pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer

PENGEINSTITUTTERNES AKTUELLE OG
FREMTIDIGE UDFORDRINGER
Ulrik Nødgaard
Direktør
PWC Bankseminar
Comwell Middelfart, d. 26. november 2015
UDFORDRINGER
• Lav lånefterspørgsel
• Lave renter
• Lav likviditet
• Nye aktører
• Ny regulering
LAVE RENTER
Historisk lave renter
4
Afkobling mellem indlånsrente
og Nationalbankens renter
Kilde: Nationalbanken
5
Danskerne slipper 1 mia. kr. billigere
om måneden
Anm.: Omfatter penge- og realkreditinstitutter.
Kilde: Nationalbanken.
6
Jo lavere renteniveau, jo større bliver effekten
af en renteændring på bankernes afkast
Danske banker
1. pct. point
fald i den korte
rente
Internationale banker
0,25 pct. point
Gennemslag på
bankernes afkastgrad
Kilde: Finansrådet, egne beregninger på baggrund af årsregnskaber
fra danske banker i perioden 2005-2014
Kilde: BIS, årsrapport 2015
7
”Bankrisikopræmien” for banker i Danmark
2
Beta
1,5
1
0,5
0
-0,5
Bank 1
Kilde: Finansrådets beregninger.
Bank 2
Bank 3
Bank 4
8
Cost of equity
Systemisk risiko stiger med gearing
Dvs. mere robuste banker betyder mindre risiko og
dermed lavere afkastkrav, alt andet lige
Beta
Gearing (Risikovægtede poster/Kernekapital)
Kilde: Baker og Wurgler (2015)
9
Cost of equity:
Men mindre risici kompenseres ikke nødvendigvis af lavere
afkastforventninger fra investorer
Eller sagt på en anden måde, at gøre banker mindre risikable, kan
øge deres cost of equity
Alpha
Kilde: Baker og Wurgler (2015)
Beta
10
LAV LIKVIDITET
Markedslikviditet på obligationsmarkederne
Faldende likviditet er en global udfordring
Statsobligationer
Erhvervsobligationer
Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i forhold til udestående mængder.
Kilde: PWC ”Global financial markets liquidity study”.
12
Hvor er høj markedslikviditet vigtigt?
• Et effektivt obligationsmarked
med høj likviditet sikrer, at
investorerne til kan købe og sælge
til fair priser
• Investorerne kan købe og sælge
store mængder obligationer uden
det har en mærkbar priseffekt
• Markedsvolatiliteten reduceres =>
stor betydning når der er optræk
til uro på de finansielle markeder
13
Også de danske realkreditobligationer er ramt af
faldende likviditet
Kan muligvis skyldes:
• LCR
• NSFR
• L89
• Spredning af realkreditobligationsauktioner
Kommende regulering gør næppe situationen bedre:
• Gearingsratio
• Bank Strukturel Reform
Strukturelle ændringer i markedet vedr. realkredit
14
NYE AKTØRER
Tingene har ændret sig……
Ændret finansielt landskab
17
Digitaliseringen står til at ændre den traditionelle
banksektor på en lang række områder
1
Nye konkurrenter
fra andre
industrier
2
Nye digitale
konkurrenter
3
Øget konkurrence
og større
transparens
4
Ændret
kundeadfærd
18
Regulering og digitalisering
Balancen skal være rigtig! Innovation vs AML/KYC
19
Et eksotisk eksempel
20
”Level playing field”
21
Digitalisering er godt, så længe man er grundig
• Cyberkriminalitet er et stigende
problem
• Angreb på danske banker har
indtil nu været begrænset
• Tendenserne fra udlandet viser
dog, at banker er under meget
stort pres og har høje tabstal
• Brugernes tillid til digitale
løsninger er afgørende – derfor er
cybersikkerhed en mærkesag
22
Banker skal ikke egenkapitalfinansiere
iværksættere => plads til andre aktører
23
Startups in Denmark
Lending
Sharefunders
24
Banker finansierer fortsat mindre virksomheder
Ca. 1.000 mia. kr. i SMV-udlån
Anm.: Udlån til SMV’er i Danmark (retail og corporate) fra de fem største koncerner plus skøn for andre institutter,
medio 2015.
