1. No category

2
FEBRUAR 2012
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
TARZANBANEN PÅ DYBBØLSKOLEN ER SÅ
UIMODSTÅELIG AT BØRNENE BARE MÅ UD AT
RØRE SIG I FRIKVARTERERNE...S. 3
DET ER SJOVERE AT LAVE LEKTIER NÅR DE
STORE ELEVER DRIVER LEKTIECAFÉ...S. 10
LEDER
SKOLEN I HJERTET
INDHOLD
Her får Tarzan og
Jane sved på panden
Skolen lægger
op til bevægelse
Elever driver lektiecafé
Rustent skolesystem
kræver nytænkning
AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND
Der er meget godt i de synspunkter Steen Hildebrandt og Kjeld Holm lægger frem
3
i artiklen s. 14. Jeg er helt enig i at forholdet til skolen ikke må blive kontraktpolitik, og jeg kan heller ikke forsvare forældre der ikke tager ansvar for deres børn.
Men jeg vil gerne tilføje noget til det billede de to skolekritikere giver.
6
10
Sagen er at vi i debatten om skolen snakker om forældre som om de alle ved hvad
skole er, og hvad man må forvente af dem. At de ved hvad forskningen siger om
hvor vigtige de er, at børnene lærer mere hvis forældrene interesserer sig for deres
14
skolegang, og at skolen har en svær opgave hvis der ikke er denne opbakning fra
Assistenter får inklusionen
til at lykkes
16
Vi – skolens fagfolk, eksperter og organisationer – har ikke gået den anerken-
hjemmet. Det tror jeg bare ikke at vi har fået fortalt alle forældre.
Lærernes undervisningstid 22
dende vej til forældre og fortalt dem i en positiv ånd hvor vigtige de er, hvor meget
Den nødvendige
kropsudfoldelse
Den positive tilgang er at mødes om børnene, f.eks. over en dynamisk elevplan.
24
de betyder og hvordan de kan bakke op om børnenes læring og udvikling i skolen.
Og ja, forældre skal opdrage, men jeg tror at mange af nutidens forældre er usikre
på deres rolle. Hvilke rollemodeller var vores egne forældre? Hvordan bliver rollen
overleveret til de unge der er forældre i dag?
Vi skal ikke udnævne gode og dårlige forældre. Vi skal se de forældre vi har og
anerkendende guide dem til at de bliver bevidste om deres kæmpe potentiale for
at deres børn lærer, bliver uddannet, bliver dannet, forbliver nysgerrige, er sunde,
får selvværd og selvtillid. Det er en balance at være forældre, men vi kan godt
støtte hinanden så det ikke er så farligt når vi begår fejl.
LANDSORGANISATIONEN
SKOLE OG FORÆLDRE
Skolen kan ikke undværes, og dens rolle må ikke overses hverken når det gælder
blev stiftet 1935. Medlemmerne er
forældrerepræsentanterne i 85 procent
af folkeskolens skolebestyrelser, og
foreningens aktive er selv forældre fra
skolebestyrelser.
rammesætning, faglige kompetencer, sociale kompetencer eller bevarelse af nys-
SEKRETARIAT:
projekt kan lykkes.
Kvægtorvsgade 1
1710 København V
Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722
Giro 6442188
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
TELEFONTID:
Mandag-fredag 9-14
2 SKOLEBØRN NR 2. 2012
gerrighed. Men en af skolens fornemste opgaver er at invitere forældrene ind, og
det kan kun ske ved en anerkendende tilgang. Når det så
lykkes, er der skabt et godt grundlag for at hele skolens
Højt til vejrs. Mange børn kan lide udfordringen, mens nogle forældre synes det er lidt for vildt. Foto: Karin Riggelsen
HER fåR TaRzaN Og JaNE
SvED på paNDEN
AF BIRGIT SØES RASMUSSEN
BøRNENE på DyBBøLSKOLEN I SøNDERBORg HaR fåET EN
TaRzaNBaNE aT BOLTRE SIg på. SKOLEBESTyRELSEN HaR
TagET INITIaTIv TIL BaNEN Og INDSamLET gODT 500.000 KR.
fRa SpONSORER
Klokken ringer til frikvarter, og straks
gør balancegangen til en svær øvelse. En
efter er der børn på Tarzanbanen. Ma-
klassekammerat overtager føringen, og
thias fra 0.a hopper som den første op på
hu-hej hvor det går hen over flere balan-
balancebommene, og han ligger i spidsen
cebomme og en samling store sten inden
af feltet indtil han mister balancen og
børnene kommer til redskaber hvor de
dumper ned. Gummistøvlerne er mud-
går i armgang, rutsjer ned og kravler op
rede og glatte underneden af våd jord og
i højderne. Den knap 500 meter lange
”
DEN DANSKE FOLKESKOLE
MEGET ER INDRETTET på
pIGERNES pRÆMISSER

SKOLEBØRN NR 2. 2012 3
 bane har to parallelle spor og udfordrer
således til ædel kappestrid. Emilie og
get er indrettet på pigernes præmisser.
Line fra 5.c er også på banen denne grå
til at sidde stille og modtage undervisning.
og kolde vinterdag. De er bedste veninder
Med Tarzanbanen har Dybbølskolen fået
og følges pænt ad, men andre dage udfor-
noget som appellerer til drengenes behov
drer de hinanden til en dyst om hvem der
for fysisk udfoldelse.
Pigerne er generelt bedre end drengene
”
bøRN SKAL uDFORDRES.
DE SKAL IKKE pAKKES IND
I VAT AF FORÆLDRE
kommer først rundt. Det er rigtig sjovt,
– Jeg ser banen som en slags Hobbit-
mener Emilie som fortæller at hun går til
univers idet der er tale om en fortløbende
håndbold i fritiden i en nærliggende hal.
historie hvor du stiger på et sted og fort-
Holdet er begyndt at bruge Tarzanbanen
sætter. Undervejs er der mange forskel-
lingen af de nødvendige midler til projek-
til opvarmning. Og hvad mener 0. klasse
lige forhindringer. Du skal kunne balan-
tet. Tre store fonde har tilsammen bidra-
om banen? Sjovt, sjovt, når de lige at råbe
cere, holde koncentrationen, klare fysiske
get med 350.000 kr., mens resten af
inden de løber videre til næste forhindring.
strabadser, og måske skal du også være
pengene er doneret af byens erhvervsliv,
– Vi har ønsket en Tarzanbane som er
hurtig. Børn skal udfordres. De skal ikke
skolens forældre, bedsteforældre og børn.
så uimodståeligt et tilbud at børnene
pakkes ind i vat af forældre som hele tiden
Det er Jens J. Hansens erfaring at det
bare må ud at røre sig i frikvartererne,
går og fejer alle forhindringer væk på de-
betaler sig at gå professionelt til værks når
forklarer Jens J. Hansen, skolebestyrel-
res vej. Skolebestyrelsen har haft diskus-
man søger fonde og erhvervsliv om penge.
sesmedlem og primus motor i projektet.
sioner med forældre som har ment at
Skolebestyrelsen fik fremstillet et salgs-
Han er meget tilfreds med opbakningen.
børnene kommer for højt op i et af red-
katalog med luftfotos af legepladsområdet,
Eleverne op til 5.-6. klasses niveau bruger
skaberne. Jeg mener at det er sundt for
og der var tegninger af banen og oplys-
banen meget, hvorimod de større elever
børnene med udfordringer der kræver
ninger til sponsorerne om prisen for den.
er sværere at aktivere fysisk.
overvejelser og mod fra børnenes side. De
Efterfølgende er navnene på bidrags-
– Masser af undersøgelser viser en snæ-
lærer at vurdere egne evner: Kan jeg? Tør
yderne listet op på en flyer som blev omdelt
ver sammenhæng mellem fysisk udfol-
jeg? mener Jens J. Hansen som selv har
ved den officielle indvielse af banen i no-
delse og indlæring. Det er derfor vigtigt
to børn på skolen.
vember 2011. Der skal opstilles et info-skilt
ved banen, og her bliver sponsorerne
at skolens udendørsarealer er indrettet
med legeredskaber der udfordrer og giver
SagEN I EgEN HåND
lyst til bevægelse. Den første del af Tar-
En aktiv forældrekreds med skolebesty-
– Fondene og erhvervslivet er glade for
zanbanen er lavet så den er sjov for de
relsen i spidsen er den primære forudsæt-
at have bidraget til et godt projekt. Ingen
mindste børn som kan lege ”Jorden er
ning for at Dybbøl-Skolen har fået etab-
af dem har stillet krav om nogen form for
giftig”. Balanceevnen bliver udfordret.
leret Tarzanbanen. Kort før sommerfe-
modydelse, siger Jens J. Hansen.
Senere bliver banen mere fysisk kræven-
rien var der indkaldt til fælles arbejdsdag,
Hvor andre kunne mene at anlæggelsen
de med redskaber til armgang. I indret-
hvor ca. 25 bidrog med deres arbejdskraft.
af en Tarzanbane er en kommunal opgave,
ningen har vi prioriteret at der er udfor-
Der blev fældet træer og buske, gravet
ser han det som en helt naturlig ting at
dringer for alle aldersgrupper, fortæller
huller og lavet flis som forberedelse til
tage sagen i egen hånd når den kommu-
Jens J. Hansen om bestyrelsens overve-
byggeriet der fandt sted to uger omkring
nale økonomi ikke giver mulighed for at
jelser og krav til Tarzanbanen. Han peger
efterårsferien. Skolebestyrelsen har sam-
efterkomme sådant et ønske.
desuden på at den danske folkeskole me-
men med skolens ledelse stået for indsam-
også nævnt.
– Ved at involvere sig aktivt på skolen,
for eksempel ved at deltage i en arbejdslørdag, viser man samtidig sine børn at
man støtter op om skolen. Det rituelle i
handlingen har stor værdi, mener Jens J.
DATA FOR bANEN
Hansen.
• Banen har en total længde på 430 meter
• Den er udført som tosporet konkurrencebane
• Banen kan også gennemføres som ”Jorden er giftig”-leg
• Den første del af banen er mere balancekrævende, mindre fysikkrævende
• Anden del af banen er mere fysisk krævende, med armgang mm.
lyst til at bruge den. Meningen er at skolen
Tarzanbanen står åben for alle som har
sammen med lokalsamfundets foreninger
og beboere – lige fra dagpleje til ældrepleje – skal have glæde af banen. Med
tiden kommer den også til at indgå i
idrætstimerne. 
