Fleksicurity nr. 22 2012

M
ag
as
in
rgang
6. å
jd s
e
det r u
b
r
a
m m e l ig e
Nr. 22 december 2
01
2
om
ed
m a rk
lige muligheder for alle – altid
I job med nedsat syn
Glæde over nye
fleksjob-ambassadører
Blev ansat på ti minutter
Indhold
Fleksicurity nr. 22, december 2012
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
3
Kommuner efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder. side
4
Nye opgaver skabte fleksjob hos Museumstjenesten . . . . . . side
6
Klummen: Gang i socialøkonomien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
7
Glæde over nye fleksjob-ambassadører. . . . . . . . . . . . . . . . . side
8
Skaber massevis af fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
I job på 10 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12
„Vi kan ikke undvære Maja“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Fra fuld knald til fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Fire skarpe til fleksjobberen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18
Forsker i fleksjob. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
And the winners are... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
Jeg glæder mig til arbejdet hver dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
Fra ordinært job til fleks – på samme arbejdsplads . . . . . . . side 30
Med telefonen som arbejdsredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side32
Ukuelig kok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side34
Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36
2
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen
I redaktionen:
Mikael Hasle,
Anne-Dorte Boa Kock,
Morten Lund
Forvarmeren på den store dieselmotor er startet. Finansloven
for næste år indeholder mange vigtige ting – men set med
mine øjne er en ting vigtigere end alt andet
Sekretariat:
Eva Maria Sloth
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Oplag: 7.000
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail:[email protected]
Web:www.fleksicurity.dk
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Mikael Hasle
Journalist
Morten Lund
Journalist
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist
Eva Krukow
Grafiker
Fleksicurity nr. 22 2012
Fuld kraft frem
Eva Maria Sloth
Sekretær
N
Af Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
emlig den passus i finansaftalen der
indeholder beskrivelsen af en ny indsats for
den socialøkonomiske branche i Danmark.
En branche som vil rumme mange mulig­
heder for beskæftigelse til mennesker på
kanten af arbejdsmarkedet.
Flere kommuner, blandt andet Aarhus og
København, har allerede vedtaget social­
økonomiske strategier der skal understøtte
denne form for virksomheder. Og med ini­
tiativet i finansloven er der fyret grundigt op
for kedlerne for udviklingen af denne nye
sektor. En sektor som kan løse massevis
af opgaver i vores samfund. En sektor hvor
profit og indtjening til ejere ikke længere er
det vigtigste, men hvor det sociale formål er
i fokus. En socialøkonomisk sektor.
Det som nu er besluttet er, at regeringen
nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg,
der undersøger barrierer for etablering og
udvikling af socialøkonomiske virksomhe­
der og kommer med anbefalinger til dette.
Og som skal udarbejde en definition af en
ny særlig virksomhedsform under navnet
socialøkonomisk virksomhed. Udvalget skal
komme med en rapport midt i 2013, og al­
lerede i folketingsåret 13/14 skal der fore­
ligge et lovforslag.
Det er simpelthen banebrydende for bran­
chen i Danmark! Beslutningen – sat sammen
med CABI’s kortlægning af, hvordan social­
økonomiske virksomheder gør en kæmpe­
forskel på det rummelige arbejdsmarked –
giver håb (læs mere inde i bladet). Håb om
at der i denne nye branche herhjemme vil
blive skabt nye fleksjob til de tusinder, der
med den nye reform vil få brug for at kunne
arbejde på nedsat tid.
Kom bare an!
Fleksicurity nr. 22 2012
3
Kommuner
efterlyser flere
socialøkonomiske
virksomheder
En god start kunne være at formulere
en kommunal strategi for samarbejdet.
Det er der kun 19 procent af kommu­
nerne i kortlægningen, der har,
siger Ellen Jensen.
Café Kaffegal i Aarhus er et godt eksempel
på en socialøkonimisk virksomhed der gør en
forskel på det rummelige arbejdsmarked.
Socialøkonomiske virksomheder skaber job til udsatte borgere, og kommunerne forventer et
stigende samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, ikke mindst som følge af den nye
fleksjobreform. Det viser en ny kortlægning af socialøkonomiske virksomheder fra CABI
– Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats
E
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder,
CABI – Center for Aktiv
BeskæftigelsesIndsats
t forsigtigt skøn er, at der i Danmark
er mindst 300 socialøkonomiske virksom­
heder der gør en forskel på det rummelige
arbejdsmarked. En socialøkonomisk virksom­
hed er eksempelvis Café Kaffegal i Aarhus,
som skaber job på særlige vilkår til menne­
sker med psykisk sårbarhed. Cafeen har
halvanden ordinær medarbejder og 12 på
nedsat tid og dermed særlige vilkår.
Et værktøj til at samarbejde
Kortlægningen fokuserer særligt på sam­
arbejdet mellem landets kommuner og so­
cialøkonomiske virksomheder, og en rund­
spørge blandt kommunerne viser, at 66 % af
de adspurgte kommuner samarbejder med
socialøkonomiske virksomheder. Og 58 % af
disse forventer fremover et øget samarbejde.
4
Fleksicurity nr. 22 2012
– Kommunerne si­
ger, at de socialøko­
nomiske virksom­
heder kan dække et
behov for at rumme
nogle mennesker,
det ellers er svært
at tage hånd om
på det ordinære
arbejdsmarked
Blandt de kommuner i kortlægningen, der
ikke samarbejder med socialøkonomiske
virksomheder, svarer over halvdelen, at det
skyldes, at de ikke har kendskab til socialøko­
nomiske virksomheder i deres lokalområde.
– Med kortlægningen vil vi gerne give kom­
muner og socialøkonomiske virksomheder
inspiration til, hvordan de kan komme hin­
anden nærmere og udvikle et samarbejde,
de begge har fordel af. Og ikke mindst de
mennesker, der har brug for beskæftigelse
på særlige vilkår, siger seniorkonsulent hos
CABI, Ellen Jensen, som har stået for kort­
lægningen.
Kan rumme flere
– Kommunerne siger, at de socialøkonomi­
ske virksomheder kan dække et behov for at
rumme nogle mennesker, det ellers er svært
at tage hånd om på det ordinære arbejds­
marked. En del kommuner mener endda,
at der er behov for flere socialøkonomiske
virksomheder, fortsætter hun.
Reformen af fleksjob og førtidspension gør
det muligt at oprette meget små fleksjob,
hvor medarbejderen kun arbejder to til tre
timer om ugen. Og her kan socialøkonomiske
virksomheder komme til at spille en stor rolle,
vurderer flere kommuner i kortlægningen.
Den peger dog også på, at der er plads til for­
bedring i samarbejdet mellem kommunerne
og de socialøkonomiske virksomheder, hvis
potentialet skal forløses.
– Kommunerne siger selv, at de skal blive
bedre til at prioritere samarbejdet og udvide
dialogen med de socialøkonomiske virksom­
heder, så man i samarbejde kan udvide det
rummelige arbejdsmarked. En god start kun­
ne være at formulere en kommunal strategi
for samarbejdet. Det er der kun 19 procent
af kommunerne i kortlægningen, der har,
siger Ellen Jensen.
Skal kende de rette personer
De socialøkonomiske virksomheder nævner
desuden, at papirarbejdet er tungt, og at
virksomhederne ofte må vente længe på at
få udbetalt deres refusioner. Men de siger
også, at samarbejdet går lettere, når først
de kender de rette personer hos kommunen.
– For de socialøkonomiske virksomheders
vedkommende er udfordringen, at de skal
blive bedre til at beskrive, hvad de er gode
til. Kommunerne efterlyser desuden, at virk­
somhederne er mere lydhøre over for de
ønsker og kravspecifikationer, kommunerne
stiller. Og så er det ikke mindst vigtigt, at de
socialøkonomiske virksomheder får udviklet
nogle bæredygtige forretningsplaner, siger
Ellen Jensen.
– Alt i alt tyder det på, at der er potentiale
i fortsat at samarbejde, hvis kommuner og
socialøkonomiske virksomheder sætter sig
sammen og aftaler, hvordan det skal foregå,
slutter hun.
Læs CABIs undersøgelse på
www.fleksicurity.dk
Fleksicurity nr. 22 2012
5
­­
kort
om
Finn Sørensen
Socialordfører
MF/Enhedslisen
Lisa Overgaard passer lageret hos Museums­
tjenesten treenhalv time om dagen: „Et varieret
arbejde, der passer mig fint.“
Vibeke Risbo besøger museer over hele landet
i sit arbejde som salgskonsulent for Museums­
tjenesten.
