1. No category

Årsplan
Skoleåret 2012/13
Historie
Skolens del og slutmål i historie kan læses på skolen hjemmeside.
1
Årsplan
FAG: Historie
HOVEDEMNE
Nordisk
mytologi
HOVEDEMNE
& PERIODE
Danske kongeog heltesagn
DELEMNER
KLASSE: 1.
ÅR: 12/13
AKTIVITET/
ORGANISERING
Verdens tilblivelse
De forskellige
nordiske guder
Jætter, samt andre
eksistenser…hvordan
de blev til og hvad de
hver især står for.
Herunder de
forskellige evner, de
besidder.
DELEMNER
Danske sagnkonger
Danske sagnhelte
Lærer: HC
UNDERVISNINGSMÅL
Formålet er, at børnene får en forståelse
for, hvad man troede på før
kristendommens indførelse, samt hvordan
der blev skabt historier for at forklare
verdenen og alle de forskellige
aspekter/fænomener, der er i den.
AKTIV./ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Børnene får fortællingerne om stærke
mænd og kvinder, om hvem der er fortalt
fantastiske historier. Måske de var
her…måske ikke!?
Undervisningen foregår ved fortælling
2
med udgangspunkt i bøger, materiale fra
internettet mv.
Et meget vigtigt aspekt i undervisningen
er inddragelsen af børnenes spørgsmål ,
”input” og snak om forskellige dele i
fortællingerne.
For at gøre det hele levende, tegner jeg
meget på tavlen, mens jeg fortæller.
Børnene får udleveret et hæfte, hvori de
skal tegne/skrive, mens de lytter/deltager
aktivt i undervisningen.
Dette er noget de skal! Ideèn med hæftet
er, at de ved skoleårets slutning har deres
egen ”Historie-bog”, hvor de kan gå tilbag
e og se, hvad de har hørt/lært det
foregangne år.
3
Årsplan
FAG: Historie
HOVEDEMNE
DELEMNER

Historieundervisningen i 2.kl.
kommer til at
omhandle de
første tider i
Danmarks
historie.

Danmark før
mennesket
kom, de første
mennesker,
den sidste istid
og menneskets
genkomst
derefter.
Jægerstenalder

Bondestenalder

Bronzealder

Jernalder
KLASSE: 2.
ÅR: 12/13
Lærer: HC
AKTIVITET/
ORGANISERING
UNDERVISNINGSMÅL
Gennem undervisningen vil børnene få
forståelse for hvordan:

Samfundet var opbygget i de
forskellige perioder.

Hvad levede man af? (Herunder
fangst-redskaber o.l., byttedyr
m.v.).

Hvilke materialer var tilgængelige
og hvordan bearbejdede man dem
til våben, redskaber m.v., samt
hvilken betydning havde de for
samtiden?

Kunstneriske udformninger
4
(ornamenter o.l.).
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./ORGAN

Hvilke dyr levede i naturen og
hvilke husdyr havde man?

Hvordan boede man? (Bopladser,
landsbyer, hvordan så husene ud og
hvilke materialer var de bygget af?

Religion/kultur.

Begravelsesskikke.

Arkæologiske fund.

