artikel i Politikken.
, Skal vi også have nyt komma i tal? Slidgigt: Træning slår operation DAGENS TEMA Side 4 Bismarck – en tysk dæmon fylder 200 år KULTUR Forsiden 2 2 KULTUR Side 3 Originalfoto: Miriam Dalsgaard Billedmanipulation: Aslak Kelkka / Ullstein Bild Onsdag Unge er forgældede – og forkælede Hurtige lån og manglende grænser sender unge i RKI’s register over håbløst forgældede. Direktør: Nu må forældrene på banen. gældsfælde MICHAEL OLSEN D ankortet blev spærret, inden han fyldte 19 år. Så tog han for sig af de dyre forbrugslån. Til sidst kunne Klaus Meier Olsen ikke længere betale den månedlige ydelse på andelslejligheden – og måtte fuld af skam bede om hjælp af sin far, som arbejdede i Skat. Alt for mange unge er håbløst forgældede, allerede inden de træder ud i arbejdslivet. Adgangen til hurtige lån på nettet og mobiltelefonen er ved at skabe en ungdomsgeneration, der synker så dybt ned i den økonomiske sump, at det er svært at trække dem op igen. Sådan lyder budskabet fra Frank Papsø, nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, der står bag RKI-registeret over dårlige betalere. I 24 af landets 98 kommuner er mere end 10 procent af de unge mellem 18 og 30 år registreret som dårlige betalere, viser den hidtil mest omfattende kortlægning. Værst ser det ud i Lolland, Guldborgsund, Kalundborg og Odsherred Kommuner. Her fik mellem hver 7. og hver 5. yngre borger RKI-stemplet i fjor. »Der er simpelthen for mange forgældede unge i alt for mange kommuner«, siger Frank Papsø: »Vi ser mange unge komme ud af gymnasiet og andre ungdomsuddannelser med betydelig gæld i rygsækken. De har statslige uddannelseslån i form af SU’en, ofte også en kassekredit i banken, oven i et par kviklån og måske endda en lejlighed, som de selvfølgelig lejer af mor og far. Og så vil de gerne lige rejse Jorden rundt, og der er ingen, der rigtig stopper dem«, siger Frank Papsø. Han ser en klar sammenhæng mellem O% Så mange unge er gældsramte 5 % 1O % 15 % 2O % Lolland Guldborgsund I 24 kommuner var mindst Kalundborg hver tiende borger mellem 18 og 30 år registreret som Odsherred dårlig betaler i RKI i 2014. Vordingborg Her er top 10. Faxe Langeland Halsnæs Stevns Sorø Kilde: Experian . CN . 15165 unge, der er forgældede og forkælede. Derfor skal forældrene i langt højere grad på banen, italesætte de unges pengeforbrug og konfrontere dem, så snart der er tegn på problemer. Ifølge RKI-direktøren slipper de unge af sted med at låne penge, hvor de kan, uanset prisen, og uden nogen synderlig involvering fra forældrene. »De ’gamle’ opdager det først, når de unge er havnet i RKI, og det er altså for sent. Vi risikerer at få en ungdomsgeneration, der presser samfundsøkonomien, fordi de får massive gældsproblemer i en meget ung alder og faktisk 10-15 år tidligere, end det vi så i begyndelsen af 00’erne«, siger han. Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen er chokeret over RKI’s tal og peger også på forældrenes ansvar. »Spørger du mig, er der nok en tendens til, at forældrene kigger den anden vej. Sandheden er jo også, at mange unge har brug for at få at vide, at man ikke bare kan få alt det, man peger på«. I dag er Klaus Meier Olsen kommet af med sin gæld. Nu er han 33 år og arbejder selv som rådgiver for gældsramte unge i projekt ’Styr din gæld’, der drives i et samarbejde mellem Danske Studerendes Fællesråd og Forbrugerrådet Tænk. »De unge har mulighed for at låne penge nemmere og hurtigere end nogensinde før – og uden at de behøver at snakke med nogen om det«, siger Klaus Meier Olsen, der kalder de mange gældsramte unge for et samfundsproblem: »Det er ikke kun unge kontanthjælpsmodtagere og udkantsdanskere, der har