Nyhedsbrev 6. november 2014
Deltagere: Afbud: DASSOS-kredsen Mødedato: Mødetid: Mødested: 6. november 2014 kl. 10.30 – 12.30 Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Jens Peter Hegelund Jensen, Lotte Henriksen. Viborg Rådhus, Multisalen Dato: Dato: 10. november 2014 Sagsbehandler: Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Jan Kjeldmann, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Britta Kempel, Odder Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Ejnar Tang, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Karsten Binderup Tlf. 3034 3422 [email protected] Referat, DASSOS-møde den 6. november 2014 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller ---------Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 19. august 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 19. august 2014 ---------Referat: Godkendt. 3. National koordinationsstruktur, Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november 2014. Loven følger op på evalueringen af kommunalreformen på det mest specialiserede sociale område og den mest specialiserede specialundervisning m.v. Med loven har Socialstyrelsen fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i det eksisterende rammeaftale-regi. Det betyder, at kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle Socialstyrelsens centrale udmeldinger og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under et nyt særskilt punkt i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Fristen for fastlæggelse af Udviklingsstrategierne ændres som en konsekvens heraf til 15. oktober, så fristen bliver den samme som indgåelse af Styringsaftalen. Loven indebærer, at fristen for centrale udmeldinger, der skal behandles i forbindelse med rammeaftalen for det næstkommende år fastsættes til den 1. januar. Fristen kommer dermed til at følge fristen for udmelding af ministertema, således at de to typer udmeldinger vil kunne koordineres, så de støtter op om samme indsatsområde. Dog indføres en overgangsordning for de første centrale udmeldinger pr. 1. november 2014, således at de først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 efter at der har været en dialog mellem alle kommuner og regioner. Socialstyrelsens første udmeldinger omfatter: • Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade • Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Som det fremgår af vedhæftet tidsplan, skal KKR præsenteres for en foreløbig afrapportering allerede i juni 2015 – således den kan indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016. Socialstyrelsen har tilkendegivet på seneste møde i Koordinationsforum den 22. september, at en ”foreløbig afrapporteringen” også kan være status på arbejdet, jf. udnyttelsen af overgangsordningen skitseret ovenfor. Proces: Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at arbejdet med de centrale udmeldinger forankres i to mindre arbejdsgrupper – hver med en direktør for bordenden. Den konkrete dataindsamling og skriveproces udføres af Sekretariat for rammeaftaler, men for at sikre løbende sparring med relevante fagfolk, vil en på forhånd nedsat arbejdsgruppe være en fordel. Sekretariat for rammeaftaler foreslår, at dataindsamlingen for de centrale udmeldinger udsendes medio januar 2015 – med indrapportering ultimo februar 2015. Der indstilles: - DASSOS godkender ovenstående og nedsætter arbejdsgrupper Bilag: - Bilag - Bilag - Bilag - Bilag 2. 3. 4. 5. Dialogbaseret koordinationsstruktur – Koordinationsforum Central udmelding vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Afrapporteringsskabelon for CU hjerneskade Bilag til CU for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade 2 - Bilag 6. Central udmelding vedrørende børn og unge med alvorligt synshandicap - Bilag 7. Afrapporteringsskabelon for CU - alvorligt synshandicap - Bilag 8. Bilag til CU for børn og unge med alvorligt synshandicap ---------Referat: DASSOS besluttede, at arbejdet forankres i to mindre arbejdsgrupper. Karin Holland, Horsens Kommune, bliver formand for arbejdsgruppen vedr. den Centrale Udmelding for ”Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade”. Henrik Beyer, Herning Kommune, vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse”. Arbejdsgrupperne får deltagelse af 2-3 kommuner samt Region Midtjylland, jf. bekendtgørelsen ordlyd omkring Regionsrådets bidrag (Nr. 1156, den 30. okt. 2014). Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade findes i den eksisterende DASSOS-Styregruppe på området. Deltagerne i arbejdsgruppen vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse findes i Aarhus og Herning Kommuner. Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune og Ejnar Tang, Herning Kommune, er kontaktpersoner. I den forbindelse indsamler Sekretariat for rammeaftaler information fra kommunerne om, hvor de i dag køber deres ydelser på området. Processen for de Centrale Udmeldinger vil i hovedtræk se således ud: 2014 1. november Socialstyrelsen udmelder Centrale Udmeldinger 6. november DASSOS nedsætter to arbejdsgrupper 2015 15. januar Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer til kommunerne 27. februar Frist for indberetning af skemaer fra kommunerne Marts – maj Arbejdsgruppe kvalificerer foreløbig afrapportering 19. maj DASSOS behandler foreløbig afrapportering 22. maj Kd.-net behandler foreløbig afrapportering 12. juni KKR behandler foreløbig afrapportering Juni Foreløbig afrapportering indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016 Byråd og Regionsråd behandler Udviklingsstrategi 2016, herunder Juni – oktober foreløbig afrapportering af Centrale Udmeldinger 15. oktober Frist for godkendelse, Udviklingsstrategi 2016 i byråd/regionsråd Efterår Socialstyrelsen afholder dialogmøder med relevante parter 10. november DASSOS behandler endelig afrapportering 20. november KKR behandler endelig afrapportering 2016 Januar – februar Byråd/Regionsråd 1. marts 2016 Endelig afrapportering til Servicestyrelsen Note: Hvis KKR den 12. juni 2015 vurderer, at den foreløbig afrapportering er fyldestgørende, kan den naturligvis fungere som den endelige afrapportering – med forbehold for dialogen med Socialstyrelsen i efteråret 2015. 4. Udviklingsstrategi 2016, kommunale indberetninger Ny bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde træder i kraft pr. 1. november 2014. Som konsekvens af indførelsen af de Centrale Udmeldinger, jf. ovenfor, ændres fristen for indgåelse af Udviklingsstrategien fra den 1. juli til den 15. oktober, således fristen bliver identisk med indgåelse af Styringsaftalen. I bekendtgørelsen står fortsat: ”Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. § 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sam- 3 menhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til § 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. § 9 i lov om socialtilsyn”. Det har været et ønske fra Socialstyrelsen og KL, at informationerne fra de kommunale indberetninger i højere grad kan sammenlignes på tværs af landet. Som følge heraf har landes fem Rammeaftalesekretariater revideret de eksisterende skemaer for kommunale indberetninger, således de nu er ens på tværs af landet. Proces: Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2015 – med indrapportering medio marts 2015. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 9. Skema vedr. kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi 2016 ---------Referat: Godkendt. 5. Fokus- og udviklingsområder, Udviklingsstrategi 2016 Fokus- og udviklingsområder i de seneste års rammeaftaler er fremkommet via en proces, hvor deltagerne på Novemberkonferencen har drøftet mulige emner, der efterfølgende igen er blevet drøftet på Januarkonferencen. På den baggrund har DASSOS-kredsen efterfølgende udvalgt de konkrete emner. Sideløbende har ministeren udmeldt særskilte temaer – de såkaldte ”Ministertemaer”. En status på nuværende og tidligere fokus- og udviklingsområder er vedhæftet. Til konkret behandling i 2016 vil der igen blive udmeldt et centralt ministertema (udmeldes pr. 1. januar 2015). Ligeledes vil Socialstyrelsen i løbet af 2015 udmelde et eller flere Centrale Udmeldinger (spiseforstyrrelser har været nævnt). Der har ikke i programmet for dagens Novemberkonference været plads til, at deltagerne skal drøfte indspark til fokus- og udviklingsområder for 2016. En mulighed kan derfor være, at DASSOS og Dialogforum Midtjylland hver især drøfter mulige emne primo 2015 – med inspiration fra vedhæftet opsamling fra Novemberkonference 2013, hvorefter Forretningsudvalget på mødet i april 2015 udvælger eventuelle nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016. En anden mulighed er, at der ikke udvælges nye fokus- og udviklingsområder for 2016, men at der i stedet fokuseres på det kommende ministertema for 2016 og de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der skal udvælges nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016 – og i givet fald hvordan processen herfor skal være. Bilag: - Bilag 10. Status på fælleskommunale indsatsområder 2012 – 2015. 4 - Bilag 11. Opsamling på Novemberkonference 2013 - Bilag 12. Årshjul 2015, udarbejdelse af Rammeaftale 2016 ---------Referat: DASSOS besluttede ikke at udvælge nye fokus- og udviklingsområder til Udviklingsstrategi 2016, men i stedet at fokusere på ministertemaet, de Centrale Udmeldinger samt en videreførelse af de eksisterende fokus- og udviklingsområder fra Udviklingsstrategi 2015 – Fælles metodeudviklings samt Socialpsykiatri. 6. Pædagogisk bistand under ferie v/Kate Bøgh På foranledning af Favrskov og Skanderborg Kommuner ønskes sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie drøftet igen i DASSOS-kredsen. Det sker som en konsekvens af Statsforvaltningens principielle tilkendegivelse om, at handicappede skal have deres ulovligt opkrævede rejsepenge (til ledsagelse) tilbage. Samtidig skriver Statsforvaltningen, at Favrskov Kommune – og dermed alle andre kommuner – skal gå tilbage i arkiverne og finde alle de tilsvarende sager. Disse borgere skal også have deres rejsepenge tilbage. Konkret står striden om de rejer og udflugter, hvor botilbuddet har lagt omkostningerne til pædagogernes tur over på beboerne og ladet det indgå som en del af den samlede rejse for den handicappede. I stedet for at opkræve penge til pædagogens rejse, skal pengene i stedet findes i den generelle takst. DASSOS drøftede tilbage på møde den 19. februar 2014 også dette emne. Følgende blev dengang skrevet til referat: ”Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, orienterede om, at den ændrede praksis næppe kan undgås at påvirke taksterne. Billedet er meget forskelligt fra kommune til kommune. KL er i gang med en undersøgelse af problemstillingen. DASSOS afventer dette og muligt tiltag. DASSOS anbefaler, at det bør undgås, at ændringen resulterer i takststigninger. Det kan i yderste konsekvens alligevel blive aktuelt”. Som følge af ovenstående ønskes der i DASSOS en generel drøftelse af konsekvenserne af Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder indvirkningen på taksterne. Styringsaftalen levner ikke mulighed for efterregulering af taksterne, hvilket også administrativt vil være en stor opgave. I det omfang DASSOS beslutter at sagen skal have konsekvenser for taksterne, bør den løses via den generelle over/-underskuds opgørelse. Forstået således at hvis betalingen falder i 2015 - og betalingen resulterer i, at det akkumulerede over-/underskud overstiger 5 %, vil det indgå i taksterne for 2017. Der indstilles: - DASSOS drøfter konsekvenserne af Statsforvaltningens tilkendegivelse, herunder eventuelle konsekvenser for taksterne. ---------Referat: Supplerende bilag vedr. KL’s henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet var blevet rundsendt inden DASSOS-mødet. Kate Bøgh, Favrskov Kommune, gav en status på sagen. DASSOS besluttede at afvente ministeriets behandling af KL’s henvendelse - inden sagen behandles igen i DASSOS, herunder konsekvenser for taksterne. I den forbindelse udarbejdes et overblik over den eksisterende praksis i kommunerne. 7. Ledsagelse af borgere på hospitalerne v/Inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen 5 DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejde udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere på hospital med inspiration fra Region Syddanmark. DASSOS udpegede Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune samt en repræsentant fra Sekretariat for rammeaftaler til en arbejdsgruppe. Fra Region Midtjylland deltager Jens Bejer Damgaard og Charlotte Jensen fra Nære Sundhedstilbud, Else Hjortbak, Hospitalsenheden Vest samt Bente Dam, Hospitalsenhed Midt i arbejdsgruppen. På seneste DASSOS-møde refererede arbejdsgruppen fra et godt og konstruktivt møde den 19. august 2014. Der foreligger nu et næsten færdigt udkast til samarbejdsaftale på området. Parterne er enige om, at hospitalet betaler for ledsagelse på hospital, når hospitalet vurderer det nødvendigt. Tilsvarende betaler kommunen, hvis kommunen vurderer det nødvendigt – eksempelvis af pædagogiske årsager. Der pågår dog stadig afklaring af afregningsmodel – én fast takst vs. to-takst-model. Endvidere er parterne i gang med at afklare, hvem der skal betale for ledsager under befordring til og fra hospital. Region Midtjylland har primo oktober meddelt, at de har behov for en grundigere høringsproces, inden samarbejdsaftalen kan godkendes. Når afregningsmodel og finansieringsansvaret for ledsager under befordring er afklaret, skal udkastet først sendes til høring på hospitalerne og drøftes på et internt ledelsesmøde, inden det det drøftes i henholdsvis Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering, i Administrativ Sundhedsledelsesforum, i Sundhedsstyregruppen og i Sundhedskoordinationsudvalget. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at samarbejdsaftalen først kan godkendes primo 2015. De kommunale repræsentanter fra arbejdsgruppen opfordrer til, at kommunerne i de forløb, der er i perioden indtil samarbejdsaftalen er godkendt og træder i kraft, rejser krav om afregning fra Region Midtjylland, hvis det ikke allerede er praksis. Der indstilles: - DASSOS drøfter forslag fra de kommunale repræsentanter i arbejdsgruppen vedr. krav om afregning. ---------Referat: Leif Gjørtz Christensen og Inge Marie Vestergaard redegjorde for status i sagen. Den aktuelle timetakst foreslås værende en ”to-takst-model”: Hverdage kl. 06 – 17 på kr. 255,89 og øvrige tidspunkter på kr. 402,27. Timetaksten er estimeret med udgangspunkt i den tilsvarende beregning i Syddanmark. DASSOS besluttede at følge arbejdsgruppens anbefaling om, at de enkelte kommuner skal rejse krav over for Regionen på betaling for ledsagelse pr. dags dato – som følge af den lange høringsperiode. Udkast til samarbejdsaftale sendes med referatet ud til orientering. 8. Kommissorier for nye hjerneskadesamråd i Region Midtjylland Sundhedsstyregruppen og Den administrative styregruppe for social- og specialundervisning (DASSOS) har besluttet, at Hjerneskadesamrådets kommissorium revideres. Formålet med revisionen af kommissoriet er, at der skal sikres en koordinering mellem sundheds-, socialog arbejdsmarkedsområdet således, at der er sammenhæng mellem Sundhedsstyregruppen og DASSOS. Derudover er formålet at sikre, at fokus på børne- og ungeområdet øges. Det blev i den forbindelse besluttet at etablere to hjerneskadesamråd - et for voksne med erhvervet hjerneskade og et for børn og unge med erhvervet hjerneskade. 6 Udkast til begge kommissorier er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor kommunerne, hospitalerne, det regionale socialområde og PLO-Midtjylland var repræsenteret. Udkastene blev sendt til høring efter sommerferien. Vedlagte udkast er revideret på baggrund af de indkomne høringssvar. • • • • • • • Høringsparterne var: Kommunerne i Region Midtjylland Hospitalerne i Region Midtjylland Psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland PLO-Midtjylland Hjerneskadeforeningen Hjernesagen Formålet med de nye hjerneskadesamråd er at medvirke til at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet. Hjerneskadesamrådene kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af hjerneskadesamrådenes anbefalinger. De to hjerneskadesamråd koordinerer deres indsats ved et årligt fælles møde og ved, at sekretariatsfunktionen for begge hjerneskadesamråd varetages af de samme medarbejdere. Der er i sammensætningen lagt vægt på, at både ledelsesniveauet og det faglige niveau er repræsenteret. Derudover er formandskab og sekretariat delt mellem kommunerne og regionen. Der indstilles: - At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for voksne med erhvervet hjerneskade godkendes - At udkast til kommissorium for Hjerneskadesamråd for børn og unge med erhvervet hjerneskade godkendes - At det besluttes, om hjerneskadesamrådene skal referere til både Sundhedsstyregruppen og DASSOS Bilag: - Bilag 13. Kommissorium for nyt Hjerneskadesamråd ---------Referat: Godkendt. 9. Projekt ”Bristede Drømme” – nyt Styregruppemedlem I perioden 2013-2016 gennemføres projektet ”Bristede Drømme – Nyt Håb”, der omfatter en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller svære følger efter hjernerystelse. Projektet foregår i et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Læs evt. mere om projektet på hjemmesiden: http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/samarbejde+med+kommunerne/projekt+bristede+dr% c3%b8mme-nyt+h%c3%a5b Hidtil har Viborg Kommunes direktør for Job & Velfærd, Leif Gjørtz Christensen, repræsenteret kommunerne og socialområdet i projektets styregruppe. Han udtræder imidlertid af styregruppen senest med udgangen af 2014, og der bliver derfor en ledig plads. 7 Direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune, Karin Holland, oplyser, at hun gerne overtager den ledige plads, med mindre andre ønsker det. - 10. Der indstilles: til drøftelse ---------Referat: DASSOS godkendte, at Karin Holland overtager pladsen fra Leif Gjørtz Christensen. Kapacitetsjustering, Specialområde for Kriminalitetstruede og Dømte Børn & Unge Region Midtjylland påtænker at lukke den åbne afdeling Koglely beliggende i Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afdelingen består af 5 døgnpladser, og drives efter lov om social service § 67, stk. 3. Afdelingen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, jf. vedhæftet bilag. Indstilling: - til godkendelse Bilag: - Bilag 14. Kapacitetsjustering, Koglely – Region Midtjylland ---------Referat: Godkendt. Punkter til orientering / efterretning: 11. Ministertema 2015. Børn og unges skolegang I Danmark er 15.000 børn og unge anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, hvilket svarer til 1,5 % af alle børn og unge. Halvdelen af disse børn og unge er i den undervisningspligtige alder. Studier på området viser, at 66 % af tidligere anbragte unge ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. Dette tal står i skarp kontrast til den samlede ungegruppe i Danmark, hvor 25 % ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. I regeringens 2020 mål peges der på, at mindst 50 % af udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse, og at de udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik skal forbedredes. Samtidig er anbragte børn og unges skolegang udpeget som ministertema for rammeaftalen 2015. For at sætte fokus på anbragte børn og unges skolegang afholder de 19 midtjyske kommuner en temadag d. 12. marts 2015. Temadagen udspringer af ovenstående nationale fokus på området samt de midtjyske kommuners og regionens rapport om muligheder og udfordringer på området for plejefamilieanbringelser fra 2013 (ministertema 2013). Formålet med temadagen er at drøfte, hvordan kommunerne kan skabe de bedst mulige rammer for anbragte børn og unges skolegang og videre uddannelse. En arbejdsgruppe nedsat i regi af chefnetværket for børn- og ungeområdet arbejder netop nu med planlægningen af temadagen. Der indstilles: - til orientering ---------Referat: 8 Orientering taget til efterregning. DASSOS orienteres igen efter temadagen den 12. marts 2015. 12. Socialtilsyn Midt, dimensionering 2015 Repræsentanter fra Socialtilsyn Midt deltog i DASSOS-møde den 19. august 2014. På mødet blev der gennemgået et notat vedr. dimensioneringen. DASSOS efterspurgte i den forbindelse en uddybning af notatet ifht. tilblivelsen af takster mv. Socialtilsyn Midt har som følge heraf suppleret oplysningerne i notatet, jf. vedhæftet. Der indstilles: - til efterretning Bilag: - Bilag 15. Socialtilsyn Midt, Dimensionering af budget 2015 ---------Referat: Notat vedr. dimensionering tages til efterretning. DASSOS vil også i de kommende år drøfte finansieringen af Socialtilsynet med henblik på en reduktion af udgifterne. 13. Feriepengesagen I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud har der været en flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagende tilbud, jf. Forretningsudvalgsmøde den 16. august 2012 og 24. april 2014. Problemstillingen er endnu ikke løst. En arbejdsgruppe bestående af Holstebro, Aarhus, Silkeborg og Horsens Kommuner samt Region Midtjylland har arbejdet med sagen. Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune er formand for arbejdsgruppen. I sagsforløbet er der udarbejdet en række statusnotater, rapporter og skrivelser. I vedhæftet opsamlingsnotat oplistes de væsentligste oplysninger i sagen. Parterne er enige om vedhæftet opsamlingsnotat, der oplister to muligheder: Diskussionen af løsninger kan opsummeres med: Differencen mellem den bogførte værdi og den offentlige ejendomsvurdering giver en regnskabsmæssig gevinst/tab i regionens regnskab. Region Midtjylland har både tjent og tabt på dette, men summen er en fortjeneste på 16,7 mio. Region Midtjylland har indvilliget i at lade disse midler indgå i afregningen af feriepengehensættelsen. Der er ikke enighed om hvordan disse midler skal tilbagebetales til kommunerne. Der er to muligheder: 1. I den enkelte handel beregnes forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige vurdering, som den overtagende kommune får godtgjort/skal betale. Her vil de 16,7 mio. altså ikke blive modregnet i de 21,2 mio. fra feriepengene. Her behandles feriepengehensættelsen og ejendomme altså som to helt separate sager. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune typisk betaler mere for ejendommen, og derfor løber en stører risiko, hvis ikke den offentlige ejendomsvurdering er i overensstemmelse med den mulige handelspris. Hvis dette er tilfældet og tilbuddet lukker inden der er gået 30 år vil den overtagende kommune stå med et tab, der ikke kan dækkes andre steder end i kommunekassen. 9 b. At kommunerne, der har borgere på tilbuddet, vil får en lavere takst idet der ikke skal beregnes rente og afskrivninger på differencen mellem den offentlige ejendomsvurdering og den bogførte værdi. Et argument der kan forstærkes af risikoen for en øget vedligeholdelse, da der er tale om bygninger, der ikke har gennemgået markante ændringer siden januar 1999. Dermed ikke forstået således, at alle bygninger fra før 1999 kræver øget vedligeholdelse. c. At den samlede omkostning for kommunerne i Region Midtjylland er mindre ved denne løsning, idet en større andel betales af kommuner uden for regionen. 2. Summen af ejendomshandlerne, altså de 16,7 mio. bruges til at mindske kommunernes betaling til feriepengehensættelser for overtagne tilbud. De 21,2 mio. bliver altså reduceret til 4,5 mio., som alle kommuner skal bidrage med via en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Her er der således en sammenkædning af feriepengehensættelserne og ejendommene. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune får dækket den dyrere ejendom ved at kunne opkræve højere rente/afskrivninger i taksten, således at kommunen har fået dækket hele forskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi i løbet af 30 år. b. At de kommuner, som ikke har overtaget tilbud, derved får den mindste efterregning, og disse kommuner er de fleste. Der indstilles: - DASSOS drøfter de opstillede to muligheder med henblik på behandling på Kd.-net møde i november. Bilag: - Bilag 16. Feriepengesagen, opsamlingsnotat 20141010 ---------Referat: Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler samt Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune, deltog i drøftelserne af punktet. Keld Hørdum Sørensen gennemgik opsamlingsnotatet, herunder tekniske spørgsmål. Med henblik på behandling i Kd.-net anbefaler DASSOS følgende: Holstebro Kommune anbefaler mulighed nr. 1. Horsens Kommune forholder sig neutral. De resterende kommuner anbefaler mulighed nr. 2. 14. Eventuelt ---------Referat: Region Midtjylland redegjorde for visse uhensigtsmæssigheder i den kvalitetsmodel, som Socialtilsynet anvender. Disse er også tidligere rejst over for Socialtilsynet. Struer Kommune redegjorde for tilsvarende uhensigtsmæssigheder vedr. handleplaner. DASSOS besluttede at invitere Socialtilsyn Midt med til et kommende møde med henblik på en drøftelse heraf. Socialtilsynet deltager i forvejen på møde i maj 2015 i forhold til Rammeaftale 2016, jf. bekendtgørelse om rammeaftaler. 10 Bilag 1 Deltagere: Afbud: Mødedato: Mødetid: Dato: Mødested: DASSOS-kredsen Jens Peter Hegelund Jensen, Henrik Beyer, Karin Holland, Jørgen Andersen, Inge-Lise Katballe, Jesper Thyrring Møller 19. august 2014 kl. 13.00 – 15.00 Fælles frokost kl. 12.30 – 13.00 Viborg Lounge, Tingvej 7, 8800 Viborg Dato: 22. august 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Deltagere: Tlf. 3034 3422 Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Mogens Wehrs, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Lars Kristiansen, Skive Kommune Jette Rud Knudsen, Odder Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Line R. Poulsen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). [email protected] Referat fra møde i DASSOS den 19. august 2014 Leif Gjørtz Christensen var ordstyrer som følge af afbud fra Jesper Thyrring Møller. 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller ---------Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 27. maj 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 27. maj 2014 ---------Referat: Godkendt. 3. Socialtilsyn Midt Ken Engedal fra Silkeborg Kommune samt Ulla B. Andersen, Simon Østerbøg Foldager og Jørgen Kvist fra Socialtilsyn Midt deltog i mødet ved behandling af punktet. DASSOS og Socialtilsyn Midt har på et tidligere DASSOS-møde aftalt, at Socialtilsyn Midt deltager i et kommende DASSOS-møde. Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler udarbejder Socialtilsynet en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, hvis konklusioner skal indgå i drøftelserne om Udviklingsstrategien på det sociale område og det almene ældreboligområde. Ifølge § 10, stk. 3, skal kommuner og region desuden drøfte ”finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med social tilbud i regionen, jf. § 2, stik. 2 i lov om socialtilsyn” i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen. Jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj 2014, er der enighed om fremadrettet at fokusere på kvalitet og indhold. Repræsentanter fra Socialtilsyn Midt deltager i drøftelserne. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Baggrund for budgetoplæg, Socialtilsyn Midt ---------Referat: Ken Engedal gennemgik vedhæftet notat og dimensioneringen generelt. DASSOS og Socialtilsyn Midt aftalte, at parterne efter opstartsåret 2014 mødes og gennemgår, om der er procedurer eller andre forhold i samspillet mellem Tilsynet om kommuner/region, der med fordel kan optimeres/ændres - med henblik på at opnå det mest effektive og velfungerende tilsyn. I den kommende periode er der også mulighed for at fokusere på udvalgte temaer. DASSOS efterspurgte et notat, der nærmere beskriver tilblivelsen af de takster/beløb, der figurerer i notatet. Socialtilsyn Midt udarbejder dette. 4. Børnehus Centerchef ved Ungdomscentret i Aarhus, Marianne Berthelsen deltog i mødet ved behandlingen af dette punkt. Ifølge bekendtgørelse om rammeaftaler § 10, stk. 3 skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen drøfte aktiviteter og drift af børnehuset i regionen. Foruden Socialchef, Lotte Henriksen, fra Aarhus Kommune, deltager centerchef ved Ungdomscentret, Marianne Berthelsen. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 3. Etablering af børnehus ---------Referat: Centerchef ved Ungdomscentret i Aarhus, Marianne Berthelsen, gennemgik dias (udsendes sammen med referatet). 2 5. Antal pladser med tillægstakst, 2014 vs. 2013 På DASSOS møde den 27. maj blev det besluttet på baggrund af drøftelserne omkring tillægstakster, at Takstgruppen udarbejder en opgørelse af fordelingen af tillægstakster, herunder om tillægstakster især skal findes hos private leverandører. Jf. vedhæftet opgørelse er dette ikke tilfældet, om end antallet af tillægstakster har været stigende hos private leverandører. Vedr. den kommunale andel af tillægstakster skal opmærksomheden henledes på, at Takstgruppens opfølgningsrunde viste, at 2013-opgørelsen for enkelte kommuner kan være behæftet med usikkerhed. 2014-opgørelsen er mere præcis. Det indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 4. Antal pladser med tillægstakst, 2014 vs. 2013 ---------Referat: Kjeld Berthelsen påpeger, at det for Struer Kommunes vedkommende er tale om borgere, som kommunen hjemtager. Det er i disse tilfælde, at tillægstakst er nødvendig. Tabel taget til efterretning. 6. Psykiatriområdet A. Fællesmøde med Sundhedsstyregruppen Den 21. august er der aftalt fællesmøde mellem DASSOS’ Forretningsudvalg og Sundhedsstyregruppen. Se også vedhæftet oversigt over Sundhedsstyregruppens deltagerkreds. Fra Forretningsudvalget deltager Leif Gjørtz Christensen, Helle Bro, Jens Peter Hegelund, Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup. 1. Udarbejdelsen af et fælleskommunalt rammepapir på voksenpsykiatriområdet vil fylde meget på fællesmødet, jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj. I vedhæftet procespapir for Styregruppen vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet fremgår deltagerkreds og tidsplan. KKR drøfter emnet på møde den 12. september 2014. 2. Udkast til sundhedsaftalen er vedhæftet. Eventuelle opmærksomhedspunkter (set med ”sociale briller”), der bør bringes med til fællesmødet med Sundhedsstyregruppen drøftes i DASSOS-kredsen – på baggrund af interne kommunale drøftelser i de enkelte kommuner. Jf. DASSOS-møde den 27. maj præsenteres DASSOS for et overblik over psykiatriområdet – medlemmer af styregrupper mv. Se vedhæftet bilag. Der indstilles: - DASSOS godkender deltagerkreds og proces - DASSOS drøfter input til KKR-møde den 12. september, hvor KKR skal drøfte fokuspunkter - DASSOS drøfter udkast til sundhedsaftalen med ”sociale briller”, herunder evt. opmærksomhedspunkter til fællesmødet med Sundhedsstyregruppen. Bilag: - Bilag - Bilag - Bilag - Bilag - Bilag 5. 6. 7. 8. 9. Deltagerkreds, Sundhedsstyregruppen Procespapir, Styregruppe vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet Ny samarbejdsstruktur for det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Deltagere i Styregruppen for voksenpsykiatri Udkast til Sundhedsaftale 3 - Bilag 10. Den politiske sundhedsaftale ---------Referat: Deltagerkreds og proces godkendt vedr. rammepapir på voksenpsykiatriområdet. Udviklingsperspektivet er vigtigt at få indarbejdet i forhold til afsnittet omkring borgerens forløb. Øget kompleksitetsgrad er også et væsentligt element, når psykiatriområdet inddrages. Kommunerne oplever, at flere hjerneskadede samt udviklingshæmmede bliver psykiatriske patienter. Der vil antageligt opstå et større pres på kommunerne i forhold til at finde plads til de borgere, som nu i større omfang (og hurtigere end tidligere) henvises fra Regionen. Der er behov for en markant styrkelse af samarbejdet mellem Region og Kommune i forhold til kapacitetsplanlægning. Det forventede øgede pres på kommunernes opgavevaretagelse vil stille store krav til social støtte, koordinering og rehabilitering i kommunerne. Vedr. sundhedsaftalen: Kommunerne er tilfredse med formen i Sundhedsaftalen – hvorfor, hvordan, hvem, hvad og hvornår-tilgangen. Meget vigtigt med fælles stratificeringstænkning med forskellige indsatser: mild – moderat – svær – kompleks. Ønske om at indarbejde flere grupper under de særlige målgrupper: fysisk/psykisk handicappede (herunder udviklingshæmning), misbrugere og hjemløse Aftalerne lægger generelt op til mange opgaver i kommunerne – bekymring for økonomien. I kommunalt/socialt regi skal borgerne selv betale serviceydelser og medicin. Det skal de ikke i de fleste regionale tilbud. Der gives meget medicin – et samarbejde om nedbringelsen heraf vil være til stor gavn for borgeren. B. Udrednings- og behandlingsretten i regionspsykiatrien Jesper Thyrring Møller, Anders Kjærulff, Lasse Jakobsen og Jens Peter Hegelund var den 15. august 2014 inviteret til møde med repræsentanter fra Region Midtjylland vedr. indførelse af udrednings- og behandlingsretten i regionspsykiatrien, jf. vedhæftet dagsorden. Der indstilles: - orientering fra mødet. Bilag: - Bilag 11. Dagsorden, møde vedr. udrednings- og behandlingsretten. ---------Referat: Møde udsat til oktober. 7. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne Af Sundhedsaftalen for 2011 - 2014 "Lommehåndbog" side 21 står der: "Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er forbundet hermed. ......En hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, ". DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejder udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere – med inspiration fra Region Syddanmark, jf. vedhæf- 4 tet. DASSOS nedsatte en arbejdsgruppe med Cate Kristiansen, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, repræsentant fra sundhed i Region Midtjylland samt Sekretariat for rammeaftaler. Leif Gjørtz Christensen, Inge Marie Vestergaard, Cate Christiansen og Christina Lindgaard Ovesen fra Sekretariat for rammeaftaler har den 19. august 2014 afholdt møde med relevante regionale repræsentanter. Der indstilles: - orientering fra møde. ---------Referat: Inge Marie Vestergaard og Leif Gjørtz Christensen refererede fra et godt og konstruktivt møde med Region Midtjylland. Parterne er enige om, at hospitalet betaler for ledsagelsen, når hospitalet vurderer det nødvendigt. Tilsvarende betaler kommunen, hvis kommunen/institutionen vurderer det nødvendigt – eks. af pædagogiske årsager. Arbejdsgruppen indarbejder de aftalte ændringer fra mødet den 19. august 2014, hvorefter DASSOS orienteres. Det endelige notat revideres om 1 år. 8. Hjerneskadeområdet - fælleskommunal henvendelse vedr. uddannelse i Fott På foranledning af Randers og Horsens Kommune anmodes DASSOS om opbakning til en fælleskommunal henvendelse til Hammel Neurocenter vedr. øget optag på grunduddannelsen ”Fott” (Facial Oral Tract Therapy). Fott betegner en behandlingsmetode for borgere med dysfagi – dvs. problemer med at synke, drikke, spise, tale samt lider af åndedrætsbesvær som følge af en erhvervet hjerneskade. Kurset udbydes to steder i Danmark – på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Hvidovre Hospital. Kurset er målrettet fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt talepædagoger. Uddannelsescentret på Hammel Neurocenter kan oplyse, at der på nuværende tidspunkt er 61 på venteliste til næste hold. Randers Kommune peger på, at der er behov for at få uddannet flere instruktører til at kunne uddanne flere på feltet. De instruktører, der i dag underviser, er begrænset af, at de også har mange andre opgaver, heriblandt forskning. Der indstilles: - til godkendelse, fælleskommunal henvendelse Bilag: - Bilag 12. Fælleskommunal henvendelse vedr. grunduddannelse i Fott ---------Referat: Godkendt. 9. Justering af kapacitet på regionale tilbud Af hensyn til budgetlægning, godkendelse fra Socialtilsyn Midt m.v. har Region Midtjylland behov for kommunernes tilkendegivelse af følgende justeringer af kapacitet snarest. Alle justeringer er under forudsætning af Socialtilsyn Midts efterfølgende godkendelse. Alle forslag til kapacitetsudvidelser er begrundet i kommunernes specifikke efterspørgsel og der er generelt knyttet konkrete cpr.nr. til alle forslag om kapacitetsudvidelser. 5 Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 13. Indstilling til DASSOS om justering af kapacitet på regionale tilbud - Bilag 14. Projekt Bristede Drømme - 2 midlertidige rehab døgnpladser Tagdækkervej ---------Referat: Godkendt. 10. Kapacitetsjustering, Viborg Kommune, beskyttet beskæftigelse Viborg Kommune ønsker at omlægge 4 af de normerede 48 pladser på Nørremarken (beskyttet beskæftigelse, serviceloven § 103) til ansættelse af en jobcoach, jf. vedhæftet indstilling. Nørremarken ønsker at kunne tilbyde udsatte borgere med psykosociale handicaps bedre adgang til at komme i beskæftigelse både på ordinære og på særlige vilkår. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 15. Kapacitetsjustering, Viborg Kommune, beskyttet beskæftigelse ---------Referat: Godkendt. 11. Januarkonference den 12. januar 2015 Den årlige politiske konference, januarkonferencen, afholdes 12. januar 2015. Der indstilles: - Arbejdsgruppe vedr. Januarkonferencen udpeges - Tema / oplæg drøftes ---------Referat: Leif Gjørtz Christensen, Kenneth Koed Nielsen og Anders Kirkedal indgår i arbejdsgruppen. Temaet fra Novemberkonferencen videreføres (Evidensbaserede metoder og implementeringsbarrierer). Oplæg fra Socialstyrelsen vedr. 2020-målene. 12. Indregningen af sundhedsudgifter i taksterne på Sølund Aarhus Kommune har anmodet om, at sagen vedr. indregning af sundhedsudgifter i taksterne på Sølund drøftes i DASSOS igen. DASSOS’s Forretningsudvalg behandlede sagen på møde den 15. august 2013, hvorefter Skanderborg Kommune tilbagebetalte udgifter til sygepleje, der var indregnet i taksterne, til køberkommunerne. Denne henvendelse vedrører forholdene omkring læge og psykiater. Aarhus og Skanderborg Kommuner eftersender hurtigst muligt et notat herom. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: 6 A. Notat om sundhedsudgifter på Sølund – fra Aarhus Kommune B. Artikel fra ViPU, Manglende samtykke - fra Aarhus Kommune C. Notat vedr. Sundhedsudgifter – fra Skanderborg Kommune D. Advokat-notat, vedr. Sundhedsudgifter på Sølund ---------Referat: Henning Haahr orienterede om igangværende forhandlinger med regionen i forhold til finansiering af psykiater. Efterfølgende forestår en drøftelse med Aarhus Kommune og efterfølgende DASSOS i forhold til at nå til enighed omkring en tilbagebetaling. DASSOS er optaget af, at parterne prioriterer opgaven for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Punktet dagsordenssættes derfor igen til næste møde. Punkter til orientering: A. Novemberkonference 6. november 2014 En arbejdsgruppe bestående af Leif Gjørtz Christensen, Kenneth Koed Nielsen, Eva Glæsner samt Line R. Poulsen og Karsten Binderup, arbejder med indhold og invitation til konferencen. Fokus på konferencen vil være evidensbaserede metoder og implementeringsbarrierer, ligesom også regeringens sociale 2020-mål i den forbindelse vil spille en rolle. Arbejdsgruppen har pt. indgået aftale med Preben Siggaard fra Herning Kommune, mens konferencen styres af Henrik Bendix fra Midtlab. Der indstilles: - til orientering ---------Referat: Der blev drøftet tema for Novemberkonferencen. Aarhus Kommune har i 6-by samarbejdet arbejdet med de sociale 2020-mål (Lotte Henriksen orienterede herom på Forretningsudvalgsmøde den 27. januar 2014). Måske de kan tænkes ind i Novemberkonferencen. Resultatdokumentation er ligeledes indfaset i Aarhus Kommune. Socialstyrelsen har dels lavet en række hæfter om ”viden der virker” og dels anbefalet en række evidensbaserede metoder. Temaet for Novemberkonferencen kunne fokuserer på hvilke tilgange og vidensbaserede metoder kommunerne i fællesskab vil prioritere med sigte på 2020-målene B. KL’s fortolkningsbidrag vedr. DUT-kompensation for Socialtilsyn På baggrund af DASSOS’ henvendelse til KL vedr. DUT-kompensation for Socialtilsyn, har KL sendt vedhæftet notat til landets fem Socialtilsyn, jf. aftale på dialogmøde den 7. maj 2014 mellem KL og Jesper Thyrring Møller, Torben Rugholm og Karsten Binderup. Jf. referat fra DASSOS-møde den 27. maj, er den fremadrettede fokus på kvalitet og indhold. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 16. DUT-kompensation for Socialtilsyn. ---------Referat: Taget til efterretning. 7 C. Temamøde vedr. differentierede takster DASSOS nedsatte på møde den 27. maj 2014 en arbejdsgruppe vedr. differentierede takster med Steinar Eggen Kristensen som formand. Kommissorium for arbejdsgruppen er vedhæftet. Arbejdsgruppen havde endvidere til opgave, at arrangere temamøde vedr. differentierede takster. Under forudsætning af, at Takstbekendtgørelsen bliver udsendt i løbet af efteråret 2014, således arbejdsgruppen kan forberede et forsvarligt baggrundsmateriale, afholdes temamødet den 12. januar 2015 – inden DASSOS-møde og efterfølgende politiske Januarkonference. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 17. Kommissorium for arbejdsgruppen, differentierede takster ---------Referat: Steinar Eggen Kristensen orienterede om arbejdsgruppens 1. møde den 19. august 2014. Selvom arbejdsgruppen endnu afventer den nye takstbekendtgørelse fra staten, er der flere opgaver, der kan igangsættes. Det indarbejdet endvidere i kommissoriet, at vores takststruktur skal være til at lede ud fra – også for institutionslederne. Ligeledes skal indarbejdes beskrivelsen af en fast opsamlingsprocedure i denne kreds. Arbejdsgruppen tager fat på at belyse omfanget af differentierede takster i kommuner og region, herunder oplæg til drøftelse af, om der skal indføres et loft for antal takstgrupper. Ligeledes tager arbejdsgruppen fat på at belyse de eksisterende udligningsgrupper og konsekvenserne for de enkelte kommuner/region, hvis nogle af de skitserede forslag fra kommissoriet indføres. Slutteligt også en opgørelse af mulige elementer i en Plejetyngde-analyse – hvis en sådan analyse skal gennemføres. Der planlægges temadag omkring differentierede takster den 12. januar – samme dag som den politiske Januarkonference. Arbejdsgruppen planlægger kontakt til Socialstyrelsen samt Aalborg Universitet. D. Ny kompetenceudviklingsprojekt og informationsmateriale De 19 midtjyske har ved udgangen af maj 2014 afsluttet den fælles kompetenceudvikling på området for erhvervet hjerneskade. Knap 300 kommunale medarbejdere – heriblandt socialrådgivere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter mv. – har modtaget et kompetenceløft gennem projektet. Afslutningen på projektet blev markeret med en temadag den 16. juni 2014, hvor kommunale ledere, hjerneskadekoordinatorer mv. var inviteret til at drøfte, hvordan den viden, medarbejderne har opnået på de fælles uddannelser, spredes og forankres i den enkelte kommune. Udover fælles kompetenceudvikling har kommunernes indgået et samarbejde med Hammel Neurocenter om understøttelse af specialiserede sager. Fra sommeren 2013 og frem til udgangen af november 2014 er det muligt for kommunerne at modtage rådgivning og sparring fra Hammel Neurocenter i særligt vanskelige sager. I efteråret 2014 udbygges samarbejdet med Hammel Neurocenter med et fælles kursusforløb for kommunale nøglemedarbejdere og medarbejdere fra de regionale apopleksiteams. Målet med det fælles kursusforløb er at opbygge fælles fagligt afsæt for arbejdet med borgeren samt 8 styrke koordinering og samarbejde mellem de kommunale medarbejdere og de regionale appopleksiteams. Kommunernes puljebevilling kan finansiere kursusforløb for i alt 60-80 kommunale medarbejdere. På opfordring fra bl.a. Hammel Neurocenter er der under overskriften Genstart udarbejdet et omfattende informationsmateriale om den kommunale rehabilitering på området for erhvervet hjerneskade. Hver kommune har nu en brochure, der beskriver kommunens indsats på hjerneskadeområdet, herunder koordinatorfunktion, tilbud mv. Sammen med de 19 brochurer er der udarbejdet en fælles animationsfilm over borgerens forløb fra hospitalsindlæggelse til kommunal rehabilitering samt en film om en ung mands liv efter en hjerneskade. Det er hensigten, at brochuren bl.a. kan anvendes i forbindelse med borgerens udskrivningssamtale – alle behandlingsenheder har derfor modtaget et antal brochurer for alle kommuner. Materialet er udarbejdet af Sundhedsbureauet og finansieret fuldt ud af den fælleskommunale pulje. Se et eksempel på informationsmaterialet på Horsens Kommunes hjemmeside. Det er målsætningen, at materialet hurtigst muligt er tilgængeligt for borgere og samarbejdspartnere på alle kommuners respektive hjemmesider. Der indstilles: - til orientering ---------Referat: Taget til efterretning. E. Dialogforum Midtjylland Det nye Dialogforum Midtjylland er udpeget, og afholdt den 23. juni sit første møde. Dialogforum består af formanden og næstformanden for KKR Midtjylland samt repræsentanter for Danske handicaporganisationer og Skole og Samfund. Dialogforums rolle er, at: • • • bidrage til åbenhed, vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne som myndighedsansvarlige for den tværkommunale indsats i respekt for de enkelte kommuners og brugerorganisationers kompetence og deres lokale dialog drøfte generelle forhold og udviklingen på områderne evt. bidrage med forslag til konkrete fokus- og udviklingsområder Dialogforum Midtjylland vil fortsat have fokus på konkrete løsninger og afholder gerne møder ude omkring i regionen. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 18. Kommissorium for Dialogforum Midtjylland - Bilag 19. Referat fra Dialogforums møde den 23. juni 2014 ---------Referat: Taget til efterretning. F. Dialogmøde med køberkommuner vedr. Sølund Skanderborg Kommune afholdt dialogmøde med køberkommuner vedr. Landsbyen Sølund den 23. juni 2014. 9 Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 20. Referat fra dialogmøde vedr. Sølund ---------Referat: Randers Kommune peger på, at drøftelserne på mødet i højere grad omhandlede økonomi end det umiddelbart fremgår af referatet. Henning Haahr orienterede om et forestående analysearbejde, som Skanderborg igangsætter sammen med Deloitte omkring gennemsigtighed, tyngde mv. I den forbindelse vil der også blive inddraget interviews med køberkommuner. På mødet var der enighed om, at møder hvert halve år måske er i overkanten. Næste dialogmøde bør først være når Deloitte-rapporten foreligger. G. Eventuelt ---------Referat: 10 Bilag 2 N O TAT Dialogbaseret koordinationsstruktur - koordinationsforum Den 24. september 2014 Sags ID: SAG-2014-00980 Dok.ID: 1906047 Alle Folketingets partier står bag aftale om Rammer for justering af kommunalreformen, herunder etablering af en national koordinationsstruktur på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i regi af Socialstyrelsen. [email protected] Direkte 3370 3490 Mobil 5197 1853 Weidekampsgade 10 Den Nationale Koordinationsstruktur (Socialstyrelsen) får kompetence til: • At overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser for at skabe et nationalt overblik. • At udmelde målgrupper og/eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Kommunalbestyrelserne i hver region skal som led i rammeaftalerne afrapportere til Socialstyrelsen, hvordan de vil tilrettelægge indsatsen ift. de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. • En call-in-beføjelse, som indebærer, at styrelsen kan anmode kommunalbestyrelserne i hver region om at foretage en fornyet behandling af afrapporteringen. • At give et driftspålæg, som indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar, og tilbudsstrukturen på området dermed fastlægges af Socialstyrelsen. I dette notat skitseres en model for samarbejdet mellem Socialstyrelsen, KL og de kommunale aktører. Modellens udgangspunkt for samarbejdet er: • At arbejdet med de centrale udmeldinger skal være politisk forankret i KKR og den enkelte kommunalbestyrelse Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1/4 • • At samarbejdet mellem Socialstyrelsen og det administrative kommunale niveau er dialogbaseret Den nationale koordinationsstruktur forudsættes ikke at medføre kommunale merudgifter, hvilket sætter rammen for Socialstyrelsens dialog med kommunerne Dialogen med Socialstyrelsen skal være politisk forankret i KKR Socialstyrelsens centrale udmeldinger skal behandles af kommunalbestyrelserne i hver region i det eksisterende rammeaftaleregi (fastsættes ved lov). Kommunekontaktrådene (KKR) er derfor den naturlige indgang for Socialstyrelsen i forhold til dialogen med kommunerne om de centrale udmeldinger. Konkret sker det ved, at Socialstyrelsen stiler de centrale udmeldinger til KKR-sekretariaterne, som er ansvarlige for at sikre den politiske proces i KKR, herunder dialogen med kommunalbestyrelserne i den pågældende region. Ligeledes bør eventuelle anmodninger om fornyet behandling af en central udmelding eller undtagelsesvis et driftspålæg ske ved henvendelse til KKR. En central udmelding vil både kunne være regional eller landsdækkende. I sidstnævnte tilfælde kan der stilles krav om, at der skal ske en koordinering på tværs af regioner. I forhold til en politisk koordination på tværs af regioner vil KKR-formandskabernes fælles møder (som afholdes i KL) fungere som forum for en fælles drøftelse. Derudover kan KKR-konsulenterne understøtte den politiske dialog ad hoc, når behovet opstår. Den administrative organisering Der er under alle fem KKR’er etableret en administrativ struktur, som er ansvarlig for rammeaftalearbejdet. Der er nedsat en administrativ styregruppe for rammeaftalen på social- og specialundervisningsområdet under hvert KKR. Den administrative styregruppe er sammensat af direktører med ansvar for de områder, som er omfattet af rammeaftalen. Derudover deltager typisk en repræsentant fra regionen. Den administrative styregruppe er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi og styringsaftale – og forventes fremadrettet at være fagligt ansvarlig for arbejdet med den centrale udmelding. De administrative styregrupper mødes ca. 5 gange årligt. Den administrative styregruppe refererer til Kommunaldirektørgruppen, som også ser udkast til udviklingsstrategi og styringsaftale, inden den lægges på et KKR-møde. 2 I forbindelse med at kommunerne i 2011 overtog koordinationsansvaret for rammeaftalen blev der desuden under hvert KKR etableret et tværkommunalt rammeaftalesekretariat, som tilrettelægger udarbejdelse af udviklingsstrategien og styringsaftalen, sekretariatsbetjener styregruppen samt diverse arbejdsgrupper i rammeaftaleregi. Sekretariatet består typisk af 2 medarbejdere. For at sikre koordination på tværs af de fem KKR’er er der i KL-regi etableret et Koordinationsforum med repræsentanter fra hver af de 5 styregrupper. Derudover deltager rammeaftalesekretariaterne, KKR-konsulenter med ansvar for det sociale område og relevante KL-medarbejdere. Det er forventningen, at den nuværende administrative organisering fuldt ud vil kunne håndtere arbejdet med de centrale udmeldinger, idet der både er et beredskab i hver enkelt KKR og på tværs af de 5 KKR. Forstærket samarbejde om de mest specialiserede tilbud Det skal i sammenhæng hermed bemærkes, at der i flere regioner har været en politisk proces om etablering af et forstærket samarbejde (i regi af de administrative styregrupper) om de mest specialiserede tilbud. Der er på baggrund af en række faglige kriterier udvalgt en lille gruppe tilbud i fire af de fem regioner, som vurderes at være højt specialiseret – og hvor der ikke i den pågældende region er alternativer hertil. Disse tilbud er genstand for en særlig opmærksomhed, så de højt specialiserede kompetencer sikres. Kommunerne i Midtjylland har valgt ikke at udpege særlige tilbud, men fokuserer på åben dialog, hvor kommuner og region bringer problemstillingen op i den administrative styregruppe, hvis der er tilbud, som vurderes at være truet. Der er således i alle regioner et beredskab i forhold til at håndtere de situationer, hvor særlige tilbud vurderes at være truet. Dialogbaseret samarbejde med Socialstyrelsen om central udmelding Der er ved at blive udarbejdet et årshjul for arbejdet med de centrale udmeldinger, som skal følge rammeaftalens kadence. Det skal dog bemærkes, at der ikke fastlægges krav til hyppigheden af centrale udmeldinger, herunder at de skal være årlige. Som allerede nævnt er det afgørende vigtigt, at arbejdet indenfor koordinationsstrukturen er politisk forankret i KKR. Men i forhold til det konkrete administrative arbejde med udmøntning af en central udmelding, er det forventningen at samarbejdet mellem kommunerne og Socialstyrelsen kan basere sig på en løbende dialog. 3 Derved sikres en løbende dialog om indholdet i de vejledende forløbsbeskrivelser, som er det faglige grundlag for de centrale udmeldinger. Desuden kan der være behov for en dialog om de kommunale forslag til løsningsmodeller, som kan medvirke til, at der ikke bliver behov for, at Socialstyrelsen skal benytte sig af call-in eller pålæg. Det er således forventningen, at Socialstyrelsens dialog med det administrative rammeaftalesystem i driftsfasen tager afsæt i konkrete faglige anledninger. I forhold til en løbende kvalificering af Socialstyrelsens vidensgrundlag vil det være naturligt, at Socialstyrelsen tager afsæt i rammeaftalen for den enkelte region, herunder de analyser som ligger til grund for rammeaftalen. Idet den nationale koordinationsstruktur ikke forudsættes at medføre kommunale merudgifter, er det væsentligt at understrege, at rammeaftalesekretariaterne ikke derudover kan, og i øvrigt ikke er gearet til, at levere særskilt faglige input til Socialstyrelsen. 4 Bilag 3 Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National Koordination 01.10.2014 Til kommunalbestyrelserne Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de mest specialiserede indsatser og tilbud for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Socialstyrelsen har på baggrund af de nye regler i lov om social service kap. 4 udarbejdet denne centrale udmelding. Udmeldingen vedrører det mest specialiserede socialområde for målgruppen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding med hjemmel i lov om social service § 13 b, stk. 2. Den centrale udmelding er forankret i den Nationale Koordinationsstruktur Socialstyrelsen har været i dialog med relevante myndigheder og organisationer om udmeldingen, ligesom udmeldingen har været drøftet i Det Faglige Råd for den Nationale koordinationsstruktur. Kommunalbestyrelserne skal jfr. bek. nr. XXX [Bek. forventes at foreligge før udsendelse af udmeldingen] om rammeaftaler på det sociale område § 9 – i samarbejde med regionsrådet behandle udmeldingen. Kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftaleregi. Kommunalbestyrelserne vil herefter skulle træffe politisk beslutning samt afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen. Den centrale udmelding skal indgå som et særligt punkt i udviklingsstrategien for 2016. Med de første centrale udmeldinger er fastsat en overgangsordning, hvilket betyder, at der endelig skal afrapporteres inden 1. marts 2016. Dette er for at sikre den nødvendige dialog med kommuner, regioner og andre relevante samarbejdspartnere. 1. Baggrunden for den centrale udmelding Evalueringen af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner. Udviklingen har medført en 2 bekymring for, om der fremover vil være et tilstrækkeligt udbud af specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede socialområde, som kan understøtte, at voksne med kompleks erhvervet hjerneskade får tilstrækkeligt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset deres behov. Som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen, indgik regeringen en politisk aftale med alle folketingets partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Som en del af aftalen skal der udarbejdes en central udmelding for mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade. Den centrale udmelding tager afsæt i den politiske aftale samt de tendenser, der siden kommunalreformen har gjort sig gældende på hjerneskadeområdet: • Belægningen på regionale § 107 tilbud1 har de seneste år været nedadgående, og det ser fortsat ud til, at der vil ske en nedgang i antal pladser til målgruppen af voksne med erhvervet hjerneskade. De kommunale § 107 tilbud oplever også en vigende belægningi. • Der ses en tendens til, at tilbud om intensiv tværfaglig rehabilitering lukkes eller indskrænkes. Ligeledes er der en tendens til, at de tilbageværende tilbud bliver afspecialiseret, idet de bliver rettet mod en bredere målgruppe og/eller personalesammensætningen bliver mindre specialiseretii. • En analyse blandt kommuner i hovedstadsregionen viser forskellige forudsætninger for at tilvejebringe og opretholde specialiserede kompetencer, særligt i forhold til personer med de mest specialiserede behoviii. • Samtidig ser flere kommuner et behov for at have en øget adgang til specialiserede kompetencer i forhold til borgere med meget komplekse problemstillingeriv. Ovenstående udviklingstendenser giver anledning til bekymring for; dels hvorvidt der er det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud. Dels i hvilket omfang disse anvendes, eller om der er behov for et styrket samarbejde og koordination herom. Det skyldes ikke mindst, at målgruppens volumen er stabil2, og der derfor må forventes at være et uændret behov for specialiserede indsatser og tilbud. 2. Den centrale udmelding Den centrale udmelding har til formål at sikre, at de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er tilstede på nationalt plan og tilgængelig for kommunerne. Målgruppens volumen og kompleksitet forudsætter koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner. 1 § 107 tilbud, der udelukkende repræsenterer intensive og midlertidige rehabiliteringsforløb, som er relevante for gruppen af personer med middelsvær eller svær erhvervet hjerneskade og med et komplekst rehabiliteringsbehov. 2 Udviklingen i antallet af voksne med erhvervet hjerneskade i perioden 2000-2010 viser et fald på 25 procent for mennesker med apopleksi, hvorimod der ses en stigning på 35 procent for mennesker med anden erhvervet hjerneskade 3 Socialstyrelsen vil med den centrale udmelding sikre, at kommunerne tilrettelægger deres højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen med henblik på at opretholde og videreudvikle det nødvendige udbud. Den centrale udmelding vil, jfr. lov om social service § 13 b, stk. 2 danne grundlag for Socialstyrelsens dialog med kommunerne om den højt specialiserede indsats for målgruppen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Som led i kommunernes opfølgning på den centrale udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen. Socialstyrelsen anmoder jfr. lov om social service § 13 b, stk. 3 kommunalbestyrelserne om at afrapportere på spørgsmål inden for følgende fire temaer: 1. Målgruppen - Antallet af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i regionen. 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud - Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud er tilgængelige i regionen til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? - Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud anvender kommunerne i egen region/andre regioner til målgruppen omfattet af udmeldingen? - Hvordan samarbejder kommunerne i regionen med de højt specialiserede tilbud. Herunder hvilke tværkommunale og tværregionale samarbejdsaftaler er der etableret? 3. Oplever kommunerne i regionen udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? 4. Hvordan vil kommunerne i regionen tilrettelægge og koordinere de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen, således at de er tilgængelige for samtlige kommuner? Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelse. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Den centrale udmelding omfatter voksne med kompleks3 erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud med henblik på at forbedre deres funktionsevne og livskvalitet. Betegnelsen kompleks erhvervet hjerneskade 3 Målgruppekompleksitet er en tilstand, hvor en særlig sværhedsgrad i den enkelte funktionsnedsættelse eller sociale problemstilling eller en flerhed af funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger skaber behov for en højt specialiseret social indsats. 4 defineres ud fra, at hjerneskaden er forbundet med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder. Karakteristik af målgruppen Ifølge Sundhedsstyrelsen er et forsigtigt skøn, at omkring 5 pct. af den samlede målgruppe af voksne borgere4 med erhvervet hjerneskade, dvs. omkring 350-450 borgere, vil have behov for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau i kommunenv. Omfanget af målgruppen, omfattet af den centrale udmelding, formodes at være lidt større end Sundhedsstyrelsens skøn. Det skyldes, at Socialstyrelsen også medtager en mindre gruppe af borgere med behov for en genoptræningsplan til avanceret niveau, hvor der ved overgang til kommunen eller senere i borgerens forløb viser sig et behov for en højt specialiseret indsats på socialområdet pga. sværhedsgraden af følgerne, mængden af berørte funktionsområder og/eller følgernes konsekvenser for borgerens samlede livssituation. Sværhedsgraden og omfanget af funktionsnedsættelser og/eller sociale problemstillinger indgår i den samlede vurdering af behovet for højt specialiserede indsatser og tilbud. Da der ikke foretages en systematisk registrering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i kommunerne, er det ikke muligt på landsplan at foretage en samlet opgørelse af antallet ud fra dette kriterium5. De funktionsnedsættelser og aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger, som målgruppen for den centrale udmelding kan have, tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af målgruppen med behov for rehabilitering på specialiseret niveau jf. de faglige visitationsretningslinjervi: 4 • Nedsat bevægelsesfunktion i arm og ben • Oralmotoriske problemstillinger • Aktivitetsbegrænsninger relateret til almindelige daglige opgaver • Afasi og/eller funktionsnedsættelser af en eller flere mentale funktioner • Omfattende funktionsevnenedsættelser, eventuelt kompliceret med komorbiditet, som eksempelvis psykiatrisk lidelse og/eller misbrug • Svære adfærdsproblemer • Væsentligt nedsat sygdomserkendelse og -indsigt • Identitetsvanskeligheder, særligt i tilfælde hvor hjerneskaden opstår tidligt i livsforløbet • Svære mentale funktionsnedsættelser på flere områder så som hukommelse, orientering, emotionelle funktioner m.fl. I alderen 18 år og opefter. Da Socialstyrelsen ikke har egne datakilder vedrørende målgruppens størrelse anvendes Sundhedsstyrelsens estimat af målgruppens størrelse. 5 5 • Påvirkede styringsfunktioner i form af for eksempel nedsat eller uhæmmet initiativ, forstyrret indlevelse og beslutningstagen • Bevægelsesmæssige funktionsnedsættelser, der kræver specialudstyr (for eksempel afprøvning af specialiseret kommunikationsudstyr) • Eksekutive vanskeligheder/nedsat evne til at udføre handlinger • Vanskeligheder omkring uddannelses- eller arbejdsfastholdelse. Ovenstående funktionsnedsættelser skal tillige være kombineret med et behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud for at være omfattet af den centrale udmelding. Sværhedsgraden og omfanget af funktionsnedsættelser og/eller sociale problemstillinger indgår i den samlede vurdering af behovet for en højt specialiseret viden og indsats på det sociale område. For nærmere udfoldelse af målgruppens karakteristika se bilag 1. 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud6, der med et rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb i fase III7 med henblik på, at borgeren opnår bedst mulige funktionsevnevii. Når man på socialområdet taler om højt specialiserede indsatser og tilbud kan det sidestilles med sundhedsområdets specialiserede niveau. Socialområdets definition af det højt specialiserede område adskiller sig dog på enkelte punkter fra Sundhedsstyrelsens definition, hvorfor der t nedenstående redegøres for, hvad der kendetegner en højt specialiseret indsats og tilbud i en social kontekst. Tilstedeværelsen af højt specialiserede indsatser og tilbud, der imødekommer den samlede sum af problematikker hos den enkelte borger, er nødvendig for at imødekomme de behov, som voksne med en kompleks erhvervet hjerneskade har. Der vil derfor ofte være behov for, at kommuner og regioner samarbejder på tværs for at kunne levere en højt specialiseret indsats. Højt specialiserede indsatser og tilbud på hjerneskadeområdet er kendetegnet ved, at de varetages af eller i samarbejde med andre højt specialiserede vidensmiljøer8. De sociale indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb, som også kan bestå af indsatser fra undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Således vil en voksen borger med en kompleks erhvervet hjerneskade oftest få indsatser og/eller tilbud hjemlet i forskellige lovgivninger. 6 En højt specialiseret social indsats er en type af social indsats, der er rettet mod målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden, eller målgrupper, hvor der er kompleksitet i problemstillingen eller flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. 7 Jf. Sundhedsstyrelsens faseinddeling fra Forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011 8 Vidensmiljø er et fagligt miljø i tilknytning til praksis, som arbejder med tværfaglig vidensudvikling og vidensdeling i forhold til en eller flere konkrete målgrupper på det sociale område. Med et fagligt miljø forstås mindst tre personer, der har samme eller beslægtet faglighed. Med tilknytning til praksis forstås, at vidensudviklingen, der finder sted i det faglige miljø, tager udgangspunkt i gentagne praksiserfaringer med en konkret målgruppe og indsatser i relation hertil. 6 Elementer der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud: • Fagpersoner9 i højt specialiserede tilbud og indsatser har, foruden deres grunduddannelse, opnået specialiseret neurofaglig ekspertise, og de modtager løbende supervision og kompetenceudvikling. • Fagpersoner i højt specialiserede tilbud og indsatser ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komplekse problemstillinger og opnår derigennem viden om, hvordan de skal håndteres. • Fagpersoner i højt specialiserede indsatser og tilbud beskæftiger sig primært med fagområdet og gruppen af mennesker med en kompleks erhvervet hjerneskade på højt specialiseret niveau. • Højt specialiserede indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på udvikling af praksis og metoder samt dokumenterer systematisk indsatsernes effekt. • Højt specialiserede indsatser og tilbud er organiseret som et koordineret samlet, multidisciplinært, intensivt og helhedsorienteret forløb. • Højt specialiserede indsatser følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen. Desuden anvendes validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt. For nærmere udfoldelse af karakteristikken højt specialiserede indsatser og tilbud samt forskellen på Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens definition af dette se bilag 1. 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Til at udvikle den centrale udmelding har Socialstyrelsen taget afsæt i relevante analyser og rapporter på området fra Danske Regioner, KL og KKR. Analyserne og rapporterne bidrager med viden om udviklingstendenserne på området. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens udgivelse om faglige retningslinjer på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet (endnu ikke publiceret) er grundlag for beskrivelse af målgruppen og de højt specialiserede indsatser og tilbud. Derudover bidrager Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering og forløbsprogram på hjerneskadeområdet samt Socialstyrelsens vidensnotat på hjerneskadeområdet med viden om, at der er evidens for effekten af en multidisciplinær indsats samt at specialiserede kompetencer er en nødvendig forudsætning for indsatser i rehabiliteringen. Socialstyrelsen har været i dialog med faglige eksperter og bruger- og interesseorganisationer om den centrale udmelding, og disse eksterne videnshavere har således medvirket til kvalificering af den centrale udmelding. 9 Fagpersoner dækker over ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, speciallærere, talepædagoger, neuropsykologer, neurologer og socialrådgivere. 7 6. Afrapportering Kommunalbestyrelserne skal i hver region omfattet af den centrale udmelding behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftaleregi. Kommunalbestyrelserne skal dermed afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Regionsrådet er både leverandør og aftalepart i rammeaftalerne. Derfor skal regionsrådet inddrages i kommunalbestyrelsernes drøftelse af den centrale udmelding. Socialstyrelsen vil være i løbende dialog med kommunalbestyrelserne og regionsrådene om den centrale udmelding. Socialstyrelsens indgangsvinkel til dialogen vil være rammeaftalesekretariaterne, hvor Socialstyrelsen vil tage initiativ til dialog med de relevante administrative styregrupper kort efter udmeldingen er fremsendt til kommunalbestyrelserne. Fastsatte aktiviteter Måned 2014 1. november December - Januar Handling Socialstyrelsen afsender de centrale udmeldinger til kommunalbestyrelserne. Socialstyrelsen afholder bilaterale møder i hver af de fem rammeaftalesamarbejder med: • Den administrative styregruppe • Rammeaftalesekretariatet • KKR-sekretariatet Formålet med disse møder er at indlede en dialog om indhold og formål med den centrale udmelding, samt uddybe eventuelle spørgsmål, som kommunerne måtte have eks. i forhold til det mere præcise indhold, kravene til afrapportering etc. 2015 Foråret Rammeaftalesekretariaterne indhenter data fra region og kommuner og udarbejder foreløbig afrapportering på de centrale udmeldinger. Der udfærdiges en foreløbig afrapportering, forventeligt inden sommerferien 2015. April - Maj Socialstyrelsen afholder bilaterale midtvejsmøder i hver af de 5 rammeaftalesamarbejder med: • Den administrative styregruppe • Rammeaftalesekretariatet • KKR-sekretariatet Formålet med midtvejsmøderne er at få en status på arbejdet med afrapporteringen på de centrale udmeldinger, herunder også at håndtere eventuelle 8 udfordringer, der er identificeret. Juni/August Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. foreløbig afrapportering på centrale udmeldinger) i KKR regi. Efterår Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. foreløbig afrapportering på centrale udmeldinger) i kommuner og region. 2016 Inden 1. marts Marts Løbende aktiviteter Løbende Endelig afrapportering på de centrale udmeldinger skal foreligge. Den endelige afrapportering sendes til Socialstyrelsen. Alt efter behov har Socialstyrelsen en løbende dialog med de administrative styregruppeformænd, rammeaftalesekretariater samt KKR-sekretariater. Løbende Der vil blive afholdt møder i det faglige råd for national koordination, hvor KL er repræsenteret. Løbende Repræsentanter for Socialstyrelsen vil efter behov kunne holde oplæg eller deltage i de forskellige koordinationsfora, som KL har etableret. Eks. koordinationsforum mellem de administrative styregruppeformænd eller netværket for rammeaftalesekretariats- og KKR-sekretariater. Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema (bilag 2), som bedes anvendt til afrapporteringen. Dette har til formål at skabe grundlaget for et samlet billede på landsplan med henblik på den videre udvikling af højt specialiserede indsatser og tilbud. Bilag 1: Bilag til den centrale udmelding, der nærmere konkretiserer og beskriver de væsentligste forhold og definitioner i relation til udmeldingen Bilag 2: Vejledende skabelon for kommunalbestyrelsens regionale afrapportering på den centrale udmelding. Bilag 3: Lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.) i Danske regioner (2011): Hjerneskaderehabilitering – kvalitet og økonomi i indsatsen ii Danske Regioner (2011):Hjerneskaderehabilitering – kvalitet og økonomi i indsatsen 9 Danske Regioner (2012): Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. iii KKR Hovedstaden (2012): Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade iv Rambøll (2012) Kortlægning af senhjerneskadeområdet v Sundhedsstyrelsen (2014): Faglig visitationsretningslinje – genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (endnu ikke publiceret) vi Sundhedsstyrelsen (2014): Faglig visitationsretningslinje – genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (endnu ikke publiceret) vii Sundhedsstyrelsen (2001): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 10 Bilag 4 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National Koordination 30.9.14 Indledning Socialstyrelsen anmoder i henhold til lov om social service § 13 stk. 3 kommunalbestyrelserne om at afrapportere på den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien som indgår i rammeaftalen. Fristen er 1. marts 2016. Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema som bedes anvendt med henblik på at sikre en ensartet afrapportering. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Kommunalbestyrelsernes afrapportering skal danne grundlag for en dialog om de højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Socialstyrelsen vil gå i dialog med kommunalbestyrelserne med henblik på at sikre det nødvendige udbud og videreudvikling af de højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Skema til afrapportering på central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Generelt a. Hvilken region er afrapporteringen fra? Angiv region: b. Kontaktperson i regionen vedr. afrapporteringen Angiv navn og kontaktoplysninger:_______________________________________________ 1. Målgruppen a. Hvor mange voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er der aktuelt i regionen? Angiv antal borgere fordelt på kommuner: b. Hvorledes monitorerer kommunerne i regionen udviklingen i antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? Angiv hvordan:________________________________________________________________ 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 2 a) Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud er tilgængelige i regionen til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? Tilbud Angiv driftsherre b) Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud anvender kommunerne i egen region/andre regioner til målgruppen omfattet af udmeldingen? Angiv de højt specialiserede indsatser og tilbud, som kommunerne i regionen anvender til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade samt beskriv, hvorfra indsatserne rekvireres. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens karakteristik af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen (bilag 1). Højt specialiserede indsatser Indsatser rettet mod bevægelsesfunktioner • Gangfunktion, arm- og håndfunktion, spasticitet m.fl. Indsatser rettet mod mentale funktioner • Sprogfunktioner, hukommelse og opmærksomhed, overordnede kognitive funktioner (såkaldte eksekutive funktioner), indsigt, følelsesfunktioner, adfærd, perception m.fl. Indsatser rettet mod andre 3 Angiv tilbud i egen region, hvorfra indsatserne rekvireres Angiv tilbud i andre regioner, hvorfra indsatserne rekvireres Angiv typen af tilbuddet (ambulant, døgn, § 107 m.m.) kropsfunktioner • Dysfagi1, blære- og tarmfunktioner, smerter, udholdenhed syn, hørelse og vestibulære funktioner m.fl. Indsatser rettet mod aktivitets- og deltagelse • Omsorg for sig selv, daglig livsførelse, mobilitet, køreevne, kommunikation, læring og anvendelse af viden, uddannelse, beskæftigelse, sociale relationer og fritidsliv m.fl. Indsatser rettet mod pårørende Indsatser rettet mod komorbiditet Indsatser rettet mod produkter og teknologi • hjælpemidler Andet (angiv andre typer af indsatser der evt. anvendes) c) Hvordan samarbejder kommunerne i regionen med de højt specialiserede tilbud, herunder hvilke tværkommunale og tværregionale samarbejdsaftaler er der etableret? Angiv typer af samarbejdsaftaler med de højt specialiserede tilbud: 3. Oplever kommunerne i regionen udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? Hvis ja, beskriv udfordringerne: 1 Synkebesvær 4 4. Hvordan vil kommunerne i regionen tilrettelægge og koordinere de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen, således at de er tilgængelige for samtlige kommuner? a. Har kommunerne i regionen iværksat særlige tiltag på hjerneskadeområdet for at sikre et fortsat tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud? Hvis ja beskriv tiltagene ________________________________ b. Beskriv hvorledes kommunerne i regionen fremadrettet vil sikre at fagpersoner, der leverer højt specialiserede indsatser til målgruppen har opnået specialiseret neurofaglig ekspertise om målgruppens behov og problemstillinger? Angiv tiltag der skal sikre kompetenceudvikling af fagpersoner, der arbejder med målgruppen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade:_______________________________________________________________ 5 Bilag 5 Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National Koordination 30/9 2014 Indhold Indledning ................................................................................................................ 3 1. Baggrunden for den centrale udmelding........................................................ 3 2. Den centrale udmelding ................................................................................... 4 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding .................. 4 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud...................................... 5 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding............................................... 8 6. Afrapportering .................................................................................................. 8 2 Indledning Bilaget indeholder uddybende tekst vedrørende målgruppen, indholdet i de højt specialiserede indsatser og tilbud samt vidensgrundlaget. Bilaget indeholder således væsentlig uddybende viden om målgruppen og de højt specialiserede indsats og tilbud og er således vigtigt at orientere sig i under udarbejdelse af afrapporteringen. 1. Baggrunden for den centrale udmelding Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om den mest specialiserede indsats for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Målet er, at kommunerne sikrer adgang til de nødvendige mest specialiserede tilbud og kompetencer, og at tilbuddene udvikler sig i takt med, at behovene ændrer sig. På området ses, som nævnt i den centrale udmelding, nedenstående tendenser: • • • • 3 I Danske Regioners rapport ”Hjerneskaderehabilitering – kvalitet og økonomi i indsatsen” er der forsøgt at indsamle data over de aktuelle § 107 tilbud, der udelukkende repræsenterer intensive og midlertidige rehabiliteringsforløb til personer med middelsvær eller svær erhvervet hjerneskade og med et komplekst rehabiliteringsbehov1. I Danske Regioners rapport ”Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap” fremgår det ligeledes, at den faglige kvalitet i høj grad er under pres2. I KKR Hovedstadens rapport viser analysen, , at neurorehabiliteringsafdelingen på sygehuset kun tager personer med komorbiditet, hvis de er fuldt selvhjulpne. Dette giver kommunerne store udfordringer med at finde matchende tilbud, hvis personer har en psykiatrisk lidelse, er misbruger eller har anden sygdom, der influerer på rehabiliteringen3. I Rambølls kortlægning af hjerneskadeområdet giver de implicerede kommuner udtryk for, at de kommunale genoptræningstilbud har de nødvendige specialiserede kompetencer til at håndtere borgere med behov for rehabilitering på basalt og avanceret niveau, og nogle kommuner har ligeledes tilbud på et specialiseret niveau. Flere kommuner ser et behov for at have øget adgang til specialiserede kompetencer i forhold til borgere med meget komplekse problemstillinger. De implicerede kommuner er sammensat af KL og består af: Horsens, Odense, Slagelse, Varde, Hillerød, Gentofte, Viborg, Aalborg og København4. 2. Den centrale udmelding Ingen supplerende kommentarer til den centrale udmelding. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Dette afsnit danner grundlag for besvarelse af spørgmål nr. 1 Målgruppen. En erhvervet hjerneskade er defineret som en akut skade, der er opstået tidligst 28 dage efter fødslen. Erhvervet hjerneskade kan være forårsaget af apopleksi, blødninger i hjernen udover apopleksi, traume, tumor, infektion, forgiftning, iltmangel, giftstoffer mv.5 Karakteristik af målgruppen De skønnede 5 % med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen i forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade estimerede, at knap 400 personer havde behov for hjerneskaderehabilitering under indlæggelse på højt specialiseret sygehusfunktion6. Antallet af voksne, i målgruppen omfattet af den centrale udmelding, forventes at være lidt større, da Socialstyrelsens vurdering af kompleksitet ikke alene sker ud fra skadens sværhedsgrad, men også omfatter mængden af berørte funktionsområder og/eller følgernes konsekvenser for borgerens samlede livssituation. Borgere med en kompleks erhvervet hjerneskade, som eksempelvis har nedenstående diagnoser og/eller følgevirkninger, ekskluderes i målgruppen for den centrale udmelding7: • • 4 Sygdomme af progressiv karakter, som for eksempel multipel sclerose og Parkinsons sygdom er ikke omfattet af den centrale udmelding, idet hjerneskaden forværres over tid. Commotio cerebri (hjernerystelse) og postcommotionelt syndrom (langvarige følgepåvirkninger efter hjernerystelse) indgår ikke i den centale udmelding. • Borgere med problemskabende adfærd1, som kræver særforanstaltninger2, er ikke omfattet af den centrale udmelding på hjerneskadeområdet, de indgår i National koordinations målgruppe vedr. særforanstaltninger. Ud over ovenstående beskrivelse af målgruppen for den centrale udmelding, så vil nedenstående faktorer også have indflydelse på, hvorvidt der på det sociale område er behov for en højt specialiseret indsats8: • • • Sværhedsgraden af følgerne Mængden af berørte funktionsområder Følgernes konsekvenser for den samlede livssituation Forholdene som i varierende grad afgør, om der er tale om højt specialiserede behov relaterer sig derfor dels til Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer, dels til borgerens samlede livssituation. 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Dette afsnit danner grundlag for besvarelse af spørgsmål nr. 2 Højt specialiserede indsatser og tilbud i regionen. Rehabiliteringsforløb på hjerneskadeområdet inddeles ifølge Sundhedsstyrelsens forløbsprogram i fire faser, hvor fase I er den akutte fase, fase II er rehabilitering under indlæggelse, fase III er rehabilitering3 efter udskrivelse og fase IV er den stabile vedligeholdende fase9. Den højt specialiserede indsats, som den centrale udmelding retter sig mod, er den tidsbestemte indsats i fase III. 1 Problemskabende adfærd er en fælles betegnelse for henholdsvis udadreagerende, selvskadende og selvstimulerende adfærd. 2 Særforanstaltning er defineret som en foranstaltning i forhold til problemskabende adfærd, der kræver en personalenormering på mindst 1:1. 3 Rehabilitering er et resultat, hvor en person har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, i et omfang så den svarer til personenes egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv. 5 På socialområdet skelnes mellem det almene -, specialiserede - og højt specialiserede niveau, hvor sundhedsområdet skelner mellem indsatser på basalt, avanceret og specialiseret niveau. Socialomådets højt specialiserede niveau kan sidestilles med sundhedsområdets specialiserede niveau, dog med følgende undtagelser10: • • Socialområdet har ikke forskningsforpligtigelse, og derfor kan der ikke stilles krav om, at det højt specialiserede niveau er forskningsdrivende. Socialområdet har ikke som forudsætning, at indsatser og tilbud er forankret i ét rehabiliteringstilbud. På det sociale område er de højt specialiserede indsatser og tilbud kendetegnet ved, at de både kan varetages af et tilbud samlet på en matrikel eller gennem et samarbejde med andre højt specialiserede vidensmiljøer. Et højt specialiseret tilbud kan enten bestå af indsatser på et ”matrikelbundet” tilbud eller bestå af ”matrikelløse” indsatser sammensat fra forskellige højt specialiserede tilbud, som supplerer kommunens øvrige indsatser. Et ”matrikelløst” tilbud sammensættes af et fagligt kompetent team, der etableres uafhægigt af, om borgeren opholder sig i eget hjem eller på et tilbud, som ikke er specialiseret11: For voksne med erhvervet hjerneskade kan indsatserne være rettet mod følgende områder12: • • • • • • Bevægelsesfunktioner fx gangfunktion, arm- og håndfunktion, spasticitet m.fl. Mentale funktioner fx sprogfunktioner, hukommelse og opmærksomhed, overordnede kognitive funktioner (såkaldte eksekutive funktioner) indsigt, følelsesfunktioner, adfærd, perception m.fl. Andre kropsfunktioner fx dysfagi4, blære- og tarmfunktioner, smerter, udholdenhed, syn, hørelse og vestibulære funktioner m.fl. Aktivitet og deltagelse fx omsorg for sig selv, daglig livsførelse, mobilitet, køreevne, kommunikation, læring og anvendelse af viden, uddannelse, beskæftigelse, sociale relationer og fritidsliv m.fl. Pårørende Produkter og teknologi fx hjælpemidler For voksne med kompleks erhvervet hjerneskade skal indsatserne foregå på et højt specialiseret niveau, som er karakteriseret ved nedenstående elementer: Kompetencer • Fagpersoner5, der leverer de højt specialiserede indsatser, beskæftiger sig primært med fagområdet og målgruppen af mennesker med en kompleks erhvervet hjerneskade på højt specialiseret niveau. 4 Synkebesvær 6 • • • • • • • • Fagpersoner i højt specialiserede tilbud og indsatser ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komplekse problemstillinger og opnår derigennem viden om, hvordan de skal håndteres. Fagpersonerne har foruden deres grunduddannelse opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og har gennemgået relevant efteruddannelse/videreuddannelse. Fagpersonerne arbejder ud fra fælles forståelsesramme og terminologi. Fagpersonerne modtager fast og hyppig supervision. Fagpersonerne rådgiver og superviserer fagpersoner og tilbud på lavere specialiseringsniveauer og på tværs af sektorer. Fagpersonerne har erhvervet sig de specialiserede kompetencer, der løbende er tilgængelige inden for deres fagområde, samt kompetencer og erfaring med at arbejde i tværfaglige teams. Fagpersonerne kan på baggrund af deres specialiserede kompetencer foretage udredninger samt en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Højt specialiserede indsatser og tilbud følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer i det omfang det findes, både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen. Desuden anvendes validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt. Udstyr • Der kan være behov for særligt kostbart udstyr til undersøgelser og interventioner. Organiseringen • Højt specialiserede indsatser og tilbud er organiseret som et koordineret samlet, multidisciplinært, intensivt og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af den højt specialiserede indsats er nødvendig. • Højt specialiserede tilbud samarbejder med lokale og regionale vidensmiljøer samt VISO. • Højt specialiserede indsatser og tilbud har et tæt samarbejde med sygehussektoren. Dokumentation • Højt specialiserede tilbud har en systematisk dokumentation af indsatsernes effekt. • Højt specialiserede indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på udvikling af praksis og metode. 5 Fagpersonerne dækker over ergo- og fysioterapeuter, sygeplejerske, talepædagoger, pædagoger, speciallærere, neurologer, socialrådgivere og neuropsykologer 7 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Betydning af at have adgang til specialiserede kompetencer understøttes af forskning på området13: • • I et systematisk review fremkommer, at der er evidens for effekten af en specialiseret multidisciplinær rehabilitering både under indlæggelse og i forløbet herefter. I udviklingsrapporter fremhæves specialiserede kompetencer (fx neurofaglig viden og neuropædagogik), som en nødvendig forudsætning for indsatser i hjerneskaderehabilitering. Det fremhæves yderligere, at disse kompetencer skal vedligeholdes og udvikles. De professionelles involvering i systematisk udvikling og forandring af rehabiliteringsindsatser kan være befordrende for konstruktive resultater. I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen ”Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”, der har til formål at beskrive en samlet interdisciplinær, tværsektoriel og koordineret indsats. I forløbsprogrammet fremgår det, at de generelle forudsætninger, der har afgørende betydning for effekten af indsatsen og dermed borgerens fremtidige funktionsevne, blandt andet er14: • • • De forskellige faggrupper har neurofaglige kompetencer, der ligger udover grunduddannelsesniveau, i form af efter- og videreuddannelse. Indsatsen organiseres i et tæt koordineret teambaseret, interdisciplinært samarbejde, og med medvirken af relevante faggrupper på relevante tidspunkter. Forløbsprogrammet anbefaler en kommunal hjerneskadekoordineringsfunktion, der varetager opgaver både i forhold til den enkelte borger og i forhold til intern og ekstern koordinering. Planlægningen af rehabiliteringsforløbet er baseret på en interdisciplinær, systematisk og individuel udredning af borgerens samlede funktionsevne på alle relevante områder. I den forbindelse bør der anvendes validerede fagligt anerkendte undersøgelsesmetoder i det omfang, de er tilgængelige. I forbindelse med udarbejdelse af den centrale udmelding, har der været afholdt dialogmøder med eksperter med henblik på en ekstern kvalificering. Den centrale udmelding læner sig også op af disse kommentarer og anbefalinger: 6. Afrapportering Se bilag for afrapportering. 8 7. Begrebsdefinitioner følger 1 Danske Regioner (2011): Hjerneskaderehabilitering – kvalitet og økonomi i indsatsen Danske Regioner (2011): Hjerneskaderehabilitering – kvalitet og økonomi i indsatsen Danske Regioner (2012): Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indats til mennesker med kommunikationshandicap 3 KKR Hovedstaden (2012): Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade 4 Rambøll (2012): Kortlægning af senhjerneskadeområdet 5 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 6 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 7 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 8 Socialstyrelsen (2014): Særforanstaltninger – anbefalinger til god praksis for organisering, samarbejde og borgerinddragelse 9 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 10 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglig visitationsretningslinje – genoptræning og rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade (endnu ikke publiceret) 11 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglige visitationsretningslinjer – genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (endnu ikke publiceret) DASSOS og CFK (2013): Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsatst over for voksne med erhvervet hjerneskade – en casebaseret auditundersøgelse Center for Kvalitetsudvikling (2009): Det sociale indikatorprogram for botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade KORA (2014): Kortlægningskoncept og datagrundlag. Tværgående kortlægning af organiseringen af specialiserede tilbud til fem målgrupper 2. notat (ikke publiceret) 12 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 13 Sundhedsstyrelsen (2011): Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering Socialstyrelsen (2014): Voksne med erhvervet hjerneskade. Sociale indsatser, der virker 14 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 2 9 Bilag 6 Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination 01.10. 2014 Til kommunalbestyrelserne Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne i regionen om de mest specialiserede indsatser og tilbud for børn og unge med et alvorlig synsnedsættelse1 på det højt specialiserede specialundervisningsområde. Socialstyrelsen har på baggrund af de nye regler i Lov om social service kap. 4 udarbejdet denne centrale udmelding. Udmeldingen vedrører det højt specialiserede specialundervisningsområde for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Målgruppen er udvalgt i samarbejde med Undervisningsministeriet. Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding med hjemmel i Lov om social service § 13 b, stk. 2. Den centrale udmelding er forankret i den Nationale Koordinationsstruktur. Socialstyrelsen har været i dialog med relevante myndigheder og organisationer om udmeldingen, ligesom udmeldingen har været drøftet med Det Faglige Råd for National Koordinationsstruktur. Kommunalbestyrelserne skal jfr. bek. nr. XXX [Bek. forventes at foreligge før udsendelse af udmeldingen] om rammeaftaler på det sociale område § 9 – i samarbejde med regionsrådet behandle udmeldingen. Kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftale-regi. Kommunalbestyrelserne vil herefter skulle træffe politisk beslutning samt afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen. Den centrale udmelding skal indgå som et særligt punkt i udviklingsstrategien for 2016. Med de første centrale udmeldinger er fastsat en overgangsordning, hvilket betyder, at der endelig skal afrapporteres inden 1. marts 2016. Dette er for at sikre den nødvendige dialog med kommuner, regioner og andre relevante samarbejdspartnere. 1 socialebegreber.dk 2 1. Baggrunden for den centrale udmelding Evalueringen af kommunalreformeni viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud og højt specialiseret specialundervisning til borgernes i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner. Udviklingen har medført en bekymring for, om der fremover vil være tilstrækkeligt udbud af specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede specialundervisningsområde til borgerne, som er tilpasset deres behov. Som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen indgik regeringen en politisk aftaleii med alle Folketingets partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Som led i aftalen skal der udarbejdes en central udmelding på det mest specialiserede specialundervisningsområde i 2014. Denne centrale udmelding tager afsæt i den politiske aftaleiii samt de tendenser, der siden kommunalreformen har gjort sig gældende i forhold til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse: • Danske Regioner redegør i en rapport fra 2012iv for den kritiske udvikling inden for kommunikationshandicap. Rapporten peger på den vigende efterspørgsel hos de lands- og landsdelsdækkende institutioner. • Stigende behov for specialrådgivning og efteruddannelsestilbud som følge af øget inklusion og undervisningstilbud tættere på nærmiljøet • SFI’s rapportv fra 2010, vedrørende børn med synsnedsættelse, pegede på at børn og unge i målgruppen på trods af inklusion i folkeskolen har dårlige prognoser for trivsel i ungdoms- og voksenlivet ift. uddannelse og beskæftigelse. • På synsområdet er tilslutningen til faglige netværk på tværs af kommuner og regioner nedadgående, hvilket udgør en bekymring for områdets vidensudvikling2 og vidensmiljøer3, hvilke er forudsættende for at yde en højt specialiseret indsats4. • Kommunalreformen har indebåret en række ændringer i organiseringen af kommunikationshandicapområdet, herunder synsområdet. Udmeldingen søger at afdække, hvilke konsekvenser omorganiseringen af området har medført. Ovenstående udviklingstendenser giver anledning til bekymring for; hvorvidt der er det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser5 og tilbud. Dels i hvilket omfang disse anvendes, og dels hvorvidt der er behov for et styrket samarbejde og koordination herom. 2. Central udmelding 2 Defineret i bilag 1 Defineret i bilag 1 4 Baseret på oplysninger fra dialog med faglige eksperter og leverandører på området. 5 Defineret i bilag 1 samt i skema over specialiseringsniveauer 3 3 Den centrale udmelding har til formål skal sikre, at de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen er til stede på nationalt plan og tilgængelige for kommunerne. Målgruppens volumen og kompleksitet forudsætter koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner. Socialstyrelsen vil med den centrale udmelding sikre, at kommunerne tilrettelægger deres højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen med henblik på at opretholde og videreudvikle det nødvendige udbud. Den centrale udmelding jf. Lov om social service § 13 b, stk. 2, vil danne grundlag for Socialstyrelsens dialog med kommunerne om den højt specialiserede indsats for målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Som led i kommunernes opfølgning på den centrale udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Socialstyrelsen anmoder jf. Lov om social service § 13 b, stk. 3, kommunalbestyrelserne om at afrapportere på spørgsmål inden for følgende fire temaer: 1. Målgruppen6 Hvor mange børn i målgruppen er inkluderet i almene tilbud? 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud er tilgængelige i regionen? Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud anvender kommunerne i egen region / andre regioner? Hvordan samarbejder kommunerne i regionen med de højt specialiserede tilbud, herunder hvilke tværkommunale og tværregionale samarbejdsaftaler er der etableret? 3. Oplever kommunerne i regionen udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse? 4. Hvordan vil kommunerne i regionen tilrettelægge og koordinere de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen således, at de er tilgængelige for samtlige kommuner? Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt i overensstemmelse med, hvad der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Der henvises til bilag 1 for uddybende beskrivelse. 6 Se fordeling af målgruppen på regionsniveau i bilag 1. 4 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Målgruppen for den centrale udmelding er børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse fra 0 år til og med det 17. år. Som udgangspunkt for afgrænsningen af målgruppen er synsfunktionen hos barnet / den unge det primære kriterium. Socialstyrelsen tager afsæt i Synsregistretsvi opgørelser og klassificering af målgruppen. Den centrale udmeldings målgruppe betegnes ved social blindhed eller praktisk blindhed. Der er 579 børn i målgruppen, jf. Synsregistrets oplysninger. Endvidere skelnes der i målgruppen mellem to delmålgrupper: • Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (137 børn og unge) • Børn og unge, der udover en alvorlig synsnedsættelse har yderligere funktionsnedsættelser (364 børn og unge). Disse børn udgør således hovedparten af den overordnede målgruppe. Synsregistret angiver følgende overordnede kategorier for funktionsnedsættelserne hos børn og unge med sammensatte vanskeligheder7: • • • • Motoriske funktionsnedsættelse Psykomotoriske funktionsnedsættelser Mentale funktionsnedsættelser Hørenedsættelse Der er en væsentlig distinktion mellem børn og unge som alene har alvorlig synsnedsættelse og den større del af målgruppen, der har sammensatte vanskeligheder. Målgruppekompleksiteten hos delmålgruppen medfører en sondring mellem højt specialiserede indsatser til de to delmålgrupper. Børn og unge med døvblindhed er ikke en del af den centrale udmelding, grundet den særskilte organisering af døvblindeområdet og faglighed forbundet hertil. Blindhed eller stærk svagsynethed udgør i sig selv en kompleksitet, der forudsætter højt specialiserede indsatser. Manglende eller alvorligt nedsat syn medfører vanskeligheder i forhold til kommunikation, social interaktion, fysisk mobilitet, hvormed højt specialiserede indsatser på social- og specialundervisningsområdet skal sikre det enkelte barn / den unges muligheder for deltagelse, læring og udvikling. 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Indholdet af specialundervisning og specialpædagogisk bistand for målgruppen kan være sammensat af en lang række forskelligartede indsatser (se bilag 1), der alle har til formål at realisere det enkelte barns potentiale for udvikling, læring og deltagelse. De højt specialiserede indsatser skal forstås som delelementer i at styrke inklusion. 