1. No category

Maj 2013
SLUTEVALUERING
Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
INDHOLD i det supplerende materiale
1. E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob
3
Kort introduktion til e-guiden samt webadressen
2. Delnotat 2
5
3. Artikler fra nyhedsbreve
a.
b.
c.
d.
e.
17
Klæd ledige på til selv at være aktive – Hedensted
Klæd ledige på til selv at være aktive – Thisted
Træning i jobformidling og salg – Aabenraa
Uddannelse i at arbejde motiverende – Aarhus
Partnerskaber – virksomhedssamarbejde i Silkeborg
4. Cases fra E-guide
30
a. Case – Charlotte fik job efter praktik
b. Case – Hvordan Hanne skabte sit fleksjob
c. Case – Jan fandt selv sit fleksjob
-2-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
E-guiden ’1,2,3 skridt til fleksjob’
Link til e-guiden
http://www.guide-til-fleksjob.dk/
Kort om e-guiden
E-guiden ’1,2,3 skridt til fleksjob’ er et e-læringsmateriale til ledige, der skal finde fleksjob.
E-guiden kan bruges hele vejen gennem jobsøgningsprocessen. Den formidler, hvordan man
kan forberede sig, få kontakt med virksomheder og komme i dialog om job- og praktikmuligheder samt få et fleksjob på plads.
E-guiden rummer:





Korte informerende tekster og mulighed for tekstoplæsning
Filmklip med erfarne jobkonsulenter, der giver råd hele vejen igennem jobsøgningsprocessen
4 korte film med nyansatte, der selv har fundet deres fleksjob
Øvelser til alle trin i jobsøgningsprocessen
En test, der hjælper den enkelte til at afklare, hvad han eller hun selv kan gøre og
som linker til, hvor man kan få hjælp.
-3-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Ledige kan bruge e-guiden til at klæde sig selv på til at finde et fleksjob. Jobcentre kan formidle e-guiden til ledige og selv bruge hele eller dele af e-guiden i deres indsats for målgruppen.
E-guiden er lavet af DISCUS for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i tilknytning til
Nyfleks forsøget.
E-guiden kan bruges individuelt til lige præcis dét, den enkelte har behov for – hjemmefra
Testpersonerne siger:
• E-guiden er relevant og brugbar
• Man kan bruge dét, der er relevant for en selv
• Der er ’noget for enhver læringssmag’: Tekst, lyd og billeder - Find det selv, få det
fortalt af andre, øv dig!
• Du kan selv være aktiv
• Du kan bruge jobcentret bedre
E-guiden kan gives til ledige til individuelt brug – og bruges til grupper i jobklub, på kurser
o.a.
Jobkonsulenterne siger:
• Relevant og brugbar for ledige
• Formidlingen lægger op til selv at være aktiv
• Kan bruges til ’hjemmeopgaver’ mellem samtaler
• Kan bruges i hele jobsøgningsprocessen
• Kan frigøre ressourcer fra rutineopgaver til individuel sparring til de, der har størst
behov
• Vi har ikke – men vil gerne have – e-læring
-4-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Delnotat 2
Nyfleks forsøgsprogram
Tema: Hvordan skabes fleksjob?
-5-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Indhold i Delnotat 2
Indledning
7
1. Hvem er de ledige?
8
2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov?
9
3. Hvad er barriererne for fleksjob?
10
4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst?
12
Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob?
14
Kort om Nyfleks
Formålet med forsøget er at opnå mere viden om, hvilken indsats, der virker for ledige, nyvisiterede til fleksjob.
Målgruppen er ledige nyvisiterede til fleksjob og ledige fra et fleksjob med maksimalt 13 ugers ledighed. De deltagende jobcentre har selv fastlagt sammensætningen af indsatsen for målgruppen inden for rammen for forsøget.
I projekterne er der igangsat en eller flere af følgende aktiviteter:
1.
2.
3.
4.
intensive samtaleforløb, der i gangsættes tidligt efter visitering til fleksjob
jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende
tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob
eventuelt en parallel indsats af mere sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter
Forsøget består af i alt 13 projekter i 14 jobcentre fordelt i store, mellemstore og mindre jobcentre i alle fire Beskæftigelsesregioner og er samlet på ca. 20 millioner kr. Ca. 2.000 borgere deltager i projekterne. Gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler)er 10.276 kr. Projektperioden er fra 1. maj 2011 til 31. januar 2013, hvorefter forsøget slutevalueres.
-6-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Indledning
Dette er 2. delnotat i Nyfleks forsøget under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Emnet for notatet er, hvordan nye fleksjob skabes.
Alle 13 projekter i Nyfleks har udviklet jobsøgningsforløb, der klæder de ledige på til at
opsøge virksomheder og gå i dialog om fleksjob. Sideløbende har jobcentrene udviklet den
opsøgende fleksjobformidling og det lokale virksomhedssamarbejde. Nogle af de deltagende jobcentre har derudover gennemført særlige initiativer målrettet virksomhedssamarbejdet. Notatet præsenterer jobcentrenes erfaringer med skabelsen af nye fleksjob indenfor
disse rammer.
Siden Nyfleks blev igangsat i foråret 2011, er der fremlagt en reform af fleksjobordningen,
som træder i kraft i januar 2013. Reformen betyder bl.a., at fleksjobordningen målrettes, så
også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Dermed ændres rammerne for fleksjob for både borgere, der visiteres til ordningen eller bliver ledige fra et
fleksjob, for virksomheder, der ansætter medarbejdere i fleksjob - samt for jobcentrene.
Resultaterne fra Nyfleks er relevante i implementeringen af den nye fleksjobordning, idet
der i den nye ordning stilles krav til jobcentrene om tilbud til ledige, der skal finde fleksjob,
og krav til ledige om aktiv søgning efter fleksjob. Netop dette er der gjort erfaringer med i
Nyfleks – ligesom der er gjort erfaringer med, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne.
Vidensgrundlag
Notatet er udarbejdet på baggrund af viden og erfaringer fra indsatsgruppemøder i hvert af
de 13 projekter, fra fælles workshops og seminarer for jobcentrenes ledelse og medarbejdere samt fra webregistreringen i Nyfleks.
Der er supplerende gennemført interviews med såvel arbejdsgivere, ledige og nyansatte i
fleksjob samt med jobkonsulenter som et led i evalueringen samt som led i udviklingen af
’Guide til at finde dit eget fleksjob’. Den indsamlede viden er udbygget med en mindre survey blandt de deltagende jobcentre om deres oplevelser af virksomhedernes behov i forbindelse med etablering af nye fleksjob.
Læsevejledning
Delnotatet består af fire korte afsnit og en konklusion på notatets tema – hvordan skabes
fleksjob. De fire afsnit er:
1.
2.
3.
4.
Hvem er de ledige?
Hvad er virksomhedernes behov og ønsker?
Hvad er barriererne for fleksjob?
Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst?
-7-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
1. Hvem er de ledige?
Der er knap 2.000 deltagere i Nyfleks forsøget, heraf har 1.576 indtil videre 1deltaget i en
aktiv indsats (80 % af samtlige deltagere), og 1.193 har været i virksomhedspraktik (60 % af
samtlige deltagere).
824 deltagere er ansat i fleksjob, svarende til 69 % af de i alt 1.200 deltagere, der har afsluttet deres projektdeltagelse på nuværende tidspunkt2.
Deltagerprofil
Hovedparten af deltagerne i Nyfleks forsøget er
 over 40 år, har uddannelse og en del års erfaring på arbejdsmarkedet
 afklaret til fleksjob efter længerevarende forløb på sygedagpenge
 visiteret til fleksjob primært pga. en fysisk lidelse.
Halvdelen af deltagerne forventer ikke at kunne arbejde indenfor samme branche og med
samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som i det seneste job.
Mange nyvisiterede og nyledige har således erfaringer og kompetencer fra tidligere jobs
eller uddannelse, som de kan anvende i deres nye fleksjob. De har dog meget forskellige
forudsætninger for selv at søge og finde fleksjob.
Nyvisiterede og nyledige kan i forbindelse med jobsøgning opdeles i tre hovedgrupper:
1. Selvfindere
Deltagere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og
kan ellers selv søge og finde et fleksjob.
2. Samspillere
Deltagere, som ofte har brug for at afklare, hvilke kompetencer de har, og hvilke
opgaver de kan løse, og som har brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den
opsøgende virksomhedskontakt.
3. Støttekrævende
Deltagere, der enten ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet og har ønske om førtidspension, eller som ønsker fleksjob, men ikke har tilstrækkelig stor arbejdsevne
indenfor den nuværende ordning til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Inden for
den nuværende ordning har der været behov for at arbejde med disse barrierer for
fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid.
Der er også en lille gruppe deltagere, der ønsker fleksjob og har en stabil arbejdsevne, men som ikke selv er i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). Denne gruppe har brug for, at jobcentret både finder og aftaler fleksjobbet
for dem3.
1
Forsøgsprogrammet afsluttes endeligt den 31. januar 2013
Data fra forsøgets webregistrering
3
Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget
2
-8-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov?
Hvad vil virksomhederne gerne vide om ansøgere til fleksjob
Virksomhederne efterspørger primært viden om ansøgeres faglige og personlige kompetencer. Dernæst viden om, hvor mange timer ansøgeren kan arbejde, ansøgerens motivation for at søge job i virksomheden - og hvilke skånehensyn, der er nødvendige. Virksomhederne foretrækker, at informationerne kommer fra de ledige selv.
