KANDESTØBEREN
KANDESTØBEREN ET GODT MATCH 24. årgang nr. 5 tema Februar 2015 REDAKTIONELT Redaktører Anne-Mette Sønderby Bonde Marianne Jensen Administrator Jakob Meier Fællesredaktion Carsten Jensen Henrik Friis Bach Kristian Jensen Jakob Tolstrup Frederik Lasserre Otto Friis Uhrbrand Jakob Meier Adresse: Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Bartholins Allé 7 8000 Aarhus C Kontor Bygning 1332, lokale 020 E-mail [email protected] Hjemmesidewww.ps.au.dk/kanden Oplag 700 stk. LEDER Et nyt år er godt begyndt, og forårssemestret 2015 på IFSK står for døren. Efter en eksamensperiode er alt igen ved det gamle i Kandestøberen, og redaktionen har gjort sit ypperste for at byde alle velkommen tilbage til hverdagen med endnu et godt nummer af vores alles institutblad. I denne måned er temaet ”Et Godt Match”, og du kan derfor, blandt meget andet, læse om kærlighedseksperimenter, designerbørn og finde din yndlingsteoretiker på tinder. Studienævnet bringer igen nyt, og vi giver en introduktion til de nye august-seminarer, der oprettes særligt til de studerende på statskundskab i august 2015. På debatsiderne har vi igen en institutnær diskussion. Denne gang er det faget makroøkonomi på Statskundskab, der sættes til debat. I bladet finder du desuden et stillingsopslag for redaktørjobbet i Kandestøberen. I marts måned skal der ansættes to nye redaktører på bladet, som skal overtage posten til april i år. Vi håber, at alle får en god start på forårssemestret, og hvis pensum ikke er så spændende som du havde håbet, så kan du jo altid finde læseglade i Kandestøberens februarnummer. Redaktion Esben Højmark // Mads Buhl // Pernille Grønning // Søren Riis // Line //Anne-Mette S. Bonde & Marianne Jensen. Gullach // Otto Friis Uhrbrand // Nina Hjort // Jakob Meier //Louise Biede // Simon Friis // Marat Andersen // Mads Nejmann-Laursen// Anne Emilie Jensen// Alexander Krogh//Jakob Lohmann Forsidefoto Anne-Mette S. Bonde Line Gullach Mads Buhl Søren Riis Marat Andersen Jakob Meier Mads Nejmann-Laursen Esben Højmark Malene Christensen Nina Hjort Louise Biede Simon Friis Pernille Grønning Kandestøberen 3 FEBRUAR 2015 // AKTUELT 6 Nyt fra studienævnet 7 Uddannelsesmatch - Det hele menneske 8Augustseminarer // TEMA 10 Intro til Et Godt Match //16-17 12 Gift ved Første Blik - Når kærlighed bliver et eksperiment 14 15 16 18 20 Fra arrangeret ægteskab til Tinder Et barn med de rigtige gener, tak! Guiden til date stederne Teoretikere på Tinder Kan man være studerende og have børn samtidig? //15 // INDBLIK 22 Valg i Moldova - Mod Rusland eller EU? 24 Debatindlæg //22-23 //6 4 Kandestøberen // KLUMME 30 Hyggehjørnet 31 Ti råd 33 Kanden i køkkenet 36 Statsopbygning i Yemen // KULTUR 32Polarlitik 32 AtU Anbefaler Tak for et fremragende år Kanye har sort år Vi har lavet jobcrawl og Spækhuggeren som styrker din karriere samt bowling, RUS, grill og curling—Aaargh yeah! Vi har den bedste af generalforsamlinger Kom, unge som gamlinger Der bli’r pizza til alle, tykke som tynde Kandidatforeningen - vi ældes med ynde Tid: Ons. 25. februar kl. 18.00 Sted: Auditorium A1 AKTUELT // NYT FRA STUDIENÆVNET Eksamenstid og eksamenssnyd Eksamensperioden er nu vel overstået, men desværre er der år efter år sager omkring studerende, der snyder til eksamen. Både bevidst men også i høj grad ubevidst. AF: GITTE SOMMER HARRITS, formand // [email protected] OG STEFFEN SELMER ANDERSEN, næstformand // [email protected] V i har netop overstået eksamensperioden, og forhåbentlig kan mange af jer puste ud efter en god indsats og gode resultater. Desværre ser vi hvert år et antal sager om afviste opgaver og eksamenssnyd, og vi oplever desværre også, at nogle studerende ’kommer til’ at få afvist en opgave eller blive dømt for eksamenssnyd, fordi de ikke har sat sig godt nok ind i reglerne. Det påhviler selvfølgelig underviserne, i et vist omfang, at oplyse om reglerne for eksamen, men det er i sidste ende den studerendes eget ansvar at sætte sig grundigt ind i reglerne for hver eksamen, man deltager i! Dette kan man gøre på www.studerende.au.dk/statskundskab, hvor man blandt andet kan finde studieordningen, og hvor alle regler er tydeligt beskrevet, ligesom man kan finde de specifikke regler for afvikling af digital eksamen og brug af wiseflow. KORREKT CITERING Særligt i forhold til eksamenssnyd er der grund til at være opmærksom. Eksamenssnyd omhandler f.eks. plagiering, dvs. når man lader materiale, man ikke selv har ansvaret for, fremstå som sit eget. Alle ved selv6 Kandestøberen følgelig, at man ikke må kopiere tekst fra bøger eller internettet ind som sin egen tekst. Her skal der citeres og være korrekte referencer. Men det gælder faktisk også, hvis man bruger andres noter og noter, man har lavet i samarbejde med andre. Derfor skal man passe ekstra meget på med fx ”vandrenoter”, så man ikke kommer til at bruge tekststykker herfra til eksamen uden at referere til noten, for det er faktisk plagiering. UBEVIDST EKSAMENSSNYD Samtidig er det også eksamenssnyd, hvis man samarbejder om eksamensspørgsmålet ved en individuel eksamen. Det gælder også for 7-dages-eksaminerne, hvor man jo faktisk har rig mulighed for at tale med andre. Her gælder det, at man godt må diskutere generelle forhold med andre, f.eks. en generel forståelse af pensum. Men man må IKKE samarbejde om løsningen af eksamensspørgsmålet. Nogle gange ser vi desværre studerende, der afleverer opgaver, hvis struktur, referencer og pointer er helt identiske, uden at teksten er det. Det vil sige, at man tydeligvis har samarbejdet om opgaveløsningen men har forfattet teksten individuelt. Dette kan faktisk være eksamenssnyd, og vi har set eksempler på studerende, der er blevet dømt for eksamenssnyd på denne baggrund, uden de faktisk har været klar over, at de har snydt. Derfor er det altid en god idet også at orientere sig omkring reglerne for eksamenssnyd. AU har en rigtig god og oplysende pjece, som man kan finde her: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/studerende/Undgaa_eksamenssnyd_. pdf NYT STUDIENÆVN I februar tiltræder et nyt studienævn. Medlemmerne på undervisersiden er fra Statskundskab genvalgte og nyvalgte: Gitte S. Harrits, Anne S. Binderkrantz, Peter B. Mortensen og Jørgen Dige Pedersen. Medlemmerne på studentersiden fra Statskundskab er alle nyvalgte: Sigurd Anders Gylstorff, Nanna Winther Jensen og Steffen Selmer Andersen, fra StatsRådet og Christian Thomassen fra Frit Forum. Desuden er der nu nyvalgte medlemmer fra uddannelsen Offentlig Politik og Økonomi. Det er fra underviserne Lars Skipper og fra de studerende Marius Opstrup Morthorst. AKTUELT // INDLÆG Uddannelsesmatch – det hele menneske AF: MICHAEL CHRISTENSEN, Formand – Frit Forum Århus //michaelfchristensen@hotmail. com CHRISTIAN THOMASSEN, Næstformand - Frit Forum Århus og medlem af studienævnet for statskundskab // [email protected] K valitetsudvalgets nyligt fremlagte rapport fremhæver, blandt meget andet, at det er på tide at revurdere universiteternes optagelsesformer. Det skyldes, at alt for mange studerende på landets universiteter falder fra i løbet af deres studie. Personligt kender vi også mange af vores tidligere medstuderende, som er frafaldet deres studie. Det var ikke fordi, at vores medstuderende ikke var dygtige nok, snarere tværtimod. De havde bare ikke valgt den rigtige uddannelse for dem. kaldet ’uddannelsesmatch’, og med kvalitetsudvalgets rapport kunne tidspunktet ikke være mere velvalgt. Den nuværende regeringen har valgt, at universiteterne frit må vælge hvordan de optager kommende studerende. Derfor er chancen nu til, at vi på ny kan revidere og optimere vores nuværende optagelsessystem. Et nyt optagelsessystem der tager højde for de studerendes passion og fagligt relevante kompetencer i forhold til det enkelte studie. Generelt vælger for mange simpelthen den forkerte uddannelse i første omgang. Blot fordi man har haft et højt karaktergennemsnit i gymnasiet betyder det ikke, at man automatisk bliver en god studerende eller for den sags skyld en god statskundskaber, hvis motivationen mangler. På universitetet er det lysten, viljen og engagementet der driver værket. Derfor bør adgangen til en uddannelse, som statskundskab, i langt højere grad handle om motivation og dedikation. Optagelsessystemer bør i fremtiden tage højde for det hele menneske. Inklusionen af det hele menneske kunne involvere flere samtaler og tests af fagligt relevant viden. Det kunne også involvere, hvorvidt den studerende føler sig hjemme i en gruppe eller ej, for på et studie som statskundskab ved rigtig mange af os, hvor vigtig en læsegruppe kan være. Dermed ikke sagt, at der ikke skal være plads til den enkelte, eller karakterer fra gymnasiet er misvisende. Vi mener blot, at der må kigges bredere i forhold til optagelsen af nye studerende. I Frit Forum Århus foreslår vi derfor et nyt optagelsessystem Vi tror på, at et uddannelsesmatch, hvor man matcher den kommende studerende med den ønskede uddannelse vil mindske frafaldet. Tanken om et alternativt optag er ikke blot taget ud af den blå luft. Der er benhård, solid empiri for at dette virker. I Holland og Australien har man eksperimenteret med alternative optagelsesformer og med stor succes. Man har ligeledes ekspe-rimenteret med et alternativt optag på Syddansk Universitet, hvor resultaterne ligeledes har været meget positive. Samtidig understregede rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, under høringen i Landstingssalen på Christiansborg, at et alternativt optag vil styrke talentmassen og dermed fremtidens uddannelser. I Frit Forum Århus er debatten om optagelsesformer noget vi følger meget tæt. Derfor er vi særdeles begejstrede for, at uddannelsesordfører Jeppe Bruus (A) og Kvalitetsudvalget har sat fokus på debatten. Vi ønsker med dette indlæg, at rejse debatten på Aarhus Universitet og på statskundskab, for vi synes at den kommende studerende skal vælge rigtigt i første forsøg. Det bedste for den enkelte studerende, for universitetet og for samfundet. Kandestøberen 7 NYE REDAKTØRER SØGES TIL ÅRGANG 2015/2016 søges to nye redaktører til institutbladet for ansatte og studerende ved IFSK, Aarhus Universitet. SOM REDAKTØRER HAR I ANSVARET FOR, at redaktionen fungerer i det daglige. Dette indebærer planlægning og gennemførelse af redaktionsmøder samt at sparre med skribenterne om artikler. Derudover er det redaktørerne, som redigerer og layouter bladet en weekend om måneden. Redaktørerne samarbejder med bestyrelsen (fællesredaktionen) og med Kandestøberens administrator, samt ordner andre administrative opgaver såsom at planlægge generalforsamling. STILLINGEN ER AFLØNNET med 15 timer pr. mand for hver af de otte udgivelser, men jobbet kræver yderligere en frivillig indsats. SEND JERES ANSØGNING på max 1 side til [email protected]. Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. marts 2015. Bemærk, at der ansøges i par. HVIS I HAR SPØRGSMÅL, kan de nuværende redaktører kontaktes enten på ovenstående mail eller ved direkte henvendelse til Anne-Mette S. Bonde på tlf. 28 88 81 93 eller Marianne Jensen på tlf. 28 83 95 97. Alle, uanset semester og erfaring i Kandestøberen, opfordres til at søge jobbet som det nye redaktørpar på Kandestøberen. AKTUELT // AUGUST-SEMINAR Kandestøberen søger nye August-seminarer på IFSK redaktører Har du tid i august? Mangler du 10 ECTS i forårssemestret, eller har du lyst til at afvikle 10 ECTS allerede før efterårssemestret går i gang? Så læs videre her! I flere år har det været muligt at følge sommerseminarer på kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag via AU Summer University. I år prøver vi noget nyt: Augustseminarer på IFSK. Det nye er, at seminarerne afholdes som almindelige seminarer, dvs. at de er målrettet kandidatstuderende på statskundskab og samfundsfag. Kurserne afvikles fra 1/8-31/8 2015, og eksamen vil være afsluttet inden semesterstart. Det vil dog variere fra seminar til seminar, hvordan timerne præcist er placeret. I alt vil seminarerne i omfang svare til et almindeligt seminar, dvs. ca. 45 konfrontationstimer. Tilmelding foregår som vanligt via selvbetjeningen, i år fra 1/310/3. De fulde seminarbeskrivelser kan findes i kursuskataloget fra midt i februar. Når du tilmelder dig skal du angive, om du ønsker at seminaret skal tælle i forårssemestret 2015 eller efterårssemestret 2015. Læg mærke til, at hvis du ønsker at lade seminaret tælle i efteråret, kan du nøjes med at være tilmeldt 20 ECTS her. I august 2015 tilbyder vi 3 seminarer: POLICY OG LOKAL KONTEKST Effekter og måling Underviser: Lajla Knudsen (undervises på dansk) Eksamen: 6 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler Seminaret fokuserer på at forstå betydningen af lokale kontekster, fx lokalområder og skoleklasser, for kommunale indsatser rettet mod at forbedre vilkårene for borgerne. Hvad betyder fx bosætningsmønstre i byerne for beskæftigelsesindsatserne, og hvad betyder sammensætningen af skoleklasser for undervisningen og forebyggelse af negativ social arv? Og hvordan kan vi måle og isolere disse effekter? SVAGE STATER – EN TRUSSEL MOD UDVIKLING OG SIKKERHED Underviser: Maria-Louise Clausen (undervises på dansk) Eksamen: Mundtlig med synopsis. Seminaret fokuserer på den komplekse interaktion mellem formelle og uformelle institutioner i statsopbygning. hvad betyder samfundsudviklingen fx for udviklingen af formelle institutioner, og hvad betyder tilstedeværelsen af eksterne aktører? Seminaret tager udgangspunkt i den europæiske statsdannelseshistorie, men hovedvægten vil være på nutidige eksempler som Irak og Somalia. THE CHANGING POLITICS OF THE WELFARE STATE Teacher: Alexander Horn (Teaching in English) Exam: Oral with synopsis states. We will assess how the political economy of the welfare state has changed. Which new challenges to social solidarity arise from low growth and fiscal austerity, globalization, changes in the occupational structure and the risk distribution, migration, or the public reluctance to accept cutbacks? And above all: how, if so, have political parties “adjusted” to this new context? Det er stadig muligt for alle studerende at følge kurserne på AU Summer University, men her skal man søge om forhåndsmerit efter helt almindelig praksis. Der er mange interessante kurser på www.au.dk/summeruniversity. Det er her på sin plads med lidt ekstra reklame for et fag, som bl.a. henvender sig til Statskundskabs-studerende og har deltagelse af en af vores lektorer: Thomas Olesen. Faget hedder Political Communication. VIGTIGE DATOER FOR AUGUST-SEMINARER PÅ IFSK: Midt februar: Kursusbeskrivelser i kursuskataloget 1-10. marts: Tilmelding via selvbetjeningen Slutningen af marts: Besked om oprettelse og optagelse på seminarer 1/8-31/8: Undervisning og eksamen The seminar is devoted to the changing politics underlying recent trends in western welfare Kandestøberen 9 TEMA // ET GODT MATCH Et Godt Match AF: SØREN RIIS ANDERSEN// [email protected] OG NINA HJORT // [email protected] Dating er ikke blot forbeholdt singler, for som Victoria Milan siger: Gør livet levende – Ha’ en affære. Victoria Milan er Nordens største dating site… for gifte og personer i et fast forhold. Dating er en proces hvor to personer mødes socialt en enkelt eller flere gange med et mere end venskabeligt formål. Dette kan f.eks. være over en kop kaffe eller et glas vin. Hvorvidt daten ender i seksuelle aktiviteter varierer fra date til date! Dating var der ikke meget af i oldtiden. Dating er et relativt nyt fænomen, der er vokset frem de sidste par århundreder, specielt i vestlige industrialiserede lande. Dating fik et stort løft i 60’erne og 70’erne. Om dette faldt sammen med introduktionen af p-pillen vides ikke. 10 Kandestøberen Verdenshistoriens måske bedst kendte date fandt sted mellem fyren Romeo og pigen Juliet. Den endte ikke specielt godt! Ifølge Kira Cochrane er der kun 1 regel i dating, og det er, at der ikke er regler – alt går. Dating.dk: Danmarks største dating site, hvor de ifølge egne tal har haft ikke mindre end 82.777 singler online de sidste 24 timer. Psykologiske studie peger på, at mænd foretrækker dates med yngre kvinder der virker ”formbare og imponerede” og helst kvinder med jobs som assistenter og sekretærer. Samantha Jones fra Sex and the City er en travl kvinde: 43 seksuelle forhold i løbet af serien. For som hun siger: Women are for friendship, men are for fucking! Hos Karen folket i Burma og Thailand forventes det af kvinder, at de skal skrive kærlighedsdigte og give gaver til mænd for at vinde deres gunst. Kandestøberen 11 TEMA // ET GODT MATCH Gift ved første blik – når kærlighed bliver et eksperiment I efteråret blev Tv-serien ”Gift ved første blik” sendt på DR1. Kandestøberen har taget en snak med én af seriens fire eksperter, præsten Michael Brautsch, om, hvordan man matcher to mennesker, og om man kan finde den eneste ene på baggrund af rationelle faktorer. AF: ANNE EMILIE JENSEN// [email protected] D en eneste ene, det perfekte match eller den helt store kærlighed. Kært barn har som bekendt mange navne, og oftest forbindes det med en følelse. Måske endda et øjeblik af momentan sindssyge. Derfor virker ’rationelt’ nok ikke som den mest oplagte beskrivelse. At idéen om den eneste ene skulle være baseret på et rationelt valg, kan derfor umiddelbart virke en smule usædvanligt. Men ikke hvis man spørger præst og ekspert på Tv-serien, Michael Brautsch. De fire eksperter bag Tv-serien talte i alt en præst, en antropolog og to psykologer. Eksperternes opgave var at matche programmets deltagere og sammensætte fire par, som herefter blev gift for åben skærm uden at have mødt hinanden først. De fire par skulle så leve sammen som mand og kone i fem 12 Kandestøberen uger, og til slut tage stilling til om ægteskabet skulle fortsætte. ET VIDENSKABELIGT EKSPERIMENT Men hvordan matcher man fire par? Brautsch slår fast, at meningen ikke har været at lave et reality-program: ”Det har jo aldrig været meningen, at der skulle laves sjov fjernsyn. Meningen var, at der skulle laves et eksperiment”. Brautsch forklarer hvordan omkring 90 % af de personer, der havde meldt sig til programmet, blev sorteret fra allerede efter de indledende casting-runder, så eksperterne kun havde omkring 45 mennesker som de skulle matche fire par ud fra. Og det synes at være et omfattende stykke arbejde. Brautsch forklarer hvordan deltagerne skulle besvare et spørgeskema udarbejdet af den ene psykolog, og med omkring 300 spørgsmål om blandt andet seksualitet, og hvad man synes er tiltrækkende: ”Sammensat giver alle de her svar en psykolog et billede af, at vedkommende er en type og sædvanligvis bliver tiltrukket af sådan og sådan hos en partner, og sædvanligvis vil blive frastødt af sådan og sådan”, udtaler Brautsch. Derudover var deltagerne til samtale hos den anden psykolog, og de fik besøg af antropologen. Antropologen undersøgte hvordan deltagerne bor. Brautsch forklarer: ”Det kan en antropolog jo sige meget ud fra. Altså hvor sirligt ordentligt bor du? Eller er du sådan et hulemenneske? Betyder det noget for dig, om der er ryddet op, og hvordan ser der ud i dit klædeskab og køleskab? Er du sådan, alt skal være økologisk, eller er det mest mayonnaise og røde pølser?”. Herudfra danner eksperterne sig – i bedste ”Kender du typen-stil” - et billede af hver enkelt deltager som type. Men det var ikke nok. Deltagerne blev også præstenteret for en række billeder af det modsatte køn, som de skulle vurdere på en skala fra ét til fem. På den måde kunne de finde ud af hvilke typer deltagerne umiddelbart bliver tiltrukket af, hvilket ifølge Brautsch også er vigtigt: ”…det betyder jo noget. Det er 5 uger eksperimentet løber, men hvad nu hvis man ved allerførste blik tænker ’jeg slukker fuldstændig – det er jo slet ikke sådan én, jeg kunne tænke mig’? Så starter man jo ret stejlt op ad bakke”. Ud fra disse faktorer sammensætter eksperterne de fire par, og trækker sig efterfølgende lidt tilbage, mens optagelserne kører. Omkring sin egen rolle i processen påpeger Brautsch, at det ikke har noget med religion at gøre. Præsten repræsenterer snarere, ifølge Brautsch, ”den der smed, der smeder folk sammen”. Hans opgave var at stille de mere værdibaserede spørgsmål: ”Jeg spørger dem om sådan nogen blødere ting. Hvad forstår du egentlig ved ordet elske? Hvad ligger du i ordet ære? Skal man ære sin ægtefælde?”