MTA eksamen - Nicolai Møller
”World Wide BonderøW” – En netstedsanalyse af Nicolai Møller Årskortnummer: 20094749 Medietekstanalyse II, sommereksamen 2010 Medievidenskab, bacheloruddannelsen Institut og Informations- og Medievidenskab, Aarhus universitet Opgaven omfatter 31.491, svarende til 13 normalsider Denne eksamensopgave må gerne udlånes til studerende som eksempelmateriale 24. maj 2010 Nicolai Møller Indholdsfortegnelse Indledning………………………………………………………………………...side 1 Problemformulering………………………………………………………….…...side 2 Metode…………………………………………………………………................side 2 Produktet på WWW………………………………………………………............side 3 Det semantiske niveau………………………………………………………...side 4 Det formale niveau……………………………………………………............side 6 Det performative niveau…………………………………………………........side 7 Tegn – Hvad betyder det?…………………………………………………..........side 8 Livsstil…………………………………………………………………..............side 10 Diskussion - Tiltrækkende livsstil……………………………………………....side 12 Konklusion………………………………………………………………………side 15 Litteraturliste………………………………………………………….................side 17 ! World Wide BonderøW Indledning Bonderøven har uden tvivl været en af DR2 største programsucceser. Udsendelsen den 14.03.2010 blev rated af Gallups Tv-Meter til en 18. plads i uge 10 og har gennemsnitlig lidt over 600.000 seere1. Samtidig har programmet den bedste vurdering blandt de udspurgte seere med 4,4 på en 5-trinsskala, og det i en uge med afgørelse af X-factor og premieren på TV2´s Bingo Banko. Bonderøven er i virkeligheden Frank Erichsen på 26 år, der bor på sin gård Kastanjegården på Djursland. Her bor han sammen med hans kone Theres og deres fælles barn Johan. Frank er en vaskeægte bonderøv – og det er han stolt af. Her udfordrer han på daglig basis vores moderne stresssamfund og viser, hvordan man kan gøre tingene på en anderledes og simpel måde. Landbruget er i højsædet når han viser, hvordan man kan leve et enkelt og selvforsynende liv på landet. Det handler om ”det gode liv”, og hvordan man som individ skal finde helt egne værdier, uden samfundet skal diktere, hvad man skal og ikke skal. Det er Franks livsførelse der er hele omdrejningspunktet for det meget anderledes og nytænkende livsstilsprogram, hvor det hele ikke længere handler om vores teknologiske samfund, hvor alt måles, vejes og tælles men om at have ro i egen sjæl og gøre, hvad man lyster. Bonderøven maler et billede af det simple liv men med fundamentale værdier som familie, individualisme og mindre stress, som mange danskere oplever som et rosenrødt perspektiv til egen hverdag. Ja, de finder det ligefrem romantisk. Til programmet knytter der sig en hjemmeside, der skal afspejle nogle af de livsstilsmarkører og værdier, som programmet indeholder. Jeg vil derfor undersøge, hvordan denne hjemmeside reflekterer bestemte livsstile og hvilken målgruppe, der overvejende finder bonderøven interessant. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 ! http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm (22.05.2010) "#$%!&!'(!&)! Problemformulering Hvorfor er opbygningen Bonderøvens hjemmeside så vigtig for brugeroplevelsen, og hvilke konkrete ting er der anvendt? Hvordan kan Bonderøvens hjemmeside afspejle en bestemt livsstil ud fra simple semiotiske og semantiske overvejelser? Hvilket segment af den danske befolkning ser bonderøven, og afspejler deres livsstil referencer til Franks egen livsstil? Denne opgave har til formål at redegøre for Bonderøvens hjemmeside ved en netstedsanalyse. Jeg vil undersøge dens æstetiske opbygningsstruktur og vil i den forbindelse se på semiotiske træk. Jeg vil samtidig analysere, hvilke livsstilsmarkører hjemmesiden indeholder, og hvordan de spiller sammen med programmets faktiske indhold. Til slut vil jeg ud fra Bourdieus habitusbegreb diskutere, hvorfor Bonderøvens livsstil for nogle segmenter virker tiltrækkende i vores senmoderne samfund. Metode Jeg vil primært benytte mig af tekster fra pensum. Lisbeth Thorlacius Visuel kommunikations på WWW (2004) vil blive brugt med fokus på produktet til at redegøre for