1. No category

Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Fælles høringssvar fra Rundhøjskolens skolebestyrelse, SFO-forældreråd, Forældre- og
Lærerforening (FOLF), bestyrelsen for det kommunale dagtilbud, bestyrelsen for det
selvejende dagtilbud og FU-center Horsensvej:
Vi kan under ingen omstændigheder acceptere den del af det nuværende skoleforlig, som berører en
lukning af Rundhøjskolen. Der findes ingen saglige argumenter for at lukke Rundhøjskolen - hverken
skolepolitisk, socialpolitisk, integrationspolitisk eller økonomisk.
Skoleforliget er uigennemtænkt og forhastet, og vi har fundet op til flere graverende fejl i det
datamateriale, som forligsparterne har lagt til grund for deres forslag om at lukke Rundhøjskolen.
En lukning af Rundhøjskolen giver ingen driftsmæssige besparelser, når man sammenligner med de
driftsomkostninger, der er forbundet med tvangsflytning af skolens elever til andre skoler.
Tværtimod.
En tvangsflytning af Rundhøjskolens elever kræver massive anlægsinvesteringer i opførelse af nye
klasselokaler på både Viby Skole og Rosenvangskolen, udvidelser af SFO’er og en helt nødvendig
sikring af farlige skoleveje.
Forligsparterne Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre påstår, at de med forliget sparer på
mursten og ikke på indhold på de aarhusianske skoler. Samtidig mener forligsparterne, at de
tilgodeser helheden i forhold til skole og lokalsamfund.
Intet er mere forkert.
Rundhøjskolen gør alt det, visionære politikere ønsker af en skole. Forligsparterne burde være stolte
af Rundhøjskolens synlige resultater.
Rundhøjskolen er en lokalt forankret skole i god udvikling, med høj kvalitet i undervisningen, stor
forældretilfredshed, et selvfinansieret idrætsskoletiltag, der giver genlyd også uden for Aarhus, god
integration samt ekspertise i specialpædagogisk arbejde og inklusion.
Rundhøjskolen sidder for bordenden i et unikt distriktssamarbejde og har dermed en anselig del af
æren for, at Rundhøj efter en periode med uro, hærværk og kriminalitet i dag er et trygt og rart
område at bo og opholde sig i. En lukning af Rundhøjskolen vil sætte en mangeårig tværfaglig
indsats over styr og medføre anselige omkostninger til sociale følgevirkninger.

Datagrundlag
Rapporten fra Brøndum & Fliess anvender i flere tilfælde forkerte eller forældede tal for
Rundhøjskolens vedkommende. Selv med de forkerte tal optræder Rundhøjskolen ikke
blandt de seks skoler, som foreslås lukket i samtlige lukningsscenarier i rapporten.
Alligevel foreslår forligsparterne Rundhøjskolen lukket, hvilket i sig selv fortæller, hvor
tyndt skoleforligets grundlag er.
Flere elever på Rundhøjskolen end oplyst i datagrundlaget
Kommunens lukningsscenario lægger forældede elevtal til grund for beregningerne vedrørende
Rundhøjskolen, nemlig tallene fra 2010. I de faktuelle 2012-tal er elevtallet højere. Det betyder, at
tvangsflytningen af Rundhøjskolens elever bliver dyrere end beregnet af kommunen.
1
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Andel af distriktets 0. klasse-børn indskrevet på
Rundhøjskolen vs. samlet andel af distriktets børn på
Rundhøjskolen
Indskrivningspct 0. klasse
35,4%
36,2%
Samlet andel
38,2%
42,5%
27,0%
27,0%
44,3%
37,5%
43,4%
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
61,2%
2012/2013
Markant større søgning til Rundhøjskolen de sidste to år
Brøndum & Fliess-rapporten er baseret på 2010-tal og viser derfor ikke den markante stigning i
antallet af indskrevne elever de sidste to år. Til skoleåret 2012/2013 er godt 61 % af de kommende
0. klasse-børn i distriktet indskrevet på Rundhøjskolen.
Flere lokaler på Rundhøjskolen end oplyst i datagrundlaget
Efter at skolen i skoleforliget er blevet foreslået lukket, har skolebestyrelsen bedt om indsigt i de
kriterier og data, som ligger til grund for forligspartiernes beslutning. Af det materiale fremgår det,
at skoler med 30 klasseværelser eller færre, tildeles 45 minus-point ud af 100 mulige (samtlige
kriterier).
Rundhøjskolen er imidlertid blevet tildelt disse 45 minus-point til trods for, at det viser sig, at der
reelt er 31 klasseværelser, der kan betegnes som normalklasseværelser, på skolen. I den
oprindelige opgørelse er ikke medregnet tre normalklasser, der i dag anvendes som specialklasser
med opsatte skillevægge. Skillevæggene kan imidlertid uden videre fjernes, så lokalerne kan
genetableres og dermed indgå på lige fod med skolens andre normalklasser.
Antallet af klasseværelser vægter hele 45 % i grundlaget, der angiver ”lukningsegnede” skoler. Hvis
det faktuelle antal af klasseværelser var blevet brugt ved pointgivningen, ville Rundhøjskolen næppe
være blevet indstillet til lukning af forligspartierne.
Med 31 klasseværelser er Rundhøjskolens bæredygtighed blandt de 18 bedste i Aarhus, jf.
nedenstående tabel fra Brøndum & Fliess-rapporten.
2
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Skole
Rundhøjskolen
Ellekærskolen
Kolt Skole
Sødalskolen
Viby Skole
Vejlby Skole
Elev Skole
Grønløkkeskolen
Hasle Skole
Hasselager Skole
Hårup Skole
Læssøesgade Skole
Skåde Skole
Bakkegårdsskolen
Lisbjerg Skole
Samsøegades Skole
Solbjergskolen
Virupskolen
Rundhøjskolen
Lystrup Skole
Malling Skole
N.J. Fjordgades Skole
Center10
Katrinebjergskolen
…
Max.
2 spor
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
0,0
1,0
1,0
1,0
1,0
0,0
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
…
Kvotient på
max. 22
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
…
Færre elever indskrevet på
Center10 end forligsparterne
regner med
Ifølge skoleforliget forventer
forligsparterne, at der skal flyttes
313 Center10-elever fra
Frydenlundskolen til
Rundhøjskolen. Tallet er imidlertid
baseret på antal indskrevne elever i
2009. Antallet af indskrevne elever
til skolestart 2012/2013 er pr.
marts 2012 kun 231. Den lave
indskrivning sammenholdt med
placeringen af Center10 på
Rundhøjskolen vil give en risiko for
dårligere kapacitetsudnyttelse af
Rundhøjskolen end i dag.
Elevtalsudvikling
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,5
0,0
0,0
0,0
0,0
1,5
…
Distriktsbørn
1,0
1,0
0,0
1,0
0,0
1,0
0,0
0,0
1,0
0,0
0,0
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
…
Kapacitet
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
4,5
0,0
4,5
4,5
4,5
4,5
0,0
…
Socioøko.
sårbarhed
1,0
0,0
1,0
0,0
1,0
1,0
1,0
1,0
0,0
1,0
1,0
0,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
…
Point
10,0
9,0
9,0
9,0
9,0
8,5
7,5
7,5
7,5
7,5
7,5
7,5
7,0
6,5
6,5
6,5
6,5
6,5
5,5
5,5
5,5
5,5
5,5
4,5
…
Antal Center10-elever
indskrevet på Frydenlundskolen
313
276
231
203
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
Ikke nok lokaler på Rosenvangskolen og Viby Skole
Skoleforliget lægger op til klassevis flytning af Rundhøjskolens elever til blandt andet Viby Skole og
Rosenvangskolen.
Rosenvangskolen har 37 lokaler og har med det nuværende elev-/klasseantal 31 klasser, hvilket
giver 6 ledige lokaler til elever fra Rundhøjskolen.
Samme model på Viby Skole giver 7 ledige lokaler samt det nye klasselokale, som forliget lægger op
til, altså i alt 8 ledige lokaler til elever fra Rundhøjskolen.
3
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Rosenvangskolen og Viby Skole har dermed tilsammen 14 ledige klasselokaler. Rundhøjskolen har
imidlertid 18 klasser (ekskl. specialklasser og 8.-9. ESAA-klasser).
Vi konkluderer, at forligsparterne ikke kan leve op til løftet om at flytte eleverne klassevis. Eftersom
forligsparterne selv bruger begrebet fusion, forventer vi, at samtlige klasser på de tre skoler
sammensættes på ny, hvilket vi formoder vil skabe uro blandt både elever, forældre og lærere på
alle skoler.
Lokalekapacitet i forskellige områder af kommunen
I nedenstående oversigt (tal fra Brøndum & Fliess-rapporten) fremgår det, hvilke bydele der har
overkapacitet, og hvilke der har underkapacitet i forhold til klasselokaler.
Vi stiller os særdeles uforstående over for, at udnyttelsen af skolekapaciteten ikke løses lokalt i de
enkelte bydele, og at forligsparterne vil anvende Rundhøjskolens elever til at kompensere for
overkapaciteten i Viby.
Rundhøjskolen er en del af Højbjerg, som har underkapacitet, jf. nedenstående tabel fra Brøndum &
Fliess, der viser summen af ledige lokaler frem til 2020/2021 (inkl. special- og modtageklasser) i de
forskellige bydele.
Postnummer/
Bydel
Århus V
Brabrand
Risskov
Egå
Tilst
Viby J
Åbyhøj
Beder
Harlev J
Sabro
Hasselager
Malling
Trige
Tranbjerg
Mårslet
Skødstrup
Højbjerg
Hjortshøj
Solbjerg
Lystrup
Århus C

Sum af ledige
lokaler frem til
2020/2021
(inkl. special- og
modtageklasser)
32
22
18
17
17
14
7
4
4
4
3
2
1
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-8
-24
Sum af
max antal
klasser frem til
2019/2020
Antal af
skoler
Gnms. antal
klasser/
skoler
Antal
elever
Antal elever i
gnms. pr.
skole
69
63
87
93
54
122
67
29
29
27
35
28
26
57
37
46
118
49
34
77
176
4
3
3
3
2
5
2
1
1
1
2
1
1
2
1
1
4
2
1
3
7
17
21
29
31
27
24
34
29
29
27
18
28
26
29
37
46
30
25
34
26
25
1344
1302
1936
2231
1228
2518
1517
616
682
591
683
577
455
1074
835
951
2565
1104
642
1430
3207
336
434
645
744
614
504
759
616
682
591
342
577
455
537
835
951
641
552
642
477
458
Økonomi
Efter at have gennemgået økonomien i skoleforliget kan vi konstatere, at de anslåede
besparelser ved en lukning af Rundhøjskolen langt fra står mål med de driftsomkostninger og anlægsinvesteringer, der følger i kølvandet på at flytte Center10 til
Rundhøjskolen og tvangsflytte Rundhøjskolens elever til andre skoler uden for
lokalområdet.
4
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Vi forventer, at forligsparterne ligesom vi er interesserede i besparelsesløsninger, hvor færrest
mulige elever skal flytte færrest mulige kilometer til færrest mulige skoler, og som tilgodeser
helheden i forhold til skole og lokalsamfund.
Vi har derfor – med udgangspunkt i det datagrundlag, som Børn og Unge-forvaltningen, har stillet
os til rådighed, og som vi forventer, er det samme, som forligsparterne har lagt til grund for deres
forlig – regnet på alternativer, som ikke blot bevarer Rundhøjskolen, men sikrer kommunale
besparelser på samme niveau.
Besparelse (ekskl. anlægsinvest.)
Anlægsudgifter
Besparelse inkl. rentebesparelse
af anlægsinvestering
Antal flyttede elever
Antal skoler, der flyttes elever til
Antal kilometer elever flyttes
Antal Center10-skoler
Forlig
(korrigeret)
3,45 mio. kr.
*
18,59 mio. kr.
752
5
21
4
Eksempel 1A
Eksempel 1B
Eksempel 2
3,47 mio. kr.
1,895 mio. kr.
2,73 mio. kr.
1,895 mio. kr.
3,56 mio. kr.
0 kr.
4,31 mio. kr.
3,57 mio. kr.
4,39 mio.kr.
313
1
10,2
4
313
1
10,2
4
313
2
5,8
4
*)
Rosenvangskolen: 1 fysiklokale a 1.895.000 kr.
