1. No category

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I
LÆGERNES PENSIONSKASSE
FREDAG DEN 24. APRIL 2015 KL. 13.00
PÅ HOTEL SCANDIC, KØBENHAVN
24. april 2015
Det fuldstændige generalforsamlingsmateriale og ”Årsrapport 2014” er offentliggjort på pensionskassens hjemmeside samtidigt med, at der er orienteret herom i
Ugeskrift for Læger (30. marts 2015). Indkaldelsen med angivelse af dagsorden og
de fuldstændige forslag samt ”Årsrapport 2014” med revisionspåtegning er udsendt
til de delegerede den 27. marts 2015. Materialet er samtidigt gjort tilgængeligt for
medlemmerne på pensionskassens hjemmeside. Dagsordenen, en oversigt over forslag fra bestyrelsen og delegerede/medlemmer samt en orientering om ”Årsrapport
2014” er offentliggjort på Lægernes Pensionskasses hjemmeside og i Ugeskrift for
Læger 30. marts 2015.
Formanden for pensionskassen Linda Nielsen bød velkommen. God eftermiddag. Jeg
forstår, at I allerede mange af jer har været til møde, men håber, at I nu er klar til
pensionskassens møde. Det har jeg glædet mig til. Det er jo første gang, jeg står her,
så vær sød ved mig, ikke? Og allerførst skal vi have det på plads, at vi skal have en dirigent, og vi er så frygteligt heldige, at vi får vores sædvanlige dirigent, hvis I er enige
i det, og det er Lars Svenning Andersen, så jeg skal bare høre, kunne vi ikke sådan
sige ja til ham med applaus?
Advokat Lars Svenning Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlighed.
Dirigenten: Ja, tak for det og vær også sød ved dem, der har været her før. Det er jo
sådan, at jeg skal fastslå, at vi er lovligt indkaldt og alt det her, og det er der rigtigt
mange regler om i de her vedtægter, og det ser rigtig fornuftigt ud alt sammen, og
det er sådan set, som jeg ser det, helt uproblematisk. Er der nogen, der har noget
imod, at vi godkender, at vi er her lovligt? Det er der heldigvis ikke. Det er sådan, at
der er 108 delegerede, og jeg vil, lige så snart vi har tallet, lige orientere om, hvor
mange, der så rent faktisk er mødt frem. Det er jo sådan, at vi har en lille fin dagsorden, og når vi kommer frem til formandsberetningen, så har man jo mulighed for at
Side 1 / 26
sige noget, og der gør jeg lige opmærksom på, at der skulle ligge nogle små sedler
rundt på bordene, sådan at man har mulighed for lige at give sit navn, og om man er
delegeret eller medlem, og så lige smide dem op til mig, og så sørger jeg for, at folk
kommer på i den rækkefølge, man tilmelder sig, og skulle vi stemme om et eller andet, så regner jeg med, at vi klarer det ved håndsoprækning. Vi har jo ikke de her fine
instrumenter. Jeg tænker jo, at vi klarer det uden.
PUNKT B. GODKENDELSE AF FORRETNINGSORDEN FOR AFVIKLING
AF GENERALFORSAMLINGEN
Dirigenten: Det er sådan, at punkt b på dagsordenen er godkendelse af forretningsorden, og vi har en, som vi har brugt siden 2009, og det er jo egentlig gået meget
godt. Kan vi bruge den igen? Det kan vi. Tak for det. For så er vi nemlig i gang, og det
vil sige, at vi er fremme ved:
PUNKT C. BESTYRELSENS BERETNING OM PENSIONSKASSENS
VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR
Dirigenten: og jeg giver formanden ordet, værsgo Linda Nielsen.
På generalforsamlingen aflagde formanden nedenstående beretning:
INDLEDNING
Tak for det, og jeg vil jo gerne på bestyrelsens vegne aflægge min mundtlige beretning for det år, der er gået i 2014 for Lægernes Pensionskasse – og det er jo som
supplement til den meget omfattende skriftlige ledelsesberetning, der er sendt ud til
de delegerede, og som hedder ”Årsrapport 2014”.
Jeg er ikke helt sikker på, at I alle sammen har læst den fuldstændigt, men nu får I så
hovedpointerne i den, og jeg vil gerne redegøre for repræsentantskabets sammensætning for god ordens skyld.
I henhold til vedtægten, som det også blev sagt, består repræsentantskabet af op til
125 delegerede. Pensionskassens administration har været i dialog med Lægeforeningen, FADL og de pensionerede medlemmer for derigennem at bidrage til, at repræsentantskabet får en rimelig repræsentativ sammensætning. Slutresultatet er
blevet, at Lægeforeningen har 97 delegerede, og FADL har 10 delegerede.
En kreds af pensionerede medlemmer har tidligere opstillet kandidater til repræsentantskabet, men det har de undladt i år, da de finder, at de er repræsenteret gennem
Lægeforeningens delegerede. Der er dog et enkelt pensioneret medlem, som har
valgt at stille op, og er blevet valgt som delegeret, og det betyder, at det samlede repræsentantskab består af 108 delegerede – og når jeg sådan kigger mig lidt omkring, så ser det ud som om, at mange af de delegerede er her, og det er vi rigtig taknemmelige for. Vi vil jo gerne have en dialog med jer.
Side 2 / 26
Generalforsamlingen vil blive afviklet på den måde, at de kommentarer, som bestyrelsen eller direktøren har til de enkelte dagsordenspunkter, bliver fremsat direkte i
forbindelse med de enkelte punkter, og der bliver så, som også Lars siger, lejlighed til
diskussion af dem. Min mundtlige beretning vil derfor i år først og fremmest fokusere
på de emner, som ikke direkte hører under nogen af de andre dagsordenspunkter,
medmindre det er af mere generel interesse.
Årsrapporten for 2014 vil blive behandlet under dagsordenens punkt d, hvor vores
adm. direktør Niels Lihn Jørgensen vil kommentere de økonomiske resultater for
2014, og der er heldigvis ikke noget alarmerende.
Under dagsordenens punkt e skal vi fastsætte størrelsen af medlemsbidrag.
Under dagsordenens punkt f behandles de forslag, der er fremsat af bestyrelsen, delegerede eller medlemmer og det er sådan, at vi i år ikke har modtaget nogen forslag
fra delegerede eller medlemmer, så det er kun bestyrelsens forslag, der er fremme
her.
Under dagsordenens punkt g anmodes generalforsamlingen om at godkende pensionskassens lønpolitik, og under punkt h skal vi have fastlagt bestyrelseshonorarerne.
Endelig skal vi under dagsordenens punkt i og j have valgt bestyrelsesmedlemmer. I
kan jo se, de sidder her, og statsautoriserede revisorer.
Og så kommer dagsordenens sidste punkt k, ”Eventuelt”. Der kan man tage emner
op, som vi ikke har haft lejlighed til at drøfte under de andre dagsordenspunkter. Men
der kan som bekendt ikke træffes beslutninger under punktet "Eventuelt". Det kan
der kun under de andre punkter.
MEDLEMSSERVICE
På sidste års generalforsamling blev der gennemført nogle ændringer i pensionsregulativet, som har stor betydning for pensionskassens medlemmer.
For det første blev der skabt grundlag for at fremtidige tilbud om omtegning fra pensionsordningen med garanti til en ordning med betinget garanti kan ske på en sådan
måde, at det bliver muligt at bevare den obligatoriske ægtefællepension, der stammer fra indbetalinger før 1993 også for medlemmer, der fravalgte ægtefællepension
for indbetalinger foretaget efter 1993.
I efteråret sidste år fik de resterende medlemmer med den ”gamle” garanterede ordning tilbud om at omtegne på de nye vilkår. I alt fik 4.400 medlemmer tilsendt omtegningstilbud, og herunder fik de også tilbud om ægtefælle- og børnepensionister,
Side 3 / 26
der ikke tidligere har fået tilbudt omtegning. En tredjedel af dem valgte at omtegne.
Og nu er situationen den, at der er tilbudt omtegning tre gange, vi er sådan meget tilbudsorienterede her – i 2009, 2012 og 2014. Og nu vurderer vi, at der ikke er basis
for at tilbyde flere omtegningsrunder. Alle har haft muligheden, og vi må derfor antage, at alle, der rent faktisk har omtegnet, er dem, der gerne vil. Ud af pensionskassens samlede 40.000 medlemmer har knap 3.000 stadig den ”gamle” ordning.
Samtidig betød ændringen i pensionsregulativet, at de medlemmer, der gav afkald på
den obligatoriske ægtefællepension ved tidligere omtegninger, nu kan genetablere
denne ægtefælledækning, hvis de ønsker det. De relevante medlemmer, som i alt er
ca. 4.000 medlemmer, har fået tilbuddet i februar, og indtil videre har vi haft 230,
der har valgt at benytte sig af det.
Med opbakning fra de delegerede indførte vi derudover en tredje pensionsordning,
der indeholder en 10-årig pension til ægtefælle eller samlever. Medlemmerne kan nu
vælge mellem en 10-årig eller en livsvarig ægtefællepension – eller de kan vælge
slet ikke at have nogen ægtefælledækning. Samtidig hævede vi aldersgrænsen for,
hvor længe man kan skifte mellem de enkelte ordninger. Det kan nu gøres, helt indtil
medlemmet går på pension, så der er ret stor frihed på området, eller fylder 65 år.
Pensionsdækningen kan således nu tilpasses mere fleksibelt, så den passer endnu
bedre til lægens aktuelle situation og civilstand, altså om man er gift eller samlevende eller enlig. Det er der rigtig mange af vores medlemmer, der kan få glæde af og de
er blevet orienteret om den mulighed her i foråret.
PENSIONERNES STØRRELSE
Så skal jeg sige lidt om pensionernes størrelse. Næsten alle vores medlemmer har
helt eller delvist den nye ordning med betinget garanti. Den betingede garanti betyder, at alderspensionen kan nedsættes, hvis renten falder så meget, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte grundlagsrente. Det gælder også,
hvis levetiden forbedres over mindst en 5-års periode, så der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte levetid.
Styrken ved de her bestemmelser er, at pensionskassen kan bevare den investeringsmæssige handlefrihed, som er en forudsætning for, at vi kan opnå et konkurrencedygtigt formueafkast og det, som vi har stillet medlemmerne i udsigt.
De to bestemmelser, som er beskrevet i pensionsregulativet, har vi taget i anvendelse flere gange i de senere år – senest i slutningen af 2014. Her blev grundpensionen
sat ned som konsekvens af en markant forbedret levetid blandt medlemmerne, og
det fik I, som medlemmer, besked om pr. brev. Men det er jo godt, at levetiden går op,
samlet set, ikke?
Side 4 / 26
Samtidig valgte vi at nedsætte den såkaldte grundlagsrente fra en halv til 0 pct. og
det skete som følge af det rentefald, som der jo var tale om i 2014. Det lave renteniveau betyder, at der ellers ikke ville være tilstrækkelig sikkerhed i grundlagsrenten
med den konsekvens, at ordningen ville belaste pensionskassens solvens.
Renterne falder fortsat kraftigt, og flere renter er nu – noget, som man ville forestille
sig, var helt utænkeligt bare for år tilbage – de er blevet negative, som I i øvrigt alle
ved. Det koster i dag penge for danske banker, når de skal placere deres penge i den
danske nationalbank. Det samme er tilfældet for andre europæiske banker, der placerer deres penge i den europæiske centralbank ECB. De danske statsrenter med
korte løbetider er nu negative, og den 10-årige statsrente er meget tæt på 0 pct.
En helt særlig situation, og når det er sådan en helt ekstraordinær situation, så kræver det ekstraordinær handling, og det gælder både fra Nationalbankens side, som vi
har oplevet det her igennem vinteren, men det gælder også rundt omkring i banker
og pensionsselskaber, fordi vi skal kunne beskytte værdierne bedst muligt. Så derfor
har vi som bestyrelse været nødt til at reagere på det, så vi – også under de her meget ugunstige forhold – kan skabe det bedst mulige afkast til medlemmerne. Det har
vi lovet, og derfor vil der ske det lidt underlige, at grundlagsrenten vil blive nedsat til 0,5 pct. med virkning fra 1. januar 2016. Altså først var den 0,5 pct., så blev den 0
pct. og nu bliver den -0,5 pct., og det lyder mærkeligt, men det er altså fornuftigt.
Det betyder ikke, at medlemmernes pensioner fremover skal forrentes negativt.
Hensigten med at sænke grundlagsrenten er faktisk det modsatte, da vi så ikke længere vil være bundet af den lave rente, så det er i jeres interesse. Vi kan så rette investeringerne derhen, hvor de rent faktisk kan opnå merværdi. En negativ grundlagsrente er derfor midlet til at sikre et konkurrencedygtigt formueafkast fremover. At investere i obligationer, hvor renten er tæt på nul, er jo ikke særligt attraktivt. Og når I
som medlemmer vurderer udviklingen i jeres pensionskasse og jeres pensionsdepoter, så skal I være opmærksomme på, at den lave rente følges af en ekstremt lav inflation. Og lav inflation er godt for købekraften af jeres pensioner.
Man kan spørge om, hvorfor vi overhovedet har en grundlagsrente. Men selv en negativ grundlagsrente har jo altså den fordel, at den sætter en grænse for hvor store
tab, det enkelte medlem kan få – også hvis man kommer i den situation, at aktierne
falder kraftigt. Hvis det sker, vil det maksimalt kunne give et negativ afkast på denne
her halve pct. på pensionsopsparingen. Grundlagsrenten er derved et sikkerhedsnet.
Det er en langt bedre ordning end markedsrenteproduktet, som pensionsselskaberne typisk tilbyder deres kunder, fordi med et markedsrenteprodukt er det pensionstageren selv, der bærer den samlede risiko og indkasserer det fulde tab, hvis aktierne
falder. Så den grundlagsrenteordning, der er, er en sikkerhed.
Side 5 / 26
Det er bestyrelsens vurdering, at selv en negativ grundlagsrente er i medlemmernes
bedste interesse sammenlignet med alternativet, som kan være helt at afskaffe garantierne og overgå til et markedsrenteprodukt, hvor der som udgangspunkt ikke er
grænser for risikovilligheden, og hvor medlemmerne derfor kan påføres store tab - fx
når aktierne en gang imellem falder kraftigt.
Det er bestyrelsens hensigt at hæve grundlagsrenten til 0 pct., så snart renteniveauet igen gør det muligt. Det er der lange diskussioner om, hvornår det bliver. Det
skal jeg ikke kaste mig ud i her.
DIGITAL KOMMUNIKATION
Så vil jeg sige lidt om digital kommunikation, fordi det er jo sådan, at pensionskassen,
som I ved, er overgået til digital post. Det skete i august sidste år, og det vil sige, at
langt de fleste breve bliver nu udsendt til jer digitalt. Da det fortsat var ret nyt, og ikke
alle medlemmer var fortrolige med digitale postkasser, valgte vi at udsende tilbud
om omtegning på papir, da medlemmet skulle svare inden for en kort tidsfrist. Tilbuddet om genetablering af gammel ægtefællepension er også udsendt på papir, da
det blev betragtet som sidste del af omtegningen.
Men det var så også sidste gang, vi udsender papirbreve – bortset altså lige fra det
velkomstbrev, man får som nyt medlem. Posten kan medlemmerne læse i Min pension på hjemmesiden. De kan også vælge at få den vist i e-Boks – det har 8 ud 10
medlemmer gjort indtil videre, og nu er e-Boks jo efterhånden en fast integreret del
af den måde, vi kommunikerer med det offentlige også.
Men man kan selvfølgelig også fortsat vælge at få tilsendt posten på papir, så vi tager hensyn til de medlemmer, der gerne vil det, så hvis man ønsker det, og hvis man
ikke har adgang til internettet, så er det det, man kan vælge. Men man skal også være opmærksom på, at posten kan være noget tid om at nå frem. For at holde omkostningerne nede, afsender vi nemlig som hovedregel kun papirpost én gang om ugen.
Vi fortsætter med at udsende vores medlemsblad, ”Lægernes Pensionsnyt” i papirformat, og det sker to gange årligt. Det er tanken, at det skal suppleres med et digitalt nyhedsbrev, så medlemmerne kan holde sig orienteret om aktuelle forhold.
LIVRENTER
Så vil jeg nævne noget nyt, der sker, det er nemlig livrenter. Her til efteråret vil vi indføre mulighed for at tegne livrenter i pensionskassen som supplement til den obligatoriske pensionsordning. Og det gør vi, fordi der er ændrede skatteregler, som har
gjort indbetaling på livrenter særlig attraktivt.
Tidligere kunne man, som mange af jer sikkert har benyttet jer af, få fradrag for indbetaling af 30 pct. af overskud fra virksomhed til en ratepension. Mange af jer har
Side 6 / 26
virksomhedsordning, mange af jer har benyttet jer af det her. Men fra 2015 kan man
kun få fradrag ved at indbetale til livsvarige livrenter. Oveni det lægger de meget lave
lofter over indskud på både ratepension og den nye aldersopsparing en begrænsning
på indbetalingen – og det står i modsætning til livrenterne, hvor der ikke er de her øvre grænser, og det er derfor, det er en god ide at have dem.
Så derfor vurderer bestyrelsen, at der er økonomisk grundlag for at tilbyde medlemmerne at tegne livsvarige livrenter i pensionskassen, og mange medlemmer har faktisk også spurgt, om det vil være muligt at fortsætte indbetalingerne i pensionskasse-regi, så inden udgangen af 2015 vil vi sende et brev til medlemmerne – som digital post selvfølgelig – om muligheden for at få fradrag allerede fra i år. Produktet vil
på mange måder være at sammenligne med en rateforsikring, da det indeholder en
høj grad af depotsikring, men det er altså skattemæssigt attraktivt at lave det som
livrenter.
MEDLEMS- OG KUNDETILFREDSHED
Så vil jeg sige lidt, som jeg har glædet mig vildt meget til at sige, det er nemlig noget
om medlems- og kundetilfredshed, og der må man sige, at vi alt i alt lancerer de forskellige tiltag med det ene formål – at give vores medlemmer den bedst mulige pensionsordning. Og det ser ud til, at det er noget, som blandt jer bliver taget godt imod.
Der er i 2014 gennemført en omfattende undersøgelse af pensionsopsparernes tilfredshed med deres arbejdsmarkedspensionskasse. Resultatet viser, at lægerne er
mest tilfredse. Det er vi simpelthen bare så glade for. Uanset om man måler på tilfredshed, tillid eller loyalitet placerer lægerne deres pensionskasse på en førsteplads. Og jeg kan roligt sige, at jeg har ikke været her længe, så det er de andres fortjeneste. Undersøgelsen viser også, at lægerne i langt højere grad end andre foretrækker en pensionskasse, som kun er for deres faggruppe. Det har vi også taget
meget ad notam, at det er sådan vi er opbygget.
Som noget nyt har undersøgelsen målt på, hvilken betydning det har for lægerne, at
pensionskassen også driver en medlemsbank, og 6 ud af 10 ser en fordel i at have
deres pension og bankforretninger samlet i Lægernes Pensionskasse og -bank. Og
jeg så, der er en stand derude, hvis I skulle have lyst, så kan I jo besøge den.
