Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 nye teknologier & produktivitet Scenarie 5 I n n o vat i o n Scenarie 4 grønt kapløb Scenarie 3 ny vækst Scenarie 2 turbulens Scenarie 1 mådehold ko n j u n k t u r e r højvækst Instituttet for Fremtidsforskning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Indledning ...................................................................................................................... 3 Resumé ........................................................................................................................... 5 Konklusioner – de rimeligt sikre .......................................................................... 9 Ejendomsmarkedet og byggeriet - status foråret 2010 .................................. 12 Finanskrise og recession ....................................................................................... 12 Strukturelle udfordringer for byggeriet ........................................................... 19 Megatrends: Fremtiden – behov, trusler, muligheder ....................................... 24 Velstandsstigning - mere plads, flere ejerboliger .......................................... 25 Immaterialisering - appel til hjerte, følelser og sanser ................................ 28 Befolkningsudvikling – fortsat marked for flere boliger .............................. 30 Urbanisering – fortsat mange drivkræfter ...................................................... 34 Polarisering – øget mangfoldighed og flere nicher ....................................... 37 Individualisering – men også øget fokus på modtendenser ........................ 38 Sundhed – byggerier skal fremme fysisk og mental sundhed .................... 40 Kommercialisering – mere outsourcing i effektivitetens navn .................. 41 Klima, miljø og ressourcer – fem stærke drivkræfter ................................... 43 Globalisering – nu også i byggeriet ................................................................... 47 Øget forandringshastighed og tidspres – fleksibelt byggeri ....................... 51 Hyperkompleksitet – øget behov for værktøj til håndtering ..................... 52 Vidensamfund – specialisering og netværkskommunikation ..................... 53 Teknologisk udvikling – materialer og intelligente komponenter ............. 56 Udfordringer de næste 5 år – perspektivering ................................................... 59 Efterspørgslen efter byggeri frem mod 2015 ................................................. 59 Boligbyggeriet frem mod 2015 .......................................................................... 60 Erhvervsbyggeriet frem mod 2015 ................................................................... 61 Offentlige investeringer frem mod 2015 ........................................................ 62 Byggeriets processer ............................................................................................ 63 Scenarier som input til den strategiske dialog – hvorfor og hvordan ........... 65 Kogebog: Hvordan man bruger omverdensscenarierne ............................... 66 Scenarier for ejendomssektoren og byggeriet frem mod 2015 ..................... 69 Scenarie 1: Mådehold ........................................................................................... 72 Scenarie 2: Turbulens ........................................................................................... 80 Scenarie 3: Ny vækst ............................................................................................ 87 Scenarie 4: Grønt Kapløb ..................................................................................... 93 Scenarie 5: Innovation .......................................................................................... 98 Scenarier på tværs – opsummering og perspektivering ................................ 105 Udvikling i offentlig gæld ..................................................................................... 114 Bilag 2: Classic Case Shiller Housing Price Chart ........................................................... 115 Bilag 3: Skyskraber-byggeri varsler økonomiske kriser ................................................ 116 Bilag 4: Nøgletal til illustration af scenarier ................................................................... 117 Bilag 1: Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 1 Indledning Hvordan vil ejendomssektoren og byggeriet i Danmark udvikle sig de næste 5 år? Svaret på dette spørgsmål afhænger først og fremmest af, hvordan den globale økonomiske krise udvikler sig. Men det afhænger også i høj grad af den politik, der føres i Danmark, og hvordan ejendomssektorens og byggeriets aktører agerer på krisen. Formålet med dette fremtidsstudie er at kvalificere debatten om fremtiden for byggeriet og ejendomssektoren samt at bidrage med inspiration og viden til byggeriets aktører og interessenter. I denne rapport tegnes en række scenarier for udviklingen frem mod 2015. Finanskrisen il lustrerede med al tydelighed, at fremtiden ikke kan planlægges ud fra prognoser, men at der må arbejdes med forskellige scenarier, når man forbereder sig på fremtiden og lægger sin stra tegi. Scenarier er alternative bud på fremtiden. Til sammen angiver de en vifte af mulige og sand synlige fremtider. Formålet er at skabe grund lag for et bedre beredskab og give inspiration til nytænkning. Danmarks Nationalbank har erkendt, at prog noser ikke rækker og benytter nu scenarier som grundlag for stresstest af danske banker. Scenarier bruges også som støtte i den strate giske udvikling i en række virksomheder. Det gælder nogle af verdens store som fx Statoil, Novo Nordisk IKEA og Velux men også mindre selskaber. spørgsel blive påvirket? Hvordan vægtes etisk forbrug og bæredygtighed i krisetider? Der indledes i kapitel 3 med en kort karakteri stik af ejendomssektorens og byggeriets aktu elle situation og udfordringer i forsommeren 2010. Herefter analyseres i kapitel 4 de relativt sikre udviklingstendenser (megatrends), som driver en række strukturforandringer, der i større eller mindre omfang sker uanset konjunkturudvik lingen. De såkaldte megatrends er bl.a. globali sering, aldring, individualisering, teknologisk udvikling, sundheds- og klimafokus. Dette ka pitel summeres op og perspektiveres i kapitel 5: ”Udfordringer for byggeriet de næste 5 år.” I kapitel 6 leveres en slags kogebog for at ind drage scenarierne i virksomhedens strategiud vikling. I kapitel 7 præsenteres fem forskellige scenari er for udviklingen frem mod 2015. Scenarierne er baseret på de udviklinger, der er størst usik kerhed om, og som samtidig er meget vigtige for sektoren. De tre første scenarier: Mådehold, Turbulens og Ny Vækst, tager udgangspunkt i alternative udviklinger for den globale poli tiske og økonomiske udvikling. De to næste, Grønt Kapløb og Innovation, beskriver nogle mere strukturelle udviklinger. I kapitel 8 foretages en opsummering og per spektivering af scenarierne. Scenarierne i denne rapport er alternative fremtidsbilleder, der indledningsvis beskriver mulige og sandsynlige samfundsøkonomiske og strukturelle udviklinger globalt og nationalt på 5 års sigt. I hvert af scenarierne ses derud over på mulige konsekvenser for ejendoms sektoren, byggeriet og det byggede miljø. Hvor vil der være vækst og hvor tilbagegang? Hvad sker der med hensyn til internationalisering? Hvordan vil den offentlige regulering og efter Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ ] Instituttet for Fremtidsforskning Rapporten kan læses fra ende til anden, men de enkelte kapitler kan også læses uafhængigt af de øvrige. Man kan altså gå direkte til scena rierne, hvis man foretrækker det. Som led i arbejdet med denne rapport er der foretaget en række interviews og der har været afholdt to netværksmøder. Vi vil gerne takke følgende personer for deres bidrag i denne for bindelse. Direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen Sektionsdirektør Hans Blinkilde, NCC Økonom Christian Deichmann Haagerup, Boligøkonomisk Videncenter Chefkonsulent Lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Direktør Jesper Salskov Jensen, VELUX Danmark A/S Projektchef Kent Jönsson, Køge Kyst Adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, DADES/DATEA Adm. direktør Søren Larsen, Grontmij Carl Bro Sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Branchedirektør Niels Nielsen, Dansk Byggeri Direktør Lars Holten Petersen, Carlsberg Ejendomme Ejendomsdirektør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme Partner Mikkel A. Thomassen, Smith Innovation Underdirektør Lars Winther, ATP Ejendomme Projektleder Byggeriet, Lennie Clausen, Real Dania Fra Instituttet for Fremtidsforskning har medvirket følgende medarbejdere: Seniorforsker Anders Bjerre Fremtidsforsker, projektleder Niels Bøttger-Rasmussen Fremtidsforsker Martin Kruse Direktør, fremtidsforsker Johan Peter Paludan Projektleder Sofie Myschetzky Fremtidsstudiet er finansieret af Realdania Instituttet for Fremtidsforskning alene er ansvarlig for budskaber og fagligt indhold i rapporten. Instituttet for Fremtidsforskning, september 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 2 Resumé Her i forsommeren 2010 er der forsigtig optimisme og ny vækst i en række brancher, men ikke i byggeriet, hvor der fortsat er dyb krise og faldende aktivitet. I denne rapport ses der på udfordringer og perspektiver frem mod 2015. Finanskrisen illustrerer klart, at prognoser ofte er ubrugelige. I dette fremtidsstudie benytter vi os derfor bl.a. af alternative scenarier, der tilsammen illustrerer det mulige udfaldsrum for udviklingen i branchernes omverden og dermed angiver, hvad de enkelte virksomheder bør være klar til at håndtere af forretningsmæssige udfordringer i de kommende år. med 6-8 % p.a. Verdensøkonomien, og ikke mindst Europa, slås med store ubalancer, der skal nedbringes i form af store betalingsbalance underskud og overforbrug i USA og flere EUlande, og store underskud på de offentlige ba lancer. Endvidere slås Danmark og det øvrige EU med relativt kostbare velfærdsordninger, aldring af befolkningerne, lav produktivitets udvikling og stigende konkurrence fra de nye vækstøkonomier. Ejendomspriserne når bunden i foråret 2010, hvor de holder sig frem til 2015, dog med be grænsede udsving i begge retninger. En lav ren te i det meste af perioden lægger ikke alene en hånd under boligmarkedet, men hjælper også bankerne og de offentlige finanser. Byggeriet af boliger og private forretningsejendomme udgør som gennemsnit for perioden kun ca. 60 % af niveauet under højkonjunkturen i 2007. Dels er der en stor pukkel af nybyggeri fra højkon junkturårene, som først afvikles i løbet af 2012, dels er bankerne ikke interesseret i at finansiere ret meget mere nybyggeri, da de i forvejen har store engagementer i ejendomssektoren. Her til kommer, at reguleringen af finanssektoren skærpes med øgede soliditetskrav, som ikke mindst rammer udlån til ejendomssektoren. Aktiviteten i byggesektoren flytter sig mod renovering og herunder energirenovering samt I rapporten præsenteres fem scenarier for ud viklingen omkring og i ejendomsbranchen og byggeriet frem mod 2015. Det er 1) Mådehold 2) Turbulens 3) Ny vækst 4) Grønt Kapløb og 5) Innovation. Scenarierne er som udgangspunkt omverdensorienterede, det vil sige, at de tager udgangspunkt i udviklingen i henholdsvis ver dens og Danmarks økonomi og derefter ser på konsekvenser for ejendomsbranche og byggeri. Innovationsscenariet tager dog udgangspunkt i branchernes indre potentialer. Rigtigt anvendt kan disse scenarier styrke den strategiske ud vikling. Se mere om brugen af scenarier i ka pitel 6. Inden scenarierne udfolder sig, beskrives sandsynlige konsekvenser af 14 såkaldte me gatrends, som repræsenterer forholdsvis sikre drivkræfter for udviklingen i det kommende tiår. Disse summeres dernæst op og perspek tiveres i forhold til byggeriets udfordringer de næste 5 år. Scenarie 1: Mådehold Mådehold er naturligvis middle of the road scenariet. Finanskrise og recession er afblæst, men der er tømmermænd efter bobler og gæld sætning. Der er derfor lavvækst på 1-2 % årligt i Europa i hele perioden frem til 2015, mens de nye vækstøkonomier i gennemsnit vokser Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ ] Instituttet for Fremtidsforskning cial uro og store spændinger i EU-samarbejdet til følge. I Danmark spøger afgrunden igen. Danmark mærkes hårdt af tilbageslaget for globaliserin gen, som rammer en række store koncerner. Samtidig er Nordsø-olien hastigt på retur. Bo ligpriserne falder yderligere med 15 % fra ni veauet primo 2010, det vil sige med i alt 35 % i løbende priser fra topniveauet i 2007. Byggeriet af boliger og forretningsejendomme falder til 40 % af niveauet i 2007 som gennem snit for årene 2010-2014. Først i 2013 er ned turen tilendebragt, og de lave priser på boliger og grunde er med til at sætte gang i byggeriet igen i 2014. byggeri for det offentlige. Der er et efterslæb med hensyn til vedligeholdelse af bygninger, veje og kloakker, som skal indhentes, og der igangsættes en række store trafikinvesteringer, investeringer i hospitaler mv. Både i boligpolitikken og hos ejendomsinve storer fokuseres der mest på den eksisterende bygningsmasse. Når der bygges nyt, er det med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Både i 2010 og 2015 hæves bundliggeren, hvad angår ener girammer for nybyggeri. Mange virksomheder i bygge- og ejendoms branchen lukker i perioden, mens de store og professionelle aktører styrker deres position. Innovation og udvikling har trange kår, da de færreste har mod på at indgå langvarige for pligtigelser og samarbejder, men i stedet forsø ger at presse hinanden mest muligt. Staten vælger igen at benytte bolig- og bygge sektoren til at fremme beskæftigelsen. Der ind føres omfattende krav til energirenovering og støtte til at rive ned og bygge nyt. Men tiltag må helst ikke koste noget. Den almene boligsektor får mulighed for at opkøbe nødlidende projekt lejligheder og tomme parcelhuse med henblik på renovering og udlejning til boligløse. Det offentlige indgår i stor stil Offentligt Pri vate Partnerskaber (OPP), primært med ATP og andre pensionskasser, om at udvikle, overtage og renovere offentlig ejendom og infrastruktur, bl.a. for at begrænse statsgælden. Også for at begrænse statsgælden sker der både i Danmark og internationalt en markant stig ning af skatterne på de fossile brændstoffer. Sammen med de høje oliepriser betyder det, at det er rentabelt at bygge passivhuse og plus energihuse. Scenarie 2: Turbulens Perioden frem til 2015 er præget af nye bølger af finanskriser. Traditionelle konjunkturind greb virker ikke, men skaber blot grundlag for nye kriser. Det sker i form af offentlig gæld og overophedning i de nye vækstøkonomier, her under ejendoms- og aktiebobler i bl.a. Kina og Indien med efterfølgende krak. Der er heller ikke flere skud i bøssen i form af mulighed for rentesænkning eller finanspolitiske stimuli. Samtidig er der stærkt øget geopolitisk uro, særligt i Mellemøsten, hvor USA og koalitio nen må opgive at skabe demokrati. Olieprisen stiger voldsomt, da uroen breder sig til den ara biske halvø. Globalisering kommer i miskredit i Vesten og skaber grobund for protektionisme. USA koncentrerer sig om hjemlige problemer og overlader udfordringerne til naboerne i Europa. Der er igen negativ økonomisk vækst i 2011 og 2012, og arbejdsløsheden stiger til nye højder. Mens den faldende beskæftigelse i Nordeuropa kan håndteres, vokser især ung domsarbejdsløsheden i en række sydeuropæi ske lande til utålelige højder med voldsom so Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Scenarie 3: Ny vækst Opsvinget indtræffer næsten lige så hurtigt og voldsomt som nedturen, når først tilliden genskabes. De resolutte globale indgreb, først overfor finanskrisen og siden overfor krisen i Hvor ikke andet er nævnt, er boligpriserne i denne rapport anført i løbende priser. Et fald i løbende priser på 35 % over 7 år svarer til et realt fald på 41 % ved en inflation på i gennemsnit 1,5 % p.a. [ ] Instituttet for Fremtidsforskning Euro-landene viser, at der både er evne og vilje til at samarbejde globalt om problemerne. I den reale sektor har økonomien trods krisen aldrig været sundere. Der er opbygget en enorm global produktions- og netværkskapacitet, som stort set er intakt trods krisen, og virksomhederne har benyttet den, set i bakspejlet, nødvendige krise til at effektivisere yderligere. Den globale vækst stiger til 5 % i 2011 og 2012. Den høje økonomiske aktivitet fører imidlertid til markant højere priser på olie og andre mi neraler og til betydelig inflation i de nye vækst økonomier. Det giver også øget inflation i de udviklede økonomier. Da opsparingen også fal der på grund af aldring og øget forbrug i de nye vækstøkonomier, stiger renten markant globalt i 2011 og 2012. i stå, og byggeriet udgør som gennemsnit for årene 2010-2014 ca. 50 % af niveauet i 2007. Scenarie 4: Grønt Kapløb Verden oplever tiltagende klimaproblemer frem mod 2015 i form af oversvømmelser, tør ke og afsmeltning af isen i arktiske egne. Sam tidig vinder ”Grænser for vækst” holdninger igen frem, promoveret af stærkt stigende priser på olie og andre mineraler samt landbrugspro dukter, så snart den økonomiske vækst stiger. Selvom det hverken lykkes i København eller Mexico at etablere bindende aftaler om CO2-re duktion, kommer der alligevel fuld fart på kli maindsatsen. Der er hele fem drivkræfter: Kli ma, forsyningssikkerhed, energipriser, ønsket om nye finansieringskilder for det offentlige og ønsket om at skabe nye motorer for vækst. I mangel af bindende klimaaftaler fremmes udviklingen i stedet af et grønt kapløb mellem virksomheder og nationer og ikke mindst mel lem USA og Kina, hvor energiomkostninger begge steder vejer tungt som følge af lav energi effektivitet. Den grønne indsats har efterhånd en fået momentum i alle dele af erhvervs- og samfundslivet, og teknologien udvikles hastigt på grund af store investeringer heri. Danmark har hidtil ligget på forkant af den grønne bølge, men bliver frem mod 2015 over halet på flere områder. Men Danmark har man ge både små og store virksomheder indenfor clean-tech og nyder ikke desto mindre godt af den stærkt stigende efterspørgsel. Målet er, at Danmark skal være det mest klima- og ener girigtige land i verden og i 2015 har Danmark verdens højeste CO2-afgifter. Det er i den for bindelse en udfordring, at der i Danmark kun bygges (energirigtige) nye boliger svarende til ca. 1/2-1 % af bygningsbestanden p.a., mens der i de nye vækstøkonomier bygges langt I takt med, at det globale opsving tager fart, stiger efterspørgslen efter danske højværdipro dukter indenfor clean-tech, sundhed, miljø, transport og livsstilsprodukter markant, og Danmark har igen arbejdskraftmangel i 2013. Optimismen får indledningsvist ejendomspri serne til at stige stærkt, men da renten øges til 7-8 % i 2012, ses et nyt dyk i ejendomspriser ne. En del, som købte for dyrt før og under kri sen, baseret på de billige rentetilpasningslån, må nu sælge med store tab. Byggeriet får derfor ikke meget glæde af det kraftige opsving. Det er også dyrt at bygge nyt og energirenovere på grund af den høje rente. Da det samtidig går godt i de fleste andre sek torer, er der ikke noget incitament til at støtte byggeriet. Der er brug for arbejdskraften i andre sektorer. På grund af velstandsstigning og strukturfor andringer er der dog alligevel en del, som ef terspørger nyt, spændende og oplevelsesrigt nybyggeri, selvom der står ledige kontorer og boliger andre steder. Så byggeriet af boliger og private forretningsejendomme går ikke helt Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 (Originaltitel: Limits to growth) med undertitlen: En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, skrevet af Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers, og William W. Behrens III fra MIT og udgivet i 1972 var en alarmerende beskrivelse af den eksponentielle udvikling af verdens forbrug af råvarer. http://da.wikipedia.org/wiki/Grænser_for_vækst [ ] Instituttet for Fremtidsforskning mere nyt, hvorfor bygningsmassen dér fornyes meget hurtigere. Klima- og energispørgsmålet får stadig større betydning for ejendomsmarkedet. Ejendomme i udsatte områder med dårlig energistatus el ler stor afstand til vækstcentre falder markant i pris. Tæt/højt byggeri vinder frem. I 2015 bygges der stort set kun plusenergihuse, selv om passivhuse og lavenergi 1 huse er tilladt. Klima- og energihensyn driver udviklingen i byggebranchen, og der opstår nye alliancer på tværs af fag og brancher. Det grønne kapløb har øget internationaliseringen af branchen på grund af behovet for accelererede teknologi overførsler. udvikler det sig i retning af såkaldte systemin tegratorer, som leverer komplette bygningskon cepter under eget brand. Udviklingen hjælpes på vej af den oprydning og de mange opkøb og fusioner, som finder sted i kølvandet på krisen. Der er kommet flere store globale spillere, og samtidig er kunderne i øget omfang det offent lige og store pensionskasser, som tænker lang sigtet, når der skal foretages infrastrukturinve steringer eller bygges skoler og hospitaler. Byggeriets krise er også i høj grad en strukturel krise. Hverken byggeriet, bygningsdriften eller ejendomsbranchen er rationel. Det skyldes kort sigtet tænkning og manglende samtænkning af de enkelte led i værdikæden. Det har resulte ret i forældede produkter, produktionsmetoder og organisationsformer. Det er ikke nogen ny konstatering, men det har hidtil været svært at gøre noget ved det - lige indtil der var nogle, der tog livscyklusansvaret alvorligt. Livscyklusdrift (LCD) er en model, hvor der er livscyklusansvar for bygninger, forstået som ansvar for planlægning, opførelse, drift, ned tagning og genanvendelse. Udviklingen af LCD modeller kommer primært fra USA, England og ikke mindst Norge, som har langfristet ka pital, men når også en vis udbredelse i Kina, hvor der er både kulturel basis for og politisk vilje til at tænke langsigtet. Da modellen har større langsigtet rentabilitet udbredes den efter hånden også i Danmark, omend kun i begræn set skala frem til 2015. Det offentlige ønsker i stigende grad at benytte langsigtede såkaldte funktionskontrakter og andre former for offent ligt-private samarbejder (OPS). LCD modellen kommer ikke mindst til sin ret i takt med, at det er muligt at indbygge ”intelligens” fx i form af sensorer, hvor mange bygninger med samme byggesystem er koblet op til et fælles datasy stem. LCD modellen udstrækkes nogle steder i udlandet til hele kvarterer og byer, hvor man optimerer ikke alene det fysiske miljø men også det sociale miljø, som også har stor betydning for værdien af en ejendomsinvestering. Udviklingen starter med krav om vurdering af byggeriets langsigtede energibalancer og med de såkaldte Energy Service Companies (ESCO’s), som tilbyder at optimere bygningers tilstand og drift mod en fast årlig afgift. Herfra I alle scenarierne spiller bæredygtighed en stor rolle. Det samme gælder fokus på produktivitet og koncentration i form af sammenlægninger og fusioner i branchen. I kapitel 8 sammenlig nes og diskuteres scenarierne på tværs. S c e n a r i e 5 : I n n o vat i o n Krisen er ikke alene en konjunkturkrise, men en systemkrise med strukturelle problemer som aldring, ikke bæredygtige velfærdsmo deller og manglende konkurrenceevne overfor fremstormende nye vækstøkonomier. Derfor er der stærkt øget fokus på produktivitet og inno vation frem mod 2015. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ ] Instituttet for Fremtidsforskning Om arbejdet med scenarier Hvilket af de økonomiske scenarier, det vil sige scenarie 1, 2 eller 3, som rammer virkeligheden bedst, afgøres ikke af byggeriet, men af omverdenen. Til gengæld har byggeriet og ejendomssektoren større muligheder for at påvirke fremtiden i scenarierne 4 og 5 gennem satsning på klimatiltag og innovation. N å r virksomheder og organisatio ner arbejder med scenarier i deres strategiar bejde, er det vigtigt at tage alle scenarier i ud faldsrummet alvorligt, også selvom man måske tror mere på et af dem, og vil være tilbøjelig til helt at afvise andre som usandsynlige. Det gør man ved at tage scenarierne efter tur, og leve sig ind i hvert af disses indre logik og dy namik. Man ser først på mulige konsekvenser for virksomheden og dernæst på mulige stra tegiske tiltag, som i hvert enkelt scenarie kan styrke virksomheden. Når man til sidst har lagt sin strategi, kan man igen holde den op imod hvert af scenarierne for at se, om strategien er tilstrækkelig robust til at klare sig i hvert af disse scenarier. Herigennem får man en mere solid strategiplan. Se kapitel 6 for en gennem gang af scenarieteknikkens anvendelse i virk somhedens udvikling. Ko n k l u s i o n e r – de rimeligt sikre Krisen har ikke mindsket efterspørgselen ef ter etisk forbrug og social ansvarlighed, her under CSR, snarere tværtimod, da krisen også ses som udtryk for manglende etik i en række brancher – ikke mindst i finanssektoren og på ejendomsmarkedet. Færre vil efterspørge pre stigebetonet og meget synlig luksus. Scenarier åbner op for en vifte af trusler og muligheder, som fremtiden byder på. Megatrends er de rimeligt sikre bud på fremtiden, som derfor indgår i alle scenarier. De er langtidsholdbare og delvist resistente overfor større begivenheder og konjunkturforløb. En egentlig depression eller wildcards i form af større krige eller omfattende social uro, vil dog også påvirke megatrends. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 På basis af megatrend-kapitlet kan der drages følgende konklusioner: Det mest sandsynlige er, at Danmark om 5 år er 5-10 % rigere end i dag, og at der dermed er et reelt marked for en tilsvarende højere bo ligstandard. Øget velstand fører typisk til øn sker om mere plads, og giver flere mulighed for at få opfyldt det meget udbredte, latente ønske om at eje sin bolig. Dette ønske er usvækket på trods af krisen. På erhvervsmarkedet er der bygget mange nye kontorer og hoteller under boomet. Kombina tionen af faldende arbejdsstyrke og øget pro duktivitet betyder, at der ud fra en kvantitativ betragtning ikke er brug for nybyggeri. Men selvom der er overkapacitet indenfor boliger, kontorer og hoteller mv., er der dog alligevel et marked for nybyggeri, da der er kunder til byg geri, som ikke findes på markedet. Det betyder, at der er overkapacitet målt i kvadratmetre, men en del af det eksisterende byggeri har ikke nødvendigvis de egenskaber, der efterspørges. Derfor vil der være en vis efterspørgsel efter ny byggeri, der opfylder andre krav til oplevelse, bæredygtighed, funktionalitet, beliggenhed etc. Og vi vil derfor fremover i øget omfang se det paradoks, at der er mange ledige kvadratmetre, mens andre bygger nyt. De ledige arealer kan være ældre byggeri, der oprindelig havde en god kvalitet, men er teknisk-økonomisk foræl det, eller discountbyggeri opført under boomet hvor alt kunne afsættes. I stort set alle tænkelige scenarier er der øget fokus på energirigtighed. Der er hele fem stær [ ] Instituttet for Fremtidsforskning ke drivkræfter herfor: Klimaforværring, forsy ningssikkerhed, høje energipriser, ønsket om nye finansieringskilder for det offentlige og øn sket om at skabe nye motorer for vækst. Dan mark har hidtil ligget på forkant af den grønne bølge, men er på stadig flere felter ved at blive overhalet af lande som Østrig, USA og Kina, og et decideret grønt kapløb er sandsynligt. I Dan mark er passivhuse ved at være standard for nybyggeri i 2015. Udover energirigtighed kan der være fokus på bredere bæredygtighed som fx miljøhensyn udover CO2 (fx NOX-udslip), fleksibilitet i anvendelsen, social ansvarlighed i produktionen osv. Men om dette bredere fo kus vinder indpas, er ikke så sikkert som det stigende fokus på energirigtighed. Den demografiske udvikling giver fortsat øget boligefterspørgsel og dermed et marked for mere nybyggeri. De næste 5-10 år vokser be folkningen med ca. 15.000 personer årligt. Væksten på boligmarkedet vil primært stamme fra små husholdninger (20-30 år og 65-79 år), hvor der også er mange enlige, mens antallet af børn og af børnefamilier falder. Tendensen til urbanisering er usvækket, fordi den økonomiske vækst især sker indenfor vi dens- og oplevelsesøkonomi. Krisen forstær ker denne udvikling. Det samme gør fokus på klima og energi. Disse udviklinger betyder øget interesse for centrale bydele frem for forstæ der, og de mindst attraktive parcelhuskvarterer vil opleve stigende problemer med forældelse, aldring, relativt prisfald og stavnsbinding af ældre, som ikke kan bytte huset ud med noget mere hensigtsmæssigt. Der vil være et stærkt stigende marked for effektive renoveringskon cepter til ombygning af parcelhuse, dels til se niorboliger og dels til yngre familier ved gene rationsskifte. Individualisering og polarisering trækker i ret ning af mere nichepræget og mangfoldigt byg Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 geri. Polariseringen i indkomst betyder øget ef terspørgsel efter såvel luksusboliger som billige boliger. Skal man bygge boliger, som også har værdi i en fremtid, hvor velstanden er 25-50 % højere, giver det sandsynligvis mere fremtids sikrede boliger at bygge nyt til dagens velstil lede og herigennem frigøre brugte boliger til mindre velstillede. I erhvervslivet sker der også en polarisering. Krisen gør de større endnu større, samtidig med, at der kommer flere frie agenter og små virksomheder. Det forstærker efterspørgslen af nye store hovedsæder, samt kontorhoteller med faciliteter til den lille virksomhed. Der er også stærke modtendenser til en række megatrends, herunder til individualisering. Derfor ser vi i disse år flere forbud og restrik tioner og et øget fokus på fællesskaber i bolig kvarteret i fremtiden. Den økonomiske krise kan også gøre deleordninger mere populære fremover. Med øget velstand efterspørges endnu mere sundhed. Fremtidens byggerier skal fremme den fysiske og mentale sundhed hjemme og på arbejdspladsen. Det betyder endnu flere kva dratmetre pr. person af hensyn til arbejdsmiljø og til sunde kantiner, fitness, bordfodbold mv. Kommercialisering i form af outsourcing og pri vatisering af bygningsdrift og ejerskab vil sand synligvis stige som konsekvens af krisen. Krisen skærper kravet til effektivitet i både private og offentlige virksomheder. Regeringens mål er at øge udliciteringsgraden fra 26 % til 31 %. Men krisen har også skabt øget fokus på risikoen for markedssvigt og vigtigheden af statsmagtens regulerende rolle. Derfor er det sandsynligt, at en stigende del heraf vil finde sted i form af of fentligt-private samarbejder (OPS). Krisen betyder, at en række mindre virksomhe der i bygge- og ejendomsbranchen vil forsvin [ 10 ] Instituttet for Fremtidsforskning de, og at branchen i højere grad bliver præget af store velkonsoliderede investorer og bygge virksomheder. Globaliseringen rummer en række trusler og muligheder for byggeri og ejendomsbranche. Der er risiko for øget protektionisme og mindre liberalisering i kølvandet på krisen, men sand synligvis ikke i et omfang, som vil sætte de stærke globaliseringskræfter i stå. Gældskrisen og spændingerne indenfor Eurolandene mel lem Nord- og Sydeuropa kan påvirke væksten negativt og eventuelt føre til social uro og krav om statsstøtte. Langt hovedparten af fremtidens byggerier vil finde sted i de nye vækstøkonomier, hvor både befolkning, urbanisering og velstand vokser ca. 5 gange hurtigere end i de rige lande. Globalisering, industrialisering og digitalise ring vil i forening kunne billiggøre byggeriet markant. De tre tendenser forstærker hinanden og kan accelerere, når der nås et tipping point. Der må forventes stigende udenlandsk kon kurrence i byggesektoren, herunder fra Kina, særligt ved store entrepriser, som der vil være relativt flere af i de kommende år. Kina har også mulighed for at finansiere byggerier og dermed bidrage med projekter, som ellers ikke var iværksat på grund af den stigende offent lige gæld. der skal investeres mere i tid og penge i bygge projekters indledede faser. Der sker en udvik ling i retning af flere systemprodukter og bygge systemer med indlejret viden og videnadgang. Det stiller krav om mere videreuddannelse. Samtidig indlejres mere af den traditionelle håndværkers faglige kunnen i færdige fabriks fremstillede komponenter og i elektroniske manualer. Øget forandringshastighed stiller krav om flek sibilitet og mobilitet – og måske også bygnin ger, som er planlagt til en levetid på 20-30 år frem for 100 år. Krisen øger forandringshastig heden i kraft af udefrakommende turbulens og behov for omstrukturering, men krisen medfø rer samtidig mindre risikovillighed og foran dringsvilje. Byggeriet bliver ligesom andre brancher mere videnbaseret. Arkitektur, design, bæredygtig hed og brugsværdi vil fylde mere og betyde, at Ved hjælp af fremtidsforskningens værktøjer: megatrends, tendenser, scenarier, wildcards mv. er det muligt at give kvalificerede bud på mulige og sandsynlige fremtider og forhåbent lig også at levere inspiration til at skabe frem tiden. Tager man scenarieteknikken alvorligt, kan den både sikre mere robuste strategier og stimulere til nytænkning, som er med til at forme fremtiden. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Innovation og produktudvikling drives ikke mindst af den teknologiske udvikling, som indebærer, at der i stigende grad kan indbyg ges noget, der ligner intelligens i bygninger og materialer mv. Der kan arbejdes med digitale modeller i en first creation af bygningsværket, hvor ikke alene byggeriets parter, men også brugere og interessenter kan yde deres bidrag. Digitalisering i kombination med fleksible pro duktionssystemer betyder, at kunden i stigen de grad kan konfigurere skræddersyede boliger mv. på basis af standardiserede moduler og byggesystemer. Sociale medier vil spille en stigende rolle i forbindelse med innovation bl.a. gennem ind dragelse af brugere og eksperter og vil medføre mere åben innovation, som ikke er baseret på immaterielle rettigheder, men på evnen til at arbejde i netværk og bygge relationer. God fornøjelse! [ 11 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 3. Ejendomsmarkedet og byggeriet – s tat u s f o r å r e t 2 0 1 0 I dette kapitel gøres der status over ejendomsmarkedets og byggeriets situation i forsommeren 2010. Først ses der på udfordringerne i forhold til den aktuelle krise. Dernæst ses der på nogle strukturelle udfordringer for byggeriet. F i n a n s k r i s e o g r e c e ss i o n Krisen på ejendomsmarkedet og i byggeriet tegner til at blive langvarig og tilpasningen ta ger tid. Huspriserne er trods et fald på ca. 20 % fra topniveauet i 2007 fortsat høje i historisk perspektiv, når der måles på forholdet mellem huspriser og lønindkomst. På boligmarkedet er der et opdæmmet ønske om at flytte på grund af et lavt boligsalg i en årrække, og samtidig er der et stort udbud af boliger til salg. Der er byg get mange forretningsejendomme i de senere år og der er nu ledig kapacitet, samtidig med at beskæftigelsen er faldende. Ejendomsmarkedet og byggeriet er her i for sommeren 2010 forsat i dyb krise, og for byg geriets vedkommende i en krise, hvor pilen fortsat peger nedad, og hvor der ikke er meget håb om bedring de første par år. Det er uanset, at både verdensøkonomien og den danske øko nomi er kendetegnet ved forsigtig og behersket optimisme ovenpå den største økonomiske re cession i efterkrigstiden. Finanskrisen er tilsyneladende inddæmmet, men kun fordi der i stort omfang er stillet stats garanti for bankernes forpligtigelser. Reces sionen har betydet et fald i det globale BNP på i alt knap 1 % og i det danske BNP på i Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 alt 6 %. Den gryende optimisme skyldes ikke udsigt til høj vækst foreløbigt, men snarere at den værste panik og nedtur tilsyneladende er stoppet. Det er sket på baggrund af en enorm global kriseindsats, hvor alle midler har været taget i brug. Rentenedsættelser til næsten 0 %, udpumpning af en stor mængde likviditet fra centralbankerne og stimulering af økonomien gennem store offentlige underskud. Annoncerede fiskale redningspakker* i pct. af BNP i 2009 *Omfatter offentlige udgifter til varer og services, skattelettelser m.v. til forbrugere og virksomheder, men ikke garantier og indskud i banker m.v. til udbetaling i 2009/2010 Kilde: International Institute for Labour Studies: Stimulus Packages to Counter Global Economic Crisis: A review, foråret 2009 Den offentlige gæld som andel af BNP ventes ifølge IMF at stige med 35,5 % point fra 2007 til 2014 på globalt plan, men kun 3,5 % point eller en tiendedel heraf vil være egentlige po [ 12 ] Instituttet for Fremtidsforskning litisk iværksatte fiskale stimuli. Resten er auto matiske budgeteffekter i kraft af flere arbejdslø se og lavere skatteindtægter mv. Den aktuelle danske boligmarkedskrise indledtes allerede inden finanskrisen med betydelig nedgang i salget af boliger i slutningen af 2006 og prisfald på ejerlejligheder i hovedstaden. Første runde af finanskrisen indtraf i sommeren 2007, da to hedgefonde under banken Bear Sterns med store investeringer i det amerikanske boliglåne marked kollapsede. Anden runde fulgte i sep tember 2008 med Lehman Brothers konkurs. Det blev også indledningen til, at finanskri sen bredte sig til realøkonomien og blev til en egentlig recession. Det var først herefter, at de danske boligpriser for alvor begyndte at falde. Igennem hele 2007 og det meste af 2008 holdt boligpriserne, bortset fra københavnske ejerlej ligheder, sig oppe på et meget højt niveau, selv om salget faldt betragteligt, fordi køberne ikke længere kunne honorere de meget høje priser. H va d k e n d e t e g n e r d e n n e k r i s e sammenlignet med tidligere kriser? Ejendoms- og byggesektoren er i højere grad end de fleste andre erhverv præget af konjunk turcykler. Det skyldes ikke mindst en stor fast stok af ejendomme set i forhold til et lille flow i form af tilgang og afgang. Der bygges i gennem snit ca. 20.000 boliger om året, mens der er en afgang på 3.000-4.000 boliger ved nedrivning og sammenlægning af små boliger. Ændringer i efterspørgslen i både op- og nedadgående ret ning slår derfor kraftigt igennem både i aktivi teten og i form af prisændringer på den bestå ende masse. Se bilag 1 Reale huspriser (enfamiliehuse), 1970-2009 1970=100 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 13 ] Instituttet for Fremtidsforskning Velkonsoliderede aktører og investorer, som har været mange år i branchen, kender disse vilkår og har lært at manøvrere under disse. Det gælder fx en række entreprenørvirksomhe der, som har indrettet sig på at kunne skrue op og ned for aktiviteten i forhold til konjunktu rerne, og det gælder investorer, som holder sig væk, når priserne eksploderer. Krisen i begyndelsen af 1990’erne lærte mange i branchen at holde sig fra spekulationsbygge rier, hvor man byggede uden at have en køber eller en lejer i den anden ende. Men de meget gunstige konjunkturer i 2005-2007 har truk ket adskillige nye aktører til området, aktø rer som ikke har erfaringerne fra de tidligere kriser, som i stort omfang har bygget uden en lejer eller køber i den anden ende, eller som har købt byggegrunde eller andet på et for højt niveau. Den nuværende krise er derfor også en nødvendig krise forstået på den måde, at den var nødvendig for at få ryddet op i den mere spekulative og useriøse del af markedet. Krisen er også nødvendig i forhold til at få bragt pris niveauet på boliger i overensstemmelse med det, som familier har råd til at sidde for uden at spænde økonomien alt for hårdt. Se bolig byrdeberegning nedenfor. Tidligere boligmarkedskriser har ofte fundet sted i forlængelse af det offentliges stop-go po litik, hvor man ikke mindst har inddraget bo ligmarkedet og byggeriet i reguleringen af den økonomiske aktivitet i samfundet. I perioder med overophedning har man hævet renten, ændret rentefradragsretten, lavet anlægsstop etc., jf. fx krisen efter kartoffelkuren i slutnin gen af 1980’erne. Antal fuldførte boliger, 1964-2009 Kilde: Danmarks Statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 14 ] Instituttet for Fremtidsforskning Den aktuelle krise adskiller sig fra tidligere kriser ved, at det statslige engagement i bo ligsektoren er kraftigt reduceret. Der er ikke længere boligmangel og et udækket behov for boliger som i 1960’erne. Der er ikke længere et stort byggeri af almene boliger, og der er ikke længere store offentligt finansierede byforny elsesprojekter. Der er derfor ikke den samme anledning som tidligere til, at det offentlige kommer byggeriet til undsætning. Byggeriet har heller ikke samme muligheder for at erstatte hjemligt byggeri med eksport som i 1990’erne, hvor der var et stort marked i Tyskland. Den nuværende krise på ejen domsmarkedet er global og rummer snarere risiko for, at udenlandske byggefirmaer med ledig kapacitet forsøger at komme ind på det danske marked, hvor omkostningsniveauet er højere end hjemme. I Danmark er det fx let tere at afskedige medarbejdere end i en række andre lande. Krisen har ramt boligmarkedet og erhvervs markedet samtidigt. Der er tillige risiko for, at det offentlige byggeri, modsat tidligere kriser, bliver konjunktur medløbende, fordi kommu nerne skal finde besparelser, som det oftest er lettest at foretage på byggeri og renovering. Der er ganske vist planlagt store investeringer indenfor trafik, hospitaler mv. og ønske om fremrykning heraf, men det er sandsynligt, at der indtræffer betydelige forsinkelser - i lighed med førhen. Boligbyggeri januar 2000 til marts 2010 Indeks januar 2006=100 Krisen på ejendomsmarkedet va r e r v e d Byggeaktiviteten er primo 2010 faldet til under halvdelen af niveauet i 2006, og påbegyndt byg geri er faldet til under en tredjedel af niveauet i 2006. Byggeriets beskæftigelse er faldet fra 181.000 i 2007 til ca. 130.000 i foråret 2010. Krisen på ejendomsmarkedet og i byggeriet tegner til at blive væsentlig mere omfattende og langvarig end i resten af økonomien. Bolig markedets nedtur startede som nævnt allerede inden finanskrisen. Huspriserne i USA be gyndte allerede at falde i 4. kvartal 2005, så fa resignalerne var der tidligt. Det samme gjorde salget af boliger og priserne på ejerlejligheder. Ejendomspriserne er imidlertid ofte længere om at tilpasse sig end andre aktivpriser, da der næsten skal truende tvangssalg til før ejerne er parate til at sælge til lavere priser. Selvom der pt. igen er positiv økonomisk vækst, er der stadig en risiko for en stigende arbejdsløshed. Det giver fortsat usikkerhed med hensyn til at investere i egen bolig og bety der, at virksomhederne ikke har brug for mere plads. Byggeriet er også længe om at tilpasse sig, fordi der typisk går flere år fra projektering og aftaleindgåelse til byggeriet færdiggøres. Den negative tilpasning i byggeaktiviteten er endnu ikke overstået. Den vil fortsætte – også efter en eventuel fornyet stigning i byggetilla delser og påbegyndt byggeri i takt med, at op timismen måtte indfinde sig, fordi der færdig gøres mere byggeri, end der igangsættes. Efterspørgselsudviklingen efter boliger foregår i spring, men byplanlægningen kan ikke fore gå i samme spring som efterspørgslen. Fra en byggegrund sælges til der står et større byggeri klar til indflytning, går der ofte næsten fem år. Der skal laves en lokalplan for området, som skal i høring, grunden skal byggemodnes, byg ningen skal projekteres og efterfølgende byg Kilde: Danmarks statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 15 ] Instituttet for Fremtidsforskning ges. Det tager alt sammen tid. Derfor er det vig tigt, at planlægningen af nyt boligbyggeri ikke stoppes, selvom der pt. er overkapacitet. Boligmarkedet De danske boligpriser er primo 2010 faldet med ca. 20 % i forhold til toppen i 3. kvartal 2007 og ejerlejligheder er faldet med ca. 30 % siden toppen i 3. kvartal 2006. Det skal ses på bag grund af, at de danske huspriser steg med over 50 % fra 2004 til 2007. Det er væsentligt mere end i de fleste andre OECD-lande. Fra 1992 og indtil boligpriserne toppede i 2007 er boligpri serne i Danmark tredoblet. På landsplan er der ifølge Realkreditrådets boligudbudsstatistik for maj 2010 ca. 61.000 ejerboliger til salg på Internettet. Det er på linje med 2009, men væsentligt flere end i tidligere år. Puklen af nybyggede tomme ejendomme og boliger til salg er fortsat betydelig. Der er så ledes ultimo 2009 ca. 18.000 tomme boliger i København. En del af de tomme lejligheder er dog udtryk for en form for tomgangsledighed. I 2005, hvor boligmarkedet toppede, var der mere end 12.000 tomme boliger i København. Stærkt stigende ejendomspriser og et højt byg geri har været med til at drive den økonomiske vækst frem til 2008, og den kraftige nedgang i forbindelse med finanskrisen, har været med til at forstærke recessionen. Krisen på bolig markedet kan dog fortsat ikke måle sig med krisen i begyndelsen af 1990’erne, når der ses på konsekvenser for boligejerne. Omfanget af restancer og tvangsauktioner ligger på under en tredjedel af niveauet dengang. Kilde: Lars Mortensen, direktør i Udviklingsselskabet By&Havn I/S, Politiken, 17. december 2009 Ejendomsprisudvikling 1999 til 2009 2006=100 Kilde: Danmarks Statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 16 ] Instituttet for Fremtidsforskning Huspriserne er trods det markante fald siden 2007 fortsat relativt høje set i historisk per spektiv, når man måler på forholdet mellem huspris og lønindkomst. Niveauet er 20–50 % højere end det historiske gennemsnit. Noget tilsvarende gør sig imidlertid også gældende for flertallet af de øvrige OECD-lande. Det kan skyldes, at renten, og særligt de korte renter, i det meste af OECD også er historisk lav. Det gør det billigere at sidde i en dyr bolig. En rente stigning kan føre til fornyede boligprisfald med risiko for et såkaldt dobbelt dyk i økonomien. Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 2009 Huspriser i forhold til lønindkomst. Langsigtet niveau=100 Kilde: OECD, Economic Outlook nr. 87, maj 2010 Nedenfor er beregnet, hvor meget boligbyrden har ændret sig fra 2004, det vil sige inden de meget voldsomme prisstigninger i 2005 og 2006. Boligbyrde i pct. af disponibel indkomst, nye husejere Huspriser er ultimo året. For 2010 er forudsat uændrede priser. NB: Der er i beregningen ikke indregnet renteændringer, da det indgår i den disponible indkomst Den disponible indkomst er i begrænset omfang påvirket af, at nye husejere har købt til højere/lavere priser Kilde: Danmarks Statistik samt Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, dec. 2009. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 17 ] Instituttet for Fremtidsforskning Boligbyrden steg fra 45 % i 2004 til 62 % i 2007 for igen i 2010 at falde til niveauet i 2004. Fra 2004 til 2010 er de disponible indkomster i løbende priser steget med 28 %, mens hus priserne er steget med 25 %. Rentefaldet har bidraget hertil. Den lange rente (30-årige realkreditobligatio ner) er faldet med ca. 0,5% fra 2004 til 2010. Renten på det 1-årige rentetilpasningslån er faldet endnu mere fra ca. 2,5 % i 2004 til under 1,5 % i 2010. Andelen af boligejere med rentetilpasningslån er steget fra 44 % i 2004 til 67 % i 2010. An delen med afdragsfrie lån er steget fra 15 % i 2004 til over 50 % i 2010. Sådanne lettelser bør dog ikke medtages i boligbyrde beregnin gen, da den øgede risiko, som boligejeren på føres ved disse finansieringsformer, udgør en skjult omkostning sammenlignet med 30-årige obligationer. Disse tal illustrerer, at mange danske boligeje re, særligt de der har købt i højkonjunkturåre ne, kan få problemer, hvis en kraftig rentestig ning fører til prisfald på boliger. Danmark er på grund af internationalisering og tilknytningen til Euroen kun i meget begrænset omfang selv herre over renteudviklingen. Det er usikkert, hvordan boligmarkedet vil ud vikle sig fremover. Med de nuværende (juni 2010) huspriser, renteniveauer og skattelettel ser er det igen blevet økonomisk overkomme ligt for en gennemsnitsbørnefamilie at købe et gennemsnitligt hus. Mange har udskudt reali seringen af deres boligdrøm i 4-5 år eller mere, og dermed er der også oparbejdet et stigende ønske om at skifte bolig. Først fordi priserne var for høje og siden på grund af den usikker hed, som finanskrise, recession og prisfald har givet anledning til. Det kunne trække i retning af et kraftigt opsving, når først optimismen Se Nykredits Regionale Boligindeks Kilde: Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt, 1. kvartal 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 indfinder sig. Omvendt er der også en række trusler forude i form af lavvækst, stigende ren ter offentlig gæld, energipriser mv. Undersøgelser af et større antal internationale historiske kriser af samme karakter, det vil sige kriser, hvor der både er en bankkrise, et aktie krak og et boligkrak, har i gennemsnit varet 6 år og har indebåret et boligprisfald på 35,5 % fra top til bund. Det klassiske Case Shiller Housing Price Index, som viser prisudviklingen for huse (1890=100), idet der korrigeres for kvalitetsudvikling over tid, indikerer, at huspriserne efter alle ”boomperioder” siden 1890 er vendt tilbage til ud gangspunktet (index 100). I scenarierne i kapitel 7 ses der nærmere på for skellige mulige udviklinger frem mod 2015. M a r k e d e t f o r e r h v e rv s e j e n d o m m e Priserne på erhvervsejendomme fortsatte med at stige efter, at boligmarkedet havde toppet, og meget tyder på, at det også varer længere før tilpasningen her er tilendebragt. Tomgangen på kontorlejemål, detailhandel, la ger og produktion er steget markant og nærmer sig 9% for kontorernes vedkommende og 6 % for detailhandelen. Da der er givet lejehenstand og midlertidige lejenedsættelser til en del kri seramte virksomheder, er der oveni dette også en skjult tomgang. Tomgangen i kontorbyggeri har i lange perioder været næsten dobbelt så høj som for lejemål i øvrigt. Tomgangen indenfor kontor lå i 1990’erne på 6-7 % og faldt derefter til 2 % omkring år 2000, for igen at stige til 4 % før krisen som følge af meget nybyggeri. Krisen har betydet, at tom gangen er steget yderligere til knap 9 % i for året 2010. Kilde: Reinhart and Rogoff: The Aftermath of Financial Crises, 2008 Se bilag 2 [ 18 ] Instituttet for Fremtidsforskning Hotelbranchen er præget af overkapacitet, og det har over de sidste par år ført til et fald på ca. 20 % i hotelovernatningspriser. Hotelkapa citeten udvides fra ca. 12.000 værelser ultimo 2008 til ca. 15.000 i 201110. Krisen har imidler tid medført et fald i turistbesøg og forretnings rejser. Mange af de industriarbejdspladser, som ned lægges under krisen, forsvinder fra Danmark for altid, fordi produktionen ved fornyet efter spørgsel etableres i lande med lavere lønninger. I Danmark må der derfor afvikles kapacitet. Ejendomsmarkedet er under pres globalt og er under krisen både blevet mere lokalt og præget af begrænset omsætning i 2009. Bankerne kræ ver mere egenfinansiering. Det er ofte vigtigt for salgsprisen, at man kan overtage eksiste rende lån. Belåningsgraden er faldet fra typisk 80 % i 2007 til 60 % i 2009, og der forlanges en højere risikopræmie på lån. Tvangssalg har under krisen været mere be grænset, end man umiddelbart skulle forvente. Den lave rente medvirker hertil. Flere kreditgi vere vælger at samle nødlidende ejendomme i ejendomsselskaber frem for at sælge. I 2009 har der været få handler indenfor ejendomme, men markedet for velbeliggende og attraktive inve steringsejendomme har dog udvist positive takter siden efteråret 2009, hvor både omsæt ning og priser er steget. Det nordiske marked anses for mere attraktivt end en række andre europæiske landes på grund af de mere stabi le økonomier.11 Krisen er et godt tidspunkt at købe for solide virksomheder med egenkapital. Inden for detailhandel benytter de stærke mu ligheden for at samle de gode beliggenheder op til en fornuftig pris. Investeringer i butikscentre er igen begyndt at stige i takt med, at detailhandlen bedres og der 10 Kilde: Horesta iflg.Berlingske Tidende, 9. maj 2010 11 Kilde: CB Richard Ellis Inc.: Nordic Property Review, 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 er fortsat et potentiale for detailhandelscentre i Danmark. Deres markedsandel ud af den sam lede detailhandelsomsætning er ca. 24 % mod 30-35 % i Sverige og Norge, hvor der stadig bli ver udviklet nye centre.12 Krisen medfører øget fokus på value for money blandt lejerne og større forskelle i lejeniveau erne på centralt og mindre centralt beliggende lejemål. Der ses et skift fra fokus på medarbej derpleje til fokus på omkostninger. Krisen giver pres på lejeniveau og andre vil kår. Man søger billigere lejemål med mindre plads, eventuelt i en anden bydel og med en mere beskeden profilering. Der ses mere på bruttoomkostningerne forbundet med lejemål. Udlejere forsøger så vidt muligt at fastholde le jeniveauet, men er ofte villige til at se på drifts omkostninger som dækningsbidrag til kom muner, ventilation, varme, forsikring, pasning, renholdelse og vedligeholdelse. Der er øget fokus på bæredygtighed, men det er fortsat et problem, at gevinsterne ved ind satsen tilfalder lejer, mens omkostninger falder på udlejer. Lejelovgivningen skal ændres, hvis der skal være tilstrækkelige incitamenter for udlejer til at satse på bæredygtighed. Strukturelle udfordringer for byggeriet Ejendomsmassens gennemsnitlige alder er stigende, hvilket gør øget vedligeholdelsesindsats nødvendig. Der er også et betydeligt efterslæb i offentlige investeringer og vedligeholdelse, som giver muligheder i krisen. Byggeriet har en række strukturelle udfordringer: Lav produktivitetsudvikling, begrænset forsknings- og udviklingsindsats og lav efteruddannelse. Markedet for nybyggeri og renovering i fremti den er en funktion af både fremtidige trends og 12 Institut for Centerplanlægning, iflg. Børsen, 6. maj 2010 [ 19 ] Instituttet for Fremtidsforskning de faktiske, men urealiserede, ønsker i nutiden. Er der fx et udækket behov, som vil materiali sere sig, når usikkerheden igen normaliserer sig, og flere føler sig trygge ved at investere? De eksisterende ejendommes beliggenhed, type, ejerform, størrelse og kvalitetsstandard mod svarer ikke nødvendigvis behovet anno 2010, da de er bygget til at dække tidligere tiders ef terspørgselsmønster. Manglende mobilitet på boligmarkedet kan medføre, at der over tid udvikler sig et uhen sigtsmæssigt match mellem boliger og beboere, for eksempel når seniorer bliver boende i fami lieboligen frem for at flytte til noget, der bedre matcher deres aktuelle og kommende behov. Der sker også en løbende nedslidning og foræl delse af bygningsmassen, hvis gennemsnitlige alder er stigende. En meget stor andel af bo ligerne blev bygget i årene 1960-1975. Meget af infrastrukturen er endnu ældre, og en del er mere end 100 år gammelt. Det taler for et sti gende marked for renovering og sandsynligvis også for mere nedrivning, dels for at fjerne dår lige bygninger med dårlig beliggenhed, dels for at erstatte dårlige bygninger på attraktive belig genheder. Det offentliges investeringer har i en årrække ligget på et lavt niveau både i historisk per spektiv og i sammenligning med vore nordiske nabolande. Og der er et betydeligt efterslæb med hensyn til vedligeholdelse, som giver nogle muligheder. B y g g e e r h v e rv e t Byggeerhvervet omsatte i 2008 for ca. 225 mia. kr. og beskæftigede 174.000 personer. Det sva rer til ca. 7 % af den samlede markedsmæssige omsætning og 7 % af den samlede danske be skæftigelse. 300.000 var direkte og indirekte beskæftiget med byggeriet. Bruttoværditilvæksten er noget mindre, da der også medgår materialer og herunder importe rede varer til produktionen. Boligmassen fordelt efter opførelsesår Kilde: Danmarks statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 20 ] Instituttet for Fremtidsforskning Der findes ikke en fyldestgørende samlet op gørelse over byggeriets virksomheder, men en indikation heraf ses nedenfor. Byggeerhvervet PARTER AKTØRER ANTAL VIRK S OMHEDER Bygherrer ogFlergangsbygherrer driftsherrerDevelopere Bygningsforvaltere op til 200 RådgivereArkitekter Ingeniører ca. 1.500 ByggematerialerMaterialeproducenter Materialeforhandlere ca. 1.000 UdførendeEntreprenører og håndværkerfirmaer · anlæg · konstruktion · aptering · installation ca. 25.000 Kilde: Dansk byggeri, Michael H. Nielsen, 18. juni 2008 Nedenfor er vist byggeriets fordeling på hoved områder. Byggeri er, som det fremgår, meget andet end boligbyggeri, selvom boligbyggeri i denne opgørelse også omfatter hovedrepara tion. Anlægsarbejder og bygningsrenovering fylder meget. Bygge- og anlægsvirksomhed, 2002-2010, produktionsværdi i mia. kr. , 2010 priser Byggeri omfatter nybyggeri og reperation Kilde: Dansk Byggeri, februar 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 21 ] Instituttet for Fremtidsforskning Byggeriets strukturelle udvikling I tillæg til den aktuelle finanskrise og recession i byggesektoren, er byggeriet også kendetegnet ved en række strukturelle udfordringer. Først og fremmest er byggeriet kendetegnet ved en lav produktivitetsudvikling sammenlignet med andre fremstillingserhverv, jf. nedenfor. Den lave produktivitetsudvikling ses især in denfor anlæg samt reparation og vedligehol delse. Måling af produktivitetstal over tid er forbun det med betydelige metodiske problemer. Det gælder fx, hvis fordelingen på nybyggeri, repa ration og anlæg ændres. Totalfaktorproduktivi teten, som også tager højde for kapitalindsatsen, er et mere retvisende mål for produktiviteten, men der er desværre ikke tal herfor. Udviklingsindsatsen i byggeriet er besværlig gjort af den eksisterende struktur i byggeriet. Sektoren er meget fragmenteret, da der typisk er mange selvstændige led i byggeprocessen fra bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniører, hoved- og underentreprenører og materialele verandører. Der sker en fortsat atomisering, idet der optræder flere delentrepriser og indgår flere tekniske spe cialer. Det komplicerer styringsopgaven. I perio der svinger pendulet indenfor ledelsesfilosofien i retning af kommercialisering og outsourcing fra virksomhederne. I andre perioder går der mode i integration af specialer og funktioner. Mange af aktørerne er også relativt små. Det skyldes bl.a., at man arbejder med immobile goder med en stærk lokal forankring, men også at værdikæden er stærkt opdelt. I nogle tilfælde vil velkonsoliderede virksom heder benytte krisen til opkøb, men da der er overkapacitet i branchen, er det mere sandsyn ligt, at krisen fører til nedlukning af virksom heder, hvilket bl.a. kan ses på tallene for kon kurser. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Sektoren er til gengæld gearet til fleksibilitet i forbindelse med konjunkturudsving. Der kan relativt hurtigt skaleres op og ned, og ressour cerne kan forholdsvis let flyttes mellem de enkelte områder, bolig, kontor, nybyggeri, re novering og anlæg efter det aktuelle efterspørg selsmønster. Man er specialiseret efter faglighed – ikke efter produkt. Arbejdsfordeling, aftalesæt, ansvar, praksis og sædvaner er rimeligt veldefinerede og klare. Derfor kan forskellige og vekslende parter relativt let bringes sammen i forbindelse med det enkelte byggeri. I et udviklingsperspektiv er problemet imidler tid, at der ikke er incitamenter til at investere i udvikling, som rækker ud over det enkelte pro jekt. Derfor er udviklingsindsatsen begrænset. Både arkitekter og i et vist omfang bygherrer har en interesse i, at ethvert byggeri er unikt. Både produktinnovation og procesinnovation lider under, at hvert byggeprojekt er unikt og at byggerier ofte udføres af vekslende parter, som ikke har incitamenter til at investere langsigtet og binde sig til faste partnere. Den nuværende krise, hvor en del aktører er konkurstruet eller tænker i at udnytte det aktu elle negative marked til at presse sine leveran dører og samarbejdspartnere, fremmer ikke en øget udviklingsindsats. Hverken når det drejer sig om at udvikle bedre byggerier målrettet for skellige typer af brugere, eller når det drejer sig om mere effektive produktionsprocesser base ret på øget industrialisering eller lignende. Forskningsindsatsen i byggeriet er også lavere end i andre brancher, når man måler i forhold til sektorens økonomiske størrelse.13 Holder man sundhedssektoren og IKT området, som er forskningsintensive industrier, ude af sam menligningen, er forskningsindsatsen i bygge 13 ATV: Fremtidens byggeerhverv i et globaliseringsperspektiv, 2009 [ 22 ] Instituttet for Fremtidsforskning riet dog næppe markant lavere. I de senere år er der således tilført øgede midler fra både det offentlige og fra fonde. indsats ikke nødvendigvis den mest relevante indikator for en branche, der i stigende grad skal konkurrere internationalt. Der er også en omfattende udviklings- og for midlingsindsats i forhold til byggeriets parter, bl.a. iværksat af Erhvervs- og Byggestyrelsen, statslige forskningsprogrammer, universite terne og private aktører af enhver art. Trods dette er: ”innovationsintensiteten i byggeriet […]klart lavere end [i] fremstillingserhvervene og videnservice” ifølge Økonomi- og Erhvervs ministeriet14. Alt i alt er det svært at skabe et samlet over blik over den ny viden og sværere at formidle resultaterne. Og formentlig sværest at få F&Uindsatsen omsat til en ændret praksis i bran chen. Det sidste er sandsynligvis den største udfordring, bl.a. på grund af branchens frag menterede struktur og det relativt svingende aktivitetsniveau, der også indebærer betydelig udskiftning i medarbejderstaben. F&U-indsatsen er fragmenteret, også fordi den omfatter en bred række emner. Temaer går fra det helt basale, fx kvalitetssikring, til det radi kalt nyskabende, og inkluderer fx vurderinger af fremtidens brugerbehov, grønt byggeri, sund hed og trivsel, byggeriets organisation, digitali sering, udvikling og test af konkrete materialer og konstruktionsformer15. Der er betydeligt fo kus på energiforhold og på brugerdreven inno vation. I øvrigt skabes en stor del af den nye viden med relevans for branchen selvsagt uden for Danmarks grænser. Dermed er dansk F&U- I publikationen ’Mod et videnbaseret byggeri’ udtrykkes det således: ”Der er behov for at generere ny viden på centrale områder, og eksisterende viden skal bringes i anvendelse i branchens virksomheder. Yderligere er den indsats, der finder sted i dag spredt mellem forskellige aktører. Indsatsen på videnom rådet kunne medfordel koordineres, således at byggeriets aktører i højere grad samarbejder på tværs. Herved kan implementeringen af viden også koordineres og blive mere effektfuld. Dette vil samtidig styrke byggeriets position i internationalt samarbejde.”16 14 Bedre og billigere byggeri. Økonomi – og Erhvervsministeriet, maj 2007. http://www.ebst.dk/file/6587/byggepolitiskhandlingsplanmaj2007.pdf 15 Flere publikationer, bl.a.”Forskning skaber værdi. Nytænkning i byggeriet”. Koordinations- og initiativgruppen for viden i byggeriet (KIG), EBST, 18/9 2009 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 16 ”Mod et Videnbaseret Byggeri”, EBST 2008 [ 23 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 4. M e g at r e n d s : F r e m t i d e n – b e h o v 17, t r u s l e r , m u l i g h e d e r Megatrends er de relativt sikre drivkræfter for forandring, som påvirker alle områder og sektorer i samfundet, fx globalisering og aldring. De er langtidsholdbare og gør sig gældende over længere tidsrum - minimum 10-20 år. Megatrends bevæger sig i reglen ligesom glet sjere – langsomt men relativt sikkert. På 5 års sigt er det derfor begrænset, hvor meget den samlede befolknings boligefterspørgsel vil være forandret, men set i forhold til nybygge riet, som på årsbasis kun tegner sig for 0,5-1 % af boligbestanden, kan effekterne godt have langt større betydning. Der er tale om stærke drivkræfter for forandring, som imidlertid også skaber nogle modtenden ser. Modtendensen til aldring er fx aflys eller udskyd alderdommen. Fordi modtendenser til disse megatrends spiller en væsentlig rolle, vil det ofte være sådan, at løsninger skal findes i et spændingsfelt mellem disse modsatrettede drivkræfter, således at det ikke er enten/eller, men både/og. De megatrends vi har valgt at medtage i denne rapport er følgende: I det følgende ses på konsekvenser af megatrends i form af ændringer i efterspørgslen på ejendoms markedet og i form af konsekvenser for nybygge riet, kvantitativt og kvalitativt samt med hensyn til byggeprocesser. Nogle af disse megatrends er, enkeltvis eller i forening, med til at skabe nogle strukturforandringer i sektoren, som vil blive diskuteret i det efterfølgende kapitel. Det skal understreges, at megatrends ikke kan stå alene. De angiver i forening en sandsynlig retning og styrke for udviklingen, men frem tidsstudier og strategiarbejde bør også omfatte scenarier og eventuelt wildcards, fordi mega trends ikke opfanger den fundamentale usik kerhed, som er til stede. u V e l s ta n d ss t i g n i n g u I m m at e r i a l i s e r i n g u Befolkningsudvikling u Urbanisering u Polarisering u I n d i v i d ua l i s e r i n g u Sundhed u Ko m m e r c i a l i s e r i n g u K l i m a , m i l j ø o g r e ss o u r c e r u Globalisering u Øget forandringshastighed u H y p e r ko m p l e k s i t e t u Vidensamfund u Teknologisk udvikling 17 Der sondres i denne rapport mellem behov og efterspørgsel. Et behov materialiserer sig ikke nødvendigvis i en efterspørgsel, fx hvis det ikke er muligt at finansiere eller opfylde af praktiske grunde. Ofte efterspørger man også, hvad der udbydes og ikke nødvendigvis det, man har behov for. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 24 ] Instituttet for Fremtidsforskning V e l s ta n d ss t i g n i n g mere plads, flere ejerboliger Velstandsstigning er den vigtigste drivkraft for øget boligefterspørgsel og nybyggeri. Flere får råd til egen bolig eller flere boliger, og ikke mindst efterspørges der mere plads. Med øget velstand er der også flere, som får mulighed for at realisere ønsket om at eje sin bolig. Mere end to tredjedele af befolkningen har et ønske herom, og finanskrisen ikke har reduceret dette ønske. Trods kriser er velstandsstigning over tid en af de mere sikre megatrends. I det 20. århund rede har de fleste vestlige lande oplevet årlige vækstrater på knap 2 % p.a. i gennemsnit. På kort sigt (fra år til år) kan der være store ud sving i velstandsvæksten som følge af konjunk turcykler, men set over perioder på minimum 5 år, har der de sidste hundrede år været kon stant vækst i indkomsterne. På denne baggrund er det overvejende sandsynligt, at velstanden målt på BNP vil stige med imellem 5 og 10 % fra 2010-2015. Effekterne af krisen på vel standsudviklingen behandles mere indgående i scenarierne, men meget tyder på, at konse kvensen er en længere periode med lavvækst og forøget usikkerhed. Når samfundet bliver rigere, og de basale livs fornødenheder er dækket, bruges en stigende del af indkomsten på luksusvarer, underhold ning og service. Efterspørgslen efter sundhed, miljø, indeklima, æstetik og oplevelser vokser, og forbrugsvarer vælges i øget omfang udfra så danne immaterielle kriterier. Det gælder også valg i forbindelse med boligen, hvor kravene over en bred kam stiger. Velstandsstigning er den vigtigste drivkraft for øget byggeri på både kort og lang sigt. Forbru gerne har en række drømme og ønsker i relati on til boligen, og det er sandsynligvis på bolig området, at begrænsninger i form af indkomst og formue er mest udslagsgivende. Usikkerhed omkring økonomien slår også kraf tigt igennem på boligefterspørgslen, fordi der er tale om bundne udgifter med konsekvenser mange år frem. Årlig BNP-vækst, Danmark, 1962-2009 Kilde. Danmarks Statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 25 ] Instituttet for Fremtidsforskning af alle husstande, hvor flere familier (inkl. en lige over 20 år) deler bolig. Dette tal omfatter også familier med hjemmeboende børn over 20 år, som Danmarks Statistik, modsat almindelig opfattelse, registrerer som to familier. Fødevarer og boligbenyttelse Andel af det samlede private forbrug, 1966-2006 Øget velstand fører ikke kun til flere boliger pr. indbygger. Boligerne bliver også større. Der er, set over en årrække, bygget lige så mange kva dratmetre til de eksisterende parcelhuse, som der er bygget kvadratmetre i form af nybyggede parcelhuse. Kilder: Danmarks Statistik samt egne beregninger Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Når velstanden er øget med 1 %, er boligefter spørgslen historisk steget med mere end 1 % (indkomstelasticitet over 1). Boliger er hidtil over tid steget mere i pris end andre goder på grund af kampen om de gode beliggenheder og en relativt lav produktivitetsudvikling i byg geriet18. Det betyder, at det er boligforbruget i værdi, snarere end boligforbruget i mængde, som er steget forholdsmæssigt mere end ind komsterne. Fra 1950 til 1980 steg boligforbru gets andel af det samlede forbrug fra 10 % til over 20 %, mens andelen siden er stagneret målt i værdi og efter alt at dømme er faldet reg net i faste priser. Med stigende velstand er der flere, som får råd til egen bolig, og flere som får råd til to eller flere boliger, fx fritidshuse. En del unge over 20 år bor hjemme og en del familier bor sam men i en bolig, fx bofællesskaber mellem flere generationer, mange fordi de foretrækker det, men en del gør det også af økonomiske grunde. Der er 163.000 husstande, svarende til 6,3 % 18 Der er blandt forskere ikke enighed om, hvorvidt de relative prisstigninger på boliger sammenlignet med andre goder skyldes lav produktivitetsudvikling eller stigende kvalitet af boliger over tid. På basis Case Shiller Housing Price Index, som viser priserne på boliger i USA tilbage til 1890 og justerer for inflation og kvalitet, kan det sandsynliggøres, at prisstigningerne på lang sigt i vidt omfang skyldes øget kvalitet. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Der er fortsat mange relativt små parcelhuse bygget i 1960’erne og før, som ved generations skifte ønskes udvidet, fordi mange børnefami lier i dag har et større pladskrav end tidligere generationer. Husene har været store nok til seniorerne, men når yngre familier flytter ind, ønsker de at rive nogle vægge ned for at få stør re rum og at bygge til for at erstatte de nedlagte rum med nye. Der kommer flere generations skifter i de kommende år, fordi de store årgan ge når en alder, hvor flytning til en seniorbolig bliver aktuel for flere. Boligefterspørgslen efter flere kvadratmetre kan derfor vise sig i form af tilbygninger til og renoveringer af eksisterende huse fra 1960’erne frem for gennem nybyggeri af enfamiliehuse. Velstandsstigning fører til, at flere får mulighed for at eje deres egen bolig. I takt med at ind vandrere har været i landet længere og har fået et mere solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, vil flere af disse efterspørge ejerboliger frem for at bo til leje i den almene sektor. Velstandsstigning og dermed højere lønninger betyder også øgede krav til effektivitet i byg geriet og i driften og vedligeholdelsen gennem arbejdskraftbesparende metoder mv., fordi dis se områder er relativt løntunge. [ 26 ] Instituttet for Fremtidsforskning Ko n s e k v e n s e r a f f i n a n s k r i s e n Finanskrisen har endnu engang vist, at bolig priserne spiller en stor rolle for forbrug, ind komstdannelse og formueudvikling. Og da boligefterspørgslen tillige er meget afhængig af forventninger til indkomst og formueudvik ling, er der tale om selvforstærkende og desta biliserende spiraler både i positiv og negativ retning. Det er ikke kun aktuel indtjening, men også forventningerne til fremtidig indtjenings vækst og usikkerheden i den forbindelse, som spiller en rolle. Mange undersøgelser over tid har vist, at dan skerne foretrækker at eje frem for at leje på grund af muligheden for at være sin egen herre. Muligheden for værdistigning spiller også en stor rolle. Krisen har fået færre til at købe, dels af frygt for at købe for dyrt, dels fordi større usikkerhed omkring økonomien fremover be tyder, at færre ønsker at foretage store investe ringer og påtage sig gæld pt. Mange nybyggede ejerlejligheder, som ikke har kunnet sælges, er i stedet lejet ud. Men betyder krisen, at dan skerne fremover bliver mindre tilbøjelige til at eje deres bolig? En undersøgelse fra Center for Bolig og Velfærd viser, at en overvældende majoritet af befolk ningen ikke har ændret deres boligpræferencer på grund af de senere års kraftige prisfald på ejerboliger19. Kun 5-6 % siger, at boligkrisen har fået dem til at ændre deres boligønsker si den foråret 2008. Kun få er blevet afskrækket af, at boligkrisen har vist, at der ikke kun er økonomiske gevinster ved at eje, men at der også kan være tab og risici. Tværtimod lægger flere vægt på, at de lavere priser give dem bed re muligheder for at købe. 19 Hans Skifter Andersen: ”Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 20082009?”, Center for Bolig og Velfærd, oktober 2009. Begrundelser for at eje sin bolig i 2008 og 2009 Kilde: Center for Bolig og Velfærd: Har boligkrisen ændret boligpræferencerne? 2008-2009, oktober 2009 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 27 ] Instituttet for Fremtidsforskning Eje eller leje – har krisen flyttet præferencer fra 2008 til 2009? Kilde: Center for Bolig og Velfærd: Har boligkrisen ændret boligpræferencerne? 2008-2009, oktober 2009 I m m at e r i a l i s e r i n g - a p p e l t i l h j e rt e , følelser og sanser På trods af krisen forventes der fortsat at være efterspørgsel efter produkter og herunder byggeri med immaterielle værdier såsom arkitektur, bæredygtighed etc. De, der trods krisen, vælger at bygge, vil efterspørge noget, som de ikke kan få på det eksisterende marked. Velstandsstigning betyder stigende fokus på emotionelle og ikke-materielle behov. Et sam fund, hvor en stor del af værdiskabelsen hand ler om at dække disse behov, er af nogle be tegnet oplevelsessamfundet. IFF’s betegnelse herfor er Drømmesamfundet20. Det kan virke paradoksalt at tale om immate rialisering i forbindelse med noget så fysisk ba stant som ejendomme. Men immaterialisering betyder, at vi i øget omfang træffer vores valg ud fra emotionelle hensyn frem for ud fra mere rationelle hensyn. Fx fordi vi benytter forbrugs goder, herunder boligen, til at fortælle, hvem vi er og hvilke værdier, vi lægger vægt på. Vi benytter også boligen som redskab til selvreali sering gennem projekter i boligen. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t I Drømmesamfundet arbejder vi med 6 markeder for immaterielle behov, som har nogle konsekvenser for brugernes krav til boligen og boligområdet. 20 Instituttet for Fremtidsforskning: ”The Dream Society” 1999. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 28 ] Instituttet for Fremtidsforskning 1] Oplevelse Der er øget vægt på æstetik, arkitektur og kunst samt liv i boligområdet 2] Samhørighed Boligen som ramme om familieværdier og fællesskabet med de rigtige naboer i kvarteret spiller en øget rolle 3] Identitet Både boligen og boligområdet har en signalværdi, som er central for den identitet man ønsker at udstråle og som bl.a. kan skabes gennem historiefortælling 4] Tryghed Følelsen af sikkerhed i boligen og dens nærmiljø bliver vigtigere. Traditionelt byggeri og materialer kan også formidle tryghedsfølelse. Det kan også være oasen midt i byen i form af en baggård, hvor der er stilhed og natur 5] Omsorg Med øget velstand følger øget overskud til at tage vare på naturen, kloden og sine medmennesker 6] Holdninger Holdninger kan dreje sig om livsstil eller om bæredygtighed og andre etiske, politiske og religiøse værdier. I drømmesamfundet er der fokus på de nye knappe goder, som der ikke bliver flere af med øget velstand: Opmærksomhed, stilhed, plads, tryghed og miljø21. Der kæles for det æstetiske, og der skal være noget, som appellerer til san serne. Immaterialiseringstendensen har ikke alene konsekvenser for boliger og byområder, men for alle typer af ejendomme, herunder konto rer, detailhandelsforretninger og institutioner. Det har også betydning for byggevirksomhe dernes måde at drive forretning på. Det bliver stadig vigtigere, at der både er natur og socialt liv i boligområder. Hvis naturen ikke er der, må den skabes. Der graves søer og kana ler, anlægges strande, laves kuperet terræn og plantes skov. Det er imidlertid en tidkrævende proces, som helst skal igangsættes mange år før der bygges. 21 Hans Magnus Enzensberger: The Future of Luxury (1997) Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Lokalmiljøet, herunder kulturmøder, caféliv, foreningsliv etc. bliver også vigtigere. De tid ligere adskilte områder: bolig, erhverv og in stitutioner skal i øget omfang integreres for at skabe interaktion, liv og oplevelser i lokalom rådet. Hermed skal der også tænkes i større en heder end den enkelte bolig og ejendom. Det kan fx ske gennem større selskaber, som ejer eller har interesser i en flerhed af ejendomme i et kvarter, udviklingsselskaber og offentlige/ private partnerskaber. Detailhandelslivet skal i øget omfang tænke i oplevelser, og arbejdspladserne skal tænke i at traktive arbejdspladsmiljøer for at tiltrække de kreative medarbejdere. Byggeriets virksomheder skal, udover at kunne tilbyde boliger og ejendomme som opfylder de ovennævnte krav, også i stigende grad ind drage de immaterielle værdier i deres strategi. Corporate Social Responsiblity er på vej til at [ 29 ] Instituttet for Fremtidsforskning blive et krav i alle virksomheder – doing well, by doing good. Virksomheden skal være bære dygtig og til gavn for samfundet. værdi forbundet med at berige området, hvor man bor, med smuk langtidsholdbar arkitektur i en grøn bygning, der ikke skader miljøet. Ko n s e k v e n s e r a f f i n a n s k r i s e n I Corporate Social Responsibility ligger også, at ens handlinger skal kunne forsvares etisk og begrundes med, at de skaber værdi, som ikke blot måles i kroner. Disse krav vil ikke mindst blive stillet til ny byggeriet. Der er overkapacitet, ledige og billi ge boliger og erhvervsejendomme nok. De, der ikke desto mindre vælger at bygge, vil gøre det, fordi de ikke kan få lige netop det, som imø dekommer deres ønsker og behov. Altså dem, som har råd til at betale en merpris for bære dygtigt, oplevelsesrigt og æstetisk nybyggeri, der skiller sig ud fra det eksisterende. Er be sparelser det vigtigste kriterium, er der brugte ejendomme nok at vælge imellem. Fordi oplevelses- og drømmesamfundet i vid udstrækning er en funktion af øget velstand, er det nærliggende at antage, at når krisen krad ser, og velstandsstigningerne bliver mindre, så vil virksomheder og forbrugere spare på det overflødige og søge back-to-basics. Det vil også være tilfældet, hvis det drejer sig om overlevel se, men de fleste vil, trods krisen, fortsat være velstående i historisk perspektiv. Krisen ses også af mange som resultat af grådig hed og spekulation samt manglende vægt på etiske værdier og bæredygtighed. Finanskrisen og den efterfølgende recession forventes der for ikke at reducere den immaterielle tendens, men fokus vil ændres. Salget af Fairtrade pro dukter steg således under recessionen, selvom detailhandelssalget faldt. En undersøgelse22 viser, at 41 % af danskerne i de sidste tre må neder af 2009 har købt varer forsynet med Fair trademærket. For to år siden var andelen 33 % og i 2005 blot 28 %. Der er ikke i samme grad status i højt forbrug og ekstrem luksus. I det omfang det fortsat er tilfældet, bliver det i højere grad diskret luk sus, fx i klubber blandt ligestillede. Der vil i højere grad blive stillet krav om va lue for money. Værdierne vil blive gået efter i sømmene. Er det overflade og facade, eller har det egentlig værdi? Er det bæredygtige og lang tidsholdbare værdier, der faktisk gør en for skel? Nogle virksomheder vil flytte til mindre prestigebetonede adresser, klare sig med færre kvadratmetre pr. medarbejder og spare på de meget eksklusive materialer. Til gengæld er der 22 Capacent for Danske Erhverv iflg. Jyllandsposten, 25.02.2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Befolkningsudvikling – f o rt s at m a r k e d for flere boliger Befolkningen stiger med ca. 15.000 om året i gennemsnit de næste 5-10 år. De aldersgrupper, som primært vokser, er de unge og de ”unge ældre”, mens antallet af børnefamilier falder. Det kan medføre en mindsket efterspørgsel efter parcelhuse. Parcelhuset er på den anden side fremtidens ældrebolig, fordi langt hovedparten af fremtidens mange ældre bor der i dag, og ikke ønsker eller ikke skal regne med at (kunne) flytte til noget andet. Næst efter velstandsudvikling er befolk ningsudviklingen den vigtigste drivkraft for efterspørgsel efter bolig på længere sigt. Be folkningsudviklingen ændrer i sig selv ikke boligefterspørgslen markant på kort sigt, men over en 5-10 års horisont sker der betydelige [ 30 ] Instituttet for Fremtidsforskning ændringer, ikke mindst i forhold til nybygge riet, som på årsbasis kun udgør i størrelsesor denen 0,5-1 % af det samlede boligudbud. Mens velstandsudvikling i høj grad drejer sig om kvalitetsdimensionen, handler befolknings udvikling mere om kvantitet. Er der boliger nok? I en markedsøkonomi må man spørge om prisen på mangelvarer ikke blot kan stige til udbud og efterspørgsel balancerer, men bo ligefterspørgsel har ofte en anden tyngde i den politiske debat end der udtrykkes ved den rent markedsmæssige efterspørgsel. Oplever store befolkningsgrupper at der er boligmangel, er der et stærkt politisk pres for at fremskaffe flere boliger. Omvendt er der ikke det samme inci tament til at støtte boligsektoren og byggeriet uden langsigtet befolkningsvækst. Udsigten til stagnerende befolkning har flere gange være oppe i debatten om boligmarkedet. Det lave fødselstal i begyndelsen af 1980’erne førte til forudsigelser om befolkningstilbage gang og boligmætning omkring årtusindeskif tet. Det skete som bekendt ikke. Fødselstallet steg igen og indvandringen øgedes markant i 1990’erne i form af flygtninge og efter år 2000 især i form af arbejdskraft. Hertil kommer, at gennemsnitslevealderen også stiger væsentligt, hvilket ligeledes bidrager til vækst i befolknin gen. Frem mod 2030 ventes befolkningen årligt at vokse med 0,25-0,3% ifølge Danmarks Stati stiks befolkningsfremskrivning fra 2010. Antal let stiger med ca. 75.000 til ca. 5,6 mio. indbyg gere frem til 2015 og med godt 150.000 frem til 2020. Det svarer til ca. 15.000 p.a. Antallet af børn i alderen 0-19 år falder i perioden. Det hænger primært sammen med en ekko-effekt, idet antallet i aldersgruppen 30-49 år også fal der kraftigt i perioden. Til gengæld vokser an tallet af unge fra 20-29 år og især antallet af ”unge ældre” i aldersgruppen 65-79 år. Befolkningsændring fordelt på alder i Danmark, 2010-2015 og 2010-2020 Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose 2009 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 31 ] Instituttet for Fremtidsforskning Udviklingen i boligbehov (antal) baseret på udviklingen i antal 18+ årige og fordelingen på husstandstyper i de enkelte aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Boligøkonomisk Videncenter har bedt forsk ningsgruppen bag DREAM (Danish Rational Economic Model) om at udføre en langsigtet analyse af boligmarkedet, hvor der tages hen syn til befolkningsudvikling, livsfaser og ald ring samt socioøkonomiske grupper. Analysen forventes at foreligge med udgangen af 2011. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Den samlede befolkningstilvækst er relativt be grænset, men der sker en relativt stor ændring i den aldersmæssige sammensætning af befolk ningen de næste 5 til 10 år. Det har betydning for, hvilke boligtyper, der efterspørges. Der sker en vækst i de yngre og ældre alders grupper, hvor relativt mange er singler (i reglen Livsfase Alder (typisk) én person pr. bolig), og der sker et fald blandt de midaldrende, hvor hovedparten lever i par forhold og ofte også med børn (flere personer pr. bolig). Denne udvikling betyder, at den be regnede vækst i boligefterspørgslen er væsent ligt større end stigningen i befolkningstallet i sig selv skulle give anledning til. De næste 5-10 år giver den demografiske udvik ling dermed faldende efterspørgsel efter familie boliger, især parcelhuse, men efterspørgsel ef ter ungdomsboliger og boliger til ”unge ældre” og ældre, jf. figuren. De enkelte livsfaser har forskellige ønsker i relation til bolig. Instituttet for Fremtidsforsk ning arbejder med følgende 7 livsfaser: Situation i relation til boligefterspørgsel Afhængige børn ”Selvstændige” Frie 1 Forældre/karriere 0-11 år 12-19 år 20-29 år 30-54 år Frie 2 Ældre Afhængige ældre 55+ ? 