1. No category

Mental robusthed for unge – SSP 7/10/15
Præsentation
•
•
•
•
•
Spor 1 - Undervisning:
1997-1998: Madeskovskolen, Nakskov
1998-2002: Glumsø Skole
2002-2003: Queen Elizabeth II Jubilee School, London
2003: Susålandets Skole (SSP og AKT)
•
•
•
•
•
•
Spor 2 – Fodboldverdenen:
1991-1998: Boldklubben ”Velo”, Nakskov
1998-2002: Næstved IF
2002-2003: Crystal Palace FC, London
2003-2011: Næstved Boldklub
2011: F.C. København
Præsentation
•
•
•
•
•
•
•
”Rodekassen”:
Mentor UU Sjælland Syd
Medinitiativtager til og sportslig leder af Næstved Sportscollege
Psykologisk Konsulent Fodbold Fulton, Laudrup & Høgh, Gentofte Kommune
Psykologi og Eksamensangst, Næstved Ungdomsskole
Psykologisk konsulent Egeskolen, Furesø Kommune
Forfatter til bogen ”Vi spiller også for at vinde – moderne fodboldpædagogik”
(2002) og ”Elitebørn i sunde rammer” (med Anders Lange, 2015, in press)
• Uddannelse:
• Lærer, Elitetræner, Master i Positiv Psykologi (MoPP) og Kognitiv Terapi.
Hvad skal vi snakke om?
• Hvad er på spil? Indkredsning
• Hvem kan gøre os klogere? Forskning og teori
• Hvad kan vi gøre? Praksis
• Afrunding og spørgsmål
Hvordan forstår jeg resiliens/mental robusthed?
•
•
•
•
Et multidimensionelt begreb (tid og rum):
At komme tilbage efter øjeblikkeligt oplevet modgang
At komme over modgang oplevet over længere tid
At stå modgang igennem, mens den opleves
At kunne række ud mod fremtidige muligheder i bestræbelserne på at opnå selvoplevet
kontrol, herunder at kunne håndtere medgang som et udgangspunkt for videre
udvikling.
• Mental robusthed er ikke noget, man besidder eller ikke besidder. Det handler om
graden! Der er tale om en færdighed, der kan trænes.
• Der er brug for mental robusthed i forbindelse med pres, stress, modgang, medgang,
tab etc.
• Subjektiv oplevelse
Forskning i resiliens (Luthar, 2006)
Hovedkategorier af beskyttende
faktorer
• Individ
• Familie
• Omgivelser
Udvalgte eksempler
• Godt helbred, hensigtsmæssige
karakteregenskaber og
overbevisninger om sig selv,
andre og verden.
• Sikker tilknytning, lav grad af
stress, udvikling af autonomi.
• Passende stimulation i skoler,
positive kammeratskabsgrupper,
gruppetilhørsforhold.
Forskellige måder at forstå mennesker på
Forskellige måder at forstå mennesker på
Forskellige måder at forstå mennesker på
En ny teori om trivsel og vækst: PERMA
• Positive emotioner/følelser
• Engagement
• Relationer
• Mening
• Achievement/Præstationer
• Flourishing eller opblomstring – ikke blot trivsel, men også vækst.
Positive følelser: Barbara Fredrickson: 3:1/5:1
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Glæde
Taknemmelighed
Afklarethed
Interesse
Håb
Stolthed
Morskab/humor
Inspiration
Ærefrygt
Kærlighed
Balance mellem positive og negative følelser
Hvad kan positive følelser?
• Udvider og opbygger
• Misforståelser: Kan føre til fejltolkninger på trivsel/mistrivsel
• 3:0/5:0!
•
•
•
•
…og derfor er negative følelser nødvendige:
”Bad is stronger than good” (Baumeister, 2001)
– Negativitetsbias: velcro for det dårlige, teflon for det gode (medierne)
Overlevelse i farefulde situationer, skærper vores sanser og bidrager til
realisme – eksempelvis normal angst
• Følelser er knyttet til tanker...
