LANGENÆSBYGGERIET - Læssøesgades Skole

Johannesskolen, juni 2012
FORÆLDREinfo
rengøringen og i SFO’en i 34 år. Hun har ofte
været omringet af børnene som i hende – i
bedste forstand – så en rummelig bedstemor.
Det bliver en anden SFO uden Bente.
KALENDER
Juni
26/6 Translokationsfest kl. 19 for 9. klasse og
elever, som forlader skolen efter
8.klasse.
28/6 Udflugtsdag
0.-4. klasse til Hvidekilde. Alle møder
8:10 og har fri samme tid, som de plejer
på en torsdag.
5.-7. klasse cykeltur til Kongens Bøge.
Eleverne møder på skolen kl. 8:10 og
har fri kl. 13:30.
29/6 Sommerferieafslutning
Kl. 8:10 – 11:30
August
15/8 1. skoledag efter sommerferien:
1.-9. klasse: kl. 8:10 - 11:30
0. klasse: kl. 10:00 - 11:30
NYT FRA SKOLELEDEREN:
6 medarbejdere stopper
Det bliver mærkeligt. Efter 36 år som lærer
har Bolette Munch valgt at gå på efterløn.
Bolette vil blive savnet som lærer af både kolleger og børn på Johannesskolen.
Bente Kristensen bliver 65 år, og nu er det tid
til at gå på pension. Bente har været ansat i
Vi har haft 4 vikarer, der også stopper ved
dette skoleårs udgang:
Vibeke Mølhave har været vikar gennem de
seneste to år, mens hun har taget sin læreruddannelse. Vi ønsker Vibeke alt godt.
Eva Osmundsen har været ansat i dette skoleår. Vi ønsker Eva alt godt og held og lykke
med jobsøgningen som lærer.
Derudover har vi haft to helt unge medarbejdere, Mathias Hansen og Nikolaj Søndergaard. De skal videre i deres liv, og vi takker
for det år, de arbejdede på Johannesskolen.
Det unge islæt gør en forskel!
Jubilæer
I år skal vi fejre, at Karen Evald
har været ansat på skolen i 25 år.
Karen skal opleve det, som færre og færre
medarbejdere kommer til, men vi glæder os
over, at der er en grundstamme af medarbejdere, der tager det store træk på Johannesskolen.
Hanne Cæsar Torp har været ansat på skolen
i 30 år, Ulla Christensen og Jacob Bredtoft i
10 år.
Bestyrelsen
Efter 22 år i Johannesskolens bestyrelse
stopper Helge Paulsen, bestyrelsens formand
gennem mange år. Helge har ydet en enorm
indsats for skolen, og det vil vi udtrykke vores
store taknemmelighed over. Mon ikke Helge
kan overtales til at skrive en artikel i skolens
årsskrift om den udvikling, der er sket?
side 1 af 2
Johannesskolen, juni 2012
Bestyrelsen har konstitueret sig således:
Formand: Christian Rom Christensen, Hillerød
Næstformand: Carsten W. Hansen, Helsinge
Sekretær: Mette Skovbjerg, Gadevang
Byggetilsyn: Morten Rønne Nielsen, Kagerup
Kontakt til FKF: Peter E. Petersen, Hillerød
Suppleant: Michael Pedersen, Helsinge
Diverse
Vi arbejder målrettet på at få indhentet de
nødvendige tilladelser til at anlægge en pplads for enden af LMH’s mødesal.
Vi har fået nye møbler i læsesalen i hallen. De
gamle møbler, som vi havde fået, var udtjente. Vi synes, at vi har fået indrettet et lokale,
hvor eleverne helt sikkert ville kunne lide at
opholde sig. Derudover har vi fået udskiftet
hynderne på de møbler, der stod i indskolingen. Det var tiltrængt!
Vi havde en rigtig god ”sidste skoledag” for
9.- klasserne. 9.-klasseseleverne gjorde deres
til, at det blev en meget festlig dag. Der var
flødekarameller i massevis, og der blev indsamlet ikke mindre end 1,391 kg flødekaramelpapir bagefter. 3B vandt denne konkurrence. 9.-klasserne brillerede med et fint arrangement i gymnastiksalen til stor morskab
for os alle. Afslutningsvis var der en del af os,
der blev rigtig våde, da der var vandkamp på
fodboldbanen.
Sommer og sol
Vi ser frem til en lang og god
sommerferie. Hvert år undres
man, når man kommer hen i de sidste dage af
juni, at der er gået endnu et år. Det er vel også derfor, at vi i Bibelen opfordres til at holde
tal på vores dage.
Når tingene går hurtigt, er det vigtigt, at vi
indimellem giver os tid til at reflektere over
det liv, vi har fået givet. Hvordan bruger vi
det? Hvordan prioriterer vi det – i forhold til
ægtefælle og børn? Det er ikke uvæsentlige
spørgsmål i en tid, hvor der er så stort pres
på familielivet.
Med disse ord vil vi ønske jer alle en rigtig
god sommerferie med et ”på gensyn” onsdag
den 15. august.
NYT SKOLEÅR:
Skoleskemaer
Skoleskemaer for det kommende år er næsten på plads.
De uddeles til eleverne i næste uge.
SFO-tilmelding
Samtidig med skemaet får eleverne i 0.-2. kl.
et tilmeldingsskema til SFO. Dette skal udfyldes og returneres til SFO eller kontoret senest den 4. juli.
Skolekort
Bestilling af skolekort til bus/tog skal afleveres senest den 30/6. Bestillingsskema ligger
på ForældreIntra.
Skolemælk
Som tidligere år udleveres bestillingsseddel til
skolemælk første skoledag.
Skolepenge
Skolepengene reguleres pr. 1. august 2012.
Satserne fremgår af hjemmesiden og ForældreIntra.
Sommerferieafslutning
Fredag den 29. juni kl. 8:55 er der
skoleafslutning i hallen.
Eleverne skal møde kl. 8:10, og fra kl. 8:55 vil
vi gerne invitere jer, der har mulighed for det,
til at være med i hallen. Det plejer at være en
rigtig hyggelig formiddag med mange flotte
musikalske indslag. Og som sædvanlig slutter
denne afdeling med at synge ”feriesangen”
så højt, at hallens tag er ved at lette. Kl. 10:30
spiller 6. klasserne fodbold mod lærerne og
fra kl. 11 til 11:30 siger elever og lærere farvel i klasserne.
Jens Peter Rejkjær
Skoleleder
side 2 af 2