Robotterne kommer!
Robotterne kommer! – Et kvalitativt studie om fysioterapeuters og terapeutiske lederes holdning til implementering af sundhedsteknologi med særligt fokus på en nyudviklet mobiliseringsrobot. Forfattere: Christina Aagaard Kristensen Bacheloropgave Mette Beck Jensen Vejleder: Erna Rosenlund Meyer Fysioterapeutuddannelsen University College Nordjylland Hold F11s, modul 14 Afleveringsdato: 2. januar 2015 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010. ”Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller” (kinesisk ordsprog) Side 1 af 93 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet som en afslutning på fysioterapeutuddannelsen på University College Nordjylland. Projektet henvender sig primært til fysioterapeuter, fysioterapeutstuderende samt andre faggrupper med interesse for implementering af sundhedsteknologi og mobilisering af patienter på intensivafdeling. Vi vil gerne takke Erna Rosenlund Meyer for metodevejledning og ekstern vejleder for faglig vejledning. Begge har bidraget konstruktivt til projektet. Ligeledes vil vi også gerne takke Jette Bangshaab for indledende møder og gode kontakter. En tak skal også lyde til personalet på skolens bibliotek, særligt Thomas Kjær, som har været en stor hjælp i processen med at søge litteratur. Endelig skal der lyde en stor tak til informanterne i projektet samt fysioterapeut og professor Rik Gosselink. I har alle bidraget med viden og inspiration til vores projekt. Aalborg, januar 2015 _________________________ __________________________ Mette Beck Jensen Christina Aagaard Kristensen Supplement til opgaven: Filer bearbejdet med analyseprogrammet Nvivo10 samt lydoptagelser og transskriptioner kan rekvireres af censor og vejleder. Ønskes supplerende billeder af mobiliseringsrobotten, kan dette udleveres som fortroligt materiale til censor og vejleder. Desuden skal det oplyses, at der er udarbejdet en samarbejdskontrakt med firmaet bag mobiliseringsrobotten, som denne opgave omhandler. Kontrakten er ikke vedlagt projektet, da firmaets identitet fremgår heraf, og de ønsker anonymitet pga. produktbeskyttelse. Side 2 af 93 Resumé Baggrund: Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme et øget pres på fremtidens sundhedsvæsen. Presset øges yderligere af et stadigt større krav til kvalitet og effektivitet. Behandlingen af kritisk sygdom blandt intensivpatienter er omkostningsfuld og dermed en væsentlig sundhedsudgift. Evidensen peger på, at tidlig mobilisering har gavnlig effekt både på kort og lang sigt. Mobilisering er et tungt og slidsomt arbejde, som vil kunne aflastes ved hjælp af implementering af teknologi. Implementering af teknologi er dog ikke nogen simpel løsning, da der er mange hensyn at tage i processen. Formål: Projektet har til hensigt at undersøge, hvordan fysioterapeuter fra intensivafdelinger og terapeutiske ledere forholder sig til implementeringen af sundhedsteknologi med særligt fokus på en mobiliseringsrobot til passiv, ledet aktiv og aktiv mobilisering af ekstremiteter. Materiale og metode: Der udføres 6 kvalitative, semi-strukturerede interviews – henholdsvis med 3 fysioterapeuter, som har arbejdsopgaver på intensivafdeling, og 3 terapeutiske ledere. Desuden afholdes der indledende et ekspertinterview med professor Rik Gosselink via Skype. Interviewmaterialet reduceres med inspiration fra K. Malteruds første og andet trin i meningskondenseringen og analyseres derefter ud fra Kvales meningsfortolkning med inddragelse af A. Antonovskys Sense of Coherence og E. Thorsruds Forandringsmodel. Konklusion: Ved implementering af sundhedsteknologi mener både terapeutiske ledere og fysioterapeuter, at medinddragelser er en væsentlig faktor for en succesfuld proces. Desuden gør de sig overvejelser om etik. Informanterne forholder sig positive ift. at bruge penge på sundhedsteknologi i genoptræning, hvis det giver mening – både for patienten og ud fra en faglig vurdering. Fysioterapeuter og terapeutiske ledere kan se potentiale i mobiliseringsrobotten, da den muligvis kan frigive ressourcer, dog nævnes økonomi som en implementeringsbarriere. Begge grupper mener desuden, at forud for implementering af mobiliseringsrobotten skal der foreligge evidens for dens gavnlige behandlingseffekt. Fysioterapeuter og terapeutiske ledere frygter ikke at miste job pga. implementering af sundhedsteknologi. Nøgleord: intensivafdeling, mobilisering, robot, implementering, sundhedsteknologi, genoptræning. Side 3 af 93 Abstract Background: Due to the demographic change the future health care system will be challenged. The health care system is further challenged by increased demands for quality and efficiency. The treatment of critical illness among Intensive Care patients is a major determinant of healthcare costs. The evidence suggests that early mobilization has beneficial effects on both short and long term. Mobilization is heavy and exhausting physical work, which could be relieved by the implementation of technology, but this is not a simple solution as there are many considerations in the process. Objective: The project aims to examine how physiotherapists from the Intensive Care Unit (ICU) and therapeutic leaders relate to the implementation of health technology with a particular focus on a mobilizing robot for passive, semi-active and active mobilization of extremities. Materials and methods: The data consists of 6 qualitative, semi-structured interviews respectively with three physiotherapists who work in the ICU and three therapeutic leaders. In addition, there will be an initial expert interview with Professor and Physiotherapist, Rik Gosselink, via Skype. The interviews are analysed through the first two steps of Malteruds Procedures for Textual Interpretation and Kvale’s Levels of Interpretation with the use of A. Antonovskys’ Sense of Coherence and Thorsruds’ Model of Change. Conclusion: Both therapeutic leaders and physiotherapists think that involvement of employees is an essential factor for a successful implementation process. In addition, they reflect on ethic matters. The informants are positive towards spending money on healthcare technology in rehabilitation – if it makes sense - both for the patient and from a professional point of view. Physiotherapists and therapeutic leaders see potential in the mobilizing robot as it possibly releases resources, however, economy is an implementation barrier. Both groups also believe that prior to the implementation of the mobilization robot, evidence of its beneficial treatment effect must be conducted. Physiotherapists and therapeutic leaders do not fear losing their jobs due to the implementation of healthcare technology. Keywords: intensive care unit (ICU), mobilization, robot, implementation, healthcare technology, rehabilitation. Side 4 af 93 Fordeling af afsnit Ansvarlig Overskrift Fælles 1.0 Indledning 2.0 Problembaggrund 3.0 Formål 4.0 Problemformulering 4.1 Begrebsdefinitioner (med underpunkter) 5.0 Forforståelse 6.0 Informationssøgning 7.0 Teori 9.0 Resultater (med underpunkter) 11.0 Konklusion 12.0 Perspektivering Christina Aagaard Kristensen 2.3 Mobilisering af intensivpatienter 7.2 Sense of Coherence 8.1 Hermeneutikken 8.2 Individuelle, semi-strukturerede interviews 8.5 Etik 8.6.2 Analyse 10.0 Diskussion (med underpunkter) Mette Beck Jensen 2.1 Mobiliseringsrobotten 2.2 Fysiologiske forandringer ved sengeleje 7.1 Thorsruds Forandringsmodel 8.3 Data indsamling (med underpunkter) 8.4 Deltagere 8.6.1 Transskription Side 5 af 93 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning ................................................................................................................... 8 2.0 Problembaggrund ........................................................................................................ 8 2.1 Mobiliseringsrobotten ...................................................................................................... 9 2.2 Fysiologiske forandringer ved sengeleje........................................................................... 9 2.3 Mobilisering af intensivpatienter ................................................................................... 10 3.0 Formål ....................................................................................................................... 11 4.0 Problemformulering .................................................................................................. 12 4.1 Begrebsdefinitioner ........................................................................................................ 12 4.1.1 Sundhedsteknologi ................................................................................................... 12 4.1.2 Implementering ........................................................................................................ 12 4.1.3 Terapeutiske ledere .................................................................................................. 12 4.1.4 Fysioterapeuter ........................................................................................................ 12 5.0 Forforståelse ............................................................................................................. 13 6.0 Informationssøgning .................................................................................................. 14 7.0 Teori .......................................................................................................................... 18 7.1 Thorsruds Forandringsmodel .......................................................................................... 19 7.2 Sense of Coherence ........................................................................................................ 20 8.0 Metode ..................................................................................................................... 21 8.1 Hermeneutikken ............................................................................................................. 21 8.2 Individuelle, semi-strukturerede interviews................................................................... 22 8. 3 Dataindsamling .............................................................................................................. 22 8.3.1 Design af interviews ................................................................................................. 23 8.3.2 Interviews ................................................................................................................. 24 8.3.2.1 Pilotinterview .................................................................................................... 24 8.3.2.2 Interview med Rik Gosselink ............................................................................. 24 8.3.2.3 Interview med informanter ............................................................................... 25 8.4 Deltagere......................................................................................................................... 25 8. 5 Etik.................................................................................................................................. 26 8.6 Databearbejdning ........................................................................................................... 27 8.6.1 Transskription ........................................................................................................... 27 8.6.2 Analyse ..................................................................................................................... 27 9.0 Resultater .................................................................................................................. 29 9.1 Tema 1: Sundhedsteknologi ........................................................................................... 29 9.1.1 Selvforståelse............................................................................................................ 30 Side 6 af 93 9.1.2 Common sense ......................................................................................................... 32 9.2 Tema 2: Implementering ................................................................................................ 33 9.2.1 Selvforståelse............................................................................................................ 33 9.2.2 Common sense ......................................................................................................... 36 9.3 Tema 3: Medarbejder og leder ....................................................................................... 37 9.3.1 Selvforståelse............................................................................................................ 38 9.3.2 Common sense ......................................................................................................... 40 9.4 Tema 4: Patientperspektiv .............................................................................................. 42 9.4.1 Selvforståelse............................................................................................................ 43 9.4.2 Common sense ......................................................................................................... 44 9.5 Teoretisk forståelse......................................................................................................... 45 9.5.1 Sense of Coherence .................................................................................................. 45 9.5.2 Thorsruds Forandringsmodel ................................................................................... 46 10.0 Diskussion ............................................................................................................... 48 10.1 Informanter ................................................................................................................... 48 10.2 Metode.......................................................................................................................... 48 10.2.1 Interview ................................................................................................................. 48 10.2.2 Interviewsituationen .............................................................................................. 49 10.2.3 Analyse ................................................................................................................... 50 10.3 Validitet ......................................................................................................................... 50 10.4 Generaliserbarhed og repræsentativitet ...................................................................... 51 10.5 Reliabilitet ..................................................................................................................... 51 10.6 Teori .............................................................................................................................. 52 11.0 Konklusion ............................................................................................................... 52 12.0 Perspektivering ........................................................................................................ 53 References ...................................................................................................................... 55 Bilagsliste ........................................................................................................................ 61 Antal tegn inkl. mellemrum: 83.392 Side 7 af 93 1.0 Indledning Denne bacheloropgave omhandler implementering af sundhedsteknologi på sygehuses intensivafdelinger med særligt fokus på en nyudviklet mobiliseringsrobot. Fænomenet sundhedsteknologi har fået stadig stigende opmærksomhed gennem de sidste år både i sundhedsvæsnet og på de uddannelsesinstitutioner, som uddanner fremtidens medarbejdere til sektoren (1). Vi har udviklet interesse for sundhedsteknologi under fysioterapeutuddannelsen. Vi synes, det er et spændende emne, da implementering af teknologien påvirker mange forskellige aspekter. En spirende interesse for emnet førte til kontakt med en rådgivningsvirksomhed, der har mange års erfaring med implementering og forbedring af industriel automation og robotteknologi. Denne opgave har særligt fokus på en af virksomhedens robotter, der kan mobilisere patienter ved at bevæge ekstremiteter igennem én for én. Af hensyn til produktudviklingen ønsker virksomheden at være anonym og holde produktnavnet hemmeligt, da robotten ikke er på markedet endnu. 2.0 Problembaggrund I dette afsnit beskrives problemet, der ligger til grund for problemformuleringen. Et stigende antal ældre medfører et øget pres på sundhedsvæsnet, da sundhedsudgifterne stiger med alderen (2). Desuden stilles der stadig større krav til kvaliteten af de sundhedsydelser, som udbydes. Ét af de områder, hvor der lige nu er et stort fokus på en effektiv behandling af høj kvalitet, er fysioterapi til intensivpatienter. Behandlingen af kritisk sygdom blandt intensivpatienter er omkostningsfuld og dermed en væsentlig sundhedsudgift. Intensivpatienterne skal have tilbud om tidlig mobilisering, da det vil gavne behandlingen både på kort og lang sigt(3). På grund af fremtidens udfordrede sundhedsvæsen føler politikerne sig nødsaget til at foretage besparelser(4). Implementering af sundhedsteknologi er én af vejene til at opnå besparelser. Allerede på nuværende tidspunkt ses en del teknologiske løsninger, som har Side 8 af 93 været genstand for debat. Implementering af sundhedsteknologi har vist sig at være en balancegang mellem meget forskelligartede hensyn til bl.a. økonomi, etiske overvejelser ift. patienter/borgere og nedslidte medarbejdere(5). 2.1 Mobiliseringsrobotten I denne opgave har vi særligt fokus på en mobiliseringsrobot, som er tiltænkt patienter på hospitaler og borgere på plejehjem. Den kan mobilisere patienters ekstremiteter én for én både passivt, ledet aktivt eller mod en modstand, som robotten kan generere. Robotten kan yde en modstand på ca. 15 kg. Dens fysiske udformning består af et rullestativ, én robotarm samt forskelligt tilbehør, som kan bruges til patientens arm eller ben; fx håndtag, knæ/ankelskinne og fodplade. Maskinen vejer 130 kg ialt. Robotarmen har 6 frihedsgrader og kan programmeres til at udføre et bestemt bevægelsesmønster på to måder: Den første måde er, at terapeuten fører robotarmen i den ønskede bane, hvorefter robotten kan genafspille dette mønster. Den anden måde er at indtaste bevægelsen på en tilhørende touch-skærm. På touch-skærmen kan antallet af repetitioner indtastes. Mobiliseringsrobotten kommer til at koste ca. en halv million. På nuværende tidspunkt arbejder firmaet bag robotten på at få den CE-godkendt, hvilket vil sige, at robotten skal vurderes ift., om den lever op til lov-, miljø- og sikkerhedsmæssige EU-krav(6). Indtil da må robotten ikke sælges på det europæiske marked, og der må ikke foretages kliniske forsøg(7). 