1. No category

Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn
– set i et praktisk, tilknytningsmæssigt og pædagogisk handlingsorienteret perspektiv
Bachelorprojekt af Jakob Ingvorsen - KPS11589 – UCC København - Januar 2015
Indholdsfortegnelse
Indledning
- side 4
Problemformulering
- side 5
Metode
- side 5
Empiri
- side 6
Interviews med Line, Maria og Rasmus
- side 7
Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort
i rapporten Familieformer og Skilsmisse fra juni 2011
Teori
- side 8
- side 11
”Den sikre base” af John Bowlby
- side 11
”Teorien om socialt stress” og ”10 typiske risikofaktorer ved
skilsmisse” sammenfattet af Kari Moxnes
- side 12
”To-kerne familien” af Constance Ahrons
- side 15
Analyse
- side 19
Analyse af interviews udfra teorien om de ”10 risikofaktorer”
og ”socialt stress” af Karin Moxnes
- side 19
Analyse af interviews udfra teorien om
”To-kerne familien” af Constance Ahrons
- side 25
2
Analyse af interviews udfra teorien om ”Den sikre base” af John Bowlby
- side 27
Sammenhængen mellem de forskellige teoriers analyseresultater
- side 30
Sammenligning af mine analyseresultater med Børnerådets rapport
- side 32
Diskussion
- side 35
Skilsmisseforskningens ”to skoler” og deres forskellige
metodiske og ideologiske tilgange
- side 36
Denne undersøgelses perspektiv og begrundelse for udvalg af teori
- side 38
Kritik af Ahrons og Moxnes undersøgelser
- side 40
Diskussion af denne undersøgelses metode
- side 41
De ulige brud
- side 41
Pædagogiske handlemuligheder i forhold til skilsmissebørn
- side 43
Konklusion
- side 49
Perspektivering
- side 50
Litteraturliste
- side 52
Bilag
Bilag 1 – Interview med Line
- side 56
Bilag 2 – Interview med Maria
- side 61
Bilag 3 – Interview med Rasmus
- side 68
Bilag 4 – Spørgsmål brugt ved interview af deltagere
- side 74
Bilag 5 – Statistikker brugt som empiri
- side 76
3
1
I København idag bliver næsten halvdelen af alle ægteskaber opløst i skilsmisse. Dette resulterer i nye
familieformer, en stigende population af enlige der bor i byen, og et deraf følgende nyt behov på
boligmarkedet for 2-3 værelses lejligheder, et større miljøforbrug og anderledes opvækst vilkår for de
implicerede børn. Skilsmissefænomenet er en radikal ændring af det traditionelle danske familieliv, og pga.
hyppigheden - en ny norm.
2
”Bonusbror”, ”pap-far” og ”mor på gule plader” er begreber som en stigende mængde børn skal forholde
sig til i opvæksten. De mange skilsmisser resulterer i at flere børn vokser op i familiekonstruktioner, der
adskiller sig fra den klassiske kernefamilie – dvs. en opvækst med to hjem, kun en forælder eller ligefrem
flere end to forældre. Den umoderne forestilling om den sunde kernefamilie, er blevet erstattet af et
postmoderne frisind – hvori børn kan vokse op på utallige måder, og her er ikke nogen entydige værdier
for den gode barndom. Alle kan indrette sig forskelligt, og få ’familien’ tilpasset arbejdsmarkedets krav og
medlemmernes selvrealiseringsbehov.
Familiekonstruktionen er i dag anderledes end den var for årtier tilbage, og dens sammenhængskraft er
svagere. I takt med det økonomiske og materielle opsving i dag, står individet resursemæssigt stærkere, og
behovet for en livspartner er derved mindre. Ligestillingen er næsten fuldstændig i Danmark, og pludselig
skal kvinderne også hente status og identitet på arbejdsmarkedet – ligesom mændene. Fokus er flyttet fra
familien, som ikke har samme anseelse som tidligere. Engang bestod familiens sammenhængskraft både
af praktiske ordninger samt kærlighed. Med det menes, i en traditionel forstand - manden i en
forsørgerrolle, hustruen som omsorgsgiver og barnet midt imellem. Familien blev yderligere bundet
sammen af kærlighed, men forsvandt den – var der samtidig en praktisk dimension, der opretholdt
korthuset. Man havde, med andre ord, brug for hinanden i mere end én forstand. Idag er det kun
kærligheden, der forbinder familiens led – og den kan jo komme, forsvinde og komme tilbage på lidt
1
http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser.aspx og
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR139_1.pdf
2
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2291099/statsministeren-og-andre-skilsmisseboern-harstadig-ar-paa-sjaelen/
4
3
omskiftelig vis. Sådan er følelser jo. På den baggrund kan familien opstå, forsvinde og genopstå i samme
takt. Men i midten af familien står stadig børnene. Og i dette vilkårlige familie-shopping spil – hvad bliver
der så af dem i de stressende skilsmisser? Og hvilke risikofaktorer medfører de nye familie-forældrekonstellationer? Hvem er børnene nu knyttet til og hvem giver dem kys og kram?
”Jeg var ked af, at mine forældre ikke skulle bo sammen. Og jeg var bange for tanken om, at de ikke elskede
hinanden længere. Man har jo den der tanke med, at man er én stor familie. Ligesom på film.”
4
Amanda, 13 år, København
Problemformulering
Hvilken betydning og konsekvens har danske forældres skilsmisse for de implicerede børn i alderen 0-18 år
– set i et praktisk og tilknytningsmæssigt perspektiv. Hvordan kan pædagoger støtte børn ved bruddet og
på længere sigt.
Metode
I det følgende afsnit, vil jeg forklare om undersøgelsens fremgangsmåde, benævne den udvalgte teori
samt empiri, og hvorledes de bliver brugt i forhold til hinanden. For at udforske problemformuleringen, vil
jeg analysere følgende empiri -
3
Børn og familie i det post-moderne samfund. Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per. Kapitel af Jensen, An-Magritt.
Side 342-343.
4
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2158938/skilsmisseramt-13-aarig-rart-at-snakke-med-andreboern/
5

Kvalitative interviews med tre voksne børn af skilsmisser, på henholdsvis 24, 26 og 37 år idag. Alle
deltagere oplevede skilsmissen medens de var 0-18 år
Dette vil jeg gøre udfra teorierne ”En sikker base” af John Bowlby, ”To-kerne familien” af Constance
Ahrons, ”Socialt stress” og ”10 typiske risikofaktorer” sammenfattet af Kari Moxnes.
Mine analyseresultater vil jeg sammenligne med konklusioner draget i nedenstående empiri, for at se om
de kan betragtes, som værende af mere karakter -

Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel fra 2011. Jeg har selekteret i hvilke data
der inddrages hér, udfra perspektiver som tilknytning og konsekvenser af skilsmisse. Al data er
børnenes egne udsagn.
På baggrund af de problemstillinger, der tegner sig i undersøgelsen af fænomenet skilsmisse, vil jeg
efterfølgende foreslå forskellige pædagogiske handlemuligheder, der bidrager løsningsorienteret og
hjælpende for familiernes parter.
Empiri
I det foregående har jeg beskrevet undersøgelsens fremgangsmåde, og i dette afsnit vil valget af empiri
begrundes. Som førnævnt har jeg udvalgt 3 kvalitative interviews og en kvantitativ statistik, som jeg hér vil
beskrive i ovenstående rækkefølge.
6
Interviews med Line, Maria og Rasmus
5
Ved undersøgelsen skulle jeg skabe dybdegående empiri for at undersøge problemformuleringen, og jeg
var derfor nødt til at have detaljerede informationer om forskellige skilsmissers forløb. Den
tilknytningsmæssige dimension i min problemformulering, der vedrører ændringer i relationer, ikke bare
til forældre, men også til øvrig familie, krævede at jeg fik omhyggelige beskrivelser af de forskellige
familiehistorier ved bruddet, samt før og efter. Da undersøgelsen samtidig skal munde ud i pædagogiske
handleperspektiver, var jeg også nødt til at kunne kortlægge skilsmissefænomenets kerneproblemer, mht.
betydning og konsekvens for børnene i midten. Yderligere er tilknytningsdimensionen jo af følelsesmæssig
karakter og kan være svær at skulle gøre målbar ved evt. kvantitativ undersøgelse – derfor er en kvalitativ
tilgang foretrukket.
På denne baggrund lavede jeg tre kvalitative interviews med børn af skilsmisser, hvor de idag er
henholdsvis 24, 26 og 37 år. Disse deltagere kunne give mig viden vedr. bruddet og ved etablering af den
evt. nye to-kerne familiestruktur, samt give mig barneperspektivet på situationerne dengang og
forældrenes efterfølgende samarbejde. De kunne ydermere forklare mig om deres tilknytning til
forældrene før bruddet, lige efter bruddet og på langt sigt. Deltagerne har valgt at medvirke frivilligt ved
forespørgsel derpå. Som udgangspunkt var min idé at finde deltagere der selv kategoriserede deres
forældres skilsmisse som værende – 1) den gode skilsmisse 2) den mellemgode skilsmisse 3) den dårlige
skilsmisse. Med denne repræsentation ville jeg kunne få information om, hvilket indhold der definerer
henholdsvist konstruktivt samarbejde og ødelæggende konflikter ved en skilsmisse, og desuden svarer
repræsentationen til de forskningsresultater Constance Ahrons har fremlagt, hvori det fremgår at hver
6
anden skilsmisse foregår uden krig mellem forældrene eller tab af relationer for børnene. Jeg havde
derfor til at starte med, besluttet mig for at sortere i deltagerne, så jeg opnåede denne repræsentation.
Dog var det umuligt for mig at finde deltagere, der kunne kategorisere deres forældres skilsmisse som
værende 1) den gode skilsmisse. Dette faktum beskriver jeg nærmere i opgavens analyse, og kom til at
betyde at jeg ikke sorterede i deltagerne, så Line, Maria og Rasmus er udelukkende valgt ud på baggrund
5
Navnene som bliver brugt her i opgaven er pseudonymer, og alle interviews kan læses i henholdsvis bilag 1, 2 og 3
6
Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 10
7
af, at deres forældre blev skilt medens de var 0-18 år. De interviews jeg udførte med dem tjener til formål
at give mig viden indenfor mine teoriers felter, og derfor er spørgsmålene bygget op om disse.
7
Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort i rapporten Familieformer og
Skilsmisse fra juni 2011
Mine egne interviewresultater vælger jeg, som førnævnt, at sammenligne med en mere kvantitativ
undersøgelse foretaget af Børnerådet, for at kunne perspektivere mine resultater, og vurdere om de kan
legitimeres som mere almene problemstillinger.
Børnerådets rapport beskriver børns syn på og forestillinger om skilsmisse, samt forskellige
familiekonstellationer. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og elleve
kvalitative interviews. 1324 børn fra femteklasser i hele Danmark svarede på spørgeskemaet, heraf levede
372 af børnene i skilsmisseramte konstellationer. De dybdegående interviews var ligeledes med børn fra
femte klasse fordelt på to skoler.
8
Til denne opgave udvalgte jeg fem statistikker, som jeg sammenlignede mine analyseresultater, fra egne
kvalitative interviews, med. Primært brugte jeg de to følgende statistikker -
7
Se bilag 4 for spørgsmål som jeg tager udgangspunkt i ved interviews
8
Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 7
8
- Det sværeste ved at være skilsmissebarn
9
9
Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 31
9
- Det bedste for børn ved skilsmisse
10
De øvrige tre statistikker beskriver - Det sværeste for børn, når forældre vil skilles
- Børnenes karakteristik af relationer efter skilsmisse
- Børnenes vurdering af forældrenes forhold i dag 11
Grundlæggende fortæller statistikkerne om hvad børn opfatter som det sværeste og bedste ved at være
skilsmissebarn, samt om udviklingen af familierelationer efter forældrenes brud.
10 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 32
11 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 29-32 og 44-45. Se statistikker i bilag 5
10
Teori
I følgende afsnit vil jeg redegøre for den udvalgte teori i heraf skrevne rækkefølge – Bowlbys teori om ”den
sikre base”, ”socialt stress” og ”10 typiske risiko faktorer” sammenfattet af Kari Moxnes, samt ”to-kerne
familien” af Constance Ahrons.
”Den sikre base” af John Bowlby
John Bowlby (1907-1990) var en engelsk læge samt psykoanalytiker, og ophavsmanden til
tilknytningsforskningen. Han beskriver børn og unges behov for ”en sikker base”, hvor man altid kan få
fysisk og psykisk støtte, som værende central for barnets fremfærd i verdenen. Har børnene denne trygge
ballast, vil de automatisk være nysgerrige og undersøgende i mødet med den omgivende verden. Med
alderen vil de bevæge sig længere væk fra den, men altid have den med sig i sindet. De gode
forældreegenskaber, som danner grundlag for den sikre base, kendetegnes ved at forældrene er til
rådighed for deres barn, reaktionsstærke og hjælpende, men ikke indblandende.
12
”Ingen forælder kan give sit opvoksende barn en sikker base, medmindre han har en intuitiv forståelse af
og respekt for sit barns tilknytnings adfærd og behandler den som den væsentlige og værdifulde del af
menneskets natur, som jeg anser den for.”
John Bowlby
13
Analyse via denne teori kan fortælle om menneskers oplevelse af tryghed i opvæksten, og deres deraf
senere personlige udvikling og adfærd.
12 En sikker base. Bowlby, John. Side 19-20
13 En sikker base. Bowlby, John. Side 20
11
John Bowlbys perspektiv
Bowlbys undersøgelser blev præsenteret i bogen ”Tilknytning og Tab” i 1969. Til forskel fra andre forskere
på daværende tid, havde han en anderledes måde hvorpå han skabte empiri – han brugte den prospektive
metode. Med det menes, at han tog afsæt i observationer af spædbørns adfærd, i forbindelse med
tilknytningen mellem moder og barn, for så at påvise sammenhæng mellem denne og udvikling senere i
livet. Denne tilgang adskilte sig fra den anerkendte udviklingspsykolog Sigmund Freuds metode – som
baserede sig på problemer i voksenlivet, hvorefter han sammen med de voksne patienter, fandt årsagen i
den huskede, oplevede barndom. Den retrospektive metode.
14
Ikke kun metoden, men grundlæggende
teser adskilte også Bowlby fra samtiden. Freud og Sears hævdede at tilknytning mellem moder og barn
opstod som et produkt af at spædbarnet fik føde medens moderen var til stede. Bowlbys tese, med afsæt i
etologien og darwinismen, redegjorde for at spædbørn er evolutionsmæssigt prædisponerede til at søge
tilknytning til omsorgspersonen i faretruende situationer, da de er født forsvarsløse, afhængige af andres
hjælp for at overleve.
15
Bowlbys arbejde førte ham sammen med den amerikansk-canadiske
udviklingspsykolog Mary Ainsworth, der designede den såkaldte ”fremmed situation”. Den blev brugt som
undersøgelses værktøj – og ledte til tre definitioner på tilknytnings adfærd – tryg tilknytning, utrygundgående og utryg-ambivalent tilknytning.
16
En yderligere kategori – utryg-desorganiseret adfærd – er
senere blevet tilføjet analyseredskabet af doktoren Mary Main og psykologen Juidth Solomon i 1980'erne.
17
”Teorien om socialt stress” og ”10 typiske risikofaktorer ved skilsmisse” sammenfattet
af Kari Moxnes
Ikke kun den sikre base trues ved en skilsmisse, den har samtidig mange praktiske konsekvenser for de
implicerede, som kan være svære at rumme på en gang. Teorien om socialt stress beskriver hvorledes børn
der bliver påvirket af forandringer ved skilsmisse i opvæksten, er i risikozonen for at udvikle negativ
adfærd. Jo flere forandringer, eller ”social stressors”, et barn oplever, jo større er chancen for den dårlige
14 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 15-20
15 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 18-19
16 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 209-213
17 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 209-213
12
udvikling. Forældres skilsmisse medfører naturligt forandringer for barnet eller børnene, som de skal
indstille sig på. Dog er mængden af forandringer variabel fra situation til situation.
18
Ovenstående er
Moxnes egen sammenfatning af stress-teorien, og den som jeg bruger i min undersøgelse, men
stressforskning er undersøgt og udviklet i psykologien, og derfra har hun sit teoretiske grundlag. Den
danske læge og stressforsker, Bo Netterstrøm, beskriver mere detaljeret hvad stress er Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning
af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.
19
20
Samtidig forklarer Netterstrøm begrebet en ”stressor”, som værende en faktor der udløser stress . Et barn
der er stresset bliver rastløst, uroligt og nervøst. De kan have svært ved at koncentrere sig og sove, samt
have humørsvingninger. Bliver børn stressbelastede i længere tid, får de ondt i hovedet og maven, og
reagerer ved at blive indadvendte eller aggressive.
21
Skilsmisser er ekstremt stressende for alle
involverede, grundet de mange forandringer i hverdagen. Moxnes peger på 10 typiske forandringer, eller
risikofaktorer, der optræder ved en skilsmisse 1. Flytning fra kernefamiliens bolig
2. svækkelse af økonomien i den husholdning hvor barnet bor
3. ændring af relationen til bopælsforælderen
4. ændring af relationen til samværsforælderen
5. ændring af relationen mellem søskende
6. ændring af relationen til bedsteforældre
7. udvikling af nye relationer til stedforældre
8. konflikter mellem barnets forældre
9. voksengørelse af barnet
10. individualisering af barnet
22
18 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 67 og 69
19 Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side 14
20 Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side 142
21 Godt og sundt for børn. Bech, Charlotte. Side 286.
22 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68 og 69
13
Valget af præcis disse risici uddrager Moxnes på baggrund af hvad hun betegner som - ”de vigtigste af
23
dem (forandringerne red.) der er identificeret og studeret i den internationale litteratur”,
samt tre
forudgående teorier. De er -
-
teorien om tab af social og økonomisk kapital af McLanahan og Sandefur
-
teorien om social stress sammenfattet af Kari Moxnes
-
teorien om familie struktur af McLanahan og Sandefur
24
De første otte risikofaktorer er nemt forståelige, dog vil jeg lige forklare de to sidste punkter. Med
voksengørelse af barnet forstås, at barnet, muligvis midlertidigt eller på længere sigt, påtager sig forældre
rollen. Det kan betyde at barnet bliver forælder for sin mor, far eller søskende. Det kan ske i form af at yde
omsorg eller ordne med praktiske ting i hjemmet. At barnet får dette ansvar i en kort periode, kan virke
som en succesoplevelse på det – men på længere sigt kan det være belastende for barnets udvikling. Ved
begrebet individualisering af barnet menes, at børn ved skilsmissen oplever en øget grad af frihed – både
juridisk og i den nye konstellation. Eksempelvis vil større børn måske opleve at skulle træffe valg om man
vil bo hos moderen eller faderen. Dette ville ikke ske i en familie hvor forældrene boede sammen. I
sådanne situationer kan børn derfor opleve at de skal træffe valg, som de ikke føler sig modne til at
beslutte, og helst var foruden - og herved bliver situationen svær for barnet.
