1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Termin
Efterår 2012-2015
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
STX
Fag og niveau
Historie – A niveau
Lærer(e)
Jens Mann Christiansen (JM)
Hold
1.a/2.a/3.a
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Folkedrab
Titel 2
Oversigtsforløb: Dansk-historie
Titel 3
Dansk national identitet
Titel 4
Staters tilblivelse: Vikingetiden og Romerriget
Titel 5
Danmark i krig (i sammenhæng med Danmarks internationale placering i 3.g)
Titel 6
Middelalder (herunder korstog)
Titel 7
Kulturmøder
AT: Renæssancen
Titel 8
Revolutioner
Titel 9
Nazismen og vejen dertil
Titel 10
Kold krig
Titel 11
Velfærdsstaten
Titel 12
Danmarks internationale placering (inkl. kronologiforløb) (3.g) + Danmark i krig
(1.g)
Side 1 af 23
Side 2 af 23
Titel 1
Indhold
Folkedrab
1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof)
Politiken. Mandag 27. januar 2003: ”Folkedrab – og international ansvarlighed” (”Folkedrabsavisen”): forsidebilledet.
Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi
2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof)
”Folkedrabsavisen”: ”Den lige vej til Auschwitz”, s 4. ”Had gav ikke stemmer”, s 4, ”Fra
lærebogen”, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: ”Wannsee-protokollen”.
www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. „Øjenvidneberetninger om massegasninger” Fra
Gerstein-rapporten.
3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien,
Rwanda og Cambodia (Kernestof)
http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN’s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen (egen kopi)
Case: Armenioen 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994. Stalinismens forbrydelser: http://folkdrab.dk:
Artiklerne: „Før folkemordet“. ”Folkemordet”. ”Efter folkemordet”.
Gennemgået som matrixarbejde
4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og
international ansvarlighed efter 1948. (Kernestof)
Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen
www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien (fakta), ”Danmark støtter udvidet mandat” i Berlingske Tidende, 20. april 1994, 1. sektion, side 8
Kluge: ”Et kort ophold”. Danske FN-tropper i Bosnien 1997-98.
5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? (Supplerende stof)
Uddrag af Orla Borg: ”Multi-Danmark” (JP.30.08. 1999)
”Lovgivningen af 1736” i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003
Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964
6) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab – og hvilken konsekvens har det på vores
mindekultur. (Supplerende stof)
Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaustog folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog
(http://www.folkedrab.dk/undervisning/undervisningsideer/ historieafsnittet s.4-10
Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet
2005, s. 6-23
Mahnmal i Berlin: www.berlin-tourist-information.de/bilder/sehenswuerdigkeiten,
http://www.theworldisnotenough.de/index.php?/archives/9-.html, http://www.berlin.citymap.de/city/db/070103050900.html, http://www.n24.de/phpbin/scripts/cgalerie/cgalerie.php?gal=n24_nachrichten_de_050512_mahnmal_besucher&
bild=4&skin=510, http://www.hagalil.com/archiv/2005/05/mahnmal.htm,
7) Evaluering af forløbet.
Kernstof: Afkolonisering og Menneskerettigheder
Omfang
14 blokke
Særlige fo-
Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til
emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne.
Side 3 af 23
kuspunkter
Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter
Generel introduktion til faget
Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh.
Analysere mentalitet i tid og rum
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid
Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale
Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper
Væsentligste
arbejdsformer
Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde
af kortere varighed, herunder matrixgrupper.
Side 4 af 23
Titel 2
Indhold
Oversigtsforløb dansk-historie
Periodiseringsprincipper og tidslinjer. Demonstrere forskellig historiesyn, periodisering
og diskutere anvendeligheden heraf. Arbejde med et oversigtsforløb opbygget efter
styreformsmodellen (enevælde & demokrati).