4 SKOLEBØRN NR 2. 2012
Banen er et forsøg på at skabe noget der er så uimodståeligt at børnene bare skal ud
at røre sig og få frisk luft i lungerne i nogle skovlignende rammer. Banen tilgodeser
drengenes behov, men der er også noget for ”Jane”. Foto: Karin Riggelsen
SKOLEBØRN NR 2. 2012 5
SKOLEN LæggER
Op TIL BEvægELSE
AF BIRGIT SØES RASMUSSEN
SKåDE SKOLE I åRHuS HaR vuNDET EN pRIS I SuND SKOLE
NETvæRKET fORDI DET ER LyKKEDES aT fORBEDRE
KONDITIONEN mEST HOS DE ELEvER SOm ER I DåRLIgST fORm
– Det er en rigtig fed legeplads, for der er
lokalområdet også gerne må bruge det –
rigtig meget man kan lave herude. Vi spil-
blev taget i brug i 2010 efter at være ført
ler for det meste fodbold, det er det sjo-
totalt up to date. Før var der en helt tra-
veste, men somme tider spiller vi også
ditionel fodboldbane. Den var næsten
håndbold eller basket, fortæller Sarah og
altid mudret til og ikke meget bevendt. Et
Jacob fra 5.b, inden de skynder sig ind på
arkitektfirma med speciale inden for
banen igen for at sparke til fodbolden
sports anlæg fik til opgave at skabe et
sammen med klassekammeraterne i det
kreativt legeområde der udfordrer børns
lange 10-frikvarter.
sanser og kreativitet. Foruden boldba-
”
bøRNENE VIL IKKE HJEM
HERFRA. DET SKER OFTE AT
NOGLE bLIVER HÆNGENDE
på LEGEpLADSEN NåR DE
HAR FåET FRI FORDI DE HAR
LyST TIL AT bLIVE OG LEGE
LIDT MERE
Solen skinner fra en skyfri himmel
nerne er der bl.a. en Tarzanbane, en klat-
denne smukke januardag hvor der er et
revæg som SFO’erne kan vælge som efter-
par frostgrader og vindstille. Der er et
middagsaktivitet idet den kun må bruges
sandt mylder af børn som løber, hopper
med instruktør på, og mure til at spille
og klatrer ud og ind imellem hinanden.
bold op ad. Foruden den store nye lege-
Et kor af ivrige og glade stemmer hvor
plads er der flere mindre skolegårde med
at blive og lege lidt mere. Det ser jeg som
spredte høje råb som ”Kom nu” og ”Tag
forskellige legestativer og redskaber.
det allerbedste bevis på at vi er lykkedes
den” skiller sig ud. Begge boldbaner, både
Skolens indendørs idrætsfaciliteter er
den med asfaltbelægning og den mere
ikke specielt gode, og derfor foregår
primitive jordbane, er i brug til fodbold.
idrætsundervisningen da også udendørs
Lidt derfra morer nogle store knægte sig
i det omfang vejret ellers tillader det.
med for sjov at puffe og skubbe hinanden
med at få skabt et sundt og kreativt frirum,
siger Susanne Holst.
Hun peger på flere andre faktorer som
medvirkende årsager til succesen. Herunder at SFO’en er blevet certificeret
ned ad nogle små røde betonagtige bakker
BLIvER fOR aT LEgE
idræts-SFO hvor børnene har en times
der er blevet glatte af et tyndt lag rimfrost.
Ifølge skoleleder Susanne Holst er de for-
bevægelse hver dag. Stort set alle børn i
En mindre dreng løber et par skridt op ad
bedrede legemuligheder en væsentlig
indskolingen benytter SFO’en. Dertil kom-
bakken og lader sig glide ned ad den igen.
medvirkende årsag til at det er lykkedes
mer at indskolingen har faste ”Pulsen
”Det er sjovt,” råber han til kammeraten
at blive bedst når det gælder om at for-
op”-pauser indlagt i undervisningstimer-
der følger med på sidelinjen.
bedre elevernes kondition.
ne. Og endelig mener skolelederen også
Legepladsen – eller næraktivitetsom-
– Børnene vil ikke hjem herfra. Det sker
at det har haft en sundhedsfremmende
rådet som det hedder med et nyt ord
ofte at nogle bliver hængende på legeplad-
effekt at skolen for tre år siden gik ind og
fordi skolen gerne vil signalere at andre i
sen når de har fået fri fordi de har lyst til
forbød de store elever fra 8. og 9. klasse 
6 SKOLEBØRN NR 2. 2012
Et arkitektfirma med speciale i
sportsanlæg har tegnet Skåde
Skoles nye kreative legeplads.
Den appellerer til børnenes fantasi,
for mange af legetingene kan
bruges på flere forskellige måder.
Foto: Claus Haagensen.
SKOLEBØRN NR 2. 2012 7
 at forlade skolens område i frikvartererne.
Den 20-krone som mange har med hjem-
Legepladsen har noget for
enhver smag. Er man ikke
lige til fodbold, kan man
klatre op og se det hele lidt
fra oven.
Foto: Claus Haagensen.
mefra til mad, valgte mange at bruge på
tanken til chips og cola med svigtende
energi til timer og skolearbejde til følge.
Samtidig med forbuddet blev der indført
visse forbedringer i skolens kantine så det
blev muligt at købe en lækker salatbuffet
med frit valg af mange slags grønt. Buffeten var fra start et sikkert hit hos de
store, og Susanne Holst mener at alle er
glade for at de store nu skal blive på skolen. Både elever, deres forældre og lærerne.
– Der er flere plusser for sundheden:
både sundere frokost og bevægelse, sidstnævnte fordi de nu bruger pauserne til at
løbe rundt og bevæge sig udenfor frem for
at hænge ud på tanken. Især drengene er
”
DET ER bøRNENES TRIVSEL
DER ER HELE IDéEN I DEN
NyE MODEL
Hold hovedet koldt
Få friskt nedkølet drikkevand
– Fra 2 haner samtidig!
Meget sikre
M
”skole-løsninger”
hvor kun
tappehanerne er
t
tilgængelige
for
brugerne
b
Interesseret i flere oplysninger:
Få tilsendt referenceliste og
udtalelser fra andre skoler
Få eventuelt et besøg på skolen
Fyrrebakken 8 · 5462 Morud
Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33
www.vpconsult.dk · [email protected]
8 SKOLEBØRN NR 2. 2012
● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort
tid
● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler
● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult
vandtank i anlægget
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift
af filtre
● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale
– lavt strømforbrug
● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra
samme anlæg!)
● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav
stadig glade for at bevæge sig. Det ses
aKTIv BESTyRELSE
ning for at være læringsparat, forklarer
tydeligt. Men overbygningspigerne er be-
Skolebestyrelsen har nedsat en arbejds-
Werner Kaihøj som er formand for skole-
stemt godt med, selv om de også kan lide
gruppe der er ved at udarbejde en liste
bestyrelsen.
bare at gå i flok og snakke med venin-
over emner som det kan være relevant at
Han er meget glad for de nye tiltag på
derne, siger skolelederen og tilføjer at
tage op til diskussion på forældremøder
Skåde Skole: ny legeplads, mere bevæ-
mange af de unge går til sport i fritiden.
sådan at det sikres at forældrene i løbet af
gelse i indskolingen og forbud mod at
Selv om Skåde Skole allerede er med i
deres børns skoleforløb kommer rundt om
forlade skolen – initiativer som bestyrel-
front hvad angår sundheden, er der planer
vigtige sundhedspolitiske spørgsmål.
sen har haft stor indflydelse på. Og så
om flere nye tiltag på området. Man vil
Gruppen laver små oplæg der kan bruges
glæder han sig til at være med til at sætte
således arbejde endnu mere hen imod en
på møderne. Det kan være om alkohol og
næste skib i søen – en ny indskolingsmo-
skole i bevægelse ved at lægge mere af
fester, mobning osv.
del med et tættere samarbejde mellem
undervisningen ud i det omgivende sam-
– Vi har sundheden i højsædet hele
skole og SFO således at der i flere timer
fund. Biologitimer i en nærliggende fred-
vejen rundt. Grundholdningen er at triv-
vil være både en pædagog og en lærer til
skov, undervisning på byens museer osv.
sel og selvværd er en afgørende forudsæt-
stede samtidig.
– Ved at deltage i undervisningen får
pædagogen viden om hvad børnene arbejder med, og hvis de er godt i gang med
bEDRE KONDITION HOS DE SVAGESTE
et eller andet, kan undervisningen somme
tider fortsætte over i SFO’en om eftermid-
• Rockwool Fonden søsatte i 2008 Sund Skole Nettet ud fra et ønske om at forbedre
sundhedstilstanden primært blandt de overvægtige og inaktive børn
• På Skåde Skole er det gennemsnitlige kondital hos de 20 procent af eleverne i
dårligst form steget fra 38 til 46.
• Ifølge professor Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet betyder stigningen i
kondital at eleverne har halveret deres risiko for at få diabetes og hjertekarsygdomme senere i livet
dagen. Og ved at sparre med pædagogen
kan læreren få større viden om klassens
sociale liv. Det er børnenes trivsel der er
hele idéen i den nye model. Bestyrelsen
tror på at det vil styrke læringen rigtig
meget, og vi håber at det også styrker
fællesskabet, siger Werner Kaihøj. 
vIDEN- Og ERfaRINgSSEmINaR 2012
Alle Skole og Forældres medlemsskoler inviteres til Viden- og Erfaringsseminar
lørdag d. 17. marts 2012 på Kursuscenter Byggecentrum i Middelfart
Om INKLuSION Og aNDRE aKTuELLE TEmaER fOR SKOLEBESTyRELSEN
Oplæg: ”Inklusion – et fælles anliggende”
v/ Benedikte ask Skotte, formand for Skole
og forældre.
I oplægget stilles der skarpt på de værdier, vi
som forældre giver vores børn med i skole og
i daginstitution. Er vi forældre inkluderende?
Er vi åbne, når vi møder vores børns kammerater? Andre forældre? Ser vi forældre de
andres forskellighed som en styrke?
Oplæg: ”Inklusion – et fælles anliggende”
v/ Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d.