. De værdibaserede spørgsmål indeholdt derudover blandt andet temaer som spiritualitet, meningen med tilværelsen og politiske værdier. Endvidere var det ham, der ved udgangen af forløbet stillede det skæbnesvangre spørgsmål, om parrene ville fortsætte med at være gift – eller om de ville skilles. HVAD ER ET GODT MATCH? Selvom match-makingen fokuserer på en lang række rationelle faktorer, så er svaret på dette spørgsmål dog ikke så klinisk. Spørger man Brautsch handler det om at danne sig et helhedsbillede; om en fornemmelse af at to mennesker passer godt sammen: ”Det er klart, antropologen og psykologen, de har nogen metoder. For mig har det meget været en mavefornemmelse. Vil jeg kunne se de der to sammen?”, forklarer Brautsch. Som eksempel forklarer Brautsch, hvordan et match kan blive udfordret, hvis den ene er meget firkantet og den anden er mere ’loose’. Dog påpeger Brautsch, at der selvfølgelig kan være mange tilfælde blandt venner og familie med par, som man ikke umiddelbart ville have sat sammen: ”Vi prøver at se på mange faktorer, men man kan altid skyde det her ned, for der findes da masser af tilfælde, hvor det her ikke gør sig gældende”. RATIONALITET SOM ALTERNATIV TIL FORELSKELSE Alligevel fastholder Brautsch påstanden om, at kærlighed kan opstå ud fra et rationelt inspireret valg. Han mener dog, at det kan være for voldsomt at håbe på, at der opstår forelskelse efter 5 uger. Måske opstår den først efter et halvt år? Brautsch udtaler: ”Vi peger på nogle ting, hvor vi siger, I passer i virkeligheden sammen, så nu skal I prøve stille og roligt at lære hinanden at kende”. Dog påpeger Brautsch, at idet nogle deltagere faktisk endte med at blive forelsket, så synes programmet at have bevist, at det faktisk godt kan lade sig gøre. At man godt kan finde den eneste ene ud fra rationelle kriterier. Alternativet synes at være, at man starter med følelserne. Derfor er spørgsmålet ifølge Brautsch også, om man kan finde den eneste ene ud fra følelser; skal man absolut giftes på følelser, og så må rationaliteten komme bagefter, eller kan man starte med det rationelle og satse på, at følelserne kommer bagefter? ”Der er mange ting, der kan prøves af. Det her er bare et lille bitte hjørne af noget. Kunne man måske mødes på en anden måde? Det var bare det, eksperimentet egentlig gik ud på”, fastslår Brautsch. …MEN DET KRÆVER TÅLMODIGHED Vejen fra et godt videnskabeligt match til faktisk at blive sammen er dog ikke helt snorlige. Faktisk synes den at være ret lang og kræve en god portion tålmodighed. Derudover kræver det ifølge Brautsch tillid til, at man faktisk passer sammen, at man er åben over for hinanden og selvransagelse. ”Det kræver også noget selvransagelse. At man ikke stiller sig op og siger, ’jeg er jo det mest perfekte menneske i hele verden, så alt hvad jeg gør og tænker og siger er jo det rigtige’”, forklarer Brautsch, og fortsætter: ”Og hvis man virkelig gerne vil finde den eneste ene for resten af livet, så synes jeg jo også godt, at man kan smide nogle måneders tålmodighed ind i det. Lære hinanden lidt at kende, selvom det måske ikke lige umiddelbart var den, man ville falde for”. Måske er ’valget’ af den eneste ene mere rationelt end først antaget. Men som Brautsch pointerer, så er dét at starte med rationelle faktorer i stedet for følelser jo blot et alternativ. Kandestøberen 13 TEMA // ET GODT MATCH Fra arrangeret ægteskab til Tinder Datingkulturen i den vestlige verden har udviklet sig i de senere år. Tilbage i tiden giftede man sig med den, forældrene udvalgte til en. Nu finder man, måske, den eneste ene på Tinder i stedet. AF: MADS NEJMANN-LAURSEN// [email protected] ”T rue love can have no place between husband and wife.” Således udtalte en anonym forfatter sig om ægteskab i afhandlingen ”De amore” fra det 12. århundrede. Dette er muligvis også den bedste måde at beskrive datingkulturen, hvis man overhovedet kan tale om en sådan ting, i denne tid. Forholdet mellem mand og kone var i høj grad noget, der blev arrangeret af de to parters forældre. Målet med ægteskabet var dengang ikke at de to mennesker skulle elske hinanden, det var derimod at sikre videreførelsen af slægten. Derudover var ægteskaber gode midler til at sikre politiske alliancer mellem familier i bysamfund, og en økonomisk stabilitet for slægten. Da forældrene stod for at aftale og arrangere ægteskabet mellem de to parter, var der ikke brug for at mand og kvinde tog en kop kaffe på den lokale kro. Som en følge af dette var romantiske forhold ved siden af ægteskabet også meget udbredte for at få kærlighed i en stærkt begrænset datingkultur. SELVBESTEMMELSE OG LIGESTILLING I løbet af 1700-tallet skete der 14 Kandestøberen mange steder store forandringer for kvinder og deres plads i samfundet. Kvinder fik flere rettigheder, og blev generelt mere ligestillet med mænd i mange vestlige lande. Derudover var forældrenes indflydelse på deres børns kærlighedsliv også i stærk tilbagegang, hvilket gav anledning til datingkulturens opblomstring. Folk bliver mere frisindede i forhold til ægteskabet. Denne tid gav netop anledning til at man kunne forsøge sig som et par, før man indgik i et bindende ægteskab, hvilket dog stadigvæk var målet med dating. KÆRLIGHEDENS MOBILITET I det tyvende århundrede tager datingkulturens udvikling fart, specielt i de vestlige nationer. Datingkulturen blev i denne tid i høj grad påvirket af den stigende mobilitet blandt befolkning, hvilken i særdeleshed blev forårsaget af udbredelsen af køretøjer i befolkningen. Man var ikke længere nødt til at vælge den lokale nabopige, for man havde bedre muligheder for at rejse til nabobyen og udforske. Et stort bidrag til den enorme mobilitet, var udviklingen indenfor telekommunikation - altså at kunne kontakte mennesker via. telefon- er. Disse ting muliggjorde en ny mobilitet indenfor befolkningen, og udvidede mulighederne for dating. DEN DIGITALE ÆRA I slutningen af det 20. århundrede begyndte digitaliseringen for alvor at sætte sig præg på datingkulturen. Siden www. match.com som første hjemmeside for net-dating blev åbnet i 1995 er mængden af disse vokset eksponentielt, og der eksisterer i dag mange hjemmesider. I ”How I Met Your Mother” kunne dette ses ved Ted Mosbys parforhold med en kvinde, han mødte over computerspillet World of Warcraft, hvilket ikke længere er urealistisk. Derudover vandt det nye koncept speeddating fra 1998 indpas i den vestlige datingkultur. Generelt var, og er, denne periode præget af en kvantitetsorienteret datingkultur, hvor man ønsker at møde mange partnere, og hvor nogle mennesker har op til flere på én gang. Det nyeste skud på stammen er mobiltjenesten Tinder, der tillader at bladre imellem hundredevis af partnere på kort tid, og finde dem, der er interesserede i en, før man kontakter dem. TEMA // ET GODT MATCH Et barn med de rigtige gener, tak! ”Han skal være flot, sjov og sympatisk”… Sådan kan det meget vel lyde i fremtiden, når par og enlige vælger at få et donorbarn. Fremtiden bringer nemlig, at man via en speciel computerdatabaseret algoritme kan udpege en sæddonor/ægdonor med bestemte egenskaber. AF: ALEXANDER ROSENDAHL KROGH// [email protected] A lgoritmen, der er baseret på computerdata, gør det mest sandsynligt, for forældrene, at få et barn med bestemte egenskaber og kvaliteter. Denne opfindelse, blev patentsat i 2013, af den internetbaserede gentestvirksomhed 23andme. Det er således ikke længere bare muligt at håbe på, at barnet man får har specielle egenskaber, men ligefrem muligt selv at ”designe” barnet, således der er størst sandsynlighed for, at barnet lever op til de standarder forældrene ønsker. Ligeledes er det nu muligt at vælge barnets køn – dette gøres bl.a. i USA, hvor forældrene kan vælge hvilket køn donorbarnet skal have. Dette kan gøres via en fertilitetstest, hvilket også er muligt at få gjort på visse klinikker i Nordcypern. Dette benyttes bl.a. også af danske par, som rejser til Nordcypern for at få et barn af det ”rigtige” køn. ØNSKET OM DET PERFEKTE BARN I Danmark er der ikke brugerbetaling på fertilitetstest, som blev ændret i 2012, hvorledes man ved offentligstøtte kan få foretaget kunstig befrugtning. Der ses en tendens til hos folk, som ønsker børn via donor, at disse ønsker viden omkring den kommende doner. Dette kan være viden omkring interesser, udseende, uddannelse eller værdier hos doneren, hvilket kan gøre at forældrene stirrer sig blindt på ønsket om et specielt barn, og ikke bare det særlige ved at få børn, hvilket også bliver skarpt kritiseret af Etisk råd, der mener, at det ligger pres på barnet om at blive noget bestemt, og man dermed med disse udvidet profiler af donoren får en forkert holdning til det at få børn. Skal fremtiden være et sted hvor der kun er plads til det ”perfekte”. Dette problem med ”perfekte” gener følger ikke udelukkende donorbørn, men lige såvel spørgsmålet om at få et barn med Downs Syndrom. Mange danskere vælger nemlig at få abort hvis scanningerne (en nakkefoldsscanning), viser kromosomfejl hos barnet. I 2012 blev der født 23 børn med Downs Syndrom. Dette sker fordi samfundet efterhånden ser børn med Downs syndrom som en fejl, hvorledes forældrene vælger at få barnet fjernet, hvilket sker på trods af, at børn med Downs syndrom ikke behøves at have et dårligere liv end et hvert andet barn. FOKUS PÅ GLANSBILLEDET Handler det i virkeligheden om, at der ikke er plads til det uperfekte? Ifølge etisk råd, tager det at kunne bestemme ens barn udseende og egenskaber fokus væk fra det at blive forældre. Er vi i samfundet blevet for fokuserede på hvad, der passer bedst ind i vores glansbillede af et liv, og er der ikke længere plads til fejl og mangler hos børn. Muligheden for at kunne forudsige sygdomme og fejl ved børn kan selvfølgelig være en fordel, da det kan spare kommende forældre fra implikationer såsom følelsesmæssige op- og nedture, men er dette i virkeligheden ikke bare en illusion, hvormed man opretholder et selvbillede der ikke tillader det uperfekte? Kandestøberen 25 15 TEMA// ET GODT MATCH Guiden til date stederne Når man skal på date, er det vigtigt med den rette location. Et sted, der symboliserer, at man er lige dele cool og lige dele afslappet. Og dette kan være ret så svært at finde. Men frygt ikke, Kandestøberen har gjort arbejdet for dig, og det eneste du skal finde ud af, er, hvad I skal tale om… AF: SØREN RIIS // [email protected] OG MARIANNE JENSEN // marianne_ [email protected] Klassisk 65, Jægergårdsgade 65 Chancen for at gå forgæves på Klassisk 65 er høj. Den klassiske kombination af ikke specielt meget plads og popularitet gør, at Klassisk 65 kan være svær at få bord på, men hvis det skulle lykkes er det excellent. En første eller anden date kan uden problemer foregå over en kop kaffe eller to og de dertilhørende småkager. Der kører en kort playliste i baggrunden med få numre, men den sætter dog, sammen med den fransk inspirerede og den interimistiske indretning, rammerne for en særdeles hyggelig aften. Klassisk 65 er dog et sted, der ligger mere op til en efterfølgende gåtur end drinks, så hvis aftenen skal fortsættes i et lidt mere festligt humør, så kan Klassisk 65 ikke i så høj grad anbefales. 16 Kandestøberen Øst for Paradis, Paradisgade 7. Er man af den mere traditionelle slags, og tilhænger af en tur i biografen på første date, så er Øst for Paradis bestemt biografen man skal vælge. Biografens filmudvalg adskiller sig en smule fra byens andre biografer, så der er god mulighed for at vise, at man er mere art end prol, også selvom dette ikke er tilfældet. Samtidig er den famøse bagerste række i nogle af salene skiftet ud med sofaer, hvilket godt kunne gøre bagerste række et endnu mere interessant sted at sidde. Efter filmen er det en oplagt mulighed at fortsætte daten ovenpå med en øl eller to på Café Paradis. Drudenfuss, Graven 30. Drudenfuss er et klassisk mødested på den aarhusianske dating scene, og det er ikke en stor overraskelse. Stemningen er lidt mere løssluppen og musikken er højere end både Gemmestedet og Klassisk 65. Samtalen flyder let i de brugte og hyggelige møbler, der indbyder til, at den nærmest obligatoriske kop kaffe efterfølges af en øl eller to. Stille og roligt mens man sidder fordybet i samtalen forandrer Drudenfuss sig fra en cafe til en bar, og lægger derfor op til, at daten fortsætter til langt ud på aftenen. Løves Bog og Vincafe, Nørregade 32. Har man lyst til at imponere sin date med at være en sand vin connaisseur, eller er man simpelthen bare svært glad for vin, er Løves stedet at sætte kursen mod. Med sin skævhed og charme lægger cafeen op til en rigtig hyggelig aften, og det store udvalg af vin giver god mulighed for at komme i rigtig godt humør. I stil med Klassisk 65 ligger Løves mere op til en gåtur efterfølgende end til cocktails, men efter et glas vin eller tre kunne en gåtur nok også være kærkommen. Er man endt i lidt kedeligt selskab, så har cafeen et velassorteret udvalg af bøger, som giver rig mulighed for mulige samtaleemner, hvis man skulle løbe tør for den slags. ARoS, Aros Allé 2 Gik første date så godt, at det rent faktisk har resulteret i en date nummer to, så kunne ARoS være et oplagt sted at tage hen. Kunstmuseet giver rig mulighed for samtaleemner, mens man boltrer sig i kunst lige fra Skagensmalerier til Michael Kvium. Er man flittig til at tage på dates, eller er man bare kunstinteresseret, er der også god mulighed for at brillere med viden omkring kunstsamlingen og fremstå som finkulturel. Samtidig kan man også forevige sin date med det obligatoriske billede i Regnbuen. Gemmestedet, Gl. Munkegade 1. Leder man efter et sted til en date af den stille og rolige slags, så kunne Gemmestedet godt være svaret. Der er rolig jazz, Big Ben til kaffen og studierabat. Så er man en fyr med manererne i orden, bliver man med andre ord ikke ruineret. Stedet lægger op til et slag Backgammon eller Bezzerwizzer, og indbyder mere til kaffe end til øl og cocktails. Cafeen er et yndet datested, så der er risiko for at støde på tidligere dates, hvilket godt kunne ødelægge den ellers hyggelige stemning. Dog er belysningen dæmpet, så der er reel mulighed for at undgå at lægge mærke til andre end hinanden. Samtidig giver dette også glimrende mulighed for lige at tage sin date en anelse på lårene… Dyrehaven, Ørneredevej 6 Et andet, glimrende, forslag til hvor date nummer to kunne gå hen er Dyrehaven. Der er en pæn cykeltur derud, og gåturen rundt i Dyrehaven kan på bedste vis suppleres med en kop kaffe eller to. Samtidig er der jo heller ikke noget som dyr, der kan gøre piger bløde i knæene. Og den mulighed kan man jo lige så godt gribe, når den byder sig. Kandestøberen 17 TEMA // ET GODT MATCH TEORETIKERE PÅ TINDER Alle har brug kærlighed – også de teoretikere, som vi statskundskabere til daglig må forholde os til på studiet. Kandestøberen har derfor lavet en række Tinder-profiler for en række teoretikere, der fortjener lidt kærlighed. Og hvem ved – måske kan du finde dig et match… AF: JAKOB MEIER // [email protected] OG JAKOB MØRCK LOHMANN// [email protected] TEMA// ET GODT MATCH Kan man være studerende og have børn samtidig? Er det at få et barn som studerende lig med stram økonomi og farvel til enhver form for socialt liv? Eller er det ideelt i forhold til fleksible arbejdstider og offentlig økonomisk støtte? Diskussionen om fordele og ulemper ved at få børn under studietiden er efterhånden velkendt. AF: LOUISE BIEDE// [email protected] S om studerende, med hovedet fyldt med pensum, studiejob, øl og fester kan det være svært at forestille sig samtidig at skulle tage vare på en lille baby, med alt hvad dertil hører. På den anden side opfordrer virksomheder og topchefer kvinder til at få deres børn under studietiden, for at være mere attraktive til efterfølgende jobsamtaler, samtidig med at man som studerende stort set selv kan tilrettelægge sine arbejdstider. Der er altså klart både fordele og ulemper ved at få børn, mens man studerer. Cathrine Vad Normark fik sin søn, mens hun skrev sit speciale i samfundsfag. Hun er nu 27 år gammel og bor i Risskov med sin kæreste, der afsluttede statskundskabsstudiet i 2012 og deres søn på nu 1 år og 3 måneder. Økonomisk har Cathrine ikke fået den fulde støtte, idet hendes kæreste ikke længere er studerende. Hun fik 12 ekstra SU klip, men ellers ingen ekstra tilskud eller fri institutionsplads, som ellers tilgives forældre, der begge er på SU. Cathrine fortæller, at hun ikke 20 Kandestøberen havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen, men at hun også havde studiejob som studievejleder helt indtil en måned før terminen. holde det sociale under sin barsel ved eksempelvis at spise frokost på uni med dem fra studiet eller deltage i diverse fællesspisninger. FORDELE OG FÅ ULEMPER Som de fleste andre påpeger Cathrine også fleksibiliteten ved at være studerende, som en af fordelene ved at få børn under studietiden. Hun fortæller eksempelvis, hvordan hun nød at kunne starte roligt op med kun at arbejde 25 timer om ugen den første tid efter barslen i stedet for de normale 37 timer. Derimod har ulemperne ifølge Cathrine faktisk ikke været mange. Hun mener dog, at dette nok skal ses i sammenhæng med, at hun kun manglede specialet da hun fik sin søn, og dermed ikke rigtig fulgte et undervisningsforløb. Dog medgiver hun, at hendes specialeforløb trak ud på grund af sønnen, og som hun siger: ”Er ens barn syg i en uge, jamen så får man ikke læst meget”. DET PERFEKTE TIDSPUNKT FINDES IKKE Diskussionen om, hvorvidt kvinder med børn er mere attraktive på arbejdsmarkedet, har Cathrine ikke rigtig overvejet. ”Den primære årsag til, at jeg har fået et barn under studiet er, at jeg ikke ville være gammel, når jeg fik børn”. Ifølge Cathrine skal man nok gøre sig klart, at der ikke findes det perfekte tidspunkt at få børn. Der vil altid være noget, man føler, man burde have nået inden. Cathrines råd er derfor meget simpelt: ”Man skal vel få børn, når man synes, at man er klar til det”. Hun mener dog samtidig at ens omgangskreds har en afgørende betydning. Cathrine havde selv flere veninder, der fik børn, mens de læste medicin, og de gav hende troen på, at det godt kan lade sig gøre at være studerende og få børn samtidig. I forhold til det sociale fortæller Cathrine, at der helt sikkert er blevet færre spontane fredagsøl og morgenmadsaftaler på Ziggy, men også, at de ind i mellem er der. Cathrine har forsøgt at fast- FORÅRSSTEMNING I POLITOLOGISK BOGFORMIDLING Kom og gør et scoop i PB. Vi holder fortsat udsalg (50 %) på sekundær litteratur. Husk, at PB altid har BILLIGE papirvarer! Ceci n’est pas une papirvare. PB vil gerne takke alle medlemmer for forståelsen ved overgangen til webshoppen! I er de bedste <3 <3 <3 Ses vi? Det er alt for hot til smør! INDBLIK //VALG I MOLDOVA Valg i Moldova– Mod Rusland eller EU? I efteråret bliver jeg og et par 3. semester lidelsesfæller enige om, at de demokratiteoretiske idealer skulle testes i praksis. Vi tilmelder os derfor SILBA’s valgobservation til parlamnetsvalget i Moldova. Linjerne var trukket skarpt op - det handlede ikke om dyresex eller håndværkerfradrag, men om hvilken retning Moldova skal bevæge sig i fremover – mod EU eller Rusland? AF MARIA LEANDER GØGSIG // [email protected] E fter vores ankomst til Moldova, er det første vi lægger mærke til valgplakaterne, som hænger på vejen fa lufthavnen til Chisniau. Det socialistiske partis (PSRM) parlamentsmedlemmer er fotograferet sammen med Putin under sloganet ”Together with Russia”, mens de pro-europæiske partiers plakater med svulmende kornmarker proklamerer: ”Towards Europe. Towards a decent future.” Moldova er et af Europas fattigste lande, præget af gennemgribende korruption blandt den politiske elite, dårlig infrastruktur, lav vækst og arbejdsløshed. En stor procentdel af Moldovas befolkning arbejder i andre lande. Udfaldet af valget den 30. november kan være med til at sætte nye politiske strømninger i gang, der skaber vækst og arbejdspladser, som udenlandske moldovere har lyst til at vende hjem til. Men det er vanskeligt at forestille sig disse ændringer uden omfattende reformer af den politiske struktur. ”IT’S HARD TO BE GAY WHEN EUROPE IS SO FAR AWAY” I Moldova er et flertal i befolkningen mod homoseksualitet. Det skyldes, til dels, kirkens store indflydelse. Under vores ophold mødte vi to lesbiske aktivis22 Kandestøberen ter fra en LGBT-gruppe støttet af EU. De havde kort hår, jordfarvet tøj og milde stemmer. Som den frisindede rettigheds-liberale sucker jeg jo egentlig er, kunne jeg ikke lade være med skamløst at beundre dem og deres arbejde, før de overhovedet havde åbnet munden. De fortalte om, hvordan de altid går rundt med strømpistoler, hvordan deres kontor er blevet angrebet med æg, og om hvilke retssager de har kørende. De fortæller om unge mænd, der er blevet narret af falske datingprofiler på bøsse-sites, og i stedet mødtes med, hvad der viste sig, at være et tæskehold. I folkemunde kaldes dette fænomen ”Gay Safari”. Det var en sejr for dem at have fået vedtaget en antidiskriminationslov, der dog kun vedrører diskrimination på arbejdspladsen. De to piger med kort hår og tøj i jordfarver er de mest optimistiske og smilende vi mødte under vores observation, på trods af, at de er formentlig er de mest diskriminerede. Ved sidste valg var tonen overfor homoseksuelle hård. Mihai