Markedsupdate Redaktion afsluttet 15. april 2015 Overblik sidste 12 måneder OMX C20 Cap 1028 +36,12% 10 årig statsrente 0,277 -1,3% point USD/DKK 1100 2 7,3 1050 1,8 7,1 1000 1,6 6,9 950 1,4 6,7 900 1,2 6,5 850 1 6,3 800 0,8 6,1 750 0,6 5,9 700 0,4 5,7 650 0,2 5,5 600 0 18-04-2014 18-07-2014 18-10-2014 18-01-2015 5,3 18-04-2014 7,0434 18-07-2014 18-10-2014 +30,3% 18-01-2015 Resumé  Økonomi – Tallene for dansk økonomi er revideret op og de positive takter fortsætter i 2015. Skuffende reformliste og højt spil fra Grækenland skaber fortsat usikkerhed. Iran rummer et enormt potentiale for den internationale olieindustri, hvis sanktionerne løftes.  Renter – Lidt mere ro på rentemarkederne de sidste uger. ECB’s QE program kunne være mere transparent. De aktuelle markedsforhold er dog ”priset ind”, og der skal større ændringer til, før der sker en decideret revurdering af renteniveauerne .  Aktier – Andelskassens Aktieanbefalingsliste slår markedet med 5 %. Positiv udvikling i Vestas er med til at skabe resultatet. Aktieudbytter understøtter fremgangen. Danske Bank forventes at profitere mest af bedring i økonomien.  Valuta – USD styrkelse forventes at fortsætte et stykke tid endnu. Ændringerne i renteforventningerne i USA og EU kan på sigt medføre USD svækkelse. CHF efterspørges fortsat og har genoptaget gammel trend. Andelskassens overordnede forventninger Område Forventninger Begrundelse Aktier Vores hovedscenario er nu, at de danske aktier i 2015 vil levere et rigtig pænt afkast på omkring 30 %. Selvom aktiemarkedet er steget markant i årets første måneder, er der ikke mange alternativer til en placering i aktier. Udviklingen forventes at fortsætte. De enkelte økonomier er i fortsat bedring og stimuleres fortsat, hvilket generelt understøtter afkastforventningerne til selskaberne, som opererer i de forskellige lande. Krisen har givet anledning til at trimme forretningerne, hvilket har en positiv indflydelse på indtjeningsevnen fremover. Renter Der forventes fortsat rekordlave renter gennem 2015. De forventede store udsving, som kendetegner overgangen fra faldende til stigende renter, forventes først at blive aktuelle, når Europa atter præsterer vækst. ECB, Schweiz og den danske Nationalbank valgte alle hurtigt i det nye år at skride til handling på rentemarkederne. Den schweiziske centralbank overraskede først alt og alle ved at fjerne det hidtidige standhaftige kursbånd/-bund imod EUR og nedsatte samtidig renten til – 0,75 %. Siden er Nationalbanken fulgt efter med bl.a. fire rentesænkninger og et ophør af nye udstedelser af statsobligationer. Og endelig kom ECB med en hjælpepakke af astronomisk størrelse. Alle nævnte tiltag vil medføre en fortsat presset rente, der forventes at blive på de aktuelle rekordlave niveauer i en rum tid. Valuta USD forventes også i 2015 at fortsætte den stigende trend, om end træerne ikke vokser ind i himlen. JPY er sårbar på grund af udvidede obligationsopkøb og manglende inflation. CHF på nye højder, idet ”kursloftet” blev opgivet. Usikkerhed om fremtidig udvikling. Den amerikanske økonomi er på vej i et højere gear. Forventningerne til fremtiden er ligeledes mest positive, mens Europa fastholdes i lave vækstforventninger. Renterne er begyndt at afspejle dette via en udvidelse af rentespændet, og forwardrenterne indikerer, at udviklingen vil fortsætte. Japan kan fortsat ikke se den store langsigtede effekt af de mange hidtidige likviditetsskabende tiltag og udvider obligationsopkøbsprogrammerne for at svække JPY og skabe inflation. Efter den uventede fjernelse af kursloftet er der stor usikkerhed om CHF-kursudviklingen. Analyser viser, at CHF er overvurderet, men andre faktorer er aktuelt bestemmende for kursdannelsen. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S Økonomi Negativt scenarie Hovedscenarie Positivt scenarie 1,4% (0,8%) 2,0% (1,4%) 2,6% (2%) OMXC20 Cap 20% ( 0%) 30% (10%) 40% (20%) USD/DKK kurs 6,27 (6,05) 6,65 (6,38) 7,48 (6,71) -0,40% (0,25%) 0,30% (0,45%) 0,8% (0,6%) 1,95% (2,1%) 2,4% (2,5%) 2,75% (2,9%) DAB’s forventninger til 2015 (fhv. progn.) BNP vækst Danmark CIBOR 6 mdr. rente 30-årig realkreditrente 1,5 BNP udvikling DK kvartalsvis 1,0 Positive takter i Danmark Den danske økonomi voksede fra tredje til fjerde kvartal af 2014, da bruttonationalproduktet (BNP) i sæsonkorrigerede tal gik frem med 0,5 %. Det viser en revideret opgørelse fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort ultimo marts. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret, og eksporten faldt, skriver Danmarks Statistik. Set for hele 2014 steg bruttonationalproduktet således med 1,1 %, hvor alle komponenter for efterspørgsel bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv, lyder det fra Danmarks Statistik. 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -1,5 -2,0 31-03-2010 35000 31-03-2011 31-03-2012 31-03-2013 31-03-2014 Antal jobannoncer Danmark 30000 Flere danskere kommer således også i arbejde. Dansk Jobindex, som måler hvor mange nye ledige stillinger, der slås op på nettet, viser, at der i marts blev slået 19.900 nye stillingsannoncer op på nettet, hvilket er en fremgang på 200 stillingsannoncer sammenlignet med februar og det højeste niveau siden krisen satte ind. 25000 De positive takter for dansk økonomi bakkes op af nye tal fra Nets over Dankort omsætningen. Faktisk var onsdag før påske den største dag nogensinde målt på antallet af transaktioner. Og beløbet, vi brugte den dag, er det næsthøjeste. Her blev der omsat for over 1,7 mia. kroner. Det svarer til, at hver dansker har brugt cirka 300 kroner. For hele marts måned blev Dankortomsætningen på 29,6 mia. kroner, hvilket svarer til en fremgang på 2,8 % fra februar til marts renset for sæsonudsving, prisudvikling og Mobilepay-overførsler. Det skal dog i den sammenhæng siges, at onsdag før påske samtidig var den første dag i måneden, ligesom vi bruger Dankortet mere og mere år for år. Når det så er sagt, ser det dog ud til, at den værste forsigtighed efter finanskrisen har lagt sig, og vi igen svinger Dankortet mere. 10000 01-01-2003 20000 15000 Data stillet til rådighed af 01-01-2006 01-01-2009 01-01-2012 01-01-2015 Dankortomsætning i mio. kroner 36.000 34.000 32.000 30.000 28.000 26.000 24.000 22.000 2015 2014 2013 20.000 Januar Skuffende reformliste medfører højt spil fra Grækenland Grækenland har endnu ikke været i stand til at kunne fremvise en troværdig reformliste, som skal fremlægges og iværksættes inden Grækenland kan få flere penge fra den nuværende gældsaftale med sine kreditorer. Hidtil har reformlisten, som Grækenland har fremlagt, fået tillægsord som vag, utroværdig samt umulig at sammenholde med de økonomiske kendsgerninger knyttet til sig. Den græske leder Alexis Tsipras bliver således mere og mere trængt op i et hjørne. Bøjer han sig for kravene fra EU-kommissionen, ECB og IMF om at foretage de nødvendige reformer i form af blandet andet omfattende privatiseringer i Grækenland, vil han svigte de valgløfter, som han stillede den græske befolkning i udsigt, og som var årsag til, at han vandt valget. Opbakningen til Tsipras og Syriza i den græske befolkning er Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S Marts Maj Juli September November Økonomi således også vigende. Ifølge en måling fra analyseinstituttet Metrisi får Syriza opbakning fra 35,2 % af grækerne. Det er væsentligt lavere end i februar og marts, hvor en række målinger gav Syriza opbakning fra over 40 % af grækerne. I et desperat forsøg på at få indrømmelser fra ECB og EU-kommissionen aflagde Tsipras onsdag den 8. april et kontroversielt besøg i den russiske hovedstad Moskva. På mødet underskrev han en række samarbejdsaftaler med Ruslands præsident Vladimir Putin om blandt andet øget samhandel mellem Rusland og Grækenland. Tsipras mindede på denne måde EU’s ledere om konsekvenserne ved ikke at give nogle indrømmelser og dermed ”tvinge” Grækenland ud af euroen. Tsipras undsiger således det sanktionsregime, som EU gradvist har indført over for Rusland som følge af russernes rolle i konflikten i Ukraine. Den 9. april afværgede Grækenland endnu engang en statsbankerot på målstregen, da det onsdag den 8. april lykkedes at sælge seksmåneders statsobligationer for 1,138 milliarder euro på auktion, hvilket medførte, at Grækenland var i stand til at betale endnu et afdrag på 450 mio. euro på IMF-lånet. Renten på statsobligationerne blev på 2,97 %, hvilket er relativt højt i forhold til andre EU-lande, hvor renten er negativ. Den evigt truende statsbankerot er derfor endnu engang afværget - men kun midlertidigt. Allerede den 14. april skal Grækenland betale 420 mio. euro til kreditorer. Den vigtigste dato i april for Grækenland ser dog ud til at være finansministermødet den 24. – 25. april. Her skal Grækenland have en dækkende reformliste parat til godkendelse, hvis de skal gøre sig noget håb om at få udbetalt sidste lånetranche på 7,2 mia. euro som en del af gældsaftalen med EU-kommissionen, ECB og IMF. Iran rummer et enormt potentiale for den internationale olieindustri I starten af april meddelte de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd (USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien) og Iran, at de var nået til enighed om en aftale, der på en gang skal give iranerne adgang til udnyttelse af atomkraft og samtidig forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Blækket nåede dog knapt at blive tørt, før der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der reelt var en aftale eller ej. Irans reelle leder, ayatollah Ali Khamenei, har i sine første officielle kommentarer til atomaftalen gjort det klart, at præstestyret kun vil godkende aftalen, hvis alle økonomiske og politiske sanktioner ophæves i samme øjeblik, den endelige aftale er underskrevet. Udtalelserne fra den iranske leder kommer efter, at USA’s udenrigsministerium har meddelt, at de økonomiske og politiske sanktioner mod Iran vil blive ophævet gradvist i takt med, at de internationale organisationer—først og fremmest Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) — verificerer, at Iran honorerer sine forpligtelser, herunder giver internationale inspektører adgang til landets atomanlæg. Med 10 % af verdens kendte oliereserver er der ingen tvivl om, at Iran har potentiale til atter at blive en global oliestormagt, men 35 års politisk og økonomiske isolation har dog sat sig mærkbare spor i landets olieindustri. I årene op til den islamiske revolution i 1979 – 1980 lå Irans olieproduktion på over 6,5 mio. tønder i døgnet. I marts måned i år var den iranske olieproduktion ifølge Det Internationale Energi Agentur (IEA) nede på 2,84 mio. tønder pr. dag. Da 80 % af Irans eksportindtægter genereres af olieindustrien, og da op mod 2/3 del af de iranske statsindtægter er oliebaserede, har iranerne en klar interesse i at få ophævet sanktionerne så hurtigt som muligt. Umiddelbart ville der blive fjernet en del usikkerhed ved en atomaftale — omvendt forventer vi ikke store olieprisfald, da det endnu er for tidligt at sige, hvor hurtigt den iranske olieeksport kan retableres. Perspektiverne må dog forventes at lægge et loft over oliepriserne i de kommende måneder. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S 115,0 Oliepris Brent 105,0 95,0 85,0 75,0 65,0 55,0 45,0 16-11-2009 16-11-2011 16-11-2013 Andel af olieproduktion og -reserver i % af verden 20 18 Olieproduktion Oliereserver 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Venezuela Saudi Arabien Canada Iran Rusland USA Aktier Aktieanbefalingslisten er som meget andet kommet godt fra start i 2015. Vi har i skrivende stund genereret et merafkast på godt 5 % set i forhold til C20 Cap. Det skyldes bl.a., at vi anbefaler køb af Bavarian Nordic, der ikke er placeret i C20 Cap. Derudover består Aktieanbefalingslisten kun af 13 selskaber. Vestas er en af de aktier, vi har haft på køb i en længere periode. Vestas kommer med 1. kvartalstal den 6. maj 2015. Efter årsregnskabet, hvor Vestas kom med hvad vi betegnede som værende defensive udmeldinger om resultatet for 2015, er der kommet en lang række ordrer ind til Vestas. Nærmere bestemt 1332 MW har Vestas annonceret siden 4. kvartalsregnskabet i 2014. Heraf ca. halvdelen fra ordrer i Emerging Markets, hvor Vestas historisk har stået svagt. Det er meget positivt. Der er derimod ikke kommet nyt på de rammeaftaler, Vestas har indgået i USA i slutningen af 2014, hvilket ventes i andet halvår 2015. Vi har hævet vores 12-18 mdr. kursmål på Vestas til 330 fra tidligere 300. Det bliver spændende at følge markedets forventninger og kursudviklingen op til 1. kvartal i Vestas. Vi har i en længere række af kvartalsregnskaber fra Vestas været vidne til, at der er blevet mere sammenhæng i, hvad Vestas siger, og hvad de gør. 1050 OMXC20 Cap (Danmark) 1000 950 900 850 800 750 700 650 13.000,0 DAX (Tyskland) 12.000,0 11.000,0 10.000,0 9.000,0 Aktieudbytter understøtter fremgangen Alle investorer leder med lys og lygte efter alternativer til aktier. Det har været svært at finde, så der har igennem længere tid været meget fokus på bl.a. udbyttetunge aktier. Vi har senest gjort det samme på vores Aktieanbefalingsliste, hvor vi øgede vores andel i Tryg og APM Mærsk. Idéen med udbytteaktier for investor er at få en mindre andel af de investerede midler retur som en slags rentebetaling, som vi kender det fra obligationer. Vi kan som aktionærer ikke være sikre på at få den betaling, da det afhænger af udviklingen i det enkelte selskab, og hvorvidt selskabet ønsker at bruge overskuddet til investeringer i fremtiden, eller give dem videre til deres aktionærer. De udbyttetunge defensive selskaber er bl.a. ISS, Matas og NNIT. 8.000,0 7.000,0 16-01-2014 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 De danske C20 selskaber udbetaler udbytte som aldrig før. Der bliver udbetalt ca. DKK 72 mia. i udbytte i disse dage, hvoraf ca. 12 % havner hos husholdninger ifølge Nationalbanken. Langt de fleste geninvesteres, men det kan have en afsmittende effekt på forbruget og derved være med til at øge fremgangen i økonomien, at en større andel kommer direkte ud til husholdningerne. Til sammenligning var aktieudbyttet i 2014 på DKK 28,1 mia. Tallene omfatter udelukkende danske selskaber, så Nordea er det eneste C20 Cap selskab, der ikke er talt med. Udbytter behøver ikke kun være godt, da selskaberne omvendt ikke har benyttet sig af muligheden for at bruge pengene på at geninvestere i selskabet og derved øge sandsynligheden for en forbedring og større fremtidige afkast. Erhvervslivets investeringer mangler ca. DKK 50 mia. i produktive investeringer efter krisen jf. en rapport, som Copenhagen Economics udarbejdede for tænketanken Axcel Future i 2014. Selskaberne lader investorerne om, hvorledes de mange milliarder skal placeres/benyttes i stedet for selv at påtage