Vestergårdsskolen: 1 fysiklokale a 1.895.000 kr.
Rundhøjskolen: 1 fysiklokale a 1.895.000 kr.
Viby Skole: 1 klasselokale a 1.700.000 kr.
Viby Skole: 1 SFO-lokale a 1.700.000 kr.
Cykelsti 2.850 meter i alt 11.400.000 kr.
Forlig: Rundhøjskolen lukkes, og Center10 flyttes fra Frydenlundskolen til Rundhøjskolen
Eksempel 1A: Rundhøjskolen bevares, og 313 Center10-elever flyttes fra Frydenlundskolen til en af
de 10 skoler, der har ledig kapacitet – i dette eksempel Søndervangskolen. I dette eksempel
opereres med fælles ledelse for 0.-9. klasse og Center10.
Eksempel 1B: Rundhøjskolen bevares, og 313 Center10-elever flyttes fra Frydenlundskolen til en af
de 10 skoler, der har ledig kapacitet – i dette eksempel Søndervangskolen. I dette eksempel foreslås
separat Center10-ledelse.
Eksempel 2: Rundhøjskolen bevares, og 313 Center10-elever fra Frydenlundskolen fordeles som
eksempel på Møllevangskolen og Tovshøjskolen
I det følgende gennemgår vi økonomien i det nuværende forlig og i de opstillede eksempler.
Forliget
Rundhøjskolen lukkes, og Center10 flyttes fra Frydenlundskolen til Rundhøjskolen
Ud af de 11,80 mio. kr., som kommunen vil spare på skolelukninger og sammenlægninger, findes de
3,85 mio. kr. ved den manøvre, der flytter Center10 fra Frydenlund til Rundhøjskolen og
tvangsflytter skolens 0.-9. klasser til andre skoler. Men kommunens tal tager udgangspunkt i gamle
elevtal fra 2011, mens vores beregninger er baseret på Rundhøjskolens faktiske elevtal fra 2012. De
korrigerede tal viser, at den reelle del af den samlede besparelse derfor ikke er 3,85 mio. kr., som
kommunen anslår, men 3,45 mio. kr.
5
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Forliget
-4.415.658
-5.960.000
5.550.000
404.241
29.625
399.618
0
138.000
3.854.174
Lukning af Center10 (Frydenlund)
Lukning af Rundhøjskolen
Nyt Center10 på Rundhøjskolen
Rundhøj-elever til Viby Skole (drift osv.)
Rundhøj-elever til Vestergårdsskolen (drift osv.)
Rundhøj-elever til Rosenvangskolen (drift osv.)
Rundhøj-elever til Åby Skole (specialklasser)
Udgifter til busning af Rundhøj-elever
Samlet årlig besparelse for kommunen
Korrigeret
-4.415.658
-5.960.000
5.550.000
495.928
29.625
486.685
213.747
150.480
3.449.193
Note
1
2
3
4
Noter:
1) Kommunen regner med at flytte 151 elever fra Rundhøjskolen til Viby Skole, men det faktiske tal er 171
elever, og derfor bliver den reelle udgift tilsvarende større.
2) Kommunen regner med at flytte 151 elever fra Rundhøjskolen til Rosenvangskolen, men det faktiske tal er
171 elever, og derfor bliver den reelle udgift tilsvarende større.
3) Kommunen medregner ikke omkostningerne ved at flytte 20 elever fra Rundhøjskolens specialklasse og 34
elever fra Viby Skoles specialklasse til Åby Skole. Vi anslår en årlig merudgift på 213.747 kr. Ekstra
ledelsesomkostning svarende til 54 elever a 1.471 kr., samt forøgede omkostninger til bygningsdrift (faktor
3 ift. en almindelig elev), specialklasseeleverne medgår på samme niveau som almindelige elever på
energiomkostninger.
4) Kommunen regner med, at 69 elever fra Rundhøjskolen (22 procent) fremover skal med bus ud fra
forestillingen om, at 2 x 151 elever skal til Rosenvang og Viby; men da de faktiske tal bliver 2 x 171 elever,
bliver den reelle merudgift til bus tilsvarende: 150.480 kr.
Eksempel 1
Eksempel 1A:
Rundhøjskolen bevares, mens 313 Center10-elever flyttes til en anden skole – med fælles
ledelse med 0.-9. klasse
Der er mange skoler, der kan bruges som nyt Center10 – hele 10 skoler i Aarhus har over 300
ledige elevpladser. I dette eksempel foreslår vi Søndervangskolen som det nye Center10, mens
Rundhøjskolen bevares. Yderligere eksempler vedlagt i bilaget.
Ved denne model sparer Aarhus Kommune millioner af kroner på udgifter til nye skoleveje, der skal
anlægges, hvis Center10 placeres på Rundhøjskolen, og skolens 0.-9. klasser tvangsflyttes til andre
skoler.
Kommunen sparer yderligere millioner af kroner på anlægsudgifter til nye klasselokaler på Viby
Skole og Rosenvangskolen, der også bliver nødvendige, hvis Rundhøjskolen lukkes.
Lukning af Center10 (Frydenlund)
Nyt Center10 på Søndervangskolen, bygn.drift og energi
Nyt Center10 på Søndervangskolen, ledelse
Samlet årlig besparelse for kommunen
Rentebesparelse af anlægsinvestering
Besparelse inkl. rentebesparelse
Kroner
-4.415.658
484.948
460.423
-3.470.287
-836.550
-4.306.837
Note
5
6
7
Noter:
5) Ingen kender udgifterne ved at placere størstedelen af Center10 på Søndervangskolen, som ellers skulle
have været på Rundhøjskolen, men vi kan anslå dem ud fra kommunens egne tal. Vi antager her, at
Rundhøjskolens 10. klasser bliver på Rundhøj, og at det er Frydenlundskolens 313 10. klasses-elever fra det
nuværende Center10, der flyttes. Jævnfør Brøndum & Fliess kan bygningsdrift, rengøring og energi ved en
6
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
flytning højst udgøre 110 procent af det eksisterende driftsbudget på skolen, og denne forudsætning lægger
vi derfor også til grund for flytningen af Center10 til Søndervang, når vi udregner merudgifterne til rengøring
og bygningsdrift i forhold til skolens eksisterende budget.
6) Vi anslår, at merudgifterne til ledelsen på Søndervang med et nyt Center10 svarer til 1.471 kr. pr. elev.
7) Rentebesparelse opgøres som 4,5 % af anlægsudgiften relateret til Rundhøjskolen (lokaler+skolevej)
18.590.000
Eksempel 1B:
Rundhøjskolen bevares, mens 313 Center10-elever flyttes til en anden skole – med
separat Center10-ledelse, dog fælles administrativ ledelse med 0.-9. klasse
Eksempel 1B bygger på samme antagelser som eksempel 1A, dog antages en separat Center10ledelse.
Lukning af Center10 (Frydenlund)
Nyt Center10 på Søndervangskolen, bygn.drift og energi
Nyt Center10 på Søndervangskolen, ledelse
Samlet årlig besparelse for kommunen
Rentebesparelse af anlægsinvestering
Besparelse inkl. rentebesparelse
Kroner
-4.415.658
484.948
1.200.100
-2.730.610
-836.550
-3.567.160
Note
5
8
7
Note:
8) Der fastholdes separat Center10-ledelse i eksempel 1B, således medgår der 1 skoleleder (664.841 kr.) og 1
pædagogisk leder (535.259 kr.) til satser jf. Brøndum & Fliess. Der antages fælles administrativ ledelse med
0.-9. klasse på lokationen.
7
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Søndervangskolen ligger få hundrede meter fra Viby Gymnasium og inden for kort afstand af Aarhus
Tech og Århus Købmandsskole. Søndervangskolen ligger midt i mellem to af byens indfaldsveje,
Skanderborgvej og Christian X's Vej. Skolen betjenes af to buslinjer, der kører til Viby Torv, hvor der
er forbindelse til resten af byen. Derudover ligger Rosenhøj Station få hundrede meter fra skolen,
hvor Odderbanen kører til Aarhus Hovedbanegård på 10 min. Buslinjerne 20, 1a og 202 har
stoppesteder tæt ved skolen.
Eksempel 2
Rundhøjskolen bevares, og 313 Center10-elever fordeles på Møllevangskolen og
Tovshøjskolen
I stedet for at placere de 313 ekstra 10.-klasseelever på ét nyt Center10 på Rundhøjskolen, bevares
Rundhøjskolen i dette scenario, og de 313 elever fra 10. klasserne på Frydenlund placeres på to
Centre10 i kommunen:
 87 elever på Møllevangskolen (hvor der ifølge kommunen i forvejen skal placeres 113 10.-klasses
elever fremover) og
 226 elever på Tovshøjskolen (men der er også andre kombinationsmuligheder).
8
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
.
Lukning af Center10 (Frydenlund)
Nyt Center10 på Møllevangskolen (87 elever), administration
Nyt Center10 på Møllevangskolen (87 elever), drift, vand, varme, el
Nyt Center10 på Tovshøjskolen (226 elever), administration
Nyt Center10 på Tovshøjskolen (226 elever), drift, vand, varme, el
Samlet årlig besparelse for kommunen
Rentebesparelse af anlægsinvestering
Besparelse inkl. rentebesparelse
Kroner
-4.415.658
127.977
110.098
332.446
286.003
-3.559.134
-836.550
-4.395.684
Note
9
10
11
12
7
Noter:
9) Vi foreslår som nævnt 87 ekstra 10. klasse-elever på Møllevangskolen (hvor der i alt er 394 elever i
forvejen). Aarhus Kommune tilfører 1.471 kr. pr. elev i ekstra administrationsomkostninger, når der er
over 300 elever på en skole, så yderligere 87 Center10-elever på Møllevang giver en merudgift på 127.977
kr.
10) Merudgiften til drift osv. ved at flytte en del af Center10 til Møllevangskolen beløber sig til 110.098 kr.
11) Vi anslår, at merudgifterne til ledelsen på Tovshøjskolen svarer til merudgifterne på Møllevangskolen pr.
elev, hvilket for 226 elever beløber sig til 332.446 kr.
12) Vi anslår, at merudgifterne til drift osv. pr. elev svarer til merudgifterne hertil på Møllevangskolen, hvilket
for 226 elever beløber sig til 286.003 kr.
Møllevangskolen ligger centralt i forhold til flere af byens uddannelsesinstitutioner, herunder Viby
Amtsgymnasium. Skolen ligger ca. 2 km fra Aarhus centrum ved Vestre Ringgade med flere
busforbindelser til resten af byen.
9
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Tovshøjskolen ligger tæt ved Ringvejen mellem indfaldsvejene Viborgvej og Silkeborgvej. Skolen
har én busforbindelse til Aarhus C tæt ved skolen, samt én på Ringvejen, der giver adgang til
busforbindelserne på hhv. Silkeborgvej og Viborgvej. Tovshøjskolen ligger få km fra Møllevangskolen
og Viby Amtsgymnasium.

Sikring af skoleveje
De ændrede skoleveje, som Rundhøjskolens elever vil blive tvunget ud på ved en lukning
af skolen, er farlige. Vi finder det problematisk, at der i forliget ikke indgår midler til den
påkrævede sikring af skolevejene – udgifter, der beløber sig til 11,4 mio. kr. eksklusive de
nødvendige ekspropriationer.
I skoleforliget er der afsat 0,5 mio. kr. til opdatering af den nyligt gennemførte skolevejsanalyse for
derved at tage højde for de ændrede og farlige skoleveje, som Rundhøjskolens elever vil blive
tvunget ud på ved en lukning af skolen.
Vi hæfter os ved, at de nødvendige udgifter til selve sikringen af skolevejen ikke direkte indgår i
selve forliget. Det giver anledning til bekymringer for, at skolevejsanalysen ikke fører til rettidig
sikring af vores børns skolevej, for en manglende indsigt i de utilsigtede følgevirkninger samt for at
ikke nok så mange analyser og projekter vil kunne løse de grundlæggende problemer.
10
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Aarhus Kommune gennemførte i 2011 en skolevejsanalyse for skoledistrikterne. I ingen af
analyserne blev der peget på eller beregnet for farlige strækninger på tværs af skoledistriktsgrænserne.
