FAKTA OM BEREDSKABSPLAN VED FALDDÆMPENDE UDSTYR Det er arbejdsgiverens pligt at vurdere, hvordan arbejde i højden kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – enten ved brug af tekniske hjælpemidler eller ved brug af falddæmpende udstyr. • Nogle arbejdsopgaver i højden vil kunne udføres med brug af tekniske hjælpemidler, fx ved hjælp af en personløfter med arbejdsstandplads (lift) og lignende. • Andre opgaver kræver brug af fælles sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre de ansatte mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Disse sikkerhedsforanstaltninger kan fx være: • Stillads • Rækværk • Skærme Falddæmpende udstyr er derfor en nødløsning og må kun anvendes, hvor det ikke på anden måde er muligt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved hjælp af kollektive sikkerhedsforanstaltninger – som nævnt ovenfor. Ved tagarbejde kan det anvendes ved kortvarigt arbejde op til ca. 4 timer. Beredskab ved brug af falddæmpende udstyr Arbejdsgiveren skal lave en beredskabsplan for redning når der arbejdes med falddæmpende udstyr. En beredskabsplan er en instruktion i, hvordan medarbejderne og virksomheden skal forholde sig, hvis der sker en ulykke eller et fald. Der bør udarbejdes 2 beredskabsplaner. Der skal være en beredskabsplan på arbejdsstedet, og det anbefales, at der også er en beredskabsplan i hjemmevirksomheden. En beredskabsplan for brug af falddæmpende udstyr indeholder anvisninger på, hvad virksomheden og medarbejderen skal foretage sig: • før arbejdsopgaven starter op på arbejdsstedet • under arbejdets udførelse • hvis ulykken indtræffer • efter en ulykke er sket Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg • Bygmestervej 5 • 2400 København NV • Tlf. 3614 1400 • [email protected] • www.bar-ba.dk - 1/4 - FAKTA OM BEREDSKABSPLAN VED FALDDÆMPENDE UDSTYR Før arbejdsopgaven starter op på arbejdsstedet Virksomheden udarbejder en fast procedure for brug af falddæmpende udstyr. Følgende punkter skal fremgå af proceduren: • Medarbejderne skal have udleveret fabrikantens/leverandørens brugsanvisning for udstyret samtidigt med, at de instrueres i brug af udstyret. De medarbejdere, som skal bruge udstyret, skal også være trænet i den korrekte brug af faldsikringsudstyret, så arbejdet kan udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, • udstyret skal være CE-mærket, • der sikres egnede steder til fastgørelse af det falddæmpende udstyr, hvor fastgørelsespunktet skal kunne optage en dynamisk kraft på 12 kN i alle retninger, • det falddæmpende udstyr skal tjekkes umiddelbart før brug og justeres til den enkelte bruger, • det sikres, at udstyret er efterset og kontrolleret indenfor de seneste 12 måneder, • der skal være udarbejdet en beredskabsplan, som skal være tilpasset den enkelte arbejdsopgave og være ophængt på et synligt og kendt sted på arbejdsstedet. Som supplement kan de væsentligste oplysninger fra planen også ligge på en mobiltelefon. Et tilstrækkeligt antal personer på arbejdsstedet skal være: • instrueret i beredskabsplanens indhold og vide, hvem og hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke (se næste side), • instrueret i, hvilket redningsudstyr der er til rådighed på arbejdsstedet i tilfælde af en faldulykke – fx om der er lifte, krankurve og lignende, som kan bruges ved redning. • uddannet i højderedning og 1. hjælp. Højderedning skal trænes jævnligt i virksomheden. Nogle virksomheder har procedurer for at opfriske dette mindst hver 3. måned. Endvidere bør følgende undersøges: • Hvor langt der er til den nærmeste redningstjeneste, målt i antal km/minutter, i tilfælde af en faldulykke. Vurder om det er en god ide på forhånd at varsle redningstjenesten om det forestående arbejde. Hvis der er for lang afstand mellem arbejdssted og redningstjeneste (målt i antal km/minutter), kan man vurdere, om der udover de personer på arbejdsstedet som er uddannet i højderedning og 1. hjælp, skal hyres uddannede redningsfolk på arbejdsstedet, når der arbejdes med falddæmpende udstyr. • Hvordan ser arbejdsstedet ud? Er der tekniske hjælpemidler til rådighed (fx en lift eller lignende), der kan anvendes til at redde en hængende person? Er de personer, som er trænet og instrueret i redning også instrueret i brugen af de tekniske hjælpemidler, som de evt. skal anvende. Under arbejdets udførelse Man må aldrig arbejde alene med falddæmpende udstyr. Ud over brugerne af udstyret skal der altid være mindst én person til stede på arbejdsstedet med visuel kontakt til de personer, der anvender udstyret. Denne person skal være instrueret og trænet, så vedkommende kan bringe den forulykkede ned med det samme og ringe efter hjælp. Der skal arbejdes med radio eller telefon, som kan anvendes til nødopkald. Virksomhedens brug af falddæmpende udstyr skal indgå