den uudsigelige æstetiske funktion og den specifikke kode, der gør den intersemiotiske funktion mulig. Niels Brügger har udviklet forskellige niveauinddelinger til at forstå, hvordan medietekst og mediesammenhæng kan forstås. Niveauerne bruges til at underbygge strukturopbygningen af websitet. Barthes inddrages i den semiotiske analyse af bonderøvens livsstilsmarkører til at vise, hvordan tegn har forskelligt indhold og udtryk. Samtidig bruges Pierre Bourdieu og Henrik Dahl i forbindelse med segmentanalyse eller distinktion mellem livsstile. Deres teori gør det muligt at dele mennesker ind i kasser for derefter at se, hvilket socialt lag og hvilken livsstil de hører til. Dette gøres for at kunne sige noget om hvorfor Bonderøven har haft en stor seermæssig succes. Som sekundær litteratur bruges Lene Rosenmeiers Webkommunikation (2008), der skal danne bund for websidens strukturopbygning og brugervenlighed. ! "#$%!*!'(!&)! Jeg vil også inddrage elementer fra tv udseendelsen af Bonderøven den 14.03.2010 og bruge det komparativt mellem medieplatformene. Produktet på WWW Når der kommunikeres på websider skabes og tolkes tegn til de grundelementer der skaber kommunikationssituationen. Semiotikeren og lingvisten Roman Jakobsen (1897-1982) har udviklet en model, der opererer med seks elementer (Drotner et al., 1996, p. 176). Siden Jakobsen udviklede modellen har Thorlacius videreudviklet modellen til 8 elementer, ved bl.a. at tilskrive æstetisk værdi: Jeg vil i første afsnit behandle produktet og mediet i forhold til hinanden. Det betragtes som to separate funktioner, men i denne opgave mener jeg de har gensidig ! "#$%!+!'(!&)! betydning for udviklingen af den samlede meddelelse. Mediet spiller en afgørende rolle for, hvilke muligheder produktet har mellem afsender og modtager. Produktet dækker indholdssiden såvel som udtrykssiden, hvorimod mediet virker som mellemled. Når Niels Brügger taler om 3 samvirkende niveauer for, hvordan tekst- og mediesammenhæng kan placeres på netsteder, bevæger han sig inden for Jakobsens model. Dog har han specificeret brugen til netstedsanalyse, selvom de grundlæggende elementer er de samme. 1) et semantisk niveau, hvor der skabes en betydningsmæssigt sammenhængende ”verden”. 2) et formalt niveau, hvor der skabes udtryksmæssig sammenhæng. 3) et fysisk performativt niveau, hvor der skabes sammenhæng mellem handling og bevægelser, oftest mellem elementer der ikke er umiddelbart synlige eller diskontinuert ”springen”. (Brügger, 2009, p. 370-371) Elementerne, Brügger anvender, er afsenderbaseret og fokuserer på den redaktionelle styring og koordinering af hjemmesiden. Det semantiske niveau Er niveauet hvor man skaber betydningsparalleller ved brug af fx grammatisk/leksikal kohæsion og kohærens, menustruktur o.l. Bonderøvens hjemmesidestruktur kan betegnes som relativ flad, hvor der ikke er mange menupunkter og muligheder for at klikke sig videre via links (Rosenmeier, 2008, p. 62). Ude til venstre findes menuen, med 6 forskellige valgmuligheder. Her findes bl.a. forsiden, Bonderøvens væg, noget generelt information om programmet, og så kan man se tidligere udseendelser. Den flade gitterstruktur virker på bonderøvens hjemmeside simpel og let tilgængelig. Den kan illustreres således: ! "#$%!,!'(!&)! Placeringen af menuen er en vigtig ting ved opbygning af sites, fordi det er faste fikspunkter, brugeren altid kan finde tilbage til. Selvom informationsniveauet er relativt lavt i menupunkterne (her tales ikke om 3D-modellen), er de stadig placeret centralt. Øjnene bevæger sig meget specifikt på hjemmesider, for ligesom man snakker det gyldne snit på malerier og fotografier, kan man også snakke om fikspunkter på en internetside. På modellen nedenfor kan man se hvor fokus på sitet er. Man bruger en såkaldt EyeTrack metode, der måler, hvor øjet fokuser først. Numrene er et udtryk for hvor øjet kikker hen først opbygget i numerisk rækkefølge (Rosenmeier, 2008, p. 23). Pointer Institute, der har stået for udviklingen af denne typer undersøgelser, fastslår at brugerne af hjemmesider