1. No category

5
MAJ 2012
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
MED IPADS I STEDET FOR
BØGER ER DER GARANTI FOR
ELEVERNES ENGAGEMENT I
UNDERVISNINGEN...S. 3
LEDER
SKOLENS VÆRDIER
TIL DEBAT
INDHOLD
AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND
Fremtidens skole er sjovere 3
Der er stadig mange der gerne vil mene noget om skolen. Lige nu er vi som organisation inviteret til Partnerskab om folkeskolen, et samarbejde mellem de cen-
Plads til alle børn
6
trale parter med ministeren i spidsen. Sideløbende har ministeren nedsat en
Løber penge ind til skolen
9
gruppe af 23 mennesker med forskellig baggrund som skal diskutere Ny Nordisk
12
den danske/nordiske skole lige nu. Vi bidrager med input til gruppens arbejde og
For bordenden i eget liv
Skolebestyrelsen
og IT i skolen
IT erstatter ikke faglige
kompetencer
Skole. Dialoggruppen skal definere og præcisere de særlige styrker og værdier i
gør dem opmærksomme på at huske forældrene.
18
Dette spændende arbejde skal ende med et manifest som skal fremlægges på årets
Sorømøde i begyndelsen af august. Opfordringen herfra skal være at I hver især
20
bidrager med gode ideer, holdninger og input på www.nynordiskskole.dk.
Vi har alle en idé om hvad der er vigtigt i skolen. Vi hører ofte forældre lægge vægt
på at børnene er trygge, at børnene lærer noget, og ikke mindst at de bevarer lysten
til at lære og udvikler deres potentiale til det yderste. At børnene er trygge og
trives, er vigtigt for os forældre, – og så har vi en tillid, der oftest bliver indfriet,
til at fagligheden er i højsædet.
Eleverne har gjort det mere håndgribeligt. Danske Skoleelever holdt i begyndelsen
af maj en konference om Elevernes værdikamp. De ønsker at sætte værdierne til
debat – og det vil jeg opfordre til at man gør på alle skoler – i arbejdet med skolens
værdiregelsæt! Eleverne præsenterer tre hovedoverskrifter for en bedre grundskole: En skole for alle, Indflydelse der gør en forskel og Personlig udvikling der
giver mening. Det er nogle rigtig gode bud på værdier i den danske folkeskole. De
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
blev stiftet 1935. Medlemmerne er
forældrerepræsentanterne i 85 procent
af folkeskolens skolebestyrelser, og
foreningens aktive er selv forældre fra
skolebestyrelser.
10 konkrete forslag er: Flere faggrupper som undervisere, Elever på 9. klassetrin
skal undervise, Oprettelse af sprogcentre, Niveaudeling i 25 % af skoletiden, Eleverne skal selv sammensætte 20 % af deres skema, Syv obligatoriske projektopgaver i 6.-9. klasse, Elevundersøgelse som baggrund for kvalitetsrapporten, Elevernes evaluering, Elevernes timer og Undervisning i
virkeligheden.
SEKRETARIAT:
Kvægtorvsgade 1
1710 København V
Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722
Giro 6442188
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
TELEFONTID:
Mandag-fredag 9-14
2 SKOLEBØRN NR 5. 2012
De danske elever er godt nok dygtige! Tag dem
alvorligt ude i skolerne, og sæt værdierne til
debat på den enkelte skole, med den kultur I
repræsenterer. God fornøjelse.
FREmTIDENS
SKOLE ER SjOVERE
AF LONE BØyE ThUESEN
VED SKOLEåRETS START FIK ALLE 29 ELEVER I 7.I på VESTER­
gåRDSSKOLEN uDLEVERET EN IpAD. HVERKEN LÆRERE, ELEVER
ELLER LEDELSE KAN Få ARmENE NED OVER DEN mOTIVATION DET
HAR gIVET KLASSEN. ELEVERNE LÆSER VÆSENTLIg mERE END
FøR, DER ER INgEN SpILDTID, Og IT­DImENSIONEN ER I SpIL I
HVER ENESTE TImE
Der er musestille i 7.i på Vestergårdsskolen
– Det har betydet rigtig meget for min
nævner når han skal liste fordelene op
i Viby. De er midt i det læsebånd som skolen
læsning at jeg bare kan slå ord op på Wiki-
ved at hver elev nu har en iPad til rådighed.
har lagt de første 20 minutter af tredje lek-
pedia ved at markere dem og klikke. Så
De har adgang til den nyeste litteratur, og
tion. Der er ikke en eneste bog i sigte, for
skal jeg ikke bruge en ordbog eller spørge
hvis alle drengene på én gang vil læse ’Jeg
alle 29 elever i 7. klasse sidder og læser på
nogen. Jeg forstår teksterne meget bedre
er Zlatan’, så kan de gøre det. De skal
deres iPad. Fingrene bevæger sig hen over
helt selv, fortæller Emil.
ikke vente på at ét af bibliotekets to ek-
skærmen når der skal bladres og teksten
semplarer bliver afleveret.
gøres større eller mindre med tommel- og
LÆSER DOBBELT Så mEgET
pegefingeren. De læser en faglig tekst om
At iPad’en har betydet noget for læsningen,
miljøskildringer på danskfaget.dk, og med
er kammeraterne Victor og Jonas enige i.
et klik gør de teksten lettere eller sværere
Victor mener faktisk at han læser mindst
hvis de har valgt det forkerte niveau.
dobbelt så meget nu som han gjorde før.
Emil trykker med pegefingeren på ordet
– Vi har jo gået på den her skole i syv
implicit der står med kursiv, og en boks
år og har nærmest læst alle bøgerne. Nu
med en ordforklaring dukker op. Når han
låner vi alt det nye på e-reolen og hvor vi
har læst hvad ordet betyder, klikker han
ellers kan finde noget vi synes er spæn-
boksen væk og læser videre. Ligger der
dende. Og vi skal ikke ned på biblioteket
ikke en forklaring i programmet, kan han
efter det, forklarer Victor. Netop elevernes
med et klik gå på Wikipedia eller lynhur-
større læselyst – og særligt drengenes – er
tigt hente svaret fra ordbogen.
også én af de ting klasselærer Peter Dahl
�
”
DET ER STADIGVÆK SKOLEARbEjDE, MEN DET FøLER
MAN NÆSTEN IKKE
Interessen for iPad’en og de
forskellige støtteprogrammer den
kan byde på, gør det nemmere at få
SKOLEBØRN NR 5. 2012 3
alle eleverne med. Foto: Søren Holm.
DET PRAKTISKE OMKRING TEKNIKKEN
Indkøb af iPad 2 til 29 elever har kostet omkring 120.000 kr.
Da eleverne fik iPad’en udleveret, lå der en række programmer og apps som klassens lærere havde udvalgt.
Skolen har købt et GoogleApp domæne hvor alle elever og lærere har en konto til
mail og lagerplads.
Klassen bruger også iCloud og ElevIntra til lagring. Det sparer plads på de enkelte
iPads og fungerer som fælles materialeplatform.
Kommer eleverne til at mangle plads på deres iPad, er aftalen at de skal slette spil.
I klassen står et metalskab hvor iPads bliver låst inde – for eksempel når klassen
går til idræt.
�
TILgÆNgELIgHED FjERNER SpILDTID
Klasselærer Peter Dahl tænker med gru
tilbage på tiden før iPad’en gjorde sit indtog i hans klasse. Her følte han det var
umuligt at leve op til de fælles mål om at
inddrage it-dimensionen i undervisningen.
– En af de allervigtigste forskelle for
mig er at børnene har computeren tilgængelig hele tiden. Jeg skal ikke bøvle med
at have reserveret et computerlokale flere
måneder frem i tiden for at vi kan arbejde
med it. Jeg kan bare sige ’tag lige iPad’en
frem, gå på det her site, undersøg det, I
får 5 minutter’. Det gør det utroligt nemt
for mig som lærer at tænke hele it-dimensionen ind i min undervisning. Det betyder også at jeg har 45 minutters effektiv
undervisning uden spildtid, og det synes
jeg næsten er det mest fantastiske, fortæller Peter Dahl som har sin egen og elevernes iPad i brug hver eneste time.
Også det faktum at iPad’en er tændt i
det øjeblik eleven trykker på knappen, er
en kæmpe fordel og en af grundene til at
skolen valgte en tabletcomputer i stedet
for en bærbar computer.
FøLES NÆSTEN IKKE
SOm SKOLEARBEjDE
Klasselæreren bruger den også til at skrive hjemmearbejde ind i lektiebogen på
Elevintra. Eleverne er blevet markant
bedre til at få lavet deres lektier nu hvor
de kigger med på hvad Peter skriver ind.
– Men det hænger selvfølgelig også sammen med at det er så motiverende for dem
at arbejde på iPad’en. De elsker det. Det
minder dem om et univers de forbinder
Fascinationen af
iPad’en smitter af og gør
undervisningen spændende.
Foto: Søren Holm.
4 SKOLEBØRN NR 5. 2012
med noget sjovt, og de får selv lyst til at
9. klasse. Og intentionen er jo at det aflø-
slå ting op i en fart så de bliver klogere,
ser alle fysiske bøger så hurtigt det kan
siger han.
lade sig gøre. På den måde kan vi have
Emil fra 7.i er enig i at iPad’en har ændret
meget på hvor sjovt det er at gå i skole.
– Nu er det mere moderne og teknologisk fordi vi er en it-årgang. Det er stadigvæk skolearbejde, men det føler man
næsten ikke, griner han.
