En skilsmisse
En ærlig, seværdig skilsmisse
Hvem har skylden, når det hele falder fra
hinanden, og man går fra hinanden?
En skilsmisse mellem Hassan og hans
tidligere hustru Maj er omdrejningspunktet for
en autofiktiv fortælling om menneskelig forfald,
om egoisme, om forståelse og om ikke at
forstå. På Aarhus Teaters mindste scene Studioscenen - udspiller sig i disse dage et
stort drama. Et gidseldrama - næsten. Maj
truer med at tage sit eget liv, hvis hun fortsat
skal leve sammen med Hassan. Hassan søger
hjælp hos sin døende mor og i sit eget
egoistiske sind. Hjælpen han får, er knap en
hjælp og skænderierne bliver flere og
voldsommere. De gode minder trænger sig på
og kaster et gustent håb over den ellers
håbsløse situation. Forventninger bliver til
vrede, og glæde blive til skuffelse. Det er
menneskeligt og det er velkendt, men det er
bestemt ikke kedeligt. Det er oprivende og
medrivende. De medvirkende bestående af
Kjartan Hansen, Mathias Flint, Christian
Hetland, Anna Nøhr og Kirsti Kærn råber og
græder sig gennem stærke scener, hvor små
hverdagsproblemer eksploderer mellem
hænderne på det ulykkelige ægtepar.
Alle spiller de Hassan, alle når at spille
hustruen Maj, alle spiller datteren Sonja. Det
kan virke skizofrent, og måske forvirende, men
er det ikke. Instruktøren Preisler formår på
denne måde, at sætte en tyk streg under det
forhold, at alle implicerede i en kompleks sag
som en skilsmisse er netop det - implicerede.
Det er rigtigt nok ingens skyld, og hvis det er,
er det nok min skyld. Og du er uskyldig, og jeg
er uskyldig og hvem har så i grunden et
ansvar? Hvem skal gøre noget mere? Hvem
har gjort for meget? Hvem kan slet ikke mere?
Siggi Óli Pálmasons minimalistiske scenografi
sætter dramaet i centrum, og giver rum og
plads til de mange store følelser, som vi er
vidne til. Problemerne hober sig op, stemningen bliver tyk, og gode intentioner bliver
gjort til skamme og forsvinder i forbitrethed. Og
skuespillerne får efterhånden nok. De bliver
sure og de blive tvære og de vil ikke være med
mere! De vil ud af Preislers fortælling. De
forsøger at flygte fra scenen, de forsøger at
gøre noget, som Preisler ikke ville gøre. Men
de kan ikke komme ud, for det er hans
skilsmisse, og han kan gøre, hvad han vil. Han
kan få datteren til at sige, at hun kan lide ham
ligeså godt, som kun kan lide sin mor. Han
kan gøre sig selv til helten, han kan få sin
ekskone til at indrømme, at det var hendes fejl.
Han kan redde sit forhold til sin datter. Han kan
endda måske redde sig selv.
Men det er blot teaterforestillingen, og
Preislers dårlige samvittighed finder vej ind i
hans utopiske, fiktive fortælling. Han pynter og
han sminker og det fungerer rigtig godt. Så
godt, at man ikke længere ved, hvad som er
rigtigt, og hvad som er forkert. Det er et
scenarie, som mimer den følelse af magtesløshed og frustration, de fleste kender fra
bristede forhold, fra skilsmisser og fra
skænderier. Det er godt skrevet, og det er godt
klaret. En skilsmisse skal opleves, fordi den
udstiller et grimt fællestræk for mennesker.
Fordi forestillingen viser os, at vi er egoistiske,
at vi er vrede og at vi er sårbare og det er godt
at blive mindet om.
En skilsmisse
En medrivende og oprørende forestilling om
menneskelig egoisme, om stolthed, om store
følelser om frygt og om tvivl.
Spiller frem til d. 4 marts på Aarhus Teaters
mindste scene - Studioscenen
Af: Hassan Preisler
Scenograf: Siggi Óli Pálmasons
Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin
Medvirkende: Kjartan Hansen, Mathias Flint,
Christian Hetland, Anna Nøhr, Kirsti Kærn