Positive følelser: Susålandets Skole
Engagement: Forklaringsstile – overordnede
karakteristika
Negativ forklaringsstil - pessimisme
Positiv forklaringsstil - optimisme
• Er overbevist om at dårlige begivenheder vil vare
ved. Stabil forklaring (”altid”)
• Er overbevist om at dårlige begivenheder er
enkeltstående tilbageslag. Midlertidig forklaring
• Er overbevist om at dårlige begivenheder vil
underminere alt andet. Global forklaring
(”overalt”, ”alle”)
• Er overbevist om at den dårlige begivenhed er et
enkeltstående tilfælde. Lokal forklaring
• Er overbevist om at de selv er skyld i at de dårlige
begivenheder opstår. Indre forklaring
• Det ultimative udtryk for pessimisme er
depression – Becks triade!
• Tankefælder/kognitive forvrængninger – især for
teenagere
• Er overbevist om at de ikke selv er skyld i den
dårlige begivenhed. Ydre forklaring
• ”Jeg har aldrig tabt en kamp, jeg løb tør for tid”
Engagement: Lært realistisk optimisme i F.C.
København
• A: U/13-spillerne har netop fået besked af deres klub på, om de er blevet tilbudt en plads på den skole, som
de samarbejder med. Spiller X er en af de spillere, som ikke er blevet tilbudt en plads, men som alligevel
fortsætter i truppen.
•
• B: Spiller X er sikker på, at det hænger sammen med, at trænerne i klubben ikke kan lide ham og at dem,
der bestemmer i klubben ikke synes, at han er god nok. Han er overbevist om, at klubben og trænerne ikke
tror på ham og at han derfor ikke længere har muligheden for at blive Superliga-spiller.
•
• C: Efter at have fået beskeden er Spiller X i dårligt humør og han træner ikke godt. Han bliver let irriteret på
holdkammeraterne og reagerer voldsomt i nærkampe til træning. Derhjemme lukker han sig inde på sit
værelse og vil helst ikke tale med sine forældre.
•
• Opgave: I skal nu forsøge at give nogle gode råd til Spiller X. Han kan ikke gøre så meget ved punkt A, så I skal
kigge nærmere på punkt B. Hvilke andre måder at se på situationen på kan I komme på? Når I har skrevet
nogle af disse måder at se på situationen på, skal I overveje, hvordan det vil ændre Spiller X og hans humør
og adfærd i punkt C.
Engagement: Zonen for den nærmeste
udvikling…
Engagement: …kan være langt væk og skabe angst
KS
Kan med hjælp
Kan ikke (endnu)
Engagement: …kan være langt væk og skabe
angst
• Underminering af autonomi, kompetence og samhørighed, dvs.
grundstenene i motivation og dermed engagement
• Verden bliver uoverskuelig og angstfremkaldende – stigende
bekymring og undgåelsesadfærd. Her: overdreven angst.
• Eks. omklædning i idræt i indskolingen!
• Akkumulering over tid – derfor interessant for SSP!
• Er hjælpeløshed en tillært adfærd?
Engagement: Udvikling af lært hjælpeløshed
Engagement: Udvikling af lært hjælpeløshed
• ”Lært hjælpeløshed er en tilstand, der opstår, når individet bliver
overbevist om, at dets egen adfærd ikke kan påvirke konkrete
begivenheder” (Seligman, 1975)
• Tab af kontrol
• Udvikling af apati/passivitet
• ”Det nytter ikke noget”
• Det ultimative udtryk for lært hjælpeløshed er depression
• Svært at indgå i og opretholde relationer
Relationer: Dunbars model (2011)
Relationer: Dunbars model er især relevant i
forbindelse med:
• (Post-)skilsmisser og dannelse af sammenbragte familier (case)
• Unges brug af sociale medier
• ”Shopping” af skoler/skoleskift
• Unge, der føler sig ensomme
• Kan eks. benyttes i forbindelse med pessimistisk forklaringsstil (”Jeg
har ingen venner”, ”ingen gider hjælpe mig”, ”alle er efter mig”)
• Kan være meningsskabende: ”jeg betyder noget for andre”
Mening
• Frankl: ”Det sidste man kan tage fra et menneske er dets ret til selv at
finde mening” – også selv om det er at finde mening i det åbenlyst
meningsløse.