Hovedresultaterne kan i øvrigt ses på vores hjemmeside, hvor de er foldet ud på forskellig måde.
LÆGERNES PENSIONSBANK
Og hvis jeg skal fortælle lidt om banken, så vil jeg sige, at den er på flere måder et
gode for jer som medlemmer af pensionskassen – dels er der en eksklusiv adgang til
en fuldservicebank, som i prismæssig henseende er meget attraktiv. Dels er banken
også en god forretning for sine ejere – dvs. pensionskassens medlemmer, så det er
Side 7 / 26
en win-win situation. Alligevel er godt halvdelen af pensionskassens medlemmer
endnu ikke kunder i banken, og her gentager jeg, der er en stand herude.
Det gør vi nu noget ved, og i den kommende tid går vi endnu mere målrettet efter at
få flere kunder blandt medlemmerne. For at fremme processen er vi midt i et organisationsudviklingsprojekt, som skal gøre både pensionskasse og pensionsbank mere
forretningsorienteret, end det er tilfældet i dag. God rådgivning bliver omdrejningspunktet. Det er det, vi gerne vil levere. Og de tværfaglige muligheder, der er ved at
være både pensionskasse og pensionsbank, vil vi gerne udnytte fuldt ud, men vel at
mærke uden at svække kvaliteten af administrationen.
FINANSTILSYNETS INSPEKTIONER
Så vil jeg fortælle jer om noget andet, som vi sådan set også var bange for, men er
stolte af. Det er Finanstilsynets inspektioner. Vi har nemlig god kvalitet i vores administration. Her kigger jeg meget på Niels og også på mange af de andre, der sidder
her. Finanstilsynet har i 2014 gennemført en ordinær inspektion af først banken og
derefter pensionskassen. Og når den er ordinær, så betyder det, at der er ikke nogen
faresignaler, ikke nogen alarmsignaler. De kommer bare en gang imellem, sådan
hvert fjerde-femte år eller noget i den stil. Og gennemgangen omfatter i princippet alt
– helt ned i detaljen skal jeg hilse og sige, og det lægger faktisk enormt beslag på
administrationen at servicere Finanstilsynet ved de her inspektioner, men det er
nødvendigt, for det er jo meget vigtigt for os, at vi kommer godt ud.
Og der synes jeg godt, at vi kan være stolte af resultatet. Her kigger jeg igen meget
på administrationen og Niels, fordi det er faktisk noget, som vi har gjort på en måde,
hvor meget få andre pensionsselskaber og banker har gjort os det efter i de seneste
år. Der var nemlig ingen påtaler, det samarbejde det var godt, og der var blot et enkelt påbud til banken, mens pensionskassen gik fri af påbud. Det ses stort set aldrig.
Og i den ”lette ende” fik pensionskassen noget, som man kalder risikooplysninger –
og de var faktisk helt rimelige. Dem, synes vi selv, var i orden. Det vigtigste gik ud på,
at vi skal være meget omhyggelige, når vi foretager det, som vi kalder ”alternative”
investeringer, dvs. nye typer af investeringer i bankkreditter, havvindmølleparker
mv., og det gør vi jo. Vi investerer jo i dem for at få et så godt afkast som muligt til jer,
og vi vil gerne have konkurrencedygtige afkast, men bestyrelsen – og administrationen – er sådan set enig i Finanstilsynets vurdering om, at det er noget, man skal have stor opmærksomhed på i risikomæssig henseende, og vi sætter derfor også ekstra ressourcer ind på området – både ved at benytte ekstern rådgivning og ved at
styrke administrationen på det her punkt. Så vi gør, hvad vi kan for at gå den vej for
at sikre rigtigt gode afkast, men også passe så godt på, som man nu kan i de her
sammenhænge ved at være meget risikobevidst.
Side 8 / 26
ØKONOMI
Det var så min gennemgang af, hvordan vi driver forretning, og nu vil jeg så lige sige
lidt om to økonomiske forhold, nemlig hvad koster det at administrere pensionerne,
og hvilket afkast får vi ud af det. Det tænker jeg, I er ret interesseret i.
Pensionskasserne har gennem mange år skullet offentliggøre tal for omkostninger
ved pensionsvirksomhed. Og som sagt er vores mål at være konkurrencedygtige, og
den målsætning synes vi bestemt, vi opfylder. Det er vi glade for – for at opfylde det
mål i forhold til jer, vi skal. I 2014 er nøgletallene for omkostninger steget en anelse i
forhold til 2013, men det skal ses i lyset af, at der er brugt ressourcer på at overgå til
digital kommunikation, til at indføre den nye pensionsordning med en 10-årig ægtefælledækning, til at udvikle det her livrenteprodukt, jeg talte om før, og til at gennemføre yderligere en omtegning. Så det har været store projekter, og omkostningerne
ved pensionsvirksomheden udgør nu 580 kr. pr. medlem eller 0,04 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, dvs. den opsparede formue. Det er bestemt i den meget
lave ende set i forhold til vores konkurrenter eller kolleger, eller hvad man nu siger.
Lidt senere vil vores adm. direktør Niels vise, hvordan pensionskassen ligger i forhold til branchen. Men jeg kan allerede nu godt løfte sløret for, at vi placerer os blandt
de billigste. Det er vores ønske. Jeg er sikker på, at det også er jeres ønske, og det går
faktisk godt med det.
I 2014 blev formueafkastet af investeringsaktiverne på 8,6 pct. Den nye ordning er
udelukkende investeret i investeringsaktiver, som kan give det størst mulige afkast
med respekt for pensionskassens risikoappetit.
Og der har vi faktisk – ud over investeringsaktiver – investeret i det, vi kalder afdækningsaktiver, altså det vi skal for at sikre, at pengene er til stede, når de skal være
der. De skal sikre garantierne i den gamle ordning kan opfyldes, selv når renterne
falder. Det er så at sige en slags forsikring mod faldende renter, der er tale om her.
Afdækningsaktiverne er ikke den store del. De udgør kun 16 pct. af formuen, og det
er faktisk en andel, som er kraftigt reduceret, efter at mange medlemmer jo har skiftet fra den gamle ordning med garanti til den nye ordning med betinget garanti, og
det er sket ved de tre omtegningsrunder, der har været tale om. Afdækningsaktiverne gav i 2014 et betydeligt afkast, som skyldes det kraftigt faldende renteniveau.
Det samlede formueafkast blev i 2014 på 9,2 pct.
Og det vil Niels også lidt senere under dagsordenens punkt d sige lidt mere om og
vurdere, hvordan vi ligger i forhold til branchen både i 2014 og på den lidt længere
bane.
Side 9 / 26
INVESTERINGER
Jeg vil ikke komme nærmere ind på pensionskassens investeringspolitik. Der vil jeg
henvise til ”Årsrapport 2014”, hvor I kan læse det, hvis I gerne vil vide noget mere.
Som tidligere nævnt er det sådan, at vi i disse år udvider investeringsuniverset. Det
gør vi først og fremmest med det, vi kalder alternative investeringer for at få et konkurrencedygtigt afkast. Det kan fx være investeringer i infrastruktur, private equity,
kreditter, ejendomme og andet. Vi har styrket vores kompetencer i investeringsafdelingen på denne her konto, fordi vi gerne vil løfte opgaven, og det kræver særlige
kompetencer, og vi har også intensiveret samarbejdet med andre institutionelle investorer. Og der har vi sådan set den glæde, at de gerne vil lege med os, selv de meget store synes faktisk, at Lægernes Pensionskasse er nogle, man gerne vil saminvestere med, og det er vi glade for, og det er til gavn for jer.
Da der er tale om et nyt og voksende aktivitetsområde, så vil jeg lige give et par eksempler på, hvad der menes med alternative investeringer, og hvordan vi griber det
an:
Vi har i 2014 foretaget de to første investeringer i infrastruktur, og det er en investeringstype, som giver et væsentligt højere afkast end obligationer, der skal heller ikke
så meget til, kan man sige, men væsentligt højere, og som samtidig ikke er særligt
påvirket af bevægelserne på aktiemarkedet.
Den første investering er i en stor tysk havmøllepark Gode Wind II, som skal opføres
over de kommende år af Dong Energy. Dong Energy vil eje 50 pct. af vindmølleparken efter opførelsen, mens de resterende 50 pct. vil blive ejet af et konsortium, som
består af fire pensionsselskaber (PKA, Industriens Pension, Lærernes Pension og
Lægernes Pensionskasse). Vores investering er over 1/2 mia. kr., så den er både interessant og grøn.
Den anden infrastrukturinvestering er i fonden Copenhagen Infrastructure II, og der
vil man investere i 8-10 projekter inden for vindmølleparker til lands og til havs, biomasseanlæg og transmissionsanlæg. Og der er i hovedsagen tale om en dansk investorkreds, og der er 11 investorer, der har afgivet investeringstilsagn på i alt 10,8
mia. kr. Lægernes Pensionskasse har givet tilsagn på 1,25 mia. kr., så det er altså
også en væsentlig investering og en grøn investering.
I 2014 har pensionskassen også foretaget sin første investering på en kvart mia. kr.
i et offentligt-privat partnerskab, et OPP-projekt, der skal opføre en stor kontorejendom til staten på Kalvebod Brygge. Også her samarbejder vi. Vi kan rigtig godt lide at
investere sammen med nogle andre, og i det her tilfælde er det PBU, og det er Nordea Liv & Pension, vi investerer sammen med.
