1. No category

fleksicurity
Magasin om det rummelige arbejdsmarked
nr . 23 · april 2013
7. årgang
JOB TIL A
LLE
Endnu sværere for mennesker
med handicap at få job
Indhold
Fleksicurity nr. 23, april 2013
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
3
Markant fald i beskæftigelsen for mennesker med handicap. side
4
En mester i at få førtidspensionister i job . . . . . . . . . . . . . . . side
6
Socialøkonomi er et langt, sejt træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
8
Kolding har fokus på socialøkonimi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
„Vi lever på solstrålehistorierne“. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
Virksomheder skaber fleksjob med få arbejdstimer . . . . . . . side 14
Her er der mulighed for fleksjob med få timer . . . . . . . . . . . side 16
10 procent af medarbejderne er fleksjobbere . . . . . . . . . . . . side 18
God plads til programmør med skavanker . . . . . . . . . . . . . . side 20
Fire skarpe til fleksjobberen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22
Skræddersyet indsats for unge på kanten . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Klar til uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
Uddannelse for enden af lysene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
Førtidspension – aldrig i livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side30
Et arbejdsliv betyder alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side34
Klummen: Danmark skal bevare førertrøjen. . . . . . . . . . . . . side35
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen
I redaktionen:
Mikael Hasle,
Anne-Dorte Boa Kock,
Morten Lund
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Oplag: 7.000
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail:[email protected]
Web:www.fleksicurity.dk
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Mikael Hasle
Journalist
Morten Lund
Journalist
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist
Eva Krukow
Grafiker
Fleksicurity nr. 23 2013
Projekterne tændes og slukkes lidt pø om pø uden skelen til
deltagernes situation, projektets succes endsige opsamling
af erfaringer og resultater
Sekretariat:
Eva Maria Sloth
Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36
2
Kommunalpolitikerne
skal på banen
Eva Maria Sloth
Sekretær
N
Af Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
ytteaktivering er det nyeste ord inden
for den uendelige diskussion om, hvordan
den store gruppe af mennesker på overfør­
selsindkomst kan opnå beskæftigelse af en
eller anden art. For samfundets skyld men
sandelig også for den enkeltes egen skyld,
for her i Norden har mennesket det nu en­
gang bedst ved at være et aktivt ydende
medlem af fællesskabet.
Foreløbig er det kun et nyt ord i et længe
bestående lydkaos, som synes at stritte
til både højre og venstre på en gang. Det
er så ærgerligt, fordi der i bund og grund
er viden nok om, hvad der virker – senest
dokumenteret i Kommunernes Landsfor­
enings undersøgelse: „Gør som de bedste“,
som kort kan resumeres således: gennem­
gående kontaktperson, fornøden tid, god
relation til borgeren, fleksibilitet, fokus på
ressourcer og ønsker. Ordet håndholdt næv­
nes igen og igen.
Lidt nyt i KL-undersøgelsen er der dog: den
første forudsætning for succes med beskæf­
tigelsesindsatsen for udsatte borgere er en
politisk plan og strategi, som er udarbejdet
af politikere, som tør prioritere indsatsen og
sætte de økonomiske midler af.
Som det er i dag, ydes den håndholdte ind­
sats i høj grad i forskellige projekter drevet
af ildsjæle med alt for lange arbejdstider
og frivillige, som også gør en stor indsats.
Men forankringen af denne indsats er ofte i
projekter med vidt forskellig finansiering og
ofte af rent midlertidig art. Projekterne tæn­
des og slukkes lidt pø om pø uden skelen
til deltagernes situation, projektets succes
endsige opsamling af erfaringer og resultater.
Huset Venture er ét eksempel på et koncept,
som forsøger at leve op til det bedste i en
socialfaglig, håndholdt håndtering af men­
nesker med erhvervsbegrænsninger – med
tilbud om både afklaring, personlig og faglig
udvikling og praktik hos mennesker i job;
mennesker som selv har prøvet det hele.
Specialisterne tilbyder konkrete job til en
særlig målgruppe og Cafe Kaffegal er på ba­
nen over for psykisk syge. Vi kan godt og vi
ved godt – der skal blot flere til at gøre det.
Det er her, der kræves lokale politikere med
en plan og strategi og som tør både priori­
tere og sætte de nødvendige økonomiske
midler af.
Fordi nede i et af samfundets dybeste last­
rum befinder der sig stadig en hel del men­
nesker, som var unge ledige i slut-70’erne
og begyndelsen af 80’erne. De kom aldrig
i gang og det har de det stadig ikke særlig
godt med. Samtidig står samfundet nu over
for økonomiske udfordringer, som ikke tåler
sammenligning med 90’erne og 00’erne.
Dengang havde vi ’råd til’ at lade dem gå.
Har vi det nu?
Perspektivet skræmmer.
Fleksicurity nr. 23 2013
3
Markant fald i
beskæftigelsen
for mennesker
med handicap
Jan Høgelund, seniorforsker i Socialforskningsinstituttet,
er en af forfatterne bag den nye rapport. Foto SFI.
Ny rapport fra SFI – Socialforskningsinstituttet – viser, at mennesker
med handicap har fået sværere ved at få job gennem de seneste 10 år
D
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
et er blevet en større udfordring for
mennesker med handicap at få et arbejde.
SFI har netop offentliggjort rapporten Handi­
cap og beskæftigelse 2002-2012. Rapporten
indeholder interessant viden om udviklingen
i beskæftigelsesgraden for mennesker med
handicap i de sidste 10 år.
Beskæftigelsen for personer med handicap
er faldet med ca. 7 procentpoint mellem
2002 og 2012 – fra 51,0 procent i 2002
til 43,9 procent i 2012. For personer med
et større handicap er beskæftigelsen også
faldet – nemlig fra 31,0 procent i 2010 til
26,8 procent i 2012.
desværre ikke er forløst gennem de sidste
10 år. Det er, set med handicaporganisa­
tionernes øjne, ikke godt nok, og behovet
for handling må ikke overses i de aktuelle
reformer af beskæftigelsesindsatsen, siger
formand for Danske Handicaporganisationer,
Stig Langvad.
– Selvom vores tal i rapporten viser en for­
skel i beskæftigelsesgraden for raske og for
handicappede, så at personer med handi­
cap i højere grad har fået det sværere på
arbejdsmarkedet, er der ikke tale om det
vi statistisk vil kalde en signifikant forskel,
påpeger seniorforsker Jan Høgelund, SFI.
Behov for nytænkning
Et af tre mål er nået
– Rapporten viser et tydeligt behov for en
nytænkning af det inkluderende arbejds­
marked og af beskæftigelsesindsatsen for
personer med handicap. Der er et stort po­
tentiale for at få langt flere med handicap
og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse, som
VK-regeringen vedtog i regeringsperioden
fra 2001-2011 to beskæftigelsesstrategier
for personer med handicap. SFI-rapporten
viser, at et af de tre mål for disse indsatser
er nået – nemlig målet om at fem procent­
point flere beskæftigede skulle være trygge
4
Fleksicurity nr. 23 2013
ved at arbejde sammen med en person med
en psykisk lidelse i 2012 end i 2009. Dette
er indfriet – blandt andet via kampagner.
Beskæftigelsen for
personer med han­
dicap er faldet med
ca. 7 procentpoint
mellem 2002 og
2012
Derimod er et mål om at sprede viden om
mulighederne for at kombinere handicap og
job tilsyneladende ikke indfriet. Kendskabet
til ordningerne med fleksjob, personlig as­
sistance og økonomisk støtte til arbejdsred­
skaber eller indretning af arbejdspladsen
er således ikke øget blandt personer med
handicap mellem 2009 og 2012.
– Når rapporten viser, at det ikke er lykkedes
at øge kendskabet til de vigtige handicap­
kompenserende ordninger, såsom fleksjob­
ordningen, hjælpemidler og arbejdspladsind­
retning, er der god grund til at se kritisk på,
om ordningerne anvendes i det omfang og på
den måde, der er nødvendig i jobcentrene,
mener Stig Langvad.
Problemer med læsning
Rapporten viser desuden, at læse- og skrivevanskeligheder er markant mere udbredt
blandt personer med handicap end blandt
personer uden handicap, og det har en ne­
gativ betydning for denne gruppes beskæf­
tigelsesmuligheder.
Det er blevet endnu
sværere for handicap­
pede at få en plads på
arbejdsmarkedet.
Foto Morten Lund.
Fleksicurity nr. 23 2013
5
En mester i at få
førtidspensionister
i job
Evan Geris 1. marts 2013.
Fotograf Henrik Lykke Nielsen, Randers kommune.
En af Jobcenter Randers’ medarbejdere har kæmpestor succes
med at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.
Indtil videre har han skaffet 100 i job med løntilskud
M
Tekst: Henrik Lykke Nielsen,
journalist,
Randers kommune
anden bag successen er jobkon­
sulent Evan Geris, jobcenteret i Randers.
Evan Geris er stærkt engageret og har stor
tilfredsstillelse ved at arbejdet lykkes.
