Tolkning – Fællesudbud i de danske regioner
Møde:
Dato og tid:
Sted:
Deltagere:
Workshop 2: Kvalificering af tolkeleverancen
18.08.2015 kl. 9 - 15
Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken i Odense
Se sidst i dokumentet
Formål med workshoppen:
- Afklaring af, hvilke problemstillinger, bl.a. etiske og sikkerhedsmæssige, der er for både tolke og
patienter ifm. fremmødetolkning og teletolkning, bl.a. sikkerhed ifm. fortrolige oplysninger.
- Afklaring af, hvilke kompetencer, der er behov for at tolkene og klinikerne besidder.
- Afklaring af, hvad der skal til for at få en mere kvalificeret tolkeleverance.
- Samle input til kravspecifikation.
Dagsorden:
1. Velkomst og intro til processen
2. Kvalificering af, hvor de største udviklingspotentialer ligger ud fra præsentationer fra klinikere og tolke
om virkeligheden ifm. tolkning i dag:
a. Præsentation af klinikernes og patienternes udfordringer og behov ift. tolkning ved Arndis
Svabo, sygeplejerske, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH og Vibeke Amelung, sygeplejerske,
OUH Svendborg.
b. Præsentation af tolkenes virkelighed, udfordringer og behov ved uafhængig repræsentant for
tolkebureauerne Björg Magnusdóttir.
3. Præsentation af eksisterende tolkeuddannelser og forhindringer og muligheder ift. udbredelse af en
uddannelse af tolke:
a. Præsentation af Tolkeakademiets uddannelse og bestræbelser gennem tiden ved Anne
Øhrgaard, leder på Tolkeakademiet.
Side 1 af 10
b. Præsentation af Forsvarsakademiets tolkeuddannelse ved Kristian Kolding, Leder, Sektion for
Særlige Sprog, Institut for Sprog og Kultur.
4. Gruppearbejde og plenumdiskussion om de største udfordringer, vi ønsker løst, den
uddannelse/træning, der ønskes og hvordan uddannelse/træning udbydes, finansieres og
kvalitetssikres.
5. Opsamling på diskussioner samt fokus på muligheder for det videre arbejde.
REFERAT
2. Kvalificering af, hvor de største udviklingspotentialer ligger ud fra præsentationer fra klinikere og
tolke om virkeligheden ifm. tolkning i dag.
Se PowerPoint præsentationer fra klinikerne Arndis Svabo og Vibeke Amelung fra OUH og repræsentant for
tolkebureauer Björg Magnusdóttir. (bilag 1 og 2)
Se desuden videoklip fra præsentationerne:
Klinikere: https://vimeo.com/sdsi/review/137953981/12b0b50366 Kode: Tolkeudbud2015-3
Tolke/tolkebureauer: https://vimeo.com/sdsi/review/137956935/2b06e2c4ce Kode: Tolkeudbud2015-4
Björg har indtil for få år siden arbejdet som tolk i over 10 år og udover at hun har medvirket i arbejdet med
teletolkning i samarbejde med MedCom efter forrige udbud, har hun også i mange år fungeret som talsmand
og repræsentant for tolkebureauerne i Danmark. I denne udbudsproces har Björg fået tilsagn fra følgende
tolkebureauer om, at de godkender hende som deres repræsentant og talsmand i processen i de workshops,
hvor tolkebureauerne ikke selv er repræsenterede:
Tolkecentret
Socialmedicinsk Tolkeservice
Side 2 af 10
Tolkegruppen
Tolkebureauet Dania
Tolkekontoret
Tolkeservice
Tolke Bureauet Danmark
Kommentarer:
-
Ikke alle tolke er beskæftiget i 30 – 35 procent af tiden – nogle steder kun ca. 5 (måske koncentreret
uden for København).
3. Præsentation af eksisterende tolkeuddannelser og forhindringer og muligheder ift. udbredelse af en
uddannelse af tolke
Se PowerPoint præsentation fra Forsvarsakademiet. (bilag 3)
Præsentation fra Tolkeakademiet samt fra Forsvarsakademiet kan ses på følgende videoklip:
Tolkeakademiet: https://vimeo.com/sdsi/review/137960592/5ef7ae1107 Kode: Tolkeudbud2015-5
Forsvarsakademiet: https://vimeo.com/sdsi/review/137962976/b42a97ea9d Kode: Tolkeudbud2015-6
Kommentarer til præsentationerne:
-
Der er gode eksempler på tolkeuddannelse i Norge, Sverige og Australien.