Side 10 / 26
SAMFUNDSANSVAR
Og nu har jeg sagt de her ting var grønne investeringer, og det er jo sådan, at vi overordnet set har et fokus i alt, hvad vi gør, på at skabe social tryghed for de danske læger gennem en god opsparing til alderdommen og via nødvendige forsikringsdækninger. Det betyder også, at vi har fokus på at skabe det bedst mulige afkast, holde
omkostninger nede og sikre, at pensionskassen er økonomisk velkonsolideret i mange år frem. Vi passer på jeres penge.
Vi har også fokus på, at vi har et samfundsmæssigt ansvar for at handle socialt ansvarligt – altså mere etiske overvejelser også når det gælder investeringer – og vi er
meget opmærksomme på de forventninger, som omverdenen har på det her punkt.
Vi benytter os i udstrakt grad af aktivt ejerskab, gerne i samarbejde med ligesindede
investorer på tværs af landegrænser. Ved at samarbejde på den måde kan vi sikre
os en vis indflydelse, også selvom vores ejerandele nogle gange bestemt ikke er de
største, og selvom ejerrettighederne er indirekte via fonde og investeringsforeninger,
så kan vi få indflydelse den vej rundt via aktivt ejerskab.
Vi har faktisk i 2014 været i dialog med flere virksomheder, som vi enten ved er, eller som vi regner med er i konflikt med pensionskassens politik for ansvarlige investeringer, og vi samarbejder med et firma, Ethix, og vi har herigennem været med til
at påvirke virksomhederne til at ændre adfærd. Det anser vi for helt centralt, at vi går
ind på den måde, og pensionskassen benytter også sine stemmerettigheder til at
fremme en langsigtet økonomisk vækst og ordentlige ledelsesforhold i selskaberne.
Vi lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed i investeringerne, og medlemmerne
og offentligheden har let tilgang til information om pensionskassens politikker og investeringer på hjemmesiden, så gennemsigtighed er et kerneord på de her områder.
SOLVENS 2
Så er der lidt tung økonomi, Solvens 2. Hvis vi vender os mod solvensen, så tegner
der sig et stadigt klarere billede af, hvad for nogle lovgivningsmæssige tiltag, vi regner med, der kommer på det her område af pensionskassens kapitalforhold. Det er
det, man kalder Solvens 2. Det sker i øjeblikket, og tendensen er, at der er en gradvis
tilpasning til de kommende regler, som man regner med bliver gennemført fuldt ud i
2016, så det er om et øjeblik. Danske pensionskasser er allerede nu i stort omfang
underkastet de forventede kommende Solvens 2-regler. Og for vores pensionskasses vedkommende kan jeg sige, at vi er så langt fremme med dette arbejde, at vi
med sikkerhed kommer godt i mål med det store arbejde. Man er forudseende. Rettidig omhu er det, der sker.
Side 11 / 26
LØNFORHOLD
Lønforholdene skal jeg også sige lidt om. Hvordan virksomhedens bestyrelse og direktion aflønnes, og det vil jeg gøre ved at henvise til note 10 på side 64 i regnskabet. Den aflønning, der fremgår her, er ikke suppleret med nogen form for incitamentsaflønninger, optioner eller lignende. Vi går ind for den rene vare med transparens.
Bestyrelsens aflønning svarer til det, der er godkendt på generalforsamlingen forrige
år, i 2013. Direktørens løn, som fremover forventes løbende reguleret i takt med den
almindelige lønudvikling, afspejler, at direktøren i pensionskassen også har ansvaret
for Lægernes Pensionsbank, Kapitalforeningen Lægernes Pensionsinvestering og
Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering samt en række associerede
selskaber.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Der blev i 2013 nedsat en arbejdsgruppe i DJØF-regi bestående af repræsentanter
fra de faglige foreninger og pensionskasserne på akademikerområdet. Formålet var
at belyse, om akademikerkasserne var konkurrencedygtige i forhold til andre pensionsleverandører. Hvad tror I, konklusionen var? Vil I have et gæt? Den var klar: Vurderet ud fra tilgængelige taloplysninger er hver enkelt akademikerkasse konkurrencedygtig med gennemsnittet af arbejdsmarkedspensionsordninger såvel som gennemsnittet af de kommercielle pensionsselskaber. Der er altså ikke noget at komme
efter. Vi er konkurrencedygtige. Det gælder vel at mærke ikke blot akademikerkasserne i gennemsnit – men det gælder for hver enkelt akademikerkasse. I vurderingen
indgik primært resultater i form af formueafkast og omkostninger. Der er derfor nu
talmæssigt klart belæg for at konkludere, at kasserne leverer fuldt ud konkurrencedygtige pensioner til deres medlemmer. Hertil kommer, at de kritiske spørgsmål,
som vi en gang imellem ser i dagspressen, og som rejses over for visse af de kommercielle selskabers måde at erhverve nye kunder på og den omfordeling, der kan
ske via det, mellem kunderne, den kan ikke rejses over for os som akademikerkasse
– fordi hos os kan medlemmerne være trygge ved, at indbetalingerne alene anvendes til gavn for deres egne pensioner, ikke for at hverve nye kunder.
For Lægernes Pensionskasse bekræftes det af en række supplerende analyser. Der
er gennemført en analyse af den canadiske virksomhed CEM Benchmarking (CEM),
og de har siden 1990 udarbejdet benchmarkanalyser for pensionskasser, hvor de
kigger på afkast, og hvor de kigger på investeringsomkostninger.
Deres konklusion var, at pensionskassens evne til at skabe merafkast var i top internationalt. Er det ikke godt? De sagde samtidig, at pensionskassens investeringsomkostninger var fuldt ud konkurrencedygtige i sammenligning med pensionskasser
af samme størrelse. Selv hvis man sammenligner med ATP – som altså er 10 gange
Side 12 / 26
så stor som os – så ville investeringsomkostninger kun kunne falde marginalt svarende til 1 promille med pensionskassens nuværende aktivsammensætning. Det er
interessante tal, ikke? Så det kommer ikke til at være investeringsomkostninger, der
afgør, om pensionskassen kan levere konkurrencedygtige afkast – det kommer an på
investeringsmæssig dygtighed.
Med en formue på 80 mia. kr. – det har jeg skullet vænne mig lidt til at sige – 80 mia.
kr. – har pensionskassen med andre ord tilstrækkelig kritisk masse til at have meget
lave investeringsomkostninger. Og i al den snak, der er om investeringsomkostninger og stordriftsfordele, og jeg skal komme efter dig, så er det værd at bemærke, at
pensionskassen faktisk i international sammenhæng er ret stor. På investeringstidsskriftet ”IPE Investment & Pension Europe” ’s liste over de 1.000 største pensionskasser i Europa er vi faktisk placeret som nummer – ja hvad vil I tro? 108. Vi er
placeret som nummer 108 målt på formue af de 1.000. Det er da lidt interessant, og
det er meget højere oppe, end jeg havde forestillet mig.
Så konklusionen er, at vi alle indtil videre kan være godt tilfredse med vores pensionskasse. Men selvfølgelig vil vi – som bestyrelse – altid holde skarpt øje med, at det
er velbegrundet, så vi ikke hviler på laurbærrene og bliver sløve i optrækket. Det er vi
meget obs på, når nu jeg har stået og rost så meget, må jeg hellere huske at sige det
også.
Til slut skal jeg lige nævne, at Niels Lihn Jørgensen jo har haft ansvaret som direktør
i 25 år, og nu er det sådan, at Niels har ønsket at lade sig pensionere, og det har han
ønsket 1. juni i år, så det er simpelthen om et øjeblik. Og derfor vil jeg lige sige bare et
par små bitte ord til dig. Og det, jeg vil sige, det er, at du har været direktør her i Lægernes Pensionskasse i 25 år. Det er lang tid. Pensionskassen er simpelthen din
baby. Det er der slet ingen tvivl om, og man mærker det hele tiden. Du passer godt
på den baby. Det er der slet ingen tvivl om. Det er fantastisk som bestyrelsesformand og bestyrelse at have den tryghed, at man har en direktør, som er dybt dedikeret og højt professionaliseret. Det er en mangelvare, at begge parametre tæller virkelig voldsomt, dybt og højt, fuldstændig som de skal. Du vil gå gennem ild og vand for
at passe på din baby, det er der slet ingen tvivl om, Du vil passe og pleje den, og du
bekymrer dig om den, og det gør du faktisk alle døgnets 24 timer. Det ved jeg fra de
opringninger, jeg nogle gange får. Jeg hører tit bemærkningen: Linda, jeg har tænkt
på, eller Linda, jeg mener, vi bør gøre sådan og sådan og så af og til, Nej, jeg vil gerne
advare imod, og så er du sådan lidt mere stram i betrækket, ikke? Men alt sammen i
den gode mening at passe på pensionskassen og dermed på jer og jeres penge og jer
som medlemmer. Og uanset hvad du kommer med af ideer og forslag og bekymringer, så er det med babyens bedste til hensigt. I ved godt, eller jeg skal lige kigge over,
i min aldersgruppe, var det sådan, at man altid sagde de tre R'er, når man skulle passe sin baby – Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Sådan er det ikke helt her. Niels
har både tre E'er – han er Eminent, Energisk og Engageret, eller du kan også få tre T'-
Side 13 / 26
er, hvis du hellere vil have det – Troværdig, Trofast og Tillidvækkende. Så der er både
hjerne og hjerte med, når Niels agerer på pensionskassens vegne. Det kan man være evigt forvisset om. Nu er babyen vokset, og der er kommet en lillebror i form af
pensionsbanken – har jeg nævnt, der er en stand herude? Og Niels har arbejdet med
et såkaldt IDNA-projekt, hvor man skulle identificere, hvad er DNA i pensionskassen, og det er blevet til den vision, som er: skabt af lægerne, til for lægerne, drevet af
resultater, og der vil jeg bare sige, jeg skulle finde ud af, hvad Niels' s DNA er, så
hans DNA er dedikation, nøjagtighed og ansvarlighed. Hvis I vidste, hvor det irriterer
ham, hvis jeg kommer med sådan et bestyrelsesmateriale på 500 sider, og så på
side 214 er der altså en stavefejl, så bliver han helt vildt irriteret. Så det er nøjagtigheden. Dedikationen er, at det fylder det hele, og ansvarligheden er, at den tryghed,
som man kan have ved at have en direktør som Niels, den er ubeskrivelig og den er
ubetalelig, så du er ikke skabt af læger, jeg har ikke tjekket det efter med kunstig befrugtning og den slags ting, men det tør jeg i hvert fald ikke udtale mig om, men at du
er til for læger, det er jeg slet ikke i tvivl om, at du er drevet af resultater, det er jeg
absolut heller ikke i tvivl om, så nu er din baby vokset lidt op. Det er blevet til en større baby. Du har sørget for dens levedygtighed, du har sørget for dens modenhed, du
har sørget for dens konkurrencedygtighed, og derfor vil jeg sige, du kan sådan set
trygt og med god samvittighed give den videre. Den bliver moden, den vil vokse sig
stor, det er jeg ikke i tvivl om, og det er sådan, at nu ved vi jo, at vi vil savne dig helt
vildt, det er der slet ingen tvivl om, men vi vil ønske dig god vind. Det er derfor, vi investerer så meget i vindmøller, du skal have noget god vind, og derfor vil vi sige, at vi
håber med det at kunne skabe noget energi og give dig lejlighed til at få lidt mere frihed. Nyd din nye frihed, når vi når dertil, men vi vil savne dig helt vildt. Tak.
