Til alle forældre SFO Ny Hollænder har i den seneste periode arbejdet med, hvorledes vi kan håndtere SFO hverdagen med de færre ressourcer, vi får tildelt i skoleåret 2011 – 2012. Vi har på SFO Ny Hollænder været i den situation, at vi ikke har skulle afskedige eller sætte medarbejdere tvungen ned i tid. Vi har haft en naturlig afgang af medarbejdere, der er gået på pension, søgt andet job eller startet på en efteruddannelse. På SFO Ny Hollænder ønsker alle ansatte og ledelsen at bevare et højt pædagogfagligt niveau i vores praksis. Derfor har prioriteringerne i forhold til de nødvendige fravalg, som vi må foretage, taget deres udgangspunkt i bl.a. de serviceydelser, der ikke er krav om at SFO en skal yde samt organisations ændringer af forskellig karakter. Herunder kan I se et uddrag af de vedtagne effektiviseringer, der er gældende for SFO Ny Hollænder. Efterfølgende er der en beskrivelse af, hvorledes SFO en fremover i praksis vil håndtere hverdagen. Dette set i forhold til besparelsernes konsekvenser, de konkrete ændringer de medfører og hvad det så er vi tilbyder fremover. SFO Ny Hollænder er i indeværende budgetår blevet reduceret med 2,67 pædagogstilling. Det der er lagt til grund for besparelsen er: Reduceret åbningstid om morgenen 5 lukkedage – uge 29 Omlæggelse af 2 x 37 timer pædagogstillinger til 2 x 25 timer pædagogmedhjælpere Reduktion på 50 % ledelsestid for SFO souschefen – således at arbejdsopgaven består af 50% ledelsestid og 50% tid på gulvet. Lavere normering – færre medarbejdere til flere børn. Derudover er vores vikarbudget blevet halveret og vi har fået en besparelse på rådighedsbeløbet på 52.000 kr. Konkret betyder det for SFO Ny Hollænder, at der i dette skoleår vil være 4 medarbejdere færre end sidste år. Forskellen mellem reduktionen af stillinger på 2,67 og det konkrete antal færre medarbejder skyldes, at SFO en havde tilrettelagt lønsummen på en sådan måde, at det gav flest mulige hænder men uden, at det var på bekostning af den pædagogiske faglighed. Antallet af skolepædagogtimer for skoleåret 2011/2012 vil forblive uændret i forhold til sidste skoleår. Vores timefordeling læner sig op af de muligheder, der er lagt op til i den nye styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægten er endnu ikke besluttet, men er sendt til høring i skolebestyrelserne først i det nye skoleår 2011. SFO Ny Hollænder Hortensiavej 3 - 1857 Frederiksberg C. - Tlf: 38 21 08 32 SFO´ens e-post: sfonyhollaender- www.frb-nh.dk SFO leder Nanna Krogh–[email protected] SFO Souschef Louise Østermark – [email protected] Ændringer i service ydelser: 3. klasses børnene går selv fra skole til SFO efter 5 lektion: Skolebestyrelsen har efter indstilling fra SFO Ny Hollænder besluttet, at 3. klasses børnene tilknyttet Slottet og Palæet selv går på SFO efter sidste lektion kl. 13.40. Dette påbegyndes efter efterårsferien. Bespisning om eftermiddagen: Vi har haft punktet eftermiddagsbespisningen op i skolebestyrelsen. Vi kom frem til 2 forslag, som skolebestyrelsen synes, at I som forældre skal træffe en beslutning om. Forslag 1: Fremover tilbydes børnene et stykke frugt og evt. som supplement 1 stykke knækbrød eller en ris kiks. Frugten vil blive leveret hver dag, så vi sikrer frisk frugt. Ved arrangementer, projekter, udvalgte fredage og i skoleferier vil vi ind imellem tilbyde et lidt større måltid. I forhold til betalingen tilretter vi beløbet når vi ved hvilke udgifter der er forbundet med den nye ordning. Forslag 2: Alle børn medbringer selv deres eftermiddags mad på SFO, hvilket betyder at der ikke betales til en frugtordning. De resterende penge vil blive brugt til et lidt større måltid på udvalgte fredage, arrangementer, skoleferier m.m. I kan fra jeres barns klasseside gå ind og stemme under punktet arrangementer i venstre side. Vi tæller stemmerne op d. 26/9-11 og I vil senest d. 3/10-11 få en tilbagemelding på hvordan det vedtagne effektueres i hverdagen. Det forslag, der får flest stemmer bliver det gældende. Henstilling om formindsket telefonisk kontakt med SFO en i børnetid. Alle afdelinger har en mobil, hvor I enten kan indtale en besked eller sende en sms om fravær eller aftale. Telefonerne bliver tjekket af de enkelte afdelinger inden kl. 12.45. Hvis I ønsker personlig kontakt, er telefonerne åbne fra kl. 12.30, hvis der er nogle akutte informationer i forhold til jeres barn, som vi skal orienteres om,. Vi bruger i dag uhensigtsmæssigt meget tid på oprigninger fra jer som forældre i SFO ens åbningstid, hvor I ønsker at tale med jeres barn eller hvor I ønsker vi skal sende dem hjem, til sport eller lign. Konsekvensen af denne service har været at medarbejdere har måtte gå fra en aktivitet med en børnegruppe for at finde jeres barn. Hvis jeres barn eks. går til sport eller har faste gå hjem tider, formidles