2.a - Legetek.dk
Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0 UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk Program: 1. Hvad er Kompetencehjulet, og hvad kan I bruge Kompetencehjulet til? 2. Kort om Kompetencehjulets indhold og dets børne- og læringssyn a. Kort om Kompetencehjulets børne- og læringssyn b. Eksempler på indhold. c. Aktiver login og prøv selv at finde rundt i indholdet 3. Hvordan er Kompetencehjulet version 3.0 organiseret, og hvordan finder man evt. profiler 4. Oprettelse af børn og profiler og andre funktioner i V 3.0 a. Oprettelse af børn og lave kompetenceprofil i Version 3.0 b. Gruppebesvarelse: oprette en gruppe og starte besvarelse 5. Hvordan aflæses profiler: Se ressourcer, udviklingsniveau og sammenhænge 6. Sådan laves Handleplan: Klikke mål over, hente inspiration i ”Mere viden” 7. Sammenligning og statistik bl. a. til effektundersøgelser a. Sammenligne to profiler eller gruppeprofiler – helt eller delvist b. Statistik for institution, område m.m. 8. Evt. 1. Hvad kan i bruge Kompetencehjulet til? Jeg forestiller mig, at I som studerende kan bruge Kompetencehjulet til: • • • • • • • • • • Konkret viden om børns udvikling i hele spektret fra nyfødt til børnehaveklassen Videoklip (700 stk.) af pædagogisk praksis med børn i alle aldre til illustration eller til iagttagelsesopgaver og analyser Lege og aktivitetsforslag (herunder også APPS) samt de faglige vurderinger af disse De faglige tekster og oversigtsartikler som supplement og til analyse Faglig diskussion af udviklingsbeskrivelsens udviklingssyn, dens spørgeramme og de nye graduerede svarkategorier, der både indeholder nærmeste udviklingszone og små initiativer (ICDP/Marte Meo/Valsiner-inspiration) Eksempel på hvordan man i praksis kan bruge et helheds-, relations- og ressourcesyn – bl. a. i relation til inklusion og handleplaner Som eksempel på et redskab til udviklingen af forældresamarbejde og tværfaglige samarbejder og overgange mellem institutioner og til skolen Diskussion af evaluerings- og dokumentationsmetoder og metoder til tidlig opsporing, der ikke er testorienterede, men bygger på pædagogers iagttagelser Diskussion af behovet for en sådan ny udviklingsbeskrivelse ud fra krydsfelter af såvel videnskabssyn/evidenskrav og pragmatik/pædagogisk praksisudvikling I evt. pædagogiske udviklingsarbejder kan Kompetencehjulet bruges til at effektevaluere set som progression over tid – og evt. sammenligne med en kontrolgruppe. 2.a: Kompetencehjulets/Skolebarometerets børne- og læringssyn Barnets læring og udvikling : – er ikke en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft – men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil Grundlæggende holdninger: – Barnet er fra begyndelsen parat til aktiv kommunikation og social deltagelse – Alle børn har ressourcer og fortsatte udviklingspotentialer – Kompetencer udvikles i takt med de erfaringer barnet får ud fra de læringsmiljøer vi tilbyder – Barnet udvikler sig hele livet igennem i relationen til andre Udvikling sker i relationen: – Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen – Kvaliteten af samværet har betydning for barnets udvikling Relation og læring Den pædagogiske firkant Sag Mediering Voksen Kontaktetablering Børn S. Broström (10): Liv og læring i vuggestuen Barn Daniel Stern´s udviklingspsykologi som udgangspunkt - Barnets gryende selv bygger på relationserfaringer Daniel Stern : Nogle selvfornemmelser eksisterer forud for selvbevidsthed og sprog. Barnet er således ikke i en symbiose med moderen og kan først adskille sig fra moderen i 8. mnd. s alderen, som Margaret Mahler og andre ældre udviklingspsykologier har hævdet før. Ifølge Stern har barnet selvfornemmelser fra starten der indeholder: Et ”Selv”: ”… et gennemgående opmærksomhedsmønster som barnet organiserer sine nye erfaringer i.” En ”Fornemmelse”: ”…(en) opmærksomhed over for eller ”viden” om en Umiddelbar oplevelse, som ikke er sat på begreb.” (p. 380) Stern