Kontakt med omverdenen og
betydningen af dette (handel,
skikke m.v.).
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen foregår ved fortælling
med udgangspunkt i bøger, materiale fra
nettet m.v.
Jeg tegner/skriver meget på tavlen og
børnene gengiver det fortalte/ tegnede/
skrevne i deres hæfte, så de ved skoleårets
slutning har deres egen historiebog.
Børnene deltager aktivt i undervisningen
og der drages paralleller mellem historien
og den verden de selv lever i.
Hæftet skal, som udgangspunkt, altid ligge
i klassen.
5
Undervisningsplan historie 3.klasse 2012 – 13
Vi læser efter ”Klar parat historie for 3. klasse” fra forlaget Alinea
Hovedemne
Delemne
Organisering
Mål
Egypten
De store
pyramiders land
På Viby Friskole er
den historiske
fortælling et vigtigt
element i
undervisningen.
Derfor vil de fleste
timer på
3.klassetrin også
blive indledt
hermed.
At give eleverne en
indføring til emnet
det gamle Egypten.
Et vist kendskab til
Egypten vil ofte
være til stede,
hvilket giver
mulighed for at
koble emnet til
elevernes egen
livsverden
August
Tutankhamons
grav
Andre berømte
egyptiske konger
Andre egyptiske
guder
Dagligt liv i
Egypten
Fønikerne
Fønikerne og
alfabetet
September
Grækerne
September/oktober
Sagnet
om Odysseus
Men fortællingen
vil også give
anledning til dialog
med eleverne om
det fortalte ud over
at den rigt
illustrerede
historiebog også
giver anledning til
samtale.
Eleverne har også
fået udleveret et
historiehæfte med
plads til tegninger
og nedskrivning af
væsentlige fakta
om det
gennemgåede.
Normalt vil der
således i timerne
blive lagt op til at
eleverne illustrerer
At fremme
elevernes forståelse
for det gamle
Egyptens
institutionelle præg
At skabe en vigtig
kronologisk
forbindelse til
Alexander den
Store
At beskrive den
første fonetiske
skrifts oprindelse
At introducere
eleverne til sagnet
som begreb og
6
det emne vi
arbejder med.
Sådan levede
grækerne
De Olympiske
Lege
Den strålende by
Athen
Perserne
De seje Spartanere
Oktober
Perserkrigene
Alexander den
Store
Israel
Israels lange
historie
Oktober/November
En ny religion
Ind imellem vil
sådanne
illustrationer også
blive udført som
store
fællesplancher
beregnet på
udstilling på
skolens
gangarealer.
Til systemet hører
nogle kopiark som
indeholder
spørgsmål til
afkrydsning samt
enkelte
tegneopgaver.
Disse vil også blive
udført i årets løb.
I undervisningen
vil indgå relevante
film og vi satser på
en tur til
Nationalmuseet i
foråret
historisk kilde
At bibringe
eleverne en
forståelse for at
700-tallet udgør et
vendepunkt i
verdenshistorien
At introducere
demokratiet som
historisk begreb for
eleverne, for på den
måde at knytte en
forbindelse mellem
oldtiden og idag
At introducere
eleverne til det
forhold at
demokratiske stater
nødvendigvis må
slutte sig sammen
At give en basal
introduktion til
Alexander den
Store – muligvis
verdenshistoriens
største feltherre
At introducere Det
Gamle Testamente
For eleverne på et
historisk grundlag.
At eleverne lærer at
en religion altid kan
forstås i en social
og historisk
sammenhæng
7
Rom
Rom grundlægges
At give en
introduktion til
Romerriget, der
danner grundlaget
for den moderne
europæiske
civilisations
værdier som
religiøs pluralisme,
arbejde og lighed
for loven
Guderne og
dagliglivet i Rom
At introducere den
romerske
gudeverden som en
kopi af den græske.
Samt at beskrive
hvordan alle romere
i princippet blev
betragtet som lige
uanset rang og
stand i samfundet
Romerske kolonier
og provinser
At bibringe
eleverne en
forståelse af
hvordan romerne
satte deres alliancer
med fremmede
stater i system
En fantastisk
hærfører
At beskrive
hvordan personlige
bånd såvel i dag
som for 2000 år
siden er af
afgørende
betydning indenfor
forretningsverdenen
og den politiske
November/december
8
verden
Den gode kejser
Augustus
At beskrive
hvordan fred er en
forudsætning for
handel og voksende
velfærd
Jublede Nero mens
Rom brændte?
At introducere
eleverne til det
politiske og
religiøse klima
Hvor
kristendommen
slog rod
Dødens triumf
At eleverne indser
sammenhængen
mellem kejserens
magtposition og
folkets vilje
Trajan og de
romerske legioner
At genfortælle
historien om
romerrigets
absolutte
højdepunkt
Romerriget deles
Kina
Det ældgamle Kina
Januar/februar
Dragen beskytter
os
En introduktion til
at verdenshistorien
ikke kun er
mellemøstlig og
europæisk.
Eleverne skal lære
at den asiatiske
kultur er mindst
ligeså gammel
Og historisk
velbeskrevet som
9
den mellemøstlige
og europæiske
Danmark i
stenalderen
De første jægere i
Danmark
Eleverne
introduceres for den
allertidligste
danmarkshistorie –
Ertebøllekulturen
De første bønder i
Danmark
At fremme
elevernes forståelse
for nødvendigheden
at gå fra en
jægerkultur til en
landbrugskultur i
Danmark
Marts/april
Stenalderbondens
hverdag
Fra vugge til grav
