1. No category

hyo
LØSSALG KR. 70 · AUGUS T 2 0 1 1
l o g i s k
Ti l f remt i dens sv in e p ro d u ce n t
Dansk forsker vil øge
mælkeydelsen hos søerne
side 6-10
k
y
r
t
r
æ
S
« Hvad er forskellen på de letfordøjelige sojaprodukter?
side 12
« Vådfoder lige fra indsættelse i smågrisestalden
side 16
« Tysk storproducent laver om til vådfodring
side 28
« Udsigt til mere fri handel af fersk kød
side 34
Fokus
Foder og fodringsteknik
Der er forskel på letfordøjelige
sojaproteinprodukter
Officielt har
sojaproteinkoncentrater
og ekstruderet soja ens
fordøjelighedskoefficienter,
men fremstillingsmetode og
indholdet af skadelige stoffer
er ikke ens. Kan det have
betydning for produkternes
effekt på smågrisenes sundhed
og produktionsresultater?
Af Anja Jacobsen
Hamlet Protein i Horsens producerer sojaproteinkoncentrater (SPC) og har gjort det
siden 1993. Produkterne anvendes ligesom
andre højtfordøjelige proteinkilder til smågrisene i de første foderblandinger, hvor
smågrisenes fordøjelsessystem og immun-
forsvar endnu ikke er fuldstændigt udviklet.
– Vi mener imidlertid, at vores produkter er
mere fordøjelige og indeholder færre skadelige stoffer – de såkaldte – AntiNutrielle
Faktorer (ANF’er) – end andre letfordøjelige sojaproteinprodukter, siger Anders Hagemann.
Hamlet Protein har eget laboratorium, hvor
de løbende detaljeret analyserer indholdet
i deres produkter. For eksempel analyseres
indholdet af ANF – for eksempel Stachyose
(oligosaccharid), antigener (beta-conglycinin) og trypsininhibitorer. Men Hamlet Protein holder selvfølgelig også øje med kvaliteten af råvarerne for at opnå en konsistent
kvalitet i produkterne.
– Vi mener, det er meget væsentligt hele tiden at kunne dokumentere kvaliteten af vores produkter, da en mindre fordøjelighed af
næringsstofferne eller et højere indhold af
ANF’er straks vil gå ud over dyrenes sundhed og produktivitet, siger Anders Hagemann.
Der findes en del forskellige SPC på markedet, men også andre sojaproteinkilder, som
for eksempel extruderet soja, der alle anvendes som proteinkilde i foder til smågrise, da de skulle være mere fordøjelige end
sojaskrå.
– Extruderet soja er ikke et sojaproteinkoncentrat. Det kan man læse på EU’s nye liste
over ingrediens-definitioner. Extruderet soja
fremstilles jo også på en helt anden måde,
siger han.
– Vi producerer vores produkter så skånsomt, at proteinet ikke tager skade, men så
vi stadig får inaktiveret langt størstedelen af
de ANF’er, der findes i sojaskråen. Det sidste
har vi arbejdet en del med, da det er meget vigtigt, at indholdet af disse skadelige
stoffer er så lavt som muligt, hvis smågrisene skal undgå diarré og præstere en god tilvækst med et lavt foderforbrug.
Der er imidlertid også forskel på prisen på
de forskellige såkaldt letfordøjelige sojaproteinkilder.
– Vores produkter er dyrere pr. kg end andre
letfordøjelige sojaproteinkilder. Men vores
produkter er som sagt også mere fordøjelige, hvorfor der skal bruges en mindre iblandingsprocent i forhold til de andre produkter. Derfor vil foderet alligevel komme til at
koste det samme, siger Anders Hagemann.
Forskel på fremstillingen
Hos Hamlet Protein gør man meget ud af at sikre en høj kvalitet af sojaproteinkoncentraterne. På
laboratoriet analyseres både råvarer og de færdige koncentrater løbende for at sikre kunderne et
produkt af høj og ens kvalitet, fortæller Anders Hagemann.
hyologisk Side 2
Hos Hamlet Protein fremstilles sojaproteinkoncentraterne ved en enzymatisk proces.
Enzymerne inaktiveres efter et stykke tid
og til sidst tørres og formales de forskellige
kvaliteter af koncentrater.
– Hele processen er ikke kun en skånsom
behandling af proteinet, men også af kulhydraterne i sojaskråen. Det sidste betyder,
at vores sojaproteinkoncentrater får en høj
vandbindingskapacitet, som medvirker til at
nedsætte foderets passagehastighed i mave
og tarmkanal, så smågrisene bedre kan udnytte næringsstofferne i foderet, siger Anders Hagemann.
Han demonstrerer den høje viskositet ved at
opløse lidt HP300 og lidt sojaskrå med vand
i hvert sit glas. HP300 bliver allerede efter sekunder til en grødet masse, mens sojaen forbliver meget flydende selv efter længere tid.
Extruderet soja fremstilles på en helt anden
måde.
– Extruderet soja fremstilles ved en kort,
men kraftig opvarmning af sojaskrå, hvor-
efter der tilsættes xylanase, som nedbryder
kulhydratet xylose. Men der er kun en procent xylose i sojaskrå, siger han.
– Samtidig er de ekstruderede produkter
kendetegnet ved at være knastørre og at
have et niveau af ANF, der er det samme
som i almindelig sojaskrå.
– Det betyder godt nok, at extruderet soja
vil få et højt indhold af energi på grund af
den måde, vi bestemmer energiindholdet i
fodermidler i Danmark, hvor et højt tørstofindhold og kulhydrater – uanset om de er
skadelige eller ej – belønnes.
– Men i praksis vil grisene slet ikke kunne
udnytte det energiindhold. Tværtimod vil for
eksempel de skadelige kulhydrater som sta-
chyose jo stadig være i en høj koncentration
i den extruderede soja med de negative effekter, det har på grisenes sundhed og produktivitet, siger Anders Hagemann.
Han mener også, at der sker en overvurdering af indholdet af råprotein.
– Videncenter for Svineproduktion (VSP) har
teoretisk fastsat fordøjeligheden af råprotein i sojaskrå til 88 procent og 93 procent i
SPC. Men når ekstruderet soja ikke er SPC,
hvorfor skal det så stå med en fordøjelighed
af råprotein på 93 procent, spørger han.
Undgå at skulle gå ned i protein
– Mange taler om at sætte indholdet af sojaskrå ned i smågrisefoderet for at undgå W
Her er almindeligt sojaskrå (til venstre) og
HP300 opslemmet i vand. Der går sekunder
før opløsningen af HP300 og vand tyknes.
Opløsningen af sojaskrå og vand forbliver
tynd. Vandbindingsevne har indflydelse
på fordøjeligheden af næringsstoffer. Jo
tykkere mave- og tarmindholdet bliver i
grisen, jo langsommere passerer det igennem
fordøjelseskanalen, og jo bedre kan grisene
udnytte næringsstofferne i foderet.
Vi kan sagtens klarlægge forskellene
De officielle tabelværdier for fordøjeligheden af råprotein i forskellige
sojaproteinkoncentrater og extruderet soja er ens på Videncenter for
Svineproduktions hjemmeside. Fordøjelseskoefficienten er 93 procent
for alle.
– Denne værdi er fundet via nogle in vitro-analyser, som ikke tager hensyn til den endogene fordøjelighed af proteinet. Skal man have en mere
nøjagtig fordøjelighed af næringsstofferne i de forskellige typer af letfordøjelige sojaproteinprodukter, skal man lave en in vivo-analyse med
grise, siger Jan Værum Nørgaard, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Forskningscenter Foulum.
– In vitro-analyser udføres i et laboratorium, hvor sojaproteinproduktet inkuberes i et reagensglas med forskellige fordøjelsesenzymer, som
skal efterligne grises fordøjelsessystem, men som selvfølgelig ikke kan
efterligne omsætningen i tarmen fuldstændigt.
Jan Værum Nørgaard fortæller, at en in vitro-analyse for eksempel ikke
tager højde for forbruget af protein i tarmvævet, tarmmikroorganismernes omsætning af proteinet og påvirkningen af eventuelle ANF’er i proteinet i tarmen.
– Men vi kan sagtens lave et in vivo-forsøg her på Foulum, hvor vi klarlægger den reelle fordøjelighed af næringsstofferne i de forskellige sojaproteinprodukter, siger han.
– Så kan man sætte disse fordøjeligheder ind i AgroSofts foderoptimeringsprogram i stedet for beregnede værdier ud fra in vitro-fordøjeligheder, når man skal optimere foderblandinger til smågrise.