Herunder ses de forventede nye skoleveje, som de fleste vil skulle benytte for at gå eller cykle i
skole. De røde strækninger og krydsninger er de mest problematiske. Trafiktallene er angivet på
kortet.
De forventede nye skoleveje, som de fleste vil skulle benytte for at gå eller cykle i skole. De
røde strækninger og krydsninger er de mest problematiske. Trafiktallene er angivet på kortet.
11
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Holme Ringvej
Skolevejen ad Holme Ringvej er meget trafikeret og er karakteriseret ved høj hastighed, ofte
hasarderet kørsel, dårlige oversigtsforhold, hyppige farlige situationer ved sideveje, en smal vejbane
og ingen cykelsti.
Morgentrafik på Holme Ringvej
Holme Møllevej
Skolevejen ad Holme Møllevej er meget trafikeret og karakteriseret ved dårlige oversigtsforhold,
smal vejbane og ingen cykelsti.
Morgentrafik på Holme Møllevej
12
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Fredensvang Runddel
Rundkørsler er de farligste steder for en cyklist, og mange til- og frakørsler øger risikoen.
Rundkørslen ved Fredensvang Runddel har seks til- og frakørsler og er meget trafikeret i
myldretiden.
Morgentrafik i Fredensvang Runddel
13
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Anslåede udgifter til sikring af skolevejene til Rosenvangskolen og Viby Skole anslås at
koste mindst 11,4 mio. kr. i anlægsudgifter. Hertil kommer nødvendig ekspropriation.
En sikring af skolevejene til Rosenvangskolen og Viby Skole med nye cykelstier forventes at koste
mindst 11,4 mio. kr. i anlægsudgifter, når man anvender kommunens eget nøgletal på 4.000 kr. pr.
meter cykelsti. Heraf er de 2,5 mio. kr. ekstra udgifter i forhold til den oprindelige skolevejsanalyse.
Dertil kommer udgifter til nødvendige ekspropriationer for overhovedet at skabe plads til nye
cykelstier på nogle af strækningerne og andre tiltag såsom nødvendig sikring af overgange på Chr.
X's Vej og Jyllands Allé samt øgede årlige udgifter til buskørsel.
Aarhus Kommune har allerede peget på skolevejsprojekter for i alt 238 mio. kr., men bruger p.t.
årligt kun cirka. 10-15 mio. kr. Der kan altså gå op til 16 år, før end de planlagte forbedringer er
gennemført.
Begrænsede busforbindelser til Viby Skole
Børnene skal ved en lukning af Rundhøjskolen og en tvangsflytning til blandt andre Rosenvangskolen og Viby Skole krydse to større indfaldsveje, hvor hastighedsgrænsen er 60 km/t.
I kommunens skolevejsanalyse står der tydeligt, at børn fra 0.-6. klasse ikke bør krydse
overordnede veje med en skiltet hastighedsgrænse på over 50 km/t, med mindre der etableres
broer eller skolepatruljer. Alligevel budgetterer forligsparterne med, at kun eleverne i 0.-1. klasse
skal tage bussen.
Ingen af de eksisterende busruter kører til Viby Skoles distrikt i dag. Bedste alternativ er linjerne 16
og 20, som kører fra hhv. Chr. X’s vej og Holme Møllevej, og som begge følges mod nord videre ad
Chr. X’s Vej, hvorfra man så skal gå den sidste kilometer til Viby Skole.
14
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Linjerne 16 og 20 kører kun med halvtimes drift, hvilket betyder, at cirka 35 % af eleverne skal
fordeles på to busser hver morgen, heraf nok flest på rute 16.
Dertil kommer, at man ved busstoppestederne skal krydse befærdede veje med dårlige
oversigtsforhold.
I det indgåede skoleforlig er familierne i Rundhøj-bebyggelsen endnu ikke blevet fordelt på skolerne.
Eleverne herfra har hidtil haft en sikker og kort skolevej, de selv kunne gå, men skal nu for de
flestes vedkommende til at tage bussen, cykle eller gå.
Forældrene til elever i 0.-1. klasse skal ydermere til at følge deres børn i skole, da de ikke kan
forventes at kunne tage bussen selv. Det er vores forventning, at de familier som har råd, i langt
større udstrækning end hidtil vil vælge at køre deres børn i skole i bil, med de trafikale udfordringer
det vil give, særligt ved Viby Skole.
Omvendt vil de mange sårbare familier i Rundhøj-bebyggelsen risikere, at deres børn ikke får den
nødvendige støtte til at blive fulgt sikkert i skole, med risiko for øget fravær og sociale følgevirkninger for Rundhøj-bebyggelsen. Det bekræftes i øvrigt af strukturanalysens bilagsrapport, del 1
(side 90), ifølge hvilken 37 % af skoledistriktets nuværende førskolebørn (0-5 år) kommer fra
Rundhøj-bebyggelsen, og hvor det bliver vurderet, at de ikke kan flyttes til et andet distrikt.

Sociale forhold
Lokalområdets sammenhængskraft vil lide ubodelig skade ved en lukning af
Rundhøjskolen. Skolen er en samlende kraft for mange i området og trækker det store læs
i et unikt distriktssamarbejde, som har bidraget til at øge integrationen, mindske
hærværk og kriminalitet og genskabe tryghed og trivsel i hele området.
Rundhøj er et af de områder i byen, som Det Boligsociale Fællessekretariat har udpeget som særligt
belastede områder eller i risiko for at blive det. Derfor bliver der via et tværfagligt samarbejde gjort
en stor indsats for at holde hånden under området.
Indsatsen lykkes: Tilbage i 1980’erne var Rundhøj plaget af bandekriminalitet og social uro. I dag er
omfanget af kriminalitet og hærværk kraftigt reducert, og beboerne er trygge og glade for at bo i
kvarteret.
Unikt distriktssamarbejde
Årsagen skal især findes i et unikt distriktssamarbejde mellem Rundhøjskolen, socialforvaltningen,
det selvejende dagtilbud, det kommunale dagtilbud, SFO, fritids- og ungdomsklub, Byggeren,
sundhedsplejersker, det boligsociale arbejde, frivillige fra Røde Kors, afdelingsbestyrelser,
varmemestre og gartnere fra Rundhøj-bebyggelsen.
Skolen er omdrejningspunktet i distriktssamarbejdet
Rundhøjskolen sidder for bordenden og er omdrejningspunkt i distriktssamarbejdet, som har fokus
på alle - både de ressourcestærke og de mindre ressourcestærke. For alle børn og unge mellem 0 og
18 år er der en rød pædagogisk tråd gennem barndommen og ungdomsårene. Det handler om, at
de skal ende op med at have et højt selvværd og ressourcer nok til, at de bliver stærke og bevidste
borgere, der kan deltage aktivt i samfundet og frit vælge mellem alle de uddannelses- og
jobmuligheder, der findes.
15
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Distriktssamarbejdet omfatter blandt andet lektiehjælp, morgenmad til børn og unge,
morgenvækning, drengeklubber, pigeklubber, sprogstøtte til tokulturelle forældre, lokaler for
mødregrupper, projekt Unge mødre osv. Rundhøjskolen har en central rolle i disse tiltag.
En rapport om boligsociale lektiecafeer udgivet af Center for Boligsocial Udvikling i maj 2012
konkluderer, at børn og unge i udsatte områder har særligt behov for hjælp og støtte i folkeskolen,
da de har et væsentligt lavere karaktergennemsnit end børn og unge på landsplan. Tendensen
fortsætter også efter folkeskolen, idet en tredjedel af eleverne fra udsatte områder tre år efter
grundskolen ikke har fuldført og ikke er i gang med en uddannelse.
Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, viser, at de boligsociale lektiecaféers indsats
handler om mere end blot den faglige hjælp til lektier. Interviews med de forskellige aktører
afslører, at det i høj grad handler om at skabe en positiv spiral, hvor børnene og de unge får styrket
deres faglige selvtillid, og gennem succesoplevelser får lyst til at lære mere. Langt størstedelen af
eleverne vægter lektielæsningen højt, men samtidig svarer cirka 50 % af de adspurgte elever i
spørgeskemaundersøgelsen, at de også kommer, fordi ”det er hyggeligt” og fordi de ”kan lide de
voksne i lektiecaféen”.
Rapporten peger på, at det sociale aspekt af indsatserne er særlig vigtigt i udsatte boligområder, da
mange børn og unge i disse områder har særlige behov, som netop de boligsociale lektiecaféer kan
være med til at imødekomme.
Derudover peger rapporten på, at den lokale beliggenhed er en stor styrke for de boligsociale
lektiecaféer. Mange af indsatserne ligger i det lokale beboerhus og opnår dermed en naturlig
kontaktflade med mange beboere i boligområdet. Det fjerner en væsentlig barriere i forhold til at
tiltrække børn og unge, som normalt er vanskelige at nå ud til. Samtidig betyder den uformelle
organisationsform og fraværet af myndighedsfunktion, at mange forældre føler sig trygge og derfor
sender deres børn hen i den boligsociale lektiecafé.
Netop lejlighedsprojektet, som er en del af det boligsociale arbejde i Rundhøj og også en del af
Rundhøjskolens distriktssamarbejde, bærer sin del af æren for integrationen og trivslen i området.
Skolen holder sammen på området
Skolen ligger midt i distriktet, lige op ad Rundhøj-bebyggelsen, som består af 400 ejerlejligheder og
399 almene boliger, og har en samlende funktion i området, der ud over Rundhøj-bebyggelsen
består af en boligmasse med en del villakvarterer.
En lukning af Rundhøjskolen og den deraf følgende spredning af områdets børn og unge vil skade
fællesskabet i lokalområdet. En lokal velfungerende folkeskole er af afgørende betydning for
området. Det er her vores børn leger og bruger deres fritid – oftest sammen med deres skolekammerater, på tværs af nationaliteter og indkomstniveauer. Netop skolen er årsagen til, at der er
høj integration mellem befolkningen i villakvarterer og ejerlejligheder samt lejligheder i boligforeningsbyggeri.
En lukning af Rundhøjskolen vil særligt ramme de svagest stillede børn i distriktet. Disse børn
risikerer ikke at få den nødvendige støtte til at blive fulgt sikkert i skole, med risiko for øget fravær
og sociale følgevirkninger for Rundhøj-bebyggelsen.
Samtidig spænder en lukning af Rundhøjskolen ben for den succes, som Rundhøjskolen i
samarbejde med det boligsociale arbejde har med at servere morgenmad for og smøre madpakker
til børn og unge i Rundhøj-bebyggelsen, der desværre ikke altid får disse måltider hjemmefra.
16
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen

Succes med idrætsskole, trivsel og læring
Skolens ledelse, lærere og pædagoger og forældre, der ønsker en stærk og rummelig
folkeskole i lokalområdet, har i fællesskab kæmpet for at gøre Rundhøjskolen til en
succes og et aktiv for området. Det er lykkes. Rundhøjskolen oplever i disse år markant
større søgning til 0. klasserne.
Rundhøjskolen har tidligere været belastet af et mindre godt omdømme, blandt andet på grund af
bandekriminaliteten i området i 1980’erne, men efter års ekstra intensivt arbejde med at mane
onde, sejlivede rygter i jorden og udvikle såvel skole som pasningstilbud er skolen blevet en skole,
man vælger til og ikke fra.
Til skoleåret 2012/2013 er 61 % af skoledistriktets børn indskrevet til skolestart i 0. klasse på
Rundhøjskolen. Andelen ventes at stige yderligere de kommende år, eftersom de væsentligste
årsager til ”fravalg” er søskende på andre skoler (da skolen for nogle år tilbage oftere blev fravalgt)
og privatskoler (i en vis grad også relateret til søskendeforhold). Dermed vil Rundhøjskolen kunne
leve op til byrådets ønske om bæredygtige tresporede skoler, og andelen af distriktsbørn i alle aldre,
der går på Rundhøjskolen, vil stige.
Kvalitet i undervisningen
Skolebestyrelse, Forældre- og Lærerforeningen (FOLF), SFO-forældreråd, klasseråd, forældre,
lærere, pædagoger og ledelse har i fællesskab gjort Rundhøjskolen til en skole karakteriseret ved
høj kvalitet i undervisningen og høj forældretilfredshed.
