Afsluttende opg. Solvej Ø.Sayk-212380.

04-06-2015
Empowerment
- En tilgang i sundhedsplejen
Afsluttende prøve for Specialeuddannelsen til
sundhedsplejerske
Solvej Østergaard Sayk
Studienummer 212380
Vejleder Marianne Hoffmann
Antal tegn 71.974
[FIRMANAVN]
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
Resume
Denne opgaver udspringer af en nysgerrighed og undren i sundhedsplejerskens virke.
Det tyder på at magtdimensionen spiller en rolle i forholdet mellem den professionelle og
forældrene, og det afgørende er, hvorledes sundhedsplejersken med denne viden formår at
”dele” magten med forældrene, således at de støttes i at opnå kontrol over eget liv.
Formålet med opgaven er at undersøge hvordan sundhedsplejersken, med fokus på
empowerment, kan støtte forældre med særlige behov ud fra viden om magtdimensionen i
vores rolle.
Til at belyse ovennævnte arbejdes der ud fra casestudiemetoden, og casen belyses med
relevant teori og empiri i en analyse, og ud fra en hermeneutisk tilgang vil der søges en ny
forståelse.
Opgaven afslører, at det er vigtigt, at sundhedsplejersken får en viden om magtperspektivet,
for at hun kan forholde sig til den og tydeliggøre den for forældrene. Hun skal møde
forældrene med tillid og anerkende dem, samtidig med at hun skal støtte dem ud fra en
ressourcetankegang.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
1
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
Indholdsfortegnelse
1.0
Indledning ................................................................................................................... 3
1.1 Problembeskrivelse................................................................................................... 3
1.2 Afgrænsning ............................................................................................................. 7
1.3 Problemformulering ................................................................................................. 7
2.0 Metodeafsnit .................................................................................................................... 7
2.1 Videnskabsteoretiske tilgang ..................................................................................... 7
2.2 Valg af metode.......................................................................................................... 8
2.3 Praksis case .............................................................................................................. 9
2.4 Indkredsning af dilemmaer ..................................................................................... 11
2.5 Valg af fokus .......................................................................................................... 11
2.6 Fokuspunkter .......................................................................................................... 12
2.7 Umiddelbar refleksion ............................................................................................ 12
2.8 Videnssøgning ........................................................................................................ 13
3.0 Udredning ...................................................................................................................... 15
3.1 Hvorledes magtdimensionen i vores rolle som sundhedsplejersker påvirker
hjemmebesøget ................................................................................................................ 15
3.1.2 Belyst ud fra Bourdieus begreb om habitus og symbolsk vold .............................. 15
3.2 Relationens betydning for samarbejdet mellem sundhedsplejersken og forældre ......... 17
3.2.1 Belyst ud fra Kari Martinsens begreber om tillid, fagligt skøn og magt ................ 17
3.3 Hvordan tilgodeser sundhedsplejersken, at forældrene får kontrol over eget liv .......... 20
3.3.1 Belyst ud fra Empowerment ................................................................................ 20
4.0 Handleovervejelser/handlemuligheder ............................................................................ 24
4.1 Diskussion.................................................................................................................. 24
4.2 Diskussion af metode, teori og empiri ......................................................................... 27
5.0 Evaluering ...................................................................................................................... 28
6.0 Perspektivering .............................................................................................................. 30
7.0 Litteraturliste.................................................................................................................. 32
8.0 Bilag 1 .......................................................................................................................... 34
Bilag 2 ............................................................................................................................. 35
Solvej Østergaard Sayk - 212380
2
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
1.0 Indledning
I mit korte virke, som sundhedsplejerske studerende, har jeg ofte spekuleret på min rolle som
fagperson, når jeg besøger familier med særlige behov ude i deres hjem. Jeg har oplevet det,
som et stort ansvar, når jeg skulle vejlede og guide forældrene og haft den følelse, at jeg nærmest
bestemte, hvorledes de skulle tage vare på deres børn. Jeg har været meget optaget af
magtdimensionen i rollen som sundhedsplejerske, og hvordan denne udspiller sig i
hjemmebesøget. Som Løgstrup siger: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre
uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Martinsen, 2009). Vi kan dermed ikke indgå i
en relation uden at påvirke hinanden, og som sundhedsplejerske er det vores fornemmeste
opgave, at forvalte dette ansvar, til familiens og barnets bedste.
1.1 Problembeskrivelse
I Danmark er det almindeligt at få besøg i hjemmet af sundhedsplejersken når forældre får et
barn. Det har været sådan siden 1937, og siden er lovgivningen udvidet og omfatter nu både
forebyggende og sundhedsfremmende sundhedsydelser til børn og unge, som handler om at
bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund
voksentilværelse (Pedersen, 2015/ Sundhedsstyrelsen (SST), 2011).
Hjemmebesøget er en af kerneydelserne i sundhedsplejen, og er legitimeret gennem lovgivning.
Studier har vist, at der er stor brugertilfredshed og efterspørgsel fra forældrene, og at
hjemmebesøget ses som en unik mulighed for at skabe en god og tillidsfuld relation til de
nybagte forældre og deres barn (Rasmussen, Samberg, 2012).
I vejledning fra SST står der, at der som udgangspunkt bør tilbydes minimum 6 hjemmebesøg
til familier med almene behov inden for det første år. Familier med særlige behov tilbydes ekstra
samtaler afhængig af behov og faglig vurdering.
Det er den enkelte kommunes ansvar, hvorledes udmøntningen af behovssamtalerne foregår.
Der findes ingen lovmæssige bestemmelser om, hvordan og i hvor stort et omfang samtalerne
udføres, og faktuelt er det den enkelte sundhedsplejerskes faglige skøn og vurdering, som
bestemmer hvor mange behovssamtaler der er brug for, for at tilgodese familien (SST, 2011).
Det skønnes at 3-5 % af en forældreårgang kan betegnes som forældre med særlige behov, og
som kan have udfordringer ved at skabe tilstrækkelige og kvalificerede omsorgsrammer for
deres børn (SST, 2011). Denne betegnelse dækker bl.a. over risikofamilier, udsatte familier og
sårbare familier, og er en fælles betegnelse som rummer stor variation (Rasmussen et.al. 2012).
Nogle af disse familier er ikke ved egen kraft i stand til at tilgodese deres barns tarv og
Solvej Østergaard Sayk - 212380
3
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
velbefindende, og formår ikke altid at sikre sund udvikling og trivsel for deres barn, og har
derfor brug for hjælp udefra. Der kan være mange årsager til, at disse forældre ikke kan magte
opgaven alene. Psykisk ubalance, umodenhed, manglende mestringsevner, økonomi og
socialklasse kan være nogen af de medvirkende årsager hertil, men det er ikke muligt at
udtømme gruppen af familier med særlige behov, for der findes som nævnt mange varianter.
Hvis forældre i forvejen har særlige udfordringer, kan deres vanskeligheder forstærkes når de
får barn. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats fra sundhedsplejen, som kan understøtte
relationen mellem barn og forældre, og derved forsøge at bryde eventuelle negative mønstre,
således at barn og forældre kan støttes i at opbygge sunde, stærke og trygge relationer (SST,
2011).
I en systematisk forskningsoversigt fra SFI, ses det at indsatsen primært bør rettes mod én eller
begge forældre med særlige behov, og at indsatserne med fordel bør være organiseret således,
at de både består af individuelle samtaler, gruppeforløb og praktisk hjælp. Indsatsen bør også
rumme hyppige kontakter over længerevarende forløb og gerne mellem 6-12 måneder (Oldrup,
Vitus, 2011).
Sundhedsplejersker besidder et stort ansvar, i kraft af at de skal ud og opspore familier, som har
brug for ekstra hjælp, og det er sundhedsplejersken der er med til at definere hvilke familier,
der har særlige behov. Det er en vigtig og afgørende rolle, og endnu mere vigtig hvorledes den
forvaltes, da beslutningen kan få store konsekvenser for familien og i sidste ende barnet. Her
må sundhedsplejersken foretage et kvalificeret fagligt skøn på baggrund af erfaring, teoretisk
viden og kendskab til familiens styrker, svagheder, potentialer og belastninger (Rasmussen
et.al. 2012).
Skønnet skal være fagligt begrundet, og udfordringen kan være, at man som sundhedsplejerske
kan have svært ved at se bort fra egne normer og værdier, og derved bliver farvet af egen
forforståelse.
For hvem kan stille sig til dommer for, hvad det gode familieliv er? Der kan være mange måder
at leve på som en familie, hvor det stadig gavner barnet, og ikke alle har samme standarder,
normer og værdier, og det er noget som en sundhedsplejerske dagligt konfronteres med. Så
bliver det altoverskyggende, at hun har barnets tarv og velbefindende i fokus, og lader
handlingerne være grundigt underbygget af både vidensteori og erfaringsbaseret praksis teori,
som kan formuleres og gøres tydelig (Rasmussen et.al. 2012).
Solvej Østergaard Sayk - 212380
4
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
I arbejdet med familier med særlige behov er det vigtigt at tænke tværfaglighed ind, således at
familiens situation kan belyses ud fra flere vinkler. Tværfagligt samarbejde består af et
ligeværdigt samarbejde mellem forskellige faggrupper med hver deres faglige kompetence, som
har til formål at anskue problemer og løsninger mere nuanceret (SST,2011).
Ofte har man som fagperson brug for at blive bekræftet i, at det man har set og overvejer er
rigtigt og at ens kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere er enige i beslutningen. Sociolog
Morten Ejrnæs har lavet studier hvor han gør op med ”enighedsprincippet”, og siger netop at
det er positivt at drøfte en sag, hvor man ikke nødvendigvis er enig som faggruppe eller på
tværs af faggrupper. Det er her man skal være ydmyg over for sin usikkerhed, og
holdningsforskelle er legitime og det er god kutyme at give udtryk for dem, således at man også
kan udveksle, reflektere og lære af hinanden. På denne måde belyses en sag fra flest mulige
vinkler, og det kommer den enkelte familie til gode (Ejrnæs, 2006).
Som sundhedsplejerske arbejdes der under sundhedslovens bestemmelser, og der er således en
tilsynspligt, som skal overholdes (SST 2011). Det er vigtigt som sundhedsplejerske at være
bevidst om hvorledes denne tilsynspligt udføres og forvaltes, da den nemt kan gå hen og ses
som en kontrol foranstaltning hos familier med særlige behov. Den skal i stedet ses som en
hjælp til støtte og vejledning. Derfor skal sundhedsplejersken sørge for en tæt balance mellem
det at ”kontrollere” familierne og det at formå at danne og bevare en tillidsfuld relation til
familien.
Dette bliver beskrevet i Hanne Sixhøjs speciale ”Et tilbud om kontrol”, hvor det kommer frem
at sundhedsplejersker arbejder ud fra normer og regelsæt, hvor de skal kategorisere de familier,
som falder uden for det normale. Derved holde øje med deres normalitet, gribe ind og
iværksætte indsatser så de kan blive ”normale” (Sixhøj, 2001).
Sundhedspleje
ses
både
som
forebyggende
og
sundhedsfremmende
arbejde,
og
sundhedsplejersken skal ikke behandle familier, men derimod reagerer hvis der er noget
afvigende eller unormalt ved barnet eller dets forældre. Og denne ”konstruktion af normalitet”
som Oline Pedersen beskriver i hendes ph.d.- afhandling, står sundhedsplejersker ofte med i
deres arbejde. Hun skal vurdere om den adfærd der ses hos barnet, ligger inden for hvad