Kilde: EBA stresstests (2015) og Finansrådets beregninger.
25
Shadow Banking?
Kreditinstitutter stadig førende i udlån
Mia. kr.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Bank og realkredit
OFI'er
Forsikringsselskaber og pensionskasser
Anm.:Udlån i Danmark
Kilde: Nationalbanken og Finansrådets beregninger.
Anm.: Udlån i euro-lande, UK, USA samt en række andre større økonomier.
Kilde: FSB.
26
Og er den primære kilde til finansiering af
virksomheder
Mia. kr.
Mio. kr.
1.200
60
800
40
400
20
0
0
Anm.: Finans/Invest estimerede i august 2015 i ”Pengepolitik, boligpriser, kapitalfonde og crowdfunding” den samlede
volumen af lånebaseret crowdfunding til at være mellem 15 og 35 mio. kr.
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Finans/Invest og Finansrådets beregninger.
27
NY REGULERING
Mere og bedre kapital og likviditet
Kilde: Finanstilsynet og Nationalbanken.
29
30
31
En sund banksektor er vigtig, men afgørende
med en balanceret regulering
32
Hvad venter i horisonten?
• Ny standardmetode under udarbejdelse i Basel, samt potentielt
nyt gulv (Basel IV)
• Skal evt. tænkes sammen med en gearingsratio
• Opsplitning af store banker (BSR)
• Krav til nedskrivningsegnede passiver
(NEP/MREL/TLAC/ALAC…….)
• Hvidvaskregler
• Regnskabsregler/nedskrivningsregler (IFRS 9)
• Fundingregler (NSFR)
33
En risikobaseret tilgang kan reflektere lokale
forhold, der påvirker boliglån
• Kreditorbeskyttelse (ingen mulighed for ”walk away” i Europa)
• Effektive tvangsauktions processer
• Tillid til ejendomsvurderinger
• Velfærdssystemer, pensionssystemer mm.
• Højere skatter kontra velfærdsgoder (fx fri uddannelse, gratis
sygehuse)
Ny standard metode og gulv:
Gennemsnitlig tid til at håndtere en tvangsauktion (måneder)
60
50
40
30
20
10
0
NL
DK
SE
ES
AT
DE
UK
LU
BE
US
FR
GR
PT
IT
35
Ny standard metode og gulv:
IRB-model risikovægte er gode indikatorer for risici
36
Ny standard metode og gulv:
Små tab på danske realkreditudlån
NPL på boliglån
Tab i realkrediten
(i pct. af alle udlån)
37
Bank Structural Reform (BSR):
Indhold og vurdering
Fra universalbank til forbud mod egenhandel og opsplitning i
kernebank og handelsbank
Problematisk fordi:
• Formål er adresseret i eksisterende regulering.
• Vil reducere likviditeten i markedet og gøre kreditinstitutter
mere sårbare.
• Omkostninger for kreditinstitutter og virksomheder vil stige
kontraproduktivt på væksten i Europa, herunder i forhold til
Kapitalmarkedsunionen (CMU).
• Danske erfaringer fra den seneste krise viser, at diversificerede
universelle banker bidrog til at højne den finansielle stabilitet.
38
BSR: Status
Rådet – enighed pr. juni 2015
• Separation af egenhandel (cf. forbud)
• Opdeling af institutter over/under 100 mia. euro handelsaktiver
• Risikovurdering af handelsaktiviteter – flere indgrebsmuligheder end blot
separation
• Market making som udgangspunkt i kernebanken
Europa-Parlamentet – sandsynligvis kompromis, afventer ECON-afstemning
• Market making vurderes som handelsaktivitet og kan omfattes af separation
• Omkring 20 parametre som virksomhedernes aktiviteter skal vurderes på
baggrund af
• Flere indgrebsmuligheder end blot separation - ”værktøjskassen” fra BRRD
• Supermetrics med omvendt bevisbyrde
Begge udgaver indeholder bundgrænse ift. indskud, dvs. Danske Bank og
Nordea omfattet af forslaget
39
BSR - opsplitning
Konkret vurdering
VS.
Automatisk opsplitning
X
40
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN!