1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj/ juni 2015
Institution
VUC-Vest, Afdeling Esbjerg
Uddannelse
Hfe
Fag og niveau
Dansk, niveau A
Lærer(e)
John Theodor Thomsen
Hold
14DA0A11
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introduktion til hf-dansk
Titel 2
På sporet af den gode historie
Titel 3
Den danske sang – analyse og fortolkning af traditionel lyrik
Titel 4
Fra bog til film
Titel 5
Sprog og sprogbrug
Titel 6
Skuespillet
Titel 7
Det moderne gennembrud
Titel 8
Moderne lyrik
Titel 9
Realisme og modernisme i nyeste tid
Titel
10
Hybrider
Titel
11
Studiekompetenceværksted
Titel
12
Skriftligt arbejde
Titel
13
Sprogrigtighed
Titel
14
Diverse
Side 1 af 12
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til hf-dansk
Indhold
KERNESTOF:
Om etårigt dansk på hf
Om danskfagets formål, kommunikationsmodellen, tekstarbejde, det udvidede
tekstbegreb, indhold, arbejdsformer, kursistevaluering, eksamen
Om teksttyper og tekstfunktioner
Om genrer
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Indhold
SUPPLERENDE STOF:
J. Gribbin: Menneskets oprindelse. 1999
M. Østerbye: Ond skyld. Urban 4/6 2007
Lotte Christensen: ’Jeg fik mit hår igen’. Femina 3/5 2005
A. Lovell: ’Du er altså ikke forelsket?’. Novelle 1975
H. Helle: En stol for lidt. Novelle 1996
11 undervisningstimer
Hf-dansk: forudsætninger, formål, tekstbegrebet, tekstarbejde,
kommunikation, teksttyper, tekstfunktioner, genrer
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde
På sporet af den gode historie
KERNESTOF:
Om ”den gode historie”
Om fiktion og den episke hovedgenre
Om berettermodellen
S. Langstrup: Alene og et let offer. Novelle 2000
Om analyse og fortolkning
Ib Lucas: Ofret. Novelle 1981
Om motiver, tema og budskab
Chr. Winther: Skriftestolen. Novelle 1843
Om realisme og fantastik
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren. 1845
N. Hav: Hunden. Novelle 1981
A. Bodelsen: Arbejde til alle: Novelle 1984
H. Mortensen: Lykke. Novelle 1977
Om fortællertyper og synsvinkelforhold
Om fortælleteknuk
Om fortællestil
Af: Johs. Ewald: Levnet og meeninger, St. St. Blicher: E Bindstouw, H.C. Andersen:
Skyggen, Dan Turèll: Vangede billeder, Gynther Hansen: Jeg vil have det godt, fandemig.
Leif Davidsen: Ti minutter i vor tid, Peer Hultberg: Byen og verden, Jonas Hassen
Khemiri: Et øje rødt
Om de syv grundfortællinger (på basis af Christopher Booker: The Seven Basic
Plots. Why We Tell Stories. 2004)
Om model til analyse af episke fiktionstekster
Side 2 af 12
Folkeeventyr: Snehvide. Brd. Grimm
Hans Kirk: En plads i verden. Novelle 1931
Ursula LeGuin: Dragen fra Pendor. Fra: Troldmanden fra Jordhavet. Roman 1968
Leif Davidsen: Ti minutter i vor tid. Novelle 1995
SUPPLERENDE STOF:
Teoretisk materiale om:
Berettermodellen , analyse & fortolkning, motiver, tema & budskab
Realisme & fantastik
Fortællertyper, synsvinkelforhold, fortællerteknik, fortællerstil
Model til analyse af episke tekster
De syv grundfortællinger
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje,
Litteraturens begreber eller selvfremstillet)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 3
Indhold
I TILKNYTNING TIL TEMAET:
Find en god bog, og læs den. Skriv en anmeldelse af bogen
(Værk 1: Individuelt valgt)
40 undervisningstimer
Den gode historie, den episke hovedgenre, realisme & fantastik,
analyse, fortolkning & vurdering af episke tekster
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde & -fremlæggelse
Den danske sang – analyse og fortolkning af traditionel lyrik
KERNESTOF
Om den lyriske hovedgenre
Om digtform
Emil Aarestrup: Til en veninde
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (no)
U.P. Overby: Socialisternes march
Tom Kristensen: Angst
Om billedsprog
Halfdan Rasmussen: Noget om helte. 1960
Om ordstof
Kursistvalgte sangtekster: Midt om natten, Pianomand, Når lyset bryder frem, Dansevise,
Solen er så rød, Tornerose
LITTERATURHISTORISK PERIODE: ROMANTIKKEN: 1800-1870
Om litteraturhistorie
Om romantikken
Billeder fra romantikken: Casper David Friedrich: Ishavet. 1823-25 –
Vandringsmanden over tågehavet. 1818 – Kridtskrænterne ved Rügen. 1818-19 –
C.V. Eckersberg: Det engelske bombardement af København. 1807 –
J. Th. Lundbye: Køer vandes ved et gadekær. 1844 – Wilhelm Marstrand:
Christian den Fjerde om bord på ’Trefoldigheden’ under slaget i Kielerbugten 1.
