IT-didaktik - Nationale test - fra tæsk til accept.pdf
MASTERPLAN Folkeskoleområdet 2012 April 2012 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2. Resume 3. Faktuelle oplysninger om kommunens skoler 3.1. Agersted Skole 3.2. Asaa Skole 3.3. Dronninglund Skole 3.4. Flauenskjold Skole 3.5. Hedegårdsskolen 3.6. Hjallerup Skole 3.7. Klokkerholm Skole 3.8. Serritslev Skole 3.9. Skolegades Skole 3.10 Søndergades skole 3.11 Thise Skole 3.12 Toftegårdsskolen 3.13 Øster Brønderslev Skole 3.14 Heldagsskolen 3.15 Oversigt over specialundervisningstilbud 3.16 Sammenfattende analyse 3.161 Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter 3.162 Analyse af renovering 3.163 Analyse på digitaliseringsstrategi 3.164 Analyse på specialtilbud 3.165 Analyse af skolens ressourcetildeling og –fordeling 4. Udviklingsperspektiver 4.1. 4.2. 4.3. 4.31 Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg Udviklingsperspektiver i indholdsdelen Fremtidige scenarier Modeller for større enheder 3 5 6 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 23 24 25 26 27 28 28 29 30 32 Masterplanen er udarbejdet af skolechef Jakob Ryttersgaard i samarbejde med udviklingskonsulent for skoleområdet Lone Bojesen, økonomikonsulent Ann Toft og udviklingskonsulent i Udvikling og Planlægning Hanne Jakobsen. Desuden har skoleledergruppen været inddraget i processen og bidraget til afsnittene om skolens udviklingsperspektiver. 2 1. Indledning Formål Denne masterplan er udarbejdet på politisk initiativ og er et resultat af budgetaftalen for 2012. Masterplanen beskriver status i forhold til kommunens folkeskoler og peger på udviklingsperspektiver indenfor de enkelte skoledistrikter. Da formålet med masterplanen er at give et optimalt grundlag for fastsættelse af politiske mål, kan den også anvendes til at sætte scenen i forhold til mulige, fremtidige og bæredygtige scenarier for skoleområdet. Politikker På børne- og ungeområdet er Den Sammenhængende Børnepolitik den overordnede og fælles politik, som skal medvirke til at spinde en rød tråd gennem alle tilbud til børn og unge. Visionen er at skabe rammerne for det gode børne- og ungdomsliv. De politiske målsætninger i børnepolitikken skal derfor ses som en paraply for alle områder indenfor kommunens børne- og ungeområde. Sammen med et fælles børne- og familiesyn skal børnepolitikken tegne det billede, som Brønderslev Kommune ønsker, skal præge de enkelte afdelingers/enheders handlinger og service i forhold til børn og unge. De politiske målsætninger i Den Sammenhængende Børnepolitik: Alle børn og unge har ret til en god udvikling og et rigt livsindhold Familien er fundamentet i børn og unges liv Brønderslev Kommune arbejder for at sikre et godt børne- og ungdomsliv med høj kvalitet i kommunens tilbud Kommunens politik for Kost & Bevægelse er en fælles politik for dagtilbud, skoler/SFO og ungdomsskolen og skal danne grundlag for, at personale og forældre- og skolebestyrelser har fokus på at integrere kost og bevægelse aktivt i hverdagen. Målet er, at kommunens børn og unge får et sundt fundament at bygge videre på i livet, og at sund kost og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen. Målsætninger og handleplaner Folkeskoleområdet har vedtaget en Målsætning for Folkeskoleområdet, som er udarbejdet under hensyntagen til kommunens overordnede værdier og Den Sammenhængende Børnepolitik. Målsætningen er praksisorienteret og baseret på værdierne: Ansvarlighed, indflydelse og demokrati Faglighed Rummelighed Forebyggelse – tidlig indsats Rammer og vilkår Sundhed Folkeskoleområdet har endvidere udarbejdet Mål og handleplaner for dansk, som indbefatter områderne læsning, skrivning, stavning og tale. Brønderslev Kommunes Mål og Handleplaner for dansk angiver bl.a., hvilke skriftsproglige færdigheder, eleven skal tilstræbe at nå ved slutningen af hvert skoleår. Målene indgår således i dansklærerens planlægning og evaluering af undervisningen. 3 Vision for Folkeskolen Folkeskoleområdet står overfor store udfordringer de kommende år. Et stort antal lærere og ledere går på pension, mange af skolebygningerne trænger til et løft, og samlet set har kommunen en tværfaglig, fælles udfordring i at få flere unge gennem en ungdomsuddannelse. Men også den pædagogiske og samfundsmæssige opgave flytter sig i disse år mod en inkluderende skole med fleksible læringsmiljøer. Skal denne opgave løses forudsætter det nye organiseringsformer og metoder, ny teknologi og nye kompetencer i skolen. Med henblik på at forberede og udvikle kommunens skoler til fremtiden blev der over efteråret/vinteren 2011/2012 gennemført en visionsproces. Målet var en fælles vision for Folkeskoleområdet. Kendetegnet for visionsprocessen har været en høj grad af medinddragelse af både børn og voksne med et stort engagement til følge, og resultatet er visionen: FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden. Visionen består af tre overordnede temaer: Samarbejde Udvikling Mangfoldighed I vores skole vil vi hinanden! I vores skole går vi nye veje! I vores skole er der plads til alle! Visionen foreligger endnu som udkast, og er på vej til udtalelse i skoler/SFO og bestyrelser. En endelig politisk behandling forventes ult. juni 2012. Visionen skal fungere som en fælles og overordnet ramme for de initiativer, der efterfølgende skal udvikles og implementeres på Folkeskoleområdet. Dette arbejde planlægges og sættes i gang i sensommeren 2012. Digitalisering Hele Børne- og kulturområdet står over for store udfordringer. Udfordringer, som kræver nytænkning og forandring, og som forventes imødekommet ved en øget digitalisering. KL udsendte i 2010 et udspil om Nysyn på folkeskolen. I dette udspil var der fokus på It-baseret undervisning, lærernes it-kompetencer samt It-baserede læremidler og læringsmål, som skal fremme elevernes læring og it-kompetencer. Med dette initiativ forventes danske børn i fremtiden at være i stand til at klare sig i konkurrencen blandt verdens bedste. Initiativerne omkring Den digitale folkeskole er videreført i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015. For folkeskoleområdet betyder det, at der er udarbejdet følgende tre projektbeskrivelser: Den digitale folkeskole – digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer It-infrastruktur i folkeskolen Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen Ovenstående projekter er Folkeskoleområdet og Brønderslev Kommune forpligtet på at arbejde med. 4 2. Resume Masterplanen indeholder dels en statusdel med faktuelle oplysninger om de enkelte skoler, dels en analysedel og efterfølgende udviklingsperspektiver for det samlede skolevæsen, som kan sikre et fagligt og økonomisk robust skolevæsen til glæde for kommunens elever. Analysedelen forholder sig til nedenstående temaer: Elevtalsudvikling i skoledistriktet Skolernes renoverings- og vedligeholdelsesbehov Digitalisering Specialundervisning Ressourcetildeling Masterplanen afsluttes med forslag til fremtidige scenarier på skoleområdet. Masterplanen vidner om, at kommunens skoler står over for væsentlige og spændende udfordringer såvel i den nærmeste fremtid som på længere sigt. Af analysen fremgår det, at de lokale elevtalsforandringer bør imødekommes med en bedre kapacitetsudnyttelse, da der er meget store forskelle på skolernes gennemsnitlige klassekvotienter. En bedre kapacitetsudnyttelse vil kunne frigøre økonomiske ressourcer. Analysen vidner desuden om, at der på det bygningsmæssige og digitale område venter betydelige investeringsudgifter. I forhold til afsnittet om den vidtgående specialundervisning bør det bemærkes, at den overordnede analyse, som KLK er ved at udarbejde, endnu ikke foreligger. Med dette forbehold in mente bør vi allerede i dag begynde at arbejde i retning af en øget inklusionskultur på skolerne. I den sammenhæng synes det relevant at lave en økonomisk omfordeling fra specialområdet til normalundervisningen, som gør det muligt for skolerne at optimere deres specialpædagogiske tiltag. Ligeledes synes det relevant at inddrage den specialpædagogiske viden fra specialtilbuddene i almenskolen i endnu højere grad end tilfældet er i dag. Helt overordnet synes det nødvendigt at drøfte, hvorledes vi skaber et økonomisk robust skolevæsen ud fra en tildelingsmodel, der skaber bæredygtighed på alle skoler. Sammenholdes analysen med udviklingsperspektiverne giver det grund til følgende anbefalinger: Skolerne får en størrelse, som gør dem fagligt robuste, og som sikrer en effektiv ressourceudnyttelse Skolestrukturen ændres således, at alle kommunens specialklasser tilknyttes almenskoler Den nuværende tildelingsmodel ændres En eventuel ressourceoptimering tilgodeser efteruddannelse, it-optimering og fleksible læringsmiljøer I bestræbelserne på at skabe større enheder, som giver den fornødne faglige og økonomiske robusthed, er der mange måder at indrette sig på. Der er et utal af skolemodeller og kombinationsmuligheder, som på forskellig vis kan imødekomme ovennævnte. Som afslutning på ovennævnte anbefalinger skitseres forskellige - men ikke udtømmende - modeller for større enheder i Brønderslev Kommune. Modellerne tager sit udgangspunkt i anbefalingerne fra Skolernes Rejsehold, som vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift – såvel fagligt som økonomisk – i dag forudsætter minimum 3 spor på en årgang. 5 3. Faktuelle oplysninger om kommunens skoler I Brønderslev Kommune er skoleområdet organiseret under fagenheden Børn & Kultur. På det forvaltningsmæssige plan ledes området af Skolechefen. Skoleområdet har en høj grad af decentralisering, hvor skolens ledelse og skolebestyrelsen kan udvikle skolen lokalt inden for den gældende lovgivning på området og de politiske vedtagne målsætninger. Brønderslev Kommune har 13 folkeskoler og en selvstændig specialskole – Heldagsskolen. Med den nuværende skolestruktur er der i kommunen to skoler med elever fra bh.kl.-10. klassetrin, 6 skoler med bh.kl.-9. klassetrin og 5 skoler med bh.kl.-6. klassetrin. Antal Ledere (Skoleledere): 13 Antal medarbejdere (mellemledere, lærere, sekretærer m.m.): 449 Antal elever: 4430 Til hver skole knytter sig et skoledistrikt. Alle børn, der bor i et skoledistrikt, har ret til at blive optaget som elever i distriktets skole. Ligeledes er skolen forpligtet til at optage elever fra et andet distrikt eller anden kommune, så længe elevtallet i den enkelte klasse ikke overstiger 26 elever på klassetrinene 0.-6. klasse og 28 elever på klassetrinene 7.-9. klasse. Efter 6. klasse flyttes elever fra Agersted Skole, Flauenskjold Skole, Serritslev Skole, Thise Skole og Øster Brønderslev Skole til nabodistriktets overbygningsskole efter nedenstående model: Agersted Skole afleverer elever til Asaa Skole Flauenskjold Skole afleverer elever til Klokkerholm Skole Serritslev Skole afleverer elever til Skolegades Skole Thise Skole afleverer elever til Hedegårdsskolen Ø. Brønderslev Centralskole. afleverer elever til Søndergades Skole I august 2011 indførtes fælles ledelse på Flauenskjold Skole og Klokkerholm Skole. Fra 15. april 2012 etableres der også fælles ledelse af skolerne Skolegades Skole og Serritslev Skole samt mellem Thise Skole og Hedegårdsskolen. Fra 1. august 2012 etableres der også fælles ledelse af Asaa Skole og Agersted Skole, I tilknytning til skolerne er der oprettet skolefritidsordning, hvor eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse kan passes før og efter skoletid. Dog er der i tilknytning til skolerne i Serritslev, Flauenskjold, Thise og Agersted etableret en landsbyordning, hvor der passes børn i alderen 3 år til og med 3. klasse. Derudover er der klubtilbud til eleverne i 4.-7. klasse på Agersted Skole, Asaa Skole, Flauenskjold Skole, Hjallerup Skole, Klokkerholm Skole, Serritslev Skole, Toftegårdsskolen og Øster Brønderslev Centralskole. Ressourcetildeling og økonomi gældende for Skoleområdet Tabel 1 - Ressourcetildeling Ressourcetildeling til skolerne sker efter følgende fordelingsprincipper: Hver klasse tildeles vejledende timetal. Klasser over 19 elever tildeles 7,5 holdtimer pr. elev fra elev nr. 1 – altså vil en klasse på 20 elever få 150 holdtimer svarende til 5 ugentlige lektioner. 6 Behovstimer til elever med specielle problemer, der integreres i normalklassen fordeles af PPR ud fra en generel ramme. Behovstimer fra andre kommuner til elever, der er anbragt i kommunen indgår i skolernes tildeling. Timer til dansk som andet sprog udgør 15 årlige timer pr. elev. Til beregning af skolens samlede lønsum ganges ressourcetildelingen med en omregningsfaktor på 2,48 (2,47 i skoleåret 2012/2013). Bemærk: Det er vedtaget politisk, at den maksimale klassekvotient i 0.-6. klasse er 26 elever, mens den for 7.-9. klassetrin er 28 elever. Tabel 2 - Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift i almen skolen i kr. Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev til undervisningsmaterialer og aktiviteter (inkl. it og inventar) Samlet driftsudgift i specialklasser i kr. (Forbrug 2011) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev til dervisningsmaterialer og elevaktiviteter (inkl. it og inventar) 178.298.097,00 46.987,00 44.159,00 1.742,00 35.659029,00 191.541,00 164.631,00 7.302,00 7 3.1 Agersted Skole Agersted Skole ligger midt i Agersted by og har Agersted Bakker i baghaven, hvilket indebærer bakkeknolde og bøgeskov som omkranser skolens sportsplads og legearealer, hvor der også er en multi-bane, som bruges i både frikvarterer og fritid. Skolen har tilknyttet landsbyordning, der ikke er beliggende på skolens matrikel, men på en adresse 700 meter fra skolen. Skoledistriktet består af Agersted by med stort opland, herunder landsbyen Ørsø. Skolen er opført i 19121. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 100 7 Antal klasselokaler 7 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 1 7 14,29 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 02 Indholdsbeskrivelse SFO (under LBO) Antal indskrevne børn 48 Belægningsgrad 85,7 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO (under LBO) Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 8,72 1,2 4,224 I indeværende skoleår er der et forløb i gang omkring klasseledelse, motivation og mestring. Der har været fokus på læsning/læseudvikling gennem flere år. I dette skoleår også med fokus på faglig læsning. Fortsat udvikling omkring fokuspunkter fra indeværende år. Der er også fokus på relationskompetence/ICDP. Alle pædagoger i landsbyordningen har fået grunduddannelsen i ICDP indenfor de sidste tre år, og det er ønsket, at alle lærere også gennemgår grunduddannelsen de kommende år. Lige nu er der dialog med vores kommende fællesleder-skole i Asaa for om muligt at koordinere begge skolers kompetenceudviklingsforløb. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Agersted Skoles skoledistrikt3 2011 2012 2013 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 6-16 årige i skoledistriktet 195 196 196 Skolens renoveringsbehov 1.046.450 kr. 2014 5120 194 6.361.131,00 60.679,00 50.699,00 1.969,00 2015 5185 197 2016 5189 194 2017 5159 192 2018 5144 193 2019 5149 193 2020 5122 194 2021 5110 191 Landsbyordningens renoveringsbehov 2.499.508 kr. 1 Agersted Skole er opført i 3 etaper. 1. del fra 1912, 1. sal er fra 1930-erne, og den nyeste afdeling er fra 2004. ”Resten af skolens lokaler er nødvendige faglokaler”. 3 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 2 8 3.2 Asaa Skole Asaa Skole ligger i den østlige del af kommunen, og selve byen er en gammel fiskerby uden meget aktivitet på havnen. Selve skoledistriktet består også af Geraa og Melholt, og fra 7. klasse kommer der elever fra Agersted. I skoleår 2012/13 forventes der 199 elever fordelt fra 0. – 9. klasse. I lokalområdet er der mulighed for at bruge skov, hav og strand, og omkring skole og skolefritidsordning er der også grønne områder. Skolefritidsordningens bygninger er 25 år gamle, medens skolens er af ældre dato. Skolen er opført i 19344. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 200 10 Antal klasselokaler 14 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 1-2 12 16,67 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 35 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 58 Belægningsgrad 95,2 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO (inkl. klub) Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 16,94 1 5,378 Udover de kommunale tiltag (den drengevenlige skole, faglig læsning, CD-ord) har skolen haft fokus på at videreudvikle det pædagogiske arbejde/tiltag i skolens to afdelinger. I den næste tid hvor skolen skal arbejde endnu tættere sammen med Agersted Skole (fælles ledelse), har vi valgt et fælles fokusområde ICDP (relationspædagogik med en anerkendende tilgang). Interaktive tavler har vi nu i alle klasseværelser samt i enkelte faglokaler. I skoleåret 2012/13 vil vi videreudvikle denne brug via interne kurser og videndeling. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Asaa Skoles skoledistrikt6 2011 2012 2013 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 6-16 årige i skoledistriktet 234 247 246 2014 5120 248 9.203.495,00 47.097,00 44.202,00 1.543,00 2015 5185 251 2016 5189 255 2017 5159 259 2018 5144 267 2019 5149 271 2020 5122 276 2021 5110 281 Skolens renoveringsbehov 4.500.234,00 kr. 4 Asaa Skole er udbygget i 1968 og igen i 1982. ”Vi kan inddrage vores nuværende store biologi-lokale til klasselokale. I alt vil vi kunne råde over lokaler til 17 klasser”. 6 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 5 9 3.3 Dronninglund Skole Dronninglund Skole er en 10. klasses skole med såvel almenklasser som specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående indlæringsvanskeligheder). Skolen ligger i den sydlige udkant af Dronninglund By med gymnasiet og halanlæg som nabo. SFO fra 0. – 3. klasse som er fordelt på 2-3 matrikler. Desuden en SFO for elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder (Kometen).Legepladsen er todelt. En nordlig del for 7. – 10 klasse, hvor der ligeledes er adgang til byens idrætsanlæg og en sydlig del for 0. – 6. klasse. SFO-Vest er placeret på skolen, hvor der er forskellige legemuligheder og redskaber. SFO–Øst (1 km væk) har egen legeplads, der er nyetableret i 2007. Skolen er opført i 1976. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 613 Elevtal (special) 76 Antal klasselokaler 45 11 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 2-3 30 22,97 Antal klasser (special) Gn.snitlig klassekvotient (special) 12 6,33 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 107 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 186 Belægningsgrad 84,16 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO 44,39 28 timer om ugen 14,019 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt Indsats for alle: faglig læsning, ”lyst læsning”, læsebånd, CD-ord, ”Drenge i skolen”. Indsats for afdelingerne: holdopdeling/undervisningsdifferentiering ”lodret” i afdeling A - ”farvebånd”. Samarbejde pædagoger/lærere. Udover fortsættelse af ovenstående indsatser skal vi arbejde med læsemakkerforløb og teamudvikling - trin 2 på Dronninglund Skole Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Dronninglund skoles skoledistrikt8 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 625 622 634 621 Skolens renoveringsbehov 15.893.908,00 kr. 7 8 23.770.880,00 38.921,00 37.471,00 1.474,00 2015 5185 629 2016 5189 645 2017 5159 648 2018 5144 653 2019 5149 659 2020 5122 662 2021 5110 665 SFO´ens renoveringsbehov 8.515.226,00 kr. (3 matrikler) De 10 lokaler indbefatter blandt andet musikskolens lokaler, der kan indrettes til to lokaler. Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 10 3.4 Flauenskjold Skole Flauenskjold skole er beliggende i landsbyen Flauenskjold. Skoledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever ankommer med bus. Fra 7.klasse går eleverne på Klokkerholm skole. Klokkerholm skole og Flauenskjold skole har fælles ledelse. Til skolen er der tilknyttet en landsbyordning. Skolen har fine udenomsarealer og boldbane. Syd for skolen en der et stort område med mange forskellige træer, en sø, bålplads og et Vikingehus. I Flauenskjold er der også en større sø. Ved Fritidscentret, som ligger lige overfor skolen, er der også ude-områder, som skolen benytter. Skolens idrætsundervisning foregår i den nærliggende Idrætshal. Lokalområdet og de erhvervsdrivende stiller sig velvilligt til rådighed, når eleverne har projekter og arbejder med arbejdsmarkedsorientering. Skolen er opført i 19409. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 125 7 Antal klasselokaler 7 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 1 7 17,86 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 110 Indholdsbeskrivelse SFO (Under LBO) Antal indskrevne børn 56 Belægningsgrad 89% Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO (under LBO) – inkl. klub Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 10,12 0 4,884 Lærerne bliver i år undervist i ”Motivation og mestring”, som en del af indsatsområdet ”Drenge i skolen”. Lærerne har deltaget i CD-ord-kursus i almenundervisningen. Fire lærere har deltaget i temadag vedr. ”IT-støtte” i almenundervisningen. It-vejlederen har deltaget i Pædagogisk IT-kursus. Inklusion. Drenge i skolen – fortsættelse. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Flauenskjold Skoles skoledistrikt11 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 206 209 212 214 Skolens renoveringsbehov 1.090.470 kr. 5.945.888,00 42.802,00 41560,00 1.578,00 2015 5185 213 2016 5189 211 2017 5159 207 2018 5144 206 2019 5149 204 2020 5122 203 2021 5110 204 Landsbyordningens renoveringsbehov 1.015.187 kr. 9 I 1967 blev der bygget en ny fløj med klasseværelser og kontor samt en bygning med bibliotek. I 1980 og igen i 1994 kom der tilbygninger med klasseværelser. 10 ”Edb-lokalet”. 11 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 11 3.5 Hedegårdsskolen Hedegårdsskolen er placeret i den nordlige ende af Brønderslev by ligeved siden af byens gymnasium. Ud over eleverne fra bh.kl.-9.klasse huser skolen også et af kommunens 10. klassecentre. Skolen er organiseret i 4 afdelinger. Skoledistriktet består hovedsageligt af parcelhuskvarterer. Fra 7. klasse modtager skolen elever fra Thise Skole. Gode udearealer med masser af plads til forskellige aktiviteter, både for så vidt angår frikvarterer og i forhold til SFO’ens aktiviteter og dagligdag. Skolen er opført i 1976 Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 730 11 Antal klasselokaler 31 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 2-3 33 22,12 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler ?12 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 258 Belægningsgrad 94,2% Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 50,02 1 (støtte for barn med ADHD) 18,882 Pt. et større forløb om læringsledelse i den drengevenlige skole, i tilknytning hertil et mindre projekt om forældresamarbejde. Projektet med læringsledelse videreføres i 2012-2013 og fortsættes i 2013-2014 med fokus på ICDP. Vi har desuden uddannet læsevejledere. ICDP og uddannelse af matematikvejledere og engelskvejledere Økonomi (forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Hedegårdsskolens skoledistrikt13 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 611 629 623 615 26.703.846,00 37.833,00 35.096,00 1.639,00 2015 5185 608 2016 5189 605 2017 5159 599 2018 5144 595 2019 5149 590 2020 5122 585 2021 5110 580 Skolens renoveringsbehov 12.906.159 kr. 12 ” Vi har gennem de senere år indtaget flere faglokaler mm. til klasselokaler eller delelokaler (faglokale og klasselokale i ét og samme lokale)”. 13 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 12 3.6 Hjallerup Skole Hjallerup Skole er den eneste skole i Hjallerup by. Skoledistriktet grænser op til Klokkerholm og Dronninglund Skoler samt Aalborg Kommune. Langt størstedelen af eleverne er fra Hjallerup By. Skolen er organiseret i to afdelinger 0. - 5. og 6. – 9. årgang. I 2011 er forholdene for børn og voksne i skolefritidsordningen, Stjernehuset, blevet væsentlig bedre, da alle huse nu er bygget sammen. I nær tilknytning til skolen har vi 2 idrætshaller, svømmehal og boldbaner. Både skole og SFO har adgang til disse faciliteter. Der er to multibaner ved skolens idræts-anlæg, og to boldbaner med bander inde på SFO´ens område. Derudover er der boldbaner og legeområder tilknyttet skolen. Eleverne bruger SFO’ens legepladser i skoletiden. Skolen er fra slutningen af 1960´erne og er bygget etapevis. Der er sidst blevet bygget til i år 2000, hvor vi fik et pædagogisk servicecenter, og en af vore elevfløje blev moderniseret. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 599 Spor Gennemsnitlig klassekvotient 2-3 28 21,38 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 0 10 Antal klasselokaler 30 Antal klasser Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 210 Belægningsgrad 80,8 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger/PMF i skolen Antal medarbejdere i SFO 42,21 6 timer om ugen 17,654 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt Skolen har i skoleåret 2011-2012 haft en kursusrække med fokus på ”motivation af drenge”, og det arbejdes der videre med i 2012-2013. Der har endvidere været fokus på faglig læsning og CD-ord som hjælpemiddel. Alle de ansatte i SFO’en har haft et kursus i ICDP (relationsarbejde). Motivation af drenge fortsættes. Med den fokus der er på inklusion, mener vi, at der fremover bliver brug for udviklingsforløb i klasseledelse og relationsarbejde Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 22.679.156,00 37.574,00 36.108,00 1.471,00 Udviklingen i børnetal i Hjallerup14 6-16 årige i kommunen 6-16 årige i skoledistriktet 2011 5099 679 2012 5130 675 2013 5157 685 2014 5120 684 2015 5185 694 2016 5189 694 2017 5159 686 2018 5144 681 2019 5149 681 2020 5122 673 2021 5110 670 Skolens renoveringsbehov 11.535.755 kr. 14 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 13 3.7 Klokkerholm Skole Klokkerholm Skole er beliggende i Klokkerholm by. Skoledistriktet er et landdistrikt, hvorfra mange elever ankommer med bus. Skolen har elever 0.- til 9. klasse, og modtager elever fra Flauenskjold Skole fra 7. klasse. På skolen er der endvidere en K-klasserække med 25 elever fra 0. til 10. klasse. Skole og SFO deler legeplads. SFO’en er certificeret idræts-SFO. En del af legepladsen er nyrenoveret bl.a. ved hjælp af midler fra den lokale sparekasses fond og arbejdskraft fra Forældreforeningen. Umiddelbart ved siden af skolen ligge skolens boldbane. Klokkerholmhallen, der benyttes af både skole og SFO, ligger også i umiddelbar nærhed. I Klokkerholm er der en sø og desuden et stisystem, der bl.a. fører forbi 11 gravhøje. Begge dele inddrages i undervisningen. Skolen er opført i 1956. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 270 Elevtal (special) 24 Antal klasser 20 Gennemsnitlig klassekvotient 1-2 14 19,24 Gn.snitlig klassekvotient (special) Antal klasser (special) 4,8 5 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 0 10 Spor Antal klasser Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 58 Belægningsgrad 65,17 Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 20,6 0,054 5,376 Lærerne bliver i år undervist i motivation og mestring (UCN). Dansklærerne fra 1.-6. klasse har lige afsluttet kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen. Lærerne og pædagogerne i K-klasserne har samarbejdet med VISO om elever med autismespektrumforstyrrelser. Dansklærerne i overbygningen er tilmeldt kursus om større inddragelse af digitale hjælpemidler i undervisningen. Medarbejderne i K-klasserne, der består af lærere og pædagoger, skal have et kursusforløb, der kan bibringe en ensartet forståelse og tilgang til arbejdet. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Klokkerholm Skoles skoledistrikt15 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 303 303 301 301 11.589.564 44.733,00 44.265,00 1.680,00 2015 5185 297 2016 5189 294 2017 5159 289 2018 5144 287 2019 5149 288 2020 5122 287 2021 5110 286 Skolens renoveringsbehov 7.023.733 kr. 15 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 14 3.8 Serritslev Skole Skolen er en mindre landsbyskole beliggende i Serritslev by med elever fra bk.kl-6. klasse. Herefter går eleverne på Skolegades Skole. Lige ved skolen er der mange, store boldspilsbaner. Der er en god legeplads med plads til udvidelse. Der ligger et skovområde lige i nærheden. På arealet mellem skolen og hallen etableres i løbet af foråret en multibane, som Skolen og Landsbyordningen frit kan benytte. Skolen har en stor, flisebelagt skolegård med basketbane. Her kan optegnes div. bogstavtavler, taltavler o. l. Flere steder har vi anlagt ”udeklasseområder” og bag skolen er anlagt en lille bakke, som bruges meget til bobslædekørsel hele vinterhalvåret. Der er desuden legeplads ved begge huse i Landsbyordningen. Skolen er opført i 1955. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 78 7 Antal klasselokaler 7 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 1 7 11,14 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 1 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 34 Belægningsgrad 82,9 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO (Under LBO) – inkl. klub. Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 8,56 0 2,785 I indeværende år har vi arbejdet med klasseledelse. De forrige år har der været fokus på faglig læsning - alle lærere er læselærere, desuden er der arbejdet med ”den drengevenlige skole”. Udbygning af ICDP kendskabet/relationspædagogisk projekt for både lærere og pædagoger. I forhold til det enkelte fag: fagkompetence kursus i engelsk. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr.(m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Serritslev skoles skoledistrikt16 2011 2012 2013 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 6-16 årige i skoledistriktet 217 206 204 2014 5120 196 5.425.861,00 60.399,00 51.305,00 1.802,00 2015 5185 202 2016 5189 194 2017 5159 193 2018 5144 187 2019 5149 189 2020 5122 189 2021 5110 189 Skolens renoveringsbehov 1.208.920 kr. 16 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 15 3.9 Skolegades Skole Skolegades Skole er beliggende i Centrum af Brønderslev by. Skolen har en lang historie om stigende børnetal og nybyggede og ombyggede fløje. Nu er den ældste fløj fra 1888 revet ned og en ny, moderne bygning har fundet plads. Ligesom i de ældre bygninger er tegl et gennemgående materiale, men her understreger det samtidig bygningens selvstændighed med varierende farver og nicher i facaden. Både inde og ude fungerer skolen bedre som helhed. Skolen har elever fra bh.kl.-9. klasse. Efter 6. klasse kommer eleverne fra Serritslev Skole. Skolen huser endvidere kommunens Modtagelsesklasser. Skolegården er nyindrettet med områder for indskoling, hvor der er boldbaner, legeplads, mooncarbane, bålplads og en godkendt legeplads. Området for mellemtrin og udskoling er opdelt i områder, hvor der er mulighed for hyggekroge, basketballbane m.m. Skolens boldbaner og idrætsfaciliteter er placeret 500 m. fra skolen. Skolen er opført i 1889. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 373 Elevtal (Modtagelsesklasse) 24 Antal klasser 24 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 10 2 20 18,65 Gn.snitlig klassekvotient (Modtagelseskl.) Antal klasser (Modtagelsesklasse) 12 2 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 128 Belægningsgrad 86 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger/PMF i skolen Antal medarbejdere i SFO 29,95 15 timer om ugen 10,132 Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt På Skolegades Skole har der i dette skoleår været fokuseret på et projektforløb, der hedder KASA under ”den drenge venlige skole”. KASA er et koncept som forener refleksioner og konkrete handlingsstrategier. Fokus har været på problemadfærd. Fortsat implementering af værktøjer i vores KASA-projekt. Beslutningen om fælles ledelse af Serritslev Skole og Skolegades Skole vil rette fokus på skolernes fælles værdier Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Skolegades Skoles distrikt17 2011 2012 2013 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 6-16 årige i skoledistriktet 486 528 558 2014 5120 561 15.982,441 42.964,00 40.560,00 1.547,00 2015 5185 578 2016 5189 587 2017 5159 589 2018 5144 588 2019 5149 588 2020 5122 581 2021 5110 576 Skolens renoveringsbehov 1.390.000 kr. 17 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 16 3.10 Søndergades Skole Søndergades Skole er en folkeskole (0. – 9. kl.) med specialklasserække. Skolen er afdelingsopdelt, indskoling (0. – 3.kl.), mellemtrin (4. – 6. kl.), overbygning (7. – 9. kl.), specialafdeling (0. – 9. kl.).Skolefritidsordning med ca. 140 børn. Efter 6. klasse modtager skolen eleverne fra Øster Brønderslev Skole. Skoledistriktet dækker primært området syd for Vestergade/Østergade med både parcel- og blokbyggeri. Udearealer med gode muligheder for undervisning og leg i grønne områder. Skolegård med stort renoveringsbehov. Skole såvel som lokalområde har stort behov for multihal (1/2 hal). Skolen er opført i 1955. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal (almen) Antal klassetrin (alSpor (almen) Antal klasser (almen) Gennemsnitlig klasmen) sekvotient (almen) 444 10 2-3 23 19,30 Elevtal (special) Gennemsnitlig klassekvotient (speAntal klasser (special) cial) 50 9,8 5 Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 30 418 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 127 Belægningsgrad 88,8 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 34,10 0 9,902 Relationskompetence, Teamsamarbejde og Faglig læsning Anerkendende ledelse ICDP Ledelsen som tovholder i teamudviklingen Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Søndergades Skoles skoledistrikt19 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 434 417 410 406 18.186.883,00 41.186,00 40.453,00 1.550,00 2015 5185 413 2016 5189 416 2017 5159 419 2018 5144 417 2019 5149 418 2020 5122 419 2021 5110 421 Skolens renoveringsbehov 9.646.716 kr. 18 19 2 depoter og 2 it-lokaler. Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 17 3.11 Thise Skole Thise Skole har elever fra 0. klasse til og med 6. klasse. Skoledistriktet er stort og strækker sig fra Taffelgårdsvej på kanten af Store Vildmose til nord for Stenum og støder op til Serritslev Skoles skoledistrikt; men børnene omkring Stenum går næsten alle på Tolstrup-Stenum Friskole. Manna – Thise området er præget af et stærkt sammenhold med mange ildsjæle, så der er stor opbakning til den lokale skole. Skolen og LBO er placeret for foden af Thise Bakker, som bruges i vid udstrækning, såvel i undervisningen som i landsbyordningen. I frikvartererne er pladsen noget trang, idet Jens Thise Vej adskiller skolen og idrætspladsen, så boldspil foregår i skolegården. Skolen er oprindeligt opført i 1934, men ombygget i 2003. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 107 7 Antal klasselokaler 7 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 1 7 15,29 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 2 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 69 Belægningsgrad 86,2 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO (under LBO) Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 8,78 6,5 timer om ugen 4,655 Der arbejdes med ICDP, som skal implementeres i skoledelen. LBO’en har brugt ICDP i deres pædagogiske linje. Alle medarbejdere har været gennem ICDPuddannelse på forskellige niveauer, og i efteråret starter 2 lærere på ICDP uddannelsens niveau 1. Der vil gå nogle år inden alle lærere har været gennem ICDP-uddannelsen. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Thise Skoles skoledistrikt20 2011 2012 2013 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 6-16 årige i skoledistriktet 280 279 279 2014 5120 275 5.192.780,00 46.468,00 39.996,00 1.685,00 2015 5185 284 2016 5189 288 2017 5159 284 2018 5144 283 2019 5149 283 2020 5122 277 2021 5110 274 Skolens renoveringsbehov 1.864.237 kr. 20 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 18 3.12 Toftegårdsskolen Toftegårdsskolen ligger på landet i byen Jerslev. Eleverne er fordelt på et-to spor fra 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt med 3 afdelinger. Brønderslev Kommunes Erhvervsklasse og ADHD-klasser er placeret på skolen. Skolefritidsordningen er delt i - SFO Solstrålen for 0. – 1. kl., SFO Regnbuen for 2. – 3. kl. og et klub-tilbud for elever i 4. – 7.kl. Skolen har gode udendørs rammer, med en asfalteret skolegård med grønne ”bakker” opdelt i to. Der er separat legeplads til børnehaveklasserne. Rundt om skolen er der græsarealer med bl.a. en boldbane, læbælte med træer til huler m.m. Ved siden af skolen er SFO’en indrettet med bålhytte, værksted, sø og dyr, ideelt til alt udeliv. I lokalområdet er der et anlæg og en nærliggende sø. Idræts-foreningens område kan benyttes efter aftale. Der er ligeledes mulighed for at låne den tidligere forskole, som nu er kulturhus til klassearrangementer m.m. Skolen er opført i 1962. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal (almen) Antal klassetrin (alSpor (almen) Antal klasser (almen) Gennemsnitlig klasmen) sekvotient (almen) 305 10 1-2 18 16,94 Elevtal (special m.m.)21 Gennemsnitlig klassekvotient (spec. Antal klasser (special m.m.) m.m) 27 (ADHD) / 18 (Erhvervsklasse) 9 (ADHD) / 9 (Erhvervsklasse) 3 (ADHD) / 2 (Erhvervsklasse) Antal klasser Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 25 4 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 112 Belægningsgrad 90 % Personale på skolen (Almen) Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO – inkl. klub Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 25,96 0 9,892 Fællesmøder indskoling/ SFO samt mødekultur generelt Faglig læsning og skrivning, Holddeling, Sociale handleplaner for afdelingerne Pædagogisk udvikling - Professionalitet og kvalitet Årgangssamarbejde og teamsamarbejde Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Toftegårdsskolens skoledistrikt22 2011 2012 2013 2014 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 6-16 årige i skoledistriktet 392 394 391 395 15.256.836,00 47.802,00 47.558,00 1.484,00 2015 5185 397 2016 5189 392 2017 5159 393 2018 5144 390 2019 5149 393 2020 5122 390 2021 5110 388 Skolens renoveringsbehov 10.787.911 kr. 21 22 Erhversklassen er ikke at betragte som en specialklasserække for elever med vidtgående specialundervisningsbehov. Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 19 3.13 Øster Brønderslev Skole Øster Brønderslev er en tosporet folkeskole med elever fra 0. – 6. årgang. Skolen er beliggende i et aktivt landsbymiljø ca. 1 km. fra Hirtshalsmotorvejen (E39) midt mellem Hjørring og Aalborg. Efter 6. klasse går eleverne på Søndergades Skole. Skolens idrætsundervisning finder sted i Østsidehallen, som er beliggende ved siden af skolen. I forbindelse med Hallen findes et samlingshus. Her er der mulighed for at arrangere forskellige kulturelle arrangementer. Der er både øst og vest for skolen indrettet legepladsområder, og desuden er der mod vest i umiddelbar tilknytning til skolen et stort boldspilområde. Legepladsområder m.v. ligger i direkte forbindelse med idrætsforeningens faciliteter med bl.a. multibane, tennisbaner og boldbaner. Der er i gåafstand fra skolen skovområder og eng/vandhul m.v. Skolen er opført i 195823. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 240 7 Antal klasselokaler 15 Spor Antal klasser Gennemsnitlig klassekvotient 2 13 18,46 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 1 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn 132 Belægningsgrad 95,6 % Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal medarbejdere i SFO Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt 17,02 1 9,7468 Projekt i forbindelse med den drengevenlig skole IT-efteruddannelse og PD-uddannelse (børnehaveklasseleder) Læsevejlederuddannelse, AKT-uddannelse og skolebibliotekarudd. Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. Udviklingen i børnetal i Øster Brønderslev Skoles skoledistrikt24 2011 2012 2013 2014 2015 6-16 årige i kommunen 5099 5130 5157 5120 5185 6-16 årige i skoledistriktet 420 422 415 407 415 10.619.211,00 40.352,00 39.950,00 2.022,00 2016 5189 407 2017 5159 395 2018 5144 389 2019 5149 384 2020 5122 379 2021 5110 371 Skolens renoveringsbehov 2.170.153 kr. 23 Ø. Brønderslev Centralskole er opført i 4 etaper. Første del er fra 1958. Anden del er opført i 1974. Tredje del med børnehaveklasse og SFO-lokaler i 1997 og den store renovering i 2006. 24 Tallene er udtrukket pr. skoledistrikt. 20 3.14 Heldagsskolen (Specialskole) Heldagskolen er placeret i Øster Hjermitslev. Skolen er normeret til 26 børn fra 0. -7. klasse. Børnene er opdelt i to grupper med hver 14 børn, en gruppe fra. 0. kl. – 4. kl. - og en gruppe fra 4.- 7. kl. Til hver elevgruppe er der knyttet tre lærere og tre pædagoger. Heldagsskolen er et integreret undervisnings- og behandlingstilbud, hvor børnene er på skolen fra kl. 8 – 16. Heldagsskolen er et samlet dagbehandlingstilbud bestående af undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et tæt forældresamarbejde. Tilbuddet er for børn med adfærdskontakt og trivselsproblemer. Hver gruppe har et udeareal, samt en skolegård der er fælles. Derudover er der en stor plæne, hvor der kan optegnes en fodboldbane efter internationale mål. Der er en god accept af skolen fra lokalområdets beboere, der ligeledes gør brug af skolens lokaler til eks. badminton, møder og harmonikatræf. Skolens bygninger er fra 1952. Indholdsbeskrivelse Skole Elevtal Antal klassetrin 28 8 Antal klasselokaler 10 Spor Gennemsnitlig klassekvotient 1 2 14 Antal øvrige lokaler, der kan indrettes til klasselokaler 0 Indholdsbeskrivelse SFO Antal indskrevne børn - Belægningsgrad - Personale på skolen Antal lærere, bh.kl-ledere og mellemledere Antal pædagoger i skolen Antal pædagoger i SFO Kompetenceudvikling Hvad arbejder vi med lige nu Hvor udfordres vi på sigt Antal klasser 6 6 - Der er forsøgt etableret et kursusforløb med kognitiv samtaleterapi for hele personalegruppen. Kursusforløb med kognitiv samtaleterapi Økonomi (Forbrug 2011) Samlet driftsudgift Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (u. indtægter fra andre kommuner) Gennemsnitsudgift pr. elev i kr. (m. indtægter fra andre kommuner) Aktivitetsudgifter pr. elev i kr. 7.062.247,00 274.015,00 232.775,00 17.084,00 Skolens renoveringsbehov 67.163 kr. 21 3.15 Oversigt over nuværende specialundervisningstilbud, akt-klasser, erhvervsklasser og modtageklasser for 6 – 18 årige Tilbud Målgruppe ADHD-klasse Toftegårdsskolen Børn og unge med ADHD-vanskeligheder: opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Børn med adfærds-, kontakt-, og trivselsproblemer. Nogle børn har en familiemæssig problemstilling oveni. Børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret: forestillingsevne, kommunikation og socialt samspil. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Heldagsskole Heldagsskolen i Ø. Hjermitslev Kontaktklasse Klokkerholm Skole Specialklasse: X-klasser Dronninglund Skole Specialklasse Søndergades Skole Q-klasse Dronninglund Skole Ungdomsklasse Ungdomsskolen i Brønderslev Erhvervsklasse Toftegårdsskolen Modtageklasse Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder, herunder multiple funktionsnedsættelser. Drop-out-truede unge. Skoletrætte unge der profiterer af en erhvervsorienteret skolegang. Tosprogede børn og unge Antal elever Antal lærere / pædagoger Driftsudgift Udgift pr. elev Udgift pr. elev inkl. indtægter fra andre kommuner 27 7 / 3,292 4.817.651,00 190.798,00 175.804,00 28 6/6 7.352.740,00 274.015,00 232.775,00 24 7,4 / 2,55 3.684.771,00 211.566,00 205.232,00 44 8,68 / 0 5.260.713,00 119.798,00 109.849,00 50 11 / 3,5 7.062.247,00 141.245,00 133.865,00 34 8,93 / 3,93 6.496.138,00 211.831,00 130.263,00 7 1/1 984.765 140.681,00 140.681,00 18 2,8 / 0 1.380.125,00 69.006,00 69.006,00 24 4/0 1.737.449,00 72.394,00 72.394,00 Skolegades Skole Desuden har vi i Brønderslev Kommune et supplerende tilbud for unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet, der går under betegnelsen KICK 7 og 8, tilbydes i alt 30 elever. (For en uddybende beskrivelse af KICK samt kommunens specialundervisningstilbud henvises til bilag 1). 22 3.16 Sammenfattende analyse 3.161 Analyse på elevtalsudvikling, skolestørrelser og klassekvotienter: Datamaterialet, som anvendes i masterplanens analyse vedr. udviklingen i elevtal, tager sit udgangspunkt i de faktuelle befolkningstal, som stammer fra Danmarks Statistik. Ligeledes hentes de udviklingsmæssige tendenser, som danner baggrund for befolkningsfremskrivningen, hos Danmarks Statistik. Ud over de demografiske forhold ( fødte, døde, tilflyttere, fraflyttere mv. ) vurderes boligudbygningen i kommunen, og dermed kan tallene transformeres ned på skoledistriktsniveau. I og med udtrækket er elever i alderen 6-16 år, vil antallet af elever totalt set ikke stemme overens med de faktuelle elevtal i kommunens folkeskoler, da de 16 årige kan være indskrevet på en ungdomsuddannelse. Dertil skal fratrækkes de elever, som går på efterskoler og privatskoler samt de elever, som har valgt at gå på en skole uden for kommunen. Som det ses af bilag 2, kan vi forvente en meget lille stigning i elevtalsudviklingen over de næste 10 år. Udviklingen kan nærmest betragtes som status quo. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at der i perioden fra 2011-2021 vil være udsving fra år til år med et maksimum af elever i 2016. Elevtalsudviklingen vurderet i forhold til de enkelte skoledistrikter vidner om, at der for alle skoledistrikter beliggende omkring de mindre bysamfund (Agersted, Flauenskjold, Klokkerholm, Serritslev, Thise, Jerslev og Øster Brønderslev) vil være en nedgang i elevtallet. Dog med undtagelse af Asaa. Den forventede nedgang i elevtal er naturligvis forskellig fra skoledistrikt til skoledistrikt og spænder fra et fald på 0,5 % til 12,9 %. I skoledistriktet tilhørende Dronninglund Skole forventes der en stigning i elevtalsudviklingen, mens elevtalsudviklingen i skoledistriktet tilhørende Hjallerup Skole forventes en mindre nedgang. For skoler i Brønderslev by synes elevtalsudviklingen samlet set at stige. Dog må der for skoledistrikterne, som tilhører Hedegårdsskolen og Søndergades Skole forventes et fald i elevtallet, hvorimod skoledistriktet tilhørende Skolegades Skole synes at få en positiv udvikling med en elevfremgang. Som bilag 3 viser, har vi meget store forskelle i vores skolestørrelser i kommunen. Skolerne spænder fra 78 elever til 730 elever. I den sammenhæng bør det nævnes, at kommunens 10. klassecentre er placeret på henholdsvis Dronninglund Skole og Hedegårdsskolen, som er de to største skoler. På Dronninglund Skole er der 55 elever i 10. klasserne, mens 83 elever går i 10. klasse på Hedegårdsskolen. Ligeledes vidner den nuværende skolestruktur om store variationer i antallet af spor på de enkelte klassetrin. Skolerne Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise har et spor. Klokkerholm Skole, Toftegårdsskolen og Asaa Skole har 1-2 spor. For Skolegades Skole og Øster Brønderslev Skoles vedkommende er skolerne organiseret med 2 spor. Dronninglund Skole, Hedegårdsskolen, Hjallerup Skole og Søndergades Skole har 2-3 spor. Som det ses af oversigten over skolernes gennemsnitlige klassekvotient i Bilag 4, så er der også i forhold til dette tema meget store variationer skolerne imellem. Den gennemsnitlige klassekvotient spænder fra 11,14 på Serritslev Skole til 22,97 på Dronninglund Skole. Dette giver en gennemsnit- 23 lig klassekvotient på 18,225 i Brønderslev Kommune. Til sammenligning var den gennemsnitlige klassekvotient i 2010 på landsplan 19,8 elever26. Da vores ressourcetildelingsmodel til skolerne i væsentlig grad bygger på antallet af klasser, vil skoler med de højeste klassekvotienter have færre omkostninger pr. elev end skoler med lavere klassekvotienter. Faktuelt vidner de opgjorte gennemsnitsudgifter pr. elev inkl. indtægter fra andre kommuner om væsentlige forskelle mellem kommunens skoler. Udgiften pr. elev varierer i 2011 fra 35.096,00 kr. til 51.305,00 kr. (inkl. indtægter fra andre kommuner). Som eksempel på, hvordan øgede klassekvotienter kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse, henvises til notat vedr. besparelse ved etablering af overbygningsskole (bilag 5). Ovenstående analyse anledning til følgende bemærkninger: Nedgangen i elevtallet i de mindre bysamfund vil for langt de fleste skolers vedkommende ikke medføre færre antal klasser, da en del af disse skoler allerede er enkeltsporede. For at imødekomme elevtalsforandringerne og fremadrettet sikre en bedre kapacitetsudnyttelse på kommunens skoler, vil en skolestruktur med større distriktsskoler være mere optimal. En bedre kapacitetsudnyttelse vil frigøre økonomiske ressourcer. 3.162 Analyse af renovering: Afdelingen for Kommunale Bygninger har i 2011 foretaget en opfølgning og ajourføring af tidligere bygningsgennemgang vedr. nødvendig renovering og vedligehold på skoleområdet. Skolernes ventilationsanlæg er ikke gennemgået, men er dog i et begrænset omfang registreret. Af notat fra Afdelingen for Kommunale Bygninger fremgår det, at nærmere registrering og prissætning af skolernes ventilationsanlæg bør foretages. Ligeledes er tekniske installationer og belysningsarmaturer ikke medtaget og prissat. Dette er også gældende for nyanlæg og opdatering af it-anlæg, der heller ikke er medtaget. På anlægssiden er væsentlige aktiviteter medtaget og overslagsmæssig prissat i rapporten med udgangspunkt i den tidligere skolechefs vurdering tilbage i 2009. I henhold til prioritering har afdelingen for Kommunale Bygninger opgjort følgende: Prioritering 1 Prioritering 2 Prioritering 3 Prioritering 4 Prioritering 5 Prioritering M Prioritering S Prioritering UN 25 26 Kritisk tilstand, der medfører væsentlige følgeskader på andre bygningsdele, eller som er til fare for personer. Bygningsdelen skal genoprettes eller fornys. Meget slidt tilstand med risiko for følgeskader på andre bygningsdele. Bygningsdelen bør genoprettes eller fornys. Noget slidt med begyndende skader. Der kan foretages vedligeholdelse. Almindelig slidt med mindre betydende skader af æstetisk eller komfortmæssig art. Nyt eller istandsat. Myndighedskrav eller lovliggørelse. Disponeret – Servicekontrakter og aftaler. Det anbefales at der foretages en nøjere undersøgelse. 1.200.000,00 8.227.000,00 17.980.000,00 1.100.000,00 860.000,00 115.000,00 6.747.111,00 50.290.000,00 Udregnet med udgangspunkt i grundskolens almenklasser. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR111.pdf 24 Samlet beløber ovenstående gennemgang sig til et renoverings- og vedligeholdelsesbehov på minimum 86.519.117,00 kroner (se bilag 6). I denne sammenhæng bør det bemærkes, at der på Klokkerholm Skole er opført en række midlertidige pavilloner til en af kommunens specialklasserækker. Senest 29. august 2014 skal pavillonerne være fjernet og terrænet reetableret. Dette betyder, at såfremt K-klasserne fortsat er placeret på Klokkerholm Skole, skal der etableres nye lokaler. Ligeledes bør det bemærkes, at Landsbyordningen i Flauenskjold med fordel kunne samles på en matrikel, således at stordriftsfordelene kan udnyttes. Vi må derimod forvente, at udbygningen og renoveringen af Skolegades Skole vil imødekomme de tidl. beskrevne vedligeholdelseskrav. Ligeledes har der siden opfølgningen været påbegyndt vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med udskiftning af vinduer på forskellige skoler. For flere af de mindste skoler vil der nødvendigvis være faglokaler, som kun bruges i et mindre omfang om ugen set i forhold til klassernes fagrække. Dette gør dog ikke renoveringens behovet mindre, da disse lokaler anvendes fleksibelt og bruges til andre undervisningsmæssige formål. Endelig bør det fremhæves, at etablering af fleksible læringsmiljøer blive et nøglebegreb i fremtidens skole. De fysiske rammer skal inspirere og underbygge læringsprocesser, der stimulerer elevernes særlige forudsætninger og forskellige talenter. Det betyder, at der ideelt set skal være forskellige undervisningsmiljøer og organiseringsmuligheder til stede på skolerne. Samtidig skal vi også fremadrettet etablere og udnytte, at skolens læringsrum både er at finde inden døre og udendørs. Det må endvidere jf. KL’s oplæg ”Nysyn på folkeskolen” forventes, at lærerne i endnu højere grad vil forberede sig på skolen og have flere læringssamtaler med eleverne om mål og handleplaner. En tendens vi allerede oplever i dag. Dette sætter fokus på, at der skal være gode forberedelsesog mødefaciliteter på skolerne. Samlet set giver ovenstående analyse anledning til følgende bemærkninger: Set i lyset af notatet udarbejdet af afdelingen for Kommunale Bygninger samt andre nævnte anlægsinvesteringer - herunder ikke mindst opbygningen af fleksible læringsmiljøer og gode forberedelsesmuligheder - kan det konkluderes, at der på det bygningsmæssige område venter betydelige udgifter på såvel kort som langt sigt. I den sammenhæng bør det overvejes, om en optimering af skolernes kapacitetsudnyttelse eller anden form for strukturændring kan frigøre bygninger med et evt. salg til følge. 