1. No category

1
JANUAR 2012
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
136 UD AF SFO’ENS CA 220 BØRN
MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3
ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER
SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S. 12
LEDER
FOKUS PÅ KOMPETENCER
INDHOLD
AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND
Luften er to, vandet er seks,
og børnene er superseje
3
Der stilles store krav til skolebestyrelserne, og måske endnu større i fremtiden. I
skal gøre. Vi kan blive endnu bedre til at gøre dette hvis vi hjælper hinanden med
Forældre føler sig
magtesløse
6
Ombudsmanden er kritisk
8
Skolen sparer en kvart
million om året
artiklerne her i bladet er der eksempler på hvad skolebestyrelserne skal kunne og
erfaringer. Blandt andet gennem www.skolebestyrelse.net eller på vores Videns- og erfaringsseminarer.
Eleverne skal gennem deres skolegang opnå kompetencer så de efter folkeskolen
kan gå videre i livets læring på en ungdomsuddannelse. Lærerne skal have kom-
10
Skoler ødsler med energien 12
Politikere for en dag
15
Skole og Forældres
landsmøde
18
petencer så de kan sikre børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger
i den tid de er i skolen.
Kvalifikationer er viden, færdigheder eller holdninger og umiddelbart det man
stræber efter at bibringe elever og studerende i uddannelsessystemet. Kompetencer er at kunne det der er nødvendigt for at kunne varetage sine arbejdsopgaver
på et højt kvalitativt niveau. Kompetence er måden man bruger sine kvalifikationer på i praksis, altså evnen til at løse en opgave. Vi skal have fokus på disse
kvalifikationer i uddannelsessystemet!
Skolens sanktioner og
skolebestyrelsens rolle
22
Tre svar fra ministeren
24
Jeg synes også vi skal se på værktøjer som kan hjælpe skolebestyrelserne i
hverdagen. Skolebestyrelserne har tilsyn med skolen. Det er omfangsrigt, og
netop derfor er det vigtigt at vi har holdepunkter som vi kan spørge ind til i hensynet til kvaliteten på skolen. Nogle af værktøjerne er kvalitetsrapporterne – som
vi kan blive endnu bedre til at bruge. De nationale test må skolebestyrelserne se
på klasseniveau, og hvis vi undrer os over noget, kan vi spørge ind til niveauet og
handlingsplaner for at gøre tingene bedre. Men der er også andre muligheder. Vi
kan og skal udarbejde principper, skal lave værdiregelsæt, ordensregler og antimobbestrategi, undervisningsmiljøvurderingen skal diskuteres og meget mere.
Et årshjul kan være et godt redskab til at få styr på at huske det hele.
De frie grundskoler benytter en ”Selvevalueringsmodel” som vi kan få idéer fra.
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
Den er udarbejdet i samarbejde med Børne- og undervisningsministeriet og ligger
blev stiftet 1935. Medlemmerne er
forældrerepræsentanterne i 85 procent
af folkeskolens skolebestyrelser, og
foreningens aktive er selv forældre fra
skolebestyrelser.
kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kva-
SEKRETARIAT:
lerne i samarbejde med skolen og kommunerne
Kvægtorvsgade 1
1710 København V
Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722
Giro 6442188
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
kunne bruge denne model eller en lignende for
TELEFONTID:
Mandag-fredag 9-14
2 SKOLEBØRN NR 1. 2012
på ministeriets hjemmeside. Formålet er at den skal sikre at en skoles evaluering
litets- og tilsynsstyrelsen mulighed for at vurdere om
skolen lever op til de centrale krav. Jeg kunne godt
tænke mig at skolebestyrelserne for folkesko-
at sikre kvaliteten af den folkeskole vi har valgt
til vores børn. 
LUFTEN ER TO, vaNDET
ER SEKS, Og bøRNENE
ER SUPERSEjE
AF BIRGIT SØES RASMUSSEN
SFO’EN PÅ MøLLESKOLEN I Ry HaR vINTERbaDNINg SOM
FRIvILLIg aKTIvITET. bøRNENE ER ELLEvILDE Og HOPPER
gLaDE I vaNDET UaNSET vEjR Og vIND. DERaF NavNET COOL
KIDS SOM DE KaLDER SIg
Udstyret med store poser og tasker med badetøj,
håndklæder, klip-klappere og kander med varm
te ankommer børn og pædagoger til Knudsø en
torsdag eftermiddag et par uger før jul. En iskold
vind blæser henover søens grå vande, og tunge
skyer ligger som et tykt tæppe og holder solens
stråler ude. Kulden bider i kinder, næsetippe og
igennem tykke vanter. For rigtigt at få varmen
inden de går i vandet, leger børnene fangeleg på
plænen foran den lokale sejlklubs hus som Cool
Kids låner.
Efter opvarmningen med en hurtig gang fangeleg klæder de om til badetøj i klubhuset hvorefter alle stiller sig på en lang række i entréen. To
ad gangen går hen over flisegangen og ud på badebroen hvor to pædagoger står parate med opmuntrende ord inden børnene én efter én modigt
og beslutsomt går ned ad træstigens få trin og
sænker kroppen ned i det iskolde vand. ”Åh, det
er koldt. Det er den koldeste gang jeg har prøvet”,
gisper en pige højt leende efter et lynhurtigt dyk.
Cool Kids startede i efteråret 2010 et andet sted
ved søen. Der var en presenning at stå på under
omklædning, og dertil et stort bål at varme sig
ved. Trods de yderst beskedne forhold var tilslut- �
Måske sner det, måske er der is på søen så vi først skal
banke hul – sådanne dage kan det føles uoverskueligt at
skulle i. Det er en god oplevelse at man alligevel godt kan,
siger pædagog Bente Krog, der selv er vinterbader. Foto:
Karin Riggelsen.
SKOLEBØRN NR 1. 2012 3
� ningen overvældende. 136 ud af SFO’ens
ca. 220 børn meldte sig til. Børnene blev
delt op i hold à 60 hvilket viste sig at
være alt for mange. Belært af erfaringerne er projektet nu justeret så der er 15
børn og tre pædagoger på to årlige hold.
Der er flere interesserede end der er plads
til, så der er oprettet venteliste. Cool Kids
er for elever i 1. og 2. klasse. Det ene hold
vinterbader fire gange før jul, det andet
”
136 uD AF SFO’ENS cA. 220
bøRN MELDTE SIG TIL
fire gange efter jul. Af hensyn til sikkerheden er mindst én af pædagogerne uddannet livredder.
FRa FORSIgTIg TIL MODIg
– Flere af børnene var også med sidste år.
Dengang var de sitrende og anspændte.
Nu går de i vandet med en helt anden ro
og tillid til sig selv, fortæller pædagog
Bente Krog som er initiativtager til Cool
Kids og selv mangeårig vinterbader. Netop derfor turde hun godt udsætte børnene for det kolde gys.
– Vinterbadning lærer børnene robusthed, hvilket netop også er en af Skanderborg Kommunes sundhedspolitiske målsætninger. De lærer at sætte sig et mål og
gennemføre det. Inden vi tager ud til søen,
taler vi med hvert enkelt barn om hvor
langt i hun gerne vil gå: til anklerne, til
knæene, til maven eller måske helt under.
De fleste starter lidt forsigtigt og bliver
gradvist mere modige. Ved at gennemføre hvad de har sat sig af personlige mål,
opnår de små sejre der styrker tilliden til
egne evner. Håbet er selvfølgelig at det
smitter af på andre områder af deres liv.
Mens Bente Krog tager sig tid til at fortælle, sidder børnene nu bænket inde i
klubhusets hede sauna. Kroppene bliver
varmet op, og pædagog Henning Kjærskov
læser en historie for dem. Så tæt ind under
jul er det noget med nisser. Men hyggen
4 SKOLEBØRN NR 1. 2012
Tænk sig at noget så tænderklaprende koldt samtidig kan føles så
dejligt. Det kolde gys bliver belønnet med et sandt bombardement
af endorfiner og andre signalstoffer. Foto: Karin Riggelsen.
aKTUELT
varer højst ti minutter førend de coole
styrkende for immunforsvaret, at mod-
kids insisterer på en tur i søen igen hvor-
virke kuldskærhed og vinterdepression.
efter samme procedure som første gang
Efter kuldechokket føler mange sig fulde
går i gang. Dog er flere parate til at gå lidt
af varme og velvære i flere timer.
længere her ved det andet dyk. En pige,
som før kom under til halsen, dykker un-
SaMMENHOLD PÅ TvæRS
der med hovedet også. Det tager kun få
Ifølge Bente Krog er det ikke kun børnene
sekunder, og oppe igen hyller pædago-
der er begejstrede for aktiviteten – foræl-
gerne hende i et stort håndklæde. I løbet
drene slutter helhjertet op, og ingen har
af den halvanden time lange seance er
over for hende givet udtryk for utryghed.
børnene i vandet max. fire gange.
SFO’en har afholdt åbent-hus-arrangementer ved Knudsø hvor forældrene har
gODT FORbEREDT
været inviteret. Men de er nu altid vel-
Det er så vidt muligt altid det samme team
komne til at tage med hvilket flere har
af pædagoger som deltager i aktiviteten
benyttet sig af.
idet de ved hvor langt det enkelte barn er
Else Sørup er mor til Sara i 1. klasse
i den fortløbende proces som vinterbad-
som er en begejstret deltager i Cool Kids.
ning er for nybegyndere. Samtaler både
Sara var også med sidste år hvor 0. klas-
før og efter badningen vægtes højt.
se var med, og hendes mor synes godt om
– Alle kan være med til vinterbadning.
at SFO’en tør udfordre børnene.