Inklusion bygger på et samarbejde mellem
hjem, skole og elever. I oplægget gives der
et teoretisk og praktisk bud på, hvordan inklusion kan udvikle bæredygtige fællesskaber.
Der sættes et særligt fokus på forældrenes
og skolebestyrelsens aktive rolle i etableringen af et miljø på skolen, hvor forskellighed
ses som en styrke.
DIaLOgSEmINaRER:
”markedsføring” af engagerede
forældre på skolen
Skolebestyrelsens muligheder, synlighed af
bl.a. skolebestyrelsens arbejde og kontaktforældrenes engagement og arbejde mv.
IT i skolen – og hvad så?
Hvad er skolebestyrelsens opgaver i forbindelse med brugen af IT på skolen mv.
Elevdemokrati i skolen
Elevrådet og elevdemokratiet er med til
at danne, uddanne og forme fremtidens
borgere og forberede eleverne på at deltage i
et demokratisk samfund.
Når faglighed og trivsel går hånd i hånd
Man kan ikke kun satse på en af delene.
Hvordan kan skolebestyrelsen arbejde med
både faglighed og trivsel.
fravær - vendt lidt på hovedet
Fravær på skolen - hvad skal skolebestyrelsen være opmærksom på.
Hvem sidder på kassen?
– om principper og ressourcer
Om skolens budget og hvilken betydning
principperne har for budgetlægningen.
En for alle – alle for en
Hvordan kan skolebestyrelsen arbejde med
en inklusionspolitik?
Hvad bruges tiden til på skolen?
Hvordan kan skolebestyrelsen sætte sine
ønsker til fx skole/hjem-samtaler højst på
prioriteringslisten?
Læs hele programmet på:
www.skole-foraeldre.dk/aktuelt og her kan
du også tilmelde dig.
Ændringer i programmet kan forekomme.
SKOLEBØRN NR 2. 2012 9
ELEvER DRIvER LEKTIEcafé
AF MONA ØSTERLUND
BESTyRELSEN HaR øNSKET EN LEKTIEcafé på vONSILD SKOLE,
mEN DER ER IKKE RåD TIL LæRERHJæLp. I STEDET ER STORE
ELEvER Nu aNSaT TIL aT HJæLpE DE mINDRE Og OgSå
JævNaLDRENDE KammERaTER. EN gEvINST BåDE fOR DEm DER
HaR BRug fOR HJæLp, Og fOR DEm DER HJæLpER
Stefanie fra 3.b sidder ved et af bordene i
Da Stefanie lige tænker sig lidt om, ved
skolebiblioteket for at lave engelsklektier.
hun godt hvad den engelske sætning be-
Ud fra en ordliste og tegninger skal hun
tyder, og hun fortæller Kristoffer at hun
skrive om hvad hun kan og ikke kan.
er rigtig god til at male. Efter denne op-
”I can paint”, læser hun og kigger op på
gave skal hun skrive om noget hun ikke
Kristoffer ved siden af for at få at vide
kan. Det er straks værre, for hun kan
hvad det betyder.
faktisk alt, forklarer hun Kristoffer, men
– Hvad tror du, spørger han hende i
stedet.
Kristoffer går i 8. klasse og er ansat som
lektiehjælper på Vonsild Skole ved Kolding.
kommer dog i tanker om en enkelt ting.
– Nu ved jeg det. Jeg kan ikke stå på
waveboard. Hvordan staver man til det,
spørger Stefanie sin hjælper.
Dagens lektiecafé er lige åbnet, og blandt
Kristoffer er i tvivl, så han henter sin
de elever der er kommet i dag for at få
computer hen til bordet og googler det
hjælp, er der rift om de tre hjælperes op-
engelske ord.
mærksomhed.
10 SKOLEBØRN NR 2. 2012
Stefanie vil rigtig gerne have den store
Denne dag er der ikke så ma
nge elever
i lektiecafeen, og derfor har
Kristoffer
rigtig god tid til at hjælpe Ste
fanie. Det
passer pigen fra 3. klasse rigt
ig godt. Så
kan der også blive tid til at
fortælle og
snakke lidt.
aKTuELT
dreng ved siden af sig hele tiden, men nu
Både han og Maja fremhæver at lektie-
er der bud efter ham fra et andet bord i
hjælperne her bedre kan huske stoffet end
biblioteket. Her sidder Marc og Maja fra
forældrene kan, og ofte har haft det sam-
6.b. Også de er i gang med deres engelsk-
me bogsystem.
lektier denne eftermiddag.
De arbejder med Robin Hood og skal
skrive et brev fra lady Marion til Robin.
– Eleverne forklarer det måske lidt
mere barnligt, og det gør det nemmere at
forstå, siger Marc.
Maja har svært ved engelsk, forklarer hun,
Ikke alle lektiehjælpere er ældre end de
og har derfor af sin lærer fået lov til at skri-
to elever her, men det gør dem slet ikke
ve sit brev på dansk og så bruge Google til
noget at få hjælp af jævnaldrende. Det er
at oversætte.
kun sjovt, synes Marc.
Kristoffer læser den engelske oversættelse igennem.
Maria går i deres parallelklasse, 6.a, og
hun er ansat som hjælper. Hun søgte job-
– Jeg er altså ikke så vild med at man
bet fordi hun godt kan lide at hjælpe og
bruger Google Translate, men det ser ok
har ret nemt ved fagene. Udfordrende er
ud det der. Hvad er det for en slags skat
det også når hun skal hjælpe sine jævn-
du skriver om?
aldrende.
– Det der man skal betale, forklarer
Maja.
– Det kan jo godt være lidt svært hvis
de i b-klassen er nået længere med noget
Det var så ikke lige den betydning af
end os. Men jeg prøver om jeg kan hjælpe,
ordet computerprogrammet havde oversat,
og ellers kan jeg jo spørge Kristoffer eller
og Kristoffer hjælper med at få det rettet.
BEDRE END fORæLDRE
Der er tilbud om hjælp i lektiecafeen ugens
fire første dage. Elever fra 3. klasse og
opad kan sætte sig i skolebiblioteket for
at lave lektier med hjælp fra nogle af de
ansatte lektiehjælpere. I alt har ni store
elever på skift tjansen med at yde hjælp.
Både Marc og Maja kommer ofte i lektiecafeen. Marc har mest brug for hjælp
”
DET ER RIGTIG FEDT AT DET
ER ELEVER DER HJÆLpER,
OG DET ER ALTSå LIDT
SJOVERE AT LAVE LEKTIER
HER END DERHJEMME
til engelsk og nogle gange dansk, Maja vil
gerne have hjælp i stort set alle fag, siger
hun. Begge er glade for ordningen.
SKOLEBESTyRELSENS
HåNDBOg
Dette er håndbogen, som er udarbejdet af
skolebestyrelsernes egen organisation, Skole
og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer.
”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på,
hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse
på jeres skoles hverdag og udvikling.
Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab
og en opslagsbog, og har til formål på en let og
overskuelig måde at give jer information om,
og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på
i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den
beskriver skolebestyrelsens forskellige roller
samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse.
Der gives konkrete anvisninger på, hvordan
forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver
til, eksempel på skolens årsplan og hvordan
skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx
tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres.
en af de andre, siger Maria som så også
– Det er rigtig fedt at det er elever der
synes det er ret fint hvis hun allerede har
hjælper, og det er altså lidt sjovere at lave
snuset til noget stof inden de får det i
lektier her end derhjemme, synes Maja.
klassen.
medlemspris: kr. 164, Ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
– Hvis mine forældre skal hjælpe mig
med lektier, bliver det jo sent om aftenen
vIL væRE LæRER
i stedet for, og vi kan også lettere blive
Stefanie og hendes klassekammerat Lin-
sure på hinanden, supplerer Marc.
nea har begge været i gang med lektierne
i et godt stykke tid nu, og koncentrationen
begynder at svigte. Linnea får hjælp af
Selv da Linnea har lavet mange engelsklektier og er ved
at være træt, formår Benedikte at få opgaverne delt i så
små bidder at det er mere overskueligt for pigen at få
det hele lavet.
Benedikte fra 8. til at få skrevet de rigtige
engelske ord ud for en stribe tegninger.
– Vi aftalte at du skulle lave halvdelen,
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
Linnea, og nu mangler du kun ét ord for 
SKOLEBØRN NR 2. 2012 11
 at have nået det, lokker Benedikte, og
stille og roligt lykkes det den store lektiehjælper at få Linnea til at lave hele opgaven fordi der hele tiden lige er ét ord
mere hun godt kan.
Sine pædagogiske evner kan Benedikte
også få brug for sidenhen. Hun vil nemlig
de godt kan lide at være her i lektiecafeen,
gerne være lærer, og derfor søgte hun job
siger hun.
Kristoffer kan også godt lide følelsen af
som lektiehjælper.
– Det er en god mulighed for at prøve
at hjælpe.
det af, og det er altså rigtig sjovt. Jeg ved
– Jeg var ikke selv så skarp i de mindre
at børnene lærer noget, og jeg kan se at
klasser, og derfor synes jeg det er fedt at
I anledning af det danske EU-formandskab inviterer Skole og Forældre til den europæiske konference
NEW LEaRNINg IN THE DIgITaL agE
Kosmopol konferencecenter, København, fredag d. 8. og lørdag d. 9. juni 2012
Kommuner, skoler og forældrene investerer store
summer i IT i skolen og i hjemmet som et middel til
at fremme børnenes læring. Men får vi nok ud af
vores investering? Er det de rigtige ting, vi bruger
pengene på?
Kom og hør nogle eksperters bud på svar på disse
og andre spørgsmål. Se gode eksempler på, hvordan IT kan bruges i undervisningen og i hjemmet.
Og hør om erfaringerne i Danmark og det øvrige
Europa.
fredag: The Digital agenda and the School
fra programmet:
• UndervisningsministerChristineAntorini
• DenforrygendepædagogiskeIT-formidlerfra
England Tim Rylands
• E-twinningsessionmedskoleklasseriDanmark
og Cypern
12 SKOLEBØRN NR 2. 2012
• Workshopsomcomputerspiliundervisningen,
demonstration af IT-baseret undervisningsmateriale
Lørdag: The Digital agenda and the parents
fra programmet
• TonDuif,formandfordeeuropæiskeskolelederes organisation ESHA
• PræsentationafForældreintra
• Hvordankanforældrestøttederesbørnslæring
med IT?
• Workshopsommobiltelefonensomlæremiddel
og om børn på Internettet og om det digitale
penalhus
Konferencesproget er engelsk.
Flere oplysninger og online tilmelding på
www.skole-foraeldre.dk
Efter den første tid som lektiehjælper har Kristoffer gjort sig den
pædagogiske erfaring at det er godt at sætte sig ned så han er i øjenhøjde
med den elev han skal hjælpe – her er det Maja fra 6. Foto: Søren Holm.
aKTuELT
give noget nu til dem der har brug for
– Nogle elever kan få hjælp, og andre
hjælp til at lave lektierne, siger han, inden
kan prøve en form for undervisning og
Stefanie igen har bud efter ham til en-
påtage sig et ansvar. Der er også meget
gelskopgaverne.
trivsel i det, for det påvirker da de mindre
Hun skal skrive den rigtige betegnelse
ud for en række billeder af huse af forskel-
elever positivt at de store gerne vil hjælpe
dem, siger han.
lig slags. De snakker om hvad cottage er,
Dagligt møder mellem 5 og 10 af skolens
og hvilken tegning der mest ligner en
godt 400 elever op til lektiecafeen. Nico-
hytte. Og diskuterer hvilken tegning der
lai Skov mener det er fint og en fordel at
er en bungalow. Kristoffer tyer igen til
de store elever ikke er løbet over ende fra
Google og finder hurtigt et billede.
begyndelsen.
– Jeg sagde jo at det skulle stå ved det
hus med fladt tag, triumferer Stefanie.
Skoleleder Jens Bay var på forhånd
skeptisk.
De øvrige elever i lektiecafeen har pak-
– Skolen her ligger i et område med
ket sammen og er listet af sted da de var
ressourcestærke forældre der godt kan
færdige med dagens opgaver. Nu er kun
hjælpe børnene med lektier, og der må
Linnea og Stefanie tilbage. Da klokken
ikke komme færre end nu før jeg synes
nærmer sig 15 og dermed lukketid, pakker
det er på kanten af hvad der er rimeligt i
også de sammen og skal hjem.
forhold til omkostningerne. Til gengæld
Stefanie kan bedre lide at lave lektier
her end derhjemme. Hvad enten hun er
431+592
= 1.023
1
Nøgleord om
:
Skolens budget
må jeg jo erkende at det fungerer fantastisk
for dem der er med, siger han.
hjemme hos mor eller far, er der nemlig
Der er dog skåret lidt ned for at spare
mindre søskende der også kræver op-
penge så der nogle dage kun er to lektie-
mærksomhed og pasning.
hjælpere, og der er hakket et kvarter af
NøgLEORD Om:
SKOLENS BuDgET
åbningstiden.
”
VI SLåR TO FLuER MED éT
SMÆK NåR VI båDE KAN
HJÆLpE ELEVER MED
LEKTIERNE OG SAMTIDIG GIVE
uDFORDRINGER TIL NOGLE
AF DE DyGTIGE ELEVER
vIS aT DET ER vIgTIgT
Skolens kontor ligger tæt på biblioteket,
og skulle der opstå problemer for eleverne, er der derfor ikke langt til hjælp.
Der har dog kun været et par enkelte episoder hvor en elev ikke kunne finde ud af
reglerne i lektiecafeen.
Kristoffer har meldt sig som koordinator for hjælperne, og han har kontakten
til skolelederen.
BESTyRELSENS øNSKE
Skolens budget er et af de vigtigste redskaber
skolebestyrelsen har til at få indflydelse på
skolens drift og udvikling.
Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til
at godkende skolens budget og åbner for at
kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne.
Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med
henblik på at give skolebestyrelser inspiration
til udarbejdelse af principper for vedtagelse af
skolens budget.
Ellers er ingen voksne blandet ind i
Lektiecafeen er sat i søen i dette skoleår
forløbet. Til gengæld har Jens Bay inve-
og fortsætter indtil sommerferien som et
steret noget tid i det og har ansat de ni
forsøg. Udgiften til cafeen er elevernes
hjælpere efter ansøgninger og samtaler
løn der falder i form af gavekort de frit
med dem.
kan bruge i byens butikker – eller sælges
– Jeg har gjort det for at vise eleverne
til mor sådan som Kristoffer gør fordi han
at det har betydning hvad de gør, og at
sparer sammen til en ny telefon.
deres indsats er værdifuld, siger han.
Det er skolebestyrelsen der har ønsket
Ordningen fortsætter frem til sommer-
en lektiecafé som et tilbud til Vonsild
ferien hvorefter bestyrelsen skal beslutte
Skoles elever fra 3. og opad, men der var
om der fortsat skal være en lektiecafé på
ikke ressourcer til at sætte lærertimer af
Vonsild Skole. At ideen er god, er hverken
til en lektiecafé, og derfor fostrede skole-
bestyrelse eller skoleleder dog i tvivl om.
bestyrelsen ideen om at lade elever agere
– Vi slår to fluer med ét smæk når vi
hjælpere. Det er en løsning med flere ge-
både kan hjælpe elever med lektierne og
vinster, mener skolebestyrelsesformand
samtidig give udfordringer til nogle af de
Nicolai Skov.
dygtige elever, siger Jens Bay. 
Andre emner i nøgleordsserien:
Dagsorden og referater og Årsberetning.
For alle tre hæfter gælder:
medlemspris pr. hæfte: kr. 53,Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 2. 2012 13
RuSTENT SKOLESySTEm
KRævER NyTæNKNINg
AF JENS KISKER
SamfuNDSuDvIKLINgEN HaR OvERHaLET SKOLESySTEmET,
SOm I Dag IKKE ER INDRETTET TIL aT SKaBE gLæDE Og LyST TIL LæRINg
HOS aLLE BøRN. aLT fOR maNgE fORLaDER fOLKESKOLEN mED EN
BagagE fuLD af NEDERLag Og maNgLENDE LyST TIL aT fORTSæTTE I
uDDaNNELSESSySTEmET. uDvIKLINgEN KaLDER på NyTæNKNINg fRa
aLLE INvOLvEREDE, mENER KJELD HOLm Og STEEN HILDEBRaNDT
80.000 unge uden for arbejdsmarkedet og
for fremtiden. I skolen skal børn lære at
uden lyst til nogensinde igen at stifte be-
mærke hvad der er godt for dem. Der skal
kendtskab med skolesystemet er et markant
fokuseres på hvad de er gode til, og ikke
tal. Ikke mindst i et samfund som burde
kun de boglige færdigheder. Der skal byg-
have forudsætningerne for at indgyde
ges på potentialerne, og læringsprocessen
disse børn håb og en grundlæggende glæ-
skal knyttes til det eleven kan. Hvem siger
de ved skolen og lysten til at søge videre i
at alle børn i hele landet skal lære at læse
uddannelsessystemet.
det samme, på samme tid, på samme må-
”
DER SKAL byGGES på pOTENTIALERNE, OG LÆRINGSpROcESSEN SKAL KNyTTES TIL
DET ELEVEN KAN. HVEM
SIGER AT ALLE bøRN I HELE
LANDET SKAL LÆRE AT LÆSE
DET SAMME, på SAMME TID, på
SAMME MåDE, EFTER SAMME
bOG OG bEDøMMELSE?
Biskop Kjeld Holm og professor i le-
de, efter samme bog og bedømmelse? Det
delse, Steen Hildebrandt, taler i samtale-
hører industrisamfundet til og ikke viden-
bogen ’Oprør fra hjertet’ om det skræm-
samfundet. Der skal være mere plads til
mende i den udvikling og om det ansvar
eksperimenter. Færdighederne skal nok
der påhviler alle involverede for at sko-
komme, men først og fremmest skal bør-
lerne ikke skal fremstå som et levn fra
nene lære at blive mennesker med håb og
industrisamfundet – både når det gælder
mod på fremtiden,” siger de samstem-
anden plads, men det læres også uden for
de fysiske rammer, skoledagens indretning
mende.
skolen. Forældrene har et stort ansvar for
og hele tankegodset om læring.
at lære børnene at have respekt for viden
RESpEKT på gODT Og ONDT
og for andre mennesker der ikke nødven-
fOKuS på pOTENTIaLE
Kjeld Holm nævner selv en af sine egne
digvis ligner dem selv,” siger Kjeld Holm,
Dagens folkeskole skaber mange skole-
folkeskoler der var indrettet i et gammelt
og han tilføjer at respekt også handler om
trætte børn, og det er ifølge Kjeld Holm og
tivoli, hvilket fungerede fint selvom loka-
ikke at afbryde hinanden lige såvel som
Steen Hildebrandt ikke så mærkeligt når
lerne lå hulter til bulter. De udgjorde til
det giver respekt og værdighed at kunne
en skoledag stadig i høj grad består af stil-
gengæld et kreativt miljø der stimulerede
udtrykke sig på dansk og dermed opleve
lesiddende boglig funderet undervisning
fantasien, og den tankegang bør, ifølge
færre nederlag. Derfor mener han også at
til alle børn der oven i købet over én kam
Kjeld Holm, i højere grad tænkes ind i
det var en fejl at afskaffe modersmålsun-
bedømmes af et stift karaktersystem ba-
nutidens skolebyggerier – eksempelvis med
dervisningen som styrker de tosprogede
seret på tankegangen om at man kan ka-
mere fokus på de åndelige værdier.
børns evne til at lære dansk.
rakterisere et menneske eller en skole med
Men forholdet mellem elever og lærer
”Samfundet har i kraft af de mange af
for læreren forsvundet, men i samme om-
fORSøgSSKOLER Og måSKE EN Ny
LæRERuDDaNNELSE
dagens timer der bliver tilbragt i skolen, et
bæring også respekten for viden og forskel-
Steen Hildebrandt og Kjeld Holm mener
kæmpe ansvar for at børn lærer at accep-
lighed.
begge at det kunne være interessant og
et tal.
tere sig selv og andre og besidder et håb
14 SKOLEBØRN NR 2. 2012
har også ændret sig, og i dag er respekten
”Respekten handler også om at give hin-
ligefrem nødvendigt at eksperimentere
uD
LB
TI
aKTuELT
med nye skolebyggerier der tager højde for
være baseret på kærlighed,” mener Kjeld
elever med mange forskellige forudsætnin-
Holm, der selv har oplevet mange foræl-
ger og giver mulighed for at undervise på
dremøder hvor der ikke blev talt særlig
nye måder.
meget om forældrenes eget ansvar.