ikke bruger nær så meget tid på billeder som på tekst (ibid.). Bonderøvens hjemmeside er derfor meget selektiv med deres billedvalg, for ikke at forvirre strukturen. Kilde: Pointer Institute Over menuen er et billede af Frank og teksten Bonderøven som alle befinder sig i zone 1, altså der hvor øjet fikseres først2. Forsiden med 3D modellen fylder således næsten alle de øvrige zoner, hvor man med et tryk på linket kan udforske hele gården. Helt øverst findes DR´s menulinje, der er på alle deres hjemmesider. Der findes alt inden for DR´s fokusområder. Denne navigative funktion skaber et tilhørsforhold for Bonderøvens hjemmeside, så man ikke i tvivl om hvem der er afsender af siden. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 ! Se bilag – billede 1 "#$%!-!'(!&)! Selvom Bonderøvens hjemmeside har et overskueligt og velstruktureret navigationssystem, kræver det mere end navigative funktioner for at vedligeholde kontakten. I Thorlacius model findes en fatisk funktion. Den fokuserer på hvordan kontakten mellem afsender og modtager bevares uden der foregår nogen egentlig udveksling af information (Thorlacius, 2004, p. 95-96). Den fatiske funktion findes i 3D modellen af gården, idet videoerne layoutmæssigt ligner hinanden. Her tænkes på den måde videoen zoomer inde ind i hovedet af en når man har klikket på den. Også på hovedsitet er den fatiske funktion synlig i designet. DR´s Corporate design og Bonderøvens specifikke design, der optræder på alle undersider, medfører genkendelighed hos brugeren. Den råde tråd bibeholdes mellem modtager og afsender via mediet, og kontakten fastholdes. Det formale niveau Er en udtryksmæssig sammenhæng mellem de forskellige undersider ved hjælp af typografi, farvevalg, linjeombrud o.l. Thorlacius (2004) beskriver, hvordan den formale æstetiske funktion er det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og erkendelsesmæssige. Hjemmesidens faste ramme har inkorporeret en rød menu i venstre side, hvor der er et billede af Frank ovenover. Ved siden af billedet er der skrevet Bonderøven med rød skrift og med en typografi der kunne minde om noget, der er malet på i hånden. Herudover er grundfarven på siden sandagtig, som et slags genbruspapir, hvor der titter enkelte græsstrå, grønsager og en hest op i en sort farve. Farvevalget giver konnotationer til det landlige,- genbrugsorienteret og miljøbevidsthed. Sandfarven repræsenterer hele landbrugsideen med at kunne forsyne sig med og leve af jorden på en ordentlig og bæredygtig måde. De indtegnede græstotter, dyr og grønsager beskæftiger sig med, hvad landbruget som regel udvinder. Udover en direkte repræsentation til landbrugets vitale betydning for menneskets ernæringsmuligheder, dækker de små tegninger meget godt de strategiske valg fra ! "#$%!.!'(!&)! programmet. Det handler om det simple, gode liv, og derfor dækker valget af beskedne ”børnetegninger” og det sparsomme farvevalg godt ind i hele konceptet3. 3D modellen understøtter farve- og typografivalg fra hovedsiden. Når man klikker på modellen begynder navnet på gården (kastanjegården) at loade, ved at ordene fyldes ud med rød farve, der bliver malet på, som det var en tusch. Det giver en autentisk følelse af at lave noget i hånden som noget solidt og velgjort håndarbejde. Denne stemning passer godt til Franks mål med at være en selvforsynende og selvgjort friluftsmand. Derudover bliver det ”malet” på to brædder, der sidder lidt forskudt af hinanden, som giver en menneskelig dimension af at det er gjort i hånden, hvorimod en computer ville have sat brædderne snurrelige sammen. Det performative niveau Er niveauet der fokuserer på handling og bevægelse på hjemmesiden som fx scroll, hyperlink, mouse over og handlingsbaseret grafik. Forsiden har ofte en helt afgørende rolle, eftersom det naturligvis er det første, brugeren ser. På Bonderøvens hjemmeside er forsiden atypisk fra andre sider. På forsiden findes et direkte link til en 3D model over gården, hvor man kan gå på interaktiv opdagelse på gården. Det sker ved, at man kører musen henover forskellige elementer, hvorpå man kan få en introduktion til pågældende ting på video. Denne feature er smart og let tilgængelig ligesom resten af siden. 