Læringsmateriale om Christens Rundvisning - Bredekærgård
Historiebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Christens Rundvisning Ishøj Kommune 1 Indhold 1.Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne . . . . . . . . 3 2.Sådan anvender du læringsmaterialet . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 3.Aktivitetsbeskrivelse for Christens Rundvisning . . . . . . . . . . . . . 4 4.Øvelser i forbindelse med besøg – før og efter . . . . . . . . . . . . . . 7 4.1 Historiske lege – grænsekamp, troldehoved og trække stok . . . . . . . 8 4.2 Marken er mejet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 4.3 Lav dejlig byggrød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 4.4 Lav halmdukker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 4.5 Refleksionsøvelse - Lån Christens Sprogkuffert . . . . . . . . . . . 12 5.Viden om 1700 tallets gård- og landbrugsmiljø . . . . . . . . . . . . . 14 5.1 Bonde sidst i 1700-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 5.2Økonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 5.3 Bredekærgårds ældste historie . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 5.4 Bredekærgård i 1787 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 5.5 Dyrene på gården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 5.6 Dyrkning af jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 5.7Køkkenhaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 5.8 Mad og drikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 6.Gå på opdagelse i historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 7.Gode links til viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 8.Quiz om Christens liv i 1700-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 2 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne Bredekærgårds Formidlingsbaser er et projekt, der løber i perioden 2015-2017 og du vil undervejs opleve udviklingen med nye aktiviteter. Bredekærgårds formidlingsbaser indeholder 4 baser med forskellige aktiviteter i hver. Hver base har sit tema og har en let, lærende og legende tilgang til formidling af naturen i forskellige vinkler. Målet er at lære gennem leg og åbne fleres øjne for de fantastiske gratis natur- og friluftsmuligheder, vi har omkring os. Til hver aktivitet er udarbejdet et læringsmateriale, der er tænkt som et inspirationskatalog for særligt lærere og pædagoger, men alle kan anvende det. Formålet med læringsmaterialet er at give et indblik i, hvordan formidlingsbaserne kan bruges i hverdagens læringssammenhænge. Forhåbentlig vil oplevelserne, legen og læringen give inspiration til at bevæge sig ud i den omgivne natur og se både dyr og planter på nært hold. Hver aktivitet er udarbejdet af en projektgruppe, der også har udarbejdet det tilhørende læringsmateriale. Derudover har en gruppe bestående af repræsentanter fra Ishøj Naturcenter, Ishøj Kultur og Fritidscentret, Gildbro SFO, Ådalens Privatskole og Strandgårdsskolen kvalitetssikret læringsmaterialerne således, at det bedst muligt henvender sig til brugeren. God fornøjelse! 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet Hver aktivitetsbeskrivelse vil indledningsvist fortælle om, hvilke pædagogiske læreplaner eller faglige fælles mål aktiviteten beskæftiger sig med. Formidlingen er inddelt i 3 faser: - Et forberedende forløb med øvelser - Besøget og aktiviteten på Bredekærgård - Et opfølgende forløb med øvelser Her i læringsmaterialet finder du en konkret beskrivelse af den pågældende aktivitet, så du er forberedt på, hvordan den bruges når du kommer til Bredekærgård. Efterfølgende finder du en lang række øvelser, der både kan bruges som forberedelse og som opfølgning. Det er ikke tænkt, at man skal igennem alle øvelser, men der er udarbejdet forskellige typer, så formidlingen kan tilpasses tid og børnegruppe/ elevgruppe. Aktiviteterne på Bredekærgård er særligt velegnet til mindre grupper på 5-6 personer. Ved større grupper anbefales det at gøre brug af enten de tilhørende øvelser eller anvende flere af aktiviteterne i sammen formidlingsbase. Fx kan du både forberede børnene/ eleverne på et besøg i Dyrebasen med aktiviteterne haren, flagermusen og muldvarpen og så kan de prøve holdvis. Nedenfor kan du læse, hvilke fag og temaer der anvendes i aktiviteterne. Vil du læse mere om hvordan, så skal du læse i folderen ”Besøg Bredekærgård”. QR Kode Læs folderen ”Besøg Bredekærgård” Følg QR koden 4 3. Aktivitetsbeskrivelse for Christens Rundvisning Her finder du beskrivelsen for aktiviteten på Bredekærgård. Aktiviteten og er bygget op omkring en række forskellige læringselementer, hvor der bl.a. bevægelse og sociale kompetencer indgår som bærende elementer. Aktiviteten og de tilhørende øvelser udgør tilsammen et helstøbt formidlingsforløb. Christens Rundvisning understøtter nedenstående mål: Fælles trinmål Pædagogiske læreplaner - Bevægelse og leg - Sociale kompetencer og fællesskab -Dansk -Historie - - - - Naturen og naturfænomener Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Kort introduktion til Christen Året er 1787. Husbonden Christen er 41 år gammel og lever et godt, men til tider også et hårdt liv på Bredekærgård sammen med sin familie og gårdhjælperne. Christen tager dig med på en rundtur, så du kan opleve Bredekærgård, som den så ud dengang Christen boede på gården sammen med sin familie. Vi skruer tiden tilbage til 1787, hvor vi følger med husbonden Christen rundt på gården. Sammen bliver vi klogere på historien om Bredekærgård, mens vi leger og hører Christens hyggelige fortællinger. 5 Sådan bruger du aktiviteten Rundt om på gården er, der placeret en række poster med QR-koder. Ved hver post skal du starte med at scanne QR koden og så lytte til Christens hyggelige fortællinger om livet på Bredekærgård i 1787. Til sidst i hver fortælling skal du høre godt efter, så du kan høre, hvor Christen sender dig hen. NB! Det er bedst at gå i mindre hold, så holdet kan stå om mobiltelefonen sammen. Hver mobiltelefon skal downloade en QR scanner. Begynd Christens rundvisning, scan QR koden her: 6 Nedenfor finder du en række ordforklaringer, der kan være nyttige i forbindelse med Christens Rundvisning. ORD FORKLARING Mælkejunge Mælkejunge er en beholder beregnet til opbevaring og transport af mælk. Normalt rummer den 30 til 50 liter. Før mejerierne kom til brugte man mælkefade og mælkebøtter. At karte uld Man brugte en karte til at karte uld med. En karte er en slags børste med tynde pigge, som man kører mod en anden karte for at gøre ulden glat. Man kartede ulden for at løsne, rense og udrede uldfibre med før spinding. At spinde At trække små totter af fx uld og sno dem til en fast, ensartet tråd, enten i hånden eller med en spinderok Hjulplov Landbrugsredskab med et eller flere skær anbragt i en ramme, trukket trækdyr og brugt til at vende jordens øverste lag inden man sår eller planter afgrøder Staldkarl En karl der passer heste og udfører andet arbejde i hestestalde på større gårde. En fårkarl har som hovedopgave at passe fårene. At pløje At vende det øverste jordlag med en plov inden man sår eller planter afgrøder En pastor Datidens præst Herremand Herremanden ejede jorden, som bønderne havde deres gårde på. Bønderne fæstede eller lejede jorden, som de så gav herremanden betaling for. En le Et redskab med et langt, let bøjet smalt blad som i en ret vinkel er påsat et langt træskaft, der er forsynet med to håndtag bruges til at slå højt græs til at høste korn med. Et trug En åben lang og smal beholder med lave, udadbuede sider bruges fx til vand eller foder til dyr. Hjulmager Hjulmageren lavede hjul til vogne. At male korn Processen, hvor man laver korn til mel. Man maler melet, altså melet knuses, så