”De seneste års mange lovændringer på
”Der sker meget i skolen i dag og i ud-
skoleområdet har ikke virket gennem-
viklingen af forholdet mellem forældre og
tænkte, så hvorfor ikke prøve at give en
skole og en øget anerkendelse af hvor vig-
række skoleledere nogle penge og frie hæn-
tigt det samarbejde er, men mange res-
der til at gøre hvad de vil, med det eneste
sourcestærke forældre har ikke tid til at
krav at børnene skal kunne noget og have
påtage sig dette ansvar, og der kan være
lyst til at lære mere når de går ud af niende
brug for selvrefleksion hos disse forældre,”
klasse?,” foreslår de to og understreger at
tilføjer Steen Hildebrandt.
mob
ning
Mobning:
En kultur de
r
skal br ydes
1
det skal være den enkelte skole og skoleleders projekt.
I forlængelse af dette tilføjer de at man
OpgøR mED
SySTEmTæNKNINg Og TEST
også kan forestille sig en ny kaospilotlig-
Steen Hildebrandt fortæller at der i virke-
nende seminarieuddannelse der uddanner
ligheden ikke skal så meget til før foræl-
en ny type lærere som kan gribe undervis-
drenes deltagelse mærkes på børnenes
ningen an på en måde der møder og inspi-
indlæring:
rerer eleverne med nye metoder der gør
”Jeg læste om en undersøgelse der påvi-
det meningsfyldt og sjovt og fanger flere
ste, at hvis forældre bruger blot fem minut-
elevers opmærksomhed så det ender med
ters opmærksomhed på deres børns skole
færre skoletrætte børn.
om dagen, kan det aflæses i børnenes resultater i skolen.
fORæLDRE må aNERKENDE aNSvaR
Ofte tror vi at vi kan lovgive os ud af alle
Udviklingen begynder dog allerede i hjem-
problemer. Viser undersøgelserne at ele-
met, og i dag spiller forældrene en langt
verne er dårlige til matematik, så får de lidt
mere aktiv rolle i samarbejdet mellem
flere matematiktimer. Men vi kan ikke altid
skolen og hjemmet. Et samarbejde der dog,
opnå resultaterne ad den vej, vi må også
ifølge Kjeld Holm og Steen Hildebrandt,
tale hjertets sprog og appellere til det fælles
ofte har karakter af en slags kontrakt-
ansvar for at indrette os anderledes – gøre
tænkning à la på sygehusene med krav om
op med systemtænkning og test der foku-
at få en diagnose (undervisning) og med
serer på børnenes dårlige egenskaber. Det
en insisteren på den ret.
begynder allerede før skolen i daginstitu-
”Forældrenes eget ansvar er krøbet i
tionerne, ligesom man måske bør se på
baggrunden. Mange lever selvfølgelig op
forskningen omkring de mange intelligen-
til deres ansvar for at børnene er friske i
ser og lade det indgå i synet på barnet i
skolen og har en ordentlig madpakke med,
skoleregi. I dag ses der i høj grad stadig på
men hele kontraktterminologien er forkert
intellektet, mens der ses mindre på følelser
idet mere grundlæggende relationer bør
og krop,” siger Steen Hildebrandt. 
OpRøR FRA HJERTET
mOBNINg: EN KuLTuR
DER SKaL BRyDES
Det er trivslen, forældre mere end noget er
optaget af, når de skal forholde sig til deres
børns liv i skolen. Det viser undersøgelser
igen og igen. Forældrene er simpelthen
optaget af, at deres børn har det godt – så
kommer læringen i anden række. Læringen
er til gengæld det, lærerne er mest optaget af
– for dem er det ikke nogen trøst, at børnene
har det godt, hvis de ikke lærer noget.
Men forældre og lærere er fuldstændig på
linje i ønsket om at slippe af med mobning.
For mobning er en plage, som både ødelægger
hverdagen for mange børn og undergraver
læringen. Derfor er der god grund til at gå sammen mod mobningen og finde fælles løsninger.
Hæftet er tænkt som redskab for den voksne,
der gerne vil gøre noget for at forbedre trivslen
på skolen. Det kan være læreren eller lærerne,
det kan være skolelederen, det kan være
forældre i og uden for skolebestyrelsen. Men
det kan også være skolens nye nøglepersoner,
trivselsambassadørerne, som er forældre der
har påtaget sig at være igangsættere af aktiviteter, der fremmer følelsen af fællesskab,
netværk mellem hjemmene og meget andet.
OBS OBS OBS - spar 50%
medlemspris: kr. 27,Ikke-medlemspris: kr. 40,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse.
Holm og Hildebrandt – om tro, håb og handling
Af Lars Møller
TuRbINE forlaget 2011, århus, 200 sider
Vejl. pris 249 kr.
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 2. 2012 15
aSSISTENTER fåR
INKLuSIONEN TIL aT LyKKES
AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN
TRE pæDagOgER HJæLpER uDSaTTE BøRN på EN SKOLE I
NyBORg. BøRNENE mOTIvERES I TImERNE Og fåR STøTTE TIL aT
LøSE KONfLIKTER I fRIKvaRTERERNE. måLET ER INKLuSION Og
aT BEHOLDE aLLE BøRN I KLaSSEN
Børn lærer mere og trives bedre i fælles-
nie Pico mens hun deler et print med op-
rækker den tilbage. Den næste halve time
skabet i klassen. Løsningen er ikke at
gaver ud til de 19 elever. Så forklarer hun
fortsætter hun med at tilskynde dem til at
skille dem ud. Sådan er holdningen på
hurtigt hvordan de kan forkorte og for-
arbejde videre når de går i stå, svarer på
Danehofskolen i Nyborg der allerede ar-
længe brøker.
deres spørgsmål og opmuntrer med et ”Du
Lige inden for døren, i den ene side, sid-
har rigtig godt styr på tabellerne,” når de
der to drenge ved siden af hinanden og
har løst et stykke. Tre af de andre drenge
– Der skal tungtvejende grunde til at
kigger op på tavlen. De plejer at være tre,
er færdige med 25 opgaver, mens de to her
tage et barn ud af en klasse. Vi har ansat
men én er syg i dag. Med ansigtet vendt
er nået til opgave 9, men det går støt frem-
inklusionsassistenter som er et vigtigt red-
mod dem sidder Malene Dalnæs, pædagog,
ad og drengene er stolte når de kan bladre
skab og en måde at have alle børnene i
og en af skolens inklusionsassistenter.
over på næste side.
bejder ud fra de tanker om inklusion som
et bredt flertal i Folketinget står bag.
klassen på. Børnene bliver set af dem, og
– Hvis vi skal forkorte 7/21-dele, hvad
– Ja, jeg har alle mine rigtige, siger den
de er en ekstra hånd til de børn, siger sko-
gør vi så? Læreren gennemgår en stribe
ene dreng da de har kontrolleret resulta-
leleder Benny Stougaard-Nielsen.
eksempler ved tavlen, spørger og får svar
terne ud fra et retteark. Så snakker de om
så eleverne bliver klar til at løse opgaverne.
computerspil, om de næste dages fag og
Siden november har pædagogerne fulgt
hvornår de har fri. De ler lidt og efter snak-
udvalgte elever i indskolingen og på mellemtrinnet for at støtte dem i timer og
pæDagOgEN mOTIvERER
ken opfordrer Malene: – Nå, er I klar igen?
Og det er de. Samtidig går matematiklæ-
frikvarterer noget af skoledagen. Vi fik lov
Pædagogen siger stille til en af drengene:
at kigge med en tirsdag. Som så mange
– Kan du finde dit hæfte frem, så du er klar
andre kommuner har Nyborg ændret struk-
til at skrive? Det gør han. – Hvad skal vi
turen og lukket skoler så 5.a blev dannet i
lave? spørger han da de andre er begyndt
SuccES NåR DE KaN NOgET
august med børn fra fire forskellige klasser
at løse brøkopgaver. Malene Dalnæs spør-
To tredjedel inde i 90 minutters-forløbet
og to skoler. Her midt på formiddagen skal
ger til den første opgave. – Skal du gange
får hele klassen en kort pause. Pædagogen
5.a have matematik.
eller dividere?
og de to drenge rejser sig også. – Det er
reren rundt og hjælper de andre børn.
– Find jeres bog og materialemappe
Den anden dreng sidder uroligt på stolen
godt at hun er her. Jeg får lavet lidt mere.
frem. Der er lige noget jeg skal forklare jer
og vifter med sin bog, så siderne blafrer.
Før lavede jeg slet ikke noget. Jeg tror det
om brøker, siger matematiklærer Stepha-
– Jeg kan skrive et 5-tal som en lomme-
var for svært for mig. Det er blevet nem-
regner, siger han og skriver et kantet tal.
mere efter at Malene er kommet. Nogle
– Ja, det kan du gøre når du har lavet det
gange er hun også med nede i hulen, siger
her. I har en halv time, drenge. Hvor man-
den ene. To af de andre fra klassen har det
ge kan I nå? spørger pædagogen.
okay med at nogle får særlig hjælp.
”
FøR LAVEDE JEG SLET IKKE
NOGET. JEG TROR DET VAR FOR
SVÆRT FOR MIG. DET ER
bLEVET NEMMERE EFTER AT
MALENE ER KOMMET
16 SKOLEBØRN NR 2. 2012
De begynder på de første opgaver. – Jeg
– De har brug for det, så det er fint. Før
kan altså ikke det her. Hvad går op i begge
sad de og snakkede meget højt og fik ikke
tal, 3? siger den ene spørgende. Den anden
lavet noget, så det er godt.
dreng leder efter en blyant og finder en der
– Ja, det er godt. Før forstyrrede de me-
ikke kan skrive. Malene spidser den og
get. De laver meget mere nu, tilføjer en 
Drengene er skrappe
til hovedregning og
kan sagtens løse
opgaverne når de får
hjælp til at koncentrere
sig. Foto: Ole Friis.
SKOLEBØRN NR 2. 2012 17
DetgårhurtigtnårStephaniePicogennemgårbrøkregningpåtavlen.Drengenekanfåpædagogentilat
repetere opgaverne og bliver hele tiden motiveret til at fortsætte. Foto: Ole Friis.
INKLuSIONSASSISTENTERNE
 anden. Matematiklæreren sætter også pris
på Malenes indsats.