75+ ? Styres i ret høj grad af forældrene ”Sit eget” indenfor familieboligens rammer Sociale individualister, byliv, nomader Familieorientering plus plads til de voksne. Økonomisk pres og tidspres. Balance Nye muligheder. Forbrugsmulighed i top. Typisk par Lettere funktionsbegrænsninger. Høj risiko for at blive enlig 85+ ? Betydelige funktionsnedsættelser. Ofte enlig Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 32 ] Instituttet for Fremtidsforskning Det er især grupperne frie 1 og frie 2, som vok ser de næste 5 til 10 år. Det peger i retning af stigende efterspørgsel efter centralt beliggende byboliger i denne periode og mindre efterspørg sel efter den typiske familiebolig i forstaden. De fleste frie 2 vil ikke desto mindre blive i fami lieboligen. Parcelhuset er fremtidens ældrebo lig, da det er der, hovedparten af de kommende ældre bor i dag, og da det vil være utænkeligt at skaffe senior- og ældreboliger til andet end lille andel af disse. En del bliver boende af lyst, mens andre gør det af nød, fordi de er mere eller mindre økonomisk stavnsbundne. Det skyldes, at priserne på mange parcelhuse, på grund af beliggenhed og alder, falder relativt til de boliger de ”unge ældre” ønsker at flytte til, som helst skal være nyere og kræve mindre vedligeholdelse, ligge mere centralt eller have herlighedsværdier, fx i form af udsigt. Befolkningsudviklingen betyder, at der i frem tiden, og især de næste 5-8 år, kommer et de mografisk krydspres, som kan ramme familie boligerne. Dette skyldes den store stigning i antallet af 70-80 årige samtidig med, at antallet af 30-40-årige falder kraftigt (se figur nedenfor, som viser udviklingen fra 1979 til 2030 i det samlede antal personer i hver af disse alders grupper). Krydspresset kan betyde, at de unge i større udstrækning kan vælge og vrage mellem eksisterende parcelhuse. De mindre attraktive huse, som ligger dårligt på landkortet og i for hold til infrastruktur eller som ikke er af høj kvalitet, vil blive sværere at afsætte. Hoved parten af børnefamilierne vil også i fremtiden efterspørge enfamiliehuset, men udviklingen gør, at centrale bydele over tid bliver relativt mere attraktive i forhold til forstæderne – også for børnefamilier. Det kan betyde prisfald på mange parcelhuse og en stavnsbinding af de ”unge ældre” og ældre. De store årgange af ”unge ældre” kommer ikke mindst i perioden 2010-2015. De får af oven nævnte årsager sværere end deres forgængere ved at foretage et generationsskifte og flytte til noget, som passer bedre til deres livsfase. Prisfaldet på den eksisterende boligmasse for værrer denne situation, da en nybygget bolig bliver relativt dyrere, sammenlignet med den bolig, de sidder i. Antallet af personer i grupperne af potentielle førstegangs købere og potentielle sidstegangs sælgere af familieboliger. Boligsalg: oftest 2 personer Boligsalg: ofte 1 person Mellem 2010 og 2020 falder køberpotentialet (30-40 årige) kraftigt, samtidigt med at sælgerpotentialet (70-80 årige) stiger stærkt Kilde: Danmarks Statistik Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 33 ] Instituttet for Fremtidsforskning Ikke desto mindre vil der på grund af det store antal ”unge ældre” være et stort marked for andre boliger til denne gruppe. Det skal være boliger, som er relativt kompakte, er i gang afstand fra offentlig transport og indkøb, har udsigt, er lette at vedligeholde og har fælles faciliteter, evt. på kommerciel basis i form af caféer mv. Det må gerne være lejeboliger eller ejer-/andelsboliger med finansieringsmodeller, som muliggør, at man kan spise murstenene fx i form af en livrente. I forbindelse med generationsskiftet i parcel husene er der også et stort, potentielt marked for koncepter for en effektiv og økonomisk overkommelig renovering af parcelhusene, som matcher de unge børnefamiliers behov. Det kan være mere eller mindre standardise rede koncepter med en vis tilpasning til køber. Det kan øge interessen for de bestående par celhuse frem for at bygge endnu flere nye af en boligform, som der er et faldende langsigtet marked for. Da flertallet af de ældre bliver boende i parcel husene, kommer der også et øget marked for at ombygge og renovere parcelhusene og parcel huskvartererne, så de egner sig bedre til denne gruppes krav – fx koncepter og standardmodu ler, som kan effektivisere og billiggøre transfor mationen af familieboliger i parcelhuskvarte rerne til seniorboliger, ældreboliger, oldekoller mv. I egne med stagnerende befolkningsudvikling skaber det nye udfordringer at flytte seniorer og ældre til nyopførte senior- og ældreboliger, hvis det betyder, at parcelhuskvartererne tøm mes for beboere. Her er det mere rationelt at sikre, at de ældre kan blive boende i de eksi sterende boliger. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Ko n s e k v e n s e r a f f i n a n s k r i s e n I relation til befolkningsudvikling har fi nanskrisen og recessionen flere konsekvenser. Migrationen falder ofte i krisetider; når ar bejdskraftefterspørgslen falder, er incitamen tet til indvandring mindre. En del af den ar bejdskraft, som kom til Danmark fra Østeuropa under højkonjunkturen, boede og bor under sparsomme og midlertidige forhold, så konse kvenserne af faldende arbejdsindvandring for boligmarkedet er derfor begrænsede. Krisen mindsker også flyttemobiliteten. Der er færre jobskift, færre skilsmisser og færre, som tør påtage sig de risici og omkostninger, der er forbundet med en flytning. Hvis ungdomsarbejdsløsheden bider sig fast, er det sandsynligt, at flere unge vælger at blive boende hjemme. Flere stavnsbindes også i deres ejerbolig, fordi man ikke ønsker at realisere et tab på boligen eller endog er teknisk insolvent. Manglende muligheder for at flytte til et sted med flere jobmuligheder kan hæmme den økonomiske vækst. Ønsket eller kravet fra banken om, at den gam le bolig skal være solgt, før man køber en ny, er også stærkt hæmmende for flyttemobiliteten. Hvis krisen bliver langvarig, kan der være et stigende marked for forsikringer rettet mod ri sikoen for at sidde med to boliger i længere tid ved flytning. Urbanisering – f o rt s at m a n g e drivkræfter Erhvervsudvikling, livsstil, demografi og bæredygtighed er tendenser, der alle trækker i retning af, at flere vil vælge at bo i byen og især i de centrale dele af de større byer. Urbanisering en bidrager til en geografisk polarisering mel- [ 34 ] Instituttet for Fremtidsforskning lem vækstcentre på den ene side og udkantsområder på den anden. Begge steder bliver der brug for at rive noget mere ned. I byen for at skabe plads til mere tidssvarende (og tæt) byggeri; i udkantsområder på grund af forfald. Der foregår en fortsat urbanisering, ikke kun i udviklingslandene, men også i de rige lande. Der er fortsat mange drivkræfter herfor. Indivi dualiseringen betyder et ønske om flere valg muligheder på alle fronter. Videnøkonomien stiller krav om let adgang til højere læreanstal ter og den kraftige specialisering betyder, at arbejdskraften søger hen, hvor der er et stort udbud af specialiserede arbejdspladser. Ople velsesøkonomien stiller krav om kritisk masse i forhold til de mange forskellige kulturudbud, som ofte er mere eller mindre nicheprægede. Det samme gælder udviklingen af kreative mil jøer. Storbyen er også ofte den mest effektive port til det globale samfund. Hertil kommer klimaudfordringen, som gør lange transport afstande uhensigtsmæssige og derfor trækker i retning af tætte og stationsnære bebyggelser. Netværksteknologien gør det ganske vist også lettere at leve, bo og arbejde i periferien, men der er ikke meget, der tyder på, at det kan få trenden til at vende. Urbaniseringen bidrager til en geografisk pola risering mellem vækstcentre på den ene side og udkantsområder på den anden. Vækstcentrene er både hovedstadsområdet og ”den jyske mil lionby” fra Kolding til Randers, mens resten af landet i større eller mindre omfang lider under udkantsproblematikker. Paradoksalt nok har Odense og Fyn også på nogle områder udkants problemer på trods af, at det ligger midt i lan det. De gælder fx fastholdelse af de unge med videregående uddannelser. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Denne geografiske polarisering betyder, at selv Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 om der egentlig er boliger nok, så ligger disse ikke hvor mange ønsker at bosætte sig, og det skaber grobund for nybyggeri. Polariseringen kommer bl.a. til udtryk i pri serne, hvor det samme hus handles til en pris, som er op til fem gange højere i centrene sam menlignet med udkantsområderne. Denne pris struktur betyder, at det kan være et problem for folk med selv gennemsnitlige indtægter at skaffe sig en bolig i de attraktive vækstcentre. Dermed opstår det politiske ønske om at bygge nye billige boliger i vækstområderne til disse grupper. Alternativet er at bygge boliger til de velstillede og fremme mobiliteten på boligmar kedet, så nogle af de mindre attraktive og billi gere boliger, som der også er mange af i vækst områderne, frigøres til de mindre velstillede. Skal man bygge boliger, som har værdi i en fremtid, hvor vi er 25 % eller 50 % rigere, er det formentlig mest hensigtsmæssigt at bygge nye fremtidsorienterede boliger til dagens vel stillede og via mobilitet sikre et rimeligt udbud af brugte boliger til de øvrige. En øget polarisering er med til at øge prisfor skellene på de eksisterende boliger. I nogle om råder vil boligerne falde i pris og nogle gange til niveauer, hvor renoveringer sjældent betaler sig. Det betyder risiko for øget forfald i sådanne områder. I traditionelle private lejeboliger og almene bo ligområder har det offentlige i stor stil finan sieret byfornyelse og kvarterløft. Fremover kan det i øget omfang også blive relevant i områder med ejerboliger, fx hvor der bor mange ældre. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprogno ser forventes befolkningstilvæksten de næste 10 år at være højest i København (+32.000) og i den jyske millionby fra Kolding til Randers (+64.000). Disse prognoser er baseret på den aktuelle befolkningsstruktur samt de nuværen de flyttetendenser. [ 35 ] Instituttet for Fremtidsforskning Kommuner med størst tilbagegang i befolkning 2010-2020 Antal Pct. Greve -1607 -3,4 Bornholm -1434 -3,4 Hørsholm -853 -3,5 Lolland -1793 -3,8 Frederikshavn -2363 -3,8 Tønder -1529 -3,8 Langeland -516 -3,8 Thisted -1789 -3,9 Vallensbæk -620 -4,7 Morsø -1088 -5,0 Ærø -330 -5,0 Allerød -1187 -5,0 Albertslund -1644 -6,0 Lemvig -1932 -8,9 Læsø -214 -11,0 Kommuner med størst vækst i befolkning 2010-2020 Antal Pct. Horsens Hedensted Silkeborg Skanderborg Favrskov Næstved Ringsted Holbæk Odder København Syddjurs Middelfart Køge Høje-Taastrup Randers 9304 4545 7844 4980 3838 6199 2427 4737 1359 31738 2521 2271 3398 2808 5494 11,3 9,8 8,8 8,7 8,2 7,6 7,4 6,8 6,3 6,1 6,1 6,0 5,9 5,9 5,8 Kilde: Danmarks Statistik I det tætte opland til København, Århus og Odense er der imidlertid stagnation eller tilba gegang i befolkningen. Det hænger ikke mindst sammen med, at de store parcelhuskvarterer i disse områder delvist tømmes for børnefami lier og bliver til seniorboligkvarterer, fordi de ”unge ældre” bliver boende. Det gælder Greve og Hørsholm samt forstæder i Århus og Odense kommune. De nye børnefamilier flytter længe re væk, fx til Silkeborg og Horsens eller Næst ved og Køge, hvor der kan bygges nyt, hvilket skaber vækst disse steder. Mens tendensen til urbanisering er klar, er det mere usikkert i hvilket omfang den finder sted som vækst i de centrale bydele eller i forsta den. Tendensen til færre børnefamilier de næ ste 5 til 10 år og flere såkaldte frie 1 (20-30 år) og frie 2 (55-75 år) trækker i retning af bycentre og øger efterspørgslen efter boliger i de centrale bydele. Singler foretrækker også ofte centrale bydele frem for forstæder og land, men der er Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ikke indikationer for, at singleandelen inden for de enkelte livsfaser vil øges mere, end det allerede er sket. Blandt de over 60-årige falder den faktisk lidt, fordi flere i den alder finder en ny partner ved tab af hidtidig ægtefælle. De centrale bydedele, inklusiv havneområder og gamle industriområder, er blevet langt mere attraktive, mens kriminalitet, trafikbelastning og nedslidning af boligområder, som hidtil var storbyfænomener, har bredt sig i forstæderne. Det er med til at gøre de centrale bydele rela tivt mere attraktive. Byerne er, udover at de tilbyder langt flere oplevelser, udendørsliv og mere socialt liv, også blevet mere grønne og blå over tid. Der er kommet grønne (aflukkede) baggårde, tagterrasser og trafikbegrænsninger, og der kan bades i havnen, åen eller søen. Krisen vil på kort sigt styrke befolkningstil væksten i bycentrene, da ungdomsarbejdsløs heden betyder at færre, som er flyttet til byen i [ 36 ] Instituttet for Fremtidsforskning forbindelse med uddannelse, tør investere i en ejerbolig i forstæderne. Polarisering – øget mangfoldighed og flere nicher Polarisering indebærer en mere differentieret efterspørgsel efter byggeri, fx flere luksus boliger til velstillede og flere billigboliger i dyre områder, flere store hovedsæder til fusionerede virksomheder og flere små kontorenheder til små og enmandsvirksomheder. De nordiske lande, herunder Danmark, er sam menlignet med andre lande meget homogene samfund med en meget stor middelklasse, få fattige og et begrænset antal meget rige. Den sociale arv er også mindre end i andre lande, det vil sige, den sociale mobilitet er større end mange andre steder. Ikke desto mindre har globalisering, vidensamfund og moderne net værksteknologi mv. betydet større forskelle i indkomster og formuer og gjort det vanskeli gere for nogle grupper at leve op til de stigende produktivitetskrav. Polariseringen ses også på andre fronter. Der er stigende forskel i sundhed blandt forskellige sociale grupper, og der er større opdeling af be folkningen i subkulturer og parallelsamfund med meget forskellige værdier og holdninger. Den geografiske polarisering mellem vækstcen tre og udkantsområder er omtalt ovenfor under urbanisering. På forbrugsmarkedet ses også en polarisering med samtidig vækst i discountmarkedet og i eksklusive livsstilsbutikker. De henvender sig ikke nødvendigvis til forskellige kundegrup per; de samme forbrugere handler begge steder afhængigt af situationen. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 På virksomhedsplan ses også en polarisering. På den ene side dominerer et lille antal stør re virksomheder den enkelte branche. På den anden side kommer der flere små, innovative virksomheder og enmandsvirksomheder, fx de såkaldte frie agenter. Ofte lever disse to mod poler i gensidig symbiose. De små virksomhe der opstår mange gange ved knopskydning, fx ved at erfarne medarbejdere forlader de store virksomheder for at starte for sig selv. Senere opkøbes de måske igen af en af de store, når der er behov for kapital og kompetencer til at ekspandere virksomheden. Indenfor landbrug ses polariseringen i form af større industrilandbrug på den ene side og små hobbyprægede fritidslandbrug på den anden. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t En mere ulige velstandsudvikling kommer ikke mindst til udtryk på boligmarkedet gennem se gregering, hvor befolkningsgrupper søger sam men med ligestillede. Det betyder, at der bliver efterspørgsel efter flere luksusbetonede boliger i attraktive områder med herlighedsværdier og de rigtige skolekommerater. I disse områder be finder der sig også ofte mindre attraktive boli ger beliggende på meget attraktive grunde. Her vil man nok se øget nedrivning og opførsel af nye og mere luksuriøse boliger. Det er ganske vist et politisk ønske at fremme mere blandede boligområder med stor diversi tet i forhold til indkomst, alder og etnicitet, og det prøver man at skabe ved at stille krav om en blanding af ejer- , andels-, almene og private udlejningsboliger i forskellige prisklasser. Men det er tvivlsomt, om det lykkes at gøre op med segregeringen. Polariseringen på forbrugsområdet har også konsekvenser for detailhandlen. Det er nærlig gende at antage, at mere af det discountpræge de (prissensitive) forbrug i fremtiden vil blive [ 37 ] Instituttet for Fremtidsforskning formidlet via e-handel, mens det mere ople velsesprægede forbrug vil blive formidlet via fysiske butikker, hvor spændende arkitektur, kultur etc. vil spille en rolle. Polariseringen i få meget store og mange meget små virksomheder betyder også, at mange af de mellemstore enheder forældes. Der er på den ene side øget brug for helt store domiciler, som der ikke er så mange af på markedet og på den anden side for kontormiljøer, de såkaldte kon torhoteller, med fleksible tilbud til små virk somheder. I n d i v i d ua l i s e r i n g – men også øget fokus på modtendenser Ønsket om at være herre i eget liv, få sit eget, at kunne vælge og få skræddersyede tilbud er en meget stærk drivkraft for forandring. Individualisering betyder ikke mindst efterspørgsel efter flere rum og kvadratmetre. Der er imidlertid kommet mere fokus på betydningen af fællesskabet. Fremtidens løsninger på boligmarkedet og på arbejdspladserne skal skabes i spændingsfeltet mellem individualisering og fællesskab, hvor det er både/og frem for enten/eller. Polarisering og finanskrisen Finanskrisen påvirker også polariseringsten densen. Inden finanskrisen var det især nystar tede virksomheder, der benyttede sig af kontor hoteller. Krisen har, i hvert fald midlertidigt, reduceret antallet af iværksættere. Til gengæld oplever flere eksisterende virksomheder øget usikkerhed og dermed øget fleksibilitetsbehov. Dermed kan varianter af kontorhotelprincippet meget vel være fremtidens kontorejendom, når vi taler små virksomheder. Finanskrisen vil med stor sandsynlighed også føre til flere fusioner og opkøb – ofte af grænse overskridende karakter. Multinationale virk somheder vil samle deres aktiviteter på færre lokaliteter og for eksempel nedlægge nationale hovedkontorer til fordel for regionale, som spænder over flere lande. Andre vil placere forskellige hovedkontorsfunktioner i forskel lige lande afhængigt af kompetencer, omkost ninger etc. Det er sandsynligt, at finanskrisen vil betyde, at der i en periode fremover vises lidt større mådehold med hensyn til toplønninger og bo nus mv., hvilket kan bremse polariseringen i indkomster. Men krisen skaber på en række områder også øget forandring, som sammen med den intensiverede globale konkurrence, giver både nye vindere og nye tabere. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Individualisering er en langsigtet trend, hvor øget velstand, mere uddannelse og større fri hed fra autoriteter sætter den enkelte i stand til at blive herre i eget liv. Individualisering be tyder, at forbrugere, medarbejdere og borgere efterspørger valgmuligheder og fleksibilitet i livet og hverdagen. Man vil have produkter og services skræddersyet til individuelle ønsker og behov frem for standardprodukter. Flere bor alene De danske husstande fordelt efter antal beboere Kilde: Danmarks Statistik Individualisering kan også have negative per sonlige og sociale følger som fx ensomhed, rådvildhed, utryghed, manglende respekt for andre i et boligkvarter eller på arbejdspladsen. Magter man ikke de mange frie valg, er der ri [ 38 ] Instituttet for Fremtidsforskning siko for livsstilssygdomme og ondt i livet. En modtendens er derfor flere forbud og restrik tioner begrundet i hensynet til sundhed, miljø, sikkerhed og den sociale sammenhængskraft. En anden modtendens er øget efterspørgsel ef ter mere fællesskab og flere muligheder for at dele, bl.a. hjulpet på vej af Internettet. af en bil eller en computer over nettet. Det er ikke selve boligen, som er standardiseret, men derimod enkeltkomponenter, moduler, græn seflader og principper, og det på en måde, der skaber basis for et hav af valgmuligheder. Na turligvis med forskellige restriktioner af både praktiske og æstetiske grunde – ikke mindst i etageboliger. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Individualisering spiller en stor rolle på bolig området. Der er blevet råd at få sit eget frem for at skulle dele med andre. Det gælder egen bil, computer og telefon og på ejendomsområdet egen bolig, eget værelse, eget badeværelse og eget kontor. Øget velstand og flere højtlønne de gør det muligt for flere at opnå disse goder. Konsekvensen er et pres for flere boliger, rum og kvadratmetre i vores boliger og erhvervs ejendomme. Selvrealisering er også en del af individualise ringen. Man kan udtrykke sig via skab-det-selv aktiviteter i boligen. Fremtidens menneske, Creative Man23, vil ikke bare være forbruger. Han vil være meddesigner og medproducent og får i stigende grad også værktøj hertil. Indi vidualiseringstendensen betyder derfor også, at byggebranchen i endnu højere grad vil for ventes at involvere brugerne i udformningen af byggeriet. Forbrugernes muligheder for at præge boligen gælder selvfølgelig primært indretning og ap tering mv., mens råhuset, som byggeriet tager sig af, er mindre påvirket heraf. Her gælder det formentlig primært om at indbygge muligheder for en høj grad af fleksibilitet og modularitet. Brug af nettet giver mulighed for, at fremtidige kunder til nybyggede boliger selv kan konfigu rere eller skræddersy boligen, uden at det ko ster ret meget ekstra i forhold til standardboli gen – ligesom det nu er muligt ved bestilling 23 Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man, 2004 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Udfordringen for branchen bliver at operere i spændingsfeltet mellem individualisering og fællesskab og mellem individualisering og standardisering samt at kunne levere både/og løsninger, der tilfredsstiller flest muligt til en fornuftig pris for køber og med god økonomi for branchen. Medejerboliger i det almene byggeri er et ek sempel herpå. KAB’s AlmenBolig+ koncept til bydes beboere, som gerne selv vil bestemme, hvilket gulv, der skal lægges, og yde en indsats i vedligeholdelsen af deres egen bolig, og som samtidig ønsker at indgå i et socialt fællesskab. Fordi traditionelt nybyggeri er blevet meget dyrt, skal beboerne selv stå for en større del af indretningen og skal i fællesskab selv kla re renholdelse og vedligeholdelse og bl.a. slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne. Hvis dette ikke sker i det omfang, som boligorganisatio nen forventer, vil denne sætte arbejdet i gang, og huslejen vil derfor stige.24 Uanset individualisering vil småbørnsfamilier og seniorer ofte gerne have bedre rammer om kring fællesskabet. Frem for store vedligehol delseskrævende private haver ønsker man at kombinere private mindre gårdhaver med stør re fællesarealer eller haver. Indendørs kan de mange individuelle små rum erstattes af større fælles rum eller mere bløde og fleksible over gange mellem de forskellige rum eller zoner. 24 Kilde: http://www.kab-bolig.dk/Default.aspx?ID=3539 [ 39 ] Instituttet for Fremtidsforskning Enkeltmandskontorer erstattes med storkonto rer. I reglen begrundet med ønsket om at styrke fællesskab, videndeling og samarbejde, men ofte også for at spare plads. Dog er der en del steder betydelige arbejdsmiljøproblemer for bundet hermed. Ko n s e k v e n s e r a f k r i s e n Den økonomiske krise kan bidrage til, at fæl lesskab og deleordninger bliver mere udbredt som led i et mere bæredygtigt samfund, hvor der er fokus på klima, sundhed og sociale hen syn. Det gælder kollektiv transport, genbrug og andre former for deling af de knappe ressour cer. Delebiler, delecykler, delebåd og delebo liger (fritidsboliger) kan blive mere udbredte. Netværk, herunder sociale medier, gør det langt lettere at udvikle og administrere deleordnin ger i fremtiden. Ved at gå sammen i familie- og vennegrupper kan man fx blive medejer og få adgang til både et sommerhus i Danmark, en lejlighed i Berlin og en villa i Toscana frem for blot en af mulighederne. Det samme gælder deling af faciliteter i en bo ligejendom eller et boligkvarter. Man kan op gradere og få mere kvalitet for pengene, når man deler, men det skal helst ske sammen med nogle, man selv har valgt at dele med. Sundhed – byggerier skal fremme fysisk og m e n ta l s u n d h e d Velstandsstigning og aldring betyder, at en stigende andel af BNP bruges på sundhed. Der skal de næste 5-10 år foretages store investeringer i hospitaler og i sundhedscentre. Wellness tilbud vil også være i vækst. Både boliger, arbejdspladser og bykvarterer designes og indrettes i øget omfang, så de både er sunde og fremmer fysisk og mental sundhed. Indeklima, Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 lys, bevægelse og mulighed for leg, sport etc. er elementer heri. Øget velstand og aldring medfører, at en sti gende andel af BNP bruges til sundhed. Der er stigende fokus på at forebygge sygdom og for bedre sundheden gennem et bedre miljø og en sundere livsstil. Sundhed er blevet en mega trend, som påvirker de fleste områder af sam fundet. Virksomheder skal ikke alene have en personale politik, men også en sundhedspolitik. Fødevare branchen er ikke længere kun i levnedsmiddel branchen, men også i sundhedsbranchen. Øget viden om generne, miljøet og livsstilens indflydelse på vores sygelighed giver grundlag for at sætte mere målrettet ind i hjemmet, i bør nehaven, på arbejdspladsen og i byplanlægnin gen. Det drejer sig ikke mindst om at begrænse livsstilssygdomme, som ifølge WHO vil udgøre ca. 70 % af belastningen af vores sundhedsvæ sen i 2020. Mangel på bevægelse, kombineret med et øget udbud af mad og drikke hvor som helst og når som helst, har givet anledning til en fedmebøl ge, som sandsynligvis endnu ikke har toppet. Hertil kommer et stigende antal mentale syg domme som stress, angst og depression, som de største. Sundhed handler ikke kun om fravær af syg dom, men er i stigende grad blevet et positivt begreb, som omfatter vitalitet, energi, udstrå ling, balance og magt over livet. Sundhed har en positiv brandingværdi, når virksomheder skal pleje deres image i forhold til kunder, medar bejdere og samfund. Nogle byer og boligområ der satser på sundheden som et af midlerne til at tiltrække attraktive borgere. Wellness er også et stærkt voksende område. Her forsøges det at [ 40 ] Instituttet for Fremtidsforskning kombinere det sunde med det lystbetonede og behagelige – spabade, yoga, massage, sund og velsmagende kost, middelhavs levevis etc. Ko m m e r c i a l i s e r i n g – mere outsourcing i e f f e k t i v i t e t e n s n av n Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Markedet for boliger og erhvervsejendomme er i dag i vidt omfang liberaliseret. Krisen må forventes at styrke outsourcing af ejendomsdrift og ejerskab både i det private og det offentlige. Ikke mindst ventes det offentlige at øge udliciteringsgraden og at benytte privatisering og OPP til at løfte ejendomme ud af balancen og dermed nedbringe den offentlige gæld. Sundhedssektoren står de næste 5-10 år over for investeringer i størrelsesordenen 40 mia. kr. i hospitaler, og der skal også etableres tvær faglige sundhedscentre mange steder. Hertil kommer, at det øgede fokus på sundhed har betydning for bygninger i al almindelig hed. Ikke alene skal boliger og boligområder være sunde, de skal også fremme en sund livs stil. Det samme gælder også arbejdspladserne, hvor der indrettes fitnessrum og kantiner med sund, frisklavet mad. Der skal måske også være plads til bordfodbold og rum til at koble af i. Indeklimaet bliver også vigtigere i takt med øget bygningsisolering og glasvægge. Det fysi ske og psykiske arbejdsmiljø skal tilgodeses. Storkontorer skal måske suppleres med loka ler, hvor man kan fordybe sig eller tale i tele fon, eller hvor der i det mindste er investeret i at begrænse støj og træk mv. I privatboligen udbygges badeværelset til et velværelse med faciliteter, der giver mulighed for at pleje krop og sundhed, herunder appa rater til behandling, sundhedscheck og afslap ning. I boligbebyggelser indrettes fitnessrum og udendørs legepladser for børn og voksne, som stimulerer til motion og bevægelse. Der tænkes i arkitektur og indretning, der fremmer mental sundhed og modvirker stress og depressioner. Der skal være lys, en fornemmelse af plads og enkelhed. Det skal være indbydende og attrak tivt at opholde og udfolde sig udendørs i bolig områderne. Øget fokus på sundheden stiller generelt krav om endnu mere plads i vores byggerier. Kommercialisering er en tendens, der inde bærer, at flere områder og aktiviteter i sam fundet fungerer på markedsmæssige vilkår. Der er mange drivkræfter herfor. Gevinster ved specialisering og stordrift etc. betyder, at husholdninger, virksomheder og det offentlige kan opnå fordele ved at købe udefra frem for at producere selv. Liberaliseringer fremmer også kommercialisering ved at fjerne reguleringer og begrænsninger. I nogle perioder er den tone angivende holdning, at markedet sikrer højere effektivitet og bedre ressourceallokering end planlægning. I andre perioder er holdningen snarere at markedssvigt nødvendiggør øget re gulering. Internettet styrker markedet ved at gøre det mere gennemsigtigt og billigt at foretage trans aktioner. På nogle områder endog så effektivt, at kommercielle mellemmænd klemmes ud. Der findes et stærkt stigende antal netsider, hvor brugerne kan nå hinanden uden mellem mænd eller kan finde gratis assistance uden at skulle købe viden af eksperter25. Mange af disse netsider har potentiale til at gøre traditionelle pladeselskaber, ejendomsmæglere, banker, læ ger m.fl. overflødige, fordi brugerne kan samar bejde direkte i sociale netværk (P2P) eller be nytte sig af gratis Open Source/ Open Content 25 Instituttet for Fremtidsforskning: Anarconomy, medlemsrapport nr. 2, 2009 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 41 ] Instituttet for Fremtidsforskning værktøjer, som Wiki, Open Office mv. Disse gratis alternativer har mere til fælles med den frivillige sektor end med kommer ciel forretning og vil også på sigt påvirke ejen domsmarkedet og byggeriet. Krisen øger under alle omstændigheder interessen for gør-detselv løsninger. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Der er over tid foregået en gradvis liberalisering af ejendomsmarkedet i takt med, at boligmang len stort set er væk, og boligpolitik er ophørt med at være et vigtigt politisk fokusområde. Det politiske fokus er flyttet fra at sikre udbud og billige boliger til at fremme erhvervsudvik ling, konkurrenceevne, innovation og produk tivitet og ikke mindst til at fremme energi- og klimahensyn samt kvaliteten af det byggede miljø. Der er fortsat en del restriktioner og regule ringer, men langt hovedparten af det danske marked for boliger og erhvervsejendomme er i dag de facto liberaliseret. Huslejereguleringen omfatter alene lejeboliger, som er mere end 30 år gamle. Mange er udstykket som ejerboliger, omdannet til andelsboliger eller gennemgri bende renoveret, hvorved huslejen har nærmet sig markedshusleje. Der er dog forsat en del bo liger, som er omfattet af huslejeregulering og det gælder i princippet også andelsboligerne. Som følge af prisboblen ville en del andelsha vere formentlig i dag have sat pris på en mere restriktiv udmøntning af reguleringen her, end tilfældet har været. Outsourcing er en vigtig tendens på erhvervs markedet. Ejendomsinvestering og drift er ikke et kerneområde men en støttefunktion i de fle ste virksomheder. Derfor kan det ofte betale sig at få andre og mere specialiserede aktører til at varetage dette. Ganske vist gælder, at den byg ning, man benytter dagligt, er en stærkt inte greret og synlig del af hverdagen både i relation Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 til kunder og medarbejdere, og derfor særdeles vigtig at opleve fuld kontrol med. Det kan læg ge en dæmper på incitamentet til outsourcing og facility-management alene ud fra hensynet om at spare penge. Privatisering af offentlig virksomhed er en an den form for kommercialisering. Post, tele- og trafik virksomhed er i stort omfang privatise ret. OPP (Offentlige Private Partnerskaber) har været fremhævet som en mere blød form for privatisering, hvor der gennem samarbejde sat ses på at udnytte og opnå synergi mellem de styrker og kompetencer, som ligger i privat og offentligt regi. Udgangspunktet er, at offentligt og privat ikke er alternativer, man tværtimod kan komplimentere hinanden. Koordinerede kvarterløft, hvor det offentlige og private ejen domsejere forpligter sig til at deltage, er et ek sempel herpå. Omfanget af OPP samarbejder har indtil videre været begrænset, da det stiller store krav til de deltagende parter og kan begrænse fleksibilite ten. Der er i reglen tale om en høj grad af kom pleksitet og meget langsigtede forpligtigelser. Det gør det vanskeligt at vurdere de involve rede risici og prissætte dem rigtigt. Ko n s e k v e n s e r a f f i n a n s k r i s e n Finanskrisen ses af mange som et udtryk for et fatalt markedssvigt, og det har øget presset for at regulere finanssektoren, som er markeds økonomiens basale infrastruktur. Det drejer sig ikke mindst om skærpede krav til solvens og likviditet, men også derivater som fx shortselling (salg af lånte værdipapirer mv.) omfattes af skærpet regulering – både nationalt og in ternationalt. Hvorvidt øget regulering også vil ramme andre sektorer af økonomien er mere usikkert, men krisen kan føre til øget protek tionisme og en mindsket interesse for deregu lering indenfor områder som byggeri, hvor der i forvejen er en del regulering. [ 42 ] Instituttet for Fremtidsforskning Krisen forventes at øge presset for outsourcing. I første fase af krisen spares der typisk på lagre og medarbejdere. I anden fase ser man på, om man kan spare omkostninger ved at outsource eller konkurrenceudsætte ejendomsdrift mv. Det offentlige er en meget stor bruger og ejer af fast ejendom. En presset offentlig økonomi øger behovet for at finde besparelser på om råder, hvor det ikke mærkes af brugerne. Det øger presset for udlicitering. Regeringens mål er således at hæve udliciteringsgraden fra 25 til 31 %. Ejendomsfeltet er et af de mindst pro blematiske at outsource, da det ikke omfatter velfærdsområdets kerneydelser. Outsourcing omfatter ikke kun ejendomsdrift men også selve ejerskabet. Det offentlige er i fuld gang med at professionalisere ejendoms driften ved at placere ejendommene i ejen domsselskaber, som drives forretningsmæs sigt. Næste skridt kunne være helt eller delvist frasalg af disse ejendomsselskaber. I en periode med øget fokus på den stigende statsgæld som følge af krisen, kunne det være et middel til at nedbringe den offentlige gæld. En sådan priva tisering er ikke kun en mulighed for bygninger som kontorer, skoler og sygehuse, men også for infrastruktur som motorveje, broer, jernba ner og kloakker. Privat ejerskab vil være mest nærliggende i forbindelse med nye bygge- og anlægsprojekter, jf. også byggeriet af KliplevSønderborg-motorvejen26, men kan også om fatte eksisterende fast ejendom. Finanskrisen har på den anden side mindsket appetitten på risiko og på at indgå langsigtede forpligtigelser af mere kompleks natur. Det kan medvirke til yderligere at mindske interessen for OPP til fordel for mere rene modeller. Klima, miljø og r e ss o u r c e r – f e m stærke drivkræfter Klima- og energihensyn forventes at blive en af de vigtigste drivkræfter for forandring i byggeriet. Udover klimahensyn er der også motiver som forsyningssikkerhed, høje energipriser og ønsket om at finde nye finansieringskilder for det offentlige. Danmark har ligget i front på energiområdet, men er nu i fuld gang med at blive overhalet af lande som Østrig og på sigt også Kina. Kravene til energirammer ved nybyggeri forventes skærpet markant frem mod 2015 og en hastig teknologisk udvikling betyder, at energiinvesteringer i øget omfang bliver økonomisk rentable på markedsvilkår. Klima- og miljøudfordringer samt ressource knaphed og stigende priser på energi og ma terialer forventes at påvirke ejendomssektoren betydeligt i årene fremover. Over 40 % af CO2udslippet stammer fra bolig- og erhvervsejen domme. Klimaudfordringen skal ses i sammenhæng med fire andre stærke drivkræfter for energi og clean-tech, som betyder, at der i stort set alle scenarier i større eller mindre grad vil være et betydeligt fokus på CO2-reduktion via energi besparelser og alternativ energi: 1] Forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af olie- og gas-producentlande 2] Langsigtede prisstigninger på olie/gas 3] Behov for øgede offentlige indtægter på grund af offentlig gældsætning 4] Ønsket om at skabe nye vækstmotorer som følge af krisen 26 Se www.vejdirektoratet.dk og www.kmgroup.dk Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 43 ] Instituttet for Fremtidsforskning Klimaudfordringen handler om at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. På de politiske erklæringers niveau er der stigen de global konsensus om at forsøge at begrænse denne til +2°C i 2050 regnet fra 1990; på det politiske handlingsplan er konsensus noget svagere. Højere temperaturstigninger vil ifølge klima eksperter (IPCC/FN m.fl.) kunne få katastrofale konsekvenser i form af tørke, havvandsstig ning, oversvømmelser, mere ekstremt vejr (fx tornadoer, heftigere regnvejr), hungersnød mv., afhængigt af placering på jordkloden. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til den såkaldte 20-20-20-plan. Den indebærer, at landene frem til 2020 skal: u reducere drivhusgasserne (CO2-udledningen) i forhold til 1990 niveauet med 20 %, som evt. kan øges til 30 % ved indgåelse af en international klimaaftale. u øge den vedvarende energis andel af energiforbruget med 20 % i forhold til i dag. u forbedre energieffektiviteten med 20 %. På nuværende tidspunkt mangler Danmark ca. 12 % CO2-reduktion i forhold til 2020 målene. Det centrale spørgsmål i EU er hvilke sektorer, der kommer til at være de primære ansvarlige for denne reduktion i udledning. Det står al lerede nu klart, at dele af denne udlednings reduktion vil blive hentet hjem ved CO2-kvo tehandel i energisektoren og ved regulering af transportsektoren. De nye byggeregulativer viser imidlertid også, at EU har fokus på byggeriets rolle. Opgør man det på enkelte områder, er det da også ved mo dernisering af bygningsmassen, at man kan for vente de største langsigtede besparelser. Den europæiske bilsektor har undgået regule ring efter at have indgået en aftale med EU om frivilligt at sænke CO2-udslip pr. km i nye bi ler. Den økonomiske krise i Europa kan betyde, at Tyskland modsætter sig yderligere skrappe reguleringer, der vil ramme Tyskland særligt hårdt og i stedet satser på yderligere regulering er af byggeriet, der rammer mere jævnt ud over Europa. Initiativerne i EU er meget forskellige og tager hensyn til det enkelte lands særlige forhold. Således er der i Spanien og Portugal påbud om, at alt nybyggeri og renovering skal have solenergi installeret, mens det nordlige Europa mere satser på isolering og energiredu cerende teknologi. Der er overordnet set to veje til at opnå må lene: 1] adfærdsændringer, som giver energibesparelser 2] ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af energiforbrug etc. På begge områder er der igen to veje: Man kan enten vælge reguleringsvejen, hvor man stiller krav, eller frivillighedsvejen, hvor man gennem økonomiske incitamenter, information, energi mærkning etc. får forbrugere og producenter til frivilligt at ændre adfærd. Alle veje forventes taget i brug i større eller mindre udstrækning. Forskellige veje til CO2 reduktion Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 44 ] Instituttet for Fremtidsforskning Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Klimaforværring påvirker kravene til byggeriet på tre fronter. For det første betyder flere stor me, kraftigere regn og stigende havniveauer øget risiko for oversvømmelser. Det øger kra vene til dimensionering af fundamenter, kloak ker mv. samtidig med, at eksisterende byggeri på udsatte områder skal beskyttes. For det an det skal der spares på energien i bygningerne. For det tredje skal selve byggeriet og materia leproduktionen foregå mere klimavenligt. Ca. 10 % af menneskeskabt CO2-udledning stam mer fra byggematerialeproduktion og transport heraf. Fx er 25-35 % af omkostningerne ved ce mentproduktion energiomkostninger afhængig af olieprisen. Danmark har i dag verdens strammeste ener gikrav til bygninger, og regeringen har sat som mål, at energiforbruget i nye bygninger skal re duceres med mindst 25 % point i henholdsvis 2010, 2015 og 2020. Udviklingen med hensyn til energiforbrug er vist i nedenstående tabel. Energiklasse 1 huse med en total energibespa relse på 50 % i forhold til det gældende byg ningsreglement forventes at være minimums krav ved nybyggeri i 201527. Passivhuse har ikke traditionel opvarmning eller mekanisk køling, men opnår effekten ved en høj grad af isolering, vinduer vendt rigtigt i forhold til solen, varmegenvinding ved ventilation og lig nende. Plus-energihuse har derudover energi produktion, fx i form af solenergi og/eller jordvarme, som i perioder med lavt varmefor brug kan levere energi til elektriske apparater i hjemmet og til elnettet. 