normerne foreskriver eller om den afviger. Sundhedsplejersken er en myndighedsperson, som
konstant skal vurdere familiens normalitet ud fra en faglig viden og ud fra et sammenlignings
grundlag med aldersvarende børn og jævnbyrdige familie forhold. Viden er således medskaber
af normaliteten, men samtidig er det også den professionelles normalitetsopfattelse, der bliver
Solvej Østergaard Sayk - 212380
5
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
afgørende for om familien opfattes som normal eller afvigende (Pedersen, 2015).
Her ses sårbarheden i at få forældre til at passe ind, i en på forhånd sat ramme for hvad god
forældre omsorg er, og der kan drages en forsigtig parallel til den symbolske vold som Bourdieu
kalder det. Det er en form for usynlig tvang som ikke opfattes som tvang af de involverede,
netop fordi der samarbejdes og de involverede anerkender og accepterer magten fordi de ikke
opfatter det som magt (Mik-Meyer, Villadsen, 2007). Det giver et billede af den magt
sundhedsplejersker besidder, når de fortæller forældre, hvad der er den ”rigtige” måde at passe
sit barn på, og samtidig være familie på. Mange forældre stiller sig ikke kritiske over for dette,
da sundhedsplejersken har påtaget sig en ekspertrolle, hvor hun forsøger at normalisere
forældrene. Hermed er der risiko for at der udøves symbolsk vold, i og med at der anvendes
metoder til at få familien til at ændre livsførelse, således at de følger sundhedsstyrelsens
anbefalinger (Sixhøj, 2001).
Ved at sundhedsplejersker kommer som en ekspert med en merviden, vil der opstå en magt
relation mellem forældrene og hende. Når dette er sagt, så vil denne magt størrelse også kunne
udmøntes positivt, hvis sundhedsplejersken formår at være ærlig og åben omkring det.
Sundhedsplejersken må ikke lægge skjul på hensigten med besøget, og det er vigtigt at hun
spiller med åbne kort og vægter ærlighed, således at tilliden kan bevares i forholdet. Ifølge Kari
Martinsen (KM) møder vi hinanden med tillid hvis vi formår at involvere os i relationen.
Gennem vores faglige skøn og erfaring skal vi tilnærme familien med svag paternalisme og en
autoritetsstruktur som vil gavne familien (Martinsen, 2006).
Som før beskrevet er magten til stede i relationen mellem sundhedsplejersken og forældrene,
og kunsten er, at sundhedsplejersken formår at fralægge sig noget af magten og derved tro på
forældrenes evne til at få magten over deres liv.
Dette bliver belyst i en svensk undersøgelse, som ud fra kvalitative interviews og
spørgeskemaer, undersøger hvordan mødre oplever støtten fra sundhedsplejersken. Her
kommer det frem hvorvidt mødrene vurderer hjælpen fra sundhedsplejersken som positiv eller
negativ, afhængig af hvordan sundhedsplejersken anerkender mødrene, og om de føler sig mødt
af hende (Arborelius, Bremberg, 2003).
En metode hvorpå sundhedsplejersken kan møde forældrene med særlige behov på, er ved at
tage udgangspunkt i deres ressourcer, styrke deres selvbillede og opbygge deres evner til selv
at handle. Det er principper som indgår i empowerment og essencen heri er netop at
sundhedsplejersken skal formå at opgive hendes ekspertrolle og lade magten overgå til
Solvej Østergaard Sayk - 212380
6
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
forældrene. Hun skal inddrage forældrene og give dem medbestemmelse i forløbet og arbejde
sammen med forældrene og ikke for dem (Andersen, Brok, Mathiasen, 2000). For at kunne
dette er det vigtigt, at sundhedsplejersken formår at indgå i et tillidsfuldt samarbejde med
forældrene med særlige behov, og samtidig er bevidst om sin rolle som professionel, og
medtænker den magtdimension der ligger heri.
1.2 Afgrænsning
Jeg har valgt at afgrænse min opgave til at omhandle familier med særlige behov, for netop at
betragte det bredt og mere nuanceret. Efter at have arbejdet med problembeskrivelsen, er jeg
stødt på udfordringer i hjemmebesøget, hvor det af flere teoretikere beskrives, at magt
dimensionen spiller en rolle i forholdet mellem sundhedsplejerske og forældre. Jeg vil derfor
fordybe mig i viden omkring vores rolle som sundhedsplejerske, set ud fra hvorledes
magtperspektivet spiller ind i mødet med familien. Fokus vil være på hvordan
sundhedsplejersken kan støtte forældre med særlige behov ud fra empowerment.
1.3 Problemformulering
Hvordan kan sundhedsplejersken, med fokus på empowerment, støtte
forældre med særlige behov ud fra viden om magtdimensionen i vores rolle
som sundhedsplejerske?
2.0 Metodeafsnit
I dette afsnit vil jeg fremføre min videnskabsteoretiske tilgang og relatere den til min
problemformulering. Dernæst vil jeg beskrive og begrunde metoden i opgaven, og til sidst
beskrive en praksiscase som mit empiri. Derefter fortsætter jeg ud fra casestudiemetoden.
2.1 Videnskabsteoretiske tilgang
Sundhedspleje hører overordnet set under sundhedsvidenskaben, men den kan også ses som
værende en syntese af de tre hovedområder natur,- human,- og samfundsvidenskaben.
Denne opgave har primært ståsted i humanvidenskaben, som handler om mellemmenneskelige
Solvej Østergaard Sayk - 212380
7
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
relationer, men vil berøre emner inden for de andre videnskaber, og især den
samfundsvidenskabelige vinkel vil være synlig i opgaven pga. magtdimensionen.
Ud fra min problemformulering som går på, at sundhedsplejersken skal støtte forældrene, mener
jeg det er relevant at lade mig inspirere af hermeneutikken som videnskab. Den udspringer af
humanvidenskaben, hvor essensen netop er at søge forståelse for menneskelig aktivitet og
fortolke meningsfulde fænomener (Birkler, 2009). Jeg finder hermeneutikken relevant ift. min
problemformulering, hvor jeg ønsker at komme til en større forståelse af, hvordan
sundhedsplejersken kan støtte forældre med særlige behov.
Hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel omhandler det at komme til forståelse af
menneskelige handlinger, og det er nødvendigt at bevæge sig frem og tilbage mellem en
forståelse af delenes og helhedens sammenhæng (Ibid). Dette vil jeg benytte og medtænke i
forståelsen af casen, når jeg belyser denne ud fra et teoretisk ståsted. Her vil jeg drage dele ud
af helheden for derved at fortolke meningssammenhænge i en kontekst og til sidst komme til
en ny forståelse (Rokkjær, Højberg, 2009).
En anden aktuel anskuelse ift. min opgave er menneskers fordomme/forforståelse, som i følge
Gadamer ses som uundgåelige og uundværlige, idet de skaber vores horisont og dermed det
perspektiv vi forstår med (Birkler, 2009). I arbejdet med forældre med særlige behov, vil
sundhedsplejersken ofte have dannet sig en forforståelse om familien, enten pga. viden om
familien fra tidligere, støtte foranstaltning fra kommunen og sociale status ift. hvor de bor. Dette
kan præge sundhedsplejerskens forforståelse, og dermed hendes syn på forældrene allerede
inden hun lærer dem at kende. Her er det vigtigt at stille sig ydmyg og uvidende over for
forståelsen af familien og forholde sig nysgerrig og spørgende i mødet, for at tilstræbe en
horisontsammensmeltning og komme til en ny forståelse.
For at komme til en forståelse af, hvordan magten udspiller sig i et hjemmebesøg, vil jeg i
opgaven og i mødet med familierne være bevidst om mine fordomme, og med denne åbne og
befordrende holdning sætte dem på spil i dialogen, således at jeg bliver i stand til at forstå det
meningsbærende i sundhedsplejens praksis.
2.2 Valg af metode
Som metode har jeg valgt at arbejde med casestudiemetoden, fordi den belyser min
problemstilling, og fordi jeg som kommende sundhedsplejerske ønsker at blive klogere på mig
selv og min ageren i mit professionelle virke. Jeg vil derved nå frem til begrundede
Solvej Østergaard Sayk - 212380
8
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
handleovervejelser og handlinger i mit fremtidige virke som uddannet sundhedsplejerske
(Rokkjær, Højberg, 2009) / (se bilag 1).
Casestudiemetoden harmonerer fint med min hermeneutiske tilgang, og jeg ønsker at forstå og
fortolke de fænomener, som opstår i selve situationen. Casestudiemetoden bygger på en konkret
oplevet situation og er beskrevet i en case.
I praksis når sundhedsplejersken står i en konkret situation, går hun direkte fra dilemma til
handling ud fra sin umiddelbare refleksion. Det interessante er, at man bagefter via denne
metode, får mulighed for at gå i dybden med noget teori og belyse situationen ud fra en
systematisk videnssøgning.
Det er en specifik case, og den vil ikke opstå på identisk vis igen, men det spændende er at
bevæge sig fra det specifikke til det generelle. Dvs. at der i høj grad er transfer værdi at hente i
et casestudie, således at jeg som sundhedsplejerske kan hente læring og forståelse til lignende
situationer.
Efter at have præsenteret casen indkredses dilemmaer og der vælges fokus punkter, som jeg vil
gå i dybden med. Så vil jeg beskrive min forforståelse og dernæst bevæge mig ud i en
systematisk videnssøgning. Så vil jeg analysere og diskutere casen ud fra teori, for til sidst at
komme frem til en evaluering.
Mine etiske overvejelser går på at jeg har tavshedspligt og ikke udleverer informationer om
familien i casen, således at det bliver genkendeligt hvem de er. Casen er anonymiseret og alle
navne er fiktive (Ibid).
2.3 Praksis case
Jeg kommer som sundhedsplejerske studerende hos en familie med tvillinger, som er født for
tidligt. Børnene har haft et ukompliceret forløb på sygehuset, men dog med vekslende trivsel.
De udskrives hvor børnene er 36 uger gamle.
Familien består af forældrene Lone og Bo. De er begge 40 år, uuddannet, arbejdsløse, bor langt
ude på landet i et gammelt faldefærdigt hus med deres 15 katte og en hund. Lone har lidt familie
som de ses med og så har de fælles venner.
Jeg fornemmer hurtigt, at det er en familie med særlige behov, og ikke kun ud fra det forhold
at børnene tager for lidt på, men mere helhedsindtrykket af forældrene. Efter mit første besøg
hjemme hos familien spørger Lone med et smil på læben, om de nu er ”godkendt” af
kommunen.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
9
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
Inden mit 3. besøg får jeg en mail fra børneafdelingen med en bekymring. Den går på om
forældrene kan varetage opgaven, og at personalet ikke synes forældrene har fulgt
anbefalingerne som de har givet ift. den nære kontakt til børnene og påklædning af børnene.
Personalet er desuden bekymret for familiens boligforhold og de mange husdyr, som de har hørt
forældrene fortælle om. Det kommer ikke bag på mig, at personalet har de bekymringer.
Ved det næste besøg vælger jeg at læse bekymringen op for forældrene. Jeg vælger at tage en
lang snak med forældrene om alle punkterne i personalets bekymring. Jeg er ret direkte i min
talemåde og siger, at børnene skal have mere tøj på og begrunder hvorfor. Jeg siger, at det er
vigtigt, også for at børnene kan tage mere på og komme i trivsel. Det skal ikke kun være, når
jeg kommer på besøg men hver dag. Forældrene siger de vil prøve at huske det, men at de har
svært ved det, da de selv er nogen som altid har det varmt.
Ang. kontakten til børnene fortæller jeg, hvorfor det er så vigtigt at forældrene sidder med
børnene flere timer dagligt og ikke kun ved måltider. Lone siger at det gør de også, men jeg
oplever alligevel at børnene altid ligger i sengen under mine besøg. Til sidst i besøget
tilkendegiver Bo at han synes det er lidt grinagtigt at jeg går så meget op i alle de ”småting”,
for børnene tager jo lidt på hver gang.
Jeg vælger at lægge et besøg hver uge under påskud af deres vægt. Forældrene er i starten meget
ærlige og lytter til hvad råd og vejledning jeg kommer med, men jeg har en fornemmelse af at
de ikke altid formår at udføre det i praksis. Børnene har stadig for lidt tøj på og spiser med for
lange intervaller imellem. Dette til trods for at jeg bringer emnerne på banen hver gang.
Efter 5.-6. besøg begynder forældrene at spørge ind til hvorfor jeg skal komme så ofte, og de
udviser så småt irritation over for mine råd og vejledning. De har svært ved at se hvorfor de
skal ”overvåges” når nu børnene tager lidt på hver gang. Jeg fornemmer at forholdet til
forældrene har ændret sig lidt, hvor de i starten var meget taknemmelige for min hjælp, men at
de nu er ved at have fået nok og protesterer.
Jeg har en formodning om at denne familie kommer til at kræve mere hjælp og at besøg af
sundhedsplejersken ikke nødvendigvis er nok mere. Jeg har allermest lyst til at forberede
forældre på denne bekymring, men jeg gør det ikke. I stedet slutter jeg besøget af med at aftale
en ny tid til ugen efter.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
10
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
2.4 Indkredsning af dilemmaer
Casen indeholder forskellige dilemmaer, og i det følgende vil jeg stille disse op i punktform.