mener, at barnets første selvfornemmelser handler om selvfornemmelse af handlekraft, fysisk sammenhæng, kontinuitet i tid, at have hensigter mm.. Selvfornemmelsernes udvikling Udviklingen inddeles i følgende selvfornemmelsers domæner med tilhørende relateringsområder. Det nonverbale selv (0-18 mnd.) 1. Den gryende selvfornemmelse (Følelsernes verden: ca. 0-2½ måneder) 2. Oplevelsen af et kerneselv (Den nære sociale verden: 2½-9 måneder) 3. Oplevelsen af intersubjektivitet (gensidig forståelse) (Sindlandskabernes verden: 9-18 måneder) Det verbale/ sproglige selv (18 mdr – 5 år) 4. Det talende selv (18 mdr – 3 år) (Ordenes verden) 5. Det fortællende (narrative) selv (3 – 5 ½ år) (Historien/selvfortællingens verden) Alle fornemmelser og relateringsområder forbliver aktive gennem hele udviklingsforløbet, idet de videreudvikles samtidig med at nye kommer til (de ligger ”oven på hinanden”). Barnet er derfor heller ikke fastlåst i bestemte udviklingsaldre, men kan udvikles hele tiden. Kompetencehjulet baserer sig på et Ressourcesyn Mangelsyn Ressourcesyn Individet defineres som problembærer Problemet ses i relationen og miljøet Fokus på individuel årsag Fokus på tolkning af samspil og handlinger Kompensation Anerkendelse – innovation Det ”mangelfulde” individ Det ressourcestærke individ ”Kom som du er og bliv som os” ”Anderledeshed er en styrke” Assimilation/tilpasning Social inklusion Klientperspektiv Medborgerperspektiv Vygotskys pædagogiske begreb: Den nærmeste udviklingszone Barnets egen udviklingszone Barnets udvikling støttet af kompetent person Ressourcesyn – Hvor er barnet på vej hen? Nærmeste udviklingszoner med nye inspiration Inspireret af Jaan Valsiner´s nytolkning af Vygotskijs nærmeste udviklingszone betragter vi i Den Interne Kompetencevurdering barnets udviklingszoner sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan med Barnet kan med samarbejdende hjælp støtte Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret i forhold til pågældende kompetence. 2. b: Eksempler på links i Teori og dokumentation: Selvfølelse - Børns strategier for at beskytte deres selvfølelse når de ikke kan, eller er bekymrede for ikke at kunne det, der ønskes fra dem, og de stræber efter at undgå en utilstrækkelighedsfølelse/skamfølelse. (Kort resume af link) Strategierne beskrives i spektre hvor det førstnævnte er den typiske adfærd ved god selvfølelse, og den anden ende er, hvor en skrøbelig selvfølelse udfordres for meget. Her dog kun resume af det sidste. a) Tage ved lære eller trække sig tilbage Trække sig tilbage: Stille, tilbageholdende og passive børn. b) Hævde sig eller gå til angreb Gå til angreb: Det føles bedre at være vred, end skamfuld. Skammen nedbryder selvet, mens vreden samler det. I stedet for at blive tilintetgjort og svag af skam og miste sig selv, giver vreden kraft til at forsvare sig. Det der udløser skamfølelsen, opleves som et overgreb eller en trussel. En anden strategi er at forsøge at indpode andre skamfølelse. At vise foragt, håne og latterliggøre andre er også en måde at beskytte en svag selvfølelse på. c) Se det komiske eller gøre sig latterlig Gøre sig latterlig: Barnet gør sig dum eller komisk for at beskytte sig selv mod skamfølelse. Barnet vælger, at latterligøre sig selv, inden andre når at gøre det. Børn der altid påtager sig klovnerollen, så snart de kommer i fokus i gruppen, har ofte en skrøbelig selvfølelse. Det føles bedre selv, at forsøge at få alle til at le, end at risikere at blive leet ud. d) Være god nok, som man er, eller altid være bedst Altid være bedst: Børn der hele tiden søger bekræftelse. De vil næsten altid være i centrum. Det er de børn, der altid skal være først og bedst, og som forlader legen, når det bliver andres tur til at være i fokus. De værger sig mod skammen over at være sidst, og dårligst. (se uddybning i Kompetencehjulet – Selvfølelse – Teori og dokumentation) (Andet eks.): Ros og ris - Sammenhænge mellem feedback og barnets