1. No category

Deltagere:
Afbud:
Mødedato:
Mødetid:
Mødested:
Dato:
DASSOS-kredsen
Jesper Thyrring Møller, Eva Glæsner
12. januar 2015
kl. 13.30 – 16.00
- efterfulgt af Januarkonference
Viborg Rådhus:
Dato: 13. januar 2015
Sagsbehandler:
Karsten Binderup
Referat, DASSOS-møde den 12. januar 2015
Tlf. 3034 3422
[email protected]
Deltagere:
Karin Holland, Horsens Kommune (midlertidig ordstyrer)
Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune
Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland
Anders Kirkedal, Hedensted Kommune
Lene Hornstrup, Struer Kommune
Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune
Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune
Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune
Anne-Mette Lund, Lemvig Kommune
Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune
Kate Bøgh, Favrskov Kommune
Hans Henrik Gaardsøe, Viborg Kommune
Steinar E. Kristensen, Randers Kommune
Margrethe V. Thuesen, Samsø Kommune
Helle Bro, Holstebro Kommune
Lotte Henriksen, Aarhus Kommune
Kjeld Berthelsen, Struer Kommune
Lars Kristiansen, Skive Kommune
Ejnar Tang, Herning Kommune
Henning Haahr, Skanderborg Kommune
Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler
Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.).
1. Godkendelse af dagsorden v. Karin Holland
---------Referat:
Godkendt.
2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 6. november 2014 v. Karin Holland
Der indstilles:
- til godkendelse
Bilag:
- Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 6. november 2014
---------Referat:
Godkendt.
3. Nære Sundhedsvæsen v. direktør, Anders Kjærulff, Holstebro Kommune
Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) har på møde den 2. juni 2014 nedsat en
studiegruppe, der har udarbejdet et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen. Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andet region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Hensigten er således at skabe en styrket position for de 19 kommuner tilsammen og styrke fællesskabet mellem de 19 kommuner.
Vedhæftet debatoplægget drøftes administrativt og politisk. KKR Midtjylland drøfter debatoplægget på møde den 17. april 2015.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter debatoplægget på baggrund af oplæg fra Anders Kjærulff.
Bilag:
- Bilag 2. Udkast, debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen
---------Referat:
Anders Kjærulff, Holstebro Kommune og Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet fremlagde
hovedpunkterne i debatoplægget, jf. vedhæftet diasshow. DASSOS kvitterede for debatoplægget og arbejdet hermed. DASSOS bemærkede, at en tidligere inddragelse i udarbejdelsen
af debatoplægget hvad angår snitfladerne til det specialiserede socialområde kunne have været ønskeligt.
Debatoplægget kan med fordel suppleres med yderligere tekst omkring børn- og ungeområdet, misbrugsområdet samt ulighed i sundhed. Tankerne omkring kommunale fællesskaber
lyder interessante.
4. Differentierede takster - temamøde v. direktør, Steinar Eggen Kristensen
DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster, senest den 27. maj 2014.
Her nedsatte DASSOS en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster
mere grundlæggende. Steinar Eggen Kristensen blev formand for arbejdsgruppen, der også
har deltagelse af Lotte Henriksen, Henning Haahr, Ann-Britt Wetche og Helle Bro. Arbejdsgruppens opgaver er dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Arbejdsgruppen har siden da afholdt 3
møder, ligesom en underarbejdsgruppe særskilt har arbejdet med emnet.
Drøftelserne vil tage udgangspunkt i vedhæftet bilag.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter problemstillinger og løsningsmuligheder i notatet, herunder tager stillig til
den videre proces.
Bilag:
- Bilag 3. Kommissorium, differentierede takster
- Bilag 4. Notat om differentierede takster og udligningsgrupper
- Bilag 5. Konsekvensberegning, alle kommuner og region samt ledelsesinformation
---------Referat:
Formand for arbejdsgruppen, Steinar Eggen Kristensen, samt Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler, fremlagde hovepunkterne fra notatet. DASSOS kvitterede for arbejdsgruppens notat og arbejdet hermed. Punktet dagsordenssættes igen på DASSOS-møde i
maj.
2
DASSOS efterlyste generelt flere begrundelser for de konkrete anbefalinger. Desuden havde
DASSOS følgende bemærkninger:
• Der anbefales en vis sammenhæng vedr. udligningsgrupper, herunder hvad betyder
det i praksis fremadrettet, at vælge udligningsgrupper svarende til de tilbud, der er
indmeldt til Socialtilsynet.
• Undersøge – evt. en udligningsgruppe, hvor små enheder inden for samme målgruppe
kan slås sammen.
• Vedr. forhandling af takstniveau – det opleves undertiden, at det ikke kun er køber,
men også sælger, der hurtigt efter indskrivning ønsker en ny forhandling.
• Undersøge – skal over/underskud under 5 % blive inden for driftsherren, mens
over/underskud over 5 % skal udlignes inden for den organisatoriske enhed, som defineret ift. socialtilsyn.
5. Styringsaftale 2016 – pejlemærker
Ifølge den nye bekendtgørelse om rammeaftaler, er tidsplanen for henholdsvis Udviklingsstrategien og Styringsaftalen nu identisk, således begge skal være godkendt i regionsråd og kommunalbestyrelser senest den 15. oktober.
Jf. tidligere år er der tradition for, at KKR Midtjylland tidligt på året drøfter pejlemærker for det
kommende års Styringsaftale. Processen for Styringsaftalen er tilrettelagt på følgende måde:
Tidsplan for Styringsaftale, Rammeaftale 2016
12. januar
DASSOS, pejlemærker
30. januar
Kd.-net
24. februar
KKR, pejlemærker
19. maj
DASSOS, udkast til Styringsaftale
22. maj
Kd.-net, udkast til Styringsaftale
12. juni
KKR, udkast til Styringsaftale
Jul - Okt.
Byråd/Regionsråd
15. oktober
Socialstyrelsen
Der indstilles, at:
- DASSOS drøfter pejlemærker i Styringsaftalen 2016 med henblik på den videre proces.
Bilag:
- Bilag 6. Styringsaftale 2015, pejlemærker
---------Referat:
DASSOS drøftede pejlemærker for Styringsaftale 2016 og opfordrede til, at hver enkelt viderebringer de divergerende holdninger til en eventuel takstreduktion i egen organisation.
Med afsæt i Styringsaftalens ordlyd: ”at der forsat skal være fokus på udviklings af omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden”, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil:
• hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes
• hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi,
herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne
• hvorledes kan kommunerne øget samarbejde omkring de mest specialiserede tilbud, jf.
den nationale koordinationsstruktur
• hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området
Emnet dagsordenssættes på næste møde i Forretningsudvalget – med henblik på drøftelse på
DASSOS-møde i maj. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et oplæg hertil.
3
6. Sundhedsudgifter på Sølund, v. Henning Haahr.
På møde den 19. august 2014 drøftede DASSOS indregning af Sundhedsudgifter på Sølund, efter anmodning fra Aarhus Kommune.
Følgende blev skrevet til referat:
Henning Haahr orienterede om igangværende forhandlinger med regionen i forhold til finansiering af psykiater. Efterfølgende forestår en drøftelse med Aarhus Kommune og efterfølgende
DASSOS i forhold til at nå til enighed omkring en tilbagebetaling.
DASSOS er optaget af, at parterne prioriterer opgaven for at skabe fremdrift med henblik på
at nå frem til en løsning. Punktet dagsordenssættes derfor igen til næste møde.
Af forskellige årsager har punktet ikke kunne dagsordenssættes før nu.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter sagen på baggrund af orientering fra Henning Haahr.
---------Referat:
De involverede parter afholder mandag den 19. januar møde. DASSOS afventer en tilbagemelding på baggrund heraf på næste møde i Forretningsudvalget. DASSOS opfordrer fortsat
til, at opgaven prioriteres for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning.
7. Novemberkonference 2014
78 personer var tilmeldt Novemberkonference 2014, men kun 52 personer deltog i selve konferencen (herunder måtte flere gå i løbet af konferencen, således deltagerantallet til slut var
på ca. 45 deltagere). Normalt er 75 – 85 deltagere tilmeldt og et fremmøde på ca. 70. Novemberkonferencen (og Januarkonferencen) har altid været gratis.
Spørgsmålet er imidlertid, om det forholdsvis lave deltagerantal var et resultat af uheldige omstændigheder (andre konferencer - bl.a. blev KL’s jobcamp i Aalborg afholdt samme dato, hvilket afholdt enkelte direktører fra at deltagelse), forkert emne eller om der eventuelt skal holdes ét års pause med Novemberkonference (2015) og i stedet blot fokusere på de fælles tiltag,
der allerede er igangsat (fælles målsætninger på området, Centrale Udmeldinger, Ministertema, fælles metodeudvikling mv.).
Der var blandt deltagerne enighed om, at konferencen var interessant og relevant, men en
nærmere undersøgelse er ikke udarbejdet.
Der indstilles:
DASSOS drøfter Novemberkonference 2014 – med henblik på 2015
---------Referat:
November- og Januarkonferencen slås sammen – afholdes januar 2016. Emnerne kan med
fordel være konkrete, evt. i forhold til aktuelle emner i det fælleskommunale samarbejde.
8. Videomøder – orientering om støtte fra RM
Region Midtjylland har igangsat et projekt med at få udbredt videomøder mellem regionen og
kommunerne på psykiatri og socialområderne. Det er jo et stort ønske både fra region og
kommune, at få mange flere videomøder ind i hverdagen, og specielt kommunerne kan spare
meget i transportudgifter og tidsforbrug.
4
Repræsentanter fra projektet ønsker i den forbindelse, at deltage i møde i Myndighedsnetværket for voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet.
Der indstilles:
DASSOS drøfter hvorledes kommunerne støtter op omkring initiativet.
Bilag:
Bilag 7. Information om videomøder mellem Region Midtjylland og kommunerne
---------Referat:
Godkendt.
9. Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/Inge Marie vestergaard
DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale
retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark.
Udkast til samarbejdsaftale er udarbejdet af følgende arbejdsgruppe: Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune, Sekretariat for rammeaftaler, Jens Bejer Damgaard, Region Midtjylland,
Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt.
Region Midtjylland har haft et foreløbigt udkast i høring på hospitalsenhederne. Bemærkningerne herfra er i videst muligt omfang indarbejdet. Samsø Kommune har indsendt bemærkninger i forhold til de særlige udfordringer, som Samsø Kommune står over for i kraft af deres
”Ø-status”. Arbejdsgruppen anbefaler, at mulighederne for at udarbejde et særskilt tillæg for
de udfordringer Samsø Kommune oplever i kraft af ”ø-status”, efterfølgende vil blive undersøgt.
Vedr. færdigbehandlede patienter: Ministeriet er spurgt til råds og følgende svar er indhentet
via KL og indarbejdet i vedhæftet udkast:
Efter sundhedslovens § 238, stk. 1 opkræver bopælsregionen bopælskommunen betaling pr.
sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter fra kommunen. Betalingen kan
maksimalt udgøre 1.522 kr. i 2004-pris- og -lønniveau. Sundhedslovens kapitel om finansiering giver derudover ikke yderligere hjemmel for ekstra opkrævning.
Vedhæftet udkast til samarbejdsaftale behandles den 9. januar 2015 på Regionens Lederforum
for økonomi – inden den senere behandles i Sundhedsstyregruppen.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter udkast til samarbejdsaftale med henblik på behandling og godkendelse i
Sundhedsstyregruppen
Bilag:
- Ekstra bilag: Udkast til samarbejdsaftale, ledsagelse af borgere på hospitalerne
---------Referat:
Godkendt.
10. Viborg Kommune, ændring i pladsantallet, Kærsangervej
DASSOS har tidligere godkendt, at Viborg Kommune pr. 1. januar 2015 omorganiserer de tre
bofællesskaber, Kærsangervej 68A, Kærsangervej 36 og Kærhøj, således de sammenlægges
administrativt og budgetmæssigt. Pladsantallet ønskes nedjusteret fra 24 til 22 pladser.
5
Der indstilles:
- til godkendelse
Bilag:
- Bilag 8. Viborg Kommune, ændring af antal pladser i bofællesskaber
---------Referat:
Godkendt.
Punkter til orientering:
11. Socialstyrelsen, dialogmøde vedr. Tilbudsportalen og Socialtilsyn v. Lotte Henriksen
DASSOS besluttede på møde den 27. maj 2014, at sende en skrivelse til Socialstyrelse
vedr. Tilbudsportalen. I DASSOS er der enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af
større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning
af borgere og tilbud. Skrivelsen fik opbakning af kommunerne i Nordjylland, Styregruppen i
Syddanmark samt Hovedstaden.
Socialstyrelsen inviterede den 11. december 2014 til dialogmøde omkring Tilbudsportalen og
Socialtilsyn. Fra det midtjyske deltog Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, direktør, Lotte
Henriksen, specialkonsulent, Jesper Christiansen samt konsulent Mette Tjørnehøj.
Det blev aftalt med Socialstyrelsen, at dialogen med Socialstyrelsen styrkes, herunder særligt i
forhold til de emner, der konkret skal indberettes. Socialstyrelsen var ligeledes lydhør over for
”trinvis indberetning” – de væsentligste emner først.
Referat fra mødet rundsendes til DASSOS, når det foreligger.
Der indstilles:
- statusorientering fra dialogmødet med Socialstyrelsen
---------Referat:
Taget til efterretning.
12. Fastlæggelse af fælles redskab til udredning af funktionsevne hos apopleksipatienter
Orientering fra KOSU:
Implementeringsgruppen for neurologiområdet, der er en tværsektoriel arbejdsgruppe, har
anbefalet, at der igangsættes en proces, hvor kommunerne og regionen/hospitalerne finder
frem til fælles redskaber til vurdering af apopleksipatienternes funktionsevne. Formålet er, at
patienter med apopleksi oplever sammenhæng i fagpersonernes indsats på tværs af hospital
og kommune.
Det vurderes, at fastlæggelse af et fælles redskab vil kunne understøtte KKR målsætningen om
en fælles kvalitetsmodel i forbindelse med komplekse genoptræningsopgaver. På denne baggrund er der i regi af KOSU og Region Midtjylland udarbejdet et forslag til kommissorium for
fastlæggelse af et fælles redskab til udredning.
Der indstilles:
til orientering
Bilag:
6
Bilag 9. Forslag til kommissorium, udredning på apopleksiområdet.
---------Referat:
Taget til efterretning.
13. Orienteringspunkt om udviklingssamarbejde inden for dysfagi-området (erhvervet
hjerneskade)
DASSOS behandlede den 19. august 2014 et punkt vedr. grunduddannelsen i F.O.T.T. (Facial
Oral Tract Therapy), som udbydes af Hammel Neurocenter. F.O.T.T. er en metode til behandling af dysfagi (problemer med at synke og spise som følge af f.eks. en apopleksi). Kommunerne i DASSOS oplever et stort behov for at få uddannet flere medarbejdere i grunduddannelsen i F.O.T.T. På baggrund af drøftelsen i DASSOS har Sekretariat for rammeaftaler i efteråret
2014 haft en dialog med Hammel Neurocenter om mulighederne for at opkvalificere et større
antal medarbejdere inden for dysfagi-området.
En styregruppe med deltagelse fra Randers og Favrskov Kommune, Hammel Neurocenter samt
Sekretariat for rammeaftaler mødtes den 11. november 2014 for at drøfte mulighederne for at
styrke kompetenceudviklingen inden for dysfagi-området.
Formålet med styregruppens arbejde er at etablere et udviklingssamarbejde i forhold til at designe et kortere uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere inden for dyasfagi-området.
Uddannelsesforløbet vil være målrettet den kommunale kontekst samt være designet således,
at de medarbejdere, som deltager på uddannelsesforløbet, bliver i stand til at guide og ”oplære” plejepersonale i egen kommune i forhold til at screene for dysfagi. Uddannelsesforløbet vil
således ikke skulle erstatte grunduddannelsen i F.O.T.T., men skal snarere forstås som et supplement.
Pt. foregår et arbejde med at beskrive, hvordan et udviklingssamarbejde mellem kommunerne
og Hammel Neurocenter kan se ud. De deltagende kommuner og Hammel Neurocenter mødes
igen den 2. februar 2015, hvor oplægget til udviklingssamarbejde skal drøftes videre.
I kommunernes fælles puljebevilling inden for erhvervet hjerneskade findes et restbeløb på ca.
260.000 kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har godkendt, at restbeløbet overflyttes
til 2015 og anvendes til kompetenceudvikling på dysfagi-området.
Der indstilles:
- til orientering
---------Referat:
Taget til efterretning.
14. Viborg Kommune, ny midlertidig deltager i DASSOS
Direktør for børn og unge i Viborg Kommune, Hans Henrik Gaardsøe, overtager midlertidig
Viborg Kommunes plads i DASSOS og Forretningsudvalget, indtil der er fundet en afløser for
direktør i Job og Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, der stoppede pr. 31. december 2014.
Der indstilles:
- til orientering.
---------Referat:
DASSOS byder Hans Henrik Gaardsøe velkommen.
15. Eventuelt
7
Til orientering vedhæftes en oversigt over aktuelle styre- og arbejdsgrupper i regi af DASSOS.
Der indstilles:
- til orientering
Bilag:
- Bilag 10. Oversigt over styre- og arbejdsgrupper i regi af DASSOS,
---------Referat:
Taget til efterretning.
8
Bilag 1
Deltagere:
Afbud:
DASSOS-kredsen
Mødedato:
Mødetid:
Mødested:
6. november 2014
kl. 10.30 – 12.30
Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Jens Peter Hegelund Jensen, Lotte Henriksen.
Viborg Rådhus, Multisalen
Dato:
Dato: 10. november 2014
Sagsbehandler:
Deltagere:
Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune
Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune
Jan Kjeldmann, Randers Kommune
Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune
Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland
Anders Kirkedal, Hedensted Kommune
Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune
Lene Hornstrup, Struer Kommune
Britta Kempel, Odder Kommune
Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune
Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune
Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune
Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune
Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune
Kate Bøgh, Favrskov Kommune
Lars Kristiansen, Skive Kommune
Ejnar Tang, Herning Kommune
Henning Haahr, Skanderborg Kommune
Eva Glæsner, KKR-sekretariatet
Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler
Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.).
Karsten Binderup
Tlf. 3034 3422
[email protected]
Referat, DASSOS-møde den 6. november 2014
1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller
---------Referat:
Godkendt.
2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 19. august 2014 v. Jesper Thyrring
Møller
Der indstilles:
- til godkendelse
Bilag:
- Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 19. august 2014
---------Referat:
Godkendt.
3.
National koordinationsstruktur, Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen
Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november 2014. Loven følger op på evalueringen af kommunalreformen på det mest specialiserede sociale område og den mest specialiserede specialundervisning m.v.
Med loven har Socialstyrelsen fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i
en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne
skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i det eksisterende
rammeaftale-regi.
Det betyder, at kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle Socialstyrelsens centrale udmeldinger og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under et nyt særskilt
punkt i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen.
Fristen for fastlæggelse af Udviklingsstrategierne ændres som en konsekvens heraf til 15.
oktober, så fristen bliver den samme som indgåelse af Styringsaftalen.
Loven indebærer, at fristen for centrale udmeldinger, der skal behandles i forbindelse med
rammeaftalen for det næstkommende år fastsættes til den 1. januar. Fristen kommer dermed til at følge fristen for udmelding af ministertema, således at de to typer udmeldinger vil
kunne koordineres, så de støtter op om samme indsatsområde. Dog indføres en overgangsordning for de første centrale udmeldinger pr. 1. november 2014, således at de først skal
endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 efter at der har været en dialog mellem alle kommuner og regioner.
Socialstyrelsens første udmeldinger omfatter:
• Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
• Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
Som det fremgår af vedhæftet tidsplan, skal KKR præsenteres for en foreløbig afrapportering allerede i juni 2015 – således den kan indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016. Socialstyrelsen har tilkendegivet på seneste møde i Koordinationsforum den 22. september, at en
”foreløbig afrapporteringen” også kan være status på arbejdet, jf. udnyttelsen af overgangsordningen skitseret ovenfor.
Proces:
Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at arbejdet med de centrale udmeldinger forankres i
to mindre arbejdsgrupper – hver med en direktør for bordenden. Den konkrete dataindsamling og skriveproces udføres af Sekretariat for rammeaftaler, men for at sikre løbende sparring med relevante fagfolk, vil en på forhånd nedsat arbejdsgruppe være en fordel.
Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at dataindsamlingen for de centrale udmeldinger udsendes medio januar 2015 – med indrapportering ultimo februar 2015.
Der indstilles:
- DASSOS godkender ovenstående og nedsætter arbejdsgrupper
Bilag:
- Bilag
- Bilag
- Bilag
- Bilag
2.
3.
4.
5.
Dialogbaseret koordinationsstruktur – Koordinationsforum
Central udmelding vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Afrapporteringsskabelon for CU hjerneskade
Bilag til CU for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
2
- Bilag 6. Central udmelding vedrørende børn og unge med alvorligt synshandicap
- Bilag 7. Afrapporteringsskabelon for CU - alvorligt synshandicap
- Bilag 8. Bilag til CU for børn og unge med alvorligt synshandicap
---------Referat:
DASSOS besluttede, at arbejdet forankres i to mindre arbejdsgrupper. Karin Holland, Horsens Kommune, bliver formand for arbejdsgruppen vedr. den Centrale Udmelding for ”Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade”. Henrik Beyer, Herning Kommune, vedr. Børn og
unge med alvorlig synsnedsættelse”. Arbejdsgrupperne får deltagelse af 2-3 kommuner
samt Region Midtjylland, jf. bekendtgørelsen ordlyd omkring Regionsrådets bidrag (Nr. 1156,
den 30. okt. 2014).
Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade findes i den
eksisterende DASSOS-Styregruppe på området. Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Børn og
unge med alvorlig synsnedsættelse findes i Aarhus og Herning Kommuner. Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune og Ejnar Tang, Herning Kommune, er kontaktpersoner. I den
forbindelse indsamler Sekretariat for rammeaftaler information fra kommunerne om, hvor de
i dag køber deres ydelser på området.
Processen for de Centrale Udmeldinger vil i hovedtræk se således ud:
2014
1. november
Socialstyrelsen udmelder Centrale Udmeldinger
6. november
DASSOS nedsætter to arbejdsgrupper
2015
15. januar
Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer til kommunerne
27. februar
Frist for indberetning af skemaer fra kommunerne
Marts – maj
Arbejdsgruppe kvalificerer foreløbig afrapportering
19. maj
DASSOS behandler foreløbig afrapportering
22. maj
Kd.-net behandler foreløbig afrapportering
12. juni
KKR behandler foreløbig afrapportering
Juni
Foreløbig afrapportering indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016
Byråd og Regionsråd behandler Udviklingsstrategi 2016, herunder
Juni – oktober
foreløbig afrapportering af Centrale Udmeldinger
15. oktober
Frist for godkendelse, Udviklingsstrategi 2016 i byråd/regionsråd
Efterår
Socialstyrelsen afholder dialogmøder med relevante parter
10. november
DASSOS behandler endelig afrapportering
20. november
KKR behandler endelig afrapportering
2016
Januar – februar
Byråd/Regionsråd
1. marts 2016
Endelig afrapportering til Servicestyrelsen
Note: Hvis KKR den 12. juni 2015 vurderer, at den foreløbig afrapportering er fyldestgørende, kan den naturligvis
fungere som den endelige afrapportering – med forbehold for dialogen med Socialstyrelsen i efteråret 2015.
4.
Udviklingsstrategi 2016, kommunale indberetninger
Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november 2014. Som konsekvens af indførelsen af de Centrale Udmeldinger, jf. ovenfor, ændres fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien fra den
1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen.
I bekendtgørelsen står fortsat:
”Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. § 2, der
ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sam-
3
menhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller
som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning
til § 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste
årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. § 9 i lov om socialtilsyn”.
Det har været et ønske fra Socialstyrelsen og KL, at informationerne fra de kommunale indberetninger i højere grad kan sammenlignes på tværs af landet. Som følge heraf har landes
fem Rammeaftalesekretariater revideret de eksisterende skemaer for kommunale indberetninger, således de nu er ens på tværs af landet.
Proces:
Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2015 – med indrapportering medio marts 2015.
Der indstilles:
- til godkendelse
Bilag:
- Bilag 9. Skema vedr. kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi 2016
---------Referat:
Godkendt.
5.
Fokus- og udviklingsområder, Udviklingsstrategi 2016
Fokus- og udviklingsområder i de seneste års rammeaftaler er fremkommet via en proces,
hvor deltagerne på Novemberkonferencen har drøftet mulige emner, der efterfølgende igen
er blevet drøftet på Januarkonferencen. På den baggrund har DASSOS-kredsen efterfølgende udvalgt de konkrete emner. Sideløbende har ministeren udmeldt særskilte temaer – de
såkaldte ”Ministertemaer”. En status på nuværende og tidligere fokus- og udviklingsområder er vedhæftet.
Til konkret behandling i 2016 vil der igen blive udmeldt et centralt ministertema (udmeldes
pr. 1. januar 2015). Ligeledes vil Socialstyrelsen i løbet af 2015 udmelde et eller flere Centrale Udmeldinger (spiseforstyrrelser har været nævnt).
Der har ikke i programmet for dagens Novemberkonference været plads til, at deltagerne
skal drøfte indspark til fokus- og udviklingsområder for 2016. En mulighed kan derfor være,
at DASSOS og Dialogforum Midtjylland hver især drøfter mulige emne primo 2015 – med
inspiration fra vedhæftet opsamling fra Novemberkonference 2013, hvorefter Forretningsudvalget på mødet i april 2015 udvælger eventuelle nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016.
En anden mulighed er, at der ikke udvælges nye fokus- og udviklingsområder for 2016,
men at der i stedet fokuseres på det kommende ministertema for 2016 og de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter, om der skal udvælges nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016 – og i givet fald hvordan processen herfor skal være.
Bilag:
- Bilag 10. Status på fælleskommunale indsatsområder 2012 – 2015.
4
- Bilag 11. Opsamling på Novemberkonference 2013
- Bilag 12. Årshjul 2015, udarbejdelse af Rammeaftale 2016
---------Referat:
DASSOS besluttede ikke at udvælge nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi
2016, men i stedet at fokusere på ministertemaet, de Centrale Udmeldinger samt en videreførelse af de eksisterende fokus- og udviklingsområder fra Udviklingsstrategi 2015 – Fælles
metodeudviklings samt Socialpsykiatri.
6.
Pædagogisk bistand under ferie v/Kate Bøgh
På foranledning af Favrskov og Skanderborg Kommuner ønskes sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie drøftet igen i DASSOS-kredsen. Det sker som en konsekvens af Statsforvaltningens principielle tilkendegivelse om, at handicappede skal have deres ulovligt opkrævede rejsepenge (til ledsagelse) tilbage. Samtidig skriver Statsforvaltningen, at Favrskov
Kommune – og dermed alle andre kommuner – skal gå tilbage i arkiverne og finde alle de
tilsvarende sager. Disse borgere skal også have deres rejsepenge tilbage.
Konkret står striden om de rejer og udflugter, hvor botilbuddet har lagt omkostningerne til
pædagogernes tur over på beboerne og ladet det indgå som en del af den samlede rejse for
den handicappede. I stedet for at opkræve penge til pædagogens rejse, skal pengene i stedet findes i den generelle takst.
DASSOS drøftede tilbage på møde den 19. februar 2014 også dette emne. Følgende blev
dengang skrevet til referat:
”Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, orienterede om, at den ændrede praksis næppe kan
undgås at påvirke taksterne. Billedet er meget forskelligt fra kommune til kommune. KL er i
gang med en undersøgelse af problemstillingen. DASSOS afventer dette og muligt tiltag.
DASSOS anbefaler, at det bør undgås, at ændringen resulterer i takststigninger. Det kan i
yderste konsekvens alligevel blive aktuelt”.
Som følge af ovenstående ønskes der i DASSOS en generel drøftelse af konsekvenserne af
Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder indvirkningen på taksterne.
Styringsaftalen levner ikke mulighed for efterregulering af taksterne, hvilket også administrativt vil være en stor opgave. I det omfang DASSOS beslutter at sagen skal have konsekvenser for taksterne, bør den løses via den generelle over/-underskuds opgørelse. Forstået
således at hvis betalingen falder i 2015 - og betalingen resulterer i, at det akkumulerede
over-/underskud overstiger 5 %, vil det indgå i taksterne for 2017.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter konsekvenserne af Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder eventuelle konsekvenser for taksterne.
---------Referat:
Supplerende bilag vedr. KL’s henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet var blevet
rundsendt inden DASSOS-mødet. Kate Bøgh, Favrskov Kommune, gav en status på sagen.
DASSOS besluttede at afvente ministeriets behandling af KL’s henvendelse - inden sagen
behandles igen i DASSOS, herunder konsekvenser for taksterne. I den forbindelse udarbejdes et overblik over den eksisterende praksis i kommunerne.
7.
Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/Inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen
5
DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark. DASSOS udpegede Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune samt en repræsentant fra Sekretariat for rammeaftaler til en arbejdsgruppe. Fra Region Midtjylland deltager
Jens Bejer Damgaard og Charlotte Jensen fra Nære Sundhedstilbud, Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt i arbejdsgruppen. På seneste DASSOS-møde refererede arbejdsgruppen fra et godt og konstruktivt møde den 19. august
2014.
Der foreligger nu et næsten færdigt udkast til samarbejdsaftale på området. Parterne er
enige om, at hospitalet betaler for ledsagelse på hospital, når hospitalet vurderer det nødvendigt. Tilsvarende betaler kommunen, hvis kommunen vurderer det nødvendigt – eksempelvis af pædagogiske årsager. Der pågår dog stadig afklaring af afregningsmodel – én fast
takst vs. to-takst-model. Endvidere er parterne i gang med at afklare, hvem der skal betale
for ledsager under befordring til og fra hospital.
Region Midtjylland har primo oktober meddelt, at de har behov for en grundigere høringsproces, inden samarbejdsaftalen kan godkendes. Når afregningsmodel og finansieringsansvaret for ledsager under befordring er afklaret, skal udkastet først sendes til høring på
hospitalerne og drøftes på et internt ledelsesmøde, inden det det drøftes i henholdsvis Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering, i Administrativ Sundhedsledelsesforum, i Sundhedsstyregruppen og i Sundhedskoordinationsudvalget. Det er derfor
arbejdsgruppens vurdering, at samarbejdsaftalen først kan godkendes primo 2015.
De kommunale repræsentanter fra arbejdsgruppen opfordrer til, at kommunerne i de forløb,
der er i perioden indtil samarbejdsaftalen er godkendt og træder i kraft, rejser krav om afregning fra Region Midtjylland, hvis det ikke allerede er praksis.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter forslag fra de kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen vedr. krav
om afregning.
---------Referat:
Leif Gjørtz Christensen og Inge Marie Vestergaard redegjorde for status i sagen. Den aktuelle timetakst foreslås værende en ”to-takst-model”: Hverdage kl. 06 – 17 på kr. 255,89 og
øvrige tidspunkter på kr. 402,27. Timetaksten er estimeret med udgangspunkt i den tilsvarende beregning i Syddanmark.
DASSOS besluttede at følge arbejdsgruppens anbefaling om, at de enkelte kommuner skal
rejse krav over for Regionen på betaling for ledsagelse pr. dags dato – som følge af den lange høringsperiode. Udkast til samarbejdsaftale sendes med referatet ud til orientering.
8.
Kommissorier for nye hjerneskadesamråd i Region Midtjylland
Sundhedsstyregruppen og Den administrative styregruppe for social- og specialundervisning
(DASSOS) har besluttet, at Hjerneskadesamrådets kommissorium revideres. Formålet med
revisionen af kommissoriet er, at der skal sikres en koordinering mellem sundheds-, socialog arbejdsmarkedsområdet således, at der er sammenhæng mellem Sundhedsstyregruppen
og DASSOS. Derudover er formålet at sikre, at fokus på børne- og ungeområdet øges. Det
blev i den forbindelse besluttet at etablere to hjerneskadesamråd - et for voksne med erhvervet hjerneskade og et for børn og unge med erhvervet hjerneskade.
6
Udkast til begge kommissorier er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor kommunerne, hospitalerne, det regionale socialområde og PLO-Midtjylland var repræsenteret. Udkastene blev
sendt til høring efter sommerferien. Vedlagte udkast er revideret på baggrund af de indkomne høringssvar.
•
•
•
•
•
•
•
Høringsparterne var:
Kommunerne i Region Midtjylland
Hospitalerne i Region Midtjylland
Psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland
Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland
PLO-Midtjylland
Hjerneskadeforeningen
Hjernesagen
Formålet med de nye hjerneskadesamråd er at medvirke til at skabe sammenhængende
forløb af høj kvalitet. Hjerneskadesamrådene kommer med anbefalinger til og rådgiver
Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af hjerneskadesamrådenes anbefalinger.
De to hjerneskadesamråd koordinerer deres indsats ved et årligt fælles møde og ved, at sekretariatsfunktionen for begge hjerneskadesamråd varetages af de samme medarbejdere.
Der er i sammensætningen lagt vægt på, at både ledelsesniveauet og det faglige niveau er
repræsenteret. Derudover er formandskab og sekretariat delt mellem kommunerne og regionen.
Der indstilles:
- At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for voksne med erhvervet hjerneskade godkendes
- At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for børn og unge med erhvervet
hjerneskade godkendes
- At det besluttes, om hjerneskadesamrådene skal referere til både Sundhedsstyregruppen
og DASSOS
Bilag:
- Bilag 13. Kommissorium for nyt Hjerneskadesamråd
---------Referat:
Godkendt.
9.
Projekt ”Bristede Drømme” – nyt Styregruppemedlem
I perioden 2013-2016 gennemføres projektet ”Bristede Drømme – Nyt Håb”, der omfatter
en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller svære følger efter hjernerystelse. Projektet foregår i et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.
Læs evt. mere om projektet på hjemmesiden:
http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/samarbejde+med+kommunerne/projekt+bristede+dr%
c3%b8mme-nyt+h%c3%a5b
Hidtil har Viborg Kommunes direktør for Job & Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, repræsenteret kommunerne og socialområdet i projektets styregruppe. Han udtræder imidlertid af styregruppen senest med udgangen af 2014, og der bliver derfor en ledig plads.
7
Direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune, Karin Holland, oplyser, at hun gerne
overtager den ledige plads, med mindre andre ønsker det.
-
10.
Der indstilles:
til drøftelse
---------Referat:
DASSOS godkendte, at Karin Holland overtager pladsen fra Leif Gjørtz Christensen.
Kapacitetsjustering, Specialområde for Kriminalitetstruede og Dømte Børn & Unge
Region Midtjylland påtænker at lukke den åbne afdeling Koglely beliggende i Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afdelingen består af 5 døgnpladser, og drives efter lov om social
service § 67, stk. 3. Afdelingen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte
Børn og Unge, jf. vedhæftet bilag.
Indstilling:
- til godkendelse
Bilag:
- Bilag 14. Kapacitetsjustering, Koglely – Region Midtjylland
---------Referat:
Godkendt.
Punkter til orientering / efterretning:
11. Ministertema 2015. Børn og unges skolegang
I Danmark er 15.000 børn og unge anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, hvilket svarer til 1,5 % af alle børn og unge. Halvdelen af disse børn og unge er i den undervisningspligtige alder. Studier på området viser, at 66 % af tidligere anbragte unge ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. Dette tal står i skarp kontrast til den samlede ungegruppe i Danmark,
hvor 25 % ikke tager en uddannelse efter folkeskolen.
I regeringens 2020 mål peges der på, at mindst 50 % af udsatte børn og unge skal have en
ungdomsuddannelse, og at de udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik
skal forbedredes. Samtidig er anbragte børn og unges skolegang udpeget som ministertema
for rammeaftalen 2015.
For at sætte fokus på anbragte børn og unges skolegang afholder de 19 midtjyske kommuner
en temadag d. 12. marts 2015. Temadagen udspringer af ovenstående nationale fokus på
området samt de midtjyske kommuners og regionens rapport om muligheder og udfordringer
på området for plejefamilieanbringelser fra 2013 (ministertema 2013). Formålet med temadagen er at drøfte, hvordan kommunerne kan skabe de bedst mulige rammer for anbragte
børn og unges skolegang og videre uddannelse. En arbejdsgruppe nedsat i regi af chefnetværket for børn- og ungeområdet arbejder netop nu med planlægningen af temadagen.
Der indstilles:
- til orientering
---------Referat:
8
Orientering taget til efterregning. DASSOS orienteres igen efter temadagen den 12. marts
2015.
12. Socialtilsyn Midt, dimensionering 2015
Repræsentanter fra Socialtilsyn Midt deltog i DASSOS-møde den 19. august 2014. På mødet
blev der gennemgået et notat vedr. dimensioneringen. DASSOS efterspurgte i den forbindelse en uddybning af notatet ifht. tilblivelsen af takster mv.
Socialtilsyn Midt har som følge heraf suppleret oplysningerne i notatet, jf. vedhæftet.
Der indstilles:
- til efterretning
Bilag:
- Bilag 15. Socialtilsyn Midt, Dimensionering af budget 2015
---------Referat:
Notat vedr. dimensionering tages til efterretning. DASSOS vil også i de kommende år drøfte
finansieringen af Socialtilsynet med henblik på en reduktion af udgifterne.
13. Feriepengesagen
I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud har der været en
flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagende tilbud, jf.
Forretningsudvalgsmøde den 16. august 2012 og 24. april 2014. Problemstillingen er endnu
ikke løst. En arbejdsgruppe bestående af Holstebro, Aarhus, Silkeborg og Horsens Kommuner samt Region Midtjylland har arbejdet med sagen. Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune er formand for arbejdsgruppen.
I sagsforløbet er der udarbejdet en række statusnotater, rapporter og skrivelser. I vedhæftet opsamlingsnotat oplistes de væsentligste oplysninger i sagen. Parterne er enige om vedhæftet opsamlingsnotat, der oplister to muligheder:
Diskussionen af løsninger kan opsummeres med:
Differencen mellem den bogførte værdi og den offentlige ejendomsvurdering giver en regnskabsmæssig gevinst/tab i regionens regnskab. Region Midtjylland har både tjent og tabt på
dette, men summen er en fortjeneste på 16,7 mio. Region Midtjylland har indvilliget i at lade disse midler indgå i afregningen af feriepengehensættelsen.
Der er ikke enighed om hvordan disse midler skal tilbagebetales til kommunerne. Der er to
muligheder:
1. I den enkelte handel beregnes forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige
vurdering, som den overtagende kommune får godtgjort/skal betale. Her vil de 16,7 mio.
altså ikke blive modregnet i de 21,2 mio. fra feriepengene. Her behandles feriepengehensættelsen og ejendomme altså som to helt separate sager. Argumentationen for dette er:
a. At den overtagende kommune typisk betaler mere for ejendommen, og derfor løber en stører risiko, hvis ikke den offentlige ejendomsvurdering er i overensstemmelse med den mulige handelspris. Hvis dette er tilfældet og tilbuddet lukker
inden der er gået 30 år vil den overtagende kommune stå med et tab, der ikke
kan dækkes andre steder end i kommunekassen.
9
b. At kommunerne, der har borgere på tilbuddet, vil får en lavere takst idet der ikke
skal beregnes rente og afskrivninger på differencen mellem den offentlige ejendomsvurdering og den bogførte værdi. Et argument der kan forstærkes af risikoen
for en øget vedligeholdelse, da der er tale om bygninger, der ikke har gennemgået markante ændringer siden januar 1999. Dermed ikke forstået således, at alle
bygninger fra før 1999 kræver øget vedligeholdelse.
c. At den samlede omkostning for kommunerne i Region Midtjylland er mindre ved
denne løsning, idet en større andel betales af kommuner uden for regionen.