Gimpu, premiereminister fra det liberale parti, udtalte blandt andet ”We are liberals, but we are healthy and we want to have healthy families. Homosexuality is a deviation.” EU har gennem politisk pression været med til at afskaffe en lov, der begrænsede homoseksuelles ytringsfrihed. I løbet af 2014 år blev den første succesfulde og politibeskyttede Pride afholdt i Chisinau. Det paradoksale er, at denne opbakning fra EU til homoseksuelles rettigheder, kan vende befolkningen mod EU og tættere på Rusland. Så på trods af LGBT-aktivisternes optimisme, er der lang vej endnu. Og valgets udfald kan komme til at have afgørende betydning for hvordan fremtiden ser ud for bøsser og lesbiske i Moldova. LIVET SOM STATSKUNDSKABER I MOLDOVA Vi besøger også vores søsterblomster ud i bureaukratiets Strawberry Fields Forever i form af politologi- og jura studerende ved State University of Moldova. På trods af at universitet er et af de finere, med projektorer i klasseværelserne, mulighed for udveksling og velklædte studerende føles det mest af alt som at være med i Das Leben der Anderen. Eleverne holder oplæg til ære for os om Moldovas politiske system. En del af dem er nervøse og kigger mere på deres powerpoints end på os, de taler hurtigt og udtryksløst. Nogle har udenlandske accenter, der afslører en tid i USA eller England. Deres lærer er klædt i pencilskørt og har en stram hestehale, hun afbryder dem ofte og retter dem kontant. Eleverne må indimellem oversætte for hende, og svarer på vores spørgsmål, når hun misforstår. Senere fortæller lærerinden om, hvor stolt hun er af sine elever og det frivillige arbejder de laver. Jeg spurgte efterfølgende ind til, om det var den ’normale’ måde at undervise på. Eleverne kigger uforstående på mig, og siger, at det altid er sådan. Jeg indvender, at det dog virker som om, hun er glad for dem. De trækker på skuldrende. I de efterfølgende dage bliver vi nærmere bekendt med nogen af dem, i det de kommer til vores diskussioner, og fungerer som guides og oversættere på selve valgdagen. 19-årige Mircea, der er pessimistisk med hensyn til Moldovas fremtid, formåede med et lige akkurat for lavt snit ikke at komme ind på medicinstudiet. Herefter lod han sin fremtid afgøre af et kortspil, hvor valget stod mellem arkitektur og politologi. Kate, derimod, begyndte at studere fordi hun gerne ville gøre en forskel. I løbet af studiet indser hun imidlertid, at jobmulighederne er begrænsede, og at det er sværere end som så at gøre en forskel i et land med et korrupt politisk system, hvorfor hun vælger en kandidat med mulighed for at blive ansat som lektor. De fleste vil gerne bo i udlandet. Moldova har en stor andel af befolkningen bosiddende i udlandet, blandt andet som sundhedsmedhjælpere og ældreplejere i Italien. De proeuropæiske partier har derfor ved dette valg rekordmange valgstationer i udlandet, da de ved, at det øger deres chancer for at vinde valget. DEN STORE DAG To dage forinden valget, ekskluderedes det pro-russsike parti Partria på grund af at være finansieret med udenlandske midler. Lederen af partiet, millionæren Renato Usati, flygtede til Rusland. Derfor startede valg-dagen med en omfattende korrektion af alle stemmesedler, i det Partria skulle streges ud. Da valgstationerne åbnede klokken 7 stod folk velklædte og parate i kø til at stemme. De valgtilforordnede var forberedte og alt forløb stort set efter planen. Midt på formiddagen gik det elektroniske system over hele landet ned – men valget fortsatte ufortrødent med manuel registrering. Ved midnat, da stemmerne blev talt op, og begyndte vi efterhånden at få en fornemmelse af, at det pro-russiske parti løb med sejren. De endte som det største parti med 21,5 % af stemmerne, men de pro-europæiske partier fik nok stemmer til at danne en regeringskoalition. Moldava kan derfor se frem til endnu fire år ledet af oligarker fra de prorussiske partier med en større utilfreds gruppering af proeuropæiske partier end tidligere. Lige før det hele er overstået, hev en ung kvinde mig til side, og spurgte om jeg ville have en kop te. Jeg accepterede taknemmeligt, og kunne ikke lade være med at spørge om hendes perfekte engelske accent skyldtes et udlandsophold. Jeg blev overrasket da hun svarede nej. Hun var den første veluddannede moldover jeg mødte, der hverken har været eller ønsker at komme væk. Hun var hverken patriotisk, konservativ eller ukritisk overfor det politiske system i Moldova, men som hun selv sagde, er det hendes hjem, og derfor umuligt ikke at holde af. Kandestøberen 23 DEBATINDLÆG// MAKROØKONOMI Debat: Hvad skal vi AF: SIMON FRIIS// [email protected] H vis jeg beskrev eksamen i makroøkonomi som tre timers unødvendigt smertehelvede, ville de fleste nok mene, at jeg overdrev lidt. Og jeg er ganske givet dårligere end de fleste til at skrive med en kuglepen. Jeg har en lidt krampefremkaldende stil, men det med kramperne havde alle tidligere 3. semesterstuderende samt vores forelæser jo også lovet os. Hvis pensum ikke flyver ud og ned gennem pennen som skidt fra en spædekalv, når du skal besvare et spørgsmål, så skal du skynde dig videre. Videre, hurtigere. Det er lidt spøjst at skabe et parallelunivers, hvor man stik imod ethvert realistisk scenarie har fem-ti minutter og ingen hjælp fra hverken computer eller noter, når der skal svares på et – ofte ret bredt – spørgsmål. Forventer virkelighedens finansminister, at vi skal løse vores opgaver på tre timer, uden at kunne spørge vores computere eller kolleger, når nogle af os en dag kommer til at sidde ude i Finansministeriet? Jeg tænker umiddelbart, dog uden at have oplevet finansministeriehverdagen på egen krop, at svaret er nej. STATSKUNDSKABEN I SPIL Jeg mener, at man bør se på hvordan man kan skrue et undervisningsforløb med efterfølgende eksamen sammen på en måde, hvor man i højere grad bringer ”statskundskaberen” i spil. Dybest set synes introduktionen til faget og dets problemstillinger er for endimensionel, hukommelsesorienteret og ukritisk. Jeg ser dog ingen grund til at kritisere eksamen for meget andet 24 Kandestøberen end at være oldnordisk og misvisende for den studerendes faktiske niveau. Det bør ændres. Men hvis man skal ændre eksamensformen er man som det første og vigtigste nødt til at ændre den måde man underviser på. Kunne man undervise på en måde, så man får mere fokus på forståelse og kritisk stillingtagen? Evnen til at diskutere, vægte og kritisere er noget, vi på statskundskab bryster os af at være gode til. Kommer vi ud i Finansministeriet kan vi nok sagtens lære hvad en holdbarhedsindikator er, også mere dybdegående, end hvad uge 12 på tredje semester indkapsler. EN LIGHT-UDGAVE? Det vigtige er måske nærmere at lære noget om det økonomiske felts muligheder og begrænsninger. Uden selvfølgelig at gøre det hele for svævende og RUCstereotypt. Jeg argumenterer ikke for, at vi skal endevende al undervisningen og udfase Solow-Swan m.fl. fra pensum. Men vi kan alligevel ikke jonglere med holdbarhedsindikatoren lige så elegant som økonomerne, så hvorfor skrue et undervisningsforløb sammen, der dybest set bare virker som en light-udgave af økonomernes? Som statskundskaber mener jeg, at det er mere relevant at høre om makroøkonomiske muligheder, begrænsninger og alle gråzonerne imellem, hvor den kritiske, overbliksskabende, altoverskuende IFSK-hjerne aktiveres. Efterfølgende kunne man sammenstrikke en eksamensform, der kræver, at den studerende kan bruge sin kritiske sans og viden - ikke, at man pine død kan recitere en eller anden specifik formel, som er glemt om et halvt år. Al respekt for, at Christian Bjørnskov bekender kulør fra start af og siger, at han er liberalist. Men når der efterfølgende bliver sagt, at vi i den forbindelse selv kan ”lægge til og fra” med den information in mente, så har vi fat i en afgørende pointe. Vi kan nemlig ikke selv lægge til og fra. Hvor mange af os var – hånden på hjertet – fra starten bevidste om, at måden hvormed man tegner sin IS-kurve kan sige noget om tegnerens politiske ståsted? Hvorfor hjælper forelæseren os ikke i gang og giver os en kritisk ballast, når nu det er ham/hende, der introducerer os for makroøkonomi? Helt specifikt mener jeg, at underviserens politiske ståsted kan være underordnet. Det vigtige er, at vedkommende gør opmærksom på fortolkningsmuligheder og skubber os lidt på vej, så vi ikke bare ender som nikkedukker. Jeg mener godt, at vi på visse områder kan være lidt mere ambitiøse og selvkrediterende på dette studie. Der er noget ved os, der gør, at arbejdsgiver ikke bare altid ansætter jurister og økonomer. Når vi ikke fagspecifikt går lige så dybt ned i den makroøkonomiske materie, så skal vi til gengæld få det optimale ud af faget, set med statskundskaberens briller. Min opfattelse er, at dette gøres med større fokus på kritisk stillingtagen, analytisk overblik og den skarpe diskussion. Med ønsker om en konstruktiv debat. Simon Friis, 3. semester med makroøkonomi? AF: CHRISTIAN BJØRNSKOV// [email protected] S imon Friis kritiserer faget makroøkonomi på 3. semester for både indhold, undervisning og eksamensform. Simon efterspørger undervisning og eksamener, ”hvor man i højere grad bringer statskundskaberen i spil” og kritiserer fagprofilen for at være ”endimensionel, hukommelsesorienteret og ukritisk.” Han spørger også, om man kan undervise på en måde, der lægger ”mere fokus på forståelse og kritisk stillingtagen?” Med al respekt for Simon er det svært at forstå, at han efterlyser mere kritisk stillingstagen i et fag, som han kun lige er blevet introduceret for. ” Kritisk stillingtagen kræver, at man er tilstrækkeligt dybt inde i et område.. Kritisk stillingtagen kræver, at man er tilstrækkeligt dybt inde i et område til, at man ikke blot har stiftet bekendtskab med det, men har overblik over det. Hvis man blot vil kritisere på et overfladisk grundlag, hører man nok mere til i Roskilde end Aarhus. Jeg mener også, at kritikken er forfejlet på den måde, at Simon ikke forstår sin fremtidige opgave i, f.eks., centraladministrationen. Scient. pol.’er kan for det første ende med økonomiske opgaver hvor det kræves, at de kan basal makroøkonomi på rygraden. For det andet kræver langt de fleste af den type jobs, at man skal kunne kommunikere med økonomer. Det kræver også en intuitiv og umiddelbar forståelse for økonomi. I daglig interaktion med økonomer kan man ikke lige gå hjem og slå op hos Dornbusch, lige så lidt som man