INDSKOLINg
opdateret materiale hele tiden, og eleverne skal ikke slæbe på alle de bøger,
siger pædagogisk leder Thorkild Tosti
Clausen.
Den plan er skolebestyrelsen med på.
De har generelt været positive over for
Men ikke nok med at det er blevet sjo-
skolens it-strategi som blandt andet har
vere at gå i skole – for nogle elever gør
betydet at den i 2003 var blandt de første
iPad’en en kæmpe forskel, både for deres
til at købe stort ind af interaktive tavler.
faglighed og for deres selvværd. I klassen
– Og da vi i februar 2011 begyndte at
går blandt andet to dyslektiske elever og
overveje det her med iPads, var skolebe-
to med en ADHD-diagnose. Én af ele-
styrelsen selvfølgelig inde over. Og de var
verne havde tidligere en it-rygsæk at
meget positive, også fordi de kan se det
FORÆLDRE/
LÆRER-WORKSHOpS
”
Når ens barn starter i skole, er man som
forældre også ”ny i klassen” og skal til at lære de
andre forældre, børn og lærere at kende.
Samarbejdet skal vare de næste 10 år og det er
de voksne, der skal danne det netværk omkring
klassen, der giver børnene en tryg hverdag.
funktion hvor eleven kan få læst markeret
er med til at fastholde og tiltrække elever
tekst højt, er en stor hjælp hvis ordene
til skolen, fortæller lederen.
Skolebestyrelsen kan vedtage at starte samarbejdet mellem hjem og skole allerede inden
børnene starter, nemlig på det før-skole-møde
der som regel finder sted i juni måned.
slæbe rundt på – nu har han en 400 grams
iPad ligesom alle de andre, så der er ikke
umiddelbart noget anderledes ved ham.
Et af de redskaber der letter skoledagen
for de læsesvage, er en app (et program,
red.) som skriver de ord og sætninger
IPAD’EN MEDVIRKER Så
AFGjORT TIL INKLuSION På
ALLE NIVEAuER
eleven dikterer. Også den indbyggede
volder problemer.
Den ambitiøse it-strategi har betydet
– IPad’en medvirker så afgjort til in-
at Vestergårdsskolen er Aarhus Kommu-
klusion på alle niveauer. Med den tror jeg
nes it-profilskole og samarbejder med en
at vi er rykket tættere på at nå målsæt-
lang række aktører som KMD, VIA Uni-
ningen om at 95-procent af de unge skal
versity og Moesgård Museum om blandt
gennemføre en ungdomsuddannelse, siger
andet at udvikle it-didaktik, læringsplat-
den pædagogiske leder.
forme og sågar formidling til unge museumsgæster.
FREmTIDEN ER 1 TIL 1
– Vi elsker at være i det her farvand
De erfaringer skolen har gjort sig i 7.i, har
hvor der hele tiden er nogle nye felter der
resulteret i at de to kommende 7. klasser
skal undersøges og dyrkes. Vi har haft
og samtlige lærere og pædagoger får en
vores pionervanskeligheder med iPad’en,
iPad når det ringer ind til et nyt skoleår i
men digitale medier og undervisnings-
august.
midler på dansk er i hastig vækst. Der er
– Det er tanken at vi så hurtigt som vi
kan, har iPads til rådighed fra 7. til og med
ingen tvivl om at 1 til 1-løsningen er fremtiden, siger Thorkild Tosti Clausen. 
KOSTER DET NOGET FOR FORÆLDRENE?
Eleverne har deres egen iTunes-konto. Via den kan de hente gratis apps.
Forældrene kan give dem et gavekort på 200 kroner til iTunes. Det fungerer efter
samme princip som et taletidskort.
Forældrene skal som udgangspunkt dække tab eller reparation. Det vil som regel gå
under familiens indboforsikring. De bør tjekke om forsikringsselskabet kræver en tillægsforsikring for it-udstyr.
Skolen tjekkede på forhånd at alle hjem havde en trådløs forbindelse til internettet.
Nogle elever har indkøbt et lille eksternt tastatur.
Forældre/lærer-workshops sætter fokus på
skole/hjem-samarbejdet og fører deltagerne
gennem tre forløb:
Samvær - at de voksne i klassen lærer hinanden at kende
Fællesskab - at alle har ansvar for fællesskabet
Partnerskab - at være partner kræver en
indsats og aftaler om hvordan hjem og skole
fordeler opgaverne
De tre workshops giver forældre og lærer
input til, hvordan forældrene kan bakke op
om skolens faglighed og aktivt bruges som
ressource for barnets læring.
Materialet sætter skolebestyrelsen i stand til
at gennemføre de tre workshops. Der er forslag
til invitationer, udførlig vejledning, talepapir til
oplæg, transparenter mv. Der følger en CD med
indeholdende invitationer og oplæg.
medlemspris pr. mappe: kr. 1500,Ikke-medlemspris pr. mappe: kr. 3000,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 5. 2012 5
pLADS TIL ALLE BøRN
AF BIRGIT SØES RASMUSSEN
på HVINNINgDALSKOLEN I SILKEBORg HAR mAN SuccES mED AT LADE
AuTISTISKE BøRN gå I DE HELT ALmINDELIgE KLASSER. HOLDNINgEN
ER AT BøRN ER BøRN, Og AT DER SKAL VÆRE pLADS TIL ALLE
Geografitime i 7.c. Mads Munkholm Niel-
at tage hensyn til ham. Helt undgås kan
og har tilegnet sig en kæmpestor viden på
sen og Mikkel Hunosøe står ved siden af
det ikke at lydniveauet engang imellem
feltet hvilket kommer såvel klassekam-
hinanden ved den virtuelle tavle og frem-
bliver for meget for ham, men så finder
merater som lærere på skolen til gavn.
lægger deres fælles projekt om fattigdom
han et sted hvor han kan sidde for sig selv
i Brasilien. I et hjørne er to klassekam-
og finde ro.
merater i gang med at bage vafler til alle
– Jeg passer fint ind, og jeg har gode
24 elever som tak for at de har solgt bil-
venner i klassen. Jeg lærer meget, også
letter til en nyligt afholdt skolefest. Under
selv om jeg er autist. Når der er noget jeg
fremlæggelsen er der helt stille hvilket
synes er rigtig sjovt, ryster jeg på hæn-
især passer Mads Munkholm Nielsen rig-
derne, og det kan andre godt synes ser
tig godt, for med diagnosen infantil autis-
mærkeligt ud. Derfor har jeg lært at knyt-
me er han ekstremt følsom over for larm
te hænderne i stedet for, fortæller Mads
og høje lyde. Han har gået i klassen siden
Munkholm Nielsen.
0. klasse, og klassekammeraterne har lært
6 SKOLEBØRN NR 5. 2012
Han kan lide at sidde ved en computer
– Vi behandler Mads helt normalt, for
det er han. Han er god til sprog, især engelsk, så der kan vi andre spørge ham
”
bøRN ER bøRN. VI SER DEM
IKKE SOM DIAGNOSER, MEN
SOM DEL AF ET LÆRINGSFÆLLESSKAb
AKTuELT
mens han somme tider har brug for hjælp
til i perioder at køre med to pædagoger i
fra os andre når vi laver gruppearbejde.
en klasse og til indimellem at splitte klas-
Så forklarer vi ham hvad han skal, siger
sen op i mindre hold hvilket er en stor
Rasmus Vium Madsen.
fordel når børn med særlige behov også
– Vores klasse har lært at tage hensyn
skal tilgodeses.
til Mads og hjælpe ham. Det er noget vi
kan tage med os videre i livet. På den
måde har han en god indflydelse på folk,
fremhæver Mikkel Hunosøe.
Ifølge klasselærer Charlotte Studtmund
Larsen er der ingen i klassen der tænker
specielt over at Mads på nogle områder er
anderledes. En af eleverne spurgte en dag:
”Hvad er en autist?”
”
STøTTEN FRA ALLE SIDER,
KLASSEKAMMERATER,
LÆRERE OG FORÆLDRENE
TIL DE ANDRE bøRN, hAR
VÆRET hELT EMINENT GOD
Mads Munkholm Nielsen har en støttelærer ti timer om ugen som hjælper ham
EN gLAD SKOLE
med at strukturere skolearbejdet, for han
Derudover skal alle parter arbejde positivt
er helt afhængig af nøje tilrettelagte dage
for sagen hvis det skal lykkes. I skolens
hvor han så vidt muligt helt ned i detaljen
nedfældede værdisæt står at læse at ”Hvin-
ved hvad der skal ske.
ningdalskolen er en glad skole”, og ifølge
Der er nu i alt 12 autister på Hvinning-
skolelederen handler det grundlæggende
dalskolen. Mads Munkholm Nielsen var
om at udvikle eleverne til at tage del i
den første, og han og hans forældre har
menneskelivet som det nu engang udfolder
således været med til at bane vejen for de
sig og med alt hvad det rummer – heri-
næste. Skolen har også taget imod seks
blandt naturligvis også dem der ikke er
børn med andre former for udviklings-
helt som folk er flest.
Hvinningdalskolen har i de forløbne år
Skoleleder Chris Rævsgaard Hansen
selv lavet en model for inklusion, men i
mener at skolen skal sikre læringsredska-
kølvandet af de landsdækkende planer
ber, så alle børn trives.
om samme kommer Silkeborg Kommune
– Børn er børn. Vi ser dem ikke som
diagnoser, men som del af et læringsfæl-
En folder, der fortæller alle forældre, hvor
vigtigt det er at engagere sig i skolen – for
barnets skyld.
