1. No category

REFORMERNE OG
RETSSIKKERHEDEN
F L EKSJ O B O G F Ø RT ID S PENS I ONS REFO RM EN – 2 0 1 3
SYGEDAGP ENGEREFORM EN – 2 0 1 4
DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015
JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D.
Reformerne og retssikkerheden
• Retssikkerhed er at sikre, at borgerne får de
rettigheder og ydelser, som de har krav på efter
lovgivningen, og ikke pålægges andre pligter end dem,
der er hjemlede i lovgivningen
• Udvalgte problemstillinger
– Fleksjob og førtidspensionsreformen – 2013
– Sygedagpengereformen – 2014
– Højesteretsdom af 10. september 2015
2
JOHN KLAUSEN
Fleksjob og førtidspensionsreformen – 2013
Muligheder for at forbedre arbejdsevnen
Aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger
Ressourceforløb
Komplekse problemer ud over ledighed
som kræver et helhedsorienteret forløb
med en kombination af indsats
Fleksjob (få timer)
Aktuelt en meget begrænset arbejdsevne mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles
Fleksjob – Førtidspension
Varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen
3
JOHN KLAUSEN
Hvem er undtaget fra ressourceforløb?
• Undtaget fra ressourceforløb (§ 68a, stk. 2) hvis det er
• ”åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne
i et ressourceforløb”
• Fra L53 2012-13: ”Personer, der er så syge eller har så
betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart
formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra
ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension
uanset alder.”
• Hvornår er det åbenbart formålsløst?
4
JOHN KLAUSEN
Retten til førtidspension
• Principafgørelse 68-14: Borgeren var mentalt retarderet i
lettere grad (læste på 1. klasses niveau, regnefærdigheder
svarede til 3. klasses niveau, IQ på 68), og havde en
adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret. Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg vurderede efter en konkret vurdering, at
det var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne var
væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at borgeren
ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende
arbejde, herunder i et fleksjob.
5
JOHN KLAUSEN
Retten til førtidspension
• Principafgørelse 33-15: En 18-årig borger var mentalt
retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at det ikke
ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om
borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at
det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved
indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob.
Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en
yderligere og længerevarende afklaring med henblik på
udvikling af borgerens arbejdsevne.
• Forskellen til principafgørelse 68-14 er, at borgeren i denne
sag ikke har psykiske problemer, har flere kompetencer, og er
væsentligt bedre fungerende både fagligt og socialt.
6
JOHN KLAUSEN
Bevisvurderingen
• Hvad skal bevises/dokumenteres?
– At det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen
– At der er en vis sandsynlighed for selvforsørgelse ved indtægtsgivende
arbejde (min. ca. 1/3 arbejdsevne)
• Bevisbyrde og officialprincippet/undersøgelsesprincippet
7
JOHN KLAUSEN
En gammel sag
• U.2000.645H: ”På grundlag af erklæringerne og det i øvrigt
foreliggende finder Højesteret det endvidere godtgjort, at
hendes erhvervsevne … varigt har været nedsat med omkring
⅔, og at A således ikke – som forudsat i Den Sociale
Ankestyrelses afgørelse … kan klare et halvdagsarbejde. Det
bemærkes herved, at hverken … eller Den Sociale
Ankestyrelse på noget tidspunkt har anmodet om, at der blev
foretaget yderligere undersøgelser vedrørende A's
erhvervsevne i form af revalidering, arbejdsprøvning eller
lignende.”
8
JOHN KLAUSEN
Fleksjob
• LAB § 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke
modtager førtidspension …, og som ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
• Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til
personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der
er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode
kan udvikles.
• Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter
denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg
på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe
eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget
herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre
de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
9
JOHN KLAUSEN
Fleksjob på få timer
• L53 2012-13: ”at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således at
kommunen kan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne
aktuelt er meget lille. Det betyder samtidig, at betingelsen for at være
berettiget til førtidspension skærpes.
…
• I kommunens vurdering kan der i forhold til kravet om nedsættelse af
arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse af
førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede
ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i
fleksjob m.v., samt til fremtidige praksis på området."
10
JOHN KLAUSEN
Ankestyrelsens principafgørelse 25-14
• ”Vi har lagt vægt på, at det seneste afklaringsforløb har påvist,
at du har en arbejdsevne, idet du har kunnet udføre visse
arbejdsopgaver. Du mødte mandag, tirsdag og fredag kl. 810.15. …Din effektive arbejdstid var i gennemsnit 13,3
minutter pr. dag.
• Vi har endvidere lagt vægt på, at der fortsat er mulighed for
behandling med medicin og rygtræning. Ny MR-skanning af
lænden efter operation i 2011 viser ingen tegn på ny prolaps
og ej heller på kompromitterende arvæv.
• Det er således ikke udelukket, at din arbejdsevne kan udvikles,
således at du vil kunne klare mere end bare nogle få timers
arbejde ugentligt, hvis der bliver fundet et arbejde med
passende skånehensyn for ryggen.”