Materiale:
Periodisering
1. blok
M. Carstensen, Historiehåndbogen, Gyldendal 1984, s 40-41, 44, 50-51, F. Clausen,
Skabt til at Skabe, Aschehoug 1990, s 109, Bender/Gade, Europas Verdenshistorie,
Munksgaard 1985; Oversigt over samfundstyper, Michelsen
Tegnefilm: Tegnedrengene: Verdenshistorien (uddrag)
Oversigtsforløb
2. blok
Fremstillingsstof (lektie til blokken): Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005):
Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side 16-25) ca. 7 sider
Uddrag af Jyske lov (fortalen) og uddrag fra sjællandske lov om horkarle og Jyske lov
§3 fra Nyrup Madsen m.fl.: Dansk historie og Litteratur
3. blok
Fremstillingsstof (som lektie til blokken): Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild
(2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap. 5, side 45n – 52: Enevælden indføres. Danske Lov. Matriklen 1688. Enevælden som historisk periode. Landboreformerne(Oplyst enevælde).
Uddrag fra: Lerberg og Thiedecke, Danmark i guldalderen, s 21-22: ”Samfundets
fjende nr. 1 – den tragiske historie om Dr. Dampe”
4-6. blok
Helles m.fl., Store linjer i verdenshistorien, Gyldendal 1996 s. 109-110, 112, 121-123
Haue, Det moderne Danmark bliver til, Munksgaard 1993, s 36, Lerberg, Danmark i
guldalderen, Pantheon 1998, s 129, 137-138, Mentz, Billeder og kilder til Danmarkshistorien, Gyldendal 1991, s 67, 69-71
Kernstof: Demokratiets udvikling i Danmark
Kernstof: Demokratiets udvikling i Danmark
Omfang
6 blokke á 95 minutter
Særlige fokus-
Faglige mål:
Side 5 af 23
punkter
Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
Forståelse af det enkelte individ som historieskabt og historieskabende
Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indsamle informationer om elevernes syn på væsentlige begivenheder efter 1945
Væsentligste
Klasseundervisning / gruppearbejde
arbejdsformer
Titel 3
Indhold
Dansk national identitet
Hvilke elementer er vigtige i den nationale identitet? Hvordan opstod den nationale
identitet? Hvordan har den forandret sig over tid – og hvorfor? Hvordan vil fremtidens
nationale identitet se ud? Hvem skaber national identitet
Materiale:
Baggrundsstof
Fokus 3: s. 88-94 + 102-3 (om helstaten, danskhed, nationalisme og perspektivering)
Kilder
Loven om indfødsret 1776,
Laurits Engelstoft: Tanker om nationalopdragelsen (1808),
F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837),
C. F. Allen: Om sprog- og folkeejendommelighed (1848),
Hee Andersen: Om at være dansk (1940), Opslag om ”Alsang”,
Udenrigsministeriets tekst om dansk velfærdsstat: En dronning og hendes land,
Referat af debat mellem Knud Erik Therkelsen (forstander på højskolen Østersøen)
og Henrik S. Nissen (lektor dr. phil. i historie), samt uddrag fra Søren Mørch: Den
sidste Danmarks Historie
Fire forskellige tekster fra nydanskere, der udtaler sig om deres historie og liv i Danmark:
Zahra Golrakhian
Kashifa Ahmad Hussain
Purnima Kumarathas
Asmaa Abdol – Hamid
TV-debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard om danskhed fra november 2010
Lydklip med Kong Christian den 10.:
http://danmarkshistorien.dk/uploads/tx_historydb/Christian_10_den_5._maj_1945.mp3
Kernestof: National identitet
Omfang
Særlige fokuspunkter
8 blokke à 95 min
Faglige Mål:
Forløbet fokuserer på at diskutere periodiseringsprincipper og at reflektere
over mennesket, som historieskabt og historieskabende.
Derudover kommer eleverne til at bearbejde med forskelligartet historisk materiale og
forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
Side 6 af 23
at dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og
historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og regionale udvikling
Kompetencer:
At kunne redegøre for problemfelterne, at kunne foretage enkle analyser og vurderinger, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik,
Væsentligste
Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed
arbejdsformer
Side 7 af 23
Titel 4
Indhold
Samfunds tilblivelse og opretholdelse herunder Danmark og Romerriget
Danmarks tilblivelse og opretholdelse (vikingetiden)
Materiale:
Fem historiebøgers bud på hvornår og hvordan vikingernes samfund opstod
Baggrundsstof
Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden s. 14-23 + 110-111
Kilder
Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden Abbo om vikingernes angreb på Paris, s. 113-114
Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden, Ibn Fadlan om møde med
Vikinger s. 61-63
Gulatingslovene i samme s. 54-56
Luftfoto af trælleborg
Billeder af mønter fra vikingetiden
Illustration af Danevirke
Thiedecke De danske vikinger Pantheon 2003: Widukund om Haralds omvendelse til
kristendommen og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, s. 1067
Lærerfremstillet PPT om Jellingstenen
Romerriget
Baggrundsstof:
Grubb m.fl.: Overblik s. 33-39
Kildesamling
En fremstillings bud på, hvornår og hvorfor Romerriget opstod
Appian om slaveoprøret, Hvordan skal man behandle de kristne
Cato den ældre, Sueton og Tacitus
Omfang
Særlige fokuspunkter
6 blokke à 95 min
Faglige Mål:
at dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og
Europas historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og regionale, europæiske udvikling
så småt begynde at bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden
at reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Side 8 af 23
Væsentligste ar-
Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed
bejdsformer
Titel 5
Danmark i krig
Indhold
Undersøgelse af, hvordan Danmark har ageret i forskellige krige fra 1864 til i
dag. Herunder har vi undersøgt, hvordan dansk udenrigspolitik har udviklet
sig i perioden.
Desuden har vi undersøgt, hvordan forskellige politikere har forholdt sig til
dansk krigsdeltagelse.
Slesvigske krige
Baggrundsstof:
Ebbe Kühle: Danmarks historie, side 177-183
Besættelsen 1940-45
Baggrundsstof:
Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012), side 84-93
Lærerfremstillet ark om redegørelse
Kilder:
Systemet Munch, Fra Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012)
Irak-krigen
Baggrundsstof
Olaf Søndberg: Danmark i krig (2012), side 144-51
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 side 138-41 +142-43 +146 (til og med de 4
punkter anden spalte side 146)
Kilder:
”Danmark støtter udvidet mandat” i Berlingske Tidende, 20. april 1994, 1.
sektion, side 8
Uddrag af Anders Fogh Rasmussens tale, 29. August 2003 på Søværnets
Officerskole i anledning af 60-årsdagen for den danske regerings fratræden
og dermed - officielt - samarbejdspolitikkens ophør.
A.F. Rasmussen beslutnignen om Irak et år efter (2004) fra Olesen og Søndeberg Grundbog til historien fra kold krig til globalisering s. 292-93
David Trads om krigen mod terror i ovenstående s. 294-95
Side 9 af 23
Kernestof:
– Danmarks internationale placering
– nye grænser og konflikter.
– ideologiernes kamp
– dansk demokrati
– national identitet
Omfang
blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter
Faglige Mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie,
Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den
nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen
tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Indhold
Gruppearbejde, tavleundervisning
Middelalder (herunder korstog)
Er der hold i begrebet ”den mørke middelalder”?
Hvordan var kulturmødet mellem vesten og mellemøsten i forbindelse med
korstogene.
Tekster til emnerne: pesten, landbruget og fortolkninger af middelalderen
følger.
Værktøj
Opfattelser af middelalderen
Matieriale om kildekritik fra Carl-Johan Bryld Verden før 1914 ebog (fire side
med titlen ”Kildeanalyse”)
Baggrundsstof
Overblik over middelalderen
S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side 9-15
Kirken
S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side 20-21
Overblik side 47 + 59-61
Side 10 af 23
Samfundsgrupper i middelalderen
S.S. Knudsen K. M. Danielsen: Middelalderen side 37-45
Kilder
Opfattelser af middelalderen
Kilde 34 Af en bodsbog fra 1000-tallet in Carstensen og Olsen: Middelalderliv
Burckhardt om middelalderens mennesketype in Danielsen: Middelalderen,
systime 2011
Jacques Le Goff: Om den mørke og lyse middelalder, I samme
Kirken
Kildesæt 1 (primært om kirken):
http://forsk.dk/bestil-en-forsker/pesten-og-kirken-i-senmiddelalderen
Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv
http://klosterliv.e-museum.dk/03kloster/07ejendome/02eksgavebrev.asp
Jellingsø Ole red.: Europas Vej, s. 99, Munksgaard 1994
www.aldus.dk/rubrik/
http://www.jggj.dk/KlosterGIS.htm
Fra forløbet som helhed
Kildesæt 2 (om kirken, synspunkter på middelalderen og teknologisk udvikling)
http://www.jggj.dk/KlosterGIS.htm
Dick Harrison og middelalderens mørke in Danielsen: Middelalderen, systime 2011
Burckhardt om middelalderens mennesketype in Danielsen: Middelalderen,
systime 2011
Det filosofiske fakultet i Paris om tro og forskning in Danielsen: Middelalderen, systime 2011
Hungersnød i Rhinområdet in Danielsen: Middelalderen, systime 2011
Folkets nød, s 52-53 in Hansen m.fl. Danmark i tusind år
Bondeoprør (kilde 74) i samme
Afladsbrev (kilde 88) i samme
Trækirker og romanske kirker fra 900-tallet til 1200-tallet i samme.
