UNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE DEN ONDE LYKKE Tove Ditlevsens sidste kærlighed af Jakob Weis INSTRUKT ION Søren Iversen SCENOGRAFI Stine Martinsen MEDV IRKENDE Paprika Steen, Lars Brygmann Sarah Boberg, Andreas Jebro samt en lille pige INDHOLDSFORTEGNELSE Om forestillingen / 3 Kære underviser / 4 Om Tove Ditlevsen / 5 Kulturradikalisme og konfrontationsmodernisme / 10 Fakta og fiktion / 13 Byens barn / 15 Døden og pigen / 17 At forfatte en forfatter, interview med dramatiker Jakob Weis / 19 Oplevelse, diskussion og analyse / 23 OM FORESTILLINGEN Den onde lykke er Folketeatrets fjerde titel i rækken af ny-skrevne forestillinger om store danskere efter succeserne Om Baronessen (Karen Blixen), Bang og Betty (Herman Bang) og Krøyers yderste nat (P.S. Krøyer). Forestillingen tager udgangspunkt i Tove Ditlevsens stormfulde ægteskab med Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen og udspiller sig henover flere år indtil hendes selvmord den 7. marts 1976. Tove Ditlevsen har netop udgivet novellesamlingen Den onde lykke og hendes ægteskab befinder sig i det opslidende felt mellem sammenbrud og eufori. Hun søger lindring i en kemisk rus. Victor søger lindring hos sine unge elskerinder. Deres omgangskreds – her Klaus Rifbjerg og husholdersken – påtvinges rollen som vidner og medspillere i Toves selviscenesatte liv. Instruktør: JAKOB WEIS Scenografi: STINE MARTINSEN Medvirkende: PAPRIKA STEEN, LARS BRYGMANN, SARAH BOBERG OG ANDREAS JEBRO Spilleperiode: 8. APRIL – 14. MAJ 2016 Spillested: STORE SCENE, FOLKETEATRET I NØRREGADE WWW.FOLKETEATRET.DK /3 KÆRE UNDERVISER Tove Ditlevsen er en af de få litterære rockstjerner dansk kulturliv har haft. Hun skrev i alle medier gennem sin karriere, og hendes forfatterskab var i berøring med – eller blev approprieret af – alt fra socialrealismen, feminismen, modernismen, 1890ernes lyrikere til dansk folkekultur. Hun plantede kimen til 1970ernes bekendelseslitteratur, 90-00ernes autofiktion og flere af samtidens kvindelige forfattere som Olga Ravn og Dy Plambeck har nævnt hende som inspirationskilde. Selv fra graven har Tove Ditlevsen stadig en finger med i spillet. Forestillingen Den onde lykke handler om de sidste øjeblikke af Tove Ditlevsens ægteskab med Victor Andreasen, hendes venskab med Klaus Rifbjerg og er samtidig en skildring af hendes deroute, stofmisbrug og psykiske problemer. Udover Toves forfatterskab og modernismen i 1960erne indeholder materialet et interview med dramatiker Jakob Weis og spørgsmål, der kan bruges til analyse og diskussion af forestillingen. Nogle arbejdsspørgsmål står i forbindelse med den enkelte artikel og kan bruges som forberedelse – andre er tænkt som evaluerende opgaver efter at I har været i teatret. Undervisningsmaterialet giver et bredt indblik i Tove Ditlevsens virke og henvender sig til brug i danskundervisningen i de ældste klasser i folkeskolen og de første år på gymnasiale uddannelser; med andre ord 9.-10. klasse og 1.-2.g. eller tilsvarende. Der er oplæg til skriftlige-, mundtlige- og multimedieprojekter, og skulle I have lyst, ligger det lige for at inddrage musik til et tværfagligt projekt. Rigtig god fornøjelse! Anna Dirckinck-Holmfeld Folketeatret 2015/2016 /4 OM TOVE DITLEVSEN Tove Ditlevsen Tove Ditlevsens forfatterskab spænder fra mellemkrigstiden til den litterære isme ’modernismen’ i en karriere, der varer 40 år. Hun vedkender sig nu aldrig tilhørsforhold til nogen genre. Kalder man hende feminist siger hun, at kvinderne skal blive hjemme i køkkenet, kalder man hende socialrealist, skriver hun romantiske digte. Som et uægte barn af sin samtid, stikker hun af – og ud – og er helt sin egen, lige så meget som hun ligner den. Dog aldrig så meget, at hun heller ikke kan sige, at hun ligner dem hun beundrer. Tove er provokatør og skabskonservativ. Hun starter som digter, men skriver også noveller, romaner, erindringer, børnebøger, essays, klummer, kronikker, brevkasser, lejlighedssange og kontaktannoncer. Alt! Hendes sprog er letlæseligt. Hendes lyrik, som hun selv udtrykker det, er inspireret af salmevers, folkeviser og 1890ernes digtere, og hun ønsker at skrive så alle kan forstå det. Dét, hendes evne til at skrive om emner, der er usagte, og senere hendes grænseløse udstilling af sit privatliv, gør hende til en af Danmarks mest læste og solgte forfattere nogensinde. Hendes første roman Man gjorde et barn fortræd (1941) satte ord på børns og kvinders sjæleliv på en måde, der ikke var set før gennem fortællingen om en seksuelt misbrugt piges liv. Hendes forfatterskab er gennemsyret af en særlig række tematikker: Barndommens angst, kvindens kamp for både at være mor og elsker, sin egen og andres psykoser og stofmisbrug samt døden. Mod slutningen af forfatterskabet flirter hun med grænsen mellem fiktion og biografi. Man kan endda sige, at hun – og Rifbjerg – er nogle af de første danske forfattere, der sætter kimen til autofiktionen, som springer ud i fuldt flor i 90erne og 00erne, og nu er en af nutidens store litterære trends. /5 OM TOVE DITLEVSEN Fortsat UDVALGTE VÆRKER Pigesind, digte, 1939 Man gjorde et barn fortræd, roman, 1941 Lille verden, digte, 1942 Barndommens gade, roman, 1943 Den fulde frihed, noveller, 1944 For barnets skyld, roman, 1946 Blinkende lygter, digte, 1947 Kvindesind, digte, 1955 Flugten fra opvasken, artikler, 1956 To som elsker hinanden, radioroman, 1960 Den onde lykke, noveller, 1963 Erindringer: Barndom, 1967 Erindringer: Ungdom, 1967 Ansigterne, roman, 1968 De voksne, digte, 1969 Det runde værelse, digte, 1973 Erindringer: Tove Ditlevsen om sig selv, 1975 Vilhelms værelse, roman, 1975 UDVALGT BIOGRAFI Tove Ditlevsen bliver født i 1918 på Hedebygade 30A, 4. th, Vesterbro 1930 Tove, 12 år forsøger at begå selvmord for første gang 1940-42 Gift med forfatter og journalist Viggo F. Møller 1942-45 Gift med stud.polit. Ebbe Munk 1943 Datteren Helle bliver født 1945-50 Gift med læge Carl T. Ryberg. Udvikler i løbet af ægteskabet et misbrug 1946 Sønnen Michael bliver født. Adopterer Carls datter Trine 1950 Skilt fra Carl og indlægges til afvænning 1951 Gift med chefredaktør på Ekstra Bladet Victor Andreasen 1954 Sønnen Peter bliver født 1956 Modtager Boghandlernes Pris, De Gyldne Laurbær 1964-66 Indlægges flere gange på psykiatriske afdelinger 1971 Modtager Søren Gyldendal-prisen 1973 Skilt fra Victor Andreasen 1974 Forsøger at begå selvmord i Rude Skov 1976 Begår selvmord i en venindes lejlighed på Vesterbro /6 OM TOVE DITLEVSEN Fortsat BARNDOM BLINKENDE LYGTER Barndommen er