Rundhøjskolen arbejder indgående og løbende med at styrke de faglige aktiviteter. Professor i
specialpædagogik Niels Egelund har siden 2003 været Rundhøjskolens ’kritiske ven’ og givet
værdifulde input med blandt andet struktur på undervisningen og ro i klasserne som resultat.
60 minutters lektioner
Rundhøjskolen har i mange år praktiseret lektioner a 60 minutter med henblik på at opnå mere
effektiv undervisning. Samtidig ligger antallet af skolens undervisningstimer pænt over
Undervisningsministeriets vejledende timetal.
Høj forældretilfredshed og -engagement
Rundhøjskolen nyder godt af et stort forældreengagement, og forældrene udtrykker stor tilfredshed
med skolens indsats. Forældretilfredsheden er ifølge Aarhus Kommunes egen kvalitetsrapport steget
markant fra 2009 til 2011. Mens 68,3 % i 2009 var tilfredse eller meget tilfredse med skolens
indsats, var andelen i 2011 steget til 79,9 %.
Forældreengagementet ses i tilslutning til forældreråd, skolebestyrelse samt Forældre- og
Lærerforeningen (FOLF). Forældrene bakker samtidig op om skolens arrangementer, for eksempel
idrætsdagen som holdes en lørdag.
60 minutters idræt og bevægelse hver dag
Rundhøjskolen har i to år været en idrætsskole, hvor hver elev hver dag har en klokketimes
idræt/bevægelse på skoleskemaet – med bedre koncentration og øget indlæring til følge. Efter
indførelsen er elevernes kondition og BMI forbedret, og fraværet er faldet 41 %.
Idrætsskoletiltag har sat Aarhus på Danmarkskortet
Idrætsskole-tiltaget har givet genlyd – også uden for kommunen. Forligsparterne i Aarhus ønsker
innovative skoler – nu vil de lukke en skole, der har vist resten af Aarhus og Danmark, hvordan man
kan sætte handling bag fine ord om idræt og bevægelse for alle skoleelever.
17
Høringssvar vedrørende Rundhøjskolen
Rundt omkring i landets kommuner bliver der brugt rigtig mange ekstra millioner kroner på
idrætsskoler. Rundhøjskolen har fundet midler til at skabe en idrætsskole inden for eget budget –
uden at skære i undervisningstimer! Netop af denne grund vandt Rundhøjskolen en pris for bedste
sundhedstiltag i Danmark, kåret af Rockwool Fonden og Sundskolenettet.
Rundhøjskolen har de bedste faciliteter til at videreføre en idrætsskole
Forligspartierne mener, at Rundhøjskolens idrætsskolekoncept kan videreføres på de fusionerede
skoler, men hverken Viby Skole eller Rosenvangskolen har samme gode idrætsfaciliteter som
Rundhøjskolen. Rundhøjskolen har egen idrætshal, idrætssal, store udendørsarealer, og senest har
skolen fået en idrætsrambla, der gør det muligt at have idræt og bevægelse i skolegården i al slags
vejr.
--
Vi forventer som forældre, borgere, vælgere og skatteydere, at forligspartierne indser, at de sociale
og økonomiske omkostninger forbundet med en lukning af Rundhøjskolen er for store set i forhold til
den forventede besparelse, og at de derfor tager forslaget af bordet og i fællesskab med en bredere
kreds i byrådet revurderer forliget og bevarer Rundhøjskolen.
Højbjerg, juni 2012
Morten L. Pedersen
Skolebestyrelsesformand
Lisbeth Koed Doktor
SFO-forældrerådsformand
Mikkel Hansen
Bestyrelsesformand for Forældre- og Lærerforeningen (FOLF) ved Rundhøjskolen
Morten Grantzau
Bestyrelsesformand for det kommunale dagtilbud
Dorthe Daugaard Sørensen
Bestyrelsesformand for det selvejende dagtilbud
Lone Jensen
Bestyrelsesformand for FU-center Horsensvej
18
Revideret fakta-notat fra Forældregruppen på Rundhøjskolen, den 12. juni 2012
FAKTA: Det er alt for dyrt og helt forkert at lukke Rundhøjskolen
En samling af nogle af de mange fakta, der taler imod politikernes forslag om at lukke
Rundhøjskolen. Forældregruppen har efter møde med Forvaltningen dels præciseret
egne beregninger, dels fundet flere udgifter og besparelser, der er vigtige for en
tilbundsgående analyse af konsekvenserne af skoleforliget og alternativerne ...
1. FAKTUM: Lukning af Rundhøjskolen koster 7,2 mio. kr. til nye skolelokaler
I forligsteksten, der præsenterer lukningen af Rundhøjskolen, bemærkes det, at aftalen kun vil
betyde »en mindre udbygning på Viby Skole«. Det er helt forkert. Tvangsflytningen af
Rundhøjskolens 0.-9. klasser betyder tværtimod markante merudgifter til to nye fysiklokaler
(på Rosenvangskolen og Vestergårdskolen), der koster 1.895.000 kr. pr. stk. Dertil kommer et
nyt klasselokale på Viby Skole til 1.700.000 kr. og et nyt SFO-lokale på Viby Skole til
1.700.000 kr. (jf. Bilag 6: Anlægsudgifter for berørte skoler), i alt 7.190.000 kr., der kun skal
bruges ved en tvangsflytning af elever fra Rundhøjskolen. Millioner spares, hvis Rundhøjskolen
bevares som i dag!
2. FAKTUM: Lukning af Rundhøjskolen nødvendiggør nye skoleveje til 11,4 mio. kr.
Skoleforliget finder ikke midlerne til nye skoleveje, selv om en tvangsflytning af eleverne på
Rundhøjskolen nødvendiggør sikring af nye og eksisterende skoleveje for minimum 11.400.000
kr. (beregnet ud fra meter-prisen på 4.000 kr. og 5.000 kr. i Skolevejsanalyse for hhv. Viby
Skole og Rundhøjskolen). Dertil kommer udgifterne til nødvendige ekspropriationer og sikring
af overgange på Chr. X's Vej og Jyllands Allé, fordi krydsningen af disse veje ikke kan
anbefales for 0.-6. klasse, medmindre der etableres broer eller skolepatruljer (jf. kommunens
Skolevejsanalyse). Millioner spares, hvis Rundhøjskolen bevares som i dag!
3. FAKTUM: Idrætsskole-koncept forbedrer læring og nedbringer sygefravær drastisk
Sygefraværet på Rundhøjskolen er faldet med 41 procent fra 2009 til 2011 som følge af
omlægningen til idrætsskole – en omlægning der er fuldt finansieret uden én ekstra krone fra
kommunen. Det er dokumenteret i forskningen, at der er en sammenhæng mellem fysisk
aktivitet og læring, uanset alder. Fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der fremmer
hjernens udvikling gennem læring og erfaring og forbedrer problemløsning og logisk tækning,
sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, opmærksomhed og selvopfattelse (kilde: Fysisk
aktivitet og læring, en konsensuskonference, Kunststyrelsen 2011). Ved en lukning af
Rundhøjskolen tabes alle disse kvaliteter på gulvet!
4. FAKTUM: Center 10 kritiserer flytning til Rundhøjskolen
Skoleforliget vil lukke Rundhøjskolen og i stedet skabe tre tiendeklassescentre, hvoraf
Rundhøjskolens lukning skal skaffe plads til det største center. Men der er 10 skoler i Aarhus
Kommune, som kan huse Center 10, idet de har over 300 tomme elevstole. Og som følge af
lang transporttid og kun én busrute (2A) er placeringen på Rundhøjskolen slet ikke optimal i
forhold til at tiltrække 10. klasseselever i kommunen. Center 10 peger selv på en placering i
midtbyen med tæt adgang til bus og tog, og bestyrelsesmedlem Elsebeth Pii Svane frygter, at
mange elever simpelthen vil fravælge centeret ved en placering i Rundhøj (jf. Århus
Stiftstidende, 10.6.2012). Derved skrider forudsætningerne for Center 10 på Rundhøjskolen!
5. FAKTUM: Placering af Center 10 uden for Rundhøjskolen med samme besparelse
Hvis Center 10 flyttes til en af de ti skoler, der i forvejen har tilstrækkelig overkapacitet, vil
kommunen fortsat kunne finde en besparelse på samme niveau, som skoleforliget opnår, selv
om Rundhøjskolen bevares intakt. I det følgende ser vi på beregningerne – først en korrektion
af kommunens tal (a), dernæst et eksempel på en alternativ model (b):
a) Korrektioner til beregningerne bag skoleforliget
I Forældregruppen tager vi udgangspunkt i de nyeste elevtal fra Rundhøjskolen, derfor er der
en forskel på beregningerne af udgifterne til at flytte eleverne til andre skoler. Skoleforliget
overvurderer den årlige besparelse ved en lukning af Rundhøjskolen med ca. 400.000 kr.:
KOMMUNENS TAL
FORÆLDREGRUPPENS TAL
Lukning af Center10 (Frydenlund)
- 4.415.658
- 4.415.658
Lukning af Rundhøjskolen
- 5.960.000
- 5.960.000
5.550.000
5.550.000
404.241
495.928
Rundhøj-elever til Vestergårdskolen (drift osv.)
29.625
29.625
Rundhøj-elever til Rosenvangskolen (drift osv.)
399.618
486.685
(*2)
0
213.747
(*3)
138.000
150.480
(*4)
Nyt Center10 på Rundhøjskolen
Rundhøj-elever til Viby Skole (drift osv.)
Rundhøj-elever til Åby Skole (drift osv.)
Udgifter til Rundhøj-elever med bus
Samlet årlig besparelse for kommunen
3.854.174
(*1)
3.449.193
b) Forældregruppens alternativ: Rundhøjskolen bevares, Center 10 flyttes til en anden skole
Der er andre skoler, der kan bruges som nyt Center10 – ti skoler i Aarhus Kommune har over
300 ledige elevpladser. Dertil kommer, at en lukning af Rundhøjskolen medfører
anlægsudgifter i form af nye skoleveje til 11.400.000 kr. samt anlægsudgifter til nye lokaler på
Rosenvangskolen, Vestergårdskolen, og Viby Skole, der samlet beløber sig til 7.190.000 kr. (jf.
pkt. 1 i dette notat). En lukning af Rundhøjskolen medfører således ekstra éngangsudgifter på
i alt 18.590.000 kr., der imidlertid pga. den lange rente på 4,5 procent (som man arbejder
med i Aarhus Kommune for budgetåret 2013) også kan opføres som et årligt rentetab, som
skoleforliget ikke medregner. Pointen er, at besparelsen ved at bevare Rundhøjskolen, som
den er, og i stedet flytte Center 10 til (f.eks.) Søndervang Skole er på samme niveau som
forligets besparelse – i vore beregninger endog en lille smule større:
Lukning af Center10 (Frydenlund)
- 4.415.658
Rentebesparelse vedr. anlægsinvesteringer
-
Forøgede driftsomkostninger, eksl. ledelse på Søndervang
Separat skoleleder og pædagogisk leder på Center 10
Samlet årlig besparelse for kommunen
836.550 (*5)
484.948
(*6)
1.200.100
(*7)
3.567.160
I ovenstående eksempel er det Søndervangskolen, der bliver det nye Center 10, men vi
overlader det til Forvaltningen at regne på de øvrige skoler, der har overkapacitet.
NOTER
(*1) Kommunen regner med at flytte 151 elever fra Rundhøjskolen til Viby Skole, men det faktiske tal er
171 elever, og derfor bliver den reelle udgift tilsvarende større.
(*2) Kommunen regner med at flytte 151 elever fra Rundhøjskolen til Rosenvangskolen, men det faktiske
tal er 171 elever, og derfor bliver den reelle udgift tilsvarende større.
(*3) Kommunen medregner ikke omkostningerne ved at flytte 20 elever fra Rundhøjskolens specialklasse
og 34 elever fra Viby Skoles specialklasse til Åby Skole. I forhold til energi-udgifter medgår
specialklasseelever på samme måde i beregningerne som almindelige elever, men i forhold til
bygningsdrift medgår de med en faktor 3 (kilde: B&U, Økonomi og drift).
(*4) Kommunen regner med, at 69 elever fra Rundhøjskolen (22 procent) fremover skal med bus ud fra
forestillingen om, at 2 x 151 elever skal til Rosenvang og Viby; men da de faktiske tal bliver 2 x 171
elever, bliver de 22 procent reelt til 75 elever og den reelle merudgift til bus tilsvarende: 150.480 kr.