Leder af Museumstjenesten Allan Risbo: „Vi leve­
rer meget specialiserede varer til danske museer.“
Nye opgaver
skabte fleksjob hos
Museumstjenesten
Gang i socialøkonomien
Halvdelen af arbejdspladserne i hovedkontoret hos Museumstjenesten i Viborg varetages af fleksjobbere
A
Tekst og foto:
Morten Lund
rbejdet her er så alsidigt, at jeg kan
variere mine opgaver og arbejde i mit eget tem­
po. Det passer mig helt fint, siger Lisa Over­
gaard. Hun passer lageret, hvor hun blandt
andet pakker de varer, Museumstjenesten, der
har adresse i landsbyen Lysgaard ved Viborg,
sælger til landets museer. Og hun håndterer
et meget bredt varesortiment: Fra øl til pap­
kasser og fra graveskeer til kopismykker.
Lisa Overgaard er uddannet mejerist, men
i 2004 brækkede hun armen. Bruddet blev
imidlertid ikke opdaget med det samme –
med det resultat, at hun begyndte at løfte
forkert og fik kroniske spændinger og ho­
vedpine.
– I dag arbejder jeg treenhalv time om dagen.
Og alt fungerer altså meget bedre, når du har
noget at stå op til om morgenen.
Museumstjenesten har eksisteret siden
forfatter og leder af Viborg Museum Peter
6
Fleksicurity nr. 22 2012
Tekst: Finn Sørensen
Seeberg startede den i 1976 – som leveran­
dør af varer til de danske museer.
– Vi er etableret som en erhvervsdrivende
fond, og ligger som sådan et sted midt imel­
lem offentlig og privat virksomhed, fortæl­
ler leder af Museumstjenesten Allan Risbo.
– Det betyder også, at vores mål ikke er at
tjene penge – faktisk får vi på puklen fra
museerne, hvis vi pludseligt kommer ud med
for stort et overskud: „Så betaler vi for me­
get,“ vil det lyde.
Udvider sortimentet
Ud over deciderede museumsartikler er Mu­
seumstjenesten – som noget relativt nyt –
leveringsdygtig i en del andre serviceydelser
til museerne:
– Vi er også begyndt at sælge forsikringer til
vores kunder – i samarbejde med TopDan­
mark – ligesom vi tilbyder at lave regnska­
berne for museerne. Vi sælger forskellige
publikationer, og vi har vores eget forlag.
De nye varer på hylderne hos Museumstje­
nesten er også grunden til, at Vibeke Risbo
er blevet ansat som hovedkvarterets tredje
medarbejder – ligeledes i fleksjob.
– Mit primære arbejde er salgskonsulent i
forhold til museumsbutikkerne, som også
deltager på to årlige messer – men når jeg
er hjemme, arbejder jeg også indimellem
som sekretær. Vibeke Risbo havde et godt
fleksjob hos Skoringen i Aars, inden hun kom
til Museumstjenesten.
– Det fungerede fint og der var stor forstå­
else på arbejdspladsen for min specielle si­
tuation. Alligevel valgte jeg at skifte job, da
min mand luftede muligheden, fortæller hun.
Ud over de fire medarbejdere i Lysgaard tæl­
ler Museumstjenesten yderligere fem med­
arbejdere der er fordelt ud over hele landet.
Finanslovsaftalen mellem regeringen og
Enhedslisten betød et gennembrud for tan­
ken om socialøkonomiske virksomheder. Vi
aftalte simpelthen, at vi vil „støtte udviklin­
gen af socialøkonomiske virksomheder, der
løfter et socialt ansvar ikke mindst i forhold
til det rummelige arbejdsmarked“.
Aftalen definerer socialøkonomiske virk­
somheder, som „virksomheder hvis over­
ordnede formål er almennyttige frem for at
opnå profit til sine ejere eller partnere, og
som hovedsageligt anvender deres overskud
til sociale formål“.
Denne type virksomheder har været i vækst
i de senere år, og alt tyder på, at interessen
vil vokse, i takt med at arbejdsmarkedet bli­
ver stadig mindre rummeligt, og borgerne
oplever tab af omsorg og indflydelse på alle
niveauer. Det øger også det offentliges be­
hov for at styrke samarbejdet med denne
type virksomheder.
Men de nuværende selskabsregler står i ve­
jen for udviklingen af socialøkonomien. Det
gælder skatte- og regnskabsregler, kapitalog formueregler og reglerne for kommuner­
nes samarbejde med sådanne virksomheder.
Det først fornødne er derfor at få en lov der
definerer en ny særlig virksomhedsform un­
der navnet „socialøkonomisk virksomhed“.
Dét bliver opgaven for et udvalg der nedsæt­
tes i nær fremtid med henblik på afrappor­
tering i midten af 2013 og udarbejdelsen af
lovforslag til behandling i folketingssamlin­
gen 2013/2014.
Der bliver sat 25 mio. af i 2013 og 2014 til
opgaven – penge som også skal bruges til at
opbygge den fornødne ekspertise i Erhvervsog Vækstministeriet, som skal samordne
indsatsen med Beskæftigelsesministeriet.
Da vi gik i gang med finanslovsforhandlin­
gerne, havde vi ikke drømt om et så godt og
konkret resultat, så vi kan kun takke rege­
ringspartiernes ordførere og erhvervs- og
vækstministeren for samarbejdet. Her er
virkelig noget der peger fremad, ikke mindst
for et socialistisk parti, der gerne vil frem
til et samfund, hvor økonomien ikke styres
af profithensyn, men af menneskers behov
for et godt liv, de selv har indflydelse på –
enkeltvis og i fællesskab.
Fleksicurity nr. 22 2012
7
Tema: Fleksjob-ambassadører
Glæde over nye
fleksjob-ambassadører
Der skal nu ansættes to fleksjob-ambassadører i hver kommune
– de skal åbne dørene ind til virksomhederne i kampen for nye minifleksjob
Fleksjob-ambassadører skal arbejde for at der oprettes nye minifleksjob i mange forskellige brancher.
D
„
Tekst: Morten Lund
er igangsættes forsøg i alle landets
kommuner med ansættelse af mindst to
fleksjobambassadører i hver kommune.
Fleksjobambassadørerne skal skabe en kon­
takt mellem virksomheder og ledige fleksjob­
bere og via opsøgende og oplysende arbejde
over for virksomhederne bidrage til, at også
personer, der kun kan arbejde få timer om
ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob.“
Sådan lyder formuleringen i den finanslov,
regeringen er blevet enig med Enhedslisten
om. Ideen om fleksjobambassadører får
blandede kommentarer med på vejen – og
et par nye ideer.
FTF og 3F: God idé
I FTF er man begejstrede, når talen falder på
de nye fleksjobambassadører. FTF er hoved­
organisation for 450.000 offentligt ansatte.
– Det er en rigtig god idé, siger konsulent
hos FTF Jette Høy.
8
Fleksicurity nr. 22 2012
– Der kommer mere fokus på området, når
virksomhederne bliver kontaktet af en fleks­
jobambassadør – i stedet for bare af „en fra
kommunen“. Og det er der også særdeles
god brug for.
Der kommer mere
fokus på området,
når virksomhederne
bliver kontaktet af
en fleksjobambas­
sadør – i stedet for
bare af „en fra kom­
munen“
Endnu mere uforbeholdent positiv er fag­
foreningen 3F:
– Fleksjobambassadører er en rigtig god
idé. Når kommunerne kan ansætte folk med
netop det fokus, betyder det forhåbentligt,
at endnu flere mennesker med nedsat ar­
bejdsevne kan komme ud på arbejdsmarke­
det – især giver det mulighed for en ihærdig
indsats for folk, der kun kan arbejde meget
få timer, siger socialrådgiver hos 3F Karin
Pedersen.
– Jeg er bange for, at modellen med fleks­
jobambassadørerne placeret i hver eneste
kommune i praksis vil give problemer.
Det er et uomgæn­
geligt krav, at vi skal
blive bedre til at få
fat i virksomhederne
Kommunerne for små
Formand for Danske Handicaporganisationer
Stig Langvad ser også positive signaler i an­
sættelsen af fleksjobambassadører.
– Det er et uomgængeligt krav, at vi skal blive
bedre til at få fat i virksomhederne – især
når vi skal finde fleksjob til de svageste på
arbejdsmarkedet, siger han.
Men han tilføjer et par men´er:
For hvem skal kontakte virksomheder som
Grundfos og Vestas? De rækker langt ud
over kommunegrænserne – og ingen virk­
somhed er interesseret i at blive rendt på
dørene af mange forskellige aktører med
det samme ærinde. Jeg tror ordningen vil
fungere bedre, hvis vi lader fleksjobambas­
sadørerne dække et noget større område
end en kommune, siger han.
