1. No category

Obstruktiv søvnapnø
Regionshospitalet
Silkeborg
Friklinik Silkeborg
Søvnklinikken
HVAD ER OBSTUKTIV SØVNAPNØ?
Hvis der er vejrtrækningspauser i eller over 10 sekunders varighed under
søvn efterfulgt af snorken, har du formentlig søvnapnø. APNØ betyder
vejrtrækningspause.
Vejrtrækningspauserne kan være af forskellig længde fra 10 sekunder
helt op til 60 og i sværere grad helt op til 90 sekunder.
De længste apnøperioder forekommer under REM-søvnen, det vil sige
drømmesøvnen.
Personer, der har søvnapnø, har en dårlig søvnkvalitet, idet målinger
viser, at de hyppigt springer den dybe søvn over.
De har ultrakorte opvågninger i tilslutning til apnøerne, og samtidig
kommer en højlydt snorken.
Personen registrerer ikke selv de mange opvågninger. Flere vågner dog
op på grund af behov for toiletbesøg 3 - 4 gange hver nat.
Årsagen til apnøerne skyldes tillukning af
svælget, hvilket forårsager, at der ingen luft
kommer ned i lungerne. Man kalder også
lidelsen for obstruktiv søvnapnø.
Når man sover, slapper musklerne i kroppen
af. Det gælder også i de øvre luftveje (næsen,
munden og svælget), hvorved luftvejene kan
blive forsnævrede. Dette får mange til at begynde at snorke. Sommetider bliver det også
svært at trække vejret. Totalt tillukket luftvej
medfører en apnø.
Under vejrtrækningspausen falder blodets
iltindhold.
Hjernen reagerer med at vække personen,
så vejrtrækningen starter igen. Denne
reaktion sker helt automatisk.
Personen kan normalt ikke huske de gentagne opvågninger, når han eller hun vågner
om morgenen.
Risici ved ubehandlet søvnapnø
Ud over at søvnen forstyrres, er kampen for at få vejrtrækningen i gang
efter hver apnø meget trættende for kroppen.
Det nedsatte iltindhold i blodet medfører, at hjertet skal arbejde hårdere,
og såvel blodtrykket som mængden af stresshormoner øges.
Uden behandling vil de skadelige virkninger øges.
Flere studier viser, at ubehandlet søvnapnø er en risikofaktor for en lang
række alvorlige medicinske lidelser, blandt andet forhøjet blodtryk,
hjerte- og karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.
Personer, der ikke sover godt, har også sværere ved at tåle stress og
løber en højere risiko for arbejdsulykker.
Af samme grund er søvnapnø en stor risikofaktor, f.eks. når det drejer
sig om bilulykker, især langvarig ensformig kørsel.
Det antages, at ca. 4 % af alle danske mænd og 2 % af alle kvinder i
alderen 30-79 har sygdommen.
Obstruktiv søvnapnø kan i dag behandles med meget gode resultater.
Hvorfor behandle?

Dagtrætheden forsvinder

Snorkelyden forsvinder

Belastning af hjerte og kredsløb nedsættes

Fald af blodtryk ved forhøjet blodtryk

Større mulighed for vægtreduktion under behandling, end før
behandling
Behandlingen er oftest livslang
Højt blodtryk
Hjerteproblemer
Risiko for
sukkersyge
Obstruktiv
søvnapnø
Hukommelsesproblemer/Irritabilitet
Ulykker
arbejde/trafik
Blodpropper/
hjerneblødninger
Hvad kan du selv gøre?

Vægtreduktion, hvis du er overvægtig

Undgå alkohol, da det forværrer din snorken og længden af dine
vejrtrækningspauser

Hold op med at ryge, da det giver dårligere luftpassage gennem
næsen

Bliv undersøgt af en Øre-, Næse-, Halslæge, hvis du har skæv
næseskillevæg, eller hvis luftpassagen gennem næsen er et
problem for dig