„Ja, jeg har fået 100 ud af 120 i job i private
virksomheder,“ bekræfter Evan Geris.
Fælles for de førtidspensionister, som run­
der jobkonsulentens kontor, er, at de ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet. De
har en arbejdsevne som er under en tred­
jedel af normalen. Men hvordan kommer
jobkonsulenten i kontakt med de mange
førtidspensionister?
– De henvender sig selv eller bliver eventu­
elt henvist af deres sagsbehandlere. Enten
ringer de eller møder op hos mig. Jeg går ud
fra, at de virkelig er interesseret i at arbejde
og tager en snak med dem, fortæller Geris.
Han forsøger at flytte fokus over på mulig­
heder. Som han siger, er førtidspensionister
ofte begrænset af, at de har fået at vide, at
de netop er begrænsede. En cirkel, jobkon­
sulenten bryder.
– Jeg bruger mine mange års erfaring med
arbejdsmarkedet til at hjælpe dem. Allerede
6
Fleksicurity nr. 23 2013
ved første samtale kan jeg i mange tilfælde
se hvilke virksomheder jeg kan kontakte,
for at de kan komme i gang. Der er jo ingen
der søger førtidspensionister. Der er ingen
ledige stillinger, fortæller han.
Geris er selv over­
rasket over, at det
er gået så godt
Ofte svarer virksomhederne, at de ikke mang­
ler nogen. Evan Geris forklarer typisk om
mulighederne for arbejdsprøvning/ulønnet
virksomhedspraktik. Herefter vælger mange
virksomheder så at etablere virksomheds­
praktikforløb med henblik på efterfølgende
ansættelse i skånejob.
– Så motiverer jeg førtidspensionisterne
til at være mødestabile og udføre arbejdet
bedst muligt. Så kan jeg ikke hjælpe mere,
siger Evan Geris, som siden 1. maj 2011 har
skaffet 100 førtidspensionister i arbejde
ud af 120 etablerede virksomhedspraktik­
ker. Geris er selv overrasket over, at det er
gået så godt.
Alene i januar 2013 har ni henvendt sig om
at komme i arbejde, og de første fem har
Evan Geris allerede fået i gang.
– En af de seneste er en 47-årig mand, der
efter at have arbejdet i Grønland havde mi­
stet selvtilliden. Mens han var på mit kontor,
ringede jeg til en arbejdsgiver. Han blev ind­
kaldt til samtale og blev tilbudt et skånejob
med det samme, fortæller en glad jobkon­
sulent Evan Geris.
Med til historien hører, at manden på vej
hjem rundede sin lokale Brugs og fortalte,
at han havde fået job. Men Brugsen ville
også gerne ansætte ham. Her starter han
i et job, hvor han kan bruge sin ekspertise:
Madlavning. Et nyt tiltag i Brugsen i Gjerlev.
Fleksicurity nr. 23 2013
7
Socialøkonomi er et
langt, sejt træk
fakta
Der er endnu ikke vedtaget en præcis dansk definition
på en socialøkonomisk virksomhed, men hovedprincip­
perne er, at virksomheden skal have et formål ud over
det at drive virksomhed og at alt overskud ved virksom­
hedsdriften skal bruges på at opfylde dette formål. En
socialøkonomisk virksomhed er altså ikke ’non profit’
men ’not for profit’.
Tre kommuner har allerede en decideret socialøkonomisk strategi:
Vi er nået langt, men mangler stadig en del
Modelfoto.
K
Tekst: Morten Lund
olding, København og Århus kommu­
ner har formuleret strategier for at sætte det
socialøkonomiske arbejde i system. De har
nået meget allerede, lyder vurderingerne.
– Men vi har også stadig langt igen. Det tager
nok længere tid, end vi havde forventet, at få
de socialøkonomiske virksomheder til at blive
en integreret del af kommunen, lyder det.
Rammerne på plads i Kolding
Kolding Kommune har landets ældste social­
økonomisk strategi som daterer sig tilbage
til 2009. Og udviklingschef i socialforvaltnin­
gen, Birte Muhs, vurderer, at kommunen er
nået meget langt på de fire år.
– Selve strukturen omkring socialøkonomi­
ske virksomheder er fuldt ud på plads, så
kommunen står parat til at tage hånd om
kommende projekter, siger hun.
– Det vil sige, at vi er klar med en kvalificeret
rådgivning. Af rådgivere der er uddannet til
at gebærde sig i hele den specielle social­
økonomiske verden.
I den oprindelige socialøkonomiske strategi
havde kommunen formuleret, at der i dag
skulle være startet ti nye virksomheder i
kommunen. Men Birte Muhs erkender, at
det nok var en kende for optimistisk:
– Nu løb vi ind i en finanskrise, der har brem­
set alting. Og som kommune er det ikke vo­
8
Fleksicurity nr. 23 2013
res opgave at starte en hel masse nye virk­
somheder. Vi er afhængige af, at der duk­
ker nogle mennesker op med gode ideer og
iværksætterlyst.
Dog er det blevet til tre nye socialøkono­
miske virksomheder i Kolding inden for de
seneste år: En café i en geografisk have, en
pakkevirksomhed – og kommunens egen
Socialøkonomisk Center Trekanten der og­
så håndterer en pulje på 350.000 kroner
som risikovillig kapital til disse specielle
virksomheder.
Vi har fået etableret
at sociale iværksæt­
tere kun behøver
at henvende sig ét
sted, når de kontak­
ter kommunen
– Derudover er vi med i et EU-projekt, der
handler dels om rammevilkårene for social­
økonomiske virksomheder, dels om løsnin­
gen af problemer med at skaffe penge til
virksomhederne, siger Birte Muhs.
Kolding Kommune er netop nu på vej med en
version 2 af sin socialøkonomiske strategi.
– Blandt andet vil vi gerne have etableret et
tættere samarbejde med lokale uddannel­
sesinstitutioner – og skabe et netværk der
samler flere kommuner, siger hun.
Regeringen spørger
København til råds
København Kommune har haft en socialøko­
nomisk strategi siden 2010, og den korte ver­
sion af resultatet er, at „vi ikke har så mange
konkrete resultater, som vi havde håbet.“
– Når det er sagt, er det imidlertid også vig­
tigt at holde fast i, at vi faktisk har nået en
masse ting, siger chefkonsulent hos Kø­
benhavns Erhvervsudvikling, Jette Vinther
Kristensen.
– Vi har fået etableret at sociale iværksæt­
tere kun behøver at henvende sig ét sted, når
de kontakter kommunen. Det var en af vores
oprindelige målsætninger – og det virker:
– Vi får stadig flere henvendelser fra mulige
nye socialøkonomiske virksomheder, og det
lykkes for os at sætte de rigtige folk sam­
men, så iværksætterne kan komme videre
med deres projekter. Om det så reelt har
betydet flere socialøkonomiske virksom­
heder i kommunen, ved jeg ganske enkelt
ikke, siger hun.
Samtidig konstaterer Jette Vinther Kristen­
sen, at flere forskellige ministerier nu også
ser på det socialøkonomiske område.
– Og de spørger i vid udstrækning os til råds.
For selvom vi ikke er nået så langt, som vi
havde håbet, er vi trods alt nået en del af
vejen. Da vi i 2010 vedtog kommunens so­
cialøkonomiske strategi, var vi nok temmelig
ambitiøse. Men selv om vi ikke er nået i mål,
har vi fået indsamlet masser af erfaringer.
En af de store barrierer for at udbygge om­
rådet markant er imidlertid de besværlige
juridiske finurligheder, konceptet uvægerligt
møder – ligesom det har vist sig svært at få
så stor en organisation som Københavns
Kommune til at arbejde sammen på tværs
af forvaltningerne, fortæller Jette Vinther
Kristensen.
Århus kigger på „rimelighedskrav“
Kongerrigets yngste socialøkonomiske stra­
tegi er formuleret i Århus for et års tid siden.
Men selv om århusianerne ikke har haft mere
end et år til arbejdet, er kommunen alligevel
nået et stykke af vejen.
– Blandt andet har vi set på det såkaldte
„rimelighedskrav“ – det vil sige reglerne for
hvor mange ansatte med særlige behov der
kan være ansat i en given virksomhed. Be­
grænsninger, der gør det sværere at agere
inden for området, fortæller sekretariatsle­
der Ea Nielsen fra Fællessekretariatet under
Beskæftigelsesforvaltningen.
– Det er selvfølgelig ikke noget Århus Kom­
mune kan beslutte, men vi har sammen med
rådmanden og kommunens beskæftigelses­
udvalg skrevet til beskæftigelsesministeren
for at gøre opmærksom på problemet.
Derudover har Århus Kommune sat gang i
forskellige initiativer for at synliggøre hele
det socialøkonomiske område.
– Vi samarbejder bl.a. med VIA om en un­
dersøgelse af området – herunder også en
klar definition af hvad „socialøkonomisk“
præcist betyder. Når vi har definitionen på
plads, bliver det meget lettere at tale og
skrive om virksomhederne, siger hun.