25
I denne undersøgelse
analyserer jeg udfra teorien om socialt stress og de 10 nævnte risikofaktorer.
Kari Moxnes perspektiv
Kari Moxnes (f. 1944) er professor ved Institutt for sosiologi og statsvidenskap ved universitetet i
Trondheim. Hun har forsket i skilsmisser i Norge, og erklærer sig på den baggrund enig med Ahrons i
følgende perspektiv, som er et grundlæggende fællestræk hvorpå de studerer fænomenet -
23 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68
24 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 65-68
25 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 87-90
14
”Jeg mener det er graden af samarbejde forældrene imellem og børnenes relationer til forældrene, der er
26
afgørende for børnenes udvikling under og efter skilsmissen” .
Dette, for de to forskere, fælles standpunkt er vigtigt at kende til, fordi deres undersøgelsers metoder er
produkt heraf. Moxnes metode i sin doktorafhandling, der resulterede i bogen ”Kjernesprengning i
familien”, bestod af kvalitative interviews med adskilte familier, med børn under 15 år som blev skilt i
Trondheim i henholdsvis 1977 og 1980. Familierne kunne frivilligt melde sig til undersøgelsen og ud af de
tilmeldte valgte Moxnes grupper ud, hvor hun prioriterede forskelle ved henholdsvis - socioøkonomisk
status, - deres tidligere ægteskabs længde, - antal børn, - børnenes alder og – forældrenes nuværende
27
civilstatus . Det vidner om at hun, ligesom Ahrons, tilstræber det samfundsmæssige repræsentative
udvalg, for at lave en helhedsorienteret undersøgelse.
En anden fælles indgangsvinkel i Ahrons og Moxnes forskning er, at de ser fænomenet skilsmisse som et
produkt af samfundet. Moxnes beskriver hvorledes familien altid har været under forandring, netop på
baggrund af samfundets udvikling. Hun pointerer at vores almene definition på en familie idag ofte hentes
fra den definition der kendetegnede familien omkring 1940-1950'erne, hvor den lykkelige familie bestod af
far, mor og børn i et hushold. Denne opfattelse er den norm vi måler vores civile stand op imod i dag – og
28
ved den sammenligning glemmes at alle familier hverken er ens eller evigt lykkelige. Ahrons og Moxnes
måde at nærme sig fænomenet skilsmisse på, har derfor kendetræk af en mere sociologisk metode.
”To-kerne familien” af Constance Ahrons
Constance Ahrons (1937-) er en amerikansk psykolog, familieterapeut, professor i sociologi og
ophavskvinde til begrebet ”to-kerne familien” Hendes studier af skilsmisser tilbageviser myter om
26 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68
27 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 56
28 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 13-15
15
29
negative effekter af bruddet, som f.eks. at sunde børn kun kan opfostres i en kernefamilie , og fortæller
om fænomenet set i forhold til en samfundsnorm, hvor skilsmissen stadig ikke er helt socialt accepteret.
30
Ifølge Ahrons peger forskningen på to vigtige aspekter ved skilsmissen, som kan skade barnet. Det ene
omfatter barnets tab af sociale relationer ved bruddet – eksempelvis relationer til bedsteforældre, onkler
etc. Det andet aspekt henviser til at forældres mangel på samarbejde eller støtte til hinanden skader
børnene – det ligegyldigt om forældrene er gift eller skilt. Derfor peger hun, med afsæt i sin forskning, på,
at samarbejdet forældrene imellem er løsningen ved den gode skilsmisse, så barnet ikke lider last – men
dog oplever praktiske, strukturelle forandringer, som f.eks. pludselig at have to hjem.
31
Det afgørende for det gode samarbejde er, ifølge Ahrons, at forældrene sætter barnets eller børnenes
trivsel i første række ved bruddet, samt et ønske om at være en god forælder. På denne baggrund kan
parterne derefter skabe omsorgsløsninger, der tilpasses den enkelte situation. Ved den gode skilsmisse,
opdeler forældrene hjemmet i to, medens familien består. Med det forstås at forældrene tydeligt får
afklaret hvad der er privatområde og hvad der er fællesområde i den nye situation. Privatområdet er hver
enkelt forældres eget hjem og ansvarsområde, hvori den anden ikke bør blande sig og omvendt.
Fællesarealet er de ting man i fællesskab afklarer, og kan f.eks. omfatte deleordning, bopæl, fælles
fødselsdage etc. Dette område varierer fra familie til familie - eller fra konstellation til konstellation om
man vil.
32
29 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 20
30 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 18
31 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 162-163
32 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 166-169
16
Nedenstående figur illustrerer Ahrons teori -
33
Modellen illustrerer de fem forskellige klassificeringer Ahrons bruger til at betegne de nye
familiekonstellationer, set i forhold til størrelsen på fællesarealet. I sin teori skelner hun mellem
etableringen af to-kerne familien ved bruddet, og familiens funktion på langt sigt. Derfor kan man som
skilt forældrepar godt udvikle samarbejdet over tid. Ahrons understreger at børn har brug for kontinuitet
33 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 167.
17
og stabilitet i familien – derfor er forældrene ved bruddet nødt til at lægge planer som er realiserbare og
langtidsholdbare.
34
Constance Ahrons perspektiv
To-kerne familie begrebet introduceres i Ahrons bog ”Den gode skilsmisse” fra 1994. Til baggrund for
teorien, som jeg har valgt at bruge i denne opgave, ligger empirisk materiale baseret på undersøgelser af
98 tilfældigt udvalgte ”familier” fra staten Wisconsin i USA, der har gennemgået skilsmisse.
Undersøgelserne er lavet ved hjælp af kvalitative interviews og en teknik udført via kort med
følelsesmæssige postulater på.
35
Ahrons undersøgelse strækker sig over en 6-årig periode, og er foretaget
i familier med børn, defineret ved børn under 18 år. Hendes resultater er sammenlignet med tilsvarende
undersøgelser i Skandinavien og Europa - og hun hævder de er påfaldende ens.
36
Til forskel fra anden skilsmisse forskning, adskiller Ahrons undersøgelser sig på daværende tidspunkt i sine
forskningsmetoder - hun præsenterede en ny tilgang og en anderledes filosofi vedr. fænomenet. Hun ville
undersøge hvordan skilsmisser foregik i såkaldt normale familier – dette adskilte sig fra andre skilsmisse
forskere, såsom Judith Wallerstein og Joan Kelly, der valgte kriseramte familier til deres studier. Hér tog
man
udgangspunkt
i
dysfunktionelle
familier
og
koblede
familiesammenbruddet – Ahrons ønskede et mere altfavnende resultat.
problemerne
sammen
med
37
Min begrundelse for at vælge denne teori, samt dem af Moxnes, vil foreligge i denne opgaves
diskussionsafsnit. Hér vil en diskussion af skilsmisseforskningen og dens metoder også blive foretaget – i et
bredt perspektiv, der rummer både Ahrons og Moxnes standpunkter overfor Judith Wallersteins resultater.
34 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 166-172
35 Beskrivelse af sidstnævnte teknik i Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 13
36 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 14
37 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 11-16
18
Analyse
I det følgende vil jeg begynde med at analysere de tre kvalitative interviews, for derefter at sammenligne
resultaterne med Børnerådets forskningsrapport fra 2010. Jeg starter med at vurdere de forskellige
interviews udfra teorien om socialt stress og de 10 typiske risikofaktorer. Derefter analyserer jeg vha.
teorierne om to-kerne familien og den sikre base.
Analyse af interviews udfra teorien om de ”10 risikofaktorer” og ”socialt stress” af
Karin Moxnes
Ændring af relationer
Mine deltagere oplevede at blive udsat for en meget forskellig mængde risikofaktorer ved forældrenes
skilsmisse. Resultaterne viser at den deltager som var mest udsat, Line, mødte 9 risikofaktorer, næsten
dobbelt så mange, som den deltager der var mindst udsat, Rasmus, der mødte 5. De risikofaktorer som
alle dog var udsat for var i kategorien – ændring af relationer til familiemedlemmer. Alle oplevede dette
både i forhold til mor og far, men også til søskende, samt udvikling af relationer til senere stedforældre.
Påfaldende er det også at ingen mistede relationer - i alle tilfælde blev de dog svagere, stærkere eller bare
anderledes - men de forsvandt ikke. For Lines vedkommende skyldtes den markant svækkede relation til
faderenen både forældrenes dårlige samarbejde, men også en juridisk fejlvurdering af Lines familieære
situation Interviewer: Hvad med relationen til dine forældre i dag?
Line: Ligesom jeg kun har halvsøskende, har jeg kun halve forældre. Min far var jo kun weekend far. Han
kender ikke mig som han kender sine andre børn f.eks. De er vokset op hos ham – så han kender mig kun
halvt. Med min mor er det det samme. Fordi hun har haft et alkohol misbrug, har hun ikke evnet at tage
vare på mig og være der 100 % - så hende har jeg også kun halvt.
Interviewer: Var det derfor din far prøvede at få forældremyndigheden?
Line: Ja. Ja.
Interviewer: Gjorde han det flere gange?
19
Line: Jeg fandt først ud af det, da jeg blev ældre, da jeg skrev et brev til min far som teenager. Jeg var så
fyldt med vrede, og var skuffet og ked af det i forhold til han ikke havde gjort noget. Jeg følte ikke han
havde kæmpet nok for min sag og for mig. Der fik jeg at vide at han havde prøvet at få
forældremyndigheden op til flere gange, men at det ikke var lykkedes. Det ville jeg gerne have vidst da jeg
var barn.
Dette uddrag viser at forældrene har været i stærk konflikt. Lines relation er blevet svækket, fordi faderen
kun har fået lov at være weekend-far af moderen. Hun har brugt hendes forældremyndighed over Line til
at holde ham på afstand. Hans forsøg på at få forældremyndigheden, og derefter flytte Line hen til ham at
bo er mislykkedes. Derfor er relationen svækket. Havde forældresamarbejdet derimod været godt, var
situationen ikke eskaleret, og det havde derfor ikke været nødvendigt, at den skulle løses ved statsligt
indgreb. Der var altså potentiale for en bedre løsning, og derved en bedre relation i sidste ende mellem
Line og hendes far. At deltagerne oplever ændring af relationerne som produkt af skilsmissen, men ikke
alle en forværring, understreges ved Rasmus interview. Her er forældre samarbejdet godt, og Rasmus
mister ikke relation til hverken sin far eller mor. Han siger om relationen til sin far lige efter skilsmissen ”Jo den ændrede sig - altså den blev lidt mere kammeratlig med min far, fordi så var det jo bare os der var
der og snakkede sammen... det var som om, han blev lidt mere interesseret i at høre hvordan det gik og
hvad jeg lavede. Så fortalte han også mere kammeratligt om det han lavede. Så på den måde var det
faktisk positivt.” Maria oplever også at relationen til moderen bliver stærkere.
Som før nævnt, mister ingen af deltagerne relationer til øvrige familiemedlemmer. Maria beretter Interviewer: ”Oplevede du en ændring af relationen til dine bedsteforældre? Efter bruddet havde du stadig
kontakt til mormor og morfar og til farmor og farfar?”
Maria: ”Ja meget og har haft det lige siden. Jeg har alle mine bedsteforældre stadigvæk, og har set dem
lige meget. Min mormor og morfar har jeg haft en lidt tættere relation til, fordi de på en eller anden måde
fik en beskyttende faktor i forhold til min mor og fordi hun var så ked af det. De hjalp til – også økonomisk.
Og var meget i hjemmet. Så derfor har jeg nok set dem mere, men det betød ikke at relationen til min
farmor og farfar blev dårligere”.
Dog siger hun senere - ”… det var som om skilsmissen stillede en stor mur ned mellem de to familier, og det
er ikke fordi der har været konflikt. Jo, det har der været mellem min mor og far, men det er jo ikke store
ting der har været på tværs af familierne – men der er bare opstået den der skilsmisse-akavethed, som
20
bare ikke kan undgås, når man mødes til konfirmationer, fødselsdage...” Selvom Maria bibeholder sine
relationer på alle sider i familien, ændres forholdene mellem de andre familiemedlemmer. Også relationen
til broderen bliver anderledes Interviewer: ”Fik du et anderledes forhold til din bror?”
Maria: ”Puha... ja. Jeg har nok altid skulle passe lidt på ham. Hvorimod jeg før var den lidt mere strenge
søster, der skulle bestemme en hel masse, gik det lidt mere over i at jeg også skulle hjælpe ham. At han i
hvert fald heller ikke skulle være ked af det.”
Alle disse nye ændrede familiekonstellationer fylder for Maria.
I forhold til nye stedforældre, nævner to af tre deltagere, at de ikke kunne lide faderens nye kone, der
resulterer i at de ikke føler sig hjemme hos faderen. Alle accepterer moderens nye kæreste eller mand,
dog uden at berette om en synderlig god relation. ”Min mor fik en kæreste, der har jeg sgu nok været 2021 år. Han var egentlig fin nok som sådan – der var ikke så meget med ham. Han var også lidt speciel og
lidt sjov – han mindede mig om min morfar. Hun lavede lidt en far kopi – men det var på en anden måde
ligesom. Han havde sine mærkelige idéer og nogle rammer man skulle... men det var ikke noget hvor man
blev lagt ned og tog friheden fra én”, fortæller Rasmus.
De tre historier vidner om at alle børnene oplever at deres familierelationer ændres. Der opstår et helt nyt
familiesystem og helt nye roller. Denne omvæltning opleves som værende meget stor for børnene.
Relationerne bliver ikke nødvendigvis dårligere, de kan også blive stærkere. Først og fremmest bliver de
dog anderledes. Dog kan de forringes i tilfælde hvor den ene forælder flytter langt væk fra barnets bolig,
og muligvis samtidig får en ny kæreste, som gør at børnene ikke føler sig hjemme dér. Distancen betyder
en svækkelse af børnenes relation til pågældende forælder.
Økonomi
En betydelig risikofaktor er svækkelsen af økonomien hos bopælsforælderen. Både Maria og Line oplever
det, og i begge tilfælde bor de hos moderen, som bliver meget stresset heraf. Dette udvikler sig til
21
konflikter de skilte forældre imellem, der går udover børnene. Maria fortæller, ”Det var meget økonomiske
problemer. Det var meget diskussioner af... Hvis vi nu skulle ud at rejse, på tur med skolen, whatever, hvem
skal så betale det? Hvor meget af det skal jeg betale? Nu når jeg får børnepenge skal de så dække det? Det
var meget sådan nogle diskussioner, og det påvirkede mig ved at jeg blev sat meget i midten, for hvis der
var noget jeg ville have, hvis der var noget jeg skulle deltage i, så ville min mor ikke kontakte min far og
spørge om han ville give penge. Så sendte hun mig og sagde, du må spørge din far om han vil give penge”.
Dette eksempel viser hvorledes forældrenes diskussion, ender med at give barnet en ”budbringerfunktion”. Rasmus fortæller omvendt hvorledes faderen købte moderen ud af huset, så hun havde råd til at
købe en ejerlejlighed tæt på Rasmus barndomshjem, da hun flyttede fra kernefamiliens bolig. Hans
forældre fandt en god økonomisk løsning for begge parter.
Voksengørelse
En risikofaktor, alle deltagere har været påvirket af, er voksengørelse af barnet. Alle har oplevet at skulle
lytte til forældrenes sorg eller har fået en anderledes rolle i hjemmet pga. denne. På den baggrund skal
nævnes, at der i alle tre situationer har været én forælder der forlod hjemmet, og én der blev forladt. Altså
må man formode at forældrene, i hvert enkelt tilfælde, ikke har været ligeligt psykisk ramte. Dog har alle
børnene i forskellige omfang, og i perioder af forskellig længde, oplevet at skulle være forælder for deres
forældre.
”...Men fordi jeg synes mig og Jesper (bror red.) har haft svært ved det - at vi skulle bo hos min mor som
havde det rigtig svært med det hele. Hun var blevet forladt af min far, og havde det rigtig svært, og hun var
både psykisk ramt og økonomisk ramt, og ramt på en hel masse måder, og det skulle vi ligesom rumme, og
meget af det gik for mig med at passe hende, fordi hun havde det svært.”
Maria
I ovenstående fortælling tydeliggøres Marias nye rolle i familien, men den peger samtidig også på det
forhold at Maria, som selv er i sorg, tilmed skal rumme moderens sorg. Et stort ansvar for en pige på 11 år.
Voksengørelse af børnene, er endnu en årsag til at relationerne i familierne har ændret sig, eksempelvis
udvikler Maria og hendes mor et ”veninde-forhold”, siger hun i interviewet.
22
Flytning fra kernefamiliens bolig og bopælsforælderens sindstilstand
Kun én deltager ved undersøgelsen oplever individualisering af barnet, og kun én flytter fra kernefamiliens
bolig med det samme efter forældrenes skilsmisse – i begge tilfælde er det Line som også er den deltager i
undersøgelsen, der var udsat for flest risikofaktorer. Ved Rasmus historie viser der sig en interessant pointe
ang. boligsituationen efter bruddet. Han fortæller – ”Altså jeg vil sige... det passede jo meget godt med at
efter skilsmissen startede jeg i gymnasiet ikke, og de tre år i gymnasiet kan jeg huske – de er meget
afgrænsede. Det første år i 1.G... det var jo nyt og spændende i gymnasiet ik. Der havde jeg jo stadig den
der kælder og de der venner omkring mig, og så langt var der heller ikke til Søborg (hvor moderen flyttede
hen red.) vel. Det var ret vante rammer for mig dér. Det var rigtig hyggeligt og have min fætter og kusine
og tante og onkel omkring mig, så det blev ret hurtigt en kernefamilie igen... og jeg havde ligesom nogle
nye søskende. Så det spiller selvfølgelig ind på altså at... der synes jeg faktisk det var en rigtig fed tid, det
første år efter, for jeg havde dem omkring mig, og jeg var der hvor jeg plejede at være.” Rasmus bliver
boende i kernefamiliens bolig sammen med sin far og med sit vanlige netværk omkring sig. Selvom dette
første år i gymnasiet også er første år efter forældrenes skilsmisse, oplever han det ikke negativt, men
hans nye forbedrede relationer til en anden del af familien, der midlertidigt flytter ind - skaber en ny
dynamik i hjemmet for ham, som han er tilfreds med. Året senere sælger faren huset, da han har fundet
en ny kæreste og flytter langt væk fra barndomshjemmet. Rasmus må i stedet flytte ud til sin mor i Søborg,
der blev forladt af faren, og som psykisk ikke har det godt. Rasmus kontakt med faderen svinder samtidig
ud. ”Så flyttede jeg ud til min mor i Søborg dér, og det var ikke særlig fedt, for jeg ville helst blive i det hus
jeg var vokset op i med det værelse jeg havde, og så fik jeg et eller andet lille skod værelse, hvor hun også
skulle have nogle ting stående, men jeg blev ligesom tvunget til at flytte derud, og min mor havde det ikke
specielt godt. Altså begge hendes forældre var lige døde nærmest... eller den ene af dem. Den anden var
syg og min søster var også ret syg on/off i den periode. Og min mor havde det af helvedes til. Og jeg gik i
2.G – og man vil bare noget helt andet ik”, fortæller Rasmus. Hans adfærd ændres herefter i en mere
negativ retning, og han bliver påvirket af moderens manglende overskud.
