1. No category

Opgaveløsere:
Anne Kirk Dahl(166124)
Nana Kjær Bertelsen(166409)
Line Lodahl Agerbæk(166267)
Klasse/gruppe nummer:
SA11IIA
Modul: 14
Opgavetype:
Bachelorprojekt
Vejleder:
Gitte Sylvester Jensen
Antal tegn: 79.990
Afleveringsdato: 29.12.14
Bachelorprojekt
Når man venter på svar…
VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Hedeager 2
8200 Århus N
Resumé
I dette bachelorprojekt præsenteres en undersøgelse af, hvordan nyhenviste
hjertepatienter oplever og mestrer ventetiden mellem en hjerte-CT og svaret på
denne ift. deres sundhed i hverdagen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre
enkeltstående kvalitative interviews. Følgende kategorier er analyseret og
diskuteret: kroppens reaktioner, tanker i ventetiden og mestring af ventetiden. Det
konkluderes, at informanterne oplever deres sundhed, i ventetiden, meget
forskelligt. Jo flere symptomer informanterne har, jo mere sårbare føler de sig i
ventetiden, og jo flere eksistentielle tanker har de. Desuden tyder det på, at
informanterne mestrer udfordringer vha. forskellige mestringsstrategier, samt at
forholdene ved situationen og de individuelle forhold er mere væsentlige for
oplevelsen af sundhed end den følelsesmæssige og sociale støtte. Problemstillingen
er relevant for sygeplejersker, da de skal være opmærksomme på det enkelte forløb
for at yde den bedste sygepleje.
2
Abstract
This bachelor project presents a study of how newly referred cardiac patients
experience the wait between a CT-scan and the result, and how they are coping,
related to their health in everyday life. The study is grounded in three singular
qualitative interviews. In these, three main themes were found: body reactions,
thoughts during the wait and coping with the wait. These will all be analysed and
discussed in this study.
The study concludes that the informants experience the impact of the wait
differently, depending on how many symptoms they have. The more symptoms,
the more vulnerable they feel and more existential thoughts occur.
In addition, the study suggest that the informants are coping through different
coping strategies and that personal and situation factors are more important
related to their health, than emotional and social support.
This issue is important to nurses, since she needs to be attentive to this subject in
addition to the work of supporting each individual patient.
3
Indhold
1.0 Indledning......................................................................................................... 5
1.1 Når man må vente - Nana ...................................................................................... 5
1.2 Her findes ventetiden - Line .................................................................................. 6
1.3 Sygeplejerskens ansvar - Anne .............................................................................. 6
1.4 Politisk ramme for udredning - Nana................................................................... 7
1.5 Patientens oplevelser af ventetid - Line ................................................................ 8
1.6 Afgrænsning - Nana ............................................................................................... 9
1.7 Problemformulering............................................................................................. 10
1.8 Begrebsafklaring - Anne ...................................................................................... 10
2.0 Metode ............................................................................................................ 11
2.1 Søgehistorie - Anne............................................................................................... 11
2.2 Videnskabsteoretisk metode - Nana.................................................................... 12
2.3 Det kvalitative interview - Line ........................................................................... 14
2.3.1 Udvælgelse af informanter - Line ................................................................... 14
2.3.2 Det semistrukturerede interview - Line........................................................... 14
2.3.3 Rammer - Line ................................................................................................ 15
2.3.4 Transskription - Line....................................................................................... 16
2.3.5 Analyse - Line ................................................................................................. 16
2.4 Etiske overvejelser – Nana................................................................................... 17
2.5 Præsentation af teorier – Anne ........................................................................... 18
2.5.1 Kari Martinsen - Anne .................................................................................... 18
2.5.2 Richard S. Lazarus og Susan Folkman - Anne ............................................... 19
3.0 Analyse og Diskussion ................................................................................... 19
3.1 Kroppens reaktioner i ventetiden - Line ............................................................ 20
3.1.1 Fysiske symptomer - Line ............................................................................... 20
3.1.2 Kropsoplevelser - Line .................................................................................... 21
3.1.3 Påvirkning i hverdagen - Line ......................................................................... 24
3.1.4 Delkonklusion - Line ...................................................................................... 25
3.2 Tanker i ventetiden - Nana .................................................................................. 25
3.2.1 Bekymringer - Nana ........................................................................................ 25
3.2.2 Håbet - Nana ................................................................................................... 28
3.2.3 Delkonklusion - Nana ..................................................................................... 29
3.3 Mestring af ventetiden - Anne ............................................................................. 29
3.3.1 Situationens alvor - Anne ................................................................................ 29
3.3.2 Kontrol og social accept - Anne ...................................................................... 30
3.3.3 Årsagssammenhænge - Anne .......................................................................... 33
3.3.4 Delkonklusion - Anne ..................................................................................... 34
4.0 Diskussion af metode - Anne......................................................................... 35
4.1 Diskussion af det kvalitative interview - Anne................................................... 35
4.2 Diskussion af interviewets rammer - Anne ........................................................ 35
4.3 Diskussion af de valgte teoretikere - Anne ......................................................... 36
5.0 Konklusion - Line .......................................................................................... 37
6.0 Perspektivering - Nana .................................................................................. 38
7.0 Referenceliste ................................................................................................. 40
8.0 Bilagsfortegnelse ............................................................................................ 45
4
1.0 Indledning
Vi har igennem vores kliniske praktikperioder som sygeplejestuderende set, at
nogle patienter venter længere tid på svar på en udredende undersøgelse end
andre, selvom de umiddelbart virker til at have samme sygdomsbillede. Vi undrer
os derfor over, at der ikke findes en ensretning ift., hvornår patienter får svar, og
vi finder det interessant at undersøge, hvilken betydning ventetiden har for
patienterne. Desuden finder vi det interessant at undersøge, hvordan
sygeplejersker på baggrund heraf kan støtte patienter i at mestre eventuelle
udfordringer i ventetiden i et udredningsforløb.
For at finde ud af, hvordan sygeplejersker kan støtte patienten, er det nødvendigt
først at undersøge, hvilken betydning ventetiden har for patienten. Dette vil derfor
være formålet med projektet.
1.1 Når man må vente - Nana
Ventetid er unægteligt en del af et hvert bekendtskab med det danske
sundhedsvæsen. Den findes i venteværelset inden en konsultation; derhjemme,
hvor man venter på svar efter en undersøgelse eller på at skulle høre hjertelyd fra
sit kommende barn og i et utal af andre sammenhænge. Betydningen af ventetiden
afhænger sandsynligvis af, hvor alvorligt det, der ventes på, opleves, hvormed
tiden bliver en subjektiv og kontekstafhængig størrelse(1).
I nutidens sundhedsvæsen stilles der høje politiske krav til besparelse og
effektivisering, og samtidig er der stadig højere krav fra patienter og pårørende til
kvaliteten af behandlingen. Selvom ventetiden virker uundgåelig, har der de
seneste år været øget fokus på problematikken rent politisk. Pakkeforløb og
udredningsretten er eksempler på tiltag, som skal nedbringe ventetiderne samt
bringe patienten hurtigere igennem systemet og har landsdækkende haft en positiv
effekt(2).
Der er en tilbøjelighed til, at effektivisering blandt sygeplejersker bliver forbundet
med noget negativt. En af årsagerne kan være, at der i de sygeplejeetiske
grundværdier står: ”Sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at
patienten oplever velvære”(3). Hermed kan det umiddelbart synes svært at forene
omsorgen for den enkelte patient med effektivisering og standardforløb.
Effektiviseringen er dog også en optimering for patienten og behandlingsforløbet.
Dette mener vi, da de standardiserede pakkeforløb har til formål at give patienten
5
en oplevelse af et veltilrettelagt og individuelt forløb uden unødig ventetid(4). Der
er altså en balancegang mellem effektivisering og sygeplejerskers opgave i at
bevare behandlingen af den enkelte patient som værende et unikt menneske.
1.2 Her findes ventetiden - Line
Som nævnt ovenfor opleves ventetiden i mange dimensioner af sundhedsvæsenet.
Et eksempel kan være den nyhenviste hjertepatient, der venter på svar på en
udredende undersøgelse. Patienten kan have været hos egen læge med
hjerterelaterede symptomer, for herefter at blive henvist til en relevant udredende
undersøgelse, eksempelvis computeriseret tomografi af hjertet(herefter hjerte-CT),
hvor man bl.a. undersøger for iskæmisk hjertesygdom(herefter ISH)(5).
I den vestlige verden er iskæmisk hjertesygdom en af de hyppigst forekomne
sygdomme(6). Herunder indgår aterosklerose, som kan føre til okklusioner, og
derfor betragtes som en potentielt livstruende sygdom(5). Ifølge Hjerteforeningen
var den danske prævalens for ISH i 2011 151.278, og incidensen var samme år
16.160(7).
For at blive udredt for aterosklerose fik man tidligere foretaget den invasive
undersøgelse koronararteriografi(herefter KAG). Sidenhen er hjerte-CT blevet
indført som en non-invasiv undersøgelse for at nedsætte antallet af KAG’er.
Nedsættelsen ønskes for at skåne patienterne for unødige indgreb og for at
mindske ventetider til en KAG(8). Ventetiden for patienten opstår ikke kun før
undersøgelsen, men eksisterer også mellem undersøgelsen og svaret herpå. Set i et
helhedsperspektiv vil patienten formodentligt opleve at skulle vente gentagne
gange i løbet af et udredningsforløb.
1.3 Sygeplejerskens ansvar - Anne
Hjertepatienternes sygdomsbillede kan umiddelbart se ens ud, mens deres forløb
afhænger af, om de er omfattet af pakkeforløb eller udredningsretten.
I 2013 oprettede Sundhedsstyrelsen ”Pakkeforløbet for stabil angina
pectoris(hjertekramper)”, hvis formål er at forbedre patienternes prognose.
Pakkeforløbet beskriver bl.a. forløbstid, og at tiden fra henvisningen til
udredningen er afsluttet, maksimalt bør være 21 dage. Det tydeliggøres dog, at
pakkeforløbet ikke beskriver patientrettigheder, men er en rettesnor(9).
Vi mener, at det er væsentligt for sygeplejersker at vide, hvilket forløb den enkelte
patient er i, selvom den udøvede sygepleje umiddelbart er ens. Dette er væsentligt
6
for, at sygeplejersken kan formidle svartiden til den enkelte patient, da svartiden
afhænger af forløbet. Desuden er det relevant når sygeplejersken medvirker til, at
pakkepatienters svar bliver dikteret og sendt hurtigere end andre svar. Her
indtager sygeplejersken hhv. det formidlende og ledende virksomhedsområde.
I en analyse fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og
Regioner fremgår det, at patienter, som indgår i et pakkeforløb, opnår kortere
ventetider på udredning og behandling. Herved nedprioriteres patienterne udenfor
pakkeforløb som en konsekvens af, at ressourcer trækkes til pakkepatienter. I
analysen problematiserer en ledende overlæge risikoen for, at ikke-pakkepatienter
bliver overset, mens en anden overlæge lægger vægt på, at pakkeforløbene ikke
gør læger til robotter. Han mener, at lægen har sit skøn og har ret til at afvige fra
standarder, hvis han fagligt kan argumentere herfor. Pakkeforløbet er altså en
generel ramme med forbehold for, at lægen kan lave en faglig vurdering af, om
patienten kan vente eller ej(10).
Vi mener tillige, at det er vigtigt, at sygeplejersker ikke bliver robotter, som kun
handler efter standarder, men fortsat er opmærksomme på den enkelte patient og
bruger sit faglige skøn til at varetage patientens tarv. Dette understøttes i De
Sygeplejeetiske Retningslinjer, pkt. 2.4, 2.6 og 4.4. Her tydeliggøres det, at
sygeplejersker er forpligtet til at reagere på dilemmaer, der opstår for både patient
og samfund. Samtidig skal de synliggøre
i sundhedsvæsenet og udfordre love og instrukser, hvis de
strider mod professionens etiske værdier(3). Heri ligger det udviklende
virksomhedsområde og sygeplejerskers forpligtigelse til at yde sygepleje, som
lever op til den evidensbaserede viden, samtidig med, at patienters rettigheder
overholdes.
Det er altså vigtigt, at sygeplejersker er opmærksomme på pakke- og
udredningsforløb, både fra patient- og samfundsperspektiv.
1.4 Politisk ramme for udredning - Nana
Hjertepatienter, der ikke indgår i et pakkeforløb, ikke udredes af egen læge og
ikke behandles akut er indbefattet af udredningsretten, vedtaget i 2013(11). Her
gælder det, at der skal være påbegyndt udredning inden 30 dage, hvis det er
fagligt muligt(12).
7
For sygehuspersonalet har kravene om hurtigere udredning bl.a. betydet længere
åbningstider i afdelingerne og optimering af forløbene. Det politiske mål om
påbegyndelse af udredning inden 30 dage er ikke nået endnu, men er en realitet
for to ud af tre patienter, hvilket regionsrådsformand Bent Hansen betragter som
et fingerpeg om, at regionerne er på rette vej. Ifølge Bent Hansen er
udredningsretten blot et skridt på vejen for at imødekomme befolkningens ønske
om hurtig behandling(11). Udredningsretten har medført en betydelig reducering
af patienternes ventetid, men patienter under udredningsretten venter, grundet
nedprioritering, dog stadig længere end patienter, som indgår i pakkeforløb.
Bent Hansen udtaler: ”Vi er i gang og hurtig udredning bliver en højt prioriteret
opgave for regionerne i de kommende måneder”(11). Dette vidner om, at kortere
ventetid ikke kun er betydningsfuldt for patienten, men også bliver vægtet højt
politisk.
1.5 Patientens oplevelser af ventetid - Line
Klinisk sygeplejespecialist Bettina Trettin(herefter Trettin) beskriver flere
aspekter, som patienter finder betydningsfulde i et udredningsforløb. Et af
aspekterne er ventetid; en tid, der i specialet beskrives som lang og til tider
ulidelig. Trettins undersøgelse viser, at patienter ofte befinder sig i et
spændingsfelt mellem optimisme og pessimisme. De formår oftest at bevare håbet
om, at det nok skal gå, men føler sig samtidig meget sårbare. Specielt i
situationer, hvor de er alene, opstår usikkerheden over for fremtiden, og de
oplever at forvente det værste(9). En amerikansk survey-undersøgelse
omhandlende kronisk hjertesyge patienter beskriver patienternes egne ressourcer
såsom håb og optimisme som værende vigtigere ift. at bevare sundheden, end
udefrakommende ressourcer som familie og plejepersonale(13). Det antages
derfor, at håb og optimisme er vigtige og betydningsfulde redskaber for patienter i
et udredende forløb, og noget sygeplejersken bør medtænke i mødet med
patienten.