Undersøgelsen vil blive offentliggjort sidst
i maj i år.
Århus Kommune tæller for øjeblikket 16 so­
cialøkonomiske virksomheder, og kommunen
samarbejder med dem alle.
– Vi køber varer hos de fleste af dem, lige­
som de generelt er meget gode til at opkva­
lificere medarbejdere til arbjedsmarkedet,
siger Ea Nielsen.
De socialøkonomiske virksomheder udmær­
ker sig netop på dette område, men andre
virksomheder arbejder også dygtigt ud fra
en social ansvarlighed, understreger hun.
Andre kommuner kan også
Samme bemærkning har Lene Pindstrup,
der er chefkonsulent hos Center for Social­
økonomi, der har bistået ved formuleringen
af de kommunale strategier :
– Det er fint, at de tre kommuner har formu­
leret socialøkonomiske strategier, siger hun.
Men en del andre kommuner arbejder også
med socialøkonomi – uden at have en deci­
deret strategi for området. Og de kan også
fint opnå rigtig gode resultater.
– Selvom en formuleret socialøkonomisk
strategi selvfølgelig giver et stærkt man­
dat til at tage arbejde på området alvorligt,
siger hun.
Som eksempel på kommuner, der gør en
væsentlig indsats på det socialøkonomiske
område uden at have en forkromet strategi
at læne sig op ad, nævner hun bl.a. Næst­
ved og Roskilde.
Fleksicurity nr. 23 2013
9
Kolding har fokus
på socialøkonomi
„Vi oplever en voksende interesse blandt virksomheder for at arbejde med
social ansvarlighed,“ siger Karsten Vester fra VirksomhedsNetværk i Kolding
V
Tekst og foto:
Morten Lund
i skaber rammerne, men det er virk­
somhederne selv, der bestemmer, hvad ind­
holdet skal være, siger Karsten Vester fra
VirksomhedsNetværk i Kolding.
Netværket har eksisteret siden 2006 og
tæller i dag 130 virksomheder.
Kolding Kommune er
en af de få kommuner
i Danmark der har for­
muleret en socialøko­
nomisk strategi
Det er helt ok – men selvfølgelig skubber vi
på for at få dem til også at se mulighederne
i et socialt ansvar, siger han.
Endelig har Netværket også forpligtet sig til
at give halvdelen af et eventuelt økonomisk
overskud til velgørende formål.
– Vores største styrker er – naturligt nok
– at skabe kontakt mellem virksomheder,
ligesom vi rådgiver medlemmerne om f.eks.
CSR, skaber kontakt i forbindelse med virk­
somheders adoption af en skoleklasse og
andre konkrete tiltag, siger Karsten Vester.
– Og så er det også en styrke for os, at vo­
res medlemmer betaler for at være med i
Netværket. Det betyder, at vi er sikre på at
have engagerede medlemmer, siger han.
Landsby eller skur
– Vores primære arbejdsområder er social
ansvarlighed og socialøkonomi. Men for at
„lokke“ flere virksomheder med i netvær­
ket har vi også fokus på at skabe vækst.
De fleste virksomheder er allerede socialt
engagerede, men nogle er stadig med alene
for at generere vækst i deres virksomheder.
Kolding Kommune er en af de få kommuner
i Danmark der har formuleret en socialøko­
nomisk strategi.
– En strategi vi delvist har overtaget, fortæl­
ler Karsten Vester.
Koldings socialøkonomiske strategi daterer
sig tilbage til 2009. Arbejdet hidtil har skabt
rammerne for at etablere socialøkonomiske
virksomheder i kommunen.
– Nu er anden del af kommunens strategi lige
på trapperne – med sigte på at få etableret
disse ansvarlige virksomheder i virkelighe­
den, siger Karsten Vester.
En udvikling Karsten Vester først og frem­
mest mener skal basere sig på små og mel­
lemstore virksomheder.
– Hvilket giver en del udfordringer. Når vi
holder de store og indlysende eksempler
på social ansvarlighed op, er det som re­
gel de helt store spillere, vi taler om. Vores
opgave bliver at få fortalt, at man godt kan
udvise social ansvarlighed uden at bygge en
hel landsby i Afrika. Et lige så godt projekt
kan være at bygge et skur på en legeplads
i Danmark – eller noget helt tredje.
Og tiden arbejder for VirksomhedsNetværk,
vurderer Karsten Vester.
– Jeg oplever en voksende interesse for so­
cial ansvarlighed i Danmark. Ikke noget eks­
plosiv vækst – men dog en vækst, siger han.
– VirksomhedsNetværk i Kolding er meget aktive i bestræbelserne på af føre kommunens
socialøkonomiske strategi ud i livet, fortæller Karsten Vester fra Netværket.
10
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
11
„Vi
lever på
solstrålehistorierne“
Kolding Pak beskæftiger mennesker på kanten af samfundet. – Vi blander
kriminelle med fodlænker eller mennesker med ADHD med „almindelige“
og velfungerende medarbejdere, fortæller virksomhedsejer Hugo Kold
V
Tekst og foto: Morten Lund
i arbejder med to overordnede målsæt­
ninger i Kolding Pak: At få mennesker på
kanten af arbejdsmarkedet sluset ind i al­
mindelig beskæftigelse – og få skabt en
forretning, hvor økonomien hænger sam­
men, siger Hugo Kold, der er direktør for
virksomheden Kolding Pak.
Kolding Pak påtager sig pakkeopgaver for en
række kunder. Sidste forår talte pakkeriet 30
fuldtidsansatte. Men sæsonudsving og den
generelle krise har tyndet ud blandt medar­
bejderne, så der nu kun er 6 fuldtids og 1314 løst tilknyttede medarbejdere tilbage.
– Det vil dog rette sig noget i de kommende
måneder, forsikrer Hugo Kold.
Medarbejderne er en broget skare af krimi­
nelle, ADHD´ere og mennesker med andre
fysiske eller sociale problemer – og ordinære
medarbejdere.
– Jeg tilstræber at halvdelen af mine ansatte
er almindelige, velfungerende mennesker
– mens den anden halvdel har forskellige
problemer at slås med, siger Hugo Kold.
Dog: aktive kriminelle og aktive misbrugere
er der ikke plads til hos Kolding Pak.
– Vi bygger på, at vi skal have respekt for
forskelligheder og kunne mødes med åben­
hed overfor hinandens problemer.
For at opnå det har Hugo Kold også set sig
nødsaget til at sige fra over for psykisk syge.
– De kommer med problemer, jeg ganske
enkelt ikke kan tackle. Så er det bedre at
sige fra fra starten end at tilføje disse men­
nesker flere nederlag, siger han.
I det hele taget er det solstrålehistorierne,
Hugo Kold samler på.
– Det giver mig både energi, glæde og power,
når jeg oplever at der bare er èn der rykker
sig. Og det er meget sjældent, nogen her er
sure, fortæller han.
Vi bygger på, at vi
skal have respekt for
forskelligheder og
kunne mødes med
åbenhed over for hin­
andens problemer
Her er masser af plads til debat – Fleksicurity er Danmarks ene­
ste magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de
gode historier om virksomheder der ansætter fleks- og skånejob­
bere – i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til
at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads
vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til
[email protected]. Vores Facebook-side hedder „Fleksi­
curity – magasinet om det rummelige arbejdsmarked“.
Fleksicurity nr. 23 2013
– VirksomhedsNetværk har hjulpet mig med
at sammensætte en bestyrelse for Kolding
Pak – og generelt får jeg i netværket en rig­
tig god sparring, når jeg vender forskellige
problemer, siger han.
– Til gengæld fortæller jeg gerne om barri­
erer ved at starte denne type virksomhed,
når VirksomhedsNetværk stabler arrange­
menter på benene.
Hugo Kold startede Kolding Pak for toethalvt
år siden. Han kom selv fra en stilling som
produktionschef hos Bladkompagniet – og
Bladkompagniet blev også hans første kunde.
Arbejder med VirksomhedsNetværk
Hugo Kold har fra starten haft et tæt samar­
bejde med VirksomhedsNetværk i Kolding.
’Like’ Fleksicurity på Facebook
12
– Vi bygger på gensidig respekt hos Kolding
Pak, siger virksomhedsejer Hugo Kold.
@
Få Fleksicurity på mail
Nu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på
vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til – her kan du
vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemme­
siden er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejds­
marked. Du kan altid kontakte redaktionen på mail-adressen
[email protected].
Fleksicurity nr. 23 2013
13
Virksomheder skaber
fleksjob med få
arbejdstimer
En stribe virksomheder med IBM, Grundfos og Falck i spidsen har
sat sig for at undersøge mulighederne for at skabe fleksjob med få
ugentlige timer. De første job er skabt
D
Jobåbninger dukker op i virksomheden
Og det er en højt specialiseret medarbejder
IBM har ansat i fleksjob. Han er uddannet
tolk og journalist og er ansat i IBM’s kom­
munikationsafdeling. Her skal han bl.a. ar­
bejde med oversættelse og bearbejdning af
Fleksicurity nr. 23 2013
• FleksPilot-projektet er søsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og
formålet er at høste erfaringer med at etablere fleksjob med kort arbejdstid.