– Det er rigtig rart at Malene er der i
alle matematiktimerne og i frikvartererne.
Jeg kan sagtens se forskel på at hun er hos
Inklusionsassistenterne er uddannede pædagoger, ansat til AKT (Adfærd, kontakt,
trivsel) og tilknyttet specialundervisningscentret. De arbejder cirka på halv tid med
inklusion.
To arbejder i indskolingen på en by- og en landskole (afdelinger af Danehofskolen).
En arbejder i 5. klasse på byskolen. De deltager i udvalgte timer og i frikvartererne.
De betales af en særlig kommunal pulje fordi skolen ligger i et område med større
behov end naboskolerne.
Læs mere om inklusion i folkeskolen http://uvm.dk/I-fokus/Inklusion
dem hele tiden. De har behov for struktur
og hjælp til at holde fokus så den faglige
læring ikke går hen over hovederne på dem.
matiklæreren. Da klassen har behov for
– Det har været en kanon time i dag. De
De elever hun sidder ved, oplever noget
ekstra støtte, deltager de ugentligt i to af
to drenge er rykket langt og mest i mate-
succes. Der sker noget med deres selvopfat-
hinandens timer.
matik. Dansk og tekstopgaver er sværere
telse når de mærker at de kan noget. Så
– To-lærertimerne og Malenes indsats
for dem. Der er opstået noget positivt
føler de også at de hører til. Og jeg skal
har stensikkert en effekt. Det har givet
fordi de oplever at der er én der gider være
ikke stresse rundt og nå hver enkelt, men
meget mere overskud for os og til alle i
med og møder dem positivt, vurderer pæ-
nu kan jeg sagtens nå dem der er fagligt
klassen. Nogle kan kun arbejde med en
dagogen.
dygtige, siger Stephanie Pico.
voksen ved siden af og andre kan ikke
Da hun begyndte i klassen i november,
Efter pausen skal 5.a spille Jeopardy.
klare at være herinde hvis de ikke får den
sad den ene dreng med hovedet nede på
Pigerne mod drengene. De kan vælge mel-
støtte. De der har ekstra meget brug for
bordet hele tiden, og den anden gik tit fra
lem Hovedregning, Gange, Geometri og
hjælp, får det, siger Bente Overgaard.
klassen i protest og slog også ud efter
Diverse i det spil som matematiklæreren
hende. Når en dreng når til at kunne sige:
har gjort klar på den interaktive tavle. Hun
TID Og KONTINuITET
”Jeg ved at jeg vil slå når jeg bliver gal. Nu
leder spillet, pædagogen holder sig i nær-
Mens 5.a fortsætter videre til sløjd, ud-
gør jeg det ikke mere,” så lykkes det. Så
heden af drengene og skal tælle point, og
dyber Malene Dalnæs hvordan hun kan
har vi sat en udvikling i gang, og han har
en voksen mere et kommet ind i klassen.
støtte børnene i gråzonen. Børn med sær-
fået nogle strategier og kan blive i klassen,
Det er dansklærer Bente Overgaard. Hun
lige behov fordi de har særlige vilkår hjem-
siger hun.
deler klasselærerfunktionen med mate-
me, som hun siger.
18 SKOLEBØRN NR 2. 2012
Hun har snakket meget med dem, set
TIL
Bu
D
dem spille computerspil og været med
nede i hulen. Det tager tid, og de første par
måneder gik det langsomt. Fra januar var
det som om de opdagede at hun blev, og så
accepterede de det.
– Nu kommer de og fortæller at de har
lavet lektier og spørger hvad de skal lave til
næste dag – det er noget helt nyt. Konti-
”
aKTuELT
DER SKER NOGET MED DERES
SELVOpFATTELSE NåR DE
MÆRKER AT DE KAN NOGET.
Så FøLER DE OGSå AT DE
HøRER TIL
nuiteten betyder meget, og hvis jeg ikke var
der, ville de falde fra igen, mener Malene
Dalnæs. I frikvartererne kan hun hjælpe
Tina får stor respons fra lærerne. – De-
hele drengegruppen med at løse konflikter.
res undervisning ville ikke lykkes hvis
– På den måde er der en forskel i forhold
ikke vi var der. De to drenge ville lave så
til hvad lærerne gør. Ikke at de er sure, men
meget larm og ballade og irritere de andre
de har en stram, faglig dagsorden og trin-
at ingen ville få noget ud af undervisningen.
mål de skal nå. Det er en stor udfordring.
De ville løbe ud, slukke for computere,
Jeg er med andre steder. Børnene ved at
slukke lyset og kaste rundt med ting og
jeg ved hvad der foregår, og jeg kan gå ind
forstyrre dem uden for klassen også.
ELEVPLANER I SKO
– et nyt redskab i
LEN
skole/hjem-samarbejd
et
Tekst af Søren Aksel
Sørensen
1
i processen og arbejde for at de kommer
ud af konflikter på en god måde.
EKSTRa pENgE
Personalet opfinder løsninger undervejs.
øvER KONTaKT mED aNDRE BøRN
Lærerne har været på kursus i inklusion,
Mens Malenes job er på 23 timer om ugen,
og det skal pædagogerne også. Nogle af
arbejder kollegaen Tina Riis på fuld tid
dem kalder skolens praksis en besparelse.
fordelt på SFO og med inklusion i indsko-
De har tidligere arbejdet på skoler hvor
lingen. De er enige om at man kan nå langt
specialundervisningen fungerede ander-
med børn hvis man anerkender dem.
ledes, og de efterlyser en evaluering af
Tina er tilknyttet fire børn i 1. klasse og
arbejdet.
følger dem også i frikvartererne. En dreng
Den skal laves til maj i samarbejde med
og en pige har det socialt meget svært med
BUPL, pædagogernes fagforening, oplyser
andre. Så kan hun lære dem hvad de kan
skoleleder Benny Stougaard-Nielsen der
gøre. Pigen higer så meget efter det so-
siger at skolen har fået flere penge.
ciale at hun hopper på de andre fordi hun
så gerne vil være med.
– Det er ikke en besparelse, for vi har
fået ressourcer til de børn der skal inklu-
– Lige nu øver vi at hun skal spørge om
deres. Det nye er at vi ser på om der skal
hun må være med i en leg og spørge til
andre ting til end dem vi laver i AKT. Ny-
reglerne så hun kan deltage på en god
borg Kommune fordeler nu specialunder-
måde. I timerne fokuserer jeg på to drenge.
visningsmidlerne efter skolernes socio-
Den ene har svært ved at koncentrere sig,
økonomiske forhold, og vi får næsten en
lægger sig ned på bordet og siger lyde. Den
tredjedel af midlerne fordi vores distrikt
anden har det svært fagligt. Vi laver High
er hårdt ramt. Dertil kommer løn til inklu-
Five når han har løst en opgave. Det synes
sionsassistenterne, siger han.
han er fedt. Før jeg kom, lavede han stort
set ikke noget, siger Tina Riis.
Skolelederens grænser for inklusion går
ved om børnene lærer nok.
– En tredje har saboteret undervisnin-
– Vores opgave er at fortælle forældrene,
gen, har råbt og forladt klassen, har smidt
at det har vi styr på. Vi gør det her af hen-
med ting, og jeg har været meget ude med
syn til børnene. Personalet kender det
ham. Det er vigtigt at skabe en relation
enkelte barn så godt at de kan vurdere om
mellem ham og mig og at møde ham hvor
det kan blive i klassen, eller om det har
han er. Det er gået godt, han er med i un-
behov for andre tilbud. Børn skal ikke
dervisningen nu. Han er en rigtig klog
udskilles. Måske har vi ti procent som det
dreng og får flere opgaver end de andre
ikke lykkes for, men så har vi da prøvet,
fordi han har brug for større udfordringer.
siger han. 
ELEvpLaNER I SKOLEN
- ET NyT REDSKaB I SKOLE/
HJEm-SamaRBEJDET
Fra 1. august 2006 har alle folkeskoler mindst
én gang om året pligt til at udarbejde en skriftlig elevplan om alle elever i alle fag. En plan,
som skal udleveres til forældrene.
I dette hæfte vil bekendtgørelsen blive omtalt
og forklaret. De muligheder og begrænsninger, der kan dukke op under udviklingen af
elevplanerne i praksis, vil blive diskuteret med
fokus på de problemstillinger, som ikke mindst
skolens brugere, elever og forældre, vil bliver
part i.
Der vil blive gennemgået eksempler på
elevplaner, og hvordan de kan bruges i skolens
hverdag i et samarbejde mellem lærer, elev og
forældre.
Tilbud spar 45 %
medlemspris pr. stk.: kr. 33,Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 50,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse
Telefon 3326 1721
www.skole-foraeldre.dk
SKOLEBØRN NR 2. 2012 19
aNmELDELSE
AF SOLVEIG GAARSMAND
fOLKESKOLENS uDfORDRINgER
Folkeskolens udfor -
Niels Egelund fremhæver forskellen på
lærerne. Det er de ikke, de er pausetid
dringer kan ifølge Niels
drenge og piger og mener, at undervis-
for eleverne og arbejdstid for lærerne.”
Egelund sammenfattes
ningen passer bedre til pigerne. Han siger:
Der slås desuden til lyd for afskaffelse af
i 5 emner: Førskolen,
Drengene, Klassernes
”I skolen er der ikke mange aktiviteter
modulordninger og indeordninger, mens
størrelse, Lærernes
og ikke meget undervisningsindhold, der
undervisningsassistenter anbefales.
kompetencer og Over-
er forbundet med positioner, hierarki,
gangen til ungdoms-
status og autonomi. Der er derimod
Det sidste afsnit handler om overgangen
uddannelserne.
mange aktiviteter og meget undervis-
til ungdomsuddannelserne. Det under-
ningsindhold, der er relateret til samar-
streges, at elevens succes efter folkeskolen
Førskolens udfordring er veluddannet
bejde, tilknytning til andre, støtte til
er relateret til lærernes kvalifikationer.
personale, gode normeringer, antallet af
andre, støtte fra andre, tilpasning og
Det er nødvendigt med lærere, der kan
mænd blandt personalet og obligatorisk
konformitet. Lærerne har kvindelig do-
skabe en god relation til sine elever, un-
sprogscreening.
minans, og en del af de mandlige lærere
dervisningsdifferentiere og skabe ar-
har muligvis også relativt feminine ide-
bejdsro samt spotte, hvor der er særlig
aler for, hvad et godt læringsmiljø er. ..”
behov for støtte til valg af ungdomsud-
Der er efter Niels Egelunds mening behov
dannelse.
for nytænkning og reorganisering i samspil med folkeskolen. Det gælder ikke
Det er vel i hovedtræk drengenes proble-
mindst den tidligere indsats over for ud-
mer i skolen, som skolebestyrelsen må og
Bogen er interessant, men trist, at en pro-
satte børn, hvor der peges på, at mange
skal tage fat i med det samme! Niels Ege-
fessor i 2012 ikke ser forældrene som en
problemer bør løses i børnehaven, hvis
lund giver flere eksempler på, hvordan
udfordring. Den mest markante sætning
folkeskolen skal have et løft.
undervisningen kan tilrettelægges, så
om dem er, at deres rolle har ændret sig
også drengene bliver udfordret, bl.a. ved
over tid:
Om drengene siger Niels Egelund, at de
brug af IT.