lang og smal som en kiste, og man I barndommens lange og dunkle nat kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der brænder små blinkende lygter hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som som spor, af erindringen efterladt, man kan se Smukke-Ludvigs hareskår. Det er med ham mens hjertet fryser og flygter. ligesom med Smukke-Lili, der er så grim, at man ikke Her lyser din vildsomme kærlighed kan forestille sig, hun nogensinde har haft en mor. Alt fortabt gennem tågede nætter, hvad der er grimt eller uheldigt, kalder man smukt, og og alt hvad du siden elsked og led ingen ved hvorfor. Man kan ikke slippe ud af barn- har grænser som viljen sætter. dommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan Den første sorg har et spinkelt skær mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin som en tåre der skælver i rummet, egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider kun den vil være dit hjerte nær, bange for, at den er værre end de andres. Man står og når al anden sorg er forstummet. taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske Højt som en stjerne en vårlig nat og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for brænder din barnlige lykke, hun har mærket den frygtelige stank af ens egen barn- du søgte den siden, men fik kun fat dom. Barndom; erindringer, 1967, kapitel 6. dens flakkede sensommerskygge. Din tro tog du med dig så lang af led, Tove Ditlevsen vokser op i et arbejderhjem på Vesterbro og bliver jævnligt slået af sin mor, hvis hun ikke makker ret. Hun deler soveværelse med sine forældre, (hvilket ikke bliver bedre, da hun opdager at farens mærkelige snorken er lyden af sex), og derudover er der ingen der tror på, at hun kan blive noget så sært som en kvindelig digter. I Toves romaner, digte og erindringer er barndommen en voldsom og brutal tid, der skal overleves. Det er en tid, som sætter sine ar. Hendes evne til at skildre en skæv indre virkelighed, verdens sære regler fra frøperspektiv samt børnenes kamp for at finde ud af hvem de er, giver hende det litterære gennembrud med Barndommens gade (1943) og er en rød tråd i forfatterskabet. Som eksempel kan vi se på et af hendes mest berømte digte: for det var det første og sidste, nu står den og brænder i mørket et sted, og der er ikke mere at miste. Og en eller anden kommer dig nær, men kan aldrig helt forstå dig, for dit liv har du lagt under lygtens skær, og ingen skal siden nå dig. Blinkende lygter, 1947 /7 OM TOVE DITLEVSEN Fortsat KVINDELIV Tove Ditlevsen er en mønsterbryder. Ikke bare økonomisk og kulturelt. Hun går fra ringe kår og arbejderhjem til pludselig at være en borgerlig kulturpersonlighed, men også som kvinde i sin samtid. I forfatterskabet dukker kvindens kamp for at vælge og udfylde sine roller op igen og igen. Hvad betyder det at være kvinde? Hvad sker der, hvis man ikke er dét, der er normen? DE EVIGE TRE Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej, den ene er ham jeg elsker, den anden elsker mig. Den ene er i en natlig drøm, der bor i mit mørke sind, den anden står ved mit hjertes dør, Jamen hun er jo grim, siger jeg forbløffet og ser ned jeg lukker ham aldrig ind. på den lille bylt menneske man har lagt i mine arme. Hendes ansigt er pæreformet med to dybe mærker i Den ene gav mig et vårligt pust tindingerne efter tangen. Hun har ikke et hår på hove- af lykke der snart for hen, det. Overlægen ler: det synes De kun, fordi De aldrig den anden gav mig sit hele liv har set en nyfødt, siger han. De er aldrig kønne, men og fik aldrig en time igen. moderen plejer alligevel at synes det. Nu skal jeg kalde på deres mand. Jeg bøjer mig ind over vuggen og tager Den ene bruser i blodets sang, om de bittesmå fingre. Nu er vi far, mor og barn, siger hvor elskov er ren og fri, jeg, en ganske almindelig, normal familie. Hvorfor, den anden er ét med den triste dag, spørger Ebbe undrende, vil du så gerne være alminde- som drømmene drukner i. lig og normal? Det er jo en kendsgerning, at du ikke er det. Det kan jeg ikke svare ham på, men jeg har ønsket Hver kvinde står mellem disse to, det så langt jeg kan huske tilbage. forelsket, elsket og ren – Gift, 1971, kapitel 6. een gang hvert hundrede år kan det ske de smelter sammen til een. Kvinderne søger kærligheden og befinder sig samtidig i en splittelse mellem ønsket om at være en ‘god’ mor, en ‘god’ hustru og at finde personlig, kreativ og seksuel tilfredsstillelse. I Toves erindringer står det at skrive i kontrast til familien og ægteskabet. Som børnene og berømmelsen fylder mere og mere er det næsten kun når hun indlægges til afvænning eller psykiatrisk behandling, at der er ro til at skabe. I hele forfatterskabet ser vi dog, at de kvindelige hovedpersoner søger udvikling, frihed, karriere og kærlighed. Det kan virke banalt i nutiden at brokke sig over disse rolleskift, men for Toves generation – især blandt den brede befolkning – var det normalt, at kvindens karriere var at blive gift og få børn. Af selvsamme grund, var der nogen der så hende som feminist, fordi hun valgte at skabe en anden karriere. Ser man på kvindens roller gennem Toves forfatterskab, er det selvfølgelig også nærliggende at betragte mandens. Ofte bliver mændene statister i den centrale kvindefigurs identitetsskabelse, og nogle gange ligefrem en slags nemesis, som her: Lille Verden, 1942 Begge digte citeret i dette kapitel er fra 1940erne, men læser vi senere digte, sker der ikke store skred i forhold til formen. Hun bibeholder versform, rim og et enkelt ordforråd i modsætning til modernisterne og Klaus Rifbjerg. Indholdsmæssig bliver hun også i den nære verden. Det er digte om relationer, følelser og et genkendeligt (kvinde)univers. /8 OM TOVE DITLEVSEN Fortsat MISBRUG Angsten og ensomheden gennemsyrer Toves tekster. Hele livet lader hun sig stærkt påvirke af de mennesker hun elsker og beundrer, så da hun møder sin anden mand, lægen Carl, udvikler hun et misbrug. I takt med at Tove vikler sig dybere og dybere ind i et stof- og senere alkoholmisbrug dukker det derfor også op i hendes tekster. Den selvbiografiske roman Gift (1971), handler således ikke kun om at være gift, men også om den gift hun sprøjter i sig og det chokerer, at en kvinde åbenlyst bekender at være misbruger. Her fornemmer man nok mere Toves egen kamp for forståelse og omsorg end en egentlig bekymring for barnet: Kære Tove Ditlevsen Jeg er en pige på 16 år, og mit problem er, at jeg ikke kan komme ud af det med min mor. Sagen er, at hun drikker for meget. Hun gemmer flasker alle