2.2 Fysiologiske forandringer ved sengeleje Fokus i denne opgave er på intensivafdelingerne, hvor patientgruppen ofte er sengeliggende. Uanset årsagen til sengeleje er konsekvenserne herved omfattende. I studier ses sengeleje at have konsekvenser for det kardiovaskulære system, bevægeapparatet, metabolisme og derfor også funktionsevne. Komplikationer som dybe venetromboser, pneumoni, decubitus og atelektaser tilstøder ofte den sengeliggende patient. Selvom der kun findes et begrænset antal studier, der beskriver effekten af tidlig mobilisering, tyder det på, at behandlingen reducerer ovennævnte følger af sengeleje (8), (9) s. 97-98). Side 9 af 93 2.3 Mobilisering af intensivpatienter Gennem årene er overlevelsesraten for de kritisk syge patienter på intensivafdelingerne steget, og dette medfører et større fokus på patienternes rehabilitering og funktionsniveau – også på langt sigt (3). De seneste års forskning har vist en gavnlig effekt af fysioterapeutisk intervention til intensivpatienter, herunder bl.a. mobilisering. I et opdateret review af K. Stiller fra 2014 fastslås det, at tidlig, aktiv, progressiv mobilisering er både sikker og yderst gavnlig for patienterne, da det kan være med til at forkorte indlæggelsestiden på intensiv- og hospitalsafdelingen og på længere sigt føre til forbedret funktionsniveau (8). En anden af forskerne bag evidensen om fysioterapeutisk behandling af intensivpatienter er den belgiske fysioterapeut og professor Rik Gosselink. I et review af R. Gosselink et. al. nævnes lejring, lungefysioterapi, aerob træning, ”range-of-motion øvelser”, neuromuskulær el-stimulation, muskelstyrke træning samt mobilisering som effektfulde behandlings komponenter(3). Professor Rik Gosselink fortæller i et interview med os (bilag 1), at intensivafdelinger i den vestlige verden i vid udstrækning anvender teknologi i form af sengecykler til mobilisering af sengeliggende patienter. R. Gosselink introduceres for mobiliseringsrobotten og vurderer, at denne potentielt kan forbedre rehabiliteringen for den enkelte patient ift. nuværende behandling med sengecyklen, da robotten kan bringe patientens led i yderstilling og individuelt tilpasses: “(…) I think the advantage of a robot of course allows you to adapt the system more individually to the abilities of the patients, where for example the system that we are using is just that patients can make cycling movements(…) certainly of interest” (Rik Gosselink, bilag 1, side 3-4, linje 70-74). Ud fra Gosselinks kendskab til mobiliseringsrobotten mener han, at der teoretisk set er potentiale i anvendelsen af mobiliseringsrobotten, dog er han afventende, da robottens evner må klarlægges i studier. Side 10 af 93 “In theory that might be superior but of course the proof is depending on the evidens” (Rik Gosselink, bilag 1, side 7, linje 165-66) Han fortæller desuden, at man har udviklet et flow diagram, som giver struktur over behandlingen af intensivpatienter(10). I artiklen ”ICU-based rehabilitation and it’s appropriate metrics” fra 2012 af Rik Gosselink et. al. fremgår det, at tidlig genoptræning skal være evidensbaseret og bør overvejes til alle kritisk syge patienter lige efter modtagelse på intensiv. Det er vigtigt, at den tidlige genoptræning foregår som et samarbejde mellem alle faggrupper på intensivafdeling(11). Et RCT pilotstudie, hvor konventionel terapi sammenholdes med robot-terapi til apoplexipatienter på en rehabiliteringsafdeling viste, at robot-terapien var lige så effektiv eller mere effektiv end konventionel terapi målt på forskellige parametre. Derfor konkluderer studiet, at fremtiden for implementering af robotteknologi til behandling af neurologiske patienter ser lovende ud(12). Studiet er lavet på en anden patientgruppe end intensivpatienter, som er fokus i denne opgave. Det vil kræve yderligere forskning at klarlægge, om det samme gør sig gældende for denne patientgruppe - men det åbner perspektiver for robotmobilisering. Mobiliseringsrobotten, som er en del af dette projekt, kan præcis efterligne fysioterapeutens bevægelser. Derfor bør det i fremtiden undersøges, om denne type mobiliseringsrobot kan fremvise samme positive resultater som konventionel mobilisering. 3.0 Formål Formålet er at undersøge, hvordan fysioterapeuter fra intensivafdelinger og terapeutiske ledere forholder sig til implementeringen af sundhedsteknologi med særligt fokus på en mobiliseringsrobot til passiv, ledet aktiv og aktiv mobilisering af ekstremiteter. Dette vil vi gøre gennem semi-strukturerede, individuelle interviews. Side 11 af 93 4.0 Problemformulering Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? 4.1 Begrebsdefinitioner I følgende afsnit defineres nøgleord fra problemformuleringen. 4.1.1 Sundhedsteknologi Vi er inspirerede af Sundhedsstyrelsens brede begrebsdefinition af teknologi: “...procedure eller metoder til undersøgelse eller behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse inklusiv apparatur og lægemiddel” (13). Sundhedsteknologi afgrænser vi som teknologi anvendt i relation til sundhed. Den tidligere omtalte mobiliseringsrobot er indeholdt i denne definition af sundhedsteknologi. 4.1.2 Implementering Med inspiration fra Sundhedsstyrelsen definerer vi implementering som de handlinger, der udføres fra ideen er opstået, til praksis er vedvarende ændret(14). 4.1.3 Terapeutiske ledere Terapeutiske ledere er ledere af regionshospitalernes terapiafdelinger (mellemlederniveau) fra Region Nordjylland og Region Syddanmark. 4.1.4 Fysioterapeuter Fysioterapeuterne er ansat på regionssygehuse i Region Nordjylland og Region Midt. De har arbejdsopgaver på intensivafdelingerne. Side 12 af 93 5.0 Forforståelse I dette afsnit beskrives vores forforståelse, da man skal være sin egen forforståelse bevidst for at opnå ny viden(15). Vi havde indledende en forståelse af, at patientgruppen på intensivafdeling pga. deres kritiske tilstand ofte er meget sengeliggende. Via fysioterapeutuddannelsen har vi tilegnet os viden om konsekvenser ved længerevarende sengeleje og inaktivitet. Vores praksiserfaring med intensivpatienter er meget begrænset. Den fysioterapeutiske intervention til denne patientgruppe består bl.a. af passiv mobilisering af ekstremiteter, hvilket er yderst tungt og slidsomt arbejde. Derfor så vi potentiale i den netop udviklede mobiliseringsrobot, som kunne aflaste tunge arbejdsopgaver og samtidig sikre kontinuitet. Robotten udtrættes ikke som terapeuter, så den kunne måske højne kvaliteten i behandlingen. Efter udarbejdelsen af interviewguiden havde vi en forventning om, karikeret, at fysioterapeuterne primært ville forholde sig til mobiliseringsrobotten og dens anvendelighed samt have patientens perspektiv for øje. Modsat forventede vi, at lederne ville forholde sig mere til de økonomiske aspekter og påvirkningen af organisationen. Det var vores forventning, at flere af informanterne ville nævne nogle implementeringsbarrierer ifm. sundhedsteknologi og mobiliseringsrobotten. Med afsæt i vores egne erfaringer fra klinisk undervisning så vi etiske problemstillinger i at bruge teknologiske løsninger som erstatning for “varme hænder”. Derfor så vi robotten som et supplement til at frigøre menneskelige ressourcer til andre mere avancerede opgaver. Vi gjorde os tanker om økonomien og mente, at en halv million blot ville være et lille greb i lommen på et stort sygehus-budget - trods mange historier om økonomiske besparelser i den offentlige sektor. Side 13 af 93 6.0 Informationssøgning Indledningsvis lavede vi en ustruktureret søgning i nyhedsmedier, Google, bøger samt i videnskabelige artikler anbefalet af ekstern vejleder. Formålet var at finde information om implementering af sundheds- og robotteknologi i sundhedsvæsnet. Herefter så vi behov for at lave systematiske litteratursøgninger. Den første blev gennemført i samarbejde med skolens bibliotekar, Thomas Kjær. Første søgning omhandlede implementeret sundhedsteknologi - særligt robotteknologi - for at undersøge, om der fandtes studier sammenlignelige med vores. Søgningen blev foretaget den 15. oktober 2014 på PubMed, en stor amerikansk database indeholdende artikler om biomedicin og sundhed(16). Her lavede vi en bloksøgning, hvor vi sammensatte forskellige søgeord med OR (både fritekstsøgninger og mesh-termer), som det ses af figur 1 på næste side. Side 14 af 93 Figur 1: Temaer med tilhørende søgeord, PubMed. Side 15 af 93 Blokkene blev kombineret med AND på forskellig vis og derefter sorteret med filter, hvilket fremgår af bilag 2, side 13-14. Vi skimmede hver for sig overskrifterne og læste abstract ud fra kriterier om, hvorvidt de kunne give os indblik i implementeringsprocessen eller baggrundsviden, som kunne overføres til vores projekt. Vi gennemførte også en søgning på PsycINFO og CINAHL (se figur 2), da disse databaser indeholder flere kvalitative undersøgelser. Figur 2: Temaer og søgeord i CINAHL og PsycINFO. I søgningen på PsycINFO er det kun tema 2-5, der er anvendt. Ud fra disse søgninger fandt vi, at der var sparsomt materiale. Vi udvalgte én artikel fra PubMed, som er inddraget i opgavens baggrundsafsnit(12). Vi vurderer studiet som et RCT pilotstudie af god kvalitet. Vi må være kritiske overfor vores udførelse af søgestrategien, da vi ikke havde klare in- og eksklusionskriterier for at læse abstract og artikler. Desuden har vi ikke været konsekvente i kombinationen af blokkene på de forskellige databaser. Efter litteratursøgningen tog vi kontakt til professor Rik Gosselink for at få yderligere indblik i fysioterapeutiske behandlingsmetoder på intensivafdelinger samt få hans holdning til Side 16 af 93 mobiliseringsrobotten. R. Gosselink gav os desuden titlen på en relevant artikel(10) og en DVD. Den anden søgning omhandlede fysioterapeutisk behandling af intensivpatienter og blev foretaget den 9. december 2014. Vi søgte først på Pubmed med følgende blokke, hvor søgeordene blev kombineret med OR (se figur 3). Figur 3: temaer og søgeord, Pubmed Side 17 af 93 Herefter lavede vi forskellige kombinationer af blokkene med AND og sorterede med filter (se bilag 2, side 13-14). Vi skimmede overskrifterne og læste abstract. Det var et kriterie, at abstractet viste, at artiklen omhandlede enten brug af robotteknologi eller evidens for behandling af patientgruppen. To artikler var relevante(8, 11). Vi foretog derefter en kritisk gennemgang ud fra Sundhedsstyrelsens tjeklister, hvorved vi vurderede artiklen af K. Stiller som et review af god kvalitet og artiklen af R. Gosselink som en ekspertudtalelse(17). Et eksempel på kritisk læsning kan ses af bilag 3. Disse artikler er anvendt i opgavens baggrundsafsnit. Ydermere har vi anvendt troværdige kilder som bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Danske Fysioterapeuter. 7.0 Teori I følgende afsnit præsenterer vi anvendte teorier. Vi har valgt at anvende Thorsruds Forandringsmodel, da den har fokus på mennesket - på medarbejderen og til dels lederens rolle i en forandringsproces. Dette er i tråd med det fokus, vi har anlagt i problemformuleringen. Desuden synes vi, at Thorsruds fokus på enighed og information til medarbejderne samt inddragelse af disse er et godt supplement til den anden anvendte teori, Sense of Coherence (SOC). SOC er valgt, da de tre delelementer i teorien - begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed - spiller en rolle for terapeuters og lederes ressourcer til at mestre implementering af sundhedsteknologi. Således kan de to teorier supplere hinanden i en god sammenhæng og samtidig give forskellige teoretiske bidrag til analysen. Side 18 af 93 7.1 Thorsruds Forandringsmodel Det kan ikke lade sig gøre at lave en succesfuld implementering uden medarbejdernes inddragelse. Den norske psykolog og professor, Einar Thorsrud (1923-85), er en af de teoretikere, der har stort fokus på medarbejderinvolvering i implementeringsprocessen. Thorsruds model adskiller sig fra andre forandringsmodeller, fordi han forudsætter enighed blandt medarbejderne, før forandringen kan implementeres(18) s. 53-54). Thorsrud har fokus på medarbejderne og deres engagement i forandringsprocessen, da han mener, at manglende medarbejderinddragelse kan skabe frustration og rygtedannelse i processen(19) s. 58-84). Thorsruds Forandringsmodel er opbygget trinvis: 1. Information: Alle, der er involveret i forandringen, skal have en grundig orientering dette gælder også eksterne interesser. 2. Inddragelse: Medarbejderne skal inddrages aktivt i processen og tage del i beslutninger og dermed gøres ansvarlige for implementeringen(18) s. 53-54). Når alle berørte medarbejdere er informeret om processen, inviteres nogle medarbejdere ind i en projektgruppe, der skal arbejde med forandringen(19) s. 58-84). 3. Enighed: Enighed om mål og midler på alle niveauer. Også her er der stor vægt på medarbejderne(18) s. 53-54). Jo større enighed, der er i planlægningen af en implementering, jo større er sandsynligheden for at undgå stor modstand hos medarbejderne(19) s. 58-84). 4. Trinvis implementering af forandringen: Implementeringen skal ske trinvis i takt med, at medarbejdere og organisation er parat til det for at fastholde det gode samarbejde mellem ledere og medarbejdere, så modstand reduceres(19) s. 58-84). I relation til nærværende projekt kan de fire trin i modellen ses som en guideline for lederne til igennem medarbejderinddragelse og enighed at opnå en succesfuld implementering af sundhedsteknologi. Side 19 af 93 7.2 Sense of Coherence Aaron Antonovsky (1923-94) er israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi. Antonovsky anlægger en salutogenetisk synsvinkel. Antonovsky beskriver sin synsvinkel ud fra en flod-metafor, hvor floden er et billede på livets strøm. Floden er ikke kun ren, og der findes mange forgreninger - nogle med roligt vand, andre med oprørt vand og stride strømme. Antonovsky mener, at sundhedsmedarbejderens fokus bør være på, at hvor end man befinder sig i floden, hvad er det så, der gør, at man formår at svømme? Hvordan kan man lære at svømme? Den grundlæggende antagelse er, at sygdom, krise og konflikter, stressorer, er noget helt almindeligt i livet. Mestring handler om, hvordan mennesker håndterer disse vanskelige situationer. Stressorer er ikke altid negative, det kan også være med til at udvikle folk og på sigt øge deres modstandskraft. Stressorer kan defineres som: ”Et krav, som en organisme eller en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på” (20)s. 87). Det er evnen til at håndtere stressorer, som Antonovsky kalder ”Sense Of Coherence”(20). SOC består af tre delelementer: Begribelighed (at man begriber det, der sker), håndterbarhed (oplevelsen af tilgængelige ressourcer) og meningsfuldhed (lysten til en dybere forståelse af verden og egne ressourcer). Meningsfuldhed er den vigtigste af de tre elementer. De tre komponenter hænger sammen og påvirker hinanden indbyrdes(20). Teorien er illustreret i Figur 4. Side 20 af 93 Håndterbarhed vedrører i hvilken udstrækning man oplever, at man har ressourcer til at imødegå de krav man konfronteres med Meningsfuldhed Handler om lysten til en dybere forståelse af verden og egne ressourcer. Meningsfuldhed handler om hvorvidt livet – eller i det mindste dele af de krav og udfordringer livet stiller én – er værd at investere energi og engagement i Sense of Coherence Begribelighed Handler om, at man med sin fornuft og kognition begriber det, der sker. Dvs. man opfatter den information, man får som ordnet, struktureret og sammenhængende. Figur 4: Illustration af A. Antonovskys Sense of Coherence. Lavet frit efter Jensen og Johnsen(20). I relation til nærværende projekt kan de tre delelementer i SOC tilsammen give ressourcer til at mestre implementering af sundhedsteknologi. Ift. en implementeringsproces kan det få afgørende betydning for lederes og medarbejderes følelse af sammenhæng, at de oplever implementeringen som en proces, der er begribelig, håndterbar (ud fra de ressourcer medarbejderen selv og arbejdspladsen i det hele taget indeholder) og meningsfuld. 8.0 Metode Følgende afsnit omhandler opgavens anvendte metoder. 8.1 Hermeneutikken Denne opgave tager udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetode og er baseret på dataindsamling fra semi-strukturerede, individuelle interviews. Vores videnskabsteoretiske ståsted er primært hermeneutisk. Interviewet er en metode, som oprindeligt udspringer fra den fænomenologiske tankegang(21). Derfor vil der i opgaven også kunne ses træk fra det Side 21 af 93 fænomenologiske vidensgrundlag. Hermeneutikken har fokus på læren om forståelse. Et af nøgleordene er “Forforståelse”, hvilket Hans-Georg Gadamer har beskæftiget sig med. Forforståelse er en parallel til det, vi i dagligdagen kender som fordomme. Gadamer ser imidlertid ikke fordomme som noget negativt. Menneskets fordomme er det, der kendetegner vores måde at anskue verden på ofte helt uden, vi tænker over det. Vores forforståelse er de briller, vi ser verden gennem(15). Fordomme er opbygget gennem hele vores opvækst og samfundsliv, dermed er de en del af vores identitet og er afgørende for, hvad vi er åbne for, og hvad vi ikke forventer(20). Forforståelsen danner så at sige vores forståelseshorisont. Forståelsen ses som en cirkulærproces, hvor vi på baggrund af vores forståelseshorisont forsøger at opnå ny viden. Der er således hele tiden en cirkulær vekselvirkning mellem forståelse af helheden og forståelse af delelementer(15). Ifølge Gadamer er forståelse horisontsammensmeltninger, at man stiller sig åbent er en forudsætning for at forstå(20). 8.2 Individuelle, semi-strukturerede interviews Et interview er kendetegnet ved at have fokus på et mere eller mindre fastlagt område, hvor man har mulighed for at afdække informanternes meninger og holdninger. Forskningsinterviews kan befinde sig på et kontinuum fra det relativt ustrukturerede til det stramt strukturerede. Ingen forskningsinterviews er helt ustrukturerede, da man altid som forsker har interesse i at besvare problemformuleringen(21). Det semistrukturerede, individuelle interview, der er anvendt som metode i denne opgave, er kendetegnet ved interaktion mellem forskerens spørgsmål og informantens svar. Nogle af forskerens spørgsmål er på forhånd skrevet ned i interviewguiden(21). 8. 3 Dataindsamling Gennem interviewundersøgelsen tager vi udgangspunkt i Kvales syv faser: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Denne fremgangsmåde benyttes for at skabe systematik i undersøgelsen. Første fase Side 22 af 93 tematiseringen - fandt sted i denne opgaves tidligere afsnit, særligt afsnittene om problembaggrund og metode. Undersøgelsens fase to og tre følger herunder. 8.3.1 Design af interviews For at rekruttere informanter kontaktede vi terapeutiske ledere fra flere regionshospitaler i Region Nord, Midt og Syddanmark via mail. Rekrutteringen af fysioterapeuter skete via deres respektive ledere – undtaget én deltager, som vi fik kontakt til via et fagligt netværk for intensivfysioterapeuter. Informanterne modtog skriftlig information vedrørende deltagelse i projektet med oplysninger om formål og hovedtemaerne for interviewet (bilag 4). Rik Gosselink modtog denne information på engelsk (bilag 5). Tidspunkt og sted for interviewet blev aftalt efter informanternes ønske. Inden interviewets start underskrev informanterne en samtykkeerklæring (bilag 6). Vi anvendte en semi-struktureret interviewguide. Denne metode gav mulighed for at udforske de spørgsmål, som vi indledningsvis havde fundet relevante ift. problemformuleringen. Samtidig holdt vi os åbne for informanternes egne emner og kunne forfølge nye vinkler, så vi ikke blev forblændet af vores egen forforståelse(20, 21). Selve interviewguiden opdelte vi med forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (bilag 7). Formålet med at udforme en interviewguide var at ensrette vores måde at indsamle data på, da det højner reliabiliteten i undersøgelsen(22). Med udgangspunkt i vores forforståelse og afsæt i tankegangen fra Medicinske Teknologi Vurdering (MTV) udvalgte vi overordnede emner, som dannede strukturen for interviewene. MTV-principperne blev anvendt som bagvedliggende metode til at sikre, at vi belyste emnet grundigt. De overordnede emner var gennemgående for alle interviews, mens forslagene til interviewspørgsmål var tilpasset henholdsvis Rik Gosselink, ledere og fysioterapeuter (bilag 7). Interviewspørgsmålene blev stillet åbne, så informanten selv kunne forme svarets retning. Stikord gav intervieweren mulighed for at få afklaret vores interesser. Derudover indeholdt interviewguiden en briefing, introduktion og debriefing. Under interviewet anvendte vi flere forskellige typer spørgsmål fx uddybende og afklarende spørgsmål. Side 23 af 93 8.3.2 Interviews Vi foretog ét pilotinterview, interviews med Rik Gosselink samt seks informanter - tre fysioterapeuter og tre ledere. I de følgende afsnit beskrives udførelsen. Fælles for alle interviews var, at den ene af os fungerede som primær-interviewer, mens den anden var sekundær-interviewer. Det var primær-interviewerens opgave at briefe informanten, indlede interviewet, introducere til mobiliseringsrobotten og afholde interviewet med udgangspunkt i interviewguiden. Det var sekundær-interviewerens opgave at komme med uddybende og supplerende spørgsmål, hvor hun fandt det relevant. Desuden var det også hendes opgave at sikre, at interviewet kom omkring alle emner i interviewguiden og vende tilbage til tidligere emner, hvis noget skulle uddybes. Denne rollefordeling var ens under alle interviews for at skabe en ensartet tilgang og derved højne reliabiliteten. Interviewene blev optaget på diktafon i to eksemplarer for at gardere os mod tekniske uheld. 