”fra forældre som passive iagttagere til
trives dårligere end pigerne. Fagligt sco-
krævende forbrugere af serviceydelser”.
rer de lavere. Det er interessant, at dren-
Klassestørrelse har været diskuteret me-
genes selvvurdering af egne sociale kom-
get i forbindelse med skolelukninger. Niels
petencer ligger betydeligt højere end
Egelund slår endnu engang fast, at gevin-
Det er uacceptabelt, at forældre bliver
deres læreres vurdering. Niels Egelund
sten ved små klasser er minimal, og at
beskrevet på en så negativ måde! Tem-
forsøger sig med en forklaring på dren-
der også er ulemper ved lave klassekvo-
melig gammeldags og ikke et konstruktivt
genes dårligere tilpasning til folkeskolen.
tienter.
syn!
Afsnittet om lærernes kompetencer har
Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog
”Måske er det et helt selvstændigt pro-
fokus på læreruddannelsen. Spørgsmålet
og er en blanding af forskning, statistik
blem, at det at passe sit skolearbejde
er, om læreruddannelsen bør ligge i uni-
og forfatterens ”synsninger”. Den bør læ-
ikke opleves som et maskulint træk hos
versitetsregi. Der er behov for kompeten-
ses af alle medarbejdere på skolen, poli-
drenge?”
cer til at undervisningsdifferentiere og
tikere og ikke mindst af forældre og sko-
lede en klasse. Vanligt kontroversielt siger
lebestyrelsesmedlemmer. En kæmpe
Niels Egelund:
inspiration til indsatsområder, som det
Han siger:
Det er en ikke-dokumenterbar påstand.
længe har været nødvendigt at tage fat på.
Man kan lige så godt påstå, at drengene
arbejder fantastisk fokuseret, når de får
”Det er af stor betydning, at læreren er
lov at arbejde med emner, de er motive-
til stede i klassen, når lektionen starter,
”Folkeskolens udfordringer” er udgivet af
rede for. En anden faktor, der kan spille
og har skrevet på tavlen, hvad der skal
Aarhus Universitetsforlag. Den er på 114
ind er, at drengene får hyppigere skæld
ske i lektionen. Eleverne kan så gå i gang
sider og koster 99,95 kr.
ud end pigerne og har flere dage, hvor de
med at finde bøger og hefter frem, og
ikke synes, de har det godt i institutionen.
læreren skal ikke først til at dæmpe uro
Det er et forhold, der starter allerede i
og konflikter og rydde op. ….Frikvarte-
børnehaven.
rer har været betragtet som pausetid for
20 SKOLEBØRN NR 2. 2012
ISBN 978 87 7934 709-0
KORT NyT
REDIGERET AF LIZZI EGE JOHANSEN
SKOLEBESTyRELSESvaLg 2012
På Skole og Forældres hjemmeside kan
valglogo, illustrationer, valgplakater,
de skoler, som har valg i år, finde mange
invitation til valgmødet samt præsenta-
Udover på dansk er folderen udgivet på:
nyttige redskaber og links til afholdelse
tion af kandidater.
engelsk, arabisk, tyrkisk, somalisk samt
af skolebestyrelsesvalget.
urdu. Folderen kan læses på weben. FolGratis folder om
deren kan bestilles på telefon 3326 1721
Afsnittet om skolebestyrelsesvalget inde-
skolebestyrelsesvalg
og e-mail [email protected]
holder bl.a. link til den gældende valgbe-
Informationsfolder om skolebestyrelses-
kendtgørelse, en liste over valgets tidsfri-
valget, som kan uddeles til alle forældre
Alle materialer er til fri download og du
ster og begreber samt et afsnit med prak-
på skolen. Folderen er gratis, dog betales
finder dem på www.skole-foraeldre.dk
tiske hjælpemidler fx med forslag til:
der for porto samt et ekspeditionsgebyr.
under menuen ”Skolebestyrelse”.
SKOLERNES TRIvSELSDag
Traditionen tro falder Skolernes Trivselsdag den første fredag i
marts – i 2012 er det den 2. marts.
Dagen markerer det nationale samarbejde mellem alle grundskolens parter og en række interesseorganisationer, der bakker op
omkring den fælles trivselserklæring for grundskolen. Skolernes
KENDER DIT
BaRN SINE
RETTIgHEDER?
Trivselsdag er en lokal udgave af det nationale samarbejde, som
Har du børn i alderen 10-16 år kan de på hjemmesiden
opfordrer alle, det vil sige elever, forældre, lærere, pædagoger,
www.redbarnet.dk/MEGAFONEN lære en masse
øvrigt personale, skolens ledelse og skolebestyrelsen, til at mar-
om børns rettigheder og om andre børn og deres liv.
kere dagen og fejre samarbejdet omkring elevernes sociale trivsel
Hvordan er deres hverdag, spiller man også fodbold i
på den enkelte skole.
Afrika, hvad laver piger i Bangladesh, hvordan taler
man krio og meget mere.
På www.sammenmodmobning.dk er der inspirationsmateriale til, hvordan man som skole kan markere og fejre dagen. Her
Red Barnets undervisningssite har masser af gratis spil,
kan man også se, hvordan andre skoler tidligere har markeret
billedserier, film og undervisningsmaterialer om børn i
Skolernes Trivselsdag, ligesom man kan hente forslag til organi-
Danmark og resten af verden.
sering og planlægning af dagen.
Og har du eller dine børn en rapper gemt i maven, så
For at markere Skolernes Trivselsdag den 2. marts 2012 tilbyder
besøg vores nyeste materiale ”Skab venner – ikke fjender”
Børns Vilkår gratis oplæg. SkoleTjenesten vil i hele uge 9 afholde
(årets Ulandskalender 2011), hvor vi har lavet en rapma-
oplægget ”Børn og unges digitale liv” (varighed 90 min pr. klasse)
skine, der gør det nemt at lave sin egen musik – samtidig
uden beregning. Målgruppen er 4.- 9. klasse og bestilles hos Børns
med at man lærer om børns rettigheder og om at være en
Vilkår 35 55 55 59 (Først-til-mølle-princippet). Læs mere om
god ven. Link: http://www.skabvenner.redbarnet.
SkoleTjenesten på www.bornsvilkar.dk
dk/#/musik (og klik på billedet af computeren).
Læs mere om Skolernes Trivselsdag på Dansk Center for Under-
Som forældre kan du tilmelde dig vores nyhedsbrevet
visningsmiljøs hjemmeside www.dcum.dk
”Lærernyt”, så du kan holde dig opdateret på nye undervisningsmaterialer, film og skolerelevante emner.
Læs om trivselsambassadører på Skole og For-
Link: http://www.megafonen.redbarnet.dk/
ældres hjemmeside: www.skole-foraeldre.dk
Footer/Tilmeld_dig.aspx
under menuen ”Forældre”.
Jakob Øllgård Hansen, Red Barnet
SKOLEBØRN NR 2. 2012 21
aKTuELT fOR SKOLEBESTyRELSEN
2
FEBRUAR 2012
Målet var at banen skulle
være så uimodståelig at
børnene bare måtte ud at
røre sig. Det er lykkedes med
eleverne op til 5.-6. klasse.
Foto: Karin Riggelsen.
UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE
LæRERNES
uNDERvISNINgSTID
TARZANBANEN PÅ DYBBØLSKOLEN ER SÅ
UIMODSTÅELIG AT BØRNENE BARE MÅ UD AT
RØRE SIG I FRIKVARTERERNE...S. 3
DET ER SJOVERE AT LAVE LEKTIER NÅR DE
STORE ELEVER DRIVER LEKTIECAFÉ...S. 10
AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-CHRISTIAN ANDERSEN
KL har netop gennemført en grundig undersøgelse af, hvor meget lærerne under-
Tidskriftet Skolebørn
Nr. 2 - Februar 2012, 79. årgang
(dateret fra første nr. af Forældreraadstidende).
Oplag: 12.000
viser i forhold til deres samlede arbejdstid. I gennemsnit underviser en lærer i
bladet udkommer 9 gange om året.
Således svinger den gennemsnitlige undervisningstid på de 254 undersøgte sko-
40 % af sin arbejdstid, men KL’s undersøgelse viser, at der er meget store udsving
mellem kommunerne og også mellem de enkelte skoler i den samme kommune.
ler mellem 34 % og 45 %, og det er jo ganske tankevækkende.
Næste nummer: 15. Marts 2012
Deadline: 27. Februar 2012
Nu er lærernes arbejdstid som sådan jo ikke et emne for skolebestyrelsen. Men
ISSN: 1398-1269
det ligger i høj grad inden for skolebestyrelsens arbejdsområde at tage vare på,
Redaktion:
hvordan skolen udnytter sine resurser. Og da omkring 85 % af skolens budget går
Redaktør claus Engelund (DJ)
Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte
Redaktionssekretær Lizzi Ege Johansen
[email protected]
til lønninger, så må det selvfølgelig også omfatte udnyttelsen af disse.
undervisningens organisering og arbejdets fordeling mellem lærerne. Derfor er
Layout og Tryk:
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Svanemærket trykkeri,
licens 541 601
Ifølge folkeskolelovens § 44, stk. 2, skal skolebestyrelsen lave principper for
det også en naturlig ting, at skolebestyrelsen som led i sit tilsyn med skolens
541
601
Tryksag
virksomhed følger op med spørgsmål om, hvad lærernes arbejdstid bruges til.
