MY12 BIKE PRICELIST RETAIL.xlsx

Workshop om sammenhæng i
indsatsen for personer med
hjerneskade
Visitatorårskursus 2012
Lise Holten, KL
19-11-2012
Hvad vil jeg komme ind på?
•
•
•
•
•
•
•
Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Status på hjerneskadeområdet
Udfordringerne (set med KL’s øjne)
KL’s mål for udviklingen af hjerneskadeområdet
De 10 anbefalinger
Udspillets afsæt og indhold
Udfordringer ift. hjerneskadeindsatsen fremadrettet
19-11-2012
Hvorfor et udspil?
• Stigende kritik af kommunernes opgave ift. borgere
med behov for specialiseret rehabilitering
- Manglende neurofaglig viden
- Borgerne får ikke de rigtige tilbud
• Evaluering af kommunalreformen
• DR lobbyer for at overtage opgaven
• Debatten i medierne er unuanceret og forsimplet
19-11-2012
Status
• Nye kommuner med større rehabiliteringskapacitet og
kompetencer: For de fleste har reformen været en fordel
• Kommunerne er i gang med at opkvalificere indsatsen
• 68 kommuner har en hjerneskadekoordinatorfunktion og
20 planlægger at etablere en sådan
• 14 % af kommunerne har retningslinjer for alle
kommunens rehabiliteringstilbud; 57 % har for nogle af
kommunens rehabiliteringstilbud, men de resterende 29
% har planer om at udarbejde disse
• Kommunerne samarbejder ikke i samme grad, som
forventet
19-11-2012
Generelle udfordringer
• Hurtigere udskrivninger til fortsat behandling og
specialiseret pleje
• Ikke altid færdigudredt
• Sygehusene specialiserer og centraliserer
• Udgående funktioner fx Apopleksiteams, følg hjem
ordninger
• Kommunikation ml. hospital, kommune og almen
praksis
• At se borgerens behov samlet set og ikke i bidder
• og………
19-11-2012
Udspillets afsæt
Udspillet sætter ind ift. to dele:
1. Styrke tilbudsdelen og en større
forsyningssikkerhed, kvalitet og synlighed
2. Sikre at den enkelte borger med hjerneskade
bliver udredt og visiteret til de rette indsatser
• KL har i foråret 2012 fået Rambøll til at stå for en
afdækning
• KL har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af
en række kommunale aktører, som har bidrage til at
kvalificere arbejdet
• KL har undervejs været i dialog med centrale
aktører for at kvalificere anbefalingerne og bringe
dem godt på vej
19-11-2012
• I 2010 var der på landsplan
ca. 19.000 borgere, der var
indlagt på grund af erhvervet
hjerneskade.
• Heraf var ca. 2.500 eller 13 %
indlagt i mere end 10 dage,
hvilket kan ses som et udtryk
for, at deres hjerneskade er
kompleks
• Udfordringen ift. gruppen er, at
de har et meget forskelligt
rehabiliteringsbehov som også
afhængig af deres livssituation
og sociale omgivelser.
19-11-2012
Hvem og hvor mange
taler vi om?
KL’s mål for udviklingen på det
kommunale hjerneskadeområde
• At den enkelte borger sikres et rehabiliteringstilbud af
god kvalitet, som svarer til den enkelte borgers behov
• At mestringsperspektivet strategisk og systematisk
fremmes gennem opbygning og udvikling af både
monofaglige og multidisciplinære kompetencer
• At de specialiserede kompetencer i videst muligt omfang
skal kunne integreres med de basale og avancerede
kompetencer, således at borgeren oplever en
sammenhængende og fleksibel indsats
• At rehabilitering ydes tættest på borgerens nærmiljø,
hvor borgeren skal bruge færdighederne.
19-11-2012
KL’s mål for udviklingen på det
kommunale hjerneskadeområde
• Borgerne skal have rehabiliteringstilbud af god kvalitet
• Der skal laves sammenhængende og fleksible indsatser,
hvor specialiserede kompetencer kan kombineres med
basale og avancerede indsatser
• Så megen rehabilitering som mulig i borgerens nærmiljø,
hvor færdighederne skal bruges (er evidens-baseret,
Sundhedsstyrelsens anbefaling)
• Kommunalt samarbejde om at sikre tilstrækkelig volumen
i forskellige typer indsatser
• Kommunalt samarbejde om at sikre adgang til indsatser
på specialiseret niveau
19-11-2012
KL’s 10 anbefalinger:
1. Alle kommuner skal sikre adgang til specialiseret
hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale
tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud
2. Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest
specialiserede tilbud
3. Konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få, særligt stærke vidensmiljøer, som
både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og
understøtter den faglige udvikling og forskning
4. Alle kommuner skal have en organisering, som understøtter en
koordineret rehabiliteringsindsats på tværs af
forvaltningsområder, fx via en hjerneskadekoordinator
5. Der skal udvikles nationale standarder for tværfaglige og
monofaglige kompetencer i den specialiserede
rehabiliteringsindsats
19-11-2012
6. Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borgeren
og givet borgeren en plan for genoptræningsforløbet
7. Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetoden
sikre ensartethed og sammenhæng mellem udrednings- og
rehabiliteringsindsatsen. Voksenudredningsmetoden skal
suppleres med hjerneskadespecifikke redskaber
8. Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængelige
visitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med
erhvervet hjerneskade
9. VISO og ViHS’s nationale overblik og viden skal bruges mere
aktivt i udviklingen af hjerneskadeområdet
10. Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på
hjerneskadeområdet.