27 Realkredit Danmark: Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65%, december 2009 Bygningsreglement (BR08) Energiklasse 2 Energiklasse 1 Passivhuse Plusenergihuse Ofte kan der opnås en meget stor effekt alene ved at designe huset rigtigt, placere det opti malt på grunden og anbringe vinduer i forhold til solen. Op til 75 % af besparelsen i passivhu se ligger i designet. Sektionering, bevægelses sensorer og lysindfaldsmåling kan styre elfor bruget til lys, ventilation og diverse maskiner mv. Grundvandskøling kan eliminere behovet for air-condition i bygninger med meget solind fald. Teknologien i forbindelse med alternative energiformer udvikler sig relativt hurtigt. Sol energi baseret på nyeste teknologi er fx ved at være økonomisk bæredygtigt i lande med me get sol (fx Spanien). G r ø n n e b y g n i n g e r - c e rt i f i c e r i n g Danmark har mange virksomheder i clean-tech branchen og har været tidligt i gang gennem støtte til alternativ energi, høje energiafgifter og isoleringskrav, men er nu på vej til at blive overhalet af en række andre lande. Danmark er for eksempel først nu ved at etablere et såkaldt Green Building Council, som man har haft i UK og USA i en årrække. Disse Green Building Councils står for udvikling af standarder og certificeringer af bygningers bæredygtighed. Der eksisterer en række forskellige interna tionale certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri, og der er ikke enighed blandt lande og virksomheder om hvilke, der skal benyttes. Lig hederne er dog større end forskellene. Således omfatter begrebet bæredygtighed i alle de fire internationalt anerkendte certificeringsordnin ger LEED (USA), BREEAM (UK), DGNB (D) og HQE (F) både miljømæssige, sociale og økono miske parametre. Man ser altså ikke alene på Energiramme for 150 m2 hus 85 kW/ m2 pr. år 61 kW/ m2 pr. år (-25 %) 42 kW/ m2. pr. år (-50 %) 20-30 kW/ m2 pr. år (-75 %) Leverer energi til nettet Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 45 ] Gældende krav fra 2006 2010 2015 (forventet) 2020? ? Instituttet for Fremtidsforskning at gøre bygningen så grøn som muligt, det skal også kunne betale sig. De fire certificeringsordninger er blevet testet på to kontorejendomme i København i et pro jekt under Byggeriets Evalueringscenter (BEC) og Realdania28. Testen viste, at de to bygninger faktisk begge kan klassificeres som bæredyg tige, selvom formålet med testen ikke var en certificering, og de to bygninger ikke er opført med henblik herpå. Det bekræfter, at Danmark har en ganske høj standard. De udenlandske konsulenter, som medvirkede i testen, var im ponerede over den danske kvalitetssikring, offentlige transport, affaldshåndtering, inde klima mv. Der er ifølge BEC et stort potentiale i at fremhæve den høje standard via en certi ficeringsordning, og det vil kunne styrke den danske ejendoms- og byggesektor i en interna tional sammenhæng. Det UK baserede BREEAM havde i 2009 certifi ceret over 100.000 ejendomme og har registre ret mere end en halv million til certificering29. Det engelske system har dannet grundlag for det amerikanske LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) udviklet af US Green Building Council. Nordeas 14 eksisterende ho vedkontorbygninger i Norden har fået tildelt dette certifikat. Entreprenørvirksomheden NCC har også tilsluttet sig BREEAM systemet. Det må forventes, at et stigende antal multina tionale virksomheder vil få foretaget sådanne certificeringer. Vidensservicevirksomheder som banker kan først og fremmest reducere deres CO2-fodaftryk ved at gøre noget ved bygnings massen, men også medarbejdernes transport til og fra arbejde spiller en vigtig rolle, hvilket ta ler for stationsnære beliggenheder fx ved eller 28 Byggeriets Evalueringscenter: Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri, juni 2010 29 Bre Global Ltd (http://www.breeam.org/filelibrary/BREEAM_Around_The_ World_A4.pdf) Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ovenpå de ny metrostationer. G o d to ta l ø ko n o m i i grønne bygninger Beregninger fra Realkredit Danmark viser, at det kan betale sig at bygge nyt og energirigtigt. Både energiklasse 1 huse og passivhuse er iføl ge RD i dag økonomisk rentable at bygge ved de gældende energipriser og renteniveauer. Lind&Risør, som har bygget et af de første tra ditionelle parcelhuse som passivhus, er mere forbeholdne med hensyn til økonomien og på peger, at det er nødvendigt at gøre noget ved de økonomiske incitamenter, hvis markedet for passivhuse skal udvikle sig.30 Internationale undersøgelser af potentialet i kommercielle ejendomme peger også på, at der er god økonomi i at bygge energirigtigt, men energibesparelsen stiger ikke proportio nalt med investeringen31. Bygger man efter de mellemste niveauer i de såkaldte BREEAM og LEED standarder, som kan sammenlignes med energiklasse 2, kan man godt hente merprisen hjem i form af tilsvarende højere leje og salgs priser. Bygger man et zero carbon-hus, som bedst svarer til et passivhus, er det (endnu) ikke muligt at hente merprisen hjem i form af merleje og merpris på ejendomsmarkedet. Pro duktudvikling og produktion i større skala vil dog sandsynligvis sænke disse omkostninger. Ifølge en undersøgelse i Seattle32 er merom kostninger ved at bygge bæredygtigt faldende over tid og går mod 0. På markedet for forretningsejendomme er øko nomien i grønne bygninger mest tydelig. I til læg til energibesparelsen, som muliggør hø jere leje, er der mindre tomgang, og risikoen i forbindelse med lejere i grønne bygninger er 30 Dansk Byggeri: Klimaneutrale parcelhusdrømme, november 2009 31 CB Richard Ellis: Who pays for green? The economics of sustainable buildings, 2009 32 Geof Syphers: Manageing the Cost of Green Building; 2003 [ 46 ] Instituttet for Fremtidsforskning typisk mindre, da deres sociale omdømme er bedre. Det giver alt sammen højere ejendoms priser og et lavere afkastkrav, da bygningerne er mere fremtidssikrede. I ovennævnte rapport fra Byggeriets Evalu eringscenter er der foretaget litteraturstudier af internationale vurderinger af totaløkonomi ved at bygge bæredygtigt. Undersøgelser af LEED certificerede kontorbygninger og skoler viser, at når man indregner alle gevinster i form af energibesparelser, driftsbesparelser og sund heds- og produktivitetsmæssige gevinster over 20 år, så tjener merinvesteringen (ca. 2 % af opførelsesprisen) sig hjem 10 gange (og i nogle tilfælde op til 20 gange) målt i nutidsværdi, jf. tabellen nedenfor. På trods af at det største bidrag kommer fra øget produktivitet og sundhed, så er det en god forretning, selvom om man kun indregner besparelser på energiforbrug eller på drift og vedligehold. Fordi alle de i indledningen nævnte fem driv kræfter for energieffektivitet er i spil, forventes klima- og energitiltagene at vokse betydeligt frem mod 2015 og få øget betydning for bru gerkrav, ejendomspriser, renovering og nybyg geri. Både fordi det kan betale sig, det sender de rigtige signaler om bæredygtighed, og det giver politikerne nogle acceptable redskaber til at stimulere økonomien og/eller opkræve skat ter i form af energiafgifter, der kan begrænse statsgældens stigning. Der må forventes en øget prisdifferentiering på grundlag af klimaeffektivitet. Dårligt isolerede, store, ældre, lavt beliggende og fjernt beliggen de ejendomme falder relativt set i pris. Det må også forventes, at grøn bygningscertificering bliver et krav fra brugere, og at alle boliger skal energimærkes. Alle fremtidige renoveringer vil også være energirenoveringer. Læs mere om klima i scenariet: Grønt Kapløb. Globalisering – nu også i byggeriet Globalisering, industrialisering og digitalisering af byggeriet styrker hinanden gensidigt og vil kunne accelerere forandringerne i byggeriet. Globaliseringen mindsker efterspørgslen efter bygninger til traditionel industri, men øger efterspørgslen for vidensarbejdspladser og hoteller. Lave globale renter i en længere periode vil lægge en hånd under det danske ejendomsmarked. Krisen kan dog føre til mere protektionisme. Globaliseringen præges i de nærmest kom mende år ikke mindst af de nye vækstøkono Økonomiske fordele ved grønne bygninger over 20 år, US$ pr. kvadratfod (LEED-silver certificering) K at e g o r i 20-års gevinst i NPV (nutidsværdi), $ 5,79 1,18 0,51 0,03 8,47 36,89 (4,00) 48,87 Energiforbrug Emissioner Vandforbrug Affald (kun opførelse af byggeri) Drift og vedligehold Produktivitet og sundhed Merininvestering (ca. 2%) Gevinst i alt Kilde: Kats, Greg m.fl.: The Costs and Financial Benefits of Green Buildings. A Report to California’s Sustainable Buildings Task Force jf. fodnote 28 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 47 ] Instituttet for Fremtidsforskning Gennemsnitlig real vækst i BNP i pct. p.a., 2010 0g 2011 Kilde: IMF staff estimates, International Monetary Fund april2010 miers voksende styrke på verdensmarkedet for forbrugsgoder, råvarer, kapital etc. Det er i før ste omgang BRIK-landene33 og i anden omgang de såkaldte Next 11 lande34 m.fl. Udviklingen sættes i relief af, at mens de udviklede landes vækst de kommende år forventes at ligge i stør relsesordenen 1-2 % p.a., så vokser landene i de nye vækstøkonomier med i gennemsnit 6-9 % p.a.35 Globaliseringen påvirker ejendomsmarkedet og byggeriet på flere måder. Direkte ved at sek toren i øget omfang opererer internationalt og indgår i globale værdikæder, indirekte ved at globaliseringen påvirker karakteren af efter spørgslen på byggerier. Ejendomsmarkedet og byggeriet har hidtil helt overvejende været hjemmemarkedserhverv do mineret af nationale aktører, særpræg og stan 33 BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. 34 Next 11 lande: Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam. 35 IMF: World Economic Outlook, April 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 darder. Det har sin naturlige årsag i, at bygnin ger er lokalt funderede, og at byggeelementer er vanskelige og dyre at transportere over store afstande. Samtidig er ejendoms- og byggesek toren præget af relativt mange små virksomhe der, som har mindre incitament til at interna tionalisere. Endvidere er der foretaget mange reguleringer og udviklet lokale normer og sam arbejdsformer, som udenlandske firmaer kan have svært ved at operere indenfor. Det danske ejendomsmarked er relativt lille og har ikke tiltrukket udenlandske investorer i særligt stort omfang. Succesfulde ejendomsin vesteringer kræver et stort lokalkendskab, ikke mindst fordi beliggenhedsfaktoren er så væ sentlig. I det omfang udenlandske investorer har været inde, har det næsten udelukkende været i hovedstadsområdet, og det har typisk været med en kortere tidshorisont (5-10 år) end danske investorer. [ 48 ] Instituttet for Fremtidsforskning På længere sigt må der dog regnes med betyde ligt øget internationalisering af ejendomssekto ren og byggeriet. Konkurrencen i EU hjælpes på vej af EU’s byggevaredirektiv og servicedirektiv. Et fælles EU-bygningsreglement er også på vej, men bliver næppe en realitet på 5 års sigt. En konsekvens af den øgede globalisering er, at den danske rente i øget omfang er styret af den globale økonomi og af EU. Risikoen for en kraftig rentestigning betinget af en overop hedning i dansk økonomi er derfor ikke særlig sandsynlig. Det lægger et loft over boligrenten og betyder lavere renter, end det ellers ville være optimalt, så længe arbejdsløsheden er større i andre EU-lande end i Danmark. Det er med til at lægge en bund under boligmarkedet. I modsat retning trækker, at en skærpelse og harmonisering af reguleringen af realkreditlån, fx med hensyn til kapitaldækning, kan risikere at fordyre de danske boliglån. Under byggeboomet i 2006/2007 var tilgan gen af migrantarbejdere med til at forhindre et inflationspres trods rekordlav arbejdsløshed. Som følge af krisen vil der snarest være et over udbud af bygningsarbejdere i de modne øko nomier på fem års sigt, og der vil tillige være et politisk pres i EU-landene for at begrænse tilgangen af migrantarbejdere. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Markedet for nybyggeri er aftagende i de mod ne økonomier på grund af befolkningsstagna tion, moderate vækstrater og begrænset urba nisering. Omvendt er der med de modsatte begrundelser et stigende marked for nybyggeri i de nye vækstøkonomier. Den globale byg geaktivitet forventes således at vokse med 70 % fra 2010 til 202036. Frem mod 2050 skal der skaffes boliger til ca. 3 mia. flere mennesker, svarende til at der skal bygges en metropol på Københavns størrelse om ugen. Det vil i første 36 Oxford Economics: Global Construction 2020, 2009 70 pct. af væksten i BNP sker i emerging markets Kilde: Nationalbanken, Finansiel Stabilitet, 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 49 ] Instituttet for Fremtidsforskning omgang gøre det interessant for arkitekter, råd givere og byggematerialeproducenter at globa lisere. Krisen og byggeboblen har understreget, at markedet for mere byggeri i de udviklede økonomier er begrænset i et langsigtet perspek tiv og at vækst forudsætter, at man søger ud på de nye vækstmarkeder. Byggeriets og ejendomsmarkedets aktører bli ver større og mere professionelle, og krisen vil yderligere fremme denne konsolidering. Store aktører er mere interesserede i at sprede deres risiko på flere geografiske markeder. Krisen har ganske vist demonstreret, at under en voldsom krise er risikospredningen i realiteten begræn set, fordi markederne netop som følge af globa liseringen samvarierer i langt større grad. På grund af det lille danske ejendomsmarked har danske ejendomsinvestorer et langt større incitament til at søge udenlands end omvendt. Danske investorer har i kraft af det veludbyg gede marked for lange obligationer også et re lativt mere attraktivt investeringsalternativ til ejendomme, end man har i mange andre lande. De forholdsvis stabile økonomier i Skandina vien kan dog godt øge interessen for at inve stere i ejendomme her fremover. Store aktører har bedre muligheder for at ud nytte stordriftsfordele igennem globalisering, fx ved at sælge et nyudviklet koncept for en skole eller et sygehus på flere markeder. Ud byderne bliver i øget omfang nødt til at spe cialisere sig og kende deres brugeres ønsker i detaljer, hvis de vil levere kvalitetsbyggeri, som opfylder de individuelle brugeres særlige krav til bygningen, til en pris der giver basis for mersalg. Specialisering betyder, at man må ud på flere markeder for at opnå volumen og gensalg, ikke mindst hvis ens hjemmemarked er lille, som tilfældet er i Danmark. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Det er et åbent spørgsmål, om øget globalise ring vil gøre arkitekturen og det bebyggede miljø mere mangfoldigt eller om det vil føre til øget strømlining og ensartethed. International påvirkning burde alt andet lige resultere i øget mangfoldighed og inspiration udefra, men da det ofte er store spillere, som dominerer i en globaliseringsproces, kan det omvendte sag tens blive tilfældet. Ko n s e k v e n s e r a f k r i s e n Der må regnes med, at krisen nedsætter globa liseringstempoet i en periode. Stigende proble mer med arbejdsløshed og betalingsbalance underskud vil lægge en dæmper på ønskerne om fortsat liberalisering og standardisering inden for bygge- og byggemateriale sektoren. Internationalisering kræver harmonisering af lovgivning og standarder mv., og ønsket om at beskytte egne arbejdspladser vil være betyde ligt større i krisetider. En forskydning fra nybyggeri til renovering, som følge af krisen, vil heller ikke fremme in ternationaliseringen, da renoveringsopgaver er vanskeligere at industrialisere, og ofte foreta ges af mindre virksomheder. En forskydning fra boligbyggeri til (store) anlægsopgaver og en forskydning fra parcelhusbyggeri til relativt mere etagebyggeri og alment byggeri vil dog trække i modsat retning. Aktører hjemmehørende i de nye vækstøkono mier har rigeligt med opgaver lokalt og vil må ske derfor have begrænset appetit på opgaver i de mere modne økonomier. Derudover har man erfaringer fra byggerier i stor skala, mens ønsket i de modne økonomier ofte er mere in dividuelt og blandet byggeri i mindre skala herunder ”fill-in” byggeri. Er der tale om store udbud, fx større anlægsinvesteringer, vil man [ 50 ] Instituttet for Fremtidsforskning dog i øget omfang se udenlandske firmaer byde på opgaverne, men det vil nok især være aktø rer fra andre EU-lande, som har færre opgaver hjemme som følge af krisen. Konkurrencen bli ver i en årrække hårdere på grund af overkapa citet mange steder. Der er dog også eksempler på, at kinesiske udbydere har fået opgaver med vejanlæg i Polen. Globaliseringen ændrer også bygningsefter spørgslen. Der sker en udlægning af produktion til lavtlønslande; krisen fremskynder denne af vikling af industriarbejdspladser og giver flere tomme industriejendomme i højtlønsområder. Fremtidens industrivirksomheder i højtløns områder skal enten være højt automatiserede og typisk i stor skala, eller de skal være meget specialiserede med avancerede laboratorier og moderne teknologi med muligheder for at til føre viden til produkterne; markedet forskydes i retning af videnbaserede arbejdspladser. Glo balisering giver øget efterspørgsel efter hotel ler til turisme, konferencer og forretningsrejser samt business apartments til internationale pendlere. Krisen vil sandsynligvis medføre, at fusioner og opkøb øges. Det betyder nedlæggelse af nog le hovedsæder og større hovedsæder andre ste der. Ofte er sammenlægninger dog begrundet i ønsket om at spare arbejdskraft, og så kan man måske klare sig i eksisterende faciliteter. Ten densen er også, at mange multinationale virk somheder nedlægger deres hidtidige lande kontorer og samler deres aktiviteter i enheder, som dækker fx hele Norden. Det kan betyde et ønske om større enheder. Krisen vil formentlig fremskynde denne udvikling, da der kan spa res overheadudgifter derved. Øget industrialisering af byggeriets processer vil også gøre det lettere at internationalisere, fordi der i større omfang kan udveksles stan Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 dardiserede ydelser, produkter og komponen ter. Digitalisering og virtualisering betyder, at projektplaner i langt højere grad kan doku menteres ned til mindste detalje, og at parter forskellige steder i verden kan byde ind med løsninger både i projekteringsfasen og i udfø relsesfasen. Det er ofte mindre besværligt og billigere at transportere bygningselementer over lange afstande ad søvejen i container, end det er at komme frem med en lastbil lokalt. Når først produktionen er fjernet fra den lokale byg geplads og lagt på en fabrik, og projekteringen er lagt ud i det virtuelle rum, betyder yderligere afstand meget lidt, og arbejdet kan ofte ligeså godt flyttes til Østeuropa eller Asien, hvor om kostningsniveauet er væsentligt lavere. Denne dynamik betyder, at globalisering, digitalise ring og industrialisering vil understøtte hinan den, og at begge tendenser vil accelerere, når man har nået et tipping point. Stadigt større containerskibe og faldende rater, afhængigt af fremtidige oliepriser og energiafgifter, gør det billigere at transportere byggekomponenter. Øget forandringshastighed og tidspres – f l e k s i b e lt b y g g e r i Byggeriet skal tilpasse sig en omverden i hurtigere forandring. Omstillingsevne, indbygget fleksibilitet, kortere bygningslevetid og mere leje frem for eje er nogle af svarene herpå. Tid bliver en fortsat vigtigere konkurrenceparameter. Omverdenen forandrer sig hurtigere. Globa lisering, kommercialisering og digitalisering er væsentlige drivkræfter herfor, men menne skers umættelige ønsker om forbedringer, ny heder og udvikling bidrager også. Den stigende forandringshastighed kommer ikke mindst til udtryk indenfor de elektroniske medier. Det [ 51 ] Instituttet for Fremtidsforskning tog fx 38 år fra radioen blev introduceret, til den nåede ud til 50 mio. brugere, pc’en nåede det samme antal brugere efter 17 år, tv’et tog 14 år, mens Internettet kun var 5 år om at nå ud til 50 mio. brugere. En stigende forandringshastighed øger kravene til omstillingsevne og vilje både i samfundet, i organisationer og hos enkeltindivider. Sand synligheden for, at en markedsledende virk somhed mister sin førerposition indenfor 5 år er fordoblet i løbet af de seneste 20 år37. Udover omstillingsparathed stilles virksomheder også over for krav om hurtighed. Tid er en mangel vare og dermed en værdi, der sættes højere. Øget tidspres betyder også, at vi vil spare tid på ensformige og unødvendige aktiviteter, hvis det kan klares smartere ved hjælp af teknologi eller service. Der er også modreaktioner på den øgede foran dringshastighed. Det gælder ønsker om auten ticitet, forankring og fokus på kerneværdier samt retro-produkter. På boligområdet er der et ønske om forankring og tryghed, som kan betyde en forkærlighed for traditionelle byg gematerialer og klassisk arkitektur. Bevidsthe den om at husene også skal være attraktive om mange år, når moden er skiftet, bidrager også til konservatisme og ønsker om tidløst design. Med stigende tidspres og krav om tidseffektivi tet stiger efterspørgslen efter centrale beliggen heder og urbanisering. Det øgede tidspres bety der også stigende efterspørgsel fra de tidsfattige men pengerige efter services i tilknytning til boligen. Det er fx hjemmeservice, vedligehol delse, rengøring og convenience-produkter. En konsekvens af den øgede forandringshastig hed er også, at ny lovgivning ofte gennemføres hurtigere og uden langvarigt kommissionsar bejde. Politik bliver mere handlingsorienteret og lovændringer er ikke altid lige grundigt ana lyseret. Byggesektoren skal tilpasse sig en om verden i hurtigere forandring og kan bl.a. søge at opnå indflydelse på forandringerne ved at placere sig mere proaktivt i samfundsdebatten. Den økonomiske krise fører på nogle felter til øget forandringshast og tidspres. Krisen inten siverer den globale konkurrence og stiller krav om hurtigere omstilling ud fra devisen ”kun de paranoide overlever”, men samtidig daler risikoviljen også, og det kan omvendt bremse forandringstempoet. Hvis resultatet er øget for andringshastighed i omverdenen og mindsket forandringsvillighed internt (lande, organisati oner og virksomheder), så har man et problem på sigt. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Den øgede forandringshastighed medfører krav om mere mobilitet og fleksibilitet. Det skal være let at flytte, og det skal være let at æn dre boligen, kontoret eller forretningen, så den passer til skiftende og nye krav. Man skal mu ligvis også bygge boliger med kortere indbyg get levetid, som er beregnet til at stå i 20-30 år frem for i 100 år. Leje passer umiddelbart bedst til en verden med hurtigere forandring og mo bilitet. Ikke desto mindre er det ejerboliger og forankring, som efterspørges. H y p e r ko m p l e k s i t e t – øget behov for værktøj til håndtering Fordi byggeriet i udgangspunktet er komplekst, er det endnu vigtigere at kunne håndtere den uundgåeligt stigende kompleksitet, som udviklingen indebærer. Værktøjer som digitalisering, LEAN-arbejde, investering i de indledende faser samt øget vertikal integration er midler hertil. 37 McKinsey Q. 2005, Huyett/Vigurie Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 52 ] Instituttet for Fremtidsforskning Byggeriets omverden bliver mere kompleks, bl.a. gennem flere lovkrav, regler og etiske hen syn. Ny teknologi, miljø- og sundhedshensyn, globalisering og individualisering er med til at forøge kompleksiteten, og øget viden ska ber også større kompleksitet, fordi større ind sigt giver flere valgmuligheder. I en kompleks verden er der således mange elementer og lag, som gensidigt påvirker hinanden direkte og in direkte på en ofte uigennemskuelig måde. Den enkelte stilles over for et stigende antal valgmuligheder, og når kriterierne for valgene tillige bliver mere komplekse, taler vi om så kaldt hyperkompleksitet38. Når man som for bruger skal træffe sit valg i supermarkedet, indgår ikke kun overvejelser om pris og kvali tet men også convenience, miljø, sundhed, etik mm. har betydning. og optioner, hvilket digitale modeller er veleg nede til. Øget kompleksitet er ofte en uundgåelig følge af ny teknologi, miljø- og sundhedshensyn, globalisering og individualisering. Det skærper imidlertid også behovet for at mindske kom pleksiteten på de områder, hvor det overhove det kan lade sig gøre, fx indenfor logistik og administration. Kan bureaukratiet forenkles? Kan skattesystemet forenkles? Behøver vi de offentlige ejendomsvurderinger? Kompleksiteten i byggesektoren kan formentlig også reduceres gennem en højere grad af verti kal integration. For eksempel ved at arkitekter og rådgivende ingeniører fusionerer eller laver fælles selskaber, eller ved at entreprenører og materialeproducenter går sammen. Øget kæde drift, fx baseret på et franchise-koncept, er også en mulighed. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i Byggeri er mere komplekst end mange andre værdiskabelsesprocesser i samfundet, fordi der ved de fleste byggerier er mange valgmulighe der, interessenter og aktører involveret samti dig med, at regelsæt og værdikæde er relativt kompleks. Høj kompleksitet medfører risiko for fejl og mangler og gør processer mere sårbare overfor afvigelser udefra. I erhvervslivet er svaret på den stigende kom pleksitet bl.a. øget brug af specialister og for retningsservice i bred forstand. Proceskonsu lenter, coaching-virksomheder og PR-firmaer hjælper firmaerne med at håndtere komplek siteten. Digitalisering, LEAN-projekter, pro jektorganisering og værdibaseret ledelse er ek sempler på håndtering af kompleksitet. Stigende kompleksitet øger gevinsten ved at bruge tid og ressourcer i et projekts indleden de faser og at arbejde med forskellige scenarier 38 Lars Qvortrup publicerede i 1998 bogen ”Det hyperkomplekse samfund”. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Den økonomiske krise medfører et ønske om at reducere kompleksiteten, fx hvad angår finan sielle produkter og komplekse organisatoriske konstruktioner. Ministre, bestyrelser og direk tioner bliver i øget omfang stillet til ansvar og skal kunne forstå og gennemskue disse ting. På den anden side fører krisen også mere risk-ma nagement og mere regulering med sig. Det er med til at øge kompleksiteten. Vidensamfund – s p e c i a l i s e r i n g o g n e tv æ r k s ko m m u n i k at i o n Viden vil udgøre en større andel af byggeriets værdi fremover, fx i form af design, arkitektur og bæredygtighed og i form af systemprodukter med indbygget viden og videnadgang. En forudsætning for at udnytte viden er kompetenceudvikling, en vilje til specialisering og netværkskommunikation. [ 53 ] Instituttet for Fremtidsforskning Danmark går fra at være et industrisamfund til i højere grad at være et vidensamfund. Viden er forsat en signifikant ressource og videnpro duktion, videndeling og uddannelse forbliver vigtigere processer i virksomheder og sam fund. Viden indbygges i produkter, fx i form af robotter og ekspertsystemer, og der følger vi denservice med produkterne, herunder viden om brugen heraf og om værdikæden, ofte som et digitalt add-on til det fysiske produkt. En vigtig konsekvens af vidensvækst er kravet om specialisering. Det øger behovet for lang varigt uddannede og for kompetencegivende uddannelser for at bestride flere former for jobs. En modtendens hertil er digitalisering og industrialisering, som betyder, at mere viden bygges ind i (produktions-) systemer, så ufag lærte kan foretage montage, evt. med hjælp fra elektroniske manualer. Ko n s e k v e n s e r f o r b y g g e r i e t Byggeriet bliver også mere videnbaseret. Det forventes, at videndelen som andel af byggeri ets samlede værdi vil vokse fremover. Indsat sen på områderne arkitektur, design, bæredyg tighed og brugsværdi vil spille en større rolle i fremtiden og stille øgede krav om viden og dermed bedre uddannelser og mere forskning og udvikling. Det betyder også øgede investe ringer i tid og penge i de tidligere faser i et byg geri (idé, design mv.). Mens den udførende del af branchen, det vil sige entreprenører og håndværkere, er mere lo kalt forankret, kan den videnintensive del af branchen, det vil sige arkitekter, rådgivende in geniører, developere mv. i større udstrækning operere globalt. Netværksteknologi og digitale værktøjer medvirker hertil. Danske virksomhe der i disse brancher vil derfor have større mu ligheder for at deltage i byggeprojekter på de stærkt voksende nye markeder i Østeuropa og Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Asien end de udførende entreprenører. Mod svarende kan de videnintensive brancher også forvente at møde skærpet konkurrence fra hele verden på hjemmemarkedet; globalisering vir ker begge veje. Lande som Kina og Indien ud danner således forholdsmæssigt flere ingeniø rer og teknikere end de udviklede økonomier, hvor ungdommen i deres uddannelsesvalg mentalt har forladt industrisamfundet og i et vist omfang også vidensamfundet til fordel for netværks- og oplevelsesøkonomien. Materialeproducenter har også i større omfang end entreprenørerne mulighed for at deltage i den globale vækst, da de i princippet ikke be høver at være lokalt forankrede. Da der er tale om relativ stor vægt og volumen i forhold til værdien, er transport imidlertid både dyr og CO2-belastende. Det trækker i retning af pro duktion i nærområdet. Stadig mere af byggeriet kan foregå på fabrik og fragtes ud på byggepladsen. Materialepro ducenter kan således udvikle deres produkter i retning af moduler og systemprodukter, fx hele badekabiner, eller lofts-, væg- eller gulvmodu ler med indbygget viden og videnadgang i form af chips mv. En stor skandinavisk entreprenør virksomhed har også forsøgt sig med fabriks produktion af huse, men har, i hvert fald indtil videre, skrinlagt projektet. Mens anvendelse af robotter ude på byggeplad ser har en række udfordringer, er det i princip pet relativt enkelt at anvende robotter ved flek sibel fabriksproduktion af storkomponenter. Dette vil muliggøre væsentligt billigere byggeri med færre fejl i løbet af det kommende tiår. Der er dog fortsat betydelige udviklingsomkost ninger ved at etablere sådanne produktioner, selvom selve robotterne er blevet billigere, og dermed behov for en vis skala i byggeriet, for at det bliver rentabelt. Krisen kan dermed for [ 54 ] Instituttet for Fremtidsforskning sinke udviklingen noget. Til gengæld er krisen med til at reducere fragtraterne, og dermed kan det blive mere fordelagtigt med storskala-kom ponentproduktion i lavtlønslande. Med hensyn til kravet om specialisering kan der peges på to mulige udviklinger. 1] en udvikling, hvor byggeriet bliver mere specialiseret med hensyn til specifikke erhvervs- og brugerbehov. Det kan være specialisering i at bygge eller renovere enten skoler, sygehuse og parcelhuse. 2] en udvikling, hvor fokus primært er på at udvikle arkitektur, design, bæredygtighed etc. som er universelt og kan benyttes af mange forskellige brugere, fx energirenovering til et bredt udsnit af kunder. Investorer er typisk interesserede i fleksibilitet, og ønsker at forskellige typer af brugere med mindre ombygninger skal kunne benytte ejendommen. Brugerne er omvendt interesserede i, at byggeriet så vidt muligt er skræddersyet til deres behov. Brugernes behov ændrer sig dog også over tid, så også her er der behov for fleksibilitet. og innovation sker på den åbne markedsplads (Innocentive). Byggeriets interessenter (fx slutbrugere af byg ninger, naboer, investorer, politikere, leveran dører, bygningshåndværkere og bygningstekni kere af enhver art) kan på samme måde deltage i diskussioner om forskellige løsningsmodel ler, se på fordele og ulemper og kritisere de dårlige løsninger, der er på markedet. En va riant af åben innovation kan være øget brug af konkurrencer om at finde løsninger på mange forskellige typer udfordringer (tekniske og an dre) i byggeriet. Ligesom man længe har brugt arkitektkonkurrencer. Åben innovation kan måske især få betydning inden for grønt byg geri, hvor der udover en teknisk interesse kan være et idealistisk engagement i en fælles sag. Netværksorganisering og å b e n i n n o vat i o n Generelt gælder, at dialog i vidt omfang afløser envejskommunikation, også i forhold til folk uden for branchen. De store massemediers be tydning er faldende. Der er flere konkurrenter, og flere mediebrugere benytter nichemedier. Derfor bliver det vigtigere at opbygge et godt re nommé ved at være aktiv i de sammenhænge, hvor de potentielle interessenter søger viden og inspiration. Fx kan det give bonus på renom méet at deltage i diskussionsgrupper med inte resserede boligejere. Hvis der er brugere, som fx er meget optaget af særlige boligløsninger, der kan reducere allergiproblemer, vil man lægge stor vægt på, at rådgiveren og entreprenøren har forstand herpå, og sandsynligvis lægge lidt mindre vægt på pris, når man køber. De sociale medier giver nye muligheder for bru gerdreven og åben innovation. Virksomheder kan fx lægge sine opgaver og forespørgsler ud på nettet og få bidrag til løsninger. Computer firmaet Dell spørger forbrugerne til råds (Idea Storm), Proctor & Gamble beder om hjælp til udvikling af nye produkter (Connect+Develop), Det er et åbent spørgsmål, hvem som især vil drive udviklingen i retning af åben innovation og brug af netværk og sociale medier. I vidt om fang er det en proces, som ikke kan styres. In ternettets natur er decentralisering og anarki, jf. IFF’s rapport ”Anarconomy” fra 200940. Sand 39 ATV: Fremtidens byggeerhverv i et globaliseringsperspektiv, 2009 40 Rapporten kan downloades på http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=1978 Der er betydelige kvalitetsproblemer i byggeri et og tab i størrelsesordenen 10 %, svarende til 12-15 mia. kr. på grund af fejl, svigt og mang ler39. Der er meget tavs viden i byggesektoren, som kan bringes i spil gennem digitalisering. Digitalisering kan også bidrage til at udnytte data gennem hele bygningens levetid og give et bedre samspil mellem bygherre og driftsherre. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 55 ] Instituttet for Fremtidsforskning synligheden taler for, at meget heraf vil komme fra nye og helt uventede kanter, men derfor kan store virksomheder, organisationer og statslige instanser godt bidrage til udviklingen ved at sætte skibe i søen og stimulere aktiviteten. Teknologisk udvikling – m at e r i a l e r o g i n t e l l i g e n t e ko m p o n e n t e r Det bliver i stigende grad muligt at designe materialer med ønskede egenskaber, bl.a. ved hjælp af nanoteknologi. Det kan være kompositter eller hybrider med stor styrke eller særlige overflader, der fx fungerer som solceller. Denne udvikling kan give problemer i forhold til genbrug. Byggematerialer vil i øget omfang have indlejrede IKT-komponenter og sensorer, som muliggør overvågning og optimering af drift og vedligeholdelse. Robotter er efterhånden så billige, at de vil vinde indpas på flere områder indenfor byggeriet. Ved hjælp af designprogrammer på nettet bliver det i stigende grad muligt selv at designe sin bolig eller elementer hertil og få det fremstillet via fleksible produktionssystemer. Teknologisk udvikling er en central faktor for økonomisk vækst og for samfundets udvikling generelt. Feltet er meget bredt, og dækker fx nye materialer, metoder og anvendelsesformer, men er også med til at skabe fx nye holdninger, ny adfærd, nye organisationsformer, ny inter national arbejdsdeling og meget andet. Teknologisk udvikling er i fokus for mange ty per virksomheder og for store offentlige forsk ningsprogrammer. Der er en hastig udvikling i teknologien og tendens til acceleration, bl.a. fordi man kan indarbejde informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i flere og flere Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 typer anden teknologi, og inden for IKT går ud viklingen som bekendt meget hurtigt. Også i forhold til nogle af (verdens-)samfund ets store udfordringer vil IKT indtage en nøg lerolle – fx i forhold til klimaudfordringen, udfordringen fra flere ældre, muligheder for genbrug af materialer etc. M at e r i a l e u d v i k l i n g Det er i stigende grad muligt at designe nye materialer, med et vist sæt ønskede egenska ber, bl.a. ved hjælp af en slags cad-systemer, der lader forskere designe og simulere tests af nye materialer på molekylært niveau. Tekno logien er udviklet i bl.a. aerospace, medicinal industri og elektronik, men spreder sig til alle brancher. I forhold til byggeri har det sidste tiår budt på såkaldte nanomaterialer, bl.a. overfla debehandlinger der afviser vand, nedsætter gnidningsmodstand eller har antibiotisk effekt. Der forskes pt. i nanobelægninger, der kan gøre alle overflader til solceller41. Der vil blive udviklet mere avancerede mate rialer i det kommende tiår. Der er både tale om bedre egenskaber på traditionelle parametre (jf. reduceret friktion) og helt nye egenskaber i materialerne fx byggematerialer, der samtidig er solceller og dermed producerer strøm. En del materialeegenskaber vil blive skabt i form af kompositter af forskellig art. Dette kan give udfordringer i forhold til genbrug af mate rialerne. Samtidig vil der være et stigende fokus på genbrugsmaterialer i flere og flere sammen hænge. Dette kan kollidere med tendensen til optimering af materialeegenskaber, da effektivt genbrug af materialer ofte indebærer accept af lavere renhedsgrader. I denne sammenhæng kan man nævne ”Cradle to Cradle”-design (på dansk vugge til vugge). 41 Se fx www.technologyreview.com/Nanotech/18259 [ 56 ] Instituttet for Fremtidsforskning Dette er en produktionsfilosofi med den ho vedtanke, at alt der produceres skal udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald i alle produktets livsfaser. Således bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsma terialet for et nyt produkt, som så igen kan gen anvendes til at skabe en række nye produkter. Rækken af led, hvori et produkts materialer kan genanvendes, forsøges maksimeret.42 produkter med en vis, automatisk tilpasning til situationen. Den stigende, om end stærkt begrænsede, intelligens vil ikke desto mindre være værdifuld. Flere byggekomponenter vil have indlejret elektronik, fx sensorer og kom munikationskomponenter. Hermed vil løben de overvågning af aktuel tilstand og generelle reaktionsmønstre under forskellige driftssitua tioner i bygningen blive både meget billigere og mere effektive end før. Filosofien søges også anvendt i byggeprojekter, men møder her en række udfordringer. Det er reelt umuligt at analysere et større antal vug ge-til-vugge-cykler for produkter med meget lang levetid, fx bygninger. Teknologi, relative priser, brugerbehov og meget andet kan have ændret sig radikalt når bygningen har gennem løbet bare en enkelt livscyklus; bygninger står jo ofte 50, 100 eller flere år. Dermed vil afvej ningen mellem forskellige egenskaber kunne ændre sig meget fra én cyklus til den næste. Grundtanken - at man ikke blot tænker livscyk lus som ”vugge til grav”, men inkluderer gen brugsmulighederne, sundhedseffekter, vand forbrug og meget andet – er dog relevant for en række bygningskomponenter og en del af apteringen43. Denne udvikling giver mulighed for at opti mere driften, bl.a. ud fra erfaringer med tilsva rende bygninger med lignende beboere, altså en form for mønstergenkendelse, snarere end skabende intelligens44. Den sidstnævnte mo del kan lægge op til en ny forretningsmodel for livscyklusoptimering af produkter og byggerier (læs mere herom i innovationsscenariet). Intelligente produkter, optimeret design og nye forretningsmodeller Intelligente produkter betyder i denne sam menhæng produkter, der kan reagere hensigts mæssigt på varierende driftssituationer, her under forskellige brugerkrav. Vi vil høre mere om intelligente boliger, bygninger mv., men intelligens skal her blot forstås som fleksible 42 Kilde: Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Vugge_til_vugge, 23. juni 2010) 43 Under alle omstændigheder er der som nævnt en række udfordringer knyttet til at afveje forskellige hensyn mod hinanden. Hvis højere genbrugsrate og lavere vandforbrug opnås ved en konstruktion, der samtidig giver dårligere energiøkonomi og lavere brandsikkerhed, hvad er så bedst? Endvidere er det allervigtigste i en livscyklusvurdering formentlig, hvordan bygningen påvirker menneskers livskvalitet og adfærd. Specielt det sidste er svært at vurdere på langt sigt, og afhænger i høj grad af bygningens samspil med omgivelserne i både det nære byrum og den større skala. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 A u to m at i s e r i n g Tendensen til automatisering af mere avance rede opgaver vil fortsætte. Især sker der en ha stig udvikling inden for robotter, som er ved at finde indpas i en række brancher, bl.a. æld repleje, rengøring, politi, transport, redning og kirurgi. Indtil videre har prisen på robotter væ ret en hindring i mange brancher, fx fastfood, oprydning og byggeri, men faldende priser, lønstigninger og faldende arbejdsstyrke gør det sandsynligt, at robotter vil vinde indpas flere steder de næste 5-10 år. Robotter, der kan fore tage murerarbejde, er et eksempel herpå. Øget brug af robotter trækker også i retning af mere fabriksfremstilling frem for tilvirkning ude på byggepladsen. Stigende automatisering betyder, at mennesket bliver befriet fra en mængde kedelige rutine jobs og farlige opgaver. Men det betyder også, at 44 Man kan sammenligne det med velkendte mønstergenkendelses-systemer, som net-boghandelen ”Amazon”s forslag om bogkøb til den enkelte bruger, baseret på hvad vedkommende tidligere har købt og på, hvad andre med nogenlunde samme adfærdsmønster i øvrigt har været interesseret i. Det kan siges at være smart, men ikke i egentlig forstand intelligent. [ 57 ] Instituttet for Fremtidsforskning mindstekravet for at virke på arbejdsmarkedet vil vokse. Det er ikke nok at have villige hæn der, formaliseret viden og en vis rutinemæssig kompetence, det er i stigende grad vigtigt at have kreative, kommunikative og/eller sociale kompetencer, der ikke nemt lader sig automa tisere. I n d i v i d ua l i s e r i n g a f p ro d u k t e r v e d fleksible produktionsteknologier Allerede nu ser vi almindelige danskere simu lere design via Internettet. Således arbejder mange med computersimulerede indretnings varianter, før de laver nyt køkken. Tilsvarende metoder bliver fortsat mere almindelige for en række byggeaktiviteter. Teknologien gør pro duktionssystemer mere fleksible; samtidig bli ver semi-automatisk koordinering af logistik ken omkring individualiserede varer forbedret, og alt i alt bliver individualisering både billi gere og lettere. Der kan være en vis meromkost ning, men denne forventes at blive mindre og mindre, også fordi der er tale om ordreproduk tion uden lageromkostninger. Som et ekstremt eksempel på fleksibel produk tionsteknologi kan nævnes mulige gennem brud i såkaldt 3D-printing af bygninger. Der arbejdes med dette flere steder i verden, fx i Californien45 og Italien46. Ifølge den italienske udvikler er denne byggeform fire gange hur tigere end traditionelt byggeri, koster mellem 1/3 og 1/2 så meget som cementbyggeri, og er mere miljøvenlig. Samtidig er den langt bedre til at bygge kurvede former end traditionelle systemer. Men om dette holder i praksis er alt for tidligt at vurdere. Metoden er nævnt som et langsigtet potentiale for udvikling i byggeriet, men får næppe væsentlig indflydelse indenfor denne rapports tidshorisont. Teknologiens udviklingshastighed styrkes af globaliseringen Udviklingen indenfor digitalisering og elek tronik går med syvmileskridt, mens byggeriets udvikling oftest har været mere adstadig. Dette kan dog ændres fremover. Radikale bygge-in novationer kan være vanskelige at gennemføre i Danmark af mange grunde (branchestruktur, konjunktur, tradition, relativt lille skala i byg geri mv.), men dette gælder ikke nødvendigvis overalt i verden. Fx giver den enorme bygge aktivitet i Kina realistisk mulighed for større udviklingsinvesteringer; man kan accelerere produktudviklingen, da man relativt hurtigt kan få feedback fra en række parallelle eks perimenter med nye materialer og metoder. I princippet kan der dermed på få år udvikles en stribe avancerede muligheder, som vi endnu ikke kender. 