– Det vil medvirke til, at man kan fodre grisene mere optimalt, siger han.
Han er enig i, at det både vil være en fordel for miljø, dyrevelfærd, produktivitet og forbrug af antibiotika.
Side 3 hyologisk
Fokus
Foder og fodringsteknik
W
diarré. Men hvorfor ikke bare bruge noget protein, som grisene kan tåle. Så kan
man godt fodre med mere råprotein og
opnå en højere tilvækst, uden at det går ud
over forekomsten af diarré, siger Anders Hagemann.
– Der er stor forskel på, hvor meget protein besætningerne kan tåle. Der er besætninger, hvor smågrisene får diarré ved kun
14 procent råprotein, mens andre kan tåle
langt mere. Under afprøvningsforhold kan
man eksempelvis få smågrisene til at tage
26 procent uden problemer.
Det skyldes, at der er forskel på produktionsforhold, sundhedsstatus, management
og så videre på de enkelte bedrifter. Men
det kan også skyldes, at der er forskel på,
hvilke sojaproteinkoncentrater der bruges –
og i hvor store mængder. Det er altså ikke
indholdet af råprotein i sig selv, der forårsager diarré. Det er den del af råproteinet,
der ikke kan fordøjes.
– Udgør sojaskrå derfor en forholdsvis høj
andel af det samlede indhold af råprotein i
de første foderblandinger efter fravænning,
kan grisene formentlig ikke tåle så højt et
indhold af råprotein i deres foder, inden de
får diarré. Mens de kan tåle et højere indhold af råprotein, hvis de får en større andel
højtfordøjelige proteinkilder.
– Jeg er godt klar over, at økonomien spiller
en stor rolle i øjeblikket, men vi har også en
Gul Kort-ordning, som vi skal styre udenom.
Så hvis man har problemer med diarré og
dermed et for højt antibiotikaforbrug, er det
oplagt at kigge på, om foderet skal justeres
for at undgå diarré.
– Men det er også muligt generelt at optimere på produktionsresultaterne ved at bruge mere sojaproteinkoncentrat. De højtfordøjelige proteinkilder giver bedre resultater,
siger han.
Derfor kan det måske godt betale sig at
tildele grisene en højere andel af de mere
letfordøjelige, men også dyrere sojaproteinkoncentrater i perioder, når grisene er ekstra belastede på grund af sygdomsudbrud,
sanering med tilhørende højere belægningsgrad i en periode eller lignende.
hyologisk Side 4
Sojaskrå og smågrise er blevet bedre
Han vil ligeledes gerne understrege, at der
er sket en rivende udvikling med sojaskrå,
Tabel 1. Indholdet af næringsstoffer, fordøjelighed, biologisk værdi og ANF’er i HP300 og sojaskrå.
Almindelig sojaskrå,
46 procent
HP300
Råprotein, procent
56
46
Ikke-protein kvælstof, procent
4
4
Aminosyrer, procent
52
42
Fordøjelighed af kulhydrat, procent
95
90
Biologisk værdi, procent
75-80
70
ANF’er:
Antigener, ppm Beta-conglycerin
2
12.000
Trypsin-inhibitorer, mg pr. gram protein
1,8
4-8
Oligosaccharider, g pr. kg
<1
5-6
Kilde: Hamlet Protein.
Tabel 2. Standardiseret ileal fordøjelighed af råprotein og aminosyrer i sojaskrå og HP300 hos
smågrise1,2.
Sojaskrå
HP300
Råprotein, procent
84,3b
91,9a
Essentielle aminosyrer, gennemsnitlig fordøjelighed, procent
85,7cd
90,5bc
Ikke essentielle aminosyrer, gennemsnitlig fordøjelighed, procent
86,8c
96,4ab
Gennemsnit af alle aminosyrer
86,3c
93,7ab
1
Least squares means af seks observationer for sojaskrå og syv observationer for HP300.
Standardiseret ileal fordøjelighed er beregnet ved at korrigere de tilsyneladende fordøjeligheder med det endogene tab.
2
Kilde: S. K. Servantes-Pahm og H. H. Stein, 2010, Ileal digestibility of amino acids in conventional, fermented, and
enzyme-treated soybean meal and in soy protein isolate, fish meal, and casein fed to weanling pigs. Journal of Animal Science, 88, 2674-2683.