Interviewer: ”Hvordan var det egentlig i skolen? Nu gik du så i gymnasiet... kunne du følge med? Havde du
overskud til at koncentrere dig?”
Rasmus: ”Kun det første år, men det andet og tredje år var det svært. Det tog rigtig meget fokus alt det der
skete i baggrunden der. Det kunne man godt mærke. Det var jeg helt sikkert presset af psykisk i forhold til
at læse og lave opgaver.”
23
Det interessante ved historien er, at Rasmus problemer med at følge med i skolen, starter et år senere end
bruddet. Men det er først dér han udsættes for flere risikofaktorer, dvs. flytningen, men samtidig
voksengørelsen af barnet. Det oplever han ikke da han bor med sin far i huset, som hurtigt mentalt
kommer videre efter bruddet. Rasmus angiver tabet af hjemmet, samt den trykkede stemning i det nye
hjem som årsagen til hans problemer med at følge med i gymnasiet. Han har meget at tænke på
derhjemme og bliver stresset. Historien vidner om at forældrenes planlægning, eller struktur, lige før og
lige efter bruddet er så god, at Rasmus får startet forholdsvis problemfrit på gymnasiet – det er først da
faderen forelsker sig, flytter langt væk og derved afviger fra planen, at Rasmus fundament forsvinder, og
han bliver påført en stor mængde stress. Dette siger noget om at det ikke nødvendigvis er skilsmissen i sig
selv, men også de praktiske konsekvenser af den, samt bopælsforælderens sindstilstand, der skaber
usikkerhed hos børnene. De skal etablere et helt nyt liv pludselig. Det interessante ved Rasmus historie er
også, at selvom det er den med det bedste forældresamarbejde, vurderer han skilsmisseoplevelsen værre
end de andre deltagere. Han siger - ”... hvis jeg skal svare impulsivt på det – må det være den dårlige
(skilsmisse red.), fordi det kom sindssygt meget bag på mig”. Med andre ord, har han formentlig følt at
tæppet blev revet væk under ham.
Socialt stress og adfærd
Alle deltagerne har i større eller mindre omfang oplevet socialt stress. I alle tilfælde har deres dårlige
adfærd samtidig hængt sammen med at de er blevet voksengjort af bopælsforælderen, og i alle tilfælde er
dette sket da bopælsforælderen har været den ”forladte” forælder. Ovenfor har Maria beskrevet hendes
mors sorg og dens påvirkning på hende. Rasmus fortæller om sin nye rolle - ”… jo men hun (moderen red.)
havde også selv et behov for at se nogen, og snakke med nogen... og der skulle hun nok have holdt det til
nogle veninder med det der, og gå ud og græde ude i køkkenet, i stedet for at sidde og… det ville jeg nok
have sat pris på hvis hun havde holdt det lidt for sig selv det der. Der blev jeg lidt for meget trukket ind i at
skulle være en eller anden veninde-agtig type for hende. Jeg havde nok selv med at holde mig selv
kørende”. Lines voksengørelse er mere omfangsrig og længerevarende, og hendes mange problemer
derhjemme ender i omsorgssvigt. Jeg tror, jeg nok meget tidligt har påtaget mig det ansvar at prøve at
styre min mors alkoholmisbrug. Prøvet at undgå det. Jeg har altid prøvet at gå på listetæer i forhold til om
hun nu havde en god dag eller en dårlig dag, om hun nu hentede mig eller ikke hentede mig, og det er jo
også det der har medført skoleproblemer... altså indlæringsvanskeligheder eller hvad man skal sige ik, siger
24
Line i interviewet. Lines handlemønster er karakteristisk for alle deltagerne i denne undersøgelse – alle har
reageret loyalt og opbakkende overfor den sårede forælder, og skubbet deres egne bekymringer væk, i
hvert fald midlertidigt. De har i denne periode alle gået mere eller mindre alene med tankerne. Line var så
presset på hjemmefronten at hun til sidst anmeldte sin egen mor til kommunen som tolv-årig. Rasmus og
Maria, gjorde senere oprør mod deres forældre og krævede svar. Men i den mellemliggende periode
beskriver Maria hér hendes frustration - ”Jeg husker, som jeg sagde før, aldrig at en pædagog eller en
skolelærer, eller nogen som helst, har spurgt mig hvordan det gik”.
Konflikter mellem forældrene
Mine tre interviews vidner også om skilsmissesituationer, med forskellige grader af konfliktniveauer
forældrene imellem. Dette spænder over samarbejde i Rasmus forældres skilsmisse - til direkte kamp i
Lines forældres tilfælde. Marias situation placerer sig imellem yderpunkterne. Dog er det værd at notere
sig at både Line og Maria har oplevet konflikter – det til trods for at skilsmisserne antager forskellig
karakter på overfladen. Maria fortæller - ”... udadtil har skilsmissen været god. Men for mig og min
lillebror har den nok været mellem god”. Hvad der er mere interessant er muligvis at se på konflikternes
indhold – dette vil jeg belyse i næste afsnit, hvor jeg vil analysere interviews udfra familiernes
samarbejdsevner.
Analyse af interviews udfra teorien om ”To-kerne familien” af Constance Ahrons
Lines forældre bekrigede hinanden, og hun kategoriserer forældrenes relation, ifølge Ahorns model, som
værende fjender. De kunne ikke tale sammen, og skete det ind i mellem, resulterede det kun i anklager. ”Ja
de snakkede kun sammen i telefon. Det var typisk min mor, der havde, altså, ondt i røven. Hun var jaloux
på Vibeke min fars nye kone, og synes hun havde krav på mere støtte og flere penge. Jeg husker tydeligt
hendes fulde telefonsamtaler hvor hun ringer og klager og forlanger”, beretter Line. Dette uddrag af
interviewet fortæller også om konfliktens indhold. Lines mor er jaloux på faderens nye partner, og har
økonomiske problemer. I sætningen, ”… og synes hun havde krav på mere støtte…” , ligger også at hun
synes hun tager mere ansvar for Line, modsat faderen. Derudover sloges de om forældremyndigheden –
dvs. om Line. At forældrene var langt fra hinanden vidner denne udtalelse fra Line om - ”… jeg husker ikke
meget for de der afleverings seancer. Det eneste jeg husker er at de ikke rigtig snakkede sammen – og hvis
25
de gjorde var det bare sådan noget hej et eller andet … hej hej. Og det kunne ligeså godt have været til
mig. Så der var ikke rigtig nogen dialog.”
Maria fortæller også om forældrenes samarbejde - ”De er i hvert fald ikke venner. Samarbejdspartnere hér
og dér. Og ellers ville jeg nok.. ikke fjender! Men bare hvert sit. De skulle arbejde sammen om nogen
beslutninger vedr. mig og Jesper, og det kunne de. Og det formåede de jo at gøre – men det var aldrig en
fornøjelse for dem at skulle gå til møder sammen. Det har aldrig været noget positivt for dem. Især for min
mor”. På den baggrund kan man karakterisere Marias forældre, som en blanding mellem korrekte
kollegaer og sure samhandlere i Ahrons model. De kunne ikke være i rum sammen, grundet moderens
følelser for faderen, og fordi hun ikke kunne lide hans nye kone. Derudover havde de opdragelsesmæssige
samt økonomiske uoverensstemmelser. I starten formåede de dog at skabe et nogenlunde konfliktfyldt
brud, hvor der bl.a. var enighed om at faderen flyttede, og moderen blev boende i huset med børnene.
Maria fortæller - ”...Lige ved bruddet husker jeg at det bare forløb stille of roligt. Hvad jeg ved af. Og at det
sådan... At jeg tror lige på det tidspunkt havde min far så dårlig samvittighed over at skride at han bare
glattede af, og gav min mor... gjorde det så nemt som muligt for min mor. Det gjorde han ikke resten af
tiden – det ændrede sig jo”.
Rasmus beskriver sine forældre som venner. I hans tilfælde er skilsmissen nøje planlagt af forældrene, og
han fortæller om samarbejdet Interviewer: ”Var de venner lige efter? Vil du kategorisere dem som det?”
Rasmus: ”Ja venner... de gjorde hvad de kunne for at få det til at forsøge... de havde tænkt meget over at
det skulle gøre mindst muligt gene for mig ikke.”
Interviewer: ”Kunne de være i samme rum efterfølgende?”
Rasmus: ”Ja det kunne de.”
Forældrene får lavet en præcis aftale om bruddet, der indebærer hvor Rasmus skal bo, hvem der flytter ud
af huset og om økonomien. Som tidligere nævnt, sørger faderen for at moderen har penge med til køb af
ny lejlighed, eftersom han køber hende ud af huset. Derudover forhindrer ingen af parterne Rasmus i at
besøge den anden - dette kan dog også skyldes hans alder ved bruddet – 16 år. Rasmus nævner i
interviewet intet om konflikter hans forældre imellem, tværtimod siger han - ”Ja men ellers gjorde de det
26
38
fint, også når vi var ude hos min søster og besøge hende derude og holde fødselsdag for hende og sådan
noget – så var de der også alle sammen. Også sådan senere hen”.
Deltagerne ved undersøgelsen beretter alle om helt forskellige konfliktniveauer ved forældrenes
skilsmisser. Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af forældrekonflikter og antallet af
risikofaktorer børnene udsættes for. Rasmus, hvis forældre har et godt samarbejde, udsættes for fem
risikofaktorer. Ved denne vurdering er medregnet året efter hvor hans far flytter – ellers var han kun lige
ved bruddet eksponeret for tre. Marias forældres samarbejde er godt ved bruddet, men der opstår
problemer senere – hun udsættes for syv risikofaktorer. Line udsættes for 9 ud af Moxnes 10 risikofaktorer,
og betegner sine forældres forhold som værende fjender. I Lines forældres skilsmisse er her ikke tale om
samarbejde men krig. Hun siger – ”Meget svært (om moderens økonomiske situation red.).....det har altid
været snævert. Det har også altid medført at der har været lidt krig mellem min mor og far. Han havde
flere penge at gøre med, på trods af at hun havde forældremyndigheden. Så hun har bekriget ham indtil
jeg var teenager.”
Analyse af interviews udfra teorien om ”Den sikre base” af John Bowlby
Line beskriver tilknytningen til sin mor således - ”Jamen hun har altid været min primære omsorgsperson,
men... altså... hun havde ikke det store overskud til at være mor på det tidspunkt. Hun havde sine egne
behov på en måde. Havde svært ved at tilsidesætte sine egne behov.” Omvendt beskriver hun relationen til
sin far som tryg og god på daværende tidspunkt, så det er paradoksalt hun vokser op hos sin mor, som
ydermere har et alkoholmisbrug. Moderen bruger hende og forældremyndigheden som våben, og holder
hende dermed væk fra sin far. Det distancerede forhold til faderen gør at hun også kun føler han er der
”halvt”, og aldrig får nogen tættere relation til ham. Dog bærer han også selv en del af skylden eftersom
han flytter til Skive og Line bor i Viborg. Hun nævner selv den geografiske afstand som en faktor for den
begrænsede tilknytning Interviewer: ”Føler du han har været til stede for dig hvis der skete dig noget?”
38 Rasmus søster er handicappet, og bor på en døgninstitution. Dette fremgår af bilag 3
27
Line: ”Nej... han har jo ikke været... han har jo ikke været... det er også en af grundende til jeg har ringet til
min mormor eller morfar eller min søster... fordi de har været dér. Og været i nærområdet – jeg har selv
skulle opsøge dem eller transportere mig hjem til dem, hvis der har været noget. Jeg har ikke involveret
min far fordi han har været så langt væk fysisk.”
Opsummerende kan man se, at Line aldrig har haft en sikker base hos hverken sin mor eller far, og
ovenstående vidner om at hun i stedet fandt andre at søge tryghed hos.
Hun beskriver selv
hjemmesituationen hos moderen således - ”Så på den måde har jeg altid prøvet at kontrollere... også da
jeg blev lidt ældre, altså et lidt ældre barn... hvem der kom i vores hus. Altså været sådan en lille
kontrollant i forhold til – gå hjem og du skal ikke være hér. Det var sådan tit et værtshus. Sådan lidt en
banegård – folk drak osv. Jeg ringede til værtshuset for at høre om min mor var der. Og for at få hende
hjem. Jeg har sådan prøvet at kontrollere hende, og hvem der skulle være hos os, og hvad jeg ville finde
mig i.” Det er tydeligt at Line har haft så mange problemer hjemme, og i så lang en periode, at hun ikke
kunne koncentrere sig om skolen i årevis. Af interviewet fremgår det at Line har været omsorgssvigtet i en
markant grad i hjemmet hos sin mor, som ikke har været til rådighed eller tilgængelig for hende. Hendes
dårlige trivsel hjemme, medførte skolemæssige indlæringsvanskeligheder helt indtil hun var 12-13 år,
hvorefter hun blev tvangsfjernet og kom i plejefamilie.
39
Rasmus oplever i starten en stærkere tilknytning til sin far lige efter skilsmissen, men senere bliver den
geografiske afstand en udfordring, da faderen året efter skilsmissen sælger huset og flytter op til sin nye
kæreste på Sjællands Odde, halvanden times transport fra Rasmus og hans mor i Søborg. Rasmus fortæller
følgende om tilknytningen til sin mor og far Interviewer: ” … hvis der skete et eller andet, og du havde brug for dine forældre, eller brug for nogle kan
man sige, havde du så nogle at ringe til? Kunne du ringe til dine forældre? Følte du de bakkede dig op, og
smed det de havde i hænderne og kom hvis der skete et eller andet?”
Rasmus: ”Det tror jeg umiddelbart ikke min far ville... det tror jeg sgu ikke... det tror jeg sgu ikke. Det
kommer an på hvis det var sådan noget quick-fix hvor han kunne køre ud og hente mig et sted, køre mig
hjem og sætte mig af, så kunne det godt være at han kunne finde ud af det. Men hvis det var noget
39 Se bilag 1 med interview af Line
28
følelsesmæssigt kompliceret, som jeg havde det... altså hvis jeg brød sammen og havde brug for han var til
stede. Altså noget psykisk førstehjælp kan man sige – så tror jeg ikke han ville være der. Men det tror jeg
min mor ville. Hun ville forsøge sig med begge dele, hvis jeg havde det svært. Men min far – han ville nok
trække sig, for det kan han ikke håndtere. Det kan han stadig ikke.”
I denne udtalelse formulerer Rasmus at begge forældre står parat til at hjælpe ham. Dog i forskelligt
omfang – moderen kan hjælpe mere end faderen, som ikke evner at hjælpe Rasmus ved følelsesmæssige
problemer. Der er dog intet i dette uddrag, der henviser til at det har noget med skilsmissen at gøre. Det er
muligvis nogle mere følelsesladede situationer faderen ikke kan håndtere. Dog ses der en sammenhæng
mellem Rasmus følelse af tryghed og hans adfærd, da han i starten af 2.G flytter ud til moderen i Søborg.
Rasmus siger, ”... men jeg blev ligesom tvunget til at flytte derud, og min mor havde det ikke specielt godt.
Altså begge hendes forældre var lige døde nærmest eller den ene af dem. Den anden var syg og min søster
var også ret syg on/off i den periode. Og min mor havde det af helvedes til”. Senere i interviewet siger han
om hans adfærd og følelsesmæssige tilstand i de dårlige år i henholdsvis 2. og 3. G - ”Jeg blev lidt usikker
og lidt trist og sådan noget, fordi den der base var væk. Der var sgu ikke rigtig nogen base vel. Så det har
helt sikkert præget mig de år”. Jeg har tidligere været inde på hans skolefaglige problemer de to sidste
gymnasie år, men sammenstilles disse to udtalelser ses hvorledes, den lidt usikre, deprimerede stemning i
hjemmet påvirker ham følelsesmæssigt. Ligesom Maria har han ikke noget sted at gå hen med det – for
den som han betror sig til, moderen, har det selv svært, og faderen er langt væk. Hans fokus kredser om
hans bagland, i stedet for at fokusere på gymnasiet og hans faglige og sociale udvikling dér. Da Bowlbys
definition på den sikre base er af relationel karakter, og ikke hæfter sig ved et fysisk sted, hjemmet
eksempelvis, kan man på baggrund af moderens sindstilstand også konkludere at Rasmus sikre base er
svækket. Hun er ikke ligeså tilgængelig og støttende for ham – og han føler sig usikker.
Ligesom Rasmus, har Maria forældre, der er villige til at hjælpe og støtte hende i svære situationer, men
samtidig oplever hun også, at der har været en periode, hvor hun ikke på samme måde kunne hente den
nødvendige støtte hjemme. ”Det er meget at gå med inde i hovedet. Det er jo mange bekymringer – for
min mor. Hun var jo ked af det hele tiden. Hun knoklede og var træt og stresset. Hun gjorde alt for at vi
skulle have det så godt i den situation, som vi nu var blevet bragt i. Så jeg havde ikke lyst til at belaste
hende yderligere”, fortæller Maria. Heri ligger at skilsmissen har betydet ændringer for Maria, moderen og
lillebroderen, som resulterer i at moderen er stresset. I denne periode beskytter Maria hende, ved ikke at
29
belaste hende mere, men får samtidig ikke afløb for sin egne følelser. Moderen er i underskud, og er
derfor ikke til rådighed for Maria, som ellers er en af Bowlbys definitioner på en sikker base. Hun får det
efterfølgende svært i skolen, og ender med at skifte skole i 8. klasse. Oplevelsen beskriver hun således ”Jeg ender jo faktisk med at skifte skole i ottende klasse til en privatskole ude i Holte, og lige præcis om det
der formåede mine forældre at arbejde sammen, snakke sammen, om at de skulle hjælpe mig. Og at jeg
havde brug for de gjorde noget, fordi jeg kom hjem en dag fra skole, og så skulle jeg bare ikke derover
mere. Og de kunne sige hvad som helst, og prøve hvad som helst – jeg skulle bare ikke derover mere. Det
var en lærer der havde mobbet mig, og det er jo så noget helt andet. Men det var første gang siden
bruddet, hvor jeg oplevede at de arbejdede sammen og gjorde noget for mig, fordi det havde jeg brug for.
De ringede sammen, og på den måde arbejdede sammen, for at finde de der alternativer. Det var en rigtig
positiv oplevelse”. Hun betoner vigtigheden af at forældrene rent faktisk hjalp hende for første gang siden
bruddet, og den lettelse kan skyldes at hun oplevede at den sikre base, et eller andet sted, stadig var intakt
– selvom familien var splittet. De var til rådighed for Maria, da hun havde behov for dem.
Tilknytningsanalysen viser at forældrenes skilsmisse, og de praktiske og emotionelle konsekvenser for
forældrene, stresser dem, og dermed bliver de svækket i rollen som forælder for børnene. De er i en
kortere- eller længerevarende periode ikke fuldt til rådighed, og det betyder at børnene også bliver
stressede og usikre.
Sammenhængen mellem de forskellige teoriers analyseresultater
I dette afsnit vil jeg på baggrund af de foregående analyser, se om jeg kan drage nogle mere overordnede
analyseresultater.
Et meget iøjnefaldende resultat ved min undersøgelse, er at ingen af deltagerne kunne kategorisere deres
forældres skilsmisse som ”den gode skilsmisse”. To klassificerede dem i kategorien ”den mellemgode
skilsmisse”, og en som ”den dårlige skilsmisse”. Ved undersøgelsens start forsøgte jeg at finde et
repræsentativt udsnit, så der var lige mange deltagere, der havde oplevet deres forældres skilsmisse som
henholdsvis ”den gode skilsmisse”, ”den mellemgode skilsmisse” og ”den dårlige skilsmisse”. Det lykkedes
30
ikke. På den baggrund kan man konkludere at ingen skilsmisse opfattes positivt for børnene. Dette skyldes
skilsmissens ekstremt stressfulde natur – både mht. det praktiske og det emotionelle aspekt
40
- og mine
interviews bekræfter dette - ”Altså jeg tror det er fordi at det hele skete meget roligt, meget afklaret, og
der kom meget hurtigt styr på hvor vi skulle være hvor meget, hvor vi skulle bo. At min far flyttede ud, og
der har ikke været komplikationer i bruddet til at starte med. Men fordi jeg synes mig og Jesper (bror red.)
har haft svært ved det, er at vi skulle bo hos min mor som havde det rigtig svært med det hele. Hun var
blevet forladt af min far, og havde det rigtig svært, og hun var både psykisk ramt og økonomisk ramt, og
ramt på en hel masse måder, og det skulle vi ligesom rumme, og meget af det gik for mig med at passe
hende, fordi hun havde det svært”, forklarer Maria. Moxnes funktionalistiske opfattelse af skilsmisse
fænomenets processer henviser også til det stressfulde element da familien bliver opløst (disorganisations
fasen) og skal efterfølgende finde en ny struktur - ”To-kerne familien” (reorganisations fasen)
41
Omvæltningen som skilsmissen er, og de konsekvenser den medfører, kan dog mindskes betydeligt ved
godt samarbejde forældrene imellem. Indholdet af de konflikter, der var hos deltagernes familier, som
kommer til syne gennem de tre interviews var forældremyndighed, ansvar for børnene, økonomi, jalousi
og opdragelse. Disse forhold, med undtagelse af jalousi, kan der findes løsninger på ved samarbejde og
gensidig lydhørhed forældrene imellem. Dette understreger Rasmus historie. Der findes færre løsninger,
og dermed flere konflikter, i Marias tilfælde, og der eksisterer kun gensidig modstand i Lines historie. Alle
deltagerne har perioder i skolen, hvor de ikke kan koncentrere sig, eller har det svært socialt. Der kan ses
sammenhæng mellem graden af forældrenes samarbejde og børnenes negative adfærd. Dette skyldes at
forældrenes konflikter fylder så meget for forældrene selv, at de ikke får løst de praktiske problemer, f.eks.
den dårlige økonomi hjemme hos Marias mor, samt at forældrene selv er deprimerede grundet
konflikterne. Problemerne resulterer i at forældrene ikke er særlig tilgængelige for deres børn.
Dette leder min undersøgelse over i endnu et resultat. Alle børnene udviser bekymring overfor deres
forældre når de ikke har det godt, selvom børnene selv ikke har det godt. I denne undersøgelse opstår
børnenes perioder med meget stress, og dernæst negativ adfærd, alle medens de bor hos en forælder som
40 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 9
41 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 20
31
er psykisk ramt, og derfor ikke fuldkomment kan være der for børnene. Børnene er bevidste om deres
forældres problemer, selvom de ikke nødvendigvis snakker med børnene om dem, og de vil derfor ikke
belaste forældrene yderligere med egne bekymringer. I mine tre deltageres tilfælde reagerer de alle
forskelligt i den periode – Rasmus føler sig usikker, Maria bliver både bekymret og aggressiv, og Line prøver
konstant at flygte fra hjemmet. Dog har de det tilfælles at de alle går med bekymringerne selv, fordi deres
vanlige nære, omsorgspersoner, mor og far, er en del af problemerne. De kunne derfor ikke snakke med
dem om det. Et paradoksalt problem ved skilsmisse fænomenet - da en sund, stærk tilknytning til
omsorgspersonerne ellers virker som en vaccine mod stress
42
Et andet fællestræk er at alle deltagerne har
deres dårlige periode, da de bor hos den ”forladte” forælder, og i alle tilfælde moderen.
Interviewer: ”Du siger din mor holder meget af din far. Er der stadig følelser i klemme den dag i dag?”
Maria: ”Det tror jeg. Ja det er jeg ikke i tvivl om.”
Interviewer: ”Bruddet er ulige på en eller anden måde? Fordi der stadig er følelser i klemme...?”
Maria: ”Meget. Meget.”
I alle deltagers tilfælde ændrede deres familiærerelationer sig ved bruddet – både til de nære
omsorgspersoner samt til mere perifære dele af familien. Dog mistede de ingen, og de har alle kontakt til
deres forældre i dag som voksne. Graden af tilknytningen er dog forskellig, men det er mere i kraft af
hvordan hver enkelt forælder har opført sig efter bruddet, og efter pågældendes evner til at være
forælder. Deltagerne har alle fædre der er flyttet langt væk, men Marias far har alligevel været god til at
bibeholde kontakten - ”... samtidig med at jeg var fars pige, og holdt rigtig meget af min far. Og vi kan lave
nogle helt specielle ting sammen. Så han betyder rigtig meget for mig”, fortæller Maria.
Sammenligning af mine analyseresultater med Børnerådets rapport
I dette afsnit sidestilles mine resultater med tal fra Børnerådets rapport ”Familieformer og skilsmisse”, for
at se om mine resultater vidner om mere generelle problemstillinger ved skilsmisser.
42 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 44
32
Mit eget undersøgelsesresultat, der vidner om skilsmissefænomenets stressfulde natur for børnene, er
sammenligneligt med Børnerådets rapport. Således viser tabel 9 hvorledes 6 ud af syv af de værste ting for
børn ved bruddet har noget med flytning eller ny boligsituation at gøre. At flytte væk fra sine venner er
det sværeste, men også at skulle flytte skole eller hvis forældrene flytter langt væk fra hinanden, beskrives
af børnene som svært.
På baggrund af Line, Maria og Rasmus historier, ses det at forældrenes konflikter, ender med at give barnet
en budbringer- eller omsorgsrolle i den nye familiekonstellation. Forældrenes konflikter påvirker direkte
børnene. Dette stemmer overens med Børnerådets rapportresultater. I tabel 9, 10 og 11 ses at den måde
hvorpå forældrene snakker sammen, er vægtet højt af børnene i forhold til det at være skilsmissebarn. I
tabel 10, med navnet ”Det sværeste ved at være skilsmissebarn”, står at uvenskab mellem forældrene er
det mest problematiske for skilsmisse børn. Tabel 11 - ”Det bedste for børn ved skilsmisse”, viser at
børnene værdsætter at slippe af med forældrenes skænderier, og det interessante ved dette resultat er at
tabellen er delt op i hvad børn med- og uden skilsmisseerfaring vægter. 47 % af børn med
skilsmisseerfaring nævner, at slippe for forældrenes skænderier, som en positiv følge af skilsmissen, mens
58 % af børn uden skilsmisseerfaring forestiller sig, det må være en god konsekvens. Dette kunne tyde på
at relativt mange børn der lever i kernefamilier mener forældrene skændes for meget, og resultatet støtter
op om Moxnes teori –
”Det er godt dokumenteret at børn der vokser op med gifte forældre i konfliktfyldte familier, eller i familier
med omsorgssvigt, klarer sig dårligere end dem der oplever en skilsmisse”.
43
I min undersøgelse slutter Marias interview da også med hun siger - ”... det her er så noget jeg ikke har
fået sagt, men noget jeg synes – men jeg vil til enhver tid ønske at mine forældre var skilt og lykkelige end
at de var sammen og ulykkelige”. Disse resultater peger i retning af at alle skænderier mellem forældre,
skilte eller ikke-skilte, gør ondt på børnene i midten. I hvert fald kan jeg fastslå at forældres konflikter
fylder meget for børnene. Figur 3 i rapporten viser at ca. halvdelen af alle børn, der lever i
skilsmissefamilier karakteriserer deres forældre som gode venner. 87 % af børnene siger forældrene kan
snakke sammen, mens ca. hvert tiende barn oplever at forældrene er fjender.
43 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 60
33
44
I tabel 11 - ”Det bedste for børn ved skilsmisse”, siger børnene at det mest positive udfald ved en
skilsmisse er, hvis de får en mere glad familie. I alt 62 % af deltagerne i Børnerådets undersøgelse siger
dette. Det harmonerer med mit resultat, der peger i retning af at børn bliver meget bekymrede, hvis
forældrene har det dårligt. Børnene reagerer som jeg tidligere har beskrevet loyalt og opbakkende. Alle
deltagere i min undersøgelse havde selv haft en dårlig periode, da de boede hos en forælder som var
deprimeret eller i sorg. Rasmus fortæller i interviewet - ”… jeg tog det meget indad ikke... altså nærmest
44 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 45
34
tog det ind i maven, og fik ondt i maven… eller sådan”. På baggrund af dette giver det mening at børnene
ønsker en mere glad familie.
Min undersøgelse peger også på, at ændrede familierelationer er en væsentlig stressfaktor ved alle
skilsmisser. Interessant er det at sammenligne dette med figur 2 i Børnerådets rapport - ”Børnenes
karakteristik af relationer efter skilsmisse”. Figuren ser på forholdene mellem barnet og dets mor, far,
bedsteforældre, venner, søskende og lærer. På baggrund af tallene ses at mange børn oplever flest
ændringer til de helt nære omsorgspersoner – mor og far. Halvdelen af børnene oplever
tilknytningsmæssige ændringer til dem – mest i en positiv retning dog. Ca. 1/3 del af børnene oplever
ændringer til bedsteforældre og søskende. Figurens tal viser dog tydeligt at relationerne til
familiemedlemmer bliver ændret ved en skilsmisse. Dog viser mine interviews at ingen mistede relationer
til familiemedlemmer ved skilsmissen, hvilket også gør børn meget kede af det – i tabel 10 ses det at hele
43 % af børnene nævner det som værende svært ved en skilsmisse.
Sammenligningen med børnerådets rapport peger på at mine resultater er af en mere almen karakter.
Børnerådets forskningsrapport er som tidligere nævnt udarbejdet på baggrund af besvarelser fra 1324
børn, suppleret med 11 kvalitative interviews. Deraf lever 372 af børnene selv i skilsmisser.
45
Diskussion
I dette afsnit vil jeg først sammenligne de forskellige teorier, der er indenfor skilsmisseforskningen, og
derefter begrunde min udvælgelse til denne undersøgelse. Derudover diskuteres og beskrives denne
undersøgelses perspektiv. Derefter vil den udvalgte teoris metoder blive diskuteret, samt min egen
fremgangsmåde. Jeg vil debattere fænomenet ”ulige brud”, og til sidst foreslå og konkretisere
pædagogiske handlemetoder på baggrund af denne undersøgelses resultater.
45 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 7
35
Skilsmisseforskningens ”to skoler” og deres forskellige metodiske og ideologiske
tilgange
Som nævnt tidligere, tegnes der en tendens i forhold til skilsmisseforskningen. Jeg har valgt at betegne
den ”to skoler”, og de repræsenterer forskellige måder hvorpå man studerer fænomenet skilsmisse. På
den ene side repræsenterer Moxnes og Ahrons, en mere positiv vinkel på problemfeltet, hvor man modsat
finder en mere negativ vinkel hos Wallerstein, McLanahan og Sandefur. Moxnes afviser påstanden om at
skilsmisser i sig selv er skadelige.
46
Samtidig skriver hun -
”Der er godt dokumenteret at børn der vokser op med gifte forældre i konfliktfyldte familier, eller i familier
med omsorgssvigt, klarer sig dårligere end dem der oplever en skilsmisse.”
47
En påstand der står i stærk kontrast til hvad Wallerstein, Blakeslee og Lewis skriver ”Faktisk ville det forbavse mange voksne, som sidder fast i meget ulykkelige ægteskaber, at høre, at deres
børn er forholdsvis tilfredse. De er ligeglade med, om mor og far sover i hver sin seng, når blot familien er
sammen.”
48
De to forskellige tilgange til undersøgelse af fænomenet skilsmisse, kan have rod i forskernes virke og
baggrund. Mavis Hetherington, en anerkendt skilsmisseforsker, som skrev det omfangsrige værk ”For
Better Or for Worce: Divorce Reconsidered, er psykolog, og ligeledes er Judith Wallerstein. Moxnes og
Ahrons er professorer i sociologi. Disse forskellige videnstraditioner, kigger på fænomenet med et
forskelligt tankesæt, og deres forskningsmetoder er typiske for deres repræsentative felters tilgange.
Wallersteins tilgang bærer præg af undersøgelsen af individet (i dette tilfælde barnet) og dets udvikling –
set i forhold til personens livshændelsesforløb. Her betragtes menneskets adfærd som et produkt af den
49
indlæring det omgivende miljø har påført dem – jf. behavorisme tanken . Freud undersøgte også
46 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 60
47 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 60
48 Myten om den lykkelige skilsmisse. Blakeslee, Sanddra; Wallerstein, Judith s. og Lewis, Julia M. Side 19.
49 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme
36
menneskers udvikling og adfærd, og henviste årsagerne til deres handlinger med nære oplevelser i
50
barndommen. Mennesket er herved et produkt af dets nære relationer og individuelle livsoplevelser.
Omvendt har det sociologiske udgangspunkt et andet syn på mennesket. Her er vi produkter af det
omgivende samfund. Sociologien studerer det enkelte menneskes adfærd, set som en del af en større
gruppes adfærd. Flere større grupperinger danner samfundet. Strukturfunktionalisme-opfattelsen, er en
del af sociologisk tænkning, og ser på hvordan samfundets grupperinger har forskellige funktioner i
forhold til den overordnede helhed. Samtidig har samfundets grundlæggende værdisæt som funktion at
51
integrere individerne i sig. I Ahrons og Moxnes optik er fænomenet skilsmisse, og dets i øvrigt stigende
forekomster, et produkt af samfundet som det er idag, og i Wallersteins og Hetheringtons optik er
skilsmisse en markant ændring for et menneskes liv der determinerer dets adfærd efterfølgende. De to
forskellige tilgange forklarer tilblivelsen af det jeg betegner som skilsmisse forskningens ”to skoler”, men
forklarer ikke, manglen på samfundsmæssig repræsentativ bredde ved Wallerstein og Hetheringtons
undersøgelses metoder.
52
Ahrons metoder er tidligere indledende beskrevet, men eftersom Wallersteins
undersøgelse rekrutterede familier, der kunne tilmelde sig på frivillig basis men blev henvist af deres
53
54
sagførere , samtidig med de fik tilbudt familie terapi for at deltage , må man formode det var familier
der havde behov for hjælp der meldte sig. Dvs. familier hvor dialogen er brudt sammen, og måske ser det
som en sidste chance for at redde samarbejdet. Altså udelukkede denne tilgang de familier som i
overensstemmelse, uden at have brug for hverken sagførere eller terapeuter, løste problemerne selv.
Spørgsmålet er så om den skilsmisseopfattelse som Moxnes og Ahrons præsenterer, er for positivt opfattet
i forhold til det samlivsbrud der reelt foregår. Ahrons anerkender de negative konsekvenser ved skilsmisse,
især da fænomenet er en af de mest stressende livssituationer man kan befinde sig i – men det er én
social realitet hver dag, og vi må som samfund acceptere, at det er et forøg på at skabe sig en bedre
50 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side 15.
51 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_teori/sociologi
52 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 11
53 Myten om den lykkelige skilsmisse. Blakeslee, Sanddra; Wallerstein, Judith s. og Lewis, Julia M. Side 326
54 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 11
37
tilværelse, hævder hun.
55
56
Kari Moxnes er enig med Ahrons , men supplerer med et andet perspektiv i
forlængelse af denne filosofi ”Skilsmisseprosessen kunne forstås som en disorganiseringsfase, disorganisering av kjernefamilien, som
vanligvis må følges av en reorganiseringsfase, reorganisering af familien i et tokjernesystem.
Reorganiseringen av familien, enten det skjer ved etablering av aleneforeldrehushold eller ved en utvidelse
av familiesystemet ved gjengifte, er en ny familieendringsprosess, som samtidig henger nøye sammen med
de forutgående prosesser.”
57
Denne undersøgelses perspektiv og begrundelse for udvalg af teori
I min undersøgelse vælger jeg at bruge Ahrons og Moxnes teorier, netop fordi jeg ønsker at studere
fænomenet skilsmisse udfra fænomenets størst mulige helhed. Jeg ønsker ikke kun at belyse problemer og
deres rod, men samtidig også iagttage hvad implicerede parter har oplevet som konstruktive løsninger. Til
dette formål anser jeg disse to forskeres teorier som værende mere anvendelige på grund af deres
undersøgelsesmetoder. Ydermere er jeg enig med dem i, at samfundet har betydning for familiens
58
udvikling. Moxnes og Ahrons undersøgelser er lidt nyere end f.eks. Wallersteins , og har dermed afsæt i
forskellige samfund, med muligvis ens geografi, men med forskellige værdier og præg. Ahrons og
Wallerstein har forsket i USA – Moxnes i Norge. Uden at redegøre for en større samfundsanalyse vil jeg
henvise til ændringer, om ikke andet, så indenfor mit eget undersøgelses punkts sfære – der er markant
flere skilsmisser i dag end der var for 50 år siden.