45 University of Southern California: Contour Crafting, a revolution in concrete construction; 2010 46 kilde: www.fastcompany.com/1579263/3-d-printing-whole-buildings-in-stonein-space-this-printer-rocks Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 58 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 5. Udfordringer de næste 5 år – perspektivering I dette kapitel foretages en perspektivering på basis af megatrends, jf. forrige kapitel og beskrivelsen af byggeriets situation i foråret 2010, med mulige konsekvenser for forskellige sektorer. Efterspørgslen efter byggeri frem mod 2015 Et overudbud af boliger og erhvervsejendom me bygget under højkonjunktur i årene 2005 til 2008 skal afvikles, før der igen kommer gang i nybyggeriet. Hertil kommer, at byggesektoren, på grund af forventninger om lavere økonomisk vækst i samfundet og stor gældsætning både i den offentlige sektor og i husholdningerne, ikke skal regne med, at byggeriet indenfor de nærmeste 5 år når et niveau som i højkonjunk tur-årene før krisen. Desuden er der risiko for stigende finansie ringsomkostninger og fortsat svære vilkår for at opnå finansiering. For det første må renten for ventes på sigt at stige fra det aktuelle historisk lave niveau. For det andet stilles krav om mere egenkapital i forbindelse med finansiering af byggeri, både i finansieringsinstitutterne og hos bygherrerne, og der stilles større krav til bygherrernes økonomi. Denne udvikling skyl des ikke mindst strammere regulering fra EU mv., som kan betyde, at realkreditfinansiering bliver en del dyrere end i dag. En anden økonomisk udfordring er beslutnin gen om at indføre moms på byggegrunde fra 2011. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Krisen har ramt både boligsektoren og de fleste erhvervssektorer, herunder industri, landbrug, kontor og detailhandel hårdt – ikke mindst for di der har været et meget højt nybyggeri op til krisen. Fra politisk hold skal der heller ikke forven tes ret meget støtte til boligbyggeri, da der ikke som tidligere er boligmangel. Kun ved alvorlig arbejdsløshed kan der forventes mere omfat tende støtte til energirenovering etc. Til gengæld kan der forventes et relativt højt niveau for offentlige investeringer i sygehuse, skoler samt vej- og baneanlæg. Det samme gælder offentlige renoveringer. Der har i en år række været lave offentlige investeringer, målt som andel af BNP, både historisk og i sammen ligning med nabolande, og der er opstået et ef terslæb, både når det gælder offentlige investe ringer og renoveringer. På efterspørgselssiden ligger mulighederne i omstilling til mere offentligt byggeri og mere renovering både i den offentlige og private sek tor. Endvidere ligger der muligheder i omstil ling til grønt byggeri. Mens nybyggeriet forventes at ligge på et lavt niveau i Danmark og andre europæiske lande i de nærmeste år, så vokser byggeaktiviteten [ 59 ] Instituttet for Fremtidsforskning så markant andre steder, at det globale byggeri ventes at stige med ca. 70 % fra 2009 til 2020. I de nye vækstøkonomier i Asien er en vækst på 125 % sandsynlig. Danske aktører i bygge riet kan måske med fordel søge opgaver i disse økonomier. Boligbyggeriet frem mod 2015 Langsigtet strukturelt er boligbyggeriet kende tegnet ved en række faser: u I 1960’erne og 1970’erne dominerede åben-lav (parcelhuse) og åben-høj (primært almene planbebyggelser). u I 1980’erne og 1990’erne var der fokus på tæt-lav i form af klynge- og rækkehuse opført af almene boligforeninger og andelsboligforeninger u Fra årtusindeskiftet og frem er tæt-høj og åben-høj igen kommet i fokus. Der bygges etageboliger i bycentre og ved havne, og der ses igen mere positivt på højhuse. Denne udvikling forventes at fortsætte. Der er et aftagende demografisk betinget behov for parcelhuse fremover og relativt flere i de al dersgrupper, som efterspørger byboliger, det vil sige de 20-35 årige og de over 60-årige. Bycentre, herunder havneområder og tidligere industriområder i byerne, bliver mere attrak tive, samtidig med at forstæderne oplever flere ulemper i form af trafikbelastning, kriminalitet og nedslidning. Velstandsudvikling og bedre beskæftigelse for mange indvandrere, som tidligere har boet i al mene boliger, betyder dog, at en større andel af børnefamilier får økonomisk mulighed for at anskaffe et parcelhus. Byggegrunde i nærheden af attraktive bycentre er ofte så knappe og dyre, at nybyggere må søge til fjernere beliggende forstæder, hvilket ikke altid er interessant. Klima- og energihensyn trækker, sammen med tidsforbruget i transpor Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ten, også i retning af de centrale bydele frem for forstæder – især de fjernt beliggende. Denne udvikling vil skærpe det økonomiske potentiale for nybyggeri i allerede bebyggede områder. Det kan ske ved at øge tætheden og bebyggelsesgraden, og det kan ske ved at rive mere ned. Dette kan skabe markedsmuligheder for flere firmaer, som er gode til nedbrydning og genanvendelse. I de tyndt befolkede områder er der omkring 10.000 dårlige boliger, hvor kon demnering og nedrivning ifølge Statens Bygge forskningsinstitut47 kan være en god løsning. Krisen har medført øget udlejning som følge af vanskeligheder med at sælge ejendomme, men krisen får ikke flere til at fortrække den fleksi ble lejebolig frem for den mere risikable ejerbo lig. Undersøgelser viser, at præferencen for at eje har holdt sig usvækket. Der er oveni købet lidt flere, som ser en positiv mulighed for køb som følge af prisfaldet. En del familier har, som følge af de meget høje boligpriser op til finanskrisen og den efterføl gende nedtur, ikke fået realiseret deres ønske om at flytte fra en lejebolig i byen til en villa i forstaden. For nogle vil løbet være kørt i den forstand, at børnene er blevet større og foretræk ker at blive i byen, en skilsmisse er kommet i vejen eller lignende. Det er sandsynligt, at til bagevendende op- og nedture på boligmarkedet gør, at der er en del færre, som realiserer de res drøm om at eje et enfamiliehus, end der er personer, som udtrykker præference herfor. Der er meget stor forskel på, hvad folk siger de øn sker, og hvad de rent faktisk gør. Andelen af un der 50-årige, som bor i lejebolig er steget siden 1980’erne, selvom en majoritet ved flere under søgelser har angivet, at de foretrækker en ejer bolig og et enfamiliehus. Det er kun blandt de over 50-årige, at andelen af boligejere er steget. 47 Dårlige boliger i landets yderområder - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand. Af: Georg Gottschalk, Thorkild Ærø, Mikkel Rasmussen. SBi 2007:08 [ 60 ] Instituttet for Fremtidsforskning Andelsboligerne er ramt af en negativ udvik ling både som følge af opskruede priser i en periode og vanskeligere og dyrere belåning. I 2010 har man set den første store fallit i sekto ren med de 110 lejligheder i foreningen Thyra Danebod48. Det vil sandsynligvis i en periode lægge en dæmper på interessen for at bygge el ler etablere nye andelsboliger. Krisen vil sandsynligvis medføre relativt mere alment byggeri som følge af øgede incitamen ter hertil. I 2010 skal kommunerne således kun indskyde 7 % som grundkapital mod normalt 14 %. Det falder meget godt i tråd med, at der primært er udsigt til stigende efterspørgsel af ungdoms- og seniorboliger i de kommende 510 år. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at kommunerne, som følge af de stramme budget ter, vil prioritere dette formål relativt lavt. De kommuner, som har problemer med at opfylde den lovbestemte plejeboliggaranti, vil sand synligvis også prioritere plejeboliger. Da hovedparten af fremtidens seniorer og ældre vil blive boende i de parcelhuskvarterer, hvor de bor i dag, og oftest i de selvsamme huse, vil der være et stigende marked for renoverings koncepter på dette felt, både i form af tilpas ning i forhold til ændrede brugerkrav og re duktion af driftsudgifter og vedligeholdelse. En del seniorer vil opleve at blive stavnsbund et til deres parcelhus, fordi det ikke kan byttes ud med et attraktivt alternativ. Også her vil der være et marked for renoveringer, selv hvor det ikke kan betale sig i form af en tilsvarende øget salgsværdi. Da familierne typisk er ældre og mere veletable rede ved huskøb end førhen, er der også et stort marked for renovering ved generationsskifter. Også her vil der være et godt markedspoten 48 Kilde: ”Andelsboliger i massekonkurs”, epn.dk/privat/bolig/article2098951. ece, offentliggjort 16.06.2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 tiale for koncepter for effektiv og økonomisk overkommelig modernisering. Overordnet kan man sige, at boligbyggeriet i de nærmeste år bliver mere segmenteret, niche præget og i mindre målestok frem for at finde sted i form af store byggerier. Det vil være vel stillede, som efterspørger et unikt højværdihus med den rette beliggenhed, som måske ikke findes på markedet i dag. Der vil også fremover være et politisk ønske om nybyggeri af billige boliger. Der er imidler tid mere perspektiv i at bygge fremtidssikrede boliger til de velstillede, som også lever op til standarderne om 30 eller 40 år og sikre en bed re omsætning af brugte boliger til de mindre velstillede. Nybyggeriet af boliger vil ligge relativt lavt i de kommende år, mens renoveringsbehovet fort sat vil være der, idet bygningsmassen ældes. De fleste boligejere oplever fortsat en positiv økonomisk udvikling og har råd til at foretage den nødvendige vedligeholdelse og de løbende renoveringer. Det lægger en bund under byg geaktiviteten. E r h v e rv s b y g g e r i e t f r e m m o d 2 0 1 5 Det private erhvervsbyggeri består af kontor byggeri, detailhandel, hoteller, industri- og la ger, samt landbrugsbyggeri. Der forventes ikke en væsentlig stigning i be skæftigelsen, som kan motivere nyt højt byggeri af kontorejendomme. Der er tværtimod et rige ligt udbud og tomgang. Virksomhedernes be stræbelser på at spare på de faste omkostninger betyder, at der holdes igen med ansættelser og flere kvadratmetre. Langsigtet medvirker mere mobilt og fleksibelt arbejde og storkontorer til at begrænse pladsbehovet. Omvendt trækker nye og mere differentierede funktionelle og emotionelle markedsmuligheder i retning af [ 61 ] Instituttet for Fremtidsforskning flere rum til projekter, møder, fordybelse, leg, motion og sundhed og dermed i retning af et større pladsbehov pr. medarbejder. Hotelbranchen er præget af overkapacitet, og det har over de sidste par år givet et fald i på ca. 20 % i priserne på hotelovernatning. Det skyl des dels færre turistbesøg og forretningsrejser, dels at hotelkapaciteten udvides fra ca. 12.000 værelser ultimo 2008 til ca. 15.000 i 2011. Det private forbrug og detailhandlen forventes at udvikle sig positivt, når og hvis krisen klin ger af. Konkurrencen om forbrugernes gunst vil betyde fortsat efterspørgsel efter nye og/eller renove rede detailhandelscentre. E-handlen begynder at tage mærkbare markedsandele, så der bliver mindre brug for det helt store udvalg og for la gerplads i detailhandlen. Butikkerne bliver i øget omfang showrooms, hvor det er muligt at give oplevelser og slå butikkens brand fast. Krisen er med til at fremskynde udlægningen af industriarbejdspladser til lande med et la vere omkostningsniveau. Derfor vil der være en stigning af den ledige kapacitet og ske en fortsat nedlæggelse af industribygninger. Krisen i landbruget betyder, at der vil være et begrænset landsbrugsbyggeri i de kommende år, fordi egenkapitalen og belåningsgrundlaget er reduceret kraftigt som følge af de faldende priser på landbrugsejendomme. Der sker dog en kraftig strukturrationalisering med færre og større enheder, særligt indenfor svineproduk tion, og nogle landmænd har økonomi til at udvide. Erhvervsbyggeriet vil i de kommende år såle des ikke være motiveret af generel mangel på kapacitet, for det vil der være rigeligt af. Deri mod vil byggeriet været motiveret af, at byg Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 herrer ønsker noget andet end det, der er der i forvejen. Det kan være mere grønt byggeri eller en anden beliggenhed, eller det kan være et øn ske om eller behov for nogle andre funktionelle eller æstetiske kvaliteter, end det eksisterende byggeri byder på. u Indenfor hotel og feriehuse kan det være byggerier, hvor der er mulighed for at få en samlet oplevelse i form af leg, sport og underholdning eller sundhed og velvære. u Inden for detailhandel kan det ligeledes være ønsket om et byggeri, som tilbyder andre muligheder for oplevelser og branding. u Inden for kontorbyggeri kan det være hovedsæder til store fusionerede virksomheder eller kontorhoteller. u Indenfor produktion og lager kan det være nybyggeri, som muliggør mere effektiv og automatiseret produktion. Alt i alt betyder det større krav til byggeriets parter med hensyn til at udvikle byggeri af høj funktionel og designmæssig kvalitet end før krisen, men i hvilken udstrækning man formår at leve op til de krav, er den anden sag. Offentlige investeringer frem mod 2015 Mens det private bolig- og erhvervsbyggeri for ventes at ligge på et lavt niveau frem mod 2015, så forventes en stigning i de offentlige byggeri er og renoveringer. De offentlige investeringer lå i 1970’erne på 3-4 % af BNP og faldt i løbet af 1990’erne til 1,5-2 % af BNP. Det er et lavt niveau sammenlignet med Norge og Sverige, hvor andelen ligger på ca. 3 %. Hvor kommunernes budget for anlægsinveste ringer i 2009 var 15 mia. kr., så vurderes det gennemsnitlige anlægsbehov at være 21 mia kr. i perioden 2010-201349, et niveau, som teg ner til at blive realiseret i 2010. Renoverings 49 Kommunernes Landsforening: Fundament for fremtiden, kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd, 2009 [ 62 ] Instituttet for Fremtidsforskning efterslæbet på kommunale bygninger er anslå et til 7,5 mia., og for vejenes vedkommende er efterslæbet opgjort til 20 mia. kr. Der skal ske skolerenoveringer og udvidelser ved sammen lægninger, og der skal bygges sundhedscentre for at opnå et mere tidssvarende og sammen hængende sundhedsvæsen, som nu er kommu nernes ansvar. Ifølge Finansredegørelsen for 2010 stiger de statslige investeringer fra 36 mia. i 2009 til 44 mia. i 2010, men er dog budgetteret til at falde til 38 mia. i 2011. På lidt længere sigt er der betydelige investe ringsbehov i trafik og offentligt institutions byggeri. Der er således planer om storsygehuse til en samlet pris af 40 mia. kr. inden 2020. Et udbygget såkaldt grønt transportsystem vil ifølge regeringens infrastrukturplaner medføre investeringer for 150 mia. kr. frem til 2020. Heraf udgør Fehmern broen 40 mia. kr. og Me trocity-ringen 20 mia. kr. Begge anlæg finan sieres ved brugerbetaling. Inkluderet heri er endvidere en infrastrukturfond på 90 mia. kr., hvoraf tidligere besluttede formål, primært ba nenet og motorveje, udgør 30 mia. kr. og tiltag iværksat som led i krisepakken udgør 60 mia. kr. De skal bl.a. gå til nyt signalsystem til ba nenettet, motorveje, intelligente trafiksystemer og støjbekæmpelse. På længere sigt tegner der sig muligheder for en Kattegatbro og en Øresundsbro nummer to, men næppe før Fehmernbroen nærmer sig sin afslutning. B y g g e r i e t s p r o c e ss e r Den globale konkurrence skærpes de kom mende år. For det første vil der være ledig kapacitet blandt europæiske konkurrenter på nærmarkeder, og for det andet er det sandsyn ligt, at ekspansive aktører fra nye markeder, fx kinesiske virksomheder, vil komme på banen i Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Danmark, primært ved større anlægsarbejder, som det allerede er sket i Polen. Byggeriet skal fremover kunne levere produk ter med højere videnindhold. Dels fordi der stilles højere funktionelle og emotionelle krav til bygningerne, herunder til det æstetiske og det sanselige. Dels fordi der er stigende fokus på systemprodukter i form af fabriksfremstil lede, præfabrikerede enheder. Derudover er der gevinster ved at opnå en øget integration mellem de enkelte faser i en bygnings værdi kæde fra plan og design over udførelse til drift og daglig funktion. Denne integration kan styr kes ved hjælp af digitale modeller, som letter optimeringen. En udfordring i byggeriet er den relativt lave forskningsindsats og en meget begrænset efter uddannelse, som hæmmer innovationen. Byggeriets industrialisering skrider meget lang somt frem og sker typisk ved, at der gradvist kommer flere, større og mere komplekse præ fabrikerede bygningskomponenter i en stadig højere færdigbehandlingsgrad, som blot skal monteres ude på byggepladsen. Det kan være facademoduler, installationsskakte, gulve og lofter. Denne proces kan drives af materiale producenter, evt. i et samarbejde med arkitek ter og rådgivende ingeniører. Krisen risikerer i første omgang at lægge en dæmper på denne udvikling. En succesrig ud vikling er i reglen betinget af et tæt og længe revarende strategisk samarbejde med en række aktører i byggeriet. Usikkerheden om hvad fremtiden vil byde, er blevet større, risikoen for konkurser blandt byggeriets parter er for øget som følge af krisen, og risikovilligheden er ligeledes blevet mindre. Det samme gælder udviklingen indenfor part nering. Her samarbejder en række aktører i værdikæden fra bygherre over arkitekt, entre [ 63 ] Instituttet for Fremtidsforskning prenør og eventuelt materialeproducenter om at optimere byggeriet fra start til slut og deler gevinsterne herved. Formålet hermed er også at lære af erfaringerne og bruge denne viden i nye projekter. Krisen øger imidlertid også inci tamenterne til at tryne samarbejdspartnere og leverandører, fordi kagen til deling er blevet mindre. Det fremmer konflikter frem for sam arbejde. Byggeriet kendetegnes ved høj kompleksitet. Der er mange parter, relationer, faser, teknolo gier, faggrupper og grænseflader involveret i de fleste byggeprojekter. Denne kompleksitet kan Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 formentlig reduceres gennem en højere grad af vertikal integration. For eksempel ved at arki tekter og rådgivende ingeniører fusionerer eller laver fælles selskaber, eller ved at entreprenø rer og materialeproducenter går sammen. Den nuværende fragmenterede model kan imidlertid være en fordel i et marked med sto re konjunktursvingninger og skift i efterspørg selsmønstret, da den giver mere fleksibilitet og mulighed for skiftende opgaver og samarbejds partnere. En forenkling af forretningsmodel lerne ligger derfor ikke lige for, selvom krisen vil tynde ud blandt aktørerne. [ 64 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 6. Scenarier som inp u t t i l d e n st r at e g isk e d i a l o g – h vo r f o r o g h vo r da n Resten af denne rapport er helliget arbejdet med scenarier. Der indledes i dette kapitel med en diskussion af brugen af scenarier. Scenarier er beskrivelser af mulige, alternative fremtider. I denne rapport: Flere forskellige beskrivelser af, hvordan omverdenen og dansk byggeri kan tænkes at udvikle sig frem mod 2015. Baggrunden for at arbejde med alternative sce narier er selvfølgelig, at fremtiden er uforud sigelig. Nogle prognoser rammer rigtigt – men mange gør ikke. Hvis man baserer sin planlæg ning på et enkelt sæt planforudsætninger, ofte fremskrivninger af den eksisterende udvikling, går det nogle gange godt – men andre gange rigtig skidt. Hvis man baserer sin strategi-dis kussion på flere, alternative scenarier, er man i gennemsnit væsentligt bedre forberedt til at håndtere situationen, når verden (igen) udvik ler sig anderledes end den skulle i standardprognosen og den pæne fremskrivning. I efteråret 2007 lød Nationalbankens prognose således: ”Uroen på de internationale finansielle markeder får kun begrænset indflydelse på efterspørgslen og dermed på økonomien. Det vurderer Danmarks Nationalbank i kvartalsoversigten for tredje kvartal [2007]. Det globale opsving, som for alvor tog fart gennem 2004, tegner til at blive det kraftigste siden begyndelsen af 1970’erne, vurderer bankens økonomer. Nationalbanken peger på, at væksten i verdensøkonomien er høj, og selv om tempoet i USA er gået ned, fortsætter opsvinget i Europa, Asien og andre regioner”. Ritzau 25.09.07 kl. 08:56 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Finanskrisen har også fået Nationalbanken til at benytte scenarier i tilknytning til prognoserne. I januar 2010 udgav Nationalbanken en såkaldt stresstest50 med en vurdering af bankernes so liditet baseret på fire forskellige scenarier for den økonomiske vækst og udviklingen i bolig priserne. I worst case scenariet arbejdes med et fald i BNP på i alt 8 % over årene 2009, 2010 og 2011 og et fald i huspriserne på 32 % i forhold til 2008. Nationalbanken var langt fra alene om optimis men i 2007. Heller ikke IMF og OECD forudså krisen, selvom der set i bakspejlet var mange advarsler. Alle deltog i dansen om guldkalv en og fejrede boligprisernes stigning uden at forundres over, at prisen på ens egen bolig for manges vedkommende steg til et niveau, hvor man, baseret på løbende indkomst, ikke længe re selv ville have råd til at købe sin egen bolig. Det kollektive selvbedrag næredes af medierne og utallige boligprogrammer. Som en kuriøsitet kan nævnes det såkaldte Skyskraber index51, som økonomen Andrew Lawrence konstruere de i 1999. Han viser, at bygningen af verdens højeste bygninger tidsmæssigt falder sammen med begyndelsen på større økonomiske ned 50 Danmarks Nationalbank: Stresstest, 2. halvår 2007, 22. januar 2010 51 Se bilag 3 [ 65 ] Instituttet for Fremtidsforskning ture. Hans index er baseret på ”an unhealthy 100 years correlation”52. Brugen af scenarier frem for prognoser skal hjælpe med til at forebygge en gentagelse, men det forudsætter, at de bruges rigtigt og tages al vorligt. Scenarierne i det følgende kapitel er ikke tænkt som værktøj til budgetlægning etc., men er skrevet som input til den strategiske dialog, både i branchen som helhed og i de enkelte virksomheder i ejendomsbranchen og byggeri et. Scenarierne illustrerer til sammen et sand synligt udfaldsrum angivet ved en række både kvalitative og kvantitative udviklinger. Scenarier bruges som støtte i den strategiske udvikling i en række virksomheder. Det gælder nogle af verdens store; fx Statoil, Novo Nordisk og IKEA for at nævne nogle af IFFs kunder – og langt mindre selskaber. I relation til byggeog ejendomsbranchen har IFF fx arbejdet for Skanska Nordic, for Skanska Projektudvikling (Sverige), for Norske Boligbyggelag og for min dre danske entreprenører. Scenarier giver ikke i sig selv en opskrift på fremtidens strategi. En standardopskrift på strategi for alle virksomheder indenfor bygge riet ville selvfølgelig ikke være holdbar: Virk somhederne har vidt forskellige udgangspunk ter, og også i fremtiden må deres strategier være differentierede. Scenariernes rolle er at støtte den strategiske udviklingsproces (og debat) i virksomheden, men ikke at være det eneste input til denne udvikling. lige muligheder? Men man kan støtte sit ud viklingsarbejde ved at arbejde med scenarierne både undervejs i strategiudviklingen og som en slags strategi-check. Tip: Scenarierne er tænkt som en stimulerende omvej i diskussionen om strategien – ikke som en løsning. At arbejde med alternative omverdensscenarier må aldrig være en undskyldning for ikke at beslutte sig, men det er en nyttig anledning til at se trusler og muligheder fra flere sider før man beslutter sig. En amerikansk analyse53 påviser, at de succesrige ledere og organisationer typisk lader flere forskellige, modsatrettede forestillinger være åbne samtidigt – og lader beslutningerne være åbne i læng ere tid før de træffer det endelige valg – end de mindre succesrige organisationer. Pointen er, at de træffer bedre beslutninger. Ko g e b o g : H vo r da n m a n b ru g e r o m v e r d e n ss c e n a r i e r n e Scenarier kan supplere den generelle strategiske dialog i to omgange. Først ved at man lader hvert af scenarierne på skift danne en ramme om tankeeksperimentet: Hvis verden så ud som beskrevet i scenarie X, hvordan ville vores strategi da ideelt være? I sidste instans må man selv finde sine svar og træffe sine egne strategiske valg - hvor vil vi satse, hvor har vi særlige kompetencer og sær I dette tankeeksperiment ser man på, hvordan omverdenen beskrevet i scenariet ser ud, og man må sandsynligvis starte med at udbygge scenariet med lidt flere detaljer inden for de ar bejdsfelter, der ligger nærmest ved egen organi sation. Det kan være godt at overveje, hvordan de nuværende konkurrenter ville have udvik 52 Mark Thornton: Skyscrapers And Business Cycles, i: The Quarterly Journal of Austrian Economics, Vol. 8, No. 1 Spring 2005 53 Roger Martin: How Succesful Leaders Think, Harvard Business Review, June 2007 – og senere bogudgivelse Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 66 ] Instituttet for Fremtidsforskning let sig i dette scenarie, og hvordan eventuelle nye spillere kunne tænkes at agere. Lav eventuelt øvelsen: Hvis vi skulle starte en virksomhed forfra, i en verden der ser ud som i dette scenarie, hvad ville vi da vælge? Er der et oplagt valg, eller er der flere forskellige nicher og forskellige strategier, der kunne være gode muligheder i dette scenarie? Dernæst må man se på virksomhedens egen strategi og karakter i scenariet og fx diskutere temaer som: Hvilken struktur, hvilke værdier, hvilke produkter ville vi fokusere på? Hvordan kunne vi differentiere os effektivt i forhold til konkurrenterne i dette scenarie? Kunne vi få vores marked til at vokse ved at indgå i pas sende alliancer, og hvilke egenskaber skulle vore alliancepartnere have? Skulle vi udvikle helt nye servicekoncepter i dette scenarie – el ler tværtimod fokusere meget stærkt på vore klassiske kernekompetencer? Kunne vi have en helt anden rolle i forhold til de nuværende kunder – eller i forhold til nye kundetyper? Kunne vi ændre os til en helt anden type or ganisation? Siden udformer man en formel strategi, støt tet af dialogen om hvert enkelt scenarie, men også af det øvrige strategiske udviklingsarbejde i virksomheden. I sidste instans må man na turligvis vælge én strategi for organisationen - uanset om man har arbejdet med ét billede af fremtidens omverden eller med mange forskel lige, så må organisationen have en klar identi tet og retning! Derefter kan scenarierne komme i spil igen for at sikre strategisk robusthed: Inden man ende ligt vedtager den nye strategi kan man overveje at bruge scenarierne til en form for følsom hedsanalyse af strategi-skitsen. Hvis scenarie Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 A bliver en realitet, hvordan skal vi da tilpasse os med udgangspunkt i denne strategi-skitse? Hvis scenarie B bliver en realitet, hvordan skal vi da tilpasse os ligeledes med udgangspunkt i denne strategi-skitse? Og så videre. Pointen er at udvikle en robust strategiplan: Hvis nogle elementer i strategiskitsen klarer sig godt i alle scenarier, da er disse elementer relativt robuste. Modsat, hvis nogle kun klarer sig nogenlunde godt i et enkelt af scenarierne, da er disse elementer væsentligt mindre robu ste, og man bør overveje, om man kan justere skitsen på disse felter, så man får skabt en mere robust strategi. Tip: Hold fast ved scenarierne! Pointen er at udfordre virksomhedens eksisterende strategi, tankesæt, selvopfattelse, produktportefølje mv. ved at gå ind i hvert enkelt scenarie og acceptere dette fuldt ud. Det er altså vigtigt ikke at sige: ”Her har fremtidsforskerne være for ekstreme, vi tror mere på … ” og så justere scenariet ind efter sin ”sunde fornuft”, for hvis man bruger den samme sunde fornuft på alle scenarier, så ender man med, at de er omtrent ens – og at ingen af dem udfordrer de tanker, man havde på forhånd. Da bliver værdien lav. Man skal altså være villig til at gå ind på legen: Nu ser vores omverden ud som i scenarie X, lad os overveje, hvordan vi da ideelt skal se ud. Formålet er at supplere de strategiske tanker, man i forvejen gør sig, skabe nye ideer og finde nye synsvinkler. At udfordre de eksisterende tanker og tage højde for nogle flere muligheder, end man ellers ville have gjort. Siden må man sove på det, finde ud af hvad der føles mest rigtigt, overveje om der er fællestræk fra diskussionen af strategien i de enkelte sce narier, eller om der er modstrid på nogle felter [ 67 ] Instituttet for Fremtidsforskning – og hvis der er modstrid, så vurdere om man kan afklare nogle valg ved yderligere analyser. Men det kan man absolut ikke altid. Den fun damentale usikkerhed om fremtiden kan ikke fjernes ved at analysere i alle detaljer. ville denne strategiplan være langt mere sår bar, når verden i praksis gik anderledes end forudsat. Og det gør den altid – i større eller mindre grad! Bemærk at der ikke er en præcis opskrift på at sammenkoble diskussionen fra de forskellige scenarier til en enkelt strategi. Man må vurdere, om nogle ideer passer godt i alle scenarier, så er de formentlig relativt sikre strategiske valg. Hvorimod andre, der kun passer til et enkelt scenarie, nok er noget mere usikre valg. Men man må selvfølgelig også vurdere, hvor store gevinsterne kan være i hvert enkelt scenarie. Og hvor godt rustet man er til at gennemføre en sådan strategi – står man bedre end konkur renterne, eller er det på vippen? Bemærk: Ingen af scenarierne vil ramme rigtigt. Der er mange flere usikkerheder end de, vi har behandlet. Men: Ved at arbejde disse ret forskellige scenarier igennem vil organisationen være bedre forberedt på at håndtere de udsving, der kommer – også de uforudsete udsving: Man vil alt i alt træffe mere robuste beslutninger. Bemærk også at det normalt ikke er hensigts mæssigt at diskutere, hvilket scenarie er mest sandsynligt og så gå ud fra dette. For det første gætter man ofte galt, bare tænk på de seneste års krise, for det andet mister man hele poin ten med scenariemetoden. Det ville svare til på konventionel vis at vælge et enkelt sæt plan forudsætninger og så arbejde ud fra dette. Det er banalt – men vigtigt at huske: Fremtiden er usikker. Og det har ikke noget med scena riemetoden at gøre, det er bare sådan verden ser ud! Hvis vi nøjedes med at beskrive et enkelt sce narie for byggeriet 2015 i stedet for flere for skellige, så kunne man direkte bruge dette som grundlag for en strategiplan. Men til gengæld Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Også materialeproducenterne bruger scenarier til at støtte den strategiske dialog. VELUX blev i 2006 interviewet om et scenarieprojekt med IFF i Weekendavisen. Herfra citeres: ”VELUX […] ville gerne have et friskt perspektiv på forretningen, og den tretten mand store ledelse indledte et tre måneder langt samarbejde med instituttet i København. »Scenarieprocessen var som et bevidsthedsudvidende middel, og de er siden blevet et fælles redskab rundt om i virksomheden,« forklarer Michael K. Rasmussen [der er leder af firmaets kommunikations- og brandstrategi]. »Man laver jo ikke en egentlig strategi, men skaber snarere nogle alternative billeder af fremtiden, som alle kan forholde sig til. Vi kommer aldrig til at møde udfordringer, der er præcis, som vi har beskrevet dem. Men nu har vi en fælles forståelse af vores omverden og kan bedre diskutere, hvordan vi skal gå dem i møde.«”54 54 Kilde: ”Spejderne fra år 2020”, Af Markus Bernsen, Weekendavisen Nr. 37, 15. - 21. september 2006 [ 68 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 7. S c e n a r i e r f o r e j e n d o m ss e k to r e n og byggeriet frem mod 2015 I dette kapitel præsenteres fem forskellige scenarier for udviklingen i ejendomsbranchen og byggeriet frem mod 2015. Scenarierne er tænkt dels som inspirations- og debatgrundlag, dels som strategisk værktøj og til brug i virksomheder og organisationer mv. Scenarierne er spændt ud over en række forskellige usikkerheder, som driver udviklingen i de enkelte scenarier. Usikkerheder Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Global stabilitet Økonomisk vækst Klimaintensitet Energipris Rente Inflation Regulering Mobilitet (bolig) Innovation Mådehold Middel Middel Middel Middel Middel Middel Middel Middel Middel Turbulens Lav Lav Middel Fluktuerende Lav Deflation Høj Lav Middel Ny vækst Høj Høj Middel Høj Høj Høj Lav Høj Middel Grønt Kapløb Høj Middel Høj Høj* Middel Middel Høj Middel Middel Innovation Middel Middel Middel Middel Middel Middel Middel Middel Høj * Høj energipris efter CO2 skat, lav energipris før CO2 skat, fordi høj CO2 skatten presser udbydere til lavere priser. Scenarie 1 (Mådehold) er et mainstream eller middle of the road scenarie, hvor de re lativt sikre megatrends driver en udvikling. De øvrige fire scenarier er drevet af forskellige mere markante udviklinger. I scenarie 2 (Tur bulens) er det global ustabilitet og gældskriser. I Scenarie 3 (Ny vækst) er det udvidet globalt samarbejde. Scenarierne 1, 2, og 3 beskriver alternative politiske og økonomiske udviklinger og ude lukker derfor gensidigt hinanden. Scenarie 4 (Grønt Kapløb) og scenarie 5 (Innovation) er drevet af nogle andre dimensioner, henholds Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 vis klimaforværring og teknologisk udvikling, og kan principielt kombineres med de tre an dre scenarier, selvom nogle kombinationer er mere oplagte end andre. Scenarierne tilstræber ikke hver for sig at give en komplet 360 graders beskrivelse af omver den og byggeriet men alene at beskrive af nogle af de forandringer, som særligt kendetegner det enkelte scenarie. I scenarie 4 og 5 er der således gjort mindre ud af beskrivelser af ak tivitetsomfang og boligpriser etc. Tilsammen beskriver scenarierne en vifte af muligheder og trusler, som fremtiden byder på. [ 69 ] Instituttet for Fremtidsforskning nye teknologier & produktivitet Scenarie 5 I n n o vat i o n Scenarie 4 grønt kapløb Scenarie 3 ny vækst Scenarie 2 turbulens Scenarie 1 mådehold ko n j u n k t u r e r højvækst Udfaldsrummet illustrerer viften af sandsynlige fremtider afgrænset af scenarierne. I virkeligheden vil fremtiden forme sig som et miks af de 5 scenarier I kapitel 8 er angivet en oversigt med sammen ligning mellem scenarierne med hensyn til en række væsentlige parametre for byggeriet, fx boligpriser, globalisering, produktivitet mv. I bilag 4 kan ses tabeller og figurer, der angiver bud på centrale nøgletal til illustration af scenarie 1, 2 og 3. Scenarie 1 læner sig op ad konsensusestima ter fra IMF, EU og OECD, hvad angår økono misk vækst. Scenarie 2 læner sig op ad Nationalbankens worst case scenario i stresstest fra andet halvår 2009 (januar 2010) – uden at være helt så pes simistisk. Scenarie 3 er baseret på et hurtigere opsving end disse konsensusestimater med afsæt i en fortsættelse af den hidtidige positive trend i Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 prognoserne over tid (IMF m.fl.), stor ledig ka pacitet og et opdæmmet behov for efterspørg sel, som nu udløses. Scenarierne følger i hovedtræk følgende dispo sition (se oversigt næste side) u Kriseperspektiv: Kriseforståelse og logik u Den internationale udvikling: Krisetiltag og dynamik u Dansk økonomi: Offentlige tiltag, forbrugere, erhvervsliv og banker u Ejendomsmarkedet: Bolig, erhverv og ejendomsinvestorer u Boligbyggeriet: Boliger, erhverv, institutioner og anlæg u Byggeriets struktur, aktører og processer u Arbejdsmarkedet [ 70 ] Instituttet for Fremtidsforskning Scenarier i oversigtsform Scenarie 1 Mådehold Finanskrisen afblæst men lavvækst i en årrække Lavvækst pga. ubalancer og afvikling af gæld Ny verdensorden med fremstormende nye vækstøkonomier Sejtræk: Undgå krak og kraftige gældsnedskrivninger Boligpriser svinger omkring niveauet 2009/2010 Bolig- og erhvervsbyggeri 2010-2014: 60 % af niveauet før krisen Scenarie 2 Turbulens Turbulens, gældskriser, økonomisk stagnation (double-dip) Global politisk uro Fluktuerende valutaer, renter og råvarepriser Ejendomspriser falder nominelt Deflationstendenser Gælden tynger, flere konkurser Bolig- og erhvervsbyggeri 2010-2014: 40 % af niveauet før krisen Scenarie 3 Ny vækst Fornyet vækst, men ikke i byggeriet Olieprisen stiger til 175 USD Inflationstendenser Lang rente stiger til 8 % Boligprisen falder realt Bolig- og erhvervsbyggeri 2010-2014: 50 % af niveauet før krisen Scenarie 4 Grønt Kapløb Klimatrussel Grænser for vækst Grøn kappestrid Global bank skat og CO2 skat Enighed om CO2 reduktionsmål i 2012 Scenarie 5 Innovation Fokus på strukturproblemer og produktivitet Større spillere på banen som følge af finanskrisen Byggeriets storkunder (det offentlige og institutionelle investorer) presser på for nye modeller Offentligt/private partnerskaber, strategiske partnerskaber Livscyklusoptimering Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 71 ] Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 1: Mådehold D e n i n t e r n at i o n a l e u d v i k l i n g : Ny verdensorden K r i s e p e r s p e k t i v: G l o b a l e u b a l a n c e r Finanskrisen blev inddæmmet i 2008, og de fleste lande var teknisk set ude af recessionen i løbet af andet halvår 2009. Den økonomiske vækst derefter bliver imidlertid begrænset. Tømmermændene efter højkonjunktur årene bliver langvarige. Både forbrugere, virksomhe der og det offentlige holder igen med udgifter og investeringer. Finanskrisen har gjort alle parter væsentligt mindre risikovillige og mind re tilbøjelige til at stifte yderligere gæld. Ejendomspriserne i USA og Europa nåede bunden omkring årsskiftet 2009/2010, og pri serne svinger i store træk omkring dette niveau i de følgende år uden nogen klar tendens. Perioden 2010-2015 er kendetegnet ved et sej træk, hvor offentlig stimulering af økonomien hele tiden skal afbalanceres i forhold til at undgå for store underskud på de offentlige fi nanser. Det statslige sikkerhedsnet under banker og andre virksomheder bidrager til sejtrækket. De store tab på ejendomsbranchen i 2008 og 2009 bliver ikke taget straks, men bliver afviklet over en årrække i takt med bankernes muligheder for at tjene penge nok til at dække tabene. En række virksomheder, primært indenfor ejen domsbranchen, bliver derfor holdt kunstigt i live. Hertil kommer, at bankerne har behov for at nedbringe lånene og opbygge en større egen kapital. Det er derfor i det meste af perioden frem til 2015 meget vanskeligt at finansiere nye ejendomsprojekter. Da der samtidig er opbygget en pukkel af ejendomme til salg, som først skal afvikles, tager det flere år at få skabt grundlag for ny vækst indenfor byggeriet. Finanssektoren og byggeriet bidrager ikke til væksten før i 2012. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Den internationale udvikling er ikke mindst præget af den nye verdensorden med en udvi det rolle for de nye lande i verdensøkonomien i Asien, Latinamerika mv. Den økonomiske vækst i disse lande er i perioden 2010 til og med 2014 i gennemsnit 6-8 % p.a. mod 1-2 % i de gamle industrilande. I 2014 er de nye vækstøkonomiers BNP vokset med ca. 60 % set i forhold til 2006 sammenlignet med kun ca. 12 % i de rige lande. Krisen er således med til dramatisk at fremskynde den flytning af øko nomisk magt fra de gamle økonomier til de nye vækstøkonomier, som allerede var i gang inden krisen. Mange faktorer trækker i retning af lavere vækst i vesten. Aldringen af befolkningerne og mere mådeholdne forbrugere, som ønsker at spare op og som ikke længere er så interesseret i statusforbrug. Mindre risikovillige investorer og erhvervsfolk og erkendelsen af, at velfærds modellerne mange steder ikke er bæredygtige er også med til at begrænse væksten. Globaliseringen, som hidtil havde været en væsentlig drivkraft for vækst, bidrager ikke længere til væksten i samme grad som før, da der ikke er samme interesse i at liberalisere handlen. Selvom verdens ledere er enige om at undgå 30’ernes protektionisme, kommer der hele tiden forskellige protektionistiske tiltag. I de nye lande er der, modsat i vesten, en stor efterspørgsel efter nybyggeri og infrastruktur investeringer for at imødekomme det stigende behov fra en voksende og mere velstående by befolkning. Der er sket et niveauskifte med hensyn til olie prisen efter de meget høje priser i 2007. Olie landene indså, at verdensøkonomien ikke var helt så sårbar overfor høje oliepriser som tid ligere antaget, og man erkendte, at hvis ikke [ 72 ] Instituttet for Fremtidsforskning man selv benytter sig af muligheden for at tage højere oliepriser, så vil forbrugerlandene selv sørge herfor gennem højere afgifter. Olieprisen svinger derfor mellem 70 og 90 USD i det me ste af perioden fra 2010 til 2015. På grund af den begrænsede vækst og den fort satte stigning i arbejdsløsheden gennem 2010 fortsætter regeringer og centralbanker med at understøtte økonomien i både 2010 og 2011. Først og fremmest fastholder centralbankerne en lav rente, fordi væksten er begrænset, og der er ledig kapacitet. Den lave rente er også med til at begrænse stigningen i de offentlige under skud, særligt i lande med stor offentlig gæld. Den lave rente betyder tillige, at færre låneen gagementer i banksektoren bliver nødlidende og hjælper bankerne til at opbygge egenkapi talen. Den lave rente er også med til at under støtte ejendomspriserne. Fra medio 2011 begynder renten igen så småt at stige fra det ekstremt lave niveau i 2010, men renten fortsætter på et relativt lavt niveau i det meste af perioden frem til 2015 (1-3 % p.a. for den korte rente i Euro-området). Igennem hele perioden er det store spørgsmål, hvordan de offentlige underskud kan begræn ses og den offentlige gæld holdes under kon trol. Udviklingen i både Island og Grækenland viste, at den store gæld skulle tages alvorligt. Selvom om der bliver udarbejdet og kommuni keret såkaldte exit-strategier og konvergenspla ner, lykkes det kun for et mindretal af EU-lan dene at begrænse de offentlige underskud til 3 % af BNP inden 2013. Derimod lykkes det efter langvarige forhand linger at stramme reguleringen af bankerne, først og fremmest gennem krav om øget egen kapitalandel og skærpede krav til værdien af sikkerhedsstillelser. Da det især var udlån til ejendomssektoren, som havde givet bankerne Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 problemer, er det også udlån til denne sektor, som især mærker stramningerne. I mange lan de er det derfor svært at igangsætte nye ejen domsprojekter, med mindre man råder over en betydelig egenkapital. Kravet til egenkapital stiger fra typisk 0-20 % til ca. 20-40 %. D a n s k ø ko n o m i : Mådehold og sejtræk Dansk økonomi var allerede før krisen begyndt at sakke bagud i forhold til andre økonomier med hensyn til vækst og produktivitet. Denne udvikling fortsætter efter 2009, selvom pro duktiviteten tog et engangshop opad som følge af krisen. De omfattende redningsaktioner med bankpak ke I og II i 2008 og 2009 løste ikke finanskrisen, men bragte den under kontrol. De banker, som måtte lukkes var lukket, og ingen større ban ker får lov at gå ned i de kommende år. Man ge mindre lokalbanker bliver dog overtaget af andre og mere velkonsoliderede banker. Som helhed præsterer bankerne allerede i 2010 igen store overskud før nedskrivninger. Det skyldes dels den lave rente dels begrænset konkurren ce, bl.a. fordi udenlandske banker holder sig væk, og låntagerne er blevet mere loyale eller rettere mindre tilbøjelige til at flytte eller stille krav, når der er krise. Mange banklån kan i realiteten opsiges, fordi virksomhederne ikke længere opfylder de ofte meget strenge krav til regnskaberne, som de uden tøven accepterede i de gyldne år for at opnå en rentefordel. Nu kan banken så for lange en risikopræmie for at forlænge lånene. Den gode indtjening i bankerne giver plads til at tage nogle tab hen af vejen og til at holde liv i virksomheder, som ellers skulle lukkes med store tab til følge. Forbrugerne forbliver forsigtige, også efter at recessionen er afblæst. Dette mådehold skyldes [ 73 ] Instituttet for Fremtidsforskning flere forhold: En oplevelse af generelt øgede risici for arbejdsløshed, politisk uro og rente stigninger mv. har øget behovet for at opbygge nogle stødpuder i form af opsparing og/eller nedbringelse af gæld. I takt med at de store ge nerationer fra efterkrigsårene går på pension og andelen af ”unge ældre” (+55 år) vokser, dæm pes både produktions- og forbrugsudvikling også. Den begrænsede økonomiske vækst bliver stort set jobløs. Den store stigning i arbejdsløsheden i 2009, som topper med 140.000 primo 2011 bliver permanent forstået på den måde, at der sker en varig nedgang i beskæftigelsen. Selv om arbejdsløsheden falder lidt igen fra 2012 og frem, sker det primært på grund af øget af gang og reduceret tilgang til arbejdsstyrken. Flere ældre går på pension, og mange svage unge, indvandrere og personer med forskellige former for lettere handicaps skubbes ud eller kommer aldrig ind på arbejdsmarkedet. De fleste økonomer og politikere er enige om, at den lave arbejdsløshed på under 50.000 i 2007 var unaturligt lav, og at den naturlige (og dermed acceptable) arbejdsløshed er i størrel sesorden 4 % svarende til godt 100.000. Det niveau nærmer man sig igen i løbet af perio den frem mod 2015. Da arbejdsløsheden over tid bliver mere jævnt fordelt og ikke i samme grad som ved krisens start rammer de unge, udgør arbejdsløsheden et begrænset politisk problem. Der bliver dog strammet så meget op på ind vandringen, som det kan lade sig gøre. Da de øvrige lande i EU har større arbejdsløshedspro blemer end Danmark, er der tale om en generel international tendens, som ikke giver proble mer i EU. Det danske samfunds udvikling kan bedst ken detegnes ved en fortsættelse af den reform Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 pause, som allerede havde stået på i nogle år. Reformer skal enten gennemføres i gode tider, eller når en meget alvorlig krise nødvendiggør samling på tværs af partiskel. Da der hverken er generel arbejdskraftmangel eller alvorlig ar bejdsløshed, er der ikke det nødvendige inci tament til større reformer. Man nøjes med at styrke den i forvejen aktive arbejdsmarkedspo litik, så nye arbejdsløse hurtigere kan komme i andet arbejde. Der sker et regeringsskifte i slutningen af 2011, men det øger ikke viljen til større arbejdsmar keds- og velfærdsreformer. Danskerne ønsker ikke at arbejde mere. Det økonomiske råderum er styret af EU’s konvergenskrav. Perioden frem til 2015 kendetegnes ved mådehold på udgifts siden og svagt stigende skatter. Politikerne tænker mere i symbol- og værdipolitik og i til tag, som ikke koster ret meget på de offentlige budgetter. Tiltag som skal forbedre folkeskole, sundhedsvæsen og integration, men også til tag, som skal fremme produktivitet, innovation og konkurrence. Da der ikke er så mange nye penge at gøre godt med, sker der dels en omfor deling og dels reguleringsmæssige tiltag, som tvinger virksomheder og borgere til at agere an derledes. Der bliver iværksat ganske betydelige infra strukturinvesteringer, men de bliver i øget om fang foretaget i forskellige former for offentlige og private partnerskaber eller i privat regi for at begrænse effekten på statsgælden. Det offent lige kan ganske vist låne billigere end private, men ser man alene på den marginale effekt på renten, er det dyrt at forøge den offentlige gæld. Hvis den rente, som det offentlige kan låne til, fx stiger med 0,2 %, når den offentlige gæld øges med 10 %, så er den reelle merrente på den udvidede gæld marginalt set på 2 %, som skal lægges til den faktiske rente. [ 74 ] Instituttet for Fremtidsforskning E j e n d o m s m a r k e d e t: S t i l s ta n d Bunden, hvad angår boligpriser, nås i første halvår af 2010, men priserne begynder ikke at stige væsentligt igen. I 2015 er de nominelle priser nogenlunde på niveau med priserne i foråret 2010. I første halvår af 2010 kommer der igen gang i bolighandlen. Den lave rente ser ud til at vare ved et stykke tid endnu og giver sammen med skattelettelser mere luft i boligejernes budget. Den disponible indkomst stiger således med 6 % fra 2009 til 2010. Da boligpriserne bundede i 1. kvartal 2010, var boligpriserne faldet mere end 20 % på lands basis i forhold til 2007 og med 30 % i dyre om råder i hovedstadsregionen. Der var efterhånden et opdæmmet behov for at flytte på boligmarkedet. Allerede under høj konjunkturen i 2005/2007 var der mange, som afstod fra at købe hus på grund af de høje priser og i årene 2008/2009 blev man væk på grund af finanskrisen og de faldende priser. For en del var boligdrømmen således udskudt med 5 år, og i foråret 2010 ses efterhånden en tro på, at bunden, hvad angår huspriser, er ved at være nået, og at risikoen ved huskøb derfor er be grænset. Nogle forventede en ”ketchup” eller ”catch up” effekt, når først markedet vender, men det indtræffer ikke på grund af fortsat usikkerhed om den fremtidige renteudvikling, de offent lige finanser og arbejdsløsheden. Folk køber udfra deres boligbehov og ikke for at tjene pen ge på fast ejendom. Den gamle bolig skal være solgt, før man køber en ny. Øget udbredelse af forsikringer mod dobbelt husleje hjælper dog efterhånden på viljen til at handle. Frem mod 2015 kommer der også færre unge børnefamilier og flere seniorer, der ønsker et alternativ til parcelhuset. Det betyder, at man ge af de mindre attraktive parcelhuse fortsat er svære at sælge, selvom økonomien bedres. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Markedet for erhvervsejendomme er længere om at rette sig. Dels er der bygget meget under højkonjunktur årene, dels er medarbejdersta ben reduceret betydeligt rundt omkring, hvil ket giver efterspørgsel efter færre kvadratme tre. Nyt hovedsæde eller bedre kontorforhold for medarbejderne står heller ikke øverst på ønskelisten over investeringer under et svagt og usikkert opsving, hvor det ikke er så svært at rekruttere medarbejdere. På grund af den afdæmpede forbrugsudvikling er der heller ikke store udvidelser på tapetet for detailhandelsvirksomhederne. Derfor fortsætter lejeniveauer og ejendomspri ser med at falde det meste af 2010 trods det svage opsving i økonomien som helhed. I 2011 og 2012 ligger erhvervsejendomsmarkedet fladt, hvad angår prisudviklingen. Lejerne fokuserer på value for money. Det funk tionelle er vigtigere end det prestigebetonede byggeri. Det går dog ikke ud over kravene til kvalitet og bæredygtighed. De samledes drifts omkostninger ved at benytte en bygning bety der relativt mere i takt med de generelt lavere rente- og huslejeniveauer. Kun seriøse langsigtede ejendomsinvestorer er på banen. Da forventningerne til værdistignin ger er begrænsede, baseres investering og pri ser helt overvejende på det løbende afkast. Her skal man heller ikke forvente årlige opregule ringer baseret på inflation eller automatik. Den foretrukne måde at skabe værdi i sin ejen domsportefølje er ved at skabe øget værdi for brugerne for herigennem at fastholde disse. Det kan fx ske ved at udnytte bygningsmassen bedre. Der satses også på at vedligeholde eller renovere for ad den vej at sikre værdien. I det hele taget er der kommet mere fokus på den ek sisterende bygningsmasse ud fra betragtningen om, at der er kvadratmetre nok, det gælder om at udnytte dem, der er, bedre. [ 75 ] Instituttet for Fremtidsforskning Regulering, bolig- og byggepolitik: Fokus på den eksisterende b y g n i n g s m a ss e Byggeri og renovering er arbejdskraftintensivt og er derfor et ofte anvendt middel til at styrke beskæftigelsen i krisetider. I den nuværende krise er der frem mod 2015 imidlertid mere fo kus på at udnytte den eksisterende bygnings masse bedre ved at renovere denne frem for at bygge nyt. Den politiske holdning er, at der er ved at være kvadratmetre (og boliger) nok, men at de ud nyttes for dårligt. En øget mobilitet på bolig markedet kan fx godt frigøre tilstrækkeligt med parcelhuse til de kommende mindre årgange af børnefamilier. Nybyggeri af parcelhuse risike rer derimod at skabe for mange af slagsen set i forhold til den langsigtede efterspørgsel. Lettelser i finansieringen af almene boliger i 2009 betyder, at flere kommuner igangsætter byggeri af almene boliger. Det sker dog primært som ældreboliger, ungdomsboliger og boliger til handicappede, der hvor det konkrete behov er. Greve og Hørsholm kan fx frigøre store par celhuse til unge familier ved at bygge attrak tive seniorboliger og Københavns Kommune bygger ungdomsboliger til de voksende ung domsårgange, som ønsker at bo i byen. Det offentlige støtter i begrænset omfang ener girenovering, men foretrækker at stille krav via bygningsreglementer etc., som ikke belaster de offentlige finanser. B y g g e r i e t: I k k e e f t e r s p ø r g s e l efter mere af det samme Byggeriet af boliger og erhvervsejendomme når i perioden 2010-2014 kun op på ca. 60 % af ni veauet under højkonjunkturen i 2007. Bygge riet falder i både 2010 og 2011, for herefter igen at stige begrænset. Bankerne har ikke plads til nye engagementer indenfor ejendomme og byg geri, da man i forvejen har for mange potentielt tabsgivende engagementer. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Da der er rigelig med kapacitet til fornuftige priser, er nybyggeriet ikke så meget drevet af kvantitet og pris som af kvalitet. Man bygger nyt for at få noget, som der ikke er på markedet i forvejen. Det kan være beliggenhed, kvalitet, oplevelse, arkitektur, bæredygtighed etc. Boligbyggeriet kommer først for alvor gang i igen, når puklen af usolgte ejendomme er af viklet. Mange ejendomme, som potentielt er til salg, er også trukket tilbage fra ejendomsmar kedet på grund af dårlige konjunkturer, og de kommer ud på markedet, når efterspørgslen igen er der. Moms på grunde, som indføres fra 2011, gør det også dyrere at købe grunde og bygge nyt set i forhold til eksisterende byggeri. Samtidig er finansieringen af nybyggeri be grænset på grund af bankernes stramninger i udlån til ejendomsområdet. Nye lån til byg geriet bliver også dyrere på grund af en række lovgivningsbestemte stramninger. Kravene til bankernes egenkapital i forbindelse med realkreditlån øges. Det samme gælder for for sikringsselskaber, som investerer i lange real kreditobligationer. Endeligt skal kundernes indkomst i forhold til lånestørrelsen værre hø jere, for at man anses som kreditværdig. Renoveringsaktiviteten i boligsektoren falder også, men mindre markant end for nybygge riet. Når der flyttes mindre, er der også mindre behov for professionel renovering og hovedre novering, som ofte foretages i forbindelse med ejerskifter. Der er ikke desto mindre et betyde ligt renoveringsbehov i den store boligmasse, som blev opført i 1960’erne og 1970’erne, hvor tage, vinduer og tekniske installationer ofte er modne til udskiftning. I disse tilfælde er der oplagte muligheder for at koble energirenove ring på. [ 76 ] Instituttet for Fremtidsforskning Erhvervsbyggeriet falder fortsat i 2010 og 2011. Der er et rigeligt udbud af kvadratmetre og le jemål, og tomgangen nærmer sig 10 % på kon torlejemål. Mange virksomheder er i stand til at vokse 1015 % uden at ansætte yderligere medarbejdere. Selvom man udvider medarbejderstaben, kla rer man sig med de eksisterende kvadratmetre, indtil man er sikker på at kunne fastholde væk sten og har præsteret nogle fornuftige årsresul tater. Der bygges i begrænset omfang fortsat detail handelscentre. Her er investeringerne baseret på at kunne opnå markant konkurrencekraft i forhold til det eksisterende detailhandelsud bud, fx via et bedre miks af butikstyper eller muligheder for at tiltrække kunder gennem op levelser. ring af bygninger og veje, som skal indhentes. Når der er krise i den private sektor, er det na turligt at fremskynde investeringer i den of fentlige sektor, da der dels kan fås mere for de samme penge, og man undgår overophedning i byggesektoren. Krisen gør, at der afsættes flere midler på finans loven hertil for at stimulere den økonomiske vækst. I 2010 udgør de offentlige investeringer 44 mia. kr. mod 36 mia. kr. i 2009. Allerede planlagt byggeri fremskyndes og kommuner nes lånerammer udvides. Det betyder styrket renovering af skoler, plejeboliger og kloakker etc. samt fremskyndet byggeri af hospitaler. I alt skal der bygges nye storsygehuse for 40 mia. kr. inden 2020. Offentlige trafikinvesteringer er berammet til 150 mia. kr. frem til 2020 og kan i et vist omfang fremskyndes. Hotelkapacitet er der rigeligt af. Efter nogle år med færre turister og et stort nybyggeri er belægningsprocenten faldet betydeligt. Krisen har betydet, at mere kan klares over nettet, fx gennem videokonferencer, og turister fravæl ger i øget omfang de dyre destinationer. Først i 2013 ses der igen vækst i erhvervsbyg geriet. Nybyggeriet er ikke mindst drevet af ef fektiviseringsbehov. Krisen medfører en række fusioner, og de vellykkede fusioner giver ofte anledning til at flytte til noget større og mere velbeliggende. Renoveringsindsatsen falder mere moderat. Mange benytter de gunstigere muligheder som følge af krisen til at få udført renoveringer til en lavere pris end under højkonjunkturen. Der er også flere, som på grund af krisen flytter til mindre lejemål eller benytter krisen til at flytte til noget mere optimalt. I den forbindelse sker der ofte en renovering. Bæredygtigt byggeri b l i v e r s ta n d a r d Mens der er tilbagegang i erhvervsbyggeriet, er der til gengæld fremgang i offentligt byggeri og renovering. Der er et større efterslæb i renove Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 På trods af krisen og svage globale klimaafta ler både i København og i Mexico, er der al ligevel kommet gang i klimaindsatsen. Relativt høje energipriser og øget forretningsmæssig og politisk engagement betyder, at klima- og ener gihensyn spiller en voksende rolle frem mod 2015, og at clean-tech industrien er en af de stærkest voksende industrier. Krisen har også lært erhvervslivet at lægge stør re vægt på ansvarlighed og på Corporate Social Responsibility. Det kommer til udtryk i ønsket om mere bæredygtighed ved investeringer. Nybyggeri og renovering er i reglen klimaven ligt. Det offentlige stiller store energimæssige krav til nybyggeri for herigennem at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Bygningsreg lementet strammes i 2010 og 2015, således at bundliggeren hæves for så vidt angår energi rammer. Efterhånden er det meste nybyggeri dog på forkant af denne udvikling, og det bli ver en selvstændig konkurrenceparameter, at huset er et lavenergihus, et passivhus eller et [ 77 ] Instituttet for Fremtidsforskning plus energi hus. Det bliver stadig billigere at indbygge energirigtige løsninger. I 2010 koster det 10-12 % mere at bygge et passivhus end et traditionelt hus, men i takt med den tekno logiske udvikling, stordriftsfordele og konstant fokus på bæredygtighed bliver det i 2015 mu ligt at bygge passivhuse, som ikke koster meget mere end almindelige huse. Den store udfordring er de eksisterende huse, hvor energiforbruget er mange gange større end i de nye huse. Her kan det i reglen kun betale sig at energirenovere, hvis man i forvejen skal renovere huset. Mange gamle huse taber bety deligt i værdi, hvis de ikke kan energirenoveres for et rimeligt beløb. Gamle, dårligt isolerede huse på velbeliggende grunde rives i øget om fang ned, og der bygges nye energirigtige huse. Byggeriets struktur, aktører og proc e ss e r : U d v i k l i n g i s ta m p e Der sker en oprydning i branchen, hvor de use riøse og spekulanter, som er gået ind med be grænset egenkapital, sorteres fra. Det går hårdt ud over developere og andre, som har udviklet projekter og bygget uden aftaler med en køber eller lejer i den anden ende, og flere af dem må lukke. Nogle store ejendomsudviklere og ejen domsbesiddere holdes kunstigt i live i kraft af bankpakker og bankernes tålmodighed, mens en række små lukker. Det reducerede aktivitetsomfang betyder også kraftige indskrænkninger hos arkitektfirmaer og rådgivende ingeniørfirmaer, med mindre de kan finde jobs i udlandet. Producenter af byggematerialer rammes også hårdt, da deres forretning er baseret på en høj grad af faste kapacitetsomkostninger. Kapaci teten skal reduceres, og det indebærer nedluk ninger af fabrikker og anlæg. De store og professionelle ejendomsselskaber og entreprenørfirmaer, som er vant til konjunk Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 turudsving i markedet, kommer igennem kri sen med faldende indtjening men uden egent lige tab. De er også bedre i stand til at flytte fokus fra nybyggeri, boliger og kontorer til re novering og til offentlige investeringer. Nogle kommer endog styrket ud af krisen, da de har de bedste muligheder for at tiltrække kapital og billig finansiering. Der sker ganske vist et dyk i aktivitetsomfanget i 2010 og 2011, men her efter vokser de store virksomheder igen, fordi der nu er færre konkurrenter om buddet. De fleksible og tilpasningsdygtige klarer sig bedst. Krisen har mindsket interessen for innovation og strukturforandringer i branchen. Man hol der sig til det kendte og afprøvede og skyr lang sigtede forpligtende samarbejder, med mindre der er tale om store og velkonsoliderede parter, som ikke risikerer at gå konkurs ved næste lav konjunktur. Branchens tradition for ad-hoc samarbejder fra projekt til projekt cementeres. Der investeres heller ikke i industrialiseret præfabrikation. Man frygter at binde kapital i en produktions kapacitet, som der ikke er efterspørgsel efter. Det er i høj grad det offentlige, som kan frem tvinge nyudvikling ved at stille øgede krav til byggeriet. Det sker primært ved leverancer til det offentlige men også gennem regulering af det private marked. Byggeriets arbejdsmarked: A r b e j d ss t y r k e n s v i n d e r i n d Tidligere tiders arbejdskraftmangel i byggeriet er historie. Efter en stor stigning i arbejdsløshe den i perioden 2009 til 2011 flader arbejdsløs heden ud, og arbejdsstyrken i byggeriet begyn der at falde på grund af aldring og lavt indtag af lærlinge. Man satser på at kunne rekruttere byggefolk fra udlandet som buffer, når og hvis behovet opstår, således at der fremover er be hov for en mindre permanent stab af danske ”kernetropper” end tidligere. [ 78 ] Instituttet for Fremtidsforskning Underskud (-) på de offentlige finanser i pct. af BNP OECD: Economic Outlook, nr. 87, maj 2010 Gæld i forhold til BNP øges kraftig i de udviklede økonomier, men falder i vækstmarkeder Gælden falder i vækstmarkederne: I henhold til IMF’s prognoser fortsætter gælden i forhold til BNP med at stige betydeligt i de udviklede lande, mens det modsatte er tilfældet i vækstmarkederne Kilde: IMF og Skagenfondene, marts 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 79 ] Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 2: Turbulens K r i s e p e r s p e k t i v: S ys t e m k r i s e Den gryende optimisme omkring årsskiftet 2009/2010 bliver kortvarig. Finanskrisen så ud til at være inddæmmet i sommeren 2009, og recessionen blev erklæret for afsluttet hen mod slutningen af 2009 i takt med at positive, om end lave, vækstrater afløser de dramatiske fald under krisen. Væksten skyldtes dog primært positiv lagertil pasning ovenpå panikken og de store vækst pakker. Set i lyset af de meget store offentlige underskud var væksten ingenlunde impone rende og langtfra udtryk for en selvbærende vækst. Den globale økonomi er fortsat plaget af omfat tede balanceproblemer. Krisen er ikke kun en konjunkturkrise men en egentlig system krise. Verdensøkonomien er ikke blot oppe imod manglende redskaber til styring af en globali seret økonomi. Det bliver også mere klart, at grænser for vækst er en reel udfordring. Kli maet forværres og forsyninger med ressourcer som olie, metaller og korn kan ikke følge med, når væksten stiger. Traditionelle konjunk turindgreb viser sig ikke at virke, da de blot skaber grundlag for nye kriser. Det gælder den lave rente, pengeudpumpningen og de store of fentlige underskud. I løbet af 2010 og 2011 kommer nye bølger af finanskriser, først på grund af frygt for sti gende offentlig gæld i en stribe af lande og dernæst som følge af sammenbrud i aktie- og ejendomsmarkeder i de nye vækstøkonomier. Væksten går i stå, og arbejdsløsheden bider sig fast. Det begynder alvorligt at ligne et dobbelt dyk med risiko for en negativ spiral. Perioden frem mod 2015 er endvidere præget af øget geopolitisk uro. Problemerne i Mellem østen kommer ud af kontrol, og det bidrager Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 negativt til verdensøkonomien. Finanskrisen i 2008 bliver således indledningen på en ny epo ke kendetegnet ved øget økonomisk og politisk ustabilitet og stor risiko. Det øger behovet for mere opsparing og egenkapital, og det giver an ledning til øget regulering og protektionisme. D e n i n t e r n at i o n a l e u d v i k l i n g : Øget geopolitisk uro Den begyndende vækst i foråret 2010 afløses i 2011 af ny negativ vækst. Nye kriser opstår i lande med stor offentlig gæld. Flere syd europæiske og østeuropæiske lande kommer i gældskrise, og da heller ikke de nye vækstøko nomier undgår krisen, breder misstemningen sig igen. De store kinesiske krisepakker og den rigelige likviditet som følge af fortsat store be talingsbalanceoverskud fører til en overophed ning af de kinesiske ejendoms- og aktiemarke der, som falder sammen i slutningen af 2010. Disse stød udløser ny turbulens på de finan sielle markeder. Der er reelt ikke flere skud i bøssen, fordi ren ten allerede er tæt på nul, og den offentlige gæld har nået smertegrænsen. Aktiekurserne falder igen og nærmer sig bundniveauet i marts 2009. Beskæftigelse og forbrugertillid udvikler sig igen negativt og trækker væksten med ned. Det skyldes nye kriser og en betydelig stigning i arbejdsløsheden i mange lande. Den begræn sede vækst i 2010 er ikke nok til at skabe nye arbejdspladser, da produktiviteten stiger mere end forventet. Det skyldes dels de omfattende rationaliseringer i virksomhederne, dels ud lægning af opgaver til billiglande samt med arbejdernes frygt for at miste jobbet. Den sti gende arbejdsløshed betyder, at forbrugerne holder igen og sparer mere op frem for at inve stere og forbruge. Det sætter, sammen med den negative geopolitiske udvikling, en ny negativ spiral i gang i 2011/2012, hvor der igen er ne gativ vækst. [ 80 ] Instituttet for Fremtidsforskning Uroen i Mellemøsten eskalerer, og hverken i Irak eller Afghanistan lykkes det vesten at ska be demokrati eller fred. Inden udgangen af 2012 trækkes de sidste tropper ud, og USA vælger i øget omfang at fokusere på hjemlige problemer frem for på globale problemer. Uroen breder sig til Pakistan og til den arabiske halvø. Det fører til høje og svingende oliepriser, som top per i 175 dollar pr. tønde i 2013. Den høje arbejdsløshed, kriserne og den poli tiske uro i verden fører til, at globaliseringen i øget omfang kommer i folkelig miskredit. Ud bredelsen af de vestlige værdier og samfunds systemer går ikke som forventet. Lande med statskapitalisme og regulering vinder frem. I vesten må man i stigende grad indse, at globa lisering er lig med øget magt og indflydelse til de nye lande i verdensøkonomien. Det dæm per appetitten på globalisering både blandt po litikere og menigmand. Modsat under krisen i 2008 bliver krisetilta gene nu i stigende grad baseret på nationale tiltag. Den internationale økonomiske koordi nering smuldrer på grund af vidt forskellige udfordringer i de forskellige lande og regioner af verden. Nogle er hårdt ramt af arbejdsløshed eller gæld, andre har olieressourcer og nogle har en erhvervsstruktur, som bedre matcher de nye vilkår i verdensøkonomien. Dollaren svinger voldsomt i perioden 20102015 som følge af udsving i forventninger, ren tesatser og spekulation. USA er interesseret i en lav dollar for at styrke eksport, betalingsba lance og beskæftigelse. Dollarens fald gennem 2009, som trækker andre valutaer med sig, fø rer til en forværring af EU-landenes konkur renceevne og til stigende arbejdsløshed i en række europæiske lande. Der opstår stigende spændinger i Euro-systemet. Flere lande går bankerot på grund af store statsunderskud og Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 betalingsbalanceunderskud, og for at undgå at lande forlader Euroen, er EU nødt til at støtte de svage lande med markante overførsler. Sti gende ungdomsarbejdsløshed og nedskæringer i en række lande fører til omfattende sociale uroligheder og krav om protektionisme. Som følge af de negative udsigter for vækst i EU, stiger dollaren igen markant overfor Euro en, således at en dollar ved udgangen af 2011 koster det samme som en Euro. Den manglende økonomiske stabilitet og de store spændinger i verdensøkonomien fører til betydelige aktie-, valuta- og rentesvingnin ger og tiltagende forskelle i renterne i verden. Men de fleste lande har ikke desto mindre en interesse i at holde renten lav for at stimulere forbruget og holde renteudgifterne på statsbud gettet i ro. Verden kendetegnes af mere politik og mindre marked. Kampen om klimaet, ressourcerne, fordelingen af omkostningerne ved den økono miske krise og kampen om fordelingen af om kostningerne ved den politiske uro i verden gør sig i stigende grad gældende. Spændingerne mellem et mere selvbevidst Kina og USA øges, og de vestlige lande, herunder et økonomisk presset Europa, oplever stigende problemer med at stå sammen, da de har vidt forskellige udfordringer. Konsekvensen er øget nationa lisme og protektionisme. Ruslands indflydelse øges i takt med problemerne i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Den økonomiske krise i EU bliver hård som følge af kombinationen af aldring, stor ungdomsarbejdsløshed i mange lande og manglende reformer på velfærdsom rådet og arbejdsmarkedet. W i l d c a r d : F l e r e l a n d e o v e rv e j e r at f o r l a d e E u r o e n Islændingene stemte i foråret 2010 om, hvorvidt de skulle nægte at dække en stor gæld på [ 81 ] Instituttet for Fremtidsforskning 28 mia. kr. til udlandet. Siden er andre lande også kommet i problemer. Det gælder Letland og Grækenland. Problemer med statsgælden og med konkurrenceevnen gør, at nogle lande ved en folkeafstemning vælger at forlade Euroen. Flere andre overvejer det samme. Det undgår man dog gennem en kombination af garantier og subsidier fra de stærke Euro-lande, ekstraordinære skatter og kraftig lønnedgang. I praksis er det meget svært at forlade Euroen, når man først er med, fordi alle med penge til gode, såvel udenlandske som indenlandske kreditorer, ikke ønsker at konvertere deres tilgodehavende til en anden og svagere valuta. Det forudsætter en de facto statsbankerot og en efterfølgende gældsnedskrivning. Som følge af USA’s delvise tilbagetrækning fra verdensscenen, sker der en tiltagende re gionalisering. Kina sætter sig på Sydøst Asien og Afrika. Rusland styrker sin position i for hold til de gamle sovjetrepublikker. USA satser mere og mere på Latinamerika, mens Europa i øget omfang må tage sig af udfordringerne fra Mellemøsten. Der opstår flere handelskrige mellem Kina og USA og mellem USA, Europa og Rusland. Konsekvensen er fremvæksten af handelsblokke og øget vægt på selvforsyning. Verdenshandlen stagnerer. Begrænsninger i energiforbruget og dermed CO2 udledningen sker nærmest af sig selv på grund af høje energipriser og stærke ønsker om selvforsyning. Klimadebatten spiller ikke den store rolle, da globale tiltag anses for illusori ske i praksis. I 2011 og 2012 er der deflation i begrænset om fang i de fleste EU lande og i Japan, når man fraregner oliepriserne. Arbejdsløsheden stiger fortsat i 2011 og 2012. D a n s k ø ko n o m i : Afgrunden spøger igen Dansk økonomi rammes hårdt af den globale Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ustabilitet på grund af en høj grad af globali sering af økonomien og på grund af den stærkt svingende Euro, som Danmark er knyttet til. Danmark når ganske vist ikke at komme med i Euroen, før sprækkerne i Euro-samarbejdet bli ver synlige, og man vælger derfor helt at afstå fra en afstemning om tilslutning til Euroen. Flere af erhvervslivets store globale koncer ner er særdeles hårdt ramt. Udflytningen af arbejdspladser er accelereret. De danske trans portkoncerner har det skidt. Det samme gælder de virksomheder, som leverer livsstilsproduk ter samt virksomheder i byggebranchen. Arbejdsløsheden i Danmark stiger til 225.000 ultimo 2011. Herefter falder den lidt, men kun fordi flere står uden for arbejdsmarkedet, fordi flere får efterløn, førtidspensioneres eller slet ikke kommer ind. Forbrugerne vælger at spare mere op på grund af risikoen for arbejdsløshed og manglende lønstigninger. Der kommer også skattestigning er og begrænsninger i velfærden for at dæmpe de store underskud på de offentlige finanser. Det er med til at reducere den økonomiske ak tivitet. Boligpriserne i hovedstadsområdet stiger lidt i første halvdel af 2010, men fra 2011 er ten densen igen nedadgående. Fravær af inflation og lønstigninger og perioder med deflation gør investeringer i fast ejendom mindre attraktive. Flere foretrækker leje frem for eje. Der kommer igen gang i indeksobligationer – nu for at sikre sig mod prisfald. Omvendt er virksomheder i energibranchen be gunstiget af de høje oliepriser og af bestræbel serne på uafhængighed og selvforsyning. Vind møller, bioethanol, jordvarme, brændselsceller og isolering er vækstbrancher. Der er kommet stærkt øget fokus på, at Nordsøolien og gassen [ 82 ] Instituttet for Fremtidsforskning snart slipper op. Energieffektivitet i økono mien er derfor vigtig, og der lægges yderligere grønne afgifter på olie- og benzinforbrug. Den alvorlige krise nødvendiggør reformer, der markant kan styrke konkurrenceevne, innova tion og vækst. Lønkonkurrenceevnen i forhold til Danmarks samhandelspartnere er svækket med over 30 % fra 2000 til 201055. Det betyder, at Danmark klarer sig dårligere end andre un der en krise, hvor der er ekstra fokus på pris og omkostninger. Der iværksættes derfor en række tiltag med henblik på at styrke produktiviteten markant. Det er bl.a. digitalisering og kompe tenceudvikling. Lønnedgang kommer også på tale i en række virksomheder. Der satses bety delige midler på at accelerere udviklingen af den danske clean-tech branche, hvor Danmark har nogle styrkepositioner. Bankpakke 1 udløber i oktober 2010, men for længes de facto yderligere to år og ændres til en obligatorisk forsikringsordning, hvor præmien afhænger af risikoprofilen. Bankerne er meget tilbageholdende med udlån, fordi risikoen ge nerelt er øget, og der derfor er behov for en høj egenkapitalandel. Det har været nødvendigt at udvide støtten til udlån til erhvervslivet gen nem yderligere statsgarantier efter forsikrings princippet. Da renterne generelt er lave, også når fraværet af inflationen tages i betragtning, er der imidlertid plads til at betale en ekstra forsikrings- eller risikopræmie. De offentlige krisetiltag retter sig primært mod at skabe vækst i en ikke-vækst verden og at sik re, at beskæftigelsen ikke falder alt for meget. Fordi den offentlige gæld vokser stærkt er kri teriet: Hvor fås størst beskæftigelsesvirkning pr. offentlig gældskrone. Det er typisk ved re novering og offentlige investeringer. E j e n d o m s m a r k e d e t: D e f l at i o n Ejendomsinvestorerne har det ikke godt på grund af lavinflation og perioder med deflati on. En del developere og banker er ufrivilligt blevet ejendomsinvestorer, fordi de ikke har kunnet afsætte boliger og erhvervsejendomme, eller fordi de har måttet overtage dem fra nød lidende kunder. Let deflation i 2011 og 2012 fører til yderligere prisfald på boligerne og betyder for mange, at gælden overstiger aktivernes værdi. Det bety der flere insolvente ejendomsbesiddere og bo ligejere. Bankerne opgiver efterhånden troen på, at der kommer bedre tider foreløbigt og vælger derfor at realisere deres tab. Nogle kan gøre det i takt med, at indtjeningen giver plads hertil, men en række mindre og enkelte mel lemstore banker afvikles. Flere developere går konkurs og deres ejendom me realiseres med betydelige tab. Flere private boliger kommer også på tvangsauktion. Boligpriserne falder med i alt 35 % fra topni veauet i 2007, det vil sige med 15 % yderligere i forhold til niveauet primo 2010. Priserne på landbrug falder med hele 50 % fra topniveauet i 2008. Det hjælper ikke på situationen, at det danske realkreditsystem fordyres væsentligt som følge af ændringer i EU’s kapitalkrav, hvor realkre ditudlån risikomæssigt sidestilles med andre former for bankudlån. Dårlige tider og høj usikkerhed om fremtiden betyder, at bolighandlen næsten går helt i stå igen i 2011 og 2012. For at råde bod herpå etab leres der byttenetværk, så folk får mulighed for at bytte boliger, også selv om de er insolvente. Hermed kommer de også ud over problemet med risikoen for at sidde med to boliger. Folk rykker i øget omfang sammen i de eksisterende boliger. 55 Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt 4. kvartal 2009 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 83 ] Instituttet for Fremtidsforskning Der sker en voldsom oprydning i ejendoms- og byggesektoren, som først er overstået med ud gangen af 2013. Kun de sunde og konservativt drevne overlever, men de vokser sig til gengæld store, da de kan samle mange gode og velbelig gende ejendomme op til favørpris. Regulering, bolig- og byggepolitik: P e n s i o n s k a ss e r m å l ø f t e b y r d e n Før at ejendomsmarkedet kan stabiliseres, og der igen kommer gang i nybyggeriet, skal den eksisterende overkapacitet afvikles. Staten på tager sig en udvidet rolle i denne forbindelse i erkendelse af, at boligmarkedet og nybyggeriet har afgørende betydning for beskæftigelsen. Men det må helst ikke koste offentlige penge. Institutionelle investorer, fonde mv. inddrages i øget omfang i at løfte opgaven for at undgå for voldsom belastning af de offentlige finanser. Både nye og eksisterende ejendomme i regi af stat, regioner og kommuner sælges i stort om fang til disse. Risikoen på aktier og obligationer er betydelige på grund af den øgede turbulens, mens ejendomme benyttet af det offentlige er noget af det mest stabile, som pensionskasser og lignende kan investere i. Skærpede solvens regler fra EU har også gjort det mindre attrak tivt at investere i aktier og lange obligationer og har ført til øget interesse for ejendomsinveste ringer. Der arbejdes ihærdigt på at udvikle of fentlige/private partnerskaber (OPP), primært sammen med institutionelle investorer og ikke mindst ATP og LD. Deres medvirken er frivillig i den forstand, at det er at foretrække frem for en lovgivning, hvor midlerne de facto nationa liseres. De almene boligselskaber inddrages også i at skabe efterspørgsel gennem regelændringer og incitamenter til at opkøbe nødlidende pro jektlejligheder, andelsboliger og enfamiliehuse med henblik på udlejning. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 B y g g e r i e t: R i v n e d o g b y g n y t Bolig- og erhvervsbyggeriet reduceres til et minimum og udgør i perioden 2010-2014 i gennemsnit kun 40 % af byggeaktiviteten i 2007. Kraftige prisfald gør, at flere efterhånden får mulighed for at købe bolig igen, og de mange boliger og grunde til lavpris sætter igen gang i ejendomsmarkedet og nybyggeriet fra 2014. Betydelige offentlige tilskud til energirenovering sikrer, at aktiviteten i byggesektoren ikke går helt i stå. Det samme gør skrotningspræmierne, som giver en del riv ned og byg nyt aktivitet. Erhvervsbyggeriet ligger ligeledes underdrejet på grund af overkapacitet. Nybyggeri kan ikke konkurrere prismæssigt med det eksisterende byggeri. Forældelse og nedslidning betyder imidlertid, at der hele tiden er en efterspørgsel efter reno vering og nybyggeri, hvis det kan gøres til kon kurrencedygtige priser. Hovedparten af byggeaktiviteten sker indenfor områderne offentligt byggeri og anlæg, men er i reglen finansieret af private. Skolerenoverin ger, plejeboliger og hospitalsbyggeri fremryk kes. Det samme gør trafikinvesteringerne, hvor især de kollektive og grønne investeringer får et løft og fremrykkes i forhold til de oprinde lige infrastrukturplaner. B æ r e d y g t i g h e d : P e n g e i s tat s k a ss e n Klima og CO2 debatten spiller en mindre rolle, da der ikke opnås global enighed om reduktio ner. Derimod betyder den globale ustabilitet høje og meget svingende oliepriser og gør, at forsyningssikkerheden kommer helt i forgrund en. Energi bliver derfor i de fleste lande et legalt og accepteret skatteobjekt, som kan bidrage til fylde hullet i statskassen. Prisen på energi, inklusiv afgifter, bliver efter hånden ekstrem høj og energibesparelser og alternative energiformer endnu vigtigere end tidligere. [ 84 ] Instituttet for Fremtidsforskning Det bliver økonomisk rentabelt for private at bygge passiv huse og plus energi huse og kra vet til offentlige byggerier er, at der kun må bygges passivhuse. Byggeriets struktur, aktører og p r o c e ss e r : K r e at i v d e s t r u k t i o n Krisens anden bølge får store negative konse kvenser for ejendoms- og byggebranchen. En række aktører begynder i foråret 2010 at ane lys forude og satser på, at krisen kan afblæses for denne gang. Man holder på medarbejderne og investerer igen, mens det endnu er billigt. Anden runde med fornyede prisfald, tab og konkurser rammer derfor dybere og bredere end første runde. Flere små og mellemstore banker lukker. Også veldrevne ejendomssel skaber og entreprenørfirmaer må på trods af den offentlige støtte dreje nøglen om og afske dige medarbejdere. Der sker en polarisering af strukturen. Små virksomheder overlever på renoveringsopgaver, som ikke falder så meget som nybyggeriet. De store overlever på at udfø re større opgaver indenfor offentligt byggeri og på anlægsvirksomhed. Nogle af de store satser også på at sætte renovering i system, så det kan gøres mere effektivt og billigt. Et stort problem er bankgarantistillelsen i forbindelse med til bud på større opgaver. Mange byggevirksom heder er ikke i stand til at stille disse. Det er især en række mellemstore virksomheder, som rammes heraf. Den omfattende turbulens i branchen betyder i første omgang fokus på overlevelse. Innova tion og nytækning er lagt på hylden. Den dybe krise skaber imidlertid også grundlag for et op gør med hidtil fastlåste måder at gøre tingene på. Virksomheder, projekter og byggegrunde kan overtages af nye folk for næsten ingenting. Mange dygtige folk står parat til at gå i gang med nye opgaver. Krisen har karakter af en kreativ destruktion, hvor nye samarbejder og Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 konstellationer opstår af ruinerne som en slags Fugl Phønix. Skal der bygges nyt, skal det være billigt og konkurrencedygtigt. Der opstår sam arbejder om præfabrikeret produktion, som varetages i Østeuropa. Krisen betyder, at con tainertransport af færdige enheder kan købes for et meget beskedent beløb. Det er derfor ikke dyrt at fragte byggeri over store afstande. Den fortsat stigende offentlige gæld får det of fentlige til at privatisere det meste af den of fentlige ejendom for at nedbringe gælden. Den store volumen er med til at sætte skub under OPS. Udenlandske aktører, som har erfaring med bygningsdrift og Facility Management af sygehuse, skoler og plejehjem mv., kommer på banen. Store dele af Vejdirektoratet privatise res. Perspektiverne i forbindelse med roadpri cing gør det interessant for private at investere i vejanlæg. Det er især store institutionelle in vestorer, som investerer. Hverken aktier, kre ditforenings- eller statsobligationer er længere helt så attraktive på grund af krisen. A r b e j d s m a r k e d e t: Ko n f l i k t Den globale krise medfører meget stor arbejds løshed både i Danmark og i mange andre lande. I Danmark stiger arbejdsløsheden til næsten 30 % indenfor byggeriet. I Danmark er der på grund af krisen efterspørgsel efter at få gjort tin gene så billigt som muligt, og gerne ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft på trods arbejdsløs heden. Opfindsomheden er stor med hensyn til at inddrage udenlandske virksomheder som leverandører eller beskæftige udlændinge ille galt. Det betyder mange konflikter og blokader på arbejdsmarkedet. Som følge af den høje ar bejdsløshed er der imidlertid overalt i EU inte resse for at begrænse arbejdskraftens mobilitet over grænserne. [ 85 ] Instituttet for Fremtidsforskning Fortsat store ubalancer – betalingsbalance saldi Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2010 Dollarkurs 1980-2010 – kr. pr. 100 USD Kilde: Danmarks Nationalbank Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 86 ] Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 3: Ny vækst K r i s e p e r s p e k t i v: H v i l k e n k r i s e ? Højkonjunkturer og lavkonjunkturer er tilbage vendende fænomener, som centralbanker og fi nansministre efterhånden har lært at håndtere. Den store recession i 2008/2009 var imidlertid alvorligere end de fleste, først og fremmest for di den omfattede et nær kollaps i den globale banksektor, og fordi den ramte hele verdens økonomien samtidigt. Recessionen er ikke mindst et resultat af en til lids- og likviditetskrise, og så snart tilliden er genskabt, er der igen basis for vækst. Verdens økonomien er på mange måder stærkere end tidligere. Der er opbygget en global arbejdsde ling og et tæt net af globale samarbejder med en meget stor produktionskapacitet, som i vidt omfang er baseret på de frie markedskræfter. Det lykkedes i 2009 staterne at inddæmme fi nanskrisen og de resolutte statslige krisetiltag. Det konstruktive globale samarbejde mellem G20 landene herom, bl.a. for at undgå protek tionisme, bidrager også til optimismen. Den stejle nedtur i 2008/2009 afløses af en næsten lige så hurtig optur, da først krisestemningen lægger sig. Den globale finanskrise og klimaudfordringen er to store emner, som har gjort det klart for borgere og politikere verden over, at man er nødt til at løse verdens problemer i fællesskab. Det er med til at underbygge behovet for dialog og gensidig forståelse. Det bidrager væsentligt hertil, at USA efter valget af Barack Obama til præsident i højere grad lægger op til multilate rale frem for unilaterale løsninger. Da de vestlige lande i 2011 trækker sig tilbage fra Mellemøstens urocentre, giver det automatisk ikke blot den arabiske verden, men også Iran, Kina, Indien og Rusland et større incitament til Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 at bidrage til løsning af de mange problemer i Mellemøsten og påtage sig et medansvar for at løse konflikterne. De gode geopolitiske takter er med til at understøtte det økonomiske op sving, som fortsætter med fuld styrke i 2011 og 2012, hvor væksten i verdensøkonomien er tilbage på samme høje vækstrater på 5 % om året som i 2006/2007. D e n i n t e r n at i o n a l e u d v i k l i n g : T i l l i d s f u l d t g l o b a lt s a m a r b e j d e De omfattende krisetiltag i 2008, 2009 og 2010 har virket. De lave renter og krisepakkerne i Kina, Japan, USA og Europa har formået at af værge både en nedsmeltning i finanssektoren og en langvarig recession. Det forhold, at de nye vækstøkonomier kun i begrænset omfang blev ramt af krisen, men fortsatte med meget høje økonomiske vækstrater, var med til at ska be fundamentet for ny optimisme og vækst i verdensøkonomien i andet halvår af 2009. Gældsproblemerne i en række sydeuropæiske lande, skaber ny, men forbigående usikkerhed i 2010, da lån og garantier fra EU og IMF skaber den fornødne ro efter en del fornyet turbulens i sommeren 2010. Via EU og G20 sikres også et konstruktivt sam arbejde om afvikling af krisetiltagene i takt med at opsvinget bliver selvbærende. Den lave rente bliver fastholdt, indtil opsvinget er over bevisende. Globaliseringen har gjort verdens økonomier langt mere indbyrdes afhængige, og det med virker til at forstærke højkonjunkturer og ned ture. Den globalt resolutte og koordinerede indsats har imidlertid også vist, at de ansvar lige politikere er i stand til at handle hurtigt og gribe ind. Det har øget tilliden til det glo bale økonomiske system. G20 landene havde i første halvår af 2009 iværksat nye økonomiske stimuli svarende til 2 % af landenes BNP, og [ 87 ] Instituttet for Fremtidsforskning hertil kom automatiske underskud som følge af lavere skatteindtægter og flere indkomstover førsler. Effekten heraf viser sig med fuld kraft i 2010. Da kreditklemmen opløses i løbet af 2009/2010, stiger lagerinvesteringerne, som var nedbragt ekstraordinært for at fremskaffe likvi ditet, markant og den stejle nedtur i 2008/2009 afløses af en næsten lige så hurtigt optur, da først krisestemningen lægger sig, og forbruger ne igen kommer ud af hullerne i foråret 2010. USA agerer som sædvanlig lokomotiv med en vækst på næsten 4 % i 2010. De store ambitioner omkring klimatiltag blev ikke indfriet under COP15 i København, men klimatoget er ikke desto mindre sat i bevæ gelse, og klimainvesteringer og innovationer er med til at skabe ny efterspørgsel. Ved udgangen af 2011 er krisen fortid for de fleste forbrugere og virksomheder, og produktionstabene og for muetabene er næsten indhentet. Globalisering, digitalisering og videnøkonomi har over de sidste 20 år bidraget til at opbygge et globalt produktions- og kommunikationsnet værk med en enorm kapacitet. Dette produk tionsapparat er, fordi krisen blev relativt kort varig, stort set intakt og klar til at præstere, så snart tilliden er tilbage. Det er den i foråret 2010. Når forbrugerne har indstillet sig på formueta bet på deres boliger og er blevet mere afklarede omkring risiciene på arbejdsmarkedet, vender forbrugslysten tilbage igen. Der er grænser for hvor længe, man ønsker at udskyde indkøbet af ny garderobe, biler og andre forbrugsgoder, når man rent faktisk har råd til det. Virksomhederne benytter krisen til at rydde op og effektivisere for at bevare lønsomheden, og mange står derfor langt stærkere efter krisen og er klar til nye investeringer, når tilliden vender tilbage. Det er ikke mindst de nye vækstøko nomier, som sammen med de offentlige krise Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 tiltag og klimatiltag trækker verdensøkonomi en i gang igen. Der er ikke kun høj vækst i de store BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Det er der også de såkaldte Next 11 lande, det vil sige næste række af udviklings lande som Mexico, Indonesien, Vietnam, Nige ria mfl., som præsterer høje vækstrater, bl.a. i kraft af at være leverandører af efterspurgt olie og andre mineraler. Globaliseringen bidrager fortsat som en motor for vækst. Den globale kappestrid bidrager til øgede investeringer i clean-tech og ressource udvinding i den nye verden, herunder Afrika. De globale balanceproblemer reduceres grad vist. Det gælder ikke mindst det store ameri kanske handelsunderskud overfor Kina. En relativt svag dollar og øget opsparing hos ame rikanske forbrugere bidrager hertil. I stedet er det forbrugerne i de nye vækstøkonomier og i nogen grad også Tyskland, som sikrer efter spørgslen. Den høje aktivitet i de nye vækstøkonomier fø rer til højere inflation i disse lande og til forny et prispres på olie, andre mineraler og fødeva rer. Olieprisen stiger til næsten 200 dollar pr. tønde i 2013. Det fører til øget global inflation. Renten stiger markant, særligt i de nye vækst økonomier, men også i vesten. Det er der flere årsager til: Øget inflationsfrygt, centralbanker nes ønske om at lægge en dæmper på den øko nomiske aktivitet og den store offentlige gæld opbygget i kriseårene. Samtidig mindskes den globale opsparing, fordi forbrugerne i de nye vækstøkonomier begynder at forbruge mere, og de store efterkrigsgenerationer i vesten begyn der at spare mindre op på grund af aldring. Efter nogle år med ekstremt lav rente fra 2007 til 2011 stiger renten således igen markant, og den lange rente kommer op på 8 % i slutnin gen af 2012. [ 88 ] Instituttet for Fremtidsforskning D a n s k ø ko n o m i . Arbejdskraftmangel igen E j e n d o m s m a r k e d e t: Rentestigninger giver fornyet pres I forlængelse af krisen var dansk økonomi i 2009 og starten af 2010 også ramt af den kraf tige forværring af konkurrenceevnen som følge af den stærke krone og de små produktivitets stigninger. Det betød, at væksten haltede bag efter udviklingen i vore nabolande. Men ef terhånden som det globale opsving tager fart, stiger efterspørgslen efter danske højværdipro dukter indenfor pharma, miljø, transport, livs stil og energi ikke desto mindre kraftigt. Høje oliepriser stimulerer clean-tech branchen, og der er stort fokus på alternativ energi og ener gieffektivitet. Boligmarkedet vender i foråret 2010. De lave boligpriser gør boligkøb attraktivt igen. Fortsat lav rente, pæne stigninger i disponibel ind komst og et opdæmmet behov for boligskift giver en ketchupeffekt, som medfører kraftige prisstigninger i slutningen af 2010 og i 2011. I løbet af 2010 begynder danskerne igen at for bruge. Markant lavere boligrenter og skatte lettelser mv. giver en stigning i de disponible indkomster på 8 % i forhold til 2009, og efter hånden som boligpriserne stabiliseres i foråret 2010, og arbejdsløsheden holder op med at sti ge i efteråret 2010, vender forbrugerne tilbage. Arbejdsløsheden i 2010 stiger mindre end frygtet, da virksomhederne i vidt omfang væl ger at beholde deres ansatte, da opsvinget be gynder at vise sig. Arbejdsløsheden topper ul timo 2010 med 125.000 arbejdsløse, hvorefter arbejdsløsheden igen falder kraftigt. I 2013 er arbejdsløsheden nede på 80.000, og der er igen arbejdskraftmangel i Danmark og stigende be hov for udenlandsk arbejdskraft på grund af aldringen og tilbagetrækning fra arbejdsmarke det. De gode tider gør danskerne trygge igen og muliggør en udfasning af efterlønnen over 10 år. Den globale inflation og rentestigningerne kom mer også til Danmark i 2012 og 2013. Rente stigningerne rammer boligmarkedet og bygge riet, netop som efterspørgslen var ved at vende tilbage efter de hårde kriseår. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Rentestigninger og olieprisstigninger i 2012 og 2013 sætter imidlertid en stopper for boligfe sten. Mange, der har købt for dyrt i perioden op til boligkrisen, kommer i vanskeligheder, da de ikke kan klare terminsydelserne. Den lave ren te på kun 1,5 % på variabelt og fastforrentede lån fik i 2010 endnu flere boligejere til at vælge variabelt forrentede afdragsfrie lån. I 2012 og 2013 mangedobles denne rente imidlertid til 67 %. Også den lange rente stiger, om end mere begrænset fra godt 5 % til 8 %. Den høje rente, som ikke forventes at falde fore løbigt, betyder, at ejendomspriserne generelt skal ned igen. Ejendomspriserne på det kom mercielle ejendomsmarked når ikke at rette sig i 2011, før rentestigningerne begynder at sætte ind. En del professionelle investorer har imid lertid baseret deres finansiering på fastforren tede lån, og rammes derfor mindre voldsomt af rentestigningerne. Regulering, bolig - og byggepolitik: I k k e i n t e r e ss e f o r at s t ø t t e b y g g e r i e t Det generelle opsving i økonomien betyder, at de tiltag, som fra offentlig side er sat i værk for at styrke byggeriet ikke forlænges. Det primære fokus er på genopretning af de offentlige finan ser. Den stigende rente og de problemer, som det afstedkommer for byggeriet i 2012/2013 gi ver ikke anledning til offentlige tiltag. Arbejds løsheden er begrænset og frygten for inflation er betydelig. Beskæftigelsen i byggeriet falder ganske vist fortsat, men det er i reglen muligt at finde anden beskæftigelse, så der er snarere fo [ 89 ] Instituttet for Fremtidsforskning kus på den aktive arbejdsmarkedspolitik frem for på at fremme beskæftigelsen. Udenlandsk arbejdskraft er igen velkommen i Danmark, da den demografiske udvikling be tyder, at arbejdsstyrken i modsat fald vil falde betragteligt. Det møder dog modstand fra byg geriets parter, hvor arbejdsløsheden fortsat er betydelig. På grund af den demografiske udvikling (man gel på arbejdskraft) og gode internationale kon junkturer er behovet for at styrke produktivi teten helt i top på den politiske agenda. Det offentlige støtter tiltag, som kan øge produkti viteten i det danske samfund, dels ved at stille krav, dels ved at yde tilskud til produktivitets fremmende tiltag. Det går igen godt for bankerne, men man er, be lært af erfaringerne fra finanskrisen, langt mere tilbageholdende end førhen med at finansiere ejendomme og nybyggeri. Reguleringen af ban kerne og pensionskasser mv. er især strammet op, når det gælder finansiering af ejendomme og byggeri, og adgangen til finansiering er der for både sværere og dyrere. B y g g e r i e t: K u n e f t e r s p ø r g s e l e f t e r h ø j k va l i t e t s b y g g e r i Nybyggeriet når ikke at komme rigtigt i gang igen, før høje renter og høje energipriser i 2012 og 2013 igen lægger en dæmper på nybyggeri et. Byggeriet af boliger og erhvervsejendomme når derfor som gennemsnit for perioden 20102014 ikke op på mere end 50 % af byggeriet i 2007. Det økonomiske opsving betyder dog, at der også er en del virksomheder og private, som trods rentestigninger, efterspørger nybyg gede ejendomme. Og det selvom der er ledige nye kontorejendomme i fx Ørestaden. Der efterspørges især nybyggeri, som skiller sig ud ved høj kvalitet i form af brugsværdi, rigtig beliggenhed, oplevelser, arkitektur og bære dygtighed. Det gælder både private byggerier og erhvervsbyggerier. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Markedet for erhvervsejendomme er, rent mængdemæssigt, i vidt omfang mættet efter det store nybyggeri op til finanskrisen, og der bygges kun nyt, hvis der er særlige nye krav, som ikke kan opfyldes af det eksisterende le dige byggeri. Medarbejderstaben udvides kun i begrænset omfang på grund af stagnation i be folkningsudviklingen og outsourcing af både industri- og kontorarbejdspladser. De mange hoteller, som er bygget i perioden op til krisen, betyder også, at der heller ikke her er et udæk ket behov, med mindre der er tale om nye ho telkoncepter. Krisen og det efterfølgende opsving har imid lertid skabt bevægelse i erhvervslivet og store ændringer i behovene for kontor, industri, la ger og landbrugsejendomme. Omskiftelserne har fx sat gang i fusioner og opkøb, og de nye større virksomheder har ofte et ønske om at kunne samles i en ny stor domicil ejendom. Her er der ofte tale om nybyggeri, da der er et begrænset udbud af disse på markedet. Mange har også et udtalt ønske om selv at forme deres domicil og arbejdsplads, så den passer bedst muligt til arbejdsformen og afspejler de værdi er, som virksomhederne står for. En placering, som minimerer medarbejdernes transport til arbejde, kan også være vigtig – både af hensyn til medarbejderne og udfra hensynet til CO2 af trykket. Fornyet vækst i det private forbrug betyder, at der igen kommer ny efterspørgsel efter detail handelscentre. Generelt sker der en polarisering på ejen domsmarkedet. Krisen og det efterfølgende opsving har medført store forandringer i beho vene på grund af øget innovation, outsourcing, nye måder at arbejde på, strukturforandringer og markant øget fokus på bæredygtighed. Det ændrer også kravene til bygningsmassen. Der for bygges der relativt meget nyt samtidig med, [ 90 ] Instituttet for Fremtidsforskning at der står mange ledige ældre og nyere kva dratmetre ledige, som bare ikke passer helt til ønskerne. Krisen har gjort det billigere at bygge nyt, og grundpriserne er faldet. Kommunerne er ivrige efter at tiltrække og fastholde erhvervsvirksom heder og velstillede børnefamilier. Det offentlige følger sine langsigtede investe ringsplaner. Det er behovene og hensynet til de offentlige finanser, snarere end det er hensynet til beskæftigelse, som styrer aktiviteten. B æ r e d y g t i g h e d e n s e lv f ø l g e Bæredygtighed vinder efterhånden indpas som et helt almindeligt kvalitetskrav på linje med andre. De høje oliepriser gør det attraktivt at spare på energien og at udvikle alternative energiformer. Omvendt betyder rentestigning erne, at mange energitiltag, som indebærer større langsigtede investeringer, bliver mindre rentable at gennemføre. Byggeriets struktur, aktører og p r o c e ss e r : P r e s f o r i n n o vat i o n Høj rente og de høje oliepriser betyder, at ejen domsbranchen og byggeriet ikke får ret me get glæde af det opsving, som opleves i andre brancher. Det offentlige ser heller ikke et behov for at understøtte byggeriet, da det jo går godt andre steder. De ressourcer, som frigøres i byg geriet trækkes derfor over i andre brancher, og der sker en kraftig slankning af branchen. Krisen og det efterfølgende begrænsede op sving skaber en række både vindere og tabere indenfor byggeriet. En del virksomheder buk ker under. Andre klarer sig igennem, men tæ rer så kraftigt på egenkapitalen, at de ikke har kapital til at deltage i opsvinget. Nogle få evner at navigere igennem krisen med positive resul tater. Da der skal ske en kapacitetstilpasning er det begrænset, hvor mange opkøb og fusio ner, som sker. Virksomhederne lukker i stedet. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Men efterhånden som der sker en stabilisering og et begyndende opsving, kommer der nogle fusioner og opkøb, som ikke mindst redder de sunde virksomheder, som mangler kapital. De professionelle og veldrevne aktører overle ver, men konkurrencen mellem dem skærpes kraftigt. Der skal bygges billigt og energirigtigt, da olie- og energipriser er høje, samtidig med at en del kunder også har råd til høj kvalitet, men ikke for en hver pris. Aktørerne presses derfor til at tænke i innovative processer, som kan billiggøre byggeriet og ejendomsdriften. Arkitekter og rådgivende ingeniører fusione rer. Materialeproducenter forsøger at tilføre værdi til deres produkter ved at samarbejde med arkitekter og rådgivende ingeniører om systemprodukter, fx færdige lofter, gulve og badeværelser, som giver dem en større bid af kagen på bekostning af entreprenører og andre udførende. Vedligeholdelse og renovering skal under alle omstændigheder foretages. Den høje rente og oliepris gør det mere rentabelt at ved ligeholde og renovere end at bygge nyt. En del virksomheder specialiserer sig derfor i renove ring og går helt ud af nybyggeri. A r b e j d s m a r k e d e t: A n d r e s e k to r e r t r æ k k e r Beskæftigelsen i byggeriet falder fra 180.000 i 2007 til 135.000 i 2012, hvor den stabiliserer sig på dette lave niveau. Arbejdsløsheden er høj, men mange får efterhånden beskæftigelse i andre erhverv, hvor der er gode jobs og stigende løn. Problemerne i byggeriet gør, at tilgangen af nye lærlinge falder markant, og at flere går på efterløn og pension. Derfor falder byggeriets arbejdsstyrke markant. En voksende andel af arbejdsstyrken i byggeriet bliver oven i købet udenlandsk arbejdskraft, fordi tilstrømningen af arbejdskraft er fortsat, da de danske lønnin ger er attraktive set med udlændinges øjne. [ 91 ] Instituttet for Fremtidsforskning Effektive renter, nominelt og realt pct. p.a., Danmark 1963-2009 Nominel rente er realrente + inflationstillæg (sort+grå). Gennemsnit af alle stats- og realkreditobligationer, ultimo året Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik samt egne beregninger Udviklingen i andelen af rentetilpasnings- og afdragsfrie lån i procent af alle udestående realkreditlån (boligejere) Kilde: Danmarks Nationalbanks statistikdatabase Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 92 ] Instituttet for Fremtidsforskning Scenarie 4: Grønt Kapløb D e n i n t e r n at i o n a l e u d v i k l i n g : Grønt Kapløb K r i s e p e r s p e k t i v: G r æ n s e r f o r v æ k s t Det lykkedes ganske vist ikke på COP 15 i Kø benhavn i 2009 at skabe global enighed om bindende aftaler om reduktion af CO2. Dertil var de enkelte landes vilkår og situation for forskellige. Konferencen skabte imidlertid større global opmærksomhed på og mere fæl les forståelse af problemerne. Mange forventede, at den økonomiske krise ville trænge klima- og energispørgsmålet i bag grunden, fordi der ikke længere var råd til en indsats her. Det blev imidlertid ikke tilfældet, snarere tværtimod. Krisen er ikke kun et resul tat af spekulationsbobler og nedbrud i banksek toren. Den store recession var også et forvarsel om, at der er nogle grænser for vækst, som skal tages alvorligt. Den økonomiske aktivitet og den stigende velstand udløser så meget CO2, at det skaber tiltagende klimaproblemer som følge af den globale opvarmning. Ressourcerne er heller ikke uudtømmelige. Det vidnede him melflugten hvad angår olie- og mineralpriser samt priserne på korn mv. i 2007/2008 om. Romklubbens ”Grænser for Vækst” fra 1972 havde man ganske vist smilet lidt overbærende af i en årrække. 1980’ernes og 1990’ernes to neangivende økonomer argumenterede for, at markedsøkonomi, kapitalisme og ny teknologi nok skulle sikre, at der ville være alternativer, når olie, metaller mv. var ved at slippe op, og at markedet nok skulle sikre, at der blev sparet på de knappe ressourcer, når de blev tilstrække ligt dyre. Stenalderen holdt ikke op på grund af mangel på sten. Der er imidlertid hele fem stærke drivkræfter, som i forening gør, at klima- og energispørgs målet er helt i top på den politiske og forret ningsmæssige agenda i perioden 2010 til 2015. Det er den globale opvarmning, ønsket om mindre afhængighed af de olieproducerende lande, forventningen om stadig højere oliepri ser, ønsket om mere skat og ønsket om nye motorer, som kan drive væksten fremover. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 I perioden frem mod 2015 bliver det også ty deligere, at klimaproblemer ikke kun er noget der vedrører generationer i en fjern fremtid. Klimaproblemerne er her allerede nu og bliver gradvist værre. I perioden frem mod 2015 ses flere orkaner, voldsomme storme og oversvøm melser, som anretter betydelig menneskelig og materiel skade. Afsmeltningen af isen i de polare områder går stærkere end frygtet, og FN’s klimapanel opju sterer forventningerne til den globale opvarm ning i 2050. Problemer med tørke, vandmangel og misvækst skaber sult, knaphed på fødevarer og stigende priser. Hver gang får den globale opvarmning skylden for katastroferne. Øget produktion af bioethanol baseret på kornprodukter bidrager også til prisstigningerne. Olieudslipskatastrofen i den Mexikanske Golf i foråret 2010 betyder et stærkt øget fokus på miljøet og gør boring efter olie på dybt vand og i følsomme områder væsentligt dyrere som føl ge af flere restriktioner. Det er med til at presse prisen på olie op. Klima- og ressource problemerne medvirker til at lægge et loft over den økonomiske vækst. Selv mens krisen var størst, var olieprisen kun kortvarigt nede i tidligere tiders lave niveau er. I det meste af 2009 og 2010 kostede olien omkring 80 dollar pr. tønde. Så snart væksten begynder at accelerere, stiger oliepriserne og når i 2011 igen op i 150 dollar. Tilsvarende ud [ 93 ] Instituttet for Fremtidsforskning vikling ses for metaller og korn. Det bremser væksten. Der er efterhånden bred konsensus om, at kli ma- og energiproblemerne er alarmerende, og at der må sættes ind på mange fronter. Det lyk kes ganske vist heller ikke i Mexico at indgå bindende globale aftaler om reduktion af CO2, og denne strategi bliver derfor udskudt til for del for et øget samarbejde om at synliggøre sine indsatser og udfordringer. Klima- og energiindsatsen er i øget omfang drevet af konkurrence. Clean-tech industrien ses som en af fremtidens vigtigste vækstbran cher, hvorfor det gælder om at være på forkant af udviklingen, hvis man vil sikre sig konkur rencekraft indenfor dette felt. USA har været lige ved helt at miste den store bilindustri til japanerne og andre, fordi man for længe holdt fast i fortidens modeller. Nu ønsker man ikke at gøre samme fejltagelse i forhold til Kina, som foretager meget store investeringer inden for klima. Hvor kapløbet i 1960’erne handlede om, hvem som først kunne sætte en mand på månen, så handler kapløbet nu om at blive den første fossilfri nation. Både Kina, EU og USA har store interesser i at begrænse brugen af den stadig dyrere olie og opnå mindre afhængighed af olielandene. Hø jere oliepriser vejer tungt i USA’s økonomi på grund af den relativt lave energieffektivitet. I Kina er der et meget stort incitament til at spa re på olien, da høje oliepriser også vejer tungt i en økonomi, hvor løn og prisniveau i øvrigt er lavt, og hvor energieffektiviteten også er lav. Kina kommer på en række områder i front med hensyn til ny energi- og klimateknologi. Det er også lettere og billigere at tænke energihensyn ind i forbindelse med de mange store nybyg gerier i de nye vækstøkonomier, end det er at energirenovere den gamle bygningsmasse i de gamle økonomier. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 I lyset af de store underskud på de offentlige finanser har mange lande brug for yderligere skatter. På globalt plan enes man om en koordineret øgning af skatterne på bankerne, så det ikke fører til forvridning af konkurrencen. Samme logik anvendes også på energisektoren. Kli ma- og energiproblemet giver et kærkomment argument for at øge skatterne på de fossile brændstoffer. Når bare de andre også gør det, så belaster det ikke konkurrenceevnen. På den måde havner flere af oliepengene i de vestlige statskasser frem for i statsejede fonde i udemo kratiske lande. Den grønne indsats har efterhånden fået mo mentum. Forbrugerne påvirkes dagligt til at handle klimavenligt og energirigtigt. Politiker ne har over et bredt spektrum taget klima- og energisagen til sig om end med vidt forskellige begrundelser og underliggende dagsordner. I alle grene af forretningslivet ses klima- og energitemaet som et særdeles vigtigt område, der kan skabe øget værdi. Der er efterhånden investeret så meget engagement og så mange millioner i den grønne bølge, at den bliver selvforstærkende. Der bliver set skævt til kli masyndere, hvad enten det er ejere af benzin slugende biler eller virksomheder, som ikke arbejder ihærdigt på at blive CO2 neutrale. Det økonomiske tankesæt i de rige lande er også så småt ved at skifte fra at måle på ma teriel velstand til at se mere på velfærd, livs kvalitet og lykke. Et højt forbrug af energi er ikke ensbetydende med rigdom, men snarere udtryk for en omkostning. Den samme logik overføres på en række andre ting, fx transport, emballage, og fængselsvæsen, som ellers tæller med i traditionelle opgørelser af BNP. Den globale vækst kommer ikke igen op på de ca. 5 % p.a., som man så før finanskrisen. [ 94 ] Instituttet for Fremtidsforskning De accelererende klimaproblemer betyder, at der i 2012 bliver indgået bindende aftaler om CO2 beskatning og reduktion, som omfatter alle de vigtige økonomier og som forventes at kunne holde den globale opvarmning indenfor 2 grader. Frem mod 2015 sker der et stort spring fremad i klima- og energiindsatsen. Den teknologiske udvikling accelererer, således at flere af de al ternative energiformer bliver konkurrencedyg tige med fossile brændstoffer. Det gælder sol energi i lande med et rimeligt antal soltimer og vindmøller i områder med meget blæst samt brændselsceller. Wildcard: Klimaskeptikerne viser sig at få ret. Ny banebrydende forskning sandsynliggør i 2011, at den globale opvarmning alligevel ikke er menneskeskabt, men at den er et resultat af naturlige kræfter. Den globale opvarmning accelererer ikke, men bevæger sig i lange cykler, og ifølge de nye forskningsresultater forventes opvarmningen derfor at aftage igen, inden den når alarmerende niveauer. Det starter en voldsom og meget følelsesbetonet debat, som i 2013 resulterer i, at FN’s klimapanel erkender, at det mest sandsynlige er, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt. D a n s k ø ko n o m i : Det grønne forspring svinder ind Danmark har siden oliekrisen og ungdomsop røret i 1970’erne ligget i front hvad angår mil jøspørgsmål, økologi, energibesparende for anstaltninger mv. Konkurrencen med de nye lande i verdensøkonomien betyder, at det frem over ikke er traditionelle landbrugsprodukter og industrivarer, som Danmark skal leve af. Det er derimod i højere grad produkter og services indenfor sundhed, livsstil, klima, energi mv. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Her i 2010 er det fortsat en udbredt opfattelse, at Danmark ligger på forkant af den grønne bøl ge. Det er imidlertid en sandhed med modifi kationer, da en række andre lande har foretaget store spring fremad. Det gælder fx Tyskland og Østrig samt flere stater i USA. Danmark har ganske vist forholdsvis mange små og store virksomheder, som er stærke på globalt plan indenfor klima- og energifeltet. Det gælder alt fra vindmøller til enzymer og bioethanol, isoleringsprodukter, ventilation og varmeveksling, termostater og energistyring, samt pumper til jordvarme etc. Den solide position i forhold til klima- og energi betyder, at dansk økonomi klarer sig godt i en verden med stærkt stigende fokus på det grønne. Selvom Danmark ikke længere er i front på alle områder, er feltet så stort, at der er plads til et stigende antal spillere på banen. Konkurrenter i andre lande er faktisk et plus, fordi de er med til at øge opmærksomheden omkring området og skabe et marked, som dan ske produkter kan gøre sig gældende på. Der kommer imidlertid stigende fokus på, at andre lande er ved at overhale Danmark på miljø og energifronten. Tyskland og Østrig er længere fremme med at opføre passivhuse og plusenergi huse. I 2010 havde England og USA længe haft frivillige klima certificeringsordnin ger for bygninger. Regulering, bolig og byggepolitik: Fremtidsorienteret regulering Hvor regulering tidligere ofte var strukturbe varende, så benyttes reguleringen nu fremad rettet til at accelerere en udvikling. Danmark skal være det mest klima- og energirigtige land i verden. Derfor satses der på at styrke klimaog energierhvervene mest muligt gennem alle tænkelige former: mange flere midler til forsk ning og udvikling, strammere krav til energi [ 95 ] Instituttet for Fremtidsforskning forbruget i virksomheder og i bygningsmassen og mere energivenlig trafik. Både regulering, afgifter og tilskud bringes i øget omfang i an vendelse. I 2015 skal alt nybyggeri være passivhuse, dels gennem isolering og dels gennem fysisk place ring. Der er dog mulighed for at opnå dispensa tion til at bygge et lavenergihus 1, hvis særlige forhold som beliggenhed i forhold til fx vind og sol taler herfor. Danmark har verdens højeste afgifter på energi og udledning af CO2. Man fremskynder over gangen til roadpricing ved at gå aktivt ind i udviklingen heraf frem for at vente på et hol landsk system til 2018. Danmark skal være en ”clean-tech-valley”, som er i front på en række udvalgte områder. Der indgås strategiske partnerskaber interna tionalt, mellem byer og mellem virksomheder med henblik på at udvikle teknologier, løsnin ger og markeder. E j e n d o m s m a r k e d e t: K l i m a h e n s y n styrer prisudviklingen Klima- og energispørgsmålet får stærkt voksen de betydning for udviklingen på ejendomsmar kedet. Fordi klimaforværringen accelererer frem mod 2015, fokuseres der nu endnu mere på beliggenhed. Ejendomme i lavtliggende områder truet af vandstandsstigning får hævet forsikringspræmien og falder markant i pris. Store ældre huse, der typisk er dårligt isoleret, falder også i pris, og det gør boliger i fjernere beliggende områder, som kræver lang transport i bil til arbejde, også. En del boliger bliver fak tisk usælgelige, fordi det koster mere at ener girenovere dem, end de vil være værd efter re noveringen. Tilskuddene fra det offentlige til skrotning af boliger udvides derfor. hold til fritliggende huse i forstædernes åben/ lav bebyggelser, som også afspejler sig i priser ne. Områder i centrale bydele eller beliggende tæt på god kollektiv trafik, hvor man kan und gå at skulle benytte bil, stiger derfor relativt i pris. Der bygges i øget omfang højhuse ovenpå eller i tilknytning til eksisterende og projekte rede metrostationer. Bor man her, bor man rent faktisk ganske få minutter fra et enormt udbud valgmuligheder indenfor metronetværket. På grund af stærkt stigende kvadratmeterpriser på huse med centrale beliggenheder, ombyg ges en del store huse til boliger for flere hus stande. B y g g e r i e t: K u n pa ss i v h u s e og plusenergihuse I 2015 bygges der overvejende plusenergihuse, selvom lovgivningen rummer mulighed for fortsat at bygge passivhuse og lavenergi 1 huse. De fleste ønsker at fremtidssikre deres huse i forventning om, at kravene blot bliver endnu skrappere. De offentlige byggerier er de mest energirigti ge. Herefter kommer det kommercielle byggeri, hvor beslutningstagerne i reglen lægger lang sigtede investeringskalkyler til grund og ser på fremtidige værdistigninger. De almindelige boligejere er lidt mere tilbøjelige til at afveje, om de skal benytte det begrænsede finansielle budget på et luksuskøkken eller på alternativ energiproduktion. Både boliger og erhvervsbyggerier certificeres i forhold til deres CO2 fodaftryk. Det er ikke ale ne bygningernes løbende energiregnskab, som tæller. Det tæller også hvor meget CO2, som er medgået til at fremstille husene. Isoleringspro dukter baseret på genbrug har fx mindre CO2 fodaftryk end glasuld. Centralt beliggende etageboliger i tæt/høj be byggelser har en klima- og energifordel i for Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 96 ] Instituttet for Fremtidsforskning Byggeriets struktur, aktører og p r o c e ss e r : K l i m a e r m o to r f o r forandringer Det store fokus på klima og energirigtigt byg geri er en fordel for de store spillere, som bedre kan bruge penge på udvikling, indgå alliancer og benytte sig af stordriftsfordele. Derfor sker der en konsolidering i branchen. Der opstår nye partnerskaber på tværs af fag og brancher. Fx samarbejder traditionelle iso lerings- og glasproducenter med teknologi virksomheder, som tilbyder energistyring med henblik på at udvikle komplette energirigtige løsninger. Også på energirenoveringsområdet sker der en kraftig udvikling, som betyder, at der kan til bydes pakke- og systemløsninger. Der bruges flere kræfter i et byggeprojekts designfase på at minimere bygherrens eller brugerens samlede CO2 fodaftryk. Alle aktører bedømmes på deres evne til at levere klima- og energirigtige løsninger. Hvis man ikke selv besidder kompetencerne hertil, må man samarbejde med aktører, som gør. Det grønne kapløb er globalt og medfører en øget internationalisering af branchen. Nye løsnin ger, koncepter og forretningsmodeller udviklet i bl.a. Tyskland, USA og Kina vinder indpas. Det gælder bl.a. den såkaldte ESCO-forretnings model. ESCOs (Energy Service Companies) er virksomheder, der tilbyder at gennemføre og finansiere energispareprojekter i bygninger og industrivirksomheder mod at få del i den årlige energibesparelse. Opnås der ikke de garantere de energibesparelse, er det ESCO’s problem. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Selvom Danmark er i førerfeltet hvad angår klima- og energi, så sker det ikke desto mindre oftere, at en udenlandsk tilbudsgiver vinder en licitation på at være bedst til konkrete energi løsninger. Det er et udtryk for den hastige ud vikling og specialisering, som sker indenfor feltet globalt. Byggeriet har også ændret karakter og udse ende som følge af det store fokus på klima- og energi. Det er slut med store glaspartier, som er mindre energivenlige og ikke mindst kræver air-conditioning. Det er ikke længere nok at se på den enkelte bygning. Det handler om at optimere hele by dele udfra en klima- og energirigtig vinkel. Hvordan kan man fx bygge tæt og højt, uden at det går ud over livskvaliteten for borgerne? Der er muligheder for at tænke i disse baner i nye udviklingsområder som fx havneområ derne og Carlsberggrunden. De fleste byområ der er imidlertid udbygget og ejerforholdet er spredt på mange aktører, hvilket besværliggør samlede tiltag. A r b e j d s m a r k e d e t: E n e r g i v e j l e d e r e En stigende andel af aktiviteten i byggeriet er energirenovering. Det er en forholdsvis ar bejdsintensiv produktion, og beskæftigelsen udvikler sig derfor positivt. Der satses på kompetenceudvikling med hen blik på at klæde byggeriets folk bedre på til at rådgive om energiløsninger. En betydelig andel af håndværkerne har i 2015 fået suppleret de res uddannelse som energivejledere. [ 97 ] Instituttet for Fremtidsforskning er i værdiansættelserne, også for de seriøse in vestorer med en mere stabil investeringspoli tik. S c e n a r i e 5 : I n n o vat i o n K r i s e p e r s p e k t i v: F ø r s t o g fremmest byggeriets krise Resolutte globale indgreb betød, at finanskri sen ikke udviklede sig til en egentlig depres sion. Men krisen får ikke desto mindre store samfundsmæssige konsekvenser. Den sætter fokus på en række langsigtede strukturelle pro blemer: Aldring, ikke-bæredygtige velfærds modeller, klimaforværring, udflytning af produktion og for lav produkti vitetsudvikling. Det understreger behovet for nytænkning og innovation, hvis Danmark og andre vestlige lande skal klare sig i konkurren cen med de nye lande i verdensøkonomien. Finanskrisen og den efterfølgende recession har ramt den globale ejendomsbranche og byg geriet særligt hårdt, og lavvækst og store pro blemer med at finansiere nybyggeri betyder, at det i det meste af perioden frem til 2015 er meget vanskeligt at finansiere nye ejendoms projekter. Man skal have rigtig gode argumen ter for, at den langsigtede rentabilitet vil være mere end sædvanligt positiv. Bl.a. derfor opstår en stribe innovationer i komplekset omkring byggeriet og ejendoms branchen. Den globale krise i ejendomsbranchen og i byg geriet fører også til en række opkøb og fusioner og giver nogle større aktører, der opererer på tværs af grænserne. Krisen skaber øget fokus på, at ejendoms- og byggebranchens krise ikke kun er en konjunk turkrise, men også en strukturel krise. Hverken byggeriet eller bygningsdriften er rationel. Det er der en række velkendte grunde til, men det er svært at ændre branchens struktur og kultur. Og ejendomsbranchen er heller ikke rationel. De spekulative projekter giver store svingning Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Byggebranchen havde sovet i timen. I bygge branchen var der ganske vist nytænkning in den for arkitekter og ingeniører, hvor mange havde set betydningen af at organisere sig på nye måder, levere nye produkter og fortælle nye historier, men 99 % af resten hang fast i forældede produkter, produktionsmetoder og organisationsformer. Også byggemateriale branchen havde disse problemer; her var der ganske vist arbejdet en del med branding på nye måder, men branchens leverancer var for opsplittede til, at det slog igennem i praksis. Der var et brand for vandhaner, et for dørgreb, et for gulvbrædder osv., men ingen af leveran dørerne havde styrke og betydning nok til for alvor at gå ind i rollen som systemintegrator og levere komplette bygningskoncepter under sit eget brand. Det forekom umuligt at lave om på det. Indtil nogle begyndte at tænke langsigtet og integre ret. Fremtidsforskere og andre har brugt begreber som ”Build-Operate-Demolish” og ”Livscyklus ansvar for bygninger” siden årtusindskiftet, men i første omgang slog det ikke igennem i praksis. Imidlertid bliver det efterhånden tydeligt, at der er meget store beløb involveret i den sam lede livscyklus for bygninger. Livscyklusana lyser bliver således i stigende grad foretaget i forbindelse med vurderinger af byggeriets langsigtede energibalancer; i nogle lande er det endog lovpligtigt. For at vurdere energi balancer på langt sigt, må man skønne over en række faktorer i bygningens livscyklus, og på den måde kommer man en del steder i gang med livscyklustankegangen for bygninger. [ 98 ] Instituttet for Fremtidsforskning I n t e r n at i o n a l u d v i k l i n g : F r a e j e n d o m ss p e k u l at i o n t i l langsigtet tænkning re, samtidig med at det LCD-selskab, der står for opførsel og drift, kan tjene et overskud. Finanskrisen og den efterfølgende recession, som er særdeles hård ved den globale byggeog ejendomsbranche, medfører en række fusio ner og opkøb. Konkurrencen bliver imidlertid skærpet af denne udvikling, fordi der nu opstår en række globale spillere, som skaber konkur rence på tværs af grænserne. Konkurrencen går ikke kun på pris, men også på nye integrerede modeller for opførsel, ejerskab, finansiering og drift. Branchen gør op med tidligere tiders fo kus på spekulation. Nu skal ejendomsinveste ring være langsigtet. De første spæde skridt i retning af denne form for outsourcing af bygningsdrift, med interes sante hybride investerings- og driftsformer, ses ikke mindst i forbindelse med bygningers energiforbrug. Her er ESCO-modeller udviklet i forskellige varianter, hvor et Energy Service Company kan tilbyde at optimere bygningens tilstand og drift mod en fast årlig afgift. Det vil sige, at man ikke længere betaler for energifor bruget til at varme huset op, men i stedet beta ler et beløb for at fx kontorerne bliver holdt på 22 grader i dagtimerne og 20 om natten; ESCOen kan fx vælge at installere bedre isolering og levere mindre varme, hvis dette ser ud til at blive en bedre forretning. LivsCyklusDrift (LCD) er en model, hvor der er livscyklusansvar for bygninger, forstået som ansvar for planlægning, opførelse, drift, ned tagning, genanvendelse af materialer og af byg gegrund. Der er kontinuert ejerskab og driftsan svar i hele forløbet, der enten er administreret af et LCD-ejendomsselskab eller en LCD-grup pe, det vil sige et konsortium af virksomheder, der er gået sammen om at etablere et LCD-sel skab. Nogle processer kan være outsourcede, men typisk står LCD-gruppen selv for en meget stor del af opgaven. Udviklingen af LCD kommer fra udlandet. Det sker i dele af ejendomsbranchen, især i Hol land, Storbritannien, Tyskland, USA og også til dels i Norge, hvor der er kapitalrigelighed og et stærkt behov for at tænke langsigtet. Det udvikler sig gradvist i det små, men tager fart fra 2012. LCD-modellen vinder også frem, fordi flere bru gere indser, at de ikke nødvendigvis behøver eje den ejendom, de anvender, uanset om det er en privatbolig, et kontor eller en mere spe cialiseret produktionsfacilitet. Hvis andre kan opføre og drive ejendommen billigere, så kan den effektive husleje for brugeren blive mind Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 D a n s k ø ko n o m i : T i lta g , d e r i k k e m å ko s t e n o g e t Dansk økonomi var allerede før krisen begyndt at sakke bagud i forhold til andre økonomier med hensyn til vækst og produktivitet. Denne udvikling ser ud til at fortsætte efter 2010. De store generationer fra efterkrigsårene går på pension; dette lægger også en dæmper på både produktions- og forbrugsudvikling i Danmark. Udsigten til stigende offentlig gæld og store udfordringer i forhold til velfærdspolitikken betyder, at de offentlige