juli 1644. 1865 – Julius Exner: Besøget hos bedsteforældrene. 1853 –
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. 1857 – Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens
Side 3 af 12
vindue. Ca. 1835 – Anne Louise Girodet de Roucy: Atlas’ begravelse. 1808 –
Géricault: Sindssyg kvinde. 1822 – Goya: Saturn. 1821-23
Om fædrelandssangen
Johannes Ewald: Kong Kristian stod ved højen mast. 1779
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land. Ca. 1820
Juliane Jessen: Dannemark
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født. 1850
Steen Krarup Jensen: Et lille land og lige midt i verden. 2007
Finn William Larsen: Ud med Oehlenschlägers ævl. Politiken 19/4 2004
Om salmen
B.S. Ingemann: Lysets engel gaaer med Glands. 1837
N.F.S. Grundtvig: De levendes land. 1824
LITTERATURHISTORISK PERIODE: MIDDELALDEREN: CA. 1000-1500
Om middelalderen
Om folkevisen
Folkevise: Ebbe Skammelsen (lang & kort version, katolsk tilføjelse)
Folkevise: Germand Gladensvend
Moderniseret folkevise: Bonden og elverpigen
Om skæmtevisen
Skæmteviser: Skrædderen og soen, Drengene fra Angora: Ridder-problemer
Om model til analyse af lyriske fiktionstekster
Tove Ditlevsen: Lille verden. Digte 1942
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
(Værk 2: Fælles læst)
SUPPLERENDE STOF:
Teoretisk materiale om:
Fiktion, skønlitteratur: De tre hovedgenrer
Lyrik, rytme, rim, digtform
Billedsprog, ordstof
Sang, fædrelandssangen, salmen
Tv-dokumentar: 1800-tallet på vrangen, del. 2, 3 & 4
Litteraturhistorien på langs og på tværs: 1800-1970: Romantikken
Litteraturhistorien på langs og på tværs: 1000-1500: Middelalderen
Forfatterbiografisk artikel om Tove Ditlevsen
Tv-dokumentar: Store danskere: Tove Ditlevsen
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje,
Litteraturens begreber eller selvfremstillet.)
53 undervisningstimer
Den lyriske hovedgenre, traditionel lyrik, traditionelle lyriske undergenrer:
folkevisen, fædrelandssangen, salmen, sproglig og litterær analyse og fortolkning
af traditionel lyrik, litteraturhistoriske perioder:: romantikken, middelalderen
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde og –fremlæggelse
Side 4 af 12
Titel 4
Fra bog til film
Indhold
KERNESTOF
Om bog- og filmmediet
Om roman & novelle
Af: John Irving: Enke i et år. Roman 1998
Film: The Door in the Floor. Instruktion: Tod Williams 2000
(Værk 3: Medieværk)
Film-interview: Fra bog til bif:: John Irving. Dokumentar
The Door in the Floor: Fra bog til film
Filmsproget: i teorien
Filmsproget: i praksis, ud fra kursistvalgte filmpræsentationer: Cider House
Rules, Kvinden i buret, Forrest Gump, Sleepers, The Intouchables
Stephen King: 1408. Novelle 2002
Film: 1408. Instruktion: Mikael Håfström. 2007
Bog eller film?
SUPPLERENDE STOF
Teoretisk materiale om novelle & roman
Forfatterbiografisk artikel om John Irving
Anmeldelser af The Door in the Floor. Internettet
Misbrugt som 11-årig. B.T. 27/9 2007
John Irving: ’Fra bog til bif’. Manuskript til dokumentar
H.S. Mikkelsen m.fl.: Film i dansk, s.8-13
Filmen. Fra: Henrik Poulsen: Mediebogen, s.110-120
Tv-dokumentar: Stephen King – Shining the the Dark
Rasmus Bo Sørensen: Jeg kunne bedre lide bogen. Information 24/1 2008
(Teoretisk materiale i øvrigt selvfremstillet)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Indhold
I tilknytning til temaet: Skriv en introducerende artikel om dét at filmatisere en
bog
(Værk 4: Individuelt værk (roman + film))
28 undervisningstimer
Spillefilmen som medie. filmens virkemidler og genrer, fortællingen i bog og på
film, analyse, fortolkning og vurdering af film
Klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde og – fremlæggelse
Sprog og sprogbrug
KERNESTOF:
Om fortællestil
Om sprogbrug før og nu
HIPHOPSPROG
Om hiphopsprog
Niarn: Ryst din…. 2004
Hanne-Vibeke Holst: Du er fucking sexistisk, Niarn. Politiken 13/11 2004
Rapsprog: Vi er ikke sexister, bitch. Interview: Niarn. Politiken 18/11 2004
Side 5 af 12
RETORIK OG ARGUMENTATION
Om retorik
Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Fra: Weekendavisen 7/9 2007
Om appelformer
Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde. 23/9 2003
Om argumentation
Om god og mindre god argumentation
MAGTSPROG
Om magtsprog
Adolf Hitler: Om moderne kunst. 1937
DEN ENGELSKE PÅVIRKNING
Om den engelske påvirkning
Om afløsningsord
Om den engelske påvirknings art og mængde
Om holdninger til den engelske påvirkning
So fucking what I-IV. Information 26/7, 29/7, 1/8 & 4/8 2011
OPSAMLING
Per Vers: City of Dreams. 2005
Mogens Rude: F**K Hardcore sproget er over os. www.mybody.dk 8/6
2004
M.C. Lyngsie: Brandtale til kammeraterne. 1/5 1925
Reklamer: Littlest Petshop, Helse Endomondo & Origins
Det hippe engelsk og dialekten dansk. Jyllands-Posten 19/6 2009
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
SUPPLERENDE STOF:
Teoretisk materiale om fortællestil
Sprog i det sociale spil. Fra: Sprogets veje. 2004/ 2006
Tv-udsendelse: Kampen om sproget: Dagligdagens mange sprog
Tv-udsendelse: Kampen om sproget: Magtens sprog
Tv-udsendelse: Kampen om sproget: Truslen fra engelsk
Pia Jarvad: Den engelske påvirknings art og mængde. 1999
(Teoretisk materiale i øvrigt selvfremstillet)
35 undervisningstimer
Fortællestil, sprogkoder, dialekter, sociolekter, multietnolekter,
gruppesprog, at kodeveksle
Arten og mængden af den engelske påvirkning i dansk sprog,
låneords-typologi
Sproglig analyse, sprogbevidsthed, sprogpolitik
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde,
fremlæggelse, eksamenslignende arbejdsspørgsmål
Side 6 af 12
Titel 6
Indhold
Skuespillet
KERNESTOF:
Om den dramatiske hovedgenre, det dramatiske værk, dramatiske undergenrer
Henrik Ibsen: Af: Et dukkehjem. 1879
Tv-teater: Af: Et dukkehjem. 1975
Om tv-spillet
Leif Panduro: Af: Louises hus. 1976
Tv-spil: Af: Louises hus. Instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt 1976
Om det lukkede og det åbne drama
Kjeld Abell: Af: Melodien der blev væk. 1935
August Strindberg: Den starkare. 1889 (sv)
The Stronger. youtube
LITTERATURHISTORISK PERIODE: OPLYSNINGSTID OG KLASSICISME
Om oplysningstiden
Om Ludvig Holberg
L. Holberg: Jeppe på bjerget. 1723
(Værk 5: Fælles læst, før 1800)
Jeppe på bjerget. Instruktion: Kasper Rostrup 1981
Om model til analyse af dramatiske fiktionstekster
Ludvig Holberg; Af: Pernilles korte Frøiken-Stand. 1727
Omfang
Særlige fokuspunkter
SUPPLERENDE STOF:
Teoretisk materiale om:
drama, komedie, tragedie, det lukkede og det åbne drama
Model til analyse af dramatekster
Om Et dukkehjem: sammenfatning
Tv-dokumentar: Store danskere: Leif Panduro
Om Louises hus: sammenfatning
Litteraturhistorien på langs og på tværs: 1700-tallet: Oplysningstiden
Forfatterbiografisk artikel om Ludvig Holberg
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje,
Litteraturens begreber eller selvfremstillet.)