i interaktion med jurister lige kan konsultere sine noter fra studiet. Hvis man ikke har en hurtig forståelse for basale sammenhænge – og den må man for min skyld gerne kalde gammeldags eller hukommelsesorienteret – ender man i en situation, hvor man kun kan samarbejde med andre statskundskaber med ligeså lidt indsigt. Man bliver aldrig lige så god til at ’jonglere med økonomiske begreber som økonomerne, men uden at kende til dem, er ethvert samarbejde umuligt. hvert år forsøger vi at se, hvad der kan gøres bedre. Prøv f.eks. at sammenligne med eksamen for ti år siden. Men enhver eksamen i makro er skruet sammen sådan, at de studerende kan dokumentere hvad de kan. Den er netop ikke rettet mod det, Simon kalder at ”diskutere, vægte og kritisere” – noget jeg er enig med ham i, at statskundskabere allerede er dygtige til. Til irritation for visse studerende, sigter undervisningen i makro mod at udvikle nye kompetencer – at lægge et solidt for de diskussionslystne statskundskabere, så de kan diskutere mere, og med andre end statskundskabere. Har man dén ballast, og har man dokumenteret den til eksamen, bliver det også meget lettere at se, hvor fortolkningen af økonomiske forhold er faktuel, og hvor en relativ mangel på konkrete fakta tillader en mere ideologisk tolkning. Christian Bjørnskov Måden vi eksaminerer på er naturligvis ikke hugget i sten, og Kandestøberen 25 Tag sTilling! Bliv gratis studiemedlem i CA “ Brug CA, mens du studerer. Få opdateret CV, bliv bedre til LinkedIn, mød virksomheder m.m. Så er du klar til den dag, du skal ud og søge job!” Josefine, Cand.merc.aud og CA-medlem Med eT sTudieMedleMskab får du: En karrierepartner, der kender dig og dit fagområde rigtig godt · Kurser i fx Excel, InDesign og Time Management. · Rådgivning i at skrive det gode CV og ansøgning – også til studiejobbet. · CA Advokathjælp hvor du bl.a. kan få hjælp til kontraktgennemgang. En økonomisk forsikring efter studiet Du kan få 14.690 kr. i dagpenge, hvis du skulle stå uden job efter studiet. Kandestoeb_ann_jan15 Læs mere, og meld dig ind på studiemedlem.dk Torsdags Forår 2015 Aktiviteter Frit Forum Århus 5. februar David Trads: Medierne og minoriteter Er tonen i medierne blevet for hård når der diskuteres indvandring? Og hvor nemt er det at få taletid som minoritet? 12.Februar Henrik Stubkjær: Kristendommen i dag Hvor er næstekærligheden i dag? Er der brug for en kirke hvor præsterne ikke selv tror på noget? Og hvilken rolle kan kristendommen spille i det 21. århundrede? 19. Februar Lars Koch: Den voksende globale ulighed I dag ejer 85 mennesker lige så meget som halvdelen af jordens befolkning til sammen. Lars Koch fra IBIS vil snakke om hvorfor det er et problem og hvad der kan gøres. 26. Februar Jens Jonathan Steen: Socialdemokraternes fremtid og udfordringer Tidligere analysechef ved CEVEA vil udlægge de store udfordringer Socialdemokraterne står overfor, både med hensyn til ideologi og popularitet. Kom ned og besøg Frit Forum Sæt X i kalenderen Alle arrangementer starter kl. 19.00 Amaliegade 27 8000 Århus C BLIV SKRIBENT I KANDESTØBEREN I Kandestøberen er der altid plads til flere nye skribenter. Vi holder redaktionsmøde hver onsdag kl.13.00-14.00 på kontoret på foreningsgangen. Vi hygger med kaffe og kage, og snakker om artikler og idéer til bladet. Det er helt uforpligtende at komme til møderne, og alle er velkomne uanset semester og erfaringer med at skrive. Hvis man har spørgsmål, er man altid velkommen til at skrive til: [email protected] eller sende en besked via vores Facebookside. Den afgående PF-bestyrelse siger tak for et fantastisk år i den sorte trøje, og byder nye hoveder velkommen! Nu lakker det mod enden for den siddende PF-bestyrelse, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for sjove stunder. Tak til alle, der har været med til at gøre studielivet lidt mere nice, til dem som har givet en hånd med til diverse arrangementer, og til alle dem, der heppede på os til kapsejladsen 2014. Går du med en lille PF’er i maven, så er det nu chancen byder sig! Der er generalforsamling torsdag den 19. februar (mere info følger), hvor vi glæder os til at byde velkommen til den nye bestyrelse! Har du lyst til at få lidt mere kendskab til PF, så kan du melde dig som hjælper til den afgående bestyrelses sidste PF-fest den 13. februar, og få indsigt i hvordan festerne køres fra den anden side af baren, og samtidig få en lille snak med os om livet i PF. Masser af kærlighed fra #ditPF<3 #tilpasupassendesiden1979 #PFGF KLUMME //HYGGEHJØRNET Hyggehjørnet Vi statskundskabere er ellevilde med at tilegne os paratviden og brilliere i Bezzerwizzer. Derfor bringer Kandestøberen en månedens quiz og firefelts-tabel, så du kan blive klogere på verden omkring dig og udfordre dine venner over frokosten i kantinen. AF: JAKOB MØRCK LOHMANN// [email protected] MÅNEDENS QUIZ Dansk politik Hvor mange ministre er der i den nuværende regering? International politik Hvilke tre stater udgjorde den oprindelige Ondskabens Akse (”Axis of evil”) ? Filosofi og sociologi Florentinsk embedsmand som skrev bogen ”Fyrsten” under renæssancetiden i Italien? Økonomi Hvad er navnet på præsidenten for ECB, der netop har igangsat et storstilet obligationsopkøbsprogram? Institut for Statskundskab Hvad hedder grundlæggeren af Institut for Statskundskab? Svar på quizzen findes nederst på siden. USERIØST AKADEMIKERE IKKE-AKADEMIKERE Efter folketingsvalget i 2011 var 57 pct. af MF’erne akademikere. En ufaglært mand kan i gennemsnit forvente at dø 13 år før en højtuddannet kvinde. Akademikere spiser mere kage end kortuddannede - 26 pct. af akademikerne spiser slik/kage mere end fem gange om ugen Ikke-akademikere drikker mest kaffe. Dem, der drikker mest kaffe, er de 45-64 årige uden gymnasial uddannelse. 30 Kandestøberen 20 ministre - Tyskland, Italien og Japan - Niccolò Machiavelli – Mario Draghi – Erik Rasmussen SERIØST MÅNEDENS FIREFELTSTABEL KLUMME //TI RÅD Ti råd til... Det gode liv Kandestøberen har i denne måned fået hjælp fra Kristeligt Dagblads netavis til de tilbagevendende 10 gode råd. Her følger deres bedste råd til et godt liv. AF: JAKOB MEIER // [email protected] OG SØREN RIIS // [email protected] 1. Dyrk en halv times motion tre gange om ugen. Intet mere, intet mindre. Hvis de fem ting, du er gladest for ift. dagen, der er gået, er: 1) at du stod op, 2) du faldt ikke i søvn på arbejdet, 3) du fik fri, 4) pizzaen blev leveret til tiden, og 5) De Unge Mødre blev sendt på Kanal4, så oprems ting fra livet i stedet. U-A-F-B-R-U-D-T! Din kærestes envejskommunikation tæller naturligvis med. Ellers bliver vedkommende tosset. Og ja, ukrudt tæller. Er det stadig for stor en udfordring, kan du med fordel plante en kuglekaktus – de dør aldrig! Uanset om du ser 14 eller 2 timers fjernsyn om dagen, skal du halvere det. Brug tiden på noget fornuftigere. Facebook eller LOLCats f.eks (se råd 8). Er din eneste beklædning på kroppen en lang khakifarvet frakke, så råder vi dig dog til at lade være. For at opnå maksimal effekt bør vennen være opmærksom på, at der er tale om et møde. Dig, din kikkert og dit betragtende blik i en busk kan ikke karakteriseres som værende et møde med gamle venner. Der er nemlig en stærk signifikant sammenhæng mellem antal LOLCat-videoer, man ser om dagen, og livsglæde. Hermed en carte blanche fra Kristeligt Dagblad til at gør lige præcis, hvad der passer dig… At du isolerer dig selv derhjemme og undgår kontakt med andre kan på sin vis også være godt for andre. 2. Oprems hver aften fem ting, du er glad for i livet eller den dag, der er gået. 3. Hav hver uge en times uafbrudt samtale med din partner eller en god ven. 4. Plant noget og hold det i live. 5. Halvér dit tv-forbrug. 6. Smil til eller hils på en fremmed hver dag. 7. Arranger et møde med en ven, du ikke har talt med et stykke tid. 8. Få et godt grin mindst en gang om dagen. 9. Giv dig selv en oplevelse, du kan nyde og trække lidt ud mindst en gang om dagen. 10. Gør noget godt for andre mindst en gang om dagen. Kandestøberen 31 KULTUR // ANBEFALING ditionel jazz over folkloristisk AtU anbefaler: Feral - live animationsteater fra Scotland 18. februar Den skotske dukketeater-, performer- og animatortrup besøger Teater Katapult med stykket Feral. Feral er et innovativt stykke visuelt teater, hvor fem performere kombinerer dukkespil, film, live animationsteknik og lydproduktion for at opbygge og udslette en verden for publikums øjne. Vinterjazz 6.-22. februar Endnu engang er det blevet tid til Vinterjazz. Programmet spænder over alt fra mere tra32 Kandestøberen jazz til elektrojazz, og både gamle og unge, velrenommerede og ukendte musikere går på scenen. Iblandt mange kan nævnes udgivelseskoncerten i anledning af Jakob Bro’s nye album udgivet på det legendariske Label ECM d. 13/2 på Atlas. Et andet fremragende bud er koncerten med Jakob Sommer & Daniel Sørensen på Ambassade d. 8/2. Unge Kvinders Stemmer på Kvindemuseet fra 19. februar I anledning af 100-året for kvindernes stemmeret åbner Kvindemuseet udstillingen Unge Kvinders Stemmer. Historien om 1915 fortælles gennem fotos og artefakter fra tre unge kvinders liv: Helga, Anna og Gudrun. Historien om i dag, om unge kvinder anno 2015, fortælles ved at lade nutidige unge fortolke og spejle sig i de tre kvinde historier. Carmina Burana – Danseteater på Bora Bora 4.