3D modellen har afgørende betydning for brugeroplevelsen af websitet. Der er her man selv kan gå på opdagelse og finde ud hvilke ting Frank har på gården og, hvordan, han bruger dem i dagligdagen. Der er i alt 18 forskellige objekter, hvor man ved en mouse over-effekt kan klikke på hans høns, grise, lade, traktor og hund, som alt sammen har noget med livet på gården at gøre. Hele denne inddragelse af brugeren medvirker til en uudsigelig æstetisk funktion (Thorlacius, 2004, p. 90). Denne funktion adskiller sig, da følelsen ikke kan beskrives for andre end den enkelte mediebruger selv, fordi den ikke er baseret på sansemæssige erfaringer. Uudsigelige æstetiske oplevelser kan: !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 3 ! Se bilag – billede 2 "#$%!)!'(!&)! opstå i mødet med nye sammensætninger eller måder at udforme visuelle virkemidler eller nye former for navigationsstrukturer på, som indeholder overraskelsesmomenter. (Thorlacius, 2004, p. 90) Bonderøven har gjort sig brug af den uudsigelige æstetiske funktion i dens 3D model af gården. Ideen med at formidle tekst gennem video passer godt til netop dette program. Det simple liv kan ikke erfares gennem læsning om det, man skal opleve det på egen krop ved at mærke, lugte og se det. Gennem kontakten til seeren formår Franks at formidle på en måde så seeren har den følelse. 3D modellen og de indbyggede videoer formidler på en æstetisk nytænkende måde og giver hjemmesiden den sanselige og følelsesmæssige karakter, som normalt ikke findes på en hjemmeside. Den æstetiske kommunikationsform, der tilhører produktet, kan opdeles i to; den uudsigelige- og formale funktion. Den formale funktion beskæftiger sig med det visuelles udtryks evne til at formidle æstetiske oplevelser, der kombinerer det sanselige og erkendelsesmæssige. Den uudsigelige funktion er det det visuelle udtryks evne til at formidle gennem sanserne og følelserne. Tegn – Hvad betyder det? Semiologien omhandler tegnenes liv i samfundslivet og kan bruges til at analysere billeder, ord og handlinger. Roland Barthes (1915-1980) har beskrevet, hvordan tegnet formidler alle former for betydninger via systemer, hvor tegnet bestemmes som en enhed af et sanseligt, materielt udtryk og indhold (Barthes, 1964, p. 42-43). Jeg har valgt at beskæftige mig med Barthes konnotation og denotation. Efterfølgende bruger jeg eksempler fra bonderøvens hjemmeside der kan underbygge hans teori. For at tale om semiotik er det nødvendigt, at man ”taler” samme sprog hele tiden. Det gøres ved hjælp af koder, der betegnes som et udvalg af tegn, som i deres sammensætning får tillagt en betydning ud fra hvert enkelt tegn. Af samme grund kan man også placere det semiotiske plan på Roman Jakobsens udvidet model (se side 3) ! "#$%!/!'(!&)! under koden. Gennem denne model inddrages også kodens metakommunikative og intersemiotiske funktion jf. Thorlacius model over visuel kommunikation. Den metakommunikative funktion findes når et billede reflekterer over et andet eller når sproget taler om sproget - en slags parafrase (Thorlacius, 2004, p. 97). Det gøres på bonderøvens hjemmeside ved DR2 logoet optræder som en nyfortolkning af det normale logo. Hvor det nu er flettet ind i bonderøvens øverste bjælke med et nyt rødt design, tilføres den metakommunikative funktion. Det nyfortolker det gamle DR2 logo, og henføre det til det formale niveau ved bonderøvens site. Hun knytter også en intersemiotisk funktion til i forlængelse af Barthes forankring. Barthes skelner mellem begreberne forankring og afløsning. Hvor forankringen fordobler billedets oplysning gennem et redundansfænomen (Thorlacius, 2004, p. 97). På bonderøvens hjemmeside findes der eksempler på afløsning. Når man i 3D modellen laver mouse over på de forskellige ting kan man ved et klik få specifik viden om lige præcis det objekt, tegnet står i stedet for. Når der ud for musen står ”traktor” afløser det objektet, der er der