Nyhenviste hjertepatienter får foretaget hjerte-CT for at få stillet en diagnose på
deres symptomer, hvilken Trettin beskriver som vigtig for patienterne. Ventetiden
på den rigtige diagnose er fyldt med forskellige informationer, undersøgelser og
resultater, hvilket er hårdt for patienterne, og de oplever ofte frustration, når
diagnoser afkræftes(9). Dette beskrives ligeledes i et svensk studie, der
8
konkluderer, at uvisheden er svær at håndtere for patienterne. Spørgsmål relateret
til diagnosen, behandlingen og resultatet fylder deres tanker, og uvisheden
medfører angst, som nedsætter deres oplevelse af sundhed(14).
Et studie fra Finland har undersøgt, hvordan udfordringer kommer til udtryk hos
hjertepatienter, der venter på en bypass-operation. Her er det tydeligt, at perioden
er svær for patienterne, specielt fordi de oplever mange hjerterelaterede
symptomer, hvilke kan resultere i angst og eksistentielle tanker(15). På baggrund
heraf formoder vi, at patienter med fysiske symptomer i ventetiden, fastholdes i
sygdommen og gennem symptomerne bekræftes i, at de er syge.
1.6 Afgrænsning - Nana
Efter nærmere undersøgelse af litteraturen omhandlende nyhenviste
hjertepatienters oplevelse af ventetiden i et udredningsforløb er vi nået frem til, at
der ikke findes meget litteratur, som beskæftiger sig med netop denne gruppe
patienter ift. ventetid i et udredende forløb. Dog kan vi på baggrund af den fundne
litteratur se en tendens til, at mange patienter i andre potentielt livstruende
sygdomssammenhænge oplever både fysiske, psykiske og eksistentielle
udfordringer i hverdagen forårsaget af uvisheden i forbindelse med
udredningsforløb.
Vi ser også en tendens til, at ventetiden bliver mestret forskelligt fra patient til
patient ift., hvordan situationen opleves. Desuden har vi gennem litteraturen
erfaret, at der er stor forskel på længden af ventetid for en patient i et
hjertepakkeforløb ift. en patient, som er underlagt udredningsretten. Selvom
udredningsretten kun indbefatter en mindre gruppe af de patienter, som ses på
sygehusene til daglig, synes vi, at denne gruppe er interessant at beskæftige os
med, fordi det tyder på, at deres forløb bliver nedprioriteret som følge af de
politiske tiltag. For at indskrænke problemstillingen yderligere vælger vi at
fokusere på nyhenviste hjertepatienters oplevelse af ventetiden fra de får foretaget
en hjerte-CT, og til de får svaret herpå.
Udover patientens oplevelser og et samfundsmæssigt perspektiv ser vi også nogle
etiske problemstillinger. Heriblandt det dilemma som sygeplejersker kan opleve
mellem at skulle handle ift. patientens individuelle forventninger og ønsker, stillet
over for politiske krav om effektivisering og optimering i form af standardiserede
forløb og retningslinjer.
9
Ovenstående leder os frem til, at vi i dette projekt ønsker at undersøge, hvilken
betydning ventetiden på svaret på en hjerte-CT har for nyhenviste hjertepatienters
oplevelse af sundhed i hverdagen, og hvordan de mestrer eventuelle udfordringer.
Dette er relevant ift., hvordan vi som sygeplejersker bør yde sygepleje i et
udredningsforløb, så vi kan hjælpe patienter til at mestre situationen bedst muligt
under de forhold, som strukturerne og standarderne i sundhedsvæsenet medfører.
1.7 Problemformulering
Hvordan oplever og mestrer nyhenviste hjertepatienter ventetiden mellem en hjerteCT scanning og svaret på denne ift. deres sundhed i hverdagen?
1.8 Begrebsafklaring - Anne
Sundhed: Afgrænses ud fra WHO’s definition af sundhed: ”Health is a state of
complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of
disease or infirmity”(16). Dette er oversat til: Sundhed er en tilstand af
fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke blot fravær af
sygdom.
Hverdagen: Med inspiration fra kultursociolog Birte Bech-Jørgensens tanker om
hverdagen, vælger vi følgende definition: hverdagslivet er det liv vi lever,
opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag(17).
Nyhenviste hjertepatienter: Med denne patientgruppe menes personer, som er
blevet henvist til hjerte-CT pga. hjerterelaterede symptomer og som er underlagt
udredningsretten.
10
2.0 Metode
Det beskrives i følgende afsnit, hvordan vi vil indhente litteratur, skabe empiri og
analysere denne for at forstå problemstillingen. Dette vil vi gøre ud fra
professorerne Steinar Kvale og Svend Brinkmanns(herefter Kvale og Brinkmann)
beskrivelse af et kvalitativt interview(18). Herefter følger der et analyse- og
diskussionsafsnit, hvor også metoden vil blive diskuteret, hvilket til sammen vil
lede til en konklusion på projektet. Til sidst vil vi perspektivere projektet, således
det relateres til en større sammenhæng.
2.1 Søgehistorie - Anne
Litteratursøgningen havde til formål at skabe overblik over eksisterende litteratur
på området og placere projektet i en sygeplejefaglig kontekst. Søgningen tog
udgangspunkt i Ester Hørmanns beskrivelse af, hvordan man søger litteratur til et
bachelorprojekt(19) og følgende søgemetoder blev anvendt: bevidst tilfældig-,
systematisk- og kædesøgning.
Den indledende søgning blev foretaget i databaserne Pubmed og Cinahl. Litteratur
i Cinahl dækker bl.a. områderne sygepleje, sundhed og patientpleje, mens
litteratur i Pubmed er medicinsk orienteret og ikke indeholder patientperspektivet.
I søgningen gav Cinahl de bedste resultater, hvorfor vi fortsatte vores
systematiske søgning her. I den indledende søgning fandt vi desuden en relevant
artikel i den nyeste udgave af Sygeplejersken vha. bevidst tilfældig søgning(6).
Efter den indledende søgning blev søgningen målrettet hjertepatienter i ventetid.
Vi foretog en systematisk søgning i Cinahl. Her blev der først søgt bredt og
kædesøgt på interessante studier for at finde den rette søgeprofil med Cinahl
Headings. Efter en søgning med boolske operatorer og søgeprofilen coronary
artery bypass, quality of life, preoperative period, cardiac patients, female, male,
adult, time factors, interviews, descriptive statistics og qualitative studies, blev 4
ud af 15 artikler udvalgt(bilag 1). Inklusionskriterierne for disse artikler var, at de
havde et patientperspektiv og kombinerede hjertepatienter og ventetid. Efter
gennemlæsning blev følgende studier anvendt i indledningen: Needs of patients
and families during the wait for a donor heart(13) og Fear and anxiety in patients
at different time-points in the coronary artery bypass process(15).
Ingen af de ovennævnte studier gav indblik i patienternes oplevelser af uvisheden
i et udredende forløb, hvorfor vi foretog yderligere en søgning i Cinahl. I
11
søgningen blev følgende søgeprofil anvendt: thoughts, quality of life, waiting
time. Heraf fremkom én artikel, som blev valgt, da den belyste uvisheden.
Desuden søgte vi litteratur i forskellige danske databaser, hvor bl.a. Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Statens Institut for Folkesundheds databaser blev
anvendt. Her foretog vi systematiske søgninger med søgeordene hjertesygdomme,
pakkeforløb, udredningsforløb og ventetid. Disse søgninger fremgår af bilag 2.
Vi har herudover løbende i arbejdet med projektet, søgt litteratur for at nuancere
informanternes udsagn og placere disse i en sygeplejefaglig kontekst.
2.2 Videnskabsteoretisk metode - Nana
Da vi i dette projekt ønsker at forstå patienters oplevelser af ventetiden ledes vi
over i den humanvidenskabelige metode, som har en fortolkende tilgang til
forståelsen af menneskers livssammenhænge.
Vores problemstilling har fokus på patientologi, og søger at forstå det enkelte
menneskes egne erfaringer, værdier og syn på livet ud fra empiri.
Kvalitative interviews er ifølge lektor Lisbeth Uhrenfeldt velegnede når man
søger forståelse af en sag, som ikke kan måles eller observeres, og som der ikke
findes meget forskning om(20). Dette har vi erfaret er gældende for den valgte
problemstilling, hvorfor vi har valgt kvalitative interviews til indsamling af
empiri.
Den humanvidenskabelige metode, indeholder hermeneutik, som er en filosofisk
videnskab om rigtig tolkning samt forståelse(21), og er derfor velegnet i arbejdet
med at forstå informanters oplevelser. Den hermeneutiske læsning beskrives ofte
som en cirkel, hvor forståelsen opstår i takt med, at man finder meningen i de
enkelte dele ud fra tekstens helhed. Det er en konstant vekslen mellem
meningsdele og meningshelheden, hvilket er en uendelig proces, som dog i
praksis stopper, når man har opnået en sammenhængende forståelse(21).
Vi har alle i gruppen en individuel meningshorisont ift. problemstillingen, som er
dannet på baggrund af tidligere erfaring, hvilket påvirker den mening vi tillægger,
det vi læser. Filosoffen Hans-Georg Gadamer(herefter Gadamer) kalder
meningshorisonter for for-domme, dvs. forhåndsantagelser om, hvad der foregår i
den konkrete kontekst(22). Når vi læser den valgte litteratur, må vi være bevidste
om, at den er skrevet af en forfatter, som har en hensigt med, hvad vi som læsere
skal forstå ud af teksten. Det er derfor ikke den fulde sandhed, men en sandhed,
12
som er påvirket af forfatterens livsanskuelse, hvilket vi har været bevidste om i
arbejdet med litteraturen. Tekstens mening afhænger altså af forfatterens budskab,
men også af de fordomme vi har og svar vi søger.
Projektets litteratur er udvalgt med en forventning om, at den kan give os de svar
vi søger. Dvs. at vi på forhånd har haft en forforståelse om, hvad der står i en
bestemt tekst, og derved har vi ledt efter disse svar og ikke forholdt os åbne over
for helheden, som den hermeneutiske tilgang foreskriver. Dette er dog ifølge den
hermeneutiske tilgang noget, man skal gøre sig selv bevidst, da det på den anden
side er nødvendigt at have en forforståelse for at kunne sortere i litteraturen og
efterfølgende udvide sin meningshorisont ved genlæsning(22).
Vi har læst de fundne artikler med en individuel meningshorisont, som enten er
blevet be- eller afkræftet gennem læsningen, hvorved meningshorisonten udvides
ift. til den næste tekst. Derudover har vi indbyrdes diskuteret vores forforståelser,
for at nå frem til en fælles forståelse af, hvad det er, litteraturen bidrager med, til
det vi ønsker at undersøge. Dette er en proces, som vi er opmærksomme på
gennem hele projektarbejdet for både at være bevidste om vores egen og
hinandens forforståelse.
Vi forestiller os, at ventetiden mellem en hjerte-CT scanning og
undersøgelsessvaret vil have indflydelse på patientens hverdag for eksempel ift.
deres humør og dagligdags gøremål; at patienten vil gøre sig nogle eksistentielle
tanker omkring en fremtid med en potentiel livstruende sygdom; at nogle patienter
overvejer at ændre deres levevis for eksempel i overensstemmelse med
anbefalingerne for KRAM-faktorerne1; at mange patienters hverdag forandres,
fordi tanken om undersøgelsessvaret er intimiderende. Overordnet set har vi en
forestilling om, at ventetiden for nyhenviste hjertepatienter har en negativ
indflydelse på deres hverdag og humør, da svaret på undersøgelsen kan bekræfte
en livstruende sygdom. Vi diskuterer også, om patienterne gør sig overvejelser
om, hvorvidt det vil være en lettelse for dem at få en diagnose frem for at vende
tilbage til yderligere udredning og uvished.
1
Kost, rygning, alkohol og motion(23)
13
2.3 Det kvalitative interview - Line
Ud fra problemformuleringen og litteratursøgningen besluttede vi, som beskrevet
i afsnit 2.2 Videnskabsteoretisk metode, at designe dataindsamlingen som
kvalitative interviews. Opbygningen er inspireret af Kvale og Brinkmans syv faser
af en interviewundersøgelse: Tematisering, Design, Interview, Transskription,
Analyse, Verifikation og Rapportering(24–29). Det kvalitative interview søger at
forstå informanters livsverden og få indsigt i følelser og synspunkter, der knytter
sig til deres oplevelser(30).
2.3.1 Udvælgelse af informanter - Line
Vi har valgt at gennemføre tre enkeltstående interviews af patienter, som oplever
ventetid på scanningssvar, og derfor kan give os indsigt i, hvordan denne påvirker
deres sundhed i hverdagen. Vi inkluderer voksne patienter, der har fået fortaget en
hjerte-CT. Gennem samtale med sekretæren på den aktuelle afdeling er vi blevet
bevidste om, at patienter i hjertepakker kun venter på svar ca. to dage, hvorimod
nyhenviste patienter uden for hjertepakker kan vente 7-14 dage. Vi har valgt at
inkludere de nyhenviste patienter udenfor hjertepakker, fordi vi forventer, at de kan
give os et indblik i oplevelser i løbet af ventetiden, da de grundet nedprioritering
venter længere tid samtidig med, at vi forestiller os, at de kan føle sig lige så syge
som patienter i hjertepakker. Vi har ekskluderet informanter, der ikke taler og
forstår dansk, hvorved vi mindsker risikoen for at fejlfortolke udsagn grundet
sprogbarrierer.
Vi udvælger de tre første patienter, der bliver scannet mandag d. 3.11.14, matcher
inklusionskriterierne og giver deres samtykke til interviewet.
2.3.2 Det semistrukturerede interview - Line
Vi har i dette projekt valgt, at de kvalitative interviews skal være semistrukturerede.