– Desuden er jeg også bange for, at jobcen­
trene ikke altid er klædt på til at møde virk­
somhedernes behov for råd og vejledning.
Det vil være afgørende, at fleksjobambassa­
dørerne klædes på til at tale fleksjobbernes
sag ordentligt, siger Stig Langvad.
Forkert formulering
I Dansk Arbejdsgiverforening lyder mere
kritiske røster.
– Det er måske lidt svært at se noget nyt
i initiativet, siger underdirektør i Dansk Ar­
bejdsgiverforening, Erik Simonsen. Det har
vel hele tiden været kommunernes opgave
at finde beskæftigelse til fleksjobbere.
Han medgiver dog, at alene den større be­
vågenhed, der ligger i fleksjobambassadø­
rernes arbejde, kan have en gavnlig effekt.
– Hvis resultatet er, at færre mennesker
ender på førtidspension, er det selvfølgelig
positivt. Men hvis det betyder, at vi ansæt­
ter fleksjobbere, der kunne have passet et
ordinært job, duer det ikke.
– Overordnet mener jeg ikke, at kommu­
nernes opgave er formuleret tilstrækkeligt
bredt. Det havde givet mere mening, hvis
kræfterne blev lagt i at gøre kommunerne
til mere attraktive samarbejdspartnere for
virksomhederne generelt. Så skulle vi nok
også kunne blive enige om at skaffe de eks­
tra fleksjob, siger han. Alene at sætte fokus
på, at virksomhederne skal ansætte flere
medarbejdere med nedsat arbejdsevne er
ikke godt nok, siger han.
Fleksjobambassadørerne ansættes til at
løse opgaver der ligger ud over den normale
opgaveløsning i kommunerne. Og der afsæt­
tes en pulje på 135 mio. kr. i 2013, 120 mio.
kr. i 2014 samt 70 mio. kr. i 2015 til forsøg
med fleksjobambassadører.
Fleksicurity nr. 22 2012
9
Tema: Fleksjob-ambassadører
Skaber massevis
af fleksjob
Med finansloven skal kommunerne ansætte fleksjob-ambassadører.
De findes allerede – med stor succes – i Aars
71
10
Fleksicurity nr. 22 2012
Nederst:
Lena Lynge og Ole Bach er fleksjobbe­
re – og arbejder på at finde jobåbninger
til andre fleksjobbere i Vesthimmerland
Kommune for nba consult. Med impone­
rende succes.
Tekst og foto:
Morten Lund
mulige fleksjob i Vesthim­
merland og Mariagerfjord kommuner. Så
meget er det indtil videre blevet til i løbet
af de tre måneder, Lena Lynge og Ole Bach
og deres to kollegaer i Mariagerfjord Kom­
mune har arbejdet. De er på vegne af konsu­
lentvirksomheden nba consult på jagt efter
virksomheder, der vil ansætte fleksjobbere.
– Vi henvender os til de lokale virksomheder
og foreslår dem at ansætte en fleksjobber.
Og generelt tager virksomhederne rigtig godt
imod os – også selv om de måske ikke lige
nu har mulighed for at ansætte en fleksjob­
ber, fortæller de, og understreger, at det er
„mulige fleksjob“, de stamper op af jorden.
– Vi finder jobåbningerne. Så er det op til det
lokale jobcenter at matche virksomheden
med den rigtige ansøger.
Indtil nu – medio november – har de 71 så­
kaldte jobåbninger resulteret i 12 ansæt­
telser og yderligere 16 virksomhedspraktik­
ker, der forhåbentligt kan føre til en egentlig
ansættelse.
– Vi finder virksomhederne. Herefter kan det
godt være en lang proces, inden det rette
match er på plads. Det er jo ikke givet, at
kommunerne råder over ledige fleksjobbere,
der lige matcher et givet job, siger de.
Lena Lynge og Ole Bach er selv ansat i fleks­
job – og kommer fra job som henholdsvis
dagplejemor og pakkerileder.
Niels Bach er chef for indtil videre fem
fleksjobbere i nba consult. „Vi har kampag­
ner i foreløbig to kommuner. Men jeg regner
med, flere kommer til, hvilket vil skabe job
til flere fleksjobbere,“ siger han.
Forskellige kommuner
Arbejdet er organiseret i to forskellige kam­
pagner i henholdsvis Vesthimmerland og Ma­
riagerfjord Kommune – med det erklærede
mål at finde 50 jobåbninger og 25 fleksjob.
Ligesom nba consult netop har aftalt også at
arbejde for fleksjobbere i Thisted Kommune.
Og arbejdsvilkårene i de to første kommu­
ner har vist sig at være ganske forskellige,
fortæller chefkonsulent Niels Bach:
Vi henvender os til
de lokale virksom­
heder og foreslår
dem at ansætte en
fleksjobber
– I Vesthimmerland har det været relativt
let at for os at komme i gang med arbejdet,
fordi kommunen ikke selv havde beskæfti­
get sig ret meget med fleksjobberne, mens
Mariagerfjord allerede havde plukket de
lavesthængende frugter. Men indtil videre
ser det ud til, vi nok skal nå i mål begge
steder, siger han.
Niels Bach har en fortid i arbejdsmarkedsaf­
delingen i Støvring Kommune og et år som
jobcenterchef i Frederikshavn.
– Men når du står uden for det kommunale
system, kan du arbejde meget mere effek­
tivt – uden alle mulige bureaukratiske for­
hindringer, siger han.
Fleksjobbere finder fleksjob
Ideen til det målrettede arbejde for at finde
åbninger for fleksjobbere stammer fra en
landsdækkende informationskampagne om
fleksjobordningen, som Beskæftigelsesmi­
nisteriet finansierede i 2009.
– Det blev så til nba consult, hvor vi arbejder
målrettet inden for et begrænset geografisk
område. Arbejdet er derfor delt op i isolerede
kampagner kommune for kommune.
– Det første jeg gør i den aktuelle kommu­
ne er at finde frem til to-tre fleksjobbere,
som bliver ansat hos mig. Således består
nba consult for øjeblikket af mig – og fem
fleksjobbere. Men jeg regner med, at flere
kommuner kommer til. På længere sigt vil
jeg gerne have gang i flere kommuner ad
gangen. Og så vil antallet af fleksjobbere hos
nba consult også vokse, siger han.
Kriterierne for at blive ansat som fleksjob­
jæger hos nba consult er udadvendthed,
en offensiv tilgang til arbejdet – og et stort
lokalkendskab.
– Det er alfa og omega, at mine folk kender
de lokale virksomheder. Det giver en me­
get bedre kontakt, når de henvender sig og
foreslår ansættelse af fleksjobbere, siger
Niels Bach.
Det er alfa og omega,
at mine folk kender
de lokale virksom­
heder. Det giver en
meget bedre kontakt
– Og først når jeg har ansat mine egne folk,
går kampagnen for alvor i gang.
For øjeblikket tæller nba consult tre fleks­
jobbere i Aars og to i Hobro. Og med et par
stykker på vej i Thisted.
Fleksicurity nr. 22 2012
11
Tema: Fleksjob-ambassadører
I job på ti minutter
Joan Larsen arbejder som fleksjobber seks timer fem dage om ugen i butikken
på Uno-X-tanken i Hornum – med masser af kundesnak om bilvask og hotdogs.
Joan Larsen er ansat i fleksjob på Uno-X-tanken i Hornum som resultat af nba consults
arbejde. Selvom hun ikke selv kender konsulentfirmaet der fik skabt en jobåbning
S
Tekst: Morten Lund
nakken går om franske hotdogs og
vaskeprogrammerne i bilvasken. Klokken
er frokosttid, og Joan Larsen har planmæs­
sigt travlt som eneste person bag disken til
at tage sig af kunderne på Uno-X-tanken i
Hornum i Himmerland.
– Jeg har rigtigt mange stamkunder, der
lige kigger ind for at få sig en hurtig frokost,
fortæller hun.
Joan Larsen har arbejdet som fleksjobber
på tanken i knapt to måneder. To gode må­
neder, fortæller hun.
– Jobbet passer mig perfekt. Jeg ekspederer
i butikken, passer vaskehallen og sætter va­
rer på plads – opgaver jeg kan overkomme
rent fysisk.
5-6 år gammel, men ansættelsen hos Uno-X
et det første rigtige fleksjob, hun har haft.
– Jeg har været på et par kurser og virksom­
hedspraktikker. Men det er først nu, det er
blevet alvor, fortæller hun.
Jeg kendte dem i
forvejen, så jeg
troppede selv op –
og var ansat i løbet
af ti minutter
Første fleksjob
Joan Larsen lider af fibromyalgi kombineret
med andre gigtgener. Fleksjobbevillingen er
ringede hende op og foreslog hende at skrive
til forpagterne af Uno-X-tanken.
– Men jeg kendte dem i forvejen, så jeg trop­
pede selv op – og var ansat i løbet af ti mi­
nutter, fortæller hun.
Kender ikke konsulentfirmaet
Til gengæld kendte – og kender – hun ikke
noget til nba consult, der i første omgang
fandt frem til jobbet.
– Måske ikke så mærkeligt, siger chef for
konsulentvirksomheden Niels Bach.
– Vi arbejder først og fremmest med virk­
somhederne og kommunerne, så de enkelte
fleksjobbere behøver sådan set ikke at stifte
bekendtskab med os. Dog holder nba con­
sult informationsmøder for 20 potentielle
fleksjobbere ad gangen i de tre kommuner.
Ansættelsen kom i stand, efter at en sags­
behandler fra Vesthimmerlands Kommune
’Like’ Fleksicurity på Facebook
Her er masser af plads til debat – Fleksicurity er Danmarks ene­
ste magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de
gode historier om virksomheder der ansætter fleks- og skånejob­
bere – i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til
at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads
vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til
[email protected]. Vores Facebook-side hedder „Fleksi­
curity – magasinet om det rummelige arbejdsmarked“.
12
Fleksicurity nr. 22 2012
@
Få Fleksicurity på mail
Nu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på
vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til – her kan du
vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemme­
siden er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejds­
marked. Du kan altid kontakte redaktionen på mail-adressen
[email protected].
Fleksicurity nr. 22 2012
13
„Vi kan ikke
undvære Maja“
Ung pige med Downs syndrom skaber
glæde hos MidtVask på Skejby Sygehus
D
Tekst: Anne-Dorte Boa Kock
Foto: Morten Lund
et kan godt svare sig at kæmpe, siger
Jane Speedtsberg med et stort smil, og det
gjorde Majas mor.
Jane Speedtsberg er oldfrue hos MidtVask
Service på Skejby Sygehus. Og hendes hjerte
banker for „mennesker på kanten“, og sær­
ligt dem der har brug for ekstra støtte for
at kunne være på arbejdsmarkedet. Og da
hun hørte om Maja Jensen med Downs syn­
drom, sagde hun straks ja til at få hende
i en uges praktik.
Alle elsker Maja
– Alle skal ha´ en chance for at være på
arbejdsmarkedet. Og da jeg hørte fra
Majas mor, at det var et krav, at hendes
datter havde et arbejde for at bo på Job­
kollegiet i Brabrand – jamen, så var der
ingen betænkeligheder fra min side. Og
Maja har vist sig at være en kæmpegave
for os alle sammen. Hendes personlighed
og den arbejdsindsats hun kommer med er
uvurderlig. Og jeg er sikker på, at alle her
i huset vil skrive under på, at Maja er
en stor bonus for virksomheden, siger
Jane Speedtsberg med et stort smil.
14
Fleksicurity nr. 22 2012
Jane Speedtsberg,
oldfrue hos MidtVask
Service, Skejby Sygehus.
– Tidligere kunne vi godt have en hård tone
her på MidtVask Linnedcentral. Det stop­
pede, da Maja kom for 4 ½ år siden. Så­
dan taler vi simpelthen ikke til en pige med
Downs syndrom og heller ikke til hinanden
mere. Nu henvender vi os til hinanden på
en ordentlig måde, og det er rigtig godt for
arbejdsklimaet.
Gode kolleger
Maja Jensen er 24 år. Hun har et aktivt liv
med badminton, svømning og zumba i fri­
tiden. Men arbejdet hos MidtVask betyder
meget.
Maja har vist sig at
være en kæmpegave for os
– Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg sæt­
ter hægter i alle gardiner og forhæng – for
de kan ikke gå i rullemaskinen, hvis der er
hægter i. Og så gør jeg alle vuggerne i stand
til de små nyfødte babyer. Det synes jeg er et
dejligt arbejde, siger Maja Jensen og smiler.
– Og så laver vi meget sjov med hinanden
herinde. Jeg skal tit ud at rejse, og når jeg så
fortæller, at jeg skal på ferie, siger alle: „Nej,
det går bare ikke. Du kan ikke få fri Maja –
vi kan ikke undvære dig!“ Det bliver jeg glad
for at høre, siger Maja med et stort smil.
Lyserødt vækkeur
Ved Majas arbejdsbord står et bemærkel­
sesværdigt stort vækkeur. Og det er ikke
bare til pynt. Jane Speedtsberg fortæller:
– Energiniveauet hos mennesker med
Downs syndrom dykker i løbet af en arbejds­
dag som hos alle andre mennesker. Men i
modsætning til „normalt“ fungerende ansat­
te, som tager en kop kaffe for at få energi,
så falder Maja i søvn. Det går jo ikke – og
så fik vi en snak om det. Og vi fandt den løs­
ning sammen, hvor Maja, de dage hvor hun
er træt, sætter vækkeuret til at ringe med
jævne mellemrum. Og det fungerer fint, siger
Jane Speedtsberg.
Maja Jensen sætter hægter i gardiner hos MidtVask Service.
– Vi stiller store krav til vores „anderledes“
ansatte, og sådan bør det også være. Der
er ikke nogen der bliver sygeliggjort her –
uanset om man har Downs syndrom eller
har haft en blodprop. Man udfører et stykke
arbejde på lige vilkår med alle andre.
og der er vi bare nødt til at kende vores egne
begrænsninger, siger Jane Speedtsberg.
– Vi kunne ikke have to „Majaer“ ansat i
afdelingen. Det ville pludselig være „os“ og
„dem“, hvis vi havde to med Downs syndrom.
Grænser for rummelighed
Jane Speedtsberg holder foredrag med titlen
„Det Sociale Kapitel“, hvor hun fortæller om
sit arbejde med særligt udsatte.
– Mange spørger mig: „Jamen, er det ikke
hårdt?“ Og jeg må bare svare med et run­
gende „Nej“. For man får så meget tilbage
den anden vej. Det er utroligt givende at
have med „anderledes“ mennesker at gøre.
Det har en stor positiv effekt på en hel ar­
bejdsplads – at skulle vise hensyn og „tune“
sig ind på sine kolleger. Og Maja, hun har i
hvert fald vist sig at være en gevinst for en
hel arbejdsplads.
Selvom oldfrue Jane Speedtsberg er en fav­
nende leder, så er hun samtidig realist. Hun
lægger ikke skjul på, at der er grænser for
rummeligheden på en arbejdsplads.
Vi stiller store krav
til vores „ander­
ledes“ ansatte
Foredrag om rummelighed
– Du kan kun tage hånd om en vis procentdel
ansatte, som kræver et særligt nærvær. Det
er man bare nødt til at erkende. Og vi får da
mange henvendelser om jobmuligheder for
mennesker på kanten af arbejdsmarkedet –
Fleksicurity nr. 22 2012
15
Fra fuld knald
til fleksjob
Tanya Løvschall arbejdede både som fuldtidssælger og bartender,
da hun blev påkørt med piskesmæld til følge. I dag er hun instruktør
og receptionist i fleksjob hos Fitnessdk
F
Tekst og foto:
Morten Lund
or fem år siden blev Tanya Løvschall påkørt
bagfra, da hun holdt stille ved Ringgaden i Århus.
Omkostningen var et piskesmæld i nakken, der
både kostede hende jobbet som kørende sælger
og endnu et job som bartender i byen. I dag har hun
sin daglige gang hos Fitnessdk i Frisko-bygningen,
hvor hun både er instruktør, når fitnessgæsterne
skal lære stedets maskiner at kende og receptionist
og børnepasser i centret.
En af fordelene ved at have den brede vifte af ar­
bejdsopgaver er, at hendes arbejdsdag giver hende
mulighed for både at gå, stå og sidde, fortæller hun.
– Jeg trækkes stadig med hovedpine, koncentra­
tionsbesvær og hukommelsesproblemer efter min
ulykke. Jeg arbejder 20 timer om ugen – det er lige
i overkanten af, hvad jeg kan klare, men det er ok.
Sagsbehandleren „også træt“
Det er halvandet år siden, Tanya Løvschall fik til­
kendt sit fleksjob hos Fitnessdk, hvor hun allerede
trænede i forvejen.
Forud gik et længere forløb, hvor hun først var fast
besluttet på at vende tilbage til sine gamle job og
sin gamle tilværelse. Hun fandt dog ud af, at hun
ikke kunne arbejde mere end halv tid – uanset
ambitionerne.
