1. No category

Opiatafhængiges oplevelser af
substitutionsbehandling
Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Oplæg
 Baggrund for undersøgelsen
 Om undersøgelsen
 Substitutionsbehandling
2009/2014
 Afrunding
 Kathrine Bro Ludvigsen, KABS VIDEN
 Borgere i substitutionsbehandling
 Medarbejdere på behandlingsenheder
 Sidsel Schrøder, CRF
 Michael Mulbjerg Pedersen, CRF
 Kathrine Krøijer Hørsted
 Morgan Bancroft, Birgitte Kryger
Stephansen, Gitte Westphael, Maja
Ingerslev Pedersen.
 Rådet for Socialt Udsatte
Baggrund
 Alle skal med - også dem, der ikke sigter på stoffrihed
 Skadesreduktion sigter mod at reducere
sundhedsmæssige, psykiske, sociale og økonomiske
skader uden nødvendigvis at insistere på afholdelse
eller stoffrihed
 Sikre trivsel og livskvalitet ved at tilpasse
behandlingen til den enkeltes behov og ressourcer
Behov for kvalitetsløft
- SFI 2009
 Implementering af skadesreduktionsprincippet resulteret i
todeling af behandlingssystemet
 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social
behandling af forholdsvis høj intensitet
 2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i
begrænset modtager social behandling, især ved langvarig
substitutionsbehandling
 Behov for diskussion om fortolkning og implementering af
skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker
RSU 2014
 Følger op på behovet
 Afsæt i tematikker fremhævet i SFIs undersøgelse
 Oplevede behov og imødekommelse
 Kontakt og inddragelse
 Undersøgelse af forgiftningsdødsfald (2014)
 Understreger behovet for skærpet fokus på kontakt
med behandlingssted og kvalitet af samlet tilbud
Tilrettelæggelse
 220 deltagere – 16 steder/10 kommuner
 5 fokusgruppeinterviews (27)
 SMD over borgere registreret i 2013
 Geografisk placering (kommuner/byer)
 Forløb i 2013/flow (små /store enheder)
 Sammensætning af indskrevne(køn, alder)
 Kontrolleret for opdeling på metadon, buprenorfin, andre
opiater
 SIB (Stofmisbrugere i behandling)
 VBGS (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere)
Fokus
 Baggrund: Køn, alder, indkomst, arbejde/uddannelse, bolig,
oplevet belastning, sideforbrug, år indskrevet, præparat, dosis
 Behandling: Medicinsk & social, behov, hjælp, kontakt
 Samlet behandling: Plan, sammenhæng, personale, regler,
tilfredshed
 Hvad består behandlingen af/hvordan foregår den: Hvordan
påvirker den liv og hverdag ; Observation af hverdagen
(åbningstider, fysiske rammer)
Bredde i oplevelse
 En-til-en interviews
 20-30 min. (15 min- 1,5 time)
 2-10 gange per sted
 Fokusgruppe
 1½ til 2½ time
 1-2 dage per sted
Hvordan ser gruppen ud
 22-66 år (gns. 46 år), ca. 1/3 kvinder
 85 % på overførselsindkomst, 10 %
under uddannelse/i arbejde, 80 % i
egen bolig (repræsentativt)
 Indskrivning i behandling 1966-2014
 15,2 år gns.
 Flest indskrevet 1-5 steder - få op til 20
 Aktuel enhed
 8 måneder -28 år (gns. 7,4 år)
 83 % i egen kommune
 Over 50% forbrug af alkohol, illegale
stoffer, ikke-ordineret medicin
 50% problematisk
Oplevet belastning
Work and Social Adjustment Scale (WSAS) (Mataix-Cols et al. 2005; Miles et al. 1951)
Familie og forhold: Danne, fastholde tætte forhold til andre, inklusive de mennesker jeg bor sammen med
0
1
Slet ikke
2
3
Lidt
4
Helt sikkert
5
6
7
Udpræget
Markant belastede ift. arbejde
Udfordret
• Arbejdeift.
5.4sociale aktiviteter
•
45 % kunne ikke arbejde - 9 % oplevede slet ikke at være belastede
• Fritidsaktiviteter
andre’af3.4
Større
gruppe nogetmed
påvirket
deres problemer
• oplever
46 % påvirkede
i væsentlig/alvorlig
grad
Resten
en væsentlig
eller markant
belastning
• Nære relationer’ 3.0, Eget hjem og fritidsaktiviteter alene 2.8
•
35- 39 % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad
8
Alvorligt
Medicinsk behandling
 Tillagt størst vigtighed
 85 % ønsket præparat og dosis
 88% primært på behandlingssted
 Behandlingssted 1-4/uge
 Apotek sjældnere end 14. dag
 Metadonordineringer oftere apotek
 Oftere ældre m problematisk brug
 Hvornår er det optimalt med afhentning på apotek – og for
hvem?
Medicinsk behandling
 Forskel på behandlingssteder