-5. marts Kunstnerisk leder Tim Rushton vender tilbage til korværket, denne gang med et nyt værk skabt i samarbejde med kompagniets dansere og to prisbelønnede, koreografer: Alessandro Sousa Pereira og Fabio Liberti. Det er blevet en eksplosiv og moderne danseforestilling, hvor musikken og dansen, det himmelske og det jordiske, forenes i en hyldest til livet, kærligheden og de jordiske glæder. KLUMME// KANDEN I KØKKENET Kanden i Køkkenet Når det er koldt udenfor er det rart, når der er varmt indenfor og noget at varme sig på. De strikkede strømper må I selv klare, men det I skal varme jer på, skal jeg noget give opskriften på. I denne udgave af Kanden i Køkkenet står den på intet mindre end mørbradgryde. AF: SØREN RIIS // [email protected] D enne gang er det normale køkken skiftet ud med et fransk skikøkken. Som alle, der har besøgt en fransk alpelejlighed ved, er man stærkt begrænset af køkkenets størrelse og udstyr. Så må vi jo kompensere og prøve at få det bedste ud af hvad, vi nu har til rådighed, og i dette tilfælde er det så en mørbradgryde. En klassisk skitursretsom også spiller i ethvert studenterkøkken. Du skal bruges: 500g svinemørbrad 300g bacon 500 g championer 200 g løg Sauce: 25 g smør 2 spsk hvedemel 5 dl mælk 2,5 dl fløde 70 g tomatpure Paprika – ca 1 spsk Cayennepeber – ca i tsk. 1 Bouliion terning Fremgangsmåde: Skær mørbraden i skiver på ca. 1-2 cm, hak løg, rens champignoner og skær dem i kvarte. Steg baconen og dernæst mørbraden i en gryde, lig dem i en skål til senere. Steg nu løg og champignon- erne, og lig dem så i samme skål som resten. Smelt nu smørret og rør melet ud der i, tilsæt så mælk, fløde og dernæst krydderierne, pureen og bouillon. Smag til med salt og peber. Når sovsen er klar tilsættes resten af ingredienserne og varmes igennem i ca. 10 min. Server med ris eller en grov kartoffelmos – God appetit. Og husk nu for franskmændenes skyld at drikke godt med rødvin!! God appetit! Søren. Har du lyst til at skabe grundlaget for fremtidens beslutninger? • En analysebaseret konsulentvirksomhed, der gennemfører specialdesignede undersøgelser i højeste kvalitet • Stedet for de ambitiøse uden højtløftede albuer; stedet hvor de dygtige føler sig i godt selskab • Ca. 60 samfundsvidenskabeligt uddannede konsulenter i Danmark (Aarhus og København). Vi har desuden kontorer i Oslo, Malmø, Stavanger, Nuuk, London, Wien og Vietnam • En arbejdsplads med højt til loftet: Den nyansatte kan komme med lige så værdifulde input som den erfarne konsulent. Medarbejdere, der udvikler sig gennem udfordringer, er vores primære ressource • Muligheden for at deltage i alle faser i projektcyklussen fra design, planlægning, dataindsamling, analyse og afrapportering på projekter i både den offentlige og private sektor • Muligheden for at snuse til forskellige områder såvel som at fordybe sig i områder, man finder særligt interessant • Personer, der har kendskab til kvantitative eller kvalitative metoder, kan tænke og arbejde analytisk samt metodisk, kan formidle komplekse sammenhænge – både skriftligt og mundtligt, kan arbejde selvstændigt og samtidig er en holdspiller, kan overholde en deadline og har et godt humør og socialt engagement. • Vi ansætter praktikanter hvert semester og desuden juniorkonsulenter (studerende) og konsulenter efter behov. Læs mere på www.epinion.dk, hvor du også kan finde aktuelle jobopslag og kontaktoplysninger reality.check Kan du snart kalde dig cand.scient.pol og skal i gang med jobsøgningen? Søger du studiejob, praktikplads eller skal du snart til din første jobsamtale? Hvad end du har brug for, kan AU Career hjælpe dig! Vi tilbyder bl.a. rådgivning med en af vores konsulenter, der kan give dig netop den sparring, du har brug for. Kom forbi vores kontor ved biblioteket eller læs mere på vores hjemmeside www.career.au.dk. Her kan du også læse om vores event CompanyDATING d. 26. februar 2015 og andre services. Alle tilbud er gratis! KLUMME // P.H.D’EN Statsopbygning i Yemen Maria-Louise Clausen er ph.d. studerende i afdelingen for International Politik. Hendes projekt undersøger hvordan den europæiske statsopbygningshistorie påvirker statsopbygning i såkaldte svage stater, herunder særligt samspillet mellem statslige og ikke-statslige nationale aktører. Maria underviser i august et sommerkursus om statsopbygning i svage stater. AF: MARIA-LOUISE CLAUSEN / / [email protected] I starten af december 2014 blev to gidsler slået ihjel af al-Qaeda i Yemen, da amerikanske specialtropper forsøgte at redde dem. Målet for operationen, den amerikanske gidsel Luke Somers, havde været holdt fanget i mere end et år efter at han i september 2013 blev tvunget ind i en bil, da han kom ud af sit lokale supermarked i hovedstaden Sana’a. Historien nåede de danske medier som endnu et eksempel på truslen fra al-Qaeda og svage stater som Yemen. DEN ANARKISKE STAT Den centrale stat i Yemen er som institution næsten ikke-eksisterende og kan bedst forstås som en arena, hvor forskellige aktører kæmper om kontrol med statens ressourcer. Det ses tydeligt i det yemenitiske militær, der består af institutionaliserede militser, hvis loyalitet er rettet mod centrale personer i det yemenitiske styre snarere end staten som sådan. På trods af dette er centralstaten langt fra ligegyldig. Tværtimod har staten både stor praktisk og symbolsk betydning, blandt andet fordi kontrol med staten betyder kontrol med Yemens få ressourcer, primært olie- og bistandsindtægter. 36 Kandestøberen STATSOPBYGNING SOM EN KOMPLEKS PROCES Statsopbygning fokuserer på at etablere statslige institutioner og politisk lederskab, ofte støttet og/eller styret af internationale aktører. Den omfattende statsopbygningslitteratur anvender begreber som svage og fejlslagne stater, hvilket må indebære en forståelse af den ’stærke’ stat, dét som disse stater ikke er. Ofte ekspliciteres denne antagelse dog ikke. I mit projekt undersøger jeg denne antagelse - hvad jeg kalder ideen om staten - og dens betydning for nuværende statsopbygningsprocesser. Derefter bruger jeg en række cases fra den yemenitiske kontekst til at vise hvordan eksternt ledede statsopbygningsprocesser har varierede og ofte uforudsete konsekvenser på nationalt og lokalt niveau. Jeg argumenterer for, at det skyldes manglende forståelse for eller hensynstagen til at ideen om staten er skabt i en specifik historisk kontekst, som derfor ikke uden videre kan overføres til nuværende såkaldte svage stater. I den forbindelse arbejder jeg på at nuancere forståelsen af ikkestatslige aktører, særligt stammer, for bedre at kunne forstå interaktionen mellem statslige og ikke-statslige aktører i statsopbygningsprocesser. DATAINDSAMLING I YEMEN Mit projekt er baseret på kvalitativt materiale, primært interviews, som jeg har indsamlet i Yemen under to ophold af i alt 2½ måneds varighed. Udover de sædvanlige udfordringer ved kvalitativ dataindsamling, rejser dataindsamling i Yemen spørgsmålet om hvor store personlige risici der bør tages i jagten på data. Spørgsmålet var ikke mindre aktuelt i Yemen, hvor mange interviews begyndte med en snak om min sikkerhed. Men uden at negligere spørgsmålet om sikkerhed og hvordan det påvirkede min dataindsamling, så hører det med til historien, at jeg i Yemen altid mødte enorm gæstfrihed, venlighed og nysgerrighed. Både hos dem jeg har interviewet, men også de steder, som jeg oftest undgik, fordi det var for farligt. Yemen har store økonomiske og sociale problemer og det kan al-Qaeda udnytte, men al-Qaeda er ikke en af de vigtigste aktører i Yemen. Det er derfor både faktuelt forkert – og ærgerligt – hvis vi primært forsøger at forstå Yemen som et hjemsted for al-Qaeda. #borgen på #twitter - #dkpol i Kanden Når man skal betale så meget for et mandat, som de Konservative, er det ikke underligt, at det er svært at få betalt regningerne. #dkpol @PerClausen3 V vil indføre BoligJobOrdningen - fra 1.1.15. Ellers vil alle, der håber og tror på ny regering først bestille håndværker efter valget. @larsloekke Nationalbanken sænker rente, så det koster penge at have indlån. Godt at man ikke har den slags problemer... #AlleredeSidstPåMåneden @Kristian_Jensen Så opgav regeringen planerne om ny Grundlov. Mon der er flere løftebrud tilbage, de skal nå inden valget? #detdanmarkdukender #dkpol @SimonEmilAmmitz Ramsdal skal nu genopdrages, hvor han skal lære at tro, at Jesus steg til vejrs. Kors mig i røven. Hvornår får vi adskilt kirke og stat? #dkpol @smbrix DANMARKS STØRSTE JOB- OG KARRIEREMESSE Radisson Blu FÅ EN UNIK CHANCE FOR AT KOMME I KONTAKT MED ET BREDT UDSNIT AF DIT KOMMENDE ARBEJDSMARKED MØD VIRKSOMHEDER • GRATIS FOTO & CV-TJEK • FOREDRAG OM JOBSØGNING GRATIS FOR STUDERENDE OG NYLIGT DIMITTEREDE FRA DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Publikationer Aarstad, Å. K. (2015). The Politics of European Foreign Policy. I SAGE Handbook of European Foreign Policy . (Vol. 2). SAGE Publications, Ltd. (SAGE Handbook). Albertsen, A. (2014). Prioritizing by the Roadside, at Bedside and in Health Policies: Luck Egalitarianism and the Role of Social and Personal Responsibility in Health. Forlaget Politica. (Politicas Ph.d.-serie). Andersen, L. B., Ladegaard, L., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Holten, A-L., Jacobsen, C. B., ... Westergaard- Nielsen, N. (2014). Leadership training and leadership strategies in different settings: Designing an experiment to test the causal effect of leadership on performance. Paper presented at Nordic Political Science Association, Gothenburg, Sverige. Andersen, D., Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). The State-Democracy Nexus: Conceptual Distinctions, Theo retical Perspectives, and Comparative Approaches. Democratization, 1203-1220. Andersen, D., & Toft Knudsen, A. (2014). Humanitær intervention i det internationale samfund:: Hvad forklar er selektiviteten?. Politica, 46(4), 444. Andersen, D., Møller, J., Roerbaek, L. L., & Skaaning, S-E. (2014). State Capacity and Political Regime Stability. Democratization, 1305-1325. Binderkrantz, A. S., & Pedersen, H. H. (2014). Are You Influential? Interest Group Influence on Political Agen das and Decisions. Paper presented at ECPR General Conference, Glasgow, Storbritannien. Binderkrantz, A. S., Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2015). Interest Group Access to the Bureaucracy, Parliament and the Media. Governance, 28(1), 95-112. [DOI: 10.1111/gove.12089]. DOI: 10.1111/ gove.12089 Brænder, M., & Andersen, L. B. (2014). Soldier and Civilian Motivation - Different or Similar: A Comparison of Public Service Motivation for Civilians and Military Personnel. Political and Military Sociology: An Annual Review, 42, 1-28. Burmester, N., & Jankowski, M. (2014). Stimmen gegen die Einstimmigkeit: Abweichendes Abstimmungsver halten von EU-Mitgliedsstaaten in der Generalversammlung der Vereinten Nationen. Paper presented at 4th Conference of the German Political Science Association’s International Politics Section, Magde burg, Tyskland. Bækgaard, M. (2014). Within-Party Allocation of Committee Seats: Evidence from Danish Local Elections. Scan dinavian Political Studies, 37(4), 385-405. 