FAGBØGER 2015 Download/14,3MB
EFTERÅR 2015 DAGBL ADET INFORMATION FAGBØGER I tilfældets baggård SIDE 44-50 TENDENS Bag om biografiboomet – Besat af hjernen – Sten Hegelers tørresnor – Jagten på Yalom – Min er klogere end din INDHOLD 4+6 Kort & godt Kommende udgivelser om Danmarkshistorie og verdens gang 2 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 LEDER Illustration: Mia Mottelson/iBureauet Bliv klogere på verden ÅR NUL IAN BURUMA 1945. Hvad skete der i de sønderbombede samfund i Europa og Asien, da freden brød ud, og hærene rullede hjem? 8 - 15 Tendens: Biografibølgen Big business: Der er rift om de biografibare personer Bag forfatteren: Biografier mellem værk og liv Forfatteren bag: Om at fortælle andres liv 16 + 24 Læst udefra USA: En gigantisk velment fiasko Tyskland: Manden, der taler med træer 18 - 22 Interview Psykologen og sexologen Sten Hegeler om et langt liv i grænselandet ƄƄƄƄƄƄ Politiken Uafrystelig Information Kan stærkt anbefales Berlingske Meget vellykket Weekendavisen VIETNAMKRIGEN NIELS BJERRE-POULSEN Historien om tre årtier, der udviklede sig til en styrkeprøve mellem verdens førende magter. 29 - 34 Fagbogsscenen Program over faglitteratur på bogmessen Interviews med udvalgte fagbogsforfattere ƄƄƄƄƄƄ Politiken Imponerende 36 - 43 Tendens: Hjernebølge På vej mod en ny hjernealder Vi er alle dansende døgnfluer Farvel Freud, goddag Amygdala Jyllands-Posten Et storværk Weekendavisen 44 - 50 Interview Tilfældets radikalisering. Jakob Sheikh om Vesterbroopvæksten sammen med Amir, der drog til Syrien 52-53 Tendens Alle vil være lækkerkloge med de rette bøger på hylden 54 Quiz Med snuden i sporet KOLOFON Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet Art Director: Jesse Jacob / iBureauet Fotoredaktør: Sigrid Nygaard Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Skribenter: Anne Vindum, Annegrethe Rasmussen, Camilla Mehlsen, Christine Fangel Juhl, Emil Eggert Scherrebeck Jørgensen, Ida Dybdahl, Jannie Schjødt Kold, Lasse Soll Sunde, Michelle Arrouas, Rasmus Elmelund, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Sven Johannesen Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Mia Mottelson, Molly Wittus, Pernille Bækholm Sloth Fotografer: Jakob Dall, Sigrid Nygaard, Sofie Amalie Klougart Korrektur: Anne Vindum, Gustav Carl Rey Henningsen, Maria Høher-Larsen Annoncesalg: Frontmedia Tryk: Sjællandske Medier Forsidefoto: Sigrid Nygaard Hvad former et menneske? Af Søren Heuseler M åske er det snart slut med tv-programmer, hvor vi skal gætte en kendis ved at stå på hovedet i skuffer, skraldespande og garderobeskabe for at afkode erhverv og personlighedstræk. I stedet – kan man forestille sig – vil livsstilseksperterne blive bænket på et hospital foran en storskærm, der nøjagtigt viser scanninger af hjernen med målinger af de gule, røde og blå områder samt procenttal for hormonstoffer og anden kemi. I hvert fald har de seneste års videnskabelige landvindinger fået os til at flytte blikket fra samfundets strukturer til menneskets hjerne for at forstå vores adfærd og sindets krinkelkroge. Med den fremadstormende neurokultur er balancen mellem arv og miljø for alvor forskubbet, og ifølge sociolog Anders Petersen og psykologiprofessor Svend Brinkmann har vi efterhånden stirret os helt blinde på hjernen. I deres aktuelle debatbog Diagnoser retter de en kraftig kritik mod den stigende tendens til at tildele både børn og voksne et hav af psykiatriske diagnoser og enorme mængder dertilhørende medicin. De anerkender genernes og hjernens rolle i forhold til intelligens og personlighed, men mener, at vi i dag har udviklet en for unuanceret og individualiseret forståelse af, hvorfor vi får ondt i livet, og glemmer, hvordan de samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser også er med at gøre os til dem, vi er. I temaet om hjernen kigger vi på de aktuelle bøger, der lægger sig i