Struktureringsgraden i et interview beskriver i hvilken grad emnerne, der bliver
spurgt ind til, afhænger af situationen eller er fastlagte på forhånd. Herudover
afhænger struktureringsgraden af om rækkefølgen af emner og spørgsmål er den
samme i hvert enkelt interview(31). Vi vil vha. en spørgeguide(bilag 3) tilstræbe, at
alle informanterne generelt bliver spurgt ind til samme emner. Dog kan
interaktionen med den enkelte informant være med til at skabe nysgerrighed over
for nye emner. På den måde kan der skabes nuancer ift. problemstillingen, som vi
ikke på forhånd havde forestillet os kunne være væsentlige for den enkelte patients
14
oplevelse af ventetid. Baggrunden for at vælge et semistruktureret interview er
herudover, at den overordnede stringens i de enkelte interviews vil være ens,
således, at interviewene er sammenlignelige ift. videre analyse.
Spørgeguiden, som danner baggrund for interviewene, tager udgangspunkt i
forskningsspørgsmål(Bilag 4) omhandlende patienters oplevelse af hhv. fysisk,
psykisk og social sundhed i ventetiden på svar på en hjerte-CT.
Interviewet starter med en briefing, fordi vi formoder, at briefingen er med til at
skabe tryghed for informanten, da informanten herved får viden om, hvad han kan
forvente, og desuden mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer.
Vi har med bevidstheden om vores forforståelser forsøgt at gøre
interviewspørgsmålene så åbne, at det er informantens svar, som afgør, hvad der er
væsentligt, og dog så konkrete, at svarene bliver relevante for projektet. Med
inspiration fra Kvale og Brinkmann(25) har vi anvendt forskelige typer af
spørgsmål for at uddybe, nuancere og meningsafklare informantens udsagn(bilag
3).
Kvale og Brinkmann beskriver, at der efter interviews kan opstå anspændthed, da
informanten kan have åbnet op for personlige oplevelser og erfaringer(25). Derfor
afsluttes interviewet med en debriefing, hvor vi over for informanten opsummerer,
hvad vi har hørt ham sige i interviewet, og spørger ind til, om han har mere at tilføje
eller brug for at snakke om.
2.3.3 Rammer - Line
Vi ønsker, at interviewene foregår i informantens eget hjem. Dette ønskes, da vi
formoder, at hjemmet er trygt for informanten og at han der har overskud til at
reflektere over sine oplevelser. Ønsker informanten ikke at blive interviewet i eget
hjem, vil vi låne et samtalerum på Campus Nord eller Skejby Sygehus afhængig af
informantens ønske. Med et samtalerum tilstræber vi en uforstyrret samtale, hvor
fokus kan holdes på interviewet.
Hvert interview forløber med én interviewer, der har fokus på spørgsmålene og den
dynamiske interaktion, som skal motivere informanten til at udtale sig om sine
erfaringer og tanker. Vi har valgt, at samme person skal interviewe i alle interviews,
hvorved spørgsmålene så vidt muligt formuleres og uddybes på samme måde, og
dermed gøres interviewene sammenlignelige.
15
Herudover har vi en moderator, der sikrer, at tidsrammen overholdes og en
observatør, som observerer det non-verbale sprog.
2.3.4 Transskription - Line
De lydoptagede interviews vil herefter blive transskriberet. Vi vil hver især
transskribere et af de tre interviews, og opsætter derfor nogle fælles retningslinjer
for processen, så også de tekstskrevne interviews er sprogligt sammenlignelige.
Retningslinjerne indeholder bl.a. transskriptionskoder(bilag 5), hvor vi vil
medtage pauser, betoninger og følelsesudtryk, og derved skabe et nuanceret
billede i det skrevne interview, da vi mener, at dette kan have relevans for den
senere analyse af udsagnene. For at minimere fortolkning i transskriptionen, vil vi
nedskrive informanternes udsagn ordret, dog med undtagelse af fyldeord såsom
”hmm” og ”øhh”, hvor det ikke har relevans for forståelsen.
For at sikre informanternes anonymitet vil vi i transskriptionerne sløre deres
identitet og referere til dem som hhv. A, B og C. Henviser informanterne til andre
personfølsomme data, vil disse ligeledes blive anonymiseret. I overensstemmelse
med juridiske retningslinjer for indhentning af patientdata(32) vil vi opbevare
lydoptagelse og transskriptionerne fortroligt gennem hele processen.
2.3.5 Analyse - Line
Videnskabelig assistent Jens Thisted(herefter Thisted) skelner mellem teori- og
datastyret analyse. Den datastyrede analyse beskrives som det at finde enheder i
empirien, der kan danne baggrund for kategorier, hvilke bruges til at reorganisere
empirien for at få det ønskede emne belyst(33).Vi vælger at arbejde datastyret og
tager dermed udgangspunkt i interviewene for at gøre informanternes udsagn
styrende for vores analyse.
Vi lader os i analysen inspirere af Kvale og Brinkmanns procedure for kodning,
kondensering og fortolkning af mening(27).
Kodning, kondensering og fortolkning vil vi arbejde med i fællesskab for at
fremkalde så mange nuancer som muligt og samtidig minimere multiple
fortolkninger. Kvale og Brinkmann beskriver, at der er risiko for multible
fortolkninger, altså forskellige fortolkninger af samme empiri, hvis ikke der i
analysen anvendes en systematisk metode(27).
16
Kondensering og kodning af empirien skabte 32 temaer, der blev samlet i
kategorierne: kroppens reaktioner i ventetiden, tanker i ventetiden og mestring af
ventetiden(bilag 6).
Kvale og Brinkmann beskriver et gyldigt og sandt udsagn som værende bl.a.
velbegrundet og overbevisende(28). Derfor vil vi styrke validiteten af projektets
resultat ved at benytte anerkendt teori som hjemmel for vores påstande og belæg.
Dette gør vi med udgangspunkt i filosof Stephen Toulmins argumentationsmodel,
hvor han beskriver, at påstand, belæg og hjemmel skal inddrages i en logisk og
sammenhængende argumentation(34).
2.4 Etiske overvejelser – Nana
Både forud for og undervejs i udarbejdelsen af de kvalitative interviews er vi stødt
på etiske overvejelser, som vi skal forholde os til, når vi vil udforske andre
menneskers oplevelser. Det etiske hensyn opstår bl.a. i vores overvejelser af,
hvordan vi vil indsamle og behandle data, da den viden, vi opnår gennem
interviewene skal bruges i vores bachelorprojekt, og derfor bliver offentligt
tilgængeligt.
Vi tager udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns beskrivelse af etiske spørgsmål,
der bør overvejes igennem arbejdet med interviews(35,36). Vigtigst af alt skal der
være et formål med at gennemføre et interview. I dette projekt undersøger vi
hjertepatienters oplevelser i et udredende forløb for at vurdere, om noget kan
forbedres, eller om patienterne er tilfredse med forløbet.
Ved første kontakt med informanterne bliver de informeret om projektets
formål(bilag 7) og skriver under på informeret samtykke for at sikre, at de er
bevidste om, hvad de indvilliger i. Vi giver dem ikke spørgsmålene til interviewet
på forhånd, da vi vurderer, at deres svar vil blive mere umiddelbare, hvis ikke de
kender spørgsmålene, før de bliver stillet. Denne beslutning tager vi for at undgå,
at spørgeguiden vil påvirke informanternes oplevelse af ventetid. Vi vil også være
opmærksomme på at undgå at udsætte informanterne for unødig stress eller
ubehag under interviewsituationen ved at forsøge ikke at stille dem spørgsmål,
som kan påvirke dem stærkt følelsesmæssigt. Dog kan dette ikke med sikkerhed
undgås, da vi ikke kender informanternes forhistorier, fordi vi så vidt muligt
ønsker en uafhængig og ikke-forudindtaget tilgang til informanterne. Vi vil være
17
bevidste om at meningsafklare undervejs i interviewet for at imødekomme vores
etiske ansvar om at gengive viden, som er loyal overfor informantens udsagn.
På den måde har informanten mulighed for at justere vores meningsforståelse
undervejs, så vi forstår det samme ved det, der bliver sagt.
Interviewene bliver, jf. afsnit 2.3.4 Transskription, transskriberet ordret for at
være tro mod informantens udsagn og integritet. Al personfølsom data bliver
anonymiseret i projektet for at beskytte interviewpersonernes fortrolighed, og
derved kan vi etisk forsvare, at projektet gøres offentligt tilgængeligt.
2.5 Præsentation af teorier – Anne
Ifm. udformningen af dette bachelorprojekt finder vi det vigtigt at anvende teori,
som kan udfolde og nuancere den skabte empiri. I vurderingen af de anvendte
teorier skelner vi mellem teori og sygeplejeteori, da sygeplejeteori ifølge Bente
Hoech og Bodil Winther tager højde for kompleksiteten i patientens situation(37).
Desuden forholder vi os til teoriernes udsagnskraft og rækkevidde, herunder
abstraktionsniveauer(38,39).
Valgene af teori er truffet på baggrund af, hvordan den enkelte teoretiker kan
bidrage til forståelse af projektets empiri. I nedenstående afsnit vil valget af Kari
Martinsen(40–44) samt Richard S. Lazarus og Susan Folkman(45) blive
beskrevet, da deres teorier er centrale i analysen og bidrager med aspekter, som er
relevante for forståelsen af empirien.
Vi har herudover valgt følgende teorier til at udfolde og nuancere empirien: Anne
Stokkebæks fortolkning af mestring(46), Odd E. Haviks teori om kontrolmodel
for psykologiske reaktioner i forbindelse med somatisk sygdom(47), Johan
Cullbergs definition af krise(48–50) og Janice Morses teori om kropsoplevelser
under sygdom(51).
2.5.1 Kari Martinsen - Anne
Kari Martinsen(herefter Martinsen) er norsk sygeplejerske og magister i filosofi. I
bogen Løgstrup og Sygeplejen beskriver hun bl.a. tid, rum og travlhed med
udgangspunkt i Knud Ejler Løgstrups filosofi(45). Martinsen udvider Løgstrups
filosofi til at blive en sygeplejeteori, og indskrænker dermed rækkevidden fra at
gælde for alle mennesker til at gælde for sygepleje og mennesker, der er ifm.
sygepleje. Sygeplejeteorien tager udgangspunkt i filosofien, og er dermed en
metateori, hvilket giver teorien en bred sygeplejeteoretisk rækkevidde. Ved at
18
indskrænke rækkevidden forstærkes udsagnskraften, idet teorien bliver målrettet
tid, rum og travlhed i sygeplejen. Martinsens sygeplejeteori indeholder altså
udelukkende filosofiske tanker om, hvad tilværelsen som patient indeholder. Vi
mener at kunne nuancere den skabte empiri vha. denne filosofi, da empirien bl.a.
indeholder tanker om ventetiden og eksistentielle tanker. Vi finder derfor
Martinsens fortolkning af tid, rum og travlhed yderst anvendelig ifm. analysen af,
hvordan informanterne oplever ventetiden, særligt ift. deres psykiske sundhed.
2.5.2 Richard S. Lazarus og Susan Folkman - Anne
Richard S. Lazarus(herefter Lazarus) var amerikansk psykolog samt professor i
psykologi og Susan Folkman(herefter Folkman) er forskningspsykolog samt
pensioneret professor i medicin(52). Sammen udgav de i 1984 bogen ”Stress,
Appraisal and Coping”. Kilden er valgt, da Lazarus og Folkmans mestringsteori er
en meget anvendt teori, som netop siger noget om, hvordan mennesker mestrer
udfordringer. Desuden er teorien skrevet til brug for bl.a. sundhedsprofessionelle
og efterprøvet vha. forskning. Dette tilsammen overbeviser os om, at teorien har
en stærk udsagnskraft ift. den skabte empiri. Teorien har en bred rækkevidde, idet
den siger noget generelt om, hvordan mennesker mestrer. Rækkevidden
indskrænkes en smule af, at bogen tiltænkes bestemte professioner. Det, at teorien
er tænkt ind i et sygplejefagligt perspektiv, samtidig med, at den omhandler
mestring, bevirker, at vi vælger at anvende teorien, fordi vi dermed mener at
kunne nuancere empirien med denne teori, ift. informanternes oplevelse af, at
kunne mestre de udfordringer som ventetiden bringer.
3.0 Analyse og Diskussion
Dette afsnit indeholder analyse og diskussion af informanternes udsagn om,
hvordan de oplever og mestrer ventetiden, ift. deres sundhed i hverdagen.
Empirien er skabt ved tre kvalitative interviews med hhv. en mandlig og to
kvindelige informanter.
Først vil kropsoplevelser og de fysiske symptomer analyseres og diskuteres,
derefter håbet og de bekymringer informanterne oplever, for til sidst at
sammenfatte, hvordan informanterne har mestret disse udfordringer.
19
3.1 Kroppens reaktioner i ventetiden - Line
I empirien ses der en tendens til, at informanternes fysiske symptomer har en
betydning for, hvordan de oplever ventetiden ift. deres sundhed. For at udfolde
denne antagelse analyseres og diskuteres informanternes udsagn i følgende afsnit.
Afsnittet tager udgangspunkt i temaerne fysiske symptomer, kropsoplevelser og
påvirkning i hverdagen.
3.1.1 Fysiske symptomer - Line
Som beskrevet i indledningen har patienters symptomer formodentligt stor
betydning for, hvor truende og udfordrende situationen opfattes.
Informanterne i dette projekt er enige om, at jo flere symptomer de har, jo mere
vil ventetiden betyde for deres sundhed. Informant B udtrykker i interviewet, at
han ville have oplevet ventetiden anderledes, hvis han havde haft flere symptomer
og antyder, at han ville have følt ventetiden længere og sværere, hvis dette var
tilfældet. Det er derfor i analysen relevant at inddrage informanternes forskellige
symptomer, da disse sandsynligvis har været medvirkende til, at alle
informanterne har været bekymret for at fejle noget i hjertet.
Det vurderes, at informanterne befinder sig i en potentiel krise, der involverer en
livstruende sygdom, fordi de ikke længere oplever at kunne mestre situationen på
egen hånd, hvorfor de søger læge:
”I mange år, mange år, der har jeg med, med jævne mellemrum lige mærket
sådan lidt i hjertet(Informanten tager hånden til hjertet). Øhm sådan lidt stik
en gang imellem. Ikke fordi det er voldsomt, men altså, jeg mener ikke det
skulle være der”(Informant B).