55 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 9 og 19
56 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 17
57 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 20
58 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 56,
Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 11 og
Myten om den lykkelige skilsmisse. Blakeslee, Sanddra; Wallerstein, Judith s. og Lewis, Julia M. Side 326
38
59
Bowlbys teori om en ”sikker base” er brugt i min undersøgelse, eftersom den, og Ainsworths 3 tilknytnings
klassificeringer i øvrigt, er valide den dag i dag. Selvom de er forfattet for over 40 år siden, danner de
grundlag for nutidig forskning. Således bruger den norske socionom Kari Killén teorierne i sin bog
”Forebyggende arbejde i daginstitutionen” fra 2012.
60
Jeg har foretrukket Bowlbys teori, frem for
Ainsworths klassificeringer, selvom jeg i min undersøgelse spørger deltagerne indtil graden af deres
tilknytning, fordi mine deltagere er ”voksne” børn af skilsmisser, og jeg kan derfor ikke bruge Ainsworths
klassificeringer, da de blev brugt til at teste spædbørn med. Bowlbys teori omhandler børn og unge, og er
derfor gældende for mine deltagere, da de alle var under 18 år da deres forældre blev skilt.
59 http://www.norden.org/da/tema/tema-2012/nordisk-statistik-i-50-aar-1/statistik-fra-1962-2012/civilstand
(Statistikken brugt på Norden.org er fra Nordisk Statistikbank – en database hvor de forskellige nordiske landes
nationale statistik institutter, som f.eks. Danmarks Statistik, leverer data til)
60 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 36-41
39
Kritik af Ahrons og Moxnes undersøgelser
Selvom jeg foretrak Ahrons teori om to-kernefamilien til denne undersøgelse frem for Wallersteins
analyser, er hendes forskning ikke uden mangler. Jeg foretrak den, fordi den er mere repræsentativ i
forhold til at afdække fænomenet skilsmisse, i og med skilsmisseparrene er fundet vilkårligt - men Ahrons
og hendes forskerhold interviewer desværre ikke børnene i de brudte familier. Hun interviewer kun
forældrene.
61
På den baggrund overser hun et vigtigt perspektiv på fænomenet – nemlig børnenes
perspektiv. Men hendes undersøgelser, med denne nye tilgang, er også nogen af de første af sin art, så
forskningen var muligvis mangelfuld. Dog har Kari Moxnes arbejdet videre med samme tilgang som
Ahrons, og har i sin forskning både interviewet børn of voksne.
62
Hun har, ligesom Ahrons, søgt den
repræsentative tilgang til fænomenet, og derfor har jeg, som tidligere nævnt, valgt at inkludere deres
teorier i denne opgave. Dog er Moxnes forskning også meget kritiseret, fordi hun har selekteret i de
deltagertilmeldinger hun har fået til sin forskning – netop for at søge et repræsentativt udsnit. Kritikerne
anfægter hendes selektering, og hævder at et bevidst sammensat udvalg ikke kan repræsentere
virkeligheden.
63
Jeg vælger dog i min opgave at Ahrons og Moxnes undersøgelser bedre beskriver hele
fænomenet skilsmisse, end forskning i skilsmissefamilier, der på forhånd er henvist af advokater og som
ønsker gratis terapi. Derudover vil jeg også citere Moxnes i hendes forsøg på at definere hvad den rigtige
sandhed egentlig er ”Jeg er underlagt de samme problemer som enhver forsker som streber mot å finne sannhet. Absolutte
sannheter finnes bare innenfor realvitenskapene (matematikk og formallogikk). Innenfor de andre
vitenskapene forursettes og arbeides det som om slike sammheter finnes, men vi kan ikke føre bevis for at
resultatene er av våre undersøkelser er sanne. Sannhet bliver et relativt begrep, sant er det som det er
intersubjektiv enighet om er sant. Derfor kan vi bare snakke om grader af sannhet, på samme måde som
det er grader av intersubjektiv enighet. Som samfunnsforskere kan vi bare argumentere for at våre
resultater er riktige, riktigere enn andre tidligere fremsatte resultater eller andre muligere forklaringer.”
64
61 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 13-14.
62 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 17-18
63 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 61-63.
64 Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side 62-63
40
Diskussion af denne undersøgelses metode
Eftersom min undersøgelse består af voksne mennesker hvis forældre blev skilt i alderen 0-18 år, er der
tillige visse usikkerheder ved min metode. Da det for alle deltagere var lang tid siden deres forældre blev
skilt, kan der være ting de har glemt, og som jeg derved ikke får at vide. Det kan være at de blander
skilsmissens forskellige faser sammen og glemmer i hvilken rækkefølge tingene hændte. Derudover er der
også en usikkerhed mht. at drage paralleller ved mine deltageres oplevelser, eftersom de var henholdsvis
1, 11 og 16 år ved familiebruddet. Moxnes pointerer at alder er af væsentlig betydning for hvordan børn
reagerer og håndterer situationen
65
Wallerstein og Kelly hævder at det er de helt små børn, der tager
mest skade af skilsmisse og de store børn der kommer nemmest videre, dog er det diametralt modsatte
tilfældet med de deltagere der medvirkede i min undersøgelse. Generelt er der meget forskellige
resultater og stor uenighed vedr. denne dimension af skilsmisse forskningen, dog hersker der konsensus
om at børn i forskellige aldre reagerer forskelligt.
66
En helt selvfølgelig fejlkilde ved denne undersøgelse er manglen på kvantitet. Det er tydeligt at det er
svært at generalisere viden på baggrund af tre kvalitative interviews, men af denne årsag inddrog jeg
Børnerådets forskningsrapport, for at se om de mulige fællestræk, der måtte være i mine deltageres
fortællinger, havde en relevans i forhold til en større virkelighed. Det havde de, da resultaterne stemte
overens med rapporten. Igen er der en aldersmæssig usikkerhed da alle deltagere i Børnerådets rapport er
børn i alderen 10-12 år (elever i femte klasse), og deres udsagn sammenlignes med udtalelser fra voksne
hvis forældre blev skilt da de var børn/ unge, men dette var den mulighed jeg havde indenfor denne
opgaves tidsramme for at sammenligne resultater.
De ulige brud
I min undersøgelse er det påfaldende, at alle deltagere selv beskriver, at de oplever en svær periode, på et
tidspunkt hvor de alle bor hos den efterladte forælder, som i alle tre tilfælde er i sorg eller deprimeret –
dog i forskellige grader. I mine interviews beretter deltagerne om, at det i høj grad var den ene forælders
valg at forlade kernefamilien – og i alle tilfælde gjorde mændene det. Det er da deltagerne bor hos den
65 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 27-29
66 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 27-29
41
efterladte moder at de opfatter tiden som sværest efterfølgende, og min undersøgelse peger i retning af,
at det er fordi de oplever en voksengørelse i denne periode. Enten snakker mødrene med børnene om
sine egne problemer eller også snakker hun ikke om det, men forholdet ændrer sig alligevel, eftersom
børnene sagtens kan fornemme at moderen ikke har det godt, og ikke vil belaste hende med egne
problemer. Alt i alt vidner det om, at børnene får det dårligt, når bopælsforælderen har det dårligt.
Det fænomen at én forælder vil gå fra familien, medens den anden vil bibeholde den, vil jeg betegne som
”ulige brud”. Min undersøgelse mangler lige brud – dvs. skilsmisser hvor begge parter er enige om at det
er bedre at gå hvert til sit. Jeg vil påstå at i sådanne tilfælde er begge forældre mere forberedte på bruddet
– hér er altså ikke en der føler ”at tæppet bliver revet væk under dem” – og derfor vil denne type
skilsmisse betyde at forældrene ikke sørger så meget. Eftersom deltagerne i denne undersøgelse oplever
det meget stressende at bo hos en forælder i sorg, vil man kunne påstå, at det vil være bedre for
skilsmissebørns trivsel, hvis forældrene hurtigt kommer sig psykisk over skilsmissen. På den anden side er
der muligvis ikke mange ”lige brud” - muligvis vil der ofte sidde én tilbage og sørge mere end den anden.
Så måske er ulige brud mere normen ved skilsmisser, og i så tilfælde skal man muligvis søge at støtte
forældrene også. Samtidig beretter denne undersøgelse om, at forældre der går fra familien også sørger.
Maria siger – ”...Lige ved bruddet husker jeg at det bare forløb stille of roligt. Hvad jeg ved af. Og at det
sådan... At jeg tror lige på det tidspunkt havde min far så dårlig samvittighed over at skride at han bare
glattede af, og gav min mor… gjorde det så nemt som muligt for min mor”. Dog fortæller Maria, som
tidligere beskrevet, at hendes mor dog stadig har følelser i klemme den dag idag, dvs. tretten år efter
bruddet, fordi hun stadig elsker faderen, der gik. Hvem der sørger mest og hvordan det påvirker børnene,
er en dimension af fænomenet skilsmisse, som denne undersøgelse ikke fyldigt kan klarlægge – men der
ses nogle tendenser heri. I hvert fald må den der går fra familien som udgangspunkt være mere forberedt
på separationen og derfor have planlagt den mere. Den anden part vil være mere chokeret, og derved
opleve mere stress. Moxnes beskriver i sin forskning forholdet mellem forældrenes sindstilstand og
børnenes reaktioner -
42
”Hvis forældrene derimod har diskuteret sig frem til en afklaring, er enige om skilsmisse og på en rolig
måde fortæller børnene om separationen, vil børnene blive mindre bange, om end ikke mindre kede af
det”.
Kari Moxnes
67
Pædagogiske handlemuligheder i forhold til skilsmissebørn
68
Som ovenstående citat også vidner om, vil skilsmisse altid være en krisesituation for alle parter . Både
Maria og Rasmus følte sig meget alene med deres problemer og det varede flere år før de reagerede på
dem. Indtil da accepterede de ændringerne og vendte bekymringerne indad. Begge nævner at samtale
ville have hjulpet dem. Her kan pædagoger støtte børnene. Pædagogerne møder børnene hver dag og kan
observere både på barnets adfærd og samtidig på forældrenes samarbejdsniveau. Førstnævnte foregår jo
hele tiden i pædagogisk praksis, men det er vigtigt for pædagogen at være bevidst om at børnene kan
skjule følelserne godt. I praksis ville det være en anbefalelsesværdig procedure, når forældre der bliver
skilt informerer deres børns institution om situationen, at dennes pædagoger iværksætter en
handlingsplan vedr. barnet. Med så mange skilsmisser som der er i dag, må institutionerne have en klar
pædagogisk plan vedr. problematikken. Som udgangspunkt skal pædagogerne være modige og involvere
sig i situationen med barnet og forældrene. Det ville være en go idé, at den pædagog som barnet føler sig
mest tryg ved, lader barnet vide, at man er bekendt med situationen og det altid kan komme til
pædagogen og snakke. Denne pædagog kan blive ansvarlig for håndtering af situationen, og have den
ekstra fokus og kontakt til forældre og barn. Når dette er gjort, skal pædagogen med jævne mellemrum
trække barnet til side og spørge ind til forløbet. Etableringen af samarbejdet forældrene imellem dannes
over tid, så det er vigtigt for pædagogen at huske på, at skilsmissesituationen for barnet kan fylde flere år
efter. Da forældrene jo også kan være i sorg, kan man indledningsvist lade dem vide, at man altid er
tilgængelig for en samtale også. Heri kan man samtidig vejlede forældrene i den nye situation, men dette
kræver at personalet har erfaring eller er uddannet til at håndtere dette.
En pædagogisk institution er en udemærket arena for observation af forældre samarbejde. Hvis tingene
ikke fungerer, vil det komme til syne her – eksempelvis hvis barnet mangler tøj til de forskellige årstider,
67 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 27
68 http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/sexogparforhold/Skilsmisser/Artikler/2012/1016115350_1.htm
43
hvem henter barnet hvornår, børnenes reaktioner på at blive hentet af hver sin forælder etc. Hvis
forældrene laver et skift i hverdagen, hvor barnet skal tage med den anden forældre hjem, kan man være
opmærksom på barnets signaler i afhentningssituationen. Fornemmer pædagogen at samarbejdet ikke
fungerer, kan man tilbyde en samtale med forældrene. Nogle pædagogiske institutioner tilbyder dette hvilket kan tage karakter af en form for mægling mellem forældrene. Dog mener jeg som udgangspunkt
ikke at det er institutionernes ansvar at mægle, og det kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for
samarbejdet mellem pædagoger og forældre. Dog er det institutionernes ansvar at reagere hvis børnene
er i mistrivsel. Observeres dette, og pædagogerne vurderer det sker på baggrund af forældrenes konflikter,
mener jeg, samtalen, som indebærer en smule mægling, bør tilbydes. Dette skal dog foretages af
personale som magter situationen – f.eks. af den pædagog der blev gjort ansvarlig for kontakten til barnet
og forældre, samt institutionens leder. Ved samtalen skal det tydeliggøres for forældre at deres konflikter
skader barnet, i en grad så man er bekymret, og at det fagligt skønnes at situationen er så uholdbar, at
man må skride til handling. Man kunne også ved samtalen foreslå forældrene at søge hjælp, evt. henvende
sig til en familieterapeut. Dog ville det være endnu bedre hvis institutionerne kunne få bistand af en
familieterapeut til denne samtale. Måske kunne man fra det offentliges side ansætte terapeuter, som
kunne assistere forskellige institutioner ved skilsmissekonflikter. Dette ville være et særdeles effektivt
beredskab i forhold til løsning af situationen, eftersom terapeuterne har specialuddannelse i at håndtere
forældrekonflikter.
Ydermere kan institutionerne etablere samtalegrupper for børn med skilte forældre, et fænomen som i
højere grad bliver udbredt i den danske institutions verden.
69
En sådan gruppe er bl.a. oprettet på
Skanderborg Realskole, for at imødekomme børnenes krisesituationer. Den er oprettet med henblik på at
hjælpe børnene til at trives godt i den nye familiesituation, således at de kan forblive modtagelige overfor
indlæring.
70
Sådanne grupper kan hjælpe børnene til at åbne sig og fortælle om problemerne, samtidig
med at de indser at andre har lignende oplevelser og dermed ikke står alene. Ydermere foregår samtalerne
i et rum hvor forældrene ikke er, og derfor kan børnene snakke frit, og behøves ikke tage hensyn til
forældres følelser.
69 http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Koebenhavn/2014/04/17/100906.htm
70 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/23/085147.htm
44
Det kræver en klar beredskabs plan fra institutionernes side når et barns forældre bliver skilt. Man er som
pædagog nødt til at anerkende skilsmissens konsekvenser og følelserne af stress, tab og sorg som børnene
kan mærke ved bruddet. Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivnings afdeling og familieterapeut,
beskriver, hvorledes mange skoler har beredskabsplaner for børn der mister en forælder, men ikke for
skilsmisseproblematikker, til trods for at børn også her kan opleve et tab. Hun nævner at opmærksomhed
og mod er nøglebegreber for den pædagogiske indsats i kampen for børnenes trivsel i en skilsmisse
71
situation. Med denne tilgang skal pædagogerne tage vare på situationen for børnenes skyld, men skal
samtidig være i stand til det. De skal være kompetente udi forældresamarbejde, kende deres rolle for at
fremtræde professionelt og upartisk, samt kunne støtte børn i sorg. Et særligt fokus på
pædagogseminarierne ang. skilsmissehåndtering, ville være med til at ruste pædagogerne fagligt.
Statistikkerne vedr. mængden af skilsmisser i dag legitimerer dette fokus.
72
Skilsmissen og dens
konsekvenser for børnene er en væsentlig del af pædagogs dagligdag, som samfundet er idag.
Pædagogisk personale bør derfor ikke ignorere børn i skilsmisser problematikker, da man har ansvar for
børnenes trivsel og i den yderste konsekvens har underretningspligt. At pædagogerne skal involvere sig i
skilsmissebørns situationer, kan der ikke herske tvivl om, men graden af involveringen kan være til debat.
Skal pædagogerne mægle mellem forældre overhovedet? Og hvor meget skulle det i så fald være? Hvornår
er det acceptabelt at en pædagog indkalder forældre til samtale grundet deres barns mistrivsel? Hvordan
hånteres det hvis en pædagog har en oplevelse af at det kun er den ene forælder der ødelægger det for
den anden og barnet?
Serviceloven kan hjælpe til at definere pædagogens indsatsområde. I den står vedr. generelle
bestemmelser i arbejdet med børn og unge -
71 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/23/085147.htm og
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/A6A2101757F52156C1257B18004EC5BB?opendocument
72 http://www.norden.org/da/tema/tema-2012/nordisk-statistik-i-50-aar-1/statistik-fra-1962-2012/civilstand
45
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres
familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges
udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende
arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte.
73
På baggrund af denne lovgivning ses det, at pædagoger og forældre skal samarbejde om børnenes trivsel. I
mistrivselstilfælde ved skilsmisse, må det derfor være legitimt at indkalde forældre til bekymringssamtale,
for sammen at tilrettelægge nye omsorgsløsninger. Lykkes samarbejdet ikke, og er der ingen ændringer i
barnets dårlige udvikling – må kommunen underrettes. Som pædagog har man altså til opgave at mægle
en smule mellem forældrene og derudover appellere til at de får forbedret samarbejdet for deres barns
bedste, evt. henvise til parterapeuter. Disse instanser må varetage den fulde mægling og sorgbehandling,
da dette er udenfor pædagogens ansvars- og kompetence område, som er børnenes trivsel.
Denne undersøgelse viser også at børns udvikling hæmmes, hvis de bor hos forældre i sorg, som en
skilsmisse kan forårsage. Hvis pædagogen skønner, at en forælder er meget deprimeret efter skilsmissen,
bør der henvises til psykologhjælp eller til anden terapi for forældre. Jo hurtigere forælderen kommer sig
over skilsmissen, jo mindre bliver barnet belastet.
Der er i Danmark idag øget fokus på
skilsmisseproblematikker, men der er flest tilbud til børn af skilsmisser, hvilket jo også er en fornugtig kurs,
men forældre i sorg er heller ikke godt for børnene, og derfor skal de også hjælpes. I Århus har man for
nyligt etableret et projekt, hvor fraskilte fædre og mødre kan mødes og erfaringsudveksle, med en
74
tilstedeværende psykolog til at støtte og rådgive. Samtidig udbyder Center for familieudvikling kurser for
75
skilte forældre , som en pædagog kunne henvise forældre til. Deltagelse i kurserne kan der bevilges
offentlig økonomisk støtte til. At alle involverede i en skilsmisse har det svært, anerkendes i højere grad i
Norge, hvorpå den måde man som samfund varetager problemet, er anderledes end herhjemme. I
Danmark løses samarbejdsvanskeligheder mellem skilte forældre i statsforvaltningen, hvor der træffes en
afgørelse over f.eks. forældremyndigheden. Men denne proces er faciliteret af jurister, og problemerne
73 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Afs4
74 http://stiften.dk/aarhus/nyt-tilbud-til-skilsmisseforaeldre-skal-hjaelpe-boernene
75 http://www.familieudvikling.dk/kurser-til-skilte/stoette-fra-socialministeriet/
46
76
kan risikere kun at blive løst midlertidigt eller til en af forældrenes klare fordel . I Norge varetager man
problemet anderledes. Her er det psykologer og parterapeuter, der hjælper de kriseramte
skilsmissefamilier, og i følge statistikkerne bliver 80 % af forældrene enige om omsorgsløsningerne selv i
løbet af processen, så det ikke er nødvendigt at sagerne afgøres ved en dom. Således falder der ca. ti
gange så mange domme i Danmark om året vedr. skilsmisseproblematikker som i Norge.
77
En skilsmisse kan opleves som et tabu for et barn, og kan derfor gå med sorgen over tabet af hjemmet
alene. At bryde tavsheden samt sorgbehandling hos børn er vigtige indsatsområder for pædagogen i
skilsmissesituationer. At snakke åbent og frit om skilsmisse, kan foregå i førnævnte samtalegrupper, hvor
pædagogen kan åbne samtalen op ved hjælp af oplæsning fra børnebøger. En sådan bog kunne
eksempelvis være ”Lille Gub”
78
af Dorte Lytje. Via samtale, hvor pædagogen sporer ind på emnet, vil
børnene blive hjulpet til at sætte ord på deres følelser, både af pædagogen og af andre børn, og vil således
samtidig opleve at de ikke står alene med deres følelser. Hensigten med metoden er at børn skal lære at
håndtere deres følelser.
79
Den anerkendte norske forsker emeritus, indenfor emnerne tilknytning og
omsorgssvigt, Kari Killén, beskriver hvorledes hendes erfaring med at bryde tavsheden i daginstitutionen
ang. tabuiserede emner, medvirker til at børnene får en øget relation til personalet og derved en følelse af
mere tryghed.
80
En meget vigtig relation at skabe for børn, der er i sorg ved forældrenes skilsmisse, da
denne relation for barnet eksisterer udenfor familien. Dette bekæmper skilsmissens uundgåelige paradoks
for børnene - at de er kede af det, men ikke kan søge trøst hos deres nære omsorgspersoner, mor og far,
81
da de har skabt problemerne. Samtidig medvirker samtalerne til at styrke børns mentaliseringsevne. Når
et barn sørger, har det brug for trøst og omsorg. Alle børn i skilsmisser – både ved brud hvor forældrene er
82
venner, såvel som dem hvor de er fjender – har brug for hjælp. En forudsætning for at kunne trøste et
76 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115330.htm
77 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2300473/norge-loeser-konfliktfyldte-skilsmisser-medtvungen-psykologhjaelp/
78 http://www.lillegub.dk/skilsmissebog/
79 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 175
80 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 160
81 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 153
82 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 158
47
barn er, at der eksisterer en god, tryg relation mellem pædagogen og barnet, og at barnet fortæller om
sine problemer. Sidstnævnte skal barnet dog muligvis have hjælp til. Et barn der bliver trøstet derhjemme
vil efterfølgende opleve en følelse af tryghed, og således vil det også føle sig trygt efter at blive trøstet i
institutionen. Pædagogiske metoder til samtale om skilsmisse kan foregå ved hjælp af tegninger, billeder,
historier, drama eller, som før nævnt, oplæsning fra børnebøger. Eksempelvis kan man som pædagog vise
børnene billeder af forskellige situationer i hjemmet, hvor mor og far er i forskellige sindstilstande, og
børnene kan derved blive stimuleret til samtale, og pædagogen kan f.eks. herved forklare børnene, at alle
forældre ønsker at deres børn skal have det godt, men at de muligvis ikke evmer at være gode forældre
83
Opsummerende kan pædagogen støtte og være til rådighed for både børn og forældre i tilfælde af
skilsmisse. Institutionerne burde etablere beredskabsplaner for børnene det hænder for, skabt af
kompetent personale, hvori sorgbehandling af børn og fokus på at bryde tavsheden omkring tabuer bør
være omdrejningspunkter. Man kan sige, at man indenfor den pædagogiske profession bør anerkende
problemets grad, og derfor burde seminarierne oprette specielt fokus på det, ligesom der i disse år f.eks.
er fokus på bl.a. tværfagligt samarbejde, kreativitet og innovation, samt generelt forældre samarbejde.
Skilsmisse, som undervisnings tema, burde have sin egen plads ved siden af de andre fokuspunkter – for
ellers er det svært at involvere sig som pædagog i praksis, da man ikke er kompetent – og det lider
børnene under. Pædagoger kan være opmærksomme på etableringen af den nye familiestruktur og
parternes trivsel, og i en begrænset grad mægle mellem forældrene, hvis deres manglende samarbejde
skader børnene. Ellers må man repræsentere en rolle som et henvisende led i forhold til at hjælpe
forældrene, og appellere til dem om at få kompetent hjælp hos terapeuter, psykologer, ved kurser el. lign.
Det ville være et fremragende tiltag hvis man som institution kunne få støtte af en familieterapeut ved en
familie krisesituation. På denne måde ville forældresamtalen blive varetaget kompetent, og forældrene
ville derved opleve en glæde ved, at en indledende løsningsorienteret dialog lykkedes.
83 Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Killén, Kari. Side 160, 165-166 og 1771-175
48
Konklusion
Min undersøgelse viser at forældrenes skilsmisse opleves som en krisesituation af børnene, og dens
mange forskellige konsekvenser stresser både børn og voksne. Den typiske stressfaktor for børnene, som
ses i analysen, er ændring af relationer til nære familiemedlemmer. Derudover er voksengørelse af barnet,
flytning, samt økonomiske problemer hos bopælsforælderen, alvorlige og typiske konsekvenser. Dog kan
godt forældresamarbejde mindske risikofaktorerne, både for børnene, men samtidig for forældrene selv,
så de ikke selv bliver deprimerede. Børn reagerer loyalt og opbakkende, når de kan se at deres forældre er
kede af det, og forsøger så vidt muligt at skubbe deres egne problemer til side, hvilket som regel gør dem
så stressede, at det resulterer i negativ adfærd. De kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, og kan
blive usikre og bange. Deltagerne i denne undersøgelse oplevede svære perioder, når de boede hos den
forladte, deprimerede bopælsforælder, og det betød at tilknytningen ændredes. Den blev ikke
nødvendigvis svagere, men anderledes hvis rollerne blev byttet om, og det samme gjaldt for relationen til
samværsforælderen. Det viste sig at barnets tilknytning primært blev ændret i forhold til forældre og
søskende, men at relationerne til anden familie, såsom bedsteforældre, forblev mere stabile.
De mange ændringer forårsaget af en skilsmisse kombineret med forældrenes evt. høje konfliktniveau og
sorg, kan påføre barnet store mængder stress. De har brug for hjælp og nogen at snakke med, men de kan
ikke gå til deres normale trygge omsorgspersoner, mor og far, da disse er kilden til problemerne – derfor
føler de sig alene. Hér skal pædagogen støtte og hjælpe barnet, ved samtale, nærvær og sorgbehandling.
Pædagogen skal yderligere være opmærksom på alle parters trivsel ved en skilsmisse – det er vigtigt at
spotte mistrivsel, depression eller sorg. Ses dette hos barnet, skal pædagogen reagere ved at indkalde
forældre til samtale og, til en hvis grad, mægle mellem dem og tydeliggøre barnets problemer for dem.
Ved åbenlyse konflikter mellem forældrene eller ved depression og sorg, skal pædagogen fungere som
henvisende led til parterapeuter og psykologer. Dog ville det være mere optimalt, hvis det offentlige
system ydede bedre bistand til institutionerne og ansatte familieterapeuter, der kunne assistere
pædagogerne ved indledende mægling mellem forældre. Samtidig skal institutionerne have en konkret,
pædagogisk handleplan for børn i skilsmisser, og dette kræver fagligt kompetente pædagoger. Uddannelse
vedr. skilsmisse bør prioriteres på pædagogseminarierne og efteruddannelse bør også tilbydes. Dette er
afhængig af offentlig investering i området. Skal dette realiseres, skal skilsmisseproblematikken og dens
alvor først anerkendes mere end det er tilfældet idag – både af det pædagogiske personale og af
49
samfundet som helhed. Skilsmissen skal opfattes som det den er – en alvorlig krisesituation for alle
familiens medlemmer.
Perspektivering
Som først nævnt i denne opgave, ender næsten hvert andet ægteskab i København i skilsmisse. Muligvis
bliver antallet af skilte ved med at stige. Constance Ahrons betegner rammende samfundets øjeblikkelige
tilstand i forholdet mellem mand og kvinde – ”Seriemonogami er blevet en almindelig livsstil”.
84
Citatet
tegner et billede af et samfund i forandring. Mine løsninger i denne opgave mht. forslagene om
uddannelse til pædagoger og familieterapeutisk bistand i institutionerne kræver anerkendelse af
samfundet, for at blive bevilget midler. Pædagoger kan ikke involvere sig i de dramatiske
forældrekonflikter, hvis de ikke er kompetente udi at håndtere dem. Det danske samfund må anerkende
fænomenet som en alvorlig indgriben i det klassiske familiemønster, og revurdere de instanser, der skal
tage hånd om problemerne skabt herved eller skabe instanser til det samme. Som udgangspunkt bør vi
skele mere til vores norske naboer, som håndterer konfliktfyldte fraskilte familier ved at bevilge dem gratis
terapi - for børnenes bedste. Man skal som fraskilt norsk forælder deltage i terapi, for at modtage
børnepenge. Løses konflikterne ikke ved samtalerne, så løses de ved dom, men inden da råder norske
jurister og psykologer parterne til at indgå forlig.
85
En noget anderledes praksis end den der foregår i den
danske statsforvaltning idag, hvor selve statsforvaltningens domme medvirker til konflikterne, da den for
ofte favoriserer den ene forælderpart.
86
Udover at dette betyder at den anden forælderpart bliver
frustreret, kan dommene også medføre, at barnet får frataget relationen til denne. Et barn har ret til
begge sine forældre.
At samfundet idag er i forandring beskriver den norske sociolog An-Magritt Jensen. Hun beretter om
hvorledes næsten hvert andet barn i Skandinavien fødes udenfor ægteskab, og derfor indgår de og deres
forældre slet ikke i skilsmisseforskningen, alene af den årsag at flere og flere par idag vælger ikke at blive
84 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 18
85 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2300473/norge-loeser-konfliktfyldte-skilsmisser-medtvungen-psykologhjaelp/
86 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2288610/foreningen-far-det-betaler-sig-at-lyve-istatsforvaltningen/
50
87
gift – de er samboende par.
De er ikke af det offentlige registreret som familier. En meget markant
usikkerhed i undersøgelsen af børn, forældre og familieforhold. Men for børnene er forældrene jo de
samme, og derfor vil det føles som det samme tab for dem ved sådan et brud. Dette er endnu en ny
tendens, som samfundet ikke er parat til at håndtere, for ved et brud på et samboende forældreskab, får
moderen automatisk forældremyndigheden. Rimeligheden i dette kan anfægtes.
En pædagogs rolle udspilles i samfundet, blandt dets mennesker, og ligeledes har institutionerne som
funktion at løse specifikke opgaver i samfundet. En pædagogs rolle er derfor bestemt ved samfundets
betingelser. Når serviceloven fastslår at pædagoger og forældre skal samarbejde om barnets trivsel,
kommer pædagogen tæt på familierne – og det ville derfor være nyttigt for samfundet selv, at investere
midler i at institutionerne hjælper børn og dets forældre i en krisesituation - som en skilsmisse jo er. Den
første indsats mod fænomenet kunne starte hér, i stedet for at blive ignoreret eller tiet ihjel. Min
undersøgelse tyder på, at børnene har meget at bære på, og de har brug for at få afløb. Derfor burde man
se på hvorledes man kan integrere kompetent støtte til skilsmisseforældre og børn i institutionerne. Et
beredskab af psykologer og familieterapeuter, der kunne tilbydes gratis til konfliktramte familier i
institutionerne, ved henvendelse fra en pædagog, ville være et godt sted at starte. Måske ville familierne
så helt undgå at skulle i statsforvaltningen. Maria siger i interviewet ”I hvert fald havde jeg det rigtig svært i skolen, og jeg kom til at tænke på, op til det her interview, at der
på intet tidspunkt har været en eneste lærer eller pædagog der har spurgt mig, hvordan jeg havde det med
det hele. Eller på noget tidspunkt har spurgt – hvordan går det derhjemme? Eller er du OK? Er du ked af
det? Der er aldrig nogen der har spurgt mig hvordan jeg havde det med det.
Denne udtalelse kan tolkes på mange måder – men én af dem fortæller om et samfund, der ikke er i stand
til at følge med dets egen udvikling.
87 Børn og familie i det postmoderne samfund. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz. Side 342
51
Litteraturliste
Bøger
Ahrons, Constance. Den gode skilsmisse. Norsk udgave: 1995. Tiden Norsk Forlag A/S
Bech, Charlotte. Godt og sundt for børn. 2010. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
Bergman, Mette. Kærligt talt. 2012. Turbine Forlaget
Bjerrum, Merete og Christiansen, Kirsten Lund. Filosofi, etik, videnskabsteori. 2001. Akademisk Forlag
Blakeslee, Sandra; Wallerstein, Judith S. og Lewis, Julia M. Myten om den lykkelige skilsmisse. Dansk
udgave: 2002. Aschehoug Dansk Forlag A/S
Bowlby, John. En sikker base. Dansk udgave: 1994. Det Lille Forlag.
Collin, Finn og Faye, Jan. Ideer vi lever på. 2008. Akademisk Forlag
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz. Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag
Fivaz-Depeursinge, Elisabeth og Corboz-Warnery, Antoinette. Fædre, mødre og spædbørn. Dansk udgave:
2006. Akademisk Forlag
Killén, Kari. Forebyggende arbejde i daginstitutionen. Dansk udgave: 2014. Hans Reitzels Forlag
Lazarus, Richard S. Stress and emotion. 1999. Springer Publishing Company, Inc.
McLanahan, Sara og Sandefur, Gary. Growing Up With A Single Parent. 1994. President and Fellows of
Harvard College
Moxnes, Kari. Kjernesprengning i familien? 1990. Universitetsforlaget AS
Moxnes, Kari. Skånsomme skilsmisser. 2004. Hans Reitzels Forlag
Netterstrøm, Bo. Stresshåndtering. 2007. Hans Reitzels Forlag
52
Smith, Lars. Tilknytning og børns udvikling. Dansk udgave: 2003. Akademisk Forlag.
Wennerberg, Tor. Vi er vores relationer. Dansk udgave: 2011. Dansk Psykologisk Forlag A/S
Rapport
Børnerådets Børne- og ungepanel. Familieformer og skilsmisse. Panelrapport nr. 1. Juni 2011. Udgiver:
Børnerådet. Tryk: Socialministeriet og Rosendahl Schultz Grafisk
Web
www.bupl.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/A6A2101757F52156C1257B18004EC5BB?opendocumen
t
www.denstoredanske.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtry
k/hermeneutik
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behaviorisme
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_teori/sociologi
53
www.dr.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/sexogparforhold/Skilsmisser/Artikler/2012/1016115350_1.htm
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Koebenhavn/2014/04/17/100906.htm
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/23/085147.htm
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115330.htm
www.dst.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser.aspx
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR139_1.pdf
www.familieudvikling.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.familieudvikling.dk/kurser-til-skilte/stoette-fra-socialministeriet/
www.lillegub.dk
Adresser besøgt senest d. 7/1/2015 -
http://www.lillegub.dk/skilsmissebog/
www.norden.org
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://www.norden.org/da/tema/tema-2012/nordisk-statistik-i-50-aar-1/statistik-fra-1962-2012/civilstand
54
www.politiken.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2291099/statsministeren-og-andre-skilsmisseboernhar-stadig-ar-paa-sjaelen/
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2158938/skilsmisseramt-13-aarig-rart-at-snakkemed-andre-boern/
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2300473/norge-loeser-konfliktfyldte-skilsmissermed-tvungen-psykologhjaelp/
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2288610/foreningen-far-det-betaler-sig-at-lyve-istatsforvaltningen/
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2300473/norge-loeser-konfliktfyldte-skilsmissermed-tvungen-psykologhjaelp/
www.retsinformation.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Afs4
www.stiften.dk
Adresser besøgt senest d. 3/1/2015 -
http://stiften.dk/aarhus/nyt-tilbud-til-skilsmisseforaeldre-skal-hjaelpe-boernene
55
Bilag 1 – Interview med Line
Interviewet blev optaget med diktafon, og numrene herunder indikerer hvornår udtalelsen er i samtalen
1:40
… min far flyttede ind i lille lejlighed inde i byen (Viborg red.) og min mor flyttede ind i en lille lejlighed lidt
udenfor byen. Så jeg blev ”weekend barn” hos min far.
Så din mor havde forældre myndigheden?
Ja – min far forsøgte at få den – men det nægtede hun.
3:00
Hvordan vil du betegne dine forældres skilsmisse?
Som nr. 2. Med min alder i forhold til bruddet har jeg jo ikke kendt til andet, kan man jo sige. Men min
oplevelse af at have to forældre der ikke kan snakke sammen – det har været den dårlige skilsmisse.
4:49
Hvordan var din oplevelse med penge hos din mor? Meget svært.....det har altid været snævert. Det har
også altid medført at der har været lidt krig mellem min mor og far. Han havde flere penge at gøre med, på
trods af at hun havde forældre myndigheden. Så hun har bekriget ham indtil jeg var teenager.
Hun ville have nogle flere penge?
Ja..
6:00
I din opvækst – hvordan var relationen til din mor? (bopælsforælderen)
Jamen hun har altid været min primære omsorgsperson, men altså havde ikke det store overskud til at
være mor på det tidspunkt. Hun havde sine egne behov på en måde. Havde svært ved at tilsidesætte sine
egne behov.
Hvor gammel var hun?
30-34 ca
Hun havde svært ved at få det til at fungere? Var det svært at få det til at hænge sammen med arbejde
osv.?
56
Ja ekstremt svært.
6:30 – 7:55
Hvordan var relationen til din far?
God, husker jeg. Tryg og god.
7:55
Hvor ville du helst være dengang. Ikke i dag – men dengang. Har du tænkt over det?
Næ det har jeg ikke tænkt over. Det var bare sådan.
9:15
Men mine mormor og morfar har været mine reserveforældre. Det har min storesøster på min mors side
også. Og egentlig også min fars søsters mor. Hende min far gik fra inden han mødte min mor.
11:55
Hvad med relationen til dine forældre i dag?