sig ansvaret. Derved er denne tilgodeseelse af aktionærerne måske ikke det bedste for selskaberne på den lange bane, men er en øjeblikkelig påmindelse om de udfordringer, selskaberne bl.a. står overfor i øjeblikket. Vi opfordrer stadig vores investorer til at forholde sig til deres investeringsprofil og ikke løbe efter et forventet afkast på nuværende tidspunkt, men afveje de enkelte muligheder. Det optimale for investor er at få det højest mulige afkast målt ud fra den risiko investor er villige til at løbe. Der er stadig risiko for kursudsving, og at markedet vil begynde at tage nogle gevinster hjem i den kommende tid med aktiefald til følge. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S 50,0 0,0 16-04-2014 16-07-2014 Vestas 16-10-2014 16-01-2015 Aktier Vi er i skrivende stund på vej ind i regnskabssæsonen, og specielt de næste 14 dage bliver spændende med bl.a. finansregnskaber fra ind- og udland. Vi har fået de første finansregnskaber fra USA, der ser ud til at være bedre end ventet. JP Morgan Chase realiserede eksempelvis et justeret resultat pr. aktie på USD 1,61 mod ventet USD 1,41. Udbyttet blev løftet til USD 0,44 fra ventet USD 0,40. Det bliver spændende, om regnskaberne over en bred kam kan leve op til de forventninger, der ligger i markedet, og om den positive udvikling derved kan fastholdes. Ser vi på Danmark, har vi specielt et godt øje til Danske Bank, som har gode muligheder for at styrke deres aktiekurs i 2015. Der er bl.a. indikationer for bedring for specielt svinebønder, hvilket er positivt for de mere ”landbrugstunge” banker. Den generelle bedring i den danske økonomi vil være meget positiv for banker generelt. Derfor ændrer vi også på vores udvalgsliste, så vi erstatter Nordea med Danske Bank fremover, da vi bl.a. tror, Danske Bank kan drage større fordel end Nordea ved en bedring i den danske økonomi. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S 210,0 190,0 170,0 150,0 130,0 110,0 90,0 70,0 50,0 Danske Bank Renter Efter en heftig start på 2015 har vi konstateret lidt mere ro på rentemarkederne de sidste uger. Den seneste større bevægelse faldt i kølvandet på, at ECB officielt startede med at opkøbe aktiver (obligationer), i relation til igangsætningen af den erklærede QE-politik (kvantitative lettelser). Hensigten med denne øvelse er, at man på længere sigt genererer en stigende inflation (grundet de flere penge ude i samfundet) samtidig med, at renten også i et stykke tid forbliver lav. Målt på eksempelvis den 10-årige DKK swaprente har vi den seneste måned - bortset fra en uges tid i midten af marts - set denne rente bevæge sig rimelig konstant omkring 0,80 %. Stilstanden er ikke et tegn på, at ECB ikke foretager sig noget – for det gør de! (Man kunne måske godt ønske sig lidt mere åbenhed om, hvad det egentlig er, ECB vitterligt handler … Som det er nu, offentliggør ECB blot, hvor meget der handles for på ugebasis, samt – på månedsbasis – hvilken gennemsnitlig løbetid, der er på de aktiver, som de forskellige centralbanker handler). Så den nuværende ro på renterne skal mere ses som en konstatering af, at nu ved aktørerne på de finansielle markeder nogenlunde, hvad der foregår, og i hvilken størrelsesorden der er tale om – og priser tingene derefter. Så for at der skal ske større ændringer af renten lige nu, er det vores vurdering, at der skal der komme nye (eksempelvis geopolitiske) begivenheder frem i lyset, eller vi skal se europæiske nøgletal, der ændrer sig markant i forhold til forventningerne. I øvrigt er der tilsyneladende også lidt længere udsigter til en amerikansk rentestigning end hidtil antaget, vurderet ud fra referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank (FED) – dét er givetvis også med til at holde de europæiske renter i ro. Er FED bange for at hæve renterne FOR hurtigt, når det kommer til stykket? De risikerer jo hurtigt at få skudt i skoene, at en skærpelse af renten kan sende det nuværende opsving ud til hjørneflaget for en stund. 