Skvatmøller og vandmøller fra middelalderindfor.dk (led i teknologisk udvikling)
Korstog
Kernestof:
Baggrundsstof:
Beck Danielsen m. fl. Fokus Fra Antikken til reformationen: side 126-132
(undtaget afsnittet kalifatet, Sunni og Shia-Islam) + 132-138 +138-40
M. Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie side 2021 (om forskellige fremmedbilleder)
Tønnes Bekker-Nielsen (m.fl.): ”Verdens historie 1” side 116
Kilder (indeholdt i ovenfor nævnte sidetal):
”Gud vil det”- Pave Urbans opfordring til Korstog
”Civilisationernes sammenstød” – uddrag af Huntington-artikel af samme
navn, in Fokus (se ovenfor) s. 150-151
”En arabisk historikers vurdering af korstogene” tre kilder fra side 144 i Hellig
Krig
Side 11 af 23
Omfang
12 blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter
Kernestof:
Europæisk middelalder, kulturmøder i forbindelse med korstog, opdagelserne og imperialismen
Kompetencer:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem
tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien
Væsentligste arbejdsformer
Tavleundervisning, gruppearbejde, projektarbejder med kildesæt
Titel 7
Kulturmøder
Indhold
Afsæt i korstog derudover kulturmøderne ved de store opdagelser og imperialisme
Opdagelserne
arbejde med spaniernes opdagelse af Amerika, spaniernes syn på indianerne og spaniernes fremfærd. Derudover sammenlignes der kort med
korstogene som kulturmøder.
Baggrundsstof:
Grubb m.fl.: Overblik s. 80-87 (baggrund for opdagelserne)
Side 12 af 23
Kilder:
Billeder af tre forskellige verdensbilleder – alle tre fra
Flemming Kiilsgaard Madsen & Henrik Skovgaard Nielsen:
”Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?”. Munksgaard
1995.
F.K. Madsen: Opdagelserne s. 37-39 (om spaniernes fremfærd i Amerika)
F.K. Madsen: Opdagelserne s. 49-51 (spaniernes syn på indianerne)
F.K. Madsen: Opdagelserne, s. 71-76 (Perspektiv på opdagelserne)
Thomsen: De store opdagelser, s. 86-94 (Columbus beskrivelse af Amerika)
Imperialisme
138-31+145-46 i Grubb: Overblik
Kilder
Uddrag af Hergé: Tintin i Congo (fra 1930erne)
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme, in Fokus (se ovenfor) s.
187-88
Traktat md Kongen af Benin 26. Marts, 1892, Fokus s. 192-93
Jan Guillou: Brobyggerne (2012) s. 69 + 84-85
En indfødt høvding til den tyske guvernør s. 96-97 in Skovgaard Nielsen Imperialismen
Kolonialmächte – tysk tegning fra 1904, bragt i Simplicissimus s. 102 in Skovgaard Nielsen Imperialismen
Koloniernes betydning for Frankrigs handel i %, s. 158 in Skovgaard Nielsen
Imperialismen
Perspektivering til ideologier – herunder industrialiseringen
Baggrundstof
Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 side 141-46
Grubb m.fl.: Overblik, side 130-133
Kilder
Jensen m.fl. Den industrielle revolution: Tabel 8,9, side 119-20 + tabel 4 118
Kildesamling:
Jellingsø (red.): Europas vej, s 300-301
Olesen og Sørensen: Verdenshistorie 2 s. 135
Erik Jensen og Birger Keldal: Den engelske industrialisering s. 3 og 4 (kort
over det industrielle England a. 1750-1850)
Kort over trekantshandel i det 18. Årh
Side 13 af 23
Omfang
12 blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter
Kernestof:
Europæisk middelalder, kulturmøder i forbindelse med korstog, opdagelserne og imperialismen
Kompetencer:
Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den
nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Væsentligste arbejdsformer
Arbejdsformerne veksler mellem almindeligt gruppearbejde, matrixgruppearbejde, elevoplæg og lærerstyret undervisning.
Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
Renæssancen (AT)
Indhold
Renæssancen
Baggrundsstof
Grubb: Overblik side 68-78
Kilder:
Udvalgt arkitektur. Gotik: Domkirken i Køln, Renæssancen: Domkirken
i Firenze, Peterskirken, Antik: Pantheon
Enkelt billede af renæssance by
Side 14 af 23
Desuden var der elevoplæg om Pesten og Firenze af Italiensk udvekslingsstudent.
Omfang
3 blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter
Renæssancens menneskeopfattelse og dets udtryk (intro til studietur)
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning og projektarbejde
Titel 8
Indhold
Oplysningstid, revolutioner og ideologier (fokus på Amerika)
Forløbet har primært fokus på den amerikanske revolution, men dækker også den
franske revolution, samt den nationale strømning i kølvandet på Napoloenskrigene
og herfra den danske revolution med særlig fokus på optakten til de slesvigske
krige i anledning af 150-året for 1864.
Derudover inddrages den industrielle revolution kort.
Baggrundsstof (fremstillingsstof):
Bryld: Verden før 1914, side 172-78 +206-11 (amerikansk revolution), + 228-30
(wienerkongres og konservatisme), 234-37 (om dansk nationalliberalisme)
Lærergennemgang af fransk revolution baseret på Grubb: Overblik, side 119-22
Side 15 af 23
(fransk revolution)
Grubb: Overblik s. 130-32 (industrialisering og socialisme)
Fokus 2: s. 34-35+36-38 om oplysningsfilosofferne
Kilder:
Den danske kongelov 1665
Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776
Bryld: Verden før 1914 citater af: Bossout, Hobbes. Locke, Montesquieus, Rosseau, Voltaire, s. 192-98, samt Fokus (se ovenfor – side 34-35 + 36-38)
Fichte (side 235) Burke (side 229), og Klemens von Metternich (side 230),
Adam Smith (side 253),
Tabel over indtægter og leveomkostninger for ansatte i industrien.
Tabel med Gennemsnintlig levealder i forskellige socialklasser i by og på land i
England 1839-40
Perspektivering til nationalliberalisme og slesvigske krige
Baggrundsstof (fremstillingsstof)
Hortsbøll m.fl.: Danmarks Historie 2 (1989), side 50-54
Podcast på DR p1 om 1864.
http://www.dr.dk/arkivP4/Events/1864/Podcast/podcast_1864_udsendelsen_P4.htm
Kilder
Agnes dagbog fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/agnes-gads-dagbog-1864-dybboels-fald/
Billede: Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke”, Niels,
Simonsen,1864
N.F.S Grundtvig: Dansker! dit Folk er af de små 1868, in Lerberg og Thiedecke: Vi
elsker vort land (1994)
Omfang
6 blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter

forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne
heraf for individets vilkår

dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i
Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder
sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsSide 16 af 23
principper
Væsentligste ar-
Gruppearbejde, lærerstyret arbejde, diskussioner og gruppeoplæg.