Citatet viser, at informant B står over for en situation, hvor han bekymrer sig om
de symptomer, kroppen viser ham. Selvom det ikke er voldsomme symptomer, er
det symptomer, der gør ham utryg, da han er usikker på, om han er syg. Også
informant A og C har bekymringer ift. om deres symptomer skyldes en
hjertesygdom. Dette ses da de begge har opsøgt læge og herefter har fået foretaget
en hjerte-CT, der netop skal udrede dem for hjerterelateret sygdom. Både
informant A, B og C befinder sig derfor i en situation, hvor svaret på scanningen
kan få indflydelse på deres fremtidige hverdag. Den potentielle krise ses altså ved,
at informanterne står overfor en situation, der kan resultere i en forandring af
hverdagen. Ifølge psykiater Johan Cullberg(herefter Cullberg) kan en krise netop
20
udløses af sygdom, når man befinder sig i en situation, man ikke oplever at kunne
mestre(48,50). Han mener endvidere, at oplevelsen af krise er både subjektiv og
situationsafhængig(53), og det er derfor naturligt, at nogle patienter tåler en større
belastning end andre. Det vurderes derfor, at tolkningen af, at informanterne
oplever ventetiden ift. en potentiel krise forskelligt afhængig af deres symptomers
styrke, understøttes af Cullbergs teori.
Informanternes potentielle krise og symptomerne herpå betragtes som stressende,
da de står overfor uvished ift. sygdom. Det er derfor vanskeligt for dem at
vurdere, om de har tilstrækkelige ressourcer til at beherske situationen, da de ikke
ved, hvad en livstruende hjertesygdom indebærer. Uanset årsagen til
symptomerne hævder sygeplejeteoretiker Janice Morse, at kroppen bliver stresset,
når en patient overskrider sit komfortniveau(51), og psykolog Anne Stokkebæk
beskriver, at en potentiel krise kan opleves som stress, da sygdomssymptomer
bevirker, at en situation vurderes som belastende(46). Dette understøtter altså
antagelsen om, at informanterne i dette projekt oplever stress i deres potentielle
krise, og oplever situationen forskelligt.
3.1.2 Kropsoplevelser - Line
Ventetiden indebærer bekymringer og spekulationer for informanterne, idet de
oplever, at deres krop er anderledes end normalt, og derved giver udtryk for, at
der er noget galt. Dette kan tolkes ud fra informant C´s udsagn: ”Altså jeg tror
også, at det hang lidt sammen med faktisk, at jeg øhh… At man i min alder, jo
ikke skal overse sådan nogle symptomer”. Her giver hun udtryk for, at hun
oplever, at kroppen giver signaler som den ikke plejer, og at hun er urolig for,
hvad dette kan skyldes. Ligeledes oplever informant A kroppen urolig, idet hun
bliver forpustet, og ikke kan træne som normalt, mens informant B oplever, at
hjertet ”skaber sig” i form af smerter eller stik. Informanterne er altså fysisk
påvirkede i ventetiden, og har øget opmærksomhed på kroppens symptomer.
Denne oplevelse af kroppen kan udfoldes af sygeplejeforsker Janice
Morses(herefter Morse) beskrivelse af, hvordan kroppens ubehag forbundet med
sygdom forårsager, at kroppen påkræver opmærksomhed. Dette er tegn på, at
kroppen opleves som ulydig, hvor patienten mere eller mindre mister muligheden
for at skabe sit eget liv, da kroppen gør ting, man ikke har kontrol over(51,54).
Det vurderes, at informanternes oplevelse af at mangle kontrol til at stoppe
21
symptomerne i hverdagen kan nuanceres af denne teori, da de netop oplever, at
kroppen gør ting, den ikke plejer.
Samtidig med, at kroppen formodes at være ulydig bruger informanterne meget
tid på at tænke over forklaringer på symptomerne. Specielt informant A er meget
opmærksom på kroppen og bekymrer sig over, om symptomerne er tegn på noget
alvorligt eller noget forbigående. Hun gengiver følgende episode:
”(…)hvis jeg spekulerede på det, så kunne jeg godt sådan køre mig selv
lidt op(…)Det var først her forleden, at det kørte helt over gevind(…)jeg
var sådan lidt urolig, og da jeg gik i seng så fik jeg så ondt i min mave
og(tager sig til maven og laver grimasse)- amen så lå vi lidt og[informant A´s kæreste] så lidt fjernsyn og jeg lagde mig til at sove hed
det sig, men det blev jo altså til at, jeg lå og(laver dybe besværede
vejrtrækninger for at illustrere åndenød). Og så efterhånden-”
Informant A beskriver episoden som ”panikangst”, og det vurderes, at hun oplever
dyspnø og mavesmerter pga. angsten for at være syg, og at hun derfor er meget
opmærksom på disse symptomer. I interviewet forklarer informant A, hvordan
hun i episoden er overbevist om, at de oplevede angstsymptomer skyldes hendes
sygdom. Denne oplevelse kan nuanceres af Morses beskrivelse af den urolige
krop. Den urolige krop opleves, når kroppen stille forandres, og man derfor
begynder at rette ekstra opmærksomhed mod kroppen og dennes symptomer.
Tankerne omkring symptomernes årsag fylder bevidstheden, og man bekymrer sig
om situationens alvor(51,54). Informant A´s oplevelse af ”panikangst” udtrykker,
hvordan opmærksomhed og bekymring omkring kroppens symptomer kan
resultere i, at almindelige angstsymptomer bliver så udtalte i ventetiden, at de
opfattes som fysisk sygdom. Cullberg beskriver netop i sin teori om angst og
krise, hvordan angstsymptomer som hjertebanken og mavesmerter kan blive så
udtalte, at de forveksles med fysisk sygdom(49). I Åse Renolens fortolkning af
Cullbergs teori beskrives yderligere, at mange patienter har været i kontakt med
sundhedsvæsenet med mistanke om hjerteinfarkt, hvor det har vist sig at være
angst(53). Informant A er altså meget påvirket af uvisheden om, hvad der
forårsager symptomerne, som tilsyneladende tiltager i løbet af ventetiden. I
modsætning til informant A oplever informant C, at symptomerne er aftagende,
og tillægger dem andre årsager end hjertesygdom. Dette er endnu en bekræftelse i,
at informanterne har forskellige symptomer, hvilke påvirker deres oplevelse af
ventetiden.
22
Da informanterne A og C giver udtryk for at være opmærksomme på at undgå
aktiviteter, der skaber ubehag, formodes det, at de føler sig sårbare. Eksempelvis
udtaler informant A: ”Altså jeg har jo så ikke været nede og træne”, og giver
udtryk for, at hun undgår at træne for ikke at fremprovokere sine symptomer.
Informant C fortæller: ”(…)jeg er jo en:: af en årgang, hvor man skal reagere på
de symptomer, man har, og ellers skal man føle sig rask”. Hun beskriver her at
have været på vagt, da hun mener kroppen bliver sårbar med alderen, og det tolkes
derfor, at uvisheden skaber bekymringer. Morse beskriver, at når kroppen opleves
som sårbar, bliver man vagtsom, tager sine forholdsregler og forsøger at undgå at
fremprovokere ubehag. Ind i mellem kan man opleve at fokusere på det værst
tænkelige. Morse udtrykker, at den sårbare krop kan lindres når patienter føler sig
i trygge hænder, og derved overgiver ansvaret for kroppens signaler til
eksempelvis sygeplejersken(51,54). Netop dét, at informant A undgår at
fremprovokere ubehag understøtter vores antagelse om, hun oplever kroppen som
sårbar, og dét, at informant C er vagtsom understøtter, at hun også formodes at
opleve sårbarhed. Dog tyder det på, at informant C oplever velvære, da hun i
mødet med sundhedsvæsenet har følt sig tryg, hvilket hun beskriver i følgende
citat, og som stemmer overens med Morses teori om den sårbare krop, og hvordan
patienter kan opnå velvære i trygge hænder:
”Så, så jeg tror at, det at jeg havde fået lavet undersøgelsen og vidste, at nu
kom der snart det der svar:: og… at smerterne aftog, at det sådan
bekræftede mig i at det:: ikke havde nogen fysisk årsag”.
Modsat informant C oplever informant A ikke velvære efter mødet med
sundhedsvæsenet, da hun fortsat oplever ubehag og at forvente det værst
tænkelige ift. symptomernes årsag.
Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sårbarhed nødvendigvis kan lindres i mødet
med sundhedsvæsenet, som beskrevet i Morses teori. Informanternes udsagn kan
tyde på, at det er individuelt, hvorvidt og hvornår de finder tryghed. Det er derfor
muligt, at informant A ikke føler, at sundhedsvæsenet er trygge hænder, hvilket
kan medvirke til, at hun endnu ikke føler velvære. Derfor formodes det, at mødet
med sundhedsvæsenet i et udredende forløb kan føles som de trygge hænder, der
kan skabe velvære for patienten, men at det ikke nødvendigvis forholder sig
sådan.
23
3.1.3 Påvirkning i hverdagen - Line
Det vurderes, at informanterne ikke alle finder deres situation truende, da det
fremgår af empirien, at informanterne i større eller mindre grad er påvirket af
deres symptomer i hverdagen, mens de går og venter på svar på scanningen:
”(…)Jeg passede mit arbejde og:: det var ikke sådan så jeg hvilede mig mere eller
sov mere, eller::”(informant C). Her beskriver informant C, hvordan ventetiden
stort set er uforandret fra hendes hverdag, hvorimod informant A forventer, at en
hjertesygdom vil påvirke hendes fremtidige liv, og er derfor meget involveret i
situationen. Af empirien fremgår det, at hun gør sig tanker om, hvordan en
hjertesygdom vil få betydning for hendes fremtid: ”Men selvfølgelig vil det
betyde noget for mig. Fordi der vil være mange ting tror jeg, som jeg ikke vil
kunne gøre og som jeg måske gerne ville”.
Herudover forventer hun, at hun er syg, og er det ikke noget med hjertet, så må
det være noget andet. Hun har derfor ikke nogen forventning om at være rask og
oplever situationen som alvorlig, da hun frygter en livstruende sygdom. Informant
B vurderer formentligt situationen anderledes. Han er tillige involveret i
situationen, da han har købt en blodtryksmåler for at kunne følge med i sit
blodtryk, samtidig er han påvirket af tidligere erfaringer. Han fortæller, at han
siden bardommen indimellem har mærket noget i hjertet, og forventer, at den
nuværende kontakt til sundhedsvæsenet vil give samme resultat som de
forgangne, nemlig, at det bare er noget ”småtteri”, og at han ikke fejler noget i
hjertet.
Hvorvidt mennesker opfatter deres situation som truende eller ej, afhænger ifølge
Lazarus og Folkman af en subjektiv vurdering af, hvad den vil betyde for deres
velbefindende. Vurderingen omtales af Lazarus og Folkman som primær
vurdering og påvirkes af forskellige individuelle forhold, såsom patientens
involvering, tidligere erfaringer og forventninger samt forhold ved situationen for
eksempel situationens grad af alvor(40). Sammenholdes analysen af
informanternes oplevelser af kroppens reaktion i ventetiden med Lazarus og
Folkmans teori tyder det på, at informant B og C ikke oplever situationen nær så
truende som informant A grundet deres individuelle forhold.
24
3.1.4 Delkonklusion - Line
Ovenstående analyse tyder på, at ventetiden er påvirket af, hvilke fysiske
symptomer informanterne oplever, og i hvilken grad de oplever dem.
Informanterne udtrykker, at en ventetid med mange og svære symptomer
sandsynligvis vil resultere i, at situationen opleves mere truende, end en ventetid
med få symptomer. I ventetiden opleves situationer, hvor informanterne ikke har
kontrol over kroppens reaktioner i hverdagen. De bliver vagtsomme, og
opmærksomheden på symptomerne fylder meget i deres hverdag. Dog tyder det
på, at disse ubehagelige følelser kan lindres i mødet med sundhedsvæsenet
såfremt, at informanten oplever dette som et trygt sted. Oplevelsen af ventetiden
ift. sundhed i hverdagen afhænger derfor til en vis grad af symptomernes styrke,
og hvordan kroppen opleves i ventetiden, hvilket er interessant at medinddrage i
det videre arbejde med projektet.
3.2 Tanker i ventetiden - Nana
Informanterne giver udtryk for, at de oplever eksistentielle tanker og bekymringer
i ventetiden omhandlende dét at være potentielt hjertesyg. Desuden har de alle et
håb ift. det scanningssvar de venter på. Temaerne bekymringer og håb vil derfor
blive udgangspunkt for følgende analyse og diskussion.
3.2.1 Bekymringer - Nana
Informanterne fortæller, hvordan ventetiden påvirker deres sundhed i hverdagen.
Det er blandt andet tanker og bekymringer, som påvirker informanterne, mens de
venter på svar. Informant A fortæller eksempelvis, at hun i ventetiden tænker på,
at hun kan dø:
”(…)det jo fordi man, man fokuserer på nogle andre ting, man begynder at
tænke på, tænk sig hvis nu, du skal til og dø, ikke(smiler)Altså det jo
sådan nogle…måske tåbelige tanker ikke, men det ved man jo aldrig(…)”
Også informant B beskriver, at han oplever situationer, som gør ham bange, og får
ham til at tænke på, at han kan dø. Det tyder på, at de i ventetiden bliver bevidste
om, at de muligvis har en livstruende hjertesygdom, og at det kan få konsekvenser
for deres sundhed og hverdag. I ventetiden oplever informanterne sandsynligvis,
at udredningsforløbets strukturer låser dem fast i en tid, som ikke harmonerer med
deres hverdag og faste rutiner. Derfor antages det, at de er tvunget til at vente i
urets tid og at de er underlagt det som Martinsen kalder den objektive tid.
25
Martinsen beskriver, hvordan urets tid er den moderne tids måde at tænke
opgaveløsning på i for eksempel sundhedsvæsenet. Her er tiden ubekymret og
objektiv, og patienterne har ikke indflydelse herpå, selvom den er af stor
betydning for dem(45).
Informanterne beskriver eksistentielle tanker og det antages, at disse forstærkes i
ventetiden, hvilket påvirker deres oplevelser af sundhed i hverdagen. Informant A
fortæller, at hun særligt har disse tanker, da hun kommer hjem efter at have
deltaget i sit barnebarns fødsel. Det tyder på, at denne begivenhed giver hende et
frirum fra uvisheden, hvor hun glædes og gør sig tanker om, hvad hun sætter pris
på ved livet. Hun beskriver, at hun i ventetiden er begyndt at tænke eksistentielle
tanker, som hun ikke plejer, og at hun fokuserer anderledes. Informant A smiler,
da hun kalder sine tanker tåbelige, hvorved det tyder på, at hun negligerer sine
tanker. Tankerne kan nuanceres af Martinsens teori, idet hun mener, at tanker om,
at livet er midlertidigt, er en naturlig del af livet. Martinsen mener desuden, at alle
mennesker har brug for et frirum fra den objektive tid, hvor de kan holde
eksistentielle tanker om tilintetgørelsen på afstand og være tilstede i nuet(45). Det
formodes, at barnebarnets fødsel er et frirum for informant A, hvor hun kan være
tilstede i nuet og glemme sine bekymringer.