DEBAT OM BERETNINGEN
Dirigenten: Tak til formanden for beretningen, og nu stiller vi jo både den skriftlige og
den mundtlige beretning til debat. Det er sådan, at der er mødt 81 af de 108 delegerede op. Til gengæld er der så også kommet 29 medlemmer, så fylder vi jo rummet
godt ud. Men der er mulighed for, hvis nogle vil have ordet, og der er en enkelt, der allerede har ønsket ordet, værsgo Peter Leth Jørgensen. Og hvis der er andre, så bare
lige smid en seddel til mig. Og det er pensioneret medlem. Værsgo.
Medlem Peter Leth Jørgensen: Ja, tak for, at jeg kunne få ordet. Jeg kommer nok til at
dryppe en lille smule malurt i bægeret med hensyn til, hvor stor en del af det meget
fine afkast, som bliver brugt på at polstre pensionerne. Jeg var 25 år, da jeg blev
medlem af Lægernes Pensionskasse i 1963, og jeg har i 43 år overført 15 pct. af
min løn til LP, indtil jeg blev pensioneret i 2005, og de sidste 15 år var jeg selvbetaler, fordi jeg var professor som tjenestemand, som professor i fysiologi. Efter pensionen i 2005 steg min pension svarende til prognoserne fra LP lidt, men alderspensionen er derefter faldet støt over 6 år med ca. 10 pct. I den periode har inflationen
over 10 år været i størrelsesordenen 25-30 pct. Det vil sige, at min realløn fra Lægeforeningens Pensionskasse er faldet ca. 40 pct. over 10 år. Det kan vi godt mærke,
Side 14 / 26
men desuden er prognosen på min hustrus enkepension nedsat fra de lovede 60 pct.
af alderspensionen, og det er en sag, der ikke er sluttet endnu. Jeg kan ikke diskutere
vores problem med en repræsentant i bestyrelsen, fordi det ældste medlem af bestyrelsen er 61 år. Han er næppe alderspensionist, det vil sige, at pensionerede læger ikke er repræsenteret i bestyrelsen. Lægeforeningens LP har stor succes , som
det lige er blevet sagt, med de store stigninger over de sidste 6 år af aktiver. Siden
finanskatastrofen i 2008 er de gået fra 50-60 milliarder til 76 milliarder i pensionskassen og en samlet kapital i koncernen på 113 milliarder – eksorbitant store tal og
en stejlt stigende kurve. LP administrerer på den måde, de giver deres ansatte god
løn, som også har været stigende, og direktørens løn er 3,5 millioner kroner om året i
løn, en løn der er steget med 10 pct. over de sidste 6 år. Risikotagerne har også en
høj løn. 1,2 millioner og stigende over de sidste 6 år i modsætning til pensionerne.
Min konklusion er, at den vigtigste økonomiske parameter for en pensionskasse er jo
sådan set ikke, hvor stort et formueafkast kan vi få hjem? Men det er, hvordan vi kan
få gode pensioner, som hele tiden holder pensionisterne i ligevægt med inflation og
tid, og min konklusion er, at LP svigter på denne vigtige økonomiske parameter,
selvom ressourcerne er til stede i de mange milliarder. 113 milliarder tilsammen i
koncernen. De 5.235 nuværende pensionerede læger må dele 1,75 milliarder ud af
de 113 milliarder, så vi er nede på størrelsesordenen 1,5 pct. eller ca. 335.000 i
gennemsnit, og koncernen har 113 milliarder i kassen. Det må også godt citeres, at
jeg synes ikke, det er rimeligt, at LP ikke sørger for at overholde de demokratiske regler, således at der er en repræsentant for pensionisterne eller et par repræsentanter
for pensionisterne i bestyrelsen. Det vigtigste for disse mennesker er nu, hvordan de
får deres penge hjem. For at markere problemet kunne man godt tænke sig – jeg
kunne godt tænke mig, at man omdøbte alderspensionister til risikotagere, fordi de
har satset hele deres arbejdslivs opsparing i LP, og som resultat får de en dårlig økonomi efter pensionering. Det er paradoksalt, at LP bruger betegnelsen risikotagere
for medarbejdere med en høj konstant stigende løn. Tak.
Dirigenten: Ja, tak for det. Jeg ved ikke, om der er andre, der beder om ordet? Ellers
så tror jeg, direktøren måske lige vil kommentere på det her, inden vi slutter punktet.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Jeg har en helt generel kommentar til det med
pensionernes udvikling. Pensionskassen er sådan skruet sammen, at hvert medlem
har så at sige sin egen økonomi, og der er jo lovgivningsregler, der sikrer, at der ikke
sker omfordelinger mellem medlemmerne bortset fra det, der følger af nogle forsikringsprincipper, så man får så at sige det ud, som man selv har betalt ind korrigeret
for nogle forsikringspræmier, helt overordnet. Så når der så sker det her i de senere
år, at pensionerne falder for nogle grupper, så skyldes det, at der har været en voldsom levetidsforlængelse i forhold til det, der var forudsat, da pensionskassen blev
etableret, hele tiden i retning af længere og længere levetid. Og det er klart, det koster på de årlige, udbetalte pensioner, at pengene skal strække, fordi det er dybest
set ens egne penge, der skal strække i længere tid. Sådan er det helt overordnet
Side 15 / 26
skruet sammen, og det er selvfølgelig en trist udvikling økonomisk. Det er så en god
udvikling på andre punkter, men det er bare de hårde realiteter omkring en pensionskasse, og det er lovbestemt. Med hensyn til det med formuen, har jeg også lige
en kommentar. Jeg kommer også ind på det senere, hvis vi når det. Det er det med
koncerntallet, hvor vi har en samlet koncernformue på 115 milliarder. Knap 80 milliarder ligger jo i pensionskassen. De øvrige midler er nogle, der ligger i banken, i vores
investeringsforeninger – og nogle af pengene er Sygesikringen danmarks formue,
men de ligger i vores balance. Vi har over 3 milliarder kroner i forvaltning for Sygesikringen Danmark, og de ligger i vores balance. Så når man skal vurdere pensionskassens økonomi, så skal man se på pensionskassens eget regnskab og ikke på
koncernregnskabet, som er et sammensurium af alt muligt, men det er alt sammen
noget, vi har ansvar for ledelsesmæssigt. Jeg tror ikke, jeg kan komme det meget
nærmere. Jeg håber, at det var nogenlunde.
Dirigenten: Ja tak for det. Jeg tror Marianne Ingerslev Holt har bedt om lige at supplere.
Marianne Ingerslev Holt (bestyrelsesmedlem): Jeg vil gerne forsøge at svare lidt på
den bekymring, der blev udtrykt i forhold til, om der blev taget hensyn til alle kassemedlemmers interesser i det daglige bestyrelsesarbejde. Vi sidder fire kassemedlemmer, fire læger, som er repræsentanter for jer alle sammen i pensionskassens
bestyrelse. Og vi er indstillet fra Lægeforeningen. Det er vigtigt at beskrive det arbejde, vi laver i bestyrelsen. Vi sidder i den bestyrelse som en samlet flok, der tager stilling til, hvorledes vi bedst forvalter jeres midler, inklusive vores egne, men der er ikke
nogen af os, der rider vores egne kæpheste, heller ikke vores egen økonomi og vores
egne pensionstilsagn. Jeg medgiver gerne, at siden jeg begyndte for 15 år siden, er
der heller ikke sket andet med mine pensionstilsagn, end at de er blevet mindre. Og
det er jo fordi, vi er gode til at lave det, vi laver. Så det er jo sådan set godt nok. Men
det er bare et faktum, at det er derfor. Men vi sidder der altså og forvalter jeres interesser på allerbedste vis uden at skele til nogen som helst søjletilhørsforhold, så jeg
sidder der ikke og har nogen form for yngre-læge-tankegang. Vi prøver at komme hele vejen rundt om de tilbud, vi giver jer, og ser på, hvad der er jeres interesse, helt afhængigt af, hvilken livsfase man nu måtte være i. Så jeg sidder ikke som nogle og
fyrreårig afdelingslæge, fraskilt og har kun interesse i, at vi har én pensionsordning,
der kun tilgodeser folk, der ikke er gift, vel? Jeg tilgodeser jeres alles interesser, så
jeg synes, vi prøver at komme godt rundt i hjørnerne, og det er jeg ked af at høre, at
pensionisterne ikke føler sig repræsenteret af. Men problemstillingen skal rejses
over for Lægeforeningen. Tak.