(*5) Rentebesparelsen af de nødvendige anlægsudgifter på 18.590.000 kr. beløber sig til 836.550 kr.,
pga. den lange rente på 4,5 procent, som man arbejder i Aarhus Kommune for budgetåret 2013 (jf. notat
fra Borgmesterens Afdeling: Fastsættelse af renter til Budget 2013).
(*6) Ingen kender udgifterne ved at placere størstedelen af Center 10 på Søndervangskolen, men vi kan
anslå dem ud fra kommunens egne tal. Vi antager her, at Rundhøjskolens 10. klasser bliver på Rundhøj,
og at det er Frydenlundskolens 313 10. klasses-elever fra det nuværende Center 10, der flyttes. Jævnfør
Brøndum & Fliess kan bygningsdrift, rengøring og energi ved en flytning højst udgøre 110 procent af det
eksisterende driftsbudget på skolen, og denne forudsætning lægger vi derfor også til grund for flytningen
af Center 10 til Søndervang, når vi udregner merudgifterne til drift i forhold til skolens eksisterende
budget.
(*7) Ledelseomkostninger til skoleleder og pædagogisk leder (overenskomstansatte) anslås jf. Brøndum
& Fliess, dog eksklusiv administrativ ledelse, da denne kan være fælles med eksisterende skole.
Korrigerede omkostning Skoleforlig jf. aktuelle elevtal og Flytning af specialklasser fra hhv. Rundhøjskolen & Åby
Skoler, der flyttes til
Rosenvangsskolen
Viby skole
Åby skole
Elevtal i dag
672
436
617
Særligt
Nyt elevtal - Nyt
Forøget
specialklasser:
Elevflytninger(
index (I dag =
Driftbudget ekskl. bygningsdrift
reng. Vand,
aktuelle elevtal) 100)
Ledelse
specialklasser
varme & el
171
125
4.702.889
171
139
3.133.164
54
109
4.528.887
1.466.460
3.062.428
Særligt
specialklasser:
bygningsdrift og
energi i alt
forøgede
driftomk. Ved
Nye forøgede
mere end 50%
Ledelsesomk.
Forøgede
driftomkostninge Beregninger ift. Delta ift.
max 10 %
Ny drift omk
V/1471 pr. elev driftomk.
r
skoleforlig
skoleforlig
235.144,47
4.938.034
251.541,0
5.189.574,8
486.685
404.241
82.445
244.386,78
3.377.551
251.541,0
3.629.091,6
495.928
399.618
96.310
134.313
4.663.200
79.434,0
4.742.633,9
213.747
0
213.747
392.501
Kolonne C: nuværende 0.-9. klasser på Rundhøjskolen fordeles ligeligt mellem Rosenvang og Viby. Flytning af specialklasser skal jf. skoleforlig flyttes fra hhv. Rundhøj og Viby til Åby. Pt. 20 elever på Rundhøj og 34 elever på Viby
Kolonne F: bygningsdrift for specialklasser indregnes som en faktor 3 ift. "almindelige" elever.
PRESSEMEDDELELSE
1. december 2011
Forskere dokumenterer: Fysisk aktivitet øger læring
Ledende forskere er nået til enighed om, at der er en sammenhæng mellem
fysisk aktivitet og læring uanset alder
Den 25.-27. oktober 2011 holdt Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF)
en konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring. Hovedkonklusionen blev, at
der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og at det
gælder uanset alder.
Kunststyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 3374 4500
Telefax 3374 4545
[email protected]
www.kunst.dk
Formand Jens Bangsbo udtaler: ”Det har i mange år været antaget, at der er en
positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Konsensuskonferencen har
vist, at der rent faktisk er en forbindelse. Det giver nye perspektiver, ikke alene for
tilrettelæggelse af undervisning og uddannelse, men også for planlægning af byrum, udvikling af idrætsfaciliteter og indretning af arbejdspladser”.
Konklusionen hænger sammen bl.a. sammen med:
•
at fysisk aktivitet forbedrer kognition, f.eks. i forhold til problemløsning, logisk
tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed,
•
at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling
gennem læring og erfaring,
•
og at fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse
som følge af alder og sygdom.
Som opfølgning holder KIF et seminar om idræt og læring torsdag den 1. december 2011 kl. 9.30-16.00 i Vejle, som har tiltrukket over 250 deltagere.
Man kan læse mere i KIF’s nye publikation Fysisk aktivitet og læring, som findes
på http://www.kum.dk/Kulturpolitik/Idraet/KIF/.
Yderligere oplysninger fås hos:
Professor Jens Bangsbo, formand for KIF, [email protected], 28 75 16 23
Kommunikationschef Marianne Strøm Hansen, Kunststyrelsen, [email protected],
Konsulent Eva Jensen, sekretær for KIF, [email protected], 22 90 85 52
Kunststyrelsen er sekretariat for Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning
J.nr.:
Konsekvenser af Skoleforliget
Center10 på
Frydenlundskolen lukkes
Besparelse:
4,4 mio. kr. om året
og
- Rundhøjskolens børn
tvangsflyttes
Besparelse:
KUN 268.000 KR.
om året
Her koster det mere
Rundhøjskolens børn
tvangsflyttes til fire
andre skoler …
Viby Skole
Rosenvangskolen
+ UUNDGÅELIGE UDGIFTER TIL
Vestergårdsskolen
Åby Skole
+ Nye skoleveje
+ Flere lokaler på Viby Skole
+ Mere plads i SFO på Viby Skole
og Rosenvangskolen
+ Flytning/drift af specialklasser til
Åby Skole
+ Afledte udgifter i
Socialforvaltningen
Her er besparelsen
Undgå
omkostningerne
Ved tvangsflytning af
børn fra Rundhøjskolen
Fasthold besparelser
ved lukning af
Center10 på
Frydenlundskolen
Udnyt den ledige plads
Center10-elever fra
Frydenlundskolen flyttes til
en skole med kapacitet
11 skoler i Aarhus
har mere end 300
ledige
skolepladser
Merpris:
565.262 kr. i
årlige driftsomkostninger
Besparelse:
4,4 mio. kr. årligt
Udvikling på Rundhøjskolen
Andelen af distriktets børn, der vælger Rundhøjskolen i O. Klasse, i %
61,20
43,40
37,50
2010/2011
2011/2012
2012/2013
Rundhøjskolen Lukning
Center 10
Viby Skole
Vestergårdskolen
Rundhøjskolen
Rosenvangskolen
Åby skole
Netto effekt
Skole/SFO
-1.912.472
221.386
16.181
-379.891
221.386
Bygningsdrift
-1.088.972
65.688
3.576
-27.203
60.484
Rengøring
-833.239
66.631
5.405
435
65.490
Energi
-580.975
50.537
4.463
427
52.258
-1.833.412
-986.426
-695.278
-473.290
Transport
138.000
138.000
Effekter i alt
-4.415.658
404.241
29.625
-268.232
399.618
0
-3.850.406
Kommentarer
Center 10 lukkes og flyttes til Rundhøj
Rundhøj 0.-9. til Viby
Esaa til vestergård
Besp. På at drive 10. klaase på Rundhøj
Rundhøj 0-9. til Rosenvang
Specialklasser til Åby skole
Skoler
Tovshøjskolen
Søndervangskolen
Ellekærskolen
Læssøesgades Sk.
Møllevangskolen
Skjoldhøjskolen
Skæring Skole
Sødalskolen
Vestergårdskolen
Tilst Skole
Åby Skole
Rosenvangskolen
Viby Skole
Rundhøjskolen
Holme Skole
Kragelundskolen
Max antal elever ift.
Skolens kapacitet - jf.
Delta Elevtal ift.
& Fliess
Aktuelt elevtal 2012Brøndum
jf. skolernes
hjemmesider kapacitet
297
940
350
892
275
756
349
804
554
1.008
458
912
914
1.308
255
616
475
836
810
1.156
642
968
738
1.028
496
740
570
780
675
780
856
904
643
542
481
455
454
454
394
361
361
346
326
290
244
210
105
48
Rapport vedrørende Rundhøjskolen
Niels Egelund, professor, dr.pæd., leder af Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus
Universitet. 15. januar 2010
I Rundhøjskolens lokale udviklingsplan for 2009-2010 fremgår det, at visionen er, at:
”Rundhøjskolen vil være en levende skole med faglige udfordringer og trygge rammer for ALLE
børn. Vi understøtter børns mangfoldige måder at lære på, fordi HVOR MAN TRIVES – LÆRER
MAN!” Målene er: ”Alle børn er trygge og trives. Alle børn udfordres passende fagligt og socialt.
Alle børn føler sig som en del af et eller flere fælleskaber og bidrager til det.” Det gælder endvidere,
at skolen har lagt særlig vægt på at arbejde med ”at blive det positive tilvalg for alle skoledistriktets
børn”
Jeg har besøgt skolen som ”kritisk ven” i skoleåret 2003-2004 og påpegede den gang en række
områder, hvor der var rum for forbedring. Det angik først og fremmest undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse, og specialundervisningens organisering.
Skolen har i september 2008 opfordret til, at den endnu en gang blev evalueret, og det er sket i
første halvdel af skoleåret 2009-2010. Der er gennemført besøg i en række af skolens klasser over X
dage, ligesom der er gennemført interviews med en række af skolens lærere, pædagoger og ledelse.
Endeligt er nogle af skoledistriktets forældre, der har valgt at sætte deres børn i andre skoler, blevet
interviewet med henblik på at opnå informationer om deres valg. Evalueringsarbejdet har således
lagt sig nøje op ad skolens lokale udviklingsplan for 2009-2010.
Som overordnede resultater af evalueringen kan der gives en status udtrykt i følgende punkter
• Skolen har en klart beskrevet profil og udviklingsplan
• Skolen lever godt op til sine målsætninger for flertallet af eleverne
• Personalets faglige kompetencer er generelt høje
• Teamsamarbejdet synes at fungere godt
• Mødekulturen synes effektiv
• Personalet synes generelt at kunne li’ hinanden
• Ledelsesteamet synes at fungere godt efter en del ændringer
• Undervisningsmidler har en god standard
• Der er taget flere nye initiativer, idrætsprofil, Plan B
• De fysiske rammer er blevet forbedret meget.
• Der er en god blanding af unge og ældre i personalegruppen
• Der er en god og aktiv skolebestyrelse
• Der er meget mere struktur i undervisningen end for 5 år siden
• Der lægges stor vægt på både faglighed og de bløde kompetencer
• Der er et godt udbygget vejlederteam
• Kompetencecenteret er udviklet
• Eliteklassen er et stort plus i skolens kultur
• SFO-virksomheden har fået bedre rammer
• Der er en god blanding af sociale baggrunde
• Der er etableret et sæt af traditioner.
Sammenlagt gælder, at skolen har været inde i en markant positiv udvikling siden sidste besøg for
seks år siden. Dette gælder både undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, den
1
specialpædagogiske indsats, vejledningsindsatsen, SFO-tilbuddet, de fysiske rammer og de nye
profilområder.
Der kan imidlertid også identificeres nogle problemfelter, som det er vigtigt at skolen arbejdere
videre med. Disse er i punktform:
• Økonomiske ændringer i kommunen slår hårdt
• Kommunen trækker megen tid ud af ledelsen
• Der er sat rigtig mange skibe i søen, og der er brug for ro til implementering
• Der er også brug for evaluering af initiativerne
• Lærerne vil gerne se ledelsen mere i klasserne
• Skolen er funktionel, men ikke ”flot”.
• Den skæve aldersmæssige elevfordeling gør, at de store ”fylder meget”
• Især fylder de etniske elever meget på gangen
• Indgangspartiet kan selv med udsmykningen virke mørk og dyster
• En del vægge, gulve og inventar virker meget slidte
• Det dårlige image er et stort problem.
Interviews med forældre, der har fravalgt skolen, påpeger en række faktorer:
• ”Rundhøjbanden” spøger stadig
• Der går rygter om overfald på elever
• Der går rygter om udbrændthed i personalet
• Der går rygter om, at der ikke er en mobbepolitik
• Et eller flere intromøder har ikke været vellykkede
• Indgangspartiet og gangen virker ikke imødekommende
• Man fravælger på grund af ”de mange” etniske elever og elever med dårlig social baggrund.