• Cabi er leder af projektet, og ni virksomheder fra VFSA – Virksomheds­forum
for Socialt Ansvar har sat sig som mål at ansætte minimum fem nye med­
arbejdere i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.
• De ni virksomheder er IBM, Falck, Nykredit, Grundfos, Tryg, Arriva, McDo­
nald’s, Lemvigh-Müller og ISS.
•D
erudover rekrutteres 10-15 mindre virksomheder fra Bornholm, Odense
og Købehavn fra Cabis virksomhedsnetværk, der hver især har som mål
at ansætte mindst en person i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.
• Foruden virksomhederne deltager 25 jobcentre fra virksomhedernes
­lokalområder i projektet.
•V
irksomhederne udarbejder en handlingsplan for etablering af fleksjob og
samarbejder med et eller flere jobcentre for at realisere planen.
•P
rojektet løber fra efteråret 2012 til efteråret 2013.
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder, Cabi
et var med en vis portion skepsis HR
Consultant Hanne Emde hos IBM gik med i
projektet FleksPilot, hvor IBM sammen med
ni andre store virksomheder satte sig som
mål, at de hver især skulle ansætte mindst
fem medarbejdere i fleksjob på under 12 ti­
mer om ugen.
Men skepsis er blevet gjort til skamme, og
nu kan Hanne Emde se mange muligheder
for at ansætte personer i fleksjob med få
ugentlige timer. IBM har i samarbejde med
Lyngby-Taarbæk Jobcenter ansat de første to
medarbejdere i fleksjob, og Hanne Emde er
godt tilfreds med forløbet indtil nu.
– Det har overrasket mig, hvor godt det er
gået, for det har faktisk været positivt hele
vejen rundt. Jobcenteret har været en helt
fantastisk samarbejdspartner. De er profes­
sionelle, og de reagerer hurtigt, når vi har
spørgsmål til dem, ligesom vi også selv rea­
gerer hurtigt, når de kontakter os, siger hun.
14
fakta
Lars Nellemann, seniorkonsulent hos
Cabi, er leder af FleksPilot-projektet.
engelske tekster og artikler, ligesom han skal
arbejde med bl.a. intern kommunikation. Han
har Aspergers Syndrom, som gør, at han ikke
kan arbejde fuld tid.
Derudover er IBM på vej til at ansætte en
kvinde i fleksjob i virksomhedens HR-afdeling.
Ifølge Hanne Emde har de første positive er­
faringer spredt sig som ringe i vandet, og nu
bliver der efterspurgt medarbejdere som kan
ansættes i fleksjob med få ugentlige timer.
– Kollegaerne har taget positivt imod pro­
jektet og stiller beredvilligt op og fortæller
om virksomheden og jobbet, når vi holder
ansættelsessamtaler. Nu spredes den go­
de historie i andre dele af organisationen,
og folk begynder at kontakte mig for mere
information og med potentielle job, siger
Hanne Emde.
En vigtig erfaring fra projektet er nemlig, at
jobcentrene i høj grad skal være opsøgende
og hjælpe virksomhederne til at se, hvad der
kan lade sig gøre.
Skepsis afløst af muligheder
Job skabes i samarbejde
Lars Nellemann, seniorkonsulent hos Cabi,
er leder af FleksPilot-projektet, og han kan
genkende historien fra IBM fra flere andre
virksomheder i projektet. IBM er nemlig ikke
de eneste, som fra starten var usikre på, om
fleksjob med få ugentlige timer var en reel
mulighed, men efterhånden begynder virk­
somhederne at se mulighederne.
– Der er som udgangspunkt ikke en efter­
spørgsel efter fleksjob. Det er ikke stillinger
som er slået op, men når virksomhederne får
information om, hvad det er for en ordning,
hvad der er af muligheder, og især når de hø­
rer om, hvilke kandidater der er i jobcentret,
får de øjnene op for, hvilke opgaver de kan
få løst, siger Lars Nellemann.
Kollegaerne har ta­
get positivt i mod
projektet og stiller
beredvilligt op og for­
tæller om virksom­
heden og jobbet
– Så det er i høj grad i dialogen med jobcente­
ret, at virksomhederne får stykket noget sam­
men, og jobåbningerne opstår, fortsætter han.
I projektet har man desuden gjort sig den
erfaring, at virksomhedspraktik i mange til­
fælde er et godt redskab at bruge inden en
eventuel ansættelse. Virksomheden og den
nye medarbejder får chancen for at se hin­
anden an og finde ud af, hvilke hensyn der
skal tages.
– Det er ikke en ny måde at gøre det på,
men det har vist sig at være meget vigtigt
her. Man skal huske på, at der er nogle væ­
sentlige skånehensyn at tage hensyn til, når
vi taler om mennesker, som kun er i stand
til at arbejde 12 timer om ugen eller mindre.
Det tager tid lige at finde ud af, hvordan man
indretter hverdagen på arbejdspladsen, for­
klarer Lars Nellemann.
Vis, hvad I kan
Falck har som mål at ansætte mindst ti med­
arbejdere i fleksjob i under 12 timer på for­
skellige Falck-stationer rundt om i landet.
Her har man efter en indledende virksom­
hedspraktik ansat en mand på et central­
værksted, hvor han kører biler til syn, hjælper
med at pakke varer ud og forskelligt andet
forefaldende arbejde. Derudover er endnu
en begyndt i praktik, og der er flere på vej.
– Jeg har haft møder med jobcentre i Glad­
saxe, København, Randers og flere andre
steder. De har været ude at se vores stationer
og værksteder, og nu er de ved at finde ud af,
hvilke kandidater de har til os, siger Morten
Brønnum-Carlsen, HR-projektleder hos Falck.
Han er optimistisk med hensyn til at finde
flere, der kan blive ansat i fleksjob med få
timer, og han oplever jobcenteret som en se­
riøs samarbejdspartner, som også viser en
interesse i at få fleksjob med få timer til at
fungere. Han ville dog gerne have, at jobcen­
trene var bedre til at markedsføre, hvad det er
for kandidater, der findes i jobcentret.
– Jeg ville meget gerne have en bruttoliste,
som beskriver, hvad det er for mulige med­
arbejdere, de har liggende, og hvad det er
for kompetencer, de har. Ved at tale med
jobcenteret har jeg fx fundet ud af, at der
også er højtuddannede, som kunne komme
i betragtning til denne type fleksjob, mens
jeg måske havde en forestilling om, at jeg
skulle finde ufaglærte. Det betyder, at jeg
kan få udført nogle helt andre opgaver, end
jeg egentlig havde drømt om, slutter Morten
Brønnum-Carlsen.
Fleksicurity nr. 23 2013
15
Her er der
muligheder for
fleksjob med få timer
Danske virksomheder ser muligheder for at etablere fleksjob med få timer på en
lang række områder. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Cabi
S
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder, Cabi
pørger man danske virksomheder,
om det kan lade sig gøre at etablere fleks­
job med få ugentlige timer, så er svaret ja.
De kan se mange forskellige opgaver, som
kunne løses af medarbejdere med et lille
ugentligt timeantal. Det viser en undersø­
gelse blandt 754 ledere og personalean­
svarlige, som Epinion har lavet for Cabi.
Med reformen af fleksjob, der trådte i kraft
1. januar, er det blevet muligt at etablere
fleksjob med en ugentlig arbejdstid på helt
ned til en eller to timer. Tidligere gjaldt det
som tommelfingerregel, at en ansat i fleks­
job skulle være i stand til at yde, hvad der
svarer til 12 timers arbejde om ugen, for at
økonomien hang sammen for arbejdsgiveren.
Virksomhederne er kreative
Men det kan altså lade sig gøre at skabe job
med endnu kortere arbejdstid. I Cabis under­
søgelse svarer 62 procent af de adspurgte
virksomheder, at de gerne vil mødes med
jobcentrene og drøfte mulighederne for at
etablere fleksjob med en ugentlig arbejds­
tid på ti timer eller mindre. Og virksomhe­
derne har selv mange ideer til hvor jobbene
kan skabes.
– Det er en åben invitation til jobcentrene,
når virksomhederne siger, at de er klar til at
drøfte, hvad der kan lade sig gøre. Virksom­
hederne udviser stor kreativitet og peger på
en lang række områder, hvor det kunne være
muligt at etablere fleksjob med få timer, si­
ger Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi.
Virksomhederne ud­
viser stor kreativitet
og peger på en lang
række områder, hvor
det kunne være mu­
ligt at etablere fleks­
job med få timer
I undersøgelsen svarer flest, nemlig 48 pro­
cent, at de kunne se muligheder i at have
fleksjobansatte på få ugentlige timer, som
tog sig af administrative opgaver som fx
bogføring. Derudover peger virksomhederne
bl.a. på følgende områder:
•
Rengøring
•
Vedligeholdelse af arealer
•
Kopiopgaver
•
Piccolineopgaver
•
It-vedligeholdelse
•
Køkken/madlavning.
