Nr. 19-2015 - Bryggebladet
bryGGebLadeT maGaSiN NO. 19 3. december 2015 Nu i 3D Side 3 Foto: ricardo ramirez 3. december 2015 2 Dagbog fra Vestbredden Bryggebladet Leifsgade 7 en DK 2301 Copenh ag ? d e h i r f s g n i r t y n Demokrati ude og venner. ødt af fa milie et eneste demokrast ud ra is ”d i te møder med en Ytri ngsfri heden , som Israel ofte bliEt af mi ne førs r med Erella Du nayevn” te øs em ll Me get ti i elsk aktivist va ages Group. Med si n ark, føles tit menger nm Da i t ld ka ll r ni Vi ve me sky fra The Alternative hold sit eftert æn ksom begr ænset her. t af en overaggressiv milde stem me og n mere en beky mret bliver ofte kval llegaer, der har overnæ rv ær ligner hu aktivist. Hu n fort ælen respons. Mi ne ko”silent demonstrations” bedstemor end jde, deres gr uppe laver væ ret så kaldte e fredsorganisation ler om det arbe inensiske byer. af den israelsk har oplevet at blive ude i de palæ st vi laver, er bare Women in Black,t på, tr uet og overfu– Det vigtigste, drik ke en kop te sa me, råbt ad, spytte teligste an klager. væ re til sted le beky mrin ger, sorger set med de fryg pris for at ønske en men, snak ke, de este israelere er ba nge Den personlige g med palæ stinenserog gl æder. De fl stbredden, fort æller Ve fredelig løsnin Venner fort æller om for at besøge ne er meget høj. droppet ud af menneen, ig hu n. om og om de vi bekendte, der er ejde si mpelthen for at – Vi har fået at ensere er terrorister, skerettighedsarbmilie. at alle palæ stinog slå os ihjel. Meget dt beskytte si n fa t personlige plan er som vil os on der derfor nogensinde Ik ke bare på de i Israel ved at sk ru mfå israelere mø r i en åben sa mtale. ytri ngsfri heden en palæ stinense e her viser vi vores mm pe ind. n for Civil Bare ved at ko empati. (The Associatio raelske RI AC ge øl og If t bejde, solidarite ) har det is om, hvad det ar Rights in Israeldste par år vedtaget en På spørgsmålet betydet for hende perparlament de si der begr ænser orgahu n laver, har først stille i meget n hu ræ kke nye love, reni ngers mødefrihed, sonligt, er n: hu er ar sv er nisationer og fosa mt hvem de må støtte la ng tid. Dereft mig meget ensom. ytri ngsfri hed, d. – Det har gjor tni kker og blin ker en a eller arbejde me, der modtager bidrag Hendes kolleg En orga nisation m de fl este hu ma nitæ først tåre væ k. er t de og g, mi r fra udla ndet, soer, risi kerer at blive Svaret forbavse, jeg forstår dybden af re orga nisation isk, hvis de udtrykla ng tid senere mildere form for akEn straffet økonom boykot og sa nktioner. . oup Gr hendes svar es ag ll Vi e Th ker sy mp ati for ti-BDS-lov, der gør det tivisme end den,nok ik ke fi nde. AlligeDen så kaldte an rd re til boykot ellaver, ka n ma n lt en høj pris for si n ta be ulovligt at opfomod Israel og israelske vel har hu n tet. ler sa nktioner em hæ ves i vide kredse si mple solidari ar, jeg siden hører bosæ ttelser, fr e af ytri ngsfri hed. I Det er dog et sv rskellige former. fo som en kr æn kels a den israelske mennema nge ga nge i mødtes med er ug e st ne se en erkl ærin g fr anisation B'Tselem, som r og ne Vi har i de io at is an rg so fred skerettighedsorg rer til boykot, besk rifl ere israelske har det til fælles, ik ke selv opford forsøg at underm inere foreni nger, der anden løsnin g af konen ves loven som etnneskerettig heder i har Vi at de ønsker . on ti pa ku tæ r ok krati og me fl ikten end miliede mødre, som ik ke vil demo el. tsIsra talt med beky mr er til militæ ret, jø elske menneskerel ra is de på t se nn ti Pres sende deres sø Sd rot, tæ t på gr ænsen r i sidste ende fork æmpere føre r det sv ærere for de diske beboere i sker dialog i stedet selvcensur og gø e kr æfter, der ønsker til Gaza, der øn med isralt ta r ha Vi . interne