gældsproblemer; der er også skræmmende mange unge, der kommer ud af universitetet med et kæmpe minus«. [email protected] Unge skjuler deres gældsproblemer 1. sektion side 10 Tilsyn afslører problemer på 1.500 ud af 1.500 tøjfabrikker Inspektører finder store sikkerhedsproblemer på samtlige 1.500 fabrikker i Bangladesh, som benyttes af europæiske tøjfirmaer. bangladesh CLAUS BLOK THOMSEN, DHAKA P røv at tjekke det tøj, du går med. Noget af det er med stor sandsynlighed produceret i Bangladesh. Nu har et hold af uafhængige inspektører undersøgt alle de cirka 1.500 tøjfabrikker, som større danske og andre primært europæiske tøjfirmaer benytter i Bangladesh. Konklusionen er klar. »Vi har fundet betydelige sikkerhedsproblemer på samtlige inspicerede fabrikker. Mange flere, end jeg bryder mig om«, siger chefen for de uafhængige inspektører, canadieren Brad Loewen. Problemerne drejer sig om manglende brandsikkerhed, usikre bygningskonstruktioner og elektriske installationer, der ikke er opsat korrekt. »Der har været en temmelig stor mulighed for, at folk ville dø eller komme til skade, hvis der for eksempel udbrød brand«, siger Brad Loewen. Danske tøjfirmaer har ellers understreget, at de har kontrolleret de fabrikker, de benytter i Bangladesh, for at sikre, at arbejdsforholdene var i orden. [email protected] Reportage: Den perfekte fabrik, der ikke ... 1. sektion side 8 KRITIK. Arbejdere på fabrikken Auko-Tex i Bangladesh producerer tøj for Danmarks største tøjfirma, Bestseller. Da uafhængige inspektører sidste år kom på tilsyn, fandt de adskillige problemer: Blandt andet manglede der branddøre, brandalarmer var utilstrækkelige, der var lås på nødudgange, og flugtveje var ikke sikrede. Foto: Jacob Ehrbahn Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. VEJRET. Nogen sol og få byger. Omkring fem grader og hård vind til kuling fra nordvest. Dvd NICK CAVE 20.000 DAGE PÅ JORDEN Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K 5 708730 910136 00014 ❤❤❤❤❤ Politiken +++++ JP 1. april 2015 Årgang 130. Nr. 183 Pris 30,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk politiken mener Sort snak Pensionskasser skal ikke holde kulindustrien i live. S ygeplejersker, socialrådgivere og andre ansatte inden for social- og sundhedssektoren kan gå med rankere ryg end de fleste i disse dage. Søndag kunne Politiken fortælle, at deres pensionskasse, PKA, som forvalter formuen for 265.000 medlemmer, nu går til klimakamp mod nogle af verdens mest forurenende energiselskaber. Første skridt er at sortliste 31 kulselskaber, som ifølge PKA er uden for pædagogisk rækkevidde. Næste skridt er at bede yderligere 23 selskaber om at tage deres kulsorte energiprofil op til ny overvejelse: »Vi vil spørge, om det ikke vil være fornuftigt at se på, hvordan de kan skabe mere værdi i et mere fossilfrit samfund, f.eks. i form af vedvarende energi eller bedre energiudnyttelse«, forklarede PKA-direktør Peter Damgaard Jensen. Det er en svimlende pensionsformue på hele 200 milliarder kroner, PKA flytter rundt på, så når investeringskæmpen taler, møder den som regel også ører, der lytter. Det samme er tilfældet for landets andre store pensionskasser og investeringsfonde. Det er dog langtfra dem alle, der er lige så kritiske omkring deres investeringer som PKA. Tag nu fem af de pensionskasser, der forvalter danske akademikeres pensionsformue. Her har man ingen aktuelle planer om at gå ind i en kritisk dialog med klimaødelæggende kulselskaber – og da slet ikke sortliste nogen af dem. Tværtimod går bestyrelserne for de fem pensionskasser nu ligefrem aktivt ind i kampen for at sikre de sorte investeringer. Det sker, når de senere i denne måned har indkaldt