Oplev toneangivende eksperter og virksomhedscases fra den offentlige sektor tirsdag 8. september 2015. Altinget er mediepartner for StyringsAgenda 2015 God ledelse som fundament for effektiv styring Riv en dag ud af kalenderen og deltag i StyringsAgenda 2015 for direktører, chefer og ledere med ansvar for økonomi- og virksomhedsstyring i de danske offentlige virksomheder og institutioner. Deloitte, Nordisk Administrativt Forbund og Djøf sætter igen i år fokus på den offentlige styringsdagsorden. På StyringsAgenda 2015 kan du komme på omgangshøjde med styringsmæssige udfordringer gennem cases og indlæg fra et bredt udsnit af den offentlige sektors eksperter og topchefer. Vi sætter i år fokus på koblingen mellem disciplinerne ledelse og styring, og hvilke konkrete værktøjer ledelsen kan anvende for at sikre, at ledelse og styring understøtter hinanden. På dagen fokuserer vi på fire højaktuelle temaer •Implementering og realisering: Effektiv implementering af styringsværktøjer, der sigter på at skabe mere gennemsigtighed og bedre styring – helt ud i organisationens sidste led. •Datadrevet økonomi- og virksomhedsstyring: Systematisk anvendelse af data, der sikrer gennemsigtighed i ledelsens styrings- og beslutningsgrundlag. •Ledelse og styring: Sikring af et styringsmæssigt fundament, der skaber en tæt kobling mellem disciplinerne ledelse og styring. •Styring i et kommunalt perspektiv: Implementering af styringsværktøjer, der sikrer indsigt til det centrale niveau i en hverdag med decentralt drevet udbud af borgernære ydelser. Tilmelding Du kan tilmelde dig via www.styringsagenda.deloitte.dk Deltagelse koster 1.345 kr. + moms pr. deltager. Vi glæder os til at se dig tirsdag 8. september 2015 Arrangørerne, StyringsAgenda Plenumtalerne Styring i Københavns Kommune – fra politik til praksis Med ca. 45.000 ansatte er Københavns Kommune en af landets største arbejdspladser, og kommunen skal levere omsorg og service til over 500.000 københavnere. Dette stiller store krav til styringen på tværs af alle kommunens forvaltninger. Hør overborgmester Frank Jensen fortælle om, hvordan man i Københavns Kommune arbejder med at sikre, at politiske beslutninger omsættes til praksis. Visioner for realisering af god økonomistyring Finansministeriet er et omdrejningspunkt for hele centraladministrationen og har hovedansvaret for at koordinere regeringens økonomiske politik. Finansministeriet er derfor også retningssættende for den økonomiske styring af såvel statslige organer som regioner og kommuner. Hør Martin Præstegaard fortælle om Finansministeriets visioner for realisering af god økonomistyring på tværs af den offentlige sektor. Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen er cand.oecon. fra Aalborg Universitet og har siden 2010 været overborgmester i Københavns Kommune. Han har tidligere siddet i Folketinget igennem 20 år og har blandt andet være politisk ordfører samt medlem af Folketingets Finansudvalg. Herudover har han været forskningsminister og justitsminister i Poul Nyrup Rasmussens regeringer fra 1996-2001. Martin Præstegaard, departementschef i Finansministeriet Martin Præstegaard har siden august 2014 været departementschef i Finansministeriet, hvor han også tidligere har arbejdet i en række forskellige funktioner i perioden 2002-2010, blandt andet som ministersekretær og kontorchef. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og var, inden han tiltrådte som departementschef, ansat som direktør for DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion. Gevinster og udfordringer ved organisatorisk sammenlægning Med fusionen mellem hospitalsledelserne på Rigshospitalet og Glostrup Hospital pr. 1. januar 2015 har hospitalsdirektør Per Christiansen ansvaret for den ledelsesmæssige sammenlægning af de to store organisationer. Hør hans perspektiver på gevinsterne og de styringsmæssige udfordringer ved den organisatoriske sammenlægning samt hans visioner for, hvordan den nye organisation skal sætte patienten i centrum. Per Christiansen, hospitalsdirektør på Rigshospitalet Per Christiansen, der er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, blev pr. 1. januar 2015 øverste direktør for den nye fusionerede hospitalsledelse på Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Han kom fra en stilling som regionsdirektør i Region Nordjylland. Han har en lang baggrund inden for sundheds- og psykiatriområdet, hvor han tidligere har været ansat som direktør for Aalborg Sygehus samt direktør for sygehuse og psykiatri i Region Nordjylland. Hvorfor går styring og ledelse op i en spids ? Effektiv styring i den offentlige sektor hænger uløseligt sammen med god ledelse. Nils Villemoes sætter ledelsesbegrebet på spidsen og giver sit syn på, hvordan ledelse skaber rammerne for samarbejde. Få inspiration til, hvordan ledelse og styring i den offentlige sektor kan kobles tættere sammen. Nils Villemoes, foredragsholder og forfatter Nils Villemoes er forfatter og foredragsholder med udvikling og ledelse som omdrejningspunkt. Han er uddannet