2. Summen af ejendomshandlerne, altså de 16,7 mio. bruges til at mindske kommunernes
betaling til feriepengehensættelser for overtagne tilbud. De 21,2 mio. bliver altså reduceret til 4,5 mio., som alle kommuner skal bidrage med via en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Her er der således en sammenkædning af feriepengehensættelserne og ejendommene. Argumentationen for dette er:
a. At den overtagende kommune får dækket den dyrere ejendom ved at kunne opkræve højere rente/afskrivninger i taksten, således at kommunen har fået dækket
hele forskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi i løbet af
30 år.
b. At de kommuner, som ikke har overtaget tilbud, derved får den mindste efterregning, og disse kommuner er de fleste.
Der indstilles:
- DASSOS drøfter de opstillede to muligheder med henblik på behandling på Kd.-net møde
i november.
Bilag:
- Bilag 16. Feriepengesagen, opsamlingsnotat 20141010
---------Referat:
Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler samt Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune, deltog i drøftelserne af punktet. Keld Hørdum Sørensen gennemgik opsamlingsnotatet, herunder tekniske spørgsmål.
Med henblik på behandling i Kd.-net anbefaler DASSOS følgende:
Holstebro Kommune anbefaler mulighed nr. 1.
Horsens Kommune forholder sig neutral.
De resterende kommuner anbefaler mulighed nr. 2.
14. Eventuelt
---------Referat:
Region Midtjylland redegjorde for visse uhensigtsmæssigheder i den kvalitetsmodel, som Socialtilsynet anvender. Disse er også tidligere rejst over for Socialtilsynet. Struer Kommune
redegjorde for tilsvarende uhensigtsmæssigheder vedr. handleplaner.
DASSOS besluttede at invitere Socialtilsyn Midt med til et kommende møde med henblik på
en drøftelse heraf. Socialtilsynet deltager i forvejen på møde i maj 2015 i forhold til Rammeaftale 2016, jf. bekendtgørelse om rammeaftaler.
10
Bilag 2
DEBATOPLÆG:
FREMTIDENS NÆRE
SUNDHEDSVÆSEN
Kommunerne i den midtjyske region
December 2014
Indhold
1. Forord
3
2. Mere sundhed i det nære
4
3. Scenarie 1: Population
6
4. Scenarie 2: Integration
10
5. Scenarie 3: Innovation
14
6. Perspektiver og muligheder i scenarierne
16
Bilag: Proces for udarbejdelse af debatoplægget
18
2 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
1. Forord
S
undhedsdirektørerne i de midtjyske kommuner er ikke
i tvivl; de kommunale sundhedsindsatser vil blive markant anderledes tilrettelagt i de kommende år.
Forandringerne i sundhedsvæsenet i det seneste årti kan
nærmest betegnes som et paradigmeskifte. Rollefordelingen i opgavevaretagelsen er forandret, og kommunerne og
de praktiserende læger vil få en langt mere central rolle i
driften af det samlede sundhedsvæsen. Med en kommende hospitalsstruktur, hvor der for mange borgere bliver
langt mellem hjemmet og sygehuset, giver dette god fornuft, og der er store potentialer i at videreudvikle det nære
sundhedsvæsen. Det kan blandt andet bidrage til, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgerne, at
indsatser integreres på tværs, og at vi får mere sundhed for
pengene. Derfor – og set i lyset af de tendenser, der ses i
en række andre lande - vil kommunerne med fordel kunne
spille en endnu mere markant rolle i forhold til at løfte den
samlede sundhedsopgave.
Dette forudsætter, at kommunerne sammen sætter en
fælles retning for, hvordan vi ønsker, at sundhedsvæsenet
skal indrettes i løbet af de næste 4-5 år. Derfor har kommunerne i den midtjyske region taget initiativ til at udarbejde
dette debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen.
Omdrejningspunktet er tre scenarier for udvikling af det
nære sundhedsvæsen, som sættes til debat. Hvor omfattende en rolle vil vi som kommuner fx have, og hvilke
opgaver vil med fordel for borgeren kunne løse i det nære
sundhedsvæsen?
Vi står over for at skulle føre en ny sundhedsaftale ud i livet. Sundhedsaftalen er en fælles ramme for udviklingen af
sundhedsområdet i den midtjyske region, og scenarierne i
dette oplæg kan med fordel inddrages i det videre arbejde
med at konkretisere og udfolde aftalen i praksis.
Der er god samfundsøkonomisk fornuft i at løse opgaverne
dér, hvor man kan gøre det til den mindste omkostning,
og samtidig løse opgaverne tæt på borgeren. Men de
kommende års forandringer vil udfordre kommunernes
økonomi. Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget
gøres mere bevidste om denne udfordring – som dette
debatoplæg også bidrager til at belyse.
medfinansiering på sundhedsområdet er en barriere. Vi
kan dog konstatere, at der både nationalt og internationalt
er en tendens til, at man begynder at orientere sig mod
incitamentsmodeller, der har fokus på kvalitet og effekterne
af sundhedsindsatserne, snarere end blot på mængderne af aktivitet. Disse udviklingstendenser er i sig selv en
anledning til at stille skarpt på muligheder og potentialer i
at videreudvikle det nære sundhedsvæsen.
Det nære sundhedsvæsen berører ikke kun kommunernes
sundhedsindsatser i snæver forstand, men handler også
om indsatser på fx arbejdsmarked - og socialområdet. Det
er et tema, som slås an i debatoplægget, og vi vil gerne
opfordre til, at denne del konkretiseres og udbygges yderligere i dialog mellem de involverede fagområder.
Vi ønsker, at oplægget danner grundlag for den videre dialog i den midtjyske region om de kommende års udvikling
af sundhedsvæsenet – og de kommende års videreudvikling af koordination og samarbejde på tværs af sundheds- ,
social- og arbejdsmarkedsområdet.
De scenarier, der foldes ud i debatoplægget, er blevet til på
baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. Konkret er der i august – september 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse og
en workshop om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt
kommunerne. Materialet er efterfølgende blevet bearbejdet
i en tværkommunal arbejdsgruppe bestående af:
•
•
•
•
•
•
•
•
Anders Kjærulff, direktør, Holstebro Kommune
Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune
Hanne Linnemann, chefkonsulent, Aarhus Kommune
Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent
Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune
Lars Kierkegaard, direktør, Skanderborg Kommune
Lis Kaastrup, sundheds- og omsorgschef, Viborg
Kommune
Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet
Der har været processtøtte fra Implement Consulting
Group
Venlig hilsen
I debatten om videreudvikling af det nære sundhedsvæsen, bliver der ofte peget på, at den nuværende finansieringsstruktur med aktivitetsbaseret styring og kommunal
3 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Lasse Jacobsen, formand for KOSU
Anders Kjærulff, næstformand for KOSU
2. Mere sundhed i det nære
I
de seneste år er det sket er markant udvikling af det nære
sundhedsvæsen. Langt flere borgere modtager i dag
genoptræning. Sundhedsplejen aflægger tidligere barselsbesøg. Der er flere tilbud målrettet borgere med kroniske
sygdomme som diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Der
arbejdes i højere grad med tidlig opsporing af sygdom, og
der er etableret sygeplejefaglige akutfunktioner i kommunerne.
Det er nogle af resultaterne af kommunernes nye eller
øgede indsatser som følge af den omlægning af sundhedsvæsenet, der blev sat i gang med strukturreformen i 2007.
Det er også et resultat af den omlægning af hospitalsstrukturen, som er i gang. Omkring 2020 vil Danmark være
præget af, at der bliver ca. 20 højt specialiserede supersygehuse/akutsygehuse. Der vil blive færre sengepladser
end i det nuværende hospitalsvæsen, og udviklingen mere
dagbehandling og ambulant behandling vil fortsætte.
Denne forandring har været i gang i de seneste år, og den
vil bl.a. medføre, at der vil være nogle typer af opgaver, der
før blev løst på et hospital, som fremadrettet må varetages
i det nære sundhedsvæsen. Derfor er der fortsat behov for
at udvikle det nære sundhedsvæsen.
Sundhed skabes i det nære
Sundhedsområdet er kendetegnet ved en række udfordringer, som berører os alle. Fx er den gennemsnitlige
levetid i Danmark lavere end i de øvrige nordiske lande.
Uligheden i sundhed er stor. Sygdomsmønstre udvikler sig
i nye retninger betyder blandt andet, at flere for behov for
opfølgende og vedligeholdende indsatser. Fx overlever flere
en kræftsygdom, men skal samtidig leve med eventuelle
eftervirkninger af sygdommen. Og både forventninger og
efterspørgslen på sundhedsydelser er stigende.
Udfordringerne er ikke nye, men understreger nødvendigheden af, at vi sætter fokus på, hvordan vi fremmer en
hensigtsmæssig udvikling på sundhedsområdet – faglig,
organisatorisk og økonomisk. Og her er der et potentiale i
at videreudvikle det nære sundhedsvæsen.
Det er i det daglige - i hjemmet og de nære fællesskaber
- at livet leves og sundhed fremmes. Sundhedsløsninger
tæt på borgeren kan i høj grad fremme, at sundhed i
højere grad skabes i et samarbejde med borgeren. For når
behandling fx foregår i borgerens eget hjem, vil borgeren
også i højere grad kunne blive en aktiv medspiller, der
sætter retning og bidrager til indsatsen. Samtidig er det
nære sundhedsvæsen forbundet med nye muligheder
for at etablere mere omkostningseffektive tilbud og for
at integrere indsatser på tværs af social -, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet.
4 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Fra strukturreform til fælles sundhedsaftale
Videreudvikling af det nære sundhedsvæsen skal ses i
lyset af, at kommunerne allerede varetager en lang række
opgaver på sundhedsområdet. I 2007 blev kommunernes
ansvarsområde udvidet, og i de seneste år er der derfor
blevet arbejdet målrettet med at udvikle og forankre sundheds- og plejetilbud tæt på borgerne. Omdrejningspunktet
har især været tilbud i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt sygepleje
tæt på borgeren.
Samtidig er samarbejdet med hospitaler og almen praksis
udbygget. Rammen er sundhedsaftalerne mellem kommuner og region, og vi står nu overfor at skulle omsætte en ny
sundhedsaftale til konkrete handlinger. Som noget nyt er
der tale en én fælles sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og alle de midtjyske kommuner. Med sundhedsaftalen lægges der op til en højere grad af fælles retning på
sundhedsområdet og større ensartethed i kvaliteten af de
sundhedstilbud, som borgeren kan forvente at få. Det er en
udvikling, som også kommer til udtryk i de fælles kommunale KKR-målsætninger på sundhedsområdet.
Målsætningerne udgør en fælles ramme for kommunerne
og indebærer, at de midtjyske kommuner
• medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser
• har tilbud til borgere med kronisk sygdom (KOL, type
2 diabetes og hjertekarsygdom) samt arbejder med
fælles kvalitetsmål for indsatsen
• tager afsæt i en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsforløb
• arbejder for bedre sammenhænge indenfor voksenpsykiatrien for at skabe mere helhed i den behandlingsmæssige og sociale indsats i borgerens eget
hjem, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og
styrke de lokale behandlingsindsatser
Den generelle udvikling på sundhedsområdet betyder
også, at kommunerne sammen med de praktiserende
læger i dag varetager en række nye opgaver og funktioner.
Mange typer af behandling kan varetages ambulant eller
hjemme hos borgeren, og indlæggelsestiderne på hospitalerne er reduceret markant. Set over et livsforløb bliver
den enkelte borgers kontakt til de specialiserede hospitaler
efterhånden kortvarig – ja næsten en undtagelse. Omdrejningspunktet for borgernes kontakt til sundhedsvæsenet
bliver i højere grad det nære sundhedsvæsen. Det bliver
derfor meget vigtigt, at det specialiserede sundhedsvæsen
udbygger støtten til de indsatsområder og konkrete tiltag,
der udbygges og sættes i værk i det nære sundhedsvæsen.
Dvs. at alle parter på sundhedsområdet i langt højere grad
end hidtil skal hjælpe hinanden med at sikre en samlet og
integreret opgaveløsning.
Samlet set betyder det, at kommunerne spiller en stadig
mere central rolle på sundhedsområdet. Det åbner for nye
muligheder for at sætte en fælles kommunal dagsorden
for udviklingen af sundhedsvæsenet. Men det forudsætter
samtidig, at vi i de 19 kommuner skaber fælles billeder af,
hvordan vi vil indgå i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det kommunale fællesskab skal fortsat styrkes, med
henblik på at vi kan ”tale med én stemme”. Dette vil kunne
opleves som en begrænsning i den kommunale selvbestemmelse, og derfor er det også vigtigt at have en grundig
og fælles dialog om retningen og omfanget af kommunale
løsninger. Der bliver behov for, at der kan træffes fælles
beslutninger på udvalgte områder. Det er en proces, som
vi i kommunerne står midt i, og som kalder på, at vi stiller
skarpt på behov, muligheder og konkrete handlinger i forhold til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen.
Udfordringsbilledet
Men hvordan skal fremtidens nære sundhedsvæsen se ud?
Og hvilke udfordringer skal der især findes løsninger på?
Med afsæt i disse spørgsmål er der blandt de midtjyske
kommuner udarbejdet tre scenarier for udvikling af det
nære sundhedsvæsen.