vegne, og når jeg finder dem, hælder jeg indholdet i vasken, så bliver hun rasende, men det er jo kun for at hjælpe hende. Min far har prøvet at få hende til at tage antabus, men det vil hun ikke. Hun drikker, når jeg er i Han klappede mig på kinden: så, så, sagde han, nu skole, og min far er på arbejde. Jeg tør næsten aldrig skal du få en sprøjte. Jeg smilede taknemmeligt til tage en veninde med hjem, fordi man kan mærke, min ham, mens væsken gik ind i mit blod og løftede mig mor er beruset. Nu har jeg tænkt på at forbyde køb- op på det eneste plan, hvor jeg brød mig om at leve. manden at sælge spiritus til hende, men kan man det? Så gik han i seng med mig, det gjorde han altid, når Min far er meget lidt hjemme og går tit alene ud om virkningen var på sit højeste. Hans favntag var mærke- aftenen. Jeg tror, det er grunden til, at min mor drik- lig kort og brutalt, uden forspil, uden ømhed, og jeg ker. Vi har et stort hus og bil og kunne have det så følte ingenting ved det. Lette, blide, ubesværede tan- godt. Jeg er enebarn, og min far har foreslået, at jeg ker gled gennem mit hovede. Jeg tænkte med varme kommer på kostskole, men det ville være helt at svigte på alle mine venner, som jeg næsten aldrig så, og jeg min mor. Giv mig nu et godt råd, for jeg er virkelig førte imaginære samtaler med dem. Hvor er det muligt ulykkelig over det sagde Lise for nyligt, at blive forelsket i ham. Jeg svarede at man aldrig kunne forstå andres forelskelser. Ingen kan forbyde de handlende at sælge spiritus til Jeg lå hen i et par timer, så gik virkningen langsomt dem, der vil købe det, så det er ikke nogen udvej. Og over, og det blev sværere og sværere at finde sig i den ved at tømme flasken i vasken gør du kun din mor nøgne, upåvirkede tilstand. Alt blev gråt, slimet, uud- vred og forøger hendes skyldfølelse. Du kan derimod i holdeligt. Da jeg sagde farvel, spurgte Carl, hvornår jeg et godt øjeblik, når din mor er ædru og ligevægtig, kunne få min skilsmisse bragt i orden. Nårsomhelst, tale med hende om at søge læge og eventuelt prøve en lovede jeg, for jeg tænkte, at når jeg først blev gift antabus kur. Det kræver støtte og opmuntring hos om- med ham, ville det blive langt lettere at få ham til at givelserne, så den må du være parat til at yde din mor. sprøjte mig. Kunne du ikke tænke dig at få et barn til, Det ville i hvert fald være godt, hvis du kan vinde hen- spurgte han, da han fulgte mig ned af trappen. Jo, des fortrolighed. Måske er det, du nævner, grunden. sagde jeg omgående, for et barn ville knytte ham tæt- Der er i hvert fald altid en årsag til, at folk drikker. tere til mig, og jeg ønskede kun at binde ham for resten af livet. Gift, 1971 Anden del. ARBEJDSIDEER Tove taler og skriver ufortrødent om alle de små snuskede detaljer. Hun skriver om de indsatte på de psykiatriske afdelinger med stor omsorg og forståelse. Hun udleverer brændende sig selv og kaster sig ud i affærer under alle sine ægteskaber. Åbenhed og tolerance er til stede, og alligevel er hun til tider ganske konservativ og måske sig selv allernærmest? Dobbeltheden bliver tydelig, hvis man sammenligner hendes forskellige skriverier. Fra 1956 til 1976 passer Tove troligt en brevkasse i Familie Journalen, og hun er ikke bleg for at bede kvinder om at bide det i sig og blive i et dårligt ægteskab. Nedenunder er et eksempel på et svar til en pige, der kæmper med sin alkoholiske mor. • Lav dit eget svar til pigen i Familie Journalen. Hvad ville man skrive i Familie Journalen i dag? • Analyser Toves digte. • Læs mere af Tove og se hvordan temaerne gør sig gældende. Er der andre, du synes er vigtige? • Toves yndlingsforfatter var Herman Bang. Har I læst noget af ham? Kan I finde ligheder? /9 KULTURRADIKALISME OG KONFRONTATIONSMODERNISME Jakob Weis’ stykke Den onde lykke finder sted i København i starten af 1960erne. Den nye generation af digtere og forfattere hører under betegnelsen modernismen. De er børn af mellemkrigstidens kulturradikalisme, og Toves forfatterskab anses for gammeldags og reaktionært. Hun er ikke længere den unge blonde digterspire på 20 år, men en etableret forfatter, som pustes i nakken af nye avantgardekunstnere. En af dem er Klaus Rifbjerg, som starter en ny bølge, nemlig konfrontationsmodernisme. Kulturradikalismens strømninger har sine rødder i det 19. århundrede. Den udspringer af nykantismen1 – tanken om at verden skabes af vores bevidsthed om verden. Senere strømmer indflydelser fra psykoanalysen og modernismen til. Der er ikke tale om en organiseret bevægelse, men om en kultur – en stemning – der er radikal, som ønsker at modernisere samfundet. Toves noveller og romaner mellem 1930erne og 1960erne ligger godt forankret i den kulturradikale arv og giver udtryk for følgerne af den frihed ændringerne medfører for arbejderklassen; kulturchokket mellem generationerne som følge af den seksuelle frigørelse og øget velfærd samt overskuddet til at sætte indre behov på lige fod med fysiske behov. Hvor Toves forældre måtte stille sig tilfreds med at overleve, krævede de nye generationer at ’realisere sig selv’. KULTURRADIKALISTERNES PROGRAM: • Seksuelt frisind og senere frigivelsen af pornoen. Herunder også kvinders ret til abort og seksuel frihed. • Oprør mod kæft-trit-retning børneopdragelse. Ud fra psykoanalysens forståelse af barnets udvikling opstår en pædagogik, der sætter barnets udvikling i fokus. • Internationalt udsyn og anti-nationalisme (som modreaktion på fascismen og nazismen) • Kulturkamp (både fornyelse af kunsten, men også kampen mod propaganda og censur – igen som modreaktion til ekstremistiske strømninger i tidens Europa). I takt med at velfærdsamfundet implementeres opnås mange af disse ændringer mellem 1950-70. Derudover overtager den offentlige sektor, altså staten, blandt andet socialhjælp, alderdomsforsorg og hospitalsvæsen. Som familiefunktionerne overtages af bureaukratiet, krymper den udvidede familie ind til kernefamilien. Det betyder blandt andet, at kvinderne kan komme på arbejdsmarkedet i og med at der oprettes institutioner til pasning af børn. Vi får masseproduktion af goder, hvilket betyder velstand for flere, men også en vis fremmedgørelse over for det produkt og den proces, man er en lille del af. Og endelig ser vi starten på det mediesamfund alle nu tager for givet, hvor reklamen bliver sin egen kunstart. De nye generationer står nu over for andre udfordringer, og det afspejles i kunsten. I slutningen af 1950erne begynder modernismen at fylde i den danske litteratur. Den buldrer videre frem med