8.3.2.1 Pilotinterview Formålet med pilotinterview var at afprøve interviewguiden inden den egentlige dataindsamling startede(21). Vi afholdte et pilotinterview med en medstuderende, to dage før vi startede dataindsamling. Herved fik vi mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser grundet spørgeteknik eller spørgsmålsformulering. Vi brugte også pilotinterviewet til at ændre på rækkefølgen af emner, afprøvning af diktafon og give os et tidsperspektiv ift. interviewenes varighed. 8.3.2.2 Interview med Rik Gosselink Interviewet med Rik Gosselink foregik som videosamtale via Skype. Begge parter sad i uforstyrrede lokaler. Ved at anvende videosamtale kunne vi se hinandens mimik og kropssprog, og vi havde mulighed for at introducere Gosselink til mobiliseringsrobotten ved at vise ham billeder via webcam. Forud for interviewet havde vi mailet skriftlig information med fakta om mobiliseringsrobotten. Interviewet varede ca. 30 min. og foregik på engelsk. Side 24 af 93 8.3.2.3 Interview med informanter De øvrige interviews blev afholdt som personlige møder. To af interviewene blev afholdt i lukkede, uforstyrrede lokaler på University College Nordjylland, mens fire interviews blev afholdt i lukkede lokaler på informanternes arbejdsplads. Under 3 interviews sad vi i lokaler, hvor der også stod printer og projekter, hvilket betød korte afbrydelser under interviewene. Vi sad overfor informanterne på hver sin side af et bord. Informanterne fik, efter en kort briefing og indledende spørgsmål, vist en to minutters introduktionsvideo af mobiliseringsrobotten - udarbejdet af firmaet bag robotten. Alle informanter fik tilbudt at se introduktionsfilmen flere gange, men takkede nej efter første visning. Efterfølgende blev der spredt billeder af robotten og dens delkomponenter ud på bordet, imens vi gav yderligere information om robotten. Ingen af informanterne havde set mobiliseringsrobotten på forhånd, da vi pga. firmaets produktbeskyttelse ikke havde lov til at dele videomateriale og billeder med informanterne. Interviewene havde en varighed af 30-50 minutter. 8.4 Deltagere Informanterne bestod af tre terapeutiske ledere og tre fysioterapeuter, som præsenteres i figur 5 ud fra informanternes egne besvarelser af indledningsspørgsmålet. Informant A •Fysioterapeut •Uddannet fysioterapeut i 1986 •Tidligere ansat ved "Åndssvageforsorgen" •Tidligere ansat på privat klinik •Nuværende ansættelse på mindre sygehus med arbejdsopgaver på intensivafdelingen Informant B •Terapeutisk leder •Uddannet fysiotarapeut i 1989 •Har arbejdet i ind- og udland på privat klinik og hospitaler •Diplomuddannelse i ledelse •Har siddet i nuværende stilling siden 1996 •Kollega med informant C Informant C •Terapeutisk leder •Har i alt arbejdet på sygehus i 20 år •Har arbejdet 4-5 år som fysioterapeut på intensivafdelingen •13 år som mellemleder, nuværende stilling •Erfaring med MTV-rapporter •Kollega med informant B Side 25 af 93 Informant D •Fysioterapeut •Ansat på sygehuset i 11,5 år. •Tidligere arbejdet med apopleksi-, medicinske- og kirurgiske patienter. •De seneste 5-6 år været fysioterapeut primært på intensivafdelingen. •Er også uddannet lumfeødemterapeut og arbejder med disse problematikker Informant E •Fysioterapeut •Uddannet fysioterapeut i 2012. •Har været ansat i nuværende stilling i to år, hvor han har arbejdsopgaver på intensivafdelingen og opvågningen. •Har bachelorgrad i idræt inden fysioterapeut uddannelsen. Informant F •Terapeutisk leder •Uddannet ergoterapeut i 2003 •Tidligere arbejdserfaring med hjerneskadepatienter, hjerneskadekoordinator •Tidligere visitator •Leder på træningsområdet i kommunen. •Diplomuddannelse i ledelse •Har siddet i nuværende mellemlederstilling i to år Figur 5: Præsentation af informanter 8. 5 Etik I løbet af projektperioden gjorde vi etiske overvejelser, hvilket skal ses som en respekt for det enkelte menneske. Inden vi tog kontakt til informanterne, afklarede vi formålet med vores opgave for ikke at ulejlige folk unødigt. To af fysioterapeuterne blev kontaktet via deres terapeutiske leder, da kun ledernes mailadresser var tilgængelige for os. Dette gav anledning til overvejelser om, hvorvidt fysioterapeuterne havde følt sig presset af lederen til deltagelse, hvilket vi dog ikke har haft oplevelsen af ved samtale med terapeuterne. I overensstemmelse med Helsinki deklarationen blev der inden interviewenes start indhentet skriftligt, informeret samtykke (se bilag 6)(23). Ved Skypemødet med Rik Gosselink blev dette samtykke indhentet mundtligt. I interviewenes briefing informerede vi deltagerne mundtligt om opgavens og interviewets formål og vilkår for deltagelse. Vi betragtede interviewet med Rik Gosselink som et ekspertinterview, derfor har vi med hans samtykke valgt ikke at anonymisere ham i opgaven. Dette valgte vi, da vi mener, at hans navn og titel styrker hans udtalelser og relevansen af at bruge dem i projektet. Efter aftale med informanterne tilsender vi projektet efter deadline den 2. januar 2015, hvilket vi ser som en god måde at afslutte samarbejdet på. Side 26 af 93 Informanterne blev desuden oplyst om, at projektet bliver elektronisk tilgængeligt på UCviden og danner grundlag for en mundtlig præsentation til bachelorkonference samt eksamen. 8.6 Databearbejdning Følgende afsnit omhandler databearbejdningen; transskription og analyse med inspiration fra Kristi Malteruds første to trin af meningskondensering samt brug af Kvales meningsfortolkning. 8.6.1 Transskription Kvales 4. fase er transskription. Transskriberingen af interviewmaterialet ensartede vi ved udarbejdelse af retningslinjer (bilag 8), hvorefter vi transskriberede første interview sammen for at øge opgavens reliabilitet(22). Derefter transskriberede vi 3 interviews hver. Efter transskriberingen lyttede og læste vi hinandens transskriberinger igennem og rettede eventuelle mangler. 8.6.2 Analyse Den 5. fase i interviewundersøgelsen er; Analyse. I det følgende beskrives analysen og der argumenteres for valg af analysemetode. Da vi er novicer i interviewanalyse, fandt vi det relevant at systematisere materialet, for at danne et overblik. Dette gjorde vi med inspiration fra Kristi Malteruds første og andet analysetrin af meningskondensering (tematisering og kodning)(24). Vi gennemlæste transskriberingerne for at danne os et overblik over det indsamlede materiale. På baggrund af gennemlæsningen udvalgte vi temaer, som vi fandt repræsentative for indholdet i teksten. Overblikslæsningen og den første tematisering udførte vi individuelt for at øge den interne validitet. Herefter sammenlignede vi vores temaer og besluttede, hvilke temaer og subgrupper, der skulle anvendes i analysen. I nedenstående figur kan den endelige opdeling af temaer og subgrupper ses i figur 6. Side 27 af 93 Sundhedsteknologi Implementering Medarbejder og leder •Definitioner •Mobiliseringsrobot •Tid og ressourcer •Evidens og faglige argumenter •Faser i implementeringsprocessen •Medinddragelse •Undervisning og introduktion •Økonomi •Arbejdsmiljø •Faglighed •Frygt for at miste arbejde •Medarbejderens rolle •Tværfagligt samarbejde •Terapeutisk leder Patient perspektiv •Etik •Motivation •Forklaring til patient •Patientsikkerhed Figur 6: Temaer og subgrupper Herefter gennemlæste vi interviewene på ny hver for sig og identificerede meningsbærende enheder, som var relevante for problemformuleringen. Hvis der var uoverensstemmelser i udvælgelsen af citater, argumenterede vi for og imod. Målet var ikke at være enige fra start, men at relevante citater blev medtaget. Enhederne blev udvalgt manuelt og efterfølgende systematisk kodet ved brug af analyseprogrammet, NVivo10. Udvalgte citater kan ses af matricen (bilag 9). Efter denne systematisering af datamaterialet valgte vi at analysere temaerne ved brug af Kvales analysemetode, meningsfortolkning. Da opgaven primært har et hermeneutisk afsæt og vores problemformulering spørger til holdninger, finder vi det naturligt at vælge Kvales analysemetode til meningsfortolkning. En anden fordel, vi så ved denne analysemetode, var at der er afsat et klart afsnit til inddragelse af teori, hvilket tiltalte os, da vi på forhånd har inddraget teorier og dermed kan få en flydende overgang mellem dataindsamlingsmetode og analyse. Herefter fortsatte analysen med afsæt i Kvales tre forståelseskontekster: Selvforståelse: Den måde informanten selv opfatter betydningen af eget udsagn, således som forskeren har forstået dem(25) s. 377), (26). Common sense: Bevæger sig ud over, hvad informanten selv oplever og mener, men forbliver inden for common sense. I denne kontekst kan man være kritisk overfor udsagn – enten udsagnets indhold eller den informant, som fremsætter det(25) s. 377), (26). Vi inddrager både almen viden for befolkningen og det, der er almen viden for fysioterapeuter. Således udbreder vi vores perspektiv. Side 28 af 93 Teoretisk forståelse: I denne forståelse inddrages en teoretisk ramme for tolkningen af meningen i et udsagn. Konteksten breder sig ofte ud over informantens selvforståelse og også common sense(25) s. 377), (26). De forskellige fortolkningskontekster bidrager til forskellige former for analyse og giver svar på forskellige spørgsmål til teksten (26). 9.0 Resultater I følgende afsnit analyseres temaerne enkeltvis jf. Kvales første og andet fortolkningstrin. Hvert tema behandles for henholdsvis fysioterapeuter og ledere. Alle temaer analyseres samlet under det tredje fortolkningstrin, som vist på figur 7 på næste side. Tema 1: Tema 2: Tema 3: Sundhedsteknologi Implementering Medarbejder og leder 1. Selvforståelse 1. Selvforståelse 1. Selvforståelse 1. Selvforståelse 2. Common sense 2. Common sense 2. Common sense 2. Common sense Tema 4: Patientperspektiv 3. Teoretisk Perspektiv Tema 1, Tema 2, Tema 3, Tema 4 Figur 7: Illustration af opbygningen af analyse med Kvales tre kontekster anvendt på temaerne 9.1 Tema 1: Sundhedsteknologi Temaet er inddraget, da informanternes definition af sundhedsteknologi er fundamentet for, hvordan de forholder sig til implementeringen af denne. Desuden forholder informanterne Side 29 af 93 sig til mobiliseringsrobotten og gør sig overvejelser om tid og ressourcebesparelser (se figur 8). Sundhedsteknologi • Definitioner • Mobiliseringsrobot • Tid og ressourcer Figur 8: Temaet sundhedsteknologi og subgrupper 9.1.1 Selvforståelse Fysioterapeuter: Informanterne har behov for at reflektere lidt over begrebet, sundhedsteknologi, før de kommer med deres egen definition af dette. Informant D udtaler, ”Det er jo ikke sådan noget, jeg har tænkt så meget over, men det er vel teknologi, der kan bruges indenfor sundhedssektoren(…)”(D, linje 17-18). Informant E definerer sundhedsteknologi ud fra sine erfaringer ”Så kunne det være sådan noget som vippelejet eller den høje gangvogn eller ståstøtte-liften, som vi bruger (…) Ja, sundhedsteknologi kan også være ude i, at man skulle arbejde mere kognitivt, tænker jeg, noget EDB og noget, men det er ikke noget, jeg har et stort begreb om”(E, linje 27-30). Informant A ser implementeringen af sundhedsteknologi som noget, der udvikler og giver muligheder til fx at opnå mere i patientforløb end nu ”Det udvikler og (…) det giver os nogle muligheder for at gøre noget mere med nogle af de patienter, som er meget syge, og som kræver meget genoptræning. Jeg tror måske, hvis man får lavet de rigtige robotter (…) at de kan komme længere, end vi kan nå i dag”(A. linje 370-73). Fysioterapeuterne ser alle et vist potentiale i mobiliseringsrobotten. Tid er en faktor, alle informanterne gør sig overvejelser omkring. Informant A overvejer, om robotten vil kunne nedsætte indlæggelsestiden ”Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne nedsætte en indlæggelsestid måske, hvis man havde noget mere materiel at gøre med(…)”(A, linje 14142). Informant D overvejer, om robotten vil være en hjælp til at frigøre hænder ”Hvis det var noget, der kunne få mig til at jeg fik hænderne fri, så kunne det være, jeg kunne nøjes med at Side 30 af 93 få én hjælper eller ingen hjælper. Det kan jeg ikke lige vurdere (…)”(D, linje 141-42). Tid er en afgørende faktor for, om informant E vælger teknologi frem for manuel behandling ”Spørgsmålet er, om det tager mere eller mindre tid også. Altså, det er også en faktor. Det tager tid for mig at køre en robot ind”(E, linje 144-45). Informant A er optaget af, at robotten ikke må være for avanceret at anvende ”Det tror jeg alle kan lære at bruge, mere avanceret tror jeg ikke, at sådan nogle ting, det bliver. Det skal det jo ikke være, for så bliver det ikke brugt(…)”(A, linje 130-32). Informant D er lidt tilbageholdende ift. en implementering af mobiliseringsrobotten. Hun synes, den ser spændende ud, men mener, at hun kan gøre det samme som robotten med det udstyr, hun har i forvejen. Hun stiller sig desuden skeptisk overfor, om de ting hun ser på film og billeder kan lade sig gøre i praksis ”Jamen, det ser da meget spændende ud. Der er da nogle ting, jeg med det samme tænker, hmm, går den nu lige i praksis. Og så er der også nogle steder, hvor jeg tænker, jamen, det der, det kan jeg også med noget af det udstyr, vi har i forvejen”(D, linje 60-62). Informant E mangler muligheder ved mobiliseringsrobotten ”Det kan jeg gøre manuelt eller også, så kan jeg gøre det med sengecyklen” (E, linje 65-66). Ledere: Informant B mener ikke, at sundhedsteknologi er noget, hun har beskæftiget sig meget med, men definerer det som et innovativt ord. Det handler om ”(…)hvordan vi imødekommer fremtidens krav i forhold til at hjælpe en stigende ældrebyrde, som nogen kalder det” (B, linje 4-5). Sundhedsteknologi defineres meget bredt af informant C, som ikke kun ser sundhedsteknologi som en robot ”(…)det er også et indgreb, og det kan være medicin, og det kan være alt muligt” (C, linje 3-4). En tredje definition af sundhedsteknologi er, at det skal være med til at kvalitetssikre sundhedsydelser og desuden være et ressourcebesparende hjælpemiddel for medarbejderne. Ifølge informant F er det vigtigt med ”kvalitetssikring af sundhedsydelser i vores fremtid, så vi bliver nødt til at tænke med teknologiske løsninger. Tit så kommer jeg til at tænke på en robot, men et eller andet sted, så handler det jo om, at det er et hjælpemiddel, som kan fjerne nogle ressourcer fra vores hænder” (F, linje 87-89). Side 31 af 93 Lederne ser generelt mobiliseringsrobotten som et supplement til nuværende behandling eller et ekstra tilbud til patienten ”Den ville jo komme ind handy hos de patienter, vi faktisk ikke giver et tilbud i dag eller et meget nedsat tilbud” (B, linje 213-14). Mobiliseringsrobotten er smart ifølge informant F, og den kan være en gevinst for patienter ved at være et tilvalg, så de får mere behandling ”Altså, så bliver det sådan et aktivt valg eller tilvalg for patienten” (F, linje 421). Mobiliseringsrobotten kan ifølge informant F specielt være til gavn for medarbejderne på intensivafdelingen, hvor tid er et tema ”Som et led i vores intensivafsnit lige nu, der vil jeg godt kunne se, at det vil være en hjælp for dem, for de kalder jo på os og siger: jamen, vi har ikke tid til at mobilisere” (F, linje 326-28). 9.1.2 Common sense Fysioterapeuter: Ordet teknologi kan forstås bredt, men mange mennesker vil forbinde det med strøm og batterier. Denne opfattelse kan også spores i følgende udtalelse ”Vi har da nogle hjælpemidler, som er motoriserede, for eksempel en sengecykel, som på en eller anden led er udviklet fra at gå fra at være en manuel til at være noget, der er motor på, det må vel være en eller anden form for teknologi” (D, linje 23-26). Tid og ressourcer er et emne, som alle fysioterapeuterne er inde på. Informant A fortæller ”(….)vi kan jo ikke være der hos patienterne i den tid, som der skal til nogle gange. Specielt jo ikke på sådan en intensivafdeling, og vi har heller ikke fysik til det(…)”(A, linje 135-36). Denne udtalelse kan tolkes som, at der ikke er tid nok til patienterne. Desuden er hendes fysiske ressourcer ikke tilstrækkelige. Et fokuspunkt i sundhedsvæsnet er optimal ressourceudnyttelse(27), hvilket sundhedsteknologiske løsninger kan være en del af svaret på. Ledere: Informant C har en fortid med MTV arbejde, og derfor har han måske en bredere definition af teknologi end befolkningen i almindelighed. Ifølge informanten tænker mange at ”(…)teknologi det er noget med maskiner, noget man kan putte batteri i, og det er det ikke nødvendigvis” (C, linje 6-7). I sundhedsvæsnet er der fokus på både kvalitet og optimal ressourceudnyttelse(27), derfor ser lederne potentiale i mobiliseringsrobotten ”På den ene side kan det jo gavne det med tid/ressourcer issue, der figurerer i hele vores samfund” (F, linje 227-28). Desuden kan Side 32 af 93 mobiliseringsrobotten anvendes i en mere helhedsorienteret indsats ”Man siger jo, at hvis folk de bare ligger på sådan en sengestue og får alt muligt mærkeligt medicin, så bliver de jo psykotiske og mystiske. Det her, det kunne også være et afbræk i hverdagen” (C, linje186-88). Denne udtalelse kan være et udtryk for en udvikling fra et naturvidenskabeligt til et mere holistisk menneskesyn(28). 