i forvejen, som samtidig kan betragtes som en semiotisk oversættelse. Et af Barthes vigtige begrebspar er denotation/konnotation. Her er udgangspunktet at denotationerne er de ”normale” tegn og er derfor grundbetydningen af et ord. Konnotationer skabes når et tegn indgår som et nyt udtryk i nye tegn og betegnes som en medbetydning af denotationen (Barthes, 1964, p. 43). Barthes tilskriver at en billedmeddelelse er kodet (altså baseret på tegn), og at det denotative bevæger sig på et bogstaveligt niveau, og konnotationerne har et symbolsk niveau. Når Frank på billedet står, med et kæmpe smil, hans sixpence kasket ved siden af en gammel bil er det, det denotative udtryk4. Det er det, som rent faktisk sker på billedet. Konnotationer kan være forskellige for enkelte mennesker, men han udstråler bonderøv. Ikke bare fordi han i egen optik er bonderøv, men fordi markørerne (jf. følgende afsnit om livsstil) konnoterer til en landmandstilværelse. Han er dog ikke almindelig landmand med Kansas overalls. En bonderøv har mere stil, !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ,!1#2'3!4!5#22%$%!+! ! "#$%!0!'(!&)! med rødt halstørklæde, sixpence kasket og norsk uldtrøje – de konnoterer alle for hans særpræget livsstil. ! Livsstil Begrebet om livsstil stammer fra tyskeren Max Webber (1864-1920). Han var oprindeligt interesseret i økonomiske og idemæssige forhold, eller hvad man kan betegne som samfundets objektive betingelser og menneskets subjektive forståelse af situationen. Han talte i den forbindelse om sociale gruppers lebensführung – dvs. livsførelse (Gripsrud, 2005, p. 88-89). I dag skabes livsstil ud fra personens identitet, hvor noget af det er givet på forhånd. Ting som køn, familie og nationalitet er ikke valgtfrit, men kan betegnes som en del af personens habitus man ikke kan ændre. Habitus er Bourdieus forsøg på at klarlægge hvorfor mennesker besidder forskellige livsstile. Det gøres ved et sæt erhvervede dispositioner for at handle på en bestemt måde. I princippet er dispositionerne ubevidste, inkorporeret i underbevidstheden, så de normalt ikke kommer til udtryk hos aktøren. En af hans pointer er at nogle livsstilselementer kan vælges frit, selvom tidligere positioneringer ofte vil bekræfte habitus og nye og usikre valg ikke bliver taget (Gripsrud, 2005, p. 109). Järvinen (2000) skriver, at habitus er princippet, hvor en aktør: omsætter en social dispositions rationelle karakteristika til de positioneringer, der kendetegner en specifik livsstil (ibid., 2000, p. 350). At vælge elementer i sin identitet er ofte også at vælge elementer i sin livsstil – eller omvendt (Gripsrud, 2005, p. 90). Valgene siger noget om hvem vi er, og ikke mindst hvem vi ønsker ikke at være. Nogle specifikke livsstile regnes som mere attraktive eller værdifulde end andre, og nogle livsstile ønsker man ikke at blive associeret med. På den måde mener Bourdieu at: livsstile er systematiske produkter af habitus (Bourdieu, 1996, p. 172). Habitus udstikker retningslinjer for vores livsstil ved brugen af smag. Smagen er menneskets evne til at tilegne sig bestemt ”klasse” ud fra klassificerede og klassificerende objekter eller praksisser (ibid. p. 173). Gennem smagen udstikker habitus altid retningslinjer, til hvilken livsstil man ønsker at afspejle. ! "#$%!&6!'(!&)! På Bonderøvens hjemmeside og i programmet er der markører for, hvordan Frank er som person og, hvad han ønsker at afspejle med bonderøvslivsstilen. Disse markører kaldes livsstilsmarkører. Det kan være alt fra hvad beklædning til transportmiddel. Jeg vil nu se nærmere på 3 markører på hjemmesiden og i programmet fra den 14.03.2010. Jeg undersøger, hvad de enkelte markører kan konnotere. Hans meget karakteristiske landmandstøj prydes altid med han sixpence kasket på toppen af hovedet. Denne hovedbeklædning stammer egentlig tilbage fra 1500-tallets England, men er i dansk sammenhæng blevet sat i forbindelse med frilufts- og arbejdsliv i 1900-tallet. Derfor virker Franks sixpence som symbol på den aktive livsstil. Samtidig trækker det paralleller til tidligere