Dirigenten: Ja, så har delegeret Jørgen Lassen bedt om ordet.
Delegeret Jørgen Lassen: Som formand for Foreningen af Pensionerede Læger skal
jeg gøre opmærksom på, at vi har givet udtryk for vores frustration over ikke at være
Side 16 / 26
repræsenteret i pensionskassens bestyrelse. Jeg vil ikke beklage mig over, at jeg de
sidste 5 år har en statistisk sandsynlighed for at leve 15 måneder længere. Jeg vil
heller ikke beklage mig over, at jeg i de 15 måneder er sikret en fortsat pension, men
jeg vil godt beklage mig over, at vi med 6 ugers varsel får at vide, at vores grundpension bliver reduceret med en 10-15 pct., og der føler jeg mig overbevist om, at havde
der siddet et nydende medlem, en pensioneret i bestyrelsen, som havde det problem
på egen krop, så kunne det jo godt være, at man havde givet et varsel på 6 måneder,
og det er jo ikke noget, der er faldet ned fra himlen, denne her forlængede demokratiske bonus, vi har fået aldersmæssigt, men jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring på, hvorfor man fik så kort et varsel, som jeg synes er urimeligt for de af kollegerne, der kun har Lægernes Pensionskasses pension og folkepensionen.
Dirigenten: Ja tak. Hvis der er andre, der ønsker ordet til det her punkt, så beder jeg
dem lige om at komme op med navn, osv., men ellers vil direktøren svare på det? Ja,
værsgo Niels Lihn Jørgensen.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Jamen altså, det er jo klart, at jeg kan godt forstå
synspunktet. At når det drejer sig om så store ændringer, som det er i nogle tilfælde,
så er det jo rimeligt, at der er lange varsler. Det vil vi jo kigge på, selvfølgelig, for den
enkelte har jo noget, man virkelig skal indrette sig efter.
Dirigenten: Ja, kan vi med denne enighed betragte formandens beretning som taget
til efterretning?
Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning.
PUNKT D. FREMLÆGGELSE AF DET AF REVISION, BESTYRELSE OG
DIREKTION UNDERSKREVNE ÅRSREGNSKAB TIL GODKENDELSE
Dirigenten: Så kan vi kigge lidt på tallene, det er således, at det næste punkt er jo
fremlæggelse af det af revisor og bestyrelsen og direktionen underskrevne årsregnskab, og det er også Niels Lihn Jørgensen, der får ordet. Værsgo.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen præsenterede hovedresultaterne fra ”Årsrapport
2014”:
Min gennemgang vil ligne lidt tidligere år, fordi jeg vil slå ned på samme hovedtemaer. Når vi skal vurdere økonomien, så er der fire punkter, der er vigtige hos os og hos
alle andre. Det er jo formueafkastet, det er omkostningerne, det er solvensen og så
det særlige for os, at vi har en stor bank som datterselskab, og som betyder meget –
også for pensionskassens økonomi på forskellige leder og kanter.
Side 17 / 26
Afkast
Først vil jeg sige lidt om afkastet i 2014. I kan se her på figuren, at pensionskassens
aktiver – formanden var også lidt inde på det – er opdelt i to hovedgrupper: Investeringsaktiver og afdækningsaktiver.

Investeringsaktiver (det er der, hvor den nye ordnings midler udelukkende er
investeret). De består af to undergrupper:
o
Børsnoterede aktier og obligationer.
o
Ikke-børsnoterede aktiver (det er fx ejendomme, men det er også alt
det nye, som Linda var inde på, vindmøller, osv.).

Afdækningsaktiver har til formål at sikre de garantier, som pensionskassen
har tilbage, og som giver medlemmerne sikkerhed for de gamle nominelle
garantier, og de findes og er investeret i den gamle pensionsordning.
Så midlerne er adskilt på den måde i investeringsaktiver og afdækningsaktiver, som
er hvert sit sted. Hvis vi ser på afkastet af de samlede investeringsaktiver, som indeholder både børsnoterede og ikke-børsnoterede aktiver, så blev det i 2014 på 8,6
pct. Det er altså afkastet af de aktiver, som den nye ordning er investeret i.
Hvis vi ser på afkastet alene af de børsnoterede investeringsaktiver, så blev det på
12,4 pct. – især på grund af et højt afkast af aktier. Der er tale om et afkast, der er
0,5 pct.point større end det sammenlignelige markedsafkast – det svarer i kroner til
ca. et ekstra afkast på en kvart milliard kr. Og når kvaliteten af formueforvaltningen
skal vurderes, så er det især denne her sammenligning med markedsafkastet, der er
den relevante for at vurdere kvaliteten af pensionskassens investeringsfunktioner.
Og vi har i mange år haft et merafkast i forhold til benchmark. Fra 2000 til 2014 var
det gennemsnitlige årlige merafkast af de børsnoterede investeringsaktiver i forhold
til markedet på 1,6 pct.point årligt – og det er vel at mærke efter at samtlige omkostninger er trukket fra. I de sidste 10 år, hvor der har været en varierende mængde af
investeringsaktiver, svarer det til et ekstra afkast på 4 mia. kr. i forhold til et almindeligt markedsafkast.
De samlede aktiver omfatter, som jeg nævnte, yderligere afdækningsaktiverne, som
skal sikre opfyldelsen af garantierne, og som ligger i den gamle ordning. Der er tale
om en slags forsikring. Afdækningsaktiverne gav i 2014 et betydeligt afkast, som
skyldes det kraftigt faldende renteniveau, men da pensionskassen efterhånden kun
har en mindre andel af formuen i de aktiver, så blev det samlede afkast kun trukket
lidt op – så det samlede afkast blev løftet til 9,2 pct.
Afkastet skal holdes op imod resten af branchen. Ud over det, som jeg sagde før med
de børsnoterede investeringsaktiver, som efter min mening er den rigtige vurdering
af vores kvaliteter, så er der jo nogle nøgletal for det samlede afkast i de forskellige
pensionsselskaber. Men – som jeg har redegjort for på tidligere generalforsamlinger
Side 18 / 26
– så er det meget svært at lave retvisende sammenligninger af formueafkast, når det
drejer sig om totalen, fordi det er en blanding af investerings- og afdækningsaktiver.
Og behovet for afdækningsaktiver afhænger af, hvilken type garantier, selskaberne
har, og det varierer derfor kraftigt fra selskab til selskab. Pensionskassen har kraftigt
reduceret andelen af afdækningsaktiver over de senere år, fordi mange medlemmer
har skiftet fra den gamle pensionsordning til den nye pensionsordning med betinget
garanti i tre omtegningsrunder. Det er derfor nærmest umuligt at afgøre, om et godt
afkast skyldes investeringsmæssig dygtighed eller er et resultat af afdækning.
Men hvordan står vi så på det samlede formueafkast, som alle selskaber skal rapportere i årsregnskaberne? I 2014 ligger vi under midten. Det, der vises her, er så en
blanding af investeringsaktiver og afdækningsaktiver. Det er altså det samlede formueafkast. Toppen af listen er dominereret af pensionskasser med mange garanterede ordninger og dermed en stor andel af formuen placeret i afdækningsaktiver, der
som sagt har givet høje afkast i 2014. Vores pensionskasse har altovervejende betingede ordninger, hvor der ikke anvendes afdækning, og det høje afkast på aktier har
ikke kunnet kompensere for det høje afkast på afdækningsaktiverne eller kunnet
matche det høje afkast på afdækningsaktiverne. Det omvendte var tilfældet sidste
år, hvis I kan huske det.
Hvis vi ser på de seneste 5 år ligger vi i den bedste 1/3- del.
Hvis vi ser på den lange tidshorisont, der ligger vi på en andenplads med et årligt afkast på 8,5 pct. over de her sidste 24 år. Rentes-rente-effekten betyder meget på
sigt, fordi på 24 år er 1 mio. kr. investeret i 1991 blevet til 7,0 mio. kr. hos os. Og det
er 1,2 mio. kr. mere end det gennemsnitlige selskab i branchen. Det svarer til 20 pct.
højere pensioner. Så de her små forskelle, de er af meget, meget stor betydning for
slutresultatet.
Og så kan man spørge sig selv: Er det her et resultat af held? Og nu har jeg en figur,
som vi lige har fået lavet. Vi har ikke haft tallene før. Og bestyrelsen har ikke engang
set den endnu, for den er helt ny. Denne figur kunne godt tyde på, at det er et resultat
af held. Denne figur viser vores placering i hvert år siden 1991. Og I kan se, det flipper op og ned, hvor vi ligger. Vi har både ligget i top, og vi har ligget i bund over perioden, og vores gennemsnitlige placering i de her 24 år, målt på de her tal, det er en
11. plads. Og vores placering på de lange gennemsnit efterhånden som de akkumulerer op – og vi er nu oppe på 24 år – har altid ligget på en 2.-3. plads. Det skyldes på
en eller anden måde, at vi systematisk har formået at træffe så at sige flere gode
beslutninger end dårlige beslutninger og har undgået, det kan jeg i hvert fald bekræfte, de helt dårlige beslutninger, også under finanskrisen. Vi har endnu ikke slået ATP.