3.163 Analyse på digitaliseringsstrategi: Digitaliseringsindsatsen skal som beskrevet indledningsvist intensiveres i de kommende år. Digitalisering skal give en bedre og mere rationel arbejdsgang i hele organisationen. Regeringen og KL har i den sammenhæng opsat mål for de økonomiske effektiviseringsgevinster, som kommunerne tilsammen skal opnå, og som i 2015 vil blive reduceret i kommunens bloktilskud. En reduktion som må forventes at påvirke skolernes driftsbevillinger. Som tidligere beskrevet skal skolerne arbejde med følgende projekter: Digital kommunikation og vidensdeling i folkeskolen It-infrastruktur i folkeskolen Den digitale folkeskole – digitale læremidler, digitalisering af læringsmål og digitale læringsformer Alle grundskoler i kommunen har implementeret Skoleintra som kommunikations- og informationsplatform. Skoleintra udgør en samlet intranetløsning indeholdende 5 enheder: Personaleintra, Elevintra, Forældreintra, Skoleporten og Fællesnettet. 25 For alle skolernes vedkommende er Personaleintra og Forældreintra et vigtigt element i skolernes digitale kommunikation og videndeling. Blandt andet kan det nævnes, at 97,3 % af elevernes hjem har benyttet Forældreintra i indeværende skoleår. Elevintra og Fællesnettet bliver brugt i et mindre omfang, hvorfor der er et væsentligt udviklingspotentiale i forhold til elevernes undervisning og den fælleskommunale kommunikation og videndeling. I forhold til it-infrastrukturen på kommunens skoler er det glædeligt, at det politisk er besluttet at afsætte 3 millioner i 2012 og yderligere 3 millioner i 2013, således at alle skoler får et velfungerende trådløst netværk. Investeringen målrettes således, at it-infrastrukturen kan understøtte forskellige undervisningsformer, forskellige måder at gå i skole på og forskellige behov for undervisningsapplikationer og anden pædagogisk it. Netværket skal understøtte såvel det udstyr som skolen stiller til rådighed, som elevernes egne computere, smartphones, tavlecomputere (iPad’er mm), e-bøger og hvad fremtiden ellers vil bringe af teknologiske populære enheder. I fremtiden må vi forvente, at digitale læremidler og teknologi i højere grad integreres i den daglige undervisning. De digitale læremidler forventes blandt andet at kvalificere undervisningsdifferentieringen i klasserne, samt understøtte at læreprocesserne ikke nødvendigvis er knyttet til konkrete klasseværelser og fællesskaber eller fastlagte tidsforløb. De digitale læremidler muliggør desuden, at undervisningen kan finde sted i samarbejde med skoler og elever i andre lande. Med andre ord forventes en større og mere naturlig inddragelse af digitale læremidler at give undervisningen et kvalitativt løft. Fra velfærdsfonden for teknologi er der afsat 500 mio. kr. til udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det må forventes, at central støtte til køb af digitale midler forudsætter en kommunal medfinansiering svarende til de statslige beløb. I henhold til kvalitetsrapporten for skoleområdet 2011 udfordres skolerne mht. indkøb af computere, da de centrale it-puljer (3. klasses puljen) ophørte for et par år siden. På trods af at vi må forvente, at en del elever vil medbringe egne computere, når it-infrastrukturen er udbygget, skal vi fortsat forvente store investeringer mht. computere. Dette gælder også digitale tavler. I den sammenhæng kan det nævnes, at skolerne på deres driftsbudgetter tilskrives 75 kroner pr. elev til it og inventar. Samlet set giver analysen anledning til følgende bemærkninger: Vi kan forudse en større digitalisering af folkeskolen i de kommende år. Der gives nogle økonomiske støttemuligheder gennem velfærdsfonden for teknologi, men vi må forvente, at området også kræver store investeringer såvel lokalt på den enkelte skole som fælleskommunalt. 3.164 Analyse på specialtilbud: KLK foretager i øjeblikket en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning på folkeskoleområdet. Analysen er endnu ikke fremlagt, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige præcist, hvilke anbefalinger der vil gives mhp. at optimere kommunens indsats fagligt og økonomisk. Mht. udviklingstendenser er antallet af børn med behov for specialpædagogisk bistand i specialklasserækker og specialskoler nogenlunde konstant. Desuden har etablering af egne specialundervisningstilbud medført køb af færre pladser i andre kommuner (se bilag 7). Helt overordnet må det forventes, at der i kølvandet på KLKs analyse skabes en fælles forståelse for begrebet ”inklusion”. Det synes i dag uklart i organisationen, hvordan begrebet skal forstås, og hvilken målsætning vi i kommunen har på området. I relation hertil skal det forventes, at vi må investere i kompetenceudvikling, men lige så vigtigt er det, at det enkelte lærerteam ved, hvor de kan få sparring på deres læringsmæssige udfordringer i forhold til de elever, de arbejder med. 26 Det må forventes, at KLK vil anbefale, at alle vores specialundervisningstilbud er placeret på en distriktsskole. En sådan placering ville kunne medføre en større udbredelse af specialpædagogiske kompetencer i almenundervisningen. Men vigtigst af alt vil det styrke de segregerede elevers mulighed for at have nær tilknytning til eleverne i almenområdet, når de kan profitere heraf. Grænsen eller skellet mellem almen- og specialundervisningen kan med fordel udfordres. Det kan endvidere forventes, at den geografiske spredning har nogle praktiske og logistiske konsekvenser. Endelig må det overvejes, om der bør foretages omlægninger i vores nuværende specialundervisningstilbud, hvor fokus lægges på læringsperspektivet og de pædagogiske tilgange i de forskellige tilbud. Kendetegnende for Brønderslev Kommune er, at den vidtgående specialundervisning i mindre grad end i andre kommuner er eksploderet igennem de seneste år. KLK arbejder dog på en række økonomimodeller, som kan styrke inklusionsindsatsen, således at skolerne oplever, at de har tilstrækkeligt økonomisk råderum til at kunne iværksætte lokale indsatser, som styrker inklusion af elever med specialundervisningsbehov. Samlet set giver analysen anledning til følgende bemærkninger: Det synes hensigtsmæssigt at revurdere den fysiske placering af vores nuværende specialundervisningstilbud. Herunder en vurdering af, om det er de rette specialundervisningstilbud, vi har. Derudover synes det vigtigt at fokusere på opbygning af en inklusionskultur, herunder fælles begrebsforståelse og samtidig lave en økonomisk omfordeling, som gør det muligt for skolerne at iværksætte specialpædagogiske tiltag og støtte for eleverne. 3.165 Analyse af skolernes ressourcetildeling og -fordeling: Ressourcefordelingen til distriktsskolerne bygger i væsentlig grad på en klassetildelingsmodel. Skolen tildeles ressourcer svarende til ministeriets udmeldte vejledende timetal til samtlige klasser på skolen. En model som tilgodeser den nuværende skolestruktur. Såvel skoler med store eller små klassekvotienter gives lige muligheder. Derudover tildeles skolerne holdtimer til klasser over 19 elever. Holdtimerne dækker den forebyggende specialundervisning, to-lærerordninger i store klasser, delehold hvis de fysiske rammer påkræver det (sløjd m.m.) samt øvrige aktiviteter ud over den ordinære undervisning. Holdtimerne anvendes til mange formål. Holdtimefordelingen tilgodeser skolerne med høje klassekvotienter og udfordrer skoler med lavere klassekvotienter. Skolerne med lavere klassekvotienter får vanskeligt ved at kunne give eleverne forebyggende specialundervisning eller iværksætte andre inkluderende tiltag. Skolerne har mulighed for at ”flytte timer” fra vejledende timetal til holdtimer jf. styrelsesvedtægten, hvilket kompenserer skoler med lavere klassekvotienter. Skolerne tildeles derudover behovstimer til elever med massive specialundervisningsmæssige behov. Timerne fordeles af PPR. Antallet af timer til fordeling står ikke mål med antallet af ansøgninger fra skolerne, hvilket har ført til flere visitationsansøgninger til den vidtgående specialundervisning. Derudover gives timer til undervisning af elever med dansk som andet sprog. Timetildeling ganges med en omregningsfaktor27 på 2,48 (i næste skoleår 2,47), som derved udgør distriktsskolens samlede timetildeling (lønsum). I indeværende skoleår er der givet en tillægsbevil27 Omregningsfaktoren er udtryk for tid, der tildeles distriktsskolerne til de opgaver, der ligger ud over den egentlige undervisning. F.eks. lærernes forberedelse, udviklingsarbejde, mødevirksomhed, forældresamarbejde, tr-funktion, etablering af vejledningsfunktioner, pædagogisk læringscenter (bibliotek) m.m. 27 ling til Agersted skole og Flauenskjold Skole, da de med den samlede timeudmelding ikke kunne leve op til lovgivningen og de politiske målsætninger. Dette skyldes bl.a., at deres klassestørrelser ikke gav mulighed for at lave samlæsninger på tværs af klassetrin, som folkeskolelovens § 25 ellers giver små skoler mulighed for inden for 1.-7. klassetrin. Skolerne med de færreste antal elever (op til 300) giver endvidere udtryk for, at det er meget vanskeligt at give lærerne den fornødne efteruddannelse pga. manglende ressourcer. I forhold til driftsøkonomien bør det endvidere bemærkes at skolernes tildeles midler til undervisningsmaterialer, elevaktiviteter, inventar og administration på baggrund af elevtallet. Til lærernes efteruddannelse tages udgangspunkt i antallet af lærere. Som beskrevet andet sted tildeles skolerne 75 kroner pr. elev til it og inventar mens beløbet til undervisningsmaterialer er differentieret i henhold til elevernes alder. En børnehaveklasseelev udløser 616 kroner, mens en elev i overbygningen giver 1640 kroner. Samlet set giver analysen anledning til følgende bemærkninger: Det synes væsentligt, at vi fremadrettet vurderer, om den nuværende tildelingsmodel – ikke mindst forholdet omkring holdtimetildelingen – skaber den nødvendige bæredygtighed for kommunens skoler. Ligeledes synes det nødvendigt at drøfte, hvordan vi kan skabe en større økonomisk robusthed på kommunens skoler. De mindste skoler er i særlig grad udfordret af at skulle lave samlæsninger på tværs af klassetrin. Endelig kan det blive nødvendigt at genforhandle den nuværende arbejdstidsaftale med Lærerkredsen. 4. Udviklingsperspektiver Baggrunden for dette afsnit om udviklingsperspektiver bygger på visionsudkastet FREMTIDENS SKOLE for børn i tiden, som tidligere nævnt er et fælles fremtidsbillede for det samlede folkeskoleområde i Brønderslev Kommune. Visionen er endnu ikke politisk vedtaget, hvilket naturligvis udfordrer nedenstående afsnit. Dog skal det tilføjes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af visionen er hentet inspiration i anbefalingerne fra Skolernes rejsehold, Kl´s oplæg ”Nysyn på folkeskolen”, regeringsoplægget ”Et Danmark, der står sammen” samt forskningsmæssige resultater. Visionen er sammenfattet af tre temaer, der udstikker mål og retning for det, som vi alle skal stræbe efter og samarbejde om. Samarbejde, Udvikling og Mangfoldighed er ’summen’ af kvaliteten i Folkeskolen. 