Ligesom jeg kun har halv søskende, har jeg kun halve forældre. Min far var jo kun weekend far. Han kender
ikke mig som han kender sine andre børn f.eks. De er vokset op hos ham – så han kender mig kun halvt.
Med min mor er det det samme. Fordi hun har haft et alkohol misbrug, har hun ikke evnet at tage vare på
mig og være der 100 % - så hende har jeg også kun halvt.
Var det derfor din far prøvede at få forældre myndigheden?
Ja. Ja.
Gjorde han det flere gange?
Jeg fandt først ud af det da jeg blev ældre,da jeg skrev et brev til min far da jeg var teenager. Jeg var så
fyldt med vrede, og var skuffet og ked af det i forhold til han ikke havde gjort noget. Jeg følte ikke han
havde kæmpet nok for min sag og for mig. Der fik jeg at vide at han havde prøvet at få forældre
myndigheden op til flere gange, men at det ikke var lykkedes. Det ville jeg gerne have vidst da jeg var barn.
15:00
Jeg tror jeg nok meget tidligt jeg har påtaget mig det ansvar at prøve at styre min mors alkoholmisbrug.
Prøvet at undgå det. Jeg har altid prøvet at gå på listetæer i forhold til om hun nu havde en god dag eller
en dårlig dag, om hun nu hentede mig eller ikke hentede mig, og det er jo også det der har medført
57
skoleproblemer... altså indlæringsvanskeligheder eller hvad man skal sige ik. Jeg blev fritaget fra fransk og
tysk – lærerne mente ikke jeg kunne lære det. At jeg ikke var i stand til det.
15:30
Så på den måde har jeg altid prøvet at kontrollere... også da jeg blev lidt ældre, altså et lidt ældre barn...
hvem der kom i vores hus. Altså været sådan en lille kontrollant i forhold til – gå hjem og du skal ikke være
hér. Det var sådan tit et værtshus. Sådan lidt en banegård – folk drak osv. Jeg ringede til værtshuset for at
høre om min mor var der. Og for at få hende hjem. Jeg har sådan prøvet at kontrollere hende, og hvem der
skulle være hos os, og hvad jeg ville finde mig i.
17:20
Hvordan oplevede du dine forældres samarbejde? Hvordan vil du karakterisere dem? Var de venner,
fjender, samarbejdspartnere?
Fjender! Helt klart fjender.
Hvordan talte de sammen – snakkede de i telefon?
Ja de snakkede kun sammen i telefon. Det var typisk min mor der havde, altså, ondt i røven. Hun var jaloux
på Vibeke min fars nye kone, og synes hun havde krav på mere støtte og flere penge. Jeg husker tydeligt
hendes fulde telefonsamtaler hvor hun ringer og klager og forlanger.
21:00
Du sagde det var mere trygt at være hos din far. Kan du uddybe det?
Jeg kan huske jeg havde... hvis min mor havde en go dag når jeg skulle afsted på weekend, ville jeg ikke op
til min far. Fordi frygten for at jeg skulle kommet tilbage til en situation, hvor min mor var fuld. Jeg kunne
ligesom kontrollere hende en vis grad medens hun var ædru, så var det svært for mig ligesom at give slip
på hende. Det var så få... det var så positivt for mig det samvær når hun var ædru, og det havde jeg svært
ved at give slip på. Så når jeg skulle op til min far, havde jeg ikke lyst til det – fordi jeg ikke havde lyst til at
frasige mig den her kontrol med at hvis jeg tog på weekend og kom hjem igen så kunne det være det hele
sejlede og det gjorde det højst sandsynligt.
Det var positivt at være hos min far. Det var trygge rammer. Men det var kun positivt de første to dage –
for den sidste dag gik med bekymringen for at jeg skulle hjem, hvordan det ville være når jeg kom hjem,
om mon mor var hjemme eller hvad der skulle ske. Så det har været en halv fornøjelse.
24:30
… jeg husker ikke meget for de der afleverings seancer. Det eneste jeg husker er at de ikke rigtig snakkede
sammen – og hvis de gjorde var det bare sådan noget hej et eller andet … hej hej. Og det kunne ligeså godt
have været til mig. Så der var ikke rigtig nogen dialog.
58
30:00
En ting jeg tænkte på som var vigtig – det dér alkohol misbrug, din mor havde, hvornår startede det? Ved
du det? Var det i forbindelsen med skilsmissen eller hvornår eskalerede det?
Jeg tror altid hun har haft en rigtig stor hang til alkohol og cigaretter.
Altså på sådan fest-abe stadiet... ?
Ja! hun har haft et rigtigt stort behov for sociale sammenkomster – festligheder og kunne ikke give slip på
det. Hun er også opvokset i en arbejder familie hvor alkohol var en stor del af hverdagen.
…
Ved du om det tog til efter skilsmissen?
Jeg ved – jeg ved det gik op for min far. Altså det var en af grundende til han skred. Han havde jo hensigten
at blive i hvert fald to år af mit liv under samme tag. Det kunne han ikke – det kunne han ikke holde ud
fordi min mor drak så meget og havde så meget behov for at der skulle være folk i huset feste og indtage
alkohol konstant.
…
Det eskalerede meget over årene. Jeg synes det er blevet værre siden jeg ligesom slap hende, da jeg kom i
pleje, på efterskole og flyttede hjemmefra.
34:00
Hvis der nu skete der noget? Nogen gange kan der jo ske noget for én – man falder eller tosser rundt. Man
har jo også været teenager og skulle hentes når man var stiv – alt sådan noget. Har du så kunnet ringe til
dine forældre – havde de så kommet og hjulpet dig.
Næh...
Ville du ikke kunne ringe til din far?
Jamen han bor jo i en helt anden by.
…
Føler du han har været til stede for dig hvis der skete dig noget?
Nej... han har jo ikke været... han har jo ikke været... det er også en af grundende til jeg har ringet til min
mormor eller morfar eller min søster... fordi de har været dér. Og været i nærområdet – har jeg selv skulle
opsøge dem eller transportere mig hjem til dem, hvis der har været noget. Jeg har ikke involveret min far
fordi han har været så langt væk fysisk.
59
36.30
Det jeg synes der er alfa omega ved den gode skilsmisser er man så vidt muligt bestræber at kunne have
fælles forældre myndighed. Og selvom man har behov for at realisere sig selv på arbejdet og med ny
partner, er det rigtig vigtigt at man tager højde for at man har lavet det hér barn sammen, man er nødt til
at være..... at kunne samarbejde. Og kunne være inden for afstand til hinanden, så det ikke føles som to
familier i al for udbredt grad.
… det er vigtigt at man snakker samme sprog. At barnet ved man snakker sammen konstruktivt. Har
samme visioner om børneopdragelse. Hvis man er uenig, at man så ikke giver udtryk for det overfor
børnene.
... man skal være bevidst om, hvor bevidste børn er om det her konfliktfyldte forhold rigtig tidligt – og
hvad det gør. At man kan blive sådan én der holder med mor eller far – eller godt ved begge er helt galt på
den.
40:30
Så jeg har haft tilknyttet en flyver – de har prøvet at hindre at jeg skulle udvikle mig i et dårligt miljø – som
jeg også var ude i.
41:00
Fordi jeg flyttede til København, har jeg haft en periode hvor jeg decideret hadede min mor. Jeg kunne ikke
sige jeg elskede hende – jeg fik en hel klump i halsen, og ofte gjorde jeg det slet ikke. Men haft et
decideret hadefuldt forhold til hende før jeg blev i stand til at kunne sætte mig ind i hendes situation. Men
haft et had til hende for jeg på det tidspunkt synes hun havde forårsagt og frataget mig meget på den
negative konto. Og gjort det meget svært for mig, at opnå almindelig ting i livet.
60
Bilag 2 – Interview med Maria
Interviewet blev optaget med diktafon, og numrene herunder indikerer hvornår udtalelsen er i samtalen
1.00
Marias forældre blev skilt da hun var 11 år.
3.45
… han fandt en anden lejlighed min far. Han flyttede til Farum Midtpunkt, fordi det var der han kunne få
noget og min mor blev boende i huset, og der skulle mig og min lillebror bo. Og ordningen blev sådan, og
det har den altid været, at vi var hos min far hver anden weekend, men boede fast hos min mor, fordi det
var tættere på vores skole, vores venner, der havde vi vores værelser. Så min far flyttede ud, og har
derefter flyttet rigtig mange gange, hvor vi har flyttet med rundt.
5:00
Hvem havde forældre myndigheden?
Den var fælles
Men aftalen var at i tog op til jeres far hver anden weekend?
Ja
5:20
… ellers boede vi jo så hos min mor i det her hus. Og det har altid skinnet igennem at det var svært for
hende at få til at hænge sammen også økonomisk – men hun ville bo i det hus fordi det var bedst for os
som familie, og for os børn. Så der har været rigtig meget økonomisk i den her skilsmisse, som jeg jo nok,
fordi jeg var den ældste, var tilskuer til.
… det har altid været min far der havde pengene, og eftersom han forlod min mor har hun haft det rigtig
svært.
7:00
Kender du noget til – din far har jo skullet betale børnepenge....
Det har han også gjort.
61
7:45
…. udadtil har skilsmissen været god. Men for mig og min lillebror har den nok været mellem god.
8:00
Altså jeg tror det er fordi at det hele skete meget roligt, meget afklaret, og der kom meget hurtigt styr på
hvor vi skulle være hvor meget, hvor vi skulle bo. At min far flyttede ud, og der har ikke været
komplikationer i bruddet til at starte med. Men fordi jeg synes mig og Jesper (bror red.) har haft svært ved
det, er at vi skulle bo hos min mor som havde det rigtig svært med det hele. Hun var blevet forladt af min
far, og havde det rigtig svært, og hun var både psykisk ramt og økonomisk ramt, og ramt på en hel masse
måder, og det skulle vi ligesom rumme, og meget af det gik for mig med at passe hende, fordi hun havde
det svært.
9:15
Hun havde ikke det store overskud til at snakke med os om skilsmissen, for det berørte hende for meget
selv, så jeg tror ikke hun havde overskud til at høre, at vi synes det var svært. Fordi hun havde det svært
nok selv. Og hele den stemning i hjemmet, gjorde ligesom at vi aldrig snakkede om det. Det blev meget
hurtigt et overstået kapitel for os..
… og jeg tror egentlig mig og Jesper havde vildt meget brug for at snakke om det, og egentlig også at hun
fortalte os højt at hun havde det svært med det. For det gjorde hun aldrig. Det var bare noget vi vidste. I
stemningen lå der at mig og Jesper vidste det, og hun var rigtig ked af det. Vi oplevede tit at hun græd,
over de mindste ting altså.
11:00
12:00
Synes du på baggrund af skilsmissen at du fik en anderledes relation til din mor. Blev den mere stærk, var
den bare anderledes, eller blev den svagere?
Jeg tror helt sikkert at vores relation blev meget stærkere. Og jeg tror meget hurtigt at vores relation, ikke
lige i starten, selvfølgelig lidt i starten, men da jeg blev omkring de 14-15 år, der er vores relation blevet,
ikke en veninde relation, men vi fortæller hinanden alt og har gjort det lige siden. Jeg er meget tæt med
min mor.
… vi har fået en meget tættere relation af det brud.
14:00
62
Hvad med den tilknytning du har haft til din far, blev den ændret pga. skilsmissen?
… jeg har faktisk svært ved at huske lige ved bruddet. Der var i lang tid vi ikke så ham, og jeg kan egentlig
ikke kategorisere den på den måde – det har været meget op og ned. Det har været en rigtig stor blanding
af at jeg har været rigtig vred på ham, fordi jeg kunne se hvor ked af det min mor var, samtidig med at jeg
var fars pige, og holdt rigtig meget af min far. Og vi kan lave nogle helt specielle ting sammen. Så han
betyder rigtig meget for mig. Det er nok de to ting der har kørt periodevis og har fyldt rigtig meget.
… det er svært at sige om det har ændret sig, men jeg tror vores forhold havde været et andet hvis mine
forældre stadig var sammen.
15.30
fik du et anderledes forhold til din bror?
Puha... ja. Jeg har nok altid skulle passe lidt på ham. Hvorimod jeg før var den lidt mere strenge søster der
skulle bestemme en hel masse, gik det lidt mere over i at jeg også skulle hjælpe ham. At han i hvert fald
heller ikke skulle være ked af det.
16.30
… han ha haft det meget sværere ved skilsmissen end jeg havde det. Han har været psykisk berørt meget.
Jeg ved ikke om det var fordi han var yngre eller hvad – men han har haft rigtig mange problemer i skolen,
som jeg tror er realteret til den skilsmisse. Både i forhold til venskaber, men udviklede også, hvad jeg vil
definere som en form for social angst, hvor han simpelthen ikke kunne sove ude. Han var total angst for at
skulle kaste op. Det var sådan nogle mærkelige ting han havde – han havde udviklet. Og der har mig og
min mor været meget beskyttende fordi han havde det svært med alle mulige ting- og det var så også en
af de konflikter der har været mellem mine forældre. Det var ham. Min far påstod det var min mors skyld
at han var blevet sådan, fordi hun var en pylre mor, en hønemor og alt for overbeskyttende overfor os. Og
der er også sådan noget der i dag gør at jeg godt kan være lidt sur på ham, fordi det var bestemt ikke det.
Det var i mine øjne noget han havde været med til, fordi han ikke selv fik bearbejdet det tab af at miste
ham. Manden i huset. Derfor har der også været beskyldninger forældrene imellem som har påvirket os,
tror jeg.
18:50
Oplevede du en ændring af relationen til dine bedsteforældre? Efter bruddet havde du stadig kontakt til
mormor og morfar og til farmor og farfar?
Ja meget og har haft det ligesiden. Ja har alle mine bedsteforældre stadigvæk, og har set dem lige meget.
Min mormor og morfar har jeg haft en lidt tættere relation til fordi de på en eller anden måde fik en
beskyttende faktor i forhold til mi mor og fordi hun var så ked af det. De hjalp til – også økonomisk. Og var
meget i hjemmet – så derfor har jeg nok set dem mere, men det betød ikke at relationen til min farmor og
farfar blev dårligere.
63
20:15
...Lige ved bruddet husker jeg at det bare forløb stille og roligt. Hvad jeg ved af. Og at det sådan... At jeg
tror lige på det tidspunkt havde min far så dårlig samvittighed over at skride at han bare glattede af, og gav
min mor.... gjorde det så nemt som muligt for min mor. Det gjorde han ikke resten af tiden – det ændrede
sig jo.
20:45
Hvad var det for konflikter der kom senere? Hvordan vil du sige det påvirkede jer? Du siger det påvirkede
din mor.... var det massivt?
”Det var meget økonomiske problemer. Det var meget diskussioner af... Hvis vi nu skulle ud at rejse, på tur
med skolen, whatever, hvem skal så betale det? Hvor meget af det skal jeg betale? Nu når jeg får
børnepenge skal det så dække det? Det var meget sådan nogle diskussioner, og det påvirkede mig ved at
jeg blev sat meget i midten, for hvis der var noget jeg ville have, hvis der var noget jeg skulle deltage i, så
ville min mor ikke kontakte min far og spørge om han ville give penge. Så sendte hun mig, og sagde ”du må
spørge din far om han vil give penge”.
… og så har der været en konflikt, som jeg har oplevet det, at hver gang der skulle holdes fødselsdag,
noget stort som jeg skulle holde, simpelthen at samle de to familier – det har været et helvede.
….Det var svært fordi der opstod en eller anden akavethed.....
… min mor har været sindssygt gode venner, haft en vildt god relation til min farmor og farfar – de har
altid været meget tætte – (Josefine knipser med fingrene ) pludselig var den væk pga skilsmissen ikke.
… det var som om skilsmissen stilte en stor mur ned mellem de to familier, og det er ikke fordi der har
været konflikt, jo det har der været mellem min mor og far, men det er jo ikke store ting der har været på
tværs af familierne – men der er bare opstået den der skilsmisse akavethed, som bare ikke kan undgås, når
man mødes til konfirmationer, fødselsdage...
23:00
...det er svært at bringe familierne sammen. Hvorfor var det svært?
Det var svært fordi der pludselig opstod en eller anden akavethed. For at... det er svært at beskrive... for
det første handlede det om at min mor ikke kunne lide min fars nye kone, fordi det kunne vi heller ikke –
så derfor skulle hun heller ikke. Når vi kom hjem og fortalte at vi ikke kunne lide hende det tror jeg har
betyder at det kunne hun heller ikke. Plus hun er hendes liv kærligheds nye kone – hvorfor skulle jeg
kunne lide hende.
26:15
Du siger din mor holder meget af din far. Er der stadig følelser i klemme den dag i dag?
64
Det tror jeg. Ja det er jeg ikke i tvivl om.
Bruddet er ulige på en eller anden måde? Fordi der stadig er følelser i klemme...?
Meget. Meget.
Optagelse 2
1:00
Jeg blev hurtigt teenager, og jeg havde en rigtig dårlig vennegruppe i Farum jeg hang ud med.
Det var ikke den smarteste vennegruppe, og vi var ikke så kloge dengang – så jeg har lavet dumme ting. Og
om det skyldtes skilsmissen, eller om det bare skyldtes vennegruppen – det ved jeg ikke. Jeg tror ikke at
det skyldtes skilsmissen, jeg tror bare jeg var i en gruppe jeg ikke skulle have været i. I hvert flad havde jeg
det rigtig svært i skolen, og jeg kom til at tænke på, op til det her interview, at der på intet tidspunkt har
været en eneste lærer eller pædagog der har spurgt mig hvordan jeg havde det med det hele. Eller på
noget tidspunkt har spurgt – hvordan går det derhjemme? Eller er du OK? Er du ked af det? Der er aldrig
nogen der har spurgt mig hvordan jeg havde det med det.
4:13
Jeg ender jo faktisk med at skifte skole i ottende klasse til en privatskole ude i Holte, og lige præcis om det
der formåede mine forældre at arbejde sammen, snakke sammen, om at de skulle hjælpe mig. Og at jeg
havde brug for de gjorde noget, fordi jeg kom hjem en dag fra skole og så skulle jeg bare ikke derover
mere. Og de kunne sige hvad som helst, og prøve hvad som helst – jeg skulle bare ikke derover mere. Det
var en lærer der havde mobbet mig, og det er jo så noget helt andet. Men det var første gang siden
bruddet, hvor jeg oplevede at de arbejdede sammen og gjorde noget for mig, fordi det havde jeg brug for.
De ringede sammen, og på den måde arbejdede sammen, for at finde de der alternativer. Det var en rigtigt
positiv oplevelse.