11
JOHN KLAUSEN
Fleksjob på få timer
• I juni 2014 var der ca. 9.000 fleksjobansatte på 10
timer eller derunder.
• 30 pct. af fleksjobberne på få timer var på
ledighedsydelse to år før den nuværende
fleksjobansættelse.
• Mange kommuner peger på, at en del fleksjobbere
ansættes i fleksjob på få timer, hvor deres
arbejdsevne kun udnyttes delvis.
Udarbejdet af Deloitte for
STAR, dec. 2014
12
JOHN KLAUSEN
Fleksjob
• L53 2012-13:
• ”Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvornår arbejdsevnen
anses for varigt og væsentlig nedsat finder fortsat anvendelse
uanset, at en person nu modtager et flekslønstilskud, mens
det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskud til den
ansatte i et fleksjobs løn på halvdelen eller totredjedele af
den mindste overenskomstmæssige løn på området.”
13
JOHN KLAUSEN
Varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen
• L270 1996-97
– ”For personer med en arbejdsevne på ca. 2/3 er tilskuddet 1/3 af
lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 50 pct. er tilskuddet
1/2 af lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 1/3 er
tilskuddet 2/3 af lønnen.”
• L136 2000-01
– ”Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af
lønnen. Med forslaget præciseres, at ordningen er rettet mod
personer med væsentlige nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle
muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal
være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale
kapitler.”
14
JOHN KLAUSEN
Ankestyrelsens principafgørelse 6-14:
• Ansøgning om fleksjob
• Begrundelse for afgørelsen:
• ”Det følger af Ankestyrelsens praksis, at arbejdsevnen skal
være nedsat med mindst halvdelen, for at man kan være
berettiget til fleksjob.”
• ”Sætningerne er fjernet fra principafgørelsen, da afgørelsen
ikke er udtryk for en skærpelse af praksis for tilkendelse af
fleksjob. Ankestyrelsens praksis for tilkendelse af fleksjob
fremgår af tidligere principafgørelser, blandt andet N-11-06,
og denne praksis gælder stadig.”
15
JOHN KLAUSEN
Varig og væsentlig begrænsning af arbejdsevnen
• Principafgørelse N-08-07: Ankestyrelsen vurderede, at en
person, der kunne arbejde i ca. 22 timer om ugen (fuldt
effektivt), var berettiget til fleksjob. Ankestyrelsen lagde i den
konkrete sag vægt på, at ansøgers arbejdsevne på det
foreliggende grundlag var varigt nedsat i et sådant omfang, at
der ikke var mulighed for, at denne kunne forbedres ved
omplacering, arbejdsprøvning eller revalidering.
16
JOHN KLAUSEN
Sygedagpengereformen – 2014
• Revurderingstidspunktet – genoptagelse
• Revurderingstidspunktet – ny sygemelding
• Sygedagpenge – Jobafklaringsforløb/ressourceforløbsydelse
17
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet
• § 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder …
18
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet – Udsættelse af
sagen når den ikke er endeligt afklaret
• STARs vejl. nr. 9042 af 28/1 2015 pkt. 6.1:
• ”Den tidligere praksis om udsættelse af afgørelse om
forlængelse er ikke længere gældende. Se principafgørelse 4413. ...
Årsagen er, at der ikke længere, som efter de tidligere regler,
er tale om bortfald af forsørgelse.”
19
JOHN KLAUSEN
Genoptagelse på ulovbestemt grundlag
• Principafgørelse 25-10: En sag kan genoptages på ulovbestemt
grundlag, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig
betydning, at det er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet
resultat, hvis disse oplysninger havde foreligget ved den
oprindelige behandling (arbejdsskadesag).
• Principafgørelse 16-15: Hvis sagen undtagelsesvist ikke er
tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen
træffe afgørelse og standse udbetalingen på tidspunktet for
revurderingen og herefter indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Kommunen skal
vurdere, om oplysningerne er af så væsentlig betydning, at
sagen skal genoptages med henblik på ny afgørelse.
20
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet – ny sygemelding
• Ret til jobafklaringsforløb
• Lov nr. 1486 af 23/12 2014
• § 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. …
21
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet – ny sygemelding
• L 194 2013/14:
• ”Derudover er det efter lovforslaget – som hidtil – en
grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til
sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af
lovens § 24, stk. 1. Det betyder efter forslaget, at den
sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til
sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end
22 uger i de 9 forudgående måneder.”
22
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet – ny sygemelding
• Principafgørelse 15-15: Når den sygemeldte tidligere har
opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af
tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, vil den
sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være berettiget til
sygedagpenge fra kommunen, hvis der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder.
• Tilsvarende i principafgørelse 17-15 for ansat i fleksjob.
23
JOHN KLAUSEN
Revurderingstidspunktet – ny sygemelding
• § 26 – Ophævet
• L194 2013-14: ”Hensigten med denne særregel var at gøre det
vanskeligere at genoptjene sygedagpenge i de tilfælde, hvor
varighedsbegrænsningen var nået i en samlet periode.