Både brugernes niveau og tolkenes niveau skal løftes (øget viden om hinanden, tolkeetik mm)
Et bureau: Hvis brugerne betaler lidt mere for en uddannet tolk, skal vi nok selv stå for at uddanne
tolkene.
Kan regionen evt. betalt lidt ekstra for dem med uddannelse, som tolkebureauerne så får finansiering
til at lægge ud for?
SU er ikke nok for flere af de studerende – fx hvis de næsten lige er kommet til landet. Der har de
også brug for kontanthjælp eller lignende.
Det er vigtigt at overveje, hvor vi vil hen med diskussionen, dvs. hvad kan vi opnå i denne omgang og
hvordan (og måske hvorfor) kommer vi videre?
4. Gruppearbejde og plenumdiskussion om de største udfordringer, vi ønsker løst, den
uddannelse/træning, der ønskes og hvordan uddannelse/træning udbydes, finansieres og
kvalitetssikres.
Deltagerne blev delt op i fire grupper så kompetencerne var nogenlunde ligeligt fordelt. Grupperne arbejdede
med følgende spørgsmål:
-
Skitsér de 5 største udfordringer i kvaliteten af selve tolkeydelsen (Hovedproblemer vi skal have løst,
ikke fokus på fejl ved bestilling mv., tænk på både tolk og behandler)
Side 3 af 10
-
Skitsér den uddannelse/træning af tolke (og behandlere), der kunne give et generelt kvalitetsløft og er
realistisk at implementere.(Fokus på indhold og struktur/form – overordnet indhold/temaer?, type af
undervisning/træning?, hvor langt forløb?, hvem skal have uddannelse/træning?)
-
Diskutér hvem der kunne varetage, finansiere og kvalitetssikre undervisningen/træningen?
Følgende opsamling opsummerer de fire gruppers input:
Deltagernes præsentationer af gruppearbejdet kan ses på følgende videoklip:
https://vimeo.com/sdsi/review/137963784/589979338e Kode: Tolkeudbud2015-7
De største udfordringer i kvaliteten af selve tolkeydelsen:
MANGLENDE UDDANNELSE/TRÆNING AF TOLKE:
-
Generelt lavt uddannelsesniveau blandt tolkene. Manglende viden hos tolken om sundhedsvæsenet
og sundhedsfaglige termer, basal tolkeetik og tolketeknik og kommunikation.
-
I dag får tolkene primært viden via in-house kurser hos bureauerne, hvor der bl.a. inddrages eksterne
oplægsholdere. Niveauet er uens. Hos bureauerne bedømmes tolkenes sprogniveau ofte af andre
tolke, der taler samme sprog. Tolkene er ofte ansat i flere bureauer, så hvem har ansvaret for
uddannelse?
-
Tolke er daglejere/freelance og mangler derfor ofte incitament til at bruge tid på en uddannelse, som
ikke nødvendigvis giver flere opgaver eller mere i løn. Samtidig kan man miste opgaver mens man
bruger tid på uddannelse.
-
Ingen genopfriskning af tolkekompetencer, manglende supervision af tolkene og ingen samarbejde
mellem bureauerne om opgradering af tolke.
MANGLENDE UDDANNELSE/TRÆNING AF TOLKEBRUGER:
-
Tolkebrugere er generelt ikke uddannede/trænede i at benytte tolkning, herunder viden om hvorledes
tolkene arbejder og hvorledes man bruger dem, hvordan man håndterer at tage ansvar for samtalen
med tolk. Kort sagt mangler de kurser i kommunikation med tolk og tolkeetik.
-
Kulturforståelse – mange udlændinge har behov for at møde forståelse og blive hørt, inden man går
videre til selve ”problemet”.
RAMMER FOR TOLKNING:
-
Manglende forberedelse af tolken; tolken briefes ikke på forhånd. Der prioriteres ikke tid til en kort
briefing både lige før selve tolkningen og når tolkningen bestilles. Bedre forberedelse af
tolken/bureauet kunne betyde, den bedst egnede tolk kunne udvælges til en svær opgave som f.eks.
en samtale om psykiske problemstillinger. Det ville også være mindre psykisk belastende for tolken,
hvis de lige inden tolkningen vidste, hvilken type samtale, de skulle tolke.