4.1. Udviklingsperspektiver i de fysiske anlæg De udviklingsmæssige perspektiver i de fysiske anlæg er naturligvis afhængig af, hvorvidt den nuværende skolestruktur fastholdes eller forandres. De fysiske anlæg skal understøtte elevernes og medarbejdernes trivsel, deres engagement og inspirere til vækst, kreativitet og læring. Jf. førnævnte analyse mht. renovering og vedligeholdelse synes det nødvendigt at hver enkelt skole gennemgås mhp. at skabe fleksible læringsmiljøer, der tilgodeser mangfoldigheden af elever og forskellige faglige læreprocesser og giver mulighed for samarbejde i klassen, på tværs af klasser samt individuelt. I den sammenhæng synes det relevant at have øje for, om arkitektur og indretning også matcher elevernes progression mht. alder og udviklingsstadie. Som beskrevet andet steds må vi forvente, at lærerne i højere grad fælles og individuelt vil forberede sig på skolen, samt være i dialog med eleverne efter undervisningstiden om deres fremadrettede 28 læringsmål. Dette kræver også forandringer på en række skoler, da der er meget stor forskel på lærernes forberedelsesmuligheder. Det forventes at KLK, som i øjeblikket foretager en analyse af kommunens vidtgående specialundervisning vil anbefale, at alle specialenheder tilknyttes en distriktsskole. Dette betyder, såfremt politikerne tilslutter sig at følge anbefalingen, at i der forhold til den nuværende specialundervisningsstruktur skal findes plads til Heldagsskolens aktiviteter på en distriktsskole. Dette medfører endvidere, at de bygninger som Heldagsskolen dags dato anvender, kunne benyttes til andre kommunale formål eller sælges. Ungdomsklassen må også kobles til en distriktsskole, men må forventes fortsat at have en fysisk placering i værkstedslokalerne ved ungdomsskolen, da disse er ideelle. Samlet set giver ovenstående anledning til følgende bemærkninger: I bestræbelserne på at fremtidssikre de nuværende fysiske anlæg synes det nødvendigt, at investere i opbygningen af fleksible læringsmiljøer og forberedelsespladser til medarbejderne. Skolernes indretning og muligheder er meget forskellige, hvorfor det kræver en nærmere vurdering af hver enkelt skole. 4.2. Udviklingsperspektiver i indholdsdelen Lærerne er den enkeltfaktor i skolesystemet, som har den største betydning for elevernes læring. I den anledning er det naturligvis væsentligt, at lærerne underviser i fag, som de er kompetente i, således at undervisningens faglige niveau er højt til gavn for den enkelte elev. Derfor bør alle lærere være linjefagsuddannede i de fag de underviser i. Det er væsentligt, at lærernes teamsamarbejde fortsat udvikles. I teamet er det muligt for lærerne at drøfte og reflektere og undervisningen, klasserne læringsmiljø etc. Det er væsentligt at lærerne har mulighed for fagfaglig sparring, har mulighed for at drøfte udviklingstendenser i fagene og ny litteratur og forskning. Dette betyder, at det er essentielt, at lærersammensætningen er så komplementær, at der er flere lærere som underviser i de samme fag. Lærerne skal gives gode og målrettet efteruddannelsesmuligheder – gerne gennem fælles kompetenceudviklingsforløb på egen skole med nær sammenhæng til egen praksis. I forhold til fremtidens skole synes det meget vigtigt, at der uddannes en række ressourcepersoner, som kan vejlede kollegerne. Læsevejlederne bør suppleres på skolerne af matematikvejledere, engelskvejledere og naturfagsvejledere. Men der skal også uddannes ressourcepersoner med særlig viden om specialpædagogik. Derudover bør lærernes it-kompetencer styrkes. Alle skoler bør etablere et ressourcecenter med mangfoldige og specialpædagogiske kompetencer, som kan støtte lærerne i forhold til elever med særlige behov. Ikke mindst set i lyset af at vi må forvente, at færre elever udskilles til specialklasserækker og specialskoler. Ressourcecenteret bør have en naturlig og tæt sammenhæng med de PPR-medarbejdere, der er tilknyttet skolen. Det er væsentligt, at lærerne har et sted de kan søge sparring med de udfordringer, de oplever i forhold til elevernes læring og trivsel – herunder læringsmiljøet i klassen. Ligeledes synes det relevant at etablere en række ekspertteam med tilknytning til PPR, som kunne konsultere skolerne med råd og vejledning i forhold til den daglige undervisning. Med fordel kan skolernes inddrage systematiserende koncepter (ICDP, LP etc) i bestræbelserne på at styrke læringsmiljøerne og dermed elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Det tværfaglige samarbejde skal styrkes, og der skal gøres forsøg med ”to-lærerordninger”, herunder samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. 29 Skolerne skal være tydelige mht. deres pædagogiske profil. Der skal skabes læringsmiljøer og rammer, som tilgodeser elevernes udviklingsstadie og alder. Med klassen som base er det ønskværdigt, at eleverne også oplever undervisning på hold sammen med børn fra andre klasser. Endelig synes fortsat fokusering på etablering af ”den drengevenlige skole” meget relevant på alle klassetrin og faser i skoleforløbet. Ikke mindst fordrer udviklingen en særlig fokusering på eleverne i udskolingen i bestræbelserne på at ruste dem til en kommende ungdomsuddannelse. Eleverne skal motiveres og deres engagement fastholdes i nye ungemiljøer. De skal i højere grad gives mangfoldige læringstilbud og mulighed for at vælge forskellige fag efter interesse og særlige forudsætninger. Derudover skal ungdomsuddannelserne i højere grad inddrages i skolens dagligdag. Førnævnte stiller krav om skoler med flere klasser på hver årgang. It-redskaber og anden teknologi skal i højere grad integreres i den daglige undervisning til gavn for elevernes læreprocesser. Udover at udvikle elevernes it-færdigheder og kompetencer, skal de digitale lærermidler kvalificere undervisningsdifferentieringen i klasserne, understøtte at læreprocesserne ikke nødvendigvis er tilknyttet konkrete klasseværelser og fællesskaber eller fastlagte tidsforløb. Eleverne skal opleve, at undervisningen kan finde sted i samarbejde med skoler og elever i andre lande. Skolens ledelse bør i bestræbelserne på at skabe bæredygtige og udviklende skoleenheder have en bred vifte af lederkompetencer i ledelsesteamet. I forhold til de mange udfordringer folkeskolen står overfor, er det væsentligt, at skolens ledere har de fornødne ledelsesmæssige kompetencer som gør, at de tør gå nye veje i udviklingen af skolerne. Det synes væsentligt at styrke ledernes kompetencer inden for økonomisk ledelse med fokus på effektiv ressourceudnyttelse, organisationsudvikling, kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau etc. Mangfoldigheden af kompetencer og vigtigheden af ledelsesmæssig sparring kan imødekommes gennem etablering af fællesledelse af flere skoler, som allerede er politisk vedtaget, eller ved at have skoler af vis størrelser, hvorved der kan opbygges solide og kompetente ledelsesteam. Samlet set giver ovenstående anledning til følgende bemærkninger: For at sikre faglig bæredygtighed på de kommunale skoler bør lærer- og ledelseskompetencerne vægtes meget højt. Undervisningen skal varetages af linjefagsuddannede lærere med mulighed for vejledning hos kolleger med særlige ressourcer. Der skal opbygges ressourcecentre, hvor medarbejderne har særlig viden om undervisning af elever med særlige behov, og som kan vejlede i optimering af klassens læringsmiljø, således at færre elever udskilles til specialundervisning. Endelig skal der fokus på it i undervisningen og læringsmiljøet i overbygningen. 4.3. Fremtidige scenarier Følgende scenarier bygger på en samlet vurdering af analysen af de faktiske forhold samt forventningerne til de udviklingsmæssige perspektiver i de fysiske anlæg og indholdsdelen. I forhold til ovenstående analyse og beskrivelse af udviklingstendenser må det konkluderes, at skolerne står overfor væsentlige udfordringer i såvel den nærmeste fremtid som på lidt længere sigt. Udfordringer som både kræver økonomiske investeringer og nytænkning i forhold til gældende praksis, men som også vidner om, at skolevæsenet med økonomisk fordel kan have en bedre og mere effektiv ressourceudnyttelse end det har i dag. På den baggrund anbefales det: 30 At skolerne får en størrelse, som gør dem fagligt robuste og samtidig sikrer en effektiv ressourceudnyttelse Skolestrukturen bør ændres således, at der bliver en bedre kapacitetsudnyttelse, og dermed frigøres ressourcer, som kan anvendes til andre formål. En egentlig nedlæggelse af skoler, særligt de mindste skoler, vil på trods af transportudgifter og evt. refusionsudgifter ved oprettelse af en privatskole i lokalområdet, give den største effektivitetsgevinst (jf. eksempel på besparelse i bilag 8). Ikke mindst set i lyset af, at nedlæggelsen ville kunne medføre et salg af bygningen og reduktion i rengørings- og servicelederopgaver. Ligeledes ville der kunne laves en reduktion på det administrative og ledelsesmæssige niveau. Omvendt kan de geografiske afstande i kommunen betyde, at det fortsat er hensigtsmæssigt at have undervisning i bygningerne fra bh.klassen-6.klasse. Dog med den klausul, at enkelte klassetrin ikke oprettes såfremt elevgrundlaget er for lavt og kan optages på en skole med overbygning uden merudgift. Skolestrukturen bør endvidere ændres således, at kommunens elever får mulighed for at blive undervist i en udskolingsafdeling, som inddrager ungdomsuddannelserne og giver mulighed for forskellige tilvalg af fag - herunder tiltag som motiverer og understøtter elevernes særlige forudsætninger og talenter. Større skoleenheder skal endvidere sikre, at det er muligt at efteruddanne vejledere med særlige kompetencer, herunder opbygning af ressourcecentre, som kan vejlede lærerne, sikre særlige indsatser for eleverne med særlige behov etc. De større enheder giver endvidere mulighed for et bredere fagligt og pædagogisk miljø med rig mulighed for videndeling, refleksion og fagligt udviklingsarbejde. Et samarbejde, som også kan finde sted på tværs af skoledistrikter i dag, men som i nogen grad vanskeliggøres grundet skolernes selvstændighed. At skolestrukturen ændres således, at alle kommunens specialklasser er tilknyttet almen skoler. Såfremt at alle kommunes specialklasserækker er placeret på distriktsskolerne vil det være lettere at indgå i samarbejde med almenskolens klasser. Ligeledes sikrer dette, at medarbejdernes særlige kompetencer er tilgængelige for almen skolens medarbejdere. Desuden bør de enkelte tilbuds læringsmæssige tilgang i fokus, således at en ny diagnose ikke medfører en ny specialklasserække. At den nuværende tildelingsmodel ændres. Blandt andet fordeles ”holddelingstimerne” i den nuværende model uden hensyntagen til, at alle klasser uanset størrelse kan have behov for forebyggende specialundervisning. Samtidig bør der arbejdes på en omlægning af den vidtgående specialundervisning, således, at der i forbindelse med fokuseringen på inkluderende læringsmiljøer kan tilføres ressourcer til almen skolen. Med fordel kan tildelingsmodellen også ændres fra en klassetildeling til en elevtildeling, såfremt enhederne er store nok En evt. ressourceoptimering skal tilgodese efteruddannelse, it-optimering og fleksible læringsmiljøer Det er væsentligt lærerne og lederne efteruddannelse - særligt synes det nødvendigt at have fokus på samspillet mellem skolens fag og de specialpædagogiske kompetencer. Herunder uddannelse af særlige ressourcepersoner. Ligeledes skal ressourceoptimeringen give mulighed for at 31 understøtte integrationen af it og anden teknologi i undervisningen samt opbygning af fleksible læringsmiljøer. 