krydsfeltet mellem ny viden om hjernen og den måde, det påvirker vores selvforståelse på. Tilfældigheder og røde tråde En anden aktuel forfatter, der forsøger at undersøge, hvad der skaber et menneske, er journalist Jakob Sheikh, hvis bog Danmarks børn i hellig krig netop er udkommet. I en baggård på Vesterbro i København fortæller han om sin og vennen Amirs på mange måder samme opvækst og barndom. Amir er en af de fem personer, hvis liv Sheikh forsøger at rekonstruere for at forstå, hvorfor de som teenagere valgte at blive hellige krigere. De er alle født og opvokset i Danmark, taler flydende dansk og er alle rundet af kernedemokratiske velfærdsinstitutioner. Alligevel ven- ” Hvordan fortæller man et andet menneskes liv? der de det hele ryggen for at deltage i en krig, de ikke har et tilhørsforhold til. Sheikh reflekterer over, hvad der – uden for eller inden i ham – gjorde, at han ikke selv tog med. I temaet om biografier kigger vi på, hvordan fortællingen om mennesket har udviklet sig fra de første biografiske udgivelser om krigsherrer og statsmænd til vor tids medievirkelighed, hvor der udkommer lige dele biografier om sportsfolk, tv-stjerner, kulturpersonligheder og politikere. Hvordan fortæller man et andet menneskes liv, og hvordan undgår man, at behovet for at spinde en rød tråd og en sammenhængende fortælling overskygger de mange tilfældigheder, der ofte er med til at forme og farve et liv? Vi har talt med journalisterne bag to litterære biografier om, hvordan man holder balancen mellem at læse en forfatters levede liv som nøgle til hans værker og holde liv og værk adskilt. Endelig har vi mødt to gamle mænd, der med hver sin mission har brugt et langt liv på samtale og oplysning. Sexolog Sten Hegeler på 92 elsker stadig at ruske op i den almindelige opfattelse af sex og samliv, mens den 84-årige amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom opfordrer til, at man accepterer døden som en præmis for dermed at kunne leve sit liv rigere og mere autentisk. Set fra deres erfarne sted i livet er der altså både plads til nye erkendelser og ro til de vigtige ting. Selv i en moden alder er der plads til at forme mennesket. [email protected] RÅDHUSPLADSEN 1900 MIKKEL THELLE Historien om, hvordan byen på få årtier udviklede sig fra middelalderby og enevældens hovedstad til en moderne metropol med bl.a. amerikanske forbilleder. TYSKLAND ER ET LAND FOR VOKSNE HENRIETTE HARRIS DANSKERPAK OG TYSKERPAK HANS BOLL-JOHANSEN En erindringsbog om krigstiden i Sønderjylland, hvor modsætningen mellem dansk og tysk var særligt påtrængende. ƄƄƄƄƄ Politiken Jyllands-Posten RUSSERNES DRØMME VIBEKE SPERLING En personlig fortælling om de store linjer i Ruslands moderne historie. En udelt fornøjelse Fynske Medier AT HANDLE MED ONDSKABEN HANS KIRCHHOFF Danmark var det besatte land, der slap nådigst gennem 2. Verdenskrig. Samarbejdspolitikken lykkedes med målsætningen. Men var prisen for høj? ƄƄƄƄƄ Endnu en klassiker. Ingen kan undgå at blive klogere. Politiken Et must. Kristeligt Dagblad En rejse gennem seks tyske byer. Seks nedslag i Tysklands kulturhistorie, fortalt gennem de personer og skæbner, der knytter sig til stederne. ƄƄƄƄƄ Politiken Original, indsigtsfuld, velresearchet, underholdende kulturguide til det stadigvæk alt for ukendte Tyskland. Weekendavisen 4 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 KORT&GODT Samfundsudgivelser DEN TERMISKE MANNEQUIN I forhandlingens maskinrum – alting bliver bedre i morgen Med blik for konfliktens mange vinkler fortæller Puk Damsgård historien om danske Daniel Ryes tid som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien Mød kloge og kendte gæster, og grin, græd og gys med brødrene Lund Madsen. ’Det var ikke personen Daniel Rye, der blev slået på, men symbolet på det, han kommer fra,’ siger Puk Damsgård om fotografen, der blev taget til fange af Islamisk Stat. Foto: Ken Hermann To aftener – To shows sum, der i sidste ende førte til Daniel Ryes frigivelse, blev indsamlet blandt familie, venner og andre danskere, der ønskede at hjælpe. Arbejdet med bogen har ført til nye perspektiver på Islamisk Stat og de mennesker, der gemmer sig bag billederne af mændene med det karakteristiske sorte flag. »I fængslet sidder Daniel under kontrol af tre englændere ledt an af ’Jihadi John’. Det, de prædiker for fangerne, er udsprunget af politiske forhold, der i høj grad er styret af de sidste 10 til 15 års konflikt i Mellemøsten og ikke kun funderet i religiøs propaganda,« forklarer Puk Damsgård. Hun mener, at de mange spørgsmål omkring USA’s krigspolitik, som alle fangerne uanset nationalitet blev udsat for, viser, hvordan menneskene bag Islamisk Stat er rundet af både det syriske regime og vores eget samfund. »Som Daniel selv siger, så var det ikke personen Daniel Rye, der blev slået på, men symbolet på det, han kommer fra.« rundlæggende er Daniels fortælling en historie om, hvordan man overlever.« Sådan karakteriserer journalist og forfatter Puk Damsgård sin bog Ser du månen, Daniel om fotografen Daniel Rye og hans tid i Islamisk Stats fangenskab, der udkommer d. 12. oktober. Sammen med 23 andre vestlige gidsler sad Daniel Rye gennem 13 måne- der fra 2013 frem til sin løsladelse i juni sidste år fanget i Syrien. Han var det sidste gidsel, der blev frigivet fra fængslet i byen Raqqa, inden de resterende fanger blev henrettet – blandt dem den amerikanske journalist James Foley. En enkelt medfanges skæbne er stadig uvis. Puk Damsgård, der til daglig bor i Cairo og arbejder som DR’s mellemøstkorrespondent, kendte til forløbet omkring Daniel Ryes kidnapning, mens den stod på. »En del af mine kolleger i regionen blev kidnappet i den periode, så det var noget, vi journalister talte meget om,« fortæller hun. Efter Daniels Ryes hjemkomst tog Puk Damsgård kontakt til ham, og bogen er blevet til gennem samtaler med ham, hans familie og dem, der søgte efter ham i Syrien. Løsesummens politik »Historien er spændende, fordi det har været muligt ikke blot at fortælle den fra Daniels side, men også give et indblik i, hvordan hans familie håndterer pludselig at befinde sig i en så ekstrem situation,« fortæller Puk Damsgård og tilføjer om forløbet: »Det har taget meget lang tid at rekonstruere historien, og detaljegraden har gjort, at vi kun har kunnet holde ud at tale sammen i små bidder ad gangen. Det er ikke en historie, man kan sætte sig ned og fortælle på ti timer i ét stræk.« Udover Daniel Rye og hans families personlige beretninger om forløbet har Puk Damsgård også fået et blik ind i selve processen omkring eftersøgningen af gidsler og forhandlingerne om deres løsladelse. »Ved at tale med sikkerhedskonsulenten, der stod for eftersøgningen, kom jeg med ned i maskinrummet og fik en stor indsigt i løsesummens politik, og hvordan forhandlingerne forløber.« Den danske stat giver af princip ikke penge til terrorister, så den løse- OVER GRÆNSEN NYE PERSPEKTIVER NORD OG SYD TOUR DE EUROPA DELTE SKÆBNER ’Flugten til Europa’. Klaus Rothstein. Tiderne Skifter, 27. oktober ’På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland’. Jørgen Steen Nielsen. Informations Forlag, 1. november ’Uden dig er der intet os’. Suki Kim. People’s Press, 27. oktober ’Tværs gennem Europa’. Jakob Kristian Sørensen og Morten Okbo. Gyldendal, 29. oktober ’Bag muren – hverdag i en apartheidstat’. Bjørn Meidell. Tiderne Skifter, 28. oktober Af Christine Fangel Juhl G Flygtninge I Flugten til Europa behandler journalist, forfatter og kommentator Klaus Rothstein et af tidens absolut mest aktuelle emner. I en blanding af journalistisk reportage, litterært essay og politisk kommentar undersøger Rothstein presset på Europas grænser og det politiske dilemma, kontinentet står over for, når tusindvis flygter fra krig, sult og fattigdom i håb om