9.2 Tema 2: Implementering Temaet er valgt, da vi i dataindsamlingen har spurgt informanterne om deres holdninger til implementering, økonomi samt medarbejderinddragelse. Informanterne kommer også ind på vigtigheden af evidens, undervisning og introduktion ifm. implementering af ny teknologi (se figur 9). Implementering • Evidens og faglige argumenter • Faser i implementeringsprocessen • Medinddragelse • Undervisning og introduktion • Økonomi Figur 9: Temaet implementering og subgrupper 9.2.1 Selvforståelse Fysioterapeuter: I forbindelse med implementering udtrykker informant A, at det er vigtigt med en faglig samtale, inden man implementerer en ny teknologi, så man opnår enighed om beslutningen ”Enigheden omkring det, det tror jeg, er det vigtigste”(A, linje 263). Når beslutningen om implementering er taget, så nævner alle fysioterapeuterne, at introduktion til udstyret samt undervisning af hinanden er vigtigt ”Jeg tror, det er meget vigtigt, at man får undervist hinanden, så alle kan bruge den” (E, linje 212). Jo flere Side 33 af 93 medarbejdere, der er blevet introducerede for udstyret, jo lettere bliver det at få implementeret i dagligdagen ”Hvis nu kun at jeg og nogle få andre var blevet introduceret, så var det nok svært at få det ind i dagligdagen og få alle til at synes, at det var en god idè og bruge netop den her ting”(D, linje 216-17). Informant D fortæller, at idéer til implementeringen kan komme fra medarbejderne. Hun fortæller om sengecyklen ”Jeg så den på en temadag eller et kursus, jeg var på, og så synes jeg, det var en god idé, og så gik vi videre til vores afdelingsledelse, om vi kunne få lov og købe sådan en, og så blev det taget op på nogle møder, og så fik vi lov til det, og så blev den købt, og så har vi brugt den”(D, linje 159-61). I forbindelse med implementering af sundhedsteknologi nævner fysioterapeuterne, at inddragelse af medarbejdere er vigtigt i processen. Informant A udtaler ”Ja, hun (red. lederen) vil da sikkert spørge ”Hvad tænker du om det?” det vil jeg da blive skuffet, hvis ikke hun gør”(A, linje 326). En af de ting, som fysioterapeuterne nævner som afgørende for implementering, er evidens og faglige argumenter for virkningen af teknologien ”Selvfølgelig skal man kunne argumentere for den, at den har en effekt” (A, linje 232-33) og ”Altså, jeg vil i hvert fald sige, det har en ret væsentlig betydning for, om et sygehus vil investere i det”(A, linje 361). Holdningen blandt fysioterapeuterne er, at de gerne vil bruge penge på sundhedsteknologi i genoptræning, men de mener, at mobiliseringsrobotten er for stor en økonomisk anskaffelse for en terapiafdeling. Informant D og E synes, at mobiliseringsrobotten skal kunne noget mere, når den har en pris på ca. 500.000 kr. ”I forhold til sengecyklen så synes jeg, at den kan for lidt i forhold til dét, man får for pengene” (E, linje 202-3). Informant D tilføjer ”Det er spændende, men den kommer til at falde på økonomien i mit hoved i hvert fald”(D, linje 25253). Informant E nævner, at han ville prioritere fysioterapeuter frem for robotten ”Altså, umiddelbart så synes jeg, det er mange penge at bruge 500.000 på sådan en her. Så ville jeg hellere have to fysioterapeuter mere på afdelingen. Det er min tanke”(E, linje 176-77). Side 34 af 93 Ledere: Ved implementering af sundhedsteknologi har lederne fokus på, at implementeringen skal give mening ”Ting skal give mening. Der skal være god fornuft bag, er der god fornuft bag, så er der ingen modstand”(B, linje 246-47). Desuden er lederne, ligesom fysioterapeuterne, opmærksomme på betydningen af medarbejderinddragelse ”Jeg ville ikke turde binde an med det uden at have haft medarbejderne med. De skal være med i processen fra start i sådan noget, som det her”(B, linje 157-58). Informant F udtaler også, at det er vigtigt at have medarbejderne med i implementeringen, da de ser nogle ting i praksis, som kan medføre justeringer. Der skal desuden udpeges en arbejdsgruppe til at gennemføre implementeringen bestående af ”Det vil være terapeuter, medarbejdere og måske mig selv”(F, linje 140-41). Forslag om implementering af sundhedsteknologi kan komme fra flere vinkler, men informant B siger, at der sjældent er tid til at være proaktiv. Derfor kan det være tilfældigt, hvilke teknologier de får kendskab til ”(…)desværre beror meget på tilfældigheder. Vi har SÅ travlt, så det her med at være opsøgende selv, glem det” (B, linje 280-81). I en implementeringsproces står man stærkere, hvis man har solide faglige argumenter og evidens for et gavnligt udbytte ved implementering af en given sundhedsteknologi ”Der skal også være et evidensbaseret incitament for at købe det her hjælpemiddel eller træningsredskab hos os(…)” (F, linje 127-28). Lederne er generelt positive over for at bruge penge på sundhedsteknologi i genoptræning, så længe det giver mening og har afsæt i sund fornuft ”Giver det mening, og er der sund fornuft i det, så er min holdning positiv, absolut” (B, linje 184). Terapiafdelingens trængte budgetter er en barriere for implementeringen ”Vi har ikke så mange penge i terapiafdelingen” (C, linje 247). Informant C og F vil hellere ansætte fysioterapeuter for de penge, mobiliseringsrobotten vil koste at anskaffe ”Der kan jeg få 1,5 fysioterapeut i et år. Nåh, ja det afgør det jo.”(C, linje 254). Informant B er tilbageholdende ift. at bruge penge på mobiliseringsrobotten, da hun gerne vil se dens anvendelsesmuligheder i praksis først. Side 35 af 93 9.2.2 Common sense Fysioterapeuter: Ift. implementering udtaler flere af fysioterapeuterne, at faglige argumenter og evidens er afgørende, hvilket kan tolkes som en fysioterapeutisk common sense om at arbejde evidensbaseret. ”Vi vil gerne se, at der ligesom er nogle studier, der viser, at det fungerer. Vi prøver på at arbejde efter så højest mulig evidens(…)”(D, linje17981). I samfundet er der en opfattelse af, at hvis der skal bruges penge fra den fælles økonomi på fx implementering af ny teknologi, så skal man kunne frembringe argumenter for, at investeringen også medfører en gevinst – og gerne en målbar gevinst. Denne opfattelse understreges af informant A: ”det kunne være smart nok, at der var lavet nogle undersøgelser på, om det egentlig forkorter en indlæggelsesperiode” (A, linje349-51). Informant D og E udtaler, at i forbindelse med implementering af sundhedsteknologi er det vigtigt med introduktion og undervisning. Informant E siger ”Jamen så kunne det(red. undervisning) også uddelegeres til os, som kendte til maskinen, at vi så skulle undervise andre fysioterapeuter i, hvordan det kunne bruges” (E, linje 160-61), hvilket kunne tolkes som, at han føler et ansvar for fællesskabet og et ansvar for at dele sin egen viden med kollegaer. Center for Arbejdsliv har erfaring med, at medarbejderinddragelse er en vigtig brik i implementeringen(29) s. 55). Dette afspejles også i interviewmaterialet, da medarbejderne har en forventning om, at deres forslag bliver hørt, og at de bliver taget med på råd. ”(…)Så tror jeg da, at hun (red. lederen) vil spørge os til råds, om det er noget, vi synes, vi vil gå ind i (…) vi kan også bakke hende op på det faglige ved at sige, ”jamen vi kan bruge det til det og det og det” så har hun nogle faglige argumenter, hun kan bruge og tage med videre (…)”(A, linje 328-31). Ledere: Fysioterapeuterne udtrykker, at de forventer at blive inddraget i startfasen af processen, og lederne har stort fokus på, at netop dette sker. Lederne udtaler, at det er vigtigt, at give medarbejderne ansvar, for at drive implementeringen fremad og ser det som en fordel at nedsætte arbejdsgrupper, som tager medansvar for processen ”Det vil typisk være et oplæg fra, hvem der kunne tænke sig at sidde med omkring. Så det bliver drevet i Side 36 af 93 land af dem, der har interesse” (F, linje 146-47). Denne udtalelse er i tråd med Center for Arbejdslivs erfaringer med, at medarbejderinddragelse er en vigtig brik i implementeringen(29) s. 55). Lige nu er man flere steder i landet i gang med at bygge nye super sygehuse. I den forbindelse gør informant B sig overvejelser om anskaffelser af sundhedsteknologi. Det er hendes opfattelse, at sundhedsteknologien kan bidrage med mange gode løsninger, men hun forudser, at meget af det aldrig vil blive implementeret pga. økonomi ”(…) Så lander det nok på, at mange af tingene bliver sparet væk, fordi der ikke er penge til det. En skam” (B, linje 198). Informant B´s udsagn kan tolkes som en ærgrelse over de prioriteringer, der foretages og en manglende tiltro til at de ting, som man stiller i udsigt ved starten af et nyt sygehusprojekt, bliver gennemført i praksis. Det er common sense for lederne, at der skal være evidens bag effekten af en fremtidig implementering. Informant F udtrykker ”(…) der skal også være et evidensbaseret incitament for at købe det her hjælpemiddel eller træningsredskab hos os”(F, linje 127-28). Denne udtalelse kan ses i lyset af, at siden begrebet, evidensbaseret medicin, blev introduceret første gang i 1992, er der sket en stor udvikling, og i dag kender alle fysioterapeuter til begrebet. Evidensbaseret praksis har til formål at forbedre interventioners effektivitet(30), s. 25-26). 9.3 Tema 3: Medarbejder og leder Temaet indeholder informanternes udtalelser om, hvilken rolle medarbejdere og ledere har i implementeringsprocessen. Herunder også deres syn på faglighed, arbejdsmiljø, samarbejde og frygt for at miste arbejde (Figur 10). Side 37 af 93 Medarbejder og leder • Arbejdsmiljø • Faglighed • Frygt for at miste arbejde • Medarbejderens roller • Tværfagligt samarbejde • Terapeutisk leder Figur 10: Temaet medarbejder og leder samt subgrupper 9.3.1 Selvforståelse Fysioterapeuter: Både informant D og E nævner, at medarbejderne har en stor rolle fra idéfasen til implementeringen er fuldført ”Jeg har en stor rolle i at komme med ideerne og ligesom vælge det ud, der kan give mening” (D, linje 193-94). Informant D udtaler om sin egen rolle ”Det er jo ikke en rolle, jeg har fået, men det er da nok meget min rolle at motivere omkring de her ting, der har med træningen at gøre”(D, linje 127-28). Informant A og D udtaler, at de ikke er bange for at miste deres job til fordel for sundhedsteknologi. Informant A mener, at ”(…)nogle gange så har man bare ikke som terapeut den samme mulighed, som en maskine har”(A, linje 374-75). Derfor kan mobiliseringsrobotten supplere fysioterapeutens arbejde ”Nej, den tager ikke arbejdet fra os. Det gør den ikke. Jeg tror måske, at den supplerer”(A, linje 398). Informant D og E nævner begge, at mobiliseringsrobotten ikke kan erstatte den føling, fysioterapeuten har med vævet ”Men stadigvæk, så mangler man ligesom hands on fra terapeutens side” (D, linje 120). Informant D siger dog også, at en fordel ved robotten kan være, at den kan måle en kraft kvantitativt ”Den vil også kunne måle en kraft, du ellers vil have svært ved at sætte tal på. Det er jo en subjektiv vurdering fra terapeuten(…)”(D, linje 275-76). En anden fordel ved mobiliseringsrobotten er, at den aflaster terapeuten for tunge løft ”Kan man blive aflastet lidt fysisk, så gør det jo ikke noget”(A, linje 158-59). Side 38 af 93 Informanterne udtaler, at de arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i forbindelse med mobilisering. Derfor mener de, at det er vigtigt, at de andre faggrupper også synes, at det er en god idé at arbejde med mobiliseringsrobotten ”Jamen, så er det jo vigtigt, at plejen også synes, det er en god idé og kan se sig selv arbejde i den situation og gøre nogle ting lidt anderledes, fordi det er jo forandringer, ikke. Så skal det jo ikke kun være mig, der synes, at det er en god idé. Så skal det gerne være en god idé for os alle sammen”(D, linje 220-23). Informant A udtaler, at det er vigtigt at have sin leders opbakning i en implementeringsproces ”Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man har en leder, der tegner en og siger ”Jamen, vi vil gerne være med til det her”, fordi der har jeg som ganske almindelig medarbejder ikke den store slagkraft”(A, linje 318-20). Det er den terapeutiske leders rolle at føre an i implementeringsprocesser ”Man kan bruge lederne til at være den, der fører an, når man skal lave noget nyt på en afdeling”(A, linje 317-18). Den terapeutiske leder har en stor rolle ift. at skaffe det økonomiske grundlag for en implementering ”Hvis man skal videre og kan søge penge for det, så er det rigtig vigtigt, at min leder hun synes, det her det er rigtig fint, og det vil vi rigtig gerne gå ind i”(A, linje 320-21). Lederne: Lederne ser medarbejdernes rolle som dem, der vejleder og motiverer både patienter og pleje ift. mobiliseringsrobotten ”Det skal ikke være mine folk, der nødvendigvis bruger krudtet på at sætte den i gang, vel. De skal måske ind og vejlede første gang i; jamen, vi vil gerne have, den kører sådan og sådan, og det er standardprogrammet til den her patient, med det her behov den patient har, og så skal det være plejen, der sætter den på”(B, linje 103-6). Informant B mener desuden, at frygt for at miste jobbet ikke er noget, der fylder blandt medarbejderne ”Det er ikke noget, der fylder, nej”(B, linje 228). Lederne mener, ligesom fysioterapeuterne, at der er et tæt tværfagligt samarbejde. Informant F understreger, at dette samarbejde er personligt og kendetegnet ved en tæt kollegial kontakt, som kan risikere at blive hæmmet ved brug af mobiliseringsrobot ”Men set i et fagligt perspektiv og i forhold til samarbejde og sådan et dybere stik ind i den tværfaglige koordinering omkring patienten, der vil jeg ikke se den som kompenserende, tvært imod, måske modarbejdende”(F, linje 255-57). Side 39 af 93 Ligesom fysioterapeuterne, så nævner lederne, at man med implementering af mobiliseringsrobotten risikerer at miste føling med vævet og sætte sin faglighed på pause ”Jeg mister noget føling i det i hvert tilfælde, hvis jeg spænder patienten i den, så mister jeg noget føling med, hvor vi er henne, hvor meget spænder han i mod, hvornår er der ledstop? Ved du hvad, så vil jeg hellere have det i hånden”(C, linje 220-22). Lederne er også inde på, at implementering af mobiliseringsrobotten kan være en fordel ift. arbejdsmiljøet. Patienterne bliver tungere, og det er hårdt for medarbejdernes kroppe ”De bliver tungere og tungere vores patienter, og når de gør det, og mere og mere passive, så bliver det også dødløft, og det kan vi ikke holde til i vores krop”(F, linje 277-78). Informant B og C ser det som deres rolle at skabe udviklingstid og rammer for implementering. Informant C udtaler, ”Jamen, I er simpelthen nødt til at lave plads til udvikling for udviklingstid, det er ikke noget, man får, det er noget, man tager. Den skal komme oven fra, derfor skal jeg skabe rammerne (…)”(C, linje 296-98). Desuden er det hans rolle at følge processen helt i mål og vurdere det endelige resultat ”så er det jo min rolle at sige, jamen nåede vi det, vi skulle?”(C, linje 317). Informant F mener, at hun som terapeutisk leder er ”(…)faglig ansvarlig for at det også bliver anvendt og brugt og dokumenteret, serviceret som det nu skal” (F, linje 137-38). 9.3.2 Common sense Fysioterapeuter: Fysioterapeuterne mener, at de har et ansvar for, at ny teknologi bliver anvendt, og at udstyret giver mening for patienten. Desuden føler terapeuterne også et ansvar for det tværfaglige samarbejde og har fokus på de kompetencer, forskellige faggrupper kan bidrage med i patientbehandlingen ”Man skal have afdelingen med, altså, det tror jeg er rigtig vigtigt” (A, linje 258). Denne udtalelse er i overensstemmelse med Gosselink et al., der nævner vigtigheden ved tværfagligt samarbejde på intensivafdelingen(11). Informant D og E nævner, at det er vigtigt at have ”hands on”, hvortil man kan stille sig kritisk, for hvor meget kan fysioterapeuten egentlig mærke ved palpation? Den subjektive vurdering af kraftudvikling vil formentlig ikke være lige så præcis, som det en robot kan frembringe, omvendt påpeger informant E, at fysioterapeuten kan mærke langt flere detaljer Side 40 af 93 ift. hvilke muskler, der er aktive ”Altså det er dér vi mærker, hvad patienten kan og ikke kan. Det tror jeg ikke på, at robotten kan. Det ser det ikke ud som om, den kan. At mærke her, hvad er det for nogle muskler, der bliver brugt, og hvad er det for nogle, der ikke bliver brugt, og så træne derefter”(E, linje 262-65). Mobiliseringsrobotten har sin berettigelse ved tunge løft, informant A udtaler ”Det tror jeg da kun er en gevinst for terapeuterne rent fysisk”(A, linje 159-60), hvilket kan tolkes som en common sense opfattelse af, at fysioterapi er et fysisk krævende erhverv. Sundheds- og plejesektoren er sektorer, som har en høj andel af nedslidninger. En af de opgaver, som er forbundet med nedslidte medarbejdere, er genoptræning af sengeliggende patienter. I samfundet er der gennem det seneste årti blevet en øget opmærksomhed på arbejdspladsen som et sted, hvor man kan udføre sundhedsfremmende initiativer og forebygge muskelskeletbesvær og sygefravær(31). Frygten for at miste job til sundhedsteknologiske løsninger er ikke noget, der fylder for informanterne. De ser mobiliseringsrobotten som et supplement, men ikke noget der kan erstatte dem som mennesker ”Det kan da godt ske på sigt, at der bliver udviklet noget, som så kan begynde at tage lidt mere over, men jeg tror ikke (…) du kommer ikke til at kunne putte kun en maskine ind, der er nødt til at være nogle mennesker også”(D, linje 267-70). Denne udtalelse kan tyde på, at den omtale, der har været i medierne ang. robotterne, som overtager arbejdet, ikke er noget, som aktuelt gør indtryk og skræmmer fysioterapeuterne. Det er lederens rolle at gå forrest, give rum for medarbejdernes udvikling og sørge for, at de bliver en del af et større kollegialt samarbejde på arbejdspladsen. Informant A udtaler, at hun har oplevet en udvikling i faget, så fysioterapeuter er blevet mere synlige, og fortsætter ”Altså, vores ledere i dag, der sidder rundt omkring, de er så meget mere obs. på at få os ud i alle kroge, simpelthen” (A, linje 293-94). I sundhedsvæsnet generelt er der et stort fokus på tværfagligt samarbejde, hvilket fordrer, at terapeuterne samarbejder med både læger, plejepersonale og andre eksterne samarbejdsparter(32). Ifølge ovenstående udtalelse er lederne i dag med til at sikre, at terapeuterne er mere ude blandt det øvrige personale. Side 41 af 93 Ledere: I samfundet er det common sense, at fysioterapeuter opfører sig kropsligt korrekt. Denne forestilling stemmer ikke overens med virkeligheden ifølge informant B ”Vi kan være nok så meget fysioterapeuter og vide nok så meget om arbejdsmiljø, men vi er fandeme ikke ret gode til at beskytte os selv. Vi tager stadigvæk mange tunge løft” (B, linje 185-87). Det er en almen forestilling blandt fysioterapeuter, at dét ”at have hænder på” kendetegner deres faglighed(33) ”Jeg har ikke føling med det. Jeg synes, at jeg sætter min faglighed på pause” (C, linje 354). Denne udtalelse kan tolkes som, at lederen opfatter fysioterapeutens faglighed som stærk knyttet til de manuelle færdigheder(33), og at denne opfattelse bliver udfordret af mobiliseringsrobotten. Informant F udtaler, at det er en tendens blandt ledere at have fokus på relationel koordinering ”Relationel koordinering snakker man meget om, ikke. Det kan man sige, det arbejder det (red. robotten) imod”(F, linje 239). Dette kan tolkes som et ønske om at have fokus på medarbejderne og det interne personlige samarbejde. Informant B fortæller, at frygten for at miste job og frygt for forandringer ikke er noget, der fylder i hverdagen ”Hvis ikke man bryder sig om forandringer, så er man simpelthen ikke ansat her på sygehuset” (B, linje 229-30). Man kan forholde sig kritisk til, om det rent faktisk forholder sig sådan, at medarbejderne slet ikke frygter forandringer, eller om det snarere er et udtryk for, at denne holdning ikke italesættes over for lederen, da den ikke er legitim. Lederne udtaler selv, at de har et ansvar for at sætte rammerne for en implementering samt prioritere tid og midler ”Det er jo igen der, hvor jeg som leder går ind og siger, hvordan er det, vi prioriterer vores tid, hvad er det, vi skal bruge tiden på?”(B, linje 101-3). Ud fra denne udtalelse kan det tolkes, at informanten er bevidst om sin rolle ift. at prioritere medarbejdernes tid og ressourcer i et samfund, hvor dette er en mangelvare. 9.4 Tema 4: Patientperspektiv Dette tema omfatter informanternes holdning til at anvende sundhedsteknologi i patientbehandling. Det er relevant, da der indgår både etik, overvejelser omkring motivation, patientsikkerhed og forklaring til patienten (se figur 11). Side 42 af 93 Patient perspektiv • Etik • Motivation • Forklaring til patient • Patientsikkerhed Figur 11: Temaet oatientperspektiv og subgrupper 9.4.1 Selvforståelse Fysioterapeuter: Informant A og D udtaler, at de ikke ser nogen etiske udfordringer ift. at anvende mobiliseringsrobotten i behandling af patienten, så længe patienten får forklaret meningen ”Hvis bare man er god til at forklare dem, hvorfor man skal gøre ting, som man gør, så er de altså med på alt”(A, linje 186-87). Informant D udtrykker, at hun ikke ser nogen etiske problemer ved at implementere mobiliseringsrobotten, da hun allerede anvender en sundhedsteknologisk løsning i form af sengecyklen ”Nå ja, men jeg gør det jo egentlig lidt med en lidt mindre robot. Det har jeg det okay med, hvis det giver mening i forhold til den træning, man skal foretage(…)” (D, linje 98-99). Informant E udtrykker imidlertid skepsis overfor mobiliseringsrobotten, da han ser et etisk problem ”Fordi hvis patienten nu får en krampe, og hun ikke selv er i stand til at trykke på stopknappen, så er det jo lidt et overgreb på patienten” (E, linje 130-31). Desuden udtrykker informant D, at hvis man formår at fange patienternes motivation, så kan man nå rigtig langt ”det er jo let, når patienterne er motiveret og synes det er en god idé” (D, linje 111-12). Ledere: Informant B og F gør sig begge etiske overvejelser i forbindelse med implementeringen af en robot. De mener, behandlingen bliver mekanisk fremfor den terapeutiske behandling, hvor der er direkte menneskelig kontakt samt dialog og variation ”(…)så bliver det etisk, synes jeg – også for patienten - og ligge og blive mobiliseret af en maskine, som bare bliver maskinel” (F, 281-82). Desuden mener informant F ikke, at mobilisering med robotten er lige så motiverende for patienten, som den behandling en Side 43 af 93 terapeut kan give ”(…)et vil give mig sådan en knap så motiverende tilgang til, at jeg skulle ligge der i sådan en maskine (…)og det er også en del af vores rolle som sundhedspersonale og motivere og finde ind til kernen af, hvad er det, der giver mening for dig”(F, linje 286-89). Informant B udtrykker, at ved mobilisering med robotten er der fare for, at ”(…) patienterne godt kan komme til at føle sig endnu mere ensomme og endnu mere fremmedgjorte, som objektiviseret. Som en ting, ikke. Tingsliggjort”(B, linje 137-39). 9.4.2 Common sense Fysioterapeuter: Informant E udtaler, at patienterne er meget villige til at gøre som anbefalet, hvilket kan tolkes som en almen respekt for fysioterapeuter og en tillid til, at deres råd om behandling er til patientens eget bedste ”De er meget villige til at gøre det - de fleste i hvert tilfælde- som vi siger, er godt for dem. Det ville bare være at gå ind og sige, at den her den kan de og de ting, og nu vil jeg gerne træne med dig på den her måde(…)”(E, linje 189-91). Informant D udtaler ”De forløb, der går bedst, det er jo der, hvor man fanger patienten, og det giver mening, det man er i gang med, så kan man egentlig få dem til ret mange ting”(D, linje 123-25). Dette kan tolkes som et udtryk for, at det er lettest at motivere folk, hvis man tager udgangspunkt i deres situation(20). Ift. etik lægger informant D vægt på, at der bliver givet informeret samtykke, og hvis ikke patienten er i stand til dette, må fysioterapeuten vurdere, hvad der er en etisk korrekt behandling under hensyntagen til patientautonomi ”Er de ikke vågne, må jeg tage vurderingen, om jeg synes, det er etisk korrekt at gøre det på det tidspunkt” (D, linje 101-3). Ovenstående citater er udtryk for, at der lægges stor vægt på forklaring til patienterne og informeret samtykke, hvilket er i tråd med de fagetiske retningslinjer for fysioterapeuter(34). Ledere: Lederne B og F har generelt i deres udtalelser om patientperspektivet fokus på den menneskelige kontakt ”(…)hvor det ikke altid giver mening at mobilisere på den måde her (red. med mobiliseringsrobot), men (…)hvor det handler om et menneske, der skal tilse et andet menneske, og ikke en robot der skal lave en bevægelse” (F, linje 188-90). Desuden udtaler informant B ”Altså det vi er blevet dårligere og dårligere til, det er jo love, tender and care på sygehusdelen, og den skal man jo ikke underkende værdien af (…)” (B, linje 132-34). Informant B´s udtalelse kan tolkes som, at vi er blevet dårligere til omsorg på sygehusene, og Side 44 af 93 derfor har hun et forbehold for, at ”kold teknologi” skal erstatte ”varme hænder”. Et forbehold informanten ikke er ene om at have. Den menneskelige kontakt er et emne, der med jævne mellemrum debatteres i medierne, da det stigende omfang af teknologi i sundhedsvæsnet kan mindske den menneskelige omsorg(35). Patientsikkerhed er et tema, der har fået øget opmærksomhed. I januar 2014 meldte Danske Regioner ud, at patientsikkerhed og kvalitetsudvikling skal i fokus på de danske sygehuse(36). Et tema som informant F også reflekterer over ”Én skal holde øje med maskinen, hedder det sig i forhold til Arbejdstilsynet, og én skal være den, der bliver bevæget. Jeg kunne forestille mig, at det er de samme kriterier for sådan en maskine her - tænk hvis den gik amok, ikke?”(F, linje 218-20). 9.5 Teoretisk forståelse I dette afsnit analyseres datamaterialet ud fra Kvales 3. fortolkningsniveau, teoretisk forståelse. 9.5.1 Sense of Coherence Ift. begribelighed er det ifølge informanterne vigtigt, at robotten ikke er for avanceret at bruge, så alle med sin fornuft kan begribe dens anvendelsesmuligheder. Hvis udstyret er for kompliceret at bruge, vil det ikke blive anvendt i dagligdagen. Samtidig giver informanterne udtryk for, at undervisning og introduktion er afgørende, så informanterne får en ordnet og struktureret information om udstyret, hvilket jf. SOC kan ses som et behov for at begribe udstyrets muligheder. Det er svært for informanterne at begribe alle robottens anvendelsesmuligheder i detaljer ud fra video og billeder. Mængden af oplevede ressourcer er jf. SOC med til at afgøre, om medarbejdere og ledere opnår en følelse af håndterbarhed. Det er væsentligt for informanterne, at ressourcer i form af tid og økonomi afsættes, så implementeringen er mulig. Mange af informanterne mener ikke, at det er realistisk at implementere mobiliseringsrobotten. For mange af dem er det de Side 45 af 93 trængte budgetter, som er den afgørende faktor. Således bliver arbejdspladsens manglende økonomiske ressourcer en barriere for implementering af robotten. Denne barriere kan jf. SOC ses som et udtryk for manglende følelse af håndterbarhed. Meningsfuldhed er en gennemgående komponent inden for flere af temaerne. Det er blandt andet afgørende for informanterne, at patienterne kan se mening med behandlingen, så de jf. SOC føler, at den er værd at investere tid og engagement i. En af fysioterapeuterne oplever, at hun kan komme rigtig langt i behandlinger, hvor hun fanger patientens motivation, og det giver mening. Dette kan ses i sammenhæng med, at hvis patienten kan se en mening med genoptræningen, så er denne person jf. SOC villig til at investere energi og engagement i de krav og udfordringer, personen møder. Dermed har patienten et højt motivationsniveau for at gennemføre forløbet. Videnskabelig evidens bibringer informanterne en dybere forståelse for behandlingens formål og fordrer, at de kan se mening med anvendelsen af sundhedsteknologi. Dette behov for at føle mening med tingene er jf. SOC en vigtig komponent for at opleve en følelse af sammenhæng. Ligeledes skal der, ifølge informanterne, være faglige argumenter for ny teknologi, før det er meningsfuldt at investere økonomiske ressourcer i det. Medarbejderinddragelse kan, ud fra en teoretisk forståelse, ses som et grundlag for, at medarbejderne kan begribe forandringen og se meningen med at investere energi i den. Samlet set er det komponenter, der kan skabe en følelse af sammenhæng for medarbejderne i implementeringsprocessen. 9.5.2 Thorsruds Forandringsmodel Et grundlæggende fokus i Thorsruds Forandringsmodel er medarbejderne. Dette fokus kommer også til udtryk i interviewene, hvor både ledere og medarbejdere giver udtryk for vigtigheden af medarbejderinddragelse. Det første trin i Thorsruds Forandringsmodel er information til alle involverede om både implementeringen og selve teknologien. De fysioterapeutiske informanter mener, at information og undervisning er vigtigt i forbindelse med en implementering. Side 46 af 93 Fysioterapeuterne mener, at det er vigtigt, at de som medarbejdere bliver undervist, eller underviser hinanden i teknologiens muligheder og den praktiske anvendelse heraf. Andet trin i Forandringsmodellen er inddragelse af medarbejderne i processen. Informanterne fortæller, at det ofte er medarbejderne, der kommer med ideer til at implementere ny teknologi, og de dermed allerede er inddraget fra start. Det påpeges af en af fysioterapeuterne, at hun vil blive skuffet, hvis hendes leder ikke spørger hende til råds i forbindelse med en implementering. For lederne er det også et tema, at medarbejderne skal inddrages, for at implementeringen skal blive succesfuld. To af lederne nævner, at der ved starten af en implementering ofte bliver nedsat en gruppe, som består af relevante medarbejdere og evt. lederen selv, hvilket er i tråd med Thorsruds anbefalinger om at nedsætte en projektgruppe, som skal arbejde med forandringen. Ifølge Thorsrud vil denne fremgangsmåde medføre, at medarbejderne bliver en aktiv del af beslutningstagningen og gøres ansvarlige for implementeringen. Forandringsmodellens tredje trin er enighed. Flere af informanterne nævner vigtigheden af enighed om implementeringen på afdelingen. Ifølge Thorsrud vil graden af enighed i planlægningen af en implementering have betydning for graden af modstand blandt medarbejderne. Jo mere enighed, jo mindre modstand. Trin fire i modellen er trinvis implementering. Lederne giver udtryk for, at det er forskellige ting, som er i fokus - alt efter hvor langt man er i en implementering. I starten er information, undervisning og enighed vigtigt, dette skal lederen skabe rammer for og sætte tid af til. Selve anvendelsen er medarbejdernes ansvar, og det kan også lægges ud til medarbejderne at undervise hinanden. Når en implementering skal afsluttes, er det ifølge lederne deres opgave at evaluere dette. Ifølge Thorsrud er den trinvise implementering vigtig for at sikre, at organisationen er parat til forandringerne og fastholde et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Side 47 af 93 10.0 Diskussion I følgende afsnit diskuterer vi projektets metode og resultater. 10.1 Informanter Man kan diskutere, om informanternes incitament til deltagelse i projektet tager afsæt i en særlig interesse for sundhedsteknologi, hvilket kan påvirke deres udtalelser i særlig positiv eller negativ retning. Under interviewene oplevede vi ikke, at nogen af informanterne var udelukkende positive eller udelukkende negative. Vi kan også diskutere informant B og C’s indvirkning på hinanden, da de arbejder tæt sammen og er bekendt med hinandens deltagelse i projektet. Vi kan ikke afgøre, om påvirkningen er så væsentlig, at den influerer på validiteten af deres udtalelser. 10.2 Metode I følgende diskuteres opgavens anvendte metode. 10.2.1 Interview De semi-strukturerede, individuelle interviews gav grundigt indblik i de enkelte informanters holdninger. Efterfølgende kunne vi se, at flere af informanterne havde brug for betænkningstid til at kunne definere sundhedsteknologi og ville også gerne have set robotten i praksis for bedre at kunne forholde sig til den. Nogle af disse udfordringer kunne måske have været afhjulpet ved at lave et fokusgruppeinterview, hvor informanterne havde haft mulighed for at blive inspireret af hinandens svar(37). Desuden ville det have været muligt at fremvise mobiliseringsrobotten for informanterne med introduktion fra firmaet bag robotten, hvis informanterne havde været samlet på samme sted, samme dag. Dette havde givet informanterne et mere indgående kendskab til robotten, før de skulle forholde sig til en evt. implementering af denne. Fokusgruppeinterview blev dog fravalgt, da det praktisk ikke var muligt at samle informanterne samme tid og sted. Desuden ser vi også en Side 48 af 93 styrke i, at robotten er blevet præsenteret af os og ikke en person fra firmaet bag robotten, da informanterne således ikke er blevet påvirket af eventuelle salgstaler. 10.2.2 Interviewsituationen Vi havde en tilbageholdende rolle i interviewsituationen, hvilket betød, at nogle af informanternes udsagn ikke blev uddybet eller udfordret tilstrækkeligt. En mere konfronterende stil kunne måske have afdækket flere detaljer om informanternes holdninger især ift. informanternes holdninger om ulemper ved robotten. Vi har primært haft en hermeneutisk indgangsvinkel, hvilket medførte en risiko for, at vi lod os blænde af vores forforståelse og dermed stillede spørgsmål, der fordrede bestemte svar. Dette forsøgte vi at undgå ved at være vores forforståelse bevidst og lave en interviewguide, som var åben over for at forfølge informanternes egne vinkler. Nogle af vores spørgsmål var præget af de valgte teorier, hvor vi blandt andet har spurgt ind til håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed. Dette kunne præge informanternes svar i en bestemt retning, dog oplevede vi flere gange, at informanterne selv bragte meningsfuldhed ind som tema, inden vi havde præsenteret det. Informanterne blev først introduceret til mobiliseringsrobotten under interviewet. Vi ville gerne have sendt information på forhånd, så informanterne kunne have gjort sig refleksioner og derfor måske havde haft flere forskellige overvejelser ift. implementering af mobiliseringsrobotten. I følge den amerikanske filosof, Donald Alan Schön (1930-1997) kan refleksioner forme sig på flere måder; ”viden-i-handling”, ”refleksion-i-handling” og ”refleksion-over-handling”(38). Ift. teorien har de informanter, vi har interviewet, haft mulighed for at reflektere-i-handlingen – da de blev præsenteret for robotten, forudsat at de havde en viden om brugen af sundhedsteknologi fra deres erfaringer. Deres refleksionerover-handling er evt. foregået efter interviewet og har måske medført nye overvejelser, som ikke er indfanget i datamaterialet. Det var dog ikke muligt for os at præsentere informanterne for mobiliseringsrobotten, før interviewene fandt sted pga. firmaets ønske om diskretion mht. at dele billeder af produktet. Vi kunne have sendt mere detaljeret skriftlig information om mobiliseringsrobotten til informanterne på forhånd, hvilket vi kun gjorde til Rik Gosselink. Side 49 af 93 10.2.3 Analyse I analysen er selvforståelse og common sense blevet behandlet for hvert af de fire temaer. Den teoretiske forståelse blev skrevet for alle temaerne sammenlagt. Vi traf dette valg, da vi mente, at der var mange gentagelser ved at behandle den teoretiske kontekst for hvert tema enkeltvis, fordi det var de samme teorier, som var gennemgående. Vi var samtidig bevidste om, at der med dette valg var en risiko for, at mindre temaer ville blive overset med denne brede tilgang til materialet. Den øvrige analyse var meget systematisk gennemført, og derfor mente vi, at der var skabt et godt grundlag for at kunne bevare overblikket. Analyseprogrammet Nvivo10 gav gode muligheder for at bevare overblik og fx undgå, at en enkelt informant fordrejede analysen. Programmet har fungeret som et supplement til analysen, men har ikke været en erstatning for vores egen kritiske tilgang. Vi anvendte Nvivo10 som en støtte i analysearbejdet, da det skabte overblik over temaer og de tilhørende datasekvenser, temaernes indbyrdes relationer og kodningen af datasekvenser, som kunne være kodet til flere forskellige temaer på én gang. Denne indeksering af materialet havde været meget mere tidskrævende at udføre manuelt(39). Det er en kendt bekymring, at forskeren ved brug af softwareprogrammer gradvist kommer til at efterligne de analytiske muligheder, som programmet tilbyder(39). Denne bekymring deler vi ikke, da vi bevidst kun har anvendt de redskaber i Nvivo10, som passede ind i vores analysearbejde. 10.3 Validitet Kvales 6. trin er verifikation. Vi har arbejdet skiftevis sammen og hver for sig i databearbejdningsprocessen for at højne den interne validitet. Når information skifter fra et medie til et andet, ændres den oprindelig information. Vi valgte selv at transskribere datamaterialet, da vi på denne måde bedst kunne videreføre meningsindholdet på en pålidelig og valid måde. Projektets interne validitet kunne vi bl.a. have forsøgt at højne ved at sende transskriptioner tilbage til informanterne, så de kunne gennemlæse og godkende dem(22). Dette ville have været tidskrævende, men vigtigste argument for vores fravalg var, at transskriptionerne blev skrevet i talesprog. Det talte sprog Side 50 af 93 er mindre formelt og struktureret end det skrevne sprog, og derfor kan det være svært for informanter at se deres eget talesprog nedskrevet. Gennem interviewene blev informanternes udtalelser verificeret, ved at primær- og sekundær-interviewer spurgte ind til udtalelserne med uddybende og afklarende spørgsmål. 10.4 Generaliserbarhed og repræsentativitet Generaliserbarhed handler om, hvorvidt de opnåede resultater kunne gælde for andre end de personer, der fungerede som informanter. Dette kendes også som ekstern validitet(22). Der kan sættes spørgsmålstegn ved dette projekts generaliserbarhed, grundet dets størrelse og tidsramme. Informanternes holdninger var kontekstafhængige og kan derfor ikke generaliseres. Informanterne i dette projekt var tilfældigt udvalgte alene med det krav, at de skulle være fysioterapeuter med arbejdsopgaver på intensivafdeling eller terapeutiske ledere. Derfor kunne vi ikke være sikre på, at informanterne var repræsentative for feltet. 10.5 Reliabilitet Fuldstændig reproducerbarhed kan ikke opnås i kvalitativ forskning, da mange ting er kontekstafhængige(22). Ved detaljeret at beskrive vores fremgangsmåde og interviewsituationen samt interviewguide har vi informeret læseren om betingelserne under hvilke, resultaterne er udviklet. Vi har bestræbt os på en høj grad af intersubjektivitet, hvilket har højnet projektets reliabilitet(22). Da mange situationer i kvalitativ forskning, som nævnt, ikke kan genskabes af andre, relaterer reliabilitet i denne type forskning sig primært til tekniske forhold(22). Vi valgte at afprøve optagelse af interview i et pilotinterview, så vi vidste, at optagelserne var af god kvalitet, og det dermed var muligt for os præcis at gengive i transskriptioner, hvad der blev sagt. Side 51 af 93 10.6 Teori Vi har anvendt SOC og Thorsruds Forandringsmodel i analysen. Det er individuelt, hvad der skal til for at opnå en følelse af SOC(40) s. 405-8), derfor er der udfordringer forbundet med at anvende teorien på en gruppe. Samtidig er det svært konkret at komme med eksempler på, hvordan fx meningsfuldhed og følelse af sammenhæng kommer til udtryk. Vi har anvendt teorien knyttet til individers udtalelser, men samtidig også bredt teorien ud, hvor vi kunne se nogle generelle træk for fysioterapeuter eller ledere. Thorsruds Forandringsmodel er trinvis opbygget med nogle konkrete tiltag, derfor er den lettere at anvende direkte på datamaterialet i analysen. Det kan diskuteres, om vi bedre kunne have favnet flere detaljer i interviewmaterialet ved at inddrage Weicks sense-making begreb(41) s. 3) samt Lund og Tanges refleksioner om modstand mod forandring(18) s. 53-54). 11.0 Konklusion Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? Både fysioterapeuter og terapeutiske ledere kan se potentiale i mobiliseringsrobotten, da den muligvis kan frigive ressourcer. Begge grupper mener dog, at forud for implementering af mobiliseringsrobotten skal der foreligge evidens for dens gavnlige behandlingseffekt. Fysioterapeuter og terapeutiske ledere mener ikke, at frygten for at miste job pga. implementering af sundhedsteknologi er noget, der fylder. De tror ikke, at teknologi vil kunne erstatte dem som mennesker. Teknologien har nogle begrænsninger, specielt ift. en fysioterapeutisk kernekompetence, som består i at have hænder på vævet og individuelt tilrettelægge behandling, ud fra det man mærker. Informanterne forholder sig positive ift. at bruge penge på sundhedsteknologi i genoptræning, hvis det giver mening. Dog er netop økonomi en afgørende barriere ift. at implementere mobiliseringsrobotten. Side 52 af 93 I forbindelse med implementering af sundhedsteknologi mener både terapeutiske ledere og fysioterapeuter, at medinddragelse er en væsentlig faktor for en succesfuld proces. Terapeutiske ledere og fysioterapeuter har forskellige holdninger, hvad angår etik, undervisning og forklaring til patienterne. Lederne ytrer bekymring om, at mobiliseringsrobotten ikke må reducere den menneskelige patientkontakt, en bekymring som ikke ses i samme grad blandt fysioterapeuterne. Fysioterapeuterne har fokus på, at introduktion og undervisning er vigtige parametre i en implementering, lederne har ikke i samme omfang fokus på dette, men ser det dog som deres rolle at afsætte tid til introduktion og undervisning. Desuden er det kun fysioterapeuterne, der omtaler vigtigheden af forklaring til patienterne. SOC og Thorsruds Forandringsmodel bidrager med en teoretisk vinkel på problemstillingen. Jf. SOC har håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed betydning for individers følelse af sammenhæng og dermed lyst til at investere tid og engagement i ting, hvilket også er afgørende for informanternes lyst til at engagere sig i en implementering. Jf. Thorsruds Forandringsmodel nævner informanterne, at information, medinddragelse og enighed har betydning for en succesfuld implementering. 12.0 Perspektivering Efter interviewene stod det klart, at den videnskabelige evidens var én af de afgørende faktorer for, om informanterne mente, at mobiliseringsrobotten ville blive implementeret. Det er derfor relevant for fremtidige studier at undersøge, om robotten har effekt eksempelvis målt på antal indlæggelsesdage, funktionsniveau, muskelstyrke, patienttilfredshed osv. Dette kan dog først gøres, når der foreligger en CE-godkendelse af robotten eller en godkendelse fra videnskab-etisk komité(6). Et andet meget afgørende aspekt for informanterne er den økonomiske del. Undersøgelser af robottens behandlingseffekt vil tilvejebringe fundament for økonomiske analyser, som efterfølgende kan klarlægge, om implementeringen er relevant ud fra et økonomisk synspunkt. Informanterne nævner, at tværfaglig enighed er vigtigt for at implementere Side 53 af 93 mobiliseringsrobotten. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan andet fagpersonale på intensivafdelingerne forholder sig til robotten. I oktober 2010 kom Det Etiske Råd med en række udtalelser primært om sociale robotter. Udtalelserne omfatter desuden også anvendelsen af velfærdsteknologi og relationsteknologi (teknologi som anvendes i relation med et menneske) og er dermed relevante for nærværende projekt(5). Som det er omtalt i dette projekts baggrund, kigger man - pga. den demografiske udvikling - efter teknologi, som kan afhjælpe fremtidens mangel på hænder i sundhedssektoren. Staten har afsat tre milliarder til investering i arbejdskraftbesparende teknologi indtil 2015. Håbet er, at de mange penge kan medføre, at Danmark får en førende rolle i udviklingen af velfærdsteknologi, og at velfærdsteknologi kan være med til at gøre omsorg og fysisk pleje til en bedre og mere værdig oplevelse. Det Etiske Råd er overvejende positivt indstillet over for anvendelsen af teknologi i sundheds- og plejesektoren, så længe teknologien fungerer som et supplement til menneskelig kontakt, eller endnu bedre som en styrkelse ved at teknologien frigiver menneskelige ressourcer til omsorg, samvær og samtale(5). Dette punkt er også i fokus blandt informanterne i projektet – teknologien kan bruges som et supplement – ikke en erstatning for mennesker. Økonomi er et andet tema, som behandles af informanterne. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at der er en oplagt risiko for, at teknologi i situationer med stram økonomi vil blive anvendt til at mindske den menneskelige omsorg fremfor udelukkende at supplere den. Derfor mener Det Etiske Råd, at det med introduktion af teknologi er nødvendigt at udvikle stærke faglige og menneskelige standarder i omsorgssektoren, så den bedst tænkelige menneskelige omsorg sikres(5). Side 54 af 93 References 1. Nielsen EA. Nyhedsvisning [Internet]. UCN. c2013 [cited 2014 Dec 11]. Available from: http://www.ucn.dk/Forside/UCN/Aktuelt/Nyheder/Nyhedsvisning.aspx?PID=113627&NewsI D=3152. 2. Arnberg S, Bjørner TB. Estimation af sundhedsudgifternes afhængighed af alder og afstand til død. [internet]. København: Det Økonomiske Råd; 2010 [cited 2014 Dec 29]. Available from: http://www.dors.dk/graphics/SynkronLibrary/Publikationer/Arbejdspapirer/WP%2020101%20Estimation%20af%20sundhedsudgifter_endelig.pdf 3. Gosselink R, Bott J, Johnson M, Dean E, Nava S, Norrenberg M, et al. Physiotherapy for adult patients with critical illness: Recommendations of the european respiratory society and european society of intensive care medicine task force on physiotherapy for critically ill patients. Intensive Care Med. 2008;34:1188-99. 4. Dansk Sygeplejeråd. DSR i skarp protest mod massive besparelser [Internet]. Dansk Sygeplejeråd. c2014 [cited 2014 Dec 21]. Available from: http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Hovedstaden/Sider/Nyheder/2014%202%20kvartal/DS R-i-skarp-protest-mod-massive-besparelser.aspx. 5. Det Etiske Råd. Udtalelse om sociale robotter - homo artefakt - det etiske råd [Internet]. Det Etiske Råd . c2010 [cited 2014 Dec 17]. Available from: http://www.etiskraad.dk/da- Side 55 af 93 DK/Temauniverser/HomoArtefakt/Anbefalinger/Udtalelse%20om%20sociale%20robotter.aspx. 6. Europa-kommissionen. CE-mærkning - europa-kommissionen [Internet]. Europakommissionen. c2014 [cited 2014 Dec 13]. Available from: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/cemarking/index_da.htm. 7. Sundhedsstyrelsen. Introduktion til kliniske afprøvning af medicinsk udstyr.[Internet]. Sundhedsstyrelsen. c2005 [cited 2014 Dec 13]. Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/medicinsk-udstyr/kliniskafproevning/introduktion. 8. Stiller K. Physiotherapy in intensive care, an updated systematic review. Chest. 2014;144(3):825-43. 9. Beyer N, Kjær M. Fysisk inaktivitet. In: Lund H, Klinge K, editors. Træning - I forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2010. p. 97-98. 10. Gosselink R, Clerckx B, Robbeets C, Vanhullebusch T, Vanpee G, Segers J. Physiotherapy in the intensive care unit. Netherlands Journal of Critical Care. 2011;15(2). 11. Gosselink R, Needham D, Hermans G. ICU-based rehabiliteation and its appropriate metrics. Current Opinion in Critical Care. 2012;18(5). 12. Abdullah HA, Tarry C, Lambert C, Barreca S, Allen BO. Results of clinicians using a therapeutic robotic system in an inpatient stroke rehabilitation unit. JOURNAL OF NEUROENGINEERING AND REHABILITATION. 2011;8(50). Side 56 af 93 13. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan?. [Internet]. Kbh: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering; 2000 [cited 2014 Dec 16]. Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/medicinskteknologivurdering-mtv/~/media/7894EE0C5F92474DAE47ED60E69801D6.ashx 14. Rønnov LP, Marckmann B. Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport. [internet]. København: Sundhedsstyrelsen; 2010 [cited 2014 Dec 29]. Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/CFF/Implementering/Implementeringsforsknin g_om_forebyggelse.pdf 15. Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005. 16. UCN biblioteket. PubMed|UCN biblioteket [Internet]. [cited 2014 Dec 19]. Available from: https://www.ucnbib.dk/da/page/pubmed. 17. Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser [Internet]. [cited 2014 Dec 19]. Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/451A027A05F94045A6A7FED2499F2817.ashx. 18. Thorborg S. Forandringsledelse: En grundbog. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2013. p. 53-54. 19. Lund J, Tange K. Ledelse for praktikere. Kbh.: Gyldendal; 2013. p. 58-84. 20. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis: En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. 2.nd ed. Aarhus: Philosophia; 2000. Side 57 af 93 21. Brinkmann S, Tanggaard L, editors. Kvalitative metoder - en grundbog. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2010. 22. Hovmand B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion. Nyt Om Forskning. 2002;(2):40-57. 23. Lægeforeningen. Helsinki deklarationen [Internet]. Lægeforeningen. [cited 2014 Dec 16]. Available from: http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20L%C3%A6geforening en/Samarbejde/Internationalt/World%20Medical%20Association%20(WMA)/Helsinki%20De klarationen. 24. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: En innføring. 3rd ed. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. 25. Kvale S. Om tolkning af kvalitative forskningsinterview. In: Hansen BG, editor. Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund. Kbh.: Gyldendal Uddannelse; 1999. p. 377. 26. Kvale S, Brinkmann S. Interview : Introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2009. 27. Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: Fælles mål og handleplan 2002-2006. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2002. 28. Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006. Side 58 af 93 29. Lotz CF, Koefoed K, Hosbond T, Brocks N, Solgaard D. Indførelse af nye teknologiske løsninger på ældre- området – gode råd, inddragelse af medarbejdere og samarbejde mellem plejehjemsbeboere og virksomheder. In: Ældreforum, editor. Velfærdsteknologi: nye hjælpemidler i ældreplejen. Odense: ÆldreForum; 2010. p. 55. 30. Hagen KB, Herbert R, Jamtvedt G, Mead J. Evidensbaseret praksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2008. p. 25-26. 31. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forebyggende intervention mod nedslidning på arbejdspladsen - for langsigtet effekt (finale). Kbh. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); 2011. 32. Kolbæk L. Tværfagligt samarbejde- ”…for ellers hænger det ikke sammen…” . [dissertation]. Aarhus: AAU; 2008. 33. Magnusson K. Et paradigmeskifte i fysioterapien? - Fysioterapeuten. [Internet]. Fysioterapeuten. c2014 [updated 2014 Dec 19]; [cited 2014 Dec 21]. Available from: http://fysioterapeuten.no/Aktuelt/Blogg/Forskerlivet/Et-paradigmeskifte-i-fysioterapien. 34. Bjerno S. Etiske retningslinier - danske fysioterapeuter. [Internet]. Danske Fysioterapeuter. [updated 2012 Dec 5]; [cited 2014 Dec 16]. Available from: http://fysio.dk/org/Rad/Etisk-Udvalg/Etiske-retningslinjer/. 35. Simonsen TDK. Thyra frank: Varme hænder skal ikke erstattes af en kold robot|Politik|DR [Internet]. DR. [updated 2013 Sep 30]; [cited 2014 Dec 16]. Available from: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/09/30/135013.htm. Side 59 af 93 36. Herning L. Regioner - Regionerne vil øge sikkerheden for patienterne på sygehusene [Internet]. Danske Regioner. [Updated 2014 Jan 15]; [cited 2014 Dec 16]. Available from: http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2014/januar/regioner+vil+%C3%B8ge+sikkerhede n+for+patienterne. 37. Halkier B. Fokusgrupper. 2nd ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2008. 38. Trudslev D, Christiansen HB. Refleksion i praksis : "Når bøgerne holder fri" [dissertation]. Aarhus: RUML; 2008. 39. Kristiansen S. Det ’teknologiske skift’ i kvalitativ forskning? -eller om hvordan computersoftware kan gøre kvalitative analyser bedre. In: Jackobes MH, Antoft R, Jørgensen A, Kristiansen S, editors. Håndværk og horisonter: Tradition og fornyelse i kvalitativ metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag; 2007. 40. Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE, editor. Basisbog i fysioterapi. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014. p. 405-8. 41. Ancona D. Sensemaking: Framing and acting in the unknown. In: Snook S, Nohria N, Kuhrana R, editors. The Handbook for Teaching Leadership - Knowing, Doing, and being; SAGE Publications, Inc; 2012. p. 3. 42. UCN biblioteket. DOSIS-guide| UCN biblioteket [Internet]. UCN bibliotek. c 2014 [cited 2014 Dec 29]. Available from: https://www.ucnbib.dk/da/page/dosis-guide. (Vancouver) Side 60 af 93 Bilagsliste Bilag 1: Transskription, Rik Gosselink ......................................................................................... 1 Bilag 2: Informationssøgning ...................................................................................................... 9 Bilag 3: Eksempel på kritisk læsning ......................................................................................... 15 Bilag 4: Information om deltagelse .......................................................................................... 19 Bilag 5: Information about participation in tasks and projects ................................................ 20 Bilag 6: Samtykkeerklæring ...................................................................................................... 21 Bilag 7: Interviewguide ............................................................................................................. 22 Bilag 8: Retningslinjer for transskription .................................................................................. 30 Bilag 9: Matrice ......................................................................................................................... 31 Side 61 af 93 Bilag 1: Transskription, Rik Gosselink Transskription, Skype-møde med Professor og Fysioterapeut Rik Gosselink Dato: 10/11 2014 Informant: Rik Gosselink Kontekst: Videosamtale over Skype. Medvirkende er (RG), primær interviewer(PI) og sekundær interviewer(SI) 1 (PI) We wrote to you, that you could be anonymous in our project, but we would like to 2 refer to you by name if that’s okay with you? 3 (RG) Yes, no problem. 4 (PI) Wonderful, and we wrote you an email about our project and it´s about the health 5 technology and with a special focus on the mobilization robot and we will show it to you in a 6 few minutes. I hope you can see the video of us. 7 (RG) Sorry? 8 (PI) Can you see us? 9 (RG) No, I can´t see. 10 (PI) No? 11 (RG) Is there a video? 12 (PI) Yes, we should be able to see you as well, probably. 13 (RG) Ah, wait, wait, wait, wait. There it goes. 14 (PI) Wow. Beautiful [griner]. And can you see us? 15 (RG) I can see you, yes. 16 (PI) Great, great, great. Okay, first of all can you just tell us a bit about yourself and your 17 career? Side 1 af 93 18 (RG) Wow. Well I trained as a physiotherapist in the Netherlands and then worked for twelve 19 years in University Hospital of the free University of Amsterdam. There I prepared also my 20 Ph.d. Finished my Ph.d. in 1992 in Amsterdam and then went to Leuven to Belgium at the KU 21 Leuven where I am currently working still, and there I became an assisted professor in 22 addition to working in the university hospital. I was in charge for the physiotherapist 23 department, head of the department. Until let´s say 10 years ago. Then I… My point at the 24 university increased up to 90%, still 10% in the hospital and currently I’m vice-rector of 25 students affairs for the hole university and my main interest in terms of research was of the 26 last 8 years mostly rehab in the ICU and before it was rehab in COPD. 27 (PI) Alright, so you have a lot of work experience from the ICU? 28 (RG) Yes, I have (). 35 years ago I started in the ICU and continued working there in some 29 periods almost 90% and nowadays still in the ICU for half a day in the week. So that´s 30 limited. 31 (PI) Since our robot is about mobilization of bedridden patients. Can you tell us about the 32 current treatment of bedridden ICU patients (P) and the evidence behind it? 33 (RG) What I write you is we treat our patients already in a very early phase so the 3rd day of 34 admission to the ICU in those patients that has a prospective to stay in the ICU for, let´s say a 35 week or more, those patients will also be targeted, not only for their respiratory problems, 36 but also for their inactivity. We have a schedule, a flow chart, and that flow chart I think was 37 also published in the review paper that you have read. So that´s a flow chart where we 38 based upon the characteristic of the patient, based upon their current condition, cardio- 39 respiratory condition, surgical, we plan both from the perspective of in what position we 40 would like to have the patient and what kind of activities from a physiotherapy perspective 41 we are providing to that patient. Is that… Do you have that schedule? 42 (PI) Yes 43 (RG) Yes, so that’s the way how we treat them and I can also provide you with a DVD and on 44 the DVD, let’s say, you have some more practical information on how we provide it. So what 45 I will do is that I will send you a link to that DVD so that you can, let’s say, have more realistic 46 view on what we are doing in the ICU. Side 2 af 93 47 (PI) Perfect (P) 48 (SI) What is your experiences with health technology? 49 (RG) Sorry? 50 (SI) What is your experience with health technology? 51 (RG) Well, the technology that we use in our ICU is maybe the bed cycle. We also have a 52 cycle that allows patients, not only to cycle with the legs, but also with arm cranking. That is 53 the technology that we use in bed and for those patients there are able to get out of bed 54 themselves there is also a chair cycle and we use for example also standing aids, walking 55 frames and more recently also neuromuscular electrical stimulation in the ICU in let’s say, 56 mostly in lower limp muscles. 57 (PI) And is that in Belgium or is it… Do you have the impression that it is all over Europe or…? 58 (RG) Well, actually we were the first one work with the bed cycle and I think nowadays it is 59 spread worldwide. So last weekend we have a conference in Athens, where I also met 60 people from Asia and Austrian, South America, in the Unites States, in Europe in every, let’s 61 say, center reasonable ICU they are using bed cycles. Actually we were the first one to 62 publish on the use of the bed cycle. That probably was in 2008 or 2009. 63 (SI) (P) We have some pictures of the robot, that we told you about and we will try to show 64 them to you through the video camera. 65 (PI) I hope you can see it? 66 (RG) Oh, yes 67 (PI) This is the robot arm right here and the therapist holding a touch screen. You can see it? 68 (RG) Perfect. It is a very nice idea. 69 (PI) And also for the upper extremity. Is it clear for you? 70 (RG) Yes, I can see it. Well, I think the advantage of a robot of course allows you to adapt the 71 system more individually to the abilities of the patients where for example the system that Side 3 af 93 72 we are using is just that patients can make cycling movements, but no other movements 73 than cycling and it might be interesting, of course, also to add on other movements than the 74 movements that you can make in that device, certainly of interest (P). Is it a proto-type you 75 showed me? 76 (PI) More or less, it is about to get, how do you say it, approvement from the authorities, 77 there are only a few adjustments. 78 (RG) And that’s made by a company in Denmark? 79 (PI) Yes, a Danish company they just developed it and you can see it here. This is how it 80 looks. 81 (RG)(P) and did they specifically design it for the ICU or for rehab In general? 82 (PI) For rehab in general for bedridden patients, is their aim. They would like it to be in. Hvad 83 hedder plejehjem? That’s a translation of a Danish word, just a moment. Hvad er det nu det 84 hedder? Elderly home! [griner] they would like to be at the elderly home and the medical 85 centers at the hospital as well. 86 (RG)Can you so adjust the speed of the system? 87 (PI) Yes. Do you think it has potential? 88 (RG) What will your aims to study… the effectiveness in the ICU population? 89 (PI) Unfortunately not. 90 (RG) For example are you aiming to prove mobility or to maintain mobility of joints or are 91 you aiming at, let’s say, keeping muscle function or preventing decrement of muscle 92 function. 93 (SI) Right now we are just trying to find out what the… how physiotherapists think about the 94 implementation of the robot, the use of it and afterwards hopefully some others will 95 investigate on the effect of the robot and the use of it. 96 (PI) Since it’s not approved yet, we can’t test it on human beings. Side 4 af 93 97 (RG) Ah okay, it’s in that stage still. 98 (PI) Well, the company… hopefully it’s approved in the spring. That’s the company’s hope. 99 (RG) And so what’s the aim of your participation in the project. 100 (PI)We would just like to see how the physios react to the robot and what they think of the 101 implementation, that’s our aim (P). What do you think is important if this should be 102 implemented in the ICU units? 103 (RG) Well, for me because I was thinking about devices like that already for a while but since 104 my, let’s say, most of my time I spend now more in the administration of the university than 105 in the ICU, but I think it still… that system will allow you to do more or less the same kind of 106 thing that we are currently doing with the arm and leg cycle, but be able to adapt it more to, 107 let’s say, to the individualized condition of that patient. Now we are really fixed to the size of 108 the cycle, we are fixed to the properties of the cycle where if you have a robotic-system, you 109 might be able to more individualize the treatment, adapt the robot to the, let’s say, to the 110 capacity of the patient whereas in our model it’s really fixed. We have now a smaller one, 111 that is also available for children for example, but still it only goes to cycling-movement, 112 whereas for example with a robotic-arm you could also include for example PNF-like 113 movements witch might be also interesting because there you can combine both the effects 114 on joint mobility as well as the effects on muscle function, but of course you have to, let’s 115 say, if you want to… if the aim is more related to joint mobility of course then the properties 116 and the specific instructions for the robot will of course be different when compared to a 117 new… like to aim for example at keeping muscle mass in terms of the number of repetitions 118 for muscle mass, you probably need much more repetitions than for example for keeping 119 joint mobility (P). But I think there is certainly an interest to provide that kind of technology 120 also to the ICU population. 121 (PI) Do you think this robot has more potential than the bed-cycle, since you can adjust it 122 individually? 123 (RG) Yes, I think that the abilities of the robot is to individualize and to adapt more 124 individually the aim of what you would like to do in that population is that keeping joint 125 mobility, keeping muscle mass, muscle strength. Well, in a condition where the abilities to Side 5 af 93 126 exercise of course are limited due to the specific condition of those patients during the stay 127 in the ICU. Because most of these patients will be… and what is also important is that we are 128 really focusing on those patients that will stay in the ICU for a longer period of time, so 129 patients that will be in the ICU for, let’s say, a couple of days these are not the patients that 130 are really the focus of robots or arm- or leg-cycles. It’s really the population that stay in the 131 ICU for, let’s say, a week or weeks and these are the target population. To my mind, and 132 often times, these patients they often will be in a bedridden condition for a while and during 133 the period of being bedridden there we have to look for new modalities to assist movement 134 and robots probably are, let’s say, very capable and keeping… or aiming at… in having those 135 patients as active as possible or at least keep them mobile during that period. 136 (PI) The bed cycle does that provide both passive and active movement and also provide 137 some resistance? 138 (RG) Yes, the bed cycle is… there is a motor inside so that allows passive cycling, you can 139 adjust the frequency and if patients are becoming more active you can change the resistance 140 so from, let’s say, very low resistance up to higher intensity or high resisted. 141 (PI) So in that way you can compare it to the robot more or less? 142 (RG) Sorry? 143 (PI) So in that way you can compare it to the robot. The robot can also provide passive- and 144 active movement and also provide some resistance in the early stages. 145 (PI) Yes. 146 (PI) So what is your opinion on spending money on technology for the rehabilitation? 147 (RG) Well, to my mind this is really saving a lot of money because it has been showed already 148 that early mobilization, early physical activity decreases length of stay on mechanical 149 ventilation, decrease length of stay in the ICU in the hospital and improve functional 150 outcome so… and if there is less need of, let’s say, a physiotherapist who has to stay on the 151 bedside for a long period of time, but some of these activities can be overtaken by 152 technology, of course you have to supervise and you can’t leave the patient alone, but in a 153 way if the… for example in our unit when a patient is cycling we can work with the other Side 6 af 93 154 patient next of that patient who is on the cycle and keep an eye on what’s going on, but 155 there is no need to, let’s say, to have all your attention to just one patient for half an hour, 156 because most of our cycling is for half an hour and if you can, let’s say, start with a 157 treatment, keep an eye on the patient, support the patient, but also meanwhile being active 158 with another patient who might also be on a bed cycle that of course will save a lot of time 159 and again, let’s say, if you can decrease length of stay, improve functionality with less 160 expenses. That’s probably a good thing. 161 (PI) but do you think the robot is able to decrease the length of stay at the ICU better than 162 the bed cycle? 163 (RG) Well, from a theoretical point of view, you can adjust, let’s say, it more than you can 164 with the bed cycle there might be more patients who are eligible for a treatment with the 165 robot than with the arm- or leg cycle. In theory that might be superior but of course the 166 proof is depending on the evidens, so that’s probably the study that you have to undertake 167 to support that theoretical point of view. 168 (PI) Of course (P) and the price of this robot will be around 66.000 euros. 169 (RG) Sorry? 170 (PI) The price of the robot will be around 66.000 euros. Well, do you thing the costs is worth 171 the spend? 172 (RG) [griner] Well, probably there you… for that you need an economist also to calculate of 173 course the additional savings so still that’s something where the cost benefit has to be 174 calculated, but that’s in every development… of course a lot of the costs of this technology is 175 related to the development now, but in a few years’ time it’s like with all the equipment that 176 once you have the early phase where you have to, let’s say, get back some of the investment 177 as a company later on, and specifically when you can sell more of the devices probably the 178 price will go down. That’s something that will be a high cost in the beginning, but later on… I 179 think that the bed cycle also in the beginning was very expensive and nowadays it’s may be 180 half of the price that we paid in the early phase so… Side 7 af 93 181 (SI) what do you think is the most important in the implementation process while you have 182 this new technology? What is important in the implementation process to get the physios to 183 use it in their daily activities? 184 (RG) Well, of course this equipment should be… and that should be the advantage compared 185 for example to the arm- and leg cycle is the user friendliness, that’s one thing, so that’s from 186 the perspective of the physiotherapist, how easy is it to adjust and to operate the system. 187 The other thing of course is also from the patient perspective, let’s say, is it safe, what are 188 the impression of the patients related to the use of such a device. Of course prevent that 189 things are painful or, let’s say, the application with the infusion lines, all kind of technology 190 that is already around the bed of the patient. How well will it suites with the rest of the 191 system. (…) think that we appreciate it, when we introduced the leg cycle, that this is quite a 192 robust system. Lot easy to handle, so the company made quite some adaptations to the 193 system to make it more adjustable for the ICU population. So that is… user friendliness is 194 something and also the safety of the patient those are I think the two issues that should be 195 taken in to account. Should be easy for the physiotherapist to, let’s say, to strap the patient 196 to the system, to unstrap and to adjust the angle, the velocity, the number of repetitions. 197 (SI) I think we don’t have any more questions right now, so do you… is there something that 198 you want to add? 199 (RG) (P) ()an area that lots of people are interested in, so I would say good luck with your 200 project and keep me informed when there is results available 201 (PI) We will and thank you for helping us out. 202 (RG) It’s a pleasure. Have a nice day. 203 (PI) You too. Thank you. 204 (RG)Buy buy. Have a nice day, buy buy. Side 8 af 93 Bilag 2: Informationssøgning Informationssøgningen er beskrevet frit efter UCN´s DOSIS-guide(42). 1: Beskrivelse af emne: Titel: Robotterne kommer! – Et kvalitativt studie om fysioterapeuters og terapeutiske lederes holdning til implementering af sundhedsteknologi med særligt fokus på en nyudviklet mobiliseringsrobot. Problemstilling: Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? Stikord Dansk: intensivafdeling, mobilisering, Stikord Engelsk: intensive care unit, robot, implementering, sundhedsteknologi, mobilization, robot, implementation, health genoptræning technology, rehabilitation 2: Beskrivelse af søgestrategi: Database eller informationskilde PubMed CINAHL PsycINFO Begrundelse for valg af database eller informationskilde PubMed er en stor amerikansk database som indeholder mere end 23 millioner citationer. Databasen dækker naturvidenskabelige fag herunder biomedicin og sundhed. CINAHL er en database som primært dækker sygeplejefaget, men også fag som ergoterapi, fysioterapi, radiograf- og jordemoderfaget. Databasen indeholder mere kvalitativ forskning end fx PubMed. PsycINFO indeholder referencer og abstract fra alle discipliner inden for psykologi og beslægtede områder såsom psykologiske aspekter ved medicin, psykiatri, sygepleje, sociologi, undervisning, farmakologi, fysiologi, lingvistik, antropologi, organisation, retsvæsen, sociale forhold og andet. 99% af materialet er peer reviewed. Dato for søgning Den 15/10-14 og den 9/12-14 Den 15/10-14 Den 15/10-14 3: Beskrivelse af søgestrategi Side 10 af 93 I søgningen på PsycINFO er det kun tema 2-5, der er anvendt. Side 11 af 93 Side 12 af 93 4: Beskrivelse af selektionskriterier Publikationsår Sidste 10 år Database 1: PubMed 1. Søgning Database 2: CINAHL Database 3: PsycINFO Database Sidste 10 år 1: PubMed 2. Søgning Sprog Engelsk, dansk, norsk, svensk, Tilgængelighed free full text, full text Publikationstype RCT og Review Art Mennesker Engelsk, svensk, dansk, norsk Full text Review Mennesker 5: Søgeresultater. Tema 1: Fysioterapeuter Tema 2: Sundhedsteknologi Tema 3: Implementering Tema 4: Genoptræning Tema 5: Holdning Tema 6: Organisation Tema 7: Patienter Database 1: PubMed (1.søgning) 130.665 Database 2: CINAHL Database 3: PsycINFO 6.294 - Database 1: PubMed (2.søgning) 131.429 34.378 11.583 11.583 18.750 78.475 112.176 112.176 - 1.118.128 25.012 160.072 7.204.043 291.854 433.401 277.526 - 103.353 - - - - - - 123.544 Side 13 af 93 Kombinerede søgninger: Database 1: PubMed (1.søgning) 0 Database 2: CINAHL Database 3: PsycINFO Database 1: PubMed (2.søgning) Tema 1 And Tema 2 AND Tema 3 AND Tema 4 AND Tema 5 AND Tema 6 Tema 1 AND Tema 2 41 (0) AND Tema 3 AND Tema 4 AND Tema 5 Tema 2 AND Tema 3, 9 (0) AND Tema 4, AND Tema 5 AND Tema 6 Tema 2 AND Tema 3 11 (0) AND Tema 4 AND Tema 5 Tema 3 AND Tema 4 115 (0) AND Tema 5 Tema 2 AND Tema 3 9 (0) AND Tema 5 AND Tema 6 Tema 3 AND Tema 5 115 (0) AND Tema 6 Tema 1 AND 2 AND 4 206 (1) Tema 1 AND Tema 2 3 (0) AND Tema 4 AND Tema 7 Tema 1 AND Tema 2 9 (0) AND Tema 7 Tema 2 AND Tema 4 123 (2) AND Tema 7 (Tallene i parentes angiver antal artikler, der er anvendt som reference i projektet) Side 14 af 93 Bilag 3: Eksempel på kritisk læsning Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Kathy Stiller, Physiotherapy in Intensive Care, An Updated Systematic Review Tidsskrift, år: Chest, 2013 Checkliste udfyldt af: Mette Beck Jensen og Christina Aagaard Kristensen 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.1 Formålet med opgaven er at updatere et tidligere review for at undersøge evidensen omkring effektiviteten af fysioterapi for voksne, intuberede patienter i respirator indlagt på intensivafdelingerne. Relevansen af problemstillingen er i artiklen begrundet med, at det er over 10 år siden, at det sidste review blev lavet, og derfor vil man undersøge, hvilken ny evidens der er komme på området. Ved sidste review var der ikke meget evidens på området, og meget af det var af dårlig kvalitet Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Vi mener, artiklen i høj grad opfylder krav 1.1. Bedømmelse: 1 1.2 1.3 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? Metoden er beskrevet i afsnit om materiale og metoder. For at afgrænse litteratursøgningen anvendes PICOS kriterierne (afgrænser population til voksne over 18 år i respiratorbehandling, indlagt på intensiv). Reviewet skal evaluere eller diskutere en fysioterapeutisk intervention. Ingen begrænsninger for studiedesign. Søgeord, søgedatabaser og søgestrategi er beskrevet. Vi mener, artiklen i høj grad opfylder krav 1.2. Bedømmelse: 1 Der er primært søgt i: PubMed. Sekundært er der søgt med Var samme søgeord og begrænsninger i MEDLINE, CINAHL, litteratursøgningen Cochrane, Embase og Physiotherapy Evidence Database. Der er tilstrækkelig medtaget litteratur fra 1999 til 2012. grundig til at Vi vurderer ud fra de anvendte databaser, søgeord og – strategi, identificere alle at litteratursøgningen er tilstrækkelig grundig. relevante Bedømmelse: 1 undersøgelser? Side 15 af 93 1.4 1.5 1.6 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? Alle studie designs er medtaget, non-systematic reviews er ekskluderet. RCTerne blev vurderet ud fra National Heatlh and Medical Research Counsil Guidelines og Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT). Desuden er alle studier gennemgået systematisk af forfatteren. Tabellerne er vist i artiklen. Der mangler en beskrivelse af, hvordan forfatteren har vurderet kvaliteten af de studier, der ikke er RCT. Kravene i 1.4 er tilstrækkeligt opfyldt. Bedømmelse: 2 Denne analyse adskiller sig på dette punkt, da den ikke Berører analysen behandler en bestemt fysioterapeutisk intervention, men i alle potentielle stedet har fokus på mange forskellige interventioner til en positive og negative effekter af bestemt og veldefineret patientgruppe. Forfatteren vurderer kun delvist positive og negative effekter ved de forskellige interventionen? interventioner. Det vurderes, om det overordnet kan anbefales til patientgruppen eller ej, men detaljerne for vurderingen fremgår ikke konkret af artiklen. Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? Bedømmelse: 3 Ja, fordi de alle sammen omhandler den samme veldefinerede, afgrænsede patientgruppe. Da formålet ikke er at analysere en bestemt metode, mener vi, det er relevant at kombinere undersøgelserne ud fra patientgruppen. Forfatterens formål er netop at se på forskellige behandlingstilgange, derfor er resultaterne af de inkluderede studier ikke sammenlignelige. Vi vurderer, at kravene i 1.6 er tilstrækkeligt opfyldt - med det forbehold at dette review´s formål er et andet, end det der er tænkt ift. tjeklisten. 1.7 Bedømmelse: 2 Ja. Der tages forbehold for uklarheder, og det anbefales, at der Kan analysens konklusion udledes forskes yderligere på området. Kravene i 1.7 er i høj grad opfyldt. fra den præsenterede evidens? Bedømmelse: 1 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN Side 16 af 93 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller . Stiller har gennemgået RCT’erne med National Heatlh and Medical Research Counsil Guidelines og Consolidated Standards of Reporting Trials, hvilket vil sige, at hun har taget højde for bias, dog er det ikke tydeliggjort i artiklen. + 2.2 Hvis bedømt som + eller , i hvilken retning kan bias påvirke undersøgelsesresul tatet? Som tidligere nævnt adskiller dette review sig fra andre ved at undersøge forskellige fysioterapeutiske interventioner til den samme patientgruppe. Derfor vil bias kunne påvirke undersøgelserne i forskellige retninger. 2.3 Dette er ikke relevant, da vi ikke udarbejder en MTV. Reviewets Er analysens resultater er relevant for vores projekt, da det omhandler resultat direkte intensivpatienter. anvendeligt på MTV’ens patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 3.2 3.3 3.4 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg Alle studiedesigns er medtaget, dog er usystematiske reviews (RCT), kontrollerede ekskluderet. kliniske forsøg (CCT), Kohorte, Casecontrol undersøgelser). - Lungefysioterapi Hvilke behandlinger - Mobilisering (interventioner) er - NMES taget i betragtning? - Træning af inspirationsmuskler (IMT) Resultater er anført for alle studier i tabeller. Hvilke resultater (outcome) er anført? De gavnlige effekter er vurderet, og det er vurderet, om interventionen er sikker for patienten. (fx gavnlige, Eksempler på outcome, som er nævnt, er: skadelige). - Færre indlæggelsesdage - 6MWT - Quadricepsstyrke - Respirationsmuskelstyrke - Vurdering af selvstændigt funktionsniveau Der er ikke angivet et statistisk mål fx p-værdi for Er der anført usikkerheden, men det er angivet i nogle af tabellerne, om de statistiske mål for enkelte studiers resultater er statistisk signifikant. usikkerheden? I Side 17 af 93 hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 3.6 3.7 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, (sygdomsprævalens). Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Det diskuteres, at interventionerne i de forskellige undersøgelser ofte indeholder mange forskellige komponenter, og det er derfor at umuligt adskille effekten af den enkelte komponent. Voksne over 18 år, i respirator, indlagt på intensiv. Intensivafdelinger. Vurderingerne 1-6 samt ++,+ og ÷ stammer fra Sundhedsstyrelsens checkliste, som kan ses på: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/451A027A05F94045A6A7FED2499F2817.ashx (17) Side 18 af 93 Bilag 4: Information om deltagelse Information om deltagelse i interview Aalborg, november 2014 Vi er studerende ved fysioterapeutuddannelsen på University College Nordjylland. I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt, der omhandler implementering af sundhedsteknologi i fysioterapeutisk praksis med særligt fokus på en specifik mobiliseringsrobot. Formålet med vores projekt er, gennem individuelle interview at undersøge hvordan fysioterapeuter fra intensiv afdeling og terapeutiske ledere forholder sig til implementeringen af sundhedsteknologi med særligt fokus på en mobiliseringsrobot. Slutproduktet bliver en skriftlig rapport, der fremlægges på bachelorkonference i Aalborg, januar 2015, til eksamen samt uploades på UCviden. Hovedtemaerne for interviewet vil være: Behandling af patienter på intensiv afdeling Sundhedsteknologi og mobiliseringsrobot Implementering af teknologi i organisationer Patient perspektiv Økonomisk perspektiv Du deltager i opgaven/projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger, der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og/eller problemer i forbindelse med din deltagelse kan du kontakte Christina Aagaard Kristensen, mail: [email protected] Med venlig hilsen Mette Beck Jensen og Christina Aagaard Kristensen Fysioterapeutstuderende, University College Nordjylland Vejleder er: Erna Rosenlund Meyer, Email: [email protected] Side 19 af 93 Bilag 5: Information about participation in tasks and projects Information about participation in tasks and projects We are students of physiotherapy at University College North. We are in the process of preparing a bachelor about the implementation of healthcare technologies in physiotherapy practice with special focus on a specific mobilization robot. The aim of our project is, through individual interviews, to examine the therapeutic leaders’ and the ICU physiotherapists’ attitudes towards the implementation of health technology with a special focus on a mobilizing robot. The product is a written report to be presented at a conference in Aalborg, January 2015, and will be uploaded to UCviden (www.ucviden.dk). The main themes of the interview will be: • Treatment of patients in ICU • Health Technology and mobilization robot • Implementation of technology in organizations • Patient perspective • Economy According to email correspondence, we hereby confirm that the Skype meeting takes place: Monday, November 10, 2014 at 8.00 AM. Duration: max. 1 hour Skype Name: christinaaagaard.kriste You will participate in the project to the following conditions: • • Your participation is voluntary and you may at any time withdraw you from participation. If you withdraw, none of the information you have provided will be used. Information included in the project will be stored securely until the project is completed. Then all information will be deleted. If you have questions and /or concerns regarding your participation please contact Christina Aagaard Kristensen, email: [email protected] Best regards Mette Beck Jensen and Christina Aagaard Kristensen Physiotherapy students, University College North The supervisor is: Erna Rosenlund Meyer, email: [email protected] Side 20 af 93 Bilag 6: Samtykkeerklæring Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Mette Beck Jensen og Christina Aagaard Kristensen Formålet med opgaven/projektet: Formålet med denne opgave er, at vi ud fra et medarbejder- og ledelsesperspektiv vil undersøge hvordan fysioterapeuter fra intensivafdelinger og terapeutiske ledere forholder sig til implementeringen af sundhedsteknologi med særligt fokus på en mobiliseringsrobot til passiv, ledet aktiv og aktiv mobilisering af ekstremiteter. Dette vil vi gøre gennem individuelle interview. Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn:________________________________ Underskrift:___________________________ Dato:________________________________ Side 21 af 93 Bilag 7: Interviewguide Interviewguide; Rik Gosselink Briefing: - Thank you for taking your time to talk to us. We would like to record this meeting, and use your view and opinions in our assignment. Is that okay for you? We wrote to you, that you could be anonymous in our project, but we would like to refer to you by name. –ok? Turn on recorder Our project is about health technology – with a special focus on a mobilization robot in the ICU. The robot has just been developed by a Danish company, but is not jet approved by the authorities. In a moment we will introduce the robot and show you pictures. Opening: - - Can you tell us about your career? o Education, employment Can you tell us about the current treatment of bedridden ICU-patient and the evidence? Experience with health technology? o Implementation process o Different types How do you understand the term health technology? Introduction to mobilisation robot: (showing pictures) - Purpose: mobilize bedridden patients extremities (one at a time); passively, semi actively or actively. The robot can provide resistance equal to 15 kg. - - The robotic arm can be programmed to perform a certain movement pattern in two ways; 1. The therapist grabs the robotic arm and leads it. The robot will record the movement and repeat it 2. The therapist sets the movement on the touch screen. On the touch screen the therapist is able to enter the number of repetitions and pause. The robotic arm has 6 degrees of freedom. The robot weighs 130 kg Wheels and can be pushed around. To attach the extremities the therapist uses the knee/ankle cuff, handle or a foot plate. 2 emergency buttons; one for the patient and one for the therapist which immediately stops any movement regardless of where the robot arm is located. Technology - Now you have seen the robot, what’s going through your mind? o Pros and cons Organization - - What impact do you think the implementation of the robot will have on ICU o Treatment o Physios understanding of professionalism/skills o Work environment o Education o Fear to lose jobs/task What do you think is most important in the implementation process o Involvement of employees Patient - Economy What is your opinion towards implementation of the robot in the relation to/taking the patient into account o Ethics o Perception o Patient involvement o Motivation - - What is your opinion on spending money in technology for rehabilitation? The price of the robot will be around 66.510€. do you think the cost is worth the spend? o Patient o Employee o Society Debriefing: We don’t have any more questions – would you like to add something? Side 23 af 93 Interviewguide – fysioterapeuter Briefing: - Tak, fordi du vil deltage - Underskrive samtykkeerklæring Bachelor projektet handler om implementering af sundhedsteknologi. Fokus er især på mobiliseringsrobotten. Interviewet handler om (formål): dine erfaringer med sundhedsteknologi og dine tanker om mobiliseringsrobotten. Varighed: interviewet varer ca. 1 time, og det bliver optaget med diktafon. Vi vil efterfølgende transskribere interviewet og bruge det i vores opgave. Alle udtalelser vil blive behandlet anonymt, og optagelserne slettes efter projektets ophør. Hvad skal foregå i dag: Vi har 4 emner; - Teknologi (mobiliseringsrobotten og sundhedsteknologi) - Implementeringsprocessen herunder medarbejder og ledelsesperspektiv - Patient perspektiv - Økonomisk perspektiv Vi er først og fremmest interesseret i dine egne erfaringer, oplevelser og holdninger. Alle oplevelser er lige vigtige. Der er ingen rigtige og forkerte svar. Vi har ingen interesse/aktier i robotten Tænd optager! Indledende: Din baggrund; uddannelse og arbejde. o Typisk arbejdsdag, arbejdsopgaver o Hvordan behandles intensiv patienter nu? – er der fokus på muskelaktivering og ledbevægelighed? Hvad forstår du ved begrebet sundhedsteknologi? Har du erfaring med at arbejde med sundhedsteknologi? Side 24 af 93 Introduktion til mobiliseringsrobotten: vis film og billeder. Formål er at mobilisere patienters ekstremiteter (én af gangen) passivt, ledet aktivt og aktivt Robotarmen kan programmeres til at udføre et bestemt bevægelsesmønster: terapeuten fører robotarmen eller indstiller bevægelsen på skærmen. På touch skærmen kan antallet af gentagelser indtastes. På nuværende tidspunkt arbejder firmaet bag robotten på at få den CE-godkendt Robotten har en stop-knap som kan gives til patienten. Robotten har et nødstop som straks stopper enhver bevægelse, uanset hvor robotarmen befinder sig. Der findes håndtag, fodplade, knæ/ankel manchet. Vejer 130 kg. Kan minimum bære et bens vægt på 22 kg. Kan yde modstand svarende til 15 kg. Stikket kan trækkes ind som på en støvsuger. Slukker ikke, når man trækker stikket ud, men venter et par minutter Problemformulering: Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? Emne: Teknologi Emne: Organisation Emne: Patient Emne: Økonomi Forskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål: • Hvordan forholder terapeuterne sig til sundhedsteknologi og mobiliseringsrobotten? • Hvordan ser medarbejderne sin egen og lederens rolle i implementeringsprocessen og hvilken betydning har begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i processen? Hvilke overvejelser gør fysioterapeuten sig ift. patienternes perspektiv ved implementering og brug af mobiliseringsrobotten? • Hvilke økonomiske fordele og barrierer ser terapeuterne ved implementering af mobiliseringsrobotten? Side 25 af 93 Interviewspørgsmål: Nu har du set mobiliseringsrobotten, hvad tænker du? o Fordele og ulemper? o Hvad er vigtigt, at robotten skal kunne? Interviewspørgsmål: Hvis I havde mobiliseringsrobotten på Jeres afdeling, hvilken betydning tænker du, at det ville få for jeres samarbejde og behandling? o Faglighed (hands-on) o Ændrede arbejdsopgaver o Arbejdsmiljø o Uddannelse o Frygt for at miste job Hvordan opfatter du lederens og din rolle i en implementering? o Medinddragelse Hvad er vigtigt for dig i implementeringsprocessen? o forståelse for robottens anvendelsesmuligheder o praktisk brug af robotten o mening med anvendelsen Interviewspørgsmål: Hvordan forholder du dig, som fysioterapeut, til implementering af mobiliseringsrobotten i forhold til patienten? o Etik, perception, patientinvolvering Interviewspørgsmål: Hvad er din holdning til at bruge penge på teknologi i genoptræning? Robotten forventes at koste 495.000 kr. at anskaffe, hvad er din holdning til, om ressourceindsatsen står mål med gevinsterne? o Gevinster og udgifter – for patient, medarbejder, samfund. Debriefing: Vi har ikke flere spørgsmål, har du mere at sige? Vi slukker båndoptageren Hvordan har det været at deltage? Vi vil gå hjem og arbejde med dette materiale – indgår i opgavens analyseafsnit, præsenteres på bachelorkonference, projektet publiceres på UCviden. Tak for din deltagelse! Side 26 af 93 Interviewguide – leder Briefing: - Tak fordi du ville deltage Underskrive samtykkeerklæring Bachelorprojektet omhandler implementering af sundhedsteknologi. Fokus er især på mobiliseringsrobotten som case, du vil blive præsenteret for den om et øjeblik. Interviewet handler om (formål): Dine erfaringer med sundhedsteknologi og dine tanker om mobiliseringsrobotten. Varighed: interviewet varer max 1 time og bliver optaget med diktafon. Vi vil efterfølgende transskribere interviewet og bruge det i vores opgave. Alle udtalelser bliver behandlet anonymt og slettes efter projektets ophør. Hvad skal foregå i dag: Vi har 4 emner: - Teknologi (mobiliseringsrobot og sundhedsteknologi) - Implementeringsprocessen herunder medarbejder og ledelsesperspektiv - Patient perspektiv - Økonomisk perspektiv Vi er først og fremmest interesseret i dine egne erfaringer, oplevelser og holdninger. Alle oplevelser er lige vigtige. Der er ingen rigtige og forkerte svar. Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke har interesse/aktier i robotten - Tænd båndoptager! Indledende Kan du fortælle lidt om dig selv; baggrund, uddannelse og arbejde Kan du beskrive en typisk arbejdsdag o Hvilke arbejdsopgaver har du? Har du erfaring med at arbejde med sundhedsteknologi? o - Side 27 af 93 Hvad forstår du ved sundhedsteknologi? Kan du give os et indblik i beslutningsprocessen i anskaffelse af ny teknologi? o Kan du som terapeutisk leder tage beslutning om anskaffelse af ny teknologi? - Introduktion til mobiliseringsrobotten: vis film og billeder. Formål er at mobilisere patienters ekstremiteter (en af gangen) passivt, ledet aktivt og aktivt Kan yde modstand svarende til 15 kg. Robotarmen kan programmeres til at udføre et bestemt bevægelsesmønster: terapeuten fører robotarmen eller indstiller bevægelsen på skærmen. På touch skærmen kan antallet af gentagelser indtastes. På nuværende tidspunkt arbejder firmaet bag robotten på at få den CE-godkendt Robotten har en stop-knap som kan gives til patienten. Robotten har et nødstop som straks stopper enhver bevægelse, uanset hvor robotarmen befinder sig. Vejer 130 kg Kan minimum bære et bens vægt på 22 kg. Stikket kan trækkes ind som på en støvsuger. Slukker ikke, når man trækker stikket ud, men venter et par minutter Der findes håndtag, fodplade, knæ/ankel manchet. Problemformulering: Hvordan forholder fysioterapeuter og terapeutiske ledere sig til implementeringen af sundhedsteknologi og særligt implementeringen af en nyudviklet mobiliseringsrobot? Emne: Teknologi og implementering Forskningsspørgsmål: • Hvordan forholder de terapeutiske ledere sig til mobiliseringsrobotten og Emne: Organisation Emne: Patient Emne: Økonomi Forskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål: Forskningsspørgsmål: • Hvordan ser lederne sin egen og medarbejdernes rolle i implementeringsprocessen og Hvilke overvejelser gør lederne sig i forhold til patienternes perspektiv • Hvilke økonomiske fordele og barrierer ser lederne ved implementering af Side 28 af 93 implementeringen af denne på deres arbejdsplads? Interviewspørgsmål: Nu har du set mobiliseringsrobotten, hvad tænker du? o Fordele og ulemper o Hvad er vigtigt, at robotten skal kunne? hvilken betydning har begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i processen? Interviewspørgsmål: Hvad er vigtigt for dig i implementeringsprocessen? o forståelse for robottens anvendelsesmuligheder o praktisk brug af robotten o mening med anvendelsen Hvordan forholder du dig som leder til implementerings af sundhedsteknologi, og de ændringer det vil give i organisationen? o Faglighed (hands-on) o Ændrede arbejdsopgaver o Arbejdsmiljø o Frygt for at miste job o Modstand mod forandring Hvordan opfatter du din rolle i en implementeringsproces? o Medinddragelse ved implementering og brug af mobiliseringsrobotten? Interviewspørgsmål: Hvordan forholder du dig til implementering af mobiliseringsrobotten i forhold til patienten? o Etik, perception, patientinvolveri ng mobiliseringsrobotten? Interviewspørgsmål: Hvad er din holdning til at bruge penge på teknologi i genoptræningen? Robotten forventes at koste 495.000 kr. at anskaffe, hvad er din holdning til, om ressourceindsatsen står mål med gevinsterne? o Gevinster og udgifter – for patient, medarbejder, samfund. o Normering Debriefing: Vi har ikke flere spørgsmål, har du mere at sige? Vi slukker båndoptageren. Hvordan har det været at deltage? Vi går hjem og arbejder med dette materiale – indgår i opgavens analyseafsnit, præsenteres på bachelorkonference og publiceres på UCViden. Tak for din deltagelse! Side 29 af 93 Bilag 8: Retningslinjer for transskription Retningslinjer for transskription Informanterne benævnes med A, B, C, D, E, F og Primær-interviewer benævnes med PI, sekundær-interviewer benævnes med SI. I interviewet med Rik Gosselink, benævnes han RG Teksten transskriberes ordret, og ordrækkefølgen i transskriptionen er den samme som på diktafon. Navne og stednavne anonymiseres. Navne på personer skrives (X), hvilket efterfølges af et tal, hvis der omtales flere forskellige personer fx (X1), (X2) osv. Stednavne skrives med (XXX) og efterfølges ligeledes af et tal, hvis der omtales flere forskellige steder fx (XXX1), (XXX2) osv. I interviews, hvor andre informanter nævnes, betegnes disse med deres bogstav fx (informant D). Ufuldstændige og afbrudte sætninger markeres med … Sekvenser hvor udskriver ikke kan høre, hvad der bliver sagt, markeres med () Beskrivelser af handlinger frem for udtalelser markeres med [] fx [griner], [film vises], [peger på billeder] Udtryk som ”hmm”, ”øh”, ”suk” og host udelades Store bogstaver markerer særligt betonede ord/udtalelser Pause markeres med (P) Aktiv lyttende svar fra interviewere, såsom ”mm”, ”ja”, ”nej” og ”okay” bliver ikke nedskrevet. Linjeskift når en ny person begynder at tale. Almindelig tegnsætning indsættes, hvor det er naturligt. Bilag 9: Matrice Matrice over interview med fysioterapeuter Informanter Temaer og subgrupper Sundhedsteknologi Definitioner Mobiliseringsrobot Tid og ressourcer Implementering Evidens og faglig argumentation Faser i implementeringsprocessen Medinddragelse Undervisning og introduktion Økonomi Medarbejder og leder Arbejdsmiljø Faglighed Informant A Informant D Informant E 17-21, 23-27 60-62, 64-78, 87-91 140-149 26-32 65-73, 78-81, 91-96, 110-120, 122, 147152, 191-202 144-147 230-234, 349-351, 361-363, 387-388 230-238, 252-257, 263 152-156, 177-183 262-263 157-162, 165-172 98-99 324-333 176-179 199-208, 214-217 125-139, 156-162, 172-180, 264-272, 283-285 141-148 119-122, 334-368 234-236, 245-253 103-107, 160-161, 212, 243-244 176-184, 202-204 86-88, 158-161 103-105, 275-282 120, 147-152, 262265 265-269 Frygt for at miste arbejde Medarbejderens rolle 370-378, 398 261-270 166-174 Tværfagligt samarbejde Terapeutisk leder 257-259 186, 193-198, 209210, 227-228 131-139, 220-224 283-323 186-189 155-156, 158-159, 160-161 98-103 111-112, 123-125 108-111, 112-120 130-131 Patientperspektiv Etik Motivation Forklaring til patient Patient sikkerhed 224-229 181-216 385-388 138-144 188-191 Side 31 af 93 Matrice over interview med ledere Informanter Temaer og subgrupper Sundhedsteknologi Definitioner Mobiliseringsrobot Tid og ressourcer Implementering Evidens og faglig argumentation Faser i implementeringsprocess en Medinddragelse Undervisning og introduktion Økonomi Medarbejder og leder Arbejdsmiljø Faglighed Frygt for at miste arbejde Medarbejderens rolle Tværfagligt samarbejde Terapeutisk leder Patientperspektiv Etik Motivation Forklaring til patient Patientsikkerhed Informant B Informant C Informant F 2-16 97-101, 127-128, 212-219, 237-238, 267-274 2-7, 25-28, 77-81 154-157, 163-172, 186-190, 192-197, 199-205, 259-261, 358-359, 363-373 85-96 154-157, 188-189, 227-231, 293-295, 421-422 117-121 244-255, 271-276, 289-291, 313-314, 326-331 37-42 19-25, 29-36, 4246, 279-290 152-173, 246-255, 257-262 125-128, 467-469 43-45, 48-52, 66-67, 129-130, 132-137, 71-76, 87-89, 284140-141 289 289-290 140-141, 146-147, 441-445 324-327 184-212 247-254 336-339, 374-375, 406-412, 416-420, 423 185-187 70-73, 113-117 163-167 220-222, 351-356, 360-363, 381-383 276-279, 331-335 296-301, 312-313 228-236 103-108, 130-132, 144-148 239-243 92-97, 101-104 132-141 130-132 245-247, 270-273, 293-298, 302-305, 307-309, 317-321 231-244, 255-259 137-138, 228-229, 441-445 188-200, 205-213, 263-271, 279-285, 399-401 286-289 107-113, 216-220 Side 32 af 93
© Copyright 2024