Administration må ikke
fylde for meget
Kun 21 procent svarer, at de ikke har opga­
ver, som de kan se løst af en fleksjobansat
med et timeantal på ti eller færre timer. Her
mener mange, at det administrative arbejde
bliver for stort i forhold til det lille timeantal.
Med lovændringerne på fleksjobområdet kan
virksomheder som noget nyt få en bonus
på 25.000 kr., hvis de ansætter en person
i fleksjob med en arbejdstid på ti timer eller
mindre om ugen i seks sammenhængende
måneder. I Cabis undersøgelse anser virk­
somhederne dog denne bonus for at være
af mindre betydning, hvis de skal tage stil­
ling til at ansætte.
Modelfoto.
16
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
17
10 procent af
medarbejderne
er fleksjobbere
Akva Waterbeds i Ry er meget opmærksom på sin sociale
ansvarlighed og ansætter gerne mennesker på særlige vilkår
U
Tekst og foto:
Morten Lund
d af vandsengefabrikken Akva Wa­
terbeds 40 medarbejdere er de fire ansat i fleksjob:
En ingeniør, en snedker og to kontormedarbejdere.
– Vi formulerer i vores forretningsbeskrivelse, at vi
har plads til fleksjobbere, skånejobbere, folk på re­
validering etc., siger fabrikant og ejer Lars Brunsø.
– Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere bliver in­
tegreret i virksomheden – men understreger samti­
dig, at ingen medarbejder må påvirke det generelle
arbejde negativt.
Akva Waterbeds mær­
ker i øvrigt ikke noget til
den krise, andre dele af
erhvervslivet slås med
for øjeblikket
– Derfor må vi også sige, at 10 procent fleksjobbere
er fint – flere kan vi nok ikke integrere.
Fleksjob på deltid
Akva Waterbeds eksporterer op mod 98 procent af
sin produktion, men har ingen hensigter om at flytte
fabrikken eller dele af produktionen ud af Danmark.
Til gengæld kunne Lars Brunsø godt tænke sig, at
stive, danske regler blev blødt lidt mere op.
– For eksempel vil jeg gerne have muligheden for
at ansætte fleksjobbere på deltid. Jeg oplever, at
fastansatte medarbejdere på deltid ser lidt skævt
til fleksjobberne, fordi de oplever, af fleksjobberne
reelt har bedre vilkår end de selv. Og så må Dan­
mark også meget gerne sætte skatten ned. Begge
dele vil betyde, at vi – og andre virksomheder – vil
kunne ansætte flere mennesker i fleksjob, siger han.
Ingen krise
Overordnet set tæller Akva Waterbeds relativt mange
deltidsansatte. Og her en klart formuleret politik, at
unge under 18 år ikke må arbejde mere end otte
timer om ugen.
– De er unge og skal have tid til andet end at ar­
bejde, siger Lars Brunsø.
Akva Waterbeds mærker i øvrigt ikke noget til den
krise, andre dele af erhvervslivet slås med for øje­
blikket: I løbet af de seneste toethalvt år er virksom­
heden vokset fra 30 til 40 medarbejdere.
Fabrikant og ejer af Akva Waterbeds, Lars Brunsø.
18
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
19
God plads til
programmør
med skavanker
Susanne Jørgensen fodrer skæremaskinerne med
informationer hos Akva Waterbeds
Susanne Jørgensen tegner skærefiler på computeren
til vandsengeproduktionen. – Men min arm her det
ikke godt med muse-arbejdet, siger hun.
D
Tekst og foto:
Morten Lund
et er ikke altid helt nemt. Men på Akva
Waterbeds forsøger virksomheden at tage hensyn
til mine skavanker, siger Susanne Jørgensen.
Hun er ingeniør og programmerer blandt andet skæ­
remaskinerne til produktionen af vandsenge på fa­
brikken i Ry. Derudover er hun ansvarlig for sikker­
hedsarbejdet i forhold til kemikalier på virksomheden.
– Jeg er i fleksjob på grund af MCS – Multi Chemistry
Sensitivity, der betyder, at jeg er overfølsom over for
selv almindelige kemikalier og dufte, fortæller hun.
Jeg kører hjem hver dag med hovedpine – mine
symptomer er faktisk meget lig tømmermænd el­
ler influenza.
Svært at håndtere en mus
– Derudover har jeg fået to blodpropper i den ene
arm, hvilket betyder, at jeg har svært ved at arbejde
meget med computermus – hvilket altså er sådan
programmeringen af skærefilerne foregår.
Susanne Jørgensen har arbejdet på Akva Water­
beds i halvandet år.
– Jeg kom fra en Silkeborg-virksomhed, hvor jeg
faktisk arbejdede gratis – efter at have afsluttet
min arbejdsprøvning, siger hun.
God arbejdsplads
Jeg er overføl­
som over for
selv alminde­
lige kemikalier
og dufte
En stor fordel ved at arbejde på Akva Waterbeds er,
ifølge Susanne Jørgensen, at der er flere fleksjob­
bere ansat – og at ingen ser skævt til hende, selvom
hun har en kortere arbejdsuge end kollegaerne.
Før hun blev syg i 2005 arbejde Susanne Jørgensen
blandt andet på Teknologisk Institut i Herning og på
Kartoffelmelscentralen i Brande, hvor hun selv bor.
Ingeniør Susanne Jørgensen sammen med Ghulam Yahya
i produktionen hos Akva Waterbeds i Ry.
20
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
21
4 skarpe
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
til fleksjobberen
Jesper Bang er 40 år og fik sit første fleksjob, da ordningen blev indført
i 2000. Siden 2007 har han arbejdet som salgskonsulent hos Langhøj
Biler i Hasselager som indretter biler til handicappede. Virksomheden
har fire fleksjobbere ansat
Hvordan fik du dit fleksjob?
– Jeg blev handicappet ved en trafikulykke i 1993 og fik
arbejde i den daværende 50/50-ordning. I 2000 blev
jeg headhuntet til et job som salgskonsulent hos en virk­
somhed der sælger hjælpemidler og plejetilbehør – og
så i 2007 ringede de fra Langhøj og spurgte, om jeg ikke
kunne tænke mig et job hos dem.
Hvad består dit arbejde i?
– Min primære arbejdsopgave er at få bilen til at passe til
borgeren. Det betyder, at jeg – i samarbejde med kommu­
nen – finder ud af, hvordan en ny bil skal indrettes for at
den handicappede kan få størst mulig glæde af den. Det
arbejde udfører jeg i samarbejde med 8-10 kommuner.
Hvad betyder det for dig at have et fleksjob?
For mig betyder det, at jeg kan gøre en forskel, at jeg kan
hjælpe andre handicappede videre. Det betyder også, at
jeg har et så normalt hverdagsliv som muligt – selvom det
at sidde i kørestol nærmest er et fuldtidsarbejde i sig selv.
Heldigvis kan jeg tale med kunder og andre samarbejds­
partnere, mens jeg kører bil, så de 30 timer, jeg har om
ugen, passer mig. Hvis det ikke var sådan, kunne mine
dage hurtigt føles meget lange.
Hvad er den største udfordring i dit arbejde?
Det er at få tingene til at hænge sammen – at have en
hverdag, hvor der også er plads til min familie og mine
interesser. Det nytter ikke noget, at jeg falder om på so­
faen, når jeg kommer hjem – der er mennesker omkring
mig som jeg skal være noget for.
22
Fleksicurity nr. 23 2013
– og til hans kollega
Jesper Skov er 35 år og uddannet fysioterapeut.
Hos Langhøj arbejder han som salgschef og er Jesper Bangs chef
Hvordan er det arbejde sammen
med en fleksjobber?
– Det er såmænd ikke forskelligt fra at være kollega til
en ordinært ansat – men i forhold til kundegruppen er
der en kolossal forskel, jeg som salgschef tydeligt kan se!
– Det er tydeligt at se, at kunderne er trygge sammen
med Jesper, fordi han kender deres verden og taler de­
res sprog. Og så er med til at give et bedre feedback på
vores produkter – for han er selv bruger.
Hvordan fungerer fleksjobberne
på din arbejdsplads?
De fungerer fuldt ud på lige fod med andre – og som
nævnt gør vi ofte brug af deres særlige forudsætninger i
vores produktion. De får også bevilget assistancetimer –
og dem kan vi sagtens bruge i det daglige, for eksempel
når en bil skal flyttes og sådan noget.
Tager du særlige hensyn til Jesper?
Egentlig ikke – men virksomheden gør. Jesper kan ikke
kravle rundt og måle en bil op indvendigt – det bruger vi
så hans assistancetimer til.
Kan I bruge flere fleksjobbere?