Jeg var frisk – jeg tror det var sidste år – at sige, at det skulle lykkes en dag, og nu kan
jeg i hvert fald sige, det bliver ikke i min tid. Så skal det være i den kommende måned.
Men jeg vil sige, det lyder lidt flot stadigvæk, men chancen for at komme op på top-
Side 19 / 26
pen igen er der, det bliver så en udfordring til min efterfølger her. ATP har først og
fremmest afdækningsaktiver, og når renterne stiger, så giver det meget negative
formueafkast, hvis de ikke får dem afviklet inden. Så det er bare for at sige, at det kan
godt lade sig gøre. Det bliver ikke i morgen, men det må kunne lade sig gøre – måske!
Omkostninger
Så er der administrationsomkostninger. Dem skal vi også lige snakke lidt om. De er
selvfølgelig en anden vigtig parameter i den samlede økonomi.
For at vurdere omkostningerne vil jeg igen sammenligne os med resten af branchen.
Der er tre officielle nøgletal. Når vi ser på omkostningerne i procent af indbetalte bidrag, ligger vi lavest på 1,2 pct. af bidraget. Og med hensyn til omkostninger i procent af jeres pensionsmidler, altså vores hensættelser, der ligger vi, som det blev
nævnt tidligere, på 0,04 pct., det vil sige en halv promille af jeres formue bruges til
omkostninger til at drive selve pensionsvirksomheden.
Det tredje omkostningsnøgletal – det er omkostningerne pr. medlem – de er på 580
kr., som også er nævnt, og placerer sig i den bedre halvdel af tabellen. Grunden til, at
vi på dette tal ikke har det allerlaveste, er, at I har jo heldigvis meget store pensionsordninger. Hvert enkelt medlem har meget store pensionsordninger. Og i kraft af
pensionskassens alder er det også meget komplicerede pensionsordninger. Selvfølgelig koster det noget at administrere det for det enkelte medlem, men stadigvæk
meget fine tal.
Så det bekræfter også, at pensionskassen med hensyn til omkostninger ikke har
problemer med sin størrelse. Og som formanden var inde på, så ligger vi pænt med
medlemstilfredsheden, og så har vi jo vores bank, som køres som en konkurrencedygtig bank som – for nu at forklare det med koncernbalancen – driver formueforvaltning for andre eksterne kunder, fx for jer ovre i Lægeforeningen og for Sygesikringen Danmark for at give et andet eksempel.
Når vi lægger pensionskassens balance på de 80 mia. kr. sammen med alt det eksterne fra private kunder, store eksterne kunder, indskud i investeringsforeningerne,
så har vi en samlet formue på de der ca. 115 mia. kr., som tidligere har været omtalt.
Det bidrager selvfølgelig til, at vi høster stordriftsfordele.
Solvens
Det næste tema. Det vil jeg gøre kort. Linda har været inde på det. Vi er på plads med
hensyn til, eller i hvert fald stort set på plads med hensyn til de nye regler, der kommer fra 2016, og solvenssituationen er komfortabel.
Banken
Så vil jeg sige lidt om banken, for det har efterhånden stor betydning for kassens
økonomi, fordi det er en stor bank. Det er pengeinstitut nr. 22 i Danmark, så vidt jeg
Side 20 / 26
kan huske. Pensionskassens samlede investering i banken gav pensionskassen et
afkast i 2014 på 12,8 pct. Altså, pensionskassen som investor i banken havde et
afkast på 12,8 pct. Og oveni det kommer synergieffekter, altså omkostningsbesparelser som en følge af samdriften mellem pensionskasse og bank. Og det er også ret
store tal. Jeg har ikke sat dem på her.
Forventningen er, også ifølge vores budgetter, at banken kan forrente pensionskassens investerede kapital i de kommende år med mindst 10 pct. årligt. Når jeg nævner det her, så er det fordi, der er altså ikke tale om, at pensionskassen på nogen
måde subsidierer eller understøtter banken. Den eneste effekt, der ligger, det er, at vi
har store gevinster af samdrift og stordrift i formueforvaltningen og i administrationen.
Og så vil jeg afslutte mine ord med den her lille bitte gennemgang. Tak for opmærksomheden.
Dirigenten: Ja, tak for det – det er jo sådan, at årsrapporten er udsendt, og man kan
se i det udsendte materiale på side 39 og 40, at de uafhængige revisorer har givet
det, der hedder en blank påtegning, og vi kan se, at den lægelige revisor, Jens Christian Hedemann Sørensen, som jeg så også var til stede i dag, også har givet det, jeg
kalder en blank påtegning. Så det skulle jo gøre det muligt at godkende regnskabet.
Kan vi det? Det kan vi. Tak for det.
Årsregnskabet blev enstemmigt godkendt.
PUNKT E. FASTSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAG
Dirigenten: Dermed er vi videre til dagsordenens punkt e. Fastsættelse af medlemsbidrag. Og det er således, at der med det materiale, der er udsendt, på side 5-7 et
forslag til fastsættelse af medlemsbidrag. Det fremgår af side 5 nederst, og det
fremgår jo, som det gør hvert år, at forslag til de reguleringer, der sker, det følger med
udviklingen i de overenskomstmæssige pensionsbidrag og i lønnen. Men det er altså
bare dem, der skal fastsættes her. Og det kan man se, det er 4,75 pct. undtagen for
alment praktiserende læger og øjenlæger og praktiserende øre-, næse- og halslæger
over 39 år. De får et tal på –0,36 pct. Det skulle man jo synes, de blev glade for, men
det hænger jo lidt sammen med, hvordan omkostningerne eller indtjeningen har været frem til 2011, så det er ikke så positivt endda. Men jeg ved ikke, om vi kan godkende, at vi følger det princip, vi altid har fulgt? Det kan vi. Så er det vedtaget. Tak for
det.
Bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt godkendt.
Side 21 / 26
PUNKT F. FORSLAG FRA BESTYRELSEN, DELEGEREDE ELLER MEDLEMMER
Dirigenten henviste til det udsendte materiale.
Dirigenten: Så er vi nemlig fremme ved punkt f, som er forslag fra bestyrelsen, delegerede eller medlemmer, og som formanden nævnte, så er det kun bestyrelsen, der
har to forslag.
Forslag 1 fra bestyrelsen om at ophæve den vedtægtsbestemte opdeling af
pensionskassens aktiver på flere afdelinger samt sammenlægge afdeling
LPUA og afdeling LP
Dirigenten henviste til det udsendte materiale.
Dirigenten: Og det første forslag, det er vedrørende en ophævelse af opdelingen af
pensionskassens aktiver, og det må du lige sige lidt om, Niels Lihn Jørgensen. Værsgo.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Det vil jeg prøve at gøre meget kort. Og hvis I har
behov, kan jeg uddybe det i anden runde, for det er ret teknisk. Pensionskassen blev i
sin tid i sin nuværende form konstrueret ved, at 3 pensionskasser blev fusioneret:
Lægernes Pensionskasse, Lægernes Pensionskase Under Afvikling og Lægernes
Enkekasse (LP, LPUA og LE), og så blev der koblet nogle livrenter på senere, og det
fremgår af regulativerne, at de kører i hver deres afdeling, og det var selvfølgelig
formålet dengang at sikre, at der ikke skete omfordelinger mellem de grupper, der
indgik i fusionen. Det er mange år siden nu. Det er 12 år siden. Og i mellemtiden er
der kommet helt nye regler – I fatter ikke, hvor mange nye regler, der er kommet,
vedrørende pensionskasser – det er helt vildt. Og de regler har resulteret i, at hver af
de her afdelinger, de er nu underopdelt i en hel række underafdelinger. Og de er listet
her. Så mange underkomponenter, som står i denne her tabel, er der i
pensionskassen i dag. Det er en sindssygt kompliceret butik præget af lovgivningen.
Og hvis vi ser på hele denne oversigt– bare tag den øverste, altså Lægernes
Pensionskasse: Der står 8, 15, 4 og 1, og de der undergrupper, de er adskilt fra de
tilsvarende undergrupper i de andre afdelinger, og formålet med de undergrupper,
det er at sikre, at der ikke kan ske omfordeling i pensionskassen. Så derfor har den
historiske opdeling i afdelinger mistet sin mening, den er overhalet indenom af ny
lovgivning, som sikrer, at der ikke kan ske omfordelinger. Så er der en lille vinkel på
det her, som jeg har været i tvivl om, om jeg skulle bruge tid på. Det er de oprindelige
egenkapitaler, der blev spyttet ind i fusionen fra hver af de her juridiske enheder. Der
er op igennem årene ført regnskab med, hvor pengene stammede fra. Og vi har
forberedt et længere indlæg, men det korte af det lange det er, at de der gamle
opdelinger, der ligger12 år tilbage, de har fuldstændigt mistet deres mening.
Halvdelen af pensionskassens formue er flyttet fra den gamle afdelings afdeling
over i den nye som følge af omtegningerne. Der er flyttet fuldstændigt rundt på
Side 22 / 26
pengene, og vi har måttet bruge midler fra egenkapitalen til, under finanskrisen især,
at sikre nogle af garantierne i den gamle ordning. Så det har fuldstændigt mistet sin
mening. Og med de nye solvensregler er det faktisk de nye solvensregler, der
fuldstændigt suverænt bestemmer, hvor egenkapitalen skal kanaliseres hen, hvis
der bliver brug for den. Det er simpelthen styret af nye solvensregler. Som en af de
komponenter vil der så at sige kunne stilles egenkapitalkrav, som varierer gennem
tiden. Og denne korte version vil jeg egentlig foretrække, fordi jeg synes, det her er
noget meget teknisk, og det er først og fremmest en administrativ forenkling af en i
forvejen kompliceret butik. Det har mistet sin mening. Nu har jeg været her så
mange år, så jeg vil egentlig sige, bare tro på mig denne her gang.