bejdsformer
Titel 9
Nazismen og vejen dertil
Indhold
Erfaringerne fra 1. verdenskrig
Kilder
Kort over nationale mindretal fra Gade: Imperialismen og 1. Verdenskrig 18701918, s 79
Kildesæt
Fremstillingsstof:
Andersen: Historiens kernsestof s. 129-32+134
Supplerende stof 132-133 i samme
Nazismen i Tyskland
Nazismens vej til magten:
Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, side 15-23
Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998,
37-40
Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, 40-43 +45-48
Side 17 af 23
Nazismens ideologi:
Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse side 31-33,
Kilder:
Tekst 5: Partiprogrammet ”De 25 punkter” i Peter Frederiksen, det tredje Rige, Fællesskab og forbrydelse, 1998, side 133-35
Livet i det tredje rige:
Frederiksen: "Det tredje rige" s. 55-63
Kilde side 160-61 ”Hitler om børneopdragelse”
Nazistisk kunst
Samme side 65-70
Filmklip fra Leni Reifenstahl Olympia
Nazistisk kunst og arkitektur: N.S. Clausen: Fascismens billeder side 10 n, 11ø,
12n, 13, 19 + modernistisk billede (ukendt ophav)
Jødeforfølgelsen
Frederiksen s. 75-79
Kilde: Klip fra Die Ewige Jude
Omfang
(2 blokke á 95 minutter) + (7 blokke á 95 min) = 9blokke á 95 minutter
Særlige fokuspunkter
Redegøre for, samt analysere og vurdere indholdet af kilder.
Stille nye spørgsmål til kilderne.
Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdens historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og
rum.
Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
Overblik over perioden, så den kan bruges som baggrund for forløbet Nazismen i
Tyskland
Dokumentere viden om nazismens samfundsform
Forklare samfundsmæssige forandringer
Side 18 af 23
bearbejde historisk materiale.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Væsentligste Klasseundervisning, gruppearbejde, filmfremvisning, Fremlæggelser
arbejdsformer
Titel 10
Indhold
Den kolde krig
Fra 2. Verdenskrig til Kold krig
Kai Otto v. Barner: Den kolde krig side 17-23
Blokdannelse (Marshallplan, Trumandoktrin, luftbro, Tysklands deling m.m.)
Kold krig og fredelig sameksistens s. 20-24 og Bender og Gade: Stormagtspolitikken 194582 HAR DE HAFT DISSE SIDER?
Grubb: Overblik side 159-63
Olsen og Søndenberg: Grundbog til verdenshistorien side 25-26+74-77 (øverst)
Kilder:
Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-82 kilde 1 Trumandoktrinen
Kold krig og fredelig sameksistens s.17, 25-27
Fortsat Berlinkrise, dagligdag i DDR og Cubakrisen
N.K. Nielsen m.fl.: Verdenshistorie 3: s. 78-81
Olsen og Søndenberg: Grundbog til historie s. 76-78
Grubb: Overblik side 161-62
Kilder
Berlin-muren, 1961 fra vesttysk og østtysk synsvinkel in Olsen og Søndenberg:
Grundbog til verdenshistorien side 83-84,
”Duck and Cover” filmklip fra youtube
Afkolonialisering, Vietnam og Afghanistan
Keyser-Nielsen m.fl.: "Verdenshistorie 3 fra 1945 til i dag" side: 95-97
Olsen og Sørensen: "Grundbog til historie": 51-53 + 135-36
Kilder:
Olsen og Sørensen: "Grundbog til historie": s. 63-64 Vietnams uafhængighedserklæring, s. 67 Dominoteorien, s. 119-21 Meadlo om My Lai-massakren
Østblokkens sammenbrud
Olsen og Søndeberg: Grundbog til historie: s. 161-166 + 168-169, Genforeningen i Aldi-rusen, 1990, fra www.his2rie.dk, samt tabel over arbejdsløsheden i Østtyskland og Vesttyskland i 2010 fra www. nationalbanken.dk Kvartalsoversigt fra 2005
Side 19 af 23
Omfang
Særlige fokuspunkter
6 blokke á 95 min
dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i
tid og rum
forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf
for individets vilkår
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk
dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mindre projektarbejde
Titel 11
Velfærdsstaten
Indhold
Velfærdsstaten
Hvordan opstod velfærdsstaten? Hvordan ændrer synet på forholdet mellem staten og individet sig? Hvorfor opstod kanslergadeforliget? Hvordan
udvikler velfærdsstaten sig i efterkrigstiden? Efter den kolde krig? Hvordan er fremtiden for den danske velfærdsstat?
Forskellige forklaringsmodeller i forhold til velfærdsstaten
Kernestof:
Andersen m.fl., Fokus 3, Kernestof i historie, Gyl. 2007, s. 48-62
Kilder:
Statistikker 1945-1973 fra Friisberg, Kilder til den ny DK historie19141982: Tabel 38A-F + Haue m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992 tabeller fra side 140, 147, 150, 188 og 204.
Socialdemokratiets Gimle program
Side 20 af 23
(http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876/
), Arbejderboliger på Vesterbro i 19.århundrede, baggrundsstof om dette,
Louis Pio: Maalet er fuldt http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
), Jytte Hilden fra visioner og debat efter 1945 (fra Fokus).
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden fra
(Andersen m.fl., Fokus 3, Kernestof i historie, Gyl. 2007, s. 63)
Årslønsstatistik for arbejdere fra slagelse 1800-1914
PETER G. H. MADSEN Økonomi-ministeren soler sig i ros fra The Economist,
bragt i Politiken den 1.2. 2013
Socialdemokratiet klar til opgør med velfærdsstaten, Artikel bragt i Politiken den 9.3.2012
Omfang
6 blokke á 95 min
Særlige fokus-
Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
i tiden primært efter 1914 herunder sammenhænge mellem den nationale
og internationale udvikling
Samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
Måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
Bearbejde forskelligartet historisk materiale
punkter
Kompetencer:
Redegøre for, samt analysere og vurdere i forhold til problemstillingerne.
Stille nye spørgsmål til emnerne.
Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til
problemstillingerne.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde over kilderne, fremlæggelse af overvejelser over begreberne
Side 21 af 23
Titel 12
Danmarks internationale placering (inkl. kronologiforløb) (3.g) + Danmark i krig
(1.g)
Indhold
Danmarks internationale placering
Danmarks internationale placering: fokus på tiden efter 1989
Baggrundsstof:
side 141-151 i bogen Fokus af Lars Andersen m.fl.
Lærerforedrag om Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1864 til 1945
Kilder:
Lars Lindeberg: De så det ske – Danmark under 1. Verdenskrig (Forlaget
union, udgivelsesår ukendt) Vittighedstegninger om Danmark, bragt under første verdenskrig
To fremstillinger af fodnotepolitikken under den kolde krig: Fokus af Lars
Andersen m.fl.: side 141-143 + Olaf Søndberg: Danmark i krig, side 127
Nedenstående er gennemgået i 1.g, men inddraget igen i 3.g:
Nyrup Rasmussen: ”Danmark støtter udvidet mandat” fra
http://www.folkedrab.dk/sw51991.asp
Uddrag af Anders Fogh Rasmussens tale, 29. August 2003 på Søværnets
Officerskole i anledning af 60-årsdagen for den danske regerings fratræden og dermed - officielt - samarbejdspolitikkens ophør.
A.F. Rasmussen beslutningen om Irak et år efter (2004) fra Olesen og
Søndeberg Grundbog til historien fra kold krig til globalisering s. 292-93
David Trads om krigen mod terror i ovenstående s. 294-95
Globalisering
Fokus på globaliseringsbølger, globaliseringsteorier, afkolonialiseringen og
FN
Baggrundsstof
Lærerforedrag om fire globaliseringsbølger og afkolonialiseringen
Olesen og Søndberg: Grundbog til historien fra kold krig til globalisering
190-94
Kilder:
Olesen og Søndberg: Grundbog til historien fra kold krig til globalisering
s. 303-309: Fukuyama og Huntington
Europæisk integration
Baggrundsstof
Historiens Kernestof side 202-8 om EF/EU i
Side 22 af 23
Kronologiforløb
Arbejde med at skabe tidslinjer og kronologi ud fra det vi har arbejdet
med i de tre år.
Arbejde med at lave historiske problemstillinger og besvare disse
Eleverne arbejde gruppevis med forløb fra 1. Og 2.g. Vi arbejder fælles
med at indplacere disse og det seneste års historie i en tidslinje.
Afslutningsvis reflekterer vi over periodiseringsprincipper
Johnny Thiedecke, EUROPA I OPBRUD 1453-1799, Renæssance, reformationer,
oplysningstid og kolonisation, s. 10-11, om brud og kontinuitet
Omfang
6 blokke á 95 minutter
Særlige fokus-
dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
punkter
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kronologiforløb
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
Væsentligste
Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde
arbejdsformer
Side 23 af 23