23 undervisningstimer
Den dramatiske hovedgenre, dramatiske undergenrer, analyse og fortolkning af
dramatekster, litteraturhistorisk periode: Oplysningstiden
Væsentligste arbejdsformer
Lærergennemgang, buddy-/ gruppearbejde, klassesamtale, eksamenslignende
arbejdsspørgsmål
Titel 7
Indhold
Det moderne gennembrud
KERNESTOF:
Om Det moderne gennembrud
H.C. Andersen: Den grimme ælling. 1843 &
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt. 1894
J.P. Jacobsen: To verdener. Novelle 1878
Herman Bang: Irene Holm. Novelle 1890
Billeder fra romantik til realisme: J.Th. Lundbye: En kostald. Vejby. 1844,
Side 7 af 12
Claude Monet Impression. Soleil Levant. 1872, Theodor Philipsen: En kostald.
Saltholm. 1890, Anna Ancher: Pigen i køkkenet. 1883, P.S. Krøyer: Sommeraften
ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru. 1899, P.S. Krøyer: Italienske
landsbyhattemagere. 1880, H.A. Brendekilde: Udslidt. 1889
Adda Ravnkilde: En Pyrrhussejr. Novelle 1884
Sophus Claussen: Rejseminder. 1899
Martin Andersen Nexø: Kærlighedsbarnet. Novelle 1907
Herman Bang: Den sidste balkjole. Novelle 1887
Amalie Skram: Af: Forraadt. Roman 1892
Johs. V. Jensen: Bo’l. Novelle 1901
Amalie Skram: Karens jul. Novelle 1885
SUPPLERENDE STOF:
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Det moderne gennembrud
Tv-udsendelser: 1800-tallet på vrangen. Del 6 & 7
Realistisk og impressionistisk skrivemåde
Herman Bang: ”’Impressionisme’. En lille replik”. 1890
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje, Litteraturens begreber eller selvfremstillet)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 8
Indhold
19 Undervisningstimer
Litterær periodelæsning, analyse, fortolkning og perspektivering,
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/gruppearbejde og –fremlæggelse, eksamenslignende arbejdsspørgsmål
Moderne lyrik
KERNESTOF
Tove Ditlevsen: ”Børnene”. 1947
Cecil Bødker: ”Menneskespire”. 1955
Om traditionel og moderne lyrik
Om prosalyrik, herunder knækprosa, og modernisme
Om det 20. århundrede: Den moderne verden
Om den realistiske og modernistiske hovedretning i det 20. århundredes kunst
og litteratur
Billeder fra realisme til modernisme: Pierre-Auguste Renoir: Logen. 1874,
Edvard Munch: Livsdansen. 1899-1900, Edvard Munk: Skriget. 1895, Vincent
van Gogh: Natcafeen. 1888, George Grosz: Samfundets støtter. 1926,
Jais Nielsen: Afgang. 1918, Pablo Picasso: Frøknerne fra Avignon. 1907
Om modernistiske retninger i 1920ernes kunst og litteratur: futurisme,
ekspressionisme
Emil Bønnelycke: Aarhundredet. 1918
Otto Gelsted: Reklameskibet. 1923
Tom Kristensen: Henrettelsen 1923
Johs. V. Jensen: Paa Memphis Station. 1906
Gustaf munch-petersen: til mine forældre. 1932
Tom Kristensen: Til min ven… 1940
Side 8 af 12
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Edith Södergran: Dagen svalnar, Den väntande själen & Vi Kvinnor. 1916
SUPPLERENDE STOF
Litteraturhistorien på langs og på tværs: s. 112-126
Forfatterbiografisk artikel om Gustaf Munch-Petersen
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje,