Særreglen har imidlertid ikke i alle tilfælde denne effekt
længere, efter at det almindelige beskæftigelseskrav er
udvidet fra 13 uger til 26 uger. ”
24
JOHN KLAUSEN
Tidligere praksis
• Forlængelsesreglerne kunne også bruges ved ny sygemelding
• Vejl. nr. 185 af 18/9 1998, pkt. 141: ”Hvis en person, der har
været raskmeldt i en periode efter varighedsbegrænsningen, på
ny bliver sygemeldt og på 1. fraværsdag stadig er omfattet af
varighedsbegrænsningen, regnes ...”
• Vejl. nr. 9300 af 25/7 2008, pkt. 26: ”Hvis den sygemeldte 1.
fraværsdag i den nye fraværsperiode fortsat er omfattet af
varighedsbegrænsningen, vil det dog i alle tilfælde være en
betingelse for generhvervelse af sygedagpengene, at en af
betingelserne i lovens § 27 for at forlænge
sygedagpengeperioden er opfyldt.”
25
JOHN KLAUSEN
Tidligere praksis
• ”Ankestyrelsens ”praksisændring” skyldes dermed
ophævelsen af § 26, da man nu aldrig kan få ret til
sygedagpenge, hvis man ved ny sygemelding fortsat er
omfattet af tidsbegrænsningen. Ophævelsen betyder på den
anden side også, at der er ikke længere er en
referenceperiode på 18 måneder eller et skærpet
beskæftigelseskrav.”
26
JOHN KLAUSEN
Højesteretsdom af 10. september 2015
• ”Ordlyden af den dagældende bestemmelse i
sygedagpengelovens § 24 … skal … sammenholdes med
reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse af
sygedagpengeperioden (§§ 27-29), og både ordlyd og
forarbejder til § 28 må mest nærliggende forstås således, at
udbetaling af sygedagpenge ikke skal standses automatisk ved
varighedsperiodens udløb, men at kommunen forinden skal
have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at
forlænge dagpengeperioden eller for at iværksætte
revalidering, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension.”
27
JOHN KLAUSEN
Sygedagpengereformen – 2014
• § 28 – ophæves
• L194 2013-14: ”Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet
det følger af § 7 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, at kommunen senest 2 uger før en
erhvervsrettet foranstaltning ophører skal tage stilling til, om
der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe
borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.”
28
JOHN KLAUSEN
Højesteretsdom af 10. september 2015
• ” Afgørelsen gik imidlertid ud på at standse udbetalingen ikke
kun med virkning for fremtiden, men allerede fra den 31.
december 2009. Højesteret finder, at der ikke efter
sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger var grundlag for at tillægge afgørelsen
virkning tilbage fra den 31. december 2009.”
• ”… finder Højesteret endvidere, at den opfattelse, som
indholdet af afgørelsen kan have bibragt A om hendes
retsstilling, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt
myndighederne kunne beslutte, at udbetalingen af
sygedagpenge kunne ophøre med virkning fra et tidspunkt
forud for afgørelsen …”
29
JOHN KLAUSEN
Ændring af praksis – genoptagelse af sager
• Principafgørelse 175-12, sag nr. 1: Sygedagpengeudbetalingen
ophører, når den generelle varighedsbegrænsning er indtrådt.
• Borgeren kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af
loven, derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når
tidsbegrænsningen er nået.
• Principafgørelse 175-12, sag nr. 2: Sygedagpengeudbetalingen
efter en forlængelsesbestemmelse med en lovfastsat
tidsbegrænsning ophører, når forlængelsesperioden er opbrugt.
• Borgeren kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af
loven, derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når
tidsbegrænsningen er nået.
30
JOHN KLAUSEN
Ophør af revalideringsydelse
• Principafgørelse A-35-05: Kommunens afgørelse om at
standse udbetaling af revalideringsydelse efter opgivelse af
jobplanen var ugyldig, fordi der ikke var udarbejdet
ressourceprofil.
• Der var dog ikke ret til at få genoptaget udbetaling af
revalideringsydelse. Begrundelsen var, at udbetaling af
revalideringsydelse efter aktivlovens regler var betinget af, at
revalideringen skete i overensstemmelse med en fastlagt
jobplan, og at denne blev fulgt.
• Lignende problemstilling i principafgørelse A-15-07 om
retssikkerhedslovens § 7 a.
31
JOHN KLAUSEN
Arbejdsprøvning – § 27, stk. 1, nr. 2
• Principafgørelse D-1-06: Afklaring af arbejdsevnen
• I U.2014.3146Ø var kommunens afgørelse blevet underkendt
af Ankestyrelsen og kommunen havde efterbetalt
sygedagpenge for perioden. Det blev lagt til grund, at
sygemeldte ved en rettidig arbejdsprøvning/-afklaring ville
have opnået krav på en eller flere sociale ydelser i tiden fra
ophøret af udbetaling af sygedagpenge, og frem til hun nåede
folkepensionsalderen. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat
til 800.000 kr. (Kbh. kommune).
• Tilsvarende i U.2015.124Ø, hvor landsretten tilkendte 99.500
kr. i erstatning for det lidte tab (Guldborgsund kommune).
32
JOHN KLAUSEN