Om du er lidt for tyk eller ikke er god til
– Vi lever i et samfund hvor der bliver
sport, spiller ingen rolle, for her gælder
passet meget på os alle sammen, voksne
det om den enkeltes mentale parathed til
som børn. Men det er sundt at vi også får
at overskride egne grænser. Måske sner
noget ballast med i bagagen. Det er usæd-
det, måske er der is på søen så vi først skal
vanligt at mindre børn går til vinterbad-
banke hul – sådanne dage kan det føles
ning, det plejer først at være noget man
uoverskueligt at skulle i. Det er en god
gør på et senere tidspunkt i livet. Aktivi-
oplevelse at man alligevel godt kan, siger
teten eksponerer børnene for noget vi
Bente Krog.
forældre ikke lige får gjort, og det viser
Det sker at skolens større elever som
sig at børnene fint kan klare udfordringen.
har hørt om de små vinterbadere, råber
Min datter kan lide at afprøve egne græn-
”sejt gået” efter dem når de i gåsegang går
ser. Hun stråler når hun har været til
hen til bussen der fragter dem ud til Knud-
vinterbadning. Jeg tror at børnene ved
sø om torsdagen. Og den slags tilråb giver
fremtidige udfordringer vil være bedre
da både ekstra gejst og en mere rank hold-
rustet til at klare dem, siger Else Sørup.
ning.
er enig. Hun fortæller at Klara er en rigtig
gerne en film med relevans til vand og
vandhund, og at familien gerne forlænger
fysiologi. For eksempel om hvordan krop-
badesæsonen i Knudsø til et godt stykke
pens organer reagerer når man er i iskoldt
hen i sensommeren.
Vinterbadning siges at være sundt og
Hæftet hører til nøgleordsserien, som gennemgår nogle af de væsentlige områder i
skolebestyrelsesarbejdet.
Mange skolebestyrelser har efterlyst et
redskab, som kan synliggøre dens arbejde
overfor de øvrige forældre på skolen.
Udarbejdelse og fremlæggelse af årsberetning
er den oplagte mulighed for at få sat fokus på
bestyrelsens arbejde og samtidig lægge op til
dialog og samarbejde med forældrekredsen om
skolens udvikling.
Andre emner i nøgleordsserien:
Dagsorden og referater og Skolens budget.
Janette Valeur, mor til Klara i 1. klasse,
Hjemme i SFO’en igen ser børnene
vand.
NøgLEORD OM:
ÅRSbERETNINg
For alle tre hæfter gælder:
Medlemspris pr. stk. kr. 53,Ikke-medlemspris pr. stk. kr. 80,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
– Cool Kids er med til at give børnene
øget selvtillid. Derudover er projektet
også godt for sammenhold og fællesskabsfølelse fordi holdene består af børn på
”
DET SKER AT SKOLENS STøRRE
ELEVER SOM hAR høRT OM DE
SMå VINTERbADERE, RåbER
”SEjT GåET” EFTER DEM
tværs af klasserne. De lærer hinanden at
kende og danner nye venskaber, fortæller
Janette Valeur som mener at langt de
fleste forældre bakker op om Cool Kids.
Hun har dog hørt enkelte sige at vinterbadning er for koldt for deres børn som
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
derfor ikke deltager. 
SKOLEBØRN NR 1. 2012 5
Meget er sket siden inspektør Lindum-Svendsen fra filmen Drømmen om 1960’ernes danske
skole kunne tyrannisere eleverne. Men det er suverænt skolelederne der bestemmer i
bortvisningssager, og der er ikke nogen klagemulighed til kommunalbestyrelsen. Foto fra filmen.
FORæLDRE FøLER SIg
MagTESLøSE
AF MONA ØSTERLUND
Da DERES SøN bLEv bORTvIST FRa SIN SKOLE, OPDagEDE
FORæLDRENE aT DER IKKE ER NOgEN STEDER aT KLagE OvER
aFgøRELSEN. DET STILLER STORE KRav TIL OS, SIgER
SKOLEbESTyRELSESMEDLEM
Det var på alle måder en chokerende op-
om de føler at deres søn er blevet uretfær-
Skolen har forbudt eleverne at tage ud
levelse for et forældrepar da deres søn
digt behandlet, ønsker forældrene ikke at
til Prags såkaldte gule marked og dets
blev bortvist fra den skole han havde
hænge skolen ud, og deres datter går der
eldorado af kopivarer og blandt meget
gået på i ni år. Forældrene var chokerede
stadig.
andet også våben af forskellig slags.
over måden det skete på, og over at straf-
– Vi har altid støttet op om skolen og
Men sammen med tre andre drenge gør
fen for sønnens forseelse var så hård. Men
ser den som vores skole, siger moderen,
Peter det alligevel den dag eleverne er ude
mest af alt blev de chokerede over at de
der selv er lærer.
i byen på egen hånd. Peter og en af de
ikke havde nogen steder at gå hen med
Sagen går tilbage til foråret 2010 hvor
andre køber for en 50’er en mobillignen-
deres søn – vi kalder ham Peter – går i
de genstand der kan give et stød som hvis
– Vi fandt ud af undervejs i forløbet at
ottende klasse og er på skolerejse til Prag.
man rører ved et elektrisk hegn; to af
ingen kunne eller ville hjælpe os, og der
Busselskabet der fragter elever og lærere
drengene køber en kniv.
var ingen vi kunne gå til med vores fru-
til den tjekkiske hovedstad, har indskærpet
stration, siger faderen.
over for eleverne at hvis de køber ulovlige
EN UgE vaR SLEM NOK
varer med hjem, skal de selv betale udgif-
At drengene har været på gale veje, bliver
ten hvis bussen stoppes ved grænsen.
først opdaget nogle uger efter hjemkom-
deres utilfredshed.
Forældrene ønsker af hensyn til deres
søn – og skolen – at være anonyme. Selv
6 SKOLEBØRN NR 1. 2012
TIL
bU
D
aKTUELT
sten og tæt på sommerferien da to af dem
ledelse til at lade uvildige rådgivere vur-
tager henholdsvis kniv og den mobillig-
dere sagen, og at de ikke synes skolen vil
nende strømpistol med til fest. Peter er
samarbejde.
ikke en af dem, men hans forældre hører
Henvendelsen til politikerne gør dog
om det og er med til at rede trådene ud.
heller ingen forskel. Bortvisningen står
De kontakter skolen for at få klasselæreren
ved magt, og Peter må som de to andre
til at tage hånd om sagen og få snakket
drenge sige farvel til den skole han altid
med drengene.
har gået på og været glad for.
– På den måde var vi med til at grave
– Heldigvis fik han en rigtig god og
vores egen grav, som moderen udtrykker
empatisk klasselærer på den nye skole, og
det.
han fik et godt år i niende klasse, men
For drengenes overtrædelse af reglerne
på Prag-turen får store konsekvenser.
uden omkostninger var det naturligvis
ikke, siger moderen.
Først sendes de hjem i en uge.
– Det syntes vi var en noget hård sank-
EKSTRa aNSvaR FOR bESTyRELSEN
tion, men var indforstået med at de skul-
I skolebestyrelsen var der forskellige hold-
le mærke de havde handlet forkert, siger
ninger til sagen. Skolebørn har talt med
faderen.
et medlem som gerne ville have haft sagen
I ugens løb bliver forældrene ringet op
af skolelederen som ønsker et møde med
dem.
– Jeg synes vi som minimum skulle
have været orienteret. Da jeg foreslog det,
blev det afvist med begrundelsen at vi i
flov over min søn og havde brug for at se
bestyrelsen ikke skal tage os af personsa-
lærer og ledelse i øjnene og få styr på
ger, fortæller hun og pointerer at besty-
sagen så vi kunne komme videre, forkla-
relse og ledelse har et fortrinligt samar-
rer moderen, der på det tidspunkt sad i
bejde i øvrigt.
Mødet bliver dog noget af et chok for
forældrene da det viser sig at skolen bort-
I dag ville hun dog ønske at hun havde
holdt fast i at bestyrelsen burde diskutere sagen.
viser de tre elever der havde købt ulovlige
– Jeg mener vi skulle have brugt anled-
varer i Prag. På mødet får forældrene
ningen til en principiel debat om hvad der
indtryk af at bortvisningen fra skolens
skal til for at blive smidt ud af vores sko-
side handler om at statuere et eksempel.
le. Der er jo ikke tvivl om at det i nogle
De to andre drenges forældre vælger af
tilfælde er den rigtige løsning for både
forskellige årsager at acceptere overflyt-
barn og skole med en flytning, men som
ning til andre skoler så Peters forældre
bestyrelse skal vi sikre at det altid går
står derfor alene med deres protest over
rigtigt for sig og er i tråd med de værdier
bortvisningen.
vi har fastlagt, siger skolebestyrelsesmed-
Helt alene går det altså op for dem un-
– et nyt redskab i
LEN
skole/hjem-samarbejd
et
Tekst af Søren Aksel
Sørensen
lemmet.
ELEvPLaNER I SKOLEN
- ET NyT REDSKab I SKOLE/
HjEM-SaMaRbEjDET
Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst
én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan,
som skal udleveres til forældrene.
I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt
og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af
elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med
fokus på de problemstillinger, som ikke mindst
skolens brugere, elever og forældre, vil bliver
part i.
Der vil blive gennemgået eksempler på
elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens
hverdag i et samarbejde mellem lærer, elev og
forældre.
dervejs. Efter ændringen af folkeskolelo-
Faktisk mener hun at lovændringen i
ven i 2009 er det suverænt skolelederne
2009, der gav større beføjelser til skole-
der bestemmer i bortvisningssager, og der
lederne, også medfører et større ansvar
Tilbud spar 45 %
er ikke længere nogen klagemulighed til
for skolebestyrelserne:
– Når der ikke længere er en klagead-
Medlemspris pr. stk.: kr. 33,Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 50,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
kommunalbestyrelsen.
1
på dagsordenen.
– Det var rart, tænkte jeg, for jeg var jo
skolebestyrelsen.