israelskfor militæ r ok kupafor fl ere bomber er fra ”Breakin g the edet at ld ler dialog i st æl rt elske eks-so fo re ba en mpelth tion. fredsa ktisilence”, der si er under deres miliner fl ere af de at presset me or ls rf ve De le op s om dere talt med, vister, vi har løsnin g på konfl ikten . ie or st tæ rtjeneste. hi e mm ig el sa le den for en fred udefra. Jeg De fort æller al eler på en eller anden dt til at komme nde ord fra nø er ra iv is bl m so end Hvis du afslutte anden hold ni ng t, tæ nker tit på de måde tør ytre enilit ær ok kupation er jeg mødte i Sd ro io m so ka Zion, ”m mi at No le rn el te ci in fi du e of er th n iv de need oldnin g, så bl jødetæ t på Gaza: We help us save us from , den eneste vej”-h er æd to rr y fo it t un ld mm ka , nal co lk hå net, an grebet selv er jøde. Foer du om ou rselves. lv se r, de ha du bliv og n, de ga på g råber ad di Sarinti Nampuno Christensen har forladt de tr ygge rammer på Br yggen. Hun er rejst til Vestbredden for at yde sit bidrag til fred og frihed for alle mennesker. Du kan følge hendes færd i Br yggebladet – og v il du endnu tættere på Vestbreddens v irkelighed, kan du læse Sarintis blog: notimetosleepblog. wordpress.com 3. december 2015 Brygge-firmaet Jespersen Tryk + Digital har anskaffet sig en 3D-printer, fordi det er en spændende del af udviklingen inden for trykkeribranchen. Men hvad kan man egentlig bruge den til? 3 Den tredje dimension Tekst: Birgitte Reindel Foto: R icardo Ramirez redaktion@br yggebladet.dk Jeg er ofte kørt op ad gaden Ved Langebro, men har aldrig rigtig lagt mærke til, at her ligger et trykkeri. Nu parkerer jeg cyklen udenfor og træder ind ad døren til Jespersen Tryk + Digital. Hvis man forestiller sig store, larmende og lugtende tryktærskeværk med remtræk og rotationer, bliver man overrasket, for der står bare nogle helt almindelige stuerene maskiner, der ligner større udgaver af de kopimaskiner, man kan finde på stort set alle kontorer. Jeg bliver modtaget af Jakob Beck Jespersen, der er direktør og medindehaver af familiefirmaet. Han viser mig rundt i trykkeriet, hvor fem mand arbejder dagligt. Vi standser ved 3D-printeren, der er sat til at printe en opgave i en flot rød farve. Det er endnu svært at se, hvad det vil blive til, da printeren starter med en firkantet bund. Vi sætter os i det tilstødende lokale og får en snak om printeren og trykkeriet, så 3D-dyret kan arbejde videre i fred og ro. Fra 2D til 3D Jakob fortæller, at de købte den første 3D-printer for et års tid siden. Han syntes, det lød spændende og ville udforske de muligheder, der lå i 3D-printet. Ret hurtigt investerede firmaet i endnu en 3D-printer, der var lidt mere avanceret. Printeren egner sig bedst til unika og prototyper, da det tager lang tid at printe på den. Det betyder blandt andet, at stykprisen på print ikke bliver billigere ved store ordrer, som man er vant til ved 2D-print. Man arbejder i særlige programmer på computeren, hvor man kan se figurerne i 3D, og det ender ud med særlige filtyper, som kan sendes til printeren. Kunderne er ofte arkitekt- eller designstuderende, som har brug for en model til et projekt, eller firmaer og private, som har fået en idé, de gerne vil se udført i virkeligheden. En af de mere udfordrende opgaver var, da et firma gerne ville have lavet en maskot, men kun sendte en tegning i 2D. Så måtte Jespersen Tryk + Digital selv udvikle figuren i et 3Dtegneprogram i samarbejde med et italiensk firma, inden opgaven kunne sendes til printeren. Hjælp fra internettet På min tur rundt i trykkeriet har jeg set eksempler på det praktiske ved en 3D-printer. På selve printeren hænger der nogle holdere til små stykker værktøj, og disse holdere er printet på 3Dprinteren. Der står også en mobilholder, der er lavet på printeren, og heldigvis er det ikke alle print, man selv skal tegne fra bunden af. På internettet ligger store mængder af filer tilgængelige, som man enten kan bruge direkte eller ændre på, så de passer præcist til opgaven. Jakob har printet både en sneskraber og en mobilholder til bilen. Og på julekortet i år fra firmaet sidder en stikform til julekager printet på 3Dprinteren. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Derfor har medarbejderne også talt om at invitere deres børn til at komme med ideer til, hvad printeren kan bruges til, for børn er ikke så hæmmede af ’plejer’, de tænker mere frit. Prisen på print Da jeg spørger til prisen på et 3D-print, forklarer Jakob, at det er meget billigt, da selve printeren er meget billig i forhold til deres andre maskiner. Den første 3D-printer, de investerede i, kostede 6.000 kroner, mens den mere avancerede kostede 25.000 kroner, men det er stadig langt fra prisen på de store trykkemaskiner, de ellers bruger på trykkeriet. Et print på 3D-printeren vil ofte være billigere end et visitkort, fordi maskinen langt hurtigere har tjent sig ind. Da min første bekymring er gjort til skamme, fortsætter jeg til min anden bekymring: Hvad med miljøet, er det ikke farligt at være i samme lokale som printeren? Også her kan Jakob berolige mig. Det plastik, man bruger til printet, er det samme plastik, man bruger til LEGO-klodser, så det er ikke farligt. Der er heller ingen giftige dampe fra printeren, så der er ikke noget at være bekymret over. Printeren står nu også i et rum med god udsugning, fordi de andre maskiner i lokalet kræver det. For at være helt på den sikre side anbefaler firmaet, at man ikke bruger 3D-printene til børn under tre år. Trykkeriets historie Navnet Jespersen Tryk + Digital har gjort mig nysgerrig på historien, og Jakob tager mig med på en tur i tidsmaskinen. I 1921 startede Jakobs farfar et duplikeringsfirma i Krystalgade, mens firmaet i dets nuværende form blev startet af Jakobs far, Bent Jespersen, som stadig er i firmaet. Det begyndte i 1976. I 1994 flyttede trykkeriet til Bryggen – faktisk til lokaler, hvor der også tidligere havde ligget et trykkeri. Trykkeriet trykker alt, der kan trykkes på papir – både ark og rulle, men laver ikke tøjtryk. Kunderne er mange forskellige, fra studerende over private til firmaer. Nogle af de mindre ordrer produceres på Bryggen, mens de større ordrer produceres i Valby eller Litauen. Nichen Branchen er presset, da mange selv laver deres tryk på kopimaskiner, så det Et julehjerte (forsidefotoet) eller en kanin er barnemad for en 3D-printer. gælder om at følge udviklingen nøje og finde sine nicher. Jespersen Tryk + Digital har ved tilfældighedernes spil fundet en niche i at trykke kunsttryk på akvarelpapir. En lokal kunstner kom med deres første opgave inden for den niche, og det har udviklet sig for begge parter, og det samarbejde har skaffet flere kunder til. Ellers er særkendet ifølge Jakob, at der er en tæt kundekontakt fra start til slut gennem hele processen, hvilket er sjældent hos en del andre trykkerier, som fungerer udelukkende digitalt – også i deres kundekontakt. At Jespersen Tryk + Digital gør meget ud af kundekontakten betyder også, at rigtig mange af kunderne er lokale, som kommer ind forbi og godkender trykket, inden det sættes i produktion. På den måde undgås fejltryk og misforståelser. Tilbage i nutiden rejser vi os og går gennem trykkeriet til 3D-printeren, der nu er tæt på at være færdig med printet i den flotte røde farve. Nu er man ikke i tvivl om, hvad det ender med. Det er et julehjerte, der er på vej til at blive født i 3D. 3. december 2015 4 Cyklens BIC-pen Velobarista i Sturlasgade serverer friskbrygget kaffe og nybyggede cykler. Og