4.3.1. Modeller for større enheder Skal der skabes faglige og økonomisk robuste skoler med fleksible læringsmiljøer, som tilgodeser elevernes forskellighed, og samtidig opnå en mere effektiv ressourceanvendelse, som kan fremtidssikre folkeskoleområdet, er det som beskrevet nødvendigt at se på alternativer til nuværende struktur. En ændring af skolestrukturen i Brønderslev Kommune giver blandt andet af geografiske årsager en del udfordringer. Østlig placering: Dronninglund, Agersted og Asaa skoler Midt-østlig placering: Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold skoler Nordlig placering: Jerslev Vestlig placering: Brønderslev, Thise, Serritslev og Øster Brønderslev skoler Et utal af modeller og kombinationsmuligheder kan nævnes, men udgangspunktet for nedenstående to modeller har ét langsigtet mål for øje: At opnå skoler med minimum tre spor. Dette mål er valgt, idet Skolernes rejsehold vurderer, at en bæredygtig og optimal skoledrift i dag forudsætter minimum tre spor. Model 1 – Fire skoler med overbygning En skole med overbygning er en skole med elever fra 0. – 9. klasse. Overbygningsdelen er 7.-9. klasse. Etablering af fire skoler med overbygning i kommunen: A. En i Dronninglund B. En i Hjallerup C. To i Brønderslev (hhv. på Hedegårdsskolen og Søndergades Skole) Formål / incitament Etablering af skoler med overbygning vil fremtidssikre overbygningsstrukturen med anvendelse af eksisterende bygninger. Ud over et økonomisk rationale ved at samle 7. -9. klasser på færre skoler, vil man også kunne sikre et bredere, kvalitativt fagmiljø med mulighed for at skabe et ungdomsmiljø, som i højere grad kan motivere de unge på tværs af klasser og med videre uddannelse for øje. Udfordringer Ved at lave færre skoler med overbygning bliver placeringen af specialklasser en udfordring, såfremt den nuværende specialklassestrukturer bevares. 32 De nuværende specialklasser er i nedenstående model nævnt under skolernes nuværende struktur, men der er ikke taget stilling til deres placering i en fremtidig struktur. En ideel placering af specialklasserne vil bero på en konkret beslutning om den overordnede struktur. Illustration og konsekvens ved model 1 – Fire skoler med overbygning Ad A. Overbygningsskole i Dronninglund Skoler: Dronninglund, Agersted og Asaa NUVÆRENDE STRUKTUR Dronninglund Skole har 0.-9. klasse, 10. klassecenter samt OK-klasser og Q-klasser Agersted Skole 0.- 6. klasse Asaa Skole 0. – 9. klasse Børn fra Agersted Skole flyttes til Asaa Skole i 7.- 9. klasse FREMTIDIG STRUKTUR Dronninglund Skole har fortsat 0.-9. klasse, 10. klassecenter samt OK-klasser og Q-klasser Elever i 7.- 9. klasse fra Agersted og Asaa Skole flyttes til Dronninglund Skole Konsekvens: Asaa Skole mister sin overbygning Både Agersted og Asaa Skole får elever i 0. – 6. klasse og dermed kun et spor Udfordringer: Der er i dag etableret fællesledelse mellem Agersted og Asaa Skoler, men skolerne vil ikke være bæredygtige med kun et spor Alternative muligheder: Se model 2 Ad B. Overbygningsskole i Hjallerup Skoler: Hjallerup, Klokkerholm og Flauenskjold NUVÆRENDE STRUKTUR Hjallerup Skole har 0.- 9. klasse Klokkerholm Skole har 0. – 9. klasse samt kontaktklasser Flauenskjold Skole har 0. – 6. klasse Børn fra Flauenskjold Skole flyttes til Klokkerholm Skole i 7. - 9. klasse FREMTIDIG STRUKTUR Hjallerup Skole har fortsat 0.- 9. klasse Elever i 7.- 9. klasse på Flauenskjold og Klokkerholm Skole flyttes til Hjallerup Skole Konsekvens: Klokkerholm Skole mister sin overbygning Både Klokkerholm og Flauenskjold Skole får elever i 0. – 6. klasse og dermed kun et spor Udfordringer: Hjallerup Skole har ikke for nuværende kapacitet til at modtage elever fra Klokkerholm Skole (mangler ca. 6 klasseværelser). Modellen vil kræve en udvidelse/ udbygning af Hjallerup Skole Der er i dag etableret fællesledelse mellem Klokkerholm og Flauenskjold Skole, men skolerne vil ikke være bæredygtige med kun et spor Alternative muligheder: Fastholde Klokkerholm Skole som selvstændig skole med overbygning (se model 2) Etablere fællesledelse mellem Hjallerup og Klokkerholm/ Flauenskjold 33 Ad C. Overbygningsskoler i Brønderslev Skolegades Skole NUVÆRENDE STRUKTUR To-sporet skole med elever fra 0. – 9. klasse samt modtageklasser Modtager elever fra Serritslev Skole i 7. - 9. klasse FREMTIDIG STRUKTUR Skolegades Skole bliver en grundskole med elever fra 0. – 6. klasse Elever i 7.- 9. klasse fra hhv. Skolegade og Serritslev flyttes Hedegårdsskolens overbygning Konsekvens: Skolegades Skole mister sin overbygning Udfordringer: Skolegades skoledistrikt er stigende men faldende for Hedegårdsskolen Alternative muligheder: Ved at flytte overbygningen til Hedegårdsskolen, vil Skolegades Skole kunne rumme elever fra Serritslev 0. – 6. klasse C1. Hedegårdsskolen Skolerne: Hedegårdsskolen, Thise NUVÆRENDE STRUKTUR Hedegårdsskolen har 0. - 9. klasse samt 10. klassecenter Børn fra Thise Skole flyttes til Hedegårdsskolen i 7. - 9. klasse FREMTIDIG STRUKTUR Hedegårdsskolen har fortsat 0. - 9. klasse samt 10. klassecenter Elever i 7.- 9. klasse på Thise Skole flyttes fortsat til Hedegårdsskolen Elever i 7. – 9. klasse fra hhv. Skolegade og Serritslev flyttes til Hedegårdsskolens overbygning Konsekvens: Hedegårdsskolen har ikke for nuværende kapacitet til at modtage flere elever til overbygningen. Modellen vil kræve en udvidelse/ udbygning af skolen 34 C2. Søndergades Skole Skolerne: Søndergade, Øster Brønderslev, Jerslev NUVÆRENDE STRUKTUR Søndergade Skole har 0. - 9. klasse samt specialklasser Øster Brønderslev Skole har 0. – 6. klasse Toftegårdsskolen har 0. – 9. klasse samt Erhvervsklasser og ADHD-klasser Børn fra Øster Brønderslev flyttes til Søndergades Skole i 7.- 9. klasse FREMTIDIG STRUKTUR Søndergade Skole har fortsat 0. -9. klasse Børn fra Øster Brønderslev flyttes fortsat til Søndergades Skole i 7.- 9. klasse Elever i 7.- 9. klasse på Toftegårdsskolen flyttes til Søndergades Skole Konsekvens: Toftegårdsskolen mister sin overbygning Toftegårdsskolen får elever i 0. – 6. klasse og dermed kun et spor Udfordringer: Toftegårdsskolen vil ikke være bæredygtige med kun et spor Alternative muligheder: Se model 2 – Serritslev Skole Dele Jerslev skoledistrikt mellem Klokkerholm og Brønderslev Med det overordnede mål for øje – at opnå skoler med minimum tre spor, - vil en effektuering af model 1 alene fremtidssikre i forhold til overbygningsdelen, idet rationalet (økonomisk og fagligt) ligger på 7. – 9. klassetrin. Skal kommunens øvrige skoler (uden overbygning) fremtidssikres, vurderes der at være behov for også at inddrage model 2. Model 2 – Nedlæggelse af skoler med et spor Brønderslev Kommune har i dag følgende skoler med elever i 0. – 6. klasse og kun med et spor: Agersted Skole Thise Skole Serritslev Skole Flauenskjold Skole Disse skoler vil kunne nedlægges jf. nedenstående illustration: Formål / incitament De små skoler med et spor er allerede i dag presset både på økonomi og på faglige og fleksible læringsmiljøer. Ved at nedlægge skoler med et spor vil man kunne fremtidssikre kommunens øvrige skoler uden overbygning og dermed sikre et bredere, kvalitativt fag- og læringsmiljø også i grundskolen. Illustration og konsekvens ved model 2 – Nedlæggelse af skoler med et spor 35 Agersted Skole Skolen nedlægges Løsning: Eleverne fra 0.- 6. klasse flyttes til Asaa Skole Konsekvens: Løsningen kræver ingen tilbygning men evt. renovering jf. notat fra Bygningsafdelingen Besparelse ud over rationalet ved optimering af klassekvotienter: Renoveringsbehov m.m. på Agersted Skole Muligheder: Agersted Skole kan sælges eller anvendes til andet kommunalt formål Landsbyordningen i Agersted kan flytte over i dele af skolens bygninger - nuværende landsbyordning sælges, som har stort renoveringsbehov Thise Skole Skolen nedlægges Løsning: Eleverne fra 0.- 6. klasse på flyttes til Hedegårdsskolen Konsekvens: Udvidelse/ udbygning af Hedegårdsskolen ALTERNATIV: Skoledistriktet ændres, og Thise Skole bevares som undervisningssted under Hedegårdsskolen Besparelse ud over rationalet ved optimering af klassekvotienter: Evt. renoveringsbehov m.m. på Thise Skole Muligheder: Thise Skole skal sælges Serritslev Skole Skolen nedlægges Løsning: Eleverne fra 0.- 6. klasse flyttes til Skolegades Skole Konsekvens: Såfremt overbygningen fra Skolegades Skole ikke flyttes vil der være bygningsmæssige udfordringer – i form af manglende plads Ændring af skoledistriktet ALTERNATIV: Elever fra Serritslev Skole (0. – 6. klasse) sendes til Toftegårdsskolen, som hermed bliver to-sporet med elever fra 0.- 6. klasse Besparelse ud over rationalet ved optimering af klassekvotienter: Evt. renoveringsbehov m.m. på Serritslev Skole Muligheder: Serritslev Skole skal sælges Flauenskjold Skole Skolen nedlægges Løsning: Eleverne fra 0.- 6. klasse flyttes til Klokkerholm Skole Konsekvens: Kræver udbygning/ udvidelse af Klokkerholm Skole ALTERNATIV: Flauenskjold Skole bevares som undervisningssted Besparelse ud over rationalet ved optimering af klassekvotienter: Renoveringsbehov m.m. på Flauenskjold Skole 36 Muligheder: Flauenskjold Skole skal sælges Landsbyordningen i Flauenskjold kan flytte over i dele af skolens bygninger - nuværende landsbyordning sælges Illustrationen af de to modeller er ikke beskrevet i prioriteret rækkefølge, og model 1 og 2 kan således implementeres som trinløsning over tid (2 faser) eller som én samlet løsning. Et sådant valg vil bero på en nærmere politisk drøftelse. Som tidligere nævnt er der flere alternativer og andre konstruktionsmuligheder for deling af de nuværende skoledistrikter – også med det langsigtede mål for øje: At opnå skoler med minimum tre spor, som derved bliver fagligt og økonomisk robuste. Både nævnte modeller og andre konstruktioner vil kræve et mere detaljeret analysearbejde og konsekvensberegninger både ift. udviklingen i elevtal, økonomi og skoledistrikternes udformning. 37
© Copyright 2024