Side 4 af 10
-
Manglende debriefing af tolk efter tolkning ved psykisk belastende tolkesituationer.
-
Forskellige forventninger til, hvad en tolk egentlig skal kunne: Ingen definition af
minimumskompetencer i tolkning og ingen test til dokumentation af minimumskompetencer.
-
Manglende betaling for fuld tid og for transport samt tolkninger bestilt lige efterhinanden resulterer i
forjagede situationer.
-
For mange tolkninger samtidig (hovedparten af tolkninger bestilles til samme tidsrum) resulterer i, at
det er svært at sikre kvalificerede tolke til alle tolkeopgaverne.
-
Manglende forståelse for at tolkning tager tid – det handler udelukkende om direkte oversættelse.
-
Mulighed for at benytte tolke til specifikke sprog og udfordringen i, at man kan nå at uddanne dem
(behovet for tolke på forskellige sprog varierer).
Uddannelse/træning af tolke (og brugere/behandlere), der kunne give et generelt kvalitetsløft og er
realistisk at implementere:
-
Brugere, eksterne eksperter og tolkebureauer er enige om, at vi mangler et generelt kompetenceløft,
gerne en national grunduddannelse/kursus. Men på hvilket niveau?
INDHOLD I UDDANNELSE/TRÆNING AF TOLKE:
-
Kompetencer: tolketeknik, tolkeetik, sundhedsvæsenet og sundhedsfaglige termer, basal tolkeetik,
kommunikation og mentoring (mv.).
-
Vigtigt at tolken i udgangspunktet er kompetent både på dansk og på modersmål/fremmedsprog og
har kulturel forståelse på begge områder. Uddannelse i dansk og modersmål/fremmedsprog skal
derfor være begrænset i uddannelsen.
-
På www.detdanskesundhedssystem.dk kan man se flere film om sundhedssystemet på nogle af de
store sprog, hvilket kan bruges af tolkebureauerne til oplysning af tolkene. Tiltaget er bl.a. støttet af
Sundhedsstyrelsen.
FORM PÅ UDDANNELSE/TRÆNING AF TOLKE:
-
Kvalitet = uddannelse + erfaring. Ved at tolkning blev udbudt som uddannelse ville det blive mere
anerkendt som erhverv.
-
Praktik kombineret med teori.
Side 5 af 10
-
Behovet for tolke indenfor bestemte sproggrupper svinger meget afhængigt af indvandring/flygtninge.
Der skal derfor være mulighed for relativt hurtigt at kunne uddanne tolke.
Bud 1 på uddannelsespakke:
-
Et webbaseret uddannelsesforløb (e-learning program), der som minimum indeholder basismoduler
og sundhedsmodulerne.
-
Den fortrukne løsning er, at e-learning programmet indeholder flere moduler, så tolke både får
træning/uddannelse inden for sundhedsvæsenet, retsvæsenet, socialområdet, tolketeknik, etik osv. Et
samarbejde mellem regioner og kommuner kunne etableres, så der blev en fælles løsning inden for
kvalificering af tolke. Det vurderes fra regional side, at hvis regionerne starter, så skal kommunerne
nok følge med.
Pakken hedder:
-
-
Et e-learning program, der skal bestås, før der kan tolkes. En validering af svarene. Opfølgning hvert
år. Fælles standard for alle regioner (og evt. kommuner). Offentligt finansieret. Kvalitetssikret via
samarbejde med f.eks. Tolkeakademiet.
En praktisk prøve, som tokebureauerne skal administrere (censor). Finansieret via tolkebureauerne.
Evt. mesterlære.
Eftersamtale/ debriefing af tolkene (en psykolog kan være tilknyttet bureauerne)
Tolkebureauerne har overblikket over de tilknyttede tolke via et autorisationsnummer (ID-nummer),
som også afregningssystemet vil kunne fange. Tolkene skal bære deres ID-nummer (label).
E-learning systemet skal således både være et system for opkvalificering og et testsystem.