Det fremgår af informanternes udsagn, at de har bekymringer ifm. de symptomer
de oplever både inden og efter scanningen. Informant C fortæller, at hun er
bekymret over pludseligt at opleve smerter fra hjertet. Derimod bekriver
informant B, hvordan han har vejrtrækningsproblemer og bliver bange for, om det
er fra lungerne: ”(…)fordi jeg havde i en tid, der var jeg lidt i tvivl om, var det
hjertet eller var det lungerne. Og det jo det der, det er er lidt, lidt ubehageligt”. De
påpeger hver især, som beskrevet i afsnit 3.1.2 Kropsoplevelser, at kroppen giver
symptomer, som den ikke plejer, hvilket udløser bekymringer omkring årsagen
hertil.
Efter scanningen fylder tanker om at have en hjertesygdom for informant A og C.
Informant C spekulerer over årsagerne til de gener, hun oplever fra hjertet, mens
informant A fortæller, at hun frygter, at en hjertesygdom vil forhindre hende i at
realisere sine fremtidsdrømme: ”(…)jeg har sådan en eller anden drøm om en
gang og gå på caminoen i Spanien. Det er jo spørgsmålet om man kunne det…”
Det tyder altså på, at informant A udover eksistentielle bekymringer om døden
ligeledes har bekymringer om, hvad hun kan forvente at præstere, hvis hun er
26
hjertesyg. Hun frygter, at hun ikke kan bibeholde sin aktive hverdag og derfor må
justere sine forestillinger om fremtiden, hvilket vil påvirke hendes oplevelse af
sundhed i hverdagen. Disse tanker kan udfoldes af Martinsens teori om, at der
ifm. sygdom og potentiel forandring af en livssituation uvægerligt opstår
bekymring om, hvad fremtiden bringer(45). Derimod fortæller informant B, at han
ikke vil spilde tid på at spekulere på fremtiden, da han ikke mener, at han kan gøre
til eller fra: ”lægen skal jo nok kunne sige hvis det var så vigtigt at det var her og
nu”. Han køber dog, som ovenfor nævnt, en blodtryksmåler for at kunne følge
med i sit blodtryk, hvorved det antages, at han alligevel bekymrer sig om
situationen. Det kan heraf diskuteres, hvorvidt han vurderer situationen som en
potentiel forandring af sin livssituation, da han ikke udtrykker direkte bekymring
om, hvordan den fremtidige situation vil påvirke hans oplevelse af sundhed i
hverdagen, modsat informant A.
Informanterne gør sig på forskellig vis tanker om fremtiden, og mestrer heraf
situationen forskelligt. Det antages, at informant A oplever en form for håbløshed,
da hun beskriver, hvordan tankerne ”hober sig op”, og hun oplever ”panikangst”:
”(…)hvis det nu ikke er noget med hjertet jamen hvad er det så. Og jeg tror det
var simpelthen det der havde hobet sig op i mig”. Det tyder på, at informant A
selv er overrasket over konsekvensen af, at tankerne ophober sig, og at hun mister
håbet om bedring og i stedet bliver overvældet af negative tanker og frygt.
Antagelsen om, at informanterne gør sig forskellige tanker om fremtiden kan
styrkes af Martinsens beskrivelse af, hvordan bekymringer kan blive til
selvkredsende tanker om for eksempel sygdom, død og begrænsninger i
fremtiden. Bekymringer kan ifølge Martinsen både medføre fortvivlelse og
håbløshed, men også åbne for håb(45).
Informanterne formodes altså at opleve bekymringer i ventetiden, men udtrykker
disse forskelligt. Forskellen bliver tydelig, idet informant A i højere grad
udtrykker håbløshed og fortvivlelse end informant B og C.
Lazarus formoder i sin bog om stress og følelser, at mennesker i forskellig grad er
disponeret for evnen til bevare optimismen ifm. livets udfordringer(55). Det kan
derfor diskuteres om informant B og C i højere grad er tilbøjelige til at være
optimistiske end informant A, eller om informant A generelt er mere sårbar, da
hun har flere negative erfaringer angående alvorlig sygdom end de to andre
informanter.
27
3.2.2 Håbet - Nana
Informanterne har hver deres håb om svaret på scanningen. Det tyder på, at
informant A oplever ambivalens ift., at håbe på at få en hjerterelateret diagnose,
for på den måde at undgå, at generne skyldes kræft. På den anden side, har
informant A mange bekymringer om, hvordan en hjertesygdom vil påvirke hendes
oplevelse af sundhed i hverdagen. Informant B håber på, at få en afklaring på,
hvorfor han indimellem har ondt i brystet, og om der kan gøres noget ved hans
høje blodtryk. Informant C håber på, at hjertesygdom kan udelukkes i hendes
søgen efter, hvad der giver hende gener fra hjertet: ”Altså vi har ikke nogle
hjertesygdomme i familien eller noget, hvor man kan sige, at jeg var arveligt
disponeret. Det var sådan mere en udelukkelses-ting”. Her giver hun udtryk for, at
hun overvejer arvelighed som en risikofaktor for hjertesygdom men, at hun
afkræfter dette, da det ikke er noget familien er kendt med. Fælles for
informanterne er, at de håber på afklaring, så de kan rette fokus mod en eventuel
behandling eller fjerne deres bekymring og uvished. Informanternes håb er
forskellige og skabt på baggrund af deres situation, hvorved det ikke
nødvendigvis er håbet om at være rask, men håbet om en afklaring, som er
betydningsfuldt for dem.
Håbet er ifølge lektorerne Elisabeth Hall og Anne Mette Graubæk(herefter Hall
og Graubæk) et eksistentielt grundvilkår, som giver tilværelsen mening. Håbet er
det, mennesker støtter sig op af, når vi går en usikker fremtid i møde(56), hvilket
er tydeligt i empirien. Hall og Graubæk skriver i øvrigt, at hvis ikke vi har håbet,
vil livet virke meningsløst, da håbet er tanken om, at der venter noget positivt i
fremtiden(45). Martinsen skriver til gengæld, at håbet er noget, som mennesket
ubevidst er afhængig af ift. deres eksistens, og som kun fremstår tydeligt for
personen, når ”livet gør smerteligt ondt”(45). Dette udsagn kan diskuteres, da det
tyder på, at informanterne nærer håb, selvom de ikke giver udtryk for, at de
befinder sig i en livssituation, som gør smerteligt ondt. Martinsen beskriver
endvidere håbet som et modstykke til håbløsheden, og at det kan give kræfter til at
finde det førnævnte frirum, hvor patienten kan opleve psykisk og fysisk
lindring(45). Denne pointe synes Lazarus at være enig i, da han beskriver,
hvordan mennesket klynger sig til håbet for at undgå fuldstændig fortvivlelse og
håbløshed(55). Idet informanterne som ovenfor nævnt udtrykker forskellige håb,
er det interessant at erfare, at den fremlagte teori ikke giver et entydigt svar på,
28
hvad håb er, samt hvornår og hvordan det opleves. Det kan udledes, at håb er
individuelt samt svært at beskrive og, at håb har betydning for informanterne, da
det er noget, de alle nævner. Trettin beskriver i sin undersøgelse, hvordan
patienter ofte vakler mellem optimisme og pessimisme, men at de oftest formår at
bevare håbet om, at det nok skal gå(9). Det antages altså, at håbet er vigtigt for
informanterne ift. at bevare optimismen og meningen med hverdagen.
3.2.3 Delkonklusion - Nana
Det tyder i ovenstående afsnit på, at informanterne gør sig forskellige
eksistentielle tanker og bekymringer, mens de venter på svar på hjerte-CT
scanningen. De forholder sig til disse tanker og bekymringer på forskellig vis,
men det er gennemgående, at de alle bruger håbet, som en ressource til at bevare
optimismen. Det kan derfor tolkes, at håbet er betydningsfuldt for dem ift. at
fastholde oplevelsen af mening i ventetiden og dermed sundhed i hverdagen.
3.3 Mestring af ventetiden - Anne
Informanterne udtrykker ventetidens alvor meget forskelligt og beskriver
forskellige måder at mestre dette på. Desuden beskriver informanterne i hvilken
grad de oplever kontrol og hvad de finder betydningsfuldt i ventetiden. Følgende
analyse og diskussion tager derfor udgangspunkt i temaerne: situationens alvor,
kontrol og social accept samt årsagssammenhænge.
3.3.1 Situationens alvor - Anne
Informanterne stilles overfor tanker, følelser og handlinger i ventetiden, som
kræver mestring. Informant A og C beskriver, at deres oplevelser af ventetiden
ikke er statiske. Informant A fortæller: ”Jo længere man kommer hen, jo mere
rører det en. De første par dage rør det ikke så meget”, hvorimod informant C
fortæller om sit humør:
”det var påvirket de første par dage efter undersøgelsen(…)Men øhh jeg
synes, jeg kunne mærke at smerterne aftog faktisk(…)at smerterne aftog,
at det sådan bekræftede mig i at det:: ikke havde nogen fysisk årsag.”
Det tolkes heraf, at informant A i de første to dage ikke vurderer resultatet på
scanningen som en trussel, men at hun efterfølgende revurderer situationen og
vurderer, at den alligevel er truende. Informant C derimod oplever i de første dage
situationen som truende for derefter at revurdere situationen til ikke at være
29
truende. Denne vurdering foretager hun angiveligt på baggrund af, at hendes
symptomer aftager. Om vurderinger og revurderinger af situationer beskriver
Lazarus og Folkman, ud over primære vurderinger som beskrevet i afsnit 3.1.1
Påvirkning i hverdagen, sekundære vurderinger. Her tages stilling til, hvilke
mestringsmuligheder, der er, og sandsynligheden for effektiv mestring vurderes.
Revurderinger er en vurdering, som ændrer eller bekræfter en eksisterende
vurdering. De sker ifølge Lazarus og Folkman, når ny information tilkommer
eksempelvis som følge af emotionsfokuseret mestring. Emotionsfokuseret
mestring beskrives nærmere i afsnit 3.3.3 Årsagssammenhænge(40).
Informant C beskriver, at hun ændrer vurdering på baggrund af information fra sig
selv, nemlig den information hendes krop giver hende vha. de aftagende
symptomer. Det formodes, at kroppens information medvirker til
emotionsfokuseret mestring, som dermed fører til en revurdering. Hertil kommer
informant C’s forhold til at have en potentiel hjertesygdom:”(…) hvis jeg fejlede
noget, så kunne jeg blive behandlet og at det var jo ikke verdens undergang hvis
man skulle have en tablet(…)”. Informant C oplever, at hendes symptomer
aftager, hvilket bevirker, at hun føler sig mindre syg samtidig med, at hun
vurderer, at en hjertesygdom ikke vil påvirke hendes hverdag markant.
Informant A beskriver, som nævnt i afsnit 3.2.1 Bekymringer, tanker om døden.
Disse tanker og udtalelsen om, at ventetiden bliver værre med tiden, påvirker
sandsynligvis informant A’s vurdering, idet hun revurderer, at en hjertesygdom
alligevel er truende for hendes sundhed i hverdagen. Hun oplever situationen mere
truende, jo nærmere resultatet på scanningen kommer. Om at vurdere situationer
og opleve dem mere truende, jo nærmere de kommer, skriver Lazarus og
Folkman, at et forhold, som kan have betydning for vurderingen af en situation er,
om situationen er nært forestående. Truslen forstærkes af, at situationen kommer
nærmere(41,42).
Der er altså stor forskel på, hvordan informant A og C vurderer en potentiel
hjertesygdom, hvilket formentligt bliver afgørende for, hvor truende de oplever
situationen.
3.3.2 Kontrol og social accept - Anne
Der er stor forskel på i hvor høj grad informanterne oplever kontrol i ventetiden.
Informant C har en sundhedsfaglig uddannelse, og det antages, at det er grunden
30
til, at hun har en forestilling om, hvilke konsekvenser en hjertesygdom vil have
for hendes hverdag. Desuden modtog hun ifm. scanningen information om, hvor
længe hun kunne forvente at vente på svar. Hun fortæller om sin kontakt med
afdelingen: ”jeg fik en ordentlig forklaring og- Meget behagelig sygeplejerske der
tog imod mig(…)”. Det antages, at informant C, på denne baggrund af viden og
information har følt god kontrol i ventetiden. Informant B har ikke en
sundhedsfaglig uddannelse, men han modtog, ligesom informant C, information
om, hvor længe han skulle vente på svar på scanningen. Han fortæller om sin
kontakt med afdelingen: ”Jeg synes det er formidabelt, og så det der, flow der er.
Det er fantastisk(…)”. Informant B er altså meget tilfreds, hvilket kan medvirke
til, at han oplever tryghed i ventetiden. I følgende udsagn beskriver informant B
sin tryghed ved kontakten med sundhedsvæsnet:
”altså jeg behøver ikke spekulere på det, det jo fuldstændig ligegyldigt.
Det jo bare en spekulation. Altså det kan lige så godt, øhh, vente.(…)hvis
det var meget vigtigt, så når man er i systemet, så skal man jo nok lige
blive pikket ud lidt hurtigere ik´”.
Den gode oplevelse på afdelingen medvirker formentligt til en oplevelse af god
kontrol, som forstærkes af informant B’s klare overbevisning om, at afdelingen vil
handle, hvis scanningen viser noget alvorligt.
Informant A har heller ikke en sundhedsfaglig uddannelse, og hun modtog
desuden ikke information om, hvor længe hun skulle vente på svar. På
forespørgsel om, hvorvidt det ville have betydet noget for hende at få at vide, hvor
længe hun skulle vente på svar, svarer hun:
”Tjaa, hvis- ja, det ville det selvfølgelig hvis det havde- fordi nu har jeg jo
gået og regnet med at jeg fik svar, inden at I kom ikk(…)det kan jo ikke
undgås at man går og håber der snart kommer et eller andet ikk. Såå”.