hvordan hænger kaffe og cykler lige sammen i en baggård på Kigkurren? Det gør det, fordi danskerne drikker mest kaffe og cykler mest i verden søgte at sælge. Men motorcyklerne var ikke gode nok, de var for komplicerede. Så begyndte jeg at lave cykler i stedet for. – Nu er min idé med cykelkonceptet, at jeg vil holde tre-fire weekender med gratis service i kombination med forskellige events – musik og fest. Hvis man kommer med cyklen til service et par gange om året, vil den køre problemfrit – og så kan vi lige så godt få en god dag ud af det. Måske en sommerfest med nogle af mine musikervenner. Eller tung gløgg og 70’er-stemning. Tekst: Marianne Barfod Foto: R icardo Ramirez redaction@br yggebladet.dk H enrik Storland er multimand, musiker, lydtekniker, barista og cykelmager. Han brygger kaffe og bygger cykler – og skabte et nyt koncept for sine cykler, da han forlod det første, som baserede sig på upcycling, en kombination af genbrug og nyt til unika-cykler for den kræsne. – Nu er konceptet lidt, men godt – robuste, pæne cykler som er til at betale. Præcis som en BIC-kuglepen, siger Henrik. Og kigger på journalistens medbragte skriveredskab. Godt design, enkel og superpålidelig. Vi sidder i gården i Sturlasgade. Bygningen er den, hvor Bella Radio i serien Krøniken havde det første tv-udviklingsværksted. Her startede Henrik sin første cykelforretning Recycles – det var i 2010. Han kendte til gården, fordi han som aktiv musiker havde spillet i nogle af øvelokalerne, som findes der. Et MEN, der vokser I løbet af 2010 og 2011 vokser Recycles. En partner kommer til, konceptet vækker interesse og beundring og giver ekko i medierne. Forretningen bliver så god, at Henrik og hans partner kan leve af det. Pludselig kræver forretningen mere plads. Recycles får tilbud om det helt rigtige lokale på Vesterbro, og i 2012 siger de farvel til Bryggen. Forretningen på Vesterbro går godt – men, der er et men, der vokser... Frem og så tilbage – Vi gled fra det oprindelige koncept til at blive en almindelig cykelbutik, vi måtte tage en tredje mand med for at klare efterspørgslen efter specialiserede cykler, og den oprindelige idé forto- Flygtninge og langtidsledige nede sig i tågerne, fortæller Henrik. Til sidst pakkede han værktøjskassen og rykkede i januar 2015 tilbage til Sturlasgade og den gamle gård. De oprindelige partnere skiltes som venner – og Henrik returnerede til udgangspunktet. Sort, hvid, stor, lille — Jeg tænkte, hvad er læringen af det her? Hvad nu hvis jeg fokuserer mit produkt – så man ikke kan få noget forkert – så man ikke kan vælge noget, der ikke er rigtigt for brugeren. Jeg ville lave en butik, der kun sælger ‘golden standard’ – det er måske lidt ensformigt – men jeg har skåret alt det overflødige væk. Med andre ord: Lidt, men godt. – Jeg ville lave cyklernes BIC-kuglepen. Den er billig, pæn og effektiv. ‘Sort-hvidstor-lille’ var arbejdstitlen for min nye butik. Varm kaffe og kolde tæer Der er lidt koldt i Henriks værksted, for henne i den ene ende er der en åben luge ud til gården. Kaffebutikken er åben, og Henrik har styr på kaffebryggeriet. Han sælger frisklavet kaffe af specialbrændte bønner, og snedkerne som arbejder i gården, musikere og forbipasserende smutter forbi og får friskbrygget kaffe med på vejen. Der er allerede flere, der bare skal have det sædvanlige – så er man stamkunde. En enkelt kommer også lige indenfor og får lidt luft til cyklen. – Jeg holder et lille lager og har kort produktionstid. Jeg ved, hvad min vare koster fra start til slut. Alt på mine cykler er nyt. Jeg har prioriteret alt, der gør, at en cykel kører godt – så er pengene brugt der, hvor man får mest for dem, for eksempel udpræget brug af rustfrit stål, punkterfri dæk og vedligeholdelsesfrit