må tænke i andre ba ner. Der skal først og fremmest tænkes i pro duktivitet og innovation. Der er et stort behov for nye tiltag, men de må helst ikke koste no get. Midlerne er derfor dels tiltag, som kan øge konkurrencen og dels reguleringsmæssige til tag, som tvinger virksomheder og borgere mv. til at agere anderledes og tænke nyt. Innovatio ner skal ikke alle sammen opfindes i Danmark. Innovative udenlandske aktører inviteres også til at deltage. [ 99 ] Instituttet for Fremtidsforskning Infrastrukturinvesteringer og investeringer i hospitaler, plejehjem og skoler bliver i øget omfang foretaget i form af offentlige og private partnerskaber eller i egentligt privat regi for at begrænse effekten på statsgælden. Der bliver også stillet skærpede krav til energi og klima. Mange af disse investeringer er velegnede til LCD-modellen. Krisen betyder også, at investorer og virksom heder prioriterer Corporate Social Responsi bility højere. Det giver sig udtryk i ønsket om mere bæredygtighed i forbindelse med investe ringer. I det omfang, der bygges nye erhvervsejendom me, er det især drevet af effektiviseringsbehov. B y g g e r i e t: L a n g s i g t e t s y s t e m o p t i m e r i n g o g s t r at e g i s k e pa rt n e r s k a b e r Frem mod 2015 fokuserer byggebranchen i øget omfang på at levere til det offentlige og til storkunder, herunder den almene boligsektor, ATP og pensionskasser mv. Ikke mindst det offentlige er stærkt interesseret i nye modeller. Det kan være funktionskontrak ter, hvor en leverandør påtager sig vedligehol delsen af et vejanlæg i 10-15 år og derfor kan gøre det billigere, eller det kan være mere om fattende OPP. Det offentlige lægger også vægt på at stimulere innovation og nytænkning i byggeriet ved at gå foran med nye modeller. I Danmark er udviklingen, hvad angår LCD, svagere end i udlandet, men de store interna tionale spillere er klar til at rykke ind i forbin delse med nybyggerier i Øresundsregionen. Det betyder, at der er en placeringskamp for potentielle deltagere i LCD-grupper: Det drejer sig om at være med fra starten og blive en in tegreret del af LCD-konceptet, for er man ikke er inde fra starten, så er man sædvanligvis ude i resten af bygningens livscyklus. Der er må Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ske plads til 3-4 konkurrerende LCD-grupper i Øresundsregionen, men ingen af disse vil være rent lokale; udviklingen er startet andre steder, og i de fleste nicher indenfor byggeriet gælder, at kun de organisationer, der har sørget for at være internationalt synlige, har chancer for at komme med i en af disse LCD-grupper. Danske aktører indenfor byggematerialer og byggeri er oftest hver for sig for små til at del tage som seriøse partnere. Men ved at indgå i internationale, virtuelle partnerskaber eller egentlige fusioner med andre organisationer i samme branche lykkes det for en del af de mest fremsynede aktører at komme med i dette spil om fremtidens rationelle bygnings-livscyklus. Nøglerne er bl.a. professionalisering, interna tionalisering, langsigtet investeringskraft og en høj fleksibilitet i organisationskulturen på grund af behovet for at samarbejde med mange andre typer aktører. Den nye udvikling er for det første baseret på, at man analyserer og investerer langsigtet i for hold til både økonomi og økologi i bred for stand, og at man gør dette i stor skala. Et LCD-selskab har til opgave at fokusere på udvikling af fast ejendom, men med fokus på det lange sigt og i stor skala. Det er fokuseret, men ikke fokuseret for snævert: Formålet er langsigtet systemoptimering. Bestræbelsen er normalt at udvikle et relativt lukket system, der til gengæld er toptunet. I 2015 er det i høj grad stadig under opbygning, men grundtanken er fælles: Man udvikler sit eget byggesystem, der naturligvis må være højt fleksibelt, men dog grundlæggende har en fast struktur, således at en række løsningskoncep ter går igen fra den ene bygning til den næste (selvom det ikke kan ses med det blotte øje på grund af koncepternes indbyggede variations muligheder). [ 100 ] Instituttet for Fremtidsforskning Et grundtræk er, at alle bygninger kommunike rer med en form for fælles datasystem. I 2015 er det fortsat kun nogle af byggekomponen terne, der har indbyggede sensorer og kobler direkte op, mens man må installere separate sensorer i andre tilfælde. Men tendensen er, at bygningerne i stigende grad selv, ved hjælp af den elektronik, der er indlejret i hver enkelt bygningskomponent, kan koble sig op på sy stemet. Derved registreres alle hændelser, og alt kan sammenlignes og optimeres. Man kan overføre erfaringer fra en bygning til en anden. Man kan opbygge store, og med tiden kolos sale, ejendomsporteføljer som en reelt lærende organisation, hvor data og erfaringer køres ind i ét samlet system, der tillader, at man løbende bliver bedre og bedre. Fordelen er, at LCD-gruppen kan udvikle og fastholde verdensklasse-kompetencer indenfor bygningers livscyklus, mens en tilfældig villa ejer eller en virksomhed, der har sine hovedin teresser indenfor en anden branche, dybest set altid er en amatør med yderst begrænset viden om bygningsdrift, og derfor bruger uforholds mæssigt store ressourcer på at udvikle og drive bygninger. Der er naturligvis nogle store udfordringer i konceptet. Man skal ikke bygge noget, der ikke siden kan udlejes. Og hvordan kan man for udse fremtidens bygningsbehov ret præcist? Det kunne virke skræmmende for investorer at kaste sig ud i langsigtede ejendomsinveste ringer uden at have en meget høj grad af sik kerhed for udleje, helst i form af faste aftaler, medmindre der var tale om rene standardvarer som lejligheder. Dette er dog ikke et problem, der er specielt knyttet til LCD-konceptet, men til ejendomsinvesteringer i det hele taget. For delen ved LCD-konceptet er, at man har incita menter til at indtænke fleksibilitet fra starten, og at man siden har langt dybere kendskab til Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 bygningen end tilfældige investorer, og der med langt større mulighed for at gøre brug af den indbyggede fleksibilitet med relativt lave omkostninger. Med LCD-konceptet er der et stort incitament til at indtænke isolering, energibesparelser og enkel vedligeholdelse fra starten, fordi det hur tigt kan tjene sig ind. Det skaber også større tro værdighed – det er ikke som i det traditionelle boligmarked, hvor man risikerer at købe noget byggesjusk af et firma, der går konkurs, inden man opdager sjusket. Solceller, vindturbiner og grønne tage installeres kun, hvis det faktisk er rentabelt, og ikke bare for signalværdiens skyld. E j e n d o m s m a r k e d e t: ” s l u t m e d h i t and run” LCD-modellen har dramatiske konsekvenser for ejendomsmarkedets karakter. Da bygnin gerne er så tæt knyttede til det enkelte byggesy stem og dettes database, er der gode mulighe der for at drive dem stadig bedre – optimering er en fortløbende proces. Men denne mulighed svækkes meget stærkt, hvis man trækker byg ningen ud af sit system. Derved bliver ejen domsporteføljerne langt mere låste; en bygning er ikke i samme grad som førhen en handels vare, men en langsigtet investering, fordi den mister værdi, når en trækkes ud af sit system. Dette er en form for binding, de traditionelle ejendomsinvestorer ikke vil acceptere, men for de nye er det en lille pris at betale for forde lene: Når den øgede fleksibilitet og den øgede praktiske mulighed for at anvende fleksibilite ten kobles med den langsigtede optimering af drift og vedligeholdelse (inkl. præventiv ved ligeholdelse), er der udsigt til en overskuds grad, der er væsentligt højere end i traditionel ejendomsdrift. Det kræver blot et langsigtet perspektiv, og at man har skalaen til at sprede sin risiko ved at investere i mange forskellige [ 101 ] Instituttet for Fremtidsforskning typer projekter, stadig med anvendelse af sam me byggesystem. Og det langsigtede perspektiv åbner for endnu mere. Samtidig med at anlægge et langsigtet perspek tiv på bygningen som sådan er det naturligt at anlægge et langsigtet perspektiv på bygningens omgivelser. En bygnings værdi er jo i væsent lig grad påvirket af dens beliggenhed og dens omgivelser. Derfor går de nye LCD-investorer typisk ind i projekter, hvor de kan være med til at præge et helt kvarter, enten ved greenfieldprojekter eller ved at få mulighed for at over tage et område, hvor man gradvist udskifter de ældre bygninger med nye. I visse tilfælde lader man selvfølgelig markante, ældre bygninger blive stående, selvom de ikke passer ind i ens eget LCD-system, for hvis de tilfører kvarteret væsentlig værdi og derved bidrager til at øge det samlede overskud i kvarteret, kan man sagtens leve med, at de isoleret set ikke er så gode forretninger. I det langsigtede, integrere de perspektiv er det den samlede, langsigtede overskudsgrad for hele investerings-objektet, typisk kvarteret, der bliver tilgodeset. Dette betyder, at ejendomsinvestorer reelt fore tager en langsigtet optimering af et kvarter, et byområde eller i visse tilfælde en hel by. Model len er naturlig ved samlet ejerskab af et områ de. Eksempler på langsigtet, samlet optimering af et område, uden dog at anvende et integre ret bygge- og bygningsstyringssystem, kendes også fra tidligere. I nyere tid er fx udviklings planerne for Carlsberg-byen et dansk eksempel på sådan tænkning, hvor der dog i usædvanlig høj grad lægges vægt på at bevare de eksiste rende bygninger. I mange andre tilfælde er det snarere kommunerne, der har ansvaret for og gevinsten ved helhedstænkningen, men da en stor del af fordelene ved helhedstænkning ikke tilfalder kommunen som sådan, men de en kelte ejendomsejere og/eller brugerne af byg Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 ningerne, er der ikke tilstrækkelige incitamen ter til at investere så meget i det langsigtede, integrerede udviklingsperspektiv, som der er i LCD-modellen. Principielt omfatter denne optimering et bredt felt ud over bygningsdrift som sådan. Det drejer sig ikke blot om at optimere det fysiske miljø, men også det sociale miljø, der jo er meget væ sentligt for, hvor værdifuldt et område opleves. Dermed drejer det sig om diskret at styre livs stilsudviklingen således, at der er et passende mix, men ikke for stort; at udvikle transport systemer, dagligliv af enhver art, mødesteder, foreningsliv, handelsliv, sociale institutioner og meget andet. Selvfølgelig handler det også om at sikre oplevelsesrigdommen i området ved passende design, kunst og kultur og udfol delsesmuligheder for alle grupper. Helt grundlæggende gælder den simple regel, at spændende og stimulerende steder, der fun gerer bedst socialt, typisk også er den bedste forretning: Dér er det let at udleje ledige lejlig heder og butikker, dér vil potentielle lejere be tale mere pr. m2, og dér er der mindre hærværk og mindre vedligeholdelse etc. Fra et økologisk og energimæssigt perspektiv er LCD-systemet også en fordel. Nogle grønne grupper er umiddelbart stærkt kritiske, men når det kommer til stykket, viser det sig, at det mere drejer sig om politisk skepsis overfor storinvestorer end om grøn tankegang. Der er nem lig ikke nogle gode, grønne argumenter imod langsigtet optimering af livscyklus for en byg ning eller et helt byområde. Slet ikke når der faktisk er gennemtænkte systemer til at hånd tere nedtagning af bygninger og genanvendelse af materialer og komponenter på et tidspunkt ude i fremtiden. [ 102 ] Instituttet for Fremtidsforskning D o b b e lt v æ r d i t i l h a lv p r i s LCD-modellen realiserer efterhånden delvist det gamle, velkendte slogan fra Projekt Hus: Dobbelt værdi til halv pris. Man når det ikke på hverken 5 eller 10 år, men det er tydeligt, at man er på rette vej. Ved at udnytte den nyeste teknologi kan man optimere byggerierne tek nisk; ved at udnytte den bedste viden om so ciale processer, kan man optimere områderne socialt og oplevelsesmæssigt. Alt i alt bliver de langsigtede omkostninger væsentligt lavere, samtidig med at man skaber bedre faciliteter og sociale miljøer, der alt i alt giver brugerne væsentligt større værdi. u Bedre lokalmiljø og mere attraktivt lokalsamfund u Bedre faciliteter, fx i form af boliger med altan, tilbud om fælleskøkken og gæsteværelser mv. u Lavere opførelsespris på grund af ultraflexibelt, optimerings-egnet byggesystem med ukonventionelle moduler, delvist designet automatisk for at sikre optimering af materialeproduktion, logistik, byggeproces, drift, nedtagning og genbrug under ét u Langt lavere driftsomkostninger, vedligeholdelse, energiudgifter, mindre rengøringsbehov, flere selvrensende flader ved hjælp af ny teknik mv. u Lavere ressourceforbrug og højere genbrugsgrad giver væsentligt mere grøn profil end for traditionelt byggeri. Der er naturligvis fejltagelser i processen. Man kan allerede nu se, at man i nogle projekter begår de samme fejl som i nogle af 1960’ernes og 1970’ernes store projekter, hvor man har fokuseret på det tilsyneladende rationelle i at skabe billige kvadratmeter i storskala-projekter med høj homogenitet – og endte med at skabe slum. Man skal naturligvis undgå stalinistisk total planlægning, men sikre en høj grad af oplevel sesrigdom og variation i den del, der bliver sty ret – og samtidig sikre sig, at der er nicher og Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 sprækker til private aktiviteter i området, in klusiv de 15-årige skatere, børnene og de unge med trang til at bygge huler og meget andet, der ikke rummes indenfor traditionel planlæg ningslogik, men hører med til den lykkelige by. Ved at skabe den super-effektive by og samtidig fastholde, at det skal være den lykkelige by, op når man alle de lovede fordele i de vellykkede LCD-projekter. Byggeriets struktur, aktører og p r o c e ss e r : LCD - m o d e l l e n i n s p i r e r e r alle til nytænkning I 2015 er det fortsat en begrænset andel af ejen domssektoren og byggeriet, som foregår på LCD-principper i version XL. Men modellen inspirerer til mere nytænkning og innovation og fås også i version small og medium, hvor man i større eller mindre grad tager ved lære af erfaringerne og indarbejder elementer heri: u Udviklingen af LCD modellen betyder en overgang til lukkede grupper med typisk relativt lukkede innovationsstrukturer. Enten er man inde – eller også er man ude. Der er ikke nogen mellemvej. Det kræver fokus på langsigtet partnerskab, store investeringer, international synlighed (eventuelt gennem fusioner eller virtuelle partnerskaber, franchisekoncepter eller andre måder at opnå virtuel stordrift), stort engagement i at udvikle samarbejdsformer og samarbejdskultur, så man matcher sine partnere i LCD-gruppen. Man ændres fra at være enkeltstående virksomheder til at være del af en stor gruppe partnere, eventuelt med fælles ejerskab og kontrol. u Der er stigende fokus på kernekompetencerne (ellers har man ikke noget relevant at bidrage med i gruppen), samarbejdsevnerne (ellers fungerer man ikke i gruppen), og udviklingskraft og innovationsevne (der skal tænkes innovativt og udvikles langsigtet). u Man går fra at være vare-producent til at være medinvestor og langsigtet serviceleverandør. Gan- [ 103 ] Instituttet for Fremtidsforskning ske vist er der nogle entreprenører, der står lidt på sidelinien i forhold til LCD-grupperne og kun udfører lønarbejde for disse, ofte nogenlunde svarende til entreprenørernes traditionelle forretnings modeller, men dette er formentlig ikke holdbart: Ambitionen er typisk at få alle parter med ind som langsigtede partnere og medinvestorer – og det gælder også entreprenører mv. Der er dog forskel på, hvor meget dette betyder for de enkelte brancher, afhængigt af konceptet i den enkelte LCD-organisation. u Overgang til standardiserede, lukkede byggesystemer med høj fleksibilitet. Man kan bygge næsten lige så fleksibelt som før, men med langt større sikkerhed for pris, kvalitet etc. Det giver ændrede kompetencekrav. u Stigende skift til fabriksmontering af fortsat større komponenter, i forlængelse af de generelle megatrends, giver ændrede kompetencekrav. u Optimering i forhold til hele bygningens livscyklus giver relativt mere fokus på de langsigtede drifts- og ombygningsomkostninger i forhold til den initiale byggepris. Lavere driftsomkostninger og større fleksibilitet giver dobbelt værdi til halv pris, men da kravene til bygningerne er større end tidligere, er de nye byggesystemer ikke nødvendigvis billigere end tidligere tiders byggeri, de er bare væsentligt billigere i forhold til kvaliteten. For byggematerialebranchen er der dermed gode udsigter. For entreprenører og andre udførende er der om- Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 trent samme aktivitet pr m2 nybyggeri som tidligere, men på langt sigt er der mindre arbejde pr. m2, præventiv vedligeholdelse og indbygget fleksibilitet er lettere at gennemføre, da præcis styring af præventiv vedligeholdelse i sidste instans sparer arbejdstid. u Arkitekt- og ingeniør-brancherne får øget aktivitet på grund af vægten på langsigtet analyse. Man skal være god til at analysere langsigtede scenarier og optimere i forhold til disse. u Også skiftet fra analyse alene på bygningsniveau til analyse på både bygnings- og kvartersniveau og integreret områdeudvikling fremmer rådgivernes omsætning, mens fastlåsning i et byggesystem til gengæld sparer en del ressourcer: Når valgene allerede er truffet og tilsvarende eksempler gennemanalyseret, spares der indsats; dermed er det lettere at fokusere på den integrerede og langsigtede analyse. u IT i alting betyder generelt, at IT-delen af bygninger øges. Man er i forretningsmæssig forstand gift med sit IT-system. Arbejdsmarkedet Udviklingen i retning af mere integrerede mo deller betyder krav om øgede kompetencer og mere efteruddannelse. Der efterspørges flere langvarigt uddannede, som kan håndtere de mere komplekse problemstillinger. [ 104 ] Instituttet for Fremtidsforskning ] 8. Scenarier på tværs – opsummering og perspektivering I dette kapitel foretages først en sammenligning på tværs af de fem scenarier. Hvordan adskiller de sig med hensyn til en række kvantitative, kvalitative og strukturelle parametre fra byggeaktivitet og priser til bæredygtighed. Dernæst diskuteres i hvilket omfang scenari er og udfaldsrum er afhængige af branche og geografi, og hvordan dagsordenen i byggeriet har ændret sig over tid. Billederne er markant forskellige i 2007 og 2010, og de er forskellige, om man spørger i São Paolo, Shanghai eller Svendborg. Til gengæld er udfordringerne, hvad angår byggeriets processer og de byggepolitiske an befalinger i den forbindelse, på mange måder de samme som i diverse rapporter fra de sidste 40 år. Nogle vil måske hævde, at heller ikke denne rapport adskiller sig markant i så hen seende. onalbankens worst case scenarie arbejdes der med et fald i BNP på i alt 8 % over årene 2009, 2010 og 2011 og et fald i huspriserne på 32 % i forhold til 2008, hvilket er på linje med sce nariet Turbulens. Hvis byggeriets virksomheder og branchen som helhed forbereder sig på, at hvert af de fem scenarier kan indtræffe, vil man i praksis være godt klædt på til at navigere i en meget mere usikker fremtid. Udfaldsrum for scenarier 2010-15 Om arbejdet med scenarier De fem ovenfor beskrevne scenarier aftegner til sammen det udfaldsrum, indenfor hvilket de kommende fem års udvikling i samfunds økonomien og byggeriet i Danmark med stor sandsynlighed vil forme sig. Der både kan og vil selvfølgelig optræde hændelser og wild cards, som kan lede til helt andre udviklinger, men udfaldsrummet giver ikke desto mindre et mere retvisende billede af fremtiden end en egentlig prognose vil gøre. De økonomiske scenarier ligger abso lut indenfor det sandsynlige. I Nati Udfaldsrummet illustrerer viften af sandsynlige fremtider. I virkeligheden vil fremtiden forme sig som et miks af de 5 scenarier, som afgrænser udfaldsrummet Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 105 ] Instituttet for Fremtidsforskning Når virksomheder og organisationer arbejder med scenarier i deres strategiarbejde, er det vigtigt, at man tager alle scenarier i udfalds rummet alvorligt, selvom man måske tror mere på et af dem, og vil være tilbøjelig til helt at af vise andre som usandsynlige, jf. kapitel 6. Det gør man ved efter tur at leve sig ind i scena riernes indre logik og dynamik. Man ser først på mulige konsekvenser for virksomheden og dernæst på mulige strategiske tiltag i hvert en kelt scenarie, som kan styrke virksomheden. Når man har lagt sin strategi, kan man igen holde den op i mod hvert af scenarierne, for at se om strategien er tilstrækkelig robust til at klare sig i hvert af disse scenarier. Herigennem får man en mere solid strategiplan. Hvilket af de økonomiske scenarier, det vil sige scenarie 1,2 eller 3, som kommer nærmest virkeligheden, afgøres ikke af byggeriet, men af omverdenen. Til gengæld har byggeriet og ejendomssektoren større muligheder for at på virke fremtiden i scenarierne 4 og 5 gennem satsning på klimatiltag og innovation. Scenarier på tværs Parameter Megatrends 1. 2. Boligpriser (reale) – beliggenhed og arealbehov Bygge-aktivitet (nybyggeri) Stigning pga. urbanisering og koncentration Fald som følge af befolkningsstagnation. Stigning som følge af velstandsstigning og urbanisering 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Priskonkurrence v. licitatione Produktivitet v. udførelse Koncentrationsgrad Globalisering Kvalitetsudvikling i produktet Bæredygtighed i proces og produkt Arkitektonisk kvalitet og interesse fra bygherrer Beskæftigelse i byggeriet Tiltrækning af ressourcestærke unge Image i befolkning og blandt beslutningstagere Problemer - arbejdsmiljø, mangler, kundetilfredshed Stigning pga. globalisering og transparens Stigning pga. ny teknologi og viden Stigning pga. priskonkurrence og globalisering Stigning pga. deregulering og teknologi Stigende krav fra bygherrer (velstandsstigning) Stigning pga. immaterialisering (CSR, etik mv.) og afgifter Stigning pga. immaterialisering og velstand Fald pga. produktivitetstigning og befolkningsstagnering Fald pga. små årgange og immaterialisering Fald pga. immaterialisering Stigning pga. øget kompleksitet Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 I det følgende sammenlignes de fem scenarier på tværs i forhold til 13 parametre, som er væ sentlige for byggeriet, jf. nedenfor. Uanset konjunkturudvikling sker der en ud vikling i ovennævnte parametre som følge af strukturelle udviklinger, fx som beskrevet ved megatrends. Der er selvfølgelig flere årsags sammenhænge end beskrevet nedenfor, hvor kun de mest sandsynlige nettoeffekter og vig tigste langsigtede påvirkninger er anført. Megatrends er forholdsvis resistente på lang sigt overfor mindre konjunkturudsving. På kort sigt kan der imidlertid ske et backlash. Kriser, voldsomme begivenheder og markante politiske eller forretningsmæssige tiltag kan forstærke eller reducere de nedenfor nævnte tendenser både på kortere og længere sigt og endog føre til et skift af retning og fortegn. Det gælder særligt på kort sigt. [ 106 ] Instituttet for Fremtidsforskning I det følgende sammenfattes de mulige konse kvenser i de fem forskellige scenarier på mel lemlang sigt (fem år). Der henvises i øvrigt til det efterfølgende farvekodede oversigtsskema. 1) De reale boligpriser har en tendens til at stige på længere sigt som følge af mangel på gode beliggenheder og stigende ønsker til kvalitet. Nogle gængse boligprisindeks tager ikke højde for kvalitetsforbedringer, jf. det klassiske Case-Shiller indeks. Såfremt produktivitetsudviklingen i byggeriet er lavere end i andre sektorer af økonomien, vil det isoleret set også gøre boliger relativt dyrere over tid. I scenariet Turbulens, ses yderligere prisfald nominelt og realt på ca. 15% fra 2010 til 2012. Også i Ny Vækst scenariet er der begrænsede prisfald som følge af rentestigning til 7-8 %. I Grønt Kapløb og Innovation er der højere priser på grund af energimæssige forbedringer og mere begrænset priskonkurrence. I Innovation vil øget standardisering dog give mulighed for lavere priser, hvis fordelen kanaliseres videre til kunderne. 5) Koncentration. Over tid ses en bevægelse i retning af stadig større virksomheder som følge af globalisering og øget kompleksitet mv. Denne udvikling sker ofte i forlængelse af større kriser. Der sker kraftige strukturforandringer og koncentrationer både på efterspørgselssiden og udbudssiden i Turbulens, Ny Vækst og i Innovation. De store velkonsoliderede investorer, herunder institutionelle investorer, større firmaer i alle brancher og det offentlige, spiller en større rolle på efterspørgselssiden end før krisen. På udbudssiden forsvinder mange mindre virksomheder, som ikke har nok egenkapital. 6) Globalisering er også en langsigtet tendens. En mere omfattende krise (Turbulens) vil imidlertid øge de protektionistiske tendenser både i USA og Europa. Innovationsscenariet er ikke mindst drevet af nye tiltag fra udlandet. 3) Priskonkurrencen øges markant i Turbulens som følge af overkapacitet. Priskonkurrencen er mindre i Grønt Kapløb og Innovation, fordi konkurrencen i øget omfang går på andet end priser. 7) Kvalitet. I scenariet Turbulens bygges der kun, hvis det er strengt nødvendigt, da der er mange ledige kvadratmetre. Bygherrer forlanger både kvalitet og lave priser, men det er ofte ikke muligt i praksis, da mange knækker halsen herpå, således at resultatet bliver ringere kvalitet. I de øvrige scenarier bygges der primært for at få nogle kvaliteter, som det eksisterende (ledige) byggeri ikke kan imødekomme. Det relativt begrænsede nybyggeri er derfor af højere kvalitet end før krisen, hvor der var mere fokus på kvantitet. Det gælder særligt i scenariet Ny Vækst, hvor nogle bygherrer også har penge hertil trods den høje rente. 4) Produktiviteten øges mest markant i Innovationsscenariet, men også i Turbulens ses der på grund af den hårde priskonkurrence, konkurser og strukturforandringer, kreativ destruktion og et pres for andre løsninger, der kan højne produktiviteten. I mainstreamscenariet (Mådehold) er der derimod hverken risikovillighed eller tilstrækkelige incitamenter til forandring. 8) Bæredygtighed. Øget vægt på bæredygtighed gør sig i større eller mindre grad gældende i alle fem scenarier, fordi de fem drivkræfter herfor i større eller mindre udstrækning virker positivt i alle scenarier. Det er 1) klimaforværring 2) ønske om selvforsyning 3) høje energipriser 4) ønske om nye skatter til gældsplagede stater og 5) evt. ønske om ny vækstmotorer og arbejdspladser. 2) Nybyggeriet falder markant i Turbulens og lidt mindre i Mådehold og Ny Vækst. I Turbulens og Mådehold spiller offentligt byggeri og renovering en stor rolle. I Grønt Kapløb og Innovation rives der mere ned og bygges nyt. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 107 ] Instituttet for Fremtidsforskning 9) Arkitektur. Med øget velstand og oplevelses økonomi øges efterspørgslen efter godt design og spændende arkitektur både til boliger, detailhandel, forretningsdomiciler og kulturhuse mv. Dette vil være mest fremherskende i scenariet Ny Vækst, mens der i Turbulens vil være mere fokus på bygningernes basale funktion, beliggenhed og pris. I scenariet Innovation er der fokus på bygningsmassens langsigtede værdi og på innovationer, der fx giver mulighed for mere varieret formgivning i betonbyggeriet. I Grønt Kapløb medfører energihensyn nogle restriktioner på den arkitektoniske udfoldelse, som kan føre til et mere ensartet og mindre oplevelsespræget byggeri. 10) Beskæftigelsen i byggeriet påvirkes på lang sigt negativt af befolkningsstagnation, industrialisering og udlægning af arbejdspladser. I scenarierne Turbulens og Mådehold betyder krisen tillige lavere byggeaktivitet. Grønt Kapløb medfører derimod mere arbejdskrafttung energirenovering og installation af energiproducerende og -besparende løsninger. 11) Tiltrækning af ressourcestærke unge er en udfordring på grund af færre unge, flere ældre, der går på pension og et stigende ønske om jobs i viden- og oplevelsesøkonomien frem for i produktion. I scenariet Ny Vækst er udfordringen størst, fordi andre sektorer kappes om de unges gunst. I Turbulens kendetegnes byggeriet af store problemer, men der er generel mangel på arbejdspladser, og byggeriet har derfor let ved at tiltrække unge, som skal finde et job. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 12) Byggeriets image i befolkningen og blandt beslutningstagere er generelt faldende, da der efterhånden er boliger nok, og nybyggeriet erfaringsmæssigt ofte ikke har bidraget med øget livskvalitet og bymiljø, der hvor der bygges, selvom det ofte skyldes bygherren snarere end byggeriet. Slemt ser det ud i scenariet Mådehold, hvor sektoren er presset, men ikke så meget, at det for alvor gør ondt. Værst ser det ud i Ny Vækst, hvor byggeriets økonomiske problemer går hånd i hånd med manglende interesse for byggeriet, og hvor kontrasten til fremgangen andre steder er iøjnefaldende. Arbejdspladserne besættes i øget omfang med udenlandsk arbejdskraft. I Turbulens ses mange uheldige byggesager, der skader omdømmet, men der er trods alt stor brug for de arbejdspladser, som byggeriet skaber, hvilket giver goodwill og støtte. I Grønt Kapløb og Innovation har byggeriet flere positive historier at fortælle. Samfundsansvar og nytænkning er med til at forbedre byggeriets image. 13) Problemerne i byggeriet er generelt stigende som følge af øget kompleksitet. I Turbulens og Ny Vækst ses mange lidt for kreative tiltag med henblik på at øge produktiviteten og spare omkostninger. Personaleomsætningen er stor og ikke alle medarbejdere og ledere har tilstrækkeligt fokus på arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Der skal tillige ofte ryddes op efter konkursramte bygherrer og entreprenører. [ 108 ] Instituttet for Fremtidsforskning Oversigtsskema: Konsekvenser af de fem scenarier Farvekoder til figuren ovenfor: Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 109 ] Instituttet for Fremtidsforskning Udfaldsrum for scenarier 2010-15 N V Ø S Udfaldsrummet illustrerer viften af sandsynlige fremtider. I virkeligheden vil fremtiden forme sig som et miks af de 5 scenarier, som afgrænser udfaldsrummet. Over tid kan udfaldsrummet forskydes i retninger illustreret ved verdenshjørnerne (N,Ø,S og V) Scenarierne kan også benyttes til at se, på hvil ke områder udfordringerne er mere eller min dre ens i alle scenarier, og hvor der er markante forskelle. I alle scenarierne spiller bæredygtig hed således en stor rolle. Det samme gælder fo kus på produktivitet og koncentration i form af sammenlægninger og fusioner i branchen. Et udfaldsrum nogenlunde som i figuren oven for vil man også kunne genfinde i andre bran cher, til andre tider og i andre dele af verden blot med forskelligt niveau og form. I det følgende ses der på branchedimensionen, den geografiske dimension og tidsdimensio nen. Set i forhold til andre brancher er byggeriets vilkår, at fremtidig lav-vækst og ikke mindst stor usikkerhed herom, påvirker efterspørgs len markant mere end i fx farmaceutisk indu stri og IT-branchen. Begge brancher er, ligesom Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 fødevarebranchen, mindre følsomme over for konjunkturer end byggeriet. Farmaceutisk in dustri er mere påvirket af aldring og forskning og udvikling, og IT-branchen drives i langt hø jere grad af innovation og forældelse og benyt tes tillige til at automatisere og rationalisere i lavkonjunkturer. Udfaldsrummet for disse in dustrier vil derfor ligge mere mod nordøst i fi guren og vil også være smallere. Med hensyn til den geografiske dimension gælder, at vækstperspektiverne er meget for skellige i forskellige dele af verden. Generelt er perspektiverne for byggeriet i Euro pa ikke specielt gode. I Euroconstruct-analy sen, der præsenteredes 25. juni 2010, forudses at byggeriet (eksklusiv anlæg) i Vest- og Cen traleuropa falder 4,7% i 2010 efter et fald på 11,3% i 2009, hvorefter det stiger 1,2% i 2011 og 2,6% i 2012. Dermed er der ganske vist udsigt [ 110 ] Instituttet for Fremtidsforskning til vækst, men til et niveau, der er langt under de foregående års byggeri. Dette kan illustre res ved antal påbegyndte boliger i Vesteuropa i 2006 (2,17 mio.) og 2012 (1,01 mio.)56. underliggende drivkræfter for vækst er meget stærke. Noget lignende gælder fx i Indien, Bra silien og mange andre af verdens højvækstom råder. I den øvrige verden er der mange steder langt højere underliggende vækst i økonomien, og dermed også udsigt til, at byggekriser overvin des hurtigere end i Europa. Det betyder dog ikke, at områder udenfor Europa er immune overfor kriser. Fx har Dubai udvist et af de mest spektakulære bygge-booms det seneste tiår, men boblen er punkteret, og det vil vare meget længe, før der kommer tilsvarende høj aktivitet i Dubai (om nogensinde). I Kina diskuteres i forsommeren 2010, om byg geboomet har karakter af en farlig boble. Iføl ge en kinesisk topøkonom er problemerne på Kinas boligmarked alvorligere end USAs før finanskrisen, fordi de kombinerer en poten tiel boble med risikoen for social uro58. Noget lignende gælder i en del af verdens andre høj vækstområder: Der har været boom, men det fortsætter ikke uendeligt – og den sociale stabi litet trues, hvis krisen bliver dyb og langvarig. Dermed rammes byggeriet hårdt. I højvækstøkonomierne, herunder BRIK57-lan dene, ligger udfaldsrummet hvad angår bygge riet længere mod øst i figuren. I de nye væk støkonomier, Kina og Indien mv. betyder høje økonomiske vækstrater, stærk urbanisering og kraftig befolkningskoncentration i byerne de fleste steder et væsentligt højere niveau for den fremtidige efterspørgsel. Også her vil der komme nedture, som ofte vil være mere vold somme end i Europa. Fx kunne de seneste års krise også mærkes i Kina, men BNP-væksten kom hurtigt op i 10 % klassen igen. Kinesisk byggeri gik voldsomt ned en overgang, men kom stærkt tilbage. De 56 Kilde: Euroconstruct Summary Report, June 2010, udg. af Euroconstruct / Inst. for Fremtidsforskning samt partnere. I rapporten behandles byggeriet i 19 vestog centraleuropæiske lande 2010-12 57 BRIK-landene: Forkortelse for Brasilien, Rusland, Indien og Kina Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Ser vi til slut på tidsdimensionen gælder det, at i forhold til 2007 er det forventede niveau i Danmark (og i Europa) for væksten i økonomien og i særlig grad i byggeriet reduceret - udfalds rummet er rykket mod sydvest. Usikkerheden og dermed også udsving/spredning i forhold til middle of the road forventninger er øget mar kant - udfaldsrummet er blevet bredere. 58 ”Li Daokui, a professor at Tsinghua University and a member of the Chinese central bank’s monetary policy committee […] said that the problems in China’s housing market are more severe than those in the U.S. before the financial crisis because they combine a potential bubble with the risk of social discontent”. Kilde: Folkets Dagblad, Beijing: http://english.people.com.cn/90001/90776/9088 2/7008924.html - 09:46, June 02, 2010 [ 111 ] Instituttet for Fremtidsforskning Udfaldsrum over tid, i forskellige brancher og geografier N nye teknologier & produktivitet IT og Pharma 2010 V Ø Byggeri 2007 BRIK m.fl. byggeri 2010 Byggeri 2010 ko n j u n k t u r e r højvækst S Figuren illustrer, hvordan udfaldsrummet for de kommende års byggeri i Danmark har flyttet sig fra 2007 til 2010, samt hvor udfaldsrummet er for andre brancher hhv. for byggeri i BRIK-landene set fra 2010 I relation til tidsdimensionen er det også inte ressant at se på forandringshastigheden, som på nogle områder, fx IT, går meget stærkt, mens udviklingen indenfor byggebranchen på mange områder går meget langsomt. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, har analyseret boligpolitikken siden 1960’erne og konstaterer: ”at byggepolitikkens temaer i dag for en stor dels vedkommende er de samme som for 20, ja endda for 40 år siden” 59. Der er udkommet en lang række rapporter om byggeriet i denne periode, men udfordringerne og anvisningerne er i vidt omfang de samme. Det er dog ikke alle, som er helt enige i dette synspunkt. 59 Curt Liliegreen: Artiklen ”Byggepolitikken i Danmark, 1969 – 2007”, 2008 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Det helt overordnede mantra i byggepolitikken har været billigere byggeri og højere kvalitet og i den forbindelse påpegning af utilstrække lige produktivitetsfremskridt. I Byggecentrums Byggerapporten, december 1969, fremføres, at der ikke kan påvises produktivitetsstigninger for byggeriet som helhed. I regeringens bygge politiske handlingsplan ”Staten som bygherre” august 2003, påpeges at ”en afgørende udfordring er at få vendt den manglende udvikling i produktiviteten. Produktiviteten har således udviklet sig langt mindre end i landene omkring os i de seneste 30 år”. Både i 1960’erne og i nyere tid har der været fokus på byggeriets processer, herunder indu [ 112 ] Instituttet for Fremtidsforskning strialisering af byggeriet og bygherrens mulig heder for at frigøre sig fra produktionsproces serne og placere sig i en køberrolle. Det gjaldt i Byggerapporten fra 1969 og i Projekt Hus (dob belt værdi til halv pris) fra år 2000. Der er næppe mange erhverv, hvor trusler, mu ligheder, stærke og svage sider er analyseret så grundigt som i byggeriet, men de mange rap porter står i skarp kontrast til byggeriets fak tiske innovationsrate og produktivitetsudvik ling. Der er en række institutionelle barrierer, som begrænser forandringshastigheden. Det er ikke kun lovgivning og regulativer, men også kultu relle sædvaner og praksis. De voldsomme ud sving i konjunkturerne fører også til kortsigtet tænkning eller kan betyde, at ny udvikling går tabt i en lavkonjunktur. Samtidig er der også hos brugerne en udtalt konservatisme. Byggeri skal stå i mange år og helst ikke bære præg af modeluner. Tryghed, forankring, soliditet og tradition er vigtige værdier, når det gælder boliger og i et vist omfang også erhvervsejen domme, selvom det her ofte også er vigtigt at signalere kreativitet og innovation. Faren er, at det der var ”in” i går er ”yt” i morgen, mens det tidløse er mere langtidsholdbart. Fremtidsforskning handler ikke om at forudsige fremtiden, men om at forberede sig på forskel lige sandsynlige fremtider og være åben over for, at der kan indtræffe radikale forandringer i ens omverden, når man mindst venter det. Globalisering, de nye vækstøkonomiers rolle, vidensudvikling samt den digitale udvikling rummer sådanne muligheder. En uventet vold som krise kan udgøre den udløsende faktor. Ved hjælp af fremtidsforskningens værktøjer: megatrends, tendenser, scenarier og wildcards mv. er det muligt at give kvalificerede bud på mulige og sandsynlige fremtider og forhåbent lig også at levere inspiration til at skabe frem tiden. Tager man scenarieteknikken alvorligt, kan den både sikre mere robuste strategier og stimulere til nytænkning, som er med til at forme fremtiden. For husk: ” D e t e r o f t e l e t t e r e at s k a b e f r e m t i d e n , e n d d e t e r at f o r u d s i g e d e n ” Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 113 ] Instituttet for Fremtidsforskning Bi l ag 1 : U dv i k l i n g i o f f e ntlig gæld Offentlig bruttogæld, 2007 og 2011 i pct. af BNP OECD: Economic Outlook, nr. 87, maj 2010 Kun ca. 10 pct. af den globale stigning i offentlig gæld 2007-2014 (i alt 35,5 pct. af BNP) er fiskale stimuli. Kilde IMF: World Economic Outlook, april 2010 Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 114 ] Instituttet for Fremtidsforskning Bilag 2: Class ic C a s e Shiller Hou sing Price Chart Classic Case Shiller Housing Price Chart, Updated Kilde: http://www.ritholtz.com/blog/wp-content/uploads/2008/12/case-shiller-chart-updated.png Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 115 ] Instituttet for Fremtidsforskning Bilag 3: Skys kraber-byggeri var sler økonomiske kriser Major economic downturns Kilde: Mark Thornton: Skyscrapers and Business Cycles, in: The Quarterly Journal of Austrian Economics, Vol. 8, No. 1 Spring 2005 Økonomen Mark Thornton argumenterer (i ar tiklen citeret under figuren ovenfor) for at der er sammenhæng mellem byggeriet af rekordskyskrabere og markante makroøkonomiske udsving. Han argumenterer endvidere for at “skyskraber-indekset” faktisk giver en bedre forudsigelse af markante skift i konjunkturcyk len end andre, mere konventionelle økonomi ske indikatorer. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 Desværre har indekset ikke givet udslag i alle sammenhænge det seneste 100 år; dvs. der er ikke nogen en-til-en kobling mellem skyskra ber-byggeri og store økonomiske kriser. Og vi kan næppe forhindre økonomiske kriser i Danmark ved at forhindre skyskraber-byggeri! [ 116 ] Instituttet for Fremtidsforskning B i l a g 4 : N ø g l e ta l t i l i l l u s t r at i o n a f s c e n a r i e r I det følgende vises i skematisk form tal for makroøkonomiske nøglevariable for Danmark. Tallene er ikke baseret på avancerede modelberegninger, men tjener udelukkende til illustration af nogle mulige og sandsynlige udsving i de tre scenarier. Der er ikke vist tal for de sidste to scenarier (Grønt Kapløb og Innovation) Scenarie 1 læner sig op ad konsensusestimater fra IMF, EU og OECD. Scenarie 2 læner sig op ad Nationalbankens stresstest fra andet halvår 2009 (januar 2010). Scenarie 3 er baseret på et hurtigere opsving end konsensusestimater, med udgangspunkt i den hidtidige positive trend i prognoserne over tid (IMF m.fl.), stor ledig kapacitet og et opdæmmet behov for efterspørgsel, som nu udløses. *) Rente på 2 årige obligationer **) Enfamiliehuse Beskæftigelse + arbejdsløshed er lig arbejdsstyrke, men også arbejdsstyrken varierer i de enkelte scenarier og er størst i Ny vækst og mindst i Turbulens, hvor en del glider ud af arbejdsmarkedet. Herefter følger nogle figurer, som illustrerer mulige og sandsynlige udviklinger i byggeriet i de tre scenarier. Historiske data stammer fra Dansk Byggeris konjunktur analyse, februar 2010. Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 117 ] Instituttet for Fremtidsforskning B i l a g 4 , f o rt s at: B y g g e - o g a n l æ g s v i r k s o m h e d , produktionsværdi i mia., 2010 priser Byggeri omfatter nybyggeri og hovedreparation Scenarie 1: Mådehold Scenarie 2: Turbulens Scenarie 3: Ny vækst Scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015 [ 118 ] Instituttet for Fremtidsforskning
© Copyright 2024