Forældrenes mangelfulde viden om for tidlig fødte og nyfødte generelt.

Forældreevner

Sundhedsplejerskens forforståelse når hun hører om familiens sociale baggrund

Normalisering - Hvem bestemmer hvordan det rigtige familie liv med børn skal leves?

Bekymringen fra børneafdelingen- hvordan handler sundhedsplejersken på det?

Relationen mellem sundhedsplejersken og forældre

Pædagogik - Formidling af viden/kontrol

Hvordan magten udspiller sig i mødet med forældrene?

Undladelsessynd - at turde være ærlig

Sundhedsplejerskens dobbeltrolle i hjemmebesøget

Hvordan tilgodeser sundhedsplejersken at forældrene får kontrol over eget liv?
2.5 Valg af fokus
På grund af casens mange dilemmaer og opgavens omfang er det nødvendigt, at udvælge
enkelte fokuspunkter til videre drøftelse og bearbejdning (Rokkjær, Højberg, 2009). Disse
fokuspunkter har til hensigt at hjælpe mig med at besvare problemformuleringen.
Der findes flere relevante spændingsfelter i casen og jeg vælger bevidst at bevæge mig uden
om spændingsfeltet mellem forældrene og børnene, og i stedet vægter jeg feltet mellem
forældrene og sundhedsplejersken. Det gør jeg fordi, det er dette forhold, jeg ønsker at blive
klogere på. Sundhedsplejersken skal være sig dette spændingsfelt bevidst for at kunne yde hjælp
og støtte til forældrene, for derigennem indirekte at understøtte relationen mellem barn og
forældre.
Jeg har valgt at fordybe mig i, hvorledes sundhedsplejersken formår at støtte forældrene med
særlige behov ud fra en ressourcetankegang. Dernæst også undersøge hvorledes magten
kommer til udtryk i hjemmebesøget mellem sundhedsplejersken og forældrene, og hvilken
betydning det har.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
11
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
2.6 Fokuspunkter
De udvalgte fokuspunkter er:

Hvorledes magtdimensionen i vores rolle som sundhedsplejersker påvirker
hjemmebesøget

