Gruppe 4 Rustfri blokke

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN
Formål
Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger. Desuden er det et formål at sikre, at
institutioner og skoler bidrager til at skabe en god og sund livsstil for børn og unge, der kan føre
frem til sunde kostvaner senere i voksenlivet.
Børns og unges gode vaner med hensyn til kost grundlægges i samarbejde mellem forældre og
medarbejdere, og den sunde livsstil skal udvikles ved at kvalificere kommunens medarbejdere til at
implementere Rødovre Kommunes retningslinjer for kost.
Baggrund
En ernæringsrigtig kost har stor betydning for folkesundheden. Kosten har betydning for barnets
trivsel og livskvalitet, og øget livskvalitet skaber større selvtillid, bedre sociale kompetencer og
glade børn. Sund kost er vigtig for barnets helbred, udvikling, indlæringsevne, koncentration og
trivsel.
Børn og unge tilbringer cirka 2/3 af deres hverdag i institutioner og skoler, og det vil sige, at de
indtager op til halvdelen af deres mad i løbet af denne tid uden for hjemmet.
(Rødovre kommunes kostpolitk)
I Børneinstitutionen Tjørneparken ønsker vi at følge fødevarestyrelsens anbefalinger samt efterleve
Rødovre kommunes kostpolitik. Vi mener det er vigtigt at vi har en klar holdning til sunde børn i
sunde kroppe.
Formålet med Tjørneparkens kostpolitik er at:


Fremme sunde madvaner i børnenes liv for at sikre deres trivsel nu og senere i livet.
Samarbejde med forældrene således at ansvaret for sund kost bliver en fælles sag.
Tjørneparkens mål er at:




Anvende mange økologiske basisvarer – eksempelvis mælke og kornprodukter
Begrænse børnenes indtagelse af sukker
Begrænse børnenes indtagelse af fedt
Sikre at børnene i institutionen får dækket deres behov for alsidig og sund ernæring, således
at de sikres en jævn forbrænding gennem hele dagen.
1




Børnene lærer om sund og usund mad, og selv kan være medvirkende til, at deres
madpakker indeholder sunde ting.
Børnene lærer at sundhed og velvære hænger sammen med frisk luft og motion
Lære børnene at sund mad ikke er kedelig
Følge Fødevarestyrelsens anbefalinger samt efterleve Rødovre kommunes kostpolitik
Generelle retningslinjer for Tjørneparken:




Vi opfordrer til, at I ikke medbringer sukkerholdige madvarer i madpakker og frugtposer
Ved fødselsdage, ferier, familieforøgelser mv. er det tilladt at dele boller og frugt ud
Tal altid med personalet, hvis I påtænker at dele ud i Tjørneparken, eller hvis I ønsker at
drøfte ideer til madpakkers/frugtposer indhold.
Vær opmærksom på at der gælder forskellige retningslinjer for afdelingerne, (se uddybning
ved afsnittet om fødselsdage)
VUGGESTUEN
MORGENMAD
Morgenmaden tilbydes mellem 7.00 -7.45. Der tilbydes et varieret udvalg af fødevarer.
Mandag
Havregrød
Tirsdag
A38 med hjemmelavet müsliblanding og ymerdrys af rugbrød.
Onsdag
Øllebrød
Torsdag
A38 med hjemmelavet müsliblanding og ymerdrys af rugbrød.
Fredag
Grovboller eller brød med hytteost eller smør
Derudover tilbydes der hver dag rugbrød/grovbrød med smør
Der tilbydes sødmælk og letmælk ved hvert måltid
FORMIDDAG
Vi vil medvirke til at børnene har overskud og energi til at være aktive dagen igennem. Derfor
tilbydes vuggestuebørnene frugt og grønt til formiddag samt lidt brød. Der serveres mælk til
formiddag.
2
FROKOST
Vuggestuebørnene spiser den mad der tilberedes i Tjørneparkens køkken af den køkkenansvarlige.
Maden er i overensstemmelse med fødevarestyrelsens anbefalinger. Vuggestuens mad og brød
indeholder ikke sukker. Dagens menu kan læses hver dag på tavlen ved køkkenet. Der serveres
vand til frokosten. Alt brød der serveres er hjemmebagt.
EFTERMIDDAG
Vuggestuebørnene får serveret brød om eftermiddagen. Desuden får børnene frugt. Frugten er
medbragt af forældrene, som opbevares i køkkenet. Der serveres mælk til eftermiddag.
FØDSELSDAGE i VUGGESTUEN
Når et barn har fødselsdag skal det naturligvis fejres. Hvis I har lyst kan I som forældre medbringe
frugt/boller til børnene. I er velkomne til at deltage i fødselsdagen sammen med jeres barn, hvis I
har lyst og tid til det. Tal altid med personalet på stuen.
Vi anbefaler sund mad. For eksempel:




Grovboller
Pizza snegle lavet på groft mel
Frugt
Frugtspyd.
I vuggestuen er det ikke tilladt at dele kage/slik ud.
Som inspiration til fødselsdage, er der udarbejdet en opskriftsmappe med nemme og sjove
muligheder. Den hænger på opslagstavlerne ved hver stue.
På hjemmesiden www.frugtfest.dk kan I finde mange forskellige opskrifter og ideer til at holde en
sund og festlig fødselsdag.
Vi ser meget gerne i taler med personalet på stuen når jeres barn har fødselsdag. Aftal med
personalet, hvornår fødselsdagen skal holdes, hvad I medbringer mv.
BØRNEHAVEN
MORGENMAD I BØRNEHAVEN
Morgenmaden tilbydes mellem 7.00 – 7.45.
Morgenmaden består af :
3





Havregryn
Rugbrød
Rosiner
Mælk
Evt. te
Af sundhedsmæssige og ernæringsmæssige årsager tilbydes der ikke sukker til morgenmaden.
FORMIDDAG
Vi vil medvirke til at børnene har overskud og energi til at være aktive dagen igennem.
Derfor har børnehavebørnene mulighed for at tage en rugbrødsmad, grovbolle eller frugt/grønt fra
deres madpakke efter behov.
FROKOST
I børnehaven spiser vi madpakker mellem kl.: 11.00 – 12.00
Madpakken er forældrenes ansvar og opgave. Den skal være pakket ind i enten en madkasse eller i
en pose med TYDELIGT navn på.
Indholdet i madpakken er vigtig for barnets trivsel og energi i løbet af dagen. Barnet har brug for et
sundt og nærende måltid for at have energi til en børnehavedag fyldt med udfordringer. Den bør
indeholde et varieret tilbud med f.eks. groft brød, kød, frugt og grønt.
Den skal derfor ikke indeholde slik og kage, der giver en ujævn forbrænding og tager pladsen op
for den gode og energiskabende mad.
Børnene må meget gerne have grøntsager skåret i skiver eller stænger med.
Vi henstiller derfor til at børnene ikke har sukkerholdige madvarer med. Det er vigtigt at alle
forældre respekterer vores anbefalinger, da det er svært for børnene, hvis nogen har sukkerholdige
madvarer. Vi tager en snak med jer, hvis vi oplever det.
TUR-MAD
Tur-madpakken skal være i papir og nem at spise, f.eks. en ”klap-sammenmad” og grønt/frugt.
Remulade/mayonnaise, makrel og fedtede salater er generelt meget svære at håndtere for børnene
og bør derfor helt undgås.
Barnet skal medbringe en vandflaske/drikkedunk med vand i. Vi frabeder os at børnene har
sukkerholdige drikke med.
Når børn har vand med i deres flaske drikker de for at slukke deres tørst. Når børn har søde drikke
med, drikker de fordi det smager godt. Dette er uhensigtsmæssigt dels fordi de søde drikker optager
plads i barnets mave for den sunde mad, samt at barnet skal tisse oftere end ellers.
4
EFTERMIDDAG – FRUGT
Vi spiser frugt i børnehaven hverdag kl.: 14.00 – 14.30
Børnene skal medbringe en pose eller bøtte med en halv skive rugbrød eller andet groft brød evt.
med smør eller pålæg samt frugt. Det er vigtigt for børnenes blodsukker, at de har brød med. Frugt
alene skaber for højt blodsukker.
Frugten skal være i en bøtte eller pose med TYDELIGT navn på
Hvis frugten er i en pose må I meget gerne binde en løs knude, således at barnet kan øve sig i selv at
binde knuden op.
Børnene må meget gerne have både frugt, grønt og nødder med. Det skal være tilgængeligt for
barnet. Det vil sige at melonen skal være skåret og appelsinen skrællet (hvis barnet ikke selv kan).
Her gælder de samme regler som ved madpakken: Ingen sukkerholdige madvarer i frugtposerne!
DRIKKELSE
Børnene har adgang til frisk vand dagen igennem. På hver stue findes kopper til børnene, som de
frit kan benytte til at hente vand på toiletterne. Når vi er på legepladsen i sommerhalvåret, sørger
personalet for at tage frisk vand med ud.
Til frokost serveres vand, skummetmælk og kærnemælk. Til frugt serveres vand.
Vi er opmærksomme på at alle børn får noget at drikke ved måltiderne.
FØDSELSDAGE I BØRNEHAVEN
Når et barn har fødselsdag skal det naturligvis fejres. De fleste børnehavebørn synes, det er
spændende at medbringe noget til deres fødselsdag, de kan dele ud til deres kammerater.
I er velkomne til at deltage i fødselsdagen sammen med jeres barn, hvis I har lyst og tid til det. Tal
altid med personalet på stuen.
Vi anbefaler sund mad. For eksempel:




Grovboller
Grove snegle
Frugt
Frugtspyd.
Hvis barnet har et stort ønske om at medbringe noget sukkerholdigt, er det tilladt at dele en lille is,
en flødebolle eller et lille stykke kage ud (kagen skal ikke være pyntet med slik).
Det er kun tilladt at medbringe én ting til uddeling i børnehaven
5
I huset er der god tradition for at nogle forældre kommer i institutionen og serverer frokost for
børnegruppen. Det er en god måde at fejre fødselsdagen på, dog skal I være opmærksomme på at
der gælder de samme retningslinjer som for uddeling. Ved frokost er det kun mad der serveres,
drikkevarer vil altid være vand eller mælk.
Vi frabeder os derfor sodavand, chips og slik..
Som inspiration til fødselsdage, er der udarbejdet en opskriftsmappe med nemme og sjove
muligheder. Den hænger på opslagstavlerne ved hver stue.
På hjemmesiden www.frugtfest.dk kan I finde mange forskellige opskrifter og ideer til at holde en
sund og festlig fødselsdag.
Hvis I som forældre er i tvivl om, hvad jeres barn skal dele ud til sin fødselsdag, er I meget
velkomne til at henvende jer til personalet.
ANDRE FESTLIGE LEJLIGHEDER
Vi oplever til tider, at børn/forældre gerne vil dele ud i Tjørneparken, ud over børnenes fødselsdage,
der tager vi selvfølgelig også udgangspunkt i et sundt måltid. Derfor er det i disse tilfælde kun
muligt at dele sunde madvarer ud, se evt. sunde forslag under fødselsdage.
TJØRNEPARKENS FESTDAGE
Fastelavn
Fejres med en hjemmebagt fastelavnsbolle pyntet med glasur. I
børnehavens tønder ligger clementiner og rosiner/frugtstænger
Gallafest (for de store)
Der serveres aftensmad, lidt chips og juice.
Skt. Hans
Saltstænger
Sommerfesten
Er arrangeret af forældre. Der er ingen retningslinjer for den medbragte
mad, men forældrene opfordres til at tænke over hvad der er
ernæringsmæssigt rimeligt og tilstræber dette. Denne dag har vi
dessertkonkurrence.
Halloween
Mad der er med til at skabe den ”uhyggelige” stemning. Ex. spagetti som
orme.
Julefest
Fejres med naturligt sødet saftevand, kaffe, the og kakao. Til julefesten
kan der serveres lidt julesmåkager, tørret frugt eller lign.
Bedsteforældredage
evt. med hjemmebagte boller – bagt af bedsteforældre
Personalet har mulighed for at bage boller med et meget begrænset indhold af sukker som en
pædagogisk aktivitet sammen med børnene. Ligeledes ved jul, kan vi bage småkager med børnene.
6
RÅD,VEJLEDNING OG INSPIRATION
På følgende hjemmesider kan I læse om, hvordan I giver jeres barn og familie gode madvaner. I kan
ligeledes finde inspiration til barnets madpakke, fødselsdag m.m.



www.altomkost.dk
www.6omdagen.dk
www.frugtfest.dk
DIVERSE
 Rosiner og abrikoser indeholder store mængder af konserveringsmiddel, hvorfor det
anbefales, at børn kun får max. 50g om ugen.
Med håb og ønske om et godt samarbejde mellem forældre og personale i Børneinstitutionen
Tjørneparken, får vi glade og sunde børn.
Kostpolitikken er udarbejdet i et samarbejde med forældrebestyrelsen (oktober 2012.)
7