mestringsoplevelse (kort udsnit) Forældre og pædagoger kan give 3 former for feedback, efter at barnet har gjort et forsøg: Feedbacken kan være rettet mod personen, mod resultatet eller mod processen. Og denne feedback kan følge efter et vellykket forsøg eller et mislykket forsøg. (Spaten (10)). Her er et eksempel i forh. t. at spille klaver: Eksempler Personrettet feedback (Fører til hjælpeløshed) Efter vellykket forsøg Du er vel nok dygtig (Ros) Resultatrettet feedback (Neutral virkning) Efter mislykket forsøg (Kritik) Du spiller forkert Du er ikke ret god til det der Ja, det var rigtigt Procesrettet feedback (Fører til mestringsorientering) Ja, der kan man se, at du gjorde dig umage både med fingerstillingen og med takten Prøv med denne fingerstilling, samtidigt med at gør dig umage med takten (Poulsen (08)) 2. c: Eksempel på kommende Metodeeksempel (udsnit). (Se et eksempel (+ alle) i Sprog – Kommunikation - 1-2 år - De første to-ords-ytringer) Mundmotorikkuffert Beskrevet med input fra dagplejer Eva Øster, Skals, Viborg Kommune Baggrund Kort om metoden Mundmotorikkufferten indeholder ting, der på en sjov og legende måde kan styrke børnenes mundmotorik. Situationen omkring arbejdet med mundmotorikkufferten emmer af fællesskab, nærhed og samtale, alt sammen igangsat af den voksne. Metoden henvender sig primært til børn i alderen 1-3 år samt ældre børn, der har behov for særlig indsats omkring mundmotorik. Pædagogiske overvejelser De sjove redskaber, der gemmer sig i mundmotorikkufferten, er med til at pirre børnenes nysgerrighed og fastholde deres opmærksomhed og interesse. Ud over det mundmotoriske udbytte, som kufferten giver børnene, så understøtter metoden også børnenes oplevelse af, hvordan samvær føles, og hvad kommunikation betyder i samspillet med andre. En vigtig læring set i relation til børnenes egne evner til at indgå i større børnefælleskaber. ”At se, hvordan et barn koncentrerer sig, gør sig umage og studerer sig selv, når det slikker honning af læberne, det er virkelig imponerende. Nogle har meget svært ved det i starten, men børnene synes, det er en sjov udfordring, og stille og roligt bliver de langsomt bedre. ” Eva Øster, dagplejer Formål Mundmotorikkufferten er med til at: • styrke barnets mundmotorik • styrke barnets selvværd og selvstændighed • styrke barnets fællesskabsfølelse • øve barnet i at koncentrere sig og vente på tur. Metodebeskrivelse Hvad er konteksten? …. (tekst her udeladt pga. manglende plads, LM) Konkrete elementer i metoden….(tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Fremgangsmåden trin og trin….. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Afsluttende bemærkninger Fordele ved metoden…. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Forhold, man skal være opmærksom på…… (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Litt: Metodehåndbogen - DCUM 2. c.: Aktiver login og prøv selv - Generel opstart Startsiden man kommer ind på. Scroll ned. Bemærk disse hjælpemenuer Adgang til hele Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. Scroll ned og find Kompetencehjulet med eller uden O. kl. Sæt musen ind og se kompetencepunkter der fremkommer. Tryk på musen hvis du vil se mere, eller tryk på de grå kasser. Eksempel på nedslag 3. Hvordan er resten af version 3.0 organiseret og hvordan finder man profiler Startside. Tryk på firkanten her og vælg ”Organisationer” for at se Jeres institution. (”Profiler” er kun til evt. at se egne børn man er forælder for) Bemærk disse hjælpemenuer Eksempel på en kommune-organisation og åbning af denne Tryk på plus (+) i den blå bjælke med Jeres organisations børn for at se profiler. Tryk derefter på plus (+) ved barnets navn. For at se den enkelte profil trykkes der på det understregede navn på profilen Sådan næsten ser det ud, når du har valgt organisation. I vil nu oprette et barn, og trykker på firkanten i den blå bjælke ved UCN:børn, for at få en menu frem. Heri vælger I ”Tilføj