cand.merc. med regnskabsvæsen som speciale og var i perioden 1970-2005 ansat som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse, Handelshøjskolen i Århus. Breakoutindlæg Programmet Programmet består af fem plenumindlæg og 16 breakoutindlæg, hvor ledende eksperter fra den offentlige sektor giver deres syn på den offentlige styringsdagsorden. Du sammensætter selv dit program for dagen og vælger frit mellem sessioner og indlæg, der dækker dine ønsker og udfordringer. Implementering og realisering Effektiv implementering af styringsværktøjer, der sigter på at skabe mere gennemsigtighed og bedre styring – helt ud i organisationens sidste led. Hvordan kan nye styringsværktøjer implementeres helt ud i sidste led ? I disse år udvikler og implementerer mange organisationer nye værktøjer til at skabe gennemsigtighed og bedre styring, men der sker ikke den fornødne ændring i organisationens styring. Få inspiration fra indlægsholdernes erfaringer med at sikre effektiv implementering af styringsværktøjer. Implementering af nye ejendomsvurderinger ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE), en særskilt projektorganisation i Skatteministeriet, har ansvaret for at sikre effektiv implementering af et nyt ejendomsvurderingssystem, som skal give mere gennemskuelige vurderinger. ICE skal blandt andet udvikle beregningsmodel på alt fra sommerhuse til erhvervsejendomme, udvikle it-system til understøttelse af ejendomsvurderinger samt tilrettelægge en ny ejendomsvurderingsorganisation med de nødvendige kompetencer og ressourcer. Hør, hvordan ICE håndterer denne komplekse opgave, og hvilke udfordringer og gevinster implementeringen af nye ejendomsvurderinger giver. Præsenteres af Kristian Hertz, programchef ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger, Skatteministeriet Eksekveringsudfordringer Hvordan sikrer man, at strategier og beslutninger eksekveres og implementeres helt ud i organisationens sidste led ? Hør, hvordan man i Gentofte Kommune har fokus på eksekvering, og hvilke udfordringer man møder i processen fra beslutning til implementering. Præsenteres af Frank E. Andersen, kommunaldirektør i Gentofte Kommune Implementering af beskæftigelsespolitikken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for, at beskæftigelsespolitikken implementeres helt ud i de enkelte jobcentre og a-kasser og fører ligeledes tilsyn med, at intentionerne i beskæftigelsespolitikken realiseres. Hør, hvordan man i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understøtter implementering og realisering ved hjælp af et særskilt implementeringskontor og udvikling af digitale løsninger, der gør information, data og selvbetjeningsmuligheder tilgængelige for både borgere, virksomheder, jobcentre og a-kasser. Præsenteres af Kasper Højvang Kyed, vicedirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Datadrevet økonomi- og virksomhedsstyring Systematisk anvendelse af data, der sikrer gennemsigtighed i ledelsens styrings- og beslutningsgrundlag. Får du nok ud af dine data? Vi dykker ned i et af de mest oversete spørgsmål i udviklingen af økonomi- og virksomhedsstyring: Hvordan sikres det, at data bliver anvendt systematisk til at sikre gennemsigtighed i ledelsens styringsog beslutningsgrundlag? Hør, hvordan god økonomi- og virksomhedsstyring kan blive mere datadrevet. Automatisering og integration i datatunge organisationer Regel under skøn kan kun afgøres af medarbejdere! Integrationer mellem systemer er dyre, og medarbejdere må derfor overføre data manuelt. Disse to lettere karikerede udsagn er under pres. Regelmotorer og robotics udvider scope for automatiserede afgørelser og integrationer, uden at det er nødvendigt med en fuldstændig udskiftning af myndighedernes økonomiog produktionssystemer. Hør, hvornår de respektive løsninger er relevante, hvordan man implementerer dem i en agil proces, og hvad udvalgte danske myndigheders konkrete planer for fx robotics er. Præsenteres af Michael Borges, partner i PlatonDeloitte Nye muligheder for analyse og ledelsesinformation ved etablering af datastruktur Det Engelske Erhvervsministerium har mere end 40 underliggende styrelser, institutioner og råd. For at øge flowet og udnyttelsen af data har ministeriet etableret en samlet datastruktur, der binder alle 40 styrelser sammen og skaber nye muligheder for analyse, betjening af virksomheder og ledelsesinformation. Alastair Grey var en af Deloittes ledende konsulenter på det ambitiøse projekt. Præsenteres af Alastair Grey, manager i Deloitte UK Ledelse og styring Sikring af et styringsmæssigt fundament, der skaber en tæt kobling mellem disciplinerne ledelse og styring. Kan du udøve god ledelse uden at have styr på det styringsmæssige fundament ? Vi sætter fokus på, hvordan der kan bygges bro mellem de to så ofte afkoblede discipliner: ledelse og styring. Hør, hvordan ledelse og styring kan kobles tættere sammen, og hvilke styringsmæssige gevinster det medfører. Mål- og resultatstyring I en performanceorienteret offentlig sektor, hvor borgeren er i centrum, er