konfrontationsmodernismen, der tager sit navn efter Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation (1963), og starter en ny trend inden for dansk poesi i 1960erne. Den danske modernisme accepterer verden som absurd uden en eksistentiel eller religiøs mening. Den er ironisk, usentimental og rå, og man udtrykker sig i kraft af form snarere end indhold. Betydningen ligger i klangen, rytmen, associationsforløbene og sætningsforløbet. Konkret betyder det blandt andet, at prosavers vinder frem i stedet for metrik, der leges med tegnsætningen og der bruges allusioner til citater eller tekster i ikke altid ordret brug. Modernismen er derfor ofte blevet kaldt for metaforpoesi. Konfrontationsmodernisterne går ét skridt videre. De er autoritære og går i clinch med forbrugersamfundet og velfærdsstatens grimme sider; grådighed, misbrug af naturen samt borgerskabets idioti. Følelsen af at være fremmedgjort og splittet gengives i sproget, hvor sætningerne er sprængt i stykker; de bruger mange metaforer, en løs struktur og personlige associationer. Det traditionelle sprog eller digt (med rim og vers) ser de som fyldt med klichéer og derfor løgne. Ved at lade læseren møde noget ukendt, håber de, at konventionelle måder at tænke på kan få læseren til at finde nye erkendelser. Det er litteratur med samfundsengagement. Navngivet efter den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Kant står bag „det kategoriske imperativ“, der er et forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel på baggrund af fornuften. 1 / 10 KULTURRADIKALISME OG KONFRONTATIONSMODERNISME Fortsat PUNKT TERMINOLOGI Snøret ned af nat Ja, ja, ja nu kommer jeg Hus, persienner ned til jer vindueskarm, radiatorord. bord, gulvbrædder, seng Trompet. forblæst. tæppe, dyneSkov: vissen nærmerekaryatide: antik punktoplevelsenKærlighed: løgn solens syrehul bag det Halleluja: ræb sværtede glas i Poesi: Hvor er mit brokbind? formørkelsesøjeblikket Opvågnen fra nedfrosset ansigtets hvide slagger dybtanæsticeret koma sekundoplevelsenrykvis. i balancepunktet Udflod: smag. mellem opbrugt fortid Transfocator: syn. og ubrugelig fremtid Valens: værdi alle ure slår tre Pessar: virkelighed. mod mørketMach: romantik. Lyrik: 5-4-3-2-10. Konfrontation (1963) Ovenfor er to digte af Klaus Rifbjerg. Hans forfatterskab spænder lige så vidt som Tove Ditlevsens, fra lyrik, romaner og skuespil til film, børnebøger og essays og er kendetegnet ved et billedligt og sanseligt sprog. Humoren og satiren har også været en af hans signaturer, og som Tove trak han ofte på en personlig erindring. Hans udgangspunkt er ofte det kropslige, den materielle verden kontra Tove Ditlevsens indre perspektivering. / 11 KULTURRADIKALISME OG KONFRONTATIONSMODERNISME Fortsat VIDSTE DU AT… Vild Hvede, tidsskriftet som trykte Tove Ditlevsen første digt og hvis redaktør Viggo F. Møller var hendes første mand, stadig eksisterer? I dag hedder det Hvedekorn og du kan finde det hos boghandleren eller på www. hvedekorn.dk. ARBEJDSIDEER • Er kulturradikalismen relevant eller er den forældet? Er hvad der var frisindet nu blevet snæversynet? Se debatindlæg http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ ECE2101928/dennis-noermark-de-kulturradikales-tibud/ og diskutér. • Sammenlign Klaus Rifbjerg og Tove Ditlevsens digte. Hvilket syn har de på kærligheden? På samfundet? Forholder Tove Ditlevsen sig til det? • Analyser Klaus Rifbjergs digte og identificer de modernistiske kendetegn. Læs mere af de danske modernister: Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen, Peter Seeberg, Cecil Bødker, Leif PandKlaus Rifbjerg uro, Jørgen Gustava Brandt, Jess Ørnsbo, Jørgen Sonne og Benny Andersen (poesi). VÆRD AT VIDE FØR I SER STYKKET… O’s historie og pornoen O’s historie af Pauline Réage er et hovedværk indenfor erotisk S-M litteratur. Det er sin tids Fifty Shades of Grey. S-M er relativt ukendt på det tidspunkt, men den chokerer ligeså meget, fordi mænd på det tidspunkt ikke har opdaget, at kvinder kan have lyst til sex. Det er en bog om sex med en kvindelig hovedperson, som også taler om hvad hun har lyst til. Den er skrevet i Frankrig i 1954, men bliver først trykt på dansk i 1965 med dispensation fra staten. Først i 1967 ophæves forbuddet mod erotiske tekster i Danmark, og 30. maj 1969 frigives billedpornoen af folketinget. Danmark bliver det første land i verden, som frigiver pornoen. VÆRD AT VIDE FØR I SER STYKKET... Sten Hegeler (1923-) Dansk sexolog og psykolog, der bliver kendt i 1948 med udgivelsen af sin seksualbog for børnehavebørn, Hvordan Mor? I 1961 skriver han sammen med sin kone Kærlighedens ABC, der gør ’klitorisorgasme’ til samtaleemne i de danske hjem. Han er en af sin tids ’frisindsarkitekter’, der sparker til den seksuelle frigørelse i 1960erne. / 12 FAKTA OG FIKTION Det er sjældent man taler meget om en forfatters privatliv, når man ser på deres forfatterskab. Faktisk ville de fleste mene, at efter Roland Barthes erklærede forfatteren ‘død’ i 1968, m.a.o. at meningen i en tekst først kommer til live i mødet med læseren og hans subjektive øjne, så ses det som anakronistisk og derfor ligegyldigt at se på en forfatters liv, når man læser deres tekster. Men Tove Ditlevsens forfatterskab og (privat)liv er indædt forbundet. Tove var berømt. Hun var et navn alle kendte. Hun gav interviews, lavede skandaler og skrev om dem. Især mod den sidste del af sit liv, havde læseren allerede hørt om selvmord og skilsmisser i avisen før de læste det i romanerne. Man kan næsten ikke forstille sig, hvordan det har været at læse hendes bøger. Grænsen mellem virkelighed, forfatterskab og fiktion blev mere og mere udvisket. Men som så mange andre kendte mennesker lærte hun også at bruge medierne på en kreativ måde. Efter Victor gik fra hende – men før skilsmissen blev offentligt kendt – indrykkede Tove en kontaktannonce i Politiken. Diskret, og så alligevel overhovedet ikke for alle kunne regne ud hvem hun var. På sin vis er annoncen en slags performancekunst i og med at Tove er opmærksom på offentlighedens reaktion på den. Det er en leg med medierne og med Victor, og omvendt også et naivt ønske om igen at passe ind i normen med mand, hus og børn. / 13 FAKTA OG FIKTION Fortsat Denne leg med identitet – med grænsen mellem fakta og fiktion – gør sig gældende i erindringerne, men især i romanerne Ansigterne (1968) og Vilhelms værelse (1975). Her optræder Lise Mundus som Toves alter-ego (Mundus var Toves mors pigenavn). I Vilhelms værelse ender romanen med hovedpersonens selvmord i en autofiktiv