1. No category

27. april 2015
REFERAT AF GENERALFORSAMLING I LÆGERNES PENSIONSKASSE
FREDAG DEN 24. APRIL 2015
- en redegørelse for de væsentligste beslutninger.
Generalforsamlingen i pensionskassen fandt sted 24. april 2015 kl. 13.00 i København.
FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING
Formanden, professor Linda Nielsen, indledte sin mundtlige beretning med at sige,
at i efteråret sidste år fik de resterende medlemmer med den ”gamle” garanterede
ordning tilbud om at omtegne på de nye vilkår. En tredjedel valgte at omtegne. Og nu
er situationen den, at der er tilbudt omtegning tre gange – i 2009, 2012 og 2014.
Og nu vurderer pensionskassen, at der ikke er basis for at tilbyde flere omtegningsrunder. Ud af pensionskassens samlede 40.000 medlemmer har knap 3.000 stadig
den ”gamle” ordning. Samtidig fik de medlemmer, der gav afkald på den obligatoriske
ægtefællepension ved tidligere omtegninger, mulighed for at genetablere deres ægtefælledækning, hvis de ønsker det. De relevante medlemmer, som i alt er ca. 4.000
medlemmer, har fået tilbuddet i februar i år, og indtil videre har 230 valgt at benytte
sig af det.
Derudover er der indført en tredje pensionsordning, der indeholder en 10-årig pension til ægtefælle eller samlever. Medlemmerne kan nu vælge mellem en 10-årig eller
en livsvarig ægtefællepension – eller de kan vælge slet ikke at have nogen ægtefælledækning. Samtidig hæves aldersgrænsen for, hvor længe man kan skifte mellem
de enkelte ordninger. Det kan nu gøres, helt indtil medlemmet går på pension eller
fylder 65 år. Pensionsdækningen kan således nu tilpasses mere fleksibelt, så den
passer endnu bedre til lægens aktuelle situation og civilstand. Medlemmerne er blevet orienteret om denne mulighed her i foråret.
Om pensionernes størrelse sagde formanden:
Side 1 / 10
”Næsten alle vores medlemmer har helt eller delvist den nye ordning med betinget
garanti. Den betingede garanti betyder, at alderspensionen kan nedsættes, hvis renten falder så meget, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte
grundlagsrente. Det gælder også, hvis levetiden forbedres over mindst en 5-års periode, så der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte levetid.
Styrken ved de her bestemmelser er, at pensionskassen kan bevare den investeringsmæssige handlefrihed, som er en forudsætning for, at vi kan opnå et konkurrencedygtigt formueafkast og det, som vi har stillet medlemmerne i udsigt.
De to bestemmelser, som er beskrevet i pensionsregulativet, har vi taget i anvendelse flere gange i de senere år – senest i slutningen af 2014. Her blev grundpensionen
sat ned som konsekvens af en markant forbedret levetid blandt medlemmerne, og
det fik I, som medlemmer, besked om pr. brev. Men det er jo godt, at levetiden går op,
samlet set, ikke?
Samtidig valgte vi at nedsætte den såkaldte grundlagsrente fra en halv til 0 pct. og
det skete som følge af det rentefald, som der jo var tale om i 2014. Det lave renteniveau betyder, at der ellers ikke ville være tilstrækkelig sikkerhed i grundlagsrenten
med den konsekvens, at ordningen ville belaste pensionskassens solvens.
Renterne falder fortsat kraftigt, og flere renter er nu – noget, som man ville forestille
sig, var helt utænkeligt bare for år tilbage – de er blevet negative (…)
En helt særlig situation, og når det er sådan en helt ekstraordinær situation, så kræver det ekstraordinær handling, og det gælder både fra Nationalbankens side, som vi
har oplevet det her igennem vinteren, men det gælder også rundt omkring i banker
og pensionsselskaber, fordi vi skal kunne beskytte værdierne bedst muligt. Så derfor
har vi som bestyrelse været nødt til at reagere på det, så vi – også under de her meget ugunstige forhold – kan skabe det bedst mulige afkast til medlemmerne. Det har
vi lovet, og derfor vil der ske det lidt underlige, at grundlagsrenten vil blive nedsat til 0,5 pct. med virkning fra 1. januar 2016. Altså først var den 0,5 pct., så blev den 0
pct. og nu bliver den -0,5 pct., og det lyder mærkeligt, men det er altså fornuftigt.