ELEVPLANER I SKO
Forældrene prøver alligevel. Da de ikke
gang for forældrene, er det da endnu
er indforstået med bortvisningen og flyt-
mere vigtigt at vi som bestyrelse er meget
ning til en anden skole, skal skolelederen
bevidste om vores tilsynspligt og i høj
ifølge loven orientere kommunalbestyrel-
grad sikrer at skolens ledelse agerer i over-
sen. Derfor skriver forældreparret til po-
ensstemmelse med det værdigrundlag vi
litikerne og forklarer sagen set fra deres
har vedtaget, mener hun.
synspunkt: At de synes sanktionen er for
hård og ikke står mål med forseelsen; at
Se også artiklen side 22 om skolebesty-
de uden held har forsøgt at overtale skolens
relsens tilsynsret og personsager. 
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 1. 2012 7
OMbUDSMaNDEN
ER KRITISK
AF MONA ØSTERLUND
SKOLELEDERNE HaR IKKE FOD PÅ DERES KOMPETENCER I
bORTvISNINgSSagER, vURDERER OMbUDSMaNDEN. HaN HaR
PÅPEgET PRObLEMET OvER FOR MINISTERIET
De har fået flere beføjelser, men skolelederne er ikke klar
behov for at udbygge skoleledernes forvaltningsretlige
over hvordan de skal forvalte dem. Det vurderer Folke-
kvalifikationer”.
tingets Ombudsmand efter at have behandlet en række
klager over bortvisning af elever. Han har derfor bedt
Ombudsmanden spørger om ministeriet har lignende
erfaringer. Ministeriet har dog endnu ikke svaret.
Undervisningsministeriet forholde sig til om skolele-
Peters forældre er blandt dem der har henvendt sig til
derne bør uddannes bedre og om ministeriet finder at
ombudsmanden, og sagen er med i den række han bruger
skolelederne generelt følger loven.
som grundlag for skrivelsen til ministeriet. I Peter-sagen
I en henvendelse til Undervisningsministeriet i marts
har ombudsmanden dog ikke kritiseret selve beslutningen
skrev han: ”Sagerne efterlader det indtryk at skolele-
om bortvisning, men han vurderer, at skolens ledelse
derne, og i et vist omfang også kommunerne, ikke fuldt
ikke har undersøgt hvordan en sådan sag skal håndteres.
ud har kendskab til og forståelse af reglerne om skolele-
Blandt andet henviser han til at afgørelsen ifølge for-
dernes kompetencer, og at der derfor måske kan være
valtningsloven skal begrundes, og begrundelsen skal
henvise til de retsregler som afgørelsen er truffet på baggrund af, og godtgøre at der er et rimeligt forhold mellem
forseelse og straf.
bESTyRELSEN KAN TAGE SAGER OP
Efter ændringen af folkeskoleloven i 2009 hedder det i § 44 at skolebestyrelsen fører tilsyn med
alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager. Det er en indskrænkning i
skolebestyrelsens tilsynskompetence, påpegede
Skole og Forældre over for ministeren, men daværende undervisningsminister bertel haarder svarede
blandt andet, at den nye tilføjelse ikke forhindrer
”at skolebestyrelsen fortsat kan tage spørgsmål
op med skolelederen, der har sit udgangspunkt i
konkrete personsager, og skolelederen kan i samme
omfang som hidtil videregive personoplysninger til
skolebestyrelsen til brug for behandling af det rejste
spørgsmål”.
8 SKOLEBØRN NR 1. 2012
I Peters sag var det imod hans og forældrenes ønske at
han skulle flyttes, og først en uge efter meddelelsen om
bortvisning fik han og forældrene at vide hvilken skole
han kunne komme til. Dette kan kun ske i ”særligt grove
eller gentagelsestilfælde”, hedder det i bekendtgørelsen
der også bestemmer at kommunalbestyrelsen skal orienteres i de tilfælde.
Det gjorde skolelederen efterfølgende og med henvisning
til at Peter og de to andres forseelse ifølge hende netop
var et særligt groft brud på reglerne.
Ombudsmanden skriver også at sanktionerne i nogle
af sagerne ifølge forældrene har været begrundet med at
der skulle ”statueres et eksempel”, og han spørger derfor
ministeriet om det er lovligt. 
aKTUELT
SKOLEbESTyRELSENS
HÅNDbOg
Dette er håndbogen, som er udarbejdet af
skolebestyrelsernes egen organisation, Skole
og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer.
”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse
på jeres skoles hverdag og udvikling.
Ja, det er en skole, og ledelsen har en
pædagogisk baggrund, men det er også
en myndighed der træffer afgørelser og
skal følge forvaltningslovens regler.
Foto: Colourbox.
OM LOVEN
I bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen hedder det blandt andet at:
– skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse og foranstaltninger over for elever, der ikke overholder
reglerne
– enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder.
Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse
– skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen …. hvis
eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen
– i særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder …. iværksætte
overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal
have skriftlig meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal
have en kopi af meddelelsen.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab
og en opslagsbog, og har til formål på en let og
overskuelig måde at give jer information om,
og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på
i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den
beskriver skolebestyrelsens forskellige roller
samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse.
Der gives konkrete anvisninger på, hvordan
forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver
til, eksempel på skolens årsplan og hvordan
skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx
tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres.
Medlemspris: kr. 164, Ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 1. 2012 9
SKOLEN SPaRER EN
KvaRT MILLION OM ÅRET
AF GUNNAR LOMBORG
I MaRIbO HaR bLæSENbORgSKOLEN FÅET bEDRE bELySNINg Og
INDEKLIMa Og SPaRER SaMTIDIg ENERgI FOR EN KvaRT MILLION
OM ÅRET
En af de kommuner der har gjort noget
største bygninger i kommunen, så der var
ved energiforbruget i folkeskolen, er Lol-
virkelig noget at hente selv ved mindre
Opvarmningen sker nu som før med
land Kommune. Maribo Skole har fem
investeringer, understreger skolelederen.
fjernvarme, men der er kommet mere styr
Borgerskoleafd., Østofte afd. og Margre-
SOLFaNgERE Og Ny bELySNINg
ning sker der nu en hurtigere opvarmning
theskoleafd. – fordelt på tre matrikler
Mens man på Østofte Skole har forbedret
når lokalerne skal i brug, og det er med
hvor især Blæsenborgskolen havde et stort
klimaprofilen ved bl.a. at sætte solfan-
til at reducere varmeforbruget væsentligt.
energiforbrug. Både Østofte og Blæsenborg
gere på taget, har Blæsenborg fået to mio.
Ventilationssystemet er tilsvarende blevet
har nu investeret i energibesparende for-
kr. til at forbedre især belysning og ven-
optimeret så udluftning styres centralt og
anstaltninger, fortæller skoleleder Henrik
tilation i de ældre bygninger. 900 lysar-
effektivt, og så der ikke går varme tabt.
Andreasen, der har det overordnede an-
maturer er skiftet til nye der bruger 70
svar for alle tre afdelinger.
bedre belysning, siger skolelederen.
på hvornår varmen kører. Efter natsænk-
afdelinger – Blæsenborg afd., Centerafd.,
procent mindre energi, og der er instal-
”PEDEL-EFFEKT” gIvER gEvINST
- Lolland Kommune vil gerne være en
leret bevægelsessensorer og målere der
Det hele styres af et nyinstalleret CTS-
klimavenlig kommune og har igennem
sikrer at der kun er det lys tændt der reelt
system (central tilstandsstyring) som
mange år arbejdet med forskellige klima-
er brug for.
programmeres efter hvornår lokalerne er
og energiprojekter. Da det viste sig at
– Eksempelvis på vores torve mellem
Blæsenborgafdelingen lå i energiklasse E,
afdelingerne hvor eleverne arbejder i grup-
– Det kræver noget mere af vores tek-
som er den tredjedårligste kategori, blev
per, har vi installeret sensorer der gør at
niske personale, men netop fordi vi er en
det besluttet at sætte ind. Ydermere er
lyset tændes inde på midten, men ikke
skole med flere afdelinger har vi kunnet
skolen med sine små 12.000 kvm. – hvor-
ude ved vinduerne når der er dagslys nok.
skabe et dygtigt serviceleder-team der
af de ældste dele er fra 1976 – en af de
Samtidig har vi fået en meget
På taget af Østofte Afdeling af Maribo
Skole leverer 100 kvm. solceller årligt
12.000 kWt. Foto: Lolland Kommune.
10 SKOLEBØRN NR 1. 2012
i brug, hvornår der er ferier osv.
sammen med deres medarbejdere kan
aKTUELT
skabe den ønskede ”pedel-effekt”. Altså
– Solcellerne kan ikke klare hele skolens
teknikere der både kan styre el og varme
elforbrug, men de hjælper til med mere
så der bruges mindst muligt energi, og
end 12.000 kWt., og så er det en synlig
som også kan lære børn og personale hvor-
måde at signalere, at vi gør noget for mil-
dan vi kan være med til at spare på ener-
jøet. Samtidig er det et godt pædagogisk
gien. Det har betydet meget, siger Henrik
tiltag fordi vi kan bruge det i undervis-
Andreasen.
ningen.
431+592
= 1.023
1
Nøgleord om
:
Skolens budget
De to millioner kroner til energirenovering er lånefinansieret, og da Blæsen-
HaR SELv SPaRET PÅ vaNDET
borgskolen anslås at spare omkring en
På Blæsenborgskolen har man ikke penge
kvart million kr. årligt på energiforbruget,
til selv at lave de store investeringer, men
er lånet tilbagebetalt på otte år. Skolen får
skolen har dog fundet penge på sit eget
altså ikke selv del i besparelsen som går
budget til at gøre en indsats for at spare
til lånet.
på vandforbruget ved at opsætte lavtskyllende klosetter og montere automatiske
SOLCELLER ET gODT SIgNaL
vandhaner der selv lukker efter brug.