Tabel 3. Effekt af galakto-oligosaccharider til fravænningsgrise1.
Foderblanding
Indhold af HP300, procent
Indhold af stachyose2, procent
Mere faglighed efterlyses
– Der er mange holdninger til brugen og effekten af sojaproteinkilder, men jeg håber,
diskussionen af de forskellige typer af sojaproteinprodukter fremover kommer til at
foregå på et mere fagligt grundlag, siger
Anders Hagemann.
– Der skal dokumentation på bordet. Vi har
en del dokumentation, som vi gerne viser
torer. Måske har man fået bugt med diarréen ved at behandle medicinsk samtidig med
ændringer i foderet. Eller måske er man også
begyndt at bruge syre, som ligeledes har en
positiv effekt på forekomsten af diarré.
for interesserede. Og vi forsøger hele tiden
at udvide dokumentationen, så vores kunder kan se, hvad de kan forvente sig af vores produkter.
– Og når man fremhæver positive resultater
i praksis ved at bruge den ene eller anden
type af sojaproteinprodukt, skal man også
være ærlig omkring hele forløbet. Mange
gange skyldes en positiv tendens andre fak-
Kontrol
Forsøgsblanding 1
Forsøgsblanding 2
18,7
18,7
18,7
0
1,1
2,2
0,22
Gns. daglig tilvækst, kg
0,33
0,27
Gns. daglig foderoptagelse, kg
0,41
0,40
0,43
Foderudnyttelse, kg tilvækst pr. kg foder
1,43
1,52
2,04
1
Fravænningsvægt var 12,5 +/- 0,6 kg, otte grise indgik i forsøget, der var tre opsamlingsperioder, der i alt varede
syv dage inklusive tilvænning til foderet først.
2
Kommerciel stachyose med 91,8 procent stachyose, 4,9 procent sukrose og 2,4 procent raffinose.
Kilde: L. Zhang et al., 2001, The Effect of Soybean Galactooligosaccharides on Nutrient and Energy and Digesta Transit Time in Weanling Piglets. Asian-Australasian Journal of Animal Science, 2001, 14, no.11, 1598-1604.
som gør, at det og de produkter, der fremstilles ud af det, er blevet endnu mere velegnet til husdyrfoder.
– I dag anvendes der udelukkende hipro sojaskrå, der indeholder 48 procent råprotein
af en høj kvalitet, hvor det tidligere måske
kun indeholdt omkring 42 procent råprotein
med en lavere fordøjelighed.
– Da vi gik over til kun at anvende hipro so-
jaskrå, kunne vi godt mærke, at smågrisene
kunne tåle mere råprotein.
– Samtidig er grisene avlet efter mindre
diarré i dag. Det har også betydet, at de generelt kan tåle mere råprotein.
– Men alt andet lige tror vi her på Hamlet
Protein på, at en god start er vigtig for smågrisene.
– Modsat VSP er vi mange, der ikke tror på
kompensatorisk vækst, men ser fornuften
i at fodre grisene med et sundt foder, som
måske koster lidt mere, men som også giver færre problemer, opsummerer han.
Vi overvejer situationen
Videncenter for Svineproduktion (VSP) har
for nylig fået lavet en ny omgang analyser af HP300, HP200, AGB-soja, Vilosoy,
Alphasoy Pig 530, Alphasoy Pig 600 og almindeligt afskallet sojaskrå.
For at bestemme energiindholdet er der
lavet EFOS og EFOSi. Indholdet af eksempelvis råprotein, aminosyrer og mineraler
er bestemt ved simple kemiske analyser.
– Vi havde godt nok nogle analyser i forvejen, men de var lavet på forskellige laboratorier, på forskellige tidspunkter og
med et forskelligt antal prøver. Ønsket var
derfor at få lavet en samlet analyse i én
batch med et tilstrækkeligt antal prøver,
så vi fik fjernet flest mulige usikkerheder,
forklarer projektlederne Thomas Bruun og
Niels Morten Sloth, VSP.
– Det var første trin på vejen til at blive
klogere på, hvor stor forskel der er på disse produkter. Efter sommerferien afgør vi
så, om og hvordan vi eventuelt arbejder
videre med dette område, fortsætter Niels
Morten Sloth.