erindring. Tove skriver sig selv ind i sin egen historie i hvad der ender med at være den sidste roman, hun udgiver inden sin død. Vilhelms værelse virker mile vidt foran de modernister, der anser hende for at være forældet. Den ligger tættere på nutidens post/ny-modernisme med skiftende synsvinkler, meta-tekst og legen med selvbiografi og fiktion, selviscenesættelse og identitet. Hun arbejder med offentlighedens syn på og forbrug af hende: Tove er forfatteren, der ser på sig selv med vores øjne, som så ser på hende med hendes øjne. Hvis Tove ikke længere ses som performativ i vore dage, er det netop fordi vi ikke længere genkender de mennesker, hun taler om som en del af vores bevidsthedsgalleri. Vi er ikke hendes offentlighed og her bliver genre, analyse og ide til et flydende univers. Hvis vores begrebsverden ændrer sig radikalt, kan man så argumentere for, at de tekster man læser skifter genre? Eller er der stadig en statisk virkelighed, man kan finde frem til? I Lises og Vilhelms historie, som måske vil komme til at handle om så meget andet, er intet tilfældigt, og intet kunne heller have været anderledes. De fleste kendsgerninger er ligegyldige, men enkelte af dem viser sig pludselig at have en overraskende betydning, som når man fisker en stump tøj op af kludeposen, og det lige er den, der gør mønsteret levende og smukt. I dag kørte de bort med containeren, hvorfra alt af værdi var fjernet. Resten var ubrugeligt, forfaldent skidt, for Vilhelm og Lise knyttede aldrig deres hjerter til ting, og to mennesker, der hver dag i tyve år skilles for bestandig, anskaffer sig intet nyt og foretager ingen forandringer. Selv alle billederne har jeg smidt væk for bedre at kunne samle mig om billederne på mit hjertets væg. Kun et har jeg beholdt; kanonfotografiet af Vilhelm og Lise på Himmelbjerget. Vi er unge og lykkelige, og der er sådan et strål af forelskelse om os, at det endog må have vakt fotografens misundelse. Vilhelms værelse, 1975 Det, der kendetegner nutidens autofiktion, også kaldet perfomativ biografisme er, at forfatteren er til stede i romanen. Han/hun er bevidst om den fremtid, der kommer og bringer den skrivende stund ind i fortællingen, hvilket i øvrigt giver en illusion af fortiden som fiktion, fordi den er genfortalt. Hvis vi læser citatet nedenfor bliver det fristende at se Tove som en af de tidligste eksponenter: ARBEJDSIDEER • Find andre eksempler på nutidig performativ biografisme i film, romaner, noveller og digte. • Læs mere af Vilhelms værelse. Kan man egentlig kalde Toves værk for autofiktion? • Hvor meget performativ biografisme indgår i din hverdag? Hvad betyder det for os som samfund? Hvad betyder det for selv’et og identiteten? Og hvad betyder det for vores læsning af Tove Ditlevsen? / 14 BYENS BARN Velfærdsstaten vokser i Toves levetid. Fra 1920erne betyder forbedringer af skolesystemet og udbredelsen af folkebiblioteker, at arbejderklassen får mulighed for at lære, skrive og få en stemme i kulturlivet på en måde, der ikke var mulig før. Der skrives om ’den lille mand’, om arbejderen og hans problemer. Forfattere fra arbejderklassen – som Tove – bliver en realitet. Socialrealismen spirer i 1800-tallet og er allerede ved at ebbe ud, da Tove bliver forfatter i 1930erne, men man finder alligevel en stærk socialrealistisk kulisse i hendes tidlige romaner og digte. Den socialrealistiske litteratur kendetegnes ved at håndtere emner, der opfordrer læseren til at forholde sig kritisk til de vilkår og skæbner, der findes i de laveste sociale lag. I Toves forfatterskab ligger fokus dog på den psykologiske realisme og hvordan omgivelserne får hovedpersonen til at føle, som her i hendes barndoms erindringer: BARNDOMMENS GADE Jeg er din barndoms gade jeg er dit væsens rod. Jeg er den bankende rytme i alt hvad du længes mod. Jeg er din mors grå hænder og din fars bekymrede sind, jeg er de tidligste drømmes lette, tågede spind. Jeg gav dig min store alvor en dag du var vildt forladt jeg dryssed’ lidt vemod i sindet en drivende regnvejrsnat. Jeg slog dig engang til jorden for at gøre dit hjerte hårdt, Rapunzels far og mor arbejder på Carlsberg, og de men jeg rejste dig varligt op igen drikker halvtreds bajere hver om dagen. De drikker vi- og tørrede tårerne bort. dere om aftenen, når de er kommet hjem, og lidt før min sengetid begynder de at råbe op og banke Rapun- Det er mig der har lært dig at hade zel med en tyk stok. Hun går altid i skole med blå jeg lærte dig hårdhed og spot. mærker i ansigtet eller på benene. Når de er blevet Jeg gav dig de stærkeste våben trætte af at banke hende, overfalder de hinanden med du skal vide at bruge dem godt. flasker og knuste stoleben, og politiet kommer tit og henter en af dem, hvorpå der endelig falder ro over Jeg gav dig de vagtsomme øjne huset. Hverken min mor eller far kan lide politiet. De på dem skal du kendes igen, synes, Rapunzels forældre skal have lov at slå hinan- og møder du en med det samme blik den ihjel i fred, hvis det passer dem. De går de stores skal du vide han er din ven ærinde, siger min far om politiet, og min mor har tit fortalt om dengang, gendarmerne hentede hendes far Fløj du så vidt over lande og satte ham i fængsel. Hun glemmer det aldrig. Min voksede du fra din ven? far drikker ikke, og har heller aldrig været i fængsel. – Jeg er din barndoms gade Mine forældre slås ikke og jeg har det meget bedre, jeg kender dig altid igen. end de havde det, da de var børn. Alligevel lægger der sig en mørk rand af angst om alle mine tanker, når der Lille Verden, 1942 er blevet stille nedenunder, og jeg skal i seng. Det tidlige forår, 1967, kapitel 2. Tove kommer aldrig i gymnasiet eller på nogen anden videregående uddannelse. Hun begynder at arbejde som 14-årig. Hun er autodidakt og skriver i de stille aftentimer efter hun kommer hjem fra arbejde indtil den dag hun kan leve af at skrive. Livet bliver hendes skole og måske er det derfor, at byen fylder så meget i forfatterskabet. Her er hun lige så meget Vesterbros barn som sine forældres, og byen bliver et udtryk for noget større end den konkrete virkelighed: / 15 BYENS BARN Fortsat ARBEJDSIDEER • Er Tove socialrealist? Diskuter. • Sammenlign Toves tidlige tekster (fx Man gjorde et barn fortræd og Barndommens gade) med tekster fra socialrealister som Martin Andersen Nexø, Henrik Pontoppidan og Harald Herdal. • Opdag Toves København: 1) Besøg Københavns Museum på Vesterbro Torv. 2) G å en guidet tur på Vesterbro, http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/events/ eller lav jeres egen. 3) H ør audiowalks og forfatterwalks om Vesterbro på http://flamingoeffekten.dk/vesterbro-site/. 