– Men det var ganske svært at overbevise kom­
munen om, at det var min virkelighed. Først da jeg
for egen regning fik hjælp fra en advokat lykkedes
det. Inden fleksjobbet endelig faldt på plads, var
hun i to arbejdsprøvninger.
Jeg arbejder 20 timer om ugen
– det er lige i overkanten af, hvad
jeg kan klare, men det er ok
– Da jeg fortalte min sagsbehandler, at jeg ikke
kunne gå op i tid, fik jeg bare at vide, at hun „da
også var træt, når hun kom hjem fra arbejde“, for­
tæller Tanya Løvschall.
Andre sagsbehandlere var dog lettere at tale med,
pointerer hun.
– Også hos Fitnessdk var der dog kolleger, der i
starten bare syntes, jeg var forkælet, når jeg gik
tidligt hjem. Og de kunne jo heller ikke se mine
skader: Jeg er smilende og udadvendt, når jeg er
på arbejde. Og kollegaerne ser selvfølgelig ikke, at
jeg tager stærk smertestillende medicin – og ofte
går hjem og sover, siger hun.
Tanya Løvschall er den eneste fleksjobber hos Fit­
nessdk.
Tanya Løvschall instruerer Ann Bett Kirkebæk i brugen af maskinerne hos Fitnessdk:
– Jeg laver individuelle programmer for gæsterne i centret, fortæller hun.
16
Fleksicurity nr. 22 2012
Fleksicurity nr. 22 2012
17
4 skarpe
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
til fleksjobberen
Diana Meyer er 37 år, og hun har været fleksjobber siden
2005. I næsten lige så lang tid har hun været kassedame hos
REMA 1000 i Stavtrup ved Aarhus, og hendes chef, købmand
Lise Leander, sætter stor pris på hendes arbejde
Hvordan skaffede du dig dit fleksjob?
Jeg havde arbejdet nogle år i Føtex, men jeg stressede for
meget over arbejdet, så jeg skiftede til en blomsterbutik.
Da jeg blev visiteret til fleksjob, hjalp min sagsbehandler
mig med at finde jobbet her i REMA 1000.
– og til hendes kollega
Ditte-Marie Rosenstand er 23 år, og hun er elev i REMA 1000.
Hun har arbejdet sammen med Diana i to år
Hvordan er det at arbejde sammen med en
kollega som er fleksjobber?
Når man kender hinanden godt, er det nøjagtigt det samme
som at arbejde sammen med de andre kolleger.
Hvad består dit arbejde i?
Hvordan fungerer fleksjobberne på din
arbejdsplads?
Jeg sidder mest i kassen, men i stille perioder fylder jeg
også tobak, spiritus og andet i nærheden op.
Vores hverdag går helt fantastisk, og der er overhovedet
ingen gnidninger.
Hvad betyder det for dig at have et fleksjob?
Tager du særlige hensyn til Diana?
Det betyder meget, for jeg gider ikke gå hjemme. Butikken
er lige flyttet, så vi har fået dobbelt så mange kunder –
og det er hårdt. Men min chef, Lise, er opmærksom på,
hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan.
Jamen, jeg kender jo hendes skånebehov – og her i butik­
ken er vi rigtigt gode til at hjælpe hinanden.
Hvad er den største udfordring i dit arbejde?
Bestemt ja!
Kan din arbejdsplads – efter din mening
– bruge flere fleksjobbere?
Jeg skal selvfølgelig passe på mig selv, men selve arbej­
det er rutine.
18
Fleksicurity nr. 22 2012
Fleksicurity nr. 22 2012
19
Forsker i fleksjob
Lars Aagaard gik ned med stress og depression – men han har
kæmpet sig tilbage til den akademiske verden på Aarhus Universitet
L
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
ars Aagaard er biolog. Det er hans
ni år ældre tvillingebrødre også. Født og opvokset
i Lemvig med en inspirerende biologilærer i folke­
skolen.
– Jeg har altid sagt, at jeg var den i familien der
først fik ideen til at læse biologi, siger Lars Aaga­
ard og smiler.
– Men mine brødre er ni år ældre end mig – så det
holder nok ikke helt. Han griner. Næsten to meter
høj og solbrændt efter en god sommer og mange
timer på golfbanen. Det er svært at se, at han har
været ved at forlade denne verden. At han har måt­
tet kæmpe sig tilbage til livet. At han har været der­
ude hvor der ingen vej er tilbage. Og så alligevel.
Drømmestudiet
I 90’erne kører studiet på Århus Universitet på skin­
ner for den unge vestjyde. Han og nabopigen på
kollegiet bliver forelskede, gift og får tre børn med
et par års mellemrum. Lars’ kone bliver læge, han
bliver biolog – alt er godt. Lars Aagaard vælger at
skrive en ph.d. i molekylærbiologi, og familien flyt­
ter to år til Los Angeles på et forskningsophold.
20
Fleksicurity nr. 22 2012
– Inden vi rejste til USA, var vi klar over, at vi ville
flytte væk fra Århus og ud i grønne omgivelser, når
vi kom hjem igen. Vi begyndte at søge efter byg­
gegrunde og fandt et attraktivt sted i Ry som vi
købte, mens vi boede i Los Angeles. Og min kone
og min far, som er arkitekt, tegnede i fællesskab
vores drømmehus.
Jeg arbejdede i døgndrift
for at følge tidsplanen.
Begyndte kl. 6.30 om mor­
genen og sluttede kl. 22
Hjem til arbejdspres
Byggegrunden i Ry lå klar, da familien i 2007 vendte
tilbage til Danmark, og Lars Aagaard kunne se frem
til fem måneders orlov fra universitetet. Familien
havde entreret med en murermester fra Lemvig som
sammen med Lars skulle realisere husprojektet.
Fleksicurity nr. 22 2012
21
Flouriserende celler.
– Hænderne er skruet rigtigt på, vil jeg i al beske­
denhed sige om både mig, mine brødre og min far.
Så jeg var overhovedet ikke nervøs for at kaste mig
ud i et selvbyggerprojekt. Problemet var bare, at jeg
også skulle skrive og publicere en række faglige
artikler efter mit ophold i USA. Jeg blev pludselig
presset, og samarbejdet med murermesteren kørte
skævt. Min arbejdsdag begyndte kl. 6.30 om mor­
genen og sluttede kl.22 og jeg havde ikke en eneste
fridag i tre måneder.
Overhørte kroppens signaler
Lars Aagaard ser stort set ikke sine børn. Hans
kone kører hver aften ud på byggepladsen med
takeawaymad fra den lokale slagter.
– Vi fik aldrig talt sammen. Der lå også et karriere­
mæssigt pres i forhold til Århus Universitet – hvor
jeg selv skulle søge fondsmidler til at samle en forsk­
ningsgruppe. Min krop sitrede, når jeg kom hjem,
og jeg overhørte fuldstændigt faresignalerne. Jeg
var alvorligt stresset og blev bare ved med at ar­
bejde som en gal. Kroppen sagde fra allerede den
første uge på byggepladsen. Og pludseligt en dag
faldt jeg om. Kollapsede midt mellem murstenene.
22
Fleksicurity nr. 22 2012
Indlagt på intensiv
Lars Aagaards kone får ham bragt hjem til den le­
jede lejlighed. Han kommer i bad – men besvimer
på badeværelsesgulvet.
ling til udredning. Mistanken om både sukkersyge
og en hjernesvulst bliver afkræftet, og Lars bliver
sendt hjem med sovepiller og besked om ikke at
arbejde så meget.
Det endelige kollaps
Helt tilfældigt kommer Lars’ kone kørende i modsat
retning og får alameret politiet. Sammen får de Lars
bragt tilbage til hospitalet – nu på en lukket afdeling.
Voldsom psykose
Medicinen har ingen
effekt og efter nogle
uger flygter Lars fra
hospitalet
– Min kone ringer 112. Jeg kan ikke få vejret og hy­
perventilerer. Ambulancefolkene tror, at det er et
anafylaktisk chock og giver mig adrenalin – hvilket
forværrer min tilstand voldsomt. Mit hoved føles
firehundrede grader varmt – det er som om, det er
ved at sprænges.
Lars Aagaard bliver bragt til intensivafdelingen på
Silkeborg Sygehus og videreført til medicinsk afde­
– Min familie henter mig på hospitalet, og vi kører
direkte til Lemvig til fødselsdag. Jeg har det for­
færdeligt og føler, at jeg dør flere gange den dag.
Ligger på et børneværelse med min søster ved min
side som prøver at berolige mig. Men angsten har
fuldstændigt fået overtaget.
