KyS OG KøR. RObUSTE bøRN KAN SELV FINDE IND I KLASSEN
7 SEPTEMBER 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE KyS OG KøR. RObUSTE bøRN KAN SELV FINDE IND I KLASSEN... S. 3 LÆR mATEmATIK NåR OG hVOR DU VIL... S. 6 leder Send ny nordiSk Skole i luften indHold Robuste børn kan selv finde ind i klassen Lær matematik når og hvor du vil Faget kristendom er for alle AF bENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORmAND Spændingen var stor før Sorømødet i august: Hvad var Ny Nordisk Skole? 3 og 22 andre udvalgte personer fremlagde sit arbejde. Et manifest med fire mål, syv dogmer og ti manifestpunkter. 6 10 Store hjælper små – peer-education 13 Madpakke eller bagerbesøg 16 Danske forældre: ”Her går det godt…” Børne- og undervisningsministeren inviterede, og dialoggruppen med ministeren Jeg var spændt på resultatet, og det ser ved første øjekast rigtig godt ud og som noget, vi forældre drømmer om. En del af det har vi set før. Der er strømninger fra folkeskolens formålsparagraf, skoleledernes kodex for god skoleledelse, Danmarks Lærerforenings professionsideal og fra forsknings- og undersøgelsesrapporter. Hvad er så nyt? Hvilken forskel gør Ny Nordisk Skole for mit barns skolegang? Det har jeg spurgt dialoggruppen om. Det spændende og udfordrende ved dette projekt er, at ingen rigtig har ansvaret, men at alle kan bidrage. Det er både styrken og 24 svagheden. Det kræver, at vi stoler på konceptet og tager det til os. Efter to døgn med gruppearbejde på Sorømødet og snak med dialoggruppens medlemmer i pauserne er jeg mere overbevist om, at vi med den rette ånd kan bruge det til at gøre noget for folkeskolen sammen. Nu har vi en første version af manifestet. Det bliver i denne måned sendt til vejrs med et roadshow, hvor ministeren deltager i møder rundt i landet. Vi skal tage imod manifestet, stille spørgsmål, bruge det innovativt og måske tænke lidt anderledes. Så tror jeg, at vi kan bruge det som inspiration. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE Lad os gribe det i luften og tro på, at vi i et godt samarbejde med dygtige skolele- blev stiftet 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. dere kan gøre vores skoler endnu mere konkurrencedygtige på verdensplan. SEKRETARIAT: præg på det og tag ideerne med ind i kulturen på Kvægtorvsgade 1 1710 København V Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722 Giro 6442188 [email protected] www.skole-foraeldre.dk jeres skole. Lad jer inspirere, når I skal lave eller TELEFONTID: Find inspiration på www.nynordiskskole.dk Mandag-fredag 9-14 2 SKOLEbøRN NR 7. 2012 Så tag godt imod Ny Nordisk Skole i skolebestyrelsen. Læs manifestet, tænk over mulighederne, sæt jeres revidere jeres skoles værdiregelsæt. Så kan det give mening og ny inspiration til nogle udbytterige år for børnene i den danske folkeskole. robuSte børn finder Selv ind i klaSSen AF LONE bøyE ThUESEN MårSlet Skole opfordrer forældrene til at Sige farvel til børnene udenfor Skolen freM for at følge deM Helt ind i klaSSen. Skolen vil af Med bilkaoS og MorgentrængSel og Håber på at få Mere SelvHjulpne og robuSte børn. Meningerne oM tiltaget er delte Skoleåret – og skolelivet – er kun godt en dag morgen sagde han, at nu var det kys uge gammelt, og alligevel finder Gustav på og kør, så vi skulle sige farvel her ved cyk- fem år selv ind i klassen til resten af 0.A, len, fortæller han. da han har parkeret cyklen i stativet foran Mårslet Skole. Nu er han nemlig en stor livSMeString uden StøtteHjul skoledreng, så det kan han selvfølgelig Kys og kør-kampagnen er en del af en sagtens. større plan på Mårslet Skole. En plan der Til far Palle Villesen Fredsteds store handler om at skabe robuste børn, som overraskelse. Han troede ellers, at Gustav kan håndtere modstand, er mere selv- ville kræve at blive fulgt helt ind til stolen hjulpne og mestrer livet uden støttehjul i mindst et halvt år, ligesom storebror – også selvom de engang imellem vælter. Viktor blev det. Men allerede på sin fjerde Men også en plan der stræber efter at mind- dag som skolebarn ville Gustav selv. ske trafikken ved skolen. – Vi havde talt om kys og kør-kampag- Så mens Gustav sætter cyklen fra sig, er nen, og det med at skolen gerne ville have der heftig aktivitet i de nye kys og-kør- børnene til selv at gå ind i klassen. Så man- zoner på begge sider af skolen. Her står Gustav på fem år er lige startet i børnehaveklassen. Når han har stillet cyklen og sagt farvel til far Palle Villesen Fredsted, går han selv ind i klassen. Det siger skolen, at han godt kan – og det kan han. Foto: Søren Holm ” HVIS IKKE VI bLIVER FORTALT AF SKOLEN, AT ’Nu ER DIT bARN STORT OG HAR bRuG FOR NyE ALDERSSVARENDE uDFORDRINGER’, HVORDAN SKAL VI Så VIDE DET? SpøRGER SKOLEbESTyRELSESFORMANDEN personale og medlemmer af skolebestyrelsen i gule veste og hjælper forældrene i gang med det nye koncept. Biler kører op i kys og-kør-banen, døre � SKOLEbøRN NR 7. 2012 3 Kys og-kør-zonen på Mårslet Skole er helt ny, men forældre og børn har fanget idéen. Det giver mindre trafikkaos og robuste børn, som selv kan gå ind på skolen. Foto: Søren Holm � går op, børn og voksne stiger ud af bilen, de kysser farvel, og forældrene styrer bilen ud af parkeringspladsen igen, mens børnene selv finder ind i klassen. Det er en passende udfordring også for de mindste, synes skolebestyrelsesmedlem Jakob de Place Bjørn. Og han mener, det er nødvendigt, at skolen gør forældrene opmærksomme på, at børnene kan selv. – Fra børnehaven er vi jo opdraget til, at vi afleverer og henter børnene. Hvis ikke vi bliver fortalt af skolen, at ’nu er dit barn stort og har brug for nye alderssvarende udfordringer’ – som selv at gå ind i klassen – hvordan skal vi så vide det? spørger han. en Hjælp til forældrene Netop den oplevelse har Gustavs familie haft. De har præsenteret det som skolens beslutning at sige farvel ved porten, og den har den nybagte skoledreng slugt. Dermed har både forældre og barn fået hjælp til at ’klippe navlestrengen’. Og Palle Villesen Fredsted mener, det gælder for mange familier. – Jeg tror, det er godt for børnene, men også for os som forældre. Vi finder ud af, at de er meget mere selvstændige, end vi gør dem til. Og Gustav er så stolt og føler sig lige så stor som sin bror i anden klasse, som jo også selv går ind, griner han. forHindringer Skal MeStreS – ikke fjerneS Baggrunden for skolens fokus på robuste børn skal findes i VKO-regeringens mål om, at 95 procent af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse. Da Mårslet Skole målte, hvor mange af eleverne, der gik i gang med en uddannelse efter 9. klasse, var det næsten 100 procent. Men tre år Børnehaveklasseleder Pia Litte Berg får sig en morgensnak med en far. Hun og de andre børnehaveklasseledere er bekymrede for at skulle undvære den daglige kontakt, når forældrene siger farvel udenfor skolen. Foto: Søren Holm 4 SKOLEbøRN NR 7. 2012 ud lb ti senere viste det sig, at under 80 procent drene har mulighed for at fornemme, hvad havde gjort uddannelsen færdig. Bestyrel- det er for en klasse og skole, de afleverer sen og ledelsen spurgte sig selv hvorfor. deres børn til, forklarer hun. – Er det fordi skolens børn lever i en osteklokke, hvor der er for meget service på? Mestrer de ikke de forhindringer, de møder, fordi forældrene har fjernet dem gennem hele deres barndom? spørger skoleleder Bodil Hvid. indSkoling Børnehaveklasseledernes bekymring FG H IJ KLMNÅ E D C B A men også på hvad det kommer til at beZ XÆØ W V U T S R Q tyde for forældrenes indbyrdes netværk og OP går ikke kun på skole-hjem-samarbejde, kendskab til hinandens børn, at de stort set ikke kommer i klassen til daglig. Tanken lå nær, for skolens personale har – Men vi kan selvfølgelig kun støtte op gennem årene set en udvikling, hvor for- om tanken med de robuste børn. De kan ældrene rydder flere og flere forhindringer nemlig meget mere end forældrene tror, K3L4M5N IJ H G F E D C B 2 Matematik 1 XÆØÅ A Z W V U T S 6789101 OPQ R Forældreguide Forældreguide Læsning siger Pia Litte Berg. ” JEG TROR på, AT HVIS VI SOM FORÆLDRE FJERNER ALLE DE SMå STEN på VEJEN FOR VORES bøRN, FALDER DE OVER DEN FøRSTE STORE STEN, DE MøDER, SIGER SKOLELEDER bODIL HVID Stiller nye krav til klaSSerådet Det har de opdaget hjemme hos Gustav. Men samtidig har de drøftet – også med andre forældre – hvad det betyder, at de mister den daglige snak med hinanden og læreren. Gustavs far kan godt nikke genkendende til børnehaveklasseledernes tanker om Restsalg af materialer til indskolingen så længe lager haves. Køb de to