Virksomhedernes Top 5
Viden om ansøgere til fleksjob
1.
2.
3.
4.
5.
Faglige kompetencer
Personlige kompetencer
Mulig arbejdstid
Motivation for at søge job
Skånehensyn
Lavere prioriteret er information om de lovgivningsmæssige rammer for ansatte i fleksjob,
ansøgeres helbredsproblemer, mulighederne
for støtte fra jobcentret og ansøgerens ønsker
til arbejdsopgaver 4.
Kan de ledige informere om deres egen ansøgerprofil?
Jobcentrene i Nyfleks har forskellige tilgange til at lade de ledige selv opsøge virksomhederne og søge job eller praktikplads.
I nogle jobcentre bliver hovedparten af de ledige klædt på til selv at kontakte og gå i dialog
med virksomhederne, både selvfindere, samspillere og i nogen grad de støttekrævende. I
andre jobcentre er det udelukkende en mindre gruppe ledige, primært selvfinderne, eller
slet ingen af de ledige, der selv opsøger virksomhederne. Denne forskel vil blive yderligere
undersøgt og belyst i slutevalueringen af forsøget.
De foreløbige resultater i Nyfleks indikerer, at jobcentrenes indsats har stor betydning for,
hvor aktive ledige selv kan blive i jobsøgningsprocessen. Selvaktivitet understøttes bedst
ved, at jobcentrene ikke informerer for og om de ledige, men klæder de ledige på til selv at
informere, eller støtter de ledige og informerer i samarbejde med dem, når de ikke kan
alene.
Hvad vil virksomhederne gerne vide om fleksjobordningen ?
Virksomhederne efterspørger først og fremmest viden om fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår. Højt prioriteret er også viden om, hvordan et fleksjob kan designes. Det vil
sige, hvordan man kan ’få øje på’ og sammensætte opgaver, der kan udgøre et konkret
fleksjob. Endelig ønsker de viden om, hvordan skånehensyn konkret kan aftales.
4
Survey blandt Nyfleks jobcentre
-9-
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Virksomhedernes Top 4
Viden om fleksjobordningen
1.
2.
3.
4.
Hvordan fastsættes lønnen
Ansættelsesvilkår i øvrigt
Hvordan designes fleksjob
Hvordan aftales hensyn
Lavere prioriteret er viden om mulighederne
for kompenserende ordninger og mentorordning samt viden om muligheder for generel
støtte fra jobcentret, om fagforeningens og
jobcentrets rolle - samt generelle oplysninger
om fleksjobordningen5.
Kan de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen?
Der er som nævnt markant forskel på jobcentrenes erfaringer med at lade de ledige opsøge
virksomhederne. Nogle jobcentre prioriterer at lade så mange som muligt af de ledige selv
informere virksomhederne om fleksjobordningen. De ledige kan så henvise til jobcentret
(og gerne give virksomheden et visitkort fra en jobkonsulent), hvis de ikke selv kan svare på
et spørgsmål. Andre jobcentre vurderer, at det er jobcentrets opgave at informere virksomhederne om ordningen.
Fælles for jobcentrene i Nyfleks er dog, at de gennem informationsmøder, fleksjobklubber,
undervisning og udarbejdelse af informationsmateriale målrettet virksomhederne - som
ledige kan medbringe til virksomhederne - klæder de ledige på ift. at kunne informere om
fleksjobordningen. Som nævnt tyder de foreløbige erfaringer på, at jobcentrets valg af indsats har stor betydning for, hvad ledige selv kan klare i jobsøgningsprocessen.
3. Hvad er barriererne for fleksjob?
Den største barriere for fleksjob (i den nuværende ordning) er virksomhedernes oplevelse
af, at der er for store administrative omkostninger forbundet med ansættelser i fleksjob.
Desuden er situationen på arbejdsmarkedet, at mange virksomheder ikke aktuelt mangler arbejdskraft, hvilket naturligt påvirker mulighederne for at ansætte en medarbejder i
fleksjob. Endelig er der en opfattelse af, at der generelt er et højt sygefravær forbundet
med fleksjob, samt at lønudgiften er for høj ift. den arbejdsindsats, som fleksjobansatte
kan levere.
Halvdelen af de 13 projekter oplever, at tilpasning af opgaver og skånehensyn tit kræver
flere ressourcer, end virksomhederne generelt er villige til at bruge. Virksomhederne har
ikke altid arbejdsopgaver, der kan matche de lediges skånebehov. Eller der er et misforhold
mellem ansøgernes erhvervserfaring/uddannelse og arbejdsopgaverne i virksomheden.
5
Survey blandt Nyfleks jobcentre
- 10 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Virksomhedernes Top 7
Barrierer for fleksjob
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Administrative omkostninger
Mangler aktuelt ikke arbejdskraft
Højt sygefravær
Lønudgift matcher ikke arbejdsindsats
Jobdesign kræver ressourcer
Skånebehov matcher ikke opgaver
Kompetencer matcher ikke opgaver
Enkelte jobcentre oplever, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte
flere medarbejdere på særlige vilkår,
og at manglende forståelse blandt
kolleger for fleksjobansattes skånehensyn er en barriere for oprettelsen
af nye fleksjob6.
Ifølge jobcentrene er virksomhederne delte i holdningen til fleksjob.
Nogle virksomheder er meget negative, og nogle er meget positive. Det
afhænger af, om virksomheden alene tænker i økonomi, eller om den
har en positiv holdning til mangfoldighed og et rummeligt arbejdsmarked/ virksomhedernes
sociale ansvar. Holdningen er afgørende for muligheden for at skabe nye fleksjob.
Jobcentrene ser den økonomiske krise og mange virksomheders økonomiske situation som
den største barriere for fleksjob.
Samtidig vanskeliggør den nuværende fleksjobordning mulighederne for ledige med en meget
lav arbejdsevne at komme i betragtning til et fleksjob.
Visitationen til fleksjob er strammet betydeligt op i mange jobcentre, hvilket betyder, at de
nyvisiterede har væsentligt flere begrænsninger, end virksomhederne har
Barriererne kan flyttes
været vant til tidligere. Endelig oplever
Jobcentrenes favoritter
nogle jobcentre en aktuel barriere for
skabelsen af nye fleksjob, da virksomhederne afventer de nye regler.
 Information til virksomhederne om mulighederne for fleksjob, social ansvarlighed
Der er således væsentlige barrierer for
og et rummeligt arbejdsmarked kan udskabelsen af nye fleksjob. Men en del
brede kendskabet til fleksjob og gøre det
af barriererne kan der gøres noget ved.
mere almindeligt at ansætte en i fleksjob.
Jobcentrene har arbejdet med at flytte
 Beskrivelser af borgere, der er ansat i
barriererne via dialog med virksomhefleksjob – succeshistorier kan skabe ’snederne om fleksjobordningen, om virkboldeffekt’.
somhedens situation og mulige arbejds Målrettet anvendelse af virksomhedsprakkraftbehov. De klæder også de ledige på
tik: når først en ansøger er i virksomhedstil selv at kunne gå i dialog med virkpraktik, ser virksomheden, hvad ansøgesomhedslederne, når de søger job, så
ren kan, og hvad virksomheden kan bruge
den ledige ikke altid tager et indledende
det til. Samtidig opdager virksomheden
’nej’ for gode varer.
både kompetencer og personligt drive, og
at de ofte får en stabil arbejdskraft.
 Administration kan afhjælpes via overskuelige blanketter og en hjælpelinje til jobcentret.
6
Survey blandt Nyfleks jobcentre
- 11 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst?
Knap 2/3 af deltagerne er kommet i fleksjob efter virksomhedspraktik. Det har helt overvejende været én - og ikke flere virksomhedspraktikker, og ansættelse er oftest sket i
praktikvirksomheden.
Hvad kan virksomhedspraktik bruges til?
Top 5 i Nyfleks forsøget
Men praktik kan bruges til andet og
mere end at få jobbet på plads.
I stort set alle de 13 projekter bruges
virksomhedspraktik også til, at ledige
kan prøve et nyt arbejdsområde, og til
at de kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet og udvide deres netværk. I hovedparten af jobcentrene
bruger ledige også virksomhedspraktik til at prøve et muligt jobmatch af,
uden risiko for tab af forsørgelse, hvis
matchet er forkert. Desuden bruger en gruppe af ledige virksomhedspraktik til at udvikle
nye kompetencer og større arbejdsevne. Kun i enkelte jobcentre har man oplevet, at virksomhedspraktik misbruges som ’gratis arbejdskraft’.
1.
2.
3.
4.
5.
Designe fleksjob inden ansættelse
Prøve nyt arbejdsområde
Få foden indenfor og udvide netværk
Prøve job af uden risiko
Udvikle kompetencer og arbejdsevne
Erfaringerne indikerer, at praktik kan og bør anvendes bredt – med et klart mål for praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job, selvom
praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken.
Individuelt tilrettelagt praktik eller faste pladser?
I Nyfleks er der gode erfaringer med, at jobcentret - med tidlig intensivt samtaleforløb og et
målrettet jobsøgningstilbud evt. kombineret med en sundhedsmæssig indsats – kan klæde
den ledige på til at være aktiv i jobsøgningsprocessen og sætte mål for virksomhedskontakten. Det overordnede mål er selvfølgelig ansættelse i fleksjob, men ofte er en virksomhedspraktik med et bestemt defineret formål et skridt på vejen.
Nogle jobcentre har forsøgt at bringe ledige i kontakt med virksomheder fra dag ét med
start i en virksomhedspraktik, der sammen med sideløbende samtaler og jobsøgningstilbud
skulle klæde den ledige på til aktivt at søge fleksjob eller virksomhedspraktik i andre virksomheder. Der er også gjort forsøg med brug af faste praktikpladser, bl.a. i virksomhedscentre, som en vej ind i virksomhederne.
De bedste resultater for selvfindere og samspillere kommer via korte, individuelle og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der har brug for at udvikle deres arbejdsevne - fx
erhverve sig nye kompetencer, som kan øge deres jobmuligheder inden for nye brancher er der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker. En meget hurtig virksomhedspraktik – allerede få dage efter afklaring til fleksjob – har vist sig at være vanskelig at få til at
lykkes. Det skyldes, at der skal være et mål med praktikken, at matchet mellem ledig og
virksomhed er altafgørende, og at ledige i målgruppen som hovedregel har brug for en
(kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende fleksjob, inden de er klar til at
kontakte virksomhederne.
- 12 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Virksomhedscentre og andre former for partnerskabsaftaler/faste pladser egner sig generelt bedst, når målet med en praktik er erhvervelse af nye kompetencer, afprøvning af et
nyt arbejdsområde/branche, vedligeholdelse eller optræning af arbejdsevne mv.
Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Og det har vist sig, at
der kan være brug for at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til netop denne målgruppe, nemlig ledige, der skal finde fleksjob.
Kan ledige selv finde praktikmuligheder eller skal jobcentret?
Der er stor forskel på, om det er jobcentret eller de ledige selv, der finder praktikplads



I 6 af de 13 projekter er det næsten ingen ledige, der selv finder deres praktik
I 4 af de 13 projekter finder en lille gruppe ledige selv praktik
I 3 af de 13 projekter finder næsten halvdelen af de lediges selv deres praktik
Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks er, i hvilken grad jobcentrene kan klæde ledige
på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. En forsigtig konklusion er, at med den
rigtige påklædning, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde en praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp.7
7
Survey blandt Nyfleks jobcentre - i slutevalueringen vil der blive sat spot på metoderne bag surveyresultaterne.
- 13 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob?
Jobcentrene har arbejdet i to spor i nedbrydning af barrierer: Dels via generel information
og kommunikation til virksomhederne om fleksjob, og dels ved at skabe kontakt og dialog
mellem konkrete ansøgere og virksomheder.
Opskriften på nye fleksjob
De 6 vigtigste ingredienser
1.
2.
3.
4.
5.
Egnede opgaver i virksomheden
Brug af virksomhedspraktik
Ansøger er selv aktiv
God forventningsafstemning
God information om ansøger og
fleksjob
6. Tæt samarbejde om ansættelse
Virksomheden skal først og fremmest have
opgaver, der egner sig til at blive løst af medarbejdere i fleksjob. Andre vigtige faktorer for
succes er god information til virksomheden
om både ansøgeren og fleksjob - og en god
forventningsafstemning. Brug af mentorordning og kompenserende ordninger kan også
være vigtige redskaber, når døren til virksomhederne skal åbnes for de støttekrævende ledige med meget få ressourcer8
Der bør fremover især være fokus på:




hvordan der kan formidles præcis og klar viden om reformen, så virksomhederne
ved, hvordan den nye fleksjobordning vil fungere for dem. Her er det økonomiske
aspekt – fastsættelse af løn/effektiv arbejdstid – vigtigt
hvordan der kan skabes positive billeder af fleksjob og af, at en ansat i fleksjob kan
bidrage og skabe værdi for virksomheden
at opdyrke et nyt jobmarked for fleksjob med job på få timer, så fleksjobtilkendte
med lav arbejdsevne og lavt timetal kommer i job
at alle parter (det offentlige system, arbejdsmarkedets parter, ledige der skal finde
et fleksjob og fleksjobansatte) bakker op om det det nye grundlag for fleksjob.
Kun få fleksjob bliver opslået på samme måde som ordinære jobs. Et fleksjob er typisk ikke
designet på forhånd, men skabes først, når den ledige og en virksomhed kommer i kontakt
med hinanden og får en dialog om, hvilke opgaver virksomheden kan have behov for at få
løst, og hvad fleksjobansøgeren kan bidrage med. Derfor skal ledige og virksomheder i kontakt med hinanden og i dialog om muligheder for fleksjob.
De ledige - specielt de støttekrævende, men også de ledige med behov for samspil med
jobcentret om jobsøgning - har brug for at blive klædt på til at være aktive i jobsøgningsprocessen. De skal forberede sig på at kontakte virksomheder, at opsøge virksomheder og
komme i dialog om fleksjobmuligheder og at få et fleksjob helt på plads.
Jobcentrene i Nyfleks har afprøvet intensive samtaleforløb og jobsøgningskurser målrettet
fleksjobsøgning. Erfaringen er, at der kan etableres et godt samspil og samarbejde mellem
ledige og jobcenter om jobsøgningsprocessen, så det lykkes at skabe fleksjob.
8
Survey blandt Nyfleks jobcentre
- 14 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Virksomhedspraktik er et vigtigt redskab. Under en praktik flyttes holdninger og fordomme
hos virksomheden - fx opfattelsen af at om at fleksjobansatte altid har større sygefravær,
eller at der ikke findes opgaver i virksomheden, der kan løses af en ansat i fleksjob, fordi
virksomheden ikke kan få øje på uløste opgaver eller ikke mener, at de uløste kan tilpasses
en medarbejder med skånebehov.
Via praktikken kan den ledige både få foden indenfor og få et fleksjob på plads. Praktik er
navnlig vigtig for de ledige, der har behov for at skifte opgaver og/eller branche i det nye
fleksjob. I Nyfleks har halvdelen af de, der har fået job, skiftet branche og arbejdsopgaver,
og derfor er det vigtigt, at ledige kan afprøve og erobre nye arbejdsområder via virksomhedspraktik, eventuelt støttet af korte målrettede opkvalificerende kurser.
En social indsats eller en indsats i sundhedssystemet har ifølge jobcentrenes vurdering ikke
meget betydning for, om ledige ansættes i fleksjob. Men det ser ud til at kunne være et
første skridt mod arbejdsmarkedet for støttekrævende deltagere, der har brug for yderligere afklaring, efter de er visiteret til fleksjob (et tema, der undersøges nærmere i slutevalueringen af forsøget).
I forbindelse med fleksjobreformen i 2013 ændres målgruppen, og flere med en arbejdsevne på få timer visiteres til ordningen. Så kan der blive behov for i større grad at koordinere
med sociale og sundhedsmæssige indsatser for at skabe udvikling for de borgere, for hvem
de beskæftigelsesrettede tilbud ikke rækker alene.
Anbefalinger til j obcentrets indsats
Selvfindere, samspillere og støttekrævende har brug for forskellige grader af støtte fra jobcentret til at få kontakt med virksomhederne, til at komme i dialog om fleksjob - og når job
åbningen er fundet, til at få fleksjobbet på plads. Derfor skal indsatsen målrettes den enkeltes behov for støtte:
Anbefalinger til en indsats for de ledige:
 Så tidligt som muligt at få etableret et godt samarbejde mellem jobcentret og den
ledige, hvor den ledige gør mest muligt selv, og jobcentret hjælper med resten. De
bedste resultater skabes, når jobcentret og de ledige samarbejder om jobsøgningsprocessen
 Udarbejd informationsmateriale, som den ledige kan tage med, når han/hun opsøger virksomheder – og vedlæg jobkonsulentens visitkort, så den ledige kan henvise
til en konkret konsulent, der kan svare på de spørgsmål, som virksomheden måtte
have om fleksjob, som den ledige ikke selv kan svare på
 Stå klar med hurtig hjælp, hvis virksomheder og/eller ledig har behov. I Nyfleks er
der blevet afprøvet metoder til rådgivning af virksomhed og ledig/nyansat om tilpasning af opgaver og arbejdsplads, bl.a. med inddragelse af sundhedsfaglige specialister (fx ergoterapeuter)
 Understøt netværksdannelse mellem de ledige og bidrag til at formidle jobåbninger, som ledige selv finder i kontakten til virksomhederne, men ikke selv kan bruge.
De kan formidles til andre ledige
 Vær opmærksomme på personlig assistance/mentor som redskaber, der kan hjælpe ledige med de færreste ressourcer ind i virksomhederne
 En bred og varierende anvendelse af virksomhedspraktik, hvor der altid er et klart
mål for praktikken. Målet med en praktik kan være afsøgning af nye opgaver og
- 15 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
brancher, oplæring og/eller kompetenceudvikling eller at erobre arbejdsmarkedet
(igen) og opbygge selvtillid og arbejdsidentitet.
Anbefalinger til en indsats overfor virksomhederne:
 Direkte og målrettet kontakt til virksomheder om konkrete ledige, der søger job eller praktik.
 Deltagelse i aktive erhvervsnetværk (fx partnerskaber med sportsklubber med aktive erhvervsnetværk for deres partnere - eller med andre lokale betydningsfulde erhvervsnetværk) for at skabe kendskab til fleksjob, udvide virksomhedsnetværket og
skabe konkrete jobåbninger
 Generelle informationstiltag over for virksomhederne (fyraftensmøder, websites
om fleksjob o.a.)
 Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i ’fleksjobformidling’ (salg).
 Analyse af det lokale arbejdsmarked (fx hvilke virksomheder har fleksjobansatte og
hvilke har ikke)
 Udarbejdelse af salgsstrategi (målrettet virksomhedskontakt), indføring af salgsstyringssystem
 Internt at understøtte et godt netværk mellem jobkonsulenter, så der er et hurtigt/
smidigt match af ledige og jobåbninger
 Formidle succeshistorier, der giver virksomhederne et positivt billede af fleksjob,
inspiration til hvordan opgaver, der kan udgøre fleksjob, kan findes, samt et billede
af ’hvem medarbejdere i fleksjob kan være’
 Fokus på at udskifte og udvide jobcentrets virksomhedsnetværk, så man ikke kører
fast og får ’mættet markedet’.
- 16 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Artikel fra nyhedsbrev
Klæd ledige på til selv at være aktive – Hedensted
Nytænkning af fleksjobbevis skærper kompetencefokus
I Jobcenter Hedensteds projekt for nyledige visiteret til fleksjob lykkes det at klæde de
ledige på til selv at søge fleksjob. Gennem omskrivning af fleksjobbevis, individuel sparring
og holdundervisning får de ledige sat ord på deres kompetencer, og de rustes til at opsøge
virksomhederne og søge fleksjob.
Omskrivning af fleksjobbevis sætter ord på kompetencer
Når en ledig starter i Jobcenter Hedensteds jobklub, handler det først og fremmest om at
styrke bevidstheden om egne kompetencer. Særligt den gruppe, som kommer fra sygedagpenge, har efter en kortere eller længere afklaringsperiode med fokus på diagnoser og begrænsninger, ofte vanskeligt ved at få øje på deres egne ressourcer og kompetencer. Et vigtigt redskab i denne proces er omskrivning af den lediges fleksjobbevis.
”Skånehensynene i fleksjobbeviset er i dag formuleret som negationer, som fx ”ingen tunge
løft”, ”ingen stressende arbejdssituationer”, ”få timers arbejde” og så videre. Vi starter en
proces, hvor vi omformulerer det, så det bliver en positiv beskrivelse af, hvad vedkommende
rent faktisk kan tilbyde en virksomhed som for eksempel, hvor meget vedkommende kan
løfte, hvor mange timer vedkommende kan arbejde osv.”, fortæller Sten Thygesen, der er
projektmedarbejder i jobcenter Hedensted.
Arbejdet med fleksjobbeviset foregår som en dialogproces, hvor jobcentermedarbejderen
griber fat i den lediges begrænsninger en efter en, stiller spørgsmålstegn ved begrænsningerne og sparrer med den ledige ud fra et coachingprincip. Herefter går den ledige selv hjem
og arbejder med at reformulere begrænsningerne til kompetencer. Ved næste samtale griber jobcentermedarbejderen fat i begrænsningerne og sådan fortsætter processen, til den
ledige er helt skarp på, hvad vedkommende kan tilbyde en virksomhed.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne ideer
Når kompetencerne er afklaret, handler det om at klæde den ledige på til at kunne gå i dialog med virksomhederne om en fleksjobansættelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i, hvad den enkelte deltager i jobklubben selv vurderer,
er den mest givtige strategi over for virksomhederne. Sten Thygesen forklarer:
”Filosofien er, at den ledige selv skal starte med at opstille nogle kriterier for, hvad man for
eksempel skal sige, når man kommer ud til en virksomhed. Så sparrer vi med dem og stiller
spørgsmål til deres strategi, og på den måde sætter en refleksion i gang”
Dialogen munder ud i et konkret ”salgsbrev”, som den enkelte ledige kan støtte sig op ad,
når virksomhederne skal kontaktes. Jobcentret oplever, at medinddragelse og dialog skaber
et langt bedre ejerskab overfor jobsøgningen end, hvis en medarbejder blot præsenterer
deltagerne for en helt færdig pakkeløsning.
- 17 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
De ledige skal selv kontakte virksomhederne
Udgangspunktet i Hedensted er, at den ledige selv skal kontakte virksomhederne, og det
lykkes for langt de fleste. Nogle har straks mod på at kaste sig ud i den opsøgende virksomhedskontakt, mens andre først har behov for mere individuel sparring og støtte. Det hænger
- ifølge Sten Thygesen - ofte sammen med frygten for at blive afvist. Han forklarer:
”Vi sparrer ved fx at spørge: "Hvad er det værste, der kan ske? Er det fx forbudt i Danmark at
få at vide, at der ikke er noget job lige nu? Det handler om at gå ind og sige: "Hvor slemt kan
det være"? – at udfordre de ledige dér, hvor de er, samtidig med at vi har forståelse for deres bekymringer. I nogle situationer er det første mål, at de skal turde tage samtalen.”
”Vi tror på, at folk selv har ressourcerne til at finde jobbet”
Ifølge jobcentrets chef, Bjarke Thomsen, skal hovedforklaringen på jobcentrets succesfulde
selvaktivering findes i jobcentrets tilgang til de ledige:
”Vi har nogle helt klare værdier omkring vores arbejde. Vi har ikke den der "synd for" tilgang.
Vi tror på folks ressourcer, og vi tror på, at det er godt for folk at have et arbejde. Vi tror
også på, at folk selv har ressourcerne til at finde det. Og så ved vi – og det er derfor vi bruger
så mange ressourcer på det – at de job, som folk selv finder, er de bedste.
Det er ikke en tilgang, der opstår fra dag til dag. Ifølge Bjarke Thomsen er den blevet rodfæstet i hele jobcentret gennem flere års arbejde med at kvalificere den virksomhedsrettede
aktivering. Jobcenterledelsen har løbende sat værdier og forventninger til de ledige på dagsordenen på personalemøder, afdelingsmøder og temadage.
Fakta om projektet
Jobcenter Hedensted igangsatte i maj 2011 projekt ’Dit fleksjob, søg og få et fleksjob’ som et af
13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget.
Kort om projektet: Gennem samtale- og holdforløb sættes deltagerne blandt andet i stand til at
mestre egen jobsøgning, at kunne præsentere egne kompetencer positivt og ”sælge” deres
arbejdskraft gennem opsøgende virksomhedskontakt.
Foreløbige resultater: 118 deltagere, som alle er blevet klædt på gennem et aktivt jobsøgningstilbud. 57 er eller har været i virksomhedspraktik, og 37 deltagere har foreløbig fået fleksjob.
Projektets målgruppe: Målgruppen er alle nyvisiterede og nyledige på ledighedsydelse og kontanthjælp.
- 18 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Artikel fra nyhedsbrev
Klæd ledige på til selv at være aktive – Thisted
I Jobcenter Thisted er virksomhedspraktik indgangen til
fleksjob
Individuel sparring, gruppearbejde og netværksdannelse forbereder de nyledige fleksjobvisiterede til at gå i dialog med virksomhederne om fleksjob - eller om virksomhedspraktik.
Hvordan motiveres deltagerne til at søge virksomhedspraktik?
I Jobcenter Thisteds projekt er man ikke tvivl om, at virksomhedspraktik er indgangen til
fleksjob. Stort set alle projektdeltagere, der er kommet i fleksjob, er startet op i en virksomhedspraktik. Men skal det lykkes at motivere den ledige til selv at søge en praktikplads, er
det ifølge jobcentret helt afgørende, at praktikken præsenteres rigtigt over for deltagerne.
”Vi arbejder først med at aflive de negative rygter om, at virksomhedspraktik er spild af tid
eller gratis arbejdskraft ved at understrege, at virksomhedspraktik ofte er indgangen til et
fleksjob. Jeg gør også meget ud af at forklare deltagerne, at der skal være et klart formål
med en praktik. En praktik kan være afklarende, hvis man skal skifte branche; en praktik kan
være rekrutterende eller en praktik kan bruges, hvis man efter en sygdoms- eller ledighedsperiode har brug for at genfinde arbejdsrytmen”, fortæller Britta Green Petersen, der er
projektansvarlig i Jobcenter Thisted.
Hvordan klædes deltagerne på til virksomhedskontakten?
Motivationsarbejdet gør det ikke alene. Gennem både gruppeforløb og individuel sparring
hjælper jobcentret den ledige til at blive skarpe på egne kompetencer, og der undervises i,
hvordan man mest hensigtsmæssigt præsenterer sig selv og fleksjobordningen over for virksomhederne.
Jobcentret har særlig gode erfaringer med gruppearbejde, hvor deltagerne via sparring med
andre nyledige og nyvisiterede får hjælp til at afdække faglige og personlige kompetencer
samt får konkret inspiration til, hvor de kan søge fleksjob.
Britta Green Petersen fortæller her om et af de værktøjer, de bruger:
”Deltagerne hænger nogle sedler op på væggen, hvor der i første omgang kun står inden for
hvilket område, de ønsker at arbejde, og hvad de kan tilbyde en virksomhed. Så kommer de
gradvist nærmere jobbet ved at uddybe over for hinanden og give hinanden feedback på
kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte måske ikke selv har øje for. Og til slut giver
de konkrete idéer til, hvor den enkelte kan søge job. Det kan være, at en af de andre kender
en virksomhed, der lige passer.”
De ledige får også en række nyttige informationer om fleksjobordningen, så de kort og forståeligt kan formulere, hvad det indebærer at have en fleksjobansat i virksomheden:
”Vi informerer i øjenhøjde om fleksjobordningen. Vi understreger, at de bliver ansat i en
virksomhed som alle andre; at virksomheden får 50 pct. eller 2/3 tilskud, og at virksomheden
får refusion fra første sygedag osv.”, fortæller Britta Green Petersen.
- 19 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Resultatet: De ledige er ambassadører for fleksjobordningen
Forberedelsen af de ledige har båret frugt. Siden Jobcenter Thisted startede projektet i maj
2011 er to tredjedele af deltagerne begyndt i en virksomhedspraktik, hvoraf langt de fleste
har fundet praktikken på egen hånd. Og over en tredjedel af deltagerne har fået fleksjob.
”De jobsøgende kommer jo mange steder, hvor virksomhedskonsulenterne ikke kommer, så
de er rigtig gode ambassadører for fleksjobordningen. Jeg havde fx en borger, der skulle ned
og købe motorolie. Så spurgte han butiksindehaveren: ”Kan I ikke bruge en i fleksjob. Jeg kan
det og det, og jeg har været sælger før.” Tilfældigvis var det lige tidspunktet, hvor forretningen manglede én, og så blev han ansat. Vi oplever rigtig mange, der gør det samme”, fortæller Britta Green Petersen.
Også for jobcentret er der en stor gevinst at hente, når deltagere selv finder praktik. Det
betyder, at jobcentret kan yde en ekstra håndholdt indsats til de, der ikke kan selv.
Jobcenterledelsens bud en vellykket selvaktivering
Ifølge jobcentrets souschef Mikael Ettrup-Enggaard er hovedårsagen til projektets gode resultater, at de hverken i Jobcentret eller hos samarbejdspartneren CAB er bange for at stille
krav til deltagerne.:
”Det handler om, at man hele tiden får italesat de værdier, vi har i Jobcentret om, at man
kan forvente, at personer visiteret til fleksjob er arbejdsmarkedsparate. Hvis vi går ud med,
at vi næsten ikke forventer noget, så bliver det også derefter. Man skal turde stille krav til de
fleksjobledige, og samtidig være klar til at hjælpe dem, hvis de ikke umiddelbart kan leve op
til kravene.
Fakta om projektet
Jobcenter Thisted igangsatte i maj 2011 projekt ’Hurtigt i gang for fleksjobbere’ som
et af 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget.
Kort om projektet: Projektdeltagerne starter indenfor den første ledighedsuge i et
intensivt forløb målrettet fleksjob eller virksomhedspraktik. Forløbet har særlig fokus
på deltagernes ressourcer og egen indsats i jobsøgningen. Det tilstræbes at der efter
senest 3 uger er etableret enten fleksjob eller virksomhedspraktik målrettet fleksjob.
Den nyvisiterede fleksjobber skal opnå øjeblikkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet:
Alle med bevilget fleksjob starter inden for den første uge i et intensivt forløb for at
finde fleksjob eller praktik med henblik på fleksjob. Senest efter 3 uger er der etableret fleksjob eller praktik. I processen er der særligt fokus på fleksjobberens egenindsats.
Resultater: Der er startet 127 borgere i projektet, som alle er klædt på til jobsøgning
gennem et aktivt jobsøgningstilbud. 82 har afsluttet eller er påbegyndt virksomhedspraktik og 47 er afmeldt projektet, fordi de er blevet ansat i fleksjob.
Projektets målgruppe: Alle nyvisiterede og nyledige på ledighedsydelse, kontanthjælp og særlig ydelse.
- 20 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Artikel fra nyhedsbrev
Træning i jobformidling og salg – Aabenraa
Virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Aabenraa får træning
i jobformidling og salg med et kommunalt islæt
Virksomhedskonsulenterne er netop (januar 2012) begyndt på en uddannelse i fleksjobformidling. Uddannelsen sætter fokus på salg i en kommunal kontekst. Uddannelsen er et
vigtigt element i jobcentrets modelprojekt for ledige, der er nyvisiteret til fleksjob.
Salgskompetencerne skal styrkes
— Det, virksomhedskonsulenterne mangler, er psykologien i det at ”sælge” jobcentrets løsninger til virksomhederne, fortæller Helle Hockerup, afdelingsleder for Job og Helbred i Jobcenter Aabenraa.
Flere af virksomhedskonsulenterne kommer fra erhvervslivet og har erfaring med salg, men
salg i et jobcenter adskiller sig ved, at der her er tale om mennesker og deres arbejdskraft.
Uddannelsen skal give virksomhedskonsulenterne indsigt i og forståelse for denne særlige
salgssituation.
Virksomhedskonsulenter ne har manglet opkvalificeringsmuligheder
Opkvalificeringen skal ikke betragtes som en kritik af jobcentrets virksomhedskonsulenter.
Den er derimod et udtryk for, at virksomhedskonsulenterne fremover i langt højere grad skal
have fokus på at planlægge, at nå måltallene og at få udbytte af deres arbejde. Nikolaj Stage
Jensen, afdelingsleder for Jobbutik og Virksomhedsservice i Jobcenter Aabenraa, fortæller:
— Vi har engagerede og dygtige virksomhedskonsulenter. Der er formelle uddannelser for
sagsbehandlere i jobcentrene, men ikke for den her meget vigtige gruppe af virksomhedskonsulenter.
Helle Hockerup supplerer:
— Der findes en uddannelse til socialrådgiver, socialformidler og hk-sagsbehandler. For virksomhedskonsulenter er der alene tale om korterevarende kurser.
Modelprojektet har derfor været en meget kærkommen lejlighed til at gennemføre en opkvalificering af virksomhedskonsulenterne.
Hvem deltager og hvad lærer de?
Uddannelsen var i første omgang kun tiltænkt de virksomhedskonsulenter, der kommer i
direkte berøring med fleksjob, men jobcentret har valgt at uddanne alle virksomhedskonsulenter. Det er ofte de samme udfordringer, virksomhedskonsulenterne møder, hvad enten
de arbejder med fleksjobvisiterede, kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere.
- 21 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Under træningen vil konsulenterne få formidlings-, kommunikations- og salgsfærdigheder,
ligesom der vil være fokus på planlægning, mål og udbytte af indsatsen. Derudover vil de få
indsigt i kommunens holdning, etik og filosofi, når det gælder salg og påvirkning af virksomheder.
Virksomhedsindsigt og indlevelse er også centrale undervisningstemaer, da salg af arbejdskraft handler om at kende virksomhedernes behov. Dette er særligt væsentligt, når der skal
findes fleksjob:
— Når vi taler om fleksjob, er vi ude i en anden situation, fordi det sjældent er en stilling, der
eksisterer. Så er det vigtigt, at man i stedet fokuserer på virksomhedens skjulte behov og
formår at påvirke virksomheden til at konvertere disse behov til et fleksjob, fortæller Nikolaj
Stage Jensen
Uddannelsen løber over 6 dage fordelt over 8 uger og afsluttes med en eksamen i foråret
2012. Jobcentret har valgt at tilrettelægge uddannelsens indhold i tæt samarbejde med den
private kursusudbyder Klaus Saxkjær fra Performance2net.
Konsulenterne uddannes og organisationen udvikles
Opkvalificeringen af virksomhedskonsulenterne har kickstartet en udviklingsproces, der skal
effektivisere hele virksomhedsindsatsen i Aabenraa, med særligt fokus på salg, systematisering af mål for og effekter af indsatsen. Når man opkvalificerer medarbejdere, er det afgørende, at jobcentrets organisering og arbejdsgange følger med, hvis man vil se resultater.
Jobcentret har derfor søsat seks udviklingsprojekter, der skal optimere virksomhedsindsatsen. Et projekt, de særligt forventer sig meget af, er et nyt it-styringssystem, der skal sikre, at
jobcentret fremover ikke taber vigtig viden om lokale samarbejdsvirksomheder, der kan føre
til job.
Projekterne bliver en integreret del af uddannelsen. På denne måde uddanner virksomhedskonsulenterne sig samtidig med, at de udvikler organisationen.
Målet er en toptunet salgsorganisation
Jobcenter Aabenraas mål med uddannelsen er at effektivisere og optimere arbejdet, så jobcentrets afdeling for virksomhedsservice bliver en toptunet og professionel salgsorganisation, der matcher samarbejdsvirksomhedernes behov. Fokus på salg i uddannelsen afspejler
den strategi, jobcentret har lagt for den virksomhedsvendte indsats. I følge Nikolaj Stage
Jensen og Helle Hockerup er salg utraditionelt for jobcentret, der typisk sætter sagsbehandlingen i højsædet. Men det er nødvendigt, at de til stadighed tør udfordre sig selv i tænkemåde og arbejdsform, og de har en tro på, at de gennem uddannelse af virksomhedskonsulenterne kan arbejde endnu mere strategisk, målrettet og salgsorienteret.
— Selvom mange virksomheder i Aabenraa Kommune er bevidste om det rummelige arbejdsmarked og de sociale kapitler, og allerede i dag yder en stor indsats, så har den nuværende økonomiske situation bestemt ikke gjort det lettere for vores konsulenter at finde job
til personer, der tilkendt et fleksjob, fortæller Helle Hockerup.