det nødvendigt at måle og styre, hvad der produceres og i hvilken kvalitet. Mål- og resultatstyring står derfor højt på dagsordenen, og Deloitte har undersøgt, hvordan forskellige ministerier og styrelser udøver denne form for styring. Hør om deres erfaringer og om, hvordan de bruger nøgletal, stiller resultatkrav, måler performance og anvender dette i lederdialogen. Hør også om, i hvilken retning udviklingen går på disse områder. Præsenteres af Arne Hauge Jensen, partner i Deloitte Topledelsens forventninger til økonomifunktionens forskellige roller Med et øget fokus på hvad universiteternes penge bruges til, er det vigtigt, at der er en stærk kobling mellem strategi og økonomi, og økonomifunktionen må derfor være i stand til at varetage flere forskellige roller for at kunne være en værdifuld forretningspartner for topledelsen. Som universitetsdirektør på Aalborg Universitet og forhenværende økonomidirektør på Københavns Universitet har Antonino Castrone stor erfaring med ledelse og styring i universitetssektoren. Hør, hvilke forventninger han har til økonomifunktionens roller, og hvordan han sikrer et tæt samspil mellem økonomifunktionen og topledelsen. Præsenteres af Antonino Castrone, universitetsdirektør Aalborg Universitet Ledelse og kompetencer når organisationen skifter retning Hvordan sikres det, at man har de rette kompetencer til rådighed for at kunne styre organisationen effektivt? Hent inspiration uden for den offentlige sektor, når Helle Havgaard, tidligere HR-direktør i både Danske Bank og ISS, giver sit syn på, hvordan god ledelse hænger sammen med styring af organisationen og fortæller om sine erfaringer med uddannelse af ledere og kortlægning af kompetencebehov i den enkelte organisation. Præsenteres af Helle Havgaard, Senior Manager i Deloitte Styring i et kommunalt perspektiv Implementering af styringsværktøjer, der sikrer indsigt til det centrale niveau i en hverdag med decentralt drevet udbud af borgernære ydelser. Hvordan implementeres effektiv styring side om side med nærhedsprincippet og de høje forventninger fra borgerne ? Med et decentralt drevet udbud af borgernære ydelser kan det være svært at implementere styringsværktøjer, der sikrer det centrale niveau en øget grad af indsigt. Hør, hvordan andre kommuner har grebet denne udfordring an. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Digitaliseringsstyrelsen sat ambitiøse målsætninger for digitalisering i det offentlige frem mod 2020. I et kommunalt perspektiv sigter den nye digitaliseringsstrategi mod, at kommunerne i fællesskab løfter en række afgørende digitale indsatser, og at visionerne for digitaliseringen omsættes til en konkret handlingsplan for kommunerne. Hør, hvilke visioner Digitaliseringsstyrelsen har for den fælleskommunale digitalisering frem mod 2020, og hvilke erfaringer man har gjort sig på baggrund af den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011-2015. Præsenteres af Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen Hvor moden er kommunernes Borgerstyrede budgetter økonomistyring ? Socialudvalget i Kolding Kommune besluttede i 2012 Deloitte har undersøgt modenheden af økonomistyringen i en række udvalgte kommuner, og undersøgelsen viser høje ambitioner om en mere forretningsnær økonomifunktion. Hør, hvordan der kan skabes en tættere kobling mellem kommunernes strategi og økonomi, så der sker en struktureret sammentænkning af, hvilke aktiviteter der skal bidrage til at løfte og indfri de strategiske målsætninger, og hvad det koster at løfte dem. Præsenteres af Ulrik Bro Müller, partner i Deloitte at afprøve en model med borgerstyrede budgetter og lade borgerne i området Brændkjær selv administrere og prioritere et offentlig bevilget beløb. Brændkjær Bestemmer blev sat i gang som et eksperiment, der skulle bidrage til at øge borgerdeltagelsen, og evalueringen tyder på, at dette er lykkedes – af svarene ser det ud til, at den sociale sammenhængskraft i området er blevet styrket. Hør, hvilke erfaringer Kolding Kommune har gjort sig ved anvendelse af borgerstyrede budgetter, samt hvilke styringsmæssige muligheder og udfordringer budgetterne giver. Præsenteres af Kim Hansen, udviklingschef, Social- og Sundhedsforvaltningen i Kolding Kommune Program 08.30-09.00 Registrering og morgenmad 09.00-09.15 Introduktion til dagen 09.15-09.40 Styring i Københavns Kommune – fra politik til praksis 09.40-10:05 Visioner for realisering af god økonomistyring 10.05-10.30 Gevinster og udfordringer ved organisatorisk sammenlægning 10.30-10.45 Pause 10.45-11.30 Session 1 11.30-12.15 Session 2 12.15-13.15 Frokost 13.15-13.45 Hvorfor går styring og ledelse op i en spids? 13.45-14.30 Session 3 14.30-14.45 Pause 14.45-15.30 Session 4 15.30-16.00 Smagsdommerne 16.00-16.15 Tak for i dag 16.15- Netværk Praktisk information Tid og sted StyringsAgenda 2015 finder sted tirsdag 8. september 2015 kl. 8.30-16.15 på Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70 2300 København S Parkering Der er mulighed for parkering ved hotellet.
© Copyright 2024