ingeniører, magistre og andre akademikere til generalforsamling. Her skal de fremmødte tage stilling til et forslag om at droppe pensionsinvesteringerne i verdens 100 mest forurenende kulselskaber. Det lyder som et såre fornuftigt forslag, og initiativgruppen bag kalder sig da også Ansvarlig Fremtid. Gad vide, hvad de kalder sig selv i de fem bestyrelser, der nu aktivt vil modarbejde initiativet? DET ER ikke tilfældigt, at det netop er kul, som PKA og andre investeringsaktører går efter at lukke ude af porteføljen. Kul er det mest klimabelastende af de fossile brændsler, udslippet af CO2 er dobbelt så højt, som hvis man brænder gas af. Men kulproduktion er også i økonomisk sammenhæng en ’solnedgangsindustri’: I USA har kulaktier tabt tre fjerdedele af deres værdi de seneste fem år, og som Politiken fortalte i går, er selv Kina ved at skrue ned for kulsvineriet. Så hvad der nu får danske pensionskasser til at holde hånden under kul, er ærligt talt sort snak. pap ++++ Berlingske Det gode liv Luksuslejlighed 1.010,- Pris fra kr. (min 2 nætter) SK ALLERUP SEASIDE RESOR T A/S · Nordre K lit vej 21 · 9800 H jør r ing · Tlf. 9924 8400 · sk allerup.dk POLITIKEN Onsdag 1. april 2015 4 Dagens TEMA slidgigt Siden er redigeret/layoutet af: Tanja Parker Astrup/Christine Vierø Larsen Effektiv træning mod slidgigt koster dig dyrt – kirurgi er gratis Sundhedsstyrelsen anbefaler træning mod slidgigt i knæ. Alligevel får danskerne gratis knæoperationer, mens de selv skal betale for effektiv gigttræning. S ærlig gigttræning er god smertemedicin mod ømme led. Et år efter at 425 smerteplagede patienter med slidgigt i knæ modtog patientuddannelse og gennemførte 12 særlige træningssessioner udviklet mod slidgigt, har de reduceret smerteintensiteten med 36 procent. Det viser 2014-årsrapporten fra træningsprojektet Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D). »Det virkeligt interesLARS IGUM sante er, at vi kan se, at RASMUSSEN effekten holder efter et år, hvor det er folk selv, der skal motivere sig til træning hjemme«, siger Ewa Roos. Dermed viser endnu et studie, at gigttræning er en yderst effekt behandling af gigtplagede led. Allerede i 2012 fastslog Sundhedsstyrelsen i sin kliniske retningslinje, at patientuddannelse, vægttab og netop træning ved let til moderat slidgigt er den videnskabeligt set mest velbegrundede behandling. Styrelsen skrev: »Alle internationale kliniske retningslinjer anbefaler træning som en af hjørnestenene i behandling af personer med let til moderat knæ artrose (slidgigt, red.)«. Tre ud af fire burde ikke opereres »Siden årtusindskiftet har vi fra utallige videnskabelige studier vidst, at træning er noget af det mest effektive ved knæartrose. Det er bare som om, at sundhedsvæsenet ikke tager ny viden til sig«, siger professor Ewa Roos, leder af Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Syddansk Universitet. Sidste år fik 7.000 danskere kunstigt knæ på grund af slidgigt. Oveni udføres omkring 18.000 meniskoperationer. Men tre ud af fire patienter er ifølge Ewa Roos i den alder, hvor meniskskaden er en del af gigtprocessen, og operation derfor frarådes af Sundhedsstyrelsen. »I dag kan man undgå kirurgi for en stor, stor gruppe patienter med knæartrose. Det er billigere for samfundet og bedre for patienten, da det er risikofrit. Men kirurgerne har haft monopol på behandling i årtier, hvor der kun var én behandling. Men der er sket et paradigmeskift til fordel for tidlig behandling, som bare ikke er gået op for sundhedsvæsen og dem med pengekasserne. De ser kun udskiftning af led som eneste løsning. Det er helt forkert«, siger Ewa Roos. Fagfolk taler i dag om artrose frem for slidgigt, da ordet fejlagtigt får en til at tro, at knæet skal skånes. Men selv smertefulde knæ skal trænes og bruges. 