automatgear, siger Henrik og fortsætter: – Jeg står som personlig afsender – jeg vil ikke bruge tid på at reparere mine cykler. Kaffen er et plus, den bidrager til stemningen og huslejen. Sjove motorcykler – Jeg bygger cykler, fordi jeg byggede motorcykler som ung. Sådan nogle sjove og personlige motorcykler, som jeg ikke ville have råd til. Jeg øvede mig i at lave noget, der er pænt. Jeg arbejdede som lydtekniker og musiker, og i fritiden lavede jeg motorcykler, som jeg for- Henrik har flere planer for sit værksted og kaffebaren. Lige nu arbejder han alene, men tanken om at involvere andre, der kan få glæde af konceptet, ligger og ulmer. – Jeg håber også på et tidspunkt at kunne få langtidsledige ind i jobtræning eller flygtninge, der skal have et tilhørsforhold – eller måske problematiske unge, der har brug for at lære et håndværk og at stå op om morgenen. Selve produktionen er så simpel, så de fleste burde kunne lære det. Enkel og robust, sådan br ygger Henrik Storland en cykel. 3. december 2015 5 Bryggebilen kører på tillid Tekst: A leksander Thastum Foto: R icardo Ramirez redaktion@br yggebladet.dk B ryggebladet har antennerne ude, da vi møder Uffe Erup fra ’dele’-best yrelsen midt på Kigkurrens parkeringsplads under skiltet ”delebiler”. For hvor smart er det lige med delebiler? Er der nogen, der tjener på det? Er det ikke besværligt, upraktisk? Men mistroen bliver gjort til skamme, da Uffe begynder at fortælle om fordelene med både entusiasme og fornuft. Han er meget interesseret i biler og ville indtil for nylig have forsvoret ikke selv at eje. Men da han opdagede, han sparede 3.000 kroner om måneden uden at lide afsavn, var det ikke så svært at ændre mening. Han har flere forskellige biler at vælge imellem og samme frihed som før – cirka samme frihed, man kan ikke være sikker på en bil fem minutter efter behovet opstår, men i praksis er det sjældent, alle biler er ude samtidig. Uffe slipper nu for alt det praktiske bøvl med vedligeholdelse og uforudsete udgifter, der følger med livet som bilejer. Han kan altid finde en parkeringsplads og så kan man altså ikke se på bilen, at man ikke er ejer af den. Eneste minus er måske, at han ikke kan bruge bagagerummet som depotrum for tomme flasker og gummistøvler. Ikke mange forretninger bygger på tillid – og da slet ikke dem med biler. Men Bryggebilen er ikke en forretning, og tillid er en vigtig del af det, der får hjulene til at køre rundt. Der er heller ingen grund til at prøve at løbe fra det, hvis man har lavet en skade. Forsikring, brændstof og det andet praktiske er med i prisen, og selvrisikoen er 0 kroner. Man betaler et fast abonnement på 250 kroner om måneden – og så for de timer og kilometer, man bruger. En delebil er oplagt, hvis man kun engang imellem har brug for en. Typisk bruger medlemmerne bilerne til korte ture som for eksempel til IKEA eller en tur til familien i Jyllinge med børnene. Men det er også muligt at køre til Jylland eller Italien i længere tid. En tur til IKEA i Taastrup på fem timer vil koste 256 kroner i Skoda Octavia, og kører man til Italien otte dage, så bliver prisen 12.660 kroner. Tager man en Renault Clio, slipper man med 10.585 kroner. Det startede med en avisnotits og hjælp fra Farum Uffe henviser os til Michael Neumann, en af stifterne, for at få mere at vide om historien bag bilen. Vi fanger ham på telefonen, og han fortæller gerne, men han Praksis, priser og tillid Uffe foreslår, vi sætter os ind i foreningens nyeste bil, en Skoda Octavia. Han viser mig et stålskab på murstensvæggen med nøgler til alle bilerne. De fleste er stationcars eller små biler, men det overvejes at udvide repertoiret med for eksempel en Mini Cooper og en kassevogn. Hver bil har en fadder med ansvaret for det