landbrugssamfund, hvor man får oplevelsen af at være i selskab med et autentisk menneske, der værdsætter gamle værdier og traditioner. Efterhånden som landbruget er blevet kapitalistisk med profitmaksimering i fokus, tager Franks kasket os tilbage til dengang far eller farfar var dreng, hvor alt blev dyrket derhjemme, eller lige rundt om hjørnet og, hvor der kun fandtes økologi. En vigtig livsstilsmarkør er hans bil. I en video på hjemmesidens 3D model introduceres bilen som Franks vigtige redskab til at hente sager rundt omkring. Bilen er en Toyota LandCruiser fra 1974. I hvert bonderøvsprogram er bilen altid med i introen, og afspejler hver gang den særlige værdi bilen tilskriver Franks livsstil. Han siger selv bilen er bæredygtig på trods af den mængde diesel bilen bruger. Han argumenter for at den har hjulpet til at holde bilproduktionen nede siden da. Han nævner også at den ikke bliver brugt særlig ofte, det understreger at han tænker på miljøet og prøver at leve så grønt som muligt. Derudover er formen på bilen ofte forbundet til rigtige landbiler, der kan transportere grønsager og andre hjemmeproduceret ting til markedet en søndag. Det bliver en markør for viljen til at fastholde gamle ting, og ikke altid tage den nemme vej men udfordre sig selv og sin levestil. En sidste livsstilsmarkør er hans artikulation af ord. Fx udtaler han ikke cider som man ville gøre på engelsk, men på en fordansket måde a la ”sider” med et blødt d. At han snakker en bondeagtig dialekt er noget, der ligger til hans identitet og person, og er på den måde ikke justerbar. Selvom det ikke er en synlig livsstilsmarkør, ! "#$%!&&!'(!&)! understreger det hans bonderøvsstaus, som han er stolt af. Dialekten giver associationer til en gammel mand, og ikke til en nybagt far på 26. Kontrasten mellem at være ung på en gammel måde, kan skabe sympati ved seeren. Herved benytter programmet sig af en etosappel der gør Frank troværdig formidler af værdier og holdninger (Andersen, 2001, 120-121). Det bliver lidt hyggeligt, som om farfar fortæller historier fra barndommen – til dengang sønnen blev ulært i samme profession som faderen og livet var simpelt, og hvor individualisme var en by i Sovjetunionen. Man kan overvejende betragte Frank som en medie-persona, hvis program omhandler ham og hans livsførelse. Derfor er det naturligt at hans ejendomme bliver udstillet for at måle om livsstilen også svarer overens med produkterne han ejer. Nogle af hans karakteristiske valg fremsættes således for en markør for hans person, og det at være bonderøv. Hans valg er dog på ingen måde tilfældige og ligegyldige selvom de kan virke spontane og frie. Hans livsstil, og dermed hans livsstilsmarkører, bekræfter hans habitus og identitet til bruge markørerne aktivt til at vise hvem han er. Diskussion - Tiltrækkende livsstil Ikke to mennesker har den samme identitet og livsstil. Der er altid en, der bedre kan lide Beatles end Rolling Stones, men hvorfor er det sådan? Og hvem har bestemt, hvad vi kan lide? Det findes nok ikke noget entydigt svar på, hvorfor smag er så forskellig, men der findes paralleller, der tydeligt indikerer en sammenhæng mellem livsstil og identitet, og hvordan de eksplicit kommer til udtryk i en livsstil. Hvad er det, der tiltrækker så mange seere til en livsstilsprogram som bonderøven, og hvem gider se det? Er fordi hans livsstil virker tiltrækkende, eller er det netop fordi, seeren kan sidde trygt derhjemme i stuen og suge landlig hygge til sig? For at kunne besvare overstående diskussionsspørgsmål bruger jeg igen Bourdieus kapital- og feltbegreb. Det gøres for undersøge om der på bonderøvens hjemmeside (betragtet som et specifikt felt) findes konfigurationer til at tilpasse sig en bestemt type menneske og livsstil. Derudover vil jeg inddrage Henrik Dahls ! "#$%!&*!'(!