bruger” Nedenstående billede fremkommer så, og der udfyldes med oplysningerne om barnet i alle felter undtagen de to sidste ”Status” og ”Organisation”. Tryk på ”Opret”.. Herved fremkommer lille kalender. Tryk to gange på ”aktuel måned og år” for så kommer der mulighed for at vælge barnets fødselsår I skal, da det er en prøve, her vælge et ”voksent” CPR.nr. - f. eks. jeres eget fødselsår. Organisationen ser nu sådan ud, og der er nu klart til at oprette en profil på det oprettede barn, her Martin. Det gøres ved at trykke på firkanten til højre i hans egen hvide bjælke, så der fremkommer en ”Brugermenu”. Heri vælges ”Start udfyldelse”. 4. a: Lave profiler - Besvarelse og aflæsning Kompetencehjulet bygger på et relations- og ressourceorienteret udviklingssyn (Daniel Stern, Vygotsky, Hundeide m.fl.) . Ressourcesynet giver sig bl.a. udtryk i, at man skal forholde sig til, hvor langt barnet er i sin udvikling ved at besvare i 4 gradueringer, heraf 2 om hvor det pt. er på vej i sin udvikling. Dette er inspireret af Jaan Valsiner´s nyfortolkning af Vygotskys nærmeste udviklingszone. De 4 gradueringer har hver sin farve og kan illustreres sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser lidt af kompetencen eller initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan kompetencen med Barnet kansamarbejdmed hjælp ende støtte (Nuzo) Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret Denne 5 mulighed er, hvis man ikke har haft reel mulighed for at observere om barnet kan. Måske fordi det er for lang tid siden, man har lavet sådanne aktiviteter med barnet, eller det er en anden der har gjort det. De kan evt. besvares senere, når man har svaret. Besvarelse af spørgsmål • Spørgsmålene er lavet ud fra Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. I vælger (vi anbefaler man er mere end en om at svare) selv hvilket tema, I vil starte i, eller nøjes med. Men vi anbefaler klart, at I tema for tema kommer hele vejen rundt om barnet for at få helheden og ressourcerne med. • Mange spørgsmål indeholder ofte eksempler på adfærd, der viser kompetencen. Men når der står ”f. eks.”, er det ikke lige det, barnet absolut skal have vist, men er bare eksempler på i hvad retning det måske kunne være, at barnet viser den kompetence der omtales. • Der bliver af og til i et spørgsmål om en kompetence spurgt til flere kompetencedele eller forskellig adfærd. Hovedreglen er her, at begge/alle ting skal være opfyldt, ellers vælges laveste niveau som svar. (Dette gælder ikke når der står ”f. eks….” (se ovf.)). Bliver man forvirret over dobbelte spørgsmål, er det en god ide at se på overskriften af spørgsmålet (den samlede kompetence), og evt. trykke på ”Mere viden” for at få uddybet baggrunden for spørgsmålet. • At barnet ikke viser kompetencen i alle de situationer vi, ud fra vores opfattelse ville forvente, betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke kan, eller kun kan i nogen grad. Hvis vi har observeret, at barnet gør kompetencen i nogle sammenhænge, hvor det er motiveret til det, må vi jo sige, at barnet kan kompetencen. Undtagelserne fra dette er selvfølgelig spørgsmål hvor vi vurderer, at barnets motivation bør opstå f. eks. kompetencen i forhold til empati, samarbejde mm. . Når man laver kompetenceprofiler: • Bør man bruge vejledningen (Har man den ikke lige i hånden, så er den I hjælpemenuen ved start lige når man er logget ind) • Hvis siden går i stå eller andre problemer opstår, er det oftest internettet der er forbindelsesproblemer med, så opdater/genetabler kontakten med tasten F5 øverst på tastaturet eller brug de andre genopdateringsmuligheder (på PC er det oftest en lille cirkelpil) 4. b.: Gruppebesvarelser Man kan i version 3.0 lave gruppebesvarelser, d.v.s. svare på kompetencespørgsmål for flere børn på en gang. Gruppebesvarelserne resulterer også i en profil til hvert barn, så de både ligger som gruppebesvarelse og som individuel besvarelse. Der kommer, ligesom med det enkelte barn, en advarsel om at gå ned i alder i besvarelserne, eller låse for flere spørgsmål, når man har svaret ”Kan ikke” flere gange. Gruppebesvarelserne er specielt anvendelige til: 1. at være flere om at svare i forhold til en gruppe af børn på et forholdsvist ens niveau. Det sparer tid , og gruppens udvikling kan følges over tid. Jo flere der er i børnegruppen og jo mere uensartet børnegruppen er, jo lavere udviklingsalder bør man starte besvarelserne i, og så får man også flere spørgsmål. 