Informant A vurderer altså, at information har betydning for hende, da hun så er
fri for at gisne om og håbe på, hvornår hun får svaret. Ud fra informant A’s egen
vurdering af betydning af information formodes det, at hun ville opleve større
kontrol i ventetiden, hvis hun var blevet informeret om svartiden, og at dette
kunne have medvirket til, at hun havde vurderet situationen mindre truende.
Foruden oplevelserne med afdelingen beskriver informanterne, at de ikke oplever
følelsesmæssig og social støtte ifm. scanningen og ventetiden på svaret. Informant
B og C giver udtryk for, at dette ikke påvirker dem, hvorimod informant A
31
beskriver sin kærestes manglende involvering i hendes oplevelse af situationen
som en af årsagerne til, at hun oplever den førnævnte ”panikangst”:
”(…)han måske ikke tog det sådan helt så alvorligt, som jeg selv synes,
man burde gøre.(…)og så bliver det så mange usagte ting, ikk, som så
bliver til- så går du med tingene for dig selv, og så har det måske en
tendens til at ophobe sig… lidt mere end hvis man får det vendt med en.”
Det tyder på, at den individuelle vurdering af, og information om situationen er af
betydning for alle informanterne, hvorimod følelsesmæssig og social støtte kun er
af mærkbar betydning for informant A.
Den norske psykolog Odd E. Havik(herefter Havik) har videreudviklet Lazarus og
Folkmans mestringsteori og inddrager heri kontrol, hvilket han mener har en
central rolle ved somatisk sygdom. Havik beskriver, at kognitiv kontrol opnås
gennem adgang til viden, hvilket også har stor betydning for emotionel kontrol,
sammen med følelsesmæssig og social støtte samt en oplevelse af at kunne
påvirke situationen. Han beskriver angst som værende et muligt udfald af
manglende emotionel kontrol(47).
Disse begreber nuancerer forståelsen af, hvorfor informanterne har forskellige
oplevelser af kontrol. Informant A har formodentligt både lav kognitiv og
emotionel kontrol, grundet den manglende viden, oplevelsen af ikke at kunne
påvirke situationen og oplevelsen af, at hendes kæreste ikke tager situationen
alvorligt. Informant B har formodentligt god kognitiv kontrol og relativ god
emotionel kontrol. Han oplever at have den nødvendige information og kontrol
over situationen, idet han tror på, at afdelingen handler, hvis det er nødvendigt.
Han oplever dog ikke følelsesmæssig og social støtte og giver udtryk for, at denne
ikke er vigtig for ham. Heller ikke informant C oplever følelsesmæssig eller
sociale støtte, men har som førnævnt mere viden og en betydeligt større oplevelse
af at have indflydelse på situationen end informant A, hvilket formentligt
medvirker til, en oplevelse af større kontrol i ventetiden.
Til trods for, at informanterne ikke oplever følelsesmæssig og sociale støtte,
oplever informant B og C kontrol i ventetiden. Det kan derfor diskuteres, om
følelsesmæssig og social støtte er af betydning for informanternes følelse af
emotionel kontrol, eller om oplevelsen af at have indflydelse på situationen
sammen med kognitive kontrol er årsag til, at informant B og C oplever en større
grad af kontrol i ventetiden end informant A.
32
Lazarus og Folkman nævner ikke følelsesmæssig og social støtte som værende af
betydning for vurderingen, men nævner til gengæld information som værende
gavnlig ifm. at nedsætte truslen ved en situation(41,42,44). I en artikel
omhandlende kronisk hjertesyge patienter beskrives det, at patienternes egne
ressourcer som håb og optimisme er vigtigere ift. at bevare sundheden, end
udefrakommende ressourcer(13). Dette understøtter formodningen om, at
information og oplevelsen af indflydelse på situationen er mere betydningsfuldt
for informanternes følelse af kontrol i ventetiden end følelsesmæssig og social
støtte.
3.3.3 Årsagssammenhænge - Anne
Informanterne vurderer ikke kun deres situation forskelligt, men tænker og
handler også forskelligt i ventetiden. Informant C beskriver, at hun i ventetiden
har opnået øget indsigt i, hvordan hun ønsker at vægte energien i hverdagen
fremadrettet:
”(…)Hvordan man skal ligge energien, hvad er det man skal bruge
kræfterne på og, og får de der… advarsler omkring nu, nu, nu er det for
meget, ikke… Det, det tager jeg med mig fra det her forløb. Det har jeg
måske ikke været så god til. Jeg har sådan været en af de der… energiske
[titel på profession](smiler)(...)Jeg bliver også ældre”.
Hun ændrer således ventetidens betydning til noget positivt for sit liv uden, at
ventetiden ændres. Informant C ændrer dog ikke kun sin opfattelse af situationen,
men handler også herudfra. Hun fortæller, at hun tidligere har lagt mange kræfter i
sit arbejde og hentyder til, at dette ikke vil gælde fremover, da hun oplever at
kroppen siger fra, idet hun bliver ældre. Hun handler på sin oplevelse af at blive
ældre ved ikke at arbejde så meget som tidligere.
Lazarus og Folkman beskriver emotionsfokuserede mestringsstrategier, der
omhandler følelser, og som har til formål at ændre den måde, en situation opleves
på. De beskriver, at strategierne både kan føre til hensigtsmæssige og
uhensigtsmæssige opfattelser af realiteter(43). Informant C’s ændring af sin
opfattelse af situationen kan sammenlignes med Lazarus og Folkmans beskrivelse
af emotionsfokuseret mestring, idet hun ændrer sin måde at tænke om situationen
på.
Lazarus og Folkman beskriver udover emotionsfokuserede mestringsstrategier
også problemfokuserede mestringsstrategier, der omhandler handling og, ligesom
33
emotionsfokuserede mestringsstrategier, har til formål at ændre den måde en
situation opleves på. De beskriver yderligere, at emotionsfokuseret og
problemfokuseret mestring kan være svære at adskille(43), hvilket den
ovenstående beskrivelse af informant C kan være et eksempel på. Samtidig med,
at hun ændrer ventetidens betydning, handler hun på truslen, der er ved, at hun
bliver ældre og ændrer dermed situationen.
Informant B handler på situationen ved at anskaffe sig en blodtryksmåler for at
kunne følge med:
”(…)altså jeg gik da så langt ik´, det kan man da godt sige, at se jeg købte
lige sådan et blodtryksapparat(…)Fordi kan man så sige, jamen så der er
ikke noget at gøre, eller at mit niveau, det ligger bare lige det der højere
(…)Jeg kan ikke rigtig bruge det til noget, fordi mit blodtryk kan have
været højt hele livet.(…)hvor meget var den på, 189(…)”
Informant B handler altså på situationen og vurderer efter at kende sit blodtryk, at
situationen stadig ikke er truende.
Set fra et sygeplejefagligt perspektiv er et blodtryk på 189mm/hg truende. Det kan
derfor diskuteres, hvorvidt informant B’s mestringsstrategi bliver
uhensigtsmæssig, eller om den fortsat er hensigtsmæssig. Dette kan diskuteres
fordi han formår at nedbringe truslen til et niveau, hvor ventetiden ikke påvirker
hans psykiske sundhed i hverdagen, fordi han stoler på, at sundhedssystemet
reagerer, hvis noget er vigtigt. Mestringsstrategien er altså uhensigtsmæssig for
hans fysiske sundhed men hensigtsmæssig for hans psykiske sundhed.
Som ovenfor nævnt skelner Lazarus og Folkman mellem mestringsstrategier, der
bliver hhv. hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige(43), hvilket kan relateres til
ovenstående eksempel og forstærke formodningen om, at informant B’s
mestringsstrategi kan være uhensigtsmæssig ift. hans sundhed.
3.3.4 Delkonklusion - Anne
Det kan heraf udledes, at informanterne løbende foretager revurderinger i
ventetiden, og at disse fører til emotions- og problemfokuserede
mestringsstrategier. Der er fundet sammenfald i mestringsstrategierne, men ikke
så markante, at nogle bør fremhæves som mere effektive i ventetiden end andre.
Det tyder på, at forholdene ved situationen og de individuelle forhold er af større
betydning for informanternes oplevelse af sundhed i ventetiden end
følelsesmæssig og social støtte. Dvs. at den individuelle oplevelse af og
34
forholdene ved det, der ventes på, er af betydning for, hvor truende situationen
opleves ift. informanternes sundhed i hverdagen, og at dette har stor betydning
for, hvordan ventetiden opleves og mestres.
4.0 Diskussion af metode - Anne
I arbejdet med projektet fremkom overvejelser ift. metoden. Vi vil i følgende
afsnit diskutere valget af det kvalitative interview, rammerne for de udførte
interviews samt hvordan de valgte teoretikere kunne nuancere den skabte empiri.
4.1 Diskussion af det kvalitative interview - Anne
I vurderingen af et projekts kvalitet er det, ifølge professor Kirsti Malterud, vigtigt
at tage højde for bl.a. validitet og overførbarhed(57).
Dette projekts overførbarhed kunne bedres ved et bredere datagrundlag, hvorfor
det er relevant at diskutere om et andet metodevalg havde været fordelagtigt.
Projektet ville i så fald indeholde flere personers oplevelser af ventetiden,
hvormed tendenser kunne udledes med større sikkerhed.
Formålet med dette projekt var at indhente dybdegående data, for at forstå
patienters oplevelser af ventetiden ift. deres sundhed i hverdagen. Den
dybdegående forståelse mener vi fortsat bedst, at vi opnår vha. det kvalitative
interview og vi mener altså ikke, at en anden metode i samme grad kunne give os
en dybdegående forståelse af problemet. Dog er vi opmærksomme på, at
projektets konklusioner ikke er overførbare, da projektet ikke opnår datamætning.
Ved at udføre et kvalitativt interview baseres analysen på udsagn fra
primærkilder, hvilket styrker projektets validitet. Dette minimerer risikoen for at
citater tages ud af deres kontekst, hvilket kan være tilfældet når der arbejdes med
sekundærkilder.
4.2 Diskussion af interviewets rammer - Anne
Som beskrevet i projektets afsnit 2.3.3 Rammer, formodede vi, at rammerne
omkring de udførte interviews var af stor betydning for, hvor personlige data
informanterne bragte frem under interviewene. Vi lagde op til, at rammerne for de
udførte interviews blev i informanternes hjem, hvilket var tilfældet ved to af
interviewene. Den tredje informant blev interviewet på sin arbejdsplads, efter eget
ønske. Interviewet blev udført i en mellemgang, hvilket hverken informanten eller
35
vi vurderede var en optimal ramme, hun ønskede dog, at gennemføre interviewet
trods rammerne. Interviewet foregik udenfor informantens arbejdstid, så
informanten ikke skulle føle tidspres. Da informanten selv gjorde opmærksom på,
at mellemgangen ikke var ideel, formoder vi, at den skabte empiri er påvirket af
små forstyrrelser under interviewet. Ingen af forstyrrelserne var dog så store, at
der blev gjort ophold i interviewet. Vi formoder, at arbejdspladsen som ramme
var tryg for informanten, fordi hun selv valgte den, hvilket formentligt var med til
at fremme mængden af dybdegående data i interviewet.
4.3 Diskussion af de valgte teoretikere - Anne
Slutteligt ønsker vi at diskutere, hvordan de valgte teorier har nuanceret og
udfoldet den skabte empiri. Vi vælger at diskutere de to centrale teorier, som blev
præsenteret i afsnit 2.5 Præsentation af teorier.
Martinsen er sygeplejeteoretiker og beskriver generelle tanker om livet. Hun
beskriver ikke patienters oplevelse af ventetid, hvorfor anvendelsen af denne teori
kan diskuteres ift. problemstillingen. Vi mener dog, at Martinsens teori er
anvendelig i projektet, da der i den skabte empiri bl.a. fremkom udsagn om
tidsaspekter og eksistentielle tanker, som kan nuanceres af Martinsens filosofiske
perspektiver på tid og rum.
Til at udfolde de fundne temaer, om håndtering af udfordringer i ventetiden fandt
vi Lazarus og Folkmans mestringsteori brugbar. Teorien er ikke en sygeplejeteori
og er derfor ikke skrevet med baggrund i patienter. Den er dog skrevet til brug for
bl.a. sundhedspersonale, hvorfor vi mener den er anvendelig ift. patienters
udfordringer i ventetiden. Teorien har i projektet kunne bidrage til at
sammenholde informanternes reaktioner og se ligheder og forskelle i deres
mestring.
Vi har igennem både valg af teorier og analysemetode forsøgt at lade empirien
være styrende for projektets resultat. Dog havde vi en forforståelse, der var præget
af sygeplejeteorier og fagbegreber, og det var en udfordring at fastholde den
datastyrrede metode, da kendt teori havde tendens til at påvirke vores forståelse af
den skabte empiri. Ved gennemgående diskussioner om meningsforståelser
forsøgte vi at fastholde metoden og vi mener derfor, at projektet er overvejende
datastyret.
36
5.0 Konklusion - Line
På baggrund af analysen og diskussionen konkluderes det, at informanterne oplever
hverdagen i ventetiden meget forskelligt. Jo flere symptomer informanterne
oplever, jo mere sårbare føler de sig i ventetiden, og jo flere eksistentielle tanker har
de. Informanterne oplever i varierende grad signaler fra deres krop om, at den er
anderledes end normalt, og kroppen giver derved udtryk for, at der er noget galt.
Disse signaler resulterer i, at informanterne oplever deres krop som hhv. ulydig,
urolig og sårbar. Dette medfører bekymringer omkring en fremtid med en potentiel
livstruende sygdom, hvilket fylder meget i ventetiden. De bruger alle håbet som en
ressource, der kan hjælpe dem til at bevare optimismen i hverdagen, og håbet er
derfor betydningsfuldt for informanterne ift. at fastholde oplevelsen af sundhed i
hverdagen. Informanterne håber ikke nødvendigvis på at være raske, men på en
afklaring.
Det konkluderes herudover, at graden af symptomer og hvor god kontrol de oplever
at have over situationen, har stor indflydelse på, hvor truende informanterne oplever
situationen. Dette har derfor indflydelse på, hvordan de mestrer den situation de
befinder sig i, når de venter på svar på en udredende undersøgelse. Informanterne
foretager løbende vurderinger og revurderingerne, som fører til både emotions- og
problemfokuserede mestringsstrategier, hvilke anvendes forskelligt. Det kan
udledes af informanternes udsagn, at forholdene ved situationen og deres
individuelle forhold er af større betydning for oplevelsen af sundhed i ventetiden
end følelsesmæssig og social støtte.