skaller kan sigtes fra og efterlade det fine rene hvide mel. Et anker øl Datidens måleenhed i stedet for liter. Et pund Måleenhed for vægt: 1 pund = 500 gram afskaffet som officiel vægtenhed i 1907, men bruges stadig, især af ældre, i forbindelse med fx madvarers vagt. Et dusin Mængde på 12 stk. 7 4. Øvelser i forbindelse med besøg – før og efter Der er udarbejdet en række øvelser, som kan bruges både som forberedelse og som efterbehandling af den besøgte aktivitet eller base på Bredekærgård. Hvis I planlægger et længere besøg, hvor I skal beskæftige Jer med et bestemt tema, så anbefales I at anvende den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling for at få et helstøbt formidlingsforløb. Det er vigtigt at understrege, at formidlingsforløbene ikke er udviklet sådan, at I skal igennem alle øvelser, men derimod er øvelsesforslagene tænkt som inspiration til, hvordan I får mere ud af besøget på Bredekærgård. Hvis I har behov for et lokale eller et samlingssted i forbindelse med aktiviteterne, så kontakt daglig leder Peter Bredahl e-mail: [email protected] Nedenstående er forslag til forberedende og afsluttende øvelser, som kan bruges i forbindelse med ’Christens Rundvisning’. Øvelsesforslag - Historiske lege - Marken er mejet - Lav dejlig byggrød - Lav halmdukker - Refleksionsøvelse – lån Christens Sprogkuffert 8 4.1 Historiske lege – grænsekamp, troldehoved og trække stok Her finder du 3 lege, der alle er blevet leget af børn 1700-tallet. Det er ikke muligt at sige, hvordan legene er opstået, men det er karakteristisk for alle gamle lege, at man har leget med de dagligdags redskaber, man havde til rådighed. Fx et tov eller en pind. Flere af legene er såkaldte styrkelege, som trænede styrke og balance. Det er også typisk, at det ikke kun var børn der legede, - voksne tog også tit del i løjerne. Der findes meget lidt legetøj, der mere end 150 år gammelt, hvilket vidner om, at legegenstande i høj grad var dagligdags- og naturting. Du kan låne en legekasse i grejbanken, hvor du finder de nødvendige materialer for hver leg. GRÆNSEKAMP Forberedelse: Sæt dig ind i legen, så du er klar til at forklare Materialer: 1 langt reb Antal: Minimum 6 og gerne flere, Sådan gør du: Fordel jer i to hold. Læg et langt tov ud på jorden, det er grænsen. Stil jer på hver sin side af tovet. Nu gælder det om at trække modstanderen over på sin side. Det er forbudt at overtræde. Brug hænderne til at trække med og få flere kræfter ved at tage om livet på hinanden eller dan en kæde. TROLDEHOVED Forberedelse: Sæt dig ind i legen, så du er klar til at forklare Materialer: Et reb Antal: Minimum 6 gerne flere Sådan gør du: Læg rebet i cirkelform – det er troldehovedet. Tag hinanden i hænderne og stå rundt om troldehovedet. Forsøg nu at trække hinanden ind i troldehovedet. Alle der træder på troldens hoved må gå ud af legen. Hver gang en bliver fanget af trolden, gøres hovedet mindre. TRÆKKE STOK Forberedelse: Sæt dig ind i legen, så du er klar til at forklare Materialer: 1 gren eller en pind ca. 1 m. Find altid noget nedfaldet. Antal: Parvis – 2 og 2 Sådan gør du: Sæt jer over for hinanden og stem fodsålerne mod hinanden. Sid med let bøjede ben. Hold stokken imellem jer med begge hænder. Træk. Nu gælder det om at trække modstanderen op at stå. 9 4.2 Marken er mejet Forberedelse: Print teksten, så alle har en udgave. Materialer: Teksten, evt. melodien, instrumenter Sådan gør du: Syng sangen sammen. Gå bagefter teksten igennem. Hvad betyder det egentlig det I synger? Hvorfor mon de har lavet en høstsang? Teksten er fra 1868 og melodien er en ældre folkemelodi Marken er mejet1, og høet er høstet2, kornet er i laderne3, og høet står i hæs4. Frugten er plukket, og træet er rystet5, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let6, det er gammel ret7, fuglen og den fattige skal også være mæt.8 Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Loen9 vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser10 nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans11. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Når man høster med en le hedder det at meje. Når man skærer kornet ned. Vi kender også ordet fra en mejetærsker. 2 Når afgrøderne er modne, skal de samles ind fra marken, det hedder at høste. 3 En bygning hvor man opbevarer de høstede afgrøder 4 En stor høstak der står udenfor 5 Man rystede tit frugttræer for at få alle de modne frugter til at falde af træet 6 Når marken var mejet med en le, blev den revet for at samle kornet sammen 7 Det er en gammel tradition/ måde at rive marken på 8 De fattigste mennesker på landet, havde ikke selv nogen marker. Derfor gik de ud og samlede de afgrøder op, der ikke var blevet revet sammen. På den måde kunne de samle lidt mad. 9 Loen er en lade hvor man tærskede kornet. Dvs. at man slog kornene af aksene. 10 Georginer og bonderoser er store flotte blomster 11 Man festede på landet for at fejre at høsten var overstået, og det store arbejde med at dyrke årets afgrøder var færdiggjort. 1 10 4.3 Lav dejlig byggrød Forberedelse: Print opskrift og køb ingredienser Materialer: gryde, grydeske, skærebræt, kniv Sådan gør du: Bring vandet i kog. Drys grynene i under omrøring. Tilsæt salt. Kog grøden ved svag varme i 20-30 minutter. Rør af og til i den. Byggrød kan sagtens laves over bål. Du kan låne bålgryder og udstyr i grejbanken på Bredekærgård. Kontakt daglig leder Peter Bredal ([email protected]) Tips! Tilsæt rosiner, tørrede abrikoser eller æbler. 11 4.4 Lav halmdukker Forberedelse: Fortæl indledningsvist børnene/ elverne om halmdukkens historie Materialer: halm, snor, evt. stofrester Halmdukkens historie: Det er klart, at høsttiden i gamle dage var en tid forbundet med mange traditioner i tæt kontakt til den natur, der skulle sikre overlevelsen i de golde vintermåneder. Selvfølgeligt holdt man en stor fest, når høsten var i hus. I dag er høsten hurtigt overstået med kæmpe maskiner. Men sådan var det ikke i gamle dage. Det var en tid hvor alle hænder var nødvendige, og hvor børn blev hjemme fra skolen for at hjælpe til. Gårdene konkurrerede om at få høsten først i hus. Af det sidste neg bandt man en halmdukke som man gav et navn. I kan også lave halmdukker: Sådan gør du: Bøj et lille bundt tørre lysesiv eller halmstrå (30-40 cm lange) på midten. Lav først dukkens ”hoved” ved at binde en snor omkring græsbundtet et par cm under det sted, hvor I bøjede det. Forneden deler I bundtet i to dele (ben) og binder snore forneden rundt om hvert ben. Så har halmdukken nemlig fået to små fødder. Armene laver I af et nyt bundt strå, som I lægger på tværs henover dukkens bryst. Bind armene fast med snor til kroppen. Bind også lidt snor rundt om armene forenden, så dukken får håndled. Til sidst kan du pynte dukken med blomster og blade eller lave tøj af mos og bark. Hæng halmdukken op eller stil hende i vindueskarmen. Tips! Pynt dukken med naturting eller find nogle gamle stofrester, som kan bruges som tøj 12 4.5 Refleksionsøvelse - Lån Christens Sprogkuffert Forberedelse: Sørg for at låne Christens Sprogkuffert og evt. booke et lokale, hvis vejret er dårligt. Materialer: Christens Sprogkuffert. Du kan låne kufferten ved at kontakte daglig leder Peter Bredahl e-mail: [email protected] Der er 4 stk. af Christens Sprogkuffert, som hver indeholder billeder, sprogkort og forskellige materialer, som kan være med til at styrke en god dialog. Alder: 2-6 år Antal: Opdel deltagerne i mindre grupper (hvis der er voksne nok). Det vigtigste er, at der er en voksen i hver gruppe til at styre dialogen. Sådan gør du: Refleksionsøvelsen er en øvelse, hvor børnene får mulighed for at reflektere over, hvad de har lært og hvor du som lærer/ pædagog får lejlighed til