– I dag er det ikke muligt at lånefinan-
Også det har ud over besparelsen en pæ-
siere større projekter som gennemgri-
dagogisk effekt.
bende isolering eller tagrenoveringer. Det
– Det giver et signal til både børn og
skal være projekter med en kort tilbage-
personale om at vi skal huske at gøre no-
betalingstid, og derfor kan vi ikke lige nu
get for at mindske forbruget. Vi skal som
gøre noget ved vores flade tag som ellers
lærere være rollemodeller og huske at
ville være oplagt at renovere og isolere op
slukke lyset og lukke for vandet, og det
til dagens standard. Men vi håber det
tager børnene med i deres videre liv, siger
kommer, siger skolelederen, som glæder
skolelederen.
sig over at kommunen også fandt penge
Han peger på at selv om skolen ikke
til at udskifte den dyre elvarme i Østofte
direkte får økonomisk vinding ud af ener-
afdelingen med olievarme samt at op-
gibesparelserne, så får skolen et meget
sætte store arealer med solceller på skolens
bedre undervisningsmiljø som både børn
tag.
og ansatte har glæde af. 
NøgLEORD OM:
SKOLENS bUDgET
Skolens budget er et af de vigtigste redskaber
skolebestyrelsen har til at få indflydelse på
skolens drift og udvikling.
Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til
at godkende skolens budget og åbner for at
kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne.
Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med
henblik på at give skolebestyrelser inspiration
til udarbejdelse af principper for vedtagelse af
skolens budget.
Andre emner i nøgleordsserien:
Dagsorden og referater og Årsberetning.
For alle tre hæfter gælder:
Medlemspris pr. hæfte: kr. 53,Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 1. 2012 11
SKOLER øDSLER
MED ENERgIEN
AF GUNNAR LOMBORG
DE DaNSKE FOLKESKOLER ER gENERELT IKKE I DEN bEDSTE
STaND, Og DE PøSER ENERgI UD I STOR MÅLESTOK
Termograferingen her er fra Skærbæk Skole. De røde felter viser hvor varmetabet er størst, derefter de gule. På mange danske
skoler fra før 1970’erne ville man kunne tage det samme billede. Termografering og foto: Susanne Højholt.
Kun knapt hver femte folkeskole lægger
de der i mange tilfælde efterisoleres, skif-
sig i den pæneste ende af energiskalaen.
tes vinduer og ventilationsanlæg, instal-
er meget mere energibesparende, opti-
Resten har et energiforbrug der placerer
leres ny belysning osv. Men der er også
mere og styre ventilationsanlæg, instal-
dem i en af de fire dårligste energiklasser
lettere gevinster at høste hvor der ikke er
lere lysfølere der selv slukker lyset osv.,
D, E, F eller G. Statens Byggeforsknings-
råd til den helt store makeover.
siger seniorforsker Ole Michael Jensen
til LED-lys eller blot til nye lysstofrør som
fra Statens Byggeforskningsinstitut.
institut har anslået at med en investering
på omkring 11 milliarder kroner kunne
DE LETTE LøSNINgER
kommunerne opnå driftsbesparelser på
– Allerede ved at få en bedre adfærd –
som dækker over den dygtige teknikleder
500 mio. kr. om året. Samtidig spares
huske at slukke lyset og lukke døre og
som både kan styre luft og varme optimalt
miljøet for tusinder af tons CO2, så der er
vinduer, skrue ned for varmen osv. – er
og inspirere børn og voksne til at spare.
gode grunde til at komme i gang med
der meget at hente, og det koster ikke
Alene det kan betyde en betragtelig be-
renoveringerne.
noget. På ventilation, lys og opvarmning
sparelse på driften.
Det er især de ældre skoler fra 1950’er-
er der store gevinster at hente ved relativt
ne og 1960’erne den er gal med. Her bur-
små investeringer. Eksempelvis at skifte
Han nævner begrebet ”pedel-effekten”
PENgENE SPæNDER bEN
Der er stor forskel på hvor langt kommu-
”
INVESTERINGERNE TjENER SIG SELV hjEM RET huRTIGT, OG KOMMuNERNE KAN LåNE TIL I hVERT FALD DELE AF PROjEKTERNE
12 SKOLEBØRN NR 1. 2012
nerne er kommet med renovering af skolerne. Ofte er det finansieringen der spænder ben, for kommunerne er trængte.
– Men både rige og fattige kommuner
er blandt frontløberne. Investeringerne
tjener sig selv hjem ret hurtigt, og kommunerne kan låne til i hvert fald dele af
SåDAN KAN MAN ENERGIRENOVERE
projekterne, så der er efter min mening
Energiforbedringer er mange ting. bedst er det at få isoleret og skiftet til lavenergivinduer samtidig med en udskiftning eller optimering af belysning, ventilation og varme.
Men mindre kan gøre det.
– husk hinanden på at slukke lyset og lukke døre og vinduer.
– Varm op når der er brug for det – ikke hele døgnet.
– Sæt følere på der selv slukker lyset når der ikke er nogen i lokalet.
– Indstil ventilationen, og luft ud kort og effektivt.
– Skift pærer og lysstofrør til moderne LED-lys eller sparepærer.
– Gør klima og energi til en del af undervisningen, og konkurrer om at spare mest.
Energirenovering er dyrt, og de fleste kommuner mangler penge. Det er dog i dag muligt
at lånefinansiere energirenovering der betales tilbage i løbet af en kort årrække – eksempelvis renovering af lys, ventilation og varmesystemer.
Nogle kommuner – blandt andet Middelfart og Kalundborg – har valgt at blive såkaldte EScOmmuner. Med støtte fra Eu’s fond for regional udvikling og Erhvervs- og
byggestyrelsen kan kommuner indgå kontrakter med virksomheder der udfører energiforbedringer, hvorefter besparelserne finansierer afdragene.
Atter andre kommuner har energirenovering som en del af budgettet og finansierer
således selv projekterne som giver løbende besparelser på driften.
På www.tjekskoleforbrug.dk kan man se hvordan den enkelte skoles energiforbrug
ligger i sammenligning med andre skoler, og hvordan skolen klarer sig i energimærkesystemet.
Ikke alle skoler er energimærket, men langt størstedelen af landets skoler kan findes
her.
ingen undskyldning for ikke at komme i
gang, siger Ole Michael Jensen.
Nogle kommuner, som Esbjerg, har haft
energirenovering på budgettet i en årrække og får løbende optimeret skolerne.
Andre kommuner har søgt om penge fra
EU’s fonde mens andre igen benytter
ESCO-modellen som går ud på at store
entreprenørfirmaer låner kommunen til
renoveringen mod til gengæld at score
besparelsen i en årrække til investeringen
er tilbagebetalt.
KLIMabyER Og KLIMaSKOLER
– En række kommuner og byer landet over
gør noget ud af at være specielt klimavenlige og markedsfører sig som klimabyer
eller klimakommuner. Her kan skolerne
være en vigtig del af den miljøvenlige indstilling og samtidig være et reklameskilt
for kommunen fordi skolen jo typisk har
stor lokal opmærksomhed. Skolebestyrelser, børn og lærere er da også stolte af det
på de ”klimaskoler” hvor man har gjort en
ekstra indsats og er med til at bidrage til
sig at foretage en omfattende renovering
at skaffe statistik og tal på hvor det står
et bedre klima. Det er også oplagt at ind-
hvor hele skolen gennemgås samtidig, i
værst til så man kan sætte mest effektivt
drage klimadebatten og energibesparelser
stedet for årlige lappeløsninger.
ind. Og netop den dataindsamling er i
gang i mange kommuner netop nu så vi i
”
EScO-MODELLEN SOM GåR uD
På AT STORE ENTREPRENøRFIRMAER LåNER KOMMuNEN TIL
RENOVERINGEN MOD TIL GENGÆLD AT ScORE bESPARELSEN I
EN åRRÆKKE
FINaNSIERINg ER PRObLEMET
de kommende år vil se en række projekter
Også hos Kommunernes Landsforening
gå i gang, mener konsulenten.
håber man at finansieringsmulighederne
bliver bedre når de forhandlinger der er i
MERE FOKUS PÅ KLIMaET
gang om lånemuligheder, afsluttes.
– Klimaet er generelt kommet i fokus, og
– Det er ikke så smart at kommunerne
dermed også skolerne som energislugere.
i dag kun kan lånefinansiere forbedringer
Nogle kommuner som Middelfart og Ka-
der giver hurtig tilbagebetaling. Man kan
lundborg har været gode til at søge penge
ikke låne til forbedring af ”klimaskærm”
hos EU til klimaprojekter, og krisen har
– altså isolering af lofter og vægge, ud-
betydet at der er kommet fokus på bespa-
skiftning af vinduer mv. Det bedste ville
relser, og at byggeprojekter er blevet
være at kommunerne kunne lånefinan-
mere økonomisk overkommelige. Og så
siere en komplet løsning der både ville
håber vi også at nogle af de fremrykkede
i undervisningen som et pædagogisk ele-
give de hurtige gevinster og gavne mil-
offentlige investeringer som regeringen
ment, siger seniorforskeren.
jøet på den lange bane, siger chefkonsulent
har lovet, bruges på energiforbedringer,
Maria Cathrine Nielsen fra KL.
siger chefkonsulenten.
Han håber at flere kommuner får mulighed for at gennemføre ikke bare de mest
Hun peger dog på at mange kommuner
Hun peger på at flere kommuner har
nødtørftige energiløsninger, men også de
er i gang med energirenoveringer, og at
valgt at belønne skoler der selv gør en
mere langsigtede løsninger med isolering
de nye større kommuner typisk er bedre
indsats for at nedbringe forbruget af vand,
og udskiftning af varmesystemer som for
klædt på til at styre renoveringerne profes-
varme og el. Det kan eksempelvis ske ved
alvor giver gevinster for miljøet. Hvis
sionelt med egne bygningsafdelinger som
at skolerne får en del af besparelsen ud-
kommunerne får lånemuligheder også til
arbejder med strategisk energiplanlæg-
betalt så elever og lærere på den måde kan
disse områder, vil det ofte kunne betale
ning. Først og fremmest handler det om
mærke at de har gjort en indsats. 