praktiske, således at den altid er klar og i ordentlig stand. I en ’kørebog’ skriver man, hvor meget man har kørt, og hvis et sidespejl er i stykker, eller bagsædet er fuldt af ostepops. Der har dog aldrig været problemer af nævneværdig art. ”Ingen gider have et ry som en svinemikkel” (Uffe Erup) Uffe Erup med delebil på K igkurren, hvor der er reser verede p-pladser til Br yggebilen. En annonce i Bryggebladet førte i 2003 til delebilklubben ’Bryggebilen’. Foreningen har kørt godt, lige siden en enkelt Toyota Yaris udgjorde vognparken. Medlemmerne får deres mobile behov dækket og sparer bøvl, bekymring og penge. Bryggebladet møder bestyrelsesmedlem Uffe Erup i en Skoda Octavia for at høre om konceptet og historien bag Bryggebilen vil ikke tage hovedæren for projektet. Den ære tilfalder Helge Hvid, der efterlyste interesserede i Bryggebladet. Der blev holdt møde en aften i Kulturhuset, hvor Helge havde en ven fra Farum Delebiler med. Vennen havde praktisk viden om både nøgleskabe og kommunal praksis, og det endte med, at seks mand stiftede foreningen den 16. december 2003. Den første bil lånte den nye klub i Farum. Det gik smertefrit med at få stillet otte parkeringspladser til rådighed af kommunen. Efter et halvt år fik deleklubben bil nummer to, og i dag er der syv biler og 56 medlemmer i alt. Neumann kan ikke bekræfte vores formodning om, at hippier og grønne visioner skubbede projektet i gang. Det var primært praktiske behov, der bandt den første bestyrelse sammen. Men hvor er Helge så blevet af, spørger vi. Vi vil rigtig gerne have fat i ophavsmanden over dem alle. Michael fortæller, at han vist nok stadig bor på Bryggen, men ikke er med i det mere og vist nok har fået egen bil! STIFTEREN ER BÆREDYGTIG - MED EGEN BIL Det lykkes os at finde frem til Helge Hvid: Rygtet talte sandt. Han har på grund af børn og sommerhus fået egen bil. Men han er stadig medlem af Bryggebilen, bor på Bryggen – og det er kun en lille bil. Da Helge Hvid er professor i arbejdslivsstudier (Sustainable Working Life) på RUC og har beskæftiget sig meget med bæredygtighed i sin karriere, bliver vi ekstra skuffede, da han ikke er sikker på, om der var en konkret ideologisk baggrund bag initiativet. – Altså, det er jo bare smartere at deles om tingene, når det sparer på dem og virker lige så godt, siger han – som om det er den naturligste ting i verden, hvilket det måske også burde være. Bryggebilen er ideologi i praksis, og der er ingen grund til at komplicere tingene, bare fordi man er professor i dem. Bryggebilen er snusfornuft i Bryggelivet, og det er nu heller ikke så ringe. Det kører. 3. december 2015 6 Bryggebladets børneføljeton, Del 8: Sikke noget (heste)møg! JULIUS OG DEN STORE SKAT Zakiya ✚ Zakiya Ajmi bor på Bryggen. Hun er 23 år og børnebogsforfatter og har blandt andet skrevet “Pigen, der var Sky” og “Den sommer alt voksede vildt”. Læs mere på Facebook: zakiyaajmiforfatter og www.zakiyaajmi.dk. Bryggebladet portrætterede Zakiya Ajmi i Nr. 2/2015 J ulius, hans mor Jonna og efterhånden også det halve af Islands Brygge er på jagt efter en meget værdifuld skat. De har netop fundet den første ledetråd, som gemte sig bag et maleri, der hang hos pizzamanden. Den store skattejagt har ført Julius og hans mange kompagnoner til Rideskolen. Hvis de kan løse en mystisk gåde, kommer de tættere på skatten … har du mon knækket gåden? "Vil I gerne skatten vinde på Rideskolen skal I grave, og I vil finde et spor, men lad mig advare en fæl lugt er en alvorlig fare!" Sådan stod der bag på pizzabagernes gamle maleri. Julius anede ikke, hvad det skulle betyde, men det gjorde Sandra og Yasmin åbenbart. De to hestetosser tilbragte hvert vågent minut på at tænke på eller ride på heste, og så snart de havde hørt det