foldere og plakat til langt under halv pris. forældrenes kontakt til hinanden. I storebror Viktors klasse var de en gruppe fædre, som ofte tog en morgensnak af vejen for børnene. Bærer skoletasken, Materialer til forældre Med børn i indSkolingen på gangen. hænger tøjet op, sætter madpakken i kø- – Men jeg tænker, at det var et ekstra lag leskabet, og helt op til 3. klasse følger de gratis hygge. Sådan lidt glasur. Det var stadig børnene ind til stolen. folder: forældreguide - læSning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. ikke noget, der var nødvendigt, så derfor folder: forældreguide - MateMatik – Jeg er bekymret over, at flere børn har bekymrer det mig ikke så meget – men det separationsangst og svært ved at sige far- kommer da til at kræve en ekstra indsats vel. Men vi oplever også forældre, der har for klasserådet, mener Gustavs far, Palle Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. svært ved at slippe deres børn. Vi tror på, Villesen Fredsted. at skolens udmelding bliver en håndsræk- Han kan også se, at sønnens robuste ning til forældrene, så de nemmere kan enegang til klasselokalet kan få betydning tage afsked. Det bliver en øjenåbner for for forholdet til børnehaveklasselederen. forældrene, at deres børn kan selv, vurderer skolelederen. – Det svageste punkt er, at vi ikke kommer til at hilse på hende hver morgen. Men jeg tror egentlig ikke, det bliver et problem, for udfordring for SaMarbejdet hvis der er noget, tænker jeg, at hun tager Inde i 0.A er Gustav nået frem til sin stol kontakt, siger Palle Villesen Fredsted. ■ og har hilst på børnehaveklasseleder Pia Litte Berg. Hun får sig en snak med en af klassekammeraternes far, som står og vifter med kontaktbogen. Der er lige noget med idræt, som klassen skal have for første RObuSTE bøRN gang i dag. En snak som den er hun og En af visionerne i Aarhus Kommunes børn og unge-politik er at skabe robuste og livsduelige børn. Hele område Oddervej, som Mårslet skole er en del af, har fokus på øget robusthed. I Mårslet samarbejder skolen med dagtilbuddet – blandt andet med fælles foredrag om emnet. kollegerne i de andre børnehaveklasser bekymrede for at skulle undvære fremover. – Vi tror, vi taber meget ved, at forældrene ikke kommer i klassen om morgenen. Det er her, vi får hilst og har den mere spontane dagligdags kontakt, som er meget værdifuld for os. Det er også her, foræl- plakat: gode arbejdSvaner Plakaten ’Gode arbejdsvaner’ kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. Specialpris for medlemmer: 198,- kr. pakken består af 25 stk. foldere ”Forældreguide Læsning” + 25 stk. foldere ”Forældreguide Matematik” + 25 stk. plakater ”Gode arbejdsvaner”. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 2,50 kr. pr. stk. Specialpris for ikke medlemmer: 298,- kr. Ved tilkøb af enkelt eksemplarer ud over de minimum 25 stk. koster hver folder og plakat 3,50 kr. pr. stk. Priserne er inkl. moms og eksklusiv forsendelse. Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik SKOLEbøRN NR 7. 2012 5 træn MateMatik når og Hvor du vil AF LIS AGERbÆK JøRGENSEN eleverne kan lære MateMatik på dereS eget niveau Med gratiS inStruktionS-videoer på nettet. det er populært. it-læring indgår i alle fag på Højby Skole Hvis Isabella og de andre fra 6. har glemt piger ved gruppebordet er enige om, at at gange, kan de se engelske matematik- det er en sjov måde at lære på. videoer på nettet og få en forklaring. Khan Alle i klassen arbejder koncentreret Academy er en succes i 6.b på Højby med matematik på hver deres niveau ved Skole ved Odense, hvor de har brugt de computerne denne torsdag formiddag, gratis videoer på internettet et års tid. – Jeg kan lave det på skolens computer, iPad, min bærbare derhjemme eller på min mors stationære. Jeg træner mere matematik hjemme end før, siger hun. mens læreren kigger med og svarer på individuel læring – Det var let nok at lære. Vi skulle ha’ spørgsmål. Isabella Thingholm laver mi- Matematiklærer Thinesh Baskaramoorthy en mail på Google eller Facebook og log- nus-, plus- og divisionsstykker og klikker er begejstret for Khan Academy som et ge ind, og så kunne vi begynde, siger Ma- ind på instruktionsvideoen, når hun får supplement til undervisningen. lene Lund fra 6.b. Hun og de tre andre brug for det. 6 SKOLEbøRN NR 7. 2012 – Det er rigtig godt som back-up-system, ud lb ti Malene Lund, Isabella Thingholm og de andre i gruppen siger, at de får trænet mere matematik nu, end før de kunne gøre det på nettet. Foto: Ole Friis aktuelt fordi det vedligeholder det, de kan. De kan demy og den variation, det giver. På spørgs- opdatere deres viden, og nogle udfordrer målet om, hvorvidt hun ville savne det, sig selv og lærer nyt. De vælger det, de selv hvis det ikke var der, var hun i tvivl. Hun magter, og træner det, så det er en god er dog ikke i tvivl om, at hun får størst form for differentieret undervisning. Sam- læringsmæssigt udbytte, når hendes ma- tidig er det nemmere for mig at fange dem, tematiklærer underviser, siger Eva Grady. der har svært ved det, og hjælpe dem, En ulempe ved Khan Academy er, at det Skal en 17-år ig... ...kende siger han. Eleverne har tilføjet læreren som coach, ...kunne engagere sig i en andens problem? ...være medlem af mindst 1 fritidsorganisation? ...kende betydningen af ord som racisme , fascisme? endnu ikke er oversat til dansk, og at det ...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave ? ...have en opsparingskon to og kunne læse kontoudtog? ikke er bygget op efter de danske trinmål. så han har adgang til deres sider, og de Derfor kan eleverne møde emner og ud- kan også vælge at give forældrene adgang. tryk, de ikke kender, men så bruger de De skal træne en halv time om ugen der- Translate Subtitles, Youtube eller Google hjemme, og ved hjælp af farvekoder kan Transcription. En dansk bearbejdning og læreren hurtigt se, hvad de har arbejdet oversættelse er på vej. Løkkefonden, KMD med, og hvad de har svært ved. og Basidia er i gang, og Højby Skole er Træningsopgaver på kopipapir er ikke til bakterieudvikling i fødevarer? ...vide hvad den globale opvarmning bestyder? testskole for de oversatte videoer. et spil · et kursu s · en oplev else et Spil – et kurSuS – en oplevelSe så motiverende, har Thinesh Baskaramoorthy erfaret. Eleverne taber interes- læSetræning på ipad sen, før de kommer i gang. Det, at opga- Souschef Nikolaj Schnurre drømmer om verne skal løses på computer i et set-up, et læseværktøj i stil med matematikkens som ligner det, de kender fra computerspil, Khan Academy. er klart motiverende, mener han. iPad’en kan med en Appwriter skanne – Vi bliver lidt mere udfordret end med og oplæse en tekst, som eleven måske selv anden matematikundervisning. Du kan har skrevet, viser Schnurre og demonstre- komme højere op i niveau, siger Cecilie rer et værktøj, som er udviklet af det dan- Valborg Nielsen og klikker videre. ske firma LingApps. Et tryk på skærmen – Vi kan samle sten og metaller og få og teksten bliver læst op. Den funktion emblemer. Der er en pige, der har solen, kan hjælpe dels børn, som er gode til at lyder det fra Navid Aslami i drengesofaen. læse op flydende, men uden at forstå det, 52.336 point står der øverst på hans login- de læser, og dels de børn som generelt har side. Andre tal angiver, hvor mange vi- læse- og skrivevanskeligheder deoer han har set igennem, og hvor mange opgaver han har klaret. – Hvis de kan blive i klassen og få hjælp af et værktøj som det her, behøver de kun at gå i støttecentret for at lære at bruge variation og flere læringSStile det og kan ellers arbejde videre i klassen Skolebestyrelsens formand er enig i, at og få succesoplevelser, siger han. Khan Academy giver en god variation i undervisningen. Eva Grady har en datter blogS og e-portefølje i 6.b og har spurgt om hendes mening. Højby Skole prioriterer it-dimensionen i – Hun synes, det er fint med Khan Aca- alle fag og har de seneste tre-fire år an- � HøJby SKOLE Se http://hoejbyskoleodense.dk og find tips og tricks om it-læring Hjemmesiden er designet af en medarbejder i løntilskudsjob I 4. klasse har alle fået ipads 7.-9. har egne computere med hver dag udstyr: 80 ipads, 50 Macbooks og 40-50 pc’er til brug i 0.-3. og 5.-6. Skolen har 420 elever. De bruger værktøjer som Google Apps, ustream, Google Hangout, Appwriter, Imovie og Meebook.com Dialog er en leg – et spil med spillekort og spilleplader – der opfordrer deltagerne til at tage stilling til: • • • • hvilke kundskaber vores børn skal lære normer og holdninger samarbejde mellem skole og forældre hvilke forventninger vi har til hinanden Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kundskaber og færdigheder en 17- årig skal have. Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansvaret for, at kundskaber og færdigheder tillæres. Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag. Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference. Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4 - 7 personer. tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris Medlemspris: kr. 250,ikke-medlemspris: kr. 550,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik SKOLEbøRN NR 7. 2012 7 – Mange børn bruger adskillige timer � skaffet udstyr for en million kroner, deraf højst 150.000 fra eget budget, mens der må se det. Som en ny måde at illu- resten er fra projekt- og udviklingsmidler. – Tænk hvis eleverne kan læse en bid deres fritid. Det er derfor et redskab, de strere deres læring og progression på. hver uge på computere og elektronik i Eleverne nøjes f.eks. ikke med at ana- tekst op hver måned, som man kan hente er fortrolige med og har positive associa- lysere computerspil, som de skal ifølge på e-portefølgen. Når de så er ved at for- tioner til. Med it i undervisningen kan trinmålene. Nej, de producerer selv spil tvivle over, at de ikke kan, lytter vi til deres lyst til læring skærpes, siger Eva og videoer for at få en dybere indsigt i oplæsningen fra først på året, og så bliver Grady. processerne bag. På samme måde som det tydeligt, at de fra at stave sig frem og Det er motiverende for eleverne at op- når de skriver noveller og digte for at snuble over ord nu kan læse flydende op, leve, at de med computeren kan skabe komme bagom genrerne, forklarer lærer filosoferer souschefen. visuelt flotte resultater, hvad enten de skal lave en skriftlig opgave, en Powerpoint- og skolebibliotekar Ella Myhring i en video på skolens hjemmeside. It åbner ifølge Skærper lySten til at lære præsentation eller arbejde projektorien- Myhring for nye måder at lære på. Udstyret er blevet så nemt at bruge, at teret med et emne, mener hun. Det går – De bruger computere, som vi brugte f.eks. filmsekvenser, som for få år siden selvfølgelig bedst, når alting virker. regnemaskiner. It er ikke en hammer, vi tog en uge at fremstille, i dag kan laves på – En ulempe ved it er, at det er drifts- kan bruge til det hele, men det indgår i en iPad af eleverne i 2. klasse på en time. følsomt. Det forudsætter elektronisk ud- hele spektret af vores undervisning. Det – Vi lærer dem at blive kreative og in- styr og et internet, der altid fungerer. Det gav et boost, da alle lærere fik en spritny novative. Nu kan de hurtigt skabe et produkt, kan derfor hænde, at arbejde med at få Mac for halvandet år siden. De opdagede, så vi lærere skal være dygtige til at stille teknikken til at fungere bliver en tidsrøver, at det virker, og ’det kan jeg godt’, siger krav til et vist niveau og til at styre det, så siger Eva Grady. ■ souschef Nikolaj Schnurre. Udstyret skal eleverne skal forklare, hvad de har gjort og være klar på 60 sekunder, og it skal på en hvorfor, f.eks. hvorfor de har valgt at præ- eller anden måde indgå i alle fag, lyder sentere det i Prezi, Powerpoint, Keynote skolens dogme. eller Google Docs. Udfordringen er at sikre Fra dette skoleår kan klasserne lave os nok skriftlighed, siger Nikolaj Schnurre. blogs, og eleverne kan få en e-portefølje, Skolens bestyrelsesformand er enig med hvor de lægger f.eks. nogle stile, matema- matematiklæreren og souschefen i, at it tikopgaver, podcasts og videoer lavet på motiverer eleverne. Det giver variation, iPads, og så kan de selv bestemme, hvem og dermed tilgodeses flere læringsstile. Det er sjovt at lave matematik på nettet. Af og til går der konkurrence i den. Så gælder det om at nå flest opgaver. Især for 8 SKOLEbøRN NR 7. 2012 drengene. Foto: Ole Friis Khan Academy er et amerikansk gratis-program med opgaver i matematik fra førskoletil universitetsniveau prøv selv på www.khanacademy.org fravær – SaMMen finder vi løSninger koM og bliv klogere på Hvad du og din SkolebeStyrelSe kan gøre for at få elevfraværet ned Skolebestyrelsen kan • Drøfte fravær og få et overblik • Inddrage alle parter, forældre, ledere, lærere, elever med flere • Udarbejde principper for at sikre mindst muligt fravær Husk at I som aktive i skolebestyrelsen kan gøre en forskel Skole og Forældre holder dialogmøder over hele landet Se hvornår vi kommer i din kommune på www.skole-foraeldre.dk Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre M ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er t tilgængelige for b brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · [email protected] ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav SKOLEbøRN NR 7. 2012 9 Som alle andre klasser på Munkevængets Skole i Kolding er 7.a en kulørt klasse med ni forskellige nationaliteter og dermed flere forskellige religioner repræsenteret. Det kan give gode debatter i kristendomsundervisningen. Foto: Karin Riggelsen faget kriStendoM er for alle AF mONA øSTERLUND Selv oM de etniSk danSke børn er i Mindretal på MunkevængetS Skole i kolding, Har Stort Set alle elever kriStendoMSunderviSning. Skolen gør Meget ud af, at faget er vigtigt for alle uanSet religiøS overbeviSning Hvilke kristne symboler findes der? Hvor – I skal bruge det som en opfriskning af mange muslimer er der på verdensplan? det, vi har arbejdet med om de enkelte re- Hvilke personer er centrale i buddhismen? ligioner, og så kan I i løbet af skoleåret Eleverne i 7.a på Munkevængets Skole i bruge skemaet til lige at slå op i, når vi ar- Kolding søger på computerne for at finde bejder med et emne, forklarer lærer Tina svarene på en række enslydende spørgsmål Böhlers til sin klasse, hvor der blandt ele- om de store verdensreligioner. Svarene skri- verne er en Rasmus, en Mathias og en ver de ind i et skema, som gerne skal give Trine, og også en Vedad, en Amsad, Maha, dem overblik over forskelligheder og lighe- Irfan, Edin, Abdullah og Juweriya for blot der. at nævne nogle af de 20 navne. 10 SKOLEbøRN NR 7. 2012 ” VORES ELEVER HAR IKKE EN MASSE FORDOMME OM ANDRE, FOR DE ER VANT TIL AT VÆRE SAMMEN MED NOGLE FRA ANDRE KuLTuRER OG VED EN MASSE OM ANDRES MåDE AT LEVE på ud lb ti Ni forskellige nationaliteter er samlet i – Alle forældre vil jo deres børns bedste, klassen, og det billede ligner resten af sko- så de fleste kan godt se fornuften i, at bør- len. Af de omkring 500 elever er flere end nene også deltager i dette fag for at give dem 300 tosprogede. Her i 7.a er der blandt an- gode forudsætninger for at klare sig i deres det elever fra Bosnien, Vietnam, Iran, Polen, videre forløb, siger Ole Wiese. aktuelt Somalia og Filippinerne. Det indebærer naturligvis, at eleverne nervøSe for forvirring også har forskellig religiøs baggrund. Man- Inde i 7.a arbejder de fleste af eleverne sam- ge er muslimer, et par er buddhister, og men to og to om at finde oplysninger på blandt de kristne er der også både prote- nettet på de computere, som de har hentet stanter og katolikker. med ind i klassen inden timens start. Sun- Alle har de dog faget kristendomskund- Det gode skole/hjem -samarbejde arbejde Det gode skole/hjem-sam rk Klassens netvæ af forældre og lærere Det e ejd Hvilke forven tninger har du som forælder Hvilke forven ? tninger har de andre foræld Og hvilke for re ? ventninger har lærerne ? god ig sid gen og ation ko Kla nta sse God form ktf ns in oræ ldr e Samar foræ bejde om ldrem Klasse øder ns fælle om s afta Samarbejde ler det enkelte barn Res p hin ekt fo and en r Det dus og Juweriya sidder ved siden af hinan- Det arb e sko -sam le/h jem jem le/h e sko -sam arb god gode ejd e skole/ hjem- samar bejde Det gode skole/ hjem- skab. Som det eneste af folkeskolens fag kan samar bejde den og er godt i gang med at skrive faktu- arbejde Det gode skole/hjem-sam Det god e sko le/h jem -sam arb ejd forældre ellers søge om at få deres børn elle oplysninger ind i deres skema om, hvor fritaget for at følge netop dette fag og så selv mange mennesker verden over der er mus- stå for religionsundervisningen. Enkelte limer, jøder og kristne, og hvilke hellige forældre på skolen gør det også, men langt byer de forskellige religioner har. færre end for år tilbage. Sidste skoleår var De to piger er enige om, at det er godt at 15 elever fritaget, fortrinsvis i de mindre lære om andre religioner end islam, som er klasser. deres egen. e Forældreorgani sationen Skole og Samfund Kvægtorvsgade 1 • 1710 Københ avn V Telefon 3326 1721 post@skole-sam • Fax 3326 1722 fund.dk • www.sk ole-samfund.dk det gode Skole/HjeMSaMarbejde – Det skader ikke at lære om andre. Ellers kunne det jo være, vi ville synes det er un- Samarbejdet mellem hjem og skole påvirker på mange måder børnenes hverdag. Flere undersøgelser viser, at forældrenes opbakning i skolen har stor betydning for den enkelte elevs læring, såvel fagligt som socialt. derligt, hvad andre mennesker gør, siger Sundus. – Man får også mere viden om sin egen religion på den her måde, og vi diskuterer jo også og kan sige vores mening her, siger I spillet ”Det gode skole/hjem-samarbejde” lægges der op til at klassens voksne får debatteret nogle væsentlige spørgsmål om samarbejdet mellem skole og hjem, og hvilke områder klassens forældre og lærere i fællesskab skal sætte fokus på. Juweriya. De to piger satser begge på at komme i gymnasiet efter folkeskolen, og derfor er det også godt at have haft kristendomskundskab, siger de. Når forældre vælger at fritage deres børn Spillet er også velegnet til skole-hjem-samarbejde i klasser med flere kulturer. for kristendomskundskab handler det mest vigtigt fag før gyMnaSiet om, at de er bange for, at børnene bliver – Vi lægger stor vægt på faglighed og forvirrede over at lære om en anden tro end har en ambition om, at eleverne skal deres egen. Det er især i de første skoleår, have en ungdomsuddannelse. Mange forældre har den bekymring og giver udtryk kommer på gymnasiet, og der får de for den over for skolen. religion på skemaet. Derfor er det vigtigt, – Nogle forældre siger, at deres børn plud- at de også har haft faget i folkeskolen, og selig kan komme til at stille spørgsmål til det er jo også blevet et eksamensfag. deres egen tro. Det mener vi jo bare, de skal Samtidig giver det os bedre muligheder for være glade for, fordi det så giver anledning at arbejde tværfagligt, når alle elever er med til at tale sammen om tro og værdier der- i faget her på skolen, siger skoleleder Ole hjemme, siger Ole Wiese. Spillematerialet er beregnet til 4 grupper hver bestående af 4-6 personer. tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris Medlemspris: kr. 200,ikke-medlemspris: kr. 500,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. � Wiese. Alt det forklarer han og den øvrige skoleledelse grundigt til forældrene, og langt FRITAGELSE de fleste vælger altså i dag at lade deres børn bestemmelsen om at elever i folkeskolen kan fritages for kristendomsundervisning går tilbage til 1856. I 1975 blev forkyndelse pillet ud af kristendomskundskab, men fritagelsesbestemmelsen blev bevaret. deltage i det fag, der i betegnelsen antyder, at det kun handler om kristendom, men som også giver eleverne en indføring i andre religioner og desuden handler meget om Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik etik og livsanskuelse. SKOLEbøRN NR 7. 2012 11 FAGETS FORMåL Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Det er sjovt at høre om andres religioner, synes Mathias. - Min ven Jamie her er buddhist, siger han, mens de to arbejder sammen om opgaven om de store verdensreligioner. Jamies far er dansker og hans mor er fra Thailand. Foto: Karin Riggelsen � Der er dog også enkelte forældre, som skolens argumenter ikke kan nå, og det hjælper ikke at forsikre dem om, at faget ikke går ud på forkyndelse. rigtig godt styr på deres egne, siger lærer Tina Böhlers. Eleverne i 7.a synes også selv det er en fordel, at de ikke bare skal læse om eksem- – Nogle har haft så dårlige oplevelser med pelvis andre religioner, men at de også kan religion, for eksempel på Balkan, at de slet høre om dem fra nogle af deres kammerater. ikke kan rumme, at deres børn skal lære om det, siger han. – Når der er så mange religioner her i Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. klassen kommer vi jo til at vide en del også om vores egen, fordi der både er protestan- MangfoldigHed er en Styrke ter og katolikker. Det er også sjovere at Munkevængets Skole er den skole i Kolding lære om fordi kammeraterne fortæller om med flest tosprogede elever, og skolen huser det på en anden måde end når vi bare læser samtidig kommunens modtageklasser. Her om det, siger Trine. Fra www.uvm.dk: Fælles mål for faget kristendomskundskab At faget hedder kristendomskundskab Hverdagsintegration og ikke religion er dog uheldigt, mener sko- verden, og det ser man på skolen som en At mangfoldigheden på skolen er en lebestyrelsesformanden. stor styrke, der kan ruste eleverne rigtig styrke, er skolebestyrelsesformand Nina – Selvfølgelig er der mest fokus på kri- godt til at agere i en globaliseret virkelighed. Bonderup Dohn helt enig i. Hun ser faget stendom i det her land, men hvis vi flyttede – Vores elever har ikke en masse for- kristendomskundskab som vigtig for bør- til Mellemøsten og vores børn skulle have domme om andre, for de er vant til at være nenes almene dannelse og for integrationen. et fag, der hed islam, ville vi jo nok også sammen med nogle fra andre kulturer og – Det er jo her, eleverne virkelig kan få være lidt bekymrede. Så faget burde hedde ved en masse om andres måde at leve på og diskuteret etiske problemstillinger og lære religion, men det er jo en politisk beslutning, deres normer, samtidig med at de også har om, hvad der gør os forskellige – og ens. Det siger hun. kan man altså populært sagt møde hele er her, deres egne normer bliver sat i spil, At det trods fagets navn er lykkedes at få når de skal for- næsten alle forældre til at lade deres børn holde sig til, hvad deltage i undervisningen på Munkevængets der er rigtigt og Skole, er Nina Bonderup Dohn til gengæld forkert, så det er rigtig godt tilfreds med. fantastisk vigtigt at – Det er med til at synliggøre, at Munke- alle elever deltager vængets Skole er en global skole med høje i faget, siger Nina ambitioner, og det er et godt eksempel på Bonderup Dohn. hverdagsintegration. ■ Store Hjælper SMå AF bIRGIT SøES RASmUSSEN de Store elever er SaMMen Med de SMå i frikvartererne på Sabro-korSvejSkolen i aarHuS. de Såkaldte peer-educatorer griber ind ved konflikter og fungerer SoM rolleModeller. Sådan lærer både SMå og Store at løSe konflikter. en fantaStiSk ordning, Mener SkolebeStyrelSen Dagens hold af peer-educators fra 7. klas- Laura, der ligesom Kasper har været se trækker i de gul-grønne veste, og tager peer-educator siden 5. klasse, fortæller, kassen med bolde, kegler og sjippetov med at hun jævnligt griber ind, når der er kon- ud i skolegården til 2. klasse. Straks om- flikter mellem de små, eller når der er ringes de af små elever, som gerne vil optræk til en. Så spørger hun, hvad de har have dem med i deres lege. Et par store oplevet, forsøger at løse konflikten, og hvis drenge går med hen til gyngestativet og det ikke er muligt, beder hun en voksen giver fire fra 2. en lidt vild tur. Tre småpi- om at gribe ind. ger kommer hen til to store piger. ”Kom ROLLEMODELLER Seks-syv elever fra hver af de store klasser er peer-educatorer De får et kursus på en dag 5. hjælper 0. 6. hjælper 1. 7. hjælper 2. En lærer følger op med og se et hul, der er helt oversvømmet”, SuperStarS og trygge SMå opfordrer de små med forventningsfulde Peer er engelsk og betyder ligemand. Tan- blikke op mod de populære store. ken bag peer-education er, at elever hjæl- udviklet metoden, har i alle årene fungeret som tovholder. – De ser, hvordan vi opfører os, så vi er per elever til gavn for såvel den enkeltes en form for rollemodeller. De små glæder trivsel og tryghed som for skolens sam- – Inden vi indførte peer-education, sig til, at man kommer. Det er dejligt, lede trivsel og indlæring. Sabro-Korsvej- havde vi stor succes med en prøveballon. mener Kasper fra 7., som dog godt kan skolen indførte peer-education i skoleåret En meget livlig 1. klasse var ved at køre blive lidt træt af at blive hevet i. 2002-2003. Lærer Birthe Jason, der har lærerteamet ned, så vi besluttede at af- � Hu-hej hvor det går! Det er herligt, når de store gider lege med, og det gør peereducatorerne. I 7. klasse fader kontakten mellem venskabsklasserne dog lidt SKOLEbøRN NRdels 7. 