Flere forældre giver dog udtryk for, at der kan være tale om gamle myter og manglende faktuel
viden, og adspurgt om, hvor forældrene har deres opfattelser fra, viser, at der oftest er tale om
noget, man har hørt fra forældre i børnenes børnehaver, ”på vejen”, blandt venner, hos frisøren og
lignende, og kun i få tilfælde er der tale om, at forældre har konkrete selvoplevede forhold at bygge
opfattelserne på. Der er efter min opfattelse ikke tvivl om, at spøgelset ”Rundhøjbanden” er
overdrevet, men at grupper af store børn fra skolens nordlige distrikt kan give anledning til, at man
ser spøgelser, ligesom der i de fleste skoledistrikter lejlighedsvis vil forekomme ubehagelige
episoder. Udbrændthed blandt personalet og manglende mobbepolitik er ikke forhold, jeg kan nikke
genkendende til. Det er erkendt, at der har været uheldige intromøder, som der nu er taget højde for.
Der er gjort meget for at gøre indgangspartiet mere imødekommende, men den grundlæggende
arkitektur kan der ikke lige laves om på. Forholdet omkring de etniske elever er og elever med
dårlig social baggrund bygger på, at skolen ligger i et grænseområde, og andelen af etniske elever
og elever med dårlige social baggrund er faktisk lavere end i kommunen som helhed.
Forældrenes opfattelser kombineret med mine egne observationer peger i retning af, at skolen har
en række ”medfødte” problemer, der også kan udtrykkes i punkter:
• Skolen ligger i randområdet af et kvarter med høj social status
• Det frie skolevalg skaber etnisk skævhed
• Der er dårlig børnehavedækning i distriktet
• Skolen er et betonbyggeri fra 1960’erne
• Der skal 12 gode oplevelser til at fjerne 1 dårlig.
2
Med hensyn til det sidste punkt, hvor udsagnet stammer fra reklamebranchen, gælder, at skolen har
et helt særligt indbygget problem, nemlig at de forældre, der fravælger skolen, aldrig når at få nogle
gode oplevelser, der imødegår den eller de dårlige, de har fået på rygtebasis.
Der er derfor kun en vej ud af, at få forbedret skolens image, det er gennem en fortsat aktiv indsats
at satse på at forbedre de faktiske forhold og at udbrede kendskabet til disse. Rådet er derfor:
• Fortsæt med at renovere og forbedre
• Fortsæt samarbejdet med børnehaverne
• Styrk kommunikationen – aktiv hjemmeside
• Fortæl de gode historier
– Traditionerne
– 10. klassecenteret
– Idrætslinjen
– Plan B
– SFO’en
– Klubtilbud.
Allervigtigst er det at sørge for, at nye forældre får en godt og retvisende indtryk af skolens på dens
introdag inden indskrivningen. I december 2009 blev deltagerne oplyst om mine foreløbige indtryk
af skolen ud over at de mødte repræsentanter for skolens ledelse og det personale, der starter de nye
børnehaveklasser sommeren 2010. Indtrykkene var, at skolen:
• Er åben, dynamisk og orienteret mod udviklingen
• Har et varieret og afbalanceret elevklientel
• Har et dygtigt lærerkorps med et godt samarbejde
• Har en aktiv bestyrelse
• Tilbyder mange ekstra aktiviteter
• Har investeret i de fysiske rammer.
3
KVALITETSRAPPORT
Rundhøjskolen
2011
INDHOLD
YDELSER
3
95 % MÅLSÆTNINGEN
3
RESPEKT FOR GRÆNSER
4
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
5
VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER
6
MILJØLEDELSE
7
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO
8
INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
9
DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND
10
FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER
11
ORGANISERING
12
UNDERVISNINGSANDEL
12
PLANLAGTE TIMETAL
12
GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING
13
LINJEFAGSDÆKNING
14
ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO
16
RESSOURCER
17
DEMOGRAFIOPLYSNINGER
17
KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE
18
ELEVTAL
18
ELEV-LÆRER RATIO
20
ELEVVANDRING
20
ØKONOMI
21
MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR
22
ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL
23
FYSISKE RAMMER
24
2 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
YDELSER
95 % MÅLSÆTNINGEN
Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2013. Med 95% handlingsplanen
iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange
seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle
unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for
at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse.
Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på
ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver
også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt
kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer.
Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og
sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/FU-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95%
handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale
indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit.
Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og
gennemførelse af en ungdomsuddannelse?
Vores idrætsskoleprojekt har nedbragt elevernes sygefravær med 41%, således vi ligger langt under
kommunegennemsnittet. I forhold til vores 10. klasser, som ikke er en del af idrætsskoleprojektet, har den daglig
opfølgning på elevfravær, nedbragt det således at vi også her ligger under kommunegennemsnittet.
Vi arbejder ud fra at det bedste våben mod elevfravær er en vedkommende og engagerende undervisning.
Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres
elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse?
Vores distriktssamarbejde, hvor vi samarbejder med de lokale daginstitutioner udfra at det er den tidlige indsats,
som har den største betydning. Vi har lavet konkrete indsatser ifht. særlige sårbare børn.
3 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en
ungdomsuddannelse?
Generel målrettet undervisning og indsats i overbygningen mod ungdomsuddannelse.
RESPEKT FOR GRÆNSER
I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og
opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for
Grænser.
Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver
enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis
man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb.
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Slet ikke
I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr.
mistanke om overgreb?
Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således
at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker
Vi arbejder udfra et bekymringsbarometer, der er lavet i distriktet, til at identificere evt. overgreb.
Ugentlige specialcentermøder - hvor der laves handleplaner i forhold til eventuelle bekymringer omkring overgreb.
4 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i
børnehaveklassen og på 1.–9. klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen
i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme.
Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet har i 2011 ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og
bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme.
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Slet ikke
I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt
ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken?
Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen?
Ifht. sundhedsfremmende tiltag er det en integreret del af vores idrætsskole og sundhedspolitik.
Seksualundervisning og familiekundskab er integreret i fagene Klassenstid, biologi og samfundsfag. Derudover er
der et struktureret samarbejde med sundhedsplejersken.
Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab?
Bh.kl.-3.
klassetrin
Idræt, natur/teknik og klassenstid
4.-6. klassetrin
Idræt, natur/teknik og klassenstid
7.-9. klassetrin
Idræt, biologi, klassenstid og samfundsfag.
5 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab?
Bh.kl.-3.
klassetrin
I forhold til sundhedspolitikken prioriteres hele paletten, jvf vores idrætsskoleprojekt, sundhedspolitik
og fælles mål.
I forhold til seksualundervisning og familiekundskab arbejdes ud fra målene/emner i faghæfte 21.
4.-6. klassetrin
I forhold til sundhedspolitikken prioriteres hele paletten, jvf vores idrætsskoleprojekt, sundhedspolitik
og fælles mål.
I forhold til seksualundervisning og familiekundskab arbejdes ud fra målene/emner i faghæfte 21.
7.-9. klassetrin
I forhold til sundhedspolitikken prioriteres hele paletten, jvf vores idrætsskoleprojekt, sundhedspolitik
og fælles mål.
I forhold til seksualundervisning og familiekundskab arbejdes ud fra målene/emner i faghæfte 21.
VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER
Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen.
Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for
eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi.
Ja
Nej
Ja
Nej
Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler?
Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet
antimobbestrategi?
6 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis?
I vores værdiregelsæt er skolens praksis beskrevet.
I vores ESAA klasser arbejdes der udfra code of conduct - pt arbejdes der på en ligende
forventningsbeskrivelse for resten af skolens elever.
MILJØLEDELSE
Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved
at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt ”det
grønne håndtryk”.
En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og
tekniske tiltag.
Ja
Nej
Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år?
Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens
effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i
forhold til antal kvadratmeter og antal elever.
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Kommunen
2011
El (kWh / m2)
23
24
26
24,24
Varme (kWh / m2)
137
149
131
95,93
Vand (m3 / elever)
2
2
3
3,94
Nøgletal for skolens forbrug
7 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO
På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget ’Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune’
som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse
påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år.
Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig
medvirker til at indfri målene.
Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i
den lokale udviklingsplan.
Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11?
Koordineret forældresamarbejde i undervisningsdelen og SFO, 0. - 4. klasse.
Forbedre kommunikationen til forældrene.
Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret 2011/12?
Certificering til idræts SFO - Uddannelse af SFO-pædagoger til fritidsvejledere, og kompetenceudvikling af
pædagogerne til varetagelse af pædagogisk idræt.
Pædagogerne tager ansvar for mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO.
8 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over
skoleårene 2011/12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af
et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af
inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element.
Ja
Nej
Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke?
Hvis ja, beskriv den kort
De er en del af skolens kompetencecenter - og der vil hvert år blive lavet en beskrivelse af deres arbejdsopgaver.
Ja
Nej
Har SFO’en en plan for inklusionsvejledernes virke?
Hvis ja, beskriv den kort
Der arbejdes frem mod at de bliver en del af skolens kompetencecenter - og der vil hvert år blive lavet en
beskrivelse af deres arbejdsopgaver.
9 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND
Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller
støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af
den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud.
Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være
ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der
udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling.
Ja
Nej
Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning?
Evt. bemærkning fra skolen:
Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for
klassens skema
20%
Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens
skemalagte undervisningstid.
Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens
støttecenter
50%
Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som
støtte i normalklassen
30%
10 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Skolens målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen
Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema
Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter
Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen
I høj
grad
I nogen
grad
I ringe
grad
Slet ikke
Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske
indsats?
Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de
specialpædagogiske initiativer?
FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER
Ja
Nej
Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen?
Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af
individuelle elevplaner?
11 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
ORGANISERING
UNDERVISNINGSANDEL
Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på
undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid.
Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til
undervisning
Gennemsnitligt antal planlagte
undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
36,7%
33,0%
34,5%
33,4%
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
705,1
635,4
663,7
642,0
PLANLAGTE TIMETAL
Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk
for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i
forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv.
Undervisningstimer 2011/12
Klassetrin
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Antal planlagte undervisningstimer
720,0
720,0
800,0
880,0
880,0
960,0
960,0
1.120,0
1.040,0
920,0
Vejledende timetal
690,0
712,5
802,5
802,5
832,5
840,0
870,0
990,0
930,0
840,0
Minimumstimetal
12 | KVALITETSRAPPORT 2011
2.150,0
2.290,0
2.520,0
FOLKESKOLER
Difference i forhold til minimumstimetallet
Difference i forhold til det vejledende timetal
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
690,0
1.130,0
1.120,0
156,8
1.230,0
1.580,0
610,0
-353,2
GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING
Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i
folkeskolerne i november 2010 og november 2011. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal
planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold,
enkeltmandsundervisning mv.).
Skolen
nov. 2010
Skolen
nov. 2011
Kommunen
nov. 2011
Timer læst efter planen
85,1%
95,0%
88,9%
Vikarundervisningstimer
14,7%
4,4%
9,9%
Selvstændige undervisningstimer
0,1%
0,5%
0,2%
Vikartimer uden undervisning
0,0%
0,0%
0,2%
Aflyste timer
0,0%
0,1%
0,7%
Gennemført og aflyst undervisning
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C
13 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Skolen
nov. 2010
Skolen
nov. 2011
Kommunen
nov. 2011
100,0%
.
69,0%
Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx
ekskursioner, klasserejser, lejrskoler)
0,0%
.
2,6%
Læreres efteruddannelse, kurser
0,0%
.
20,8%
Læreres afspadsering og ferie
0,0%
.
4,0%
Vakante stillinger
0,0%
.
0,1%
Andet
0,0%
.
3,6%
Årsager til at timer måtte afholdes uden
undervisning
Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage,
lægebesøg e.l.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C
LINJEFAGSDÆKNING
Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller
meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse.
Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give
kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende
kursusforløb. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.