I jobcentret forventer man sig meget af opkvalificeringen og hele den udviklingsproces, den
har kickstartet. Helle Hockerup fortæller:
— Når jobcentret får et endnu tættere samarbejde med virksomhederne, kommer det også
til gavn for vores borgere, fordi vi ad den vej forhåbentlig kan skabe nogle jobåbninger, som
borgerne ikke selv kan skabe. Fremover skal borgerne gerne opleve, at de træder ind i en
mere målrettet indsats.
- 22 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Jobcenter Aabenraa håber samtidig på at gøre sig erfaringer og finde løsninger, som kan
inspirere andre jobcentre.
Hvis du vil vide mere om fleksjobformidler-uddannelsen, kan du downloade folderen via
linket i højre side
Fakta om projektet
Jobcenter Aabenraa – Fleks Fokus
Projektperiode: 1/8 2011 – 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Antal deltagere: 220 (alle nyvisiterede og alle nyledige)
Nøgletal: Aabenraa fik før projektperioden lige under 45% i fleksjob efter 40 uger
Projektet skal udvikle arbejdsprocesser og metoder til en håndholdt formidlings- og jobsøgningsindsats for fleksjobledige. Ideen tager udgangspunkt i 4 udviklingsområder: Individuelle
og intensive samtaleforløb i et helbredsafklarende ressourcecenter med klinisk enhed; udvikling af nye metoder og jobsøgningsprocesser, der effektiviserer en tidlig, virksomhedsrettet
fleksjobsøgningsproces; håndholdt fleksjobformidling, der forebygger langtidsledighed, herunder uddannelse af jobformidlere til at varetage indsatsen; en sammenhængende indsats
for borgerne.
- 23 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Artikel fra nyhedsbrev
Uddannelse i at arbejde motive rende – Aarhus
I Jobcenter Aarhus uddannes virksomhedskonsulenterne i
motivationsarbejde
Det handler om selvaktivering i Jobcenter Aarhus’ projekt for ledige nyvisiterede til fleksjob. De ledige skal hjælpes til at tage et større ansvar for deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor uddanner jobcentret de fem virksomhedskonsulenter i projektet i at motivere og coache de ledige.
Det er en udfordring at styrke de lediges motivation for job
Opkvalificeringen skal give virksomhedskonsulenterne konkrete værktøjer til at løse de udfordringer, de støder på i arbejdet med de ledige nyvisiterede til fleksjob.
Christian Nicolaisen er en af de fem virksomhedskonsulenter, der deltager i undervisningen.
Han fortæller om nogle af de tilbagevendende problematikker, han og hans kolleger møder i
arbejdet med de ledige:
— De udfordringer, vi løber ind i, er manglende motivation hos borgeren for selv at være
aktiv, og at borgeren spænder ben for sig selv ved at være overbevist om, at det ene, det
andet og det tredje ikke kan lade sig gøre. Nogle er for eksempel nødt til at skifte branche,
men er overbeviste om, at det kan de ikke.
Virksomhedskonsulenterne oplever, at den manglende motivation ofte bunder i, at de nyvisiterede har gennemgået en lang sygdoms- og afklaringsperiode op til visitationen. Efter en
periode med fokus på sygdom og barrierer kan det være vanskeligt at på øje på egne ressourcer og jobmuligheder.
Hvilke redskaber har de fået?
Virksomhedskonsulenterne er indtil nu blevet undervist i en række metoder og samtaleteknikker, der kan
1) støtte de ledige i at tage ejerskab for deres vej tilbage til arbejdsmarkedet
2) styrke de lediges motivation for at komme i job
3) nedbryde de begrænsende overbevisninger om egne jobmuligheder, som nogle af
de ledige kan have.
Undervisningen ledes af certificeret coach Christina Jagd. Hun fortæller om en af de motiverende metoder, virksomhedskonsulenterne har lært:
— Metoden går ud på at gøre arbejdsidentiteten stærkere, så sygdomsidentiteten træder i
baggrunden. I samtalen med borgeren spørger man ind til, hvilke gevinster der kan være ved
at komme i job. Hvad vil det fx betyde for børnene, hvad vil det betyde for ægtefællen, og
hvad vil det betyde for økonomien?
- 24 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
En anden metode går ud på, hvordan man kan nedbryde borgerens negative opfattelse af
egen formåen. Christina Jagd forklarer:
—Det handler om at stille nogle spørgsmål, som hjælper borgeren til at tænke over sin problematik på en ny måde og tvivle på, om hans overbevisninger er sande.
Det kan være spørgsmål som: ”Kan du være 100 pct. sikker på det?”, ”Hvem siger det?” eller
”Kender du slet ingen eksempler på det modsatte?” [F.eks. nogen, som det er lykkes for].
Virksomhedskonsulenterne har indtil nu gennemgået to dages intensiv undervisning med
efterfølgende supervision. I februar 2012 følger endnu to undervisningsdage, hvor konsulenterne skal arbejde med, hvordan borgerens ressourcer styrkes.
Fra intuition til konkrete metoder
De nye redskaber er blevet brugt i både holdundervisning og individuelle samtaler med ledige, og de har skabt en væsensforskel i virksomhedskonsulenternes arbejdsmetoder. Virksomhedskonsulent Christian Nicolaisen fortæller:
— Jeg har arbejdet med at motivere de ledige før, men jeg har ikke arbejdet med det så
metodisk. Det har været mere intuitivt og afhængigt af, hvad jeg lige har tænkt. Det virkede
også i nogen grad, men jeg arbejder mere metodisk nu på den måde, at jeg bruger nogle
andre spørgeteknikker.
Gitte Breinholt Bjerregaard, afdelingsleder for virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Aarhus, oplever også, at uddannelsen har været udbytterig.
— Konsulenterne har vidt forskellige baggrunde. Nogle kommer fra erhvervslivet, nogle er
akademikere, og andre er socialrådgivere. De har hver især haft forskellige gode måder at
gøre tingene på. Men med uddannelsen får vi skabt en fælles forståelse og bliver enige om
tilgangen.
Større bevidsthed omkring rollen som virksomhedskonsulent
Undervisningen har også skabt større bevidsthed om rollen som virksomhedskonsulent og
det, at den ledige også selv skal bidrage til at finde et job.
Christian Nicolaisen forklarer her:
— Man skal passe på med at være en ”fikser” – én der bare fikser tingene og placerer dem
[de ledige] i nogle virksomheder. Det kan i nogle tilfælde være en god ide, men i andre tilfælde uhensigtsmæssigt. Finder de ledige selv et job og er selv aktive, så er der også bedre
chancer for, at det kan blive en succes for dem. Som konsulent er det selvfølgelig vigtigt, at
man kan generere jobs og have kontakter til virksomheder. Det er en væsentlig ting, men det
må ikke overskygge arbejdet med at motivere de ledige til selv at være aktive.
Opkvalificeringen virker
Jobcentret kan også allerede spore en effekt på modelprojektets resultater:
— De mål, vi har sat op, har vi nået, og resultaterne er rigtig gode. Konsulenterne har også
virkelig fået gang i holdundervisningen, og de ledige møder op. Det er ikke et mirakelmiddel,
men mit indtryk er virkelig, at det rykker, og folk kommer hurtigere i job, fortæller afdelingsleder Gitte Breinholt Bjerregaard.
- 25 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Fakta om projektet
Jobcenter Aarhus – Hurtig FleksJOBindsats
Projektperiode: 1/8 2011 – 31/1 2013. Deltageroptag til 1/8 2012
Antal deltagere: 350 (Nyvisiterede fra sygedagpenge - 766 personer påbegynder et forløb
på ledighedsydelse i 2010)
Nøgletal: Aarhus fik før projektstart 25 % i fleksjob efter 40 uger
Jobcenter Aarhus vil afprøve muligheden for at indgå en forpligtende kontrakt med borgeren,
der kan få pågældende til at tage ansvar for sin situation og fokusere på ressourcer frem for
barrierer. Denne forandringsproces skal understøttes af en række tilbud under samme tag,
der kan motivere og fastholde borgerne til en aktiv indsats for at komme i arbejde. Et specialteam af medarbejdere skal varetage indsatsen i jobcentret - de uddannes i samtaleteknikker,
der kan motivere borgeren og som fokuserer på borgerens ressourcer, desuden samarbejdes
med eksterne parter for at få inspiration i processen.
- 26 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Artikel fra nyhedsbrev
Partnerskaber – virksomhedssamarbejde i Silkeborg
Fodbold og fleksjob
Et partnerskab i SIF Invest, der driver Silkeborgs største erhvervsnetværk, giver projekt FleksJOBFOKUS adgang til 250 beslutningstagere i lokale virksomheder.
I Jobcenter Silkeborg er man gået nye veje og har indgået nye partnerskaber, der giver adgang
til de tre største erhvervsnetværk i byen. Det sker for at opbygge relationer og skabe nye muligheder for fleksjob. Det største erhvervsnetværk i Silkeborg er opdyrket og drevet af SIF
Invest A/S.
— Projektlederen i jobcentret, Claus Bejder, er en gammel fodboldmand, siger Orla Madsen
fra SIF Invests bestyrelse om starten på samarbejdet med jobcentret og fortsætter: — Vi har
250 partnere i netværket, og det er stort set altid beslutningstagerne, cheferne i erhvervslivet, vi har relationen til. Vi ser dem hver 14. dag hele sæsonen, når SIF spiller hjemmekampe,
og det er en fantastisk mulighed. I jobcentret er de dygtige til at forklare, hvad det handler
om for den enkelte ledige, og vi kan bringe budskabet videre til erhvervslederne.