2. opsporing af hvilke børn der har mest behov for pædagogiske indsatser 3. at følge skolegruppens eller en evt. sprog- eller motorikgruppes fremskridt 4. at give et hurtigt fundament for statistik til selvevaluering af indsatserne på stuen, gruppen eller institutionen. Statistik kan dog også laves ud fra de andre profiler. 5. Hvordan aflæses profiler Aflæsning af barnets Kompetencer: En grå søjle viser samlet hvor langt barnet er kommet i det enkelte læringstema. Søjlen er fremkommet ved at de tre første svarmuligheder gives forskellig vægtning, der resulterer i hvor udfyldt den grå søjle bliver. Det er derfor ud fra det grå man i første omgang vurderer barnets kompetencer, ressourcer og udvikling samt alsidighed i kompetencer, så barnet kan ses som en helhed med ressourcer og evt. udviklingsbehov. Cirklerne angiver typisk forventet udvikling i aldersintervaller. Cirklerne ved 1 år og 3 år er ekstra fremhævede. Her er en profil uden børnehaveklassen og en med denne som yderste ring Om at læse Kompetencehjulets profil Alsidighed og Ressourcer Kompetencehjulets profil giver et vejledende og visuelt billede af barnets alsidighed og ressourcer, som vi ser dem, i den kontekst vi har skabt. Kompetenceprofilen viser altså såvel styrker, som hvilke behov for hjælp til ny læring barnet kan have i vores læringsmiljø. Det er vigtigt også at fæstne sig ved barnets alsidighed og ressourcer, da disse er et væsentligt element i forståelsen af barnet. Barnets ressourcer kan også anvendes til en hensigtsmæssig aktivitetsmæssig indgang til at lære barnet noget af de læringstemaer, det måske har behov for speciel hjælp til. 3.1 Se efter sammenhænge - Fokuser Hvis man af læringsprofilen kan se, at barnet har specielt behov for hjælp til f. eks. det sproglige område, bør man også kigge på barnets udvikling indenfor de sociale og personlige kompetencer. Her er der nemlig udviklingstræk der har betydning for barnets udvikling af sproget, som f. eks. barnets udvikling af social abstraktionsevne som den kommer til udtryk i udviklingstræk som gensidighed og sammenspil. Barnets tilknytning og kognitive abstraktionsevne, som fremgår af personlige kompetencer, kan også have stor indflydelse. Fordelen ved Kompetencehjulet er netop, at man kan få ideer om disse sammenhænge og sætte ind på flere vigtige fronter, i stedet for blindt at arbejde på den umiddelbart mest iøjnefaldende. Det kan nemlig være at problemet stammer fra andre udviklingstræk, og at man derfor ikke får sat ind på de rette områder, og derved bruger ressourcerne frugtesløst. Næste skridt er så: en fokusering på det i øjeblikket væsentligste for barnets udvikling F Analyser og lav forarbejde til: • • • • vurdering af behov for handleplan beslutning om indhold i handleplan samarbejde med forældre tværfagligt samarbejde R F Aflæsning af Kompetencehjulet: Find : • relative ressourcer, • fokusområder og • evt. udviklingssammenhænge R F F R Emma 3,5 år R F 6.: Arbejde med handleplan A. Forarbejde til handleplan: 1. Vurdering af profil ved brug af ”R”, ”F” og ”S” 2. Beslutning af indsatsområder B. 1. 2. 3. 