7 Sammensatte vanskeligheder betegner flerheden af problematikker, der vil være tilstedet hos delmålgruppen. Betegnelsen læner sig op ad Socialstyrelsens definition af målgruppekompleksitet, se bilag 1. 5 Der er således tale om både inklusion i almenområdet og i specialtilbud samt på sigt i forhold uddannelse og beskæftigelse. De højt specialiserede indsatser til målgruppen afgrænses ikke alene til de udvalgte indsatsområder, da kommunerne eventuelt vil kunne pege på yderligere indsatsområder, der med god effekt gives til målgruppen. For børn med synsnedsættelse isoleret karakteriserer følgende elementer en højt specialiseret indsatsviiviii: • 0-5 år: o Grundig udredning af synsfunktion og muligheder for kompensering o Videreformidling af specialiseret synsfaglig viden til barnets primærpersoner (forældre og pædagogisk personale) o Mobility og ADL-træning efter barnets behov med udgangspunkt i et børnefagligt perspektiv o Initierende punktskrift-kendskab (anvendelse af taktile pædagogiske redskaber til sproglig opmærksomhed) o Initierende indsats rettet mod barnets kompetencer i den sociale interaktion. Overgang: Fokus på tidlig og grundig videreformidling af synsfaglig viden om barnets behov, herunder behov for hjælpemidler, i nye institutionelle rammer for barnet. • 6-15 år: o Løbende afklaring af behov for kompensering, herunder teknologiske læremidler tilpasset de konkrete behov i diverse fagområder o Udvikling af punktskrift-færdigheder og særlig støtte til læse- og skrivefærdigheder o Videreformidling af specialiseret synsfaglig viden til barnets lærere for at sikre vellykket inklusion o Mobility og ADL-træning efter barnets behov med udgangspunkt i et børnefagligt perspektiv o Udvikling af barnets kompetencer i den sociale interaktionix med fokus på social interaktion i skolen o UU-vejledning med fokus på tidlige initiativer, der kan lette overgangen til ungdomsuddannelse. Overgang: Fokus på tidlig og grundig videreformidling af synsfaglig viden om den unges behov, herunder behov for hjælpemidler, i nye institutionelle rammer for den unge. • 16-17 år: o Støtte til inklusion i ungdomsuddannelse o Løbende afklaring af behov for kompensering, herunder teknologiske læremidler tilpasset de konkrete behov i diverse fagområder o Studievejledning med fokus på tidlige initiativer, der kan lette overgangen til beskæftigelse. Intensiteten i den højt specialiserede indsats vil variere alt efter alder og individuelt behov hos barnet eller den unge. I barnets tidlige år vil indsatsen være kendetegnet ved høj intensitet, grundet udredningsindsatsen og etableringen af tilpassede rammer for barnet. I skole- og ungdomsårene vil intensiteten variere alt efter ændringer i undervisningsmiljøet og yderligere ændringer i barnets liv og omgivelser, der medfører behov for en højt specialiseret indsats. 6 For målgruppen børn og unge med sammensatte vanskeligheder vil der i mindre grad være tale om forskelle i intensiteten af den højt specialiserede indsats. Denne delmålgruppe vil i udgangspunktet have behov for en høj intensitet af højt specialiserede indsatser, da funktionsevnen hos børn og unge i delmålgruppen medfører særlige krav til den højt specialiserede indsats. Endvidere fremhæver faglige kilder, at den tværfaglige koordinering med fagspecialister fra relaterede fagområder ift. yderligere funktionsnedsættelser er centralt for denne målgruppe. Børn og unge med sammensatte vanskeligheder vil primært have behov for højt specialiserede indsatser, der fokuserer på: • • • Udvikling af alternativ kommunikationx Udvikling af alternative mobilitets- og orienteringsfærdigheder Særlige fysiske rammer for den højt specialiserede indsats. Indholdet af ovennævnte sociale og specialundervisningsmæssige indsatsområder er uddybende beskrevet i bilag 1. Kendetegnene ved en højt specialiseret indsats er beskrevet i Socialstyrelsens skema over specialiseringsniveauer for social- og specialundervisningsområdet (se bilag 1). Den højt specialiserede social- og specialundervisningsindsats er beskrevet overordnet på det højeste niveau i skemaet, niveau 3. 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Til at udvikle den aktuelle centrale udmelding har Socialstyrelsen taget afsæt i relevante analyser og rapporter på området for kommunikationshandicap og rapporter vedrørende kommunalreformen og evalueringen af dennexi. Socialstyrelsen har været i dialog med faglige eksperter og bruger- og interesseorganisationer om den centrale udmelding, og disse eksterne videnshavere har således medvirket til kvalificering af den centrale udmelding. I forhold til socialområdet bygger den centrale udmelding især på viden om trivslen hos børn i målgruppen som beskrevet af SFI i 2010. Socialstyrelsen har gennemført en international litteratursøgning efter viden om indsatser for målgruppen i relation til specialundervisning, hvilket danner baggrund for beskrivelsen af elementerne i den højt specialiserede specialundervisningsindsats. 6. Afrapportering Kommunalbestyrelserne skal i hver region omfattet af den centrale udmelding behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftaleregi. Kommunalbestyrelserne skal dermed afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Regionsrådet er både leverandør og aftalepart i rammeaftalerne. Derfor skal regionsrådet inddrages i kommunalbestyrelsernes drøftelse af den centrale udmelding. 7 Socialstyrelsen vil være i løbende dialog med kommunalbestyrelserne og regionsrådene om den centrale udmelding. Socialstyrelsens indgangsvinkel til dialogen vil være rammeaftalesekretariaterne, hvor Socialstyrelsen vil tage initiativ til dialog med de relevante administrative styregrupper kort efter, udmeldingen er fremsendt til kommunalbestyrelserne. Fastsatte aktiviteter Måned 2014 1. november December - Januar Handling Socialstyrelsen afsender de centrale udmeldinger til kommunalbestyrelserne Socialstyrelsen afholder bilaterale møder i hver af de fem rammeaftalesamarbejder med: • Den administrative styregruppe • Rammeaftalesekretariatet • KKR-sekretariatet Formålet med disse møder er at indlede en dialog om indhold og formål med den centrale udmelding, samt uddybe eventuelle spørgsmål, som kommunerne måtte have eks. i forhold til det mere præcise indhold, kravene til afrapportering etc. 2015 Foråret Rammeaftalesekretariaterne indhenter data fra region og kommuner og udarbejder foreløbig afrapportering på de centrale udmeldinger. Der udfærdiges en foreløbig afrapportering, forventeligt inden sommerferien 2015. April - Maj Juni/August Efterår 2016 Inden 1. marts Marts 8 Socialstyrelsen afholder bilaterale midtvejsmøder i hver af de 5 rammeaftalesamarbejder med: • Den administrative styregruppe • Rammeaftalesekretariatet • KKR-sekretariatet Formålet med midtvejsmøderne er at få en status på arbejdet med afrapporteringen på de centrale udmeldinger, herunder også at håndtere eventuelle udfordringer, der er identificeret. Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. foreløbig afrapportering på centrale udmeldinger) i KKR regi. Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. foreløbig afrapportering på centrale udmeldinger) i kommuner og region. Endelig afrapportering på de centrale udmeldinger skal foreligge Den endelige afrapportering sendes til Socialstyrel- sen. Løbende aktiviteter Løbende Løbende Løbende Alt efter behov har Socialstyrelsen en løbende dialog med de administrative styregruppeformænd, rammeaftalesekretariater samt KKR-sekretariater Der vil blive afholdt møder i det faglige råd for national koordination, hvor KL er repræsenteret Repræsentanter for Socialstyrelsen vil efter behov kunne holde oplæg eller deltage i de forskellige koordinationsfora, som KL har etableret. Eks. koordinationsforum mellem de administrative styregruppeformænd eller netværket for rammeaftalesekretariatsog KKR-sekretariater. Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema (bilag 2), som bedes anvendt til afrapporteringen. Dette har til formål at skabe grundlaget for et samlet billede på landsplan med henblik på den videre udvikling af højt specialiserede indsatser og tilbud. Bilag 1: Bilag til den centrale udmelding, der nærmere konkretiserer og beskriver de væsentligste forhold og definitioner i relation til udmeldingen Bilag 2: Vejledende skabelon for kommunalbestyrelsernes regionale afrapportering på den centrale udmelding. Bilag 3: Lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af Lov om social service, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.). Bilag 4: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 693 af 20.6.2014) i Evaluering af kommunalreformen Serviceloven § 13b iii Ibid. Opfølgning på Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov iv Kvalitet og Bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med Kommunikationshandicap, Danske Regioner, (2012) v Blinde børn - integration eller isolation? Steen Bengtsson, Nuri Cayuelas Mateu, Anders Høst. SFI 10:17 (2010) vi Synsregistrets årsberetning 2013 http://rlg.regionh.live.webfighter.dk/pdf/full-6410/synsregisteret-aarsberetning-2013.pdf vii Vision rehabilitation. Assesment, intervention and outcome ,Cynthis Stuen (1999) viii Foundation of Rehabillitation, Teaching with Persons Who Are Blind or Visually Impaired. Poul E. Ponchillia and Susan V. Ponchhillia. AFB Presse, USA (2001) ix Wagner, Elke; Development and Implementation of a curriculum to Develop Social Competence for Students with Visual Impairments in Germany, bragt I Journal of Visual Impairment, 2004 x Perceptualizing Aids. Why, how and When? Lilli Nielsen. DVD, (2004) xi Effekter af specialundervisningen, Susan Tetler, Niels Egelund (2009) og Kortlægning af Synscenter Refsnæs, Finn Christensen (2011) ii 9 Bilag 7 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination 1.10.14 Indledning Socialstyrelsen anmoder i henhold til lov om social service § 13 stk. 3 kommunalbestyrelserne om at afrapportere på den centrale udmelding for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i alderen 0-17 år. Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien som indgår i rammeaftalen. Fristen er 1. marts 2016. Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema som bedes anvendt med henblik på at sikre en ensartet afrapportering. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt af, hvad der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Kommunalbestyrelsernes afrapportering skal danne grundlag for en dialog om de højt specialiserede indsatser og tilbud for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsen vil gå i dialog med kommunalbestyrelserne med henblik på at sikre det nødvendige udbud og videreudvikling af de højt specialiserede indsatser og tilbud for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Skema til afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Generelt a. Hvilken region er afrapporteringen fra? Angiv region:______________________________________________________________ b. Kontaktperson vedrørende afrapporteringen Angiv navn og kontaktoplysninger:_______________________________________________ 1. Målgruppen1 a. Hvor mange børn og unge med alvorlig synsnedsættelse er inkluderet i den almindelige undervisning i en folkeskole eller fri grundskole2? Angiv antal elever, der er inkluderet:______________________________ Angiv antal elever i segregerede specialundervisningstilbud:_______________________ 1 Se fordeling af målgruppen på regioner i bilag 1 Inkluderet i den almindelige undervisning betyder, at barnet (6-15 år) modtager undervisning i en almenklasse. Det omfatter også elever, der får specialpædagogisk støtte/specialundervisning i mindst 9 timer om ugen 2 2 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud a. Hvilke højt specialiserede tilbud er tilgængelige i regionen til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse? Tilbud: Angiv driftsherre: b. Hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud anvender kommunerne i egen region / andre regioner? Angiv højt specialiserede indsatser3 kommunerne i regionen anvender til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt beskriv, hvorfra indsatser rekvireres. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse af højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen (bilag 1). Højt specialiserede indsatser Angiv tilbud i egen region, hvorfra indsatserne rekvireres IKT-kompensering Synsfaglig vejledning til lærere og pædagoger ADL- og Mobilitytræning Udredning af synsfunktionen Inklusion af børn og unge med synsnedsættelse – herunder udvikling af sociale færdigheder Højt specialiserede indsatser til delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder Andet (angiv andre typer af 3 Se Socialstyrelsens begrebsdefinition på ’indsats’ i bilag 1 3 Angiv tilbud i andre regioner, hvorfra indsatserne rekvireres Angiv tilbud hvor botilbud / aflastningstilbud rekvireres indsatser der evt. anvendes) a) Hvordan samarbejder kommunerne i regionen med de højt specialiserede tilbud, herunder hvilke tværkommunale og tværregionale samarbejdsaftaler er der etableret? Angiv typer af samarbejdsaftaler med de højt specialiserede tilbud: 3. Oplever kommunerne i regionen udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse? Hvis ja beskriv udfordringerne: _________________________________________________________________________ 4. Hvordan vil kommunerne i regionen tilrettelægge og koordinere de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen således, at de er tilgængelige for samtlige kommuner? a. Har kommunerne i regionen iværksat særlige tiltag på synsområdet for at sikre et fortsat tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen? Hvis ja beskriv tiltagene ________________________________ b. Beskriv hvorledes kommunerne i regionen fremadrettet vil sikre at fagpersoner, der leverer højt specialiserede indsatser til målgruppen har opnået specialiseret synsfaglig ekspertise4 om målgruppens behov og problemstillinger? Angiv tiltag der skal sikre kompetenceudvikling af fagpersoner, der arbejder med målgruppen (faglig netværksdannelse, supervision og vidensudvikling)5:_______________________________________________________ 4 Se skema over specialiseringsniveauer for uddybende information om kompetencer på et højt specialiseret niveau. 5 Se definitioner på vidensudvikling og vidensmiljø i bilag 1 4 Bilag 8 Bilag til central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination 1.10.14 Indhold 1. Indledning .................................................................................................................... 3 1. Baggrund for den centrale udmelding .............................................................. 3 2. Den centrale udmelding .......................................................................................... 3 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud ..................................... 6 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding ............................................... 8 6. Afrapportering ............................................................................................................ 9 7. Begrebsdefinitioner .................................................................................................. 9 2 Indledning Bilaget indeholder uddybende tekst vedrørende målgruppen og de specialiserede indsatser. Bilaget indbefatter desuden en beskrivelse af vidensgrundlaget, den specialundervisningsmæssige ramme for udmeldingen, det faglige råds udtalelse og endelig en introduktion til afrapporteringen. Bilaget indeholder således væsentlig uddybende viden om målgruppen og den specialiserede indsats og er således vigtigt at orientere sig i under udarbejdelse af afrapporteringen. 1. Baggrund for den centrale udmelding Ingen supplerende kommentarer til den centrale udmelding. 2. Den centrale udmelding Afgrænsning af udmeldingens undersøgelsesområde Den centrale udmelding omhandler en målgruppe inden for det mest specialiserede specialundervisningsområde. Den nationale koordinationsstruktur arbejder ud fra en niveauinddeling på social- og specialundervisningsområdet, der illustreres i bilag x. Den centrale udmeldings målgruppe er placeret under niveau 3. Udmeldingens undersøgelsesområde er kendetegnet ved at dække indsatser, der både relaterer sig til social- og undervisningsområdet. Socialstyrelsen har således inddraget Undervisningsministeriet i udarbejdelsen af denne centrale udmelding. For målgruppen er det relevant at tænke disse sektorer sammen i specialundervisningsindsatsen for at sikre et helhedsorienteret perspektiv. Der er for denne centrale udmelding tale om indsatser, der dels udgør højt specialiseret specialundervisning og dels sociale indsatser, der udgør et grundlag for at kunne modtage højt specialiseret specialundervisning. Udmeldingen omhandler indsatser, der typisk ydes i følgende regi: • • • • • • • • • Kommunikationscenter (kommunalt eller regionalt) Specialskole eller alment skoletilbud Dagtilbud Lands- og landsdelsdækkende institution STU Ungdomsuddannelse Opholdssted Hjemmet Andet kommunalt eller regionalt specialundervisningstilbud Indholdet af indsatser, der henholdsvis udgør højt specialiseret specialundervisning og danner grundlag for at modtage højt specialiseret specialundervisning er således sammensat af undervisningsmæssige og sociale indsatser, der tilsammen understøtter en helhedsorienteret indsats. Bekendtgørelse om Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand beskriver følgende indhold 3 i specialpædagogisk bistand1, hvilket beskriver elementer i indsatserne, som denne centrale udmelding omhandler: • • • • • • Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning For så vidt angår sociale indsatser, der udgør grundlag for at kunne modtage højt specialiseret specialundervisning refereres der specifikt til Servicelovens kapitel 11, hvor formålet med støtten er at: • • • • • Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk Understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse Fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Den centrale udmelding skelner herefter ikke mellem social- eller undervisningsspecifikke indsatser. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Kategorisering af målgruppen børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Afsnittet indeholder definition og afgrænsning af målgruppen for den centrale udmelding. Målgruppen er defineret inden for rammerne for målgrupper under National Koordination. Data om målgruppen er baseret på oplysninger fra Synsregistret. I henhold til Lov om social service, LBK nr. 81 af 4. februar 2011 optages alle børn og unge i alderen 017 år med nedsat synsfunktion i det landsdækkende synsregister ved Kennedy Centret. Aktuelt omfatter Synsregistret 1916 børn og unge mellem 0-17 år. 1 Note til Socialstyrelsens definition af Specialundervisningsområdet, som dækkende for specialundervisning, specialpædagogisk bistand og anden specialpædagogisk bistand 4 Den afgrænsede målgruppe består af børn og unge optaget i kategorierne ”social blindhed” og ”praktisk blindhed”. Dermed inkluderes børn og unge med svagsynethed ikke i den centrale udmelding. Målgruppen opdeles i to delmålgrupper: • Børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse • Børn og unge med sammensatte vanskeligheder Delmålgruppen uden yderligere funktionsnedsættelser vil overvejende være inkluderet i almene tilbud på social- og undervisningsområdet. Delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder vil overvejende være inkluderet i specialtilbud på det sociale og undervisningsmæssige område. Afgrænsningen af de to delmålgrupper har betydning for indholdet af de højt specialiserede indsatser. Ovenfor afgrænsede synskategorier betyder, at målgruppen samlet består af 579 børn og unge, hvoraf 137 børn og unge har alvorlig synsnedsættelse isoleret. Den øvrige del af målgruppen, det vil sige 364 børn og unge, har sammensatte vanskeligheder. 78 børn og unge er anført i registret som under udredning eller som datafejl. Målgruppens fordeling på regioner For at give et landsdækkende overblik, har Socialstyrelsen valgt at fremstille målgruppens fordeling på regioner. Socialstyrelsen har bearbejdet dataudtræk fra Synsregistret til tabellen2, som viser målgruppens fordeling. Tabel 1 Isoleret synshandicap Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Sammensatte vanskeligheder Under udredning eller datafejl I alt 9 36 11 56 21 98 16 135 28 87 11 126 56 100 25 181 23 43 15 81 579 Tabellen viser målgruppens fordeling i regioner opdelt på de to delmålgrupper. Den tredje kategori dækker over børn, der er under udredning samt datafejl. Den centrale udmelding behandler ikke dette som en selvstændig målgruppe – disse børn og unge indgår i de to delmålgrupper. Børn og unge med et alvorlig synsnedsættelse har gennem årtier været inkluderet i alemene sociale tilbud og undervisningstilbud i hjemkommunerne. Inklusionen kan være støttet af blandt andet rådgivning fra synskonsulenter , materialeforsyning og 2 Udtræk fra Synsregistret 1. januar 2014 5 IKT3-kompenserende hjælpemidler. Børn og unge med sammensatte vanskeligheder antages overvejende at være inkluderet i specialtilbud. 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Afsnittet indeholder en nærmere beskrivelse af relevante indsatser, der kendetegner den højt specialiserede indsats til børn og unge i målgruppen. Afsnittet er relevant for besvarelsen af spørgsmål 2 i afrapporteringen. De udvalgte indsatsområder repræsenterer en del af en helhedsorienteret indsats, og disse har til formål at adressere en faglig stillingtagen til kommunernes varetagelse af det specialiserede synsområde for målgruppen. Således vil der i afrapporteringsskabelonen blive spurgt ind til de konkrete indsatsområder. Fagligt udgangspunkt for den højt specialiserede indsats Overordnet for målgrupperne indenfor niveau 3 af specialiseringsniveauerne i tidligere fremsatte skema er det gældende, at der stilles krav om særlige faglige kompetencer hos de fagprofessionelle, der yder en specialiseret indsatsi. Kompetencerne vil være forskellige alt efter fagområde, og på synsområdet vil der overordnet være tale om følgende kompetencer som grundlag for at yde en højt specialiseret indsats: Grunduddannelse (eksempelvis lærer-, pædagog-, ergoterapeutuddannelse) Efteruddannelse indenfor synsområdet (eksempelvis diplommoduler i synspædagogik og kurser i ADL- og Orientering og Mobility) Viden om praksis fra oplæring, praktik og vidensudveksling på arbejdspladsen Kompetencer til og viden om at arbejde med videreformidling af synsfaglig viden, herunder børne- og familiesamtaler • Viden om øjensygdomme og udredning heraf • Viden om muligheder for kompensering, herunder både taktilt materiale og teknologiske læremidler I dansk kontekst er der defineret konsensus om specialiserede kompetencer, som en synsfaglig konsulent bør have udover de almen grundlæggende kompetencer på fagområdetii: • • • Kombination af synsfaglig viden med kendskab til hjerneskadebetingede synsvanskeligheder og syndromer, der ofte vil indbefatte en synsnedsættelse Viden om vejledning af børn og unge i målgruppen. Dette kræver kendskab til barnets øvrige udviklingsmæssige forudsætninger. At synskonsulenten mestrer metoder til at kommunikere med børn, som ikke har et talesprog (For delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder) Endelig understreges det, at der for målgruppen er tale om et individuelt tilrettelagt forløb, hvormed den synsfaglige medarbejder opbygger specialiseret viden om det enkelte barn/den unges unikke forudsætninger og behov. Der er således behov for rammer og ressourcer i det daglige arbejde til at videreformidle og dokumentere denne viden til brug for det videre arbejde med målgruppen. 