Det betyder ikke, at medlemmernes pensioner fremover skal forrentes negativt.
Hensigten med at sænke grundlagsrenten er faktisk det modsatte, da vi så ikke længere vil være bundet af den lave rente, så det er i jeres interesse. Vi kan så rette investeringerne derhen, hvor de rent faktisk kan opnå merværdi. En negativ grundlagsrente er derfor midlet til at sikre et konkurrencedygtigt formueafkast fremover. At investere i obligationer, hvor renten er tæt på nul, er jo ikke særligt attraktivt. Og når I
som medlemmer vurderer udviklingen i jeres pensionskasse og jeres pensionsdepoter, så skal I være opmærksomme på, at den lave rente følges af en ekstremt lav inflation. Og lav inflation er godt for købekraften af jeres pensioner.
Side 2 / 10
Man kan spørge om, hvorfor vi overhovedet har en grundlagsrente. Men selv en negativ grundlagsrente har jo altså den fordel, at den sætter en grænse for hvor store
tab, det enkelte medlem kan få – også hvis man kommer i den situation, at aktierne
falder kraftigt. Hvis det sker, vil det maksimalt kunne give et negativ afkast på denne
her halve pct. på pensionsopsparingen. Grundlagsrenten er derved et sikkerhedsnet.
Det er en langt bedre ordning end markedsrenteproduktet, som pensionsselskaberne typisk tilbyder deres kunder, fordi med et markedsrenteprodukt er det pensionstageren selv, der bærer den samlede risiko og indkasserer det fulde tab, hvis aktierne
falder. Så den grundlagsrenteordning, der er, er en sikkerhed.
Det er bestyrelsens vurdering, at selv en negativ grundlagsrente er i medlemmernes
bedste interesse sammenlignet med alternativet, som kan være helt at afskaffe garantierne og overgå til et markedsrenteprodukt, hvor der som udgangspunkt ikke er
grænser for risikovilligheden, og hvor medlemmerne derfor kan påføres store tab - fx
når aktierne en gang imellem falder kraftigt.
Det er bestyrelsens hensigt at hæve grundlagsrenten til 0 pct., så snart renteniveauet igen gør det muligt.”
Formanden omtalte videre den intensiverede brug af digital post fra pensionskassen,
som kan læses i Min pension på hjemmesiden eller i e-Boks – det har 8 ud 10 medlemmer valgt indtil videre. Man kan også fortsat vælge at få tilsendt posten på papir,
fx hvis man ikke har adgang til internettet. Pensionskassen fortsætter med at udsende medlemsbladet ”Lægernes Pensionsnyt” i papirformat to gange årligt. Det er
tanken, at det skal suppleres med et digitalt nyhedsbrev, så medlemmerne kan holde
sig orienteret om aktuelle forhold.
Om det nye tiltag, livrenter, sagde formanden:
”Her til efteråret vil vi indføre mulighed for at tegne livrenter i pensionskassen som
supplement til den obligatoriske pensionsordning. Og det gør vi, fordi der er ændrede
skatteregler, som har gjort indbetaling på livrenter særlig attraktivt.”
Produktet vil på mange måder være at sammenligne med en rateforsikring, da det
indeholder en høj grad af depotsikring, men det er skattemæssigt attraktivt at lave
det som livrenter.
Herefter omtalte formanden medlems- og kundetilfredshed i pensionskassen og –
banken. Resultater fra undersøgelser i 2014 viser, at lægerne er de mest tilfredse i
en sammenligning med øvrige pensionsselskaber. På parametre som tilfredshed, tillid og loyalitet placerer lægerne deres pensionskasse på en førsteplads. Undersøgelsen viser også, at lægerne i langt højere grad end andre foretrækker en pensionskasse, som kun er for deres faggruppe. Derudover mener 6 ud af 10, at det er en for-
Side 3 / 10
del, at pensionskassen også driver en medlemsbank, hvorved pension og bankforretninger er samlet et sted.
Om Lægernes Pensionsbank sagde formanden, at godt halvdelen af pensionskassens medlemmer endnu ikke kunder i banken, og det vil bestyrelsen gøre noget ved.