– For hvad har vi brug for at vide om de
forskellige sojaproteinkoncentrater? Og
hvad koster de undersøgelser, der skal til?
Det skal jo stilles op imod, hvad vi får ud
af at gennemføre dem.
– Vi kunne da godt få lavet nogle in vivoforsøg på Foulum til bestemmelse af fordøjeligheden af protein og kulhydrat i disse sojaprodukter, men det koster måske
en million kroner. Skal vi kaste så mange
resurser på seks produkter? Og hvad så
når der kommer et nyt sojaproteinkoncentrat på markedet, spørger han.
– Der er også andre muligheder, som vi
synes ser spændende ud. Der er ved at
blive udviklet en ny in vitro-metode på
KU-Life, der måske kan give en hurtig og
billigere rangering af produkterne. Betin-
gelsen for den type metoder er selvfølgelig, at der er en god sammenhæng til in
vivo-forsøg med de samme produkter eller foderstoffer.
Niels Morten Sloth peger også på, at andre faktorer spiller ind på smågrisenes
sundhed efter fravænning.
– Der er flere veje at gå. Verden vælter
ikke, fordi vi ikke ved alt om alle sojaproteinkoncentrater. Vi har eksempelvis lavet
et forsøg med omvendt fasefodring, hvor
grisene ikke får ret meget protein indtil
15 kg – kun lidt afskallet sojaskrå men intet sojaproteinkoncentrat. Derefter gav vi
dem det protein, de manglede. Primært i
form af afskallet sojaskrå.
– Det så vi lovende resultater med, siger
han.
til 88 procent og 93 procent i sojaproteinkoncentraterne indtil videre.
– Hvis vi regner på en foderblanding, der
indeholder otte procent sojaproteinkoncentrat, betyder en eventuel fejl i proteinfordøjeligheden på fem procentenheder
kun 0,1 gram standard fordøjeligt lysin pr.
FEsv, hvilket for grisene er tæt på ubetydeligt. Det har derimod meget større betydning for den enkelte producent af sojaproteinkoncentrat, hvorvidt produktet vinder
”licitationen” i foderoptimeringen hos foderstoffirmaerne og hjemmeblanderne.
– Ved et eventuelt fordøjelighedsforsøg
med grise, vil man få en direkte værdibestemmelse af produkterne indbyrdes og i
forhold til sojaskrå, men vi skal i forhold
til ovennævnte nøje overveje, om det skal
prioriteres over andre opgaver, siger Thomas Bruun og Niels Morten Sloth.
ANF er bevidst ikke undersøgt
Spændende andre perspektiver
VSP har ikke prioriteret at undersøge indholdet af ANF i de forskellige sojaproteinprodukter.
– Det skulle i givet fald være forskellene
imellem produkternes og sojaskrås indhold af ANF, der ville være interessant.
Forskellene mellem produkternes indhold
af ANF er muligvis så små, at der skal
mange analyser til for, at man kan udtale
sig med sikkerhed, hvilket koster mange
penge. Og ANF er stadig kun et indirekte mål for produkternes værdi, siger Niels
Morten Sloth.
– ANF vil teoretisk set påvirke proteinfordøjeligheden af et foderstof. Eventuelle
forskelle mellem sojaproteinprodukter ville derfor manifestere sig i forskellige råproteinfordøjeligheder. VSP har ud fra internationale videnskabelige undersøgelser
sat fordøjeligheden af råprotein i sojaskrå
Thomas Bruun peger på, at hvis der er
forskel på fordøjeligheden af næringsstofferne i de forskellige sojaproteinkoncentrater, så vil den formentlig kun komme
til udtryk de første to uger efter fravænning, hvor grisenes fordøjelsessystem og
immunforsvar ikke fungerer helt optimalt.
– Men den mængde sojaproteinkoncentrat, grisene får i de to første uger, er jo
kun en lille del af samlede mængde sojaproteinkoncentrat, som grisene normalt
fodres med i smågrisestalden.
Han kan også se andre problemer.
– Laver vi nogle in vivo-forsøg for at få
nogle fordøjelseskoefficienter for næringsstofferne i de forskellige sojaproteinkoncentrater i de første to uger efter fravænning, hvordan skal vi så håndtere dem i
vores foderoptimeringsprogrammer, spørger han.
Flere faktorer har indflydelse
Side 5 hyologisk