Relationens betydning for samarbejdet mellem sundhedsplejersken og forældre

Hvordan tilgodeser sundhedsplejersken, at forældrene får kontrol over eget liv
2.7 Umiddelbar refleksion
Her vil jeg belyse den aktuelle og relevante paratviden der opstod i situationen, og den
umiddelbare refleksion som fandt sted under og efter besøgene (Rokkjær, Højberg, 2009).
Under og efter besøgene stillede jeg mig kritisk til, hvordan jeg skulle forholde mig over for
denne familie. Det var svært ikke at lade mig præge af mine fordomme, da jeg på forhånd havde
hørt om familien, samt hvor og hvordan de boede. Selvom al teori fra Gadamer siger, at man
skal stille sig åben over for en ny forståelse, så var det svært, når al det sagte stemte overens
med praksis.
Et spørgsmål der hele tiden dukkede op under besøgene var, hvordan jeg skulle forholde mig
til forældrene, således at relationen og tilliden ikke blev brudt. Det var en svær balancegang
som sundhedsplejerske studerende, at skulle være ærlig og konfronterende om deres måde at
være forældre på, samtidig med at jeg gerne ville, at forældrene kunne bruge min støtte og have
tillid til mig. Jeg vidste, at der var konkrete forhold, som jeg skulle kommentere på, bl.a. at
børnene havde for lidt tøj på, og det slog mig hver gang hvor svært det faldt mig ind. Jeg følte
mig meget som en myndighedsperson som med løftet pegefinger, kom og ”befalede” hvordan
de skulle agere som forældre, og selvom det også, til en hvis grænse, er vores opgave at holde
opsyn, så var det udfordrende og grænseoverskridende.
Jeg stod hele tiden med en følelse af, at jeg uforbeholdent havde al magten i besøgene og jeg
formåede ikke at synliggøre den, som jeg gerne ville, ved at være helt ærlig omkring mine besøg
og formålene med dem. Jeg tænkte ofte hvordan jeg kunne ”dele” magten med forældrene,
således at vi i fællesskab kunne komme frem til løsninger, som ville gavne dem som forældre
og i sidste ende børnene.
Jeg ønsker derfor at fordybe mig i relevant viden, som kan give sundhedsplejersken nogen
kompetencer og færdigheder til at støtte forældre med særlige behov og stadig formå at bevare
en tillidsfuld relation trods magtdimensionen.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
12
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
2.8 Videnssøgning
For at belyse min problemformulering har jeg foretaget systematisk videnssøgning på
forskellige internationale databaser bl.a. Cinahl, PubMed, Sve-Med+. Jeg har brugt relevante
søgeord og udvalgt empirien ved at læse resume og konklusion (se bilag 2).
For at kunne belyse magtdimensionen i sundhedsplejerskens rolle vil jeg bruge Bourdieu som
er fransk sociolog. Han har gennem et omfattende forfatterskab udviklet begreber om sociale
strukturer i et moderne samfund. Jeg vil primært belyse Bourdieu ud fra Lisanne Wilkens bog
”Bourdieu for begyndere” og ud fra et kapitel, skrevet af Margaretha Järvinen, i ”klassisk og
moderne samfundsteori”.
Med Bourdieus teori om habitus ønsker jeg at komme til en større forståelse af, hvorfor
sundhedsplejersken handler som hun gør i casen, og hvilke faktorer der spiller ind i relationen
mellem sundhedsplejerske og forældrene. Jeg vil også belyse Bourdieus begreb om symbolsk
vold, således at jeg kan komme til en større forståelse af vores rolle som sundhedsplejerske, og
hvordan denne rolle kan påvirke hjemmebesøget.
For at kunne belyse relationen mellem sundhedsplejerske og forældre, har jeg valgt at tage
udgangspunkt i Kari Martinsen (KM) som er anerkendt sygeplejeteoretiker med uddannelse
inden for sygepleje, magister i filosofi og dr.phil. Hun er nordmand og har skrevet adskillige
bøger og artikler inden for omsorgsfilosofi, historie og socialpolitik. Jeg vil tage udgangspunkt
i bogen ”Samtalen, skønnet og evidensen” som er noget af hendes nyeste materiale. Her går jeg
i dybden med begreberne tillid, fagligt skøn og magt og ønsker at blive klogere på, hvordan
sundhedsplejersken kan indgå i relationen med forældrene, således at de føler sig imødekommet
i hjemmebesøget. KM er også bevidst om magten i omsorgen, hvilket jeg finder relevant for
min problemformulering (Martinsen, 2006). Det skal nævnes at KM skriver om sygeplejersken
i sin bog, men idet sundhedsplejersker også er uddannet sygeplejersker, og yder omsorg for
børn og familier, vælger jeg i min analyse, at overføre det til sundhedsplejersken.
Jeg har valgt at arbejde ud fra en tilgang med empowerment, for netop at tilgodese at forældrene
opnår kontrol over eget liv. På denne måde skal sundhedsplejersken være bevidst om hendes
ekspertrolle og være i stand til at opgive denne for derved at kunne afgive magten, således at
forældrene kan opnå medbestemmelse og kontrol (Andersen et.al. 2000). Det harmonerer også
med min hermeneutiske tilgang som bl.a. går på at forstå og fortolke menneskelige handlinger.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i bogen ”Empowerment på dansk” af Maja Lundemark
Andersen, Pernille Nørlund Brok og Henrik Mathiasen, som alle er socialrådgivere og optaget
Solvej Østergaard Sayk - 212380
13
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
af at udvikle empowerment tankegangen i det sociale og sundhedsfremmende arbejde.
Til sidst vil jeg understøtte mit empiri med forskning, som har både sundhedsplejerskens og
forældrenes perspektiv. I casen er det sundhedsplejerskens perspektiv der beskrives, og jeg
finder det derfor relevant også at undersøge forældre perspektivet. Dette for at tilegne mig en
forståelse af forældrenes oplevelser omkring sundhedsplejerske besøget, og for derved at blive
klogere på hvordan de ønsker støtten fra sundhedsplejersken. Jeg vil bruge en svensk artikel fra
2003 med forældrenes perspektiv ”Supportive and nonsupportive qualities of child health
nurses´ contacts with strained infant mothers”, skrevet af psykolog & adfærdsforsker Elisabeth
Arborelius, og læge & forfatter Sven Bremberg. Artiklen er baseret på kvalitative forsknings
interviews kombineret med spørgeskemaer, og har som formål at undersøge sårbare mødres
oplevelse af støtten fra sundhedsplejersken, fra barnet bliver født til det er otte måneder gammelt.
Derudover har jeg to artikler fra Australien fra år 2009 og 2013, der omhandler hhv.
sundhedsplejerskers og mødres perspektiv på hjemmebesøget. Begge er baseret på kvalitative
interviews. Den ene hedder”Uncovering psychosocial needs: Perspectives of Australian child
and family health nurses in a sustained home visiting trial”. Den er skrevet af tre forfattere som
arbejder inden for det sociale- og sundhedsfaglige felt: Katina Kardamanidis, Lynn Kemp og
Virginia Schmied. Formålet med undersøgelsen er at få en forståelse for, hvordan den børneog familiefaglig sundheds/ sygeplejerske indgår i relationer i hjemmebesøget, og hvordan
tilgangen får mødre til at føle sig trygge. I artiklen bruger de ord som ”child and family health
nurse” og jeg vælger at sidestille det med sundhedsplejersken i resten af opgaven. Jeg er dog
bekendt med, at Australien ikke har samme sundhedspleje organisation som i Danmark, men
mener at kunne bruge artiklen, da den netop fokuserer på relationen mellem forældre og
professionel ud fra sundhedsplejerskers perspektiv. Samtidig tyder det på at ”child and family
health nurse” i artiklen umiddelbart har samme rolle som en dansk sundhedsplejerske i
hjemmebesøget. Den anden artikel hedder ”Exploring mothers´perspectives of an intensive
home visiting program in Australia: qualitative study” og er også skrevet af tre forfattere, som
alle er sygeplejersker/jordemødre med speciale i børn og unge i hjemmet og på skoler. De
hedder Lucy Paton, Julian Grant og George Tsourtos. Formålet med denne undersøgelsen er at
beskrive mødres perspektiv på et intensivt hjemmebesøgs program, og hvad de lægger vægt på
i relationen
med
sundhedsplejersken.
Her
gælder
de
samme
betragtninger
om
sundhedsplejerske funktionen, som nævnt før.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
14
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
3.0 Udredning
I denne del af opgaven vil jeg belyse fokuspunkterne, ud fra de teorier og forskningsartikler jeg
har valgt og foretage en udredning med udgangspunkt i casen.
3.1 Hvorledes magtdimensionen i vores rolle som sundhedsplejersker påvirker
hjemmebesøget
3.1.2 Belyst ud fra Bourdieus begreb om habitus og symbolsk vold
Jeg vil gerne blive klogere på, hvad der konkret udspiller sig i relationen mellem
sundhedsplejersken og forældrene, og hvilken betydning det evt. har, set ud fra Bourdieus
begreb om symbolsk vold.
Symbolsk vold kan ifl. Bourdieu oversættes til betydningen af magtudøvelse som ikke opfattes
som sådan, af hverken dem der har fordel af magtudøvelsen, eller dem den går ud over
(Andersen, Kaspersen, 2007). Den involverer ikke fysisk magt, og Bourdieu betegner den som
en usynlig magtform, der ubevidst går på at få de involverede til at se og forstå verden på en
bestemt måde ud fra en uomgængelig og sand virkelighedsforståelse (Wilken, 2014).
Ift. casen tyder det på symbolsk vold, hvor sundhedsplejersken modtager en bekymring fra
børneafdelingen, der går på, at personalet ikke synes, at forældrene følger deres anbefalinger.
Her virker det som om at personalet der skrev bekymringen og sundhedsplejersken, som læser
udtalelsen op for forældrene, forsøger at legitimere og norm bestemme hvad der for dem, er
god forældre omsorg. Forældrenes perspektiv på hvordan de gerne vil yde god omsorg over for
deres børn, kommer på intet tidspunkt frem i casen. Derimod fortsætter sundhedsplejersken
med at ”styre” hjemmebesøgene på den måde, at hun bestemmer, hvad der skal snakkes om ved
hvert besøg, og har derved ubetinget magten i relationen.
Bourdieu udtrykker det således:
”Symbolsk magt er de dominerende gruppers magt til at opretholde konsensus om den sociale
verdens mening, en mening som er vilkårlig, men ikke anderkendes som sådan … Den får de
underkuede til ”ydmygt at bøje sig under et åg, som de ikke engang ved, at de bærer”.
(Andersen, Kaspersen 2007).
I casen virker det som om, at forældrene allerede efter første besøg ”bøjer sig under et åg”, idet
Lone spørger om ”de nu er godkendt af kommunen”. Den udtalelse peger i retning af, at
forældrene føler at de skal ”vurderes” af sundhedsplejersken, og ubevidst underkuer de sig
denne ”magt” ved at lukke hende ind i deres hjem.
Det virker som om, at sundhedsplejersken har magten i hjemmebesøgene hos Lone og bo, til at
Solvej Østergaard Sayk - 212380
15
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
fortælle dem, hvordan de skal passe deres børn og leve som familie. I starten stiller forældrene
ikke spørgsmålstegn ved dette aspekt, formentlig i kraft af, at sundhedsplejersken kommer som
en ekspert. Bourdieu siger nemlig også, at jo længere uddannelse en person har, des mere magt
vil personen få i en bestemt række sammenhænge (Mik-Meyer, Villadsen, 2007).
Sundhedsplejersken kan i kraft af sin rolle som myndighedsperson kategorisere familien som
værende normal/afvigende, og dermed tyder det på at hun yder symbolsk vold. Det er svært for
forældrene at modsætte sig hendes hjælp, da de ved, at hun har magten til at ”godkende” dem,
eller i værste tilfælde sige at de ikke gør det godt nok.
I den svenske undersøgelse bliver det også beskrevet, hvordan mødrene oplevede et pres til at
acceptere bestemte sociale normer, for hvordan man passer børn. To mødre beskriver,”one had
to do things a certain way”.....”They have a certain idea of how things should be” (Aborelius,
Bremberg, 2003). De udtalelser må siges at kategorisere sundhedsplejersken som en person
med magt, i og med at hun giver mødrene det indtryk, at de skal handle på måder som er
accepterede af hende.
For at komme nærmere en forståelse af sundhedsplejerskens ageren vil det ifl. Bourdieu være
relevant at beskrive hendes habitus. Habitus er forbindelsesleddet mellem sociale og mentale
strukturer, og er et system af varige men dog foranderlige og ubevidste dispositioner i
mennesket. Habitus er den måde et menneske opfatter, bedømmer, handler, tolker og forstår
verden på (Andersen, Kaspersen, 2007). Forforståelse er ifl. Bourdieu også en del af en persons
habitus (Wilken, 2014), og her kunne det tyde på, at sundhedsplejersken lader sig præge af sine
forforståelse over for familien. Der står i casen, at sundhedsplejersken ret hurtigt fornemmer, at
det er en familie med særlige behov, og det kunne se ud til, at hun vurderer familien, inden hun
har lært dem at kende.
Bourdieu mener også, at habitus ubevidst har tendens til at styre en person hen imod situationer,
som vil bekræfte ens habitus (Andersen, Kaspersen, 2007). I henhold til den svenske
undersøgelse kunne det se ud som om, at sundhedsplejersken prøver at få mødrene til at passe
ind i normen, om hvordan man skal leve som familie, som beskrevet i problembeskrivelsen, og
derved ubevidst lader sig styre af sin habitus.
Det kunne også være det, der er på spil i casen, hvor sundhedsplejersken hele tiden kommer
med opfordringer til, hvad forældrene skal gøre anderledes, såsom at give børnene mere tøj på