• Oplevelse af mening fungerer som en buffer mod stress
• Tab af mening er forbundet med lært hjælpeløshed
• Hvad er formålet?
• Samhørighed: det at være en del af noget, som er større end en selv –
og især oplevelsen af at bidrage til dette!
• Være en del af et projekt eller et fællesskab
Mening gennem bidrag (Ravn, 2011)
Mening: Eksempel på bidrag F.C. København
Karakterstyrker
1
Håb
2
Vedholdenhed
3
Begejstring
4
Nysgerighed
5
Videbegærlighed
På banen Udenfor
Handlinger / Adfærd
Godt for mig
Godt for holdet
S
T
Præstationer: Mindset (Dweck, 2006)
Mindset er de overbevisninger man har om sit talent eller sin
intelligens og derfor en forklaring på, hvorfor man præsterer, som man
gør. Det er samtidig et syn på, hvor stor en rolle indsats betyder.
• Talent/intelligens = færdigheder X indsats
• Roser vi børn/unge for det, de er – dvs. færdigheder?
• Roser vi børn/unge for det, de gør – dvs. indsats?
Præstationer: To forskellige mindset
Fastlåst mindset – ”Nature”
• Talent/intelligens er statisk – et mål
• Undgår helst udfordringer
• Giver hurtigt op ved forhindringer
• Anser indsats som nytteløst og udtryk
for svaghed
• Ignorerer brugbar kritisk feed-back
• Føler sig truet af andres succes
• Hovedfokus: færdigheder
• Hvad jeg er
• Fejl er udtryk for svaghed
Vækstmindset – ”Nature and nurture”
• Talent/intelligens kan udvikles – et afsæt
• Tager imod udfordringer
• Er vedholdende i mødet med
forhindringer
• Anser indsats som vejen til mestring
• Lærer af kritik
• Bliver inspireret af andres succes
• Hovedfokus: indsats
• Hvad jeg gør
• Fejl er en del af læringsprocessen
Præstationer: Labels, der kan være
uhensigtsmæssige
• Klog
• Bedst
• Intelligent
• Talent
• Rigtig
• Bedre end __________
Præstationer: Ord, der ansporer til indsats
• ”Hvordan gjorde du det?”
• ”Hvordan løste du den problemstilling?”
• ”Det så ud til, at du måtte kæmpe hårdt for det”
• ”Hvor mange løsninger afprøvede du, før du nåede frem til…?”
• ”Hvad planlægger du nu skal være det næste skridt?”
• Der spørges ind til, hvad den unge gør, har gjort og vil gøre frem for,
hvad den unge er.
Præstationer: Mindset – F.C. København
Præstationer: Test af den unges mindset –
Susålandets Skole
Præstationer: Fastlåst mindset i aktion
Præstationer: Vækstmindset i aktion
Opsummering
Høj grad af mental robusthed
• Vækstmindset
• Realistisk optimistisk forklaringsstil
• Oplever balance mellem positive og
negative følelser
• Udviser engagement
• Kan håndtere sit sociale netværk
• Vedholdenhed
• Opnår personlig mening gennem
bidrag
• Oplever mestring/gode præstationer
Lav grad af mental robusthed
• Fastlåst mindset
• Pessimistisk forklaringsstil
• Oplever ubalance mellem positive og negative
følelser
• Mangel på engagement
• Har mistet overblikket over sit sociale
netværk
• Giver op ved udfordringer
• Kan ikke finde mening – oplever ikke at bidrag
værdsættes
• Oplever ikke mestring/dårlige præstationer
Litteratur