i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg • Bygmestervej 5 • 2400 København NV • Tlf. 3614 1400 • [email protected] • www.bar-ba.dk - 2/4 - FAKTA OM BEREDSKABSPLAN VED FALDDÆMPENDE UDSTYR Beredskabsplan på arbejdsstedet Hvis ulykken indtræffer • Stands ulykken - Markér eller afspær ulykkesstedet med det samme, så ingen andre kan komme til skade, og redningsmandskabet kan komme hurtigt frem til ulykkesstedet. • Hjælp den tilskadekomne med akut førstehjælp. • Ring alarm 112 under alle omstændigheder og oplys om: - Navn og telefonnummer. - Adresse på ulykkesstedet (byggepladsen). - Hvad der er sket med besked om, at det drejer sig om højderedning. - Aftal mødested for redningspersonellet – gerne GPS-koordinater. - Sørg for, at nogen tager imod den tilkaldte hjælp. • Mulighed for redning af kollega: - Er der fx lift, krankurv, og kan personen trækkes ind på en etage. Undgå så vidt muligt at redde (løfte) opad. - Kontakt straks nærmeste leder eller arbejdsgiver og informer om ulykken: Tlf. nr.: xxxxxx og mobil xxxxxx De nævnte forhold skal i øvrigt indgå i pladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Efter en ulykke er sket Tilbyd psykisk krisehjælp til tilskadekomne, vidner eller andre involverede. Faldsikringsudstyr må ikke bruges igen, før det er efterset af leverandøren, og oplysninger er indført i udstyrets logbog. Ulykken drøftes i arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at undgå lignende ulykker. Skader og redning ved fald i falddæmpende sele Et fald med sele og den efterfølgende ”hænge-fase” kan være voldsom for kroppen. Det kan medføre fysiske skader og ekstreme belastninger af kredsløbet. Derfor er hurtig og korrekt redning vigtig. Hvis redningsmandskabet ikke er på stedet med det samme, og man derfor selv står for redning af en kollega, er det vigtigt, at: • • • • få den tilskadekomne reddet ned så hurtigt som muligt, sikre, at den tilskadekomne har frie luftveje og vejrtrækning samt sikre kredsløb (førstehjælpens normale procedurer), den tilskadekomne ikke generes af stramt siddende seler eller beklædning, være nærværende og tale med den tilskadekomne for at observere og håndtere et evt. psykisk chok eller ildebefindende - fx forårsagt af smerter eller lavt blodtryk - indtil professionelt redningspersonale overtager personen. Samtidig med denne hjælp følges de procedurer, som er beskrevet i dette faktaark. Se specielt afsnittet ”hvis ulykker indtræffer”. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg • Bygmestervej 5 • 2400 København NV • Tlf. 3614 1400 • [email protected] • www.bar-ba.dk - 3/4 - FAKTA OM BEREDSKABSPLAN VED FALDDÆMPENDE UDSTYR Beredskabsplan hjemme i virksomheden I hjemmevirksomheden er det en god ide at ophænge beredskabsplanen og en tjekliste på kontoret, så personerne på virksomheden ved, hvad der yderligere skal gøres i forbindelse med en alvorlig ulykke. Hvis ulykken indtræffer Tjeklisten kan indeholde følgende punkter, hvor virksomheden sikrer sig, at: • ulykken er standset, • den tilskadekomne har fået førstehjælp, • der er tilkaldt hjælp/assistance, herunder: - hvem har ringet, - hvad er der oplyst til 112, - hvad er der aftalt, - hvem er på stedet • ulykkesstedet er markeret og afspærret, så andre ikke kan komme til skade eller ”gå i vejen” for redningsmandskabet, • ansvarlig leder følger op på involverede parter. Efter en ulykke er sket • Tilbyd psykisk krisehjælp til tilskadekomne, vidner eller andre involverede. • Anmeld ulykken i EASY inden 9 dage efter ulykken, når skadelidte medarbejder er uarbejdsdygtig i én dag eller mere udover tilskadekomstdagen. På den måde underrettes forsikringsselskab, arbejdstilsyn og arbejdsskadestyrelsen automatisk. • Ulykken undersøges og drøftes af arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at undgå lignende ulykker. Der findes metoder til denne type undersøgelse på Arbejdstilsynets hjemmeside. • Falddæmpende udstyr må ikke bruges igen, før det er efterset og kontrolleret af leverandøren. Oplysninger indføres i udstyrets logbog. ISBN ISBN 978-87-7952-239-8 • Varenummer 132183 Udgivet: 01.12.2014 Efterfølgende skal virksomheden evaluere ulykken med henblik på at forebygge lignende hændelser. Læs mere Du kan hente flere faktablade, vejledninger og nyttige informationer om arbejdsmiljø på BAR Bygge & Anlægs hjemmeside www.bar-ba.dk. På www.bygergo.dk kan du få et overblik over andre gode tekniske hjælpemidler og hvor de kan anskaffes. Faktabladet har været forelagt Arbejdstilsynet, der har vurderet, at indholdet ikke strider mod arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet faktabladet, som det foreligger, og har ikke taget stilling til, om det dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg • Bygmestervej 5 • 2400 København NV • Tlf. 3614 1400 • [email protected] • www.bar-ba.dk - 4/4 -
© Copyright 2024