3 IKT – information, kommmunikation, teknologi – samlet betegnelse for kompensering indenfor disse områder 6 Vidensudvikling4 til understøttelse af det faglige niveau: I arbejdet med målgruppen er netværksdannelse og systematisk opsamling af praksiserfaring afgørende for at kvalificere indsatsen.. Endvidere understreges nødvendigheden i at vedligeholde og udvikle synsfaglig viden i takt med den samfundsmæssige udvikling. Områder såsom inklusion og teknologisk udvikling er eksempelvis væsentlige og aktuelle parametre, der kræver opkvalificering og tilegnelse af nyeste viden. Desuden bør synskonsulenter løbende være opdateret på nyeste viden om diagnoser og metoder indenfor syns(re)habilitering. Særlige fokusområder for delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder Herunder beskrives særlige indsatsområder for delmålgruppen med sammensatte vanskeligheder. Delmålgruppens volumen i den samlede målgruppe taget i betragtning vil indsatsområderne blive beskrevet relativt detaljeret. Afklaring af behov for specialpædagogisk indsats Den specialiserede indsats i forhold til udredning af specialundervisningsmæssige behov hos barnet kendetegnes ved indragelsen af viden fra en flerhed af fagligheder og primærpersoner, blandt andre; sundhedspersonale, familie, pædagogisk personale og synsfagligt personaleiii. De synsfaglige specialrådgivningskonsulenter har i dialogen med Socialstyrelsen bl.a. fremhævet, at videooptagelser og videoanalyseiv af barnet er en anvendt metode til at sikre en grundig afklaring af forudsætninger for kommunikation og dermed udviklingspotentiale. Videooptagelser af barnetv med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser kan være et brugbart værktøj i udredningsarbejdet, da det således er muligt at tolke barnets adfærd ud fra så mange detaljer som muligt. Rogowvi betoner betydningen af, at udredningen foregår i barnets vante rammer, det vil sige i hjemmet eller institutionen. Indsatser der fremmer kommunikation En højt specialiseret indsats i forhold til at arbejde med kommunikation for delmålgruppen kendetegnes vedvii en tidlig indsats for at stimulere og udvikle barnets nedsatte perceptive funktionsevnerviii. Synskonsulentens rolle er at bidrage med synsstimulerende specialpædagogiske indsatser til de stærkt svagsynede børn, samt eventuelt afdække barnets muligheder for anvendelse af restsynet i kommunikative sammenhænge. For det blinde barn retter indsatsen sig mod at stimulere andre sanser og igangsætte en specialpædagogisk indsats med vægt på alternativ kommunikation i form af eksempelvis taktil kommunikation. Den kommunikative intervention er først og fremmest baseret på at støtte barnet i at skabe kontakt med omverdenen. Kommunikationsformer kan være tale, lyd, musik, for så vidt barnet er hørende, og andre stimulerende og kommunikerende former som smag, kropssprog og lugte. Indsatser der fremmer orientering og mobilitet Den højt specialiserede indsats for delmålgruppen i orientering og mobility er tæt forbundet med kommunikationsindsatserne, hvor barnet i miljøer som hjem, 4 Defineret i bilag 1 7 institution m.v. støttes i både kendte og nye omgivelser, som udvikler orienteringsevnen og stimulerer barnet til bevægelse og fysisk aktivitet. Et eksempel på højt specialiserede indsatser er fx den specialpædagogisk metode Aktiv Læringix udviklet specielt til målgruppen. Tilgængelighed og anvendelse af kompenserende synshjælpemidler Da målgruppens sammensatte vanskeligheder bevirker, at almindelige synshjælpemidler kan være umulige at håndtere for barnet, kan der være behov for at tilpasse et eksisterende hjælpemiddel individuelt eller skabe alternative løsninger. En højt specialiseret viden om synshjælpemidler er nødvendig for at foretage individuelle modificeringer af eksisterende synshjælpemidler eller at konstruere specialløsninger individuelt tilpasset barnets synsfunktion og øvrige funktionsvanskeligheder. Fysiske rammer og særlige materialer De børn og unge i målgruppen, der har sammensatte vanskeligheder, har behov for særligt indrettede miljøer i deres daglige opholdssted. DEt emdfører et behov for r specialiseret viden om bl.a. tilgængelighed, sansestimulerende redskaber og særlig belysning, for målgruppen af stærkt svagsynede. For børn i målgruppen med en synsrest er det af særlig betydning, at der arbejdes med at udnytte synsresten. Det sætter særlige krav til omgivelserne, herunder teknologi og viden om anvendelsen af særlige redskaber til at danne et tilgængeligt miljø. Belysning er et særligt væsentligt område at fokusere på for børnene med en synsrest, da man ved hjælp af den rette, individuelt tilrettelagte belysning kan optimere barnets muligheder for læring. Sammensætningen af særlige hjælpemidler; det være sig taktilt materiale, sansestimulerende redskaber og særlig belysning udgør tilsammen det særlige fysiske miljø, der for børn i målgruppen skal danne ramme for den specialiserede indsats. 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Vidensgrundlaget i den centrale udmelding bygger på faglig viden i Socialstyrelsen, litteratursøgning i dansk og international litteratur vedrørende specialundervisningsområdet på det specialiserede synsområde. Derudover indgår faglig og organisatoriskx viden om kommunikationshandicapområdetxi fra nyere kortlægninger og rapporter. På synsområdet findes en række grundlæggende faglige kortlægninger om synsrehabilitering. Socialstyrelsen tager udgangspunkt iforskningsoversigt og fagbøgerxii xiii xivi beskrivelsen af indsatser i den centrale udmeldingog vidensgrundlaget bag de højt specialiserede indsatser for målgruppen. SFI konkluderede i deres levevilkårsundersøgelse fra 2010 (der udelukkende omhandler blinde børn)xv, at: 8 • Blinde børn har et lavere fagligt niveau i skolen end seende børn, hvilket skaber bekymring for den videre trivsel samt muligheder for uddannelse og beskæftigelse • Sociale kompetencer er afgørende for blinde børn at mestre for at kunne indgå i formelle og uformelle fællesskaber. Især i ungdomsårene vanskeliggøres den sociale interaktion for blinde børn, da kommunikationen ændrer karakter og tempo. Den eksterne kvalificering af den centrale udmelding er foregået på både fagligt og organisatorisk niveau. Indledningsvist er den centrale udmelding blevet kvalificeret af to eksterne synsfaglige eksperter med års erfaring fra arbejde med rådgivning ifht. målgruppen. De faglige eksperter har bidraget med skriftlig og mundtlig kommentering, og Socialstyrelsen har gennem dialog med eksperterne kvalificeret såvel målgruppebeskrivelse og fokusområder for den højt specialiserede indsats. Endvidere er den centrale udmelding er blevet kvalificeret ved hhv. et dialogmøde med deltagelse fra relevante ministerier, Danske Regioner rammeaftalesekretariaterne, KL og udvalgte kommuner, samt et dialogmøde med brugerorganisationer og leverandører på området. 6. Afrapportering Se bilag for afrapportering. 7. Begrebsdefinitioner følger i Vejledning I udredning. Udredning og indsats vedrørende born og unge med nedsat synsfunktion, DTHS (2011) ii ibid iii Focus MDVI. Fokus på barn med synshemning og sammensatte vansker. Tove Arntzen Andrew, Anne Henriksen; Frank Groben, Statped, Norge (2008) iv Cortical Visual Impairment - An approach to Assessment and Intervention. Christine Roman- Lantzy. AFB Press, USA (2007) v Sally Rogow, The International Journal of Special Education 2005, Vol 20, No.2. A vi ibid vii Pedagogiske og psykologiske perspektiver på opplæring av synshæmmede. Per Fosse og Oliv G. Klingenberg (red.).Statslig Specialpedagogisk Støttesystem (2008) viii Cortical Visual Impairment - An approach to Assessment and Intervention. Christine Roman- Lantzy. AFB Press, USA (2007) ix Perceptualizing Aids. Why, how and When? Lilli Nielsen. DVD, (2004) x Evaluering af Kommunalreformen, 2013 xi Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, Danske Regioner, (2012) xii Kunskapsutvecklingen inom synsområdet. Inger Berndttsson og Ulla Kroksmark. Hjälpmeddelinstituttet, Sverige (2008) xiii Cortical Visual Impairment - An approach to Assessment and Intervention. Christine Roman- Lantzy. AFB Press, USA (2007) xiv Foundation of Rehabillitation, Teaching with Persons Who Are Blind or Visually Impaired. Poul E. Ponchillia and Susan V. Ponchhillia. AFB Presse, USA (2001) xv Blinde børn - integration eller isolation? Steen Bengtsson, Nuri Cayuelas Mateu, Anders Høst. SFI 10:17 (2010) 9 10 Bilag 9 SKEMA VEDRØRENDE INDBERETNING TIL UDVIKLINGSSTRATEGIEN I RAMMEAFTALE 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 16. marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL: Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten Binderup E-mail: [email protected] NB!: Besvarelser bedes fremsendt: • i word-format • med angivelse af kommunens navn i dokumentets filnavn • gerne som én samlet besvarelse fra kommunen. SPØRGSMÅL TIL BESVARELSEN KAN RETTES TIL : Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten Binderup [email protected] Tlf. 3034 3422 BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR) 1 VEJLEDNING OPBYGNING AF INDBERETNINGSDOKUMENTET • Indberetningsdokumentet består af 5 dele og 2 bilag, henholdsvis: Del 1: Afkrydsningsskemaer og ”fri-tekst” – vedr. sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Del 2: Afkrydningsskema og ”fri-tekst”– vedr. behov for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Del 3: ”Fri-tekst” vedr. kommunens planer om etablering af nye tilbud og/eller overtagelse af regionale tilbud. Del 4:”Fri-tekst” vedr. kommunens etablering af forebyggende foranstaltninger. Del 5: ”Fri-tekst” vedr. kommunens oplevelser af tendenser og bevægelser. Bilag 1: Oversigt over målgruppedefinitioner Bilag 2: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. • Det anbefales at danne sig et overblik over hver af de 5 dele og indholdet i bilagene før besvarelsen påbegyndes. • Det anbefales at læse de vejledende bemærkninger, der indleder hver del før spørgsmålene besvares. NYT DESIGN AF INDBERETNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 • Kommunernes indberetninger til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 har ændret design og indhold sammenlignet med tidligere år. • Det nye design omfatter følgende ændringer: - Ændringer af spørgsmålsgrupper vedrørende forventninger til udviklingen inden for målgrupper og tilbydstyper, der fremadrettet vil være slået sammen til spørgsmål vedrørende vurderingen af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for tilbud målrettet overordnede målgruppekategorier. • - Tilføjelse af ny spørgsmålsgruppe vedrørende kommunes forebyggende foranstaltninger. - Mindre ændringer af spørgsmålsgruppe vedrørende tendenser og bevægelser. - Ny målgruppedefinition, der følger kategoriseringerne fra Socialstyrelsen. Hensigten med det nye design er: 1. Et ønske om at få tilbagemeldinger fra kommunerne, der i højere grad kan anvendes til formulering af strategiske fokusområder med henblik på udvikling af det specialiserede socialområde. 2. Et ønske om i højere grad at kunne sammenligne kommunernes tilbagemeldinger på tværs af regionerne. 2 1. AFKRYDSNINGSSKEMAER OG ”FRI-TEKST” VEDR. SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER • Afkrydsningsskemaer og ”fri-tekst”– vedr. sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel kan bidrage til et generelt overblik i forhold til kommunernes rolle som efterspørger af tilbud. Dette overblik kan bidrage til at synliggøre behov for bl.a. omstilling, udvidelse og/eller nyetablering af specialiserede tilbud målrettet særlige målgrupper og/eller funktionsniveauer. Desuden kan det giver et grundlag for drøftelser af behovet for at dette sker i samarbejdesrelationer mellem kommuner. • I nedenstående spørgsmål skal kommunen vurderer, hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af disse tilbud i regionen til 13 overordnede målgrupper på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. • Kommunens vurdering af sammenhæng skal alene baseres på de specialiserede tilbud i [hovedstads]regionen målrettet de forskellige målgrupper, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Det er således ikke en vurdering af det samlede udbud af tilbud målrettet de forskellige målgrupper. • Målgruppedefinitionerne tager udgangspunkt i de kategoriseringer, der er udarbejdet af Socialstyrelsen. Der spørges som udgangspunkt ind til overordnede målgrupper, hvorfor flere af disse overordnede målgrupper omfatter to eller flere undermålgrupper. For at sikre en så korrekt og anvendelig besvarelse som muligt anbefales det derfor, at der kigges nøje på målgruppedefinitionerne inden besvarelsen. Målgruppedefinitionerne findes bagerst i spørgeskemaet (bilag 1). • Under hvert spørgsmål har kommunerne mulighed for at uddybe besvarelsen. Kommunen anmodes om flittigt at benytte disse fri-tekst felter til uddybende beskrivelser af årsag og baggrund for vurderingen. Dette især, når der ikke vurderes en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dette kan give et langt bedre grundlag for at udlede udfordringer og behov på det specialiserede socialområdet. • Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i ”fri-tekst” felterne. VOKSENOMRÅDET 1. I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på voksenområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale? Bemærk: Voksenområdet omfatter voksne fra og med 18 år. Angiv svar med ét X for hver af nedenstående målgrupper Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5 (1=mindst grad og 5= højest grad) 1 2 3 4 5 Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Hvis kommunen svarer ”1-3” til en eller flere af ovenstående målgrupper, uddyb da svar med beskrivelse af, hvor der ikke opleves mindre grad af sammenhæng med en nærmere specifikation af målgruppen og angivelse af tilbudstype (§) samt eksempelvis antal pladser, indhold i tilbud m.v.: 3 BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 2. I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på børne- og ungeområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale? Bemærk: Børne- og ungeområdet omfatter børn og unge i alderen 0-17 år. Angiv svar med ét X for hver af nedenstående målgrupper Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5 (1=mindst grad og 5= højest grad) 1 2 3 4 5 Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer - herunder omsorgssvigt Hvis kommunen svarer ”1-3” til en eller flere af ovenstående målgrupper, uddyb da svar med beskrivelse af, hvor der ikke opleves mindre grad af sammenhæng med en nærmere specifikation af målgruppen og angivelse af tilbudstype (§) samt eksempelvis antal pladser, indhold i tilbud m.v.: 4 2. AFKRYDSNINGSSKEMA og ”FRI-TEKST” VEDR. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER • Afkrydsningsskema og”fri-tekst” vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger skal bidrage til et bredt regionalt overblik over, hvilke generelle udviklingstendenser inde for efterspørgsel og målgrupper, der forventes samt give indikationer på årsagssammenhænge hertil. Det generelle overblik kan give en indikation af eventuelle tendenser og/eller udviklingstræk, der kan få betydning for omstilling af kerneydelser og/eller målgruppe/funktionsniveau. • Såfremt kommunen oplever, at der er forhold, udviklingsperspektiver, kommunens strategi, indsats m.v., som gør sig gældende omkring målgrupperne for de enkelte tilbud beskrives det i ”fri-tekst” felterne. • Specifikke tendenser indenfor de underordnede målgrupper (fx i forhold til stigende forekomst af bestemte diagnoser) angives ligeledes i ”fri-tekst” felterne. • Kommunens uddybende beskrivelser omkring efterspørgslen efter de konkrete tilbud og målgrupper herfor i ”fri-tekst” felterne er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser. • Kommunen bedes desuden indskrive bemærkninger i ”fri-tekst” felterne vedrørende følgende forhold omkring de lands- og landsdelsdækkende tilbud og for de sikrede afdelinger: • Bemærkningerne bedes så vidt muligt målrettes de konkrete lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (se bilag 3). • Hvis forholdene for målgrupperne på ”lang sigt” (2017 og 2018) vurderes anderledes, bedes dette også skitseres i ”fri-tekst” felterne under hvert tilbud. • Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i ”fri-tekst” felterne. 3. 4. Ved ikke Der må godt både sættes X i kolonne 1 samtidig med i 2, 3 eller 4. 2. Ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel 1. kolonne: Marker med X - de tilbud, som kommunen ikke havde borgere på foregående år. 2.-4. kolonne: Marker med X - hvert tilbud for sig i relation til kommunens vurdering af, hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for tilbud af denne karakter og tilbuddets udbud af ydelser, pladser m.v. 1. Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud Havde ingen borgere på tilbuddet foregående år LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland). Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Kommunen bedes i feltet nedenfor indskrive bemærkninger i vedrørende følgende forhold omkring de lands- og landsdelsdækkende tilbud: - Årsag og baggrund (antal pladser, indhold m.v.) for vurderingen af, hvorvidt der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Især væsentlig, såfremt der ikke vurderes sammenhæng. - Ændringer i kommunens forventede behov for pladser og årsager hertil - Udviklingstendenser vedrørende målgrupperne for de lands- og landsdelsdækkende tilbud fx ændringer inden for målgruppe, nye behandlingsmetoder og teknologier med betydning for fremtidigt behov m.v. - Udviklingstendenser i i forhold til behovet for de leverede ydelser - Udfordringer på området. 5 3. 4. Ved ikke Der må ikke sættes X i kolonne 1 samtidig med i 2, 3 eller 4. 2. Ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel 1. kolonne: Marker med X – hvis kommunen ikke havde borgere på sikrede afdelinger foregående år. 2.-4. kolonne: Marker med X – hvis kommunen havde borgere på sikrede afdelinger foregående år i relation til kommunens vurdering af, hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for tilbud af denne karakter og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. 1. Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel Sikrede afdelinger Havde ingen borgere på tilbuddet foregående år SIKREDE AFDELINGER Sikrede afdelinger samlet set Kommunen bedes i feltet nedenfor indskrive bemærkninger i vedrørende følgende forhold omkring de sikrede afdelinger: - Årsag og baggrund (antal pladser, indhold m.v.) for vurderingen af, hvorvidt der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Især væsentlig, såfremt der ikke vurderes sammenhæng. - Ændringer i kommunens forventede behov for pladser og årsager hertil - Udviklingstendenser vedrørende målgrupperne for de sikrede afdelinger fx ændringer inden for målgruppe, nye behandlingsmetoder og teknologier med betydning for fremtidigt behov m.v. - Udviklingstendenser ii forhold til behovet for de leverede ydelser - Udfordringer på området. 3. ”FRI-TEKST” VEDR. KOMMUNENS PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD OG/ELLER OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER • Nedenstående omfatter alene den planlagte etablering af egne nye tilbud, som kommunen vurderer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016. • Både tilbud, der etableres/forventes etableret i 2015 og 2016 eller senere er relevant for besvarelsen. Angiv i hvert tilfælde gerne tilbudstype, målgruppe, foreløbigt planlagt pladsantal og forventet ibrugtagningstidspunkt. • I forhold til nedenstående spørgsmål om overtagelse af regionale tilbud, der er geografisk placeret i kommunen, bemærkes det, at såfremt kommunen ønsker at overtage regionale tilbud i indeværende valgperioden, så skal det indmeldes i forbindelse med Udviklingsstrategi i Rammeaftalen for 2016. Herefter vil næste mulighed være i forbindelse med indmeldingerne til udviklingsstrategien for 2020. • Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i ”fri-tekst” felterne. Hvilke nye tilbud har kommunen etableret eller planlægger at etablere i 2015/2016, som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 6 Ønsker kommunen at overtage tilbud fra regionen? (Hvis ja, angiv hvilke i boksen nedenfor). 4. ”FRI-TEKST” VEDR. KOMMUNENS ETABLERING AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER • Nedenstående omfatter alene forebyggende foranstaltninger, som kommunen vurderer, erfarer og/eller forventer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016. • Både forebyggende foranstaltninger, der er etableret i 2015 og forebyggende foranstaltninger, der planlægges etableret i 2016 eller senere er relevant for besvarelsen. • Kommunens uddybende beskrivelser i ”fri-tekst” feltet omkring forebyggende foranstaltninger er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser på det specialiserede socialområde. • Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i ”fri-tekst” feltet. Hvilke forebyggende foranstaltninger, har kommunen etableret eller planlægger at etablere i 2015/2016, som har betydning for planlægning og udvikling af de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 5. ”FRI-TEKST” VEDR. KOMMUNENS OPLEVELSER AF TENDENSER OG BEVÆGELSER VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER • Kommunens uddybende beskrivelser omkring tendenser og bevægelser med relevans for det specialiserede socialområde under ”fri-tekst”- felterne nedenfor er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser. • Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i ”fri-tekst” felterne. Hvilke tre tendenser vil i kommunen være de mest dominerende i 2015/2016 på det specialiserede socialområde? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 7 Ser kommunen nogen tendenser eller behov i kommunen, der giver anledning til ændring i kapaciteten i forhold til de målgrupper som fremgår af bilag 1? (skriv hvilke i boksen nedenfor) Oplever kommunen andre bevægelser, som kan have betydning for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 8 BILAG 1: MÅLGRUPPEDEFINITION I RAMMEAFTALE 2016 Målgruppedefinition med afsæt i Socialstyrelsen målgruppekategorisering Overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen Eksempler Fysisk funktionsnedsættelse Multiple funktionsnedsættelser • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Sjældent forekommende funktionsnedsættelser • Hjemløshed • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Hjerneskade Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Alkoholmisbrug Stofmisbrug Overgreb Øvrige svære sociale problemer Døvblindhed (medfødt og erhvervet) Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Anden fysisk funktionsnedsættelse. Medfødt Erhvervet. Autismespektrum Opmærksomhedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Anden udviklingsforstyrrelse. Downs syndrom Anden udviklingshæmning. Demens Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Angst Depression Forandre virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Anden sindslidelse. Borgere uden talesprog med flerhed af svære fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Sjældne, alvorlige og kroniske diagnoser/syndromer, som under 1000 borgere i Danmark lider af. Husvilde Funktionelt hjemløse. Alkoholafhængighed. Misbrug af cannabis Misbrug af centralstimulerende rusmidler Misbrug af opioider Misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel Misbrug af andre rusmidler. Overgreb i nære relationer Seksuelt overgreb Voldeligt overgreb Ærerelateret konflikt Andet overgreb. Indadreagerende adfærd Kriminalitet Omsorgssvigt Prostitution Seksuel krænkende adfærd Selvmordstanker eller - forsøg Selvskadende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Andet socialt problem. 9 [BILAG 3: OVERSIGT OVER LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER] Landsdækkende tilbud Tilbud Målgruppe Driftsherre (kommune/region) Kofoedsminde Voksne udviklingshæmmede, som har en dom eller er idømt en foranstaltning på åbne eller sikrede afsnit. Region Sjælland Center for Døvblindhed og Høretab Materialeudvikling og produktion af undervisningsmaterialer til børn med høretab. Region Nordjylland Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/Rådgivning Undervisning af blinde børn og unge, rådgivning og vejledning samt udvikling og produktion af undervisningsmidler til blinde. Region Sjælland Instituttet for Blinde og Svagsynede Støtte til unge og voksne blinde og svagsynede i forbindelse med uddannelse og rehabilitering, rådgivning og vejledning samt udredning af forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Københavns Kommune CFD (Center for Døve) Specialistfunktioner for unge og voksne med høretab på det sociale og undervisningsmæssige område. Selvejende institution med overenskomst med Gladsaxe Kommune Tilbud Målgruppe Driftsherre (kommune/region) Center for Høretab Undervisning, vejledning og rådgivning af børn med høretab. Region Syddanmark Center for Døvblindhed og Høretab Undervisning, rådgivning og vejledning for børn med høretab. Region Nordjylland Børneklinikken Rådgivning og vejledning for småbørn med høretab og børn med komplekse funktionsnedsættelser. Københavns Kommune Skolen på Kastelsvej Undervisning for børn med høretab. Københavns Kommune Geelsgårdsskolen Specialskole for fysisk handicappede, multihandicappede og døvblinde børn. Region Hovedstaden Kolonien Filadelfia Undervisning af børn med epilepsi, og specialrådgivning samt rådgiver og vejleder forældre og skoler. Selvejende institution med overenskomst med Region Sjælland Landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Tilbud Driftsherre (kommune/region) Kompasset Region Nordjylland Koglen Region Midtjylland Grenen Region Midtjylland Egely Region Syddanmark Bakkegården Region Sjælland Stevnsfortet Region Sjælland Sølager Region Hovedstaden Sønderbro Københavns Kommune 10 Bilag 10 Oversigt og status: • Fokus- og udviklingsområder i Rammeaftaler Dato: 2012 - 2015 Rammeaftale 2015, fokus- og udviklingsområder Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse (ministertema) Status: I forbindelse med ministertema 2013 udarbejdede en tværkommunal arbejdsgruppe en undersøgelse af familieplejeområdet i de midtjyske kommuner. Her blev anbragte børn og unges skolegang udpeget som et særligt fokusområde for kommunerne. Chefnetværk for børn og unge og Sekretariat for rammeaftaler planlægger på den baggrund en temadag den 12. marts 2015 om anbragte børn og unges skolegang. Fokus vil være på, hvordan kommunerne kan skabe de bedst mulige rammer for anbragte børn og unges skolegang og videre uddannelse. 1. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Status: Ny aftale indgået med Metodecentret medio 2014 til udgangen af 2015. Nye inspirationskataloger i 2015. SII-afprøvning, implementeringsstøtte (generel vejledning, guides til implementering af metoder, konsulentbistand og website). Socialpsykiatri Status: Udarbejdelse af KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet. Styregruppe er nedsat i samarbejde med KOSU (Jens Peter Hegelund er formand) med repræsentanter fra social, sundhed og beskæftigelse i kommunerne, Regionen samt PLO. Første møde var den 29. august 2014. 2. 3. Hjerneskadeområdet; 2012 – 2015 - 1. et fælleskommunalt/regionalt indsatsområde gennem flere år Kompetenceudvikling Status: Den fælles kompetenceudvikling er afsluttet i juni 2014. 286 medarbejdere har modtaget et kompetenceløft siden opstart i januar 2013. Den 16. juni afholdt styregruppen en temadag for alle ledere, der har haft medarbejdere på uddannelse – fokus for temadagen var på, hvordan den opnåede viden bedst forankres og skaber resultater i den enkelte kommune. Understøttelse af specialiserede sager Status: Mulighed for køb af rådgivning/sparring i særligt komplekse sager fra Hammel Neurocenter afsluttes ultimo oktober 2014. Der udarbejdes læringskatalog over de centrale tendenser i de sager, hvor der er blevet ydet rådgivning – kataloget vil blive sendt til hjerneskadekoordinatorerne til intern læring. 2. Der er udarbejdet informationsmateriale (”Genstart”) om alle kommuners rehabiliteringsindsats til brug ved udskrivningssamtaler i hospitalsregi og generelt i samarbejdet med borgere/pårørende. Materialet består af en brochure for hver kommune samt understøttende videomateriale. Det er intentionen, at materialet snarest skal være tilgængeligt på alle kommuners hjemmeside. Denne målsætning er næsten nået pt. I efteråret 2014 gennemføres et kursusforløb vedr. apopleksi for alle apopleksi-teams og kommunale nøglemedarbejdere. Den kommunale deltagelse er finansieret af de fælleskommunale puljemidler. Formålet er at sikre den gode overgang mellem behandling og rehabilitering for borgeren, herunder skabe kendskab til og forståelse for hinandens opgaver og roller. Vend 3. 4. Auditundersøgelse Status: Auditundersøgelsen blev præsenteret på Novemberkonferencen 2014 og efterfølgende udsendt til videre drøftelse i de enkelte kommuner. Evaluering Status: I efteråret 2014 igangsættes evaluering af de fælleskommunale projekter støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (kompetenceudvikling og understøttelse af specialiserede sager). Rammeaftale 2014, fokus- og udviklingsområder 1. 2. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Status: Der arbejdes løbende med emnet, bl.a. i fælleskommunalt/regionalt regi i Metodecentret, jf. inspirationskatalog. Tema på Novemberkonference 2013 – med særlig fokus på velfærdsteknologi. Godkendelse og tilsyn Status: De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i 2013 igangsat processen med at løfte tilsynsopgaven mest hensigtsmæssigt. Dialog, samarbejde og koordinering er centrale elementer i denne proces. Rammeaftale 2013, fokus- og udviklingsområder 1. 2. 3. 4. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Status: Der arbejdes løbende med emnet, bl.a. i fælleskommunalt/regionalt regi i Metodecentret, jf. inspirationskatalog. Overgang fra barn til voksen Status: Der blev afholdt en ”Formidlingskonference” den 29. maj 2013. Udvalgte kommuner redegjorde for deres erfaringer fra arbejde med temaet. Ligeledes formidlede Viborg Kommune deres erfaringer fra deltagelse i Socialstyrelsens projekt om emnet. Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Status: Afrapportering Novemberkonference 2013 Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder Status: Tilsyns- og godkendelsesreformen Rammeaftale 2012, fokus- og udviklingsområder 1. 2. 3. 4. 5. 6. Takstopfølgning Status: Løbende taktsopfølgning, teknisk beregning af takstudviklingen på baggrund af indberetning til takstfilen Gennemsigtighed i ydelse og pris Status: Afrapportering fra arbejdsgruppe, Forretningsudvalgsmøde den 14. november. Fælles metodeudvikling Status: Der arbejdes løbende med emnet, herunder Chefkonference i april 2012, Novemberkonference 2012 samt i regi af Metodecentret. Uddannelse af visitatorer Status: KL og Socialministeriet har, i samarbejde med Deloitte, udviklet Voksenudredningsmetoden. Løbende uddannelse af visitatorer. Særforanstaltninger til børn, unge og voksne Status: Afrapportering fra arbejdsgruppe på Novemberkonference 2012 Senhjerneskadeområdet Status: En Styregruppe har arbejdet med emnet i 2012. 350 fælleskommunale uddannelsesforløb starter op fra 2013 for puljemidler. 800.000 kr. afsat til projekt ”Understøttelse af specialiserede sager”, hvor kommunerne kan søge rådgivning hos Hammel Neurocenter. Bilag 11 Opsamling på Novemberkonference 2013 Dato: - fokus- og udviklingsområder Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 [email protected] www.viborg.dk Fokus- og udviklingsområder Som oplæg til drøftelserne af nye fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2015, gav henholdsvis Chefnetværk på børn- og ungeområdet (Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune) samt Myndighedsnetværk på voksenområdet (Jane Andersen, Herning Kommune) deres bud på mulige emner. Da Udviklingsstrategien, jf. lovgivningen, kan indeholde flerårige elementer, vil de oplistede bud også kunne have et flerårigt perspektiv. Dato: 16. december 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf. 3034 3422 [email protected] I skemaet er desuden oplistet de hovedemner deltagerne noterede sig på konferencen. Listen vil fungere som ”bruttoliste” og vil i redigeret form blive anvendt på den politiske konference den 19. februar 2014 med henblik på de videre drøftelser: Forslag fra henholdsvis Chefnetværk på børn- og ungeområdet samt Myndighedsnetværk på voksenområdet: 1. Borgere på KontantKontanthjælpsmodtagere har ikke råd til at modtage den social hjælp med behov for en støtte de visiteres til! Hvordan etablerer vi dem i en bolig de specialiseret indsats – har råd til, så de kan modtage den nødvendige indsats? Skal vi udvikle botilbud på tværs af kommunerne? Borgerne bliver Hvor skal de bo? presset af reformerne på beskæftigelsesområdet = vi risikere flere bliver hjemløse/ udsatte 2. Snittet mellem Beskæftigelsesområdet og det specialiserede Socialområde Sociale tiltag er ofte nødvendige for en succesfuld beskæftigelsesindsats, men den skal tænkes om, redefineres og sammentænkes med sociale tilbud - eller omvendt. Søjler skal nedbrydes, flere individualiserede forløb på tværs af søjler. 3. DHUV – Betydning af et fælles metode redskab Hvordan sikrer vi, at værdien omkring et ensartet fælles metoderedskab bevares. Kunne man yderligere udbygge ”værdien af standardiseringen” – og skabe tværkommunal sammenhæng i forhold til redskabet samt taksterne? 4. Tidlig indsats / Invester før det sker ”Invester før det sker”. Der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. 5. Overgange – barn til voksen Fortsat behov for fokus på overgange. Måske behov for en anden form for tilbud ved overgangen til voksenlivet. En slags ”light udgave” - gøre tilbuddene mere fleksible og omkostningseffektive. Indsats for at ændre børnekulturen og fremme ungdoms/voksenkulturen. Udligning af serviceniveauer. 6. Faglig udvikling Fokus på faglig udvikling og indsatser der baseres på aktuelt bedste viden, erfarings og forskningsmæssigt 7. Resultatdokumentati- Resultatdokumentation dokumenterer effekten af tilbud, der sættes i værk og samtidig sikre, at borgeren modtager det bedst mulige tilbud. Med resultatdokumentation kan vi følge op på indsatsen og se, om effekten er som forventet. on Yderligere forslag, der fremkom under drøftelserne på konferencen: 8. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud 9. Helheder på tværs af sektorer, herunder: - beskæftigelse og social - sundhed og social 10. Regeringens 2020målsætninger Fortsat fokus på at udvikle ”bedre og billigere”, herunder metodeudvikling på voksenlivet. Velfærdsteknologi skal systematisk indtænkes som metode til løsning af problemstillinger. Øget kvalitet, færre omkostninger og øget tilfredshed (brugere og personale). Herunder fokus på tilbud til borger med behov mellem sundhed og socialområdet. Hvordan omsætter vi regeringens 2020-målsætninger i fællesskab. Flere af målsætningerne bør også med fordel løftes i fællesskab og ikke kun i den enkelte kommune. 11. Socialt udsatte Økonomisk pres på borgerne pga. reformer 12. Fælles udvikling af misbrugsområdet Dokumentation af effekter. Emnet har endnu ikke været et fokus- og udviklingsområde i regi af rammeaftalen. 13. Samarbejde mellem psykiatri og social kommune og region Vi bør opsætte recovery-orienterede mål på psykiatriområdet. Metoder og erfaringer fra ældreområdet integreres også på social- og psykiatriområdet. Forebygger indlæggelser. 14. Kommunikationsområdet Høre, Tale og Syn (både børn, unge og voksne). Koordinering og udvikling af området mangler et skub. 15. Den gode indlæggelse/udskrivelse, MEDCOM Vigtigt for stabiliseringen af den handicappede / psykisk syges situation. 16. Gennemsigtighed i ydelse og pris Fortsat takst- og udgiftsopfølgning samt øget brug af differentierede takster. Emnet var indarbejdet i Rammeaftale 2012. Boblere: Centrale initiativer i regeringens udspil om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen - vedr. en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov: 1. 2. 3. 4. 5. Sikring af den mest specialiserede sociale indsats Fokus på indsatsen for mennesker med svære spiseforstyrrelser Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud Sikring og udvikling af den mest specialiserede undervisningsindsats Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift 2 Bilag 12 Årshjul for 2015 - herunder udarbejdelse af Rammeaftale 2016 2014 Nov Dec Måned Opgave Novemberkonference Januarkonference (politisk) Rammeaftale 2016 - Kommunale indberetninger - DASSOS - KKR - Byråd / Regionsråd - Offentliggøres pr. 15. oktober Central udmelding, Socialstyrelsen Central udmelding, Socialstyrelsen Ministertema 2015 Ministertema 2016 Socialtilsyn Midt, årsrapport Jan Feb Mar Apr Maj 2015 Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Kom. indberet. DASSOS KKR Byråd / Regionsråd 1) Overgangsår - udmelding 1. november 2014 – afrapportering 1. marts 2016 2) Anbragte børn- og unges uddannelse – udmeldt 1. januar 2014 Udmelding 1. januar 2015 – afrapportering ved udgangen af 2016 3) Note 1: I overgangsåret skal de centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen afrapporteres separat pr. 1. marts 2016. Herefter udmeldes de pr. 1. januar – og skal afrapporteres i det efterfølgende års rammeaftale – det vil sige godkendt i KKR i juni og politisk godkendt i byråd/regionsråd pr. 15. oktober. Note 2: Udmeldes senest 1. januar 2016 og afrapporteres den 15. oktober 2016 ind i Rammeaftale 2017. Note 3. De enkelte tilbud indberetter deres årsrapport til Socialtilsynet pr. 1. maj 2015. Socialtilsynet indsender deres årsrapport pr. 1. juli 2015. 2016 Feb Mar Bilag 13 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Udkast til kommissorium for hjerneskadesamråd vedr. voksne med erhvervet hjerneskade Baggrund Når en borger rammes af en hjerneskade, vil sygdoms- og rehabiliteringsforløbet ofte være kompliceret, dels som følge af de skader, borgeren har fået, og dels som følge af, at flere sektorer og forvaltninger/afdelinger involveres i forløbet. For at sikre det bedst mulige forløb for den enkelte borger og dennes familie/pårørende er det vigtigt, at kommunerne, regionen og almen praksis samarbejder tæt. Samarbejdet mellem og internt i sektorerne er en særlig udfordring. For at skabe gode rammer for samarbejdet har kommunerne, regionen og PLOMidtjylland nedsat Hjerneskadesamrådet. Målgruppe Hjerneskadesamrådet arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade, herunder voksne, der som barn/ung fik en erhvervet hjerneskade. Følgende diagnosegrupper er inkluderet: • • • • • • • • Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi) Traumatisk hjerneskade Subarachnoiadalblødning (hjernehindeblødning) Tumor i hjernen (kræft samt godartede svulster i hjernen) Infektion (betændelse i hjernen og i hjernens hinder) Encephalopati (diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning) Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til en af ovenstående diagnoser) Diagnosegrupperne er identiske med dem, der er inkluderet i Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Formål Formålet med hjerneskadesamrådet er at: • Medvirke til at skabe sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet I arbejdet skal Hjerneskadesamrådet have fokus på, at indsatsen omfatter inddragelse af familie og netværk, den sundheds- og socialfaglige indsats samt uddannelses- og jobmæssige forhold. Indsatsen skal bidrage til lighed i sundhed. Hjerneskadesamrådet kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og Den administrative styregruppe for social og specialundervisning (DASSOS), som kan træffe beslutninger på baggrund af Hjerneskadesamrådets anbefalinger. Opgaver for Hjerneskadesamrådet: Grundlaget for Hjerneskadesamrådets arbejde er Forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade1, KL’s 10 bud2, KKR’s seks anbefalinger for komplekse genoptræningsplaner3 og Sundhedsaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade. 1 2 Forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen, juni 2011 En styrket rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, KL, september 2010 1 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Hjerneskadesamrådets opgaver er at fremme: • • • • • • • • Implementering af anbefalingerne i forløbsprogrammet og sundhedsaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af borgere med henblik på tilbagevenden til uddannelse/arbejdsmarked Patientinvolvering og medborgerskab Overblik over kommunal og regional organisering og indsats Monitorering af indsatsen og effektmåling Forskning og udvikling i neurorehabilitering Videndeling på tværs af sektorerne Samarbejdet på tværs af sektorerne i forhold til den mest specialiserede indsats Derudover skal Hjerneskadesamrådet opdatere sundhedsaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i bl.a. forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade og ajourført neurofaglig viden. Reference Hjerneskadesamrådet refererer til Sundhedsstyregruppen og DASSOS. Lovgrundlag Hjerneskadesamrådet arbejder indenfor følgende lovgivninger: • Sundhedsloven • Lov om social service • Lov om aktiv socialpolitik • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats • Lov om sygedagpenge • Lov om social pension • Lov om specialundervisning for voksne • Lov om statens uddannelsesstøtte • Lov om særlig tilrettelæggelse af uddannelse • Værgemålsloven • Offentlighedslov • Forvaltningslov • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område • Lov om patienters retsstilling • Lov om behandling af personoplysninger Koordinering mellem Hjerneskadesamrådet for voksne med erhvervet hjerneskade og Hjerneskadesamrådet for børn og unge med erhvervet hjerneskade Det er vigtigt, at der sikres koordinering mellem de to hjerneskadesamråd. Koordineringen sikres ved, at der afholdes et årligt fælles møde mellem de to hjerneskadesamråd. Derudover varetages sekretariatsfunktionen af de samme medarbejdere fra Nære Sundhedstilbud og Sekretariatet for Rammeaftaler. 3 KKR målsætninger på sundhedsområdet, KKR, februar 2014 2 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Sammensætning Hjerneskadesamrådet er sammensat således, at det afspejler ledelseslag og fagligheder fra kommunerne, regionen og almen praksis. Medlemmerne udpeges således, at de klynger, der er nedsat i forbindelse med sundhedsaftalesamarbejdet, er repræsenteret4. Medlemmerne repræsenterer deres pågældende fagområde og klynge. Dette betyder, at medlemmerne er forpligtiget til at konsultere deres bagland om de emner, Hjerneskadesamrådet arbejder med. Formandskabet er delt mellem en social-/sundheds-/arbejdsmarkedsdirektør fra en kommune og en repræsentant fra en hospitalsledelse. Nære Sundhedstilbud, Sekretariatet for rammeaftaler og Sekretariatet fra KOSU varetager sekretariatsfunktionen. Følgende funktioner er repræsenteret: Kommunerne (udpeges af KOSU og DASSOS): • Chef fra socialområdet • Chef fra sundhedsområdet • Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet • Chef fra arbejdsmarkedsområdet • 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen KKR er ansvarlig for at udpege de kommunale medlemmer. Regionen (udpeges af hospitalsledelserne og ledelsen fra Psykiatri og Social): • Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på højt specialiseret funktionsniveau • Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på hovedfunktionsniveau • Repræsentant fra afdelingsledelse fra neurologisk/neurokirurgisk afdeling • Områdeleder fra det regionale socialområde • Fagspecialist fra det regionale socialområde • Professor fra det regionale sundhedsområde Almen praksis (udpeges af PLO-Midtjylland): • Repræsentant fra PLO-Midtjylland • Praksiskonsulent Hjerneskadesamrådet kan indkalde personer og organisationer ad hoc til at deltage i møderne. Der udpeges nyt formandskab og nye medlemmer til Hjerneskadesamrådet hvert fjerde år, første gang primo 2015. Hvis der er behov for at udpege nye medlemmer i løbet af valgperioden, udpeges de af hhv. KOSU, DASSOS, hospitalsledelserne, ledelsen fra Psykiatri og Social eller PLO-Midtjylland. Mødeaktivitet Hjerneskadesamrådet mødes 3-4 gange årligt. Dagsorden udsendes 1 måned før hvert møde. 4 Horsens-klyngen: Regionshospitalet Horsens, Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommuner Midt-klyngen: Hospitalsenheden Midt, Silkeborg, Skive og Viborg Kommuner Randers-klyngen: Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner Vest-klyngen: Hospitalsenheden Vest, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringskøbing-Skjern og Struer Kommuner Aarhus-klyngen: Aarhus Universitetshospital, Aarhus og Samsø Kommuner 3 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Sekretariatet er ansvarlig for at informere alle kommuner og hospitaler om Hjerneskadesamrådets arbejde. Hjerneskadesamrådet udarbejder hvert år et årshjul. Information om Hjerneskadesamrådets arbejde Referater fra Hjerneskadesamrådets møder findes på www.sundhedsaftaler.rm.dk. Derudover sendes referaterne til kommunerne, hospitalerne, regionens socialområde og PLO-Midtjylland. Samarbejde med andre interessenter Hjerneskadesamrådet mødes hvert eller hvert andet år med andre interessenter som eksempelvis Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. Finansiering De organisationer/institutioner, som medlemmerne af Hjerneskadesamrådet er ansat i, finansierer medlemmernes deltagelse i møderne. Nære Sundhedstilbud afholder udgifterne til forplejningen. 4 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Udkast til kommissorium for hjerneskadesamråd vedr. børn og unge med erhvervet hjerneskade Baggrund Når et barn/en ung rammes af en hjerneskade, vil sygdoms- og rehabiliteringsforløbet ofte være kompliceret, dels som følge af skaderne, og dels som følge af, at flere sektorer og forvaltninger/afdelinger involveres i forløbet. For at sikre det bedst mulige forløb for det enkelte barn/den enkelte unge og dennes familie/pårørende er det vigtigt, at kommunerne, regionen og almen praksis samarbejder tæt. Samarbejdet mellem og internt i sektorerne er en særlig udfordring. For at skabe gode rammer for samarbejdet har kommunerne, regionen og PLO-Midtjylland nedsat Hjerneskadesamrådet. Målgruppe Hjerneskadesamrådet arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år med erhvervet hjerneskade. Følgende diagnosegrupper er inkluderet: • • • • • • • Traumatisk hjerneskade Encephalopati (diffus hjerneskade af anden årsag) Infektion i centralnervesystemet (betændelse i hjernen og i hjernens hinder) Tumor i hjernen (kræft samt godartede svulster i hjernen) Apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) Subarachnoiadalblødning (hjernehindeblødning) Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til en af ovenstående diagnoser Diagnosegrupperne er identiske med dem, der er inkluderet i Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Formål Formålet med hjerneskadesamrådet er at: • Medvirke til at skabe sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet I arbejdet skal Hjerneskadesamrådet have fokus på, at indsatsen omfatter inddragelse af familie og netværk, den sundheds- og socialfaglige indsats samt skole-, uddannelses- og jobmæssige forhold. Indsatsen skal bidrage til lighed i sundhed. Hjerneskadesamrådet kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og Den administrative styregruppe for social og specialundervisning (DASSOS), som kan træffe beslutninger på baggrund af Hjerneskadesamrådets anbefalinger. Opgaver for Hjerneskadesamrådet: Grundlaget for Hjerneskadesamrådets arbejde er Forløbsprogrammet for børn og unge med erhvervet hjerneskade5, KL’s 10 bud6 og KKR’s seks anbefalinger for komplekse genoptræningsplaner7. 5 6 7 Forløbsprogram for børn og unge med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen, juni 2011. En styrket rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, KL, september 2010 KKR målsætninger på sundhedsområdet, KKR, februar 2014 5 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Hjerneskadesamrådets opgaver er at fremme: • • • • • • • • • • Implementering af anbefalingerne i forløbsprogrammet og sundhedsaftalen for børn og unge med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af børn og unge i daginstitution, skole samt uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet Patientinvolvering og medborgerskab Opfølgning på børnenes/de unges forløb Overblik over kommunal og regional organisering og indsats Monitorering af indsatsen og effektmåling Forskning og udvikling i neurorehabilitering Videndeling på tværs af sektorerne Samarbejdet på tværs af sektorerne i forhold til den mest specialiserede indsats Udbredelse af metoder og redskaber, der kan understøtte det tværgående samarbejde og den tværgående koordinering Derudover skal Hjerneskadesamrådet opdatere sundhedsaftalen for børn og unge med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i bl.a. forløbsprogrammet for børn og unge med erhvervet hjerneskade og ajourført neurofaglig viden. Reference Hjerneskadesamrådet refererer til Sundhedsstyregruppen og DASSOS. Lovgrundlag Hjerneskadesamrådet arbejder indenfor følgende lovgivninger: • Sundhedsloven • Lov om social service • Folkeskoleloven • Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov • Lov om vejledning om uddannelse og erhverv • Lov om aktiv socialpolitik • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats • Lov om statens uddannelsesstøtte • Lov om særlig tilrettelæggelse af uddannelse • Bekendtgørelse om Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand • Offentlighedslov • Forvaltningslov • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område • Lov om patienters retsstilling • Lov om behandling af personoplysninger Koordinering mellem Hjerneskadesamrådet for børn og unge med erhvervet hjerneskade og Hjerneskadesamrådet for voksne med erhvervet hjerneskade Det er vigtigt, at der sikres koordinering mellem de to hjerneskadesamråd. Koordineringen sikres ved, at der afholdes et årligt fælles møde mellem de to hjerneskadesamråd. Derudover varetages sekretariatsfunktionen af de samme medarbejdere fra Nære Sundhedstilbud og Sekretariatet for Rammeaftaler. 6 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Sammensætning Hjerneskadesamrådet er sammensat således, at det afspejler ledelseslag og fagligheder fra kommunerne, regionen og almen praksis. Medlemmerne udpeges således, at de klynger, der er nedsat i forbindelse med sundhedsaftalesamarbejdet, er repræsenteret8. Medlemmerne repræsenterer deres pågældende fagområde og klynge. Dette betyder, at medlemmerne er forpligtiget til at konsultere deres bagland om de emner, Hjerneskadesamrådet arbejder med. Formandskabet er delt mellem en direktør fra børne-ungeområdet fra en kommune og en repræsentant fra en hospitalsledelse. Nære Sundhedstilbud, Sekretariatet for rammeaftaler og Sekretariatet fra KOSU varetager sekretariatsfunktionen. Følgende funktioner er repræsenteret: Følgende funktioner er repræsenteret: Kommunerne (udpeges af KOSU og DASSOS): • Chef fra familieafdeling • Chef fra PPR • Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet • Chef fra STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser for unge med særlige behov) • Chef fra Skole- og dagtilbud • 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen Regionen (udpeges af hospitalsledelserne og ledelsen fra Psykiatri og Social): • Ledelsesrepræsentant fra neurorehabiliteringsenhed på højt specialiseret funktionsniveau • Repræsentant fra afdelingsledelse fra neurokirurgisk afdeling • Leder indenfor neuropædiatri • Afdelingsleder fra børneafdeling • Områdeleder fra det regionale sociale børne-ungeområde • Fagspecialist fra det regionale sociale børne-ungeområde • Børneneuropsykolog Almen praksis (udpeges af PLO-Midtjylland): • Repræsentant fra PLO-Midtjylland • Praksiskonsulent Hjerneskadesamrådet kan indkalde personer og organisationer ad hoc til at deltage i møderne. Der udpeges nyt formandskab og nye medlemmer til Hjerneskadesamrådet hvert fjerde år, første gang primo 2015. 