832.000 danskere har artrose. Det koster årligt det danske samfund 11,5 milliarder kroner, har Statens Institut for Fol- kesundhed tidligere konkluderet. I Danmark får gigtpatienter gratis knæoperationer på hospitalet, mens videnskabeligt velbegrundet superviseret træning hos fysioterapeuter koster patienten cirka 2.000 kroner af egen lomme. Landets kommuner har genoptræningscentre, hvor borgere med artrose kan komme gratis, men de er ikke specialiseret til at træne gigtpatienter. Tidlig indsats er en billig model Gigtforeningen opfordrer derfor alle kommuner til at indføre egentlige artroseskoler som del af en tidlig indsats og efterlyser et »paradigmeskift i sundhedsvæsenet«, så de mange flere ældre de kommende år får den fagligt set rette hjælp. »Modellen er klar, den er billig at implementere, og den har vist sig at fungere i en kommunal virkelighed«, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen. Ifølge professor Jakob Kjellberg, programleder for Sundhed i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, giver »det nu- værende system ikke den store mening, det ved alle«: »Det er jo spøjst, at vi har opbygget et system, hvor behandling er gratis, når det foregår i sygehusvæsenet, mens andre indsatser som her træning, der er klinisk berettigede, i store stræk er selvfinansieret. Men det har historiske forklaringer«. Professoren understreger, at de økonomiske incitamenter bag sundhedsvæsenet samtidig modarbejder forandringer. Når regionerne hvert år indgår økonomiaftale med regeringen, bliver den samlede aktivitet fastlagt – samme aktivitet som sidste år plus to procent. På den måde kan regeringen styre samfundsøkonomien, mens hospitalerne kender mængden operationer med videre, så de lettere kan planlægge og styre deres butik. »Problemet er, at det kan gå ud over, at vi får truffet de rette faglige valg. Aktivitet er jo ikke interessant i sig selv, det skal også være den rette aktivitet. Og det understøtter det nuværende afregningssystem ikke«, siger Jakob Kjellberg. MILLA MØLGAARD K irsten Linds øjne er stift rettet mod det store spejl foran hende. Koncentreret går hun ned i knæ med højre ben ud til den ene side. Hun kniber øjnene let sammen, mens hun nærmer sig de ti gentagelser, hun skal op på. Smerten i venstre knæ får hende til at knibe læberne sammen, men det er ikke hverken farligt eller forkert, at det gør en smule ondt. Det er meningen, ved hun. »Flot. Meget flot, Kirsten«, siger fysioterapeut Mads Langelund. »Du er virkelig ved at få styr på det. Husk, at den her kan du også træne derhjemme ved spisebordet«. Kirsten Lind nikker. Hun er en af de 832.000 danskere, der er ramt af artrose, bedre kendt som slidgigt. En lidelse, 7.000 patienter sidste år fik en knæoperation for at lindre, men som videnskabe- ligt bevist kan behandles effektivt og ganske risikofrit ved hjælp af træning. I dag er fire kvinder med slidgigt i knæet mødt op til eftermiddagstræning hos Artose Fys på Frederiksberg, hvor Mads Langelund guider dem igennem deres individuelle programmer. Målet er at belaste de smertende led og at styrke musklerne omkring dem for at mindske generne. »Mange associerer slidgigt med noget, der er slidt, og som derfor skal passes på. Men det er faktisk lige omvendt«, siger Mads Langelund, der sammen med sin kollega har trænet omkring 45 patienter, siden de åbnede i efteråret. I forløb af seks ugers varighed lærer gigtpatienterne en række simple øvelser, der kan gøre dem uafhængige af medicin og kirurgisk behandling. »Det føles supergodt at kunne gøre noget selv«, siger 60-årige Kirsten Lind, da hun