en bedre fremtid. Selvforsyning I byen Scoraig i det nordvestlige Skotland producerer beboerne egen el og egne fødevarer. Livet i den alternative by har givet journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen en række nye perspektiver på bæredygtighed, menneskelig trivsel og verdens svigtende økonomiske vækstmodel, som han præsenterer i debatbogen På den anden side. Korea Gennem seks måneder underviser den sydkoreansk-amerikanske journalist Suki Kim Nordkoreas elites unge sønner. Ønsket om at åbne drengenes øjne for den verden udenfor, som de ved så ufattelig lidt om, trænger sig på, og Kim forsøger at omgå regimets strenge censur. Men ambitionerne viser sig ikke blot at være farlige for hende selv, men også for de studerendes fremtidige liv. Kontinentet På rejse rundt i Europa formidler fotograf Jakob Kristian Sørensen og forfatter Morten Okbo gennem billeder og ord, hvordan det står til med kontinentet og dets forskelligartede indbyggere. I mødet med mennesker fra Europas mange sociale lag skildrer makkerparret den sammensatte europæiske kultur og historie formet af verdens- og borgerkrige. [email protected] ’Ser du månen, Daniel’. Puk Damsgård. Politikens Forlag, 12. oktober Konflikten I forfatter og lektor i samfundsfag og historie Bjørn Meidells bog om hverdagslivet i Palæstina bliver man præsenteret for både israelere og palæstinensere, der forsøger at gøre en forskel i det konfliktfyldte område. Gennem portrætter af individuelle skæbner på begge sider af muren udbredes Palæstinas komplekse historie. En aktuel fortælling om livet under besættelse. 25. og 27. november kl. 20.00 på Bremen Teater Se mere på brementeater.dk d n u L r e t e P g o s Ander e y n d e m e g a b l i t r e n Madse . s w o h s e k s i t s a fant L I N D H A R DT O G R I N G H O F 6 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 KORT&GODT Historiske udgivelser ”Fornem forskning og formidling” Steen Nepper Larsen INFORMATION Den illegale skrift Et arkiv i Esbjerg fortæller historien om den danske modstandsbevægelse – og deres hetz mod tyske flygtninge efter krigens afslutning Den illegale presses var med til at legitimere besættelsesmodstanden i befolkningens øjne. Foto: Carsten Andreasen/Polfoto spil, mener hun. Bogen beskriver blandt andet, hvordan modstandsbladene spillede en afgørende rolle i hetzen mod de tyske flygtninge og det tyske folk generelt ved at sætte lighedstegn mellem den menige tysker og det nazistiske styre. Den harske tone kommer tydeligt til udtryk i de udvalgte citater fra lokale modstandsblade, som her fra Den tredie Front: »Vi maa heller ikke føle Medlidenhed, vi maa erstatte den med Had og Foragt, ikke alene de voksne Tyskere, men ogsaa Børnene bør mærke det.« Graver man lidt, er der dog enkelte stemmer, der taler imod smædekampagnen mod de tyske flygtninge, forklarer Mona Jensen, der i den forbindelse blandt andet nævner PH og det kristeligt orienterede Folk og Frihed. »Det er derfor, det er dejligt at beskæftige sig med Anden Verdenskrig som historiker. Det er en periode, der er så mange spændende kilder fra. Og så er der ikke mindst interesse blandt læserne – det er noget anderledes end at skrive om oldtiden!« vor partisanaktiviteten var stærkest, var repressalievirksomheden mod civile grusomst,« konstaterer historiker Mona Jensen. Sammen med historiker Palle Andersen har hun skrevet bogen Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse, der udkommer 6. november. Det historiske vidnesbyrd tager afsæt i Sydvestjyske Museers omfattende arkiv i Esbjerg over illegale blade fra krigen. Modstandsbladene er ifølge Mona Jensen et underbelyst fænomen i den ellers righoldige litteratur om besættelsen. »Der er og har været meget fokus på sabotage og modstand, men selve legitimeringen af modstanden skal jo findes i den illegale presse, der tjente til at skabe en holdningsændring hos danskerne.