Som en del af processen har direktører og chefer på sundhedsområdet fra de 19 midtjyske kommuner haft mulighed
for at indgå i en prioritering af de vigtigste udfordringer i
forhold til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Prioriteringen blev foretaget af deltagerne på en fælles kommunal workshop 19. september 2014 ud fra en bruttoliste over
mulige udfordringer. Bruttolisten omfattede udfordringer,
som er blevet identificeret i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt direktører på sundhedsområdet i de 19 midtjyske kommuner. Desuden består
bruttolisten af input fra arbejdet med sundhedsaftalerne
i flere regioner og af input fra sundhedsvæsenet i Norge,
Sverige og Skotland.
Blandt de væsentligste udfordringer peges der på manglende incitamenter til forebyggelse og tidlige indsatser, behov
for mere samarbejde mellem kommuner og praktiserende
5 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
læger samt sammenhæng i sundhedsindsatserne og pres på
de kommunale udgifter som følge af opgaveoverdragelse.
De vigtigste udfordringer for det
nære sundhedsvæsen
•
•
•
•
•
Sundhedsvæsenet er indrettet primært med
fokus på behandlingsaktivitet og med for få incitamenter til forebyggelse og tidlige indsatser.
Der er behov for mere samarbejde – og incitamenter for samarbejde – mellem kommunerne
og de praktiserende læger.
Fragmenteringen i sundhedsvæsenets indsatser
på tværs af sundhedsaktører og fagområder
betyder, at borgernes behov for hjælp ikke altid
mødes godt nok.
Opgaveglidningen fra region til kommuner sker
hurtigere end den økonomiske omfordeling,
hvilket lægger pres på kommunernes samlede
økonomiske situation.
De nuværende finansieringsordninger sikrer
ikke i tilstrækkelig grad en optimal fordeling og
udnyttelse af ressourcer og kapacitet på sundhedsområdet.
Med afsæt i disse udfordringer er der udarbejdet tre scenarier, der angiver mulige veje, som vi som kommuner kan
lade os inspirere af, når vi sammen skal afklare, hvordan vi
ønsker, at det nære sundhedsvæsen skal udvikles. Scenarierne beskriver indsatsområder og eksempler på konkrete
initiativer, som de forskellige udviklingsveje forudsætter og
giver anledning til.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at scenarierne
består af eksempler på indsatsområder og konkrete tiltag.
I praksis kan det enkelte scenarie udvides med flere tiltag,
og elementerne fra de forskellige scenarier kan kobles i et
væld af forskellige udviklingsveje. Formålet med scenarierne er således ikke at give en udtømmende beskrivelse
af mulige indsatser, men at sætte tre mulige scenarier for,
hvordan det nære sundhedsvæsen kan udvikles og dermed
at give inspiration til debatten mellem de 19 kommuner
om udviklingsretninger for det nære sundhedsvæsen.
3. Scenarie 1: Population
H
vordan ser det nære sundhedsvæsen ud, hvis der sættes
fuldt fokus på forbedring af befolkningens generelle
sundhedstilstand gennem sundhedsfremme, tidlig opsporing,
forebyggelse og rehabilitering?
Dette scenarie beskriver det nære sundhedsvæsen, hvis vi
i højere grad prioriterer og investerer i faktorer og virkemidler, der forbedrer sundhed, snarere end i faktorer og
virkemidler, der behandler sygdom. Dvs. indsatser, der
forebygger og reducerer omfanget af sygdom – frem for
indsatser, der håndterer sygdom, når den først er opstået.
Det overordnede mål for indsatserne i scenariet er, at flere
skal leve længere og bedre.
Scenariet afspejler derfor bl.a. behovet for
• at arbejde med forbedringer af befolkningens (populationens) generelle sundhedstilstand.
• at forbedre indsatserne i forhold til rehabilitering, så
borgere hurtig kan få et normalt socialt liv og arbejdsliv igen efter en sygdom.
• en mere systematisk tilgang til ulighed i sundhed. Det
vil sige prioriterede indsatser overfor borgere med
kombinerede sociale og sundheds- samt jobmæssige
problemer.
Centrale indsatser i scenariet er målrettede tiltag i forhold
til at nedbringe antallet af rygere og forbruget af alkohol,
da rygning og alkohol fortsat er de største risikofaktorer i
forbindelse med udvikling af en række sygdomme. Samtidig skal der arbejdes på at fremme den mentale sundhed
blandt borgere. Et særligt fokusområde er her trivsel blandt
børn og unge.
Scenariet rummer også en opprioritering af det aktive
medborgerskab. Det betyder, at borgerens egne ressourcer
samt lokale kræfter som fx foreninger og frivillige i endnu
højere grad skal aktiveres med henblik på at fremme sundhed og trivsel for borgerne i den enkelte kommune.
Derudover sætter scenariet fokus på tiltag i forhold til
borgere med flere samtidige problemer, og som derfor har
mange kontakter til sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. I den forbindelse er det helt afgørende, at der
investeres i et øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser. Hvad ville der fx ske, hvis det at fastholde
eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet blev et fælles mål for alle de indsatser, som en
borger modtager? Kommunerne har en unik mulighed for
at fremme indsatser, hvor afsættet er borgerens samlede
situation, ønsker og behov – snarere end de særskilte
ønsker og behov på sundhedsområdet, det sociale område
og arbejdsmarkedsområdet. Men det skal understøttes
organisatorisk og i den daglige drift for at lykkes.
Baseret på bl.a. udenlandske erfaringer kan øget anvendelse
af teams med involvering af medarbejdere fra flere fagområder og forvaltninger være et effektivt virkemiddel. Ligeledes
kan etablering af fælles visitation på tværs af fx sundheds- social – og arbejdsmarkedsområdet være et muligt virkemiddel.
Samlet kan scenariet beskrives på denne måde:
Scenarie 1: Population
Indsatsområder:
Eksempler på konkrete tiltag:
A. Øget indsats i forhold til de største
risikofaktorer
– alkohol og rygning
1.
Lokale partnerskaber med praktiserende læger, foreninger og andre
om fælles sundhedsmål og – indsatser. Fx partnerskab om at få en
røgfri årgang.
Der igangsættes forskning i effekterne af partnerskaberne.
2.
Indsatser baseret på den bedste viden på området (jf. Forebyggelsespakken om alkohol), herunder fx krav om alkoholpolitik ved
udlejning af kommunens lokaler, samarbejde lokalt om ansvarlig
udskænkning og trygt natteliv samt systematisk, tidlig opsporing af
alkoholproblemer via kommunens frontpersonale.
3.
Med afsæt i den bedste viden på området (jf. Forebyggelsespakken
om tobak) arbejdes systematisk med rygestoptilbud, røgfrie miljøer
og forebyggelse af rygestart blandt unge.
6 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
B. Bedre rammer for fysisk aktivitet som
integreret del af hverdagen
1.
Sikre cykel- og gangstier til skoler samt større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.
2.
Fokus på udearealer, der inspirerer til fysisk aktivitet.
3. Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og på plejecentre – både inde og ude.
C. Forbedret trivsel og mental sundhed
D. Øget omfang af aktive medborgere
1.
I dagtilbud arbejdes målrettet med at fremme børns trivsel.
Det kan fx dreje sig om at skabe fællesskaber, hvor alle børn har et
tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder,
og hvor der ikke foregår mobning. Det kan også involvere særlig
støtte til familier med sociale og mentale problemer.
2.
Fællesskaber på tværs af generationer.
Et eksempel er Kærehave projektet ved Ringsted, hvor børn laver
teater for ældre. Endvidere er der anlagt haver, hvor børn og unge
dyrker grøntsager, der anvendes som råvarer til bespisnings-ordninger for ældre. Og rehabilitering foregår i naturen ved hjælp af
udendørs ”rehabiliteringsbaner”.
3.
Natur og idræt som aktivt virkemiddel i forhold til borgere med
psykiske lidelser
Fx med inspiration fra de norske Frisklivscentraler, der med
udgangspunkt i aktiviteter i naturen arbejder med fx træning og
mental sundhed. Praktiserende læger kan henvise borgere til frisklivscentralerne.
1.
Fokus på, at alle har ressourcer, som skal bringes i spil. Indsatser
udvikles og gennemføres i et samarbejde med borgeren.
2.
Øget brug af borgere, der underviser borgere. Fx pårørende til
borgere med sygdom, der underviser i, hvordan man kan leve med
sygdom tæt på i det daglige.
3.
Idrætsforeninger involveres i sundhedsindsatser og sociale indsatser. Fx gives idrætsforeninger særligt gunstige vilkår i forbindelse
med leje af kommunale idrætsfaciliteter - og medvirker til gengæld i
forbindelse med fx rehabilitering af ældre medicinske patienter m.v.
4. Der gennemføres et ”servicetjek” på frivilligområdet, så ressourcerne bruges bedst muligt. Frivillige indsatser systematiseres (efter
bl.a. skotsk forbillede). Det indebærer blandt andet, at der sættes
fokus på rekruttering og kompetenceudvikling af frivillige.
E.
Øget tværgående samarbejde i de
kommunale indsatser
7 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
5.
Det gøres til en obligatorisk del af professionsuddannelserne, at
arbejde som frivillig i en periode.
1.
Fælles visitation på tværs af forvaltningsområder, hvor tilknytning til
arbejdsmarked eller uddannelse udgør det primære og fælles mål
for indsatserne.
E.
Øget tværgående samarbejde i de
kommunale indsatser
2.
Koordinerende sagsbehandler som fx i Skanderborg Kommune.
Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at de rette uddannelses-, beskæftigelses-, sundheds-, og socialfaglige indsatser
igangsættes i et koordineret forløb på tværs af de forskellige
lovgivninger, som borgeren over et livsforløb, kan være omfattet af.
Omdrejningspunktet er at aktivere borgerens egne ressourcer. Den
koordinerende sagsbehandler kan træffe beslutning om det fælles
overordnede mål for borgerens forløb og kan indkalde til tværfaglige møder, hvor de kommunale samarbejdspartnere er forpligtet til
at deltage.
3.
Etablering af ledelsesstrukturer, der fremmer tværfagligt samarbejde. Fx at direktører over tid roterer på tværs af forvaltningsområder
eller udover et specifikt forvaltningsansvar også har ansvar for
tværgående opgaver på vegne af alle forvaltninger.
4. Systematisk brug af rotationsstillinger og delestillinger på tværs af
forvaltningsområder fx sagsbehandlere i hhv. arbejdsmarkeds- og
socialforvaltning m.v. Erfaringer fra Norge viser, at sådanne ordninger øger videndeling og koordinering på tværs.
F.
Udvidet prioritering af borgergrupper med flere samtidige problemer
(Borgere med mange kontakter til
sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet)
8 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
5.
Udvikling af modeller for opfølgning, der fremmer samarbejde på
tværs. Fx øget brug af indikatorer, der siger noget om en forvaltnings evne til at samarbejde på tværs og styre indsatser med bidrag
fra flere områder.
1.
Kommunal care manager-ordning etableres for udvalgte borgergrupper (fx de borgere, hvor kommunen har de største sundhedsog velfærdsudgifter). Care manager-ordningen etableres som en
intern kommunal ordning med henblik på øget livskvalitet for
gruppe af borgere, der ofte har relativt få ressourcer, samt reduktion
i sundheds- og velfærdsudgifter.
2.
Erfaringer med case manager-ordninger i udlandet viser, at det er
en udfordring at finde de rette borgere til ordningen, inden problemstillingerne bliver meget omfattende. Der er derfor også behov
for at en øget systematisk indsats i forhold til tidlig opsporing. I
Oslo Kommune er der fx udviklet en tjekliste for kommunens frontmedarbejdere, der anvendes med henblik på at sikre systematisk
dokumentation af udviklingen i en borgers oplevede livskvalitet og
funktionsniveau.
Populationsscenariet afspejler en udvikling i retning af et
mere forebyggende sundhedsvæsen. Scenariet forudsætter
prioritering af en aktiverende og rehabiliterende tilgang,
hvor omdrejningspunktet er samarbejdet med borgeren og
borgerens egne ressourcer. Scenariet antyder betydningen
af at inddrage frivillige indsatser, herunder fra idræts- og
fritidsorganisationer, for at fremme den generelle sundhedstilstand og forbedre den oplevede livskvalitet. Dette
gælder også i forhold til socialt sårbare borgere.
Scenariet peger også på, at der er behov for, at alle parter
på sundhedsområdet bidrager til at fremme den generelle
sundhed i et givent lokalområde, og indebærer således
også krav til den regionale del af sundhedsvæsenet.
Udforsk scenariet
•
•
•
•
•
Hvordan vil det være at være borger i populationsscenariet?
Hvilke indsatsområder og tiltag har det største
potentiale, når det gælder om at fremme
sundhed?
Er der elementer i scenariet, som kommunerne
med fordel kan udfolde yderligere i fællesskab?
Hvad kan fremme udviklingen af de centrale
indsatser i scenariet?
Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes
med indsatserne i scenariet?
9 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Det er nødvendigt, at hospitaler og praktiserende læger
fokuserer mere på forebyggende og sundhedsfremmende
virkemidler og indsatser. Det handler ikke mindst om, at
borgeren skal mødes på den samme måde på tværs af
kommuner, hospitaler og praksissektor. Alle kontakter
til sundhedsvæsenet skal bidrage til, at man som borger
bliver klædt på til at bidrage til egen sundhed og mestre
hverdagen under og efter en sygdom. Tidlig opsporing og
vejledning om fx sund livsstil er derfor et fælles anlæggende for alle parter på sundhedsområdet.