Her møder eleverne
den danske
arkæologi fra
oldtiden på nært
hold
Danmark i
bronzealderen
Men så kom
bronzen
Maj
Solvognen
At fremme
elevernes forståelse
for at en kultur
undergår store
forandringer
gennem
påvirkninger udefra
Danmark blev
glemt
Jernalderen
En fantastisk tid
Maj/juni
Livet i jernalderen
Kimbrer-toget
At gennemgå
landbrugets
udvikling i
Jernalderen
At bibringe
eleverne en
forståelse af at
klimatiske og
1
0
økonomiske
forhold på et meget
tidligt tidspunkt i
verdenshistorien
har ført til store
vandringer over
allerede fastsatte
grænser
Romersk jernalder i
Danmark
At påvise den
romerske
indflydelse på
Danmark.
Sagnet om kong
Dan
Her lærer eleverne
at der ikke var
noget der hed
Danmark i
begyndelsen af
romersk jernalder.
Samtidig med at de
ser hvordan en
myte ofte
indeholder en kerne
af historisk sandhed
1
1
Årsplan
FAG: Historie
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
KLASSE: 4.
ÅR: 12/13
AKTIV./
ORGAN
Lærer: NØ
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
 fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om
episoder, der har haft betydning for familiens liv
 fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i
tegning og dramaform
Emnet er oldtiden i
Danmark. Eleverne
forholder sig til
nogle af de gamle
myter, de har stiftet
bekendtskab med i
Germansk
1.-2. klasse.
jernalder og
vandringstiden i Derudover ligger
Klar, Parat,
vægten
på
hvilke
Danmark
Historie 4
kilder vi har at gøre Side 4-23
med, og hvordan det
August –
forhistoriske
September
Danmark så ud.
Byers opståen og
handelspladser
berøres også.
Kronologisk overblik
 gengive historiske fortællinger fra dansk historie
 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
1
2
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Romerrigets
fald
Oktober
Eleverne arbejder
med kristendommens indførsel
og Romerrigets
opsplitning i øst og
vest. Herfra følger
vi den katolske
kirkes og den
græskkatolske
kirkes udvikling.
 fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i
tegning og dramaform
 kende til hverdagen i andre kulturer.
Klar, Parat,
Historie 4
Side 24-39
Kronologisk overblik
 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Islams
grundlæggelse
November december
Eleverne arbejder
 kende til hverdagen i andre kulturer.
med Islams start og
udvikling til en
verdensreligion. Til Klar, Parat, Kronologisk overblik
sidst kigger de på
Historie 4
samspillet mellem
Side 40-55  etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
kristendom og islam
i Spanien.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
1
3
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Europa i
vikingetiden
Januar Februar
Eleverne læser om
 fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om
de store riger
Danmark støder op
episoder, der har haft betydning for familiens liv
til sydfra, og den
 fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i
indflydelse de havde
i forhold til at gøre Klar, Parat, tegning og dramaform
danskerne kristne.
Historie 4
Samtidig belyses
Side 56-89
Kronologisk overblik
den danske
 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
vikingetids
indflydelse på vores
naboriger.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
1
4
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Vikingetiden i
Danmark
Marts
Eleverne arbejder
med vikingetidens
sidste år og
samlingen af
Danmark til et
kongerige. Samtidig
følger vi togter og
Klar, Parat,
bosættelser i
Historie 4
England og slaget
Side 90-103
ved Hasting, som
markerer
afslutningen på
vikingetiden og
starten på den
danske middelalder.
Udviklings- og sammenhængsforståelse
 fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om
episoder, der har haft betydning for familiens liv
 fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i
tegning og dramaform
Kronologisk overblik
 gengive historiske fortællinger fra dansk historie
 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
1
5
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
 fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i
tegning og dramaform
Eleverne arbejder
Livet i
med hverdagslivet i
middelalderens
middelalderen og
Europa
magtstrukturen,
herunder ridderlivet.
April
 kende til hverdagen i andre kulturer.
Klar, Parat,
Historie 4
Kronologisk overblik
Side 104 gengive historiske fortællinger fra dansk historie
115
 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
HOVEDEMNE
& PERIODE
DELEMNER
AKTIV./
ORGAN
UNDERVISNINGSMÅL
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Udviklings- og sammenhængsforståelse
 kende til hverdagen i andre kulturer.
Korstogene
Maj - Juni
Eleverne beskæftiger sig med
korstogene og de
politiske bevægegrunde der lå bag.
Klar, Parat, Kronologisk overblik
Historie 4
 gengive historiske fortællinger fra dansk historie
Side 116 etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden.
125
Fortolkning og Formidling
 fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og
hverdagsliv
 opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier.
1
6
Historie i 5. kl
Uge 33-37
Livet i middelalderen
I dette forløb arbejder eleverne med side 4-27 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne omhandler livet i Danmark i
middelalderen, og hvordan Danmark udvikler sig til et samlet rige, hvordan byer og landsbyer opstår, og
hvilken rolle de spiller.
CKF-punkter:
 beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv.
 kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.
 formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden
Uge 38-40
Kongerne og magten i middelalderen
I dette forløb arbejder eleverne med side 28-43 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om mord og hvordan
kongerne og magtforholdene var i middelalderen.
CKF-punkter:
 anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives
 fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag
 fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark
Uge 43-46
Kina
I dette forløb arbejder eleverne med side 44-53 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om Kinas storhedstid.
Eleverne arbejder med andre højkulturer, og ser på ligheder og forskelle til Danmark.
CKF-punkter:
 fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene
 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
Uge 48-49
Den sorte død
I dette forløb arbejder eleverne med side 54-71 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan pesten
hærgede og forandrede Europa og Danmark. Vi kigger på magtbalancen og hvordan Europa kom videre.
CKF-punkter:
 kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle
områder
1
7
 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
 fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark
Uge 50-2
Renæssancen
I dette forløb arbejder eleverne med side 72-89 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om de store
videnskabelige opdagelser i tiden, og hvordan de forandrede hverdagen og verdensopfattelsen.
CKF-punkter:
 fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene
 fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag
 kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.
Uge 3-6
Reformationen
I dette forløb arbejder eleverne med side 90-109 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan
Danmark går fra katolicisme til protestantisme. Magtbalancen mellem konge og adel behandles også.
CKF-punkter:
 kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle
områder
 beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv.
 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
 kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.
Uge 9-11
Opdagelsesrejserne
I dette forløb arbejder eleverne med side 110-139 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan
Columbus opdagede Amerika, og hvordan søfartsnationerne havde kronede dage. De store riger i Sydamerika
bliver også gennemgået.
CKF-punkter:
 fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene
 formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden
 kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle
områder
 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
Uge 13-19
1
8
Christian d. 4
I dette forløb arbejder eleverne med side 158-185 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om Christian d. 4.
regeringstid og hvordan han har sat sit præg på Danmark gennem bygninger, infrastruktur og politik. Der bliver
også lagt op til den lejrskole eleverne skal på til København.
CKF-punkter:
 gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed
kultur
 fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag
 beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
 kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.
 selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet
viden.
Uge 21-26
England og Frankrig
I dette forløb arbejder eleverne med side 140-157 i Klar, Parat, Historie! Kapitlerne handler om hvordan
England og Frankrigs udvikling og krige har haft indflydelse på hinanden og på Europa.
CKF-punkter:
 formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden
 fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene
1
9
Undervisningsplan historie 6.klasse 2012 – 13
Hovedemne
Danmark
August/september
Delemne
Danmark slikker
sårene efter krigene
mod Sverige
På vej mod
statskuppet 1660
Svenskekrigene
fører til fattigdom
Enevældens første
mænd
Et særpræget
ægtepar
Jammersminde
Frankrig
Solkongen i
Versailles
September/oktober
En dygtig minister
Organisering
På Viby Friskole er
den historiske
fortælling et vigtigt
element i
undervisningen.