Minimumssalg 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 83,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 125,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
DEL AF LÆRINgSFÆLLESSKAB
forstyrrelser, f.eks. børn med ADHD.
KONTAKTFORÆLDRE
snart på banen med et tilbud om efteruddannelse til lærere og pædagoger.
lesskab. Derfor må vi bygge systemer op
der er indrettet til at børn har forskellige
SAmARBEjDE
behov, siger skolelederen. Han har tidli-
Det var Mads Munkholm Nielsens situa-
gere været leder på en specialskole og
tion der satte det hele i gang. Han var
mener ikke specialskoler er vejen frem.
nemlig begyndt i børnehaveklasse da han
KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE
At være kontaktforældre handler ikke kun om
at arrangere klassens jule- og sommerfest.
Det handler også om at være aktiv på en lang
række andre områder, fx samarbejde med
lærerne om udarbejdelse af årsplaner for
klassens aktiviteter, om tilrettelæggelse af
forældremøder og skole/hjem-samtaler - alt
der vedrører klassens sociale og faglige liv.
”Klassens kontaktforældre” giver dig indsigt i
mulighederne og idéer til det nære samarbejde
mellem hjem og skole.
KONTAKTFORÆLDRE
- SKOLEBESTYRELSENS BAgLAND
En skolebestyrelse kan ikke fungere uden et
bagland. Baglandet er skolens forældrekreds.
Kontakten til forældrekredsen sikres gennem
en tæt dialog med kontaktforældrene og ved
hjælp af dette kontaktforældrenetværk kan
skolebestyrelsen arbejde med de områder,
som skolens forældre mener er væsentlige.
Hæftet giver idéer og inspiration til at gå nye
veje i samarbejdet med kontaktforældrene og
få opbygget et kontaktforældrenetværk.
– Børn skal være sammen med nogle
fik diagnosen infantil autist. Men i stedet
de kan spejle sig i. Det kan godt være at
for at indskrive ham i specialskole valgte
For begge hæfter gælder:
medlemspris pr. stk.: kr. 43,Ikke-medlemspris pr. stk: kr. 65,-
der ligger en besparelse i at inkludere børn
hans forældre og Hvinningdalskolen at
Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
med særlige behov i folkeskolen, men det
lade ham fortsætte. En beslutning som
er da kun fint hvis det kan lade sig gøre
både den 14-årige og hans forældre i dag
at slå to fluer med et smæk.
er glade for.
Der er 735 elever på Hvinningdalskolens
– Specialisterne rådede os til at få Mads
9. årgange. Klassekvotienterne ligger i
på en specialskole. Vi besøgte to special-
den høje ende af spektret, og da pengene
skoler, og valgte så Hvinningdalskolen
følger barnet, er der økonomisk råderum
fordi vi syntes det var vigtigt for ham at �
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 5. 2012 7
� kunne spejle sig i almindeligt fungerende
børn, forklarer Susanne Munk Nielsen
udstyrede næsten fra begyndelsen sin søn
om sine egne og ægtefællens overvejelser.
skoledagen igennem via små aftagelige
med et specielt piktogram-skema, så han
– Støtten fra alle sider, klassekamme-
billed-brikker kunne se og overskue hvad
rater, lærere og forældrene til de andre
der var på skemaet. Var der en fødselsdag
børn, har været helt eminent god. Vi har
om eftermiddagen, satte hun et billede af
fra starten været meget åbne og gjort me-
et flag og fødselarens portræt på skemaet.
get ud af at informere omkring Mads´
Og hun tog på konferencer om autisme
autisme hvilket har været en medvirken-
hvorefter hun videregav den nyerhver-
de årsag til at han er blevet accepteret i
vede viden til skolens personale.
– Så snart der er ændringer i skolegan-
klassen.
Samarbejdet mellem skole og forældre
gen, kræver det at vi samler op derhjem-
har været ret intens hele forløbet igennem
me. På et tidspunkt var der for meget larm
med dagbogsskriverier fra den ene part
i klassen. Vi tog det op med skolen, og det
til den anden. Susanne Munk Nielsen
har hjulpet. Som forældre skal man virkelig have energien til at samarbejde med
– Mads var det første autistiske barn på
Hvinningdalskolen, så vi har været med til
at bane vejen for de næste børn med denne
diagnose, forklarer Susanne Munk Nielsen,
som her viser det piktogramsystem hun
introducerede på skolen, og som nu bliver
anvendt af andre elever med autisme.
Foto: Claus Haagensen.
skolen, men så kan det også lykkes, forsikrer Susanne Munk Nielsen.
Der har i årenes løb med jævne mellemrum været afholdt netværksmøder for
alle involverede omkring hendes søn.
Senest er der oprettet en netværksgruppe
for alle skolens forældre til børn med særlige behov. 
NYT ONLINE SAmARBEjDSVÆRKTøj
TIL SKOLEBESTYRELSER
BRug WWW.SKOLEBESTYRELSE.NET ­ Og gøR DIN SKOLEBESTYRELSE
STÆRKERE. SKOLE Og FORÆLDRE LANcERER NYT SAmARBEjDSVÆRKTøj
Nu kan din skolebestyrelse bruge et nyt online værktøj
SKOLE Og FORÆLDRES mEDLEmmER
www.skolebestyrelse.net til skolebestyrelsens arbejde.
Medlemmer af Skole og Forældre er oprettet i forvejen. Klik
Værktøjet er udviklet af Skole og Forældre med støtte fra
i ”glemt kodeord” og skriv den e-mail adresse, som du har
Undervisningsministeriet.
opgivet til Skole og Forældre.
I mødes, deler filer, sender beskeder og debatterer.
Medlemmer af Skole og Forældre, der logger ind, får en stor
værktøjskasse med relevante værktøjer for skolebestyrelser
TVÆRgåENDE NETVÆRK
- blandt andet en interaktiv årsplan, en udvidet opslagsbog
Ud over det daglige arbejde i skolebestyrelsen findes der
og adgang til at søge, printe og maile alle artikler fra bladet
også en række tværgående netværk på Skolebestyrelse.net.
Skolebørn tilbage fra 2006.
Der er frivillige emnebaserede netværk, eksempelvis om
Læs Quickguiden eller se en kort introduktionsvideo på
inklusion eller sikker skoletrafik.
Skole og Forældres hjemmeside på kortlink.dk/a9nx - så
Disse netværk giver fantastiske muligheder for en erfarings-
kan du komme hurtigt i gang.
udveksling, som ikke har været tilgængelige for skolebestyrelsesmedlemmer før.
Én anden type netværk samler alle skolebestyrelsesformænd
i hver kommune - og netværkene er allerede oprettet.
Alle skolebestyrelser på folkeskoler i Danmark kan bruge
www.skolebestyrelse.net gratis.
8 SKOLEBØRN NR 5. 2012
Kathrine og mange af de andre elever på Lyng
Skole var sammen med deres familier med i
løbet som skolebestyrelsen havde arrangeret.
Alle deltagende børn fik en guldmedalje.
Foto: Karin Riggelsen
LøBER pENgE
IND TIL SKOLEN
AF MONA ØSTERLUND
SKOLEBESTYRELSEN på LYNg SKOLE KNOKLER HåRDT FOR AT
gIVE ELEVERNE NYE uDENDøRS FAcILITETER TIL BåDE LEg Og
uNDERVISNINg. FORÆLDRENE HAR NETOp HOLDT ET STORT
FAmILIELøB FOR AT Få pENgE TIL EN KLATREVÆg
Der var godt 400 betalende
deltagere i dagens
løb. Hver voksen skulle bet
ale 75 kroner, børn 50
kroner eller en hel familie 250
kroner. I alt blev
dagens samlede overskud
på godt 55.000 kroner.
Foto: Karin Riggelsen
Ligesom de 400 andre deltagere er Ka-
på 3,5 kilometer. Især fordi hun regner med
teter udenfor. Vi har jo allerede fået Tarzan-
thrine og hendes familie kommet i god tid
at følges med sin mor og de tre mindre
banen her, men det er mest for de små. Der
til motionsløbet ved Lyng Skole. Med løbs-
søskende på syv, fire og ét år – den yngste
er ikke ret mange ting til de store. Vi er
nummer 270 hæftet fast på sportstrøjen
er med i klapvogn. Alligevel er Kathrine
omme på den anden side af skolen i fri-
sidder Katrine sammen med sin veninde
glad for at være med fordi familieløbet er
kvartererne, forklarer Kathrine som selv
ved skolens Tarzan-bane og venter på at
arrangeret for at samle penge ind til flere
går i fjerde klasse og dermed hører til blandt
den fælles opvarmning skal gå i gang.
aktiviteter for hende og de andre 340 ele-
de store elever på skolen der har elever til
ver på skolen i Lyng ved Fredericia.
og med sjette klasse.
Kathrine har ikke trænet på forhånd og
er ikke sikker på at hun kan løbe hele turen
–≠ Det vil være dejligt med flere aktivi-
Dagens overskud skal måske gå til en �
SKOLEBØRN NR 5. 2012 9
Trine Lumbye er rigtig glad selv om hun
altså opgav at komme med de andre ud at
løbe.
– Det var så fedt at se alle de mennesker
samlet, og jeg er virkelig lettet over at vi
fik så mange tilmeldinger, og at det hele
bare klapper, siger hun.
Mange deltagere meldte sig først til i
ugen op til løbet, så det har været nervepirrende fordi hele ideen med arrangementet
Børnene på Lyng Skole har allerede
mærket bestyrelsens store arbejde med
at rejse penge for de har fået en Tarzanbane med en række udfordringer og
legeredskaber i træ. Foto: Karin Riggelsen
er at det skal give et overskud. Skolebestyrelsen ved Lyng Skole har allerede for
flere år siden taget initiativ til projektet
”Lyng, leg og læring” der handler om at
udstyre skolen med udendørs faciliteter
med det formål at få mere fysisk aktivitet
ind i både leg og læring. Den slags kræver
penge, og de forældrevalgte i bestyrelsen
har derfor dannet en forældreforening for
at have mulighed for at samle og søge
penge. Indtil nu har det blandt andet resulteret i den flotte Tarzan-bane til 150.000
kroner, og med familieløbet og et par nylige sponsorater er foreningen godt på vej
til at kunne give skolen endnu en facilitet.
Det er første gang foreningen prøver
kræfter med et løb, og derfor er kun familier fra skolen og områdets daginstitutioner
inviteret i år. Håbet er at løbet kan blive en
fast tradition, og fra næste år kan der godt
komme flere med.
hAV ET KLART MåL
hårdt arbejde og stort engagement skal
der altid til for at samle penge til et projekt.
Derudover lyder rådene fra Trine Lumbye:
• Havenvisionogettydeligtmålogbudskab
• Gørdetsynligthvadpengeneskalgåtil
• Delprojektetopietapersåderkommer
synlige resultater undervejs
• Fortælflittigtomhvadderskeriprojektet
• Inddragforældreogandretilmindre,veldefinerede opgaver – måske skal nogle forældre
have en direkte opfordring for at melde sig.
FLERE ETApER
Ud over at gruppen bag løbet har investeret i professionelle løbsnumre til alle deltagere, er der også bygget en tjekket målportal med digitalur der tæller minutter
og sekunder fra løbets startskud. Uret når
at tage en enkelt, to eller tre omgange på,
kun op på 16 minutter og 10 sekunder før
står skolebestyrelsesmedlem Trine Lumbye
første deltager er i mål. Det er Oliver som
tilbage på pladsen i sit løbetøj.
selv har gået på Lyng Skole indtil sidste år
Hun er med i den lille gruppe der har
hvor han fortsatte i syvende på overbyg-
arrangeret dagens løb, og det har kostet
ningsskolen i Erritsø. Han får altså ikke
måneders forberedelse med at planlægge,
glæde af de faciliteter han som deltager i
skaffe sponsorer og finde aktiviteter til da-
løbet er med til at skaffe økonomi til, men
� klatrevæg, har Kathrine hørt, og det håber
hun meget på bliver resultatet, fortæller
gen så både løbere, luntere, vandrere og
det gør hans små søskende, og han synes
andre får en god, fælles dag ved skolen. Her
det er helt fint med sådan et arrangement,
hun inden hun sammen med alle de andre
er tombola, hoppeborg, spil og mulighed for
siger han.
deltagere stiller op på skolens boldbane til
at købe sunde forfriskninger eller se en
Det ambitiøse projekt ”Lyng, leg og læ-
fælles opvarmning forud for startskuddet
brandbil helt tæt på, for blot at nævne nog-
ring” blev født tilbage i 2008 af den tidli-
til det løb der gerne skal blive en fast tra-
le af tilbuddene. Midt på pladsen troner
gere bestyrelse, og trods kommunal vel-
dition på skolen.
også en ny sort Peugeot Cabriolet som en
vilje var der ikke penge til det store projekt
heldig deltager vinder retten til at cruise i
der både handler om gode legemuligheder
en uge.
og faciliteter til udendørs undervisning –
Da de godt 400 løbere er ræset ud på
ruten på 3,5 kilometer som de kan vælge
10 SKOLEBØRN NR 5. 2012
alt sammen med fokus på fysisk aktivitet.
relsens bestræbelser på at samle penge ind
Derfor tog forældrene fat. Frem for at
har været at det bør være en kommunal
samle penge ind i mange år til et stort
opgave at sikre gode faciliteter på skolerne.
forkromet projekt har bestyrelsen erkendt
– Det er det jo sådan set også, men i de
at det er nødvendigt at dele det op så tin-
her sparetider hvor lejrskoler og skolefester
gene bliver etableret efterhånden som der
sløjfes er det ikke realistisk. Så den eneste
er råd.
måde at få nogle aktiviteter på er at gøre
– Når vi laver et stort arrangement som
det selv, og det her er en god måde fordi
familieløbet, er det vigtigt at der ret hurtigt
dem der bidrager, er dem der magter det.
bagefter kommer et synligt resultat så
Det er jo frivilligt at være med, siger Lise
alle deltagerne kan se hvad deres penge
Ravn Boklund som endnu har to af sine
går til, siger Trine Lumbye.
børn på skolen.
AKTuELT
Og formentlig bliver resultatet denne
gang en klatrevæg. På ønskesedlen står
ILDSjÆLE Og ENERgI
desuden en interaktiv legeplads der også
For at et projekt som dette kan lykkes, skal
kan bruges til opgaver i skoleregi. Allerede
der ildsjæle til. Der skal være nogle med
nu har projektet givet et udendørs klas-
energi og gejst til at trække, siger Trine
selokale og en stor container til undervis-
Lumbye der jo selv netop er en af disse
ning i natur og teknik.
ildsjæle. Mange forældre vil gerne bidrage
i små doser, og det var for eksempel ikke
EN KOmmuNAL OpgAVE?
svært at finde frivillige til at tage en times
Efterhånden kommer flere og flere løbere
tjans som kaffesælger ved familieløbet,
i mål denne lørdag eftermiddag, og med
men det store slid med planlægning, spon-
en frisk kulør i kinderne fortæller Kathri-
sorjagt og afvikling kræver kræfter i stør-
ne storsmilende og sejrsstolt at hun har
re stil.
løbet hele vejen – sammen med både mor
– Jeg tror så også der er en udløbsdato
og de tre mindre søskende. Som alle de
på ildsjæle. Det kan ikke være de samme
øvrige deltagende børn får også Kathrine
hele tiden for på et tidspunkt brænder man
en ”guldmedalje” som et synligt bevis på
ud, siger Trine Lumbye der kom i besty-
at hun har været med i løbet.
relsen ved sidste valg og ”nok er sådan én
De voksne må nøjes med æren og fornø-
der bare har et stort energiniveau”.
jelsen ved at støtte projektet. Blandt dem
Når et løb som dette så også giver et
er Lise Ravn Boklund der har haft sine tre
overskud på over 55.000, og målet var
børn med rundt på ruten, og hun synes det
50.000 kroner, er det med til at holde
er super at kunne være med til at samle
ildsjælens flamme ved lige. Ligesom det
penge ind på denne måde og samtidig få
motiverer da der i dagene efter løbet tik-
en god og hyggelig dag ud af det.
kede en stribe sms’er ind på hendes mobil
– Det er en god kombination at vi både
med gode beskeder.
laver noget motion i dag, og at pengene skal
– Det giver mig da et kick når jeg får en
gå til mere bevægelse og idræt på skolen,
sms om at det var et super godt arrangement
siger hun.
og at det var professionelt lavet, siger Tri-
Nogle forældres kommentar til besty-
ne Lumbye. 
SKOLEBESTYRELSENS
HåNDBOg
Dette er håndbogen, som er udarbejdet af
skolebestyrelsernes egen organisation, Skole
og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer.
”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse
på jeres skoles hverdag og udvikling.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab
og en opslagsbog, og har til formål på en let og
overskuelig måde at give jer information om,
og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på
i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den
beskriver skolebestyrelsens forskellige roller
samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse.
Der gives konkrete anvisninger på, hvordan
forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver
til, eksempel på skolens årsplan og hvordan
skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx
tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres.
medlemspris: kr. 164, Ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
LyNG, LEG OG LÆRING
I 2008 fik den daværende skolebestyrelse en idé om at etablere faciliteter på Lyng
Skoles udearealer til både leg og læring. Gennem fonde, sponsorater og aktiviteter der
giver overskud, samles penge ind til projektets enkelte dele.
Da bestyrelsen ikke må samle penge ind, har den dannet en forældreforening med de
forældrevalgte medlemmer der også kan trække på andre aktive.
Foreningen har desuden nu entreret med en professionel fundraiser i håb om at få større
fondsbeløb til nogle af projektets mål, blandt andet et hamsterhjul i menneskestørrelse.
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 5. 2012 11
FOR BORDENDEN I EgET LIV
AF CONNIE MIKKELSEN
på BuSKELuNDSKOLEN I SILKEBORg ER DER INgEN KLASSER I
gÆNgS FORSTAND. ELEVERNE uNDERVISES på ALDERSBLANDEDE
HOLD, Og uDVIKLINgEN AF SOcIALE Og pERSONLIgE KOmpETEN­
cER ER LIgESTILLET mED uDVIKLINgEN AF FAgLIgE KOmpETENcER.
måLET ER AT ALLE SKAL VIDERE mED EN uNgDOmSuDDANNELSE
– Du skal tegne en trekant som den dér,
det nemmere at gengive figurerne præcist,
siger 10-årige Lucas Kondrup fra 3. årgang
forstår han.
og peger på siden med geometriske figurer
i matematikbogen for 2. klasse.
Lucas J., der er fra 2. årgang, går straks
i gang med at tegne på frihånd.