« Inspiration til modstand Bogen rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt modstandsbladene er agi- tation eller oplysning. Ifølge Mona Jensen er det vigtigt at forstå, at der ganske vist er tale om tendentiøse skrifter, men at bladene samtidig har haft interesse i at fremstå saglige. »Der har været en løbende afvejning af, hvorvidt beskrivelser af massakrer ude i Europa ville afskrække læserne. De nazistiske drab på civile var tænkt som modstandsbekæmpelse, og den illegale presse forsøgte jo at inspirere til modstand. Derfor har bladenes fokus ligget på modstandshandlingerne, især dem i Norge, der stod som forbillede for modstandsbevægelsen.« Selvom den illegale presse stod i opposition til de etablerede medier, kunne de enes om ét spørgsmål: holdningen til den halve million tyske flygtninge, der i krigens sidste måneder søgte over grænsen til Danmark. »Her var argumentationen i den illegale presse helt på linje med de andre avisers: Hvis man sympatiserede med de tyske flygtninge, var man landsforræder,« siger Mona Jensen. Mens der tidligere har været fokus på danske lægers modvilje mod at behandle tyske flygtninge, er der fortsat behov for at forstå de illegale blades betydning for krigens efter- FRIT BONDELIV SKÆBNEÅRET I FARS SKYGGE SAXOS ARV GRUNDLOVENS FADER ’Bondens frisættelse’. Birgit Løgstrup. Gads Forlag, 30. oktober ’1915 – Da kvinder og tyende blev borgere’. Pia Fris Laneth. Gyldendal, 4. november ’Stalins datter’. Rosemary Sullivan. Informations Forlag, 30. oktober ’Saxos Danmarkshistorie’. Saxo Grammaticus (Oversat af Peter Zeeberg). Gads Forlag, 8. oktober ’Ditlev Gothard Monrad – Magt, tidsånd og tro’. Henrik Gade Jensen. Kristeligt Dagblads Forlag, 6. november Af Ida Dybdahl H Landboreformer Livsbetingelserne for Danmarks største befolkningsgruppe ændrede sig drastisk, da landboreformerne blev gennemført i slutningen af 1700-tallet, men forbedrede forhold for bønderne førte samtidig til svækkelse af landsbyfællesskabet. Historiker Birgit Løgstrups beretning om stavnsbåndets ophævelse understreger reformperiodens afgørende betydning for det danske kulturlandskab og samfund. 1915 Med undertitlen En fortælling om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk beretter Pia Fris Laneth om dengang »samfundets svageste« rejste sig til kamp. Fra enevældens afskaffelse til Grundlovsændringen i 1915 fører Laneth os i tekst og billeder gennem opgøret med faderen, ægtemanden og husbondens dominans til kvinders og tyendes stemmeret. Sovjet Svetlana Allilujevas skæbne er på paradoksal vis verdenshistorisk og skyggebelagt. Som eneste datter af Josef Stalin voksede hun op midt i Sovjets hæsblæsende politiske og familiære drama. Hun chokerede verden ved at flygte til Vesten, men faderens skygge undslap hun aldrig: »Jeg vil altid være politisk fange af min fars navn.« Her kommer biografien om Stalins datter. Danmarkshistorie Så er den her – igen! Gads Forlag genudgiver Peter Zeebergs oversættelse af Saxos Danmarkshistorie i frisk indpakning og med ny indledning af historieprofessor Lars Boje Mortensen. Få nye perspektiver på et af dansk litteraturhistories absolutte hovedværker, hvor det vrimler med sagnkonger, helte og kærlighedseventyr, og nyd bogens flotte illustrationer fra 1500-tallet. DANSK SKOLE HISTORIE ”Et uomgængeligt værk” yyyyyy Jacob Fuglsang POLITIKEN Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Værket er nu komplet i 5 bind [email protected] ’Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 – og den danske illegale presse’. Mona Jensen og Palle Andersen. Syddansk Universitetsforlag, 6. november Vejledende pris pr. bind 399,95 kr. Demokrati D.G. Monrad, den danske grundlovs fader, var en kompleks skikkelse med store drømme om liberalt demokrati og afskaffelse af enevælden samt en intens interesse for arabisk sprog og litteratur. I denne nye biografi portrætteres hans stormfulde