2012 ud. Dels har 2.klasserne ikke længere så stort behov, og har 13 de store mere travlt med lektier og har ikke mere så meget tid. Foto: Claus Haagensen ” � prøve peer-education-idéen i praksis. Seks elever fra 7. klasse, der havde arbejdet med AT bLIVE SET Op TIL VÆKKER GLÆDE, AT yDE EN bETyDNINGSFuLD INDSATS uDVIKLER ANSVARLIGHED. OG pEER-EDucATION GIVER VENSKAbER MELLEM LILLE OG STOR girafsprog og konflikthåndtering, hjalp med at få styr på den lidt for aktive 1. klasse. De var på skift sammen med de små elever i frikvartererne, og de greb ind, hvis der var konflikter eller optræk til det. Med andre ord viste de, hvordan man skulle være over for hinanden. Efter ganske få uger var klassen ikke nogen ’dukseklasse’, men normal. Herefter gjorde vi peer-education til en del af skolens handleplan mod mobning, siger Birthe Jason. Peer-education har flere gange siden bevist sit værd. F.eks. har der et par gange været alvorlige konflikter mellem pigerne i de små k lasser, hvor peer-educators af samme køn, og med lignende erfaringer med pigekonf likter fra egen klasse i bagagen, med stort held er blevet sat ind og har været i stand til at være med til at løse op for problemerne. I den slags situationer bliver der virkelig lyttet og taget ved lære. Erfaringerne fra Sabro-Korsvejskolen viser, at børn ofte er tryggere ved at tale om konflikter med andre børn end med voksne. Før ordningen blev sat i system, kunne de små godt være bange for de store, men kontakten på tværs af årgangene betyder, at de små nu er helt trygge ved dem og selv opsøger dem, nævner Birthe Jason. Og de store er glade for at være superstars blandt de små. At blive set op til vækker glæde, at yde en betydningsfuld indsats udvikler ansvarlighed. Og peer-education giver venskaber mellem lille og stor. ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få venner i 1. klasse”, sagde en peer-educator for nylig til Birthe Jason. pEER-EDucATION peer er engelsk og betyder ligemand Elever hjælper elever til gavn for både den enkeltes trivsel og tryghed og for skolens samlede trivsel og indlæring Sabro-Korsvejskolen har 600 elever fordelt på 9 årgange Læs mere på www.peer-education.dk De små er trygge ved at kontakte de store. Ordningen giver mindre 14 SKOLEbøRN mobning. Foto: CausNR 7. 2012 Haagensen ud lb ti aktuelt 431+592 = 1.023 1 Nøgleord om : Skolens budget En sjov boldleg med heltene fra 7. klasse. Venskabsklasserne giver tryghed for de små og lærer de store ansvarlighed. Foto: Claus Haagensen enkel Model visning sammen med lærerne og er ind Peer-education er skruet sammen efter en imellem også med ved forældrearrange- enkel model, hvor elever fra 5. hjælper menter. Så kan forældrene kan se ’giraf- børnehaveklassen, 6. hjælper 1., og 7. hjæl- ferne’ og høre børnene selv fortælle om per dem fra 2. Derefter har det vist sig, at deres rolle. der ikke længere er det store behov, for så Birthe Jason mødes jævnligt med peer- er de små blevet så gode til at lege sammen, educatorerne, som kan have brug for at at de klarer sig selv. fortælle om deres oplevelser og få gode råd. Normalt vælges der seks-syv peer-educators i en klasse. De skal være i stand til MatcHer SkolenS viSioner at kunne tage et socialt ansvar og være Peer-education er fantastisk i det forebyg- positive rollemodeller for de mindre elever. gende arbejde mod mobning, mener Ina Eleverne melder sig frivilligt, og for det Dyrgaard Rathmann, næstformand i sko- meste er der flere, der melder sig, end der lebestyrelsen på Sabro-Korsvejskolen. er brug for. Så trækkes der lod. – Man tager fat i problemerne, og ser på Peer-educatorerne gennemgår et en-dags hvordan verden ser ud fra det enkelte barns kursus i girafsprog, konflikthåndtering og position, og man forsøger at finde ud af, elevmægling. Girafsprog er ikke-voldelig hvordan man kan være her sammen. Bør- kommunikation, der kan bruges i konflikt- nene lærer at kommunikere, se tingene fra situationer for at nå en løsning på fælles forskellige vinkler og tage ansvar. At peer- grundlag. I girafsprog taler man ud fra education fungerer så godt på Sabro-Kor- egne følelser og behov, og man undgår at svejskolen skyldes bestemt også, at arbej- beskylde og kritisere andre. det er båret af en ildsjæl som Birthe Jason, Hver enkelt peer-educator er sammen fremhæver Ina Dyrgaard Rathmann. med venskabsklassen i to frikvarterer om Peer-education går fint i spænd med de ugen. De må gerne bytte vagter indbyrdes, overordnede retningslinjer for skolens og de må selvfølgelig gå ned til venskabs- trivsel, kaldet God stil, som skolebestyrel- klassen, så meget de har lyst. sen har formuleret sammen med lærerne Peer-educatorerne kan gribe ind, hvis og skolens SFO, mener næstformanden. de ser mobning, drillerier og hører grimt Heri er bl.a. nedfældet, at ’God stil er at gå sprog, ligesom de fungerer som konflikt- i dialog’, ’at være tydelig ved at melde ud mæglere. De store tager også somme tider om oplevelser’ og ’at tænke i relationer’ ved med de små på udflugter, deltager i under- at være opmærksom på hinanden. ■ nøgleord oM: SkolenS budget Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. Andre emner i nøgleordsserien: ”Dagsorden og referat” og ”årsberetning”. tilbud så længe lager haves - sælges til langt under 1/2 pris For alle tre hæfter gælder: Medlemspris pr. hæfte: kr. 20,ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 50,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik SKOLEbøRN NR 7. 2012 15 I sundhedsugen arbejder 6. klasse med sund morgenmad og laver blandt andet amerikanske havregrynspandekager med müsli, æbler og solsikkekerner. Foto: Karin Riggelsen Madpakke eller bagerbeSøg? SundHed er ogSå trivSel og fælleSSkab AF mORTEN REIL SøRENSEN væk Med den fede dreSSing i Skoleboden. eleverne Skal lære at tage vare på egen SundHed. derfor Har SønderriSSkolen i eSbjerg lagt en fireårig plan Med Mål for underviSningen i en ’SundHedStrappe’. MidtvejS i det Store projekt Handler SundHedSugen oM at iMpleMentere den nye Mad- og MåltidSpolitik 16 SKOLEbøRN NR 7. 2012 aktuelt SkolebeStyrelSenS Håndbog Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. ”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. – Ina, prøv lige at scrolle ned, siger klasselærer Betina Hessellund og kigger op på whiteboardet og de kommentarer, som Sønderrisskolens 6. klasser er ved at skrive på skolebodens hjemmeside. De har lige været ude på et stregkodeløb, hvor de med deres smartphones har scannet QR-koder med opskrifter, varedeklarationer og billeder af maden i skoleboden - og nu sidder de så og giver de enkelte retter smileys efter, hvor sunde de er. – Vi har givet maxisandwichbollen en SKOLEbESTyRELSEN LAVER GuIDELINES Skolebestyrelsen har været med på råd under hele forløbet og skal næste år udforme og præsentere et sæt guidelines, som forklarer nye forældre og elever i 0., 4. og 7. klasse, hvordan sundhedskulturen er på den nye afdeling, de er skiftet til. Læs mere på Sønderrisskolens hjemmeside eller besøg skolebodens egen side på www.123hjemmeside.dk/bodernesoenderris sur smiley. Den kunne godt have en sun- Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. Medlemspris: kr. 164, ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse dere dressing, lyder en kommentar, mens en anden giver samme mellemfornøjede karakter til den søde frugtyoghurt. ler det om Esbjergskolens nye mad- og – Hvis man hælder lidt A 38 i, så er det måltidspolitik, som eleverne skal være sundere, fordi der er mindre sukker i. Og med til at implementere i løbet af skoleåret. hvis man sætter prisen ned til 8 kroner, I dag arbejder de tre 6. klasser i mindre så får man flere til at købe det, foreslår grupper. Én kommer med forslag til at Oliver. gøre spisesituationen hyggeligere og Vi er midt i Sønderrisskolens sund- bedre. En anden arbejder med sund mor- hedsuge, der hvert år bruges til at skyde genmad, mens en tredje laver korte dra- nye sundhedsinitiativer i gang. Nu hand- maøvelser om sundhed og fællesskab. � Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik SKOLEbøRN NR 7. 2012 17 På Sønderrisskolen arbejder eleverne med at gøre sundhed til en naturlig del af fællesskabet, så skolens sundhedspolitikker ikke bare bliver til løftede pegefingre og en evig dårlig samvittighed. Foto: Karin Riggelsen Hvordan laver man en god mad- og måltidspolitik? I korte dramaøvelser giver eleverne i 6. klasse deres egne fortolkninger af sundhedsdebatten på skolens lærermøder og i skolebestyrelsen. Foto: Karin Riggelsen � Inde i 6. a prøver smiley-gruppen at sætte handling bag mad- og måltidspoli- fireårige projekt Sund Skole, som blev trappe› med retningslinjer for sundheds- oprettet i 2010 i samarbejde med CFU- undervisningen på alle klassetrin. Det tikkens flotte ord om, at ‹det sunde valg Esbjerg og sundhedspædagogisk konsulent fortæller formanden for skolens sund- skal være det lette valg› og ‹boden har et Jytte Friis. Projektet bygger på det brede hedsudvalg, skolebibliotekar Charlotte sundt udbud af varer›. positive sundhedsbegreb, hvor sundhed Valentin. Hun lægger stor vægt på, at – Ideen er, at eleverne skal give smiley›er handler om trivsel, livskvalitet og fravær eleverne konsekvent bliver inddraget og i forhold til de otte kostråd, og det skal af sygdom og skal være en bred vifte af rent faktisk lærer noget i forbindelse med bodens personale og sundhedsrådet så muligheder frem for evig dårlig samvit- skolens sundhedsaktiviteter. arbejde videre med. Det er selvfølgelig tighed. I 2010-11 lavede Sønderrisskolens – Vi tager hele tiden udgangspunkt i, ikke alle forslag, der kan lade sig gøre rent nye sundhedsudvalg et grundigt analyse- hvad vi konkret gør og ikke gør. Med den praktisk, men for eksempel er den fede arbejde med bl.a. en spørgeskemaunder- nye sundhedsprofil har vi afdækket fuld- dressing en af de nemme ting at ændre. søgelse blandt elever, forældre og ansatte. stændig, hvor vi er, og hvad vi mangler at Og alt afhængig af, hvordan eleverne kan Det er siden mundet ud i en detaljeret videreudvikle. Hvad gør skolen? Hvad gør se resultaterne blive ført ud i livet, så giver sundhedsprofil og skolens nye ‹sundheds- den enkelte lærer? Hvad ønsker foræl- det dem en følelse af at være medbestemmende i forhold til det, de skal spise hver dag, siger klasselærer Betina Hessellund. lærer at tage anSvar Arbejdet med den nye mad- og måltidspolitik er seneste led i Sønderrisskolens 18 SKOLEbøRN NR 7. 2012 ” SuNDHED HANDLER OM MåDEN, VI ER SAMMEN på. ER DER ET FÆLLESSKAb OM AT Gå TIL bAGEREN I SpISEFRIKVARTERET ELLER OM AT SpISE DE SuNDE MADpAKKER, SOM LIGGER I TASKEN? ud lb ti aktuelt pROJEKT SuND SKOLE Sønderrisskolen i Esbjerg gennemfører Sund Skole i samarbejde med sundhedskonsulent Jytte Friis, cFu-Esbjerg Faghæfte 21 for folkeskolens Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er udgangspunktet Mål: At gøre skolen til et bedre sted at lære og være og et sted, hvor det er nemt at træffe sunde valg Ændringer i skolens organisation, hverdag og undervisning, bl.a.: • Et særligt uddannet sundhedsråd med seks medarbejdere, er i tæt kontakt med ledelsen • Skolens sundhedsprofil • En årlig sundhedsuge • ’Sundhedstrappe’ med retningslinjer for skolens sundhedsundervisning fra 0.-10. klasse • Sundhedspolitikker med skiftende fokusområder • Mad- og måltidspolitik er under implementering alt det sukker og coke, lyder det håndfast fra en mandlig ’lærer’. – Ja, vi kan ikke bestemme, hvad eleverne spiser hjemme. Men her på skolen er vi i hvert fald sunde, tilføjer en anden. – Jo, men... hvad med pizzasnegle? Det skal de da have lov til, ikk? spørger en tredje lidt forsigtigt. – Nej! Det er en sundhedsskole, for helvede, råber den første ’lærer’ og marcherer ud til stor latter fra klassen. – Godt, tak, griner dramalærer AnneMajbritt Sørensen. Hun ser dramastykket som en fin illustration af, hvordan der ofte er andet end fedt- og sukkerprocenter på spil, når vi diskuterer kost og sundhed. – Hvad er det nemme, sunde valg? Det handler selvfølgelig om, hvad vi udbyder i boden - men det handler også om handlekompetence og om at bryde vaner og traditioner. Vi ved jo godt, at vi ikke skal drikke sodavand, men spørgsmålet er, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skabe sunde vaner. Det er tit ømtåleligt, VELKOmmEN TIL SAmARbEJDE Hvordan kan voreS børn lære Mere i Skolen? DU KAN STøTTE DIT bARN Forældrenes støtte har stor betydning for, hvordan børn har det, og hvad de lærer i skolen. Børn lærer mere, når forældrene bakker op og deltager aktivt i et samarbejde. Danmark er verdensmester i skole/hjemsamarbejde. Men derfor kan vi sagtens gøre det bedre. drene, lærerne og eleverne? Det er det, siger Anne-Majbritt Sørensen og nævner DET NøDVENDIGE SAmARbEJDE der danner udgangspunkt for alt, hvad vi begrebet særlige lejligheder som eksempel. laver nu, siger Charlotte Valentin. Målet Til fødselsdage kan eleverne nemlig være er, at eleverne igennem viden, erfaring og præcis lige stolte over at medbringe hen- refleksioner bliver i stand til at tage vare holdsvis kage og et fad med lækre grovbol- på deres egen og andres sundhed. ler – det handler om hvilken kultur, der Mange forældre bruger megen tid på deres barns skole, og de vil gerne gøre endnu mere for at støtte skolens arbejde. Samarbejdet mellem forældre og skole har især handlet om det enkelte barns og klassens sociale udvikling. Når forældrene bakker op, lærer børnene mere og trives bedre. Men mange forældre er usikre på, hvad de kan gøre for at understøtte deres børns læreprocesser. – Vores fornemste opgave er at give ele- er på skolen. verne kompetencer, så de kan træffe deres egne valg - både når de står i Fakta, og når SundHed en fælleS Sag de sidder sammen med vennerne. Du kan Samme holdning har sundhedspædagogisk ikke træffe valg uden at tage ansvar. Men konsulent Jytte Friis, som har været til- hvis du hele tiden gør dig kvalificerede knyttet Sønderrisskolens projekt fra star- refleksioner og tanker, så er du også bevidst ten. Hun mener, at der nødvendigvis må om, at det er dig, der tager ansvaret for dit være tolerance og tryghed i fællesskabet, liv, siger Charlotte Valentin. så den enkelte tør stå frem med sine meninger. Og det er i høj grad skolens ansvar. Her er vi Sunde – Sundhed handler om måden, vi er Inde i 6.b har et hold elever fået til opgave sammen på. Er der et fællesskab om at gå at dramatisere nogle af de situationer, hvor til bageren i spisefrikvarteret eller om at der bliver diskuteret sundhed på skolen. De spise de sunde madpakker, som ligger i har et kvarter til at forberede sig, og de tasken? Hvis man lader eleverne alene om korte teaterstykker skal fungere som oplæg det, så træffer ‹anførerne› beslutningen, til en debat om fællesskabets betydning for og så er elevernes teoretiske viden om den enkeltes sundhed. En elevgruppe giver sundhed ikke meget værd. Dér er det læ- sit helt eget bud på hvilke diskussioner, der rerens opgave at skabe rum til at sætte på lærermøderne kan være gået forud for ord på og få sat gang i nogle refleksioner skolens nye mad- og måltidspolitik. og tanker - for det er i dén proces, at vi – Vi er altså nødt til at komme af med Hæfterne er udgivet i et samarbejde mellem Skole og Forældre, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og er støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. DE 8 hÆFTER Aktive forældre, Hjemmearbejde, Dansk, Matematik, Engelsk, Naturfag, Praktiskmusiske fag og Kristendomskundskab. obS obS obS Medlemspris for 8 hæfter: kr. 40,ikke-medlemspris for 8 hæfter: kr. 60,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk/ butik lærer allermest, siger Jytte Friis. ■ SKOLEbøRN NR 7. 2012 19 kort nyt Skole og forældreS landSMøde 2012 Skole og Forældre afholder ordinært landsmøde d. 18. og 19. november på Hotel Nyborg Strand. Hver medlemsskole har en plads til landsmødet. Skoler på 600 - 999 elever har to pladser og skoler med 1000 elever og derover har tre pladser til mødet. rådgivning til MedleMSSkoler ny friSt for udpegning af landSMødedelegerede Skole og Forældre er primært skolebestyrel- I denne forbindelse beder Skole og Forældre dig og din skolebestyrelse sernes organisation og som medlem kan du om at udpege en landsmødedelegeret blandt jeres forældrevalgte skole- via sekretariatet få rådgivning om arbejdet i bestyrelsesmedlemmer jf. foreningens vedtægter skal navnet på den ud- skolebestyrelsen, kompetenceafklaring mv. pegede være Skole og Forældre i hænde d. 31. august, men pga. af tekniske Derudover er der også god hjælp at hente i problemer med medlemssystemet med udsendelse af mail til alle skole- Skole og Forældres online opslagsbog for bestyrelsesformænd med information om mødet, er denne frist udsat til skolebestyrelser. Her er kommentarerne mål- 21. september 2012. rettet medlemmer i en skolebestyrelse og ordnet alfabetisk efter emne og med direkte kontakt henvisninger til folkeskolelovens paragraffer Udpegede delegerede samt spørgsmål til landsmødet kan rettes til Lizzi samt tilhørende bekendtgørelser og vejled- Ege Johansen på e-mail [email protected] eller på telefon 3386 ninger. 