Derfor vil de fleste
timer på
6.klassetrin også
blive indledt
hermed.
Men fortællingen
vil også give
anledning til dialog
med eleverne om
det fortalte ud over
at den rigt
illustrerede
historiebog også
giver anledning til
samtale.
Eleverne har også
fået udleveret en
historiemappe
beregnet på at
samle de billeder
der udfærdiges i
forbindelse med
undervisningen,
samt de væsentlige
fakta vi skriver ned
undervejs.
Til systemet hører
også et opgaveark
til hvert kapitel.
Mål
At belyse baggrunden
for Roskildefreden samt
dens konsekvenser for
Danmark
At redegøre for på
hvilken baggrund
enevælden blev indført i
Danmark
At redegøre for
konsekvenserne af
svanskekrigene
Den økonomiske
situation i Danmark og
enevældens betydning
for landets fattige
PersonenCorfitz Ulfeldt
og konsekvenserne af
hans handlinger
Leonora Christines
Fangenskab i Blåtårn
Ludvig den 14. og hans
planer for Frankrig
Hvordan Colbert styrede
økonomien i Frankrig
2
0
Den spanske
arvefølgekrig
Disse ark
indeholder typisk
uddybende
spørgsmål til
teksten, samt
lægger op til at
eleverne analyserer
billeder med
tilknytning til
samme.
Frankrigs politik under
trediveårskrigen og
modsætningsforholdet
mellem England og
Frankrig
Oplysningstiden
Filosofi og
børneopdragelse
Den engelske
borgerkrig
England
November/december
Søhelten James
Cook
Sir Isaac Newton
Det Ostindiske
Kompagni
Fra håndværk til
industri
Hvad angår
begyndelsen på
kildekritik, medtager spørgearkene
en del kilder
beregnet på
elevarbejde.
Hvorfor kalder vi 1720
– 1790 for
oplysningstiden?
Angående
elevarbejde, vil der
typisk være tale om
at eleverne arbejder
sammen med
sidekammeraten
om opgavearkene
eller at man
decideret arbejder i
grupper
Hvad er en republik? og
hvad skete der egentlig
efter Cromwell
Rousseau´s pædagogik
Cooks rejser og
tankegangen bag Rule
Britannia
Newton og hans
Endvidere vil der i opdagelser.
undervisningen
Liberalisme – hvad er
blive lejlighed til at det?
undersøge emner
på nettet og vha
Adam Smiths
bogens kapitler
samfundssyn.
med henblik på at
Beskrivelse af det
eleverne holder
Ostindiske Kompagni
små foredrag.
Den industrielle
Der vil endvidere i revolution
2
1
Det engelske
parlament
Det frie ord i skrift
og tale
Syvårskrigen
årets løb blive
forløb hvor vi
forsøger at finde
frem til passende
CL figurer som kan
medvirke til at
aktivere eleverne
samt fremme
indlæringen
Parlamentet og de to
partier
Om censur og
trykkefrihed
Baggrunden for krigen
og forskellen på engelsk
og fransk kolonistyre
Amerikanerne gør
oprør
Amerikanernes oprør
mod England og
tekrigen i Boston
Et enestående
eksempel i
verdenshistorien
Om den amerikanske
uafhængighedserklæring
Januar
Verdens største
land
Om Ivan den
Grusomme og den
russiske befolknings
levevilkår
Rusland
Peter den Store
Peter den store og hans
forbilleder
Det Polske rige
Problemer i den polske
rigsdag og problemer
med økonomien
Nu eller aldrig!
Tordenskjold og slaget i
Køge bugt
Bønderne – den
fjerde stand
Bondens stilling i
1700tallets Danmark
Rytterskolerne
Rytterskolerne og deres
undervisning
Hvad er et stavnsbånd
Amerika
Februar/marts
Polen
marts
Danmark
April/maj
Stavnsbåndet
2
2
indføres
og hvorfor blev det
indført
Byldepesten når til
København
Hvordan man
bekæmpede byldepesten
og hvilke konsekvenser
den fik for københavn
Grønlands apostel
At belyse hvem Hans
Egede var og hvad hans
mission gik ud på
At definere pietismen
samt redegøre for hvem
Brorson var
Pietismen fra
Tyskland
Ludvig Holberg
At fortælle hvem
Ludvig Holberg var,
samt oplyse om hvad
der sker i Jeppe på
bjerget
Livets gang i
købstaden
At belyse hvem som
boede i købstæderne og
hvor disse var
beliggende
Handel under
dansk flag
At forstå hvorfor
1700tallet kaldes den
florissante tid
Lysets hjerte
At forklare hvad
trekantshandelen gik ud
på samt belyse islams
betydning for Afrika
Et sandt sukker –
eventyr
At belyse slavernes
livsvilkår samt finde ud
af hvem som tjente
penge på handelen med
sukker
2
3
7.klasse historie
Uge 33-36
Danmark i slutningen af 1700tallet
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 4-15. Vi arbejder med oplysningstiden i Danmark, og hvilken
betydning den får for landbruget og det danske samfund generelt.
CKF:
 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer
 kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
 kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og
konfliktløsende aktiviteter.
 kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er
forskellige og baggrunden herfor
 forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
 søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
Uge 37-41
Den franske revolution
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 16-33. Vi arbejder med den franske revolution, tiden op i
gennem 1790erne og Napoleons regeringsperiode.
CKF:




formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og
konfliktløsende aktiviteter.
 kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
Uge 43-46
USA´s historie
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side132-147. Vi arbejder med den amerikanske historie og kigger på
hvordan det USA vi kender i dag er blevet skabt. Forløbet ligger i forbindelse med det blokforløb vi også har
om det amerikanske præsidentvalg.
CKF:
 karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider
 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer
 sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene
 søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
Uge 48-51
2
4
Danmark og Europa i starten af 1800tallet.
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 34-49. Vi arbejder med Englandskrigene og Napoleonskrigene.
CKF:
 kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og
konfliktløsende aktiviteter.
 søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
 kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
 kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
Uge 1-5
Danmark 1800-1850. Guldalderen
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 58-83. Vi arbejder med den folkelige vækkelse og de store
danske personligheder i Danmark i den første halvdel af 1800tallet. H.C. Ørsted, Grundtvig, H.C. Andersen og
Oehlenschläger.
CKF:
 kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
 sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene
 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer
 kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er
forskellige og baggrunden herfor
 forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
Uge 9-12
England i 1800tallet
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 84- 95. Vi arbejder med dampmaskinen og den begyndende
industrielle revolution i England, og de konsekvenser de fik for magtstrukturerne i landet.
CKF:
 sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene
 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer
 kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
 søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
 formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
Uge 14-18
Revolutionerne i Europa
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 84- 119. Vi arbejder med de mange samtidige revolutioner i
Europa i tiden omkring 1848. Vi kigger på den danske grundlov, og hvordan der kom demokrati i Danmark.
CKF:
 kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er
2
5
ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
 forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
 give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer
 kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
Uge 19-26
1864 og tiden op til og efter
Vi arbejder i Klar, parat historie! 7. klasse side 120-131. Eleverne arbejder med krigen i 1864 og de
konsekvenser det fik i Danmark. Vi kigger på hvilken indflydelse det fik på vores nationalfølelse og
identitetsdannelse.
CKF:
 kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og
konsekvenser
 kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og
konfliktløsende aktiviteter
 forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
 søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi
 formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
2
6
Undervisningsplan historie 8.klasse 2012 – 13
Vi læser efter ”Klar parat historie for 8.klasse” fra forlaget Alinea
Hovedemne
Delemne
Organisering
Mål
Danmark fra
slutningen af
1800tallet til
1.Verdenskrig
Fremtidens
Danmark på vej
På Viby Friskole er
den historiske
fortælling et vigtigt
element i
undervisningen.
Derfor vil en del
timer på 8.klassetrin