har fået vejret: »Jeg anede ikke, at træning kunne være vejen frem, men jeg kan tydeligt mærke en forskel, fra før jeg gik i gang. Jeg har fået stor effekt med en relativt lille indsats«. Slidgigten i venstre knæ har givet hende smerter i snart ti år. I efteråret var det blevet så slemt, at hun gik til lægen i håb om at blive henvist til en knæoperation. Men her fik hun besked om, at det ikke var grelt nok til at operere på, når hun ikke var afhængig af smertestillende piller hver dag. Hun gik hjem og begyndte at søge informationer om artrose på nettet, hvor hun fandt ud af, at træning måske kunne hjælpe hende til et bedre liv med gigten. »Jeg har aldrig rigtig trænet, så jeg Det føles følte mig enormt supergodt at slap. Men jeg kunkunne gøre ne hurtigt mærke, noget selv at jeg blev stærkeKirsten Lind re, og nu kan jeg for eksempel gå på trapper uden de store problemer. Det kunne jeg ikke før«, fortæller Kirsten Lind. »Der er ingen sammenligning« Ved siden af hende sidder 73-årige Hanne Olsen. Hun ved udmærket, hvad Kirsten Lind taler om. I efteråret vågnede hun pludselig en morgen og havde så ondt i knæet, at hun havde svært ved at stå ud af sengen. De følgende måneder blev det kun værre. Hanne Olsen måtte sove med en pude under benene, fordi hun ikke kunne strække dem ud, og at gå på trap- per var ganske udelukket. »Slid i menisken«, lød dommen, da hun blev røntgenfotograferet. Men lægerne på Hvidovre Hospital ville ikke operere. I stedet henviste de hende til træning hos Artrose Fys. »Åh gud, der er ingen sammenligning«, kommer det prompte, da Hanne Olsen skal sætte ord på sin tilstand før og efter, at hun gik i gang med elastikker, bold og trappetræning i de højloftede lokaler på Frederiksberg: »Jeg havde ikke troet, at det kunne gøre så meget for mig, men i dag kan jeg gå på trapper uden problemer. Det gør ondt, men ikke nær så ondt som førhen«. Hanne Olsen betaler ligesom Kirsten Lind selv de 230 kroner, hver holdtræning koster. Hun synes, det er forkert, at gigtpatienter kan blive opereret på det offentliges regning, mens træningen skal betales af egen lomme. »Flere af dem, jeg går til gymnastik med, ville helt sikkert have glæde af træningen, men de har ikke råd. Det er jeg glad for, at jeg har, for der er jo ikke andet at gøre end at betale«, siger Hanne Olsen. Hos Artrose Fys har Mads Langelund og hans kolleger haft en del patienter, der er blevet skrevet op til operation. Men træningen har fået dem på andre tanker. 30 procent mindre smerte et år efter træning af slidte knæ. Professor glæder sig over langtidsresultater. LARS IGUM RASMUSSEN M »Vi har ikke haft en eneste patient, der oprindelig var skrevet op til operation, som alligevel har ladet sig operere efterfølgende«, siger fysioterapeuten. På endevæggen er Kirsten Lind i gang med den øvelse, hun kalder »den ondeste«. Den består i at træde op på et godt 20 centimeter højt trin og ned igen. Som at gå på trapper, der for mange gigtpatienter er noget af det værste, fordi knæet her belastes af hele kropsvægten på en gang. Da Kirsten Lind startede sin træning, gik hun på trapper som et barn med det raske ben forrest hele tiden. I dag er musklerne omkring det gigtramte knæ blevet så stærke, at hun sagtens kan bruge det. Hun tror ikke på, at hun kan blive helt smertefri, men det er heller ikke pointen, siger hun: »Smerterne er et vilkår. Men humlen for mig er, at jeg kan bevæge mig normalt og bruge mine ben. Og samtidig vide, at det ikke er spor farligt, når det gør lidt ondt«. indre smerte, mindre medicin, færre sygemeldinger, øget ganghastighed og øget fysisk aktivitet. Det er resultatet et år efter, at 425 patienter med knæartrose, tidligere kaldet