0204. Mere information om mødet vil følge Læs mere på www.skole-foraeldre.dk/ til de udpegede landsmødedelegerede skolebestyrelse. i slutningen af september måned. Skole og Forældres sekretariat har telefontid hverdage mellem kl. 9 -14 på telefon 3326 1721 og e-mail [email protected] vær Med til StorMøde oM ny nordiSk Skole Børne- og undervisningsminister Chri- Nordisk Skole-institutioner. Forældre- og stine Antorini inviterer til otte stormøder elevrepræsentanter fra skolebestyrelser, rundt om i landet i september og okto- elevråd mv. kan også deltage. ber. Temaet er Ny Nordisk Skole, og alle interesserede institutioner, kommuner, Børne- og undervisningsminister Chri- for at blive Ny Nordisk Skole-institution, forældre og elever kan tilmelde sig. stine Antorini inviterer til stormøderne men også hvilke fordele det indebærer. sammen med formandskabet for dialog- På stormøderne skal deltagerne desuden Otte stormøder rundt om i Danmark i gruppen, Lars B. Goldschmidt, Dansk være med i workshopper, der skal give september og oktober 2012 bliver ram- Industri, og Dorte Lange, Danmarks Læ- inspiration til, hvordan forandringerne men for, at interesserede pædagoger, læ- rerforening. Formålet med møderne er at kan igangsættes. rere, undervisere og ledere fra dagtilbud, kickstarte interessen for Ny Nordisk Skole grundskoler og ungdomsuddannelser kan og fortælle mere om, hvad projektet går ud Læs mere på www.nynordiskskole.dk blive klogere på, hvad Ny Nordisk Skole på. Interesserede institutioner kan sam- og her kan du også tilmelde dig til stor- går ud på, og hvordan de selv kan blive Ny tidig få mere at vide om, hvad der kræves møderne. 20 SKOLEbøRN NR 7. 2012 REDIGERET AF LIZZI EGE JOhANSEN underviSningSdifferentiering i fag Undervisningsdifferentiering handler i varierede metoder, der skal hjælpe ele- bund og grund om inklusion. Om at alle verne til at opnå disse mål, og løbende elever skal have en meningsfuld plads i evaluere for at justere mål og metoder i skolens fællesskab, hvor de kan udvikle forhold til elevernes læringsfremskridt. sig fagligt, personligt og socialt. Udgangspunktet for denne antologi er, til fagenes forskellige muligheder, tradi- Undervisningsdifferentiering har været at undervisningsdifferentiering er det tioner og fagdidaktik. på dagsordenen mere eller mindre i godt bærende princip for al undervisning, i alle 20 år. Imidlertid har debatten og prakti- fag og på alle alderstrin. Hvert fag byder Antologiens forfatter er: Thomas Binderup seringen af undervisningsdifferentiering imidlertid på forskellige muligheder og (red), cand.pæd. og pædagogisk udvik- lidt noget under, at det er så diffust og udfordringer i forhold til undervisnings- lingskonsulent i Herning Kommune. An- upræcist et begreb. differentieringen. tologien ”Undervisningsdifferentiering i Men undervisningsdifferentiering er også Antologien indeholder konkrete bud på, på Forlaget Dafolo og koster 298,00 kr. en didaktisk kompetence, der stiller krav hvordan undervisningen kan tilrettelæg- inkl. moms. Bogen kan købes på: til læreren om at kunne opstille dynami- ges ud fra en overordnet skalaforståelse www.dafolo-online.dk ske læringsmål for sine elever, udvælge af undervisningsdifferentiering i forhold ISBN 978-87-7281-715-6. fag” udgives netop nu i september 2012 udSagn fra inStruktører oM netværket og opgaverne: Metoderne om at lytte til og inddrage deltagerne kan også bruges i såvel job som privatlivet. Samarbejdet med skoler og forældre udvider ens horisont og gør at man ser ting i et andet perspektiv end det man er vant til. At være med til at gøre en forskel, ved at formidle mulighederne og inspirere til et godt (bedre) skole-hjem-samarbejde på alle niveauer i skolen. Man får simpelthen et personligt kick af at holde kurser for engagerede forældre, som gerne vil noget og som er ivrige efter at få konkret input – og det kan vi give dem! Inspiration til mit arbejde i skolebestyrelsen, indblik i hvordan de gør det andre steder, netværksdannelse, personlig udvikling, at komme frem med budskabet uden for meget omsvøb, at få budskabet frem på en interessant og fængende måde. Skole og forældre inStruktør – MåSke noget for dig? Skole og Forældre har et landsdækkende Forløb 2: netværk af instruktører, som holder kur- Modul 1: Fre-/lørdag 25.-26. jan. 2013 ser og oplæg på skoler over hele landet Modul 2: Fre-/lørdag 1.-2. feb. 2013 og vi søger nu flere instruktører til net- Modul 3: Valg mellem tirsdag 12. feb. eller værket. tirsdag 19. feb. 2013 Instruktørnetværket består af skolebe- Kursussted placeres centralt i Danmark. styrelsesmedlemmer der har engagement Deltagelse i uddannelsen er gratis. Til- i skole-hjem-samarbejde, lyst til og mod melding efter ”Først-til-mølle” princippet. på at formidle de mange erfaringer som organisationen har opsamlet. Har du mod på personlig udvikling og måske blive en del af instruktørnetværket, fakta oM uddannelSeSforløbet så kontakt Skole og Forældre v/Ingelise Alle instruktører gennemgår et uddan- Andersen på telefon 3326 1721 eller e-mail nelsesforløb i tre moduler og der er plan- [email protected] og hør nær- lagt to forløb: mere om uddannelsen. Forløb 1: Modul 1: Fre-/lørdag 23.-24. nov. 2012 Modul 2: Fre-/lørdag 30. nov.-1. dec. 2012 Modul 3: Valg mellem mandag 10. dec. eller tirsdag 11. dec. 2012 SKOLEbøRN NR 7. 2012 21 7 SEPTEMBER 2012 Kys og kør. Nye elever vil gerne selv finde ind i klassen. Foto: Søren Holm UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE glæder Mig til SaMarbejdet AF SEKRETARIATSchEF mORTEN KRUSE Siden starten af august har jeg været ansat som sekretariatschef i Skole og For- KyS OG KøR. RObUSTE bøRN KAN SELV FINDE IND I KLASSEN... S. 3 LÆR mATEmATIK NåR OG hVOR DU VIL... S. 6 ældre. Jeg kommer fra en stilling som projektchef i Børns Vilkår, som har ca. 300 frivillige på BørneTelefonen, til en forening med over 7.000 frivillige, nemlig alle jer, der har valgt at bruge tid og energi på at få indflydelse på udviklingen af Tidskriftet Skolebørn Nr. 7 - September 2012, 79. årgang (dateret fra første nr. af Forældreraadstidende). Oplag: 11.500 jeres børns folkeskole gennem en plads i skolebestyrelsen. bladet udkommer 9 gange om året. Jeg forestiller mig, at I forældre i skolebestyrelserne, ofte skal være udstyret med en Det er samtidig et skifte fra BørneTelefonens konkrete samtaler med børn til skolebestyrelsens mere langsigtede strategiske arbejde for vores børns læring og trivsel. god portion tålmodighed. For effekten af jeres arbejde er måske ikke lige rundt om Næste nummer: 11. oktober 2012 Deadline: 24. september 2012 hjørnet og kræver desuden andre parters gode samarbejde. Til gengæld har jeres indflydelse en langt større rækkevidde. ISSN: 1398-1269 For noget tid siden talte jeg med en mor til en dreng, der går i 4. klasse, om en Redaktion: skole-hjem-samtale de havde haft, et år forinden. Det blev ikke nogen rar oplevelse Redaktør Lis Agerbæk Jørgensen (DJ) Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte Redaktionssekretær Lizzi Ege Johansen [email protected] for hendes dreng, for lærerne fortalte, at han var ukoncentreret, lavede for lidt i klasmødet. Moren syntes ikke det lignede drengen at være fræk overfor lærerne og fik derfor mistanken om, at han simpelthen fattede for lidt af, hvad der skete i matema- Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Svanemærket trykkeri, licens 541 601 sen og at han var fræk overfor dem. Drengen blev dybt ulykkelig om aftenen efter tiktimerne, men at han på den anden side ikke havde lyst til at indrømme det i klas541 601 Tryksag Abonnement: sen og overfor lærerne. Skulle han ud af den negative spiral, så måtte skolen og de selv opruste på det faglige niveau. Lærerne ville gerne samarbejde om det faglige, for at se om det skulle gavne kon- Helårs abonnement: kr. 565,50 Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50 centrationen og opførslen i timerne. Lærerne viede på forbilledlig vis deres dreng Annoncer: derhjemme. På det seneste skole-hjem-møde, et år efter det Ac Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Tlf: 8628 0315/2172 5939 Fax: 8628 0350 Mail: [email protected] omtalte møde, fortalte matematiklæreren, at hun aldrig citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner. skinner og skulle samarbejdet nødvendigvis star- Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: www.skole-foraeldre.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret. Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik. ekstra opmærksomhed i klassen og forældrene repeterede matematikken med ham før havde set en sådan positiv forvandling hos en elev, fagligt såvel som socialt. Så det hele endte godt, men var det nødvendigt, at der skulle gå flere år inden samarbejdet kom på te med gråd og utilfredshed? Principperne om skole-hjem-samarbejdet, som skolebestyrelserne kan udarbejde, kan blive en virkningsfuld løftestang for en hurtig og løsningsfokuseret indsats til gavn for vores børns læring og trivsel i skolen. Især når de følges op af konkrete strategier for hvornår og hvordan skole-hjem-samarbejdet skal udfoldes. Jeg glæder mig til, for alvor, at blive en del af det vigtige arbejde, I udfører på landets folkeskoler. ■ 22 SKOLEbøRN NR 7. 