og sidde med dem i lang tid. Her er der igen symbolsk vold på spil, og måske er det et ubevidst
håb fra sundhedsplejersken om at få forældrene til at efterleve ”kravene”, så de derved kan
Solvej Østergaard Sayk - 212380
16
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
kategoriseres som ”normale” forældre. Selvfølgelig handler hun med udgangspunkt i, hvad hun
mener der er bedst for børnene, men som professionel bør man være ydmyg over for en
bedrevidende tilgang (Aborelius, Bremberg, 2003).
Det beskrives også i den australske artikel, hvor sundhedsplejerskernes perspektiv beskrives, at
det er altafgørende at sundhedsplejersken kan forholde sig ”actively passive” i hjemmebesøget.
Det uddybes i artiklen med, at hun ikke skal vurdere forældrene, handle aktivt eller stille
spørgsmål hele tiden, men i stedet formå at tyde tegn og signaler fra forældrene, og derigennem
vurdere hvilken støtte de har brug for og hvornår. Det giver et billede af, at sundhedsplejersken
skal være afventende og følende og ikke udøve symbolsk vold ved at dømme dem, men i stedet
lade magten overgå til forældrene, således at de selv bestemmer hvornår de er klar til at åbne
op (Kardamanidis, Kemp, Schiemed, 2009).
En viden om symbolsk vold vil give den enkelte sundhedsplejerske en større forståelse for egen
ageren i praksis, og dermed sætte refleksive tanker i gang ift. hvordan hun vil yde
sundhedspleje.
Overordnet kan man sige, at sundhedsplejersken virker til at have en styrende rolle i
hjemmebesøgene hos Lone og Bo, og dette kan godt hos nogle familier være en kendsgerning
i sundhedspleje faget. Spørgsmålet er så, hvorledes sundhedsplejersken forholder sig i rollen
over for forældre med særlige behov, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende punkt.
3.2 Relationens betydning for samarbejdet mellem sundhedsplejersken og forældre
3.2.1 Belyst ud fra Kari Martinsens begreber om tillid, fagligt skøn og magt
I mødet mellem to mennesker vil der ske en påvirkning, og der vil altid som udgangspunkt være
tillid og magt i relationen. I relationen er tillid en fundamental og bærende grundsten: ”At vise
tillid betyder at udlevere sig, vove sig frem for at blive imødekommet” (Martinsen, 2006).
Udleveringen er gensidig, og ift. praksis er det forældrene, der udleverer deres bekymringer,
tanker og følelser. Sundhedsplejersken bør også have en form for udleverethed. Det kan være
en sensitivitet eller en emotionel involvering, som gør at hun kan sætte sig ind i forældrenes
situation og formå at være nærværende (Ibid). I casen får vi ikke så meget at vide om
forældrenes perspektiv, men dog lidt der hvor Lone og Bo svarer, at de har svært ved at klæde
børnene i varmt tøj, fordi de selv har det varmt. Der ses en form for udleverethed fra forældrene,
men denne virker ikke til at blive mødt af sundhedsplejersken, som ikke vælger at spørge videre
Solvej Østergaard Sayk - 212380
17
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
ind til det.
I den svenske artikel oplevede en tredjedel af mødrene, at de ikke blev lyttet til eller mødt med
forståelse af sundhedsplejersken, når de bragte betydningsfulde emner på banen (Arborelius
et.al. 2003). Det er emner, som for dem måske er følelsesladet og svære at frembringe, og når
deres forbeholdne tillid så ikke bliver modtaget med anerkendelse, så kan der opstå mistillid.
Normalt møder man hinanden med tillid og det er kun ud fra særlige omstændigheder, fx svigt
som ovenfor, at vi møder den anden med mistillid (Martinsen, 2006). Sundhedsplejersken i
casen virker til, at udtrykke en form for mistillid til Lone og Bo, idet hun siger ”det er vigtigt,
at det ikke kun er når jeg kommer på besøg, men hver dag”. Her tyder det på, at hun har lidt
mistro til, om Lone og Bo kun klæder dem i varmt tøj, når hun kommer på besøg og ikke til
hverdag. Denne mistillid er ikke gunstigt for relationen.
I den svenske undersøgelse var der også mødre, som fandt kontakten til sundhedsplejersken
som positiv, og de lagde vægt på sundhedsplejerskens anerkendende tilgang, og at de følte de
blev set og hørt for deres måde at være mor på og oplevede oprigtig interesse (Arborelius et.al.
2003). Uden at kende til forældrenes konkrete oplevelser i casen så tyder det på, at de ikke helt
føler sig anerkendt, ud fra de kommentarer som Bo kommer med. Han synes, det er ”grinagtigt”,
at sundhedsplejersken går op i så mange småting. Efter 5.-6. besøg begynder de at stille
spørgsmålstegn ved, hvorfor hun skal komme så ofte, og samtidig begynder de at blive irritable.
Det virker ikke til, at sundhedsplejersken helt formår, at møde familien hvor de er, og anerkende
dem for det de gør.
Vigtigheden af tillid beskrives også i den anden undersøgelse, hvor sundhedsplejersker kommer
frem til at tillid er altafgørende, ift. hvor succesfuld relationen mellem sundhedsplejerske og
forældre bliver. Tillid fremmer empowerment i form af, at forældre kan føle sig trygge til at
udlevere følsomme emner (Kardamanidis et.al, 2009).
Et andet væsentligt begreb for KM er magt. Sundhedsplejersken stilles i en magtposition i form
af sin stilling og faglige merviden, og det er sundhedsplejerskens ansvar, at magten forvaltes til
patientens bedste.
Som mennesker står vi altid i et dilemma mellem åbenhed og beskyttelse i sociale relationer,
og det gælder også fagudøvere. Omsorgen kan udmøntes i to retninger: Sentimentalisme og
paternalisme
som
er
hinandens
modsætninger.
I
den
sentimentale
omsorg
er
omdrejningspunktet egne følelser, og den professionelle er ikke i stand til at yde omsorg over
for andre. I casen virker det til, at sundhedsplejersken udøver paternalistisk omsorg, som ses
Solvej Østergaard Sayk - 212380
18
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
som en bedrevidenhed og forældrenes mulighed for at deltage i processen begrænses derved,
og de gøres magtesløse (Martinsen, 2006). I starten virker det til, at Lone og Bo accepterer
sundhedsplejerskens ekspertrolle, men efterhånden begynder de at gøre oprør. Måske som tegn
på at de ikke har tillid til hende og ikke føler sig medinddraget.
Sundhedsplejerskens ekspertviden skal ses positivt, da det er den, som skal medvirke til at ruste
forældre til at kunne varetage deres børns tarv. Den form for omsorg hvor det erkendes, at
fagpersonen har en faglig viden som skal bruges til den andens bedste, kaldes for svag
paternalisme. Her er grundtanken, at den professionelle altid vil handle, så det gavner den
anden, og kun inddrage vedkommende i beslutninger, hvis det er til vedkommendes fordel
(Ibid).
I casen handler sundhedsplejersken ud fra, at hun vil Lone og Bo det bedste, og hun skønner
nok, at det er en faglig viden, de har brug for. Det kan diskuteres, om hun virker til at forstå
Lone og Bo, og om hun møder dem, hvor de er. Hun virker til at antage at vide, hvad de har
brug for uden at spørge forældrene selv. Dette beskrives også i undersøgelsen, hvor
sundhedsplejersker kommer frem til, at det vigtigste i en tillids relation er, at forældrene selv
kan bestemme, hvilke mål de vil opnå, og hvilke strategier de vil bruge (Kardamanidis et.al,
2009). For at kunne dette mener jeg, at det er afgørende, at sundhedsplejersken stiller sig åben
og ydmyg i relationen og stiller uddybende spørgsmål for at afklare forældrenes behov og
ønsker. Hun skal være bevidst om sin forforståelse, for derved i fællesskab med forældrene at
komme frem til en ny forståelse. Hun skal ikke antage at vide bedst.
For at blive forældrenes tillid værdig i en faglig sammenhæng kræver det både en
autoritetsstruktur og en svag paternalisme. Autoritetsstrukturen viser sig i sundhedsplejerskens
ekspertviden, og denne viden er nødvendig, idet hun kommer for at hjælpe og vejlede forældre
ud fra denne merviden. Men viden er ikke nok, og måden hvorpå sundhedsplejersken forholder
sig til forældrene i relationen er overordnet.
Sundhedsplejersken skal først og fremmest respektere forældrenes ret til selv at bestemme, men
heller ikke glemme at hun har en faglighed, som skal komme forældrene til gode (Martinsen,
2006). Det belyses også i en artikel, hvor forældre beskriver, at en tillidsfuld relation til
sundhedsplejersken medvirker til empowerment, i form af at forældrene opnår at få kontrol over
egne beslutninger og deres liv generelt (Paton et.al. 2013).
I casen er det ikke tydeligt, om forældrene støttes i egne beslutninger og dermed opnår følelse
af empowerment, men det virker ikke sådan. Det tyder på, at sundhedsplejersken har svært ved
Solvej Østergaard Sayk - 212380
19
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
at overlade ansvaret til Lone og Bo, men i stedet har brug for at opretholde kontrollen i
relationen ved at komme hver uge.
For at sundhedsplejersken bliver tillid værdig i relationen med forældre, skal hun bruge sit
faglige skøn og balancere mellem nærhed og afstand. Det faglige skøn består af erfaring,
menneskekundskab og modenhed, og det er værdier som alle er vigtige i omsorgsarbejdet
(Martinsen, 2006). Skønnet hjælper fagpersonen til at vove at involvere sig i relationen og
forholde sig ”actively passive” som beskrevet i en undersøgelse af sundhedsplejersker
(Kardamanidis et.al. 2009). Overført til casen skal sundhedsplejersken forholde sig åben og
afventende i relationen og ikke presse på med for meget ekspertviden, men mærke efter hvornår
Lone og Bo har brug for støtte og vejledning og først give den der.
Jeg mener også det handler om, at man som sundhedsplejerske er bevidst om, at man udstråler
tilgængelighed, men at det skal være på forældrenes præmisser.
3.3 Hvordan tilgodeser sundhedsplejersken, at forældrene får kontrol over eget liv
3.3.1 Belyst ud fra Empowerment
Empowerment er en proces, metode og strategi som stræber efter forandring, større lighed i
sundhed og større social retfærdighed, og det er en strategi hvor fællesskab er afgørende. De
professionelle hjælper mennesker med at opnå kontrol over eget liv. Magtbegrebet er essentielt
i empowerment og det handler om at afgive og tage magt. Erfaring viser at kontakt med de
professionelle/systemet, indebærer en risiko for afhængighed og klientsering, hvorfor de
professionelle derfor skal forsøge at opgive deres ekspertrolle og derimod hjælpe mennesket
med at udvikle deres egen magt.
Empowerment retter sig især mod de underprivilegerede og de undertrykte i samfundet.
Empowerment er også anvendelig som en generel tilgang, hvor selvbestemmelse, engagement
og involvering fremmes, og kan bruges i mange sammenhænge (Andersen et.al. 2000).
I casen tyder det på at sundhedsplejersken holder meget fast i egen ekspertrolle og hun virker
til at have svært ved at aflægge noget af magten til forældrene. Det ses bl.a. ved, at hun er
direkte i sin talemåde, siger at børnene skal have mere tøj på, og at Lone og Bo skal sidde med
børnene flere timer dagligt. Det kan se ud som om, at sundhedsplejersken sætter standarden for,
hvordan Lone og Bo skal passe deres børn, som også tidligere beskrevet. Hun virker ikke til at
handle ud fra empowerment. Hun bør i stedet forholde sig åben over for forældrenes opfattelse,
Solvej Østergaard Sayk - 212380
20
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
og stille uddybende spørgsmål til Lone og Bo, således at de kan udtrykke deres syn på sagen.
Således give forældrene en følelse af, at de er inddraget og delagtiggjort i processen og lade
dem opleve, at de har mulighed for at påvirke udfaldet, og at de selv står til ansvar for
beslutningerne. Det beskrives også i artiklen hvor en mor fortæller at det er vigtigt at
sundhedsplejersken ikke styrer samtalen og kommer med en bedrevidende tilgang. Det ses bl.a.
i citatet: ”she`s not bossy or strict. I could never cope with someone like that. It just wouldn`t
work for me” (Paton et.al. 2013).
Måske kan sundhedsplejerskens ageren i casen også begrundes med usikkerhed, og at hun
derfor har brug for at handle ”aktivt”, i form af at videregive en masse viden til forældrene, så
hun føler at hun gør noget.
Netop at dele viden er et element i empowerment. For at kunne tage kontrol over eget liv, er det
afgørende at mennesket præsenteres for nødvendig viden. Her har sundhedsplejersken en aktiv
rolle, hvor hun i samarbejde med forældrene finder ud af hvilken viden de har brug for, for at
de kan skabe en reel forandring i deres liv (Andersen et.al. 2000). Sundhedsplejersken i casen
handler ud fra, at hun gerne vil hjælpe forældrene ved at fortælle dem en masse om
spædbarnspleje. Hun virker dog til at glemme at inddrage dem i processen.
At sundhedsplejersken videregiver viden opfattes også positivt i en artikel, hvor forældre
beskriver, at de sætter pris på konkrete svar og respekterer sundhedsplejerskens viden og
information og accepterer det, så længe det bliver givet på en respektfuld måde (Paton et.al.
2013). Viden er nødvendig for at forældre kan handle, og det afgørende er, hvorledes den
formidles af sundhedsplejersken.
Empowerment hviler på et menneskesyn, som forudsætter en ressourcetankegang, hvor der
fokuseres mere på ressourcer frem for eventuelle problemer. Der skal være ressourcer til
rådighed til at håndtere problemet, og det kan være egne ressourcer, men også ressourcer som
kommer fra venner, familie, sundhedsvæsen (Andersen et.al. 2000).
I casen hører vi, at Lone har familie, og at de har venner, de ses med, så måske kunne
sundhedsplejersken med fordel have spurgt ind til Lone og Bo’s netværk, og om de eventuelt
kunne finde en ressource i dem. Måske i form af hjælp til det huslige og alle deres dyr, således
at Lone og Bo kunne få ro til at koncentrere sig om børnene. Eller måske en bedsteforældre
som kunne hjælpe Lone og Bo med at passe deres børn.
Således ville sundhedsplejersken tage udgangspunkt i familiens ressourcer, frem for at bebrejde
Lone og Bo, alt det de ikke formår. Ressourcer kan også findes i vores sundhedsvæsen, og her
Solvej Østergaard Sayk - 212380
21
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
kunne sundhedsplejersken i casen, opfattes som en ressource for familien, i og med at hun
kommer så ofte hos Lone og Bo og forsøger at hjælpe dem med råd og vejledning. At forældrene
ikke helt opfatter hendes mange besøg som en hjælp, det skyldes måske også måden hjælpen
forvaltes på. Bo udtrykker, at han synes, det er ”grinagtigt”, at sundhedsplejersken går så meget
op i alle de ”småting”, og hans holdning bunder måske i, at han ikke føler sig inddraget og
involveret i processen. Derved føler han ikke et ansvar overfor, at ”handlingen” skal lykkes
(Ibid). Han har måske en følelse af at blive overvåget, mere end han ser det som en hjælp, idet
han ikke er blevet inddraget i processen og ikke har fået lov til at udtrykke egne ønsker og mål
for hjemmebesøgene.
Handling er også en afgørende forudsætning for at arbejde med empowerment. Dvs. at følelse,
oplevelser og erkendelser skal kobles sammen og udmøntes i konkrete handlinger, før der er
tale om empowerment (Ibid). I casen forsøger sundhedsplejersken at give forældrene en tro på,
at de kan magte opgaven ved at give dem råd og vejledning, som hun vurderer, de har brug for.
Skal hun derimod arbejde ud fra en empowerment tilgang, er det nødvendigt, at forældrene er
med til at definere egne mål. Forældrene skal inddrages i et samarbejde, ud fra hvordan målene
ønskes opfyldt, således at de kan resultere i handling. Lone og Bo skal således selv tage ansvar
for at handlingen vil lykkes, og det er tankegangen med empowerment, at gøre de involverede
aktive og medbestemmende i de forhold der vedrører dem (Ibid). Lone og Bo skal få en følelse
af, at det er deres liv det handler om, og opnå ejerskab, således at de kan se fornuften i at ændre
deres ageren.
Det bliver også beskrevet i artiklen, hvor sundhedsplejersker udtrykker, at det mest
betydningsfulde i relationen mellem forældre og sundhedsplejerske er, at forældrene selv kan
bestemme, hvilke mål de vil opnå, og hvilke strategier de vil anvende (Kardamanidis et.al.
2009). Det ses også i citatet, hvor en sundhedsplejerske beskriver en strategi:
”You can identify what the problems are and you can try and discuss strategies to try to
change these things and address these things but most of these women take ownership over
and want to do that at that time” (Ibid).
Så overført til casen tyder det på, at det faktisk er det, der sker hjemme hos Lone og Bo.
Sundhedsplejersken synes, at have identificeret hvad problemet er, og at det skal løses vha.
hendes råd og vejledning uden helt at formå at involvere forældrene. Derfor møder hun måske
lidt modstand i processen, og forældrene gør alligevel, hvad de finder bedst, fordi de måske
ikke har følt sig delagtiggjort i processen.
En anden meget vigtig dimension i empowerment er, at magtudøvelsen synliggøres i enhver
Solvej Østergaard Sayk - 212380
22
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
situation. Magt er givet inden for sundhedspleje faget, idet sundhedsplejersker er lønnet og
arbejder ud fra et politisk formål, og er dermed en myndighedsperson som beskrevet i
beskrivelsen. Ideen med at arbejde med empowerment er ikke at fjerne magtpositionen men
derimod at tydeliggøre magten, således at den kan håndteres af alle involverede parter
(Andersen et.al. 2000). I henhold til casen vælger sundhedsplejersken at komme ofte til børnene
”under påskud af deres vægt”. Her er hun ikke helt tydelig i hendes gøren, for hendes egentlige
formål med at besøge Lone og Bo hver uge virker til at være begrundet i, at hun gerne vil sikre
sig, at de passer børnene, som hun har vejledt dem i. Sundhedsplejersken virker usikker på, om
forældrene kan magte opgaven, og hun skjuler derfor sit formål med besøgene ved at ”lade som
om”, at hun kun kommer pga. vægten. Vægten er en håndgribelig størrelse, som de fleste
forældre er interesseret i, og den anses ofte som en hjælp. Det kan være mere
grænseoverskridende for sundhedsplejersken at fortælle, at hun kommer, fordi hun er usikker
på forældrenes evner. Men sundhedsplejersken ville måske opleve en mere tillidsfuld relation
med forældrene, hvis hun var ærlig i sin tilgang og synliggjorde sin magtrolle som
myndighedsperson over for Lone og Bo, ved at fortælle dem om hensigten med besøgene (Ibid).
Det beskrives også i en artikel, hvor mødre fortæller, at ærlighed er meget vigtig, når det handler
om afklaring af sundhedsplejerskens rolle. Det er grundlæggende for at der opbygges et
tillidsforhold mellem forældre og sundhedsplejerske (Paton et.al. 2013).
Et andet sted i casen har sundhedsplejersken til gengæld en ærlig tilgang over for forældrene.
Her lægger hun ikke skjul på, hvad hun mener, de skal lave om på i deres ageren over for
børnene, som fx at klæde børnene i mere tøj og mere nærkontakt.
Det kan også indikere, at sundhedsplejersken har et mere traditionelt syn på sit sundhedspleje
arbejde, hvor hun ubevidst er fejlfindingsorienteret og fokuserer på det, som forældrene ikke
kan. Hun er eksperten, og vil gerne være den der finder løsninger og giver svar. Men i
empowerment skal sundhedsplejersken netop forholde sig spørgende, ved at fokusere på det
som forældrene kan, og hun skal ikke gøre tingene for forældrene men sammen med dem
(Andersen et.al. 2000). Det kommer også til udtryk i citatet ”actively passive” fra artiklen, hvor
sundhedsplejersker mener, det er afgørende for relationen, at den professionelle kan forholde
sig åben og afventende og netop ikke presse på med en bedrevidende tilgang (Kardamanidis
et.al. 2009).
Empowerment kan, som tidligere beskrevet, bruges som en generel tilgang i sundhedsplejen,
men for at udøve empowerment er det afgørende, at den professionelle arbejder på 3 forskellige
Solvej Østergaard Sayk - 212380
23
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
niveauer: Individ-, gruppe- og (lokal)samfundsniveau. Det der bl.a. adskiller empowerment fra
traditionelt sundhedsarbejde, er at der arbejdes på alle tre niveauer og gerne samtidigt. Det er
dog ikke afgørende hvilket niveau der først arbejdes med. I forhold til sundhedsplejen generelt
er det oftest individ niveauet, som er det bærende element, hvilket også ses i casen. Her arbejdes
der på selvværd, tillid, motivation og tro på egne ressourcer, og det er et vigtigt niveau for at
skabe tro på at samarbejde på gruppe-, samfundsniveau vil lykkedes (Andersen et al., 2000).
Sundhedsplejersken i casen vejleder udelukkende forældrene på det individuelle niveau, men
det kunne godt virke som om, at hun medtænker de andre niveauer på sigt. Det beskriver hun
sidst i casen, hvor hun har en ”formodning om at denne familie kommer til at kræve mere hjælp”,
og det kan måske tyde på, at hun påtænker noget faglig familie støtte, måske dagbehandling
som bl.a. kan foregå på gruppeniveau. Det kunne også være i form af opstart af forældre grupper
for fortidlig fødte børn og forældre med særlige behov.
4.0 Handleovervejelser/handlemuligheder
Formålet med dette afsnit er at få fokuspunkterne diskuteret i forhold til de udvalgte teorier og
empiri, og således komme frem til en syntese af ny forståelse, der kan anvendes til at udrede på
problemformuleringen.
4.1 Diskussion
Gennemgående for analysen ses det, at magtperspektivet er et centralt begreb i sundhedsplejens
praksis, og det virker til at have en betydning i relationen til Lone og Bo.
Sundhedsplejersken er underlagt en magtrolle, idet hun kommer som myndighedsperson og
skal varetage børnenes tarv, hvilket sætter hende i en position, hvor der er risiko for at hun yder
symbolsk vold over for forældrene. Magten vil altid være tilstede i relationen, men det
afgørende er hvorledes, den forvaltes af den professionelle.
Det tyder på, at Lone og Bo føler, de bliver vurderet af sundhedsplejersken, og at de skal
efterleve sundhedsplejerskens normer, for hvordan de skal passe deres børn. Det kan beskrives
som en form for symbolsk vold og realistisk set, mener jeg ikke, at vi som fagpersoner helt kan
undvige den i vores praksis. Men en bevidsthed om at den forefindes, og hvilken betydning den
kan få i relationen, gør os kompetente til at håndtere den og tydeliggøre den (Wilken, 2006).
For at vende symbolsk vold til noget, som ikke udelukkende kan skade, så mener jeg, at det er
Solvej Østergaard Sayk - 212380
24
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
afgørende, at den synliggøres. Og det kan den kun, hvis sundhedsplejersken har en bevidsthed
og viden herom, således at hun kan være ærlig og tydelig omkring formålet med besøgene. Det
vil sige, at hun ikke skal have en skjult agenda, som kan udledes af casen, men være ærlig og
åben over for forældrene. Sundhedsplejersken kommer som en fag- og myndighedsperson,
hvilket giver hende en form for ”ret” til at kategorisere familier som værende
normale/afvigende. Hun besidder en magt, der i mine øjne kræver en masse ansvarlighed og
respekt for at formå at forvalte den til forældrenes bedste (Andersen et.al.2000).
Bourdieu taler også om habitus, og jeg mener, at viden om habitus er vigtig for at forstå
sundhedsplejerskens ageren. Hun skal være bevidst om, ikke at dømme forældrene ud fra egen
habitus eller lade sig præge af egen forforståelse, men handle ud fra familiens tarv, mere end at
prøve at få forældrene til at passe ind i samfundets normer (Wilken, 2006). Derved være bevidst
om egen forforståelse og forsøge at være åben for andre måder at være familie på. Hun skal
sætte sin forforståelse af familien i spil, og skønne hvordan indsatsen bedst kan tilpasses
familiens ressourcer, således at de kan handle og opnå succes, som målet i empowerment bl.a.
er. Her kan Lone og Bo´s netværk ses som en mulig ressource.
Sundhedsplejersker besidder en dobbeltrolle som myndighedsperson og omsorgshjælper, og
hvis det ikke bliver defineret for forældrene, hvilke hensigter sundhedsplejersken har med
besøget, kan der opstå et tillidsbrud, og hun kan virke utroværdig (Andersen et.al. 2000).
Det tyder på, at det er det, der sker hos Lone og Bo, da sundhedsplejersken ikke formår at være
ærlig i relationen og involvere forældrene i hvad hendes oprigtige gøremål er. Hun kommer
hver uge under påskud af børnenes vægt, men det tyder på, at hun har et andet formål med
besøget, som hun ikke er ærlig omkring.
Som både KM og empowerment beskriver, så er sundhedsplejerske/forældre relationen baseret
på et ulige forhold, idet den professionelle har en merviden, som forældrene kan drage nytte af
for at kunne handle (Martinsen, 2006). Jeg stiller mig undrende over for, om det i praksis altid
er muligt at opgive ekspertrollen og dele magten med forældre, som strategien går ud på i
empowerment (Andersen et.al.2000). Der er helt klart velfungerende familier, hvor det vil være
oplagt og ligetil at gøre i praksis. Men der vil i mine øjne også være familier, hvor dette ikke
helt er muligt som bl.a. hos Lone og Bo. De har brug for en, der kommer og guider dem aktivt
og giver dem konkret viden, men det handler meget om måden, det bliver gjort på.
Sundhedsplejersken skal gå ind i relationen og anerkende dem og vise dem tillid, og give dem
troen på at de kan klare det. Hun skal ikke komme med løftede pegefingre, som
Solvej Østergaard Sayk - 212380
25
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
sundhedsplejersken virker til at gøre i casen, men derimod være ærlig og arbejde sammen med
forældrene om at nå målet.
Jeg stiller mig kritisk overfor, om det i praksis altid er muligt at handle 100% ud fra
empowerment strategien, men jeg ser det som en yderst brugbar tilgang, hvor hovedpunkterne
er værd at efterleve som professionel (Ibid).
KM mener, at for at kunne bygge en relation op som er begrundet i tillid, ses den svage
paternalisme som ideel. Sundhedsplejersken skal handle ud fra en autoritetsstruktur med en
nødvendig merviden og handle ud fra, at det vil gavne den anden. Herunder ligger der et fagligt
skøn, som skal afgøre, om det vil gavne den anden, at blive inddraget i beslutninger der vedrører
vedkommende selv (Martinsen, 2006). Dette ser jeg som værende modstridende med
empowerment, hvor tanken er, at den anden altid skal være involveret og have medbestemmelse
(Andersen et.al.2000).
Og hvem kan også antage at vide, hvad en anden er bedst hjulpet med uden nødvendigvis at
spørge vedkommende. Selvom sundhedsplejersken gør brug af sit faglige skøn og handler ud
