En skilsmisse En ærlig, seværdig skilsmisse Hvem har skylden, når det hele falder fra hinanden, og man går fra hinanden? En skilsmisse mellem Hassan og hans tidligere hustru Maj er omdrejningspunktet for en autofiktiv fortælling om menneskelig forfald, om egoisme, om forståelse og om ikke at forstå. På Aarhus Teaters mindste scene Studioscenen - udspiller sig i disse dage et stort drama. Et gidseldrama - næsten. Maj truer med at tage sit eget liv, hvis hun fortsat skal leve sammen med Hassan. Hassan søger hjælp hos sin døende mor og i sit eget egoistiske sind. Hjælpen han får, er knap en hjælp og skænderierne bliver flere og voldsommere. De gode minder trænger sig på og kaster et gustent håb over den ellers håbsløse situation. Forventninger bliver til vrede, og glæde blive til skuffelse. Det er menneskeligt og det er velkendt, men det er bestemt ikke kedeligt. Det er oprivende og medrivende. De medvirkende bestående af Kjartan Hansen, Mathias Flint, Christian Hetland, Anna Nøhr og Kirsti Kærn råber og græder sig gennem stærke scener, hvor små hverdagsproblemer eksploderer mellem hænderne på det ulykkelige ægtepar. Alle spiller de Hassan, alle når at spille hustruen Maj, alle spiller datteren Sonja. Det kan virke skizofrent, og måske forvirende, men er det ikke. Instruktøren Preisler formår på denne måde, at sætte en tyk streg under det forhold, at alle implicerede i en kompleks sag som en skilsmisse er netop det - implicerede. Det er rigtigt nok ingens skyld, og hvis det er, er det nok min skyld. Og du er uskyldig, og jeg er uskyldig og hvem har så i grunden et ansvar? Hvem skal gøre noget mere? Hvem har gjort for meget? Hvem kan slet ikke mere? Siggi Óli Pálmasons minimalistiske scenografi sætter dramaet i centrum, og giver rum og plads til de mange store følelser, som vi er vidne til. Problemerne hober sig op, stemningen bliver tyk, og gode intentioner bliver gjort til skamme og forsvinder i forbitrethed. Og skuespillerne får efterhånden nok. De bliver sure og de blive tvære og de vil ikke være med mere! De vil ud af Preislers fortælling. De forsøger at flygte fra scenen, de forsøger at gøre noget, som Preisler ikke ville gøre. Men de kan ikke komme ud, for det er hans skilsmisse, og han kan gøre, hvad han vil. Han kan få datteren til at sige, at hun kan lide ham ligeså godt, som kun kan lide sin mor. Han kan gøre sig selv til helten, han kan få sin ekskone til at indrømme, at det var hendes fejl. Han kan redde sit forhold til sin datter. Han kan endda måske redde sig selv. Men det er blot teaterforestillingen, og Preislers dårlige samvittighed finder vej ind i hans utopiske, fiktive fortælling. Han pynter og han sminker og det fungerer rigtig godt. Så godt, at man ikke længere ved, hvad som er rigtigt, og hvad som er forkert. Det er et scenarie, som mimer den følelse af magtesløshed og frustration, de fleste kender fra bristede forhold, fra skilsmisser og fra skænderier. Det er godt skrevet, og det er godt klaret. En skilsmisse skal opleves, fordi den udstiller et grimt fællestræk for mennesker. Fordi forestillingen viser os, at vi er egoistiske, at vi er vrede og at vi er sårbare og det er godt at blive mindet om. En skilsmisse En medrivende og oprørende forestilling om menneskelig egoisme, om stolthed, om store følelser om frygt og om tvivl. Spiller frem til d. 4 marts på Aarhus Teaters mindste scene - Studioscenen Af: Hassan Preisler Scenograf: Siggi Óli Pálmasons Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Medvirkende: Kjartan Hansen, Mathias Flint, Christian Hetland, Anna Nøhr, Kirsti Kærn
© Copyright 2024