Væn dig til at sove på siden
Behandling af søvnapnø med CPAP
CPAP er en forkortelse af Continuous Possitive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling).
Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude,
der er tilkoblet en slange og en kompressor (CPAP apparat), som skaber
et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne.
CPAP apparatet giver ved hver indånding det lufttryk, som er nødvendigt
for at holde dine luftveje åbne. Lufttrykket reguleres natten igennem
efter dit behov.
Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af
både søvn - og livskvalitet.
CPAP behandling kræver en korrekt tilpasning af maske og lufttryk.
Apparatet stilles på natbord eller hylde. Luftindtaget må ikke være tæt
på radiator eller køleapparat.
Slangen placeres, så du frit kan vende dig i sengen. Slangen må ikke
trække i masken. Apparatet kan stilles, så slangen kommer ind fra siden
eller fra hovedgærdet.
Søvnklinikkens sygeplejersker instruerer dig i at bruge og vedligeholde
CPAP apparatet.
Efterfølgende kontrol af behandlingen foregår ligeledes i Søvnklinikken.
Du skal komme til kontrol 1-2 måneder efter opstart af behandlingen.
Herefter tilbydes du en årlig opfølgning, hvor vi sammen gennemgår den
data, som apparatet har lagret, vurderer valg af maske og taler om din
hverdag med brug af CPAP.
Skan QR-koden og se en film om, hvordan du
bruger CPAP-udstyret
Husk CPAP apparat og maske ved hvert besøg i
Søvnklinikken.
Gener
Besvær med at falde i søvn med udstyret
Det kan godt tage måneder at vænne sig til at sove med CPAP udstyret.
Giv ikke op, selvom det er besværligt den første tid. Mange fortæller, at
det både kræver tålmodighed og vedholdenhed at komme godt i gang.
Nogle kan føle det som et problem at trække vejret i systemet, når der
er tryk på. Prøv eventuelt at tage udstyret på i 10-15 minutter om dagen, når du er vågen, for derved at vænne dig til det.
Forkølelse / allergi
Det kan være besværligt eller umuligt at anvende udstyret, hvis man
under en forkølelse eller på grund af allergi er stoppet i næsen. I en sådan situation bør du anvende næsespray eller næsedråber med binyrebarkhormon, der forbedrer luftpassagen i næsen. Næsespray eller
næsedråber fås i håndkøb på apoteket. Din egen læge kan skrive en
recept.
Hvis luften lugter i maskinen
Filteret trænger til at blive vasket eller måske skiftet.
Næsen løber om dagen
Nogle oplever, at næsen begynder at løbe om dagen, samtidig med at de
starter på CPAP behandling. Det er ikke allergi men skyldes, at næsens
slimhinder udtørrer om natten. Behandlingen kan være en fugter.
Kontakt Friklinik Silkeborg.
Tør i næsen
Hvis du bliver tør i næsen af behandlingen, kan du smøre dig med
vaseline eller olie. En egnet olie fås i håndkøb på apoteket.
Sår / irritation på næseryggen
Nogle få personer kan udvikle tryksår på næseryggen, specielt i starten
af behandlingen. Det kan være, at velcrobåndet er strammet for meget.
Eller det kan være en slags allergi overfor plastmaterialet. Sæt ikke plaster på såret om dagen, idet det kan forhindre huden i at tørre.
Hudproblemet plejer at forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid. Nogle
gange kan det være svært at bruge maskinen, før sårene er helet.
Hvis hudproblemerne varer ved, eller hvis der kommer udslæt i ansigtet
svarende til masken, kan det være udtryk for overfølsomhed overfor
plastmaterialet, som masken er lavet af.
Kontakt da Friklinik Silkeborg for at få en maske lavet af andet materiale.
Myoser i nakke og skuldre
Nogle er i starten af CPAP behandlingen generet af muskelspændinger i
nakke og skuldre. Det skyldes, at man skal bruge energi på at udånde
ved modtryk. Det opstår hyppigst hos de personer, der har brug for et
højt tryk i CPAP maskinen. Der er ikke noget i vejen for at tage håndkøbsmedicin (f.eks. 1 g Paracetamol eller 1 g Kodimagnyl) for disse
muskelspændinger, som kan være ret generende.
Kontakt Friklinik Silkeborg, hvis problemet varer i mere end 2 - 3 uger.
Utæthed
Maskinens lyd ændres, hvis der er en utæthed.
Utæthed omkring masken kan medføre luftsiven til øjnene. Øjnene kan
blive røde og irriterede om morgenen af dette.
Specielt i starten af behandlingen kan man være tilbøjelig til at stramme
maskens velcrobånd for meget. Det kan medføre et helt aftryk af masken i ansigtet om morgenen. Det er ikke nødvendigt, at stramme masken hårdt til. Den skal kun strammes, så den lige nøjagtig slutter tæt.
Svinder rødmen ikke efter 20 min., kan du prøve at løsne velcrobåndet.
Der er et sted på masken, hvor luften pustes ud igen. Lyden fra dette
sted er ofte næsten kraftigere end selve maskinens støj. Dette sted må
ikke lukkes til (på grund af risiko for genånding).
I sjældne tilfælde kan slangen blive utæt. Den kan repareres her og nu
med et stykke plaster på hullet, men en utæt slange skal udskiftes.
Rengøring
Dagligt
Masken tørres af, hvor der er hudkontakt.
1 gang ugentligt
Slange + maske + velcrobånd vaskes i lunkent vand tilsat
opvaskemiddel uden parfume og uden farve. Lad det ligge i 20 minutter
og skyl derefter grundigt, hvorefter det hænges til tørre.
Velcrobåndet kan vaskes ved 40 grader i vaskemaskinen. Velcroen
lukkes og velcrobåndet kommes i vaskepose.
Filteret skiftes ca. hver 6. måned.
Skan QR-koden og se en film om, hvordan du gør
CPAP-udstyret rent.
Medicin
Når man har ubehandlet søvnapnø kan indtagelse af visse medikamenter
medføre, at apnøerne forlænges. Dette gælder: sovemedicin, angstdæmpende og beroligende medicin, alle former for morfica (Ketogan, Ketodur,
Pethidin, Nobligan, Morfin, Contalgin). Generelt må denne type læge-
midler derfor frarådes, medmindre det ordineres af en læge, og såfremt
lægen er informeret om, at du har søvnapnø.
Når man sover med CPAP udstyr (og derfor ikke har apnøer), er der
sædvanligvis ingen større problemer med disse lægemidler.
Medicin mod depression (Cipramil, Fontes) påvirker ikke søvnapnø. Der
er heller ingen problemer med hjertemedicin og blodtryksmedicin.
Spørg din egen læge, hvis du er i tvivl med hensyn til den medicin, du
får.
Indlæggelse på hospital (operation og narkose)
Tag altid CPAP udstyret med ved indlæggelse, også ved en akut indlæggelse. Sov med det om natten på hospitalet præcis som derhjemme.
Før en narkose bliver man interviewet af en narkoselæge eller sygeplejerske. Husk her at nævne, at du har søvnapnø og er i CPAP behandling.
Ferier
Udstyret kan tages med overalt. Hvis du skal passere en landegrænse
eller medbringe udstyret i fly, har du fået et rejsebrev udleveret sammen
med apparatet. Brevet forklarer på engelsk om udstyret (af hensyn til
told og sikkerhedskontrol).
Udstyret skal altid medbringes som håndbagage.
Strøm i udlandet
Se vejledningen til apparatet, når systemet skal med på rejse.
Med en adaptor kan apparatet tilsluttes batteriet i bil, båd eller
campingvogn. En adaptor er ekstraudstyr og købes direkte hos den
danske forhandler. Du kan orientere dig på forhandlerens hjemmeside.
Tyveri og forsikring
Din private indboforsikring dækker også CPAP udstyret. Hvis udstyret
bliver stjålet, skal det anmeldes til politiet og forsikringsselskabet.
Kontakt Friklinik Silkeborg for at få det nøjagtige nummer på apparatet,
som politi og forsikringsselskab kan være interesseret i.
Vi udleverer erstatningsudstyr, så du kan fortsætte din CPAP behandling.
Hvem ejer CPAP-udstyret?
Dit CPAP udstyr ejes af Regionen. Hos Friklinik Silkeborg kan du låne et
udstyr, hvis dit eget skal til reparation. Det er ikke tilladt at skille udstyret ad eller åbne det, idet vores garanti så ikke længere gælder.
Al reparation af CPAP udstyret skal gå gennem Friklinik Silkeborg. I
modsat fald kommer du selv til at betale regningen.
Hvis du selv henvender dig til firmaerne og beder om ekstra udstyr
(maske, filtre mv.), skal du selv betale.
Det er ikke tilladt at sælge, pantsætte eller udleje udstyret.
Hvis udstyret ikke anvendes, skal du levere det tilbage til Friklinik
Silkeborg.
Henvend dig i Søvnklinikken
Problemer med CPAP-udstyret?

Er der hul på slangen, er masken knækket eller filteret blevet
væk?

Ønsker du at aflevere noget udstyr retur til Søvnklinikken?

Ønsker du at ændre tidspunkt for dine aftaler i Søvnklinikken?
Husk at aftale tid, før du møder op i Søvnklinikken og medbring
CPAP apparat og maske ved hvert besøg.
Møder du op uden at have en aftale på forhånd, er vi optaget af dagens
opgaver og planlagte ambulante besøg, og du er gået forgæves.
Hvor skal du henvende dig for at aftale tid?
Sekretariatets telefonnummer: 7841 6010
Telefontid: kl. 9.00 – kl. 13.00
E-mail: [email protected]
Behov for vejledning, viden eller gode råd?
Har du spørgsmål / problemer med din CPAP behandling, er du
velkommen til at sende Søvnklinikkens sygeplejersker en e-mail:
[email protected]
Du kan også henvende dig i tidsrummet for søvnsygeplejerskernes telefonkonsultation:
Søvnklinikkens telefonnummer: 7841 6040
Søvnsygeplejerskernes telefontid:
Mandag og fredag
kl. 10.00 - kl. 11.00
Onsdag
kl. 13.00 – kl. 14.00
Kontakt
Regionshospitalet
Silkeborg
Friklinik Silkeborg
Søvnklinikken
Bygning 6, indgang D, niveau 3
Falkevej 1-3
8600 Silkeborg
Tlf. +45 7841 6010
Version: Marts 2015
[email protected]
www.regionshospitalet-silkeborg.dk
Falkevej 1-3
8600 Silkeborg
Tlf.: 7841 5000