Lars Aagaard bliver indlagt på psykiatrisk afdeling
på Silkeborg Sygehus og sat i behandling med anti­
depressiv og antipsykotisk medicin. Medicinen har
ingen effekt, og efter nogle uger flygter Lars fra ho­
spitalet til fods fra Silkeborg til Ry – en strækning
på 25 kilometer.
– På et tidspunkt blaffer jeg og fabler om bygge­
pladsen til chaufføren. Jeg er stærkt psykotisk
og tror, at jeg er en frelser der ved, hvordan livet
skal leves.
Og jeg vil for alt i verden tilbage til Ry og bygge hu­
set færdigt.
Langsomt begynder
arbejdslivet og miljøet
på Århus Universitet
at trække
– De måtte fiksere mig og sætte mig i tung anti­
psykotisk behandling. I syv uger kunne jeg intet.
Og da jeg blev udskrevet var jeg hverken i stand til
at gå eller cykle.
På byggepladsen i Ry har venner og familie taget
over. Lars Aagaard er sygemeldt og befinder sig i
en medicindøs i det næste halve år.
Fleksicurity nr. 22 2012
23
Langsomt begynder arbejdslivet og miljøet på Århus
Universitet at trække i Lars Aagaard. Han forsøger at
vende tilbage til Instituttet i to dage, men må opgive.
– Det gik slet ikke. Det jeg normalt er ekspert i, gen­
terapi, var pludselig sort snak. Som at høre japansk.
Jeg havde mistet mine kognitive evner fuldstændigt.
Lars bliver indlagt på Psykiatrisk Hospital i Ris­
skov i en uge.
Skilsmisse
Angstanfaldene dukker stadig op med jævne mel­
lemrum. Og bomben falder, da Lars’ kone juleaften
2009 meddeler, at hun vil skilles.
– Det rev tæppet væk under mig – fuldstændigt. Jeg
kunne ikke mere... kunne ikke klare flere nederlag.
Lars Aagaard må bo alene i det nybyggede hus i over
et år før det bliver solgt. Hans kone og børn er flyttet.
Arbejdsprøvning
Lars Aagaard bliver sendt i en række arbejdsprøvnin­
ger for igen at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Han er på enzymvirksomheden Danisco, på et træ­
værksted og på ferskvandsmuseet Aqua. Efter kort
tid hvert sted må Lars Aagaard opgive. Han er ved
at besvime af træthed og får det dårligere psykisk.
Unikt jobtilbud
Efter et års kamp får
Lars Aagaard bevilget
et fleksjob, og 1. marts
2012 træder han ind
ad døren på
Bio­medicinsk Institut
– Jeg gik også i gang med en uddannelse som green­
keeper, hvor jeg skulle møde klokken fire om morge­
nen. Det kunne jeg slet ikke klare. Og i den proces
gik det op for mig, at jeg skulle tilbage til mit gamle
fag på universitetet – det er jo det, jeg brænder for.
Lars Aagaard i sit laboratorie på Biomedicinsk Institut i Aarhus.
24
Fleksicurity nr. 22 2012
Det jeg er ekspert i. En grundlæggende viden der
bare skulle graves frem og skærpes lidt efter lidt.
I 2011 tilbyder en professor fra Biomedicinsk Insti­
tut Lars en halvtidsstilling som forsker og studievej­
leder. Han vil få sit eget laboratorium og ansvaret
for fem studerende.
– Det er et kæmpeløft for mig at få det tilbud. Det er
en unik chance for mig, at der er brug for mig i denne
stilling. Men selvom en psykiater i lokalpsykiatrien
i Silkeborg skriver en klokkeklar diagnose på min
sygdom – og Århus Universitet står med et jobtilbud
til mig – vil kommunen ikke bevilge et fleksjob. Jeg
kæmper for min sag med flere forskellige sagsbe­
handlere og får en ny lægeudtalelse. Jeg ved, at
det er det rigtige for mig at vende tilbage til mit fag.
Forsker på fleksjob
Efter et års kamp får Lars Aagaard bevilget et fleks­
job, og 1. marts 2012 træder han ind ad døren igen
på Biomedicinsk Institut. Det får skelsættende be­
tydning for hans sygdom.
– Der er to udslagsgivende faktorer for, at jeg har
fået det godt igen. Mine angstanfald er slut, og jeg
har fået mit gamle job på universitetet igen. Men
det har taget mig næsten fem år at rejse mig, og
det har været virkeligt hårdt arbejde.
Lars kan i dag være far for sine tre børn, med alt
hvad det indebærer med madpakker, skolearran­
gementer og ferier. Han har aldrig turdet tro på, at
det var muligt at vende tilbage til et velfungerende
liv – hverken privat eller arbejdsmæssigt.
Tilbage til livet
– Jeg er lykkelig for, at mine børn har fået deres
far igen, og at jeg har kunnet vende tilbage til den
akademiske verden. Jeg nyder at have med unge
mennesker at gøre – at vejlede dem. At skrive ar­
tikler, analysere data og søge fonde. Instituttet har
været fantastisk forstående, og jeg er dybt taknem­
melig for, at jeg er blevet vist så stor tillid. Jeg kan
få lov til at yde det, jeg kan – også selvom det ikke
er hele pakken.
Biomedicinsk Institut på Aarhus Universitet.
Fleksicurity nr. 22 2012
25
And the winners are...
Virksomhedsnetværk for Social Ansvar (VFSA) uddelte sine to
People´s Prize ved det store CSR Award Show i Sønderborg
V
Tekst og foto:
Morten Lund
i ser i dag, at virksomheder fra alle bran­
cher, fra by og land og i alle størrelser be­
gynder at tænke i socialt ansvar. Målgrup­
perne er meget forskellige, fra unge til ind­
vandrere. Men vi oplever, at vi kan skabe
et arbejdsmarked, der også har plads til
ellers marginaliserede mennesker, sagde
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, da
han åbnede dette års CSR Award-show i
Alsion i Sønderborg. To dage midt i novem­
ber havde samlet spidser fra hele verden
omkring temaet „social ansvarlighed“. Og
selve prisuddelingen, der bød på 14 priser i
forskellige kategorier, indledtes med VFSA´s
to Peoples Prize – rummelighedspriser – til
virksomheder med under og over 100 an­
satte.
Prins Joachim ønskede Gråsten Plejecenter
tillykke med årets rummelighedspris for virk­
somheder under 100 ansatte.
Øens Murerfirma A/S kunne tage People´s
Prize for store virksomheder med hjem fra
CSR Award-show´et i Sønderborg.
Skuespillerne Connie Nielsen og Rasmus
Botoft styrede prisuddelingen som værter
ved aftenens show.
To prisvindere
I kategorien „under 100 ansatte“ gik årets
pris til Gråsten Plejecenter for deres store
sociale engagement og stærke samarbejde
med det lokale jobcenter. „Gråsten Plejecen­
ter emmer af stolthed og arbejdsglæde, og
der arbejdes ud fra et mantra om, at alle
mennesker er gode til noget, når bare de får
lov at vise det,“ hedder det i begrundelsen.
Prisvinderen blandt de store virksomheder
blev Øens Murerfirma A/S for virksomhe­
dens særligt aktive tilgang til arbejdet med
socialt ansvar. „Den sociale ansvarlighed er
en naturlig del af virksomhedskulturen, og
der arbejdes i Øens Murerfirma målrettet
imod, at alle der vil, skal have en chance.
Øens Murerfirma er en foregangsvirksomhed,
der går langt for at fastholde og motivere
deres medarbejdere, og tjener i høj grad til
inspiration for andre virksomheder,“ lyder
en del af begrundelsen.
26
Fleksicurity nr. 22 2012
Fleksicurity nr. 22 2012
27
Jeg glæder mig til
arbejdet hver dag
Sabina Knudt har flyttet sin arbejdsplads fra et beskyttet
værksted til et skånejob på en „rigtig“ arbejdsplads
Leder af Værkstedet Elmegade i Vejen, Martin Jørgensen
og medarbejder i værkstedet Stefan Falk Iliasoff.
J
Tekst og foto:
Morten Lund
eg har fået det bedre, efter jeg er begyndt
at arbejde hos Løvbjerg. Jeg nyder min fritid
mere – og glæder mig til at komme på arbejde,
siger Sabina Knudt.
Indtil for en måned siden havde hun sin ar­
bejdsdag i det beskyttede værksted på El­
mevej i Vejen, inden hun blev ansat hos su­
permarkedet Løvbjerg. Sabina Knudt er ud­
viklingshæmmet – og en af de første syv fra
værkstedet der er kommet i lønnet arbejde i
en „rigtig“ virksomhed.