4) S kriv om din bydel eller lav en audiowalk om din by eller bydel. • Læs og lyt til Anne Linnets sange med Toves tekster. Hvordan fortolker hun teksterne? Begrænser eller udvider det lyrikkens horisont? / 16 DØDEN OG PIGEN Jeg var begyndt at tænke meget på døden, og jeg T.D. nåede inden sin alt for tidlige død at skrive en tænkte på den som en ven. Jeg bildte mig ind, at jeg snes bøger, hvoraf de betydeligste er hendes erin- gerne ville dø, og engang da min mor var gået i byen, dringer, hvori hun med skånselsløs ærlighed fortæl- tog jeg vores brødkniv og filede løs på håndleddet i ler om de mænd, hun delte bord og seng med ud af håb om at finde pulsåren. Imens tudbrølede jeg ved sit ødsle, gavmilde hjerte. Desværre forstod samtiden tanken om min fortvivlede mor, der snart skulle kaste ikke at værdsætte denne ærlighed, der førte til, at sig hulkende over mit lig. Der skete ikke andet, end at ingen mand til sidst turde så meget som veksle et par der kom nogle snitsår, som jeg har svage mærker efter ord med hende på gaden af frygt for at komme med i endnu. Det tidlige forår, 1969, kapitel 12. næste bind. Hun var sammen med den endnu levende Klaus Rifbjerg, den første, der i sine bøger Citatet beskriver Toves første selvmordsforsøg, da hun er 12 år gammel. Det næste sker i 1974 i Rude Skov. Det mislykkes, fordi hun er bange for skoven. Hun ligger sig i udkanten og bliver fundet af en mand, der går tur med sin hund. To år senere, i 1976, dør hun som 58-årig, da hun begår selvmord i en venindes lejlighed på Vesterbro. I forfatterskabet fornemmer man en livslang linedans mellem at leve op til omgivelsernes forventninger og samtidig bevare sin egen sandhed. Den indre konflikt dulmes af stoffer og alkohol, men i sit liv og sine bøger sværmer Tove konstant om døden. Døden er en lindring, en ro, en ven, en løsning. I en klumme i Politiken efter selvmordsforsøget i Rude Skov i 1974, beskriver hun en gennemskærende forløsning i kun at have nu’et i timerne op til selvmordet. Klummen giver hende flere kritikere på nakken, blandt andet Johannes Møllehave, der angriber hende for at promovere selvmord. Selvmordsforsøget er også beskrevet i Vilhelms værelse (1975): „Hun gav sig til at elske verden, men kun fordi den skulle udslettes med hende“, skriver hun. nævnede personerne ved deres rette navn og i det hele taget ikke stak noget under stolen. Dødsfaldet er et stort tab for dansk litteratur, og man kan i dag undre sig over, at denne geniale kvinde aldrig fik tildelt akademiets pris eller blev medlem af den høje forsamling. T.D. elskede at omgås ganske almindelige mennesker, og på hospitalet var hendes yndlingsbeskæftigelse at spille rommy med jævne sygekassepatienter. På forespørgsel udtaler afdelingssygeplejerske frk. Espeløv: Hun var den mest beskedne og fordringsløse patient, vi nogen sinde har haft. Da vi havde skaffet hende en ny madras, gardiner i hendes yndlingsfarve og lidt kunst på væggene, klagede hun aldrig over noget. Jeg føler hendes bortgang som en personlig sorg. Vi spurgte også hendes sidste, nulevende mand, den gamle redaktør, hvad han følte i anledning af dødsfaldet. Først lød der ligesom en gurglen i telefonen, så kom det med grødet stemme: Bevægelsen har Tove er en realitystjerne før det findes. I 1973 udgiver hun i en samling skrifter sin egen nekrolog. Hun fik ret i, at det blev forår: overmandet mig i den grad, at jeg har svært ved at finde ord for den. Jeg vil blot i al korthed sige, at dette skæbneslag har slået mig fuldstændig ud, og at Ekstra Bladet aldrig mere vil blive, hvad det før har MIN NEKROLOG været. I går døde forfatterinden T.D. i sin bedste alder. Det er et navn, der i dag ikke siger ungdommen noget, men Det er forår, men et slør af melankoli ligger over alle ældre københavnere vil endnu kunne huske hendes de bristefærdige knopper, for Nordens største digter- sarte, åndeagtige skikkelse, der var uundværlig i den inde efter Elsa Gress nåede ikke at se dem springe tids strøgbillede. Hvor travlt hun end havde, var der ud. altid tid til at klappe en lille purk på hovedet eller hjælpe en gammel morlille med at bære hendes pak- Min nekrolog og andre skumle tanker (1973) kenelliker. Det var selve poesiens blå blomst, der vandrede gennem gaden og spredte solskin i sindet hos alle, der så hende. Af og til slog hun et slag ned i Hviids Vinstue, hvor overtjener Ambrosius Sørensen kan fortælle, at hendes yndlingsdrik trods alle onde rygter var tomatjuice. / 17 DØDEN OG PIGEN Fortsat ARBEJDSIDEER • Skriv din egen nekrolog, hvis du døde om 15 år. • Skriv en fiktiv nekrolog om en person du kender, men som du ikke er i familie med. Bliv inspireret af Informations serie Et liv er forbi med nekrologer om en afdød, der ikke er berømt, http://www.information. dk/527963. • Hvad fortæller slutningen om resten af værket? Ligger al meningen til slut? Hvis det ender lykkeligt eller sørgeligt giver det så de andre scener og kapitler en anden betydning? Skriv en anden afslutning på en tekst I har arbejdet med. Lad hinanden analysere teksterne med den nye afslutning. Hvad betyder den nu? / 18 AT FORFATTE EN FORFATTER, INTERVIEW MED DRAMATIKER JAKOB WEIS Fortæl lidt om din skriveproces. Hvordan skriver du et skuespil? Jeg researcher rigtig meget. Det er min måde at opbygge en slags kreativ kapital, som jeg kan trække på i skriveprocessen. Det er en måde at holde sig vital projekt efter projekt, fordi jeg dykker ned i en ny viden, et nyt emne og en ny person. Så skal jeg ikke udvinde det af mit eget apparat, af mig selv. Mens jeg researcher, noterer jeg alt ned. Til sidst har jeg en ide-fil på flere hundrede sider, som jeg gennemgår og koger ned til en 15-20 sider, og til sidst hænger op på min opslagstavle. På de sider ligger der notater til en rammefortælling, temaer og replikker. Derefter er det bare om at komme i gang, og så lader jeg ofte materialet føre mig nye steder hen. Det er ikke bare en romantisk myte. Karaktererne tager virkelig magten. De får liv. Hvorfor valgte du at skrive om Tove Ditlevsen? Jakob Weis JAKOB WEIS Jakob Weis, født 1970 er en dansk dramatiker og instruktør. Jakob Weis debuterede som dramatiker med Noget om eros i Aarhus i 1993 og blev siden tilknyttet Teater Grob. I en rap og ubesværet dialog og med stor sans for dramaturgisk spænding tager Jakob Weis livtag med aktuelle problemstillinger som i fx Humanum Bæst I: Pelsjægerne fra 2001, hvor han bidsk spidder maskulin kønsfascisme og