4.Scenarie 2: Integration
H
vordan ser det nære sundhedsvæsen se ud, hvis der primært fokuseres på at integrere indsatserne i det samlede
sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgerens forløb?
Omdrejningspunktet for dette scenarie er at sikre sammenhængende indsatser med udgangspunkt i borgerens
forløb. Målet er således både et bedre udbytte for borgeren
og en mere effektiv og koordineret anvendelse af kapacitet
og ressourcer på sundhedsområdet.
Scenariet afspejler behovet for en øget integration af sundhedsindsatserne i form af:
• øget koordinering og styrkede samarbejdsrelationer
mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler
• styrket koordinering og samarbejde internt i kommunen
• udvidet samarbejde og koordinering mellem kommunerne
Scenariets indsatsområder og konkrete tiltag forsøger
således at imødegå de udfordringer, der kan være med
usammenhængende borgerforløb på tværs af sektorerne
på sundhedsområdet. Scenariet er derudover rettet mod
en mere hensigtsmæssig opgave- og arbejdsdeling, der
kan optimere indsatsen og kapaciteten i kommuner og almen praksis. Grundtanken er, at opgaverne skal løses der,
hvor der kan sikres både kvalitet i indsatsen og omkostningseffektive løsninger.
Karakteristisk for indsatserne i scenariet er, at fokus er på
den fælles opgaveløsning på tværs af kommuner og region.
Det er derfor centralt i dette scenarie, at der arbejdes systematisk med etablering af relationer og videndeling samt
fælles opgaveløsninger på tværs af kommuner, hospitaler og
praksissektor – både på ledelses- og medarbejderniveau.
Et oplagt indsatsområde er akutområdet, hvor der fx kan
arbejdes med at udvikle fælles visitation og tværsektorielle
modtageenheder med henblik på at reducere behovet for
indlæggelser og genindlæggelser.
Ligesom i populationsscenariet indebærer dette scenarie
også indsatser i forhold til borgere med særlige behov
og mange kontakter på tværs af kommune, hospital og
praksissektor. Det kan fx være i form af en care manager
ordning, hvor borgeren tilbydes særligt tilrettelagte forløb.
I dette scenarie går på tværs af regionale og kommunale
sundhedsindsatser.
Endvidere afspejler scenariet et behov for at nytænke indsatsen i forhold til borgere med kronisk sygdom. Over de
senere år er der sket en dobbelt oprustning i form af øgede
sygeplejeressourcer i både praksislægeregi og i kommunalt
regi, hvor begge parter på forskellig vis varetager monitorering og opfølgning i forhold til borgere med kronisk
sygdom. Samtidig peger flere praktiserende læger på, at
de mange kontroller af kroniske patienter ofte er spild af
praksislægetid1. En mulighed er derfor, at kommunerne
helt overtager ansvaret for monitorering og opfølgning. De
ambulante kontrolbesøg, som aktuelt foregår på hospitalerne, kan også gradvist overgå til kommunalt regi med
bistand fra praksislæger.
Samlet set omfatter scenariet disse indsatsområder og
eksempler på konkrete tiltag:
Scenarie 2: Integration
Indsatsområder:
A.
Eksempler på konkrete tiltag:
Udvidet koordinering og relationer 1. Systematisk brug af rotationsstillinger og delestillinger på tværs af
kommuner, hospitaler og praksissektor. Fx efter norsk forbillede, hvor
på tværs.
der er gennemført positive evalueringer af sådanne ordninger, bl.a. på
tværs af Helse Stavanger og Stavanger Kommune.
Ledelse og styring af sådanne ordninger er desuden en konkret fælles
ledelsesopgave, som kan bidrage til at styrke de tværgående relationer
også på ledelsesniveau.
2.
1.
Lederudviklingsforløb med deltagelse af ledere fra såvel regionalt som
kommunalt regi med fokus på det grænsekrydsende lederskab og
relationel koordinering.
Jf.”Produktivitet i almen praksis. Bruttokatalog over mulige tiltag samt metoder og værktøjer til forbedring af produktiviteten i almen
praksis”, Implement rapport til Danske Regioner og PLO, januar 2014.
10 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
A. Udvidet koordinering og relationer
på tværs.
3.
Udstationering af sygeplejersker og sundhedsplejersker i lægepraksis
4. Der udvikles tværsektorielle pakkeforløb for udvalgte borger-forløb, fx
ved blodpropper og blødninger i hjernen. Som en del af pakkeforløbet
vurderes og prioriteres det, hvordan ressourcerne i de involverede
organisationer bedst bringes i spil med henblik på at optimere det
samlede forløb.
B. Samarbejde på akutområdet
1.
”Modtageenhed” i akutmodtagelse, hvor der også indgår kommunale ressourcer. Fx efter skotsk og norsk forbillede, hvor kommunale
ressourcer indgår i forbindelse med drift af en 4 timers akutenhed, der
fungerer som ”forpost” til den egentlige akutmodtagelse.
2.
Fælles Call center
Hospitalsenheden Midt samt Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner
samarbejder om et call center, hvor praktiserende læger og vagtlæger
kan få rådgivning og vejledning i forhold til tilbud i lokalområdet, der
kan forebygge en indlæggelse. Call centret bemandes med kommunale sygeplejersker med solid kommunal organisatorisk erfaring, og er
organisatorisk forankret i Akutafdelingen på Hospitalsenheden Midt.
Ved at placere call centret sammen med Hospitalsvisitationen vil såvel
praktiserende læger som vagtlæger samt personalet i call centeret hele
tiden kunne få lægelig bistand af Akutafdelingens speciallæger.
3.
Akutteam med medarbejdere fra både hospital og kommune.
Fx har Aarhus Kommune i samarbejde med Geriatrisk Afdeling, Aarhus
Universitetshospital etableret et fælles akutteam. Formålet med Akutteamet er at skabe et bedre tilbud til syge borgere i eget hjem via et
team med særlige kompetencer, der kan træde til i mere komplekse og
akutte situationer.
4. Tværsektoriel udredningsenhed (TUE) med afsæt i erfaringerne fra
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital, hvor ældre medicinske
patienter har mulighed for hurtig udredning på en ambulant kommunal enhed frem for en akut indlæggelse. TUE ejes af kommunen og
sygeplejebemandingen er kommunal. Fysisk ligger enheden ligger som
del af hospitalet.
5.
Praksislæger har ansvar for patient (i en form for vagtfællesskab) i 1
døgn efter udskrivning direkte fra akutmodtagelse. Ordningen fungerer
allerede som modelprojekt i enkelte danske kommuner – og har til
hensigt at sikre disciplin, når praktiserende læger henviser til akutmodtagelse, da de selv kan få ansvar for opfølgning bagefter.
C. Øget indsatsintegration i forhold
1. Fælles kommunal visitation og ”supersagsbehandlere” på tværs af
forvaltningsområder.
til borgere med særlige behov og
mange kontakter på tværs af sektorer og sundhedsaktører
11 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
C. Øget indsatsintegration i forhold
2. Fælles kliniske ressourcer på tværs af sundhedsaktører, herunder
sektortværgående teams i forhold til bestemte sygdoms- eller problemtil borgere med særlige behov og
områder. Kan fx etableres efter bl.a. engelsk og skotsk forbillede, hvor
mange kontakter på tværs af sektogeriatere i hospitalsregi arbejder halvdelen af tiden med opsporing og
rer og sundhedsaktører
forebyggelse på plejehjem og med systematiske kontaktordninger til
praktiserende læger. Og hvor sygeplejersker på geriatriske afdelinger
arbejder halvdelen af tiden i udgående kommunale teams, orienteret
mod ældre medicinske patienter.
3.
Tværgående teams i forhold til borgere med psykiske lidelser og kroniske lidelser samt den ældre medicinske patient. Det enkelte team er
opbygget med ressourcer fra både kommunalt regi og hospitalsregi.
Medarbejdere i teamet arbejdes halvdelen af tiden i teamet og resten af
tiden tid i ”moderenhed”
4. Care manager teams med ressourcer fra såvel regionalt som kommunalt niveau.
5.
Forbedret sammenhæng og koordination mellem regionale og
kommunale indsatser ved at placere dem i fælles lokaler. Det kan fx
være børne- og ungepsykiatri, der deler lokaler med PPR (psykologisk,
pædagogisk rådgivning). Eller en fælles enhed vedrørende misbrug og
psykiske lidelser for 16-30 årige (efter bl.a. svensk forbillede).
D. Udvidet kommunalt ansvar på kro- 1. Specialisering/kompetenceudvikling af kommunale sygeplejersker
samt trækningsret på praktiserende læger.
nikerområdet – opfølgning og monitorering af borgere med kroniske
lidelser overgår til kommunalt regi 2. Mulighed for at lade kommunalt ansatte sygeplejersker arbejde delvist i
lægehuse – og praksislægesygeplejersker delvist i kommunalt regi.
E.
F.
Data- og informationsintegration
med henblik på at kunne udvikle
integrerede indsatser
1.
Styrke kommunikation og koordinering ved hjælp af telemedicinske
løsninger, videokonsultationer og eSundhedsløsninger
2.
Aktiv anvendelse og intensiveret udbygning af MedCom standarderne i
og på tværs af sektorer og sundhedsaktører
Etablering af kommunale driftsfæl- 1. Rehabilitering i forbindelse med hjerneskade (neurorehabilitering).
Der er tale om et område, hvor den enkelte kommune har relativtfå
lesskaber på udvalgte områder
forløb om året, men hvor det samtidig er nødvendigt at opretholde
kompetencer på et højt specialiseringsniveau. Det gælder ikke mindst
på børne- og ungeområdet.
2.
12 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Misbrug og psykiatri.
Effektiv forebyggelse og behandling samtidig misbrug og psykiske
lidelser kræver psykolog- og psykiaterkompetencer, som det kan være
vanskeligt at tilvejebringe i alle kommuner. Dette kan imødegås ved at
etablere fælles driftsenheder på området.
Integrationsscenariet forudsætter, at kommunerne sikres
adgang til en række faglige ressourcer på hospitaler og
praksissektor på tværs af sektorerne, og at der arbejdes
i retning af mere ensartede vilkår for det tværsektorielle
samarbejde.
Fra hospitalernes side efterlyser vi især adgang til lægelig
og sygeplejefaglig rådgivning, ensartede vilkår omkring
indlæggelser og udskrivninger samt kompetenceudvikling.
Fælles tekniske standarder fx i forhold til telemedicinske
løsninger er også vigtige at få på plads.
De praktiserende læger har en central rolle på flere områder – ikke mindst i udviklingen af akutfunktioner tæt på
borgeren. Vores forventning er, at der kan indgås aftaler
om fx sygebesøg, der kan understøtte den fortsatte udvik-
Udforsk scenariet
•
•
•
•
•
Hvordan vil det være at være borger i integrationsscenariet?
Hvilke indsatsområder og tiltag har det største
potentiale?
Er der elementer i scenariet, som kommunerne med fordel kan udfolde yderligere i
fællesskab?
Hvad kan fremme udviklingen af de centrale
indsatser i scenariet?
Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes
med indsatserne i scenariet?
13 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
ling af akutområdet. Det er også afgørende, at praktiserende læger og vagtlæger i endnu højere grad bakker op om
de kommunale akuttilbud.
Desuden er der på det statslige niveau behov for at sikre,
at man som borger sikres ensartede vilkår – uanset hvor
man behandles. Fx er der i dag egenbetaling på kørsel og
kost, hvis man er på en kommunal akutplads, mens det
ikke er tilfældet, hvis man er indlagt på et hospital.
Endelig forudsætter scenariet, at vi på hospitalerne, i praksissektoren og kommunerne opbygger en reel viden om
hinandens kompetencer og tilbud, og at vi er parate til at
bringe den fælles viden ind i fælles løsninger og samarbejde med borgeren.
5. Scenarie 3: Innovation
H
vordan ser det nære sundhedsvæsen ud, hvis vi tager ”det
store spring frem” og innoverer organisering og finansieringsstruktur i sundhedsvæsenet og derved muliggør helt nye
typer af borgerforløb?
Kernen i dette scenarie er innovative indsatser med henblik
på at etablere strukturer, der i højere grad fremmer et
fælles fokus på kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen. En forudsætning for scenariet er, at den nuværende
finansieringsstruktur på sundhedsområdet justeres, så
incitamenterne til at gå nye veje fremmes. Det vil gøre det
muligt i større omfang at udvikle og afprøve nye typer af
borgerrettede tilbud, hvor fx antallet af indlæggelser på
hospital og kontakter til akutmodtagelser på hospitalerne
reduceres.
Centrale indsatser i scenariet er fx flere behandlingsorienterede muligheder i kommunerne, herunder
direkte tilknytning af fx læger i kommunale tilbud,
fælles kommunale og regionale indsatser og budgetter
i forhold til borgere med særlige behov samt investering i sundhedsteknologi, der kan fremme behandling
i eget hjem.
Samlet set kan scenariet beskrives ud fra disse indsatsområder og konkrete tiltag:
Scenarie 3: Innovation
Indsatsområder:
Eksempler på konkrete tiltag:
A. Øget omfang af behandling og monitorering gennem bl.a. intelligente
løsninger i eget hjem og telemedicinske løsninger samt eSundhedsløsninger
1.
Genoptræning og træning via online-programmer
2.