Bud 2 på uddannelsespakke:
-
National, standardiseret optagelsesprøve
-
Kursus/moduler indeholdende som minimum etik (tavshedspligt), tolketeknik, ordforråd
(sundhedsfaglige termer). Gerne overbygning med flere moduler (flere delelementer, der vil kunne
tages løbende og sideløbende med arbejde).
-
Efteruddannelse/ løbende kompetenceløft i form at mentorordning, supervision, chatforum el.lign. til at
vedligeholde kompetencer.
-
Starte med at uddanne indenfor de mest anvendte sproggrupper.
Bud 3 på uddannelsespakke:
-
En mere kortsigtet løsning kunne være et certificeringsforløb, hvor tolke skal godkendes/ evalueres af
brugerne (fx 3 x gode brugerevalueringer = certificering)
Side 6 af 10
FORM PÅ UDDANNELSE AF TOLKEBRUGERE:
-
Brugerne har også behov for træning. Det er meget individuelt, hvor meget træning brugerne får.
Nogle får et 2 timers kursus, andre har kun modtaget en brugsanvisning til anvendelse af
tolkeapparatet.
-
Kurser til sundhedsprofessionelle som bruger tolke og køreplan med vejledning i at bruge tolk.
-
Afdelingerne investerer i etniske patientkoordinatorer.
ØVRIGE TILTAG:
-
Kvalitetsopfølgning samt mulighed for at klage over tolk (eller give tilbagemelding) ved afslutning af
tolkeopgaven.
-
Liste over specialer/ kategoriseringer af tolke med forskellig viden i tolkebureauerne kunne være en
fordel. Nogle bureauer har dette.
-
Evaluering af tolke, evt. tolkebureauerne selv eller en anden instans.
Hvem kunne varetage, finansiere og kvalitetssikre undervisningen/træningen?:
VARETAGE:
-
Regioner, kommuner og stat kunne samarbejde om at nedsætte et udvalg, der kunne arbejde videre
med videreudviklingen af en national tolkeuddannelse, evt. på baggrund af den norske model.
Tolkeakademiets nuværende uddannelse kunne danne udgangspunkt for en national uddannelse.
Flere tolkebureauer har tilkendegivet, at de er villige til at tage ansvar for yderligere
uddannelse/træning.
FINANSIERE:
-
Finansiering kommer ved at vi kan effektivisere, bl.a. ved at vi betaler mindre for transport ved øget
tele/videotolkning.
-
Tolkekursus/ uddannelse kan betales af en uddannelsespulje som regioner, kommuner, staten og
tolkebureauer finansierer. Alternativt kunne regionerne og tolkebureauerne i første omgang finansiere
en basal uddannelse indenfor tolketeknik/etik og sundhedsfaglige termer og sundhedsvæsenet.
-
Jobcentre/a-kasser kunne finansiere undervisningen for at tolkene mister indtjening under uddannelse
(mange er kontanthjælpsmodtagere). Defineres et område som ”flaskehalsområde” kan man tage
uddannelse med dagpenge.
Side 7 af 10
KVALITETSSIKRE:
-
Uddannelsen kunne kvalitetssikres via en national brugergruppe samt leverandørerne, der mødes 1-2
gange årligt.
-
Man kunne kræve at bureauerne arrangerer kompetenceløft, evt. med brug af eksterne
konsulenter/undervisere for at kvalitetssikre tolkenes niveau. Disse kunne afholdes i samarbejde med
regionerne.
5. Opsamling på diskussioner samt fokus på muligheder for det videre arbejde.
-
Diskussion af et forslag om, at man kan tage en tolkeuddannelse i forbindelse med 6 ugers selvvalgt
kursus, hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp. Idéen er ikke, at dagpengesystemet skal
finansiere, men at de eksisterende ”flaskehalsmidler” skal betale.
-
Der skal være en motivation til at dygtiggøre sig som tolk (tolkebureau), men hvis der mistes timer til
tolkning, så mister tolkene motivation til at tage en uddannelse.
-
Hvis der opstår et pludseligt behov for tolkning på kurdisk, og der ikke er tilstrækkeligt med tolke, der
behersker dette sprog, så får man et flaskehalsbehov, hvor man ikke kan nå at uddanne tolke. Så kan
der være et behov for en laveste fællesnævner ud over uddannelse. Det kunne være en national
standard, som at man skal bestå en teori- og køreprøve for at få et kørekort, men ikke behøver (særlig
meget) undervisning. Kunne man overføre det til tolkeområdet?