Ja, det kunne vi vel egentlig godt – men jeg så hellere, at
nogle af de andre afdelinger rundt om i landet ansatte
for eksempel kørestolsbrugere. De har nogle unikke for­
udsætninger for at vejlede vores kunder, og de sender et
godt signal om empati til potentielle kunder.
Fleksicurity nr. 23 2013
23
Skræddersyet
indsats for
unge på kanten
„Brobygning til Arbejdsmarkedet“ sender op mod 75 procent af
„deres“ matchgruppe-unge videre til arbejde eller uddannelse
T
Tekst og foto: Morten Lund
re ud af fire af de unge, der er med i vo­
res projekter, kommer i løbet af få måneder
videre til enten arbejde eller uddannelse,
siger direktør Vibeke Munk fra „Brobygning
til Arbejdsmarkedet“. Virksomheden har spe­
cialiseret sig i at tage sig af sårbare unge,
og i løbet af det seneste års tid er omkring
40 unge begyndt i et af Brobygningens tre
projekter.
– Vi tilbyder noget, der ligger tæt på en al­
mindelig arbejdsplads med almindelige ar­
bejdsopgaver, fortæller Vibeke Munk.
– Dog med den afgørende forskel, at vi i
højere grad kan tage individuelle hensyn til
de problemer, de fleste af vores unge har
med i bagagen.
De unge, Brobygningen tager under sine vin­
ger, er alle kontanthjælpsmodtagere mellem
18 og 29 år – og et brobygnings-forløb kan
højst vare 26 uger.
– Men det er ofte nok til, at vi kan motivere
de unge til at tage en uddannelse – eller
gøre dem parate til at passe et almindeligt
job, siger hun.
Ansvar og omsorg
Nøgleordene for den succes, Brobygning
til Arbejdsmarkedet kan bryste sig af, er en
kombination af ansvar på den ene side – og
nærvær, omsorg og empati på den anden,
fortæller Vibeke Munk.
– De unge kontanthjælpsmodtagere kom­
mer til os uden de mange succeser og tit
også med en kuldsejlet folkeskole at se til­
bage på – og følgelig ofte med en begrænset
selvtillid. Det er krisetider, og skal vi undgå
at tabe endnu en generation på gulvet, som
vi gjorde midt i 80´erne, bliver vi nødt til at
sætte ind med meget individuel hjælp. Og
vores tal viser jo også, at der måske ikke
nødvendigvis skal så meget hjælp til, for at
disse unge kan komme videre.
Arbejde, undervisning og opdragelse
Hverdagen på alle tre projekter under hatten
„Brobygning til Arbejdsmarkedet“ byder på en
meget tæt kobling mellem teori og praksis.
– Vi tilbyder både arbejde og undervisning
– men skal passe meget på med undervis­
ningsdelen: Mange af vores unge har ikke de
bedste erfaringer med egentlig skolegang.
– Men derudover bliver vi også nødt til at
tage os en del af helt almindelig opdragelse.
Vi lægger stor vægt på at have en hverdag
uden mobning og hvor folk taler ordentligt
sammen, siger Vibeke Munk.
– Samtidig er vi ofte også nødt til at lære de
unge, hvordan man taler ganske almindeligt
sammen, dagligdagens smalltalk. Det er der
nogen, der ganske enkelt ikke har lært – og
derfor vil have svært ved at begå sig i fro­
koststuen på en almindelig arbejdsplads.
Mange af vores
unge har ikke de
bedste erfaringer
med egentlig
skolegang
De tre projekter, „Brobygning til Arbejdsmar­
kedet“ indtil videre har sat i søen, er alle pla­
ceret på store herregårde: På Lerchenborg
ved Kalundborg, på Knuthenborg på Lolland
og ved Frederiksborg i Hillerød.
– For øjeblikket samarbejder vi med fem
kommuner på Sjælland og Lolland, fortæl­
ler Vibeke Munk.
Direktør Vibeke Munk og personalechef Jørn Bak fra Brobygning til Arbejdsmarkedet
har startet projekter på tre danske godser, bl.a. Lerchenborg Gods ved Kalundborg.
24
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
25
fakta
Under overskriften „Brobygning til arbejdsmarkedet“
er 10-15 unge i arbejde tre forskellige steder i Danmark:
Klar til uddannelse
Patrick Jensen har efter fire måneder på Lerchenborg-projektet stillet skarpt på uddannelse
V
Patrick Jensen istandsætter stole til godset.
26
Fleksicurity nr. 23 2013
De unge i projektet står for den daglige drift af caféen, og deltager i undervis­
ning og motionstilbud og i vejledning og mentorstøtte i forhold til uddannelse og
jobsøgning. Formålet er at få styrket den faglige viden inden for servicefagene,
at opnå øget selvtillid og fortrolighed via arbejdsopgaverne i caféen og at opnå
kendskab til sammenhængen mellem livsstil og helbredstilstand. Den ugentlige
arbejdstid ligger på mellem 25 og 37 timer.
Bandholm Cykelværksted og Turplanlægning ligger i forbindelse med
Knuthenborg Safaripark – „Living Lights of Denmark“
Tekst og foto:
Morten Lund
i er i gang med to projekter: Vi skal slibe
og male en forfærdelig masse caféstole –
og så sætter vi en del af bygningen i stand,
fortæller Patrick Jensen, der de seneste
tre måneder har arbejdet på „Brobygning
til Arbejdsmarkedet“s Lerchenborg-projekt
sammen med syv andre unge mellem 19
og 26.
Café Havehuset ligger i Frederiksborg Slotshave i Hillerød
– Til sommer skal vi så i gang med det uden­
dørs arbejde: at kalke bygningerne og passe
parken.
Patrick Jensen kommer ikke selv til at del­
tage i de udendørs opgaver.
– Om en måneds tid begynder jeg på en
stilladsarbejderuddannelse – og supplerer
den med et truckcertifikat og et sikkerheds­
kursus. Jeg håber at kunne bruge uddannel­
serne i min fars virksomhed, fortæller han.
Patrick Jensen stoppede i et job hos et ned­
brydningsfirma, fordi han skulle udredes for
ADHD og eventuel ordblindhed. Og arbejdet
på Lerchenborg passer ham fint.
I bagagen har han desuden en social angst
– og kuldsejlede uddannelsesplaner.
Leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer.
Projektet startede som et cykelprojekt i Knuthenborg Safaripark, men siden
turistsæsonen sluttede har de unge primært beskæf­tiget sig med fremstilling
af håndstøbte stearinlys – „Living Lights of Denmark.“ Projektet drives i samar­
bejde med Jobcenter Lolland og Knuthenborg Godskontor.
Lerchenborg-projektet i forbindelse med Lerchenborg Gods
Projektet fungerer primært som en træningsbane for bl.a. bygningsvedlige­
holdelse, hvor de unge deltager i istandsættelse af projektets lejemål. Næste
skridt i forhold til at starte en egentlig social­økonomisk produktion vil blive
„Projekt Alletiders Genbrug“.
Projektet drives i samarbejde med Jobcenter Kalundborg og Lerchenborg Gods
og med opbakning og sparring fra fagbevægelsen i lokalområdet.
Patrick Jensen og leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer, istandsætter stole til godset.
Fleksicurity nr. 23 2013
27
Uddannelse for
enden af lysene
Tanja og Michelle regner begge med at kaste sig over lærebøgerne efter arbejdet
med lys-produktion i Bandholm. 77 procent af de unge kommer fornuftigt videre
D
Tekst og foto:
Morten Lund
agen står på danskundervisning. En
håndfuld piger sidder og lytter til læreren,
mens lige så mange unge fyre tager en pause
med smøger og fodbold i hallen ved siden af
undervisningslokalet – indtil lederen af pro­
jektet, Henriette Sørensen, venligt men be­
stemt sender dem tilbage til undervisningen.
– For øjeblikket har vi ti unge i gang på pro­
jektet. For godt et halvt år siden startede
vi med at istandsætte og udleje cykler i
Knuthenborg Safaripark. Og da turistsæ­
sonen var slut, gik vi i gang med at producere
lys af stearin og paraffin, fortæller Henriette
Sørensen.
Projektet er startet under hatten „Brobyg­
ning til Arbejdsmarkedet“ af Vibeke Munk
og er placeret i Bandholm på Lolland. De
unge lysmagere er alle kontanthjælpsmod­
tagere, som officielt kan arbejde på projek­
tet i et halvt år.
– Men en to-tre stykker har faktisk været
her lidt længere allerede, siger Henriette
Sørensen.
– Men med Henriettes hjælp er jeg kommet
frem til, at jeg skal have en uddannelse til
sosu-hjælper, fortæller hun.
Mens Michelle Hansen var allerede klar over,
hvad hun gerne ville:
– Jeg begynder uddannelsen til pædagogisk
assistent til august.
På vej i uddannelse
De unge, der står for de lollandske stearinlys,
tilhører alle officielt jobcenterets „match­
gruppe 1“, hvilket vil sige, at de ikke har an­
dre problemer end ledighed.
– Hvilket jeg mener, skal tages med mere
end et gran salt, siger Henriette Sørensen.