Hjælp til selvhjælp via webbaserede information og instruktion.
3.
Udgående teams med regionale og kommunale ressourcer, der fx
udgår fra hjemmesygeplejen og gradvist erstatter eventuelle døgnpladser.
4. Indlæggelse i eget hjem (udlæggelse). Udbredelse af hjemmebehandling og -monitorering
B. Udvidet omfang af ”shared care”
(delt behandling og pleje) gennem
fælles budgetter
1.
Tilbud i fælles lokaler og med fælles finansiering. Fx Psykiatriens
hus, sundhedshuse med fælles kommunal og regional kapacitet og
finansiering.
2.
Health and Social Care Partnership modellen i en dansk udgave.
Efter skotsk forbillede, hvor der aktuelt overføres ressourcer fra
såvel kommuner som hospitaler til nye Health and Social Care
Partnerships, der integrerer kommunernes hidtidige sociale indsatser og sundhedsindsatser med store dele af hospitalernes hidtidige
indsatser for især ældre medicinske patienter, borgere med kroniske
lidelser (herunder psykiske), borgere med langvarige rehabiliteringsforløb og langvarige lidelser
3.
Fælles kommunale og regionale indsatser og budgetter i forhold til
borgere med særlige behov og mange kontakter på tværs af sektorer
og sundhedsaktører.
4. Fælles drift af misbrugs- og psykiatrienheder inspireret flere svenske
län bl.a. i Kronoberg, Stockholm og Västra Götaland.
14 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
C. Flere behandlingsorienterede tilbud / 1. Døgndækkede akutenheder med lægekapacitet. Fx kommunalt ansat
læge eller praksislæge, der er frikøbt i et antal timer per uge supplemuligheder i kommunalt regi
ret med hotline til hospitaler, hvor hospitaler yder support til den
kommunale sygepleje i aften- og nattevagt.
Der arbejdes i disse år i flere lande på at finde omkostningseffektive alternativer til akutte hospitalsforløb. Det omfatter blandt andet
indsatser, hvor borgeren meget hurtigt efter behandling overgår til en
kommunal døgnplads inden overførsel til eget hjem. Den kommunale enhed fungerer samtidig som et alternativ til (gen)-indlæggelse
og bidrager til, at kun de helt nødvendige akutte forløb realiseres i
hospitalsregi.
2.
Kommunalt ansatte jordemødre varetager i samspil med sundhedsplejen opgaver i forhold til fx seksuel sundhed og sårbare familier.
D. Opprioritering og investering i sund- 1. Etablering af et fælles kommunalt-regionalt sundhedsteknologisk
selskab, der har særlig fokus på teknologi, der kan understøtte hjemhedsteknologi
mebehandling og – monitorering.
E. Øget arbejde med og synliggørelse af 1. Kompetenceudvikling og uddannelse på tværs af region og kommuner i at arbejde med og følge effekter frem for mængde og aktivitet.
outcome/resultater
F. Aktive indsatser i forhold til udbygning af finansieringsgrundlag
og modelprojekter vedrørende
sundhedsfremme, forebyggelse og
rehabilitering
2.
Modelprojekt med involvering af flere hospitaler og kommuner samt
forskningsinstitutioner vedrørende kvalitet og effekt (effektmodel).
1.
Samfundsmæssig satsning på forebyggelse og rehabilitering. Over en
10-årig periode har samfundet afsat 25-30 mia.kr. til nye sygehusbyggerier. I en ny 10 års periode afsættes nu et tilsvarende beløb til en
systematisk satsning på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Der afsættes samtidig midler til forskningsbaseret evaluering
af metoder og effekter
2.
Nye modeller for finansiering udvikles
Innovationsscenariet forudsætter et tæt samarbejde på
tværs af kommuner og region om at udvikle nye strukturer
og samarbejdsformer, når det gælder sundhed.
Udforsk scenariet
Der er behov for at alle parter ser fordomsfrit på, hvordan
et borgerforløb bedst tilrettelægges. Det kan fx være åbenhed i forhold til også at ansætte læger i kommunale tilbud,
hvis det giver de bedste resultater – fagligt, organisatorisk
og økonomisk. Scenariet fordrer med andre ord innovationskraft og risikovillighed på tværs af sektorerne.
•
•
•
•
•
15 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Hvordan vil det være at være borger i innovationsscenariet?
Hvilke indsatsområder og tiltag har det største
potentiale?
Er der elementer i scenariet, som kommunerne
med fordel kan udfolde yderligere i fællesskab?
Hvad kan fremme udviklingen af de centrale
indsatser i scenariet?
Hvilke forhindringer kan der være for at lykkes
med indsatserne i scenariet?
6. Perspektiver og muligheder i scenarierne
S
amlet set angiver de tre scenarier – population, integration og innovation – mulige udviklingsveje for fremtidens nære sundhedsvæsen. Indsatsområderne og eksemplerne på konkrete tiltag kan betragtes som byggeklodser,
der i praksis kan prioriteres og kombineres på forskellig vis
på den videre rejse mod fremtidens nære sundhedsvæsen.
Flere af indsatserne retter sig mod ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme samt borgere med psykiske
lidelser, men som antydet i de enkelte scenarier, kan scenarierne også udvides med flere tilbud til fx børn, unge og
familier. Hvilke klodser, der skal sættes sammen eller føjes
til, afhænger af hvilken retning, vi ønsker, for udviklingen af
det nære sundhedsvæsen.
Mere sundhed til flere
En fælles præmis for scenarierne er, at der i fremtidens
nære sundhedsvæsen er behov for at skabe mere sundhed
til flere inden for en begrænset økonomisk ramme. Vejene
til at opnå dette er forskellige i scenarierne. I populationsscenariet investeres der i forebyggelse og sundhedsfremme
frem for ”reparation” af sygdomme. Integrationsscenariet
sigter mod en mere effektiv udnyttelse af de faglige og organisatoriske ressourcer på tværs af kommuner, hospitaler
og praksissektor. Endelig peger innovationsscenariet på, at
det kan være nødvendigt at gå helt nye veje – og gentænke
arbejdsdelingen mellem sektorerne på sundhedsområdet,
hvis der for alvor skal sættes ind i forhold til eksempelvis
forebyggelse af indlæggelser og ulighed i sundhed. En
forudsætning i dette scenarie er, at ressourcerne i sundhedsvæsenet omprioriteres med henblik på at kunne
opbygge tilstrækkelig kapacitet i forhold til fx akutenheder,
tværfaglige teams og indsatser i borgerens hjem. Det
kan fx ske ved ændringer af incitamentsstrukturerne på
sundhedsområdet, eller ved etablering af nye forpligtende
samarbejdsmodeller.
Det er samtidig afgørende, at nye indsatser og måder at
tilrettelægge sundhedsopgaverne på følges op med viden
om kvalitet og effekter. Mere forskning i det nære sundhedsvæsen og forskningsbaserede evalueringer af metoder
og effekter vil således være en vigtig prioritering.
Faglige kompetencer i det nære sundhedsvæsen
En forudsætning for at kunne videreudvikle det nære sundhedsvæsen er, at de rette kompetencer er til stede.
Indsatsområderne i populationsscenariet lægger således
op til, at kompetencer og viden i forhold til sundhedsfremme og sundhedspædagogik udbredes i kommunerne. Det
kan fx være kompetencer inden for rådgivning, motiverende samtaler og kommunikation. Der vil også være behov
16 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
for at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til
borgerdeltagelse for at kunne indgå i konstruktive samarbejdsformer med borgerne. Grundtanken er, at den enkelte
borger skal klædes på til at mestre egen hverdag og evt.
deltage som frivillig i aktiviteter, der fremmer sundhed.
Borger- og patientuddannelser spiller derfor også en fremtrædende rolle.
Integrationsscenariet afspejler et behov for øget faglig
specialisering inden for udvalgte områder som fx kroniske
sygdomme, hjerneskadeområdet og misbrugspsykiatri.
Endvidere afspejler dette scenarie behovet for nemt og
direkte at kunne få adgang til lægefaglige ressourcer. I innovationsscenariet sikres adgangen til særlige kompetencer gennem fx ansættelse af læger i direkte tilknytning til
et kommunalt tilbud eller som en fast del af kommunens
beredskab på akutområdet. Endvidere vil der være behov
for at sikre kompetencer i forhold til telemedicin samt til at
kunne følge effekterne frem for kun aktiviteten i sundhedsindsatserne.
Sundhed i et samspil
Alle tre scenarier sætter på forskellig vis fokus på behovet
for at bryde med en silotænkning og udvikle indsatser, der
tager højde for, at mange borgere ofte har flere samtidige
problemstillinger og mange forskellige kontakter til sundhedsvæsenet.
Der er fortsat behov for øget integration mellem arbejdsmarked-, psykiatri- og sundhedsindsatserne – både organisatorisk, ressource- og ledelsesmæssigt. At investere i
et øget tværgående samarbejde i de kommunale indsatser er derfor under alle omstændigheder en helt central
opgave.
En barriere kan være forskellige fagkulturer, manglende
viden om de enkelte fagområder og svage relationer på
tværs. Skal siloerne ophæves, skal der derfor også arbejdes
intensivt med at styrke viden og relationer på tværs i de
enkelte kommuners organisation. På samme måde bliver
kompetencer i forhold til at kunne lede samarbejde på
tværs afgørende.
Det samme gælder i forhold til at udvikle samarbejdet på
tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor, hvor en af
de helt centrale ledelsesopgaver bliver at sikre samarbejde
og koordinering på tværs.
Både internt i den enkelte kommune, mellem kommunerne og mellem sektorerne skal vi turde at sætte os ud på
kanten af egen organisation og bygge broer. Det kræver
tillid – og risikovillighed.
Øget integration på tværs i og mellem de enkelte organisationer kalder samtidig på en højere grad af ensartethed
i indsatserne. Set i er borgerperspektiv handler det om, at
alle skal kunne forvente den samme kvalitet, uanset hvor
man behandles. Set i et samarbejdsperspektiv handler det
om at kunne skabe smidige forløb, som er enkle at drive
i det daglige. Og set i et kommuneperspektiv rejser det
spørgsmålet om i hvor høj grad, der er behov for styrke
fællesskabet på tværs af kommunerne. For hvor ambitiøse
skal vi være, når det gælder udviklingen af det nære sundhedsvæsen? Og er der områder, som vi kan være fælles om
at prioritere?
Den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen giver
anledning til en række overvejelser i forhold til den kommunale opgaveløsning. Men for at vi kan lykkes med vores
indsatser, kræver det samtidig, at en række forudsætninger
er til stede i samspillet mellem kommuner, hospitaler og
praksissektoren. En opfordring herfra vil derfor være, at
der både regionalt og nationalt støttes op om udviklingen
af det nære sundhedsvæsen.
Vi skal i endnu højere grad dele viden, samarbejde på
tværs og turde arbejde på nye måder. Det gælder både i
forhold til de aktuelle udfordringer - som vi står midt i – og
i forhold til de mange tiltag, som vi med fordel kan bringe i
spil i de kommende år.
Udforsk fremtidens nære sundhedsvæsen
•
•
•
Hvordan vil vi gerne have, at det skal være at
være borger i fremtidens nære sundhedsvæsen?
Hvilke indsatsområder og konkrete tiltag i de tre
scenarier har det største potentiale?
- set i et borgerperspektiv
- set i et samarbejdsperspektiv
- set i et samfundsøkonomisk perspektiv
Hvad kan fremme udviklingen af fremtidens
nære sundhedsvæsen?
17 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Bilag: Proces for udarbejdelse af
debatoplægget
D
ebatoplægget er udarbejdet i regi af Den kommunale
styregruppe på sundhedsområdet i den midtjyske
region (KOSU).
De tre scenarier, der beskrives i debatoplægget, er udviklet
på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region.
I august 2014 blev der således gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens nære sundhedsvæsen
blandt sundhedsdirektørerne samt en workshop 18. september 2014 for direktører og chefer på sundhedsområdet.
Input fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen
er efterfølgende blevet bearbejdet i en tværkommunal
arbejdsgruppe bestående af:
• Anders Kjærulff, direktør, Holstebro Kommune
• Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune
• Hanne Linnemann, chefkonsulent, Aarhus Kommune
• Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent
• Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune
• Lars Kierkegaard, direktør, Skanderborg Kommune
• Lis Kaastrup, sundheds- og omsorgschef, Viborg
Kommune
• Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet
Gruppens arbejde er blevet understøttet af KOSU-sekretariatet, der har varetaget den endelige formulering af
debatoplægget.
Implement Consulting Group har stået for gennemførelse
af spørgeskemaundersøgelse, workshop og processtøtte
undervejs.
18 - Fremtidens nære sundhedsvæsen
Foto: Brian Rasmussen
Bilag 3
Kommissorium for belysning af differentierede takster i den
midtjyske region samt forenkling af takstberegningen.
1. Indledning og baggrund
I regi af de seneste års rammeaftaler, har der i kommuner og region været
enighed om, ”at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte
tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst”.
En opgørelse fra Takstgruppen viser, at 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være
fra tilbud, der har differentierede takster, og 15 ud af 19 driftsherre vil benytte
differentierede takster.