homofobi, i Humanum Bæst III: Extrem sport fra 2003, hvor han leverer en illusionsløs karakteristik af konsumsamfundets overskud på uforpligtende sex og følelsesmæssig goldhed, og i Håndbog for overlevelse fra 2006, hvor han skildrer travbanens ensomme og skæve sjæle. Til Folketeatret har Jakob Weis leveret dramatiske værker som blandt andet Bang og Betty om forfatteren Herman Bang og skuespillerinden Betty Nansen. I 2011 modtog Jakob Weis en Reumert i kategorien Årets Dramatiker for Udslet Hornsleth på Teater V. Da jeg fik opgaven af Folketeatrets chef, Kasper Wilton, kendte jeg meget lidt til Tove Ditlevsen. Jeg havde lavet en dramatisering til radioen af en novelle, der hed Den onde lykke, men det var det eneste kendskab, jeg havde til hende. Jeg var faktisk skeptisk. For mig har Anne Linnet altid stået i vejen. Hendes tonesprog er kedeligt, og det har jeg syntes siden jeg var 15 år, da min klasselærer spillede Barndommens gade for mig første gang. Jeg syntes, det var røvsyg musik. Derfor tænkte jeg også, at Tove Ditlevsen var røvsyg. Men så begyndte jeg at læse om hende, og fandt ud af, at hun var røvinteressant. Hendes liv var simpelthen et kaos. Hun er på alle måder en dramatisk karakter. Tove Ditlevsens historie kunne være skrevet på 25 andre måder end den, jeg har valgt. Der er bare drama på langs og på tværs i hendes liv, så jeg skulle researche meget lidt, før jeg sagde ja til opgaven. Alle faser af hendes liv buldrede af dramatisk potentiale. Hvordan valgte du hvad din historie om Tove Ditlevsen skulle handle om? Jeg blev dybt fascineret af hendes forhold til sin sidste mand Victor Andreasen. Det var så ondt, så emotionelt, så inderligt og destruktivt. Det var et meget dialektisk forhold, de slæbte sig igennem i de 22 år de var gift, og de 3 år de havde hver for sig inden hun begik selvmord. Der var både noget rent og katastrofalt i det personmøde. Det første hun nogensinde siger til Victor er: „Du må aldrig forlade mig igen“. Og det er før hun kender ham! Det er i hvert fald myten, hun selv fortæller. På et eller andet meta-niveau er hun altså skæbne-sat. De er / 19 AT FORFATTE EN FORFATTER, INTERVIEW MED DRAMATIKER JAKOB WEIS Fortsat skæbnebestemte, og den opfattelse var gensidig. Det var også denne opfattelse, der udgjorde katastrofen, og det der gjorde, at de til tider tillod sig hvad som helst – ikke mindst overfor hinanden. Denne her skæbnebestemmelse var et løbepas for alt i deres parforhold, og dét der til sidst kørte dem ned. Dét var jeg fascineret af. Fatalisme er interessant. Emotionel fatalisme er sindssygt interessant. Derfor er det også paradoksalt, at Tove Ditlevsen senere blev en slags pokal for flere fremtrædende feminister, fx Anne Linnet. Det er tydeligt, at Tove Ditlevsen til dato har en kæmpe position i den feministiske tænkning, og det undrer mig. Hun havde godt nok flere lesbiske eskapader, men hun sagde også af flere omgange offentligt, at hun kunne lide at gøre sig til for en mand, at hun kunne lide det dér mand-kvinde-spil, og at hun fandt det pirrende at bruge sin kvindelighed. Hun var kun moderat synlig i den ellers meget markante samtidige ligestillingsdebat, og hun var også den første offentlige litterære person, der hyldede O’s historie, hvilket af datidens feminister blev set som direkte kvindeundertrykkende. For Tove Ditlevsen var O’s historie den ultimative kærlighedshistorie, og den vinkel tror jeg, kan være et vigtigt og opruskende indspark til ligestillingsdebatten anno 2016. Der er nogle enormt stærke kræfter, der trækker kønnenes møde fra hinanden i de her år, og i Den onde lykke prøver jeg at lave en fortælling om en mand og en kvinde, der insisterer på at være mand og kvinde. Også selvom de måske ødelægger hinanden undervejs. Tove blander privatliv og fiktion i flere bøger, og var ofte under angreb fra folk i familien eller omgangskredsen, der syntes hun gik over stregen. „Når jeg skriver, tager jeg ikke hensyn til nogen“, siger hun i Gift. Du har selv skrevet forestillinger med både nulevende og historiske personer, bl.a. Lars von Trier, Betty Nansen, Herman Bang, Casper Christensen, Kristian von Hornsleth og nu i Den onde lykke skriver du om Tove Ditlevsen, Victor Andreasen og Klaus Rifbjerg. Er der grænser for hvad man må skrive? Man bliver nødt til at måtte alt. Man begiver sig ind i et land, som ikke har en facitliste. Derfor bliver man nødt til at lave sin egen facitliste. Det må afhænge af kunstnerens etiske habitus og verdenssyn. Min opgave er ikke at begive mig ud i et etisk komparativ og spørge hvad hendes efterkommere mon ville synes. Eller hvad Victor Andreasens ansatte synes om det. Skal jeg forholde mig til andres opfattelser eller min egen læsning af det materiale jeg finder? Jeg kan risikere at gøre mig til tjener for alt for mange herrer, og så bliver jeg en tjenende ånd, en demokratisk institution, og det skal jeg ikke være. Jeg bliver nødt til at lægge mit snit, det er mit privilegie som forfatter og mit kunstneriske ansvar. Værket må som grundregel gå forud for eventuelle etiske udfordringer ellers får vi en masse uinteressant dramatik. Hvordan kom Klaus Rifbjerg og fru Andersen med i forestillingen? Jeg skulle have nogle vidner til den her katastrofe. Jeg ledte længe efter nulevende personer, der havde kendt Tove Ditlevsen, og fandt så ud af at Klaus Rifbjerg havde været en nær ven af hende. Jeg ringede til ham, og spurgte hvordan han ville have det med, at jeg skrev en karakter over ham. Det kunne han ikke have nogen mening om, for det kunne han jo ikke ligesom forhindre mig i, sagde han. Derefter havde vi et par telefonsamtaler, jeg besøgte ham ude i Skodsborg, hvor han boede, og han fortalte nogle fantastiske røverhistorier. Ikke mindst om ham og Tove Ditlevsen, men også om Tove og Victor. Og så var der et andet motiv, der optog mig i den her kærlighedsløse relation Tove Ditlevsen har til sin mor fra hun er et lille barn. Der er en mor, der simpelthen ikke evner at vise Tove kærlighed. Det gennemsyrer hele hendes forfatterskab. Så derfor skabte jeg det her faktotum, en slags mor-gestalt, tjenestepigen Fru Andersen, som er skåret over Toves forhold til sin mor. ARBEJDSIDEER • Diskuter: Hvilket ansvar har man, når man skriver om et andet menneske? Afhænger det af genren? Afhænger det af mediet? Er det forskelligt om det er en privat eller en offentlig person? • Skriv en dramatisk dialog. Læs et tekststykke i et af Toves Ditlevsens værker. Vælg et tema. Research karaktererne og skriv en A4-side med to karakterer. / 20 AT FORFATTE EN