19-11-2012
Rambølls kortlægning af
hjerneskadeområdet - tilbudsdelen
• Variationer mellem tilbuddene inden for samme
tilbudskategori og mellem de forskellige tilbudstyper
• Variationer i forhold til afgrænsningen af
målgruppen
• Variation i varigheden for borgernes ydelser
• Variation i den organisatoriske forankring
• Variation i volumen
19-11-2012
Rambølls kortlægning af
hjerneskadeområdet – kommunernes
behov
•
•
•
•
Behov for adgang til specialiserede kompetencer
Tilkøb og individualiserede forløb
Klarhed over tilbud
Klarhed over kompetencer
19-11-2012
Rambølls kortlægning af
sagsbehandlingsdelen
• Forskel mellem kommunerne på, hvordan man
udreder og stratificerer borgere med erhvervet
hjerneskade
• Behov for at støtte kommunernes udrednings- og
stratificeringsproces for at sikre en god
sammenhæng mellem udrednings- og
rehabiliteringsindsatsen
• VUM er velegnet som et sagsbehandlingsværktøj
ift. borgere med erhvervet hjerneskade
• VUM har potentiale som et stratificeringsværktøj,
men det kræver en videreudvikling.
19-11-2012
Citat 1 Hvad kan vi selv og ikke
Det, der er udfordringen på
området, er at blive klar over,
hvornår det er reelt, at der er
behov for, at kommunen køber
et højt specialiseret niveau, og
hvornår kommunen selv kan
løfte opgaven. (…) Det er meget
komplekst, og det kræver et
rigtig godt samarbejde på tværs
af fagområder og forvaltninger.
…(Gribskov)
19-11-2012
Citat 2 Den svære sammenhæng
"De
der gange, hvor man sidder og siger:
"sådan set ville genoptræning efter
sundhedsloven godt kunne forlænges,
men det ville måske være mere
hensigtsmæssigt at støtten, vurderer de
[visitatorerne?], bliver givet som § 85støtte ift. det længere perspektiv" Der
har man en klassisk konflikt mellem to
kompetencer, to budgetområder, to dele,
hvor man er afhængig af, at behovet for
indsatsen er beskrevet objektivt, så man
kan se, hvem der skal løse den”.
19-11-2012
VoksenUdredningsMetoden, VUM:
Vurdering af det "hele menneske"
IT-understøttet, struktureret
sagsbehandling med
redskaber, som understøtter sagsbehandleren i de
forskellige dele af
processen:
•360 o udredning
•Handleplan
•Afgørelse/bevilling
•Bestilling til udførere
•Opfølgning
19-11-2012
Vurdering af VUM som
stratificeringsværktøj
Styrker
Svagheder
• Godt og grundigt
sagsbehandlingsværktøj
• Udførlig og detaljeret beskrivelse
af borgeren
• Gode tjeklister
• Relevant at have fokus på
funktionsevne-vurdering
• Godt at kunne skelne
sagsbehandlerens og borgerens
udsagn/opfattelse
• Fokus på målsætningsarbejde
med borgeren
• Manglende historik i udredningen
om borgerens situation forud for
hjerneskade
• Ikke tydeligt, hvilke kompetencer
som kræves ift. at anvende VUM
som stratificeringsredskab
• Det subjektive i
funktionsevnevurderingen (versus
brugen af objektive test)
• Kræver koordination og
sammentænkning på tværs af
områder
• Fokus på enkeltsager
• Tager ikke højde for andre
lovgivningsområder
19-11-2012
VUM’s potentiale
• Forbedret sagsbehandlingen på handicapområdet
• Der er ikke nogle større udfordringer ved at
anvende metoden ift. borgere med hjerneskade
• Fordel ift. stratificering at metoden kommer bredt
omkring
• Udfordring, at stratificering kræver helhedstænkning
– nødvendigt at se på borgerens samlede behov for
ydelser
• VUM har potentiale, men er ikke færdigudviklet i sin
nuværende form som stratificerings- og
koordineringsværktøj
19-11-2012
Rambøll’s konklusioner
• Behov for konsolidering for større homogenitet
• Styrket udrednings- og stratificeringsmodel
(VUM)
• Tættere samspil mellem centrene og
kommunerne og viden om hinandens
kompetencer
• Fast samarbejdsstruktur om specialiserede
tilbud
• Klarhed om hvilke kompetencer til der skal til
for at drive et specialiseret tilbud
19-11-2012
Hvad så nu?
• Ikke ”kun” et udspil, som sættes på hylden!
• Kommunerne og KL arbejder allerede med
anbefalingerne fx hjerneskadekoordinering,
økonomiske modeller for de særlige vidensmiljøer
mv.
• Implementeringsplan og vil løbende følge op på
anbefalingerne
• KL er i dialog med de relevante aktører for at sikre
opbakning og understøttelse af anbefalingerne
19-11-2012
Koordinering betaler sig for alle
Egedal Kommune har dokumenteret deres indsats
på hjerneskadeområdet og kunne påvise, at de
over en 13 måneders periode med 90 borgerforløb
på hjerneskadeområdet har sparet 1,6 mio. kr.
Samtidig har borgerne fået en bedre
rehabilitering. Det er bl.a. sket ved, at kommunen
har ansat en hjerneskadekoordinator, arbejder
systematisk med at sikre sammenhæng og en
effektiv indsats og arbejder ud fra principperne
”Rehabilitering i eget hjem”. De indirekte
besparelser som fx kortere tid på sygedagpenge er
ikke medregnet.
19-11-2012