– Vi samarbejder med foreningen LEV om at
få de bedst fungerende af vores folk ud i er­
hvervslivet, fortæller værkstedsleder Martin
Jørgensen.
– I første omgang meldte 13 sig som interes­
serede, og det er altså lykkedes at skaffe job
til syv. De første arbejder i dag typisk mellem
20 og 25 timer om ugen. Vi er allerede godt
i gang med den næste gruppe som vi regner
med kun vil være i stand til at arbejde to-tre
formiddage om ugen, siger han.
Positivt erhvervsliv
Generelt har det lokale erhvervsliv i Vejen
taget godt mod henvendelser om at ansætte
udviklingshæmmede i løntilskudsjob, fortæl­
ler Martin Jørgensen.
– Vi samarbejder med Landsforeningen LEV
om projektet. Og det ser ud til at det er let­
tere at få virksomhederne i tale, når det ikke
er en kommunal medarbejder, der henvender
sig, siger han.
– Vi ansatte egentlig ikke folk, da vi fik en
henvendelse om Sabina. Men efter nogle
måneder i praktik, havde hun bevist, at hun
var en god arbejdskraft, så hun har fået lov
til at blive, siger chef for Løvbjerg, Finn Olsen.
Selvværd og penge
Der er flere grunde til, at en del udviklings­
hæmmede gerne skal flytte deres arbejdsdag
fra et beskyttet værksted til en rigtig arbejds­
plads, fortæller konsulent hos LEV Lars Dam­
gaard Hansen.
Kommunen vil
spare måske over
200.000 kroner pr.
udviklingshæmmet
der får arbejde
– Først og fremmest fordi vi kan se, at de i
den grad blomstrer op, når de får et rigtigt
job og en arbejdsidentitet – når de oplever,
at de kan noget, og at der er brug for dem,
siger han. De bliver mere selvhjulpne. Og de­
res selvværd får et ordentligt boost.
– Det er bedre at arbejde her end på værk­
stedet. Og så har jeg også væsentligt flere
penge mellem hænderne, siger Sabina Knudt.
Som ansat med løntilskud kan Sabina Knudt
tjene op til 65.000 kroner om året oven i sin
pension.
Kommunale besparelser
Og også for kommunerne er det en god idé:
Kommunen vil spare måske over 200.000 kro­
ner pr. udviklingshæmmet der får arbejde frem
for beskæftigelse på et beskyttet værksted.
Dog kan Martin Jørgensen godt se en stilfær­
dig bagside af medaljen.
– Vi siger farvel til de bedst fungerende. Det
giver problemer i forhold til de arbejdsopgaver,
vi har påtaget os i værkstedet. Men det er ikke
et større problem, end vi kan løse det. Når de
dygtigste forsvinder, er der andre der bliver
de dygtigste – og viser sig at have talenter,
vi ikke hidtil kunne se, siger han.
Holder kontakt
Et vigtigt element i projektet er også, at de
udviklingshæmmede, der kommer ud på ar­
bejdspladserne, ikke bliver isolerede.
– Og det er en risiko, siger Lars Damgaard
Hansen.
– Disse mennesker vil have relativt svært ved
at tage sociale kontakter fra arbejdspladsen
med hjem. Derfor er det vigtigt, at de holder
fast i deres etablerede kontakter.
– Jeg spiser stadig morgenmad på værkste­
det i Elmegade hver morgen, fortæller Sabina
Knudt. Jeg kommer der lidt i otte – inden jeg
skal møde på arbejde hos Løvbjerg.
Flere kommuner i gang
Lars Damgaard Hansen har lignende projek­
ter i gang i en række kommuner inden for sit
syddanske pastorat. Og han har et overordnet
samarbejde med en række landsdækkende
virksomheder, siger han.
– Der gør det lettere at komme til en McDo­
nald’s eller en Føtex og bede dem om at an­
sætte en medarbejder med løntilskud.
LEV´s engagement i arbejdet med de udvik­
lingshæmmede koster hverken kommunerne
eller de beskyttede værksteder noget. Lands­
foreningen LEV er en privat landsdækkende
forening for udviklingshæmmede, pårørende
og andre interesserede.
Sabina Knudt fylder blandt andet varer på hylderne i supermarkedet Løvbjerg.
„Hvis jeg ikke kan finde ud af det, spørger jeg bare en kollega,“ fortæller hun.
28
Fleksicurity nr. 22 2012
Fleksicurity nr. 22 2012
29
Fra ordinært job til
fleks – på samme
arbejdsplads
Else Smidt Jensen fik fleksjob på samme arbejdsplads,
som hun havde været ansat i som rask
J
Tekst og foto:
Morten Lund
eg er meget stædig! siger Else Smidt Jen­
sen. Mere som en konstatering end som forklaring
på, at der skulle gå fem år fra hun fik konstateret
sklerodermi – en bindevævssygdom som sammen
med gigt betyder gangbesvær og hævede led – til
hun søgte fleksjob.
Siden nytår har hun passet sit gamle job som service­
assistent på Aarhus Universitetshospital – men i fleks­
job med en 22-timers arbejdsuge fordelt på fire dage.
– Jeg oplevede, at sygdommen blev stadigt værre.
Derfor endte det med et fleksjob, siger hun.
– Mine arbejdsopgaver er også blevet en smule an­
derledes. De tunge rengøringsopgaver har jeg ikke
længere. Ud over arbejdet som serviceassistent er
Else Smidt Jensen også stadig tillidsmand og sidder
med i det lokale samarbejdsudvalg.
Godt sted for fleksjobbere
– Men min nedsatte arbejdstid har faktisk ikke noget
at sige i forhold til mine kolleger – eller på sygehuset
generelt. De kan godt forstå, at jeg har brug for sær­
lige hensyn. Og vi har altid været gode til at hjælpe
hinanden. Århus Universitetshospital beskæftiger i alt
209 fleksjobbere – og der kommer hele tiden flere til.
– Der går faktisk ikke en måned, uden vi ansætter en
ny medarbejder i fleksjob, siger personalekonsulent
Jasper Holm fra hospitalets HR-afdeling.
30
Fleksicurity nr. 22 2012
– Det fleste fleksjobbere er medarbejdere, der af en
eller anden årsag ikke længere kan klare et fuldtids­
job, men som vi gerne vil fastholde i beskæftigelse.
Men vi ansætter også fleksjobbere „udefra“.
– Forudsætningen for, at vi kan tælle så mange fleks­
jobbere, er en stor velvilje hos de enkelte afdelings­
ledere. Og de er rigtigt dygtige til at se muligheder,
når der skal konstrueres særlige job, der rummer de
nødvendige skånehensyn, siger han.
Før Else Smidt Jensen selv blev syg, var hun selv med
til at få oprettet et par fleksjob på sin arbejdsplads.
Alting tager længere tid
Ud over sit arbejde på sygehuset træner Else Smidt
Jensen regelmæssigt både i motionscenter og med
en fysioterapeut.
– I dag kan jeg ikke gå eller cykle så langt som tid­
ligere – til gengæld går jeg til fitness. Men jeg laver
meget de samme ting i min fritid, som jeg altid har
gjort. Bare lidt mindre – og så tager ting noget læn­
gere tid i dag, siger hun. Fritiden går blandt andet til
håndarbejde – trods stive fingre – og havearbejde.
– Men først sidst på eftermiddagen. Når jeg lige kom­
mer hjem, skal jeg først hvile mig. Men nu er børnene
flyttet hjemmefra, så det går, siger hun.
Min nedsatte
arbejdstid har
faktisk ikke
noget at sige i
forhold til mine
kolleger – eller
på syge­huset
generelt
Fleksicurity nr. 22 2012
31
Med telefonen som
arbejdsredskab
Telehandelshuset i Høje Taastrup bygger på synshandicappedes talegaver. Umiddelbart kan man
ikke se, at Telehandelshuset er en speciel virksomhed. Men hov – er hans skærmbillede ikke en
hel del større end normalt? Og der ligger en hund!
V
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
i er kommet på besøg i den socialøko­
nomiske virksomhed Telehandelshuset, som
ligger klos op ad Høje Taastrup Station i
en tidligere bankfilial. Virksomheden blev i
1995 grundlagt som en træningsvirksomhed
for telemarketinguddannelsen på Instituttet
for Blinde og svagsynede. Den dynamiske
erhvervskvinde Connie Hasemann, som har
en fortid i it-branchen, har været med fra
starten og virksomheden beskæftiger i dag
20 medarbejdere, hvoraf 12 er synshan­
dicappede, som arbejder 25-30 timer om
ugen. Fem af de ansatte er fleksjobbere.