– Det er godt at Lucas K. kan fortælle
hvad man skal, siger eleven og går beredvilligt videre til næste opgave.
For Lucas K. falder det tilsyneladende
– Nej, du skal bruge din lineal. Det står
også naturligt at udfylde mentorrollen her
dér, irettesætter Lucas K. og peger igen i
i sin hjemmegruppe som de tryghedsska-
bogen.
bende stamhold kaldes.
Lucas J. fisker sin lineal op af tasken og
– Så ved man hvad de laver forkert så
arbejder koncentreret med at tegne helt
man kan forklare det bedre næste gang,
lige trekanter mens hans unge læremester
påpeger den 10-årige og tilføjer at hvis ’de
holder øje med at det går rigtigt til.
små’ fjoller for meget, kan man altid bede
– Den figur kan du måske lige måle op
læreren om hjælp.
inden du tegner den, foreslår Lucas K. og
udpeger den næste trekant.
FORSKELLEN ER STYRKEN
Lucas J. måler tre centimeter på den ene
For Lucas Kondrup og de øvrige elever i
led og to på den anden. På den måde bliver
0.-6. klasse er det en ny måde at gå i skole
på. Hidtil har det primært været eleverne
på Buskelundskolens 7.-9. årgange der gik
på aldersblandede hold, men fra og med
skoleåret 2011/12 er alle godt 500 elever
blevet klasseløse. I stedet er de nu inddelt i
hjemmegrupper og udegrupper og i tre afdelinger bestående af lilleskolen, storeskolen og projektskolen for henholdsvis 0.-3.
klasse, 4.-6. klasse og 7.-9 klasse.
Meningen er at give eleverne bedre betingelser for at udvikle sig som hele, velfungerende mennesker med empati, refleksion
og selverkendelse foruden naturligvis de
faglige kvalifikationer som de forventes at
have når de forlader folkeskolen.
På danskholdet emmer
det af arbejdsiver. Her
får de skrappeste elever
udfordringer tilpasset
deres niveau.
Foto: Heidi Lundsgaard.
12 SKOLEBØRN NR 5. 2012
Skoleleder Gorm Sæderups motto er at
eleverne skal gøres selvbestemmende på et
kvalificeret grundlag.
– Hvis de bare lærer at gøre hvad de
voksne siger, så falder det hele jo fra hinan-
ABCINDSKOLINg
DEFG H IJ KLMN
OPQ RSTU V WZ XÆØÅ
Gorm Sæderup forklarer at det man til-
den så snart de skal videre i uddannelses-
kommet mere fokus på det sociale, er svært
systemet, siger han og pointerer at det resten
at adskille, siger Le Kondrup.
af samfundet efterlyser, er innovative, omstillingsparate voksne med et drive der gør
stræber i den aldersblandede skole, er at
dem selvkørende – både i erhvervsøjemed
eleverne mere kommer til at optræde som
og i det hele taget.
én stor søskendeflok hvor de ældre hjælper
Derfor, forklarer Gorm Sæderup, skal
de yngre, fremfor en flok tvillinger der kon-
børnene gøres i stand til at sætte sig for
kurrerer på livet løs om at blive ’de bedste.’
bordenden af deres eget liv. De skal bevare
– Af samme grund arbejder vi også i
og udvikle evnen til at ville noget, turde
’stages, not ages,’ som den engelske profes-
noget og kunne noget i samspil med andre,
sor Stephen Heppel, siger. Altså stadier –
og her kan den aldersblandede skole gøre
ikke alder, oversætter Gorm Sæderup.
F o ræ l
Fo ræ ld re gu
Bag glasruderne til klasseværelse D4 finder
tidens skole for nutidens børn, er det vi-
vi et eksempel på hvad dette motto betyder
denskabeligt påvist, at hjernen udvikler sig
i praksis. Her er Nanna Tolborg i gang med
bedst i samspil med andre og på tværs af
at undervise storeskolens hold C1 i dansk.
forskelligheder som for eksempel alder, køn
Hold C1 er sammensat af de elever fra 5. og
og herkomst .
6. klasse der er kommet rigtig langt i deres
Et kvarter om dagen - har du tid til det?
Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være
med til at styrke deres barns læsning.
Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver
både forældre og barn oplevelser og nærhed.
Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både
fordi det glider og fordi historien fanger, vil det
smitte af på motivationen og lysten til at lære.
Folderen er et redskab, der sætter barnet i
centrum i skole/hjem-samarbejdet.
danskfaglige udvikling. Heriblandt 13-åri-
SOm EN SøSKENDEFLOK
ge Stine Mygind fra 6. årgang.
Lærer på Buskelundskolen, Anne Jespersen,
– Så må I gerne tage jeres blærerøvspapir
mener at den nye skoleform i særdeleshed
frem og begynde at blære jer over for hin-
har vist sig at være til gavn for en fagligt
anden, instruerer Nanna Toldborg.
stærk elev som Lucas som havde tendens
Eleverne har hver især udformet et A4-ark
til at være urolig i timerne. Det har han
med essensen af den grammatiske viden de
ikke længere.
har opsamlet indtil nu, altså blærerøvspa-
– I dag er Lucas tvunget til at gå ind i
piret. Signalet er klart: på hold C1 behøver
nogle relationer hvor han skal tage ansvar.
man ikke putte med sin faglige kompe-
Og det gør han så. Det giver ham en fornem-
tence.
melse af at han bliver anerkendt og set op
– Vi arbejder meget bedre sammen på
til, og det har udviklet ham markant siden
det her hold end vi gjorde i min gamle
skoleårets start, forklarer Anne Jespersen.
klasse, siger Stine Mygind der i det hele
Lucas’ mor, Le Kondrup, oplever også, at
taget befinder sig fint i den klasseløse skole.
hendes søn er blomstret op og er blevet
– Jeg synes ikke det er forvirrende. Vi får
gladere for at gå i skole.
FORÆLDREguIDE
mATEmATIK
Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med
matematik, men de kender den i forvejen.
Hvor mange dage er der til jul, hvor meget kan
man få for lommepengene, kan det betale sig
at købe den billige mobil med det dyre abonnement?
en ugeplan hver uge hvor der står hvad vi
– For Lucas fungerer det helt klart bedre
skal, så det er ikke svært at finde ud af, siger
nu, men om det er på grund af de aldersin-
hun og kan ikke umiddelbart nævne nogen
tegrerede hold, eller om det er fordi der er
ulemper ved den nye skoleform.
FREMTIDENS SKOLE FOR NuTIDENS bøRN
•BuskelundskoleniSilkeborgblevindvietiår2000ogharfrastartenværettænkt
som en udviklingsskole.
•Fradetteskoleårervisionenomenklasseløsskolefuldtudrullet,ogdegodt500
elever er delt i tre afdelinger: lilleskolen for 0.-3. klasse, storeskolen for 4.-6. klasse
og projektskolen for 7.-9. klasse.
•Undervisningenforegårialdersblandedefællesskaberienvekselvirkningimellem
hjemmegruppetid og udegruppetid.
•Hvertbarnharenprimærvoksensomfølgerbarnetsudviklingtætogløbende
vurderer om barnet får det optimale ud af undervisningen, eller om noget kan gøres
bedre.
•Semerepåwww.buskelundskolen.silkeborg.dk under ’Nye Fællesskaber.’
id e
Læsning
FORÆLDREguIDE
LÆSNINg
STINES DANSKHOLD
forældrefolder, Nye Fællesskaber – frem-
id e
ABCDEFG H IJ
OPQ R
12atik345 STU V WZ
Matem
01
67891
en forskel, mener han.
Som det forklares i Buskelundskolens
dregu
�
Matematikken gemmer sig alle vegne, men den
er ikke altid så let at få øje på. Den skal hjælpes
frem og det kan forældrene være med til. Denne
folder kommer med adskillige praktiske bud
på, hvordan man forælder hjemme kan støtte
barnets indlæring af matematik.
For begge foldere gælder:
Minimumssalg 25 stk.
pris for medlemmer for 25 stk. 150,- kr.
pris for ikke medlemmer 225,- kr.
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk

SKOLEBØRN NR 5. 2012 13
Når ældre elever får en mentorrolle i forhold til
deres yngre holdkammerater, udvikler begge
parter sig optimalt, er Buskelundskolens erfaring.
Her er det 10-årige Lucas Kondrup , der lærer
9-årige Lucas J. at tegne geometriske figurer.
Foto: Heidi Lundsgaard.
– Alle skal føle at de har muligheden for
at rykke sig. Ikke mindst de svage elever.
Holddelingen må aldrig blive statisk, un�
Det skulle da lige være at klassesammen-
cipper, der for eksempel kan bygge på fag-
derstreger Nanna Toldborg der mener at
holdet i den nye hjemmegruppe bestående af
lige niveauer, arbejdshastighed og tempe-
denne måde at gå i skole på sikrer bedre
elever fra både 4., 5. og 6. årgang ikke er lige
rament, særlige interesseområder og forskel-
indlæringsforhold for alle.
så godt som i Stines gamle 6. klasse.
lige eller ensartede læringsstile.
– Derfor er mit personlige mål også at
– Vores skoleår er inddelt i fire planpe-
skabe større sammenhold i min hjemme-
rioder, men eleverne vurderes løbende, og
gruppe, siger hun og viser invitationen til den
man kan sagtens skifte hold midt i en pe-
juleafslutning hun arrangerede for hjemme-
riode, siger hun.
gruppen i december.
– Vi hyggede os og spillede bingo, og det
blev en succes, noterer hun med et selvsikkert
– Det er helt tydeligt at eleverne tager
ansvar for egen læring, og at de løfter det
ansvar, siger hun begejstret.
Nanna Tolborg mener at den selvforståelse eleverne på Buskelundskolen hermed
Nanna Tolborg erkender at det er en ud-
opnår, er guld værd, og at overliggeren på
fordring for lærerne hele tiden at have øje
Buskelundskolen derfor gerne må placeres
for den optimale holddeling.
højt.
– Det kræver et indgående kendskab til
– Vi synes ikke det er tilstrækkeligt at
hver eneste elev, for alfa og omega er at
80 procent af vores elever kommer videre
FLYDENDE HOLDDANNELSER
holddelingen skal give mening for hver en-
med en ungdomsuddannelse. Ambitionen
Mens Stine og danskholdet arbejder videre,
kelt, forklarer hun.
må være 100 procent. Det er dét vi gerne
smil.
forklarer Nanna Tolborg hvordan holddelingen af eleverne foregår efter varierende prin-
Desuden må niveaudelingen ikke opleves
stigmatiserende.
vil måles på i fremtiden, siger Gorm Sæderup. 
Hold hovedet koldt
Få friskt nedkølet drikkevand
– Fra 2 haner samtidig!
Meget sikre
M
”skole-løsninger”
hvor kun
tappehanerne er
t
tilgængelige
for
b
brugerne
Interesseret i flere oplysninger:
Få tilsendt referenceliste og
udtalelser fra andre skoler
Få eventuelt et besøg på skolen
Fyrrebakken 8 · 5462 Morud
Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33
www.vpconsult.dk · [email protected]
14 SKOLEBØRN NR 5. 2012
● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort
tid
● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler
● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult
vandtank i anlægget
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift
af filtre
● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale
– lavt strømforbrug
● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra
samme anlæg!)
● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav
BEKYmRINgER
gjORT TIL SKAmmE
SKOLESTART
Skriv op hvilke
lektier
du har for
Det er en god
idé
at skrive op, hvilke
lektier du har for.
nogle klasser bruger I
lektiebøger, i andre man
klasser
dag- eller ugeplan
er.
også bruge bogen Du kan
til
hvad du skal i din at skrive,
fritid, så
bliver det lettere
for dig at
planlægge din
tid og nå det du
gerne vil.
Afsæt en fast
tid
til lektier
På den måde øver
du dig i at blive
mere selvstændig
og ansvarlig. Det
er en god idé, hvis
du fortæller
dem derhjemme,
hvilke
du har for, og hvornår lektier
du vil
lave dem.
Brug alle sanser
når du lærer
Vi lærer forskelli
gt. Nogen lærer
bedst
når de læser inden
i sig selv, andre
når de læser højt
og lytter. Andre
igen lærer bedst
ved
at bevæge sig
eller
ved at forbinde
det
de skal lære til
farver, lyd og lugt.
Forsøg at finde
frem til
den måde, hvorpå
du lærer
bedst. Så bliver
arbejdet
med at lære både
lettere
og sjovere.
Lav det sværes
te først
Begynd altid med
de lektier
som du synes er
mest krævende og svære.
Så er du mest
oplagt og kan
bedre beregne
den tid du skal
bruge.
Fortæl dig selv
at du gerne vil
lære
noget, og at du
ikke laver lektiern
e
for at stille din
lærer
eller dine forældr
e
tilfredse. Alle må
arbejde for at opnå
gode resultater,
hvad enten det
er i
skolen, til
sport eller på arbejde
t.
Gør dig umage
og arbejd
så godt som muligt.
Fortæl og vis, det
du har
lært eller arbejde
t med,
til en som kan
opmuntre dig.
Tro på dig selv
Gør det hyggel
igt omkring dig
Når du har det
rart,
lettere at arbejde bliver det
skabe hygge omkring
. Forsøg at
dig og plads til
bøgerne. De fleste
dig og
arbejder bedst,
når der
er stille, men nogle
synes
at rolig musik
gør det
lettere at lære,
fordi
de bliver mere
afslappede.
Husk de korte
pauser
Det er en god idé
at holde
korte pauser under
lektielæsningen
. Du
kan trække frisk
luft, bevæge dig
eller bare
slappe
af.
Men
pas på
du ikke glemme
r
tiden, så pausern
e
bliver for lange.
Vælg et bestem
t sted
Det
en bestemt plads, er en god idé, hvis du har
hvor du laver dine
skal være et sted,
lektier. Det
som du selv vælger
hvor der er den
ro du ønsker. Undgå og et sted
forstyrrer dig i
ting som
arbejdet.
Repetition
er vigtig når du
vil lære
Når du har læst,
så genfortæl, (gerne højt)
for dig selv,
hvad der stod,
for at tjekke
om du har lært
stoffet godt
nok. Det er også
en god
idé at kigge sine
noter
nem, så du er sikker igenpå, at
du husker og har
forstået
meningen og hel
heden med
det du lærer.
Lev sundt og
hold
dig i form
Du er selv med
til at
bestemme om
du vil
sundt. Det vigtigste leve
er, at
du får nok søvn
og at
du spiser regelmæ
ssigt og sundt. En
solid morgenmad,
en god frokost
samt frugt og
vand (evt.
skolemælk) er
med til at give
dig den
skal bruge til at
klare dagen. Motion energi du
din krop, så det
er godt for
er en god idé at
fx cykle til skole,
gå til gymnastik,
dans, boldspil,
svømning m.m.
din fritid.
i
© Udgivet af
Skole og Samfund
www.skole-samfund.
dk
Tegninger: Malene
Hald
www.malenehal
d.dk
gODE
ARBEjDSVANER
Vær med til at give barnet gode arbejdsvaner
allerede fra skolestart.
13-årige Stine Mygind synes det fungerer fint med undervisning på aldersblandede hold, som for
eksempel her, hvor hun gennemgår en dansk tekst sammen med den et år yngre Marius. Han er 5.
årgang, hun er 6. årgang. Foto: Heidi Lundsgaard.
Det var ikke med udelt begejstring at
stærke sociale kompetencer som vi ikke fik
13-årige Stine Mygind og hendes forældre
med os da vi gik i skole, fortsætter Jørgen
så de nye tider på Buskelundskolen i møde.
Mygind.
– Stine var egentlig lidt træt af det. Hun
Han er sikker på at det vil komme ele-
var glad for sin gamle klasse, og vi var nok
verne til gavn at de bliver en del af et stør-
lidt bekymrede for den faglige kontinuitet,
re fællesskab, men i forhold til forældrefæl-
fortæller hendes far, Jørgen Mygind.
lesskabet har den nye skoleform nogle
I dag hvor tre fjerdedele af skoleåret er
negative konsekvenser, påpeger han.
gået, er der dog ikke megen skepsis tilbage.
– Vi føler i hvert fald ikke det samme
– Stine ville muligvis have udviklet sig
fællesskab med forældrene i Stines hjem-
endnu mere rent fagligt i en traditionel
megruppe som vi gjorde med forældrene
skole. Det ved vi jo ikke. Men det virker nu
i hendes gamle klasse, siger Jørgen Mygind
ikke som om omstillingen har været på
der mener at det er en omkostning der er
bekostning af det faglige niveau. Til gengæld
til at bære. Set i det store perspektiv. 
Plakaten ”Gode arbejdsvaner” kan være med
til at sætte gang i en debat om, hvad gode
arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen
hvor forældre, elever og lærere deltager.
Plakaten giver idéer til, hvordan man kan
indarbejde gode arbejdsvaner.
At børnene får gode arbejdsvaner allerede
fra skolestarten, vil komme dem til gavn
og glæde i hele deres skoleforløb. Det giver
sikkerhed og selvtillid at vide, at man har
gjort det man skulle og gjort det så godt som
muligt.
Plakaten er i A3 format og kan fx hænges op
derhjemme ved siden af skoleskemaet.
Minimumssalg: 25 stk.
medlemspris for 25 stk.: kr. 134,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 200,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
oplever vi at Stine har fået nogle helt andre
kompetencer i spil, fremhæver hendes far.
– Vi føler at hun er blevet meget mere
bevidst om sin rolle, og at hun påtager sig
et ansvar for at få samarbejdet i hjemmegruppen til at fungere på trods af de for-
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
skelligheder der er. Det er jo nogle utroligt
SKOLEBØRN NR 5. 2012 15
KORT NYT
BENEDIKTE ASK SKOTTE VALgT TIL
VIcEpRÆSIDENT I DEN EuROpÆISKE
FORÆLDRESAmmENSLuTNINg EpA
NY KAmpAgNE
Om INKLuSION
Skole og Forældres formand Benedikte Ask Skotte blev valgt til
trale Handicapråd gennemføre en oplysnings-
vicepræsident i European Parents Association (EPA) på general-
kampagne om inklusion. Undervisningsmini-
forsamlingen den 28. april.
steriet har netop bevilget 3,5 millioner kroner
Skole og Forældre skal sammen med Det Cen-
til en kampagne, der skal klæde skolebestyrelEPA er paraplyorganisation for 43 forældreor-
serne på til dialog om inklusion. Kampagnen
ganisationer i 28 europæiske lande. På gene-
skal blandt andet give skolebestyrelserne red-
ralforsamlingen i Liechtenstein, som havde
skaber til at lave en politik for hver enkelt skoles
samlet mere end 100 delegerede fra hele
holdning til mangfoldighed.