-
Man kan benytte et e-learning program til at uddanne/teste indenfor en national standard og derved
løfte hele bundniveauet.
-
Et forslag om at starte med at uddanne inden for de 8 mest brugte hovedsprog (udbud og
efterspørgsel)
-
Tolkning skal ses som et attraktivt job. Forslag om at unge skal kunne komme i praktik som tolk.
Tolkeakademiet + tolkebureauer oplever i forbindelse hermed at det er svært at få folk ud i praktik.
Arndis oplever som kliniker ikke et problem med en ekstra person til stede, da der i sundhedssektoren
er mange studerende i forvejen.
Efter workshoppen er Tolkeakademiet og Translatørforeningens Tolkeudvalg blevet kontaktet for at komme
med deres bud på udrulningen af en national tolkeuddannelse. Ligeledes er der taget kontakt til Høgskolen i
Norge, som har sendt information om deres tolkeuddannelse. Materialet tages med videre i processen til
styregruppen og de øvrige regioner.
Side 8 af 10
Deltagerliste
Klinikere:
Joan Rasmussen, sygeplejerske, Skadeklinikken Grindsted, SVS
Arndis Svabo, sygeplejerske, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH
Rasmus Dahl-Larsen, praktiserende læge
Vibeke Amelung, sygeplejerske, Svendborg Sygehus
Helle Egelund, afdelingssygeplejerske, Pædiatri, Sygehus Lillebælt
Repræsentanter fra andre regioner end Region Syddanmark:
Halfdan Eika, fuldmægtig, Sundhedsplanlægningen, Region Midtjylland
Samuel Olandersson, ledende fysioterapeut i psykiatrien, Region Midtjylland
Heidi Øland Jensen, daglig ansvarlig i staben Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland
Bente Christiansen, Chefkonsulent, Region Sjælland
Stephanie Flowers, strategisk indkøbskonsulent, Region Hovedstaden
Kim Allan Dahl Jensen, Center for Sundhed, Region Hovedstaden
Camilla Rosendal Lindekilde, Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Region Hovedstaden
Tolke og tolkebureauer:
Björg Magnusdóttir, uafhængig repræsentant for tolkebureauer
Tolkekontoret: Nicolai Carstensen og Kerstin Carstensen
Translation Bureau Danmark ApS: Taha Sheikulislami
Social-Medicinsk Tolkeservice A/S: Nebojša Lalatović Admin.dir. og teamleder Dorthe Amzorou
Tolkdanmark: Imran Hussain og Mohammed Jaber, Direktør
Tolkecentret & TRAW- Service: Nabil Nadir
Tolkegruppen Oversættergruppen P/S: Jesper Harder Søndergaard, Administrerende direktør og Ben
Belkhaoui, ejer og bestyrelsesformand
Side 9 af 10
Tolkeservice: Mikael Korsgaard
Tolketjenesten A/S: Reza Olsen, samt IT-konsulent Peter Sørensen og en udbudsansvarlig
Eksperter i tolkning:
Anne Øhrgaard, leder af Tolkeakademiet (udbyder tolkeuddannelse)
Anette Nørgaard Jappe, medlem af Translatørforeningens Tolkeudvalg
Omar Dhahir, forsker i tolkning
Kristian Kolding, Leder, Sektion for Særlige Sprog, Institut for Sprog og Kultur, kursusleder for
tolkeuddannelse i Forsvarsakademiet.
Øvrige eksperter:
Anne Schmidt, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, OUHs uddannelsesafdeling
Projektgruppen:
Therese Thomsen, indkøbsområdeansvarlig, Region Syddanmark
Randi L. Boesen, antropolog, Syddansk Sundhedsinnovation
Helena Christensen, innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation
Louise Bach Nielsen, innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation
Afbud:
Bente Jacobsen, ph.d. i tolkning, underviser af tolke og medlem af Translatørforeningens Tolkeudvalg
Nefer Türkoglü, HK LAK (landsorganisation for kommunikation og sprog), A-kasse, hvor tolke er organiserede,
og som godkender jobcentrenes betaling for tolkeuddannelse
Mikael Harild, Praksisafdelingen, Region Syddanmark
Side 10 af 10