Telehandelshuset beskæftiger sig med te­
lemarketing i bred forstand:
– Vi laver primært mødebooking for vores
erhvervskunder, siger Connie Hasemann,
og så laver vi fundraising for en lang række
velgørende institutioner som for eksempel
Læger uden Grænser, Verdensnaturfonden,
Diabetesforeningen og Dansk Handicap
Idræts-Forbund.
Synshandicap en fordel
– Når man laver telemarketing- og kunde­
serviceopgaver, er det faktisk en fordel at
have et synshandicap, fortæller Connie Ha­
32
Fleksicurity nr. 22 2012
semann, og hun uddyber den lidt overra­
skende melding:
– Vores ansatte kan – af gode grunde – ik­
ke gennemføre en telefonsamtale efter et
færdigt manuskript, som andre i branchen
normalt gør. Det betyder, at de kan koncen­
trere sig om samtalen og være 100 procent
nærværende. Det kan samtalepartneren
selvfølgelig mærke, og det giver en meget
bedre samtale.
Stor succes med uddannelse
En del af telehandelshusets dagligdag er
uddannelse af telemarketingkonsulenter,
en uddannelse som er målrettet mennesker
med synshandicap eller andre funktions­
nedsættelser. Uddannelsen er en blanding
af teori og både intern og ekstern praktik
– og den kan tage op til to år. Uddannel­
sesforløbet skræddersys individuelt ud fra
den enkeltes kompetencer, og omkring 75
procent af de studerende får arbejde efter
endt studium.
– En del af de studerende får job her hos os,
fortæller Connie Hasemann. Selvom krisen
kradser, har vi en god, stabil kundekreds,
og derfor kan vi ansætte folk.
Erobrede studerende tilbage
Connie Hasemann kan fortælle om en stu­
derende, hun ansatte, som allerede havde
et job på hånden:
Når man laver tele­
marketing- og kun­
deserviceopgaver,
er det faktisk en for­
del at have et syns­
handicap
– En af vores studerende havde netop afslut­
tet sin uddannelse med et halvt års ekstern
praktik. Praktikvirksomheden var så begej­
strede for ham, at de tilbød ham arbejde –
og det sagde han ja tak til.
– Vi kunne imidlertid godt bruge en konsu­
lent med hans kvalifikationer, så dagen før
han skulle begynde sit job, spurgte jeg ham,
om han ikke hellere ville arbejde for os. Efter
en tænkepause accepterede han mit tilbud,
og vi føjede endnu en dygtig medarbejder
til vores stab.
– Det viser kvaliteten af vores uddannelse,
smiler Connie Hasemann.
Bedre forløsning af potentialet
Det har længe været et ønske i Telehan­
delshuset at få virksomhedens store mar­
kedspotentiale fuldt forløst - og takket være
en investering fra Den sociale Kapitalfond på
to mio. kr. ser det nu ud til at kunne lykkes.
– Vi leverer kvalitet i topklasse til konkurren­
cedygtige priser, siger Connie Hasemann, og pengene skal bruges til at sikre fremtiden.
– Vi skal have ansat endnu flere synshan­
dicappede medarbejdere. I Telehandels­
huset har vi store ambitioner for fremtiden
– vi vil vokse og gøre mere for flere, slutter
direktøren.
Connie Hasemann,
direktør i Telehandelshuset.
Fleksicurity nr. 22 2012
33
Ukuelig kok
Hans Struer lod ikke en alvorlig øjensygdom
stå i vejen for beskæftigelse
I
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
mange år arbejdede nu 59-årige Hans Struer
som kok og køkkenchef på blandt andet flere SAShoteller – tilværelsen kørte som på skinner. Men
så begyndte synet pludseligt at blive dårligere:
– Mit syn forsvandt næsten totalt på bare to år,
fortæller Hans og fortsætter: – Jeg havde fået en
øjensygdom, som hedder nethindeløsning og som
ikke kan helbredes.
Nye græsgange
Efter denne svære konstatering måtte Hans finde
nye græsgange – han kunne ikke længere fungere
som køkkenchef – og efter nogle job som kok lod
han sig omskole:
– Jeg tog en ny uddannelse som levnedsmiddeltek­
niker, for der kunne jeg bruge meget af min faglig­
hed som kok, fortæller Hans.
Han fik job på Rigshospitalet, hvor han i en årrække
stod for egenkontrollen i køkkenet – men i 2004
var det slut, Hans blev fyret.
Utraditionel
Hans blev visiteret til fleksjob men ville ikke finde
sig i at gå ledig – så han tog en utraditionel me­
tode i brug:
– Hvem andre end de store fagforbund kan hjælpe
ledige med at finde et fleksjob, filosoferede Hans –
og han førte tanken ud i virkeligheden:
– Jeg skrev til formændene for de store fagforbund
og bad dem hjælpe mig med at finde et job, siger
34
Fleksicurity nr. 22 2012
Telehandelshuset beskæftiger 20 ansatte.
Hans, som blev noget overrasket, da han faktisk
fik et svar på sin henvendelse:
– Efter 14 dage fik jeg et venligt svar fra HK; de
henviste mig til Instituttet for Blinde og Svagsynede
(IBOS), som tilbyder erhvervsrettede uddannelser
for sin målgruppe.
Hans blev visiteret til
fleksjob men ville ikke
finde sig i at gå ledig –
så han tog en utraditio­
nel metode i brug
På den måde kom Hans i kontakt med Telehandels­
huset – som er undervisningsvirksomhed for IBOS.
Andre kompetencer
Da han blev ansat som telemarketingskonsulent,
skulle Hans finde andre kompetencer frem end
dem, han brugte som køkkenchef:
– Som køkkenchef er man vant til at folk gør det,
man siger. Men i mit job her i huset har jeg lært
også at lytte til, hvad folk siger til mig – og det er
noget nyt, smiler Hans.
Fleksicurity nr. 22 2012
35
Siden
sidst...
„Søg job“-kampagnen
nåede i mål
Arbejdsfællesskaber en
mangelvare
Hvis personer med handicap skal ud på ar­
bejdsmarkedet, er det nødvendigt, at de i hø­
jere grad fokuserer på egne evner. Derfor var et
af formålene med kampagnen Søg job – evner
i fokus, som løb af stablen fra maj 2011 og ca.
et år frem, at hjælpe personer med handicap
til at blive bedre til at søge job. CABI har nu
evalueret kampagnen og konstaterer, at det
mål er nået.
En stigende andel af befolkningen bliver eks­
kluderet af det fællesskab, som betyder mest
for menneskers identitet og selvtillid: arbejds­
markedet.
Derfor er der brug for langt flere af de social­
økonomiske virksomheder, siger Bjarne Pe­
tersen, direktør for Center for Socialøkonomi.
12 måneders ansættelse
før fleksjob
Hvis din arbejdsevne nedsættes, kan din ar­
bejdsgiver ikke længere fastholde dig på ar­
bejdspladsen i et fleksjob. Ifølge regeringens
reform af fleksjobordningen må virksomhe­
der først tilbyde et fastholdelsesfleksjob, når
medarbejderen har været ansat mindst 12
måneder i et skånejob uden offentligt tilskud.
Danske og udenlandske studerende strøm­
mer til fag på Copenhagen Business School
og Roskilde Universitet med titler som „Social
Entrepreneurship“ og „Not For Profit Manage­
ment“. I det hele taget oplever uddannelses­
institutionerne en hastigt voksende interesse
for fag og uddannelser, som gør de studerende
i stand til at arbejde med bæredygtighed og
social ansvarlighed.
Virksomheder tester nye fleksjob
CABI fusionerer
Virksomheder som Grundfos, Nykredit og Falck
melder sig nu på banen for at afprøve, hvor­
dan regeringens nye fleksjob på helt ned til to
timer om ugen kan fungere i praksis.
De er alle medlemmer af Virksomhedsforum
for Socialt Ansvar (VFSA), og i den kommende
tid vil de, sammen med de øvrige virksomhe­
der i VFSA, afprøve ordningen.
Det nuværende Center for Aktiv Beskæftigel­
sesIndsats fusionerer med Virksomhedsnet­
værk for Socialt Ansvar (Vinsa) og indgår et
tæt partnerskab med Virksomhedsforum for
Socialt Ansvar (VFSA). De tre organisationer
har samarbejdet i en årrække, og går nu sam­
men for at skabe en større sammenhæng og
effektivitet i samarbejdet mellem jobcentre
og virksomheder.
sidst...
Du kan tegne abonnement på
fleksicurity.dk. Få bladet på mail
fire gange om året – gratis.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
Siden
Socialt iværksætteri er
blevet hipt