slidgigt, er begyndt på et særlig træningsprogram, der følger Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer på området. Det viser 2014-årsrapporten fra træningsprojektet Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D), der ikke tidligere har været offentliggjort. »Det overrasker mig jo desværre ikke. Det har været almen kendt i 10-15 år, at særlig træning ved knæartrose har en virkelig positiv effekt på bevægefunktionen, smerteniveauet og patientens generelle oplevelse af sin situation«, siger professor og forskningsleder Ewa Roos, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Syddanmark Universitet. Hun er en af initiativtagerne til GLA:D-registret og uddannelse til fysioterapeuter, der tilbyder den særlige træning til patienterne, som Sundhedsstyrelsen i 2012 fastslog, bør være den primære indsats ved let til moderat artrose. Først når lægen ikke kan komme videre med patienten efter forsøg med vægttab, patientuddannelse og træning, bør kirurgens kniv findes frem. Undersøgelsen viser, at patienterne et år efter første træningssession har fået reduceret deres smerteintensitet med 36 procent. Hvor 13 procent af alle artrosepatienter i GLA:D-registeret, der også indeholder hofteartrose, havde været sygemeldt i året forud for træningsstart på grund af deres led, så var det faldet til 8 procent i det år, de var påbegyndt træning. Forbruget af smertemedicin faldt fra 57 procent, der tog medicin mod smerter før træning, til 36 procent efter tre måneds træning. 30 procent har øget deres fysiske aktivitetsniveau et år efter træningsstart. Træningen består af to uddannelsestimer samt 12 superviserede træningsøvelser. Ewa Roos siger: »Vi havde en klar forventning om, at vi ville få positive resultater efter tre måneder, som årsrapporten også viser. Det er jo direkte efter den superviserede træning. Det virkeligt interessante er, at vi nu kan se, at effekten holder også efter et år, hvor det er folk selv, der skal motivere sig til træning derhjemme«. Professoren pointerer, at det ikke er et lodtrækningsstudie, hvorfor andre faktorer end selve træningen kan have indflydelse på det positive resultat. Hun har dog en ide om, hvorfor de nu kan dokumentere en varig effekt: »Når du i årevis har været smerteplaget og nærmest handikappet af din knæartrose og så bliver klogere på din sygdom og finder ud af, at simpel, men vedvarende træning rent faktisk virker, mindsker dine smerter og giver en del af førligheden tilbage, så fortsætter man jo«. Gigtforeningen glæder sig over, at det nu tyder på, at resultaterne fra træningen viser sig at holde også på længere sigt: »Det bliver interessant at følge, om denne udvikling også vil holde de kommende år, når endnu flere patienter vil indgå i registreret«, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte og fortsætter: »Desuden bliver det spændende at se, om GLA:D får betydning for behovet for hjælp i hjemmet«. Praktiserende læger kan henvise gigtpatienter til fysioterapi, hvor der er en del egenbetaling. Vil patienten eksempelvis følge et GLA:Dforløb med træning og patientuddannelse vil egenbetalingen være omkring 2.000 kroner. 31. december 2014 havde 2.290 patienter deltaget ved tre måneders opfølgning. 425 patienter havde været til 12 måneders opfølgning. [email protected] [email protected] [email protected] Selvhjælp: Nu kan Kirsten bevæge sig normalt igen Hos Artose Fys på Frederiksberg træner gigtpatienter sig til et liv uden medicin og kirurgi. Slid: Det hjælper at træne LINDRING. 60-årige Kirsten Lind er blevet glad for at træne. Hun har oplevet en tiltrængt bedring i sine knæsmerter, siden hun begyndte for otte uger siden . Foto: Miriam Dalsgaard
© Copyright 2024