&)! udviklede distiktionsmodel Minervamodel for at påvise en tendens ved et specifikt segment af danskere, som Bourdieu udarbejdede i 1979. Segmentanalyse var noget Bourdieu brugte som den første, men siden har Dahl udviklet modellen. I Bourdieus feltbegreb belyses værdien inden for pågældende felt ved hjælp af forskellige kapitalformer. Overordnet definerer han et felt på det analytiske plan som ”(…) et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner” (Bourdieu 1996, p. 84). Han indfører kapitalbegreberne som giver en relativ kvantificering, hvorved aktøren kan positionere sig i det specifikke felt. Bourdieu taler om tre primære former for kapital. Økonomisk kapital, som står for de økonomiske resurser som penge og materielle remedier, hver aktør har inden for det givne felt. Den kulturelle kapital er en slags finkulturel færdighed, hvorpå aktøren kan dechifrere bestemte kulturers koder (fx fransk litteratur). Social kapital refererer til den resursemængde en aktør har, i kraft af at være medlem af en specifik gruppe (Järvinen, 2000, p. 349). Disse forskellige kapitaler kan overføres til Minervamodellen så man kan finde en tilnærmelsesvis livsstil. Det skal siges at ikke to mennesker har samme identitet og samme livsstil, men der findes sammenlignende strukturer der gør man kan placere dem i denne model. Kilde: Henrik Dahl Der findes overordnet kendetegn hos hvert segment (farvegruppe), som jeg kort gennemgår, for derefter at tage fat om Frank og seernes typiske livsstil. • Blå – Karriere- og resultatorienteret individualister der ikke har skyldfølelse over forbrug. • Grøn – Vægter selvrealisering, forandring og går op i kunst og kultur. Har ofte en høj uddannelse. ! "#$%!&+!'(!&)! • Rosa – Traditions- og familieorienteret der påskønner ofte kollektivet. • Violet – Vægter dagligdags gøremål og er praktisk anlagt. Er selvstændig og føler ingen tilknytning til samfundet. Franks livsstil har en overvejende tendens til det violette segment. Han er en gør-detselv mand ud over alle grænser, og har samtidig meldt sig ud af det store samfund. Han gider ikke dagligdagsræset med 8-16 job, hente unger og købe ind. Han værner om sin selvstændighed og betragter arbejde som et nødvendigt onde, der sikrer forbruget. Det typiske rosa segment, og derved Franks eget segment, Jeg vil argumentere for at Franks seere overvejende har en, hvad Dahl mener, grøn livsstil. Det gøre dog med alle tænkelige forbehold, eftersom det ville kræve en ganske omfattende receptionsanalyse for at kunne bevise en tendens. Derfor argumenter jeg udelukkende på hvad de enkelte segmenter finder vigtigt og interessant for deres identitet og livsstil. Det grønne segment kan betegnes som de moderne/idealistiske mennesker der mener at nemme læsninger ofte er den forkerte vej. Hver enkelt menneske skal have dybde og ikke hæfte sig ved den umiddelbare overfalde. Disse mennesker ser Bonderøven, ikke fordi programmet er specielt dybt, men fordi, de opgaver, Frank udfører, giver mening for dem. De kan se det smukke og unikke i at lave noget helt fra bundet og påskønne dens værdi til fulde. Normalt ville de nyde en fransk film på DR2, men dette program har formået at bringe Franks traditionelle/pragmatiske livsstil op på et højere niveau. Bonderøven bruger kerneelementer fra forskellige livsstile og har derfor tiltrukket horder af mennesker over på DR2 søndag aften kl. 20. Det grønne segment er som farven også antyder, grønne og miljøbevidste, ligesom Frank. Han genbruger så vidt muligt alt. Selv bonderøvens hjemmeside er bygget op på hvad der ligner genbrugspapir. Det er mange pendanter mellem det grønne segments livsstil, og hvordan det grafiske på hjemmesiden fungerer. De grønne kan derfor identificere sig med hjemmesiden på meget kort tid (typisk uden at vide hvorfor), netop fordi både Frank som person men også det strategiske opbygning af sitet tiltaler dem. ! "#$%!&,!'(!