SKOLEBØRN NR 1. 2012 13
Konference den 25. januar:
LAVERE ELEVFRAVÆR I GRUNDSKOLEN
Fravær kan have mange årsager, og det er en fælles opgave at nedbringe det. Denne
konference giver inspiration til, hvordan elever, forældre, lærere, ledere og andre fagfolk
i fællesskab kan styrke indsatsen for at nedbringe elevfraværet i grundskolens ældste
klasser.
Program for konferencen
9.30 – 10.00
Morgenkaffe og indskrivning
10.00 – 10.30
Velkommen – om dagens program og proces
Ved Bente Strøier, chefkonsulent i Pluss Leadership
Hvorfor en fælles indsats for at nedbringe fravær i grundskolen?
Ved kontorchef Ole Hvilsom Larsen, Kontor for styring af folkeskolen, Ministeriet for Børn og Undervisning
10.30 – 11.15
Oplæg fra DPU
11.15 – 12.15
Første runde workshops



To korte inspirationsoplæg – og startspørgsmål til deltagerne
Debat
Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen
12.15 – 13.00
Frokost
13.00 – 13.45
Vores bedste erfaringer med at nedbringe fraværet i Aarhus Kommune
Ved Toke Agerschou, SSP-leder i Børn og Unge, og Esben W. Svendsen,
fuldmægtig i Pædagogik og Integration, Aarhus Kommune
13.45 – 14.00
Kaffe og kage/frugt
14.00 – 15.00
Anden runde workshops



15.00 – 15.15
To korte inspirationsoplæg – og startspørgsmål til deltagerne
Debat
Opsummering: Vigtigste pointer fra workshoppen
Vigtigheden af fokus på fravær
Ved børne- og undervisningsminister Christine Antorini
15.15 – 16.00
Kort opsamling fra workshopperne
Ved de fire ordstyrere
Afrunding af konferencen og farvel
Ved Bente Strøier
Find mere information om tilmelding og de forskellige workshops på www.godtdukom.dk
POLITIKERE FOR EN Dag
AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN
gODE SPøRgSMÅL Og aRgUMENTER Føg gENNEM byRÅDSSaLEN Da 9. KLaSSERNE I NybORg vaR POLITIKERE FOR EN Dag.
ELEvERNE aRbEjDEDE MED LOKaLPOLITIK, Og bORgMESTER,
POLITIKERE Og EMbEDSFOLK vaR MED TIL aT gøRE DEMOKRaTIET LEvENDE
Vi vil gerne have kantiner på alle skoler,
magelige læderstol. Grønne og blå sweat-
en multibane til at skate på, og kan vi få
shirts og sportstrøjer med striber på ær-
ryddet sneen fra cykelstierne for sne tidli-
merne kaster et nyt skær over de pladser
gere om morgenen? Forslagene var mange
hvor politikerne plejer at sidde.
og argumenterne grundige, da elever fra
– Velkommen, dejligt at se jer, siger en
Nyborgs 9. klasser indtog byrådssalen og
mand oppe foran. Det er ungdomsskolele-
var politikere for en dag.
der Kurt Struve Hansen som har arrange-
– Det har været utrolig spændende og
ret dagen og står for det praktiske sammen
dejligt, og det giver mig meget lyst til at
med et par kolleger. Så tager borgmesteren
stille op når jeg engang bliver gammel nok,
over. I hvid skjorte og mørkt jakkesæt. Han
siger 15-årige Stine Jacque Jensen. Hun
har rykket nogle bidder ud af sin travle
var en af de tyve der var heldige at blive
dagsplan for at lære fra sig om demokrati.
– Mange tror at politi
k er fjernt og uvedko
mmende,
men det handler om
cykelstier, skoler, og
hv
orfor
der ikke er en hal i en
hver landsby, og jeg
vil
gerne
give dem et indtryk
af, at politik er for alm
ind
elige
mennesker, siger bo
rgmester Erik Christen
se
n.
Foto: Ole Friis.
valgt til at repræsentere sin klasse. Klokken
er lidt over to en onsdag eftermiddag, men
POLITIK ER FOR aLLE
dagen begyndte allerede kl. 9 da de unge
– En byrådspolitiker er en helt almindelig
og deres lærere blev modtaget af 15-20
borger der har en holdning og vil lufte den.
politikere og embedsfolk.
Det kræver ingen speciel uddannelse, siger
De unge ser sig omkring i den højloftede
Erik Christensen (S). Som borgmester er
byrådssal og finder en plads på hver sin
han den eneste af de 24 i byrådet der får
SKOLEBØRN NR 1. 2012 15
– I kan stille op, så en af jer kan blive
� løn. De andre er fritidspolitikere og skal
bruge 20-25 timer på det politiske arbejde
den første kvindelige borgmester i Nyborg,
KøREPLAN FOR EN byRåDSDAG
om ugen hvis de vil være velforberedte.
udfordrer Vibeke Ejlertsen (S) de nærme-
Borgmesteren nævner mandatfordelingen
ste piger. Og det skulle man måske over-
på partier og udpeger hvor de sidder i salen.
veje, mener Anja Jarl Rasmussen fra Vi-
Forår:
Kontakt til lærere i overbygningen, og
dato fastsættes. Materiale sendes ud til
lærerne og byrådspolitikerne inviteres
Sensommer:
9. klasserne, evt. hele overbygningen,
arbejder med demokrati i samfundsfag.
borgmesteren og én fra ungdomsskolen besøger alle skoler med oplæg.
Klasserne finder emner og afleverer
dagsordensforslag til kommunens
administration
Efterår:
byrådsdag med valgte unge fra alle
9. klasser, lærere og byrådspolitikere.
Nogle klasser arbejder videre med
lokalt demokrati
– Når I bliver 18, kan I blive valgt, siger
beskolen.
borgmesteren. Han introducerer de otte
politiske udvalg og forklarer at nok afgøres
MERE SPæNDENDE END FOLKETINgET
meget i Folketinget, men lokalpolitikere
– Det hele er meget større end jeg lige
bestemmer over antallet af skoler, børne-
troede. Alle de bygninger, og at de er så
haver, idrætshaller, fodboldbaner, teatre
mange der arbejder her, siger Anja Jarl
og musiksteder.
Rasmussen efter rundvisningen. Kam-
Så er det tid til en 30-40 minutters rund-
meraterne fra skolen er også imponerede.
visning på rådhuset. De kommunale che-
– Man sidder godt, siger Frederik Jens-
fer går i spidsen for mindre grupper af
by begejstret med et nik hen mod de ma-
elever. Tilbage igen i byrådsalen står en
gelige læderstole. – Jeg ser meget politik
flok elever og skotter op mod 15 portrætter
i fjernsynet. I Folketinget sidder de mere
af byens tidligere borgmestre. Alle mænd.
i hver sin skyttegrav end jeg tror de gør
her, siger han.
– Ja, det er lidt vildt at sidde her. Det
her er mere spændende end landspolitik,
nik og miljø, sundhed og ældre. De spiser
for her kan de bestemme om vi har nogle
frokost i rådhusets kantine og bagefter går
steder at spille fodbold og håndbold, tilfø-
eleverne til gruppemøder hvor de partivis
jer Stine Jacque Jensen.
sammen med rigtige politikere kan af-
– Jeg ville også hellere sidde her end i
Folketinget. Det er meget sværere for 179
stemme holdninger før eftermiddagens
byrådsmøde.
end for 25 at blive enige, tilføjer Christoffer Hviid.
en
fonen, når borgmester
Markér og tænd mikro
på
r
ve
ele
rde 14 af de 20
giver dig ordet. Det gjo
is.
rg. Foto: Ole Fri
byrådsmødet i Nybo
16 SKOLEBØRN NR 1. 2012
ELEvERNES TIP gÅR vIDERE
De næste timer går de til udvalgsmøder
Lidt før klokken 13 er de fleste partier til-
i partierne Folkepartiet, Demokraterne,
bage i byrådssalen. Nu dugger ruderne. En
Lokallisten og Borgerlisten. De snakker
dagsorden uddeles. Eleverne sidder igen
om skoler, dagtilbud, kultur og fritid, tek-
på politikernes pladser, og borgmesteren
UD
Lb
TI
har sat sig ved sin plads midt for i den
maet og byrådsdagen. Han er lærer på en
store sal med Nyborg Slot som vægmaleri
friskole og laver engang imellem temauger
i baggrunden. Kl. 13 ringer han med klok-
om Folketingsarbejdet. En uge er optimalt,
ken, byder velkommen til mødet og forkla-
men én dag er også udbytterig, mener han.
rer hvordan mikrofonerne virker.
– Der sker meget med de unge når de er
Normalt skal politikerne anvise hvordan
med selv. De får et andet engagement og
et forslag skal finansieres. Det slipper de
bliver tændte. Så selv om vi kun har seks
unge politikere for. Borgmesteren indleder
timer, kan vi nå at få nogle debatter. Hvis
mødets punkt ét, et forslag om at etablere
vi gerne vil have flere unge til at stemme
en skaterrampe og en graffitivæg.
og også nogle der kan vælges, så er sådan
– Med disse ord vil jeg overlade ordet til
et arrangement godt. Så kan de få blod på
byrådets drøftelse, slutter han. Stilhed.
tanden og gå hjem til klassekammeraterne
Nogle af de voksne tilhørere ler lavmælt.
og fortælle, siger Jesper Nielsen der blev
– Er der ingen der har noget at sige? spør-
valgt ind for S som 21-årig. Det bekræfter
ger borgmesteren, så går vi videre…
en lærer som deltog sammen med sine
– Nej, den tager jeg. Det havde jeg glemt,
elever fra Danehofskolen.
lyder det fra en af drengene der vågner op
– Dagen er en fantastisk god idé. Jeg er
til dåd og aktiverer sin mikrofon. – Det er
sikker på at de kan bruge det. De lærer
en rigtig god idé at… og så argumenterer
hvad det vil sige at deltage i et demokrati
Malthe Schmidt for både væg og rampe.