Formanden sagde:
”I den kommende tid går vi endnu mere målrettet efter at få flere kunder blandt medlemmerne. For at fremme processen er vi midt i et organisationsudviklingsprojekt,
som skal gøre både pensionskasse og pensionsbank mere forretningsorienteret, end
det er tilfældet i dag. God rådgivning bliver omdrejningspunktet. Det er det, vi gerne
vil levere. Og de tværfaglige muligheder, der er ved at være både pensionskasse og
pensionsbank, vil vi gerne udnytte fuldt ud, men vel at mærke uden at svække kvaliteten af administrationen.”
Dernæst nævnte formanden, at både banken og pensionskassen i 2014 har været
igennem meget vellykkede ordinære inspektioner fra Finanstilsynets side. Der var et
enkelt påbud til banken, mens pensionskassen gik fri af påbud, hvilket er næsten
uset i branchen.
Om pensionskassens økonomi sagde formanden:
”I 2014 er nøgletallene for omkostninger steget en anelse i forhold til 2013, men det
skal ses i lyset af, at der er brugt ressourcer på at overgå til digital kommunikation, til
at indføre den nye pensionsordning med en 10-årig ægtefælledækning, til at udvikle
det her livrenteprodukt, jeg talte om før, og til at gennemføre yderligere en omtegning. Så det har været store projekter, og omkostningerne ved pensionsvirksomheden udgør nu 580 kr. pr. medlem eller 0,04 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, dvs. den opsparede formue. Det er bestemt i den meget lave ende set i forhold til
vores konkurrenter eller kolleger.”
Om pensionskassen investeringer sagde formanden, at investeringsuniverset i disse
år udvides med det, der kaldes alternative investeringer for at få et konkurrencedygtigt afkast. I 2014 er foretaget de to første investeringer i infrastruktur. Den første
investering er i en stor tysk havmøllepark Gode Wind II, som skal opføres over de
kommende år af Dong Energy. Dong Energy vil eje 50 pct. af vindmølleparken efter
opførelsen, mens de resterende 50 pct. vil blive ejet af et konsortium, som består af
fire pensionsselskaber (PKA, Industriens Pension, Lærernes Pension og Lægernes
Pensionskasse). Pensionskassens investering er over 1/2 mia. kr. Den anden investering er i fonden Copenhagen Infrastructure II, og der vil man investere i 8-10 projekter inden for vindmølleparker til lands og til havs, biomasseanlæg og transmissionsanlæg. Og der er i hovedsagen tale om en dansk investorkreds, der har afgivet investeringstilsagn på i alt 10,8 mia. kr. Pensionskassen har givet tilsagn på 1,25 mia.
kr.
Side 4 / 10
Formanden omtalte disse investeringer som grønne investeringer og sagde videre:
”Vi har også fokus på, at vi har et samfundsmæssigt ansvar for at handle socialt ansvarligt – altså mere etiske overvejelser også når det gælder investeringer – og vi er
meget opmærksomme på de forventninger, som omverdenen har på det her punkt.
Vi benytter os i udstrakt grad af aktivt ejerskab, gerne i samarbejde med ligesindede
investorer på tværs af landegrænser. Ved at samarbejde på den måde kan vi sikre
os en vis indflydelse, også selvom vores ejerandele nogle gange bestemt ikke er de
største, og selvom ejerrettighederne er indirekte via fonde og investeringsforeninger,
så kan vi få indflydelse den vej rundt via aktivt ejerskab.
Vi har faktisk i 2014 været i dialog med flere virksomheder, som vi enten ved er, eller som vi regner med er i konflikt med pensionskassens politik for ansvarlige investeringer, og vi samarbejder med et firma, Ethix, og vi har herigennem været med til
at påvirke virksomhederne til at ændre adfærd. Det anser vi for helt centralt, at vi går
ind på den måde, og pensionskassen benytter også sine stemmerettigheder til at
fremme en langsigtet økonomisk vækst og ordentlige ledelsesforhold i selskaberne.
Vi lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed i investeringerne, og medlemmerne
og offentligheden har let tilgang til information om pensionskassens politikker og investeringer på hjemmesiden, så gennemsigtighed er et kerneord på de her områder.”
Herefter nævnte formanden, at en arbejdsgruppe i DJØF-regi bestående af repræsentanter fra de faglige foreninger og pensionskasserne på akademikerområdet har
undersøgt, om akademikerkasserne er konkurrencedygtige i forhold til andre pensionsleverandører. Formanden sagde:
”Vurderet ud fra tilgængelige taloplysninger er hver enkelt akademikerkasse konkurrencedygtig med gennemsnittet af arbejdsmarkedspensionsordninger såvel som
gennemsnittet af de kommercielle pensionsselskaber. Der er altså ikke noget at
komme efter. Vi er konkurrencedygtige. Det gælder vel at mærke ikke blot akademikerkasserne i gennemsnit – men det gælder for hver enkelt akademikerkasse. I vurderingen indgik primært resultater i form af formueafkast og omkostninger. Der er
derfor nu talmæssigt klart belæg for at konkludere, at kasserne leverer fuldt ud konkurrencedygtige pensioner til deres medlemmer. Hertil kommer, at de kritiske
spørgsmål, som vi en gang imellem ser i dagspressen, og som rejses over for visse
af de kommercielle selskabers måde at erhverve nye kunder på og den omfordeling,
der kan ske via det, mellem kunderne, den kan ikke rejses over for os som akademikerkasse – fordi hos os kan medlemmerne være trygge ved, at indbetalingerne alene
anvendes til gavn for deres egne pensioner, ikke for at hverve nye kunder.”
Til slut orienterede formanden om, at adm. direktør Niels Lihn Jørgensen går på pension 1. juni efter at have haft ansvaret for pensionskassen i 25 år. Formanden takkede direktøren for en dybt dedikeret og højt professionel indsats.
Side 5 / 10
Under debatten fremførte medlem Peter Leth Jørgensen stor utilfredshed med dels,
at de udbetalte pensioner er blevet sat ned gennem de senere år, og dels at pensionisterne ikke er repræsenteret direkte i bestyrelsen. Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen forklarede, at den kraftigt forlængede levetid gør, at medlemmernes pension
skal strække sig over længere tid, og det koster på de årlige udbetalinger. Medlem af
bestyrelsen Marianne Ingerslev Holt sagde, at de fire lægelige medlemmer af bestyrelsen, som er indstillet til bestyrelsen af Lægeforeningen, repræsenterer alle medlemmerne uden skelen til søjletilhørsforhold og prøver at tilgodese alles interesser.
Delegeret Jørgen Lassen udtrykte utilfredshed med, at de pensionerede medlemmer
har fået deres grundpension reduceret med et for kort varsel.
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen anerkendte synspunktet.
Beretningen blev herefter enstemmigt taget til efterretning.
ÅRSREGNSKAB
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen præsenterede hovedresultaterne fra ”Årsrapport
2014”:
Direktøren fokuserede på fire forhold, som er afgørende for pensionskassens økonomi: formueafkast, omkostningsniveau, solvens og banken.
Pensionskassens aktiver er opdelt i to hovedgrupper:

Investeringsaktiver (som den nye ordning udelukkende er investeret i). Investeringsaktiverne består af to undergrupper:

o
Børsnoterede aktier og obligationer.
o
Ikke-børsnoterede aktiver (fx valutaafdækning og ejendomme).
Afdækningsaktiver, som har til formål at sikre de garantier, som pensionskassen har givet over for medlemmerne (i den gamle ordning).
Afkastet af de samlede investeringsaktiver, der indeholder både børsnoterede og ikke-børsnoterede aktiver, blev i 2014 på 8,6 pct.
Afkastet af de børsnoterede investeringsaktiver blev på 12,4 pct. – især på grund af
højt afkast af aktier. Afkastet er 0,5 pct.point større end det sammenlignelige markedsafkast – også kaldet det strategiske benchmark.
Fra 2000 til 2014 var det gennemsnitlige årlige merafkast af de børsnoterede investeringsaktiver i forhold til markedet på 1,6 pct.point – efter at samtlige omkostninger er trukket fra. De sidste 10 år svarer det til, at der tjent ca. 4 mia. kr. ekstra igennem perioden.
Side 6 / 10
De samlede aktiver omfatter udover investeringsaktiverne også afdækningsaktiver
til at sikre opfyldelsen af pensionskassens garantier over for medlemmerne i den
gamle ordning. Afdækningsaktiverne gav i 2014 et betydeligt afkast, som skyldes
det kraftigt faldende renteniveau, men da pensionskassen efterhånden kun har en
mindre andel af formuen placeret i disse aktiver, blev afkastet af de samlede aktiver
kun løftet en smule i 2014 op til 9,2 pct.
Afkastet skal holdes op imod resten af branchen. Om det sagde direktøren:
”Som jeg har redegjort for på tidligere generalforsamlinger – så er det meget svært at
lave retvisende sammenligninger af formueafkast, når det drejer sig om totalen, fordi
det er en blanding af investerings- og afdækningsaktiver. Og behovet for afdækningsaktiver afhænger af, hvilken type garantier, selskaberne har, og det varierer
derfor kraftigt fra selskab til selskab. Pensionskassen har kraftigt reduceret andelen
af afdækningsaktiver over de senere år, fordi mange medlemmer har skiftet fra den
gamle pensionsordning til den nye pensionsordning med betinget garanti i tre omtegningsrunder. Det er derfor nærmest umuligt at afgøre, om et godt afkast skyldes
investeringsmæssig dygtighed eller er et resultat af afdækning.”
I 2014 ligger pensionskassen under midten i sammenligninger med andre. Toppen
af listen er dominereret af pensionskasser med mange garanterede ordninger og
dermed en stor andel af formuen placeret i afdækningsaktiver, der har givet høje afkast i 2014. Lægernes Pensionskasse har altovervejende betingede ordninger, hvor
der ikke anvendes afdækning, og det høje afkast på aktier har ikke kunnet kompensere for det høje afkast på afdækningsaktiverne eller kunnet matche det høje afkast
på afdækningsaktiverne. Det omvendte var tilfældet sidste år.
På den lange tidshorisont ligger pensionskassen på en andenplads med et årligt afkast på 8,5 pct. over de her sidste 24 år. Rentes-rente-effekten på 24 år betyder, at
1 mio. kr. investeret i 1991 er blevet til 7,0 mio. kr. i pensionskassen, og det er 1,2
mio. kr. mere end det gennemsnitlige selskab i branchen.
Om administrationsomkostninger sagde direktøren, at målt på omkostningerne i
procent af indbetalte bidrag ligger pensionskassen lavest med 1,2 pct. sammenlignet med de øvrige selskaber. Omkostninger i procent af hensættelserne – det vil sige
medlemmernes formue i pensionskassen – ligger på 0,04. Det vil sige, at der anvendes en halv promille af medlemmernes formue til omkostninger til at drive selve
pensionsvirksomheden. Det er det absolut laveste i branchen. Det tredje omkostningsnøgletal – omkostningerne pr. medlem – er på 580 kr. Grunden til, at pensionskassen på dette tal ikke ligger helt i bunden, er, at medlemmerne har meget store
pensionsordninger, som er komplicerede at administrere.
Side 7 / 10
Det tredje forhold, som er med til at sætte rammerne for pensionskassens økonomiske formåen, er solvensen, dvs. pensionskassens kapitalforhold. Pensionskassen er
på plads med hensyn til de nye regler, der kommer fra 2016, og solvenssituationen
er komfortabel.
Til sidst omtalte direktøren banken og sagde:
”Det er pengeinstitut nr. 22 i Danmark, så vidt jeg kan huske. Pensionskassens samlede investering i banken gav pensionskassen et afkast i 2014 på 12,8 pct. (…) Og
oveni det kommer synergieffekter, altså omkostningsbesparelser som en følge af
samdriften mellem pensionskasse og bank (…) Forventningen er, også ifølge vores
budgetter, at banken kan forrente pensionskassens investerede kapital i de kommende år med mindst 10 pct. årligt. Når jeg nævner det her, så er det fordi, der er
altså ikke tale om, at pensionskassen på nogen måde subsidierer eller understøtter
banken. Den eneste effekt, der ligger, det er, at vi har store gevinster af samdrift og
stordrift i formueforvaltningen og i administrationen.”
Dirigenten gjorde opmærksom på, at det fremgår af den udsendte årsrapport, at de
statsautoriserede revisorer og den lægelige revisor har givet en blank påtegning.
Herefter blev årsregnskabet enstemmigt godkendt.
FORSLAG FRA BESTYRELSEN, DELEGEREDE ELLER MEDLEMMER
Følgende forslag fra bestyrelsen blev enstemmigt vedtaget:
Forslag om fastsættelse af medlemsbidrag
Forslag om at ophæve den vedtægtsbestemte opdeling af
pensionskassens aktiver på flere afdelinger samt sammenlægge afdeling
LPUA og afdeling LP
Pr. 1. januar 2003 blev Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling (LPUA) fusioneret til Lægernes Pensionskasse. Der skete samtidig en
fusion med De Danske Lægers Enke- og Børneforsørgelseskasse (Lægernes Enkekasse). De fusionerede pensionskasser blev placeret i hver sin afdeling i Lægernes
Pensionskasse. Ved samme lejlighed blev der desuden etableret en særskilt afdeling
for livrenter tegnet i henhold til Pensionsregulativet § T2, stk. 11.
I forbindelse med fusionen blev der til hver enkelt afdeling knyttet en beholdning af
aktiver. Herved ville man, som det blev præsenteret på de ordinære generalforsamlinger i 2003:
”skabe sikkerhed for, at ingen af [de fusionerede kassers] medlemmer
får forringet deres pensionsvilkår og – udsigter som følge af en fusion.
Det opnås ved at der oprettes en særskilt afdeling for [hver af de fusionerede kasser] inden for rammerne af en fusioneret kasse. [Afdelin-
Side 8 / 10
gerne] vil i fornødent omfang få adskilt økonomi, herunder egne aktiver (investeringsgrupper) og eget bonusregulativ.”
Efterfølgende er der kommet betydelige stramninger i lovgivningen (kontributionsbekendtgørelsen), som sikrer medlemmernes pensionsvilkår- og udsigter og har
medført, at pensionskassens medlemsbestand aktuelt er opdelt i 11 rentegrupper,
der er underopdelt i 19 kontorentegrupper, 8 risikogrupper og 4 omkostningsgrupper. Derved er opdelingen i afdelinger blevet overflødig.
Ud fra de nævnte forhold vil en ophævelse af den vedtægtsmæssige opdeling af aktiver ikke have betydning for den enkeltes pensionsudbetaling. De foreslåede ændringer vil give administrative lettelser.
Forslag til generel bemyndigelse
GODKENDELSE AF LØNPOLITIK
Lønpolitikken blev enstemmigt vedtaget.
BESTYRELSENS VEDERLAG
Bestyrelsens vederlag blev enstemmigt vedtaget.
VALG AF BESTYRELSE
Under dette punkt på dagsordenen skulle der vælges nye lægelige bestyrelsesmedlemmer og to eksterne medlemmer af bestyrelsen.
Marianne Ingerslev Holt, Klaus Friis Andersen og Philip Bennett blev genvalgt som
lægelige medlemmer af bestyrelsen.
Jesper Rangvid og Peter Melchior blev genvalgt som eksterne medlemmer af bestyrelsen.
VALG AF REVISORER
Som statsautoriseret revisor blev Ernst & Young P/S valgt.
EVENTUELT
Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen takkede formanden for de smukke ord og sagde
tak til generalforsamlingen og til de bestyrelser, som han igennem de 25 år har haft
samarbejde med.
Delegeret Carsten Hædersdal bad om, at materialet til generalforsamlingen fremover blev udsendt digitalt.
Side 9 / 10
Formanden sluttede generalforsamlingen med at takke den resterende bestyrelse,
administrationen og repræsentantskabet og takkede desuden dirigenten for hans
gode måde at lede generalforsamlingen på.
EN KOPI AF DET FULDSTÆNDIGE REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN VIL BLIVE LAGT PÅ PENSIONSKASSENS HJEMMESIDE
Den af bestyrelsen og dirigenten godkendte redegørelse for de væsentligste beslutninger offentliggøres også på pensionskassens hjemmeside.
Godkendt den 4. maj 2015.
_____________________________
Lars Svenning Andersen, dirigent
Godkendt af bestyrelsen den 4. maj 2015.
____________________
_____________________
Linda Nielsen
Niels Lihn Jørgensen
Side 10 / 10