fra, at det vil gavne den anden, så mener jeg ikke, at hun har retten til at bestemme, om
vedkommende skal involveres i eget forløb eller ej. I så fald vil sundhedsplejersken være i risiko
for at yde symbolsk vold og stille sig til herre over for et andet menneskes valg og fravalg.
Ud fra en empowerment tilgang mener jeg, at sundhedsplejersken skal bruge sit faglige skøn,
og mærke efter hvornår og hvordan forældrene skal involveres, men altid i mente at de skal
have medbestemmelse i forløbet.
Sammenfattende kan man sige, at målet med empowerment er, at styrke forældrenes
handleevne og sundhedsplejersken skal derigennem hjælpe forældrene med at opnå kontrol
over eget liv. Hun skal formå at afgive magten til forældrene frem for at have magten over dem
(Ibid).
Sundhedsplejersken skal med afsæt i den svage paternalisme og i samarbejde med Lone og Bo
synliggøre deres ressourcer, og støtte dem i at gøre brug af ressourcerne, således at de kan
handle aktivt til fordel for deres børn.
Igennem min analyse og ud fra mit empiri ses det, at både forældre og sundhedsplejersker
værdsætter støttende relationer med en form for magtdeling, der hjælper forældrene til selv at
tage beslutninger og opnå kontrol. Sundhedsplejersken skal ikke have en bedrevidende tilgang
i relationen, men forældre ønsker og accepterer sundhedsplejerskens viden, så længe den
videregives respektfuldt (Paton et.al. 2013). Det stemmer overens med empowerment
Solvej Østergaard Sayk - 212380
26
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
tilgangen, men forældrene i den australske artikel, giver også udtryk for, at de ind imellem
ønsker konkrete svar og forslag til handlemuligheder hvilket godt kan siges at modsige
tankegangen i empowerment. Her må den professionelle ikke være den, der kommer med
svarene og handlingsforslag, men derimod stille uddybende spørgsmål og derigennem guide
forældrene til selv at finde svaret (Andersen et.al.2000).
Det viser mig, at enhver situation er unik, og at man ikke kan generalisere ud fra empowerment.
Det kommer an på, hvilken familie man har med gøre, og hvilke ønsker og behov de har for
processen. Nogen spørgsmål lægger op til konkrete svar, hvorimod andre kræver videre
refleksion.
Et andet fællestræk for empirien er, at tillid og en anerkendende tilgang er afgørende for
relationen, og for hvordan forældrene oplever støtten (Arborelius et.al 2003). Hvordan
sundhedsplejersken tager imod forældrenes udleverethed og formår at indgå i en tillidsfuld
relation, er styrende for om forældrene oplever empowerment. Her ser jeg igen vigtigheden i at
være ærlig og turde forholde sig ”actively passive” som beskrevet af sundhedsplejersker i
artiklen. Det er en måde at forholde sig på, som stemmer overens med den svage paternalisme,
hvor sundhedsplejersken ud fra sit faglig skøn skal være nærværende og åben og kun tilbyde
viden, når forældre beder om det (Kardamanidis et.al.2009).
Empowerment er en proces, der kan føre til handling, og den involverer altid et individ-, gruppeog samfundsniveau (Andersen et.al.2000). Som beskrevet i analysen vil sundhedsplejersken
som oftest starte på individ niveauet, men det afgørende for empowerment er således, at hun
formår at arbejde videre på gruppe-, samfundsniveau. Realistisk set er det nok en udfordring
rent økonomisk, men gruppe niveauet ses bl.a. i form af almindelige mødregrupper, grupper for
unge mødre samt mødre med fødselsdepression, som mange sundhedsplejersker er med til at
opstarte og deltage i. Samfundsniveauet tror jeg især kan være udfordret af systemets
begrænsninger, men det kan ses der, hvor en kommune forsøger at integrere lokalsamfundets
tilbud til småbørnsfamilier.
4.2 Diskussion af metode, teori og empiri
I dette afsnit vil jeg forholde mig kritisk til den valgte casestudiemetode, og vurdere om valg af
teori og empiri har givet mig svar på det, jeg ønskede.
En af fordelene ved et casestudie er, at den danner grundlag for udvikling af en refleksiv
forståelse af det dynamiske forhold mellem praksis og teori (Rokkjær et.al, 2009).
Solvej Østergaard Sayk - 212380
27
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
Den må siges at have været relevant og brugbar i mit tilfælde, og jeg har gennemgået en
læringsrig udvikling inden for mit fag i sundhedsplejen. Jeg vil mene, at der er stor
transferværdi i opgaven, netop fordi jeg har valgt en bred målgruppe, forældre med særlige
behov, og min nye viden vil derfor i høj grad kunne overføres til lignende situationer ude i
praksis. Min nye viden kan også overføres til familier med almindelige behov, idet magt
dimensionen også forefindes der, og empowerment skal ses som en generel tilgang.
Ved at have valgt en bred målgruppe, som forældre med særlige behov, mener jeg, at det giver
mig en åben og realistisk tilgang til de forældre, jeg vil møde i hjemmebesøgene.
De valgte teorier har vist sig at være meget brugbare i analysen, og de har belyst min
problemformulering på en grundig og overbevisende måde. Kombinationen af teorier om
magtdimensionen i vores rolle som sundhedsplejersker, samt vores ageren i praksis koblet
sammen med empowerment, har tilført et bredt og nuanceret syn på min praksiscase.
Jeg mener også, at mit empiri valg er anvendeligt, men det kan diskuteres, om jeg skulle have
udelukket de to australske forskningsartikler ud fra, om det overhovedet er muligt at drage
paralleller mellem den australske og danske sundhedspleje praksis. Jeg mener dog alligevel at,
artiklerne har bidraget med et praksisnært syn ud fra forældres og sundhedsplejerskers
perspektiv, og da dette var mit fokus, mener jeg, at de i denne sammenhæng er brugbare til at
overføre til den danske sundhedspleje.
Min hermeneutiske tilgang stemmer overens med casestudiet, hvoraf der skal opnås en
forståelse mellem dele og helheder. Det handler om at fortolke meningssammenhænge i en
konkret kontekst (Ibid). For at jeg kan få en forståelse for sundhedsplejerskens ageren i
hjemmebesøgene, må jeg forholde mig til de dele, som tilsammen har betydning for vores rolle
som sundhedsplejerske.
5.0 Evaluering
Hvordan kan sundhedsplejersken, med fokus på empowerment, støtte forældre med særlige
behov ud fra viden om magtdimensionen i vores rolle som sundhedsplejerske?
Ud fra følgende problemformulering er jeg i opgaven kommet frem til, at magtperspektivet er
et meget centralt og et afgørende begreb inden for sundhedsplejen. Det beskrives både af
forældre og sundhedsplejersker og ses i alle teorierne, som er anvendt i opgaven.
Sundhedsplejersken er underlagt en magtrolle i kraft af hendes funktion som professionel
myndighedsperson, og derfor er der risiko for, at hun yder symbolsk vold, idet hun kan vurdere
Solvej Østergaard Sayk - 212380
28
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
om en familie er normal/afvigende. Det tyder også på, at der er magt på spil, hvis
sundhedsplejersker forsøger at legitimere og norm bestemme, hvorledes forældre skal passe
deres børn. En sundhedsplejerske skal være bevidst om egen forforståelse og viden om habitus,
for at kunne handle ud fra familiens tarv, mere end at prøve at få dem til at passe ind i
samfundets normer.
I opgaven er jeg blevet bevidst om, at magten altid vil være til stede i relationen mellem
sundhedsplejerske og forældre, og det er derfor afgørende hvorledes den forvaltes.
Sundhedsplejersken skal have en bevidsthed om, at magten er til stede, og hvilken betydning
den evt. kan få i relationen, for derved at blive kompetent til at håndtere og synliggøre den.
Sundhedsplejersken skal være ærlig og tydelig omkring hensigten med besøgene og ikke
forsøge at skjule sin agenda, da det kan medføre et tillidsbrud, idet sundhedsplejersken derved
kan komme til at virke utroværdig.
Et fællestræk for mit empiri er, at både sundhedsplejersker og forældre ser tillid og anerkendelse
som de afgørende faktorer for relationen, og for hvordan forældre oplever støtten fra
sundhedsplejersken. Hun skal tage imod forældrenes udleverethed og være nærværende og
åben og først tilbyde viden og konkrete svar, når det påkræves. Hun skal med udgangspunkt i
forældrenes ressourcer støtte dem i at blive aktive medspillere i eget liv, således at de
egenhændigt kan handle. De skal involveres og opnå medbestemmelse i situationen.
Sundhedsplejersken skal afgive magten til forældrene frem for at have magten over dem.
I empowerment tilstræbes der efter at arbejde på 3 niveauer:
Individ-, gruppe- og
samfundsniveau. Sundhedsplejen ses mest praktiseret gennem individ- og gruppeniveau.
Både KM og empowerment beskriver overordnet det ulige forhold, som er til stede i
hjemmebesøget. Sundhedsplejersken har en faglig merviden, som forældrene kan drage nytte
af, og udfordringen er således, hvorledes den professionelle formår at forvalte denne opgave.
Hun skal ikke have en bedrevidende tilgang, men derimod forsøge at dele magten med
forældrene, således at de støttes til selv at tage beslutninger og opnå kontrol ud fra tilgængelig
viden. Hendes faglighed skal ikke underkendes, og hun bør handle ud fra sit faglige skøn og
med den svage paternalisme, med det formål at det vil gavne forældrene og med en
autoritetsstruktur, hvor den faglige merviden er nødvendig i situationen.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at enhver situation er unik, og der kan ikke generaliseres ud fra
empowerment. Det vil altid afhænge af hvilken familie sundhedsplejersken har med at gøre, og
hvilke ønsker og behov de har for samarbejdet. I nogle familier vil det være nemt at arbejde
Solvej Østergaard Sayk - 212380
29
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
med empowerment, og i andre familier vil det være en udfordring, men det er en
ressourceorienteret tilgang, som er værd at forsøge at efterleve som professionel.
6.0 Perspektivering
På baggrund af den indsigt jeg har tilegnet mig gennem udarbejdelsen af denne opgave,
udspringer der nye perspektiver. Disse giver anledning til handleanvisninger, der påpeger, hvad
der kan og bør gøres på fremtidsplan inden for sundhedsplejen, i forhold til de fund jeg har gjort
i opgaven. Jeg vil se på, hvorledes evalueringens konsekvenser kan udføres i praksis.
For at kunne anskue sundhedsplejen ud fra de tre niveauer, er det afgørende at medtænke den
tværfaglige dimension, som også er vigtig i empowerment.
I mange kommuner er der tæt tværfagligt samarbejde i forhold til tidlige indsatser, men jeg
mener at det sagtens kan forbedres, således at det gavner familier med særlige behov og i sidste
ende virker både forebyggende og sundhedsfremmende.
Tidlige indsatser som allerede starter ved jordemoder konsultationer, socialrådgivere eller egen
læge kan gavne familien, således at uligheden i sundhed forsøges mindsket, og de familier med
særlige behov rustes til at kunne varetage omsorgen for et spædbarn. Håbet er, at det vil betyde
bedre trivsel i familierne og færre genindlæggelser. Regeringen valgte sidste år at styrke denne
tidlige indsats og således støtte 17 kommuner til at starte det tværfaglige samarbejde for at
gavne de sårbare nybagte familier med en forebyggende tankegang (Ministeriet for sundhed og
forebyggelse, 2014). Det vil på sigt forhåbentlig blive en realitet i alle kommuner, og tilgangen
i tidlig indsats har mange paralleller til empowerment strategien, idet der arbejdes på alle tre
niveauer.
En række kommuner på Fyn er er ved at udvikle en screeningsmetode, som tidligt afklarer,
hvilke familier der har brug for ekstra indsats. Kommunerne vil også lave pakketilbud, som
tilgodeser familierne, hvilket kan være forældrekurser, juridisk bistand og samtaler med
socialrådgiver (Ibid).
Hvis det havde været en realitet med tidlig indsats hos forældrene i casen, ville forløbet måske
have set anderledes ud. Så var forældrene klædt på allerede i graviditeten, og motivationen og
deres samarbejdsvillighed ville forhåbentlig være højnet. De ville måske allerede være bekendt
med social bistand og være bekendt med besøg af sundhedsplejersken. Det ville heller ikke
være så svært at komme som ny sundhedsplejerske hos en sådan familie, idet de forskellige
Solvej Østergaard Sayk - 212380
30
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
tiltag var opstartet og italesat, og hun ville kunne koncentrere sig om at støtte familien og styrke
deres ressourcer, fremfor at skulle vurdere deres egnethed.
Inden for sundhedsplejen findes der adskillige forebyggende og sundhedsfremmende tiltag,
som baserer deres tilgang og strategi på empowerment. Thisted kommune praktiserer denne
tilgang og har et tilbud til sårbare familier som hedder ”Familien i vækst”, hvor der arbejdes på
individ-, gruppe- og samfundsniveau. Det beskrives at indsatsen er flexibel og nøje tilpasset
den enkelte families behov og ressourcer, hvilket er den grundlæggende tilgang inden for
empowerment. ”Familien i vækst” har tæt sparing med involverede fagpersoner, og der er
mulighed for at deltage i gruppetilbud og afprøvning af nogle af lokalsamfundets tilbud til
børnefamilier (SFI, 2010).
Solvej Østergaard Sayk - 212380
31
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
7.0 Litteraturliste