8 Horsens-klyngen: Regionshospitalet Horsens, Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommuner Midt-klyngen: Hospitalsenheden Midt, Silkeborg, Skive og Viborg Kommuner Randers-klyngen: Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner Vest-klyngen: Hospitalsenheden Vest, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringskøbing-Skjern og Struer Kommuner Aarhus-klyngen: Aarhus Universitetshospital, Aarhus og Samsø Kommuner 7 Kommissorium efter høring, oktober 2014 23/10 2014 Hvis der er behov for at udpege nye medlemmer i løbet af valgperioden, udpeges de af hhv. KOSU, DASSOS, hospitalsledelserne, ledelsen fra Psykiatri og Social eller PLO-Midtjylland. Mødeaktivitet Hjerneskadesamrådet mødes 3-4 gange årligt. Dagsorden udsendes 1 måned før hvert møde. Sekretariatet er ansvarlig for at informere alle kommuner og hospitaler om Hjerneskadesamrådets arbejde. Hjerneskadesamrådet udarbejder hvert år et årshjul. Information om Hjerneskadesamrådets arbejde Referater fra Hjerneskadesamrådets møder findes på www.sundhedsaftaler.rm.dk. Derudover sendes referaterne til kommunerne, hospitalerne, regionens socialområde og PLO-Midtjylland. Samarbejde med andre interessenter Hjerneskadesamrådet mødes hvert eller hvert andet år med andre interessenter som eksempelvis Hjerneskadeforeningen. Finansiering De organisationer/institutioner, som medlemmerne af Hjerneskadesamrådet er ansat i, finansierer medlemmernes deltagelse i møderne. Nære Sundhedstilbud afholder udgifterne til forplejningen. 8 Bilag 14 Psykiatri og Social Administrationen Til DASSOS Kapacitetsjustering af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge – påtænkt lukning af den åbne afdeling Koglely, Spjald. Region Midtjylland påtænker at lukke den åbne afdeling Koglely beliggende i Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afdelingen består af 5 døgnpladser, og drives efter lov om social service § 67, stk. 3. Koglely er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, som består af 3 døgninstitutioner: Den sikrede døgninstitution Grenen, Den sikrede døgninstitution Koglen og MultifunC Midtjylland. De sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen har åbne afdelinger tilknyttet institutionerne, hvor der samlet er 23 døgnpladser til børn og unge der har begået kriminalitet eller er i risiko for at komme ud i kriminalitet. Der har gennem den seneste periode været et markant fald i efterspørgslen af åbne pladser i specialområdet til målgruppen. Af samme årsag påtænkes en lukning af afdeling Koglely med 5 pladser. Pladserne vil af rent praktiske årsager først udgå af Rammeaftalen for 2016. De berørte borgere og kommuner vil blive kontaktet direkte og tilbudt pladser på en af de øvrige åbne afdelinger, hvor der er ledig kapacitet til målgruppen. Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.ps.rm.dk Dato 17-10-2014 [email protected] 1-30-73-29-14 Side 1 Bilag 15 13. august 2014 Rev. 29.09.14 Dimensionering af budget 2015 Indhold 1. Baggrund ........................................................................................................... 2 2. Nøgletal for budget 2015 ...................................................................................... 2 2.1 Udgifter ......................................................................................................... 2 2.2 Indtægter ...................................................................................................... 2 2.3 Øvrige ........................................................................................................... 2 3. Principper for dimensionering ................................................................................ 3 3.1 Generelt ........................................................................................................ 3 3.2 Antal fuldtidsmedarbejdere .............................................................................. 3 3.3 Lønudgifter .................................................................................................... 4 3.4 Kørselsudgifter ............................................................................................... 4 Bilag 1: Takster ...................................................................................................... 5 Bilag 2: Objektiv finansiering .................................................................................... 6 Bilag 3: Budgetforslag 2015 ..................................................................................... 7 Simon Østerbøg Foldager Socialtilsyn Midt Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg Telefon: +4521460463 www.socialtilsynmidt.dk Søvej 1 • 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk 1. Baggrund Socialtilsyn Midt vil med dette notat orientere om budgetforslag 2015 samt principperne bag. Formålet er, at orientere de interessenter som kunne have interesse herfor. 2. Nøgletal for budget 2015 2.1 Udgifter Driftsbudget Overhead Afbetaling af etableringsudgifter Udgifter i alt 20141 46,8 mio. kr. 3,1 mio. kr. 2,7 mio. kr. 52,6 mio. kr. 2015 44,4 mio. kr. 2,4 mio. kr.2 -3 46,8 mio. kr. Der er således en nedgang på 5,1 % i driftsbudgettet. 2.2 Indtægter Objektiv finansiering (plejefamilier) Takster (tilbud) Indtægter i alt 20144 -27,7 mio. kr. -24,9 mio. kr. -52,6 mio. kr. 2015 -25,8 mio. kr. -21,0 mio. kr. -46,8 mio. kr. En reduktion på 6,8 % vedr. objektiv finansiering. 2.3 Øvrige Antal fuldtidsmedarbejdere Lønbudget Gennemsnitsløn7 Udgifter til kørsel 1 6 20145 74,8 40,3 mio. kr. 539.000 kr. 2,6 mio. kr. 2015 75,6 37,5 mio. kr. 496.000 kr. 2,2 mio. kr. 2015-priser De fem socialtilsyn har besluttet at beregne overhead på baggrund af overheadniveauet i eget KKR-regi. KKR Midtjylland bruger procentsatsen 5,4 pct. 3 Alle etableringsudgifter bliver betalt i 2014 pga. et mindre forbrug i 2013 end forventet ved budgetlægningen 4 2015-priser 5 2015-priser 6 I dimensioneringen 7 Tallet er et bruttotal, som angiver alle Silkeborg Kommunes udgifter ved socialtilsynets medarbejdere, herunder pension, særlig feriegodtgørelse og personforsikringer 2 Side 2 3. Principper for dimensionering 3.1 Generelt De fem tilsynskommuner, herunder Silkeborg Kommune, har valgt at dimensionere socialtilsynene ud fra de principper og forudsætninger der ligger til grund for økonomiforhandlingerne mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Danske Regioner og KL. Formålet med dette er at sikre, at kommuner og regioner så vidt muligt er kompenseret for udgifterne til tilsyn. Dermed er de fem socialtilsyn dimensioneret ud fra samme principper, men da budgettet indeholder omkostningsægte priser vil taksterne variere fra socialtilsyn til socialtilsyn. Budgettets forudsætninger i 2015 er tilnærmelsesvis lagt på samme måde som i 2014, da Socialtilsyn Midt endnu ikke har et valid grundlag for at kunne tidsfastsætte de enkelte delopgaver i tilsynsforpligtelsen. Budgettet for 2016 og fremefter vil blive fastlagt ud fra regnskabet 2014 og det registrerede tidsforbrug på opgaveløsningen. 3.2 Antal fuldtidsmedarbejdere Antallet af fuldtidsmedarbejdere er for alle fem socialtilsyn beregnet ud fra en fælles metode. Beregningen tager udgangspunkt i dels antalsforudsætninger vedr. plejefamilier og tilbud samt timeforudsætninger på en række opgaver. Tilsammen danner antals- og timeforudsætninger for Socialtilsyn Midt et samlet timetal på 106.000 timer, svarende til 75,6 årsværk ved en årsnorm på 1.402 timer. Nedenstående tabel viser dimensioneringsberegningerne i hovedtræk: Dimensioneringsberegninger i hovedtræk Tilsynsbesøg: 50 timer pr. tilbud + 16,5 timer pr. plejefamilie Nygodkendelser: 75 timer pr. tilbud + 50 timer pr. plejefamilie Regodkendelse: 66 timer pr. tilbud + 16,5 timer pr. plejefamilie ”Centerstrukturer”: 50 timer pr. afdeling fra nr. 3 og op Øvrige opgaver (grundkurser, skærpet tilsyn mv.) Samlet dimensionering 2014 43.600 timer 2015 36.800 timer 7.700 timer 10.600 timer8 35.300 timer 36.200 timer9 4.100 timer 10.600 timer 14.100 timer 11.800 timer 104.800 timer 106.000 timer Antalsforudsætninger 8 I 2015 er antalsforudsætningerne vedr. nygodkendelser større end 2014, baseret på første halvårs praksiserfaringer. 9 Beregningen af timetallet på plejefamilieområdet er justeret i 2015 svarende til DUT-notatets forudsætninger. Side 3 Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal plejefamilier 2014 383 167 2.027 2015 208 146 1.982 Antallet af tilbud og plejefamilier i 2015 er udarbejdet på baggrund af Socialtilsyn Midts opgørelse af antallet i maj 2014. Derudover er tilført et antal plejefamilier og tilbud, baseret på erfaringerne fra det første halvår 2014. Antallet af tilbud er justeret på baggrund af dialog med kommuner og Region Midtjylland i maj 2014. Den relativt store ændring i antallet af tilbud fra 2014 til 2015 skyldes, at nogle kommuner og Region Midtjylland har valgt at organisere tilbudsområdet i en ”centerstruktur”. At organiseringen af tilbud ændres, medfører ikke en væsentlig ændring af de fem socialtilsyns tilsynsopgave. Ændringen i antal tilbud bliver dimensioneringsmæssigt delvist kompenseret via tillægstakster for tilbud med flere afdelinger, jf. Bekendtgørelse om socialtilsyn § 19 stk. 5. Tillægstakster vil blive fremsendt til de enkelte tilbud, hvis Socialtilsyn Midt har en merudgift i forhold til at vi skal besøge flere adresser. Tillægstaksten vil være beregnet ud fra Socialtilsynet Midt’s faktiske udgift til opgaven. 3.3 Lønudgifter Lønbudgettet for Socialtilsyn Midt er beregnet ud fra de faktiske lønudgifter for eksisterende medarbejdere pr. maj 2014. Disse udgifter er pris- og lønfremskrevet og tillagt udgifter til barselsfond. For endnu ikke ansatte medarbejdere, er benyttet en gennemsnitspris for socialtilsynets medarbejdere. Socialtilsyn Midt kan oplyse, at lønnen pr. medarbejder i 2014 er lavere for nyansatte tilsynskonsulenter end for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter.10 Der er budgetteret med 62 årspersoner som er udførende tilsynskonsulenter dertil kommer jurakonsulenter, økonomikonsulenter, ledelse og øvrige administrativt personale. 3.4 Kørselsudgifter Budgettet til kørsel for 2015 er nedsat med 0,4 mio. kr., baseret på de kørselsmønstre der har været det første halvår 2014. Der er udelukkende tale om godtgørelse til medarbejderne. Tidsforbruget til den udførte kørsel udgør ca. 9.000 timer. 10 Gennemsnitslønnen for nyansatte tilsynskonsulenter er 467.000 kr. mens gennemsnitslønnen for virksomhedsoverdragede tilsynskonsulenter er 487.000 kr. Side 4 Bilag 1: Takster 201411 Tilsyn / regodkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser 25-49 pladser 50+ pladser Nygodkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser 25-49 pladser 50+ pladser Væsentlig ændring af godkendelse 0-7 pladser 8-24 pladser 25-49 pladser 50+ pladser Skærpet tilsyn 0-7 pladser 8-24 pladser 25-49 pladser 50+ pladser 11 2015-priser Side 5 2015 32.492 38.990 64.983 97.474 kr. kr. kr. kr. 33.613 40.336 67.227 100.840 kr. kr. kr. kr. 19.047 22.856 38.094 57.141 kr. kr. kr. kr. 16.209 19.451 32.418 48.627 kr. kr. kr. kr. 9.524 11.428 19.047 28.571 kr. kr. kr. kr. 8.104 9.725 16.209 24.313 kr. kr. kr. kr. 8.122 9.748 16.246 24.368 kr. kr. kr. kr. 8.403 10.084 16.807 25.210 kr. kr. kr. kr. Bilag 2: Objektiv finansiering Kommune Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Skive Struer Viborg I alt 12 2015-priser Side 6 201412 1.136.452 kr. 1.250.624 kr. 1.142.434 kr. 1.939.879 kr. 771.248 kr. 510.315 kr. 2.122.326 kr. 1.358.297 kr. 65.285 kr. 1.565.084 kr. 935.131 kr. 6.358.624 kr. 2.027.648 kr. 1.329.316 kr. 983.089 kr. 459.573 kr. 1.039.814 kr. 485.460 kr. 2.250.215 kr. 27.730.816 kr. 2015 1.043.027 kr. 1.169.894 kr. 1.058.873 kr. 1.825.128 kr. 702.286 kr. 470.232 kr. 1.978.145 kr. 1.257.291 kr. 60.468 kr. 1.459.499 kr. 864.831 kr. 5.978.183 kr. 1.895.123 kr. 1.244.417 kr. 911.494 kr. 418.611 kr. 955.339 kr. 444.956 kr. 2.098.304 kr. 25.834.102 kr. Bilag 3: Budgetforslag 2015 Personaleløn Personforsikring og kurser Kørsel Grundkurser plejefamilier Kontorhold, møder mv. Husleje Rengøring mv. El, vand og varme Teknologileje og it-udgifter I alt 201413 40,3 mio. kr. 0,6 mio. kr. 2,6 mio. kr. - 14 0,7 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 1,1 mio. kr. 46,8 mio. kr. 2015 37,5 mio. kr. 0,6 mio. kr. 2,2 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,8 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 1,3 mio. kr. 44,4 mio. kr. Priserne er fremskrevet med KL’s generelle fremskrivningsprocenter, hvor Socialtilsyn ikke kan beregne de faktiske omkostninger. 13 14 2015-priser Grundkurser blev i 2014 medregnet som en del af personalelønnen Side 7 Bilag 16 Dato: Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 [email protected] www.viborg.dk Feriepengesagen – opsamlingsnotat I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud har der været en flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagende tilbud. Denne problemstilling er ikke løst endnu og dette notat samler op på hovedlinjerne i problemstillingen. Dato: 10. oktober 2014 Sagsbehandler: Baggrund I 2008 blev Budget- og Regnskabssystem for regioner ændret, således at det blev et krav, at hensættelsen til feriepenge skulle medtages i regnskabet. I Region Midtjylland blev der teknisk foretaget en hensættelse på 126 mio. kr. vedrørende socialområdet. Hensættelsen blev regnskabsteknisk foretaget fra regionens egenkapital, således at socialområdet og dermed 1 taksterne ikke blev påvirket. Keld Hørdum Sørensen Tlf. 41 71 92 14 [email protected] Der er ikke sket en tilsvarende ændring i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, men blot givet mulighed for, at hensættelsen til feriepenge kan indregnes. Feriepenge Loven siger: - At kommuner har krav på at få de hensatte feriepenge med i overdragelsen - At regionen har krav på at få feriepengehensættelsen indbetalt fra kommunerne Diskussionen af løsninger kan opsummeres med: Grundideen bag de diskuterede løsninger er, at kommunerne kun betaler til feriepengehensættelsen for tilbud der overtages af en kommune, for at undgå at skulle betale alle ca. 126 mio. til regionen. Region Midtjylland har accepteret dette. Når kommuner overtager et tilbud skal Region Midtjylland indkræve feriepengehensættelsen for at udbetale dem til den overtagende kommune. Den overtagende kommune betaler selv den andel, 2 der svarer til andelen af egne borgere på tilbuddet. Den resterende del henter Region Midtjylland ved en engangsforøgelse af taksterne for alle øvrige tilbud. Hvis forslaget accepteres skal det gælde både fremadrettet og bagudrettet. Der er tilsyneladende enighed om dette. For de tilbud som kommunerne har overtaget siden regelændringen i 2008 trådte i kraft, er summen af feriepenge3 hensættelser der skal udbetales til overtagende kommuner 21,2 mio. Disse 21,2 mio. skal Region Midtjylland altså hente ved kommunerne ved en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Når kommunerne har overtaget et tilbud og dermed også fået udbetalt feriepengehensættelsen, er kommunerne underlagt en selvvalgt regnskabspraksis med hensyn til feriepengehensættelser. Den feriepengehensættelse som kommunen har overtaget skal følge den regnskabspraksis, som det overtagende tilbud efterfølgende drives efter. Dvs. hvis kommunen ikke ønsker at hensætte til feriepenge skal feriepengehensættelsen udbetales til kommunerne, der har borgere på tilbuddet. Hvis kommunen ønsker at hensætte til feriepenge skal der fortsættes en praksis med hensættelse til feriepenge, og udbetaling af feriepenge fra hensættelsen. Dette har endnu ikke været diskuteret i arbejdsgruppen, hvorfor det endnu ikke vides om der er enighed om dette. 1 De 126 mio. er altså ikke betalt til Region Midtjylland som Budget- og Regnskabssystemet ellers forskriver. Region Midtjylland fører blot regnskab over det skyldige beløbs størrelse uden at kræve det betalt via taksterne. 2 Eksempelvis ud fra fordelingen af borgere de sidste to år før overtagelsen 3 Eksklusiv kommunernes andel vedrørende egne borgere Ejendomme Dette drejer sig KUN om ejendomme, der er erhvervet af amterne/regionerne før januar 1999, og hvor der ikke er sket markant ændring. Loven siger: - At disse ejendomme skal overtages til den offentlige vurdering. - At alle øvrige ejendomme overtages til den bogførte værdi. Diskussionen af løsninger kan opsummeres med: Differencen mellem den bogførte værdi og den offentlige ejendomsvurdering giver en regnskabsmæssig gevinst/tab i regionens regnskab. Region Midtjylland har både tjent og tabt på dette, men summen er en fortjeneste på 16,7 mio. Region Midtjylland har indvilliget i at lade disse midler indgå i afregningen af feriepengehensættelsen. Der er ikke enighed om hvordan disse midler skal tilbagebetales til kommunerne. Der er to muligheder: 1. I den enkelte handel beregnes forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige vurdering, som den overtagende kommune får godtgjort/skal betale. Her vil de 16,7 mio. altså ikke blive modregnet i de 21,2 mio. fra feriepengene. Her behandles feriepengehensættelsen og ejendomme altså som to helt separate sager. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune typisk betaler mere for ejendommen, og derfor løber en stører risiko, hvis ikke den offentlige ejendomsvurdering er i overensstemmelse med den mulige handelspris. Hvis dette er tilfældet og tilbuddet lukker inden 4 der er gået 30 år vil den overtagende kommune stå med et tab, der ikke kan dækkes andre steder end i kommunekassen. b. At kommunerne, der har borgere på tilbuddet, vil får en lavere takst idet der ikke skal beregnes rente og afskrivninger på differencen mellem den offentlige ejendomsvurdering og den bogførte værdi. Et argument der kan forstærkes af risikoen for en øget vedligeholdelse, da der er tale om bygninger, der ikke har gennemgået markante ændringer siden januar 1999. Dermed ikke forstået således, at alle bygninger fra før 1999 kræver øget vedligeholdelse. c. At den samlede omkostning for kommunerne i Region Midtjylland er mindre ved 5 denne løsning, idet en større andel betales af kommuner uden for regionen . 2. Summen af ejendomshandlerne, altså de 16,7 mio. bruges til at mindske kommunernes betaling til feriepengehensættelser for overtagne tilbud. De 21,2 mio. bliver altså reduceret til 4,5 mio., som alle kommuner skal bidrage med via en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Her er der således en sammenkædning af feriepengehensættelserne og ejendommene. Argumentationen for dette er: a. At den overtagende kommune får dækket den dyrere ejendom ved at kunne opkræve højere rente/afskrivninger i taksten, således at kommunen har fået dækket hele forskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi i løbet af 30 år. b. At de kommuner, som ikke har overtaget tilbud, derved får den mindste efterreg6 ning, og disse kommuner er de fleste . For begge muligheder gælder det, at Region Midtjylland også har handlet disse ejendomme med 3. part. Summen af disse handler er et tab på 2,0 mio., som Region Midtjylland skal have dækket 4 Bygninger afskrives over 30 år, så driftsherren vil have modtaget hele bygningens borførte værdi i takstindtægter i løbet af 30 år 5 I denne mulighed betaler kommuner fra andre regioner 6,4 mio., mens de i mulighed 2 vil skulle betale 1,3 mio., forudsat at kommuner fra andre regionen køber samme andel som i 2013. 6 Den samlede efterregning til kommunerne i Region Midtjylland for feriepengehensættelser er i denne mulighed 3,2 mio., mens den i mulighed 1 er 16,7 mio. af kommunerne. Det gælder også at de regler som der opnås enighed omkring skal gælde både fremadrettet og bagudrettet, selvom det formentlig vil have lille værdi fremadrettet, idet Region Midtjyllands mængde af ejendomme der er erhvervet før januar 1999, efterhånden har undergået markant ændring, og derfor i overdragelsen vil blive opgjort til bogførte værdi, hvor regionen hverken har tab eller gevinst ved overdragelse. Der er enighed om dette. Bilag 17 ti P L. 41 41Q Økonomi- og Indenrigsministeriet Kommunaljuridisk kontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Fremsendes pr. e-mail til oim@oim. dk Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold KL skal hermed indbringe Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 om Favrskov Kommunes opkrævning for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold for Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på ministeriets vurdering af, hvorvidt kommunerne med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. Den 30. oktober 2014 Sags ID: SAG-2014-06300 Dok.ID: 1929524 [email protected] Direkte 3370 3518 Mobil 2023 2788 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Baggrunden er følgende: Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 om Favrskov Kommunes opkrævning for ledsageudgifter i forbindelse med ferieophold (j.nr. 2013613/921) vedlægges dette brev. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: "Sagen har givet Statsforvaltningen anledning til at behandle to spørgsmål; dels om Favrskov Kommune lovligt har kunnet opkræve betaling for ledsagerens opholds- og rejseudgifter ved din datters ferieafholdelse, dels om Favrskov Kommune har pligt til at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Favrskov Kommune ikke lovligt har kunnet opkræve borgere i botilbud betaling for den socialpædagogiske ledsagelse på ferieture og lignende, herunder i form af lønudgifter samt opholds- og rejseudgifter for ledsageren. Det er endvidere vores opfattelse, at Favrskov Kommune har pligt til at tilbagebetale de ulovligt opkrævede beløb, som din datter har betalt for ledsagelse under ferier og lignende. Da Favrskov Kommune har oplyst, at der har været tale om en generel praksis i kommunen, skal vi bemærke, at pligten til at tilbagebetale efter Statsforvaltningens opfattelse endvidere som udgangspunkt omfatter en pligt til for kommunen af egen drift Side 1/3 at tilbagebetale de opkrævede beløb, som er foretaget oveor andre berørte borgere i kommunen. Pligten til at genoptage sagerne af egen drift og iværksætte tilbagebetaling af beløb, som kommunen har opkrævet uden lovhjemmel består, medmindre der konkret forelzgger særlige omstændigheder — navnlig hvis det vil være forbundet med meget beydelige administrative vanskeligheder — at finde frem til sagerne." KL er enig i, at en kommune ikke kan opkræve betaling for hjælp og bistand ydet efter servicelovens 83 og 85. KL er også enig i, at en kommune skal tilbagebetale eventuelt ulovligt opkrævede beløb. Men i denne sag ses fagministeriet (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) ikke at have taget stilling til, om serviceloven udtømmende har gjort op med kommunernes mulighed for at yde hjælp og socialpædagogisk bistand til borgere, fx under ferieophold fra et botilbud. KL er således ikke enig i de konklusioner, Statsforvaltningen drager af fagministeriets udtalelser af 25. april 2013 og 2. juni 2014, der er citeret i Statsforvaltningens udtalelse. Følgende fremgår blandt andet af fagministeriets udtalelse af 25. april 2014: "Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at ferietilbud ikke skal indgå som en del af indsatsen i bofællesskaber og i stedet ønsker fx, at borgerne skal have valgmuligheden for ferieture via tilkøb, kan det opb1ses, at der som udgangspunkt intet er til hinder for, at en privat leverandør kan sælge tilkøb.!ydelser. Om en kommunal leverandør kan sælge tilkøbsydelser vil bero på en fortolkning af de kommunalretlige grundsætninger, der hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet." KL indbringer på den baggrund sagen for Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at få prøvet, hvorvidt kommunerne med hjemmel i kommunalfuldtnagtsreglerne lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. Sagen har stor principiel betydning ikke kun for Favrskov Kommune, men for mange kommuner, der kan have fulgt samme praksis som Favrskov Kommune, dels økonomisk hvis kommunerne skal genoptage et stort antal sager og foretage tilbagebetaling, dels politisk hvis kommunerne fremadrettet ikke kan tilbyde en helt relevant hjælp og service mod betaling til 2 borgere, der gerne vil på ferie fra et botilbud, selv om ferietilbud ikke er en del af botilbuddets ydelser. Der vil således være et stort antal beboere i botilbud, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke vil kunne benytte tilbud fra private leverandører om ferieledsagere, fordi disse borgere er helt afhængige af, at hjælpen og støtten gives af ledsagere, som de kender og er trygge ved, og som kender de pågældende beboeres behov godt. KL står til rådighed for en nærmere uddybning af problemstillingerne ovenfor samt med oplysninger om praksis i kommunerne. KL imødeser ministeriets besvarelse af ovenstående spørgsmål. Kopi af dette brev er sendt til Favrskov Kommune. Med venlig hilsen dh; Dario Silic Birthe Dam Hansen 3
© Copyright 2024