Ordineret metadon ift. buprenorfin
Ønsket dosis
Hvor hentes og hvor ofte
Information virkninger/bivirkninger
Inddragelse i justering af dosis/præparat
 Oplysning om virkning/bivirkninger
 Inddragelse i justering af dosis/præparat
 39 % oplyst og 49 % inddraget
Kontakt
- behov og hjælp
Hjælper behandlingen dig med at…?
Forbedre nære forhold
Styr på økonomi
Psykisk bedre
Bedre helbred
Blive stoffri
Problemer med kriminalitet
Uddannelse/arbejde
Kontrollere forbrug
Færre abstinenser
Boligsituation
Ikke relevant
Slet ikke
Lidt
I nogen grad
I høj grad
13
14
6
3
21
37
39
15
13
34
18
22
21
18
19
20
32
13
7
24
14
14
17
16
11
7
8
11
7
10
23
18
27
30
20
5
11
21
15
11
33
32
29
32
28
31
11
39
58
2
 50-70 % oplever en del af deres behov bliver mødt
 30-40 % oplever ikke at blive hjulpet nok
 34-39 % oplever en del ikke er relevant
Kontakt
- behov og hjælp
Hjælper behandlingen dig med at…?
Forbedre nære forhold
Styr på økonomi
Psykisk bedre
Bedre helbred
Blive stoffri
Problemer med kriminalitet
Uddannelse/arbejde
Kontrollere forbrug
Færre abstinenser
Boligsituation
Ikke relevant
Slet ikke
Lidt
I nogen grad
I høj grad
13
14
6
3
21
37
39
15
13
34
18
22
21
18
19
20
32
13
7
24
14
14
17
16
11
7
8
11
7
10
23
18
27
30
20
5
11
21
15
11
33
32
29
32
28
31
11
39
58
2
 Stort set alle behov for hjælp med fysiske/psykiske problemer
 Mange behov for stofrelateret hjælp, økonomi, forhold
 Især de dårligst fungerende oplever behov for hjælp
Kontakt
- hyppighed og efterspørgsel
54 %
Dag
Uge
41 %
Måned
År
Sjældnere
Aldrig
Kontaktperson
6
29
25
13
9
19
Læge
1
3
35
32
23
7
Psykiater
0
1
5
5
20
70
Psykolog
0
2
5
5
17
72
STK
3
21
9
4
8
56
• Stor gruppe med lidt behandlingskontakt (læge, psykiater, psykolog)
• Efterspørgsel signifikant for alle faggrupper
• Ingen sammenhæng mellem belastning og grad af kontakt på nær STK
• Sjældnere årlig udskiftning af kontaktperson
52 %
Kontrol og sanktioner
Karantæne
51
Overvåget medicinoptrapning efter udeblivelse
39
Fuld dosis skal indtages på sted, på trods af ønske om at dele den op
Ikke medicin med hjem til længere tid ad gangen
Daglig afhentning af medicin
Ikke signifikant forskel på borgere i
49
metadon/ buprenorfinbehandling på
24
nær urinkontrol (buprenorfin
48 % metadon 24 %)
39
Urinkontrol
30
Ikke afhentning på apotek på trods af ønske
33
Stikmærkekontrol
6
Hyppighed
Ofte 18%
Indimellem 35%
Sjældent 27%
Aldrig 19%
Kontrol og sanktioner
Nødvendigt
Personlig hjælp
Ofte 18%
Ofte 8%
Indimellem
35%
Indimellem
17%
Sjældent 27%
Sjældent 24%
Aldrig 19%
Aldrig 50%
Kontrol og sanktioner
 Modsætning mellem oplevelse af nødvendighed personlig hjælp?
 Nogle gange nødvendigt for fælles miljø - sjældnere
meningsfuldt ift. til egen livssituation - eller at
forklaring/effektuering ikke giver mening
Samlet behandling
Behandlingsplan
Plan 60%
Ingen 24%
Ved ikke
16%
 Manglende sammenhæng (30 %)
 Stor sammenhæng (20 %)
 Mest belastede: Manglende
indflydelse, hjælp og støtte, ikke
velkommen, afslag
 Personalet opsøgende, dygtige,
vejledning/gode råd til at forbedre
egen livssituation, aflysninger af
aftaler/aktiviteter
Tilfredshed