Andersen, Heine; Kaspersen, Lars Bo. 2007. Klassisk og moderne samfundsteori.
Hans Reitzels forlag. Kap. 19

Andersen, Maja Lundemark; Brok, Pernille Nørlund; Mathiasen, Henrik. 2000.
Empowerment på dansk. Dafolo forlag. Kap. 3,4,6 og 8.

Arborelius Elisabeth U, Bremberg Sven G, 2003. Supportive and nonsupportive
qualities of child health nurses’ contacts with strained infant mothers. Scandinavian
Journal of Caring Science. Årgang 17 (nr. 2) p. 169-175.

Birkler, Jacob, 2009. Videnskabsteori. En grundbog. Munksgaard Danmark,
København. Kap. 2 & 6

Ejrnæs, Morten, 2006. Faglighed og tværfaglighed. Akademisk Forlag. Kap.4.

Kardamanidis, Katinka; Kemp, Lynn; Schmied, Virginia. 2009. Uncovering
psychosocial needs: Perspectives of an Australian child and family health nurse in a
sustained home visiting trial. Contemporary Nurse. 33(1) p.50-58.

Martinsen, Kari. 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. S.143-174.

Mik-Meyer, Nanna; Villadsen, Kaspar. 2007. Magtens former. Hans Reitzels Forlag.
Kap.4.

Paton, Lucy; Grant, Julian; Tsourtos, George. 2013. Exploring mothers´perspectives of
an intensive home program in Australia: A qualitative study. Contemporary Nurse. 43
(2). p.191-200.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
32
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen

Pedersen, Oline. 2015. Sundhedspleje – Magt og normalisering i praksis. Frydenlund
Academic. Del 2

Rasmussen, Jette; Samberg, Vibeke. 2012. Sundhedspleje – et fag i forandring.
Munksgaard. Kap. 3 og 12.

Rokkjær, Åge; Højberg, Kirsten. 2009. Casestudier i profession og uddannelse. VIA
Forlag.

Oldrup, Helene Hjorth, Vitus Kathrine. 2011. Indsatser for udsatte 0-3-årige og deres
forældre. En systematisk forskningsoversigt, SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, København.

Sixhøj, Hanne. 2001. Sundhedspleje – et tilbud om kontrol? Kandidat, Institut for
sygeplejevidenskab, Århus C.

SFI, 2010. Forebyggende foranstaltninger 0-4 år.

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Lighed-i-sundhed/2014/December/Saarbaregravide-faar-nu-ekstra-stotte.aspx

Sundhedsstyrelsen, 2011. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og
unge. Sundhedsstyrelsen.

Wilken, Lisanne. 2014. Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur. Kap.2 & 4
Solvej Østergaard Sayk - 212380
33
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
8.0 Bilag 1
Model over Casestudiemetoden
Solvej Østergaard Sayk - 212380
34
Empowerment – En tilgang i sundhedsplejen
Bilag 2
Kontekst/profession
Målgruppe
Begreb
Child Health nurse
children
empowerment
Home visiting
parents
trust
Child health care
mothers
supportive
Health care
parenthood
relations
Health nurse
Child
Power
Inklusionskriterier:

Litteratur foretaget i internationale databaser udgivet fra 2002 og frem

Målgruppe forældre, mødre

Hjemmebesøg, Børn under 1 år

Artikler på dansk, nordisk og engelsk

Artikler med adgang til abstract
Eksklusionskriterier:

Artikler omhandlede helt konkrete målgrupper, fx voldelige-, omsorgssvigtede,- og
misbrugsforældre som ville begrænse mig i opgaven.
Ved at læse ”abstract” og konklusionen er artiklerne valgt ud.
Ud fra søgeordene ”home visiting”, ”trust” og ”empowerment” i databasen Cinahl fremkom 4
resultater hvoraf jeg udvalgte de to første.
Ud fra søgeordene ”relations”, child health nurse” og ”mothers” fremkom 14 artikler hvoraf
jeg valgte nr. 6 som hedder ”Supportive and non surportive qualities of child health
nurses´contacts with strained infant mothers”.
Solvej Østergaard Sayk - 212380
35