Det kan altså, på baggrund af dette projekt, konkluderes, at det tyder på, at
nyhenviste hjertepatienter oplever og mestrer ventetiden mellem en hjerte-CT og
svaret på denne ift. deres sundhed på meget forskellige måder. Mestringen
afhænger af graden af deres symptomer, samt individuelle forhold og forhold ved
situationen. Dette formodes dog på et spinkelt datagrundlag, og det er derfor
relevant at foretage en undersøgelse med datamætning for at vurdere, om
konklusionerne i dette projekt er overførbare til andre nyhenviste hjertepatienter.
37
6.0 Perspektivering - Nana
Vi mener, at dette projekt kan bidrage til videre refleksion over, hvordan politiske
beslutninger kan have indflydelse for de involverede patienter, og hvordan
sygeplejersker bør forholde sig til disse forandringer for at kunne udøve den bedst
mulige sygepleje.
Vores erfaring er, at der i dagens sundhedsvæsen i stadig højere grad bliver
fokuseret på specialisering – både for at øge effektiviteten i form af nye strukturer
og retningslinjer, men også for at optimere behandlingen for patienten, hvilket vi
som sygeplejersker skal forholde os til. Derfor mener vi, at det er vigtigt at lave
undersøgelser som denne for at inddrage patienters oplevelser af forløbene. På den
måde skabes der indsigt i, hvordan forløbene kan tilpasses patienternes
forventninger under de strukturer, som er i sundhedsvæsenet. Dog kan det, som
Martinsen beskriver, være vanskeligt at forene patienters rytme og forventninger
med de strukturer, som findes i sundhedsvæsenet. Her kan opstå et dilemma
mellem at forene patienters individuelle behov og sundhedsvæsenets strukturer.
Dette skyldes, at der på den ene side er et samfundsperspektiv, som skal
medtænkes i form af økonomi og patientgrupper set som helhed. På den anden
side er det, i følge De Sygeplejeetiske Retningslinjer, vores pligt som
sygeplejersker at påpege de etiske dilemmaer og konsekvenser, der opstår, når
politiske prioriteringer får indflydelse på sundhedsvæsenet og derved
patienterne(3). Hvis ikke sygeplejersker forholder sig til patienter som unikke
mennesker, er der en risiko for, at sygeplejen udelukkende bliver ydet på
baggrund af retningslinjer og uden hensyntagen til den enkelte patients situation.
Herved kommer sygeplejersker til at agere som robotter, da de kun handler ud fra
retningslinjer, og ikke anvender deres sygeplejefaglige skøn til at varetage
patientens tarv.
På afdelingen, der udfører den omtalte hjerte-CT, ser vi et konkret dilemma ift., at
det på den ene side ville være ”optrækkeri”, som informant B beskriver det, at
bruge ressourcer på kortere svartid ifm. hjerte-CT, hvis ikke patienten bør
behandles hurtigere for at bedre prognosen. På den anden side bør man give
patienterne hurtigere svar, da nogle patienter, jf. analysen, er sårbare både psykisk
og fysisk i ventetiden. Dette bliver hermed et dilemma, hvor patientens behov
stilles op mod de strukturer og normer, der er på afdelingen.
38
Med vores kendskab til, at scanningssvaret er tilgængeligt umiddelbart efter, at
scanningen er foretaget, kan det virke åbenlyst, at alle patienter burde få svaret
med det samme. Dog er vi bevidste om, at det vil medvirke til krav om brug af
ekstra ressourcer for lægen, som skal konsultere patienterne for at give svaret.
Dette vil nedsætte effektiviteten, idet færre patienter vil kunne blive scannet i
løbet af en dag, men sandsynligvis mindske de gener, som patienten oplever i
ventetiden. Derfor kan det være interessant at undersøge patienters oplevelse af
ventetid nærmere og finde ud af, hvorvidt der er flest patienter, som er stærkt
påvirkede af ventetiden ligesom informant A, eller om flertallet oplever
ventetiden ligesom informant B og C. Hvis det sidste er tilfældet, må man
konkludere, at den nuværende struktur er den, som tilgodeser flest mulige
patienter, da flere kan blive scannet og på den måde komme videre i deres forløb
eller få en afklaring. En sådan undersøgelse ville den pågældende afdeling kunne
bruge til videreudvikling af deres behandlingsforløb for på den måde at sikre
størst mulig patienttilfredshed med de strukturer og ressourcer, som er tilstede i
afdelingen.
39
7.0 Referenceliste
1. Hvad siger patienterne om ventetiderne? Århus: Region Midtjylland, Center
for Kvalitetsudvikling; 2008. 14 sider, illustreret i farver p.
2. Herning, L. Regioner - Fakta om udredning og ventetid [Internet]. [citeret 4.
November 2014]. Hentet fra:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+udredning+og+ventetid
3. Sygeplejeetisk råd. De sygeplejeetiske retningslinjer. Kbh.: Dansk
sygeplejeråd; 12 p.
4. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for stabil angina pectoris (hjertekramper).
Kbh.; 2013. 43 p.
5. Hjerteforeningen. Hjertebogen [Internet]. [citeret 4. November 2014]. Hentet
fra:
http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/Hjertebogen/Hjertebogen20
14web/
6. Herning M, Færch J. Pleje af patienter, der har fået foretaget
koronararteriografi via arteria radialis - en litteraturgennemgang [Internet].
Sygeplejersken.dk. [citeret 20. Oktober 2014]. Hentet fra:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2014-12-89-1-Pleje-af-patienterder-har-faaet-foretaget-koronararteriografi-via-arteria-radialislitteraturgennemgang.aspx
7. Koch MB, Johnsen NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekar-sygdomme i 2011
[Internet]. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed; 2014 Feb [citeret 20.
Oktober 2014] s. 70. Hentet fra: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/hjertekarsygdomme_i_2011-2_rapport.pdf
8. Abdulla J, Lyndbæk S, Nielsen SJ, Skovgaard N, Rokkedal J. Det går den
rigtige vej på andre hjerte-CT-centre - Dagens Medicin [Internet]. [citeret 20.
Oktober 2014]. Hentet fra: http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/detgar-den-rigtige-vej-pa-andre-hjerte-ct-centre/
9. Trettin B, Aarhus Universitet, Sektion for Sygepleje. At være patient i et
udredningsforløb: en fænomenologisk-hermeneutisk undersøgelse :
kandidatspeciale. Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet; 2012.
10.
det: En analyse af de
organisatoriske konsekvenser for kardiologiske afdelinger og almen praksis.
København: Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og
regioner; 2012. 84 p.
11. Herning, L. Regioner - Udredningsret: Vi er på vej [Internet]. [citeret 5.
November 2014]. Hentet fra:
http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2014/september/udredningsret+vi+er
+p%C3%A5+vej
40
12. Aftale om regionernes økonomi for 2015 - 3. juni 2014. Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse; 24.
13. Haugh KH, Salyer J. Needs of patients and families during the wait for a
donor heart. Heart Lung J Acute Crit Care. September 2007;36(5):319–29.
14. Receiving a diagnosis of inoperable lung cancer: Patients’ perspectives of ...:
EBSCOhost [Internet]. [citeret 8. Oktober 2014]. Hentet fra:
http://web.a.ebscohost.com/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=803cb47e-5964478d-9f09-43767d780d8d%40sessionmgr4005&vid=48&hid=4206
15. Koivula M, Tarkka M-T, Tarkka M, Laippala P, Paunonen-Ilmonen M. Fear
and anxiety in patients at different time-points in the coronary artery bypass
process. Int J Nurs Stud. November 2002;39(8):811–22.
16. World Healt Organization. WHO definition of Health [Internet]. [citeret 9.
December 2014]. Hentet fra:
http://www.who.int/about/definition/en/print.html
17. Bech-Jørgensen B
[Kbh.]: Akademisk Forlag; 1994. s. 27–50.
18.
r hver dag bliver hverdag.
ndværk. Kbh.: Hans
Reitzel; 2009.
19. Hørmann E. 3.1.1 Litteratursøgning. I: Glasdam S, redaktør.
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i
videnskabelige metoder [Internet]. 1. udg. Kbh.: Nota; 2014. s. 36–46. Hentet
fra: http://www.e17.dk/bog/625646
20. Uhrenfeldt, L. Patricia Benners teori som referenceramme for undersøgelsen
af dygtige sygeplejersker. I: Bidstrup Jørgensen B, Steenfeldt, Vibeke
Østergaard, redaktør. Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning
og udvikling. [Kbh.]: Gad; 2010. s. 159–78.
21. Nielsen, KDB, Lunde, IM. Teoriers betydning i forskningsprocessen. I: Lunde
IM, Ramhøj, Pia, redaktør. Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab: Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag;
1995. s. 75–100.
22. Thisted J. Kap. 3. Den humanvidenskabelige tradition. Forskningsmetode i
praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udg. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2012. s. 48–60.
23. Illemann Christensen A, Statens Institut for Folkesundhed, Danmark,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse T. Del 1. Beskrivelse af KRAMundersøgelsen. Kram-undersøgelsen i tal og billeder. Lyngby: Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse ; TrygFonden; 2009. s. 15–31.
24.
ndværk. 2. udgave.
Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2009. s. 119–42.
41
25.
ndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2009. s.
143–62.
26. Kvale S, Brinkmann S. kap. 10. Transs
ndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 199–
210.
27.
ndværk. 2. Udgave. Kbh.: Hans Reitzel;
2009. s. 223–42.
28.
ndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 267–
93.
29. Kvale S, Brinkmann S. 16. Rapportering af interviewviden. Intervi
ndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 293–
319.
30.
ndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. s. 17–39.
31. Andersen I. 8. Dataindsamlingsteknikker. Den skinbarlige virkelighed: om
vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 4. udgave.
Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2008. s. 149–67.
32. Frølich J. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i
opgaver i projekter [Internet]. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk;
[citeret 28. Oktober 2014]. Hentet fra:
https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/aarhus/eksamen/Docu
ments/Juridiske%20retningslinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdat
a%20til%20brug%20i%20opgaver%20og%20projekter.pdf
33. Thisted J. Kap. 8. Den kvalitatve forskningsmetode I. Forskningsmetode i
praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2012. s. 168–94.
34. Toulmin S. III. The layout of Arguments. The uses of argument. Updated ed.
Cambridge, U.K. ; New York: Cambridge University Press; 2003. s. 87–134.
35. Kvale S, Brinkmann S. Kap. 4. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview.
Interview: introduktion t
ndværk. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.
36.
ndværk. Kbh.: Hans Reitzel;
2009. s. 65–79.
37. Hoeck B, Vinther B. Sygeplejeteori – nødvendig eller overflødig? Klin
Sygepleje. 26(2):12.
42
38. Bidstrup Jørgensen B. Kap. 3 Sygepleje som referenceramme. Med
sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. 1. udg. Gads
forlag; s. 18.
39. Rydahl-Hansen S. Sygeplejeteoriers logiske abstraktionsniveauer,
udsagnskraft og betydning i professions-bacheloruddannelsen. Tidsskr
Sygeplejeforskning. 2007(1):6.
40. Lazarus RS, Folkman S. 2 Cognitive appraisal processes. Stress, appraisal,
and coping. 1. udg. New York: Springer Pub. Co.; 1984. s. 22–54.
41. Lazarus RS, Folkman S. 3 Person Factors Influencing Appraisal. Stress,
appraisal, and coping. 1. udg. New York: Springer Pub. Co.; 1984. s. 55–81.
42. Lazarus RS, Folkman S. 4 Situation Factors Influencing Appraisal. Stress,
appraisal, and coping. 1. udg. New York: Springer Pub. Co.; 1984. s. 82–116.
43. Lazarus RS, Folkman S. 6 The Coping Process: An Alternative to Traditional
Formulations. Stress, appraisal, and coping. 1. udg. New York: Springer Pub.
Co.; 1984. s. 141–80.
44. Lazarus RS, Folkman S. 11 Treatment and Stress Management. Stress,
appraisal, and coping. 1. udg. New York: Springer Pub. Co.; 1984. s. 334–75.
45. Martinsen K. Tid, rum og travlhed. Løgstrup & sygeplejen. Aarhus: Klim;
2012. s. 124–50.
46. Stokkebæk A, Albertsen K. 5. Mestring. I: Stokkebæk A, redaktør. Psykologi
2 2. 1. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 1999. s. 97–111.
47. Havik OE. en generell modell for psykologiske reaksjoner ved somatisk
sykdom. Nord Psykol. 1989(3):161–76.
48. Cullberg J. Indledning. Krisen set i lyset af samfundsforandringer. Krise og
udvikling. 5. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2007. s. 15–27.
49. Cullberg J. 15. Krisens forløb og symptomer. Krise og udvikling. 5. udgave.
Kbh.: Hans Reitzel; 2007. s. 137–53.
50. Cullberg J. 13. Begivenheder der udløser en traumatisk krise. Krise og
udvikling. 5. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2007. s. 116–32.
51. Morse JM, Bottorff JL, Hutchinson S. The phenomenology of comfort. J Adv
Nurs. Juli 1994;20(1):189–95.
52. Lazarus RS, Folkman S. Præsentation, s. 2. Stress, appraisal, and coping. 1.
udg. New York: Springer Pub. Co.; 1984. s. 1.
53. Renolen A. Kap. 7. Krise og Krisehåndtering 1: Det psykodynamiske
perspektiv. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. 1. udgave. Kbh.: Gad;
2011. s. s. 163–92.
43
54. Suhr LK, Winther B. Kap. 3 Krop og Velvære. Basisbog i sygepleje - krop og
velvære. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. s. s.69–84.
55. Lazarus RS. Kap. 9 Narrative vignetter for hver af de femten følelser. Stress
og følelser - en ny syntese. Kbh.: Akademisk Forlag; 2006. s. 262–308.
56. Graubæk A-M. Kap. 2 Patientologi - fra fortælling til grundlæggende værdier.
Patientologi: at være patient. [Kbh.]: Gad; 2012. s. 51–72.
57. Malterud K. Kap. 1 Vitenskapelighet. Kvalitative metoder i medisinsk
forskning: en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2003. s. 19–30.