FORFATTER, INTERVIEW MED DRAMATIKER JAKOB WEIS Fortsat ARBEJDSOPGAVE: Nedenfor er et udsnit af Tove Ditlevsens roman Gift (1971) med Victor og Tove (citat 1). I forestillingen har Jakob Weis omfortolket udsnittet til en scene mellem Tove og Klaus Rifbjerg (citat 2). Sammenlign citaterne med den scene I har set i teatret. Analyser forskelle og ligheder mellem de tre versioner. Hvilken betydning har form for din forståelse af handlingen (prosa, dialog, skuespil)? Citat 2. Den onde lykke af Jakob Weis, 2. akt. KLAUS Du var alene med børnene den sommer... TOVE Du husker godt. KLAUS Citat 1. Gift af Tove Ditlevsen, s.134-5. Hvert et ord. Bilen nåede huset før vi, og de to mænd steg ud med favnen fuld af flasker. Dav, Tove, råbte Arne, her er jeg med Victor. Jeg hilste på dem, og ham, der hed Victor, TOVE Forfatternarkoman... kyssede mig på hånden. Han virkede næsten ædru, og synet af ham fik al min irritation til at forsvinde. Jeg slap børnenes hænder, og de løb ind i huset. Jeg KLAUS Tre forliste ægteskaber... kunne ikke se hans øjne for solen, men hans mund havde den smukkeste amorbue, jeg nogensinde havde set. Hele hans person udstrålede en slags hærget og TOVE Og mor til tre. dæmonisk vitalitet, der fascinerede mig fuldstændigt. Jeg fik dem ind i huset, og Arne faldt straks omkuld på Carls seng. Jeg bad Helle om at tage sig af de små et KLAUS Familiejournalen kimede dig ned. øjeblik, så gik jeg op på mit værelse med Victor. Han satte sig og så længe på mig uden at sige noget. Jeg (De ler) satte mig i en anden stol, og mit hjerte bankede voldsomt. Jeg var fyldt med en blanding af lykke og angst TOVE ...En aften i juli stod Victor på Ewaldsbakke... på samme tid, angst som da jeg var barn, og min mor hulkede: jeg render fra det hele, og min bror og jeg ikke vidste, hvad der så skulle blive af os. Victor lagde KLAUS En fælles ven havde ført jer sammen... sig på knæ foran mig og begyndte at kærtegne mine ankler. Jeg elsker dig, sagde han, jeg elsker dine digte. TOVE I årevis har jeg længtes efter at træffe dig. Han vendte Jeg kunne ikke se hans øjne for den nedgående sol, sit ansigt op imod mig, og jeg sagde: indtil nu har jeg men hans mund havde den smukkeste amorbue jeg altid troet, det var løgn alt det om kærlighed ved før- nogensinde havde set... ste øjekast. Jeg tog ham om hovedet og kyssede hans smukke læber. Under hans trætte øjne var der dybe, røgfarvede skygger, og to furer løb ned langs hans kin- KLAUS Han virkede næsten ædru, da han kyssede din hånd... der som spor efter tårer. Det var et ansigt fyldt med lidelse og lidenskab. Gå ikke fra mig, sagde jeg heftigt, TOVE gå aldrig mere fra mig. Det var noget underligt at sige Og hans væsen udstrålede den her hærgede dæmoni- til et menneske, man ser for første gang, men Victor ske vitalitet som... lod ikke til at blive forbavset over mine ord. Nej, sagde han og trak mig ind til sig, nej, dig går jeg aldrig mere (Stilhed) fra. Bagefter, gik vi ned til børnene, der kendte Victor fra tidligere besøg, mens jeg var på Oringe. Se her, KLAUS Helle tog sig af de små, mens I gik op på dit værelse... Helle, sagde han, her har du ti kroner. Stik så hen og køb røde bolsjer til jer alle tre. Da vi spiste, så Helle henrykt på Victor og sagde: mor, kan du ikke gifte dig TOVE Han sagde ikke noget i lang tid. med ham, så har vi en far i huset igen ? Victor lo: det vil jeg tænkte over, sagde han. / 21 AT FORFATTE EN FORFATTER, INTERVIEW MED DRAMATIKER JAKOB WEIS Fortsat KLAUS Sad bare tavst og betragtede den tilstand af angst og lykke der sled i din krop. TOVE Så lagde han sig på knæ foran mig, og begyndte at kærtegne mine ankler. KLAUS „Jeg elsker dig“... TOVE ...sagde han uden et varsel... KLAUS „Jeg elsker dine digte. I årevis har jeg længtes efter at træffe dig“. TOVE Jeg tog ham om hovedet og kyssede hans læber. Der var dybe røgfarvede skygger under hans trætte øjne... KLAUS To furer løb ned langs hans kinder som spor efter tårer... TOVE „Gå ikke fra mig“, KLAUS Sagde du så... TOVE ...„gå aldrig mere fra mig“... KLAUS Alle andre mennesker ville nok have undret sig, men ikke Victor... TOVE Han trak mig ind til sig og sagde... KLAUS „Nej, dig går jeg aldrig mere fra“ TOVE Helle blev så begejstret, at hun straks ville ha´ at jeg giftede mig med ham. „Så har vi en far i huset igen!“. (Stilhed) Han afgiftede mig med sine egne hænder… / 22 OPLEVELSE, DISKUSSION OG ANALYSE DET FØRSTE INDTRYK OG FORVENTNINGER MUSIK OG LYD 1. Hvad er dit første indtryk? 1.I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at 2. Hvad havde du forventet? beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvorfor? 2.Hvordan mener du musik og lyd bliver brugt i forhold til de enkelte scener? 3.Synes du lyden og musikken bliver brugt på en 6.Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se god måde? Hvorfor/hvorfor ikke? meget klart? SCENOGRAFI OG KOSTUMER FORESTILLINGENS TEMA 1. Handling: Hvad handler forestillingen om? 1.Hvordan er scenen indrettet? Se på farver, mate- 2.Plot: Hvad er hovedkonflikten/problemstillingen i rialer, genstande og kostumer. forestillingen? Bliver den løst? Er der en morale? 2. 3.Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestil- 3.Hvad vil scenografen gerne vise, understrege lingen? DEN ONDE LYKKE OG TOVE DITLEVSEN 1.Hvad betyder titlen? Hvad betyder den for din oplevelse af forestillingen? mm.? 4. Synes du det lykkes? Hvorfor/hvorfor ikke? 1. Hvordan ser lyset ud? 2. Hvordan bruges lyset? LYS 3.Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at 2.Hvilken effekt har det, at Fru Andersen og sygeplejersken spilles af den samme skuespiller? Hvad Hvorfor tror du, at den er indrettet sådan? skabe? 4. Synes du det lykkes? fortæller det om Tove? 3.Kendte I nogen af skuespillerne fra forestillingen? Havde du oplevet det anderledes, hvis du ikke ER DU BLEVET KLOGERE? 1.Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du kendte dem? 4.Hvilke citater fra Toves værker og/eller andre for- ikke har tænkt over før? Hvad? 2. Er der noget du vil lægge mærke til i fremtiden? fattere lagde du mærke til i forestillingen? 5. Hvilken rolle/betydning får citaterne? 6.Hvilken rolle har de øvrige karakterer i forhold til Tove? VÆRD AT VIDE… Titlen refererer til Toves novellesamling Den onde lykke. Novellesamlingen refererer til et udtryk brugt i en gammel folkevise: Ravnen flyver om aftenen, om dagen han ikke må, han skal have den onde lykke, den gode kan han ikke få. Men ravnen flyver om aftenen. Hvilken symbolik tilføjer det til forestillingen? / 23
© Copyright 2024