Det er ikke et helt traditionelt partnerskab for den ellers traditionsrige fodboldklub. Men det
handler om dét, som sporten og SIF er gode til: At skabe muligheder for, at den enkelte kan
udvikle sig – hvad enten det er unge sportstalenter eller mennesker med begrænsninger i
arbejdsevnen. SIF Invests erhvervsnetværk gør det muligt at spille fodbold på topplan, men
det kan og skal andet og mere end at støtte fodbolden. Ambitionerne i SIF Invest matchede
Jobcenter Silkeborgs om nye og anderledes resultater i virksomhedssamarbejdet. Derfor blev
projekt FleksJOBFOKUS ’partner’ i SIF.
Netværksarbejdet
FleksJOBFOKUS er partner i erhvervsnetværket på samme grundlæggende vilkår som alle
andre partnere. Det er en samarbejdsrelation og en netværksrelation, og ikke et sponsorat.
— Fodbold er den fælles reference. Vi kender fodboldverdenen, tone og jargonen, og det er
en kæmpe fordel, men det afgørende er at møde netværket af professionelle mennesker, der
fra mandag til fredag er arbejdsgivere, fortæller Thomas Winther, leder af fleksjobservice.
Det vigtige budskab fra jobcentret er, at man skal lægge en strategi for samarbejdet: — Man
kommer ikke bare ind i et netværk af private erhvervsledere som kommunal virksomhed fra
den ene dag til den anden. Det er et langt forløb og et langt træk, hvis man ikke vil være der
som system eller institution, men som samarbejdspartner, på lige fod med alle andre. Vi
deltager, så vidt det overhovedet er muligt i netværksarrangementer, for jo mere du er der,
jo mere kan du forvente at få ud af det.
— Det er vigtigt at have den rigtige fornemmelse af netværket. Til arrangementerne i forbindelse med kampene er partnerne i netværket der jo ikke for at lave forretninger, men for at
se fodbold, pointerer Claus Bejder: — Derfor står jeg ikke med mappen med ledige under
armen og er virksomhedskonsulent på den traditionelle måde. Jeg er aldrig opsøgende eller
- 27 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
’sælgende’, for det ville jeg ikke komme langt med. Jeg er der for at skabe relationer og generere muligheder på sigt.
Hos SIF Invest mener Orla Madsen, at jobcentret har grebet det rigtigt an: — Man skal have
interesse for erhvervsorganisationerne og respekt for den sammenhæng, man kommer ind i.
Når vi har vores netværksmøder for mindre grupper af erhvervsledere, så sætter Claus sig
ved siden af dem, han gerne vil veksle et ord eller to med. Og det er sådan det skal være.
Hvis jobcentret ønsker at nå ud til de 250 virksomheder i SIF og opnå en tillidsfuld relation,
vil det tage noget tid. På den her facon går det hurtigere, mener de i jobcentret. Claus taler
ikke med alle, men han bliver set, og virksomhederne bliver mindet om, at FleksJOBFOKUS
og jobcentret er der. Resultaterne begynder at indfinde sig. I de virksomheder, hvor der er
jobåbninger bliver der formidlet fleksjob og stort set hver uge aftales en praktik eller et fleksjob – både hos virksomhederne i netværket, og hos virksomhedernes øvrige egne netværk,
som de anbefaler jobcentret at forsøge at kontakte.
Udbyttet
I starten undrede erhvervsfolkene sig over, hvad jobcentret lavede til netværksmøderne –
men i dag er FleksJOBFOKUS en naturlig del af SIF Invests netværk. Hos SIF mener Orla Madsen, de er kommet langt med partnerskabet: — Det er nu en ganske naturlig ting for os. Det
var det jo ikke i starten. Der var det nyt for os. Der er nu mennesker ansat i fleksjob i nogle af
de virksomheder, vi har i vores netværk, og det er jo en kæmpe fornøjelse, at det er lykkedes.
I jobcentret er de også tilfredse med de foreløbige resultater. I samarbejde med SIF Invest
har jobcentret placeret sig rigtigt på banen og er klar til anden halvleg, konkluderer Claus
Bejder: — Vi er blevet en ligeværdig samarbejdspartner for erhvervslivet og har skabt nogle
gode relationer til virksomhederne i netværket, og vi går videre med at søge et formaliseret
samarbejde om at skabe fleksjobs. Det er dét, der er essensen: At beslutningstagerne nu vil
stille sig til rådighed og være med til at udvikle muligheder i stedet for, at de bare skal tage
imod. Det er helt afgørende, og en klar forskel på, hvad vi har gjort, og hvad det er, vi vil her.
STRATEGI
RELATIONER
Jobcentret bliver en del af erhvervsnetværket som partner
Partnerskabet med SIF Invest skal være en samarbejdsrelation og en netværksrelation
Klar kommunikation til interesserede: jobcentret er der for at opbygge relationer og skabe
muligheder for fleksjob
Første skridt var at opbygge personlige relationer til erhvervslederne i netværket
SYNLIGHED
Tålmodighed og kontinuitet i at blive en del af erhvervsnetværket
Deltagelse i netværksarrangementer - det er dér, relationerne bliver skabt
Andet skridt var større synlighed og klar profilering ved udvalgte arrangementer med SIF
Invests hjælp
KONTAKT OM MULIGHEDER
Tredje skridt er kontakt til konkrete erhvervsledere for at opnå aftaler om, at de står til rådighed for en dialog om muligheder for konkrete borgere.
- 28 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Projekt FleksJOBFOKUS
SIF Invest og erhvervsnetværket
FleksJOBFOKUS er et af 13 projekter i
Nyfleks-forsøget, der udvikler indsatsen for
ledige, der er tilkendt fleksjob.
SIF Invest A/S er den professionelle del af Silkeborg Idrætsforening. SIF Invest rummer fodboldklubben SIF og Silkeborg Fodbold College- og
ungdomselite-administrationen. Sideløbende
med fodboldforretningen driver SIF Invest A/S
ejendomsvirksomhed. SIF Invest overtog for 10 år
siden Papirfabrikken – et ejendomskompleks ved
Gudenåen i hjertet af Silkeborg.
36 borgere er startet i projektet. I alt forventer Jobcenter Silkeborg at 55 deltager. 22
deltager eller har deltaget i projektets jobsøgningstilbud, 21 er i gang med eller har
gennemført et virksomhedspraktikforløb.
29 borgere har afsluttet deres projektdeltagelse – 24 er ansat i fleksjob.
- 29 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Case fra e-guide
Charlotte fik job efter praktik
Praktik på et nyt arbejdsområde førte til et fleksjob
Charlotte fandt selv en praktikplads inden for et nyt arbejdsområde og gjorde sig
så uundværlig på arbejdspladsen, at den oprettede et fleksjob til hende.
Ledig og brug for at prøve noget nyt
Charlotte er uddannet butiksassistent og har siden også taget pædagoguddannelsen. Hun
har arbejdet inden for flere grene af det pædagogiske område, og før tilkendelsen af fleksjob
var hun souschef i en skolefritidsordning (SFO).
Charlotte har haft mange sygeforløb gennem årene, og i 2001 gik hun ned med et brag. Hun
havde betændelse i skjoldbruskkirtlen og i hypofysen, der var sat ud af spil. Det giver bl.a.
kroniske synsforstyrrelser og hormonforstyrrelser. Charlotte fik tilkendt fleksjob.
Charlotte var i et års tid tilbage i fleksjob på sin gamle arbejdsplads. Men hun blev ikke fastansat, da der var ansættelsesstop i kommunen. Hun nåede til den erkendelse, at SFO ikke
var det rigtige for hende mere. Og så gik hun i gang med selv at finde en praktikplads inden
for et nyt arbejdsområde.
Søgte uopfordret efter praktikplads
Charlotte søgte bl.a. praktikplads på Egehøjskolen. Hun ringede til skolen og fik fat i en sekretær. Charlotte fortalte, at hun var tilkendt fleksjob, og at hun var ledig i øjeblikket. Hun
spurgte, om det var muligt at komme i praktik på skolen. Sekretæren gav beskeden videre og
kort efter ringede skolelederen. Hun ville gerne have Charlotte til en samtale. Her blev de
enige om, at Charlotte skulle begynde i praktik på skolen kort efter.
Praktikken førte til drømmejobbet
— Det blev til en ret lang praktik, men det var egentlig rigtig godt, for jeg havde brug for
noget tid til dels at komme op i tid og dels til at lære noget om det her specialområde, som jo
ikke er mit pædagogiske felt, siger Charlotte om praktikperioden.
Charlotte er oprindelig tilkendt fleksjob med 12 ½ timer, men kom i løbet af praktikken langsomt op på 18 timer om ugen. Hun synes selv, at det var vigtigt for hende at have lidt flere
timer for at blive en del af personalegruppen og for at kunne runde dagen med sine arbejdsopgaver rigtigt af.
Leder af Egehøjskolen, Pia Hermanstad, indrømmer, at både hun og Charlotte i begyndelsen
var i tvivl om, hvorvidt Charlotte med sit helbred kunne klare opgaverne på skolen.
— Men vi har fået struktureret det sådan, at hun kan, fortæller Pia og fortsætter — og på de
tre måneders i praktikken fik Charlotte gjort sig så uundværlig, at vi bare blev nødt til at finde
en stilling til hende, smiler hun.