blive indledt
hermed.
Eleverne lærer
hvorfor Danmarks
rolle i storpolitik er
udspillet
Eleverne lærer om
De tre kampe der i
perioden skabte
grundlaget for
nutidens
Men fortællingen vil velfærdssamfund
også give anledning
til dialog med
At lære om
eleverne om det
fagforeningernes
fortalte ud over at
betydning for dansk
illustrationerne i
politik
Fra Højre til
historiebogen også
Venstre
giver anledning til
At erfare hvorfor
samtale.
venstre ikke ville
være med til at
Efterhånden som
befæste København
eleverne kommer
samt grundlovens
højere op i klasserne betydning for
bliver det også mere dannelsen af partiet
og mere relevant at
Venstre
I de røde faners tid beskæftige sig med
kildekritik og
At lære om
arbejdet med kilder. Pariserkommunens
betydning for den
Til
danske arbejderklasse
lærebogssystemet
mhp. udvikling af
hører et sæt kopiark livsbetingelser.
Slaget på Fælleden med opgaver, hvoraf
en del lægger op til At indse slagets
2
7
Andelsbevægelsen
elevarbejde med
kilder. Disse
opgaver giver
eleverne anledning
til direkte at tolke og
sammenligne
forskellige udsagn,
samt at gå ind i
spørgsmålet om
kildens nærhed.
medvirken til opgøret
med den
revolutionære linje,
samt udviklingen i
Socialdemokratiets
rolle frem mod
nutiden
At indse
Hedeselskabets
betydning for
Organisationsformen landbruget.
vil typisk være
gruppearbejde, eller At lære om forskellen
arbejde med
på livet på landet før
sidekammeraten.
og nu.
Der vil også med
henblik på at
aktivere eleverne og
fremme indlæringen
Systemskiftet 1901 blive arbejdet med
CL strukturer.
Demokrati på
prøve
Kvinders valgret
Tyskland Europa
Nogle ark
indeholder
spørgsmål til stoffet
og egner sig også
glimrende til
gruppearbejde som
skitseret ovenfor.
Endelig vil eleverne
blive sat på opgaver
– defineret af
læreren eller
selvdefinerede –
som lægger op til
mindre foredrag
hvor emner og
forhold er blevet
At tolke
andelsbevægelsens
betydning for partiet
Venstre
At lære om Estrup og
systemskiftet og indse
hvorfor venstres
indsættelse som
regeringsparti kaldes
systemskiftet
At lære om
forskellene på Det
Radikale Venstre og
de andre partier
At lære om
kronologien i de
begivenheder som
fører til kvindernes
valgret samt kunne
tolke forløbet
2
8
og Englands
verden
Et udblik til
verden i perioden
1800tallets midte
og frem til 1.
Verdenskrig
undersøgt på nettet
og ved hjælp af
bogens kapitler.
At lære om hvilken
slags tid 1800tallets
Europa var, samt
forstå hvorfor
Undervisningen vil
Bismarck ikke
blive suppleret med ønskede at indlemme
relevante film – især Danmark i Det Tyske
om verdenskrigene
Forbund efter 1864
Italiens samling
At indse og tolke
omstændighederne
omkring Italiens
samling i 1860
Bismarcks vej til
Paris
At indse hvordan
Bismarck gennem
håndtering af
arbejderbevægelse og
tysk industri fremmer
sine mål
Pariserkommunen
At kunne tolke samt
se sammenhængene i
omstændighederne
omkring
Pariserkommunen
Det tyske
kejserrige
At indse hvorfor
Bismarck var tilfreds
med sejren over
Frankrig 1871, samt
at give en tolkning af
hvorfor der var fred i
Europa frem mod 1.
Verdenskrig
Indien, det
engelske
imperiums juvel
At indse hvorfor
England hen mod
århundredskiftet er
ved at miste terræn
som førende
2
9
industrination, samt
hvordan det indiske
oprør får betydning
for kolonistyret
Afrika, rød jord og
diamanter
At indse og tolke
omstændighederne
omkring Afrikas
kolonisering
Kina, dragen
vågner
At lære om
Opiumskrigen og
Kinas økonomiske
udvikling og kunne
give en tolkning af
hvorfor Kina ikke
kunne fortsætte som
kejserrige
Japan, den
opgående sols rige
At indse hvorfor
Menji-tiden regnes
for Japans mest
fremgangsrige
USA, den store by
på prærien
At kunne tolke verset
om den gyldne dør
hugget ind i soklen på
Frihedsgudinden,
samt have kendskab