underlige rim, var de målrettet begyndt at gå om bag ridebanen. – En fæl lugt, forklarede Yasmin: – På en rideskole kan det kun betyde én ting! Pigerne stoppede foran en stor bunke hestemøg. – Så er vi fremme, sagde de. – Aaaadr, sagde alle de mange skattejægere. – Hvad så nu? spurgte Julius. – Det giver da sig selv, sagde Sandra. – Ifølge rimet skal vi grave efter næste spor i møddingen. – Aaaadr, sagde alle skattejægerne igen. Sandra og Yasmin rullede med øjnene. – Altså, vil I finde skatten eller hvad? Så lad os komme i gang! Særligt Ursula og Jonna var ikke meget for det, men ved fælles hjælp fik den store flok til sidst endevendt bunken af lort. Og præcis som Sandra og Yasmin havde forudset: Allernederst lå en lille æske, og inde i æsken lå der en konvolut. Ole læste: “Nu er I næsten ved jagtens ende, på Fælledens højeste punkt vil I den finde, så skal I bare vente stille, skatten viser sig for jer, når tiden er inde.” Fælledens højeste punkt, hvor kan det mon være? Men det vidste Julius godt: – Den store bakke! Åh, men den ligger langt væk. Der når vi aldrig ud, inden solen går ned, og så kan vi ikke se en pind … måske skulle vi bare fortsætte i morgen. – Ikke tale om, Julius! Nu er vi SÅ tæt på vores New York-billetter, så giver vi altså ikke op,” sagde Jonna. – Hey, kom med, sagde Yasmin. – Så længe I ikke fører os mod flere møgbunker, sagde Ursula. – Bare rolig, Ursula. Vi har bare fået en god idé … Det tager for lang tid at gå ud til den store bakke, men det går meget hurtigere, hvis vi alle sammen rider! Og Rideskolen har helt sikkert ikke noget imod, at vi låner hestene, hvis bare vi afleverer dem igen inden daggry, sagde Sandra. – … Og ikke fortæller nogen som helst, at de har været væk, grinede Yasmin. Nikhila ✚ Nikhila Wittus bor på Bryggen. Hun er 75 år, yogalærer og kunstner - og forhenværende skønhedsdronning - og har senest udstillet på biblioteket i Njalsgade. Bryggebladet portrætterede Nikhila Wittus i nr. 10/2015. 3. december 2015 8 Tekst: A ndreas K irkeskov Foto: R icardo Ramirez redaktion@br yggebladet.dk S tuderende, arbejdere, akademikere, pensionister og et hav af børn og hunde. Det er en broget skare, der bor i Myggenæsgade 3. Alligevel – eller måske netop derfor – er sammenholdet, fællesskabet og følelsen af god, gedigen råhygge næsten til at tage og føle på. Der er ikke nogen magisk formel, men ifølge de to veninder Lotte Lykke Simonsen og Trine Outzing Sorgenfri er børn, hunde og kølig hvidvin på altanen alle katalysatorer for godt naboskab. Hyggenæs i Myggenæs Der dufter lidt mere af nybagte boller i Myggenæsgade 3 end i de fleste andre opgange på Bryggen. Dørene er ulåste, og der er altid kaffe på kanden. Her kommer folk hinanden ved på den gammeldags facon Nybyggerne Lotte Lykke Simonsen og hendes datter Caroline flyttede ind i 2007, da ejendommen var helt ny. Ifølge hende er fællesskabsfølelsen lige så rodfæstet som fundamentet i bygningen. – Alle fik nøglerne til deres lejlighed den samme dag, så vi var allesammen i samme båd, erindrer hun og fortsætter: – Fra dag ét rendte alle folk rundt og lånte søm og boremaskiner hos hinanden og hjalp hinanden med forskellige gør-det-selv-projekter. På den måde lærte vi allesammen hinanden ret godt at kende fra starten. I de efterfølgende år er både over-, under-, gen- og naboer kommet og gået, og kun enkelte af de oprindelige nybyggere er tilbage. – Der bor et ældre ægtepar ovenpå, som har været her siden starten. De er hjemme det meste af tiden, så det er som regel dem, der lukker op, når folk får håndværkere i dagtimerne, forklarer Lotte Lykke Simonsen og tilføjer: – Når de er ude og rejse, passer vi til gengæld deres blomster. Det varme naboskab er bevaret – og genopfundet – gennem årene. – Og det er