Dirigenten: Ja, det skulle altså ikke flytte en krone fra nogen til nogen, men det skulle
være en smart og administrativ god ting og besparende, og det har vi løftet fra den
administrerende, snart afgående direktør. Men han er en ærlig mand. Det er jo sådan, at de rent faktiske ændringer i vedtægterne fremgår af det udsendte materiale
på side 10 og 11, men det beskriver jo bare det, at man nu ophæver det, som synes
at være helt overflødigt. Er der nogen, der vil protestere imod det? Så gør vi det. Tillykke med det. Det er blevet lettere administrativt, og det gør jo, at vi kommer frem til
det andet store emne her under vedtægtsændringer.
Bestyrelsens forslag 1 blev enstemmigt godkendt.
Forslag 2 fra bestyrelsen: Forslag til generel bemyndigelse.
Dirigenten henviste til det udsendte materiale.
Dirigenten: Forslag til en generel bemyndigelse. Det er sådan en standard, vi altid
beder om, hvis nu man skulle have skrevet lidt uklart, eller Finanstilsynet eller andre
vil bede om lidt ændrede formuleringer, som ikke ændrer noget i indholdet, så skal vi
lige have sådan en bemyndigelse. Kan vi få det? Det kan vi også. Tak for det.
Ingen bad om ordet til forslag 2, som blev enstemmigt godkendt.
PUNKT G. GODKENDELSE AF LØNPOLITIK
Dirigenten henviste til det udsendte materiale.
Dirigenten: Godkendelse af lønpolitikken og formanden var allerede lidt inde på det.
Det er jo således, at i det udsendte materiale side 12 er der et forslag til lønpolitikken, og den er uændret med den lille detalje, at der er sat en sætning ind i anden og
tredje linje. Det er det sidste afsnit, vi snakker om, på side 12, hvor der står i lønpolitikken, og det er jo generelt sådan, at der ikke udbetales variable lønninger overhovedet. Der tilføjes: Der udbetales ikke fratrædelsesgodtgørelse ud over det, som den
adm. direktør skønner, at pensionskassens/banken er forpligtet til at udbetale. Ja og
hvad er så formålet med det? Ja, formålet med det er, at der jo er kommet en række
Side 23 / 26
bestemmelser om udbetalinger af fratrædelsesgodtgørelser lovgivningsmæssigt, og
det indeholder så i virkeligheden en hjemmel til, at hvis det er nødvendigt, så kan den
adm. direktør gøre det, uden at man nødvendigvis skal igennem retssag, så det vil sige, det er sådan set en bestemmelse, der er med til at udhule advokaternes indtægtsgrundlag, men bortset fra den betænkelighed, så er det vel det, det handler om.
Er det ikke korrekt forstået? Ja, men ellers uændret lønpolitik. Ingen variable løndele,
som det blev nævnt af formanden. Kan vi godkende det? Det kan vi.
Bestyrelsens forslag til lønpolitik blev enstemmigt godkendt.
PUNKT H. BESTYRELSES VEDERLAG
Dirigenten henviste til det udsendte materiale.
Dirigenten: Så er vi fremme ved punkt h, som er bestyrelsesvederlag, og det er jo sådan efter vedtægterne, at generalforsamlingen skal fastsætte bestyrelsens vederlag
og det er således, at bestyrelseshonorarerne er fastsat til 200.000 kr. til formanden,
130.000 kr. til næstformanden og 110.000 kr. til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det var det, der blev fastsat i 2014, og der foreslår bestyrelsen uændret honorarer frem til generalforsamlingen i 2016. Det er også vedtaget, og det
fremgår jo, at dem, der sidder i bestyrelsen i pensionsbanken, vil tilsvarende blive aflønnet efter disse regler.
Bestyrelsens forslag til vederlag for bestyrelsen blev enstemmigt godkendt.
PUNKT I. VALG AF BESTYRELSE
Valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Jesper Rangvid, Peter Melchior, Marianne Ingerslev Holt, Klaus Friis Andersen og Philip Bennett var udløbet.
Dirigenten: Og således er vi fremme ved punktet om valg af bestyrelse, og det er jo
således, at der er syv medlemmer, og som det også fremgår af det udsendte materiale, side 14, så er der en række af disse medlemmer på valg. Det er således, at Marianne Ingerslev Holt, som har været medlem siden 2011, er på valg og har mulighed for genvalg. Det er sådan, at Klaus Friis Andersen, som har været medlem fra
2013, har mulighed for genvalg, og det er sådan, at Philip Bennett også har mulighed for genvalg. Han har også været med fra 2013, og det er jo de tre generalforsamlingsvalgte medlemmer af pensionskasser, og herudover så har vi så yderligere
to af de særligt sagkyndige, det er nemlig Peter Melchior, der blev valgt i 2012 for
tre år og er på valg, og så er det Jesper Rangvid, som også er på valg. Men jeg starter
med de tre medlemmer af pensionskassen. Der indstiller Lægeforeningen, at Marianne Holt, Klaus Friis Andersen og Philip Bennett genvælges.
Marianne Ingerslev Holt, Klaus Friis Andersen og Philip Bennett blev genvalgt som
lægelige medlemmer af bestyrelsen.
Side 24 / 26
Dirigenten: Og der er jo en nærmere præsentation, som I sikkert har læst allerede
her bagi og betrygget jer i, at det er de rigtige folk. Og så er det jo således, at det er
pensionskassens bestyrelse, som indstiller – uden at man er bundet af det, det er
man heller ikke med de andre – følgende eksterne medlemmer til genvalg: Jesper
Rangvid og Peter Melchior.
Jesper Rangvid og Peter Melchior blev genvalgt som eksterne medlemmer af bestyrelsen.
Dirigenten: Tillykke med det genvalg over hele linjen. Og dermed er vi færdige med
punktet valg.
PUNKT J. VALG AF REVISORER
Dirigenten: Og vi kan så gå til punkt j, som er valg af revisorer, og der er det således,
at den medlemsvalgte revisor er ikke på valg i år, men det er derimod revisionsfirmaet Ernst & Young Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, idet de er på valg
hvert år, og de vil gerne genvælges, forstår jeg på de herrer, der sidder hernede foran
og nikker kraftigt. Kan vi det? Det vil de blive glade for. Det er jo selskaberne i dag,
der bliver valgt, så det er Ernst & Young, men vi regner med at beholde de samme
folk.
Som statsautoriseret revisor blev Ernst & Young P/S valgt.
PUNKT K. EVENTUELT
Dirigenten: Godt, så er vi nemlig fremme ved punkt "Eventuelt", og der kan vi jo snakke om alting, som det blev sagt, og ikke vedtage noget som helst. Er der nogen, der
ønsker ordet? Det gør den adm. direktør. Værsgo, Niels.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Ja, det er jo helt usædvanligt. Men jeg vil gerne
have lov til at sige tak til Linda. Jeg er helt rørt, og du overrumplede mig jo helt med
de smukke ord, og så vil jeg sige tak til forsamlingen her og til de bestyrelser, jeg har
haft igennem de mange år. Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde for jer, og
jeg ser tilbage på det med stor, stor glæde, så det har ikke været svært at være engageret omkring det her projekt. Tak for det.
Dirigenten: Ja, efter denne velfortjente klapsalve så hører jeg, om der er andre, der
ønsker ordet. Der er en herre dernede. Og, ja, værsgo Carsten Hædersdal. Nu dispenserer vi på det her fremskredne tidspunkt fra den seddel, som du havde lovet,
men til gengæld lover du at sige dit navn endnu en gang tydeligt, så går det. Værsgo.
Carsten Hædersdal (delegeret): Jeg har et kort spørgsmål, forslag, noget, som bestyrelsen måske kunne tænke over. Måske har I allerede tænkt over det, men jeg var
Side 25 / 26
lidt ked af at få – altså, ikke fordi der er noget galt i det, der står, men den store stak
papirer. Var det muligt, at det kunne overvejes, at man kunne få det elektronisk
fremover?
Dirigenten: Vil du også gerne sige noget, Marianne? Du blev så glad. Er det noget, du
har aftalt med ham?
Marianne Ingerslev Holt: Nej, jeg vil sige, det passer jo egentlig ikke, det jeg sagde
før, om at vi ikke havde nogen kæpheste, fordi det er faktisk min kæphest. Og jeg
havde jo også kun min iPad med i dag. Så det vil vi arbejde på fremover.
Dirigenten: Ja, så er der ikke flere, men så er det jo altid således, at formanden får
det sidste ord, og derfor giver jeg ordet til formanden. Værsgo. Og tak for god ro og
orden.
Formanden: Godt, og jeg vil bare sige tak til administrationen for alt det arbejde, der
er lagt i det her. Tak til bestyrelsen, som det er en fornøjelse at arbejde sammen
med. Tak til Niels. Nu har vi jo set dig rødme, Niels. Det kunne jeg faktisk ret godt lide. Og tak til dirigenten, som jo altid er en fornøjelse, men først og fremmest tak til
jer. Hvor var det godt, I kom. Måske ses vi senere i dag også. Det ved man ikke, så
jeg håber, at I har nydt det og glæder mig til at se jer senere i dag og næste år ved
samme tid. Tak for i dag.
Generalforsamlingen blev hævet kl. 14.30
Som dirigent:
_______________________
Lars Svenning Andersen
København, den 4. maj 2015
Side 26 / 26