Andel af klasserne hvor
læreren har
linjefagsuddannelse i
faget
Andel af klasserne hvor
læreren har kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse i
faget
Andel af klasserne hvor
læreren har andre
kompetencer
Dansk
97
%
3
%
0
%
Engelsk
100
%
0
%
0
%
Fransk
100
%
0
%
0
%
Tysk
100
%
0
%
0
%
Historie
50
%
0
%
50
%
14 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Kristendomskundskab
18
%
0
%
82
%
Samfundsfag
50
%
20
%
30
%
Matematik
100
%
0
%
0
%
Geografi
75
%
15
%
10
%
Natur/teknik
30
%
20
%
50
%
Fysik/kemi
100
%
0
%
0
%
Biologi
50
%
50
%
0
%
Idræt
100
%
0
%
0
%
Sløjd
100
%
0
%
0
%
Hjemkundskab
100
%
0
%
0
%
Musik
100
%
0
%
0
%
Billedkunst
100
%
0
%
0
%
Håndarbejde
100
%
0
%
0
%
Dansk som 2. sprog
100
%
0
%
0
%
Evt. bemærkning fra skolen:
Antal lærere der varetager specialundervisning
5
Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i
specialpædagogik
%
15 | KVALITETSRAPPORT 2011
100
FOLKESKOLER
ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO
Når vi i SFO’en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap...
...samler vi primært børnene i én gruppe
...samler vi primært børnene i grupper i samme afd.
...samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd.
...enkeltintegrerer vi primært børnene
Når vi i SFO’en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap...
...samler vi primært børnene i én gruppe
...samler vi primært børnene i grupper i samme afd.
...samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd.
...enkeltintegrerer vi primært børnene
16 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
RESSOURCER
DEMOGRAFIOPLYSNINGER
Skoledistriktet
2009/10
Skoledistriktet
2010/11
Skoledistriktet
2011/12
Kommunen
2011/12
672
665
671
33.073
Andel af distriktets skolebørn indskrevet i
normalklasser på egen distriktsskole
42,0%
40,2%
38,5%
64,9%
Andel af distriktets skolebørn indskrevet i
normalklasse på anden distriktsskole
31,7%
33,5%
34,0%
16,2%
Andel af distriktets skolebørn indskrevet i
specialklasser og modtagelsesklasser
3,1%
3,6%
3,9%
2,7%
Andel af distriktets skolebørn indskrevet på
andre undervisningsformer
2,7%
0,9%
1,6%
2,4%
Andel af distriktets skolebørn indskrevet på
privatskoler
20,5%
21,8%
22,1%
13,8%
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
68,6%
63,9%
60,7%
79,6%
Skoledistriktet
2009/10
Skoledistriktet
2010/11
Skoledistriktet
2011/12
Kommunen
2011/12
15,0%
15,8%
16,6%
19,5%
Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet
Andel af skolens elever med bopæl i
skoledistriktet
Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år
med anden etnisk herkomst end dansk
17 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE
Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet.
Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet.
Skoledistriktet
2009
Skoledistriktet
2010
Skoledistriktet
2011
Kommunen
2011
Procentandel sigtede 10-14 årige
2,7%
0,9%
1,0%
0,7%
Procentandel sigtede 15-17 årige
2,6%
2,6%
2,6%
3,0%
Skoledistriktet
2009
Skoledistriktet
2010
Skoledistriktet
2011
Kommunen
2011
Antal sigtelser for 10-14 årige
9
4
3
181
Antal sigtelser for 15-17 årige
8
7
11
709
Elever
skolen
Klasser
skolen
Kl.kvotient
skolen
Kl.kvotient
kommunen
Specialklasse
18
3
6,0
6,5
Modtagelsesklasse
0
0
0,0
8,0
Bh. modtagelsesklasse
0
0
0,0
8,7
Bh. Klasse
38
2
19,0
21,6
1. klasse
37
2
18,5
22,4
2. klasse
37
2
18,5
22,4
ELEVTAL
18 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
3. klasse
26
1
26,0
21,9
4. klasse
28
2
14,0
22,1
5. klasse
18
1
18,0
21,4
6. klasse
42
2
21,0
22,2
7. klasse
26
2
13,0
22,7
8. klasse
107
5
21,4
21,1
9. klasse
66
3
22,0
20,8
10. klasse
133
6
22,2
23,0
I alt almindelige klasser (1. – 9. kl.)
387
20
19,4
21,9
Alle klasser
576
31
18,6
20,3
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
Antal elever med dansk som andetsprog
167
141
99
5.627
Andel elever med dansk som andetsprog
28,7%
24,6%
17,2%
19,5%
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse)
147
146
150
12.874
Andel elever indskrevet i SFO med anden
herkomst end dansk
25,9%
24,9%
26,1%
14,9%
Andel elever indskrevet i SFO med handicap
1,8%
1,8%
1,8%
5,5%
19 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO
90,6%
89,5%
92,1%
89,0%
Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO
93,1%
96,9%
97,3%
95,6%
Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO
88,0%
92,6%
96,9%
94,4%
Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO
88,2%
80,8%
89,3%
89,1%
Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO
89,2%
85,3%
82,6%
76,7%
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Skolen
2011/12
Kommunen
2011/12
12,96
11,68
11,51
11,95
Skolen
2008/09
Skolen
2009/10
Skolen
2010/11
Kommunen
2010/11
93,6%
93,9%
93,3%
96,3%
Frastrømning i alt
55
54
54
1.231
Tilstrømning i alt
28
31
25
1.109
ELEV-LÆRER RATIO
Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling
ELEVVANDRING
Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret
20 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
ØKONOMI
Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge
over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget.
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Kommunen
2011
Undervisningsdelens samlede budget
32.191.382
32.630.595
35.234.141
1.710.096.356
SFO´s samlede budget
5.974.642
5.695.478
5.690.868
473.390.404
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Kommunen
2011
Samlet budget pr elev i undervisningsdelen
53.787
56.487
61.170
59.577
Samlet budget pr elev i SFO
40.783
39.044
36.741
36.741
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Undervisningsdelens regnskab
6,1%
-0,7%
-2,4%
SFO´s regnskab
-5,4%
1,0%
3,8%
21 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Kommunen
2011
Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo
året
-0,2%
-1,4%
-3,8%
-
SFO’s akkumulerede status ultimo året
-10,7%
-10,2%
-6,1%
-
Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny
budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud.
SFO’en
2011
Kommunen
2011
Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt
475.541
54.034.990
Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap
580.302
44.309.752
MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR
Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal
sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær.
Skolen
2009
Skolen
2010
Skolen
2011
Kommunen
2011
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
medarbejder i alt
19,4
14,8
14,1
16,0
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
periode for medarbejdere i alt
6,9
5,9
6,5
5,2
Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for
medarbejdere i alt
2,8
2,5
2,2
3,1
22 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for
undervisningspersonalet
9,8
10,4
8,1
12,7
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
periode for undervisningspersonalet
4,5
5,8
4,2
4,3
Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for
undervisningspersonalet i alt
2,2
1,8
1,9
3,0
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for
pædagogisk personale i SFO
40,6
18,6
14,2
19,7
Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr.
periode for pædagogisk personale i SFO
9,1
3,7
4,1
5,4
Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for
pædagogisk personale i SFO i alt
4,4
5,0
3,5
3,6
ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL
Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er
et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og
retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet.
Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV’en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens
resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder:
Skolen
2009
Skolen
2011
Kommunen
2011
... egen tilfredshed med jobbet som helhed
64
66
66
... deres arbejdsplads som attraktiv
53
70
64
65
66
Medarbejdernes vurdering af...
... arbejdspladsens sociale kapital
Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV’en)
23 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
FYSISKE RAMMER
Andelen af forældre til børn på skolen, der
er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med...
Skolen
2007
Skolen
2009
Skolen
2011
Kommunen
2011
...de fysiske rammer indendørs (lokaler,
inventar, plads mv.)
27,0%
30,5%
57,8%
43,7%
...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård,
boldbaner mv.)
25,0%
41,5%
63,7%
63,0%
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser
Andelen af forældre til børn i SFO, der er
’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med...
Skolen
2007
Skolen
2009
Skolen
2011
Kommunen
2011
...de fysiske rammer indendørs (lokaler,
inventar, plads, legetøj, spil mv.)
52,0%
68,1%
45,4%
58,4%
...de udendørs faciliteter og arealer
67,0%
80,6%
57,7%
73,5%
Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser
24 | KVALITETSRAPPORT 2011
FOLKESKOLER
Ledige lokaler frem mod 2020/2021
Postnummer /
Bydel
Århus V
Braband
Risskov
Egå
Tilst
Viby J
Åbyhøj
Beder
Harlev J
Sabro
Hasselager
Malling
Trige
Tranbjerg
Mårslet
Skødstrup
Højbjerg
Hjortshøj
Solbjerg
Lystrup
Århus C
Ledige lokaler frem til
2020/2021 (inkl. special og
modtageklasser) +
overskudskapacitet/ underskudskapacitet Jf.
Brøndum & Fliess
32
22
18
17
17
14
7
4
4
4
3
2
1
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-8
-24
Sum af Max antal
klasser frem til
2019/2020 jvf,
Brøndum & Fliess
69
63
87
93
54
122
67
29
29
27
35
28
26
57
37
46
118
49
34
77
176
Antal af
Skoler (jf.
Brøndum
& Fliess)
4
3
3
3
2
5
2
1
1
1
2
1
1
2
1
1
4
2
1
3
7
Gns. antal
klasser /
skoler
(beregnet)
17
21
29
31
27
24
34
29
29
27
18
28
26
29
37
46
30
25
34
26
25
Antal
elever Jf.
Brøndum
& Fliess
1344
1302
1936
2231
1228
2518
1517
616
682
591
683
577
455
1074
835
951
2565
1104
642
1430
3207
Antal
Elever i
gns. pr.
skole
336
434
645
744
614
504
759
616
682
591
342
577
455
537
835
951
641
552
642
477
458
Udvikling på Rundhøjskolen
Akkumuleret udvikling skoleårene 2008-2013 i indskrivningen På Rundhøjskolen
70,00%
61,20%
60,00%
Akkumuleret tilslutning
50,00%
44,90%
44,30%
Indskrivningsprocent
37,50%
40,00%
27%
42,50%
30,00%
36,20%
38,20%
35,40%
20,00%
27,03%
10,00%
0,00%
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
Ledige lokaler frem mod 2020/2021
Postnummer / Bydel
Århus V
Braband
Risskov
Egå
Tilst
Viby J
Åbyhøj
Beder
Harlev J
Sabro
Hasselager
Malling
Trige
Tranbjerg
Mårslet
Skødstrup
Højbjerg
Hjortshøj
Solbjerg
Lystrup
Århus C
Sum af Ledige lokaler frem til 2020/2021 (inkl. special
og modtageklasser) + overskudskapacitet/ underskudskapacitet
32
22
18
17
17
14
7
4
4
4
3
2
1
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-8
-24
3.3 Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer
Skol
er
nesl
okal
ekapaci
t
etf
r
emgårafnedenst
åendet
abel
, som viser antallet af klasselokaler 6
pådenenkel
t
eskol
e,detj
ævnf
ørpr
ognoser
nemaksi
mal
eant
alnor
mal
kl
asserf
r
em t
i
l
2020/2021 (ved en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) samt antallet af specialklasser hhv. modtagelsesklasser7.
Tabel 7 Lokalekapacitet
Antal lokaler
(normalklasser
og
f
æl
l
esl
okal
er)
Max antal
klasser
frem til
2019/2020
Specialklasser
(11/12)
Modtageklasser
(11/12)
Ledige lokaler frem til
2020/2021
(inkl. special- og modtagelsesklasser)
(+: Overskydende
kapacitet)
Bakkegår
dsskol
en
30
26
1
2
1
Beder Skole
35
29
2
4
6
12
El
l
ekær
skol
en
27
10
5
12
Elsted Skole
34
35
1
-2
Engdalskolen
40
40
Gammelgårdsskolen
38
39
Gr
ønl
økkeskol
en
27
29
Hasle Skole
28
26
2
0
Hasselager Skole
27
24
2
1
Holme Skole
31
29
4
-2
Høj
vangskol
en
31
32
5
-6
Hår
upSkol
e
17
20
2
-5
Jellebakkeskolen
40
34
Katrinebjergskolen
34
20
Kolt Skole
13
11
Kragelundskolen
34
37
-3
Lisbjerg Skole
17
32
-15
Lystrup Skole
30
30
0
LæssøesgadesSk.
29
12
Malling Skole
30
28
Møl
l
evangskol
en
38
20
Mår
sl
etSkol
e
35
37
N.J. Fjordsgades
Skole
26
36
2
-12
Næshøj
skol
en
36
29
3
4
Risskov Skole
38
31
3
4
Rosenvangskolen
37
28
Rundhøj
skol
en
28
27
Skoler
Elev Skole
-6
0
-1
3
-5
6
12
2
2
8
8
1
2
9
9
-2
9
3
-2
6
7
Der antages
overdennæst
e10-år
i
geper
i
ode- samme antal specialklasser hhv. modtagelsesklasser som p.t.