Europa, blev Benedikte Ask Skotte udpeget
til vicepræsident for organisationen. Hun har
- Skolebestyrelserne skal have værktøjer til at
været med i EPAs bestyrelse i to år og er altså
tage dialogen om børnenes forskellighed helt ud
nu avanceret til den næsthøjeste post i organi-
i hver enkelt klasse, så mangfoldighed opleves
sationen.
som meningsfyldt af forældrene. Kampagnen
skal helt konkret få skolebestyrelserne til at lave
en politik for inklusion, så den har forældrenes
opbakning, siger Benedikte Ask Skotte, formand
for Skole og Forældre.
Skole og Forældre vil gerne sikre, at de elever,
der har særlige behov, i praksis får de rigtige
undervisnings- og støttetilbud i de normale klasser. Derfor er den nye kampagne et vigtigt skridt
SKOLE Og FORÆLDRES
LANDSmøDE 2012
på vejen til at inkludere flere elever på en kvali-
Skole og Forældre afholder ordinært landsmøde d. 16. og 17. november
skolen er en del af, men resurser og lærernes
på Hotel Nyborg Strand. Hver medlemsskole har en plads til landsmø-
kvalifikationer skal følge de børn, der er i klas-
det. Skoler på 600 - 999 elever har to pladser og skoler med 1000
serne. På den måde kan forældrene være trygge
elever og derover har tre pladser til mødet.
ved, at alle børn får et ordentligt undervisnings-
ficeret måde.
- Forskellighed er en styrke og det er naturligt,
at folkeskolen afspejler det lokalsamfund, som
tilbud, siger Benedikte Ask Skotte.
uDpEgNINg AF LANDSmøDEDELEgEREDE
I den forbindelse bedes I allerede nu udpege en landsmødedelegeret
Kampagnen sættes i gang i løbet af skoleåret
blandt jeres forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og senest d. 31.
2012-2013. Læs mere om kampagnen på:
august 2012 skal navn på delegeret være Skole og Forældre i hænde.
www.skole-foraeldre.dk
Udpegede delegerede samt spørgsmål til landsmødet kan rettes til
Lizzi Ege Johansen på e-mail [email protected] eller på telefon
3386 0204.
Mere information om mødet vil følge til de udpegede landsmødedelegerede.
16 SKOLEBØRN NR 5. 2012
REDIGERET AF LIZZI EGE JOhANSEN
DANSK NATuRVIDENSKABSFESTIVAL 2012
gRATIS FOREDRAgSORDNINg
I ugE 39
hed i hele landet i uge 39. I 2012 afholdes
Få besøg i klassen af en foredragsholder,
festivalen for 11. gang fra mandag den
som fortæller om spændende naturviden-
24. september til fredag den 28. septem-
skab, teknik og sundhed.
ber. Temaet er Alt det vi ikke ved, men
Videnskaben på Besøg er et gratis tilbud
skolen kan også finde på sit helt eget tema.
til lærere, hvor forskere, studerende og
andre, der arbejder med naturvidenskab,
Festivalens formål er at skabe begejstring
teknik og sundhed, kommer ud på skolen
?
TEMA 2012: ALT DET VI IKKE VED
ILLUSTRATION: CLAUS LYNGGAARD/OKTAN.DK
TRYK: PE OFFSET
fokus på naturvidenskab, teknik og sund-
Dansk Naturvidenskabsfestival sætter
MASSER AF OPLEVELSER I HELE LANDET
www.naturvidenskabsfestival.dk
DNFplakat2012_v8pan021_formering2.indd 1
12/09/11 22.10
for naturvidenskab blandt børn og unge
og fortæller deres egen naturvidenskabe-
samt at styrke og udvikle skolerne og gym-
lige historie. Målgruppen er elever i grund-
sieklasser kan året rundt bestille en na-
nasierne i en naturvidenskabelig retning.
skoler (0.–10. klasse) og på ungdomsud-
turvidenskabelig foredragsholder på:
dannelser (1.-3.g) og foredragene afholdes
www.formidling.dk
Brug festivalen som en anledning til at
i forbindelse med Dansk Naturvidenskabs-
holde naturfaglige temadage, en emneu-
festival den 24.- 28. september 2012.
KONTAKT
ge med fokus på naturvidenskab, teknik
Fra uge 19 er online foredragskatalog klar
Anne Marie Svennson, Dansk Naturvi-
og sundhed på skolen. Bestil en gratis
på www.formidling.dk og der åbnes for
denskabsformidling på e-mail ams@
foredragsholder, udfør spændende hands
bestillinger af foredrag fra d. 16. maj 2012.
formidling.dk eller telefon 2547 1940/
on-forsøg, deltag i masseeksperiment for
7020 8620 for yderligere oplysninger.
Læs mere om, hvordan skolen kan være
levelser uden for skolen fx på museer,
BESTIL EN ScIENcE
AmBASSADøR åRET RuNDT
virksomheder.
Grundskolens 8.-10. klasser og gymna-
meside www.formidling.dk
børn og unge, få naturvidenskabelige op-
med på Dansk Videnskabsfestivals hjem-
BøRNENE ER DET VIgTIgSTE
- fremtiden, skolen og barnet
Hvordan kan vi arbejde med sammenhængen mellem vores
nene uddannes efter tidligere tiders ideer, der ikke længere
forventninger til fremtidens samfund og den aktuelle skole- og
ruster dem til den fremtid, de går i møde.
undervisningsudvikling? Sådan spørger professor Steen Hildebrandt i sin nye debatbog “Børnene er det vigtigste - frem-
Hildebrandt sætter debatten om folkeskolen ind i en større
tiden, skolen og barnet”.
kontekst, hvor det danske samfunds udvikling ses i forhold til
globalisering, den teknologiske udvikling, befolkningstilvæksten
Med udgangspunkt i en række
og klimaet, der alt sammen har indflydelse på, at vi bør nytænke
skoleprojekter, kronikker, ar-
måden, vi uddanner os på.
bejdsgrupper, evaluerings-
– Og det gevaldigt! For vi skal ikke købe politikernes tale om
projekter mm., som Steen
at udvikle verdens bedste skole. Vi skal have en skole, der pas-
Hildebrandt har deltaget i og
ser til os, Danmark og børnene, fortsætter Steen Hildebrandt.
skrevet om, er denne bog et
opgør med den retning, som
”Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet”
den danske folkeskole de
er skrevet af professor i organisation og ledelse Steen
sidste mange år har bevæget
Hildebrandt. Bogen er netop udkommet på TURBINE
sig i. Et opgør med en tan-
Forlaget. Den er på 216 sider og koster 279,- kr. inkl. moms.
kegang, hvor målinger, tests
Bogen kan købes på www.turbineforlaget.dk
og statistikker kommer før
mennesker, og hvor bør-
ISBN 978-87-7090-799-6.
SKOLEBØRN NR 5. 2012 17
AKTuELT FOR SKOLEBESTYRELSEN
5
MAJ 2012
IPads i stedet for bøger,
yes! Så bliver det sjovt
at gå i skole.
Foto: Søren Holm.
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
SKOLEBESTYRELSEN
Og IT I SKOLEN
MED IPADS I STEDET FOR
BØGER ER DER GARANTI FOR
ELEVERNES ENGAGEMENT I
UNDERVISNINGEN...S. 3
AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-ChRISTIAN ANDERSEN
Der er gennem de seneste år brugt meget store summer på IT i skolen, og i artik-
Tidskriftet Skolebørn
Nr. 5 - Maj 2012, 79. årgang
(dateret fra første nr. af Forældreraadstidende).
Oplag: 12.000
len på s. 3 kan man læse om, hvordan en målrettet satsning på brug af IT i un-
bladet udkommer 9 gange om året.
mest, både i skolen og derhjemme. Men alt er ikke idyl. For som man kan læse i
dervisningen gør det både sjovere og mere udbytterigt for børnene at gå i skole
– en ren vindersag! Danske elever er også blandt dem i verden, der anvender IT
omstående artikel, så er de danske elever – især pigerne – ikke særlig gode til
Næste nummer: 16. august 2012
Deadline: 18. juni 2012
læsning og informationssøgning på skærm.
ISSN: 1398-1269
En del af forklaringen finder man muligvis i EVA’s evaluering af anvendelsen af
Redaktion:
IT i skolen fra 2009. Den viste, at de fleste lærere først og fremmest bruger IT
Redaktør Claus Engelund (Dj)
Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte
Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen
[email protected]
som et supplement til den ”almindelige” undervisning i stedet for at integrere IT
særlig meget dansk IT-baseret undervisningsmateriale – fordi skolerne stadig
mest efterspørger trykte materialer, siger forlagene.
Layout og Tryk:
jørn Thomsen Elbo A/S
Svanemærket trykkeri,
licens 541 601
i fagdidaktikken. Til undskyldning for lærerne skal det siges, at der ikke findes
Der er således god grund for skolebestyrelsen til at beskæftige sig med skolens
541
601
Tryksag
brug af IT.
Abonnement:
Det er jo f.eks. skolebestyrelsen, der godkender anvendelsen af undervisnings-
helårs abonnement: kr. 565,50
Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50
midler. Har I i den forbindelse drøftet, hvorvidt der måske skal satses mere på
Annoncer:
cipper for samarbejdet mellem hjem og skole. Har I i den
AC Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 hasselager
Tlf: 8628 0315/2172 5939
Fax: 8628 0350
Mail: [email protected]
forbindelse drøftet, hvorvidt elektroniske vidensdelings-
Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens
forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept
af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner.
boards? Har I drøftet, om man måske kunne forestille
Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at
beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.
Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på:
www.skole-foraeldre.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og
indlæg der indsendes uopfordret.
Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk
for Skole og Forældres politik.
IT-baserede materialer? Det er skolebestyrelsen, der laver prin-
systemer som f.eks. Forældreintra i højere grad skal i spil?
Det er skolebestyrelsen, der godkender skolens budget.
Har I i den forbindelse drøftet, hvor mange midler, der
skal afsættes til indkøb af computere, iPads eller smartsig, at eleverne bruger deres egne iPads eller bærbare i skolen? Skolebestyrelsen fører tilsyn med
skolens virksomhed. Har I i den forbindelse drøftet behovet for efteruddannelse af lærerne i brugen af IT i undervisningen?
Måske kunne det være nyttigt at forsøge at besvare alle disse og mange flere spørgsmål ved
at lave en egentlig, sammenhængende ITstrategi for skolen. Det er et stort og spændende arbejde, som vil komme til at berøre
stort set alle skolebestyrelsens kompetenceområder. God fornøjelse!
18 SKOLEBØRN NR 5. 2012
KALENDER
Skole og Forældres Landsmøde 2012
HOVEDBESTYRELSEN
sesmedlemmer på medlemsskoler
OBS OBS OBS
Til skolerne med forskudt
skolebestyrelsesvalg
Dato: Fre-/lørdag d. 16.- 17. nov.
Husk at få de nyvalgte skolebestyrelses-
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2,
medlemmer på plads i Skole og Foræl-
5800 Nyborg
dres medlemssystem senest d. 25. juni,
Udpegning af landsmødedelegeret
så de nye medlemmer kan modtage bla-
senest 31. aug. 2012
det Skolebørn til august.
Til alle forældrevalgte skolebestyrel-
Yderligere information følger til de
udpegede landsmødedelegerede
Kontakt: Skole og Forældre v/Lizzi
Ege Johansen, tlf. 3386 0204 e-mail
[email protected]
▲ Landsformand Benedikte Ask Skotte
Venezuelavej 4
4450 Jyderup
tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988
e-mail: [email protected]
▲ Næstformand Mette With hagensen,
Hyldehaven 45, 6800 Varde
mobil tlf.: 3171 6378,
e-mail: [email protected]
Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune
tlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected]
Peter Bager, Langeland Kommune
tlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected]
Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune
tlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected]
Grethe Bremer, Skanderborg Kommune
tlf.: 2491 8510, e-mail: [email protected]
AF SOLVEIg gAARSmAND,
LEDER AF FORÆLDRERåDgIVNINgEN
HVORFOR SKAL mIT BARN FLYTTE SKOLE?
Hvorfor skal mit barn flytte skole? Det er jo ikke mit barn, der har gjort noget forkert?
Det er sådan forældre spørger, når Forældrerådgivningen foreslår, at skoleskift
kunne være en mulighed, når de oplever problemer med deres barns skolegang pga.
mobning, dårlig trivsel eller at barnet bliver behandlet som syndebuk på skolen.
Forældrenes logik er forståelig: hvorfor skal barnet både udsættes for dårlig behandling og føle sig udskilt fra det kendte miljø. Det opleves som dybt uretfærdigt. Men
sagen bør ses fra en anden side: hovedproblemet i sådanne henvendelser ligger i, at
barnet dagligt skal hen på en skole, hvor det bliver behandlet dårligt – og en skole,
der trods forældrenes henvendelser, ikke har formået at skabe trivsel for barnet, vil
i de fleste tilfælde være en skole med en særlig kultur, som forældrene og barnet ikke
kan ændre inden for en overskuelig tid. Derfor må den naturlige konsekvens være at
flytte barnet til en skole med en kultur, der sikrer barnet en tryg skoledag.
Det er barnet, der er vinderen og ikke taberen i skoleskiftet. Man kan sammenligne
situationen med en voksens jobsituation: at gå hen til en arbejdsplads hver dag, hvor
man vidste, at nogen konstant var på nakken af én. Det ville være ulideligt, og det er
Per Carøe, Rudersdal Kommune
tlf.: 2449 4510, e-mail: [email protected]
henrik Christensen, Sønderborg Kommune
tlf.: 2340 8434, e-mail: [email protected]
▲ John Christiansen, Lolland Kommune
tlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected]
Jens Darket, Rudersdal Kommune
tlf.: 4021 2269, e-mail: [email protected]
Kenneth Gøeg, Horsens Kommune
tlf.: 2085 6571, e-mail: [email protected]
Charlotte Schibler hansen, Favrskov Kommune
tlf.: 6044 8218, e-mail: [email protected]
▲ henrik hjorth hansen, Tårnby Kommune
tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected]
Roar hylleberg, Odense Kommune
tlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected]
Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune
tlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected]
Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune
tlf.: 2086 9415, e-mail: [email protected]
Anders høgsbro Madsen, Københavns Kommune
tlf.: 2016 7953, e-mail: [email protected]
▲ Christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune
tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected]
det også for et barn.
Jon Madsen, Bornholms Regionskommune
tlf.: 2679 0865, e-mail: [email protected]
Derfor kan det være en vindersituation at skifte skole. Bagefter kan man overveje,
Berit Nielsen, Randers Kommune
tlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected]
om man vil klage til kommunen over skolens dårlige undervisningsmiljø, så andre
kan få gavn af de erfaringer, man har gjort sig, men lad ikke trivselsproblemer blive
en magtkamp om, hvem der skal flytte fra en skole, for barnet bliver taberen, hvor
skolen ikke magter at gøre noget ved en problemstilling trods forældrenes vilje til
samarbejde.
Forældrerådgivningen • www.foraeldre.org
[email protected] • tlf. 7025 2-4-6-8
Per-henry Nilsson, Københavns Kommune
tlf.: 4059 9352, e-mail: [email protected]
▲ Pia Sødequist, Greve Kommune
tlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected]
▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune
tlf.: 2374 0443, e-mail: [email protected]
▲ = medlem af forretningsudvalget
sorteret Magasinpost sMp
BøRNEpOLITISK KOmmENTAR
AF JEPPE BUNDSGAARD,
LEKTOR OG FORSKER I IT-DIDAKTIK
IT ERSTATTER IKKE
FAgLIgE KOmpETENcER
Det står rigtig skidt til med integration af
der skal beherskes, men som en anledning
IT i de danske skoler, det står vist klart
til nye måder at arbejde med information,
for enhver der følger med i den offentlige
produktion og kommunikation på. Vi kan
debat.
meget mere, end vi kunne tidligere. Men
vi lærer det ikke alt sammen af os selv.
2011 offentliggjorde PISA-konsortiet re-
Lærerne skal med andre ord ikke bare
sultaterne af en undersøgelse af danske
lade børnene arbejde med internettet og
børns kompetencer i elektronisk læsning
alle de spændende muligheder. Lærerne
som blev gennemført i 2009. Af den frem-
skal undervise eleverne.
gik det at danske elever er blandt de unge
Hvad er det så der skal undervises i og
i verden der har mest adgang til IT, her-
hvordan? Jeg vil blot pege på tre eksem-
under internet, derhjemme. Hvad der er
pler. Det ene er informationssøgning, som
endnu mere overraskende er, at danske
er en læseopgave langt mere end det er en
skoleelever er blandt dem der anvender
teknisk opgave. Det handler om at kunne
IT mest i skolens fag! Danmark er det land
danne sig et hurtigt overblik over mange
i undersøgelsen hvor klart flest elever
små fragmenter af tekster på søgesiden,
bruger computeren som et integreret værk-
det handler om at kunne forestille sig hvad
tøj i undervisningen.
der står på en side, uden at se andet end
Desværre er det ikke hele rapporten der
et kort uddrag, det handler om at kunne
er så opmuntrende læsning. For når ele-
vurdere lødighed, sværhedsgrad, interes-
vernes kompetencer til at læse på skærm,
ser osv. Det andet eksempel er brug af
dvs. søge information, samt vurdere, ud-
matematikprogrammer som regneark og
vælge og kommunikere om denne, måles,
geometriprogrammer. Her handler det
så står det skidt til. Danske elever ligger
ikke om at kunne indsætte en formel, men
således under det internationale gennem-
om at kunne modellere et virkeligt problem
snit for læsning på skærm, hvor de ved
som et matematisk problem som derefter
læsning på papir ligger på gennemsnittet.
kan behandles med regnearket eller geo-
Selv ikke unge som deltog i online fælles-
metriprogrammet. Det tredje eksempel
skaber som Facebook, blogs osv., havde
er brug af præsentationssoftware, som
særlige kompetencer til læsning på skærm.
ikke så meget handler om at kunne sætte
Hvad er der gået galt? Jeg tror det er
smarte animationer ind, som det handler
ganske enkelt. Vi har været så impone-
om at kunne præsentere en problemstilling
rede af elevernes aktiviteter med IT, at vi
på en måde så det er til at forstå for den
ikke har opdaget, at det var helt speci-
givne målgruppe.
fikke aktiviteter de kunne udføre, mens
Der er med andre ord tale om at ele-
de ikke af sig selv lærte at bruge compu-
verne skal udvikle deres faglige kompe-
tere til mere komplekse opgaver.
tencer, mere end de skal udvikle deres
IT skal ikke forstås som en teknologi
tekniske kompetencer. 
al Henvendelse til: [email protected] eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.
Men det er nu ikke helt sandt. I juni