at evaluere dagen med børnene. Nedenstående er forslag til spørgsmål: - Hvad har du fået ud af aktiviteten? - Hvordan tror du det var at bo på en bondegård, som Bredekærgård i 1700-tallet? - Kan du forestille dig hvordan det var at leve uden legetøj og fjernsyn – ja helt uden elektricitet. - Kan du forestille dig, hvordan det var at leve uden komfur og uden køleskab? - Kan du slagte og plukke en høne? - Kan du forestille dig at få sild og øl til morgenmad? - Har du nogen kæledyr? Kan du forestille dig at spise dem? 13 5. Viden om 1700 tallets gård- og landbrugsmiljø 5.1 Bonde sidst i 1700-tallet Hvordan var det at leve i 1787? Det var brydningstid, hvor den ældre generation var opvokset i et landsby fællesskab, hvor kollektivet bar meget, mens den yngre generation skulle blive selvejere i udskiftede gårde. Kongen hed Frederik d. 6. og forandringerne kom med landboreformerne. Bønderne blev af de fine folk i byen anset som drikfældige og dovne analfabeter (jf. Jeppe på Bjerget), men sandheden har været, at husbonden og hans familie havde en stor virksomhed at styre og at deres rygte siger mere om overklassens fordomme end om bønderne. Hverdagstruslen for bønderne var fattigdom, og familiens overlevelse var stærkt afhængig af husbondens lederskab. Bredekærgård har været solidt drevet og med overgang til arvefæste og selveje i starten af 1800 tallet, fik bønderne da også et bedre rygte. 5.2 Økonomien FAKTA Økonomien har i vid Arvefæste er en form for begrænset udstrækning været en selv selveje, som var udbredt i Danmark forsyningsøkonomi, blandet fra 1760’erne, til fæstevæsenet blev med salg af afgrøder til at afviklet ved lov i 1919. betale skatter og fæste. Da bønderne fik flere rettigheder, Det blev i løbet af 1700-tallet fulgte også pligter såsom almindeligt, at fæste gik i arv i vedligehold af gård og hegn. familien, men under indtryk af Familie og tjenestefolk har debatten om bondefrigørelse fra været tæt knyttet til livet på slutningen af 1750’erne blev gården, dets virksomhed og arvefæstet en tinglyst ret på nogle årets gang. Forholdet var tæt, krongodser og private godser, navnlig et arbejdsfællesskab med omkring København. tydeligt hierarki. En ældre karl har nok opbygget en vis autoritet med alderen, men det var husbonden, der satte i sving med dyr og jord, og konen der styrede pigerne. 14 5.3 Bredekærgårds ældste historie Indtil 1624 var Bredekærgård ejet af den danske Adelsmand Aksel Rosenkrands i Gimlinge i Østskåne. Kong Christian den 4. mageskifter en stor del ”Strøgods” i Skåne med Rosenkrands og overtager bl.a. 4 gårde i Tranegilde – muligvis Bredekærgård. Allerede før Christian den fjerde overtog gårdene benyttede han de forskellige gårde i Tranegilde til jagtformål. Han tog ikke hensyn til fæsternes afgrøder, der ofte blev delvist ødelagt når hele jagtfølget red igennem. Når Kong Christian den 4. jagede i Tranegilde, så stillede landsbyens bønder op som klappere. En klapper sørger for, at vildtet løber i den rigtige retning, så det bliver nemmere at skyde. FAKTA Mageskifte er at bytte fast ejendom eller dele heraf. Der vil ofte være tale om, at den ene part betaler et beløb til den anden part for en værdiforskel mellem de to ejendomme. Det forekommer ofte i familier, hvor børnene ønsker at overtage deres barndomshjem af forældrene, som så til gengæld har brug for en mindre ejendom og derfor overtager barnets. 