10 årig statsrente Danmark 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 26-02-2014 26-05-2014 26-08-2014 26-11-2014 26-02-2015 10 årig swaprente DKK 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2012 2013 2014 2015 CIBOR 6 måneder 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 -1,0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2014 2015 Men eksempelvis vil sådan noget som en græsk exit fra EU utvivlsomt kunne få renterne til at bevæge sig lidt ud af den nuværende stilstand - selv om påvirkningen dog næppe vil være ligeså markant nu om dage, som tilfældet givetvis ville have været, hvis Grækenland havde meldt sig ud for 3-4 år siden. Dels fordi det øvrige Europa trods alt er i en bedre økonomisk tilstand end dengang – og dels fordi de finansielle markeder har ”vænnet sig” til, at en græsk exit er en latent risiko, og derfor givetvis har indarbejdet et sådan risikoscenarie i prissætning af de forskellige aktiv-grupper – herunder renterne. En fornyet frygt for en græsk exit vil givetvis atter få opkøberne af ”sikre” aktiver til at se mod nord til de skandinaviske lande – så her vil den danske Nationalbank givetvis atter skulle på overarbejde for at holde DKK-kursen mod EUR i ave. Efterhånden virker det som om, at den græske økonomi er blevet mere ”isoleret” på den måde, at de øvrige lande i ”PIGS” (Portugal, Italien og Spanien) ikke mere oplever samme volatilitet i deres renter, når der— af den ene eller anden årsag— ind imellem er lidt gang i de græske renter. Disse lande har altså formået stille og roligt at ”fjerne” sig fra Grækenland på den front, i modsætning til tidligere, hvor disse lande oplevede at blive slået i hartkorn med Grækenland og således alle blev ramt af volatile renter samtidig. 40,00 Udvalgte 10 årige statsrenter 35,00 Grækenland Portugal Italien Irland Spanien 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 05-01-2009 Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S 05-01-2011 05-01-2013 05-01-2015 Valuta USD styrkelse er fortsat det overordnede tema i valutamarkedet Den vedvarende styrkelse af den amerikanske valuta har mange årsager. De vigtigste er på den ene side, at markedet tror på en positiv økonomisk udvikling fremadrettet, som ifølge generel forventning skulle medføre rentestigninger fra den amerikanske centralbank FED’s side allerede i løbet af sommeren. Den anden vigtigste årsag ligger på den europæiske side, nemlig at de europæiske økonomier kører i forskellige spor og at den ”græske tragedie” blusser op igen og igen. Godt nok er der efterhånden skabt konsensus om det faktum, at en ”Grexit” ikke længere vil medføre et sammenbrud af eurosamarbejdet. Dette er også årsagen til, at den græske regering i den aktuelle situation ikke længere formår at afpresse de øvrige europæiske lande til at ændre de aftalte lånevilkår. Der er dog på den anden side heller ingen tvivl om, at der fortsat vil være negative konsekvenser forbundet med en genindførsel af drakmen og en efterfølgende voldsom devaluering. Dette er grunden til, at den meget uhensigtsmæssige adfærd, som den græske regering har lagt for dagen fortsat belaster eurokursen. 7,30 USDDKK kurs 7,10 6,90 6,70 6,50 6,30 6,10 5,90 5,70 5,50 5,30 14-07-2014 7,20 14-09-2014 14-11-2014 14-01-2015 14-03-2015 - Overraskelser US nøgletal og USDDKK kurs 7,10 -0,10 7,00 -0,20 6,90 -0,30 6,80 Træerne vokser ikke ind i himlen Ovenstående faktorer betyder, at renteforventningerne for henholdsvis USA og Europa aktuelt er meget forskellige. Mens man forventer stigende renter i USA, er holdningen vedrørende Europa, at renterne forbliver lave og at ECB’s QE (primært obligationsopkøb) bliver ved med at presse renterne i bund. Idet det er renteforventningerne, som betyder mest for EUR-USD kursdannelsen lige nu, forventer vi, at USD styrkelsen fortsætter et stykke tid endnu (formentlig omkring pariteten med EUR, omkring 7,46 kroner). Gennem de første måneder af 2015 har de amerikanske nøgletal dog generelt overrasket negativt, hvilket taler for, at de amerikanske rentestigningerne ikke kommer som forventet. Det er ikke officiel FED politik, men enkelte centralbankmedlemmer har luftet tanker om, at situationen i USA ikke retfærdiggør rentestigninger, men at der derimod kunne komme en ny omgang QE. Hvis renteforventningerne i USA ændres markant, forwardrenterne ændrer sig og situationen omkring Grækenland bliver mere afklaret, vil USD blive svækket fra højere niveauer igen. Dette er grunden til, at vi har tilpasset vores USD prognose (på side 2) således, at vi forsøger at tage højde for denne udvikling. CHF fortsætter udviklingen På trods af diverse beregninger, at CHF er overvurderet, og at den schweiziske økonomi lider af den høje kurs, er køberne på banen. Efter en overreaktion, da ”låget blev taget af trykkogeren” ser CHF nu ud til at fortsætte den langsigtede trend, som blev startet mellem 2008 og 2011, selvom dette er overraskende. Der går en gang imellem rygter i markedet at centralbanken SNB bliver aktiv i markedet igen, men efter banken har mistet sin troværdighed fuldstændig, vil dette kun give anledning til yderlige spekulative angreb. 6,70 -0,40 6,60 -0,50 6,50 -0,60 6,40 USDDKK kurs 6,30 Overraskelser US nøgletal 6,20 05-02-2015 -0,70 -0,80 19-02-2015 1,20 05-03-2015 19-03-2015 02-04-2015 EU og US 2 årig swaprente 1,00 0,80 0,60 0,40 US SWAP 2Y 0,20 20-05-2013 EU SWAP 2Y 20-10-2013 3 20-03-2014 20-08-2014 20-01-2015 EU og US 2 år renter forward 2,5 2 USA EUR 1,5 1 0,5 0 Valutakryds Kurs aktuelt Trend 1 måned Konsensusforventning 30-06-2015 31-03-2016 EURDKK 746,67 0,07 745,00 746,00 USDDKK 702,54 -0,12 709,52 717,31 8,0 588,65 0,00 5,82 5,78 7,5 GBPDKK 1038,39 -0,42 1.034,72 1.065,71 7,0 CHFDKK 722,66 0,59 702,83 684,40 6,5 SEKDKK 80,00 -0,05 80,11 81,98 6,0 NOKDKK 88,64 0,02 85,63 87,76 5,5 AUDDKK 535,74 -0,27 532,14 523,63 5,0 CADDKK 564,77 0,17 554,32 556,05 4,5 JPYDKK 4,0 03-01-2005 Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S CHFDKK kursudvikling 03-01-2008 03-01-2011 03-01-2014 Ansvarsfraskrivelse Nærværende publikation er udarbejdet af Danske Andelskassers Bank A/S alene til orientering. Publikationen er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Danske Andelskassers Bank A/S har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet er korrekt og retvisende. Danske Andelskassers Bank A/S påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i publikationen. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter, og analysen bør ikke træde i stedet for udøvelse af eget skøn over, hvorvidt sådanne dispositioner skal foretages. Danske Andelskassers Bank påtager sig intet ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Andelskassers Bank A/S kan have positioner i værdipapirer, valutaer eller andre typer forretninger nævnt i publikationen. Nærværende publikation er markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsanbefaling. Banken kan ændre de i publikationen offentliggjorte holdninger og forventninger uden varsel. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Danske Andelskassers Bank A/S. Andelskassen - en del af Danske Andelskassers Bank A/S