dette til en af afdelingens medarbejdere, som skriver det ned som en fast aftale i krydslisterne. Ved akut opståede afhentningsproblemer f. eks. ved trafikale problemer vil SFO en selvfølgelig fortsat kunne kontaktes pr. telefon i hele åbningstiden. For de 3 ovenstående serviceændringer er det gældende at de frigiver medarbejder ressourcer til at udøve kerneydelsen, mere tid til omsorg, fordybelse og flere aktivitetstilbud. SFO Ny Hollænder Hortensiavej 3 - 1857 Frederiksberg C. - Tlf: 38 21 08 32 SFO´ens e-post: sfonyhollaender- www.frb-nh.dk SFO leder Nanna Krogh–[email protected] SFO Souschef Louise Østermark – [email protected] Lukkedage på SFO 2012 Skolebestyrelsen har kompetencen til at fastlægge 15 lukkedage på SFO, der er dog fra kommunal side forlods reserveret følgende lukkedage: Fredag efter Kristi Himmelsfartsdag, Grundlovsdag, d. 24 og 31 december, udover de 15 lukkedage er det også kommunalt bestemt at der er lukket i uge 29(med tilbud om pasning). Skolebestyrelsen har efter indstilling fra SFO NY Hollænder, besluttet, at der er lukkes 10 dage, udover de allerede kommunalt bestemte lukkedage. Dette er den komplette oversigt for alle lukkedage i 2012: Mandag d. 2/1 og tirsdag d 3/1 – 2012 Fredag d.18/5 – 2012 Mandag d. 4/6 og tirsdag d.5/6 – 2012 Uge 29(tilbud om pasning på en anden SFO) Uge 30 Mandag d. 24/12 – 12 Torsdag d. 27/12 og fredag d. 28/12 – 2012 Mandag d. 31/12 - 2012 Hvad tilbyder vi som SFO fremover Overordnet bygger SFO Ny Hollænders pædagogiske kerneydelse på skolebestyrelsens principper for SFO og værdigrundlaget som kan ses på skolens hjemmeside. I praksis udøves det ved: Omsorg: Nærvær, snak, fordybelse, ekstra omsorg til børn med behov som er metodisk og planlagt. Socialisering: Aktiviteter der understøtter relationdannelse, anerkendelse, herunder anerkendende sprogbrug og venskaber. Pædagogiske aktiviteter(Musiske, kreative, bevægelse, natur ture og pædagogisk I.T): - Projekter - Dag til dag aktiviteter - Almindeligt samvær/spil/læse højt/hyggestunder med samtale og nærvær - Gribe børnenes ideer og lave aktiviteter Faste traditioner og arrangementer er fremover de samme på alle afdelinger, så alle børn og forældre får det samme tilbud. Alle afdelinger afholder: Fastelavn, 3. klasses afslutningsfest for børnene, julearrangement og sommerfest for børn og forældre Musik og performance: MGP og Krudtshowet er afviklet i sit oprindelige format. Konceptet bliver omtænkt, hvor musikværkstedet bliver sidestillet med andre aktiviteter og tilbud hen over året. Evt. indspilning af musik vil forgå lokalt. Hvorvidt der bliver en koncert er endnu ikke afgjort. Et udvalg skal forsøge at skabe en pædagogisk ramme, der udover at tilbyde musikværksted, også kan tilbyde børn at udøve andre performancetalenter. Hen over året arbejdes der planlagt og metodisk med natur ture, sport og bevægelse og pædagogisk I.T. Disse tiltag og andre pædagogiske aktiviteter vil fremgå af afdelingernes årskalender på ForældreIntra, senest efter efterårsferien. SFO Ny Hollænder Hortensiavej 3 - 1857 Frederiksberg C. - Tlf: 38 21 08 32 SFO´ens e-post: sfonyhollaender- www.frb-nh.dk SFO leder Nanna Krogh–[email protected] SFO Souschef Louise Østermark – [email protected] Prioritering af tid og ressourcer: Personalet har i foråret arbejdet med en KAN og SKAL proces, grundet effektiviseringerne. Kort omhandler processen at prioritere den tid og de ressourcer vi har til rådighed – bruger vi ressourcerne korrekt og gør vi de rigtige ting. Et af resultaterne af denne proces vil fremgå af klassernes forside på ForældreIntra. ”Organisatorisk og praktisk minimumsramme for en dag på SFO” Her beskrives den prioriterede organisatoriske og praktiske minimums ramme for en dag, hvor der ikke er de medarbejderressourcer tilstede, i forhold til den udmeldte normering. Ændring i ledelse og administration Foruden ovenstående ændringer vil SFO ens souschef fremover skulle have timer på gulvet. Dette træder dog ikke i kraft før skoleleder Svend-Arne vender tilbage fra skolen på la Cours vej, da der er en øget ledelsesopgave ved skolelederens fravær. Ovenstående er de justeringer, vi for nuværende kan se er nødvendige at foretage. SFO en skal derudover i det nye skoleår gøre sig erfaringer med de færre ressourcer og de nye organisationsændringer. Derfor kan der forekomme løbende ændringer i det kommende skoleår. Disse mulige ændringer vil vi selvfølgelig orientere forældregruppen om via ForældreIntra, såfremt det bliver aktuelt. Venlig hilsen SFO ledelsen ved SFO Ny Hollænder Louise Østermark-Johansen og Nanna Krogh SFO Ny Hollænder Hortensiavej 3 - 1857 Frederiksberg C. - Tlf: 38 21 08 32 SFO´ens e-post: sfonyhollaender- www.frb-nh.dk SFO leder Nanna Krogh–[email protected] SFO Souschef Louise Østermark – [email protected]
© Copyright 2024