5.4 Bredekærgård i 1787 I 1787 var husbonden Christen Hansen den yngre 41 år og gift med Maren Pedersdatter på 45 år. De havde 5 tjenestefolk: Der var 2 karle: den ældre Povel Larsen (62 år) og den meget yngre Hans Larsen, som var landsoldat, altså en menig soldat. Der var også 2 tjenestepiger: Inger Oldst på 25 år og Sidse Andersdt på bare 11 år og en endelig en 17 årig tjenestedreng, Anders Jacobsen. Maren og Christen havde kun 1 søn, Hans Christensen, som senere overtog Bredekærgård og drev gården som selvejer indtil 1822. Der var 10 gårde i landsbyen. Til sammenligning er der i dag ca. 40 boliger. Christen Hansen hed ”den yngre” fordi husbonden på Tranegildegård hed det samme og var 52 år, og for ikke at skabe forvirring i landsbyen, så kaldte man altså husbonden på Bredekærgård for ”den yngre”. Før jordudskiftningen havde bønderne I 1770’erne fik Christen Hansen Bredekærgård i arvefæste. I 1796 jordstykker forskellige steder i byen. blev gårdens jorder udskiftet, altså Bredekærgård fik tildelt nye Med jordudskiftningen sørgede man markstykker. for, at den enkeltes bondes jorde lå sammen, så det blev nemmere at Præsten i Tranegilde hed Pastor Paludan (1734-1782) og landsbyen dyrke og der ikke gik så meget jord til hørte under Ishøj Sogn og Kirke. Pastor Paludan var landsbysamfundets spilde. Landbruget blev mere effektivt prædikant og sjælesørger. Pastoren var vellidt på egnen og alle med udskiftningen, men det betød kirkelige handlinger, såsom dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, også, at den enkelte bonde i højere blev aftalt mellem parterne ved et personligt besøg af Pastoren. Fx blev grad stod alene med såning og høst, det aftalt ved et sådan besøg på Bredekærgård, at sønnen Hans skulle hvor fællesskabet tidligere havde giftes. Kristen og Maren havde nok håbet, at der hurtigt ville følge taget ansvar. småbørn til, men Hans bliver først far i år 1800, i en alder af 35 år. FAKTA 15 5.5 Dyrene på gården Dyrene i 1700-tallet var produktionsdyr. Bønderne havde dyr fordi dyrene indgik som en væsentlig kilde til mad og dyrkning af markerne. Christen og familien havde 8 heste, en eller flere studer (kastreret tyr), fire køer og nogle ungkreaturer, en syv-otte får og en halv snes svin (en snes er 20 stykker). Bredekærgård havde biavl og egen forsyning af honning, som blev brugt til at forsøde tilværelse. Fra fårene kartede man uld, som man brugte til tøj. Hjemmeslagtninger af dyrene udgjorde den vigtigste kilde til kød og når man skulle slagte stod man tidligt op. Man slagtede dyret ved at stikke det i nakken eller halsen og pigen på gården stod klar til at opsamle blodet til blodpølse. I 1778-81 var der kvægpest i landet, hvor mange dyr måtte slås ned og bønderne så kvægsygen som Guds Straf over syndig livsførsel. Dyrene blev græsset på de af landsbyens arealer, der blev kaldt for overdrev, altså områder der ofte var bevoksede og hvor man også skaffede materiale til hegn. De græssende dyr blev passet af en hyrdehund og landsbyens hyrde. 16 5.6 Dyrkning af jorden Egnen hvor Bredekærgård lå, blev kaldt for Hedeboegnen og her dyrkede man jorden med vangebrug, som betyder, at landsbyens samlede jord blev dyrket af bønderne i fællesskab. Braklægningen stod i forhold til jordens frugtbarhed – i Tranegilde var der tovangsbrug. Her lå den dyrkede jord brak hvert andet år, mens man skiftede mellem rug og byg på forskellige dele af den dyrkede vang. Vangerne var opdelt i åse, der igen var opdelt i agre – hvor hver ager var knyttet til en enkelt gård. Karlene brugte en hjulplov til at pløje markerne og det har krævet 4 heste bare at trække den. Hjulploven var svær at vende, så man lagde agrene på vangene i lange lige stræk. Fra engene og de fugtige områder blev græsset blev høstet til hø, så dyrene kunne få noget at spise i vinterhalvåret. 5.7Køkkenhaven Udover vangene dyrkede familien også afgrøder på tofterne, altså de jordstykker som gårdene lå på. Her havde familien grøntsager og mere intensiv korndyrkning. Bredekærgård have også en abildgård, som var en frugthave, hvor familien dyrkede frugt og bær. Tillige kunne der være en humlehave og en kålgård. Det krævede en fed jord at dyrke så fine sager i haverne, og jorden var fed her på egnen, så det var heldigt for Christens og hans familien. 