til udviklingen i de
sortes forhold
USA, en
verdensmagt på vej
At lære om hvordan
USA´s økonomi
udviklede sig efter
borgerkrigen
Optakten til Første
Verdenskrig
Kunne tolke
Zweibunds betydning
for udbruddet af
Første Verdenskrig
3
0
samt kunne forklare
hvorfor 1871 – 1914
kaldes den lange fred
Krigen på
Vestfronten
At lære hvorfor
Ententen sejrede i
krigen samt kunne se
sammenhængen
mellem krigen og
kvindernes ligestilling
Døden i
skyttegravene
At lære om
kronologien i slagets
gang samt indse
hvorfor krigen trak i
langdrag
Versaillestraktaten
At forstå Wilsons
position omkring
folkeforbundet samt
landenes ret til selv at
bestemme grænserne
efter krigen
Første Verdenskrig
De russiske
revolutioner
At lære om tsarens
brutale nedkæmpelse
af utilfredsheden i
Rusland
At indse forskellene
på danske og russiske
bønders forhold
At forstå hvorfor den
russiske revolution
1917 lykkedes
Rusland og
revolutionen
At lære om Stalins
rolle i Rusland efter
revolutionen
3
1
Borgerkrigen
mellem
kommunisterne og
de hvide
Stalin, den røde
tsar
At lære om Stalins
metoder som førte til
Moskva-processerne
samt om kunstens
rolle som propaganda
organ for
revolutionen
Genforeningen
1920
At kunne forstå samt
tolke hele spillet
omkring Danmarks
genforening med
Sønderjylland
Påskekrisen
At indse Påskekrisens
betydning for
demokratiet, samt
kunne forklare
hvorfor krisen
udviklede sig som den
gjorde
Danmark efter 1.
Verdenskrig
Kanslergadeforliget
At forstå
Kanslergadeforligets
betydning for
udviklingen af det
moderne
velfærdssamfund
Danmark for folket
At indse
Socialdemokratiets
betydning for de
danske arbejdere i 30erne samt kunne tolke
Staunings rolle
Sortskjorternes
triumf i Italien
At indse hvorfor så
mange italienere
bakkede op om
Mussolini samt have
3
2
kendskab til hvordan
tilværelsen formede
sig for befolkningen
under det fascistiske
styre
Den spanske
borgerkrig
Mellemkrigstiden
Adolf Hitler og
nazismen i
Tyskland
Hitlers
udenrigspolitik
2. Verdenskrig
USA og England i
mellemkrigstiden
Anden
Verdenskrig bryder
ud
At forstå baggrunden
for Francos
militærkup i Spanien
samt kunne tolke
Hitlers og Stalins
indblanding i
borgerkrigen.
At lære om Hitler og
Rigsdagsbranden
samt om
fattigdommens
betydning for at Hitler
kan komme til magten
At kunne tolke
situationen omkring
Hitlers
udenrigspolitik,
herunder invasionen i
Rhinlandet samt
generalernes rolle
At få indblik i
hvordan den
økonomiske udvikling
i USA i 30´erne førte
til den økonomiske
krise og forstå hvorfor
det kom som et chok
for England da Hitler
og Stalin underskrev
en ikke-angrebspagt
At forstå hvorfor
3
3
England og Frankrig
erklærer Tyskland
krig samt kunne
sammenligne nutidens
krigsstrategier med
datidens
Hitler angriber
Sovjetunionen
Fra D-dag til
Berlin
Dansk
forsvarspolitik i
1930erne
Tyskerne besætter
Danmark
At kunne forstå og
analysere hvordan
Hitlers felttog mod
Stalin fører til krigens
vendepunkt
At forstå den rolle
som USA´s industri
spiller i krigen, samt
atombombens
indflydelse på den
endelige sejr til de
allierede
At kunne tolke
Staunings
bevæggrunde for at
ignorere advarslerne
om et snarligt tysk
angreb på Danmark.
At få indblik i
Staunings ønsker om
et fælles nordisk
samlingsregering efter
besættelsen.
At kunne forstå
dannelsen af en
samlingsregering,
samt hvilken
betydning Hitlers
overfald på Sovjet fik
for den danske
3
4
modstandskamp
Augustoprør og
jødeaktion 1943
At kende til
kronologien for den
danske
modstandskamp,
Samt få kendskab til
de danske jøders
historie under krigen.
At forstå hvilken
betydning
Augustoprøret fik for
samarbejdspolitikken
Danmark besat og
befriet
At forstå hvordan
flertallet af den
danske befolkning
forholdt sig under
krigen. Kunne tolke
betydningen af
Frihedsrådets arbejde
1944 - 45
3
5