– Langt de fleste har afbrudte ungdoms­
uddannelser bag sig, mange er ordblinde
– samtidig med at de slås med alle mulige
sociale problemer fra alkohol- eller stofmis­
brug, kriminalitet og lignende.
Tanja Madsen og Henriette Hansen, der del­
tager i danskundervisningen denne tirsdag,
er begge i gang med deres anden periode
på projektet. Tanja er kommet fra barsel,
mens Michelle har en afbrudt erhvervssko­
leuddannelse i bagagen.
– Men når vi slutter her bliver det for at gå i
gang med en uddannelse, siger de.
Tanja Madsen anede ikke hvad hun ville, da
hun startede i Bandholm i sommer.
Håber på salg til USA
Produktionen af Bandholms „Living Lights of
Denmark“-lys er startet op helt fra bunden.
– Vi klunsede nogle gamle kogeplader og fik
hjælp af en lokal smed til at lave kogekar­
rene, fortæller Henriette Sørensen.
– I dag producerer vi omkring 800 lys om må­
neden. Og indtil videre har vi kunnet sælge
hele produktionen. Vi sælger typisk gennem
lokale supermarkeder og tankstationer, lige­
som vi har deltaget på julemarkeder. Og så
er vi forhåbentlig ved at få en fod indenfor
på det amerikanske marked – i givet fald
dog først til jul, siger hun.
Succesrate på 77 procent
77 procent af de unge,
der har været igennem
projektet, er enten i
uddannelse, i job eller
i virksomhedspraktik
Det betyder, at Henriette Sørensen ikke „ba­
re“ skal stå i spidsen for en lysproduktion
men også tage sig af helt andre problemer.
– Værkstedet her handler også om at lære
de unge helt banale ting som at møde til ti­
den, at ringe hvis de er syge og ikke at lyve
overfor mig eller hinanden.
Tilsyneladende har Henriette Sørensen godt
greb om de unge:
– Indtil videre kan jeg glæde mig over en
succes-rate på 77 procent. Hvilket vil si­
ge, at 77 procent af de unge, der har været
igennem projektet, er enten i uddannelse,
i job eller i virksomhedspraktik. Og vælger
vi at se bort fra virksomhedspraktikkerne,
er det stadig to tredjedele, der er i job eller
uddannelse.
Dobbelt så mange
Den hidtidige succes har givet Henriette
Sørensen yderligere blod på tanden, og hun
taler allerede om, at hun gerne vil have dob­
belt så mange unge i projektet.
– Det vil betyde, at vi skal finde flere arbejds­
opgaver. Og listen med ideer er allerede lang.
Jeg kunne fint se os producere smykker af
hestehår, flette skåle og lysestager af metal,
lave vikingesmykker eller trælegetøj – eller
noget helt fjerde.
Projektet, der indtil videre har sagt farvel til
17 unge mennesker, er kommet til verden
i et samarbejde med Jobcenter Lolland og
Knuthenborg Godskontor.
Leder af værkstedet, Henriette Sørensen, sammen med
Tanja Madsen med formene til fremstilling af Bandholms „Living Lights of Denmark“.
Michelle Hansen og Tanja Madsen med lys fra egen produktion.
28
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
29
Førtidspension
– aldrig i livet!
En arbejdsskade satte en brat stopper for Lene Lindgaard Nielsens drøm
om at læse til social- og sundhedsassistent. Men nu har hun fundet
drømmejobbet i en helt anden branche
D
„
Tekst:
Anne-Dorte Boa Kock
et skal være løgn,“ tænkte Lene
Lindgaard Nielsen, da en sagsbehandler i sin tid
forelagde hende muligheden for at søge en førtids­
pension.
I 2006 brast drømmen om at læse til social- og
sundhedsassistent på et splitsekund.
Jeg fortsatte med at
arbejde og ignorerede
smerterne og hovedpinen
Sygemeldt mod sin vilje
Lene Lindgaard Nielsen må meget mod sin vilje
lade sig sygemelde.
Skanning på Randers Sygehus taler sit klare sprog.
Et job som social- og sundhedsassistent er ikke
længere muligt, konkluderer lægerne.
– Jeg var bare så ked af det. I hjemmeplejen kunne
jeg bruge mig selv hundrede procent. Jeg har en stor
omsorg over for andre mennesker. Det var simpelt­
hen ikke til at bære, at skulle tænke i helt andre
baner, når det nu var social- og sundhedsassistent
der var drømmen.
Arbejdsprøvninger uden held
Lene er på arbejde som hjemmehjælper på et lo­
kalcenter i Århus. Sammen med en kollega hjælper
hun en ældre kvinde ud af sengen. Under løftet får
kvinden en hjerneblødning, og i faldet river hun Lene
Lindgaard Nielsens skulder af led.
– Jeg fortsatte med at arbejde den dag og ignore­
rede smerterne og hovedpinen. Dagen efter gik jeg
på arbejde igen – men måtte se i øjnene, at det var
helt galt med min skulder og nakke.
Efter en sygemelding på et år og en rygoperation i
2007, bliver Lene Lindgaard Nielsen sendt ud i fem
forskellige arbejdsprøvninger som køkkenassistent
i kantiner. Hver gang må hun se i øjnene, at hel­
bredet sætter en stopper for hendes arbejdsevne.
– Det var bare så ydmygende for mig at måtte ka­
ste håndklædet i ringen. Det er slet ikke min stil,
fortæller hun og fortsætter:
– Til sidst tog jeg imod tilbuddet om at prøve at ar­
bejde i musikkonservatoriets lille kantine i Aarhus.
Lene Lindgaard Nielsen, piccoline.
30
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
31
Fotokopiering, kaffebrygning og arkivering er en del af
Lene Lindgaard Nielsens arbejdsopgaver.
Her var der ikke tale om tunge løft og madlavning –
men kun salg af færdig mad og drikkevarer. Det var
et job der passede godt til mig. Så sjette gang må
siges at være lykkens gang, siger Lene og smiler.
Det var bare så ydmy­
gende for mig at måtte­
kaste hånd­klædet i
ringen
– Da konservatoriet skulle flytte i nyt byggeri sam­
men med Musikhuset Aarhus blev jeg inviteret med
og spurgt om jeg ville fortsætte som piccoline. Det
sagde jeg selvfølgelig ja tak til.
Nyt job
I 2008 begynder et helt nyt arbejdsliv for Lene
Lindgaard Nielsen. Kollegerne er de samme – men
omgivelserne og jobfunktionen er nye.
– Jeg kunne selvfølgelig ikke vide på forhånd, om
det var et job, jeg kunne klare. Men stemningen på
musikkonservatoriet er bare så god, og det betyder
virkelig meget med et ordentligt arbejdsklima. Mine
kolleger er søde og omsorgsfulde, og de er gode til
at reagere, hvis de en dag kan se, at jeg har mange
32
Fleksicurity nr. 23 2013
smerter. Det er ikke altid jeg selv er god til at sige
fra. Jeg vil jo bare gerne arbejde og elsker mit job,
siger Lene og smiler stort.
Rygsmerterne holdes i skak med Norsk Sekvens­
træning tre gange om ugen. En træningsform ud­
viklet af fysioterapeuter og stilet mod mennesker
med fysiske skader.
– Det er ganske enkelt nødvendigt for mig at træne
meget disciplineret – ellers ville jeg være ude af
stand til at passe mit arbejde, fortæller Lene Lind­
gaard Nielsen.
Alsidigt job
Som piccoline råder Lene Lindgaard Nielsen over
et lille tekøkken, hvor hun brygger kaffe og sørger
for let forplejning til dagens møder.
– Det er et job der passer mig virkelig godt. Min ryg
har bedst af, at jeg står op med jævne mellemrum
og er i bevægelse – så det er fint for mig, at jeg har
forskellige arbejdsområder. Et afvekslende arbejde
med alt lige fra kaffebrygning og fotokopiering til
arkivering i konservatoriets musikbibliotek. Og jeg
kan heldigvis stadig bruge mit omsorgsgen, selvom
jeg ikke blev social- og sundhedsassistent. Vi er en
uddannelsesinstitution med mange eksamener året
rundt. Der betyder, at der er dage, hvor gangene på
konservatoriet emmer af adrenalin fra de mange
nervøse, neglebidende unge, der skal ind og synge
eller spille. Så kan en kop kaffe og en snak være
på sin plads – og det har jeg heldigvis tid til, siger
Lene Lindgaard Nielsen og smiler.
Det Jyske
Musikkonservatorium
Fleksicurity nr. 23 2013
33
­­
kort
om
Et arbejdsliv
betyder alt
Anne-Mette Winther Christiansen blev i
2005 valgt til Folketinget for Venstre.
Hun er blandt andet næstformand for
Socialudvalget og næstformand for
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Anne-Mette Winther Christiansen
bor i Grenå.
Fem discosprolapser og et liv i en omtåget morfindøs. Sådan så virkeligheden ud i årevis
for Tommy Wengel fra Århus. I dag er han lykkelig for at være ansat i et minifleksjob
J
Fleksicuritys redaktion vælger i hvert
nummer en klummeskriver. Perso­
nen skriver under overskriften „rum­
melighed“.