 8 spm (0 – 24)
 Gennemsnit 16,8
 Ganske mange godt eller meget
tilfredse med behandlingen
Mest tilfredse
Sted
Køn (kvinde)
Kontakt m. kontaktperson/læge
Mindre belastet
Buprenorphin
 Mindst tilfredse
 Længerevarende
metadonbehandling uanset
belastning
Tendenser 2009/2014









Mange tilfredse - stor gruppe utilfreds
Længerevarende substitutionsbehandling færrest tilbud
Efterspørgsel på behandling og kontakt
Mere opsøgende indsats, aktiviteter
Psykiske problemer men lidt psykologisk/psykiatrisk
behandling
Stor forskel på behandlingssteder
Læge og kontaktperson
Kontrol og sanktioner nødvendigt og udfordrerende
Mere inddragelse og sammenhæng
Tilfredshed og kontakt
- dilemmaer og paradokser
 En hjælp i hverdagen som øger livskvaliteten
 - også en afhængighed af behandlingsstedet
 ”Denne afhængighed er et grundlæggende vilkår for brugernes syn på
centeret og personalet, og dermed for kontakten mellem brugere og
behandlere” (Jöhncke 1997)
 Sociale og strukturelle udfordringer
 Tæt monitorering/involvering (Jenkins, 2012)
 Politiske dagsordener og økonomiske ressourcer
Ønske og fravalg
 …ensomhed og social isolation
 …risici ved ikke at være i behandling
 … hvad er alternativet





…mangelfulde eller besværlige procedurer
…uigennemskueligt ift. kontrol og sanktioner
… behov for diskretion, tavshedspligt og hensyn
… utryghed og risiko for tilbagefald
Ønske og fravalg
 Behandlerlogik: Hyppigt fremmøde er en måde at få
kontakt, støtte og hjælpe – men også og kontrollere
sidemisbrug/salg
 Deltagerlogik: Risiko for netop det modsatte
 ”Altså så betyder et par timer her meget , at man kan komme og
være lidt social [...] så man ikke sidder og kukkelurer derhjemme”
 ”[…] Du sidder inde på et kontor, hvor der også sidder X og X og X
[behandlere]”
 ”Jamen nu efter jeg har fået det [medicin] jeg vil have, så holder
jeg mig mest fra lægen af […]”
 ”Nogle gange når man skynder sig at gå lige når man har fået sin
medicin, så handler det om, at man faktisk prøver at passe på sig
selv”
Hvis alle skal med
 Behov for diskussion om fortolkning og implementering af
skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker
 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social
behandling af forholdsvis høj intensitet
 2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i
begrænset modtager social behandling, især ved langvarig
substitutionsbehandling
Hvis alle skal med
 Behov for diskussion om fortolkning og implementering af
skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker
 1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social
behandling af forholdsvis høj intensitet
 1: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne modtager
social behandling af forholdsvis høj intensitet hvis relevant også ved langvarig substitutionsbehandling