6:15
De er i hvert fald ikke venner. Samarbejdspartnere hér og dér. Og ellers ville jeg nok.. ikke fjender!.... men
bare hvert sit. De skulle arbejde sammen om nogen beslutninger vedr. mig og Jesper, og det kunne de. Og
det formåede de jo at gøre – men det var aldrig en fornøjelse for dem at skulle gå til møder sammen. Det
har aldrig været noget positivt for dem. Især for min mor.
7:50
Jeg har aldrig set dem skændes i hjemmet.
9.30
65
Der er konfirmationen vi selv har valgt at holde sammen, men det har også kun været det. Ligesiden har vi
faktisk holdt alt hver for sig. Ellers har det kun været, altså da man fik hue på, det sker kun en gang, har de
været der sammen. Men ellers har alt været holdt hver for sig.
14:50
Jeg husker ikke jeg snakkede med nogen. Jeg husker først jeg snakkede mange år efter, og det var ligesom
at der begyndte at dukke andre ting op.
15:15
Jeg husker, som jeg sagde før, aldrig at en pædagog eller en skolelærer eller nogen som helst, har spurgt
mig hvordan det gik.
16:00
Men jeg tror det kunne have gjort en forskel. Det er meget at gå med inde i hovedet. Det er jo mange
bekymringer – for min mor. Hun var jo ked af det hele tiden. Hun knoklede og var træt og stresset. Hun
gjorde alt for at vi skulle have det så godt i den situation som vi nu var blevet bragt i. Så jeg havde ikke lyst
til at belaste hende yderligere.
18:30
Hvem snakkede du med før? Hvis du havde de skidt...
Min mor.
19.15
Var det trygt både at være hos din mor og din far?
Det har været hos min mor (ang. tryghed), og det er pga. min fars nye kone. Jeg har aldrig følt mig
hjemme, jeg har aldrig følt mig 100 % tilpas i hendes selskab, og sådan er det stadig. Så ja det har altid
været min mor.
Hvad med når dig og din far lavede noget?
Jamen så er jeg også 100 % tryg ved det. Ellers havde det været noget rigtig lort.
66
20:45
Det er bare mere hvis der opstår noget, lokummet brænder, man mangler penge.... eller....
Jeg kan ringe til dem begge to...
… og de ville hjælpe dig?
Fuldstændig.
22:45
Det kunne have hjulpet hvis de var venner.
23.30
….nej de ringer ikke til hinanden.... og det er jo det der fylder i alt mit. Der er den dér... årh kunne det ikke
bare være nemt! Kan de ikke bare snakke sammen. Hvor svært kan det være? Sådan får man det som barn
når man sidder midt imellem.
24:15
Jo men altså min mor bruger jo stadig mig som veninde, jeg hører jo stadig hendes og mit fars – og det
fylder alt sammen. Jesper har også haft det rigtig svært med den nye kone, og det fylder også rigtig meget,
så der er rigtig mange problemstillinger man kunne e have været foruden – hvis de bare have kunnet
snakke sammen.
27:40
...det her er så noget jeg ikke har fået sagt, men noget jeg synes – men jeg vil til enhver tid ønske at mine
forældre var skilt og lykkelige end at de var sammen og ulykkelige.
67
Bilag 3 - Interview med Rasmus
Interviewet blev optaget med diktafon, og numrene herunder indikerer hvornår udtalelsen er i samtalen
2:40
Det var faktisk sådan at de havde aftalt at de først skulle sige det... der havde åbenbart været nogle år hvor
de havde gået og overvejet at blive skilt, men det ville ikke ødelægge de sidste år i 7. , 8. , 9. klasse, nu var
der snart eksamener og sådan noget – så vi venter lige til efter eksamen, så de havde planlagt det nøje og
snakket fint sammen om det.
4:30
...hvis jeg skal svare impulsivt på det – må det være den dårlige (skilsmisse red.), fordi det kom sindssygt
meget bag på mig. Det kommer an på hvad du leder efter i det svar, men jeg havde ingen indikationer på
at de var ved at gå fra hinanden overhovedet. Og det var sådan at det sidste halve år frem mod den dag
hvor de siger nu skal de skilles, havde de snakket rigtig meget sammen, og gået rigtig lange aftenture,
også hvor de havde holdt hinanden i hænderne. Og siddet foran brændeovnen og drukket rødvin, og jeg
tænkte nå de er ved at blive forelskede igen. Sikke meget de snakker sammen – det er da hyggeligt.
6:00
… det var jo planlagt og det var jo ikke noget med at kaste med knive og køkkenudstyr eller smadre stole i
stuen. De har jo aldrig skændes eller noget andet ikke. Derfor var det mega chok. Men på den måde har
det jo ikke været en dårlig oplevelse. Selve rammerne omkring hvordan det blev sagt var stille og rolige og
planlagte
7:45
så flyttede jeg ud til min mor i Søborg dér, og det var ikke særlig fedt for jeg ville helst blive i det hus jeg
var vokset op i med det værelse jeg havde, og så fik jeg et eller andet lille skod værelse hvor hun også
skulle have nogle ting stående, men jeg blev ligesom tvunget til at flytte derud, og min mor havde det ikke
specielt godt. Altså begge hendes forældre var lige døde nærmest eller den ene af dem. Den anden var syg
og min søster var også ret syg on/off i den periode. Og min mor havde det af helvedes til. Og jeg gik i 2.G –
om man vil bare noget helt andet ik.
10:15
Altså min far købte jo hende fri af huset, så hun købte en lille ejerlejlighed deroppe.
68
11:45
Jo den ændrede sig- altså den blev lidt mere kammeratlig med min far fordi så var det jo bare os der var
der og snakkede sammen.... det var som om han blev lidt mere interesseret i at høre hvordan det gik og
hvad jeg lavede. Så fortalte han også mere kammeratligt om det han lavede. Så på den måde var det
faktisk positivt.
… jeg følte et kort øjeblik vi fik et tættere forhold (om faderen)
13:45
I forhold til min mor blev det sådan lidt for meget. Hun havde store forventninger til at så skulle jeg
komme og være der meget hos hende og sådan noget – og det behov havde jeg jo slet ikke. Så ringede
hun og var ked af det og sagde ”hvorfor kom du ikke alligevel – du sagde du ville komme i denne uge”. Og
sad man dér med drengene hjemme i kælderen og en grædende mor i røret og sådan noget ik. Og det er
jo skide synd for hende men der blev også sådan lidt... altså man fik dårlig samvittighed og det bør man
måske ikke have, men det er svært alligevel ikke. Hun havde lige mistet en af sine forældre, og der var
rigtig meget lort for hende. Men det var ikke mig hun skulle have taget den med. Den relation blev tættere
men jeg trak mig også lidt fordi jeg syntes hun var skide irriterende.
18:00
Jo altså... den relation var ikke særlig god (om stedmoderen red.), og det er den egentlig stadig ikke – jeg
ved ikke hvad fanden han havde gang i. Hun havde tre børn, og var skilt for anden gang. Hun havde
ligesom nogle meget rigide regler i sit hjem.
19:15
Min mor fik en kæreste, der har jeg sgu nok været 20-21 år. Han var egentlig fin nok som sådan – der var
ikke så meget med ham. Han var også lidt speciel og lidt sjov – han mindede mig om min morfar. Hun
lavede lidt en far kopi – men det var på en anden måde ligesom. Han havde sine mærkelige idéer og nogle
rammer man skulle... men det var ikke noget hvor man blev lagt ned og tog friheden fra én.
22:30
...og min farmor så jeg også.... måske så jeg hende lidt mere fordi hun boede også tæt på, og på nogle
punkter gjorde det det nemt, og så hvad hedder det, så kunne det godt være et helle-sted hvor man kom
og fik lidt pizza og en cola, men omvendt var hun ikke sådan specielt god og snakke med om de ting.
24:00
...min onkel og tante og fætter og kusine boede jo så i den periode efter skilsmissen hjemme i huset, så
69
der snakkede jeg en del med min tante. Der var jeg jo så heldig at hende kunne jeg godt få nogle fornuftige
snakke med.
24:15
Du fik ændret nogle relationer kan man sige, men mistede du nogle? Nu snakker vi onkel, tante,
stedforældre hvad der har været....
Nej det tror jeg... Nej det tror jeg egentlig ikke...
24:30
… jeg tog det meget indad ikke... altså nærmest tog det ind i maven, og fik ondt i maven.... eller sådan. Jeg
tror ikke jeg blev indelukket som sådan, for jeg så stadig mine kammerater, og dem som jeg nu plejede at
se, men når der ligesom var noget der handlede om ens forældre, når man snakkede om dem, eller i
skolen skulle fortælle om... Altså det kan jeg huske, det første år i gymnasiet skulle vi skrive en stil eller et
eller andet... Der var et eller andet opgaveværk, hvor vi skulle skrive om familieforhold, og det gjorde
fandme ondt ikke. Så i bund og grund har jeg nok ikke fået det bearbejdet særlig meget. Det var ligesom
blevet pakket væk, og måske havde jeg også tænkt har det noget med mig at gøre.
25:45
Jeg havde ikke været udafreagerende og heller ikke den dag de sagde det. Set i bakspejlet skulle man
måske bare have smadret den der tallerken ind i væggen og sagt fuck jer hvad laver i, og så gået ud og
smadret nogle biler ikke, tævet nogle gamle damer ikke …. ej ikke tæve gamle damer, men gå ud og
smadre et eller andet – tage alle termoruderne i hele huset, punktere bilen, men barre holde det inden for
familien – men reagere og få det ud af kroppen. For det gjorde jeg ikke, det gjorde jeg ikke på noget
tidspunkt senere hen. Og det var hårdt. Det gjorde ondt på en eller anden måde.
Var det i kraft af du ikke havde andre du kunne gå til? Du havde din tante, men var der andre...?
Nej det var der nok ikke.
27:30
jeg ville ikke gøre dem kede af det tror jeg – og derfor sagde jeg aldrig noget....
28:15
… jo men hun (moderen red.) havde også selv et behov for at se nogen, og snakke med nogen... og der
skulle hun nok have holdt det til nogle veninder med det der, og gå ud og græde ude i køkkenet, i stedet
for at sidde og..... det ville jeg nok have sat pris på hvis hun havde holdt lidt for sig selv det der. Der blev
70
jeg lidt for meget trukket ind i at skulle være en eller anden veninde-agtig type for hende. Jeg havde nok
selv med at holde mig selv kørende.
Optagelse 2
00:30
jeg synes egentlig de snakkede meget godt sammen i hvert fald lige det første halve år, altså før min far fik
en ny kæreste. Jeg ved ikke om det havde noget med det at gøre, men der flyttede han jo så også væk, og
så snakkede de begrænset sammen. Men det var lige sådan i de efterfølgende måneder hvor der var
meget praktisk der skulle løses, der synes jeg egentlig de snakkede meget godt sammen.
1:40
Var de venner lige efter? Vil du kategorisere det som det?
Ja venner... de gjorde hvad de kunne for at få det til at forsøge.... de havde tænkt meget over at det skulle
gøre mindst muligt gene for mig ikke.
Kunne de være i samme rum efterfølgende?
Ja det kunne de.
3:15
Ja men ellers gjorde de det fint, også når vi var ude hos min søster og besøge hende derude og holde
fødselsdag for hende og sådan noget – så var de der også alle sammen. Også sådan senere hen.
… det fik de til at fungere.
5:00
Min storesøster bor på en døgninstitution. Hun er mulithandicappet, og kan kun høre, men ikke tale. Hun
flyttede hjemmefra da hun var lille og mine forældre ikke kunne magte at have hende boende hjemme…
Jeg husker ikke hun har boet hjemme…
6:00
jeg tror de har gået at... det er i hvert fald hvad de har sagt efterfølgende... at de har gået, i måske fire fem
år, og snakket om at blive skilt, og så ligesom sagt vi venter til efter 9. klasse, og det havde også været på
tale tidligere at blive skilt.... altså da jeg var endnu yngre. Så i en lang periode har de jo nok ikke haft det
super godt sammen.
71
7:52
Altså jeg vil sige... det passede jo meget godt med at efter skilsmissen startede jeg i gymnasiet ikke, og de
tre år i gymnasiet kan jeg huske – de er meget afgrænsede. Det første år i 1.G... det var jo nyt og
spændende i gymnasiet ik. Der havde jeg jo stadig den der kælder og de der venner omkring mig, og så
langt var der heller ikke til Søborg (hvor moderen flyttede hen red.) vel. Det var ret vante rammer for mig
der. Det var rigtig hyggeligt og have min fætter og kusine og tante og onkel omkring mig, så det blev ret
hurtigt en kernefamilie igen... og jeg havde ligesom nogle nye søskende. Så det spiller selvfølgelig ind på
altså at.... der synes jeg faktisk det var en rigtig fedt tid det første år efter for jeg havde dem omkring mig
og jeg var de hvor jeg plejede at være. Og så da jeg flyttede over til min mor, på andet år efter skilsmissen,
der andet og tredje år var ikke specielt fede deroppe. Og min far flyttede derop og fik hende, kæresten, og
det var kompliceret at besøge ham. Så jeg synes egentlig ikke det faldt til ro... det blev faktisk værre, fordi
min mor havde det svært i de år efter, og min far flytter derop. Og jeg føler ligesom at fra han havde været
rigtig tæt på mig lige pludselig, og har haft mere engagement og mere interesse i at tale med mig, så
trækker han sig fuldstændig, og flytter derop, og når man så er der er han slet ikke til stede nærmest.
10:14
… hvis der skete et eller andet, og du havde brug for dine forældre, eller brug for nogle kan man sige,
havde du så nogle at ringe til? Kunne du ringe til dine forældre? Følte du de bakkede dig op, og smed det
de havde i hænderne og kom hvis der skete et eller andet?
Det tror jeg umiddelbart ikke min far ville... det tror jeg sgu ikke... det tror jeg sgu ikke. Det kommer an på
hvis det var sådan noget quick-fix hvor han kunne køre ud og hente mig et sted, køre mig hjem og sætte
mig af, så kunne det godt være at han kunne finde ud af det. Men hvis det var noget følelsesmæssigt
kompliceret, som jeg havde det... altså hvis jeg brød sammen og havde brug for han var til stede. Altså
noget psykisk førstehjælp kan man sige – så tror jeg ikke han ville være der. Men det tror jeg min mor ville.
Hun ville forsøge sig med begge dele, hvis jeg havde det svært. Men min far ville han nok trække sig, for
det kan han ikke håndtere. Det kan han stadig ikke.
14:30
… altså en eller anden fokus gruppe – hvis jeg tænker – hvis jeg skal prøve – der sagde, så samler man alt
muligt – en fem-seks børn hvor der forældre er blevet skilt, og så sidder der en eller anden terapeut eller
psykolog, bare det at man hører andre fortælle om at de har det på samme måde, så kunne man måske
åbne op for det. Hvis man kunne mødes en gang om måneden i et par timer, det tror jeg måske havde
tvunget mig til at få det ud af kroppen, i stedet for at rende rundt med det i nogle år før jeg fik gjort noget
ved det. Det er måske mit bedste bud – men det er noget der skal faciliteres for én – det er ikke noget man
selv opsøger – jeg havde i hvert fald ikke.
72
15:25
Hvordan var det egentlig i skolen? Nu gik du så i gymnasiet... kunne du følge med? Havde du overskud til
at koncentrere dig?
Kun det første år, men det andet og tredje år var det svært. Det tog rigtig meget fokus alt det der skete i
baggrunden der. Det kunne man godt mærke. Det var jeg helt sikkert presset af psykisk i forhold til at læse
og lave opgaver.
…. men også det sociale. Jeg blev lidt usikker og lidt trist og sådan noget, fordi den der base var væk. Der
var sgu ikke rigtig nogen base vel. Så det har helt sikkert præget mig de år.
73
Bilag 4 - Spørgsmål til interview
Bachelor opgave - Undersøgelse vedr. skilsmisse set fra barnets perspektiv
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta
…. Hvornår var skilsmissen? Hvor gammel var du dengang? Hvor gammel er du nu? Hvor boede i dengang?
Civil stand idag? Uddyb….
Hvordan foregik skilsmissen rent praktisk? Hvem flyttede – mor/ far/ dig? Hvor boede du så og sammen
med hvem? Hvem havde forældre myndigheden?
Vil du betegne dine forældres skilsmisse du oplevede som værende – 1) den gode skilsmisse 2) midt i
mellem 3) den dårlige skilsmisse?
Socialt stress og risikofaktorer
Ved bruddet – oplevede du noget af følgende –
1. Flytning fra kernefamiliens bolig
2. svækkelse af økonomien i den husholdning hvor barnet bor
3. ændring af relationen til bopælsforældreren
4. ændring af relationen til samværsforældreren
5. ændring af relationen mellem søskende
6. ændring af relationen til bedsteforældre
7. udvikling af nye relationer til stedforældre
8. konflikter mellem barnets forældre
9. voksengørelse af barnet
10. individualisering af barnet
74
Efter bruddet, hvad gjorde du så? Hvem var du sammen med? Hvad lavede du? (Adfærd….)
Andet om socialt stress – fri tale…
To-kernefamilien
Hvordan oplevede du dine forældres samarbejde? Fjender/ venner/ samarbejdspartnere? Hvordan talte
de sammen? Hvordan talte de sammen inden skilsmissen?
Lavede i ting sammen alle sammen? Var dine forældre der – da du gik ud af 9. ? Til fødselsdage? Etc.
Hvordan blev deleordningen? Var alle tilfredse med det? Var der forskel på at være hos mor og far?
Uddyb…
Hvilken skole gik du på? Var der diskussion om det?
Andet om samarbejde – fri tale….
Tilknytning
Da skilsmissen foregik, hvem snakkede du med/ gik du til?
Hvordan var din tilknytning til din far før skilsmissen? Din mor?
Hvordan var den under bruddet? Kunne du gå til dine forældre og snakke? Hvordan oplevede du dem?
Hvordan er din relation til dem nu? Hvornår blev den bedre værre?
Efter skilsmissen, og tingene ligesom faldt på plads – vi du så betegne det som værende trygt at være hos
mor? Far?
Hvis der skete dig noget – kom dine forældre? Kunne du ringe til dem? Etc.
Andet om tilknytning – fri tale….
Andet
Er der andre ting jeg skal vide om emnet – er der noget du vil uddybe eller fortælle mig?
75
Bilag 5 – Statistikker vedr. skilsmisse
Det sværeste for børn ved skilsmisse. Kilde - Børnerådets Børne- og ungepanel. Familieformer og
skilsmisse. Side 29.
76
Børnenes karakteristik af relationer efter skilsmisse. Kilde - Børnerådets Børne- og ungepanel.
Familieformer og skilsmisse. Side 44.
77
Børnenes vurdering af forældrenes forhold idag. Kilde - Børnerådets Børne- og ungepanel. Familieformer
og skilsmisse. Side 45.
78