Prinsens Allé 5
DK-8800 Viborg
Tlf.: 87 87 87 87
www.socialportalen.viborg.dk
Dato: 1. september 2014
Sagsbehandler:
Karsten Binderup
Tlf. 30 34 34 22
[email protected]
DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster. Der udestår imidlertid en
mere grundlæggende drøftelse heraf i forhold til hvad parterne vil med taksterne som styringsinstrument. Desto flere differentierede takster, desto større gennemsigtighed mellem
ydelse og takst på den enkelte ydelse. Men samtidig nærmes et frit marked, hvor det bliver
svære at sammenligne taksterne på tværs af de enkelte tilbud og den overordnet gennemsigtighed reduceres.
Den 1. januar 2015 erstattes bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud af en ny bekendtgørelse - Styringsaftale 2015 ændres i henhold hertil. DASSOS har
med udgangspunkt i input fra en arbejdsgruppe under Takstgruppen i foråret 2014 drøftet
forslag til ændringer og forenkling af takstberegningen. På DASSOS-møde den 27. maj 2014
blev det besluttet, at ændringer og forenklingen af takstberegningen skal afvente bekendtgørelsen, hvorefter bekendtgørelsens ordlyd sætter rammen for det videre arbejde i den midtjyske region i forhold til ændring og forenklingen af takstberegningen.
2. Opgave
Arbejdsgruppens opgaver består i at klarlægge en model for, hvordan DASSOS kan følge op
på takstudviklingen / udligning mellem grupperne samt afholdelse af et temamøde om differentierede takster, jf. DASSOS’ beslutning på møde den 27. maj 2014.
Opgaven er to-delt – dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Ledelsesinformation er i den henseende et væsentligt element. Det er samtidig vigtigt, at få skabt et system, som de kommunale institutionsledere kan agere i – og kan lede ud fra.
Ændring og forenkling af takstberegningen:
Gennemgående for arbejdet bliver DASSOS’ beslutning om, at ”efterreguleringer bør begrænses og i de tilfælde, hvor der alligevel kommer efterreguleringer, gøres de mere enkle”.
En arbejdsgruppe under Takstgruppen præsenterede DASSOS for nedenstående forslag til
ændringer. Ændringerne afstemmes den nye takstbekendtgørelse, der også kan kaste lys
over, hvornår evt. ændringer og forenklinger realistisk set kan træde i kraft. Ændringerne vil
have budgetmæssige konsekvenser, der på budgetteringstidspunktet ikke var kendt – hvis
ændringerne indfases for hurtigt. Dette forhold bør tages med i betragtningen vedr. ikrafttrædelsestidspunktet.
1) Over-/underskud på op til 5 % skal bæres af driftsherre:
Det bemærkes, at Region Midtjylland ikke har mulighed for at indregne over-/underskud i
den øvrige drift, da socialområdet er et ”lukket kredsløb”. Regionen er tvungen til at akkumulere over-/underskud og udbetale overskud eller indregne underskud i taksterne.
2) Over-/underskud over 5 % afregnes direkte som en slutafregning med køberkommunerne
fra det pågældende år
Det bemærkes, at Forretningsudvalget på møde den 24. april 2014 har tilsluttet sig grundtanken om, at det er de pågældende køberkommuner, der er med til at finansiere et eventuelt underskud – og ikke kommende køberkommuner.
3) Muligheden for at udligne over-/underskud imellem forskellige tilbud fjernes
Det bemærkes, at udligningsgrupperne i dag er defineret i Styringsaftalens bilag 2. Indsnævres eller ændres udligningsgrupperne, er konsekvenserne forskelligt fra kommune til
kommune/region, hvorfor konsekvenserne eksemplificeres af arbejdsgruppen. Mulige parametre kan i den sammenhæng være P-numre i Tilbudsportalen, institution, ledelse, målgrupper, paragraffer mv. Arbejdsgruppens får til opdrag, at komme med konkrete forslag,
hvilket også kan betyder, at der må findes et kompromis.
4) Ny-tænke måden hvorpå der arbejdes med over/-underskud i den midtjyske region
I det tilfælde, der ikke kan opnås enighed om ovenstående ændringer og forenklinger af
takstberegningen, ”kastes bolden op på ny” i forhold til at udarbejde en mere grundlæggende ændring af den eksisterende takstberegningsmodel.
Differentierede takster som styringsinstrument
Udviklingen af differentierede takster har været et centralt element i de senere års Styringsaftaler. Der udestår imidlertid en mere grundlæggende drøftelse af differentierede takster
som styringsinstrument. Det er et paradoks, at der indføres flere og flere differentierede takster og alligevel kommer der flere tillægstakster.
Efter aftale på DASSOS-møde den 27. maj 2014 har Sekretariat for rammeaftaler indhentet
bemærkninger og betragtninger i kommunerne omkring emnet. Følgende kan udledes derfra:
Men er tillægstakster nødvendigvis af det ”onde” ?. Tillægstakster kan modsat de faste takster forhandles og aftales for kortere og længere perioder, ligesom en tillægstakst altid skaber en særlig bevågenhed på effekt fra myndigheds side, fordi tillægstaksten gives i en afgrænset periode.
Et ”loft over antal takstgrupper” i hvert tilbud - med mulighed for forhandling af en tillægstakst i en indslusningsperiode (hvor borgeren som oftest også er mere omkostningstung),
kan også have sine fordele – og kan indgå i de fremadrettede drøftelser.
En takst i et botilbud indeholder i dag som udgangspunkt ikke alle udgifter på en borger, eftersom nogle driftsherre levere en ”grundpakke”, hvorefter der komme forskellige pakker
oven på grundpakken – når borgeren er flyttet ind. Dette mindsker gennemsigtigheden og
det prismæssige sammenligningsgrundlag til andre tilsvarende tilbud, ligesom det vanskeliggør muligheden for at trække anbringelsen tilbage pga. boliglovgivningen.
Samtidig bruges der mange ressourcer på at forhandle priser – et ”købmandsskab”, der både
er ressourcekrævende for handle/betalingskommune og udfører(kommuner). Af sparehensyn
sendes "købmanden" afsted for at finde besparelser i takster, selv om det ikke (altid) kan begrundes i ændret funktionsniveau. Alligevel kan det forekomme, at handle/betalerkommune
kort tid efter indflytningen anmoder om revisitation med henblik på nedsat takst, selvom der
endnu ikke er konstateret forbedring af funktionsniveauet – dette er ressourcekrævende for
alle parter. Visitatorvinklen kunne samtidig indgå på temadagen.
Udarbejdelse af fælles ”spilleregler” kommuner/region imellem til at håndtere de dilemmaer,
der løbende opstår, kunne drøftes på tematagen.
3.
-
Proces
27. maj, arbejdsgruppe nedsættes af DASSOS
19. august, 1. arbejdsgruppemøde
21. oktober, 2. arbejdsgruppemøde
12. januar 2015, temamøde vedr. differentierede takster
Opsamling på temadagen på efterfølgende DASSOS-møde
4. Deltagere
DASSOS udpegede på møde den 27. maj nedenstående deltagere i arbejdsgruppen vedr. differentierede takster. Det er de respektive kommuners DASSOS-medlem, der indgår i arbejdsgruppen for at sikre det nødvendige mandat til at fremsætte løsningsforslag. Desuden
inddrages teknikere efter behov.
Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune (formand)
Lotte Henriksen, Aarhus Kommune
Helle Bro, Holstebro Kommune
Henning Haahr, Skanderborg Kommune
Ann Britt Wetche, Region Midtjylland
Morten Eriksen, Region Midtjylland
Susanne Tilma, Skanderborg Kommune
Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune
Jesper Christiansen, Aarhus Kommune
Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler
Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Prinsens Allé 5
DK-8800 Viborg
Tlf.: 87 87 87 87
www.socialportalen.viborg.dk
Dato: 15. december 2014
Styringsaftale 2015, pejlemærker
Sagsbehandler:
Karsten Binderup
Tlf. 30 34 34 22
Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser.
[email protected]
Der er enighed om:
• At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive
løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved
sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes
tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
•
At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud
med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
•
At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter(bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs.
driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det
nuværende niveau på 6,1 %.
•
At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling
af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres
udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion.
•
De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC
er ikke omfattet af takstreguleringen.
Bilag 7
Psykiatri og Social
Psykiatriplanlægning
PS TeknologiCenter
Tingvej 15, 3. sal
DK - 8800 Viborg
www.regionmidtjylland.dk
Udbredelse af brugen af videomøder mellem de psykiatriske
afdelinger og kommunerne i Region Midtjylland
Dato 16.12.2014
Psykiatri- og Socialledelsen ønsker at tilbyde alle samarbejdspartnere
i kommunerne muligheden for videomøder, og har derfor valgt at
igangsætte et målrettet og tidsbegrænset initiativ.
Konsulent Kate Kusk
Tel. +45 7847 0325
Mobil +45 2029 1536
[email protected]
Mål for initiativet er,
- at sikre, at de samarbejdende kommuners medarbejdere
kender muligheden og ved, hvad de skal gøre, når der er et
konkret ønske om afholdelse af et videomøde
-
at alle møder på tværs af kommuner og Psykiatri og Social
afholdes som videomøder, hvor det giver mening
-
at afdække uopdagede muligheder for anvendelse af
videomøder
Psykiatri og Social har stor erfaring med videomøder, både den
praktiske afholdelse og de tekniske krav. Derfor ligger i initiativet
tilbud til kommunerne om:
- teknisk vejledning om videoløsninger til kommuner, der ikke
har videokonferenceudstyr
- rådgivning om brug af videokonferenceanlæg
- formidling af kontakt mellem kommune og afdelinger, der
gerne vil i gang
- ressourceperson, der kan møde op i kommunen ved de første
videomøder
Information er sendt direkte til kommunerne og initiativet blev
præsenteret på De Lokale Samarbejdsråd i efteråret 2014.
Indstilling
For at sikre den bedste implementering af initiativet med
videomøder, ønsker Psykiatri og Social at drøfte, hvorledes
kommunerne bedst støtter op omkring initiativet.
Side 1
Bilag 8
Bilag 9
Regionshuset
Viborg
Sundhedsplanlægning
Skottenborg 26
DK-8200 Århus N
www.rm.dk
Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af et fælles redskab
til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi
En systematisk udredning af funktionsevnen er nødvendig, når
rehabiliteringsindsatsen skal planlægges og fastlægges. Mange
patienter med apopleksi gennemgår et rehabiliteringsforløb, som går
på tværs af sektorer. Derfor er det vigtigt, at viden om patientens
funktionsevne indgår i overleveringen mellem enhederne. Heraf følger
det, at det vil fremme et sammenhængende patientforløb, hvis
fagpersonerne anvender de samme redskaber til vurdering af
funktionsevnen.
Et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og
Kvalitetsudvikling har imidlertid påvist, at der i Region Midtjylland
langt fra er konsensus omkring hvilke redskaber, der anvendes –
hverken blandt de regionale enheder eller i kommunerne. Heller ikke i
den internationale litteratur på området er der konsensus.
Da der på tværs af region og kommune er enighed om, at det er
vigtigt at finde fælles fodslag på området, nedsættes en
arbejdsgruppe, der skal pege på et lille batteri af redskaber til
vurdering af funktionsevnen, som fremadrettet skal anvendes af
region og kommuner i forbindelse med rehabiliteringen af patienter
med apopleksi.
Arbejdsgruppens formål:
Arbejdsgruppen skal pege på et lille batteri af redskaber til
vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan
anvendes i region og kommuner. Både den fysiske og den kognitive
funktionsevne skal være dækket ind.
For hvert redskab beskrives fordele og ulemper. Redskaberne vurderes
som minimum på baggrund af følgende faktorer:
- Faglighed
- Ressourceforbrug
- Certificering
- Sektorer
Dato 10-12-2014
Sagsbehandler Gry Brun Jensen
[email protected]
Tel. +4578412065
Sagsnr. 1-30-72-202-07
Side 1
-
Tidshorisont for implementering
Arbejdsgruppen kan hente inspiration i litteraturen, herunder i forløbsprogrammet for
rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade.
Arbejdsgruppen er desuden forpligtet til at holde sig orienteret om den internationale
dagsorden.
Arbejdsgruppens medlemmer
Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra region og kommuner. Arbejdsgruppen
sammensættes således, at de faggrupper, der sædvanligvis indgår i
genoptræningen/rehabiliteringen af patienter med apopleksi, indgår. De kommunale
repræsentanter udpeges af KOSU.
Arbejdsgruppens medlemmer:
- To repræsentanter fra Hammel Neurocenter
- En praksiskoordinator
- En hospitalsrepræsentant – ikke fra HE Midt - som udarbejder mange
funktionsevnevurderinger
- 3 repræsentanter fra kommunerne i Region Midtjylland
- Thomas Maribo, CFK
Hammel Neurocenter varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen.
Tids- og handleplan
Tidspunkt
12. januar 2015
Januar 2015
April-maj 2015
18. august 2015
August/september
2015
4. september 2015
Aktivitet
DASSOS orienteres om nedsættelse af arbejdsgruppe
og proces for fastlæggelse af fælles redskab.
KOSU-sekretariatet dagsordenssætter punkt.
Deltagere til arbejdsgruppe udpeges.
De kommunale repræsentanter udpeges af KOSU.
Anbefalinger fra arbejdsgruppen sendes til faglig
kommentering i Hjerneskadesamrådene.
Anbefalinger fra arbejdsgruppen godkendes i DASSOS.
Anbefalingerne fra arbejdsgruppen godkendes af
hospitalerne, formentlig i Klinikforum.
Anbefalinger fra arbejdsgruppen godkendes i
Sundhedsstyregruppen.
Side 2