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
eg har levet i smertehelvede og været
alvorligt bange for at jeg aldrig kom tilbage
til arbejdsmarkedet, fortæller 50 årigeTommy
Wengel Nissen.
En piskesmældslession i nakken sendteTom­
my Wengel til tælling i 2012. Påkørt bagfra
af en bil mens han ventede på grønt lys ved
et vejkryds i Århus Midtby.
– Det var lige det der manglede. Jeg har en
lang sygdomshistorie bag mig som blev udløst
af en arbejdsskade i 2008. Jeg faldt to en halv
meter ned fra en stige og blev lam i benene.
Udsigt til førtidspension
I halvandet år efter faldet er Tommy Wengel
Nissen sygemeldt og sengeliggende det me­
ste af tiden. Gennem intensiv træning lyk­
kes det ham dog at gå støttet af to krykker.
Jeg har altid arbej­
det meget og sat en
ære i at udføre et
ordentligt stykke
arbejde
– Jeg fik så meget morfin at jeg ikke kunne
tænke en klar tanke. Gik bare rundt i en
døs dagen lang. Og jeg blev med god grund
indstillede til en førtidspension også selvom
jeg var grædefærdig over tanken om at mit
arbejdsliv var slut.
Et liv som handicappet
I 2010 blev Tommy Wengel Nissen tilkendt
fleksjob på grund af massive rygproblemer.
Han måtte sige farvel til en lang karriere in­
den for it-arkitektur, levnedsmiddelkontrol
og produktionsledelse.
– Det har været svært at erkende overfor
mig selv. Jeg har altid arbejdet meget og
sat en ære i at udføre et ordentligt stykke
arbejde. Så er det svært pludselig at se sig
selv som handicappet og uarbejdsdygtig.
Minifleksjob i it-afdeling
Daglig træning i et fitnesscenter og en ugent­
lig træningsdag i varmtvandsbassin gav Tom­
my Wengel Nissen kræfter og mod på en
arbejdsprøvning i 2012 i en it-afdeling. Og
samarbejdet med en mentor gav pote.
– Jeg har erkendt, at jeg ikke kan arbejde
mere end otte timer om ugen. Men det er
godt nok, siger jeg til mig selv. Jeg vil for alt
i verden undgå en førtidspension – for jeg
elsker at være en del af et arbejdsfælles­
skab. Det giver mig ufatteligt meget både
fysisk og psykisk at have et arbejde og no­
get at stå op til. Det kan jeg simpelthen ikke
undvære. Ellers kunne jeg sidde hjemme og
have ondt af mig selv – det gider jeg bare
ikke, siger Tommy Wengel Nissen og smiler.
Tekst: Anne-Mette
Winther Christiansen
2013 har indtil videre budt på både ris og
ros til den danske arbejdsmarkedsmodel.
På den ene side har magasinet The Econo­
mist netop beskrevet det fleksible danske
arbejdsmarked som en rollemodel for resten
af verden. På den anden side vil vi i 2013
sætte en kedelig danmarksrekord, idet an­
tallet af offentligt forsørgede vil runde 2,2
millioner – det højeste antal nogensinde.
Sagt med andre ord; vi gør rigtig meget rig­
tigt, men enkelte områder skal reformeres.
I Danmark har vi en rummelig og fleksibel
arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsgiverne har
nemt ved at afskedige medarbejdere, som
omvendt har den sikkerhed, at de kan fast­
holde et vist indtægtsniveau ved fyring. Det
er en unik konstruktion. Og det er den model,
The Economist roser.
Men det betyder ikke, at vi skal hvile på laur­
bærrene. Ud af de 2,2 millioner, der modta­
Danmark
skal bevare
førertrøjen
ger forsørgelse, er næsten 800.000 i den
arbejdsdygtige alder. Vi skal derfor diskutere,
om ikke vi lægger for meget vægt på sikker­
hed og for lidt vægt på fleksibilitet – især i
lyset af, at regeringen for nylig har afskaffet
både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I Venstre er vi derfor parate til at
indgå konstruktivt i de forestående kontant­
hjælpsforhandlinger.
Her skal vi sikre, at det altid kan betale sig at
arbejde. Men vi skal også turde stille krav til
de ledige – krav om aktivering, efteruddan­
nelse osv. Rummelighed handler ikke om, at
vi politikere læner os tilbage og accepterer,
at så mange ikke har et arbejde. Det handler
om, at vi sikrer de bedst mulige betingelser
for, at folk kommer i arbejde.
For mig handler rummelighed om, at den
enkelte skal have et udfordrende arbejde
at stå op til. For mig handler rummelighed
om, at den enkelte skal kunne bidrage med
sine kvalifikationer, hvor de gavner. Og for
mig handler rummelighed om at skabe rig­
tige private arbejdspladser til alle – ung som
gammel.
Vi skal derfor kigge fordomsfrit på, hvordan
vi får flere ind på arbejdsmarkedet. I sidste
nummer af dette blad beskrev Finn Søren­
sen fra Enhedslisten blandt andet perspek­
tiverne i socialøkonomiske virksomheder.
De socialøkonomiske virksomheder tager
socialt ansvar og bidrager med alt fra af­
klaringsforløb til læsekurser. Kort sagt: De
får folk i arbejde, og derfor er jeg helt enig
i, at det er et af de områder, vi skal kigge
nærmere på i takt med, at det rummelige
arbejdsmarked udvikler sig. Vi er villige til
at forhandle og tage reformhandskerne på.
Sådan sikrer vi, at Danmark også i fremtiden
vil ses som verdens rollemodel.
Tommy Wengel Nissen.
34
Fleksicurity nr. 23 2013
Fleksicurity nr. 23 2013
35
Siden
Direktør i BRFkredit ny
formand for VFSA
Beskæftigelsesminister Mette Frederik­
sen har udpeget BRFkredit-direktør Sven
A. Blomberg som ny formand for Virksom­
hedsforum for Socialt Ansvar. Han afløser
tidl. adm. direktør for ISS, Maarten van En­
geland. Sven Arne Blomberg har været adm.
direktør i BRFkredit siden 1995, og har væ­
ret med til at sikre virksomheden en stærk
CSR-profil.
Væk fra førtidspension
Aalborg Kommune laver fem teams, der skal
sørge for at hjælpe så mange udsatte borgere
som muligt væk fra en førtidspension – og
ind på en uddannelse, et arbejde, et fleksjob
eller lignende.
Som led i regeringens reform af førtidspen­
sionsområdet regner Beskæftigelsesministe­
riet således med, at Aalborg reducerer antal­
let af nytilkendte førtidspensioner fra 600 til
kun 250. Det skal nok lykkes, siger rådmand
Mai-Britt Iversen.
Mulighed for flere i fleksjob
Siden
Få hjælp til fleksjob
Ny hjemmeside skaber overblik over de nye
fleksjobregler. Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har lavet hjemmesiden Fleks. nu,
der giver gode råd og skaber overblik over de
nye fleksjobregler.
Formålet med hjemmesiden er at sætte fokus
på de nye muligheder for at ansætte personer
i fleksjob i kun få timer om ugen i forbindelse
med fleksjobreformen.
SFI undersøger socialøkonomi
Igennem de senere år har socialøkonomi­
ske virksomheder fået større bevågenhed i
offentligheden i kraft af deres beskæftigel­
sesmæssige og sociale betydning. For at øge
kendskabet til disse virksomheder skal SFI nu
gennemføre en undersøgelse for Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering og Socialministe­
riet. Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvor
mange socialøkonomiske virksomheder der
findes i Danmark og hvilket samarbejde der er
mellem kommunerne og disse virksomheder.
Køen til fleksjob vokser
Antallet af danskere, der venter på et fleksjob,
er steget med 24 procent siden 2007
Siden finanskrisens begyndelse er antallet af
danskere på ledighedsydelse steget drastisk.
I 2012 modtog 28.653 personer ledigheds­
ydelse, viser tal fra jobindsats.dk. Det er en
stigning på 24 procent siden 2007. Det skriver
Fagbladet 3F.
Forklaringen på, at køen til fleksjob vokser, kan
findes ude i landets kommuner, som ikke kan
følge med den store efterspørgsel.
sidst...
Du kan tegne abonnement på
fleksicurity.dk. Få bladet på mail
fire gange om året – gratis.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel­
færd og Cabi afholdt fælles gåhjemmøde under
overskriften ’Er der plads til flere i fleksjobs i
virksomhederne?’. At dømme efter oplæggene
ved arrangementet er svaret ja!
Seniorforsker Helle Holt, SFI, fortalte, at hold­
ningen blandt både lønmodtagere og ledere
udvikler sig mod større rummelighed. Og se­
niorkonsulent Lars Nellemann fra Cabi, der
har aktuel erfaring med at etablere fleksjob på
lavt timetal, kunne også se positive tendenser.
sidst...