og om rettigheder og pligter. Dagen her
– Idéen er god, men jeg tror nu ikke at
gør det konkret, og de oplever hvad politik
det vil formindske graffiti. Der vil stadig
kan bruges til. Vi vil arbejde videre i klas-
være nye teenagere som vil lave graffiti på
sen, siger Susanne Jørgensen der vil spør-
mure, banegården osv., mener Vithun Na-
ge om eleverne kan låne powerpoints’ene
genthiram, og sådan bølger debatten frem
fra dagen og bruge dem når de skal
og tilbage.
gennemgå f.eks. de politiske udvalg og
Mange elever byder ind. Også på emner
om mere it på skolerne og bedre netforbin-
kommunens organisationsplan for de andre
på årgangen.
delser, at lærerne skal uddannes bedre og
Politikerne fra SF over S og V til DF er
undervise i deres linjefag. Forslag om
glade for at de unge vil lege politikere for
mere it på skolerne og bedre netforbindel-
en dag.
ser. Og skal karakterer suppleres med
– De skal lære om demokratiet fordi det
skriftlige bemærkninger om elevens stand-
er basis for hele vores samfund. Det er så
punkt?
spændende at være med til og se den ud-
Elevernes forslag skal sendes videre til
vikling der sker med dem bare på en dag.
de rigtige politikere i fagudvalgene. Borg-
De får en helt anden forståelse for hvordan
mesteren opsummerer. Han vil sørge for
politiske beslutninger bliver til. De bliver
at der søges om at sætte et ét-årigt kanti-
nok forvirrede, men de kommer hjem med
neforsøg i gang på 4kløverskolen og Vibe-
en helt anden forståelse, siger Anja Kongs-
skolen, ligesom et andet forslag også vinder
dal, valgt for V.
gehør: – Vi sender en opfordring til sko-
14 af de tyve elever tog ordet på byråds-
lerne og skolebestyrelserne om at de skal
mødet, og da de var nået til punkt 11 ud af
sikre at lærerne underviser i deres linjefag,
17, var mødet gået ti minutter over tiden.
og en opfordring til byrådet om at der skal
Borgmesteren valgte at afbryde så eleverne
være materiale til alle elever, og at vi drøf-
kunne nå deres busser hjem. Men inden
ter de andre forslag på en kommende te-
da sagde han: – I skal ikke sætte jeres eget
madag om skolerne, siger borgmesteren.
lys under en skæppe. Jeres engagement i
dag, jeres måde at argumentere og reflek-
UNg POLITIKER FIK IDéEN
tere på, kan fint måle sig med vores debat-
Jesper Nielsen fik idéen til demokratite-
ter på byrådsmøderne. 
Stine Jacque Jensen tog ordet flere gange i byrådssalen. Hun blev forbavset over at emner kunne
diskuteres så nuanceret. – Det var faktisk ret fedt at få lov at tale ud og at blive lyttet til. De vigtigste
emner var snerydning og kantiner, for dem har jeg selv været med til at diskutere. Men det hele er
vigtigt. Foto: Ole Friis.
aKTUELT
mob
ning
Mobning:
En kultur de
r
skal br ydes
1
MObNINg: EN KULTUR
DER SKaL bRyDES
Det er trivslen, forældre mere end noget er
optaget af, når de skal forholde sig til deres
børns liv i skolen. Det viser undersøgelser
igen og igen. Forældrene er simpelthen
optaget af, at deres børn har det godt – så
kommer læringen i anden række. Læringen
er til gengæld det, lærerne er mest optaget af
– for dem er det ikke nogen trøst, at børnene
har det godt, hvis de ikke lærer noget.
Men forældre og lærere er fuldstændig på
linje i ønsket om at slippe af med mobning.
For mobning er en plage, som både ødelægger
hverdagen for mange børn og undergraver
læringen. Derfor er der god grund til at gå sammen mod mobningen og finde fælles løsninger.
Hæftet er tænkt som redskab for den voksne,
der gerne vil gøre noget for at forbedre trivslen
på skolen. Det kan være læreren eller lærerne,
det kan være skolelederen, det kan være
forældre i og uden for skolebestyrelsen. Men
det kan også være skolens nye nøglepersoner,
trivselsambassadørerne, som er forældre der
har påtaget sig at være igangsættere af aktiviteter, der fremmer følelsen af fællesskab,
netværk mellem hjemmene og meget andet.
ObS ObS ObS - spar 50%
Medlemspris: kr. 27,Ikke-medlemspris: kr. 40,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 1. 2012 17
SKOLE Og FORæLDRES
LaNDSMøDE
AF CLAUS ENGELUND
Ny NæSTFORMaND Og INDbyDELSE TIL aT
DELTagE I Ny NORDISK SKOLE
På landsmødet den 18.-19. november 2011
fik Skole og Forældre ny næstformand da
den hidtidige næstformand Jens Darket
ikke genopstillede.
Ny næstformand blev Mette With Hagensen, mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem og instruktør.
– Jeg ser især frem til at tegne foreningen indadtil og til arbejde for at flere forældre i den danske folkeskole finder ud af
at Skole og Forældre er deres forening.
Det er i Skole og Forældre at de kan få
gode råd, vejledning om skolebestyrelsesarbejdet og danne netværk med andre
aktive og interesserede forældre, siger
Mette With Hagensen der har tre børn i
folkeskolen.
Af de 21 pladser i hovedbestyrelsen
skulle de 13 genbesættes. Valget tilførte
hovedbestyrelsen 6 nye medlemmer.
Skole og Forældres landsmøde fik også
besøg af den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini. Hovedpunkterne i ministerens tale var dels en invitation til at deltage i ministerens projekt
”Ny Nordisk Skole”, der skal levere de
fremtidige sigtelinjer for folkeskolen, dels
en opfordring til at komme med forslag
til konkrete forsøgsprojekter der kan sættes i gang med det samme.
aRbEjDSPROgRaMMET
Arbejdsprogrammet blev efter forslag fra
hovedbestyrelsen mindre detaljeret end
tidligere. Det udpeger nu to fyrtårne for
foreningens arbejder og specificerer for
2012 følgende opgaver:
18 SKOLEBØRN NR 1. 2012
Børne- og undervisningsminister Christine
Antorini inviterede Skole og Forældre til at
deltage i projektet ”Ny Nordisk Skole”. Foto: CE.
Søjle 1: Skolebestyrelsen er vigtig for skolen
Søjle 2: Forældre er en resurse for deres børns
I folkeskoleloven får skolebestyrelsen tildelt en række arbejds-
læring
opgaver og pligter.
Det er veldokumenteret i international og dansk forskning, at
Skolebestyrelsesmedlemmerne må imidlertid have redskaber,
forholdene i elevens hjem har meget stor betydning for dennes
som sikrer, at de kan leve op til disse arbejdsopgaver og pligter.
udbytte af skolen. Elevernes udbytte af undervisningen kan
derfor øges, såfremt forældrene får redskaber i hånden, som
I 2012 vil Skole og Forældre:
sætter dem i stand til at støtte deres børns
• videreudvikle www.skolebestyrelse.net som et arbejdsredskab
læreprocesser.
for alle skolebestyrelser og introducere brugen af dette redskab
I 2012 vil Skole og Forældre:
til alle landets skolebestyrelser
• videreudvikle den påbegyndte wiki på hjemmesiden og i
• udvikle og finde finansiering til en strategi, som sikrer, at
skolebestyrelse.net, så den kommer til at rumme flere ar-
ALLE forældre sættes i stand til at medvirke til at øge deres
bejdsredskaber og eksempler på god praksis for skolebesty-
børns udbytte af skolen 
relserne
• afholde medlemskurser om skolebestyrelsens arbejde i samtlige regioner
Hold hovedet koldt
Få friskt nedkølet drikkevand
– Fra 2 haner samtidig!
Meget sikre
M
”skole-løsninger”
hvor kun
tappehanerne er
t
tilgængelige
for
brugerne
b
Interesseret i flere oplysninger:
Få tilsendt referenceliste og
udtalelser fra andre skoler
Få eventuelt et besøg på skolen
Fyrrebakken 8 · 5462 Morud
Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33
www.vpconsult.dk · [email protected]
● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort
tid
● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler
● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult
vandtank i anlægget
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift
af filtre
● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale
– lavt strømforbrug
● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra
samme anlæg!)
● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav
SKOLEBØRN NR 1. 2012 19
SIKKER
INTERNET
DAG 2012
7 FEBRUAR
KORT NyT
SIKKER
INTERNET
DAG 2012
7 FEBRUAR
SæT SPOT PÅ SIKKER INTERNET Dag
Den 7. februar 2012 er det Sikker Internet
tet og på skoler, biblioteker, i virksomhe-
potentialet i en hverdag med venskaber i
Dag. Årets tema er Connecting Genera-
der, forretninger, foreninger og i frivillige
netværk, digital kommunikation og un-
tions og sloganet lyder: Udforsk den di-
organisationer.
derholdning. Og det kræver, at de unge
gitale verden sammen og sikkert.
Den overordnede målsætning for dagen
er at skabe rum for at unge får det opti-
selv går praktisk i dybden med mulighederne.
Sikker Internet Dag bliver fejret i mere
male ud af deres digitale hverdag og bliver
De unge er de bedste til at se potentia-
end 70 lande med mange aktiviteter. I
udstyret med kompetencer, der gør dem
let i medierne, mens vi voksne er bedst til
Danmark er der en stærk tradition for at
til vindere i en digital tidsalder. Dette
at se konsekvenserne. Så hvorfor ikke
have mange forskellige arrangementer,
kræver, at de voksne, der sætter ram-
mødes på midten? Dette gøres på Sikker
aktiviteter og konkurrencer både på net-
merne for det digitale ungdomsliv, kan se
Internet Dag 2012, hvor ambitionen er at
NyT ONLINE SaMaRbEjDSvæRKTøj
TIL SKOLEbESTyRELSER
Brug www.skolebestyrelse.net - og gør
TvæRgÅENDE NETvæRK
din skolebestyrelse stærkere. Skole og
Ud over det daglige arbejde i skolebesty-
heder for en erfaringsudveksling, som
Forældre lancerer nyt samarbejdsværktøj.
relsen findes der også en række tværgå-
ikke har været tilgængelige for skolebe-
ende netværk på Skolebestyrelse.net.
styrelsesmedlemmer før.