Strukturanal
yseafskol
eomr
ådetiAarhus Kommune
29
Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier
sorteret efter point
Max 2
spor
Kvotient
påmax
22
Elevtalsudvikling
Distriktsbørn
Kapacitet
Soci
oøk.
sår
bar
hed
Point
Rundhøj
skol
en
1,0
1,0
1,5
1,0
4,5
1,0
10,0
El
l
ekær
skol
en
1,0
1,0
1,5
1,0
4,5
0,0
9,0
Kolt Skole
1,0
1,0
1,5
0,0
4,5
1,0
9,0
Sødal
skol
en
1,0
1,0
1,5
1,0
4,5
0,0
9,0
Viby Skole
1,0
1,0
1,5
0,0
4,5
1,0
9,0
Vejlby Skole
1,0
1,0
0,0
1,0
4,5
1,0
8,5
Elev Skole
1,0
1,0
0,0
0,0
4,5
1,0
7,5
Gr
ønl
økkeskol
en
1,0
1,0
0,0
0,0
4,5
1,0
7,5
Hasle Skole
1,0
1,0
0,0
1,0
4,5
0,0
7,5
Hasselager Skole
1,0
1,0
0,0
0,0
4,5
1,0
7,5
Hår
upSkol
e
1,0
1,0
0,0
0,0
4,5
1,0
7,5
LæssøesgadesSkol
e
1,0
1,0
0,0
1,0
4,5
0,0
7,5
SkådeSkol
e
0,0
0,0
1,5
0,0
4,5
1,0
7,0
Bakkegår
dsskol
en
1,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
6,5
Lisbjerg Skole
1,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
6,5
SamsøgadesSkol
e
1,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
6,5
Solbjergskolen
1,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
6,5
Virupskolen
0,0
1,0
0,0
0,0
4,5
1,0
6,5
Lystrup Skole
0,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
5,5
Malling Skole
0,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
5,5
N.J. Fjordsgades
Skole
0,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
5,5
Center 10
0,0
0,0
0,0
0,0
4,5
1,0
5,5
Katrinebjergskolen
1,0
1,0
1,5
0,0
0,0
1,0
4,5
Møl
l
evangskol
en
1,0
1,0
1,5
1,0
0,0
0,0
4,5
Tovshøj
skol
en
1,0
1,0
1,5
1,0
0,0
0,0
4,5
Vorrevangskolen
1,0
1,0
1,5
1,0
0,0
0,0
4,5
Sabro-Korsvejskolen
1,0
0,0
1,5
0,0
0,0
1,0
3,5
Skj
ol
dhøj
skol
en
1,0
1,0
1,5
0,0
0,0
0,0
3,5
Søl
yst
skol
en
0,0
1,0
1,5
0,0
0,0
1,0
3,5
Sønder
vangskol
en
1,0
1,0
0,0
1,0
0,0
0,0
3,0
Vest
er
går
dskol
en
1,0
1,0
0,0
1,0
0,0
0,0
3,0
Skole
Strukturanal
yseafskol
eomr
ådetiAarhus Kommune
58
Driftomk. Ved flytning 313 Center elever
Center 10 med fælles ledelse med 0.-9. klasse
Skoler
Elevtal i
dag
(jf.B&U)
Elevforøgels Nyt elevtal
e
(index)
Driftbudget ekskl.
Ledelse
Forøgede driftomk. Ved
mere end 50% max 10
%
Ny drift omk
Forøgede
Ledelsesomk. V/313 driftomk.
Besparelse lukning
Center 10
Forskel ift.
besparelse
Center10
Afvigelse ift.
3.662.940
Finansieringsbesparelse 4,5% af
anlægsudgifter
18.590.000
Åks samlede
besparelse
Tilst Skole
812
313
138,55
7.272.223
7.832.865
560.642
460.423
1.021.065
4.415.658
3.394.593
-54.600
836.550
Skæring Skole
841
313
137,22
6.465.549
6.946.813
481.264
460.423
941.687
4.415.658
3.473.971
24.777
836.550
4.310.521
Tovshøjskolen
242
313
229,34
6.355.312
6.990.843
635.531
460.423
1.095.954
4.415.658
3.319.704
-129.489
836.550
4.156.254
Skjoldhøjskolen
416
313
175,24
4.920.861
5.412.948
492.086
460.423
952.509
4.415.658
3.463.149
13.956
836.550
4.299.699
Søndervangskolen
313
313
200,00
4.849.477
5.334.424
484.948
460.423
945.371
4.415.658
3.470.287
21.094
836.550
4.306.837
Møllevangskolen
394
313
179,44
4.553.541
5.008.895
455.354
460.423
915.777
4.415.658
3.499.881
50.688
836.550
4.336.431
Ellekærskolen
195
313
260,51
4.159.105
4.575.015
415.910
460.423
876.333
4.415.658
3.539.325
90.131
836.550
4.375.875
Sødalskolen
220
313
242,27
3.428.705
3.771.576
342.871
460.423
803.294
4.415.658
3.612.364
163.171
836.550
4.448.914
Vestergårdskolen
412
313
175,97
3.426.757
3.769.433
342.676
460.423
803.099
4.415.658
3.612.559
163.366
836.550
4.449.109
Læssøesgade Skole
214
313
246,26
3.123.083
3.435.391
312.308
460.423
772.731
4.415.658
3.642.927
193.733
836.550
4.479.477
4.231.143
Center 10 inkluderet separat ledelse (dog fælles administrativ ledelse )
Skoler
Elevtal i
dag
(jf.B&U)
Elevforøgels Nyt elevtal
e
(index)
Driftbudget ekskl.
Ledelse
Forøgede driftomk. Ved
mere end 50% max 10
%
Ny drift omk
separat Center10
ledelse (leder & pæd. Forøgede
Leder)
driftomk.
Besparelse lukning
Center 10
Forskel ift.
besparelse
Center10
Afvigelse ift.
3.662.940
Finansieringsbesparelse 4,5% af
anlægsudgifter
18.590.000
Åks samlede
besparelse
Tilst Skole
812
313
138,55
7.272.223
7.832.865
560.642
1.200.100
1.760.742
4.415.658
2.654.916
-794.277
836.550
3.491.466
Skæring Skole
841
313
137,22
6.465.549
6.946.813
481.264
1.200.100
1.681.364
4.415.658
2.734.293
-714.900
836.550
3.570.843
Tovshøjskolen
242
313
229,34
6.355.312
6.990.843
635.531
1.200.100
1.835.631
4.415.658
2.580.026
-869.167
836.550
3.416.576
Skjoldhøjskolen
416
313
175,24
4.920.861
5.412.948
492.086
1.200.100
1.692.186
4.415.658
2.723.471
-725.722
836.550
3.560.021
Søndervangskolen
313
313
200,00
4.849.477
5.334.424
484.948
1.200.100
1.685.048
4.415.658
2.730.610
-718.583
836.550
3.567.160
Møllevangskolen
394
313
179,44
4.553.541
5.008.895
455.354
1.200.100
1.655.454
4.415.658
2.760.204
-688.990
836.550
3.596.754
Ellekærskolen
195
313
260,51
4.159.105
4.575.015
415.910
1.200.100
1.616.010
4.415.658
2.799.647
-649.546
836.550
3.636.197
Sødalskolen
220
313
242,27
3.428.705
3.771.576
342.871
1.200.100
1.542.971
4.415.658
2.872.687
-576.506
836.550
3.709.237
Vestergårdskolen
412
313
175,97
3.426.757
3.769.433
342.676
1.200.100
1.542.776
4.415.658
2.872.882
-576.311
836.550
3.709.432
Læssøesgade Skole
214
313
246,26
3.123.083
3.435.391
312.308
1.200.100
1.512.408
4.415.658
2.903.249
-545.944
836.550
3.739.799
Kolonne D er index, hvor kolonne B er aktuelt elevtal og kolonne C er nytilkomne elever.
Kolonne E er summen af [Oversigt over besparelser for de enkelte skoler.xlsx]Bygningsdrift kolonner D, H, M og R.
Kolonne F viser driftsomkostningerne ved det nye elev tal, således at omkostningerne stiger relativt med 1/5 af stigningen i elevtallet(kolonne D - 100) - dog maximalt med 10%, som nås ved en elevtilgang på
mindst 50% (index150)
Kollone H: I øverste scenarie fælles ledelse mellem Center10 og 0-9. klasse. Dog forøgede ledelse omk. med 1.471 pr. elev. I nederste scenarie Ledelseomk. Jf. Brøndum & Fliess, dog ekskl. Administrativ leder, da denne kan
være fælles med eksisterende skole. Skoleleder og pædagogisk leder i alt 1.200.100 (overenskomst ansatte jvf. B&F s. )
Oversigt over forudsatte anlægsudgifter ifm. skolestrukturforliget for de direkte berørte skoler
Lokaler til undervisning
Lokaler til SFO
Faglokaler
Anlægsudgift - Anlægsudgift Skole
Antal
Anlægs-udgift
Antal
Anlægs-udgift
Musik
Fysik/kemi
faglokaler
i alt
Bakkegårdsskolen
Beder Skole
Center-10
Elev Skole
Ellekærskolen
Elsted Skole
Engdalskolen
Gammelgaardskolen
Grønløkkeskolen
Hasle Skole
Hasselager Skole
4
6.800.000
2
3.400.000
1.895.000
1.895.000
12.095.000
Holme Skole
Højvangskolen
Hårup Skole
Jellebakkeskolen
2
3.400.000
2
3.400.000
3.790.000
3.790.000
10.590.000
Katrinebjergskolen
Kolt Skole
Kragelundskolen
Lisbjergskolen
Lystrup Skole
Læssøesgades Skole
Malling Skole
Møllevangskolen
1.050.000
1.895.000
2.945.000
2.945.000
Mårslet Skole
N.J. Fjordsgades Skole
Næshøjskolen
Risskov Skole
Rosenvangskolen
1.895.000
1.895.000
1.895.000
Rundhøjskolen
1.895.000
1.895.000
1.895.000
Sabro-Korsvejskolen
Samsøgades Skole
Skjoldhøjskolen
Skovvangskolen
Skæring Skole
Skødstrup Skole
Skåde Skole
Solbjergskolen
Strandskolen
Sødalskolen
Sølystskolen
Søndervangskolen
Tilst Skole
Tovshøjskolen
Tranbjerg Skole
Vejlby Skole
Vestergårdskolen
1.895.000
1.895.000
1.895.000
Viby Skole
1
1.700.000
1
1.700.000
3.400.000
Virupskolen
Vorrevangskolen
Åby Skole
I alt
7
11.900.000
5
8.500.000
1.050.000
13.265.000
14.315.000
34.715.000
Mht. faglokaler til sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, natur/teknik og biologi er der ikke forudsat et udbygningsbehov.
Total lokaler relateret til flytning af Center 10 til Rundhøjskolen
1.895.000
Total lokaler realteret til flytning af elever fra Rundhøjskolen
Sikring af skolevej (2.850 m cykelsti * 4.000 kr .)
7.190.000
11.400.000
Nye lokaler + sikring af skolevej afledt af lukning af Rundhøjskolen
Årlig rente ifølge notat "Fastsættelse af renter for budget 2013" fra borgmesterens kontor:
18.590.000
4,5%
836.550
Nye elever fra Rundhøjskolen
10. klasses elever fra Frydenlund
ESAA elever fra Rundhøjskolen
Nye elever fra Rundhøjskolen
Rundhøjskolen Lukning
Center 10
Viby Skole
Vestergårdskolen
Rundhøjskolen
Rosenvangskolen
Netto effekt
Skole/SFO
-1.912.472
221.386
16.181
-379.891
221.386
-1.833.412
Bygningsdrift
-1.088.972
65.688
3.576
-27.203
60.484
-986.426
Rengøring
-833.239
66.631
5.405
435
65.490
-695.278
Energi
-580.975
50.537
4.463
427
52.258
-473.290
Transport
138.000
138.000
Effekter i alt
-4.415.658
404.241
29.625
-268.232
399.618
-3.850.406