&)! Det blå segment, der betegnes som moderne/pragmatisk, har det ofte fuldstændig omvendt de grønne. De er utålmodige og fordyber sig sjældent, og finder ikke selvforsyningslivet attraktivt og kan derudover slet ikke se det romantiske i selv at gro sine grønsager. Derfor vil jeg argumentere for at dette segment ikke (eller i hvert fald sjældent) vil tænde fjernsynet for at se Bonderøven. Samtidig ville de ikke finde hjemmesiden oplysende, lærende eller på andre måder i tråd med deres livsstil. De blå følger tidens trend, og finder bonderøven out-datet og forældet – noget der hører til på en museum. På den anden side kunne man argumentere for at Franks selvstændighed og fremadrettet drift kunne interessere dem, samt evnen til gennem praktisk handling at udrette noget på egen hånd. Dog mangler der et økonomisk konkurrenceaspekt for de blå. Det rosa segment, vil ikke være den typiske seer, men de er alligevel interesseret i økologi og natur. Derfor kan de sagtens engagere sig i bonderøvens livsprojekt. De finder det romantisk og charmerende at bo på landet , og vil ofte selv have kolonihavehuse eller sommerhuse, de kan passe. Når de ikke læse ugemagasinerne tænder de for fjernsynet, og hvorfor ikke blive hængende ved Franks Bonderøvsprojekt for derefter at finde et haveprogram på DR1. Bonderøven er netop blevet seervenlig pga. den store målgruppe der rammes. Alle undtagen det blå segment har værdier de deler med Frank og kan den måde relatere deres egen livsstil til hans. Bonderøven har slået alle DR2 seerrekorder og med en gennemsnitsseertal på 651.000 tusinde mennesker har den op til flere gang haft flere seere end moderkanelen. Konklusion Websitet for Bonderøven har to forskellige måde at formidle den æstetiske kommunikationsform, nemlig den formale- og uudsigelige funktion. Den uudsigelige funktion har størst betydning for netop denne hjemmeside, hvor det bliver brugt en 3D model, der formidler det æstetiske på en nytænkende og måde. Samtidig ! "#$%!&-!'(!&)! introducere hun en model der kan bruges ved nestedsanalyse med såvel afsender, modtager og medieteksten. Franks siger selv han er en bonderøv, men han har også visse livsstilmarkører der underbygger hans identitet og livsstil. Hans habitus viser ham vejen for hvordan en vaskeægte bonderøv klæder sig med fx en sixpence, og hvordan han agere i det sociale samfund. Hans måde at være bonderøv på konnoterer derfor mange andre ting, som fx det at være selvforsynende, at være selvgjort og at have stor kærlighed til naturen og dyrene. Samtidig er han individualist og sætter stor pris på miljøet. Den noget særprægede livsstil, Frank har, kommer til udtryk hver søndag når han ruller over DR2 primetime. Der har hersket en stor succes omkring bonderøven, fordi han ikke deler vandet men samler dem under sig. Ud fra Minerva modellen kan det udledes at han rammer næsten alle segmenter, og kan på den måde tiltrække sådan en stor portion opmærksomhed. Dog er der i teorien overvejende tendens til det blå segment ikke holder at bonderøven. Brugerens oplevelse på bonderøvens hjemmeside giver den helt rigtige følelse af, at man selv kan udforske og finde nye spændende veje på hjemmesiden, mens Frank glad fortæller. Der gør han stolt gennem hans bonderøvstilværelse, og som han selv siger: ”At blive kaldt bonderøv kan man kun være stolt af”. ! "#$%!&.!'(!&)! Litteraturliste Andersen, L. (2001). Reklamens form og indhold. In Hansen, Lauritsen og Grønholdt (eds.) – Kommunikation, medieplanlægning og reklamestyring (118-152). København: Samfundlitteratur. Barthes, R. (1980) [1964]. Communications 4. In B. Fausing & P. Larsen – Visuel kommunikation (pp. 42-57). Holte: Medusa. Bourdieu, P. & Wacquant, L. J. D. (1996) [1992]. Refleksiv sociologi – mål og midler. København: Hans Reitzels Forlag. Brügger, N. (2009). Netsted. In Medie- og kommunikationsleksikon (370-371). København: Samfundslitteratur. Drotner, K., Jensen, K. B., Poulsen, I., Schrøder, K. (1996). Medier og kultur. København: Borgens Forlag. Gripsrud, J. (2005) [2002]. Mediekultur, mediesamfund. København: Hans Reitzels Forlag. Järvinen, M. (2000) [1996]. Pierre Bourdieu. In H. Andersen & L. B. Kaspersen (Eds.), Klassisk og moderne samfundsteori (pp. 342-363). København: Hans Reizels Forlag. Rosenmeier, L. (2008) Webkommunikation. København: Børsens forlag. Thorlacius, L. (2004). Visuel kommunikation på www. In I. Engholm & L. Klastrup (eds.). Digitale verdner. København: Gyldendal. ! ! "#$%!&)!'(!&)!
© Copyright 2024