4. I gang med handleplanen: Klikke mål over/beskriver selv mål Beskrive sammenhænge ( der hvor barnet viser mest af kompetencen) Beskrive evt. delmål Beslutte tiltag– udgangspunkt i Ressource-Fokus eller Fokus-Ressourcetilgang. selv finde på eller klikker over fra Kompetencehjulet: lege/aktiviteter, legetøj og APPS OBS! Videoklip indeholder gode eksempler på aktiviteter C. Arbejde videre med handleplanen: 1. Metoder og organisering 2. Dokumentation og evaluering 2. Vælg altid i Nærmeste UdviklingsZOner når det er muligt! • Det vil være hensigtsmæssigt primært at vælge de mål, hvor barnet er i nærmeste udviklingszone (de grønne), og de mål de viser initiativer i forhold til (de gule). Årsagen til dette er, at her viser barnet, at det er parat til at lære (er i nærmeste udviklingszone, eller vi kan finde denne i initiativerne (de gule)) • Kompetencemål barnet ikke kan - og end ikke viser initiativer til (de orange) - kan man måske blive nød til at lave mål og handleplan ud fra. Men her skal man finde mindre delmål der kan motivere barnet anderledes, og se om barnet viser initiativer der kan følges op på. I modsat fald vil man presse barnet til noget, det ikke er parat til at lære endnu (arbejde i den potentielle udviklingszone hvor barnet endnu ikke har forudsætninger for at lære kompetencen) Sådan laves Handleplan. Fokus mål klikkes over på handleplanen fra NUZO-listen. 3-5 mål er ABSOLUT maksimum for mål på en gang. Find hellere få brede mål, der ”smitter” af på andre kompetencer I hvilke sammenhænge er der erfaring for, at det pågældende barn helst arbejder eller er længst med denne kompetence? Er det i bestemte aktiviteter, situationer eller sammen med bestemte kammerater, yndlingsbørn/-voksne? Bør det medføre opstilling i delmål af det ønskede mål? (Det gøres så ovenfor.) Er der situationer hvor barnet er utrygt i forhold til at arbejde med kompetencen? 2. Overvej hvordan og i hvilken grad tiltagene kan tage udgangspunkt i sammenhængene ovenfor og barnets relative ressourcer, eller hvordan ressourcerne kan blive en del af den målrettede aktivitet (R eller F – tilgang). Brug egne gode idéer og hent evt. inspiration til aktiviteter og lege i Kompetencehjulet, som du kan klippe over. Også i videoklippene er der inspiration at hente. Tænk samtidig over, hvor mange kompetencer, der i øvrigt kommer i spil med aktiviteten. Eksempel på Ressource-Fokus-orientering for Emma Natur og kropslig leg. Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) Tiltag: Udgangspunkt i ressourcer som er Motoriske lege og Forhold til Naturen. Så aktiviteter bør tage udgangspunkt i dette. Metode: Benævn og anerkend Emmas initiativer og få Emma ind i samarbejder om legene, hvor der kan støttes op om hendes kommunikation. Samtal bagefter om aktiviteterne og hendes oplevelser x Evaluering: På Stuemøde d. Eksempel på Fokus-Ressource-orientering for Emma Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) Tiltag: Sproglige aktiviteter som Dialogisk læsning og Fotobøger om Emmas egne oplevelser med motoriske lege i naturen. Metode: Inddrag kropslig leg ved dramatisering i Dialogisk oplæsning og lad evt. bøgerne være om naturting. Lad ligeledes Fotobøger handle om Emmas egne lege og naturoplevelser. Benævn og lad Emma benævne hvad der sker på billederne og historierne. Evaluering: På stuemøde d. Her beskrives både organiseringen af indsatsen og de metoder du vil bruge. Hvem skal deltage (se evt. sammenhæng)? Hvordan ”rammer” jeg barnets udviklingszoner? Hvordan kan jeg være stillads for at barnet udvikler sig? Hvad er min rolle som pædagog? Vær opmærksom på at skelne skarpt mellem de to begreber. Evaluering og opfølgning: Skriv her hvornår, der skal evalueres og følges op på planen, og hvem der er ansvarlig. Tilfør evt. også her løbende evalueringer. Overvej om der skal laves pædagogisk dokumentation i form af nedskrevne iagttagelser og/eller videooptagelser. Beskriv selv mål: Her kan flere mål sammenfattes til ét. Relevant, når der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og arbejdet med flere mål på én gang. Mål: Tiltag: Ressource/fokus Fokus/ressource 7. Sammenligning/statistik i den pædagogiske praksis og som ledelsesværktøj Muligheder – hvilke data er tilgængelige: fra spørgsmålsniveau til søjleniveau for et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune sammenligning af to sæt data for: et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune Eksempler på træk af data: 1. Sammenligning af to profiler for et barn, en gruppe, en institution en kommune: a. Alle søjler i Kompetencehjulet b. Udvalgte søjler: fokusområder, der er arbejdet med 2. Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: a. alle børn i en årgang b. drenge i årgangen c. piger i årgangen 3. Udtræk af udvalgte udsagn/spørgsmål for et barn, en gruppe, en institution, en kommune: a. Vist konkret for de valgte børn b. Vist som køn/% c. Vist som køn/antal Barnets eller gruppens kompetencetilvækst over tid til evaluering og dokumentation Man kan følge barnets kompetencetilvækst over tid, hvis man laver flere profiler, f. eks. efter ½ år eller 1 år, eller i opstarten og i afslutning af perioden. Sammenligning af profilerne over tid kan bruges til at dokumentere og evaluere indsatsen, og kan som sådan bruges til f.eks. status-rapporter og kvalitetsoplysninger. Det enkelte barn: For at kunne skelne mellem de forskellige profiler, er det derfor altid en god ide, at kalde profilerne for den alder barnet har på det tidspunkt hjulet er lavet, f.eks. ”3,5 år”. Hvis vi så vil følge Emmas udvikling kan vi om et ½ år lave en kopi et der hedder ”3,11 år” og opdatere kopien med For en gruppe: For grupper anbefaler vi, at man laver en ”her og nu” kompetenceprofil og kalder den ”Status juni 2014”. At man herefter tager en kopi, som man kalder ”Periode 08.2014 – 02-2015”. Det er denne kopi, der arbejdes med. Det er nu løbende muligt at få vist det enkelte barns/gruppens progression generelt eller helt ned på spørgsmålsniveau. 2. f Statistik kan vise status og progression: • for et barn • for en gruppe • for en institution • for en kommune 2. f Statistik kan vise status og progression for enkelte kompetencer: • for et barn • for en gruppe • for en institution • for en kommune Overblik over børns kompetencer i forhold til en kompetence Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for et barn, en gruppe, en institution, en kommune. Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for en gruppe børn 0 Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af… Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og… Musik og sang som… Musikalsk fantasi,… Musikkens… Billedvirksomhed… Billedsproglig… Sansning og perception Opmærksomhed og… Forhold til naturen Sprog, begreber og… 800 6 år Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Alder: gennemsnit 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne og alle børn i en årgang Daginstitutionen Agtrup/ Brunebjerg Daginstitutionen Agerhønen 700 5 år 600 4 år 500 3 år 400 2 år 300 1 år 8 200 mdr 4 100 mdr 0 Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af… Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og… Musik og sang som… Musikalsk fantasi,… Musikkens… Billedvirksomhed som… Billedsproglig… Sansning og perception Opmærksomhed og… Forhold til naturen Sprog, begreber og… 800 6 år Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Alder: gennemsnit 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: drenge i årgangen Daginstitutionen Agtrup/Brunebjerg drenge Daginstitutionen Agerhønen: drenge 700 5 år 600 4 år 500 3 år 400 2 år 300 1 år 8 200 mdr 4 100 mdr Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelleSociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse 0 Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som… Musikalsk fantasi, viden… Musikkens… Billedvirksomhed som… Billedsproglig udvikling…. Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og… 800 6 år Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Alder: gennemsnit 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: piger i årgangen Daginstitutionen Agtrup/Brunebjerg piger Daginstitutionen Agerhønen: piger 700 5 år 600 4 år 500 3 år 400 2 år 300 1 år 8 200 mdr 4 100 mdr Tak for denne gang! Brug Kompetencehjulet og brug os!
© Copyright 2024