Litteraturens begreber eller selvfremstillet)
15 undervisningstimer
Lyrik: moderne & modernistisk, analyse og fortolkning af moderne litteratur
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde og –fremlæggelse,
eksamenslignende arbejdsspørgsmål
Realisme og modernisme i nyeste tid
KERNESTOF:
Martin A. Hansen: Agerhønen. Novelle 1947
Ole Sarvig: Husene & Du. 1948
Karen Blixen: Ringen. Novelle 1958
Ole Wivel: Vrede unge mænd & Nike. 1958
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt. 1960
Peter Seeberg: Hullet. Novelle 1962
Ivan Malinowski: Åbent digt til vorherre. 1963 &
Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9-15
Anders Bodelsen: Pointen. Novelle 1967
Dea Trier Mørch: Af: Vinterbørn. Roman 1976
Dan Turéll: På anvist arbejde. 1976
John Max Pedersen: En ganske almindelig arbejder. Novelle 1979
Svend Aage Madsen: Af: Se dagens lys. Roman 1980
Michael Strunge: Forstadsnat. 1981
Bo Green Jensen: Thi er det vinter først. Novelle 1984
Astrid Saalbach: Kødet. Novelle 1985
Pia Tafdrup: Input unknown. 1988
Jan Kjærstad: Af: Forføreren. Roman 1993 (no)
Jan Sonnergaard: Tyveri. Novelle 1997
Jonathan Safran Foer: Af: Ekstremt højt og utrolig tæt på. Roman 2005
Yahya Hassan: Barndom & Parabol. Fra: Yahya Hassan. 2013
Om minimalisme
Helle Helle: Biler og dyr. Noveller 2000
(Værk 6: Fælles læst)
SUPPLERENDE STOF:
Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 131-182
Tv-udsendelse: Ordkraft: Minimalistisk realisme
(Teoretisk materiale i øvrigt fra Litteraturhåndbogen, Litteraturens veje,
Litteraturens begreber eller selvfremstillet)
32 undervisningstimer
Realisme/ modernisme-modsætningen, litteraturhistorisk periode: nyeste tid,
realistiske og modernistiske retninger, den postmoderne tilstand, analyse,
fortolkning og perspektivering af fiktion
Side 9 af 12
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Indhold
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde & -fremlæggelse,
eksamenslignende arbejdsspørgsmål
Hybrider
Om hybrider
Om faktion, fortællende journalistik
Om klassisk reportage og New Journalism
Herman Bang: Af: Branden. Nationaltidende 4/10 1884
H. Cavling: Jens Nielsens henrettelse. Politiken 9/11 1892
R. Egelund: Lundin tilstår drab på familie. Politiken 26/10 2000
M. Sabroe: Det kongelige danske tv-monarki. Politiken 10/3 1995
Om model til analyse af journalistiske tekster
M. Sabroe: Højt humør i Q8: ’Er du der nu igen, fjols?’. Politiken 1/1 2006
Jan Stage: Din fjendes ansigt. Information 13/7 1992
Om dobbeltkontrakt & performativ biografisme
Peter Høeg: Af: De måske egnede. Roman 1993
Poul Berendt: Af: Dobbeltkontrakt: Høeg over Høeg. Weekendavisen 17/3 2006
Knud Romer: Af: Den der blinker er bange for døden. Roman 2006
Poul Berendt: Den som lyver uden at blinke taler sandt. Politiken 10/11 2007
Jørgen Leth: Af: Det uperfekte menneske. 2005
Poul Pilgaard Johnsen: Opblæst. Interview med Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falber &
En torn i øjet. Interview med Lars von Trier, filminstruktør. Fra: Det fordømte menneske.
Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde. 2005
SUPPLERENDE STOF:
(Teoretisk materiale om hybrider, faktion, fortællende journalistik/reportage, herunder klassisk reportage og New Journalism, dobbeltkontrakt & performativ
biografisme fra: Krydsfelt, Skrivehåndbogen,
http://gymdansk.weebly.com/dobbeltkontrakten.html,
http://gymdansk.weebly.com/performativ-biografisme.html eller selvfremstillet)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
22 undervisningstimer
hybrider, kontrakter, genreforventninger, fiktions- og faktakoder, faktion, fortællende journalistik, reportage, New Journalism, dobbeltkontrakt, performativ
biografisme
Lærergennemgang, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde og –fremlæggelse, eksamenslignende arbejdsspørgsmål
Titel 11
Studiekompetenceværksted
Indhold
INTRODUKTION TIL VÆRKSTEDSUNDERVISNINGEN:
fra elev til studerende – studiekompetencer
STUDIEVILKÅR:
studie- og ordensregler – klasserumskultur
STUDIEVANER OG ARBEJDSFORMER:
arbejdsformer - gruppearbejde
FRONTER OG LUDUSWEB. ELEMENTÆR TEKSTBEHANDLING:
Side 10 af 12
om it i undervisningen – Fronter og Ludus – skrivning, afsendelse og modtagelse
af mail – udfærdigelse af dokument i Word – afleveringsmapper – it-screening
TAKSONOMI:
konkret og abstrakt – Blooms taksonomi
INFORMATIONSSØGNING OG –ANVENDELSE:
kilder, kildeanvendelse – informationssøgning – kildekritisk informationssøgning
LÆSE- OG NOTATTEKNIK: - læsehastighed – læseforståelse – læsemåder studielæsning – notatteknik – brainstorming, mindmap - læsetest
EKSAMENSTRÆNING: generelle råd og anvisninger til skriftlig og mundtlig
eksamen - Ved det grønne bord. Dvd om eksamination i dansk
(I øvrigt eksamenslignende arbejdsspørgsmål i dansk fra titel 5 og frem)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Indhold
25 timer (7 % af dansktimerne)
It, studiemetoder, informationssøgning, eksamensforberedelse
Læreroplæg, klassesamtale, buddy-/ gruppearbejde
Skriftligt arbejde
Om skriftligt arbejde
Om beskrivelse, karakteristik, redegørelse, kommentar/
vurdering, argumentation, diskussion
Om medier: avisartikel, tidsskriftartikel, undervisningsoplæg
Om genrer: introducerende og argumenterende artikel, analyserende oplæg
OPGAVER:
1: Portrætartikel på basis af interview (skrivning, biografi)
2: I tilknytning til værk 1: Skriv en boganmeldelse (beskrivelse, vurdering)
3: Skriv en artikel til en avis eller et ugeblad om dit syn på dét at studere og få
en uddannelse (vurdering, argumentation, tekstinddragelse)
4: Skriv en artikel til en avis eller et ugeblad om overvågning i det moderne
samfund (tekstredegørelse, stillingtagen)
5: Fra eksamenssæt: Skriv en argumenterende artikel om grænser for humor
6: Fra eksamenssæt: Skriv en argumenterende artikel om, hvordan nye medier
påvirker os
7: Skriv en introducerende artikel om dét at filmatisere en bog
8: Fra eksamenssæt: Skriv en introducerende artikel om retoriske virkemidler
9: Fra eksamenssæt: Skriv et analyserende oplæg om kritik af underklassens
forhold i tekster fra det moderne gennembrud
Terminsprøver
10: Eksamenssæt: Frit opgavevalg
Ekstra eksamenssæt: Frivillig opgave
Til samtlige opgaver: kollektiv instruktion – individuelle
tilbagemeldinger på udkast – individuelle skriftlige kommentarer –
kollektive gennemgange – gennemgang af eksempler på besvarelser
Side 11 af 12
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
35 undervisnings-/ skriftlighedstimer (fordelt over skoleåret)
Øvelser i anvendt tekstarbejde, taksonomisk
tilrettelagt fra konkrete (beskrivelse, redegørelse) til mere abstrakte
abstrakte (diskussion, fortolkning, perspektivering)
Øvelser i anvendt tekstarbejde efterhånden kombineret med genrer og medier
i eksamenslignende opgaver
Eksamensopgavetyperne, eksamenssæt
Lærergennemgang, gruppedrøftelse, individuelt skriftligt arbejde,
virtuelt skriftligt arbejde
Sprogrigtighed
Stavetest
Om sprogrigtighed og sprognormer
Om ordklasser, syntaks, grammatik
Om fejltyper på: sætningsplan, ordplan
Om retskrivningsproblemer, problemer i forbindelse med navneord, udsagnsord, tillægsord, biord, forholdsord, stedord, bindeord
Tegnsætningskursus
Screening af stave- og læsefærdigheder
SUPPLERENDE STOF
Eli H. Sørensen (red.): Sprogdoktoren – en håndsrækning i skriftlig fremstilling
– gradvist indført som rettenøgle i det skriftlige arbejde
(sprogligt instruktions- og øvelsesmateriale selvfremstillet)
12 undervisningstimer (fordelt over skoleåret)
sprogforståelse, sproglig korrekthed og forståelighed, skrivestil
Lærergennemgang, klassesamtale, individuelle øvelser
Titel 14
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Diverse
Intro
Skrivecamp
Besøg af Studievalg Syd
Studietur til Århus
Etablering og justering af faste grupper
Klassemøder
Udlevering af materiale
Diverse sociale aktiviteter
m.v.
Ca. 10 undervisningstimer
Side 12 af 12