Sider i alt: 1514
44
8.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1. Søgehistorie i Cinahl
Side 46
Bilag 2. Søgehistorie i andre databaser
Side 47
Bilag 3. Spørgeguide
Side 49
Bilag 4. Forskningsspørgsmål
Side 51
Bilag 5. Transskriptionskoder
Side 52
Bilag 6. Oversigt over analyse
Side 53
Bilag 7. Informationsbrev
Side 56
45
Bilag 1. Søgehistorie Cinahl
Cinahl plus - Søgning 07-10-14
Søgning
Cinahl Headings
Hits
1
Coronary Artery Bypass
8.680
2
Quality of Life
58.692
3
Preoperative Period/PF
29
4
Cardiac Patients/PF
869
5
Female
1.152.045
6
Male
990.889
7
Adult
671.677
8
(5 or 6 or 7)
1.439.092
9
Time Factors
102.511
10
Interviews
101.369
11
Descriptive statistics
386.947
12
Qualitative studies
60.681
13
(10 or 11 or 12)
484.579
14
(1 and 2 and 3 and 4 and 8 and 9 and 13)
0
15
(1 and 2 and 4 and 8 and 9 and 13)
1
16
(2 and 4 and 8 and 9 and 13)
1
17
(4 and 8 and 9 and 13)
15
46
Bilag 2. Søgehistorie i andre databaser
Statens institut for folkesundhed
Søgning
Hits Titel
Hjertesygdomme
0
Pakkeforløb
0
Udredningsforløb
0
Ventetid
1
0
Hjerte
24
Hjertekarpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet
og livet med en hjertekarsygdom. En
forundersøgelse til Hjerteforeningens
barometerundersøgelse 2014.
Hjertekar sygdomme i 2011
Ugeskrift for læger
Søgning
Hjertesygdomme
Pakkeforløb
Udredningsforløb
Ventetid
Hjertesygdomme + pakkeforløb
Hjerte + pakkeforløb
Hjerte + forløb
Hjerte + pakke
Hits
236
142
89
968
2
10
221
21
Titel
0
0
Praktiserende læger glemmer
hjertepakkerne
 kædesøgning:
det: En
analyse af de organisatoriske
konsekvenser for kardiologiske
afdelinger og almen praksis.
København: Det Nationale Analyseog Forskningsinstitut for Kommuner
og regioner; 2012.
Danske patienter
Søgning
Hjertesygdomme
Pakkeforløb
Udredningsforløb
Ventetid
Hits
1
11
4
17
Titel
0
0
Rettidig udredning
Hurtig udredning er et positivt første skridt
47
VIA-bibliotekerne
Søgning i emne
Hjertesygdomme
Pakkeforløb
Udredningsforløb
Ventetid
Ventetid + hjertesygdomme
Hits
2194
4
6
352
5
Titel
At være patient i et udredningsforløb
0
Sundhedsstyrelsen
Sundhed og behandling  folkesygdomme  hjertesygdomme  udgivelser: 12 hits. 1 valgt
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/hjertesygdomme/udgivelser-
48
Bilag 3. Spørgeguide
Introtekst til interview
Først og fremmest tusind tak fordi du vil deltage.
Vores projekt har til formål at undersøge patienters oplevelse af ventetiden fra CT-scanning af
hjertet til de får svar på scanningen. Interviewet vil sammen med andre kilder og teori danne
baggrund for projektet. Du vil måske synes at nogle af vores spørgsmål virker åbenlyse, men
vi forsøger at have en meget åben tilgang til emnet, og har derfor brug for at stille disse
spørgsmål. Vi vil også understrege, at der ikke er nogle forkerte svar, men at det er dine
oplevelser og svar vi er interesseret i.
Informationerne bliver lydoptaget og derefter transskriberet. Alt hvad du siger og personlige
oplysninger vil blive anonymiseret i vores bachelorprojekt.
Vi forventer, at interviewet vil tage omkring 30 minutter og derefter vil vi gerne byde på en
kop kaffe og et stykke kage.
Interviewguide
Har du lyst til at fortælle mig lidt om, hvorfor du fik foretaget en hjerte-scanning?
o
Hvis der har været specifikke symptomer: Hvilke, hvor ofte, styrke, hvor
længe?
I hele den her periode fra lægen henviste dig til scanning og til du fik svaret på
scanningen, har du så følt dig syg?
o
Hvis ja: hvordan og hvornår?
o
Hjælpeord: fysisk eller psykisk
Hvad forventede du, at svaret på scanningen ville være?
o
Hvorfor tænkte du at det ville være det …?
o
Var det også det du håbede, at svaret ville være?
Da du gik og ventede på svar, hvor meget tænkte du da på, hvilken betydning
scanningens resultat ville få for din hverdag?
o
Hvis meget: Hvad tænkte du det ville betyde for dig?

o
Var der noget der kunne aflede dig fra de tanker?
Var der andre tanker, der fyldte for dig i ventetiden? -hvilke? Fyldte de mere
for dig end de normalt ville gøre?
Delte du dine tanker om forløbet med andre?
o
Med hvem?
49
Fik du noget at vide om, hvor længe du kunne forvente at vente på svaret?
o
Tænker du, at det betød noget for dig at vide, hvor lang tid du skulle vente?
Påvirkede uvisheden om, hvad scanningen ville vise dit humør?
o
Vil du fortælle mig lidt mere om det?
Havde du følelser eller reaktioner i ventetiden, som du ikke havde forventet?
o
Hvis ja: hvilke og hvordan påvirkede de dig?
o
Hjælpeord: ked af det, glad, nervøs, forventningsfuld
Var hverdagen anderledes end den plejede at være?
o
Gjorde du noget ekstra?
o
Var der noget du undlod at gøre?
Kan du huske om der var nogen eller noget, som var særlig betydningsfuldt for dig i
ventetiden
o
Må jeg spørge hvem / hvad?
o
På hvilken måde var det/de betydningsfuldt for dig?
Hvordan havde du det da du åbnede brevet med svaret på scanningen?
Nu prøver jeg lige at opsummere hvad jeg har hørt gennem interviewet …
o
Hvis du her til slut skulle fremhæve det mest positive i forløbet, hvad skulle
det så være?
o
Hvad med det mest negative i ventetiden?
Er der ellers noget ift. det at vente på et svar på en udredende undersøgelse, du gerne
vil fortælle? - Noget der har haft betydning for dig, men som vi ikke har været inde på
50
Bilag 4. Forskningsspørgsmål
Hvordan beskriver patienterne den fysiske dimension af deres sundhed i tiden fra
henvisning til svaret fra en hjerte CT-scanning?
Hvordan oplever patienterne den psykiske dimension af deres sundhed i ventetiden på
svaret fra en hjerte CT-scanning?
Hvordan oplever patienterne den sociale dimension af deres sundhed i ventetiden på
svaret fra en hjerte CT-scanning?
51
Bilag 5. Transskriptionskoder
I: interviewer
M: moderator
O: observatør
A/B/C: informant
(?)
Uklar tale/støj på optagelsen
$
Suk
-
Ufærdig sætning
…
Kort pause
……
Lang pause
ord
Understregning angiver betoning af ord eller sætning
ORD
Store bogstaver angiver lyder der er særligt kraftige ift. den omgivende tale
::
Koloner angiver forlængelse af lyden umiddelbart inden
(Kursiv)
Kommentar fra transskribenten
[]
Angiver anonymisering af personfølsomme data
52
Kategori
Kroppens
reaktioner
Tema
Fysiske symptomer
Kropsoplevelse
Kroppen snyder
Sygdomsdebut
Påvirkning i hverdagen
Fysisk aktivitet
Eksempel på kunstigt citat
B: De fysiske symptomer får
ikke B til at føle sig syg, men
symptomerne påvirker ham
alligevel.
C: … Nej det synes jeg ikke. Jeg C: Har ikke udtalte fysiske
passede mit arbejde og:: det var symptomer, hvilket bevirker at
ikke sådan så jeg hvilede mig
hendes hverdag ikke påvirkes.
mere eller sov mere, eller::
B: altså jeg var ikke syg. Jeg har
bare et eller andet …(informant
kniber øjnene sammen og plejer
på sit hjerte) Men altså det jo
det, altså jeg kan jo godt blive
forpustet, jeg kan godt blive træt
A: Såå… men det er nok mere, A: Symptomerne har indflydelse
mest der, at jeg har mærket det vi på hendes fysiske formåen.
var ude at gå en tur her
i…søndags tror jeg det var og
der kunne jeg jo også mærke
med det samme at vi kom ud og
gå at(tager en dyb indånding for
at illustrere åndenød)(…) Altså
det der med og- sådan noget der
skal foregå meget hurtigt det det
dur bare ikke.
Eksempel på naturlig enhed
Jo flere symptomer jo
mere indgribende er
ventetiden for deres
sundhed.
Centralt tema samlet
for alle naturlige
enheder
Bilag 6. Oversigt over analyse
53
54
Bekymringer(Psykisk)
Humøret(Psykisk)
Angst
Håb ift. svar på scanningen
Konsekvenser for fremtiden
Ventetiden
Uventede reaktioner
Tankemylder - Tankeophobning
Tanker om døden
Opmærksomhed på
risikofaktorerne(arvelighed)
Tanker om ventetid
C: Ja, det tror jeg. Altså det tror
jeg da er:: værdifuldt at man ved
at øh:: at der er lige en uger her.
Man kan tælle ned ikke og øhh
hvis de havde sagt vi ved ikke
hvornår du får svar så ville jeg jo
have gået sådan og – ude i, i
ingen mands land på en eller
anden måde. Så jeg tror det er
meget godt at man har sådan en,
en øh imaginær deadline, ikke.
C: Mener det er vigtigt
at have en tidshorisont
for hvornår hun får svar,
da hun ellers ville føle
sig i ingen mands land.
B: Og det jo det der, det er er lidt, B: Uvished omkring
lidt ubehageligt. Fordi når man
betydningen af hans
ligger der i sengen, og man tænker symptomer giver tanker
på om man næsten er ved at dø, at om hvad der kan være
man så ikke rigtig man trække
galt med kroppen.
vejret helt igennem fordi, hvis nu,
hvis det nu er lungen ik´(Viser
hvordan det er svært at trække
vejret dybt ind)
Ventetiden A: Neeej det har- ja forventning, A: Håber at scanningen
forventning på en side så håber jeg viser arteriosklerose i
at det viser et eller andet… For
hjertet, da hun frygter at
hvis det ikke gør det så er der altså det ellers kan være kræft.
noget andet galt og hvad er det så.
Altså det det er mere den der kører
inde i hovedet på mig fordi vi har
så meget med kræft i familien, så
det er- den der er der.
Det er ikke nødvendigvis
håbet om at være rask,
men håbet om en
afklaring, som er
betydningsfuldt for
sundheden i ventetiden.
55
Kontrol
Mestring
Årsagssammenhænge/retfærdi
ggørelser(rationalisering)
Tiltro til sundhedsvæsenet
Bevidsthed om prioritering af
opgaver
Medicin
Usynlig sygdom
Social tilbagetrækning
Støttepersoner
Social accept
Familien
Sociale forpligtigelser
Noget der har fået ekstra
Værdi(familie og fødsel)
Information
Situationens alvor
C: Jeg har haft et stresset år
C: Handler på kroppens
sådan på privat-fronten og det
signaler, for at mindske sit
øhh:: altså, jeg havde nogle
stressniveau.
tanker omkring at, at… at det er
godt at kroppen siger fra når
den der stressfaktor er:: er
blevet for stor, ikke? Og det var
den så for mig.
B: Fordi jeg har aftalen med min B: Handler på sine
almindelige læge i morgen. Så symptomer ved at købe en
havde det været træls hvis det
blodtryksmåler, så han kan
lige havde røget, lige på den
følge sin sundhedstilstand.
anden side.(I: ja) Fordi at, jeg
ville ikke begynde med
dæmpende medicin før jeg havde
fået det her svar. Altså vi skal
ikke eksperimentere for meget
vel(smiler). Men altså jeg gik da
så langt ik´, det kan man da godt
sige, at se jeg købte lige sådan et
blodtryksapparat …
A: Jamen det jo- … jeg ved i
A: Undgår mødet med
Informanterne håndterer
hvert fald at jeg har mødt et par bekendte, da hun ikke
situationen med både
bekendte af at være ude at handle ønsker at blive konfronteret handlinger og følelser i et
dem har jeg sådan, jeg er lige ved med sine følelser.
forsøg på at bevare deres
at sige næsten undgået. Jeg vil
sundhed.
ikke ikke så gerne snakke med
nogen. Simpelthen fordi- Jeg
synes måske min mentale tilstand
ikke er(indånding)($) … så god.
Bilag 7. Informationsbrev
Patientinformation ift. deltagelse i bachelorprojekt omhandlende
ventetid
Dato:___________
Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Århus.
I forbindelse med vores studie er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der
omhandler: Nyhenviste hjertepatienters oplevelse af, at vente på svar på den udredende
undersøgelse, hjerte-CT scanning.
Til dette formål ønsker vi at få kontakt med nogle patienter, som vil bidrage med deres
oplevelser. Vi håber derfor, at du har lyst til at deltage i et interview.
Interviewet vil bl.a. indeholde spørgsmål om din oplevelse af ventetiden fra scanning
til svar, samt hvorvidt ventetiden har påvirket din hverdag fysisk, psykisk og socialt.
Vi vil gerne have lov til at kontakte dig pr. telefon om 7-10 dage, for at sikre os, at du
har modtaget svar på undersøgelsen, inden interviewet. Interviewet ønsker vi at afvikle
i perioden d. 13.-16. november og det forventes at tage ca. en halv time. Vi foreslår at
interviewet foregår i dit eget hjem, men der er også mulighed for, at det kan blive på
Århus Sygeplejerskeuddannelse Hedeager 2, 8200 Århus N, eller på Skejby Sygehus,
alt efter hvad der passer dig bedst.
Hvis du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du
kontakte: Nana Kjær Bertelsen på tlf. 41191480, du er også velkommen til at kontakte
vores vejleder Gitte Sylvester Jensen.
Vi vil spørge om du vil deltage i projektet på følgende betingelser:
1. Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse.
Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive
anvendt.
2. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
3. Oplysninger, der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.
4. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet.
56
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive
opbevaret fortroligt i tre uger efter vores eksamen, og derefter blive makuleret.
Med venlig hilsen Line Lodahl Agerbæk, Nana Kjær Bertelsen og Anne Kirk Dahl
Vejleder er:
Navn: Gitte Sylvester Jensen
Underskrift:___________________
Arbejdstelefonnummer: 87 55 20 70
Arbejds- e-mail: [email protected]
57