- 30 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Fra begyndelsen af det nye år havde skolen midler til at oprette et nyt fleksjob til Charlotte.
— Der er nok mange, der ikke vil være med til at være i praktik i 3 måneder uden løn, men jeg
ser praktikken som en efteruddannelse. Uanset om jeg fik det job eller ej, så ville jeg få noget
med derfra, siger Charlotte. – Og nu blev det heldigvis til et job.
Nyt fleksjob i kommunal specialsk ole for unge med særlige behov
Egehøjskolen i Hedensted Kommune er et ret nyt undervisningstilbud for unge med særlige
behov. Personalegruppen består af lærere, vejledere, pædagoger, sundhedspersonale og
kontorpersonale.
Kort om opgaverne i det nye fleksjob
Jobbet består af specialpædagogisk støtte til to unge med behov for en særligt tilrettelagt
uddannelse. Arbejdsopgaven er at deltage i aktiviteter med de unge og støtte dem i at få
hverdagen på skolen til at fungere.
Før Egehøjskolen oprettede et fleksjob
Nogle af de unge har brug for meget tæt støtte al den tid, de er på skolen.
Det er meget vigtigt, at medarbejderne har personlige og faglige forudsætninger for at kunne støtte de unge. Det er også vigtigt, at medarbejderne er engagerede og har den rigtige
indstilling til de unge. Fleksjobordningen blev en løsning til at ansætte Charlotte, som har
kompetencerne og det rette engagement.
- 31 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Case fra e-guide
Hvordan Hanne skabte sit fleksjob
Et skræddersyet fleksjob på 12 timer om ugen
Hanne havde rigtig svært ved at finde et fleksjob på de 12 timer, hun kan magte.
Et skræddersyet job som sundhedsvejleder på en sprogskole blev hendes vej tilb age på arbejdsmarkedet.
Arbejdsprøvningerne op til fleksjobtilkendelsen havde vist, at Hanne lige akkurat kunne klare
at arbejde 12 timer om ugen. Hun har kroniske smerter i hoved, nakke og skuldre som følge
af en løfteskade, hun fik, mens hun arbejdede som sygeplejerske.
I dag arbejder Hanne som sundhedsvejleder på en sprogskole. Jobbet består i undervisning
og vejledning om sundhed og ergonomi for sprogskolens elever. Hanne har 9 undervisningstimer om ugen og 3 forberedelsestimer, som hun kan lave som hjemmearbejde. Det var ikke
et fleksjob, Hanne fandt, det var et fleksjob, hun var med til at skabe.
Jobbet blev skræddersyet til Hanne
Hanne er uddannet sygeplejerske og har arbejdet 15 år på en ortopædkirurgisk afdeling. Da
hun blev sygemeldt og måtte erkende, at hun ikke kunne vende tilbage til sit fag, tog hun en
uddannelse som folkeskolelærer. Hun gennemførte uddannelsen, men det blev hurtigt klart,
at de traditionelle lærerjob var for belastende for hende.
Hanne fik tilkendt fleksjob, men havde svært ved at finde et job på de timer, hun kan tilbyde
en arbejdsgiver. Sammen med sin jobkonsulent hos anden aktør begyndte hun at overveje,
hvordan hun kunne skabe et job, der passer til hende. Hanne ville gerne bruge sin læreruddannelse, og hun ville også gerne bruge sin viden om sundhed fra sin tid som sygeplejerske,
hvor hun blandt andet havde haft ansvar for sygeplejeelever. Jobkonsulenten var selv frivillig
i Dansk Flygtningehjælp og vidste af erfaring, at det er svært at formidle viden om sundhed
til borgere med anden etnisk baggrund – især hvis man ikke har en sundhedsfaglig baggrund.
Hun foreslog Hanne, at de sammen undersøgte mulighederne for at undervise i sundhed hos
den lokale sprogskole.
Sprogskolen var med på ideen. De havde ikke medarbejdere med faglig viden til at undervise
i sundhed, men kunne se mulighederne og var interesserede, da Hanne og jobkonsulenten
henvendte sig med deres idé til et fleksjob. Hanne og jobkonsulenten foreslog sprogskolen,
at Hanne startede i en praktik, mens skolen undersøgte mulighederne for at oprette en stilling.
Praktikken gik godt, og sprogskolen oprettede en stilling som sundhedsvejleder til Hanne.
Hun har ikke sin egen klasse, men fungerer som vejleder, der står for enkelte sundhedsmoduler i undervisningen. Hanne underviser nu 3 dage om ugen, hver dag i 3 timer. Derudover
har hun forberedelsestid til undervisningen hjemme.
- 32 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Case fra e-guide
Jan fandt selv sit fleksjob
Jan fandt job via en bekendt
Jan har fleksjob som pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole, hvor han bl.a. bruger sine
gamle kompetencer som håndværker.
Fleksjob efter en hjerneskade
Jan blev godkendt til fleksjob efter en alvorlig hjerneskade. Han har mange års erfaring fra
byggebranchen og har ’hænderne skruet godt på’. Men hjerneskaden gør, at han nu har
svært ved at holde styr på ting og overskue sine arbejdsopgaver.
— Jeg har mange års erfaring som håndværker og skibsbygger, og der er stadig nogle ting,
jeg kan. Før ledte og fordelte jeg arbejdet forandre, nu kan jeg ikke engang lede og fordele
mig selv, konstaterer Jan: — Jeg var sjakbajs for et hold på 24 mand, der arbejdede forskellige steder og med forskellige byggeprocesser på et skib. I går skulle jeg i Bauhaus, og jeg
havde skrevet en seddel. Men jeg glemte noget alligevel, og faktum er, at det sker hver gang.
Jobsøgning på cykel og gennem gamle bekendte
Det stod hurtigt klart, at Jan ikke kunne vende tilbage til skibsbyggeriet. Han skulle finde et
nyt arbejdsområde. Vennerne foreslog noget med unge, som Jan altid har været god til at
omgås. Selv ville han ville også gerne holde fast i håndværket.
Samtaler med en jobkonsulent på hjerneskadecenteret satte Jan i stand til at målrette sin
jobsøgning mod et job, han både kunne bestride og være glad for. Forberedelse betød, at
Jan oplevede at blive positivt modtaget på virksomhederne - han kunne nemlig fortælle,
både hvad han kunne og gerne ville.
Allerede før Jan var godkendt til fleksjob, opsøgte han skoler, hvor han kunne tænke sig at
arbejde, for at tale om hvilke opgaver han kunne løse, måske som pedelmedhjælper.
En dag mødte han en gammel bekendt, og Jan fortalte også ham, at han ledte efter et job.
— Jeg har kendt Jan i mange år, fortæller Jans nye pedelkollega Axel: — Vi mødes af og til på
Kvicklys parkeringsplads, når vi er ude og handle. En dag falder snakken på job, og Jan siger,
at han leder efter et fleksjob - om kender jeg nogen, der kan bruge en mand som ham? Og
det gjorde jeg måske, for jeg havde en deltidsansat kollega, som gerne snart ville på pension.
Jan kontaktede jobcentret for at få fleksjobbet oprettet. Jobkonsulenten tog med til mødet
på musikskolen og gik aktivt ind i processen med at få jobbet på plads, både med arbejdsopgaver, løn og skånehensyn. Jan startede i en kort virksomhedspraktik for at få en god opstart, hvor Jan kunne blive lært op af den pedelmedhjælper, han skulle afløse.
- 33 -
Evaluering af Nyfleks forsøget
Supplerende materiale
Der er flere muli gheder for job, hvis man selv opsøger virksomheder
Jan er tilfreds med sit nye job. Især passer hans personlige kompetencer godt til musikskolen: han går godt i spænd med de unge, og de andre mange forskellige brugere af huset.
Jan har siden fået at vide, at han aldrig havde fået jobbet, hvis han ikke selv havde spurgt.
— Det er vigtigt for os at kigge efter en person, der kan passe ind i huset, og derfor bruger vi
vores netværk. Vi går ud og finder den person, vi kan bruge, fortæller Axel. Hvis Jan ikke havde nævnt for mig, at han søgte job, var det aldrig blevet til noget.
Pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole
På den rytmiske musikskole undervises unge om dagen. Om aftenen bruges skolen som
aftenskole. Udover pedelmedhjælperen er der ansat undervisere, kontorpersonale samt en
pedel.
Kort om opgaverne i fleksjobbet
Fleksjobbet består af almindelige pedelopgaver: skolen skal åbnes om morgenen, og borde
og stole skal stilles op i lokalerne, før eleverne kommer. I løbet af dagen er der forskellige
opgaver med vedligeholdelse af musikskolens udstyr og lokaler. Efter dag-eleverne er gået
hjem, skal der gøres klar til aftenskolen. Og så er der forskellige løbende arrangementer,
hvor der er brug for pedellernes hjælp.
Før fleksjobbet blev oprettet
Opgaverne blev tidligere løst af en deltidsansat pedelmedhjælper, som gerne ville på pension. Den lange åbningstid på skolen kan ikke dækkes af én medarbejder, men skolen har ikke
økonomi til mere end én fuldtidsansat pedel. Løsningen er derfor et deltidsjob eller et fleksjob. Fleksjobbet blev en mulighed, da Jan talte med skolens pedel, som er en gammel bekendt.
- 34 -