2012 kalender HovedbeStyrelSen tårnborgkonferencen sessystemet”; ”Talentudvikling hos 27. skolekonference NOVO”; ”Innovation i undervisningen”; Emne: Fremtidsvisioner i samfund ”Hvordan kan vi i nutidens skole ▲ Landsformand benedikte Ask Skotte Venezuelavej 4 4450 Jyderup tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988 e-mail: [email protected] og skole udvikle de talenter og kompetencer vore Talent- og kompetenceudvikling i børn behøver i fremtiden?”; ”Fremtiden folkeskolen tilhører de kreative og innovative” Dato: Fre-/lørdag d. 25.-26. jan. 2013 Kontakt/tilmelding: senest d. 23. okt. Sted: Grand Park Hotel, Ørnumvej 6, Skolekonference i Vestsjælland 4220 Korsør v/Erna Ryttersgaard, Kasernevej 28, Åbningstale v/Børne- og Undervis- 4300 Holbæk, tlf./fax 5944 0041 e-mail ningsminister Christine Antorini [email protected] Oplæg: ”Talentudvikling i uddannel- ▲ Næstformand mette With hagensen, Hyldehaven 45, 6800 Varde mobil tlf.: 3171 6378, e-mail: [email protected] Peter bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune tlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected] Peter bager, Langeland Kommune tlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected] Jørgen Leegaard bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune tlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected] Grethe bremer, Skanderborg Kommune tlf.: 2491 8510, e-mail: [email protected] Per carøe, Rudersdal Kommune tlf.: 2449 4510, e-mail: [email protected] af Solveig gaarSMand, forældrerådgivningen oM tildeling af ekStra Støtte i danSk Forældre er ofte bekymrede for deres børns faglige udvikling i dansk. Hvis de sammenligner med jævnaldrende børn, der læser bedre end deres eget, eller hvis de konstaterer, at yngre søskende lærer at læse hurtigere end det ældre barn, eller hvis man som forældre har en klar fornemmelse af, at barnet har svært ved de opgaver, det bliver mødt med i skolen, er der også grund til at overveje, om alt er i orden med læser-færdighederne. Det første skridt i forhold til at ”gøre noget”, er at henvende sig til dansklæreren og høre dennes vurdering. Hvis denne ikke mener der er grund til at støtte ekstra op om barnet, bør læreren begrunde tydeligt, hvorfor han/hun mener barnets danskfærdigheder ikke giver anledning til bekymring. Det er ikke nok at forklare det med, at ”det skal nok komme”. I bør som forældre blive mødt med en god forklaring og råd om, hvordan I selv kan støtte op om barnets læring hjemme. Hvis I selv eller læreren mener, der er behov for at sætte ind med ekstra støtte, skal I gå videre til skolelederen. Det er skolelederen, der skal fordele ressourcer til støtteforanstaltninger til skolens elever. Inden I beder om et møde med skolelederen, kan I sammenskrive eksempler på jeres bekymring og afslutte jeres skriftlige henvendelse med en konkret anmodning om tildeling af støtte. Hvis I ikke kan trænge igennem på skolen, er næste skridt at henvende sig til skolechefen i kommunen. Der er ingen tvivl om, at med de store besparelser, alle kommuner gennemgår i disse år, kan det blive mere vanskeligt at få støtte til elever. Men økonomi må ikke være en begrundelse for tildeling af støtte. Afslag skal gives på et fagligt pædagogisk grundlag. Skolebestyrelser bør forholde sig til, efter hvilke principper skolelederen tildeler støtte, og hvordan børn med særlige behov i det hele taget hjælpes i hverdagen. Ligeledes bør skolebestyrelsen sikre en ramme for skole-hjem samarbejdet, hvor forældrene ind- henrik christensen, Sønderborg Kommune tlf.: 2340 8434, e-mail: [email protected] ▲ John christiansen, Lolland Kommune tlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected] Jens Darket, Rudersdal Kommune tlf.: 4021 2269, e-mail: [email protected] charlotte Schibler hansen, Favrskov Kommune tlf.: 6044 8218, e-mail: [email protected] ▲ henrik hjorth hansen, Tårnby Kommune tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected] Roar hylleberg, Odense Kommune tlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected] Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune tlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected] Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune tlf.: 2086 9415, e-mail: [email protected] Anders høgsbro madsen, Københavns Kommune tlf.: 2016 7953, e-mail: [email protected] ▲ christian Junget madsen, Guldborgsund Kommune tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected] Jon madsen, Bornholms Regionskommune tlf.: 2679 0865, e-mail: [email protected] berit Nielsen, Randers Kommune tlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected] Per-henry Nilsson, Københavns Kommune tlf.: 4059 9352, e-mail: [email protected] merete Rehde Sørensen, Horsens Kommune tlf.: 2494 9695, e-mail: [email protected] ▲ Pia Sødequist, Greve Kommune tlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected] drages mest muligt i børnenes læring. ▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune tlf.: 2374 0443, e-mail: [email protected] Forældrerådgivningen • www.foraeldre.org [email protected] • tlf. 7025 2-4-6-8 ▲ = medlem af forretningsudvalget sorteret Magasinpost sMp børnepolitiSk koMMentar AF ANDERS KRAGh JENSEN, SENIORANALyTIKER, mANDAG mORGEN I løbet af de seneste ti år har fagligheden i forældrene forudser, at børnene vil skulle den danske folkeskole været til konstant klare sig på et arbejdsmarked, der stiller debat. Kritikpunkterne er kendt stof for de større krav til uddannelse og arbejdsindsats. fleste: PISA-målinger har givet middelmå- Forældrenes tilfredshed er naturligvis dige karakterer til danske elevers færdig- først og fremmest positiv. Børn tilbringer heder inden for læsning og naturfag, og mange timer hver dag i skolen, og den er næsten hver femte ung forlader folkeskolen omdrejningspunktet ikke bare for deres som funktionel analfabet. Historier om faglige, men også for deres sociale udvikling. elever, der ikke respekterer lærerens auto- Derfor er det meget glædeligt, at langt de ritet, elever, som skal telefonvækkes pr sms, fleste forældre har så god en oplevelse af uengagerede forældre, der sender børn i deres barns skole. Men forældrenes til- skole uden respekt for grundlæggende so- fredshed rejser også en del spørgsmål: Først ciale spilleregler og udbrændte lærere, der og fremmest kan man jo overveje, om den bruger tiden alle andre steder end foran danske folkeskole virkelig er så god, som katederet, har bidraget til billedet af en forældrene oplever? Den er næppe så dår- dansk folkeskole med grundlæggende pro- lig, som den ofte bliver udskreget til i me- blemer. Som følge af debatten har bekym- dierne, men er forældrene måske alligevel rede politikere og eksperter stået i kø med lidt for rosenrøde i deres bedømmelse? forslag til, hvordan folkeskolen kan reformeres, udvikles og forbedres. Uanset folkeskolens nuværende tilstand er det vigtigt, at der konstant arbejdes med De eneste, der tilsyneladende ikke be- at løfte folkeskolens faglighed og forbedre kymrer sig på folkeskolens vegne, er for- kvaliteten. Det arbejde forudsætter en lø- ældrene. En omfattende undersøgelse bende dialog mellem skolens interessenter blandt et repræsentativt udsnit af danske – også forældrene. Men hvordan får vi forældre, som TrygFonden og Mandag engageret forældrene i den diskussion, hvis Morgen har lavet, viser, at de fleste danske de grundlæggende oplever, at alt ved fol- forældre er rigtigt godt tilfredse med deres keskolen er fint, som det er? ■ barns skole. To tredjedele af forældrene giver deres barns skole karakteren 8, 9 eller 10 på en tilfredshedsskala fra 0-10, hvor 10 svarer til ”meget tilfreds”, og langt de fleste forældre oplever, at deres barn udvikler sig fagligt og trives med sine klassekammerater. Forældrene kan åbenbart ikke kende billedet af en folkeskole i problemer. Og det er ikke kun på den korte bane, at forældrene er positive. Forældrene oplever tilsyneladende også, at deres barn bliver klædt godt på til fremtiden. Forældrene forventer, at deres eget barn vil få både job, uddannelse, og en indkomst, der er mindst lige så god som forældrenes. Og det selv om al Henvendelse til: [email protected] eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v. danSke forældre: ”Her går det godt…”
© Copyright 2024