altså ikke fordi, der står en velkomstkomite klar med åbne arme og nybagte boller, hver gang der flytter nye folk ind. Vi hilser selvfølgelig pænt på, men vi presser ikke nogen ind i kollektivet, griner hun og fortsætter lidt undrende: – Fællesskabet er ikke noget vi forcerer, så det er faktisk lidt svært at svare på, hvordan det opstår. Over hækken Trine Outzing Sorgenfri er ikke i tvivl om, hvordan hun lærte sine naboer at kende, da hun flyttede ind. – Halvdelen af lejlighederne på hver etage har en stor altan ud mod den samme plæne. Altanerne er meget åbne og sidder ret tæt. Så når man er derude, kan man både høre, se og følge med i alt, hvad der sker på alle de andre altaner. Det er en slags fællesrum, og det er utroligt nemt at falde i snak på kryds og tværs af etagerne. Jeg var enormt begejstret for at kunne møde mine nye naboer på den måde, mindes hun med et stort smil på læben og bliver suppleret af Lotte Lykke Simonsen: – Enten kan man lide den slags, eller også kan man ikke. Og der er da også folk i bygningen, der holder sig lidt mere for sig selv og ikke snakker med over rækværket. Delehund Ifølge både Lotte Lykke Simonsen og Trine Outzing Sorgenfri er nye beboere meget hurtige til at opsnappe den høje grad af tillid, der Der er en verden uden for Bryggen – og den er fuld af fantastiske oplevelser. I Bryggebladet får du hver gang et tip eller to om spændende arrangementer ude i byen: Gå glad i bad Dulm din julestress med tapas, vin og bar røv i det ikoniske gamle Sjællandsgade Bad på Nørrebro I Tekst: A ndreas K irkeskov forbindelse med kulturjulekalenderen ‘24 dage med kultur’ inviterer den næsten 100 år gamle badeanstalt på Nørrebro på tapas, vin og historieoplæsning ved ingen mindre end Master Fatman. I løbet af aftenen er der mulighed for at få runkne fingerspidser og velduftende hud i klassiske badekar med løvefødder eller at få et los i immunforsvaret med et gedigent varmechok til gus i badets renommerede sauna efterfulgt af en tur under den kolde bruser. Medbring et håndklæde – og badetøj, hvis du er den blufærdige type. Det er husets stamgæster ikke, så forbered dig på bare baller og bryster i fri dressur. Der bliver åbnet for det varme vand torsdag den 10. december fra klokken 18:00 i Sjællandsgade 12A. De kun 40 billetter koster 150,- og kan købes via Sjællandsgadebadets hjemmeside. er mellem naboerne i bygningen. – Der flyttede et par i 20’erne ind, og jeg bemærkede, at de havde en hund. Så jeg fortalte dem, at min datter på seks var helt vild med hunde, så de skulle endelig spørge, hvis de havde brug for at få den luftet. Fem minutter efter kom de ned og bankede på døren, midt i aftensmaden, og gav os en ekstranøgle til deres lejlighed, så hun bare kunne gå op og tage hunden, når hun havde lyst, fortæller Trine Outzing Sorgenfri og tilføjer grinende: – Da havde jeg kendt dem i mindre end 30 minutter. Lotte Lykke Simonsen supplerer, at de mange hunde i opgangen nærmest er blevet fælleseje: – Der er nærmest en deleordning, hvor vi allesammen passer og lufter hinandens hunde på skift. En stor børnefamilie Den vigtigste samlende faktor for sammenholdet i Myggenæsgade 3 er dog utvivlsomt de mange børn, der dagligt summer rundt i opgangen og på kryds og tværs af lejligheder og etager. – Når man låser sig ind i opgangen, finder man pludselig sig selv på settet til en musikvideo, midt i en picnic eller til fodboldkamp. Meget af børnenes liv foregår ude på trapperne, når det ikke er vejr til at være i haven, forklarer Trine Outzing Sorgenfri og tilføjer: – Det er en gave til børnene, at de har så mange legekammerater i alle aldre lige uden for lejlighedsdøren. Og det er også en god indgang for os forældre til at mødes og komme tættere på hinanden.
© Copyright 2024