Når lærerne i over halvdelen af arbejdstiden ikke underviser, så er det jo udtryk
Abonnement:
for, at de får tildelt en masse andre arbejdsopgaver. Og det er ikke sikkert, det
Helårs abonnement: kr. 565,50
Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50
altid giver den bedste resurseudnyttelse. Mange opgaver, der ikke er undervisning,
Annoncer:
ekspertise og er billigere, fordi de ikke skal have forberedel-
Ac Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 Hasselager
Tlf: 8628 0315/2172 5939
Fax: 8628 0350
Mail: [email protected]
sestid for at løse opgaven. Det gælder fx opgaver som drift
Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens
forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept
af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner.
de arbejdsopgaver ikke med fordel kunne løses af andre
Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at
beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.
Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på:
www.skole-foraeldre.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og
indlæg der indsendes uopfordret.
Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk
for Skole og Forældres politik.
22 SKOLEBØRN NR 2. 2012
kunne med fordel overlades til andre faggrupper, som har mere
af skolens IT, eller administrative opgaver som skemalægning eller økonomistyring.
Spørg skolelederen om nogle ikke-undervisningsrelaterefaggrupper end lærere. Og giv eventuelt jeres principper for arbejdets fordeling og undervisningens organisering et kritisk gennemsyn for at se, om de
kan gøres mere præcise. Det er også vigtigt at
huske, at der skal være tilstrækkeligt med arbejdstid til samarbejdet med forældrene – en
vigtig arbejdsopgave, som ikke er undervisning,
men som alligevel har kolossal betydning for
børnenes læring.
KaLENDER
HOvEDBESTyRELSEN
viden- og Erfaringsseminar 2012,
Skole og forældre
Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
eller tlf. 3326 1721.
Andersen e-mail [email protected]
medlemmer på medlemsskoler
Dato: lørdag d. 17. marts 2012 kl. 9.30
Sted: Kursuscenter Byggecentrum,
Skole og forældres Landsmøde 2012
Hindsgavls Allé 2, 5500 Middelfart
Til alle forældrevalgte skolebestyrelses-
Oplæg: ”Inklusion – et fælles anlig-
medlemmer på medlemsskoler
gende”, hhv. v/Benedikte Ask Skotte,
Dato: Fre-/lørdag d. 16.- 17. nov.
formand Skole og Forældre og
Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2,
v/Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d.
5800 Nyborg
Herefter miniseminarer med aktuelle
Kontakt: Skole og Forældre v/Lizzi Ege
temaer for skolebestyrelsen.
Johansen, e-mail [email protected]
Læs mere på www.skole-foraeldre.dk
eller tlf. 3386 0204.
▲ Landsformand Benedikte Ask Skotte
Venezuelavej 4
4450 Jyderup
tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988
e-mail: [email protected]
▲ Næstformand Mette With Hagensen,
Hyldehaven 45, 6800 Varde
mobil tlf.: 3171 6378,
e-mail: [email protected]
Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune
tlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected]
Peter Bager, Langeland Kommune
tlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected]
Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune
tlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected]
Eva-Marie Bojsen, Herlev Kommune
tlf.: 4140 1012, e-mail: [email protected]
Grethe Bremer, Skanderborg Kommune
tlf.: 2491 8510, e-mail: [email protected]
af SOLvEIg gaaRSmaND,
LEDER af fORæLDRERåDgIvNINgEN
mIN SøN ER BLEvET SmIDT uD af SKOLEN – HvaD SKaL JEg gøRE?
Det er desværre et typisk spørgsmål til Forældrerådgivningen i Skole og Forældre.
Svaret er i første omgang et modspørgsmål: hvad er der egentlig sket? Og forælderen
fortsætter: min søn siger ét, og læreren siger noget helt andet. Rådet til forælderen
vil i første omgang være at sætte sig sammen med sønnen og skrive ned, hvad han
har oplevet. Dernæst bede om et møde med skolelederen, hvor forælderen beder om
en skriftlig begrundelse for bortvisningen og en klagevejledning. Bortvisning er en
Per Carøe, Rudersdal Kommune
tlf.: 2449 4510, e-mail: [email protected]
Henrik Christensen, Sønderborg Kommune
tlf.: 2340 8434, e-mail: [email protected]
▲ John Christiansen, Lolland Kommune
tlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected]
Jens Darket, Rudersdal Kommune
tlf.: 4021 2269, e-mail: [email protected]
Kenneth Gøeg, Horsens Kommune
tlf.: 2085 6571, e-mail: [email protected]
Charlotte Schibler Hansen, Favrskov Kommune
tlf.: 6044 8218, e-mail: [email protected]
alvorlig sanktion, der desværre bruges hyppigt.
▲ Henrik Hjorth Hansen, Tårnby Kommune
tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected]
Ved mødet med skolen kan sønnens historie sammenlignes med lærerens version af
Roar Hylleberg, Odense Kommune
tlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected]
det forløb, der har ført til bortvisning. Ikke sjældent er der stor forskel på de to versioner. Sønnens nedskrevne historie skal lægges i sagsmappen. På mødet skal det
aftales, hvordan sønnen skal tilbage i klassen, og hvad der evt. skal siges til klassen
og forældrene om sagen. Skolen må ikke lægge information om en bortvisning på
intranettet eller fortælle om den i klassen uden samtykke fra den involverede elevs
Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune
tlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected]
Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune
tlf.: 2086 9415, e-mail: [email protected]
forældre. Andet ville være brud på tavshedspligten.
Anders Høgsbro Madsen, Københavns Kommune
tlf.: 2016 7953, e-mail: [email protected]
Skolebestyrelsen bør forholde sig til bortvisninger. De kan være en indikator på
▲ Christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune
tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected]
skolens kultur og pædagogik. Bortvisninger bør evalueres af såvel skolens medarbejdere som skolebestyrelse. Skolebestyrelsens ansvar i forhold til bortvisninger ligger
i at formulere værdier og principper for skolen. Det handler om at skabe et miljø, hvor
alle elever føler sig anerkendte. Når pædagogikken alligevel ikke slår til, og en bortvisning absolut ikke kan undgås, så skal den i det mindste foregå ordentligt: forældre
skal orienteres om begrundelse og klagevejledning, og barnet skal høres om sin oplevelse og føres tilbage i klassen uden at føle sig ydmyget.
Forældrerådgivningen • www.foraeldre.org
[email protected] • tlf. 7025 2-4-6-8
Berit Nielsen, Randers Kommune
tlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected]
Per-Henry Nilsson, Københavns Kommune
tlf.: 4059 9352, e-mail: [email protected]
▲ Pia Sødequist, Greve Kommune
tlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected]
▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune
tlf.: 2374 0443, e-mail: [email protected]
▲ = medlem af forretningsudvalget
sorteret Magasinpost sMp
BøRNEpOLITISK KOmmENTaR
AF MADS HERMANSEN, PROFESSOR, DR. PÆD.
DEN NøDvENDIgE
KROpSuDfOLDELSE
Kroppen er vores ind- og udgang til verden.
Vi er nødt til at være i fysisk interaktion
Det er gennem kropslige sansninger,
med verden, før vi kan gå over til at ar-
bevægelser og aktivitet i det tidsflow, vi
bejde med den i virtuelle eller fantasimæs-
har fået stillet til rådighed i et liv, vi udvik-
sige sammenhænge. Børn skal derfor til-
ler erkendelse, følelser og sprog og forbin-
bydes vilkår i deres liv, hvor de ’mimer’
der vores liv med mening og socialt samvær.
(efterligner) dele af udfordringerne i artens
udvikling.
den har, fordi det var et godt svar på de
Vi er vores krop, og det at gå på opda-
udfordringer, arten er stødt på igennem
gelse i fantasi og virtualitet uden at fare
udviklingen.
vild i manglende skelnen mellem de to,
I den aktuelle samfundsmæssighed har
forudsætter kropslig fundering.
menneskers kolossale udviklingskraft
Da verden nu har udviklet sig, så vi kan
imidlertid givet os tilbud om så mange
sætte kroppen i parentes, må vi bevidst
hjælperedskaber (biler, computere, rulle-
fremelske situationer, hvor vi fitter kroppen.
trapper, elevatorer m.v.) at vores krop ikke
Vi kan fx gå de veje, som børn har været
behøver at blive brugt så meget. Mere og
med i udviklingen af: leg og spil. Legen (fx
mere af vores liv foregår i simuleringer
rollelegen) er børns spontane aktivitet, når
foran computerskærme, hvor kropslige
de i en ’som om situation’ vil undersøge og
bevægelser reduceres til fx betjening af en
afprøve noget af det, der sker i voksenver-
mus.
denen. Det kommer der ofte megen krops-
At det er blevet sådan, er et fremskridt,
men det åbner også for udfordringer.
lig udfoldelse ud af.
Spil som fx boldspil adskiller sig fra legen
For kroppen er stadig basis. Derfor må
ved at spillereglerne er meget stramme og
vi sørge for, at det vi laver i skolen, indret-
noget, man retter sig efter, men i spillet
tes sådan, at børnene udfordres til erken-
mimer man i vidt omfang det vi ellers gør
delses- og følelsesmæssig kropslig funde-
i samfund, nemlig forhandling, samar-
ret udvikling.
bejde og konkurrence. Den kropslige fun-
Forskningsresultaterne om sammen-
dering i spillet er en nødvendighed.
hæng mellem idræt og bevægelse og godt
I undervisning skal man, og mere end i
liv er overbevisende. Børn som deltager i
dag, gøre brug af legens og spillets krops-
idræt eller bevæger sig meget i skole og
vitaliserende potentialer, og de steder, hvor
fritidsliv, har markant bedre fagligt frem-
man ikke kan det, sørge for at bevægelse
skridt, de mobbes mindre og har større
og fysiske aktiviteter kommer til at fylde.
selvværd og selvtillid.
Hvis vi gør det, bliver undervisningen
Sådan er det, fordi børn i deres udvikling
også attraktiv for den store gruppe af især
er nødt til at gennemleve elementer af de
drenge, som næsten ikke kan være i verden,
faser, vi som art har været igennem, hvor
hvis de ikke får lov til at være det i bevæ-
kroppen var nødvendig ind- og udgang til
gelse og kropslig aktivitet. 
verden.
al Henvendelse til: [email protected] eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.
Menneskekroppen har udviklet sig, som