5.8 Mad og drikke Familien og medarbejderne på Bredekærgård spiste, hvad der blev dyrket på markerne og i køkkenhaven. Rug og byg blev til mel, gryn, grød og brød. Kødet blev saltet og blev gerne lavet til pølser, som blev røget eller tørret. Benene og hovederne blev brugt til at koge suppe og der blev lavet finker af indmaden. Intet gik til spilde. Maren kunne krydre maden med selvdyrkede krydderurter – måske suppleret med honning eller bær. Til alle måltider blev der drukket øl, som var lavet på malt og smagt til med humle. Hønsene gav æg og til gilder slagtede Christen gerne en høne eller en hanekylling, som blev nydt i fællesskab. 17 6. Gå på opdagelse i historien Der er mange måder at blive klogere på vores fælles historie både i Ishøj og på Vestegnen. Her finder du en række forslag til steder, som I kan besøge og gerne også bestille en rundvisning. Det kan være at nogle af stederne er mere oplagte end andre, men der er massere af historiske steder, som er et besøg værd! - Besøg Ishøj Lokalhistorisk Arkiv og få et unikt indblik i Ishøjs lokalhistorie Få en rundvisning i udstillingen om Fyrsten fra Ishøj på Bredekærgård Få en rundvisning på Thorsbro Vandværk og få et indblik i industriens historie Besøg Kroppedal Museum Besøg Forstadsmuseet Besøg Byhistorisk Samling & Arkiv i Taastrup Besøg Brøndby Middelalderby Besøg Vikingelandsbyen i Albertslund Besøg Benzonsdal Besøg Greve Museum 7. Gode links til viden - 18 Hold øje med Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk aktiviteter på Danske Dyr: http://danske-dyr. Bredekærgård her: Skoven i skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/ EMU Danmarks læringsportal: www.emu.dk Friluftsrådet: www.groennespirer.dk Danmarks Naturfredningsforening: www.naturkatapulten.dk Gratis Skole: www.gratisskole.dk Arkibas: www.arkiv.dk Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening: www.ishoejlokalhistorisk.dk Kroppedal Musen: http://kroppedal.dk/lokalarkiver/lokale-historier/ 8. Quiz om Christens liv i 1700-tallet Spørgsmål 1 Hvad betyder at fæste? 2 Hvad er en le? 3 Hvad var den mest almindelige drikkevare i 1700-tallet? 4 Hvad er en plov? 10 11 Hvad var den mest almindelige slags grød? Hvad er tyskerklumper? Hvad hed Christen kone? Hvad betyder at karte? Hvor mange tjenestefolk have Christen på Bredekærgård? Hvad er blodpølse? Hvad er en stud? 12 Hvad er en klapper ? 13 Hvad er en toft? 14 Hvad er en vang ? 15 Hvad er et trug? 5 6 7 8 9 A At bonden lejede jorden af herremanden B C At have det sjovt At pløje marken Når man synes noget er virkelig sjovt. Høstredskab med en lang buet kniv for enden af et skaft. En grønsag Øl Vin Sodavand Et markredskab trukket af trækdyr, som bonden brugte til at vende det øverste jordlag på markerne med før såning. En møntenhed, som blev brugt i 1700-tallet. Et køkkenredskab, som pigerne brugte til at salte kødet. Havregrød Byggrød Risengrød Tyskernes hænder Maren Spille kort Sten i marken Sofie Køre Hestevæddeløb Kartofler Marie At rede ulden på fåret En pølse lavet af svineblod En blodtud En der klapper i når man ikke må sige noget Grisens tarme En slags melgrød En særlig kage lavet af byggrød i ovnen Det Indhegnede jordstykke, som gården lå på En blodtud En kastreret tyr En der klapper vildtet frem på klapjagt En særlig kælkebakke En bakketop Et stykke dyrket jord eller en brakmark En lille sti En varm frakke af fåreuld En flod En beholder til vand eller mad til dyrene En suppeske 19 Bredekærgårds Formidlingsbaser er udviklet i samarbejde med en lang række aktører – herunder Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forenings børneudvalg ”Aktiviteter for Børn”, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Kroppedal Museum, Ishøj Teater, Ishøj Dyrepark, Ishøj Naturcenter og Bredekærgårds mange frivillige foreninger. 20 Projektet er støttet af Ishøj Kommune og Friluftsrådet. Ishøj Kommune
© Copyright 2024