Disse netværk giver fantastiske mulig-
Din skolebestyrelse kan bruge samar-
En type netværk samler alle skolebe-
bejdsværktøjet i skolebestyrelsens dag-
styrelsesformænd i hver kommune – net-
SKOLE Og FORæLDRES MEDLEMMER
lige arbejde. Her kan I mødes, dele filer,
værkene er oprettet.
Medlemmer af Skole og Forældre får en
Der er også frivillige emnebaserede
stor værktøjskasse med relevante værk-
netværk, eksempelvis om inklusion og
tøjer for skolebestyrelser – bl.a. en inter-
sikker skoletrafik.
aktiv årsplan, en udvidet opslagsbog og
sende beskeder og debattere.
aNMELDELSE
AF SOLVEIG GAARSMAND
aNERKENDENDE ELEvSaMTaLER
– Elevinddragelse, fremtidsplanlægning og forebyggelse af frafald i uddannelse
”Men har I da slet ikke noget godt at sige
negative kritik er tilmed skadelig i forhold
Målet er at skabe tillid mellem lærer og
om Lucas?” Det kunne være sagt af man-
til at bringe eleven i en gunstig lærings-
elev, så eleven kan opnå større faglig suc-
ge forældre, når læreren har sluttet sin
situation og i forhold til at føle trivsel og
ces og trivsel i skolen. Den teoretiske bag-
talestrøm om deres barn i en skole/hjem-
tillid til den voksne. Eleven føler sig ikke
grund for anerkendende elevsamtaler skal
samtale. Ikke sjældent er barnet selv til
værdsat eller anerkendt, når en lærer
findes i Appreciative Inquiry, løsningsfo-
stede, mens lærerens kritik af opførsel
kun kan se fejl og mangler.
kuseret coaching og Positiv Psykologi.
Selve værdigrundlaget er at se på den
og faglig indsats har ”haglet ned ” over
barnet. Det er en temmelig ubehagelig
Nu er der kommet en bog, som viser vejen
enkeltes styrker frem for svagheder. Me-
oplevelse for såvel barn som forældre,
ud af sådanne ukonstruktive monologer
toden er anerkendende elevsamtaler.
når en lærers syn på en elev er præget
og frem til anerkendende elevsamtaler.
Hensigten er at skabe personlig udvikling
af at have fokus på elevens svage sider
Den fortæller, hvor vigtig den anerken-
til at være offensiv frem for defensiv i
frem for elevens stærke sider. Og den
dende tilgang er for elevens motivation.
forhold til at mestre livet, træffe de rig-
20 SKOLEBØRN NR 1. 2012
Fotos: Udlånt af Dansk Skoleskak
REDIGERET AF LIZZI EGE JOHANSEN
skabe bro mellem generationer med kreative workshops, idéudveksling og diskus-
FORæLDRE KaN OgSÅ
SPILLE SKOLESKaK!
sioner ung til ung og ung til voksen.
Læs mere om Sikker Internet Dag på
Via det landsdækkende projekt First Move (Nydansk Forældre-
www.sikkerinternetdag.dk og om
netværk), der er støttet af Social- og Integrationsministeriet,
arrangementerne: Ungdomsforum på it-
sætter Dansk Skoleskak fokus på forældre. Med attraktive,
universitetet og om Konferencen: Digital
lærerige og sjove aktiviteter styrkes skoleskakkens forældrebi-
kommunikation med unge.
drag i hele Danmark helt ned i den enkelte klub og på den enkelte skole samtidig med, at flere forældre introduceres til foreningslivet.
I forbindelse med skoleskakkens besøg på landets skoler får
forældrene mulighed for at prøve de spændende former for skoleskak, ”bondeskak” og ”de tapre riddere”, som børnene også
lærer i skoleskakklubben.
Dernæst præsenteres forældrene for skoleskakkens erfaringer
med skoleskak som metode i undervisningen. Til skoleskakkens
arrangementer i kredsene har forældrene mulighed for at del-
adgang til at søge, printe og maile alle
tage i begynderundervisning, forældreturnering og informati-
artikler fra bladet Skolebørn tilbage til
onsmøder omkring skoleskak.
2006.
KONTaKT
SÅDaN KOMMER DU HURTIgT I gaNg
Hvis du ønsker at vide, hvordan du som forælder kan få etable-
Læs Quickguiden og/eller se introdukti-
ret skoleskak på dit barns skole eller hvad du kan gøre for at
onsvideoen på Skole og Forældres hjem-
hjælpe i den lokale skoleskakklub så læs mere på:
meside på: kortlink.dk/a9nx
www.skoleskak.dk/info eller kontakt Mai Tødsø Jensen,
projektkoordinator for First Move på telefon 2872 7660 eller email: [email protected].
tige valg og have troen på fremtiden. Bo-
Der gives en lang række eksempler på værk-
ses af forældre og skolebestyrelsesmed-
gen beskriver en procesmodel for de for-
tøjer, som kan tages i anvendelse for at få
lemmer med henblik på at anvende me-
skellige faser, der indgår i indførelse af
eleven til at se muligheder og opbygge
toden over for egne børn og for at sikre,
anerkendende elevsamtaler. Det drejer
selvværd. Et eksempel er arbejdet med
at den enkelte skole har fokus på betyd-
sig om:
”problemtræ” og ”styrketræ”, hvor eleven
ningen af den anerkendende tilgang over
visualiserer sine drømme, og eleven for-
for eleverne. Den vil kunne danne bag-
holder sig til, hvordan man kan arbejde
grund for en drøftelse af værdigrundlag,
hen imod et ønsket mål. Et andet eksempel
trivsel og elevinvolvering i enhver skole-
er arbejdet med mindebog, hvor eleven
bestyrelse.
• Fokuseringsfasen (fokus på, hvad der
lykkes)
• Forståelsesfasen (forstå stærke sider
og anvende dem til at nå mål)
• Forestillingsfasen (forestille sig en
drøm om fremtiden)
• Fastslåelsesfasen (planlægge
realisering af drøm)
• Frigørelsesfasen (erkendelse af
hver dag skal skrive nogle positive ting,
Forfatterne til ”Anerkendende elevsam-
der er sket. Gennem disse værktøjer kan
taler” er norske, Ingebjørg Mæland og
eleven opnå større livskvalitet og selvværd.
Bjørn Hauger. Bogen er udkommet på
Bogen er skrevet på baggrund af et norsk
Forlaget Mindspace, den er på 116 sider
udviklingsprojekt om vejledning, men
og koster 198,- kr. som trykt bog og 148,-
indholdet har adresse til alle omkring
kr. som e-bog.
frigjort energi til offensivt at arbejde
børn og unge mennesker: lærere, ledere
mod en drøm, et mål)
og forældre. Den kan med stor fordel læ-
ISBN (trykt bog): 978-87-92542-17-5
ISBN (e-bog): 978-87-92542-18-2
SKOLEBØRN NR 1. 2012 21
aKTUELT FOR SKOLEbESTyRELSEN
1
JANUAR 2012
Efter højst ti minutters
hygge i saunaen
insisterer de coole kids
fra Mølleskolen på en
tur i søen igen.
Foto: Karin Riggelsen.
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
SKOLENS SaNKTIONER Og
SKOLEbESTyRELSENS ROLLE
136 UD AF SFO’ENS CA 220 BØRN
MELDTE SIG TIL VINTERBADNING...S. 3
ENERGIRENOVERING FOR 2 MILLIONER
SPARER ÅRLIGT EN KVART MILLION...S. 12
AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-CHRISTIAN ANDERSEN
I 2009 fjernede Folketinget forældrenes mulighed for at klage til kommunalbe-
Tidskriftet Skolebørn
Nr. 1 - januar 2012, 79. årgang
(dateret fra første nr. af Forældreraadstidende).
Oplag: 12.000
styrelsen over skolelederens afgørelser vedrørende den enkelte elev. Også afgørel-
bladet udkommer 9 gange om året.
dre at opleve de praktiske konsekvenser af dette. Skolelederen er nemlig i den slags
ser med meget vidtrækkende konsekvenser for eleven, som fx overflytning til en
anden skole. Som artiklen på s. 6 viser, kan det være meget chokerende for forælsager både anklager og dommer og kan træffe sine afgørelser – næsten – uden at
Næste nummer: 16. februar 2012
Deadline: 30. januar 2012
tage hensyn til andet end sit eget skøn.
Når jeg skriver ”næsten”, så er det fordi fjernelsen af forældrenes ankemulighed
ISSN: 1398-1269
giver skolebestyrelsen et større ansvar for at sætte nogle rammer op for skolele-
Redaktion:
deren som forhindrer den rene vilkårlighed.
Redaktør claus Engelund (Dj)
Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte
Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen
[email protected]
fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt. Ordensregler og værdiregelsæt
fastlægger rammerne for god opførsel og pejlemærker for hvordan der opnås god
trivsel for eleverne og de ansatte. Ordensreglerne kan ikke alene indeholde regler
Layout og Tryk:
jørn Thomsen/Elbo A/S
Svanemærket trykkeri,
licens 541 601
Skolebestyrelsen er i henhold til folkeskolelovens § 44, stk. 4 forpligtet til at
for god opførsel, men også principper for hvorledes overtrædelse skal straffes.
541
601
Tryksag
Abonnement:
Disse principper skal holde sig inden for de rammer der er fastlagt i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.
Det fremgår udtrykkeligt af folkeskolelovens § 45, stk. 2, at skolelederens afgø-
helårs abonnement: kr. 565,50
Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50
relser vedrørende enkeltelever skal holde sig inden for skolebestyrelsens princip-
Annoncer:
mellem forseelse og straf skal være på skolen, og må være
Ac Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 hasselager
Tlf: 8628 0315/2172 5939
Fax: 8628 0350
Mail: [email protected]
omhyggelig med at få nedfældet principper der forhindrer
Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens
forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept
af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner.
træffer. Det kan skolebestyrelsen gøre gennem sit tilsyn
Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at
beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.
Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på:
www.skole-foraeldre.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og
indlæg der indsendes uopfordret.
Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk
for Skole og Forældres politik.
per. Skolebestyrelsen må altså nøje overveje hvordan forholdet
at skolelederen kan træffe helt vilkårlige afgørelser i den
slags vigtige sager.
Det er selvfølgelig nødvendigt for skolebestyrelsen at
følge med i de konkrete beslutninger som skolelederen
med skolen. Tilsynet omfatter fortsat – trods formuleringen i folkeskolelovens § 44, stk. 1 (”fører tilsyn
med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager”) – muligheden for at
behandle spørgsmål med udgangspunkt i konkrete personsager. Og skolelederen er forpligtet
til at give skolebestyrelsen alle oplysninger som
er nødvendige for at varetage tilsynet.
Skolebestyrelsen kan fortsat klage til kommunalbestyrelsen over skolelederens embedsførelse som f.eks. hvis denne i sine afgørelser ikke efterlever skolebestyrelsens
principper. 
22 SKOLEBØRN NR 1. 2012
KaLENDER
HOvEDbESTyRELSEN
Tårnborgkonferencen
[email protected] eller
Skolekonference
tlf./fax 5944 0041.
▲ Landsformand Benedikte Ask Skotte
Venezuelavej 4
4450 Jyderup
tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988
e-mail: [email protected]
Emne: Fremtidsvisioner i samfund og
Dato: Fre-/lørdag d. 27.-28. januar 2012
videns- og Erfaringsseminar 2012,
Skole og Forældre
Sted: Grand Park Hotel, Ørnumvej 6,
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
4220 Korsør
medlemmer på medlemsskoler
Oplægsholdere: Åbningstale v/
Dato: lørdag d. 17. marts 2012
Undervisningsministeren; ”Digital
Yderligere information følger senere
eksplosion og folkeskolen” v/Tim Frank
Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise
Andersen, it ekspert; ”Personligt
Andersen e-mail [email protected]
lederskab og sociale kompetencer i
eller tlf. 3326 1721.
skole. Folkeskolen og teknologi
fremtidens skole” v/ Nicolai MolkteLeth, tidl. jægersoldat; ”Web 2.0 i
Skole og Forældres Landsmøde 2012
undervisningen” v/ Line Skov Hansen,
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
tidl. folkeskolelærer og pæd. it-vejleder;
medlemmer på medlemsskoler
”Feedback strukturer” v/ Preben Olund
Dato: Fre-/lørdag d. 16.- 17. nov.
Kirkegaard, ph.d. uddannelsesviden-
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2,
skab, cand. pæd.pæd.
5800 Nyborg
Kontakt/tilmelding: Skolekonference
Kontakt: Skole og Forældre v/Lizzi Ege
i Vestsjælland v/Erna Ryttersgaard,
Johansen, e-mail [email protected]
Kasernevej 28, 4300 Holbæk, e-mail
eller tlf. 3386 0204
TRE SPøRgSMÅL TIL MINISTEREN
Skolebørn har stillet den ny Børne- og undervisningsminister
tre spørgsmål. Se svarene på bagsiden.
▲ Næstformand Mette With Hagensen,
Hyldehaven 45, 6800 Varde
mobil tlf.: 3171 6378,
e-mail: [email protected]
Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune
tlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected]
Peter Bager, Langeland Kommune
tlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected]
Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune
tlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected]
Eva-Marie Bojsen, Herlev Kommune
tlf.: 4140 1012, e-mail: [email protected]
Grethe Bremer, Skanderborg Kommune
tlf.: 2491 8510, e-mail: [email protected]
Per Carøe, Rudersdal Kommune
tlf.: 2449 4510, e-mail: [email protected]
Henrik Christensen, Sønderborg Kommune
tlf.: 2340 8434, e-mail: [email protected]
▲ John Christiansen, Lolland Kommune
tlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected]
Jens Darket, Rudersdal Kommune
tlf.: 4021 2269, e-mail: [email protected]
Kenneth Gøeg, Horsens Kommune
tlf.: 2085 6571, e-mail: [email protected]
Charlotte Schibler Hansen, Favrskov Kommune
tlf.: 6044 8218, e-mail: [email protected]
▲ Henrik Hjorth Hansen, Tårnby Kommune
tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected]
Roar Hylleberg, Odense Kommune
tlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected]
1.
Både dansk og udenlandsk forskning viser, at forældrenes aktive opbakning til deres
børns skolegang og et godt samarbejde mellem hjemmet og skolen er blandt de faktorer, der betyder mest for, hvor meget børn får ud af deres skolegang. Derfor er det
ærgerligt, at skole-hjem-samarbejdet i mange kommuner ikke prioriteres højt og
endog rammes af nedskæringer.
Vil du arbejde for flere ressourcer til skole-hjem-samarbejde?
Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune
tlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected]
Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune
tlf.: 2086 9415, e-mail: [email protected]
Anders Høgsbro Madsen, Københavns Kommune
tlf.: 2016 7953, e-mail: [email protected]
▲ Christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune
tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected]
2.
Skolenedlæggelser og -sammenlægninger svækker mange steder båndene mellem
lokalområdet og skolen, så forældre i mangel af ”vores lokale skole” ser sig om efter
en privatskole. Det har mange negative konsekvenser, herunder at enhedsskolen som
den sidste fælles kulturelle institution for alle slags mennesker undergraves.
Hvordan vil du sikre fortsat tætte bånd mellem lokalområdet og skolen?
Berit Nielsen, Randers Kommune
tlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected]
Per-Henry Nilsson, Københavns Kommune
tlf.: 4059 9352, e-mail: [email protected]
▲ Pia Sødequist, Greve Kommune
tlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected]
▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune
tlf.: 2374 0443, e-mail: [email protected]
3.
Alle landets folkeskoler er forpligtet til at levere en undervisning, der lever op til de
nationale fælles mål, der er fastlagt, så de kan nås med det vejledende timetal. Men
flere og flere skoler tilbyder kun minimumstimetallet, ja, i en del tilfælde endda mindre.
Vil du arbejde for at de vejledende timetal bliver de gældende?
▲ = medlem af forretningsudvalget
sorteret Magasinpost sMp
bøRNEPOLITISK KOMMENTaR
AF BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER
CHRISTINE ANTORINI
TRE SPøRgSMÅL TIL MINISTEREN:
TRE SvaR FRa MINISTEREN
(Se de uddybede spørgsmål på side 23)
vIL DU aRbEjDE FOR FLERE RESSOURCER TIL SKOLE-HjEM-SaMaRbEjDE?
Den nye regering arbejder for at skabe en fagligt stærk folkeskole med plads til alle. I den
forbindelse spiller skole-hjem-samarbejdet en naturlig og vigtig rolle.
Vi skal prøve at nytænke skole-hjem-samarbejdet. Det kræver ikke nødvendigvis lovændringer eller flere penge. Jeg vil i det kommende partnerskab for folkeskolen drøfte skole-hjemsamarbejdet, herunder om der er behov for at iværksætte forsøgsprojekter på området.
I oplægget til finanslov 2012 har vi afsat en foreløbig reserve, som er øremærket til en reform
af folkeskolen. 152 millioner kroner i 2012 stigende til 446 millioner kroner i 2015. Prioriteringen
af indsatsen er endnu ikke besluttet.
HvORDaN vIL DU SIKRE FORTSaT TæTTE bÅND MELLEM LOKaLOMRÅDET Og SKOLEN?
i skolebestyrelsen eller ved at melde jer som trivselsambassadører eller i øvrigt ved at deltage i
skolens arrangementer. På den måde er I med til at skabe et lokalt fællesskab om skolen. Jeg
synes, det er ærgerligt, hvis nogle forældre sætter sig med armene over kors eller vælger folkeskolen fra på grund af en ændring i skolestrukturen. En fagligt stærk folkeskole med plads til
alle kræver, at der er tætte bånd mellem lokalområdet og skolen. Derfor er det vigtigt, at elever,
forældre og lærere tager deres medejerskab til skolen på sig, så den enkelte skole kan udvikle sig
efter lokale ønsker og behov.
Nedlæggelser og sammenlægning af skoler er blandt de store udfordringer, kommunerne
har. Men jeg vil gerne opfordre kommunerne til at gøre en indsats for, at det tætte bånd mellem
lokalområdet og skolen fortsætter efter en ændring af skolestrukturen.
Det kan skabe frustrationer og utryghed blandt forældre og elever, hvis kommunalbestyrelsen
beslutter sig for at ændre eller nedlægge lige præcis den skole, man er glad for. Samtidig mener
jeg, at vi skal holde fast i, at kommunalpolitikerne fortsat skal have
mulighed for at tilpasse skolestrukturen til det aktuelle elevgrundlag, ønsker og behov i kommunen.
vIL DU aRbEjDE FOR aT DE vEjLEDENDE
TIMETaL bLIvER DE gæLDENDE?
Elever skal opnå et bestemt fagligt niveau, så de har de bedst
mulige uddannelsesmuligheder i livet. Den nye regering vil
skabe rammerne for, at alle elever kan nå det bedste udgangspunkt for skolearbejdet. Uanset baggrund og forudsætninger.
Derfor spiller antallet af timer, eleverne bliver undervist i,
også en vigtig rolle.
Ministeriet for Børn og Undervisning har givet et vejledende bud på, hvor mange timer der skal til for, at undervisningen i folkeskolen kan leve op til de faglige mål.
Undervisningen på skolerne skal leve op til de nationale fælles mål. Jeg har ingen indvendinger imod, at der
bliver undervist i færre timer end det vejledende bud.
Men skolerne skal overholde reglerne for minimumstimetallene. 
al Henvendelse til: [email protected] eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.
Det er i høj grad op til jer forældre at engagere jer i skolens arbejde. For eksempel ved at gå ind