13. maj 2015 Advokat og bestyrelsesformand Marianne Phillip bliver adjungeret professor CBS’ indsats på bestyrelsesområdet får endnu et løft. Omfattende bestyrelseserfaring og viden om Corporate Governance kendetegner den ny adjungerede professor ved Center for Corporate Governance, Marianne Philip CBS får endnu et topkvalificeret bestyrelsesmedlem tilknyttet fagområdet bestyrelsesarbejde og selskabsledelse. Senest blev bestyrelsesformand for bl.a. Danske Bank og B&O Ole Andersen tilknyttet Center for Corporate Governance (CCG). Nu bliver også Marianne Philip, medlem af og formand for en række bestyrelser, udnævnt som adjungeret professor ved samme center. Marianne Philip er advokat og partner i Kromann Reumert og bl.a. formand for Komitéen for god Fondsledelse og for Toms Gruppens Fond. - Udnævnelsen af Marianne Philip er en del af samspillet mellem CBS og dansk erhvervsliv, og sker i anerkendelse af den meget kvalificerede og betydelige indsats, som Marianne Philip har gjort inden for udviklingen af Corporate Governance og selskabsledelse, lyder det fra professor og formand for CCG, Steen Thomsen. Marianne Philip skal blandt andet bidrage til forskningsprojektet ”Dansk Selskabsledelse i Praksis”. Projektet studerer sammenhængen mellem værdiskabelse og bestyrelsesadfærd og betydningen af formandskabets rolle i ledelse af bestyrelsen og samspil med direktionen. Der er tiltrædelsesforelæsning med Marianne Philip onsdag den 20. maj kl. 16.30. Det sker som en del af Bestyrelsesforeningens konference om RISK Management og bestyrelsesansvar, hvor også bestyrelsesformand Henrik Heideby taler. Se program bagerst. For yderligere information kontakt: Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS Tlf.: 5121 1908; [email protected] Tom Jacobsgaard, direktør, Bestyrelsesforeningen Tlf.: 4053 0803; [email protected] Om Marianne Philip Marianne Philip har en baggrund som cand.jur. fra Københavns Universitet, LL.M. fra Duke University, USA og Partner i Kromann Reumert. Marianne Philips tillidsposter omfatter i dag bl.a.: Komiteen for god Fondsledelse (formand), Toms Gruppens Fond (formand), Novo Nordisk Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond (Danfoss fonden), Codan A/S og Codan Forsikring A/S, Nordea Invest, Scan Office A/S (formand). Læs mere om Center for Corporate Governance, CBS Læs mere om Bestyrelsesforeningen RISK Management og bestyrelsesansvar Onsdag den 20. maj kl. 16.30 til 18.40. Reception til kl. 19.15. Ovnhallen, CBS, Porcelænshaven, 2000 Frederiksberg Adjungeret professor, bestyrelsesformand, advokat Marianne Philip, Kromann Reumert holder tiltrædelsesforelæsning om ”Corporate Governance i perspektiv”. 16.30: Introduktion Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS 16.40: Corporate Governance i perspektiv Adjungeret professor, Marianne Philip, Center for Corporate Governance, CBS 17.15: RISK Management – arbejdsdeling og samspil bestyrelse og direktion Bestyrelsesformand, tidligere koncernchef PFA Henrik Heideby 17.40: Kaffepause 18.00: Bestyrelsesansvar – lovgrundlag og retspraksis, omfang og konkrete eksempler, hvordan forebygges? Advokat Frank Bøggild, Kromann Reumert og advokat René Offersen, Lett Advokater 18.40: Reception Marianne Philip – formand for komitéen for god Fondsledelse, bestyrelsesformand for bl.a. Toms Gruppens Fond og advokat og partner hos Kromann Reumert – vil under temaet ”Corporate Governance i perspektiv” bl.a. behandle emner som ledelsesstrukturer og samspil mellem bestyrelse og direktion, anvendelsen af udvalg i bestyrelsens arbejde og dilemmaer i bestyrelsens RISK Management håndtering. Marianne Philip er udnævnt til adjungeret professor ved Center for Corporate Governance med fokus på at bidrage til udvikling af ”Dansk Selskabsledelse i Praksis”, der studerer sammenhængen mellem værdiskabelse, Corporate Governance og bestyrelsesadfærd.
© Copyright 2025