10.1111/1467-9477.12026 Chatterton, T., Hayes, E., Barnes, J., Longhurst, J., Laxen, D., Irwin, J., ... Zamparutti, T. (2014). A study of ozone exposure across Europe: 2004 -2010. Poster session presented at 9th International Conference on Air Quality - Science and Application, Air Quality 2014, Garmisch-Partenkirchen, Tyskland. Chatterton, T., Hayes, E., Barnes, J., Longhurst, J., Laxen, D., Irwin, J., ... Zamparutti, T. (2014). A study of ozone concentrations and trends across Europe: 1996 -2010. Abstract from 9th International Conference on Air Quality - Science and Application, Air Quality 2014, Garmisch-Partenkirchen, Tyskland. Christiansen, P. M. (2014). Fortrænges fagligheden af politik?. Administrativ Debat, (3), 8-11. Christiansen, M. B., Petersen, M. B., & Slothuus, R. (2014). How Changing Party Elite Cues Alter Citizens’ Per ceptions of Economic Reality. Paper presented at American Political Science Annual Meeting 2014, Washington DC, USA. Cornell, A. (2015). Development Dissertation Brief 2015:01 Institutional Impediments and Reluctant Actors – The Limited Role of Democracy in Democratic Development. Expertgruppen för Biståndsanalys. (De velopment Dissertation Briefs Series; Nr. 2015:01). Cornell, A., & Lapuente, V. (2014). Meritocratic administration and democratic stability. Democratization, 21(7), 1286-1304. 10.1080/13510347.2014.960205 Degn, L., Mejlgaard, N., & Schneider, J. W. (2014). Kortlægning af dansk forskning i forskning og innovation. Forskningspolitikk, (4), 21-22. Elklit, J. (2014). Electoral System Reform Attempts in Sub-Saharan Africa: South Africa, Lesotho, Kenya, and Zimbabwe. Paper presented at Pre-IPSA workshop: Citizens, Parties, and Electoral Contexts, Montreal, Canada. Frederiksen, A., & Hansen, J. R. (2014). The increased importance of sector switching: A study of trends over a 27 year period. Administration & Society, 1-28. 10.1177/0095399714555750 Glavind, J. G. (2015). Bureaucratic power at play? The performance of the EU in the International Atomic En ergy Agency. European Security, 24(issue 1), 19-35. 10.1080/09662839.2014.970533 Glavind, J. G., Knudsen, T. B., & Valbjørn, M. (red.) (2014). Politica temanummer: Den nye engelske skole: det internationale samfund i det 21. århundrede. Forlaget Politica. Hansen, J. R., & Ewan, F. (2014). Applying strategic management theories in public sector organizations: Devel oping a typology. Public Management Review, 1-19. 10.1080/14719037.2014.957339 Jacobsen, C. B., Hvidtved, J., & Andersen, L. B. (2014). Command and motivation.How the perception of ex ternal interventions relates to intrinsic motivation and public service motivation. Public Administra tion, 92(4), 790–806. 10.1111/padm.12024 Jacobsen, C. B., & Andersen, L. B. (2014). Performance Management in the Public Sector. Does it Decrease or Increase Innovation and Performance?. International Journal of Public Administration, 37(14), 1011-1023. Jakobsen, M. L., & Mortensen, P. B. (2014). Væksten i love og bekendtgørelser. I C. Jensen (red.), Politologisk Årbog. Hans Reitzel. Jakobsen, M. L. (2014). The partial adoption of performance budgeting at Danish hospitals. Danish Journal of Management & Business, 78(3&4), 79-97. Jensen, K., & Svendsen, G. T. (2014). Control Is Good, But Trust Is Cheaper. Forbes. Johannsen, L., Pedersen, K. H., & Pivoras, S. (2015). FALLING BETWEEN TWO STOOLS – THE CASE OF THE LITHUANIAN CIVIL SERVANT REFORM OF 2013. Journal of Comparative Politics, 8(1), 34-48. Kalpazidou Schmidt, E. (2014). Quality Assurance in Nordic Higher Education. Kjær, A. M., & Ulriksen, M. (2014). From Consensus to Contention: Changing Revenue and Policy Dynamics in 38 Kandestøberen Uganda. Geneva: UNRISD. Krašovec, A., Johannsen, L., Pedersen, K. H., & Deželan, T. (2014). Nevarnost sistemske korupcije v Sloveniji: spodbude in ovire. Revija za Kriminalistiko in Kriminologijo, 65(3), 207-220. Ladegaard, L., Andersen, L. B., Bøllingtoft, A., Eriksen, T. L. M., Holten, A-L., Jacobsen, C. B., ... Westergaard- Nielsen, N. (2014). Leadership training, leadership strategies and organizational performance: Design ing an experiment to test the causal effect of leadership on performance . Paper presented at IRSPM 2014, Ottawa, Canada. Laustsen, L. (2014). Decomposing the Relationship Between Candidates’ Facial Appearance and Electoral Success. Political Behavior, 36(4), 777. 10.1007/s11109-013-9253-1 Lindekilde, L. (2014). Discourse and Frame Analysis: In-depth Analysis of Qualitative Data in Social Movement Research. I Methodological practices in social movement research. (1 udg., s. 195-228). Kapitel 9.Oxford: Oxford University Press. Lindekilde, L., & Olesen, T. (2015). Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser. Hans Reitzel. Lippert-Rasmussen, K. (2014). Hellman and Moreau (eds): Philosophical Foundations of Discrimination Law. Notre Dame Philosophical Reviews. Lippert-Rasmussen, K. (2014). Det er ikke svært at definere terrorisme Politiken. !!Accessed nov. 27, 2014, fra http://politiken.dk/debat/profiler/filosofferne/ECE2465296/det-er-ikke-svaert-at-definere-terror isme/ Lippert-Rasmussen, K. (2014). Indirect discrimination is not necessarily unjust. Journal of Practical Ethics, 33-57. [2.2]. Lippert-Rasmussen, K. (2014). Pregnancy discrimination: Indirect discrimination against women? Uehiro Cen tre, Oxford University. !!Accessed dec. 15, 2014, fra http://blog.practicalethics.ox.ac.uk/2014/12/preg nancy-discrimination-indirect-discrimination-against-women-jpe-22/#more-10108 Loftis, M. (2015). Deliberate Indiscretion?: How Political Corruption Encourages Discretionary Policy Making. Comparative Political Studies. 10.1177/0010414014556046 Loftis, M. W., & Kettler, J. J. (2015). Lobbying from Inside the System: Why Local Governments Pay for Represen tation in the U.S. Congress. Political Research Quarterly. 10.1177/1065912914563764 Mortensen, P. B., & Green-Pedersen, C. (2015). Institutional effects of Changes in Political Attention: Explaining Organizational Changes in the Top Bureaucracy. Journal of Public Administration Research and Theory, 25(1), 165-189. Møller, J. (2014). Why Europe Avoided Hegemony: A Historical Perspective on the Balance of Power. Interna tional Studies Quarterly, 58(4), 660–670. Møller, J. (2014). Review of Andreas Schedler, The Politics of Uncertainty. Perspectives on Politics, 12(4), 956-957. Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). Democratic Spells in Interwar Europe: The Borderline Cases Revisited. Paper presented at Democracy: Theory and Practice, Aarhus, Danmark. Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). The State-Democracy Nexus: Special Issue of Democratization. (7 udg.) Rout ledge. Møller, J., & Skaaning, S-E. (2014). Autocracies, Democracies and the Violation of Civil Liberties. I A. Croissant, S. Kailitz, P. Koellner, & S. Wurster (red.), Comparing autocracies in the early Twenty-first Century, Vol 2: The Performance and Persistence of Autocracies . Kapitel 5.Routledge. Møller, J. (2014). Reply to critics. ISQ Blog. Nielsen, H. Ø., & Pedersen, A. B. (2014). Conflicting interests: Implications for developing sustainable biofuel technologies ?. Poster session presented at Energy and Environment for the Future, Copenhagen, Dan mark. Olesen, T. (2014). Guantanamo Bay. I G. Ritzer (red.), The Wiley-Blackwell Encyclopedia of Globalization. Wiley- Blackwell. Pedersen, A. B., & Nielsen, H. Ø. (2014). Climate change: Perceptions and adaptation among Danish farmers EUFP7-project BASE. !!Accessed nov. 24, 2014, fra http://us6.campaign-archive1.com/?u=e272059be468 313ed32294007&id=b4ed3dcd88 Pedersen, K. H., & Johannsen, L. (2015). European Values and Practices in Post-Communist Public Administra tion: The Baltic States 219 Karin Hilmer Pedersen and Lars Johannsen. I F. Sager, & P. Overeem (red.), The European Public Servant. A Shared Administrative Identity?. (s. 219-241). Kapitel 12.ECPR Press. Petersen, M. B., Aarøe, L., Jensen, N. H., & Curry, O. (2014). Social Welfare and the Psychology of Food Sharing: Short-Term Hunger Increases Support for Social Welfare. Political Psychology, 35(6), 757-773. 10.1111/ pops.12062 Petersen, M. B., & Aarøe, L. (2014). Individual differences in political ideology are effects of adaptive error man agement. Behavioral and Brain Sciences, 37(3), 324-325. Seeberg, M. B. (2014). State capacity and the paradox of authoritarian elections. Democratization, 21(7), 1265-1285. 10.1080/13510347.2014.960210 Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2015). Tak, Danmark!. Jyllands-Posten. Sønderskov, K. M., & Dinesen, P. T. (2014). Danish Exceptionalism: Explaining the Unique Increase in Social Trust over the Past 30 Years. European Sociological Review, 30(6), 782-795. 10.1093/esr/jcu073 Sørensen, G. (2014). Liberalism of Restraint and Liberalism of Imposition: Liberal Values and World Order in the New Millennium. I F. Dallmayr, M. A. Kayapinar, & Ì. Yalaci (red.), Civilizations and World Order: Geo politics and Cultural Difference. (s. 169-93). Kapitel 10.New York: Lexington Books. Sørensen, G. (2014). Danmarks globale udfordringer. I M. von Rosing, B. R. Jørgensen, & H. von Scheel (red.), Danmarks Fremtid. (s. 132-136). København: Forskningens forlag. Valbjørn, M., Glavind, J. G., & Knudsen, T. B. (2014). Fra klassisk til ny engelsk skole: teoretiske, metodiske og empiriske bidrag. Politica, 46(4), 406-424. Wanyama, F. O., Elklit, J., Frederiksen, B. F., & Kaarsholm, P. (2014). Ethnicity and/or Issues? The 2013 General Elec tions in Western Kenya. Journal of African Elections, 13(2), 169-195. Kandestøberen 39 KREATIVITET VIDEN B U S I N E S S INSPIRATION INNOVATION ANALYSER UDVIKLING 2015 INNOVATION KREATIVITET CASE COMPETITION FOSIA IDÉER DER FORANDRER PARTNERSKABER VIDENSDELING SAMFUND OPFINDSOMHED ØKONOMI IDENTITET NYTÆNKNING VISIONER I N S P I R AT I O N FRIVILIGHED UDFORDRINGER O M TA N K E FOSIA MOTIVATION SAMFUND IDEER NETVÆRK PROJEKTER IMPLEMENTERING VÆKST KREATIVITET CASE COMPETITION ENGAGEMENT OMTANKE SOCIAL INNOVATION BÆREDYGTIGHED OPFINDSOMHED PARTNERSKABER IDE IDENTITET SAMFUND OPFINDSOMHED COMPETITION FORMIDLING VÆKST ØKONOMI LØSNINGER PARTNERSKABER UDFORDRINGER CASE I N S P I R AT I O N FOSIA SAMARBEJDE O M TA N K E NETVÆRK OPFINDSOMHED OPFINDSOMHED START UP FORANDRING TVÆRFAGLIGHED GLOBALISERING ENTREPRENØRSKAB T R A N S F O R M AT I O N IDE VIDENSDELING T R A N S F O R M AT I O N VIDEN FOR DIG DER VIL FORANDRE SAMARBEJDE MARTS CASE IDE PARTNERSKABER VIDENSDELING KOM TIL DANMARKS STØRSTE CASE COMPETITION I SOCIAL INNOVATION D. 7. MARTS 2015 S-BYGNINGEN PÅ AARHUS UNIVERSITET STUDENTERDREVET S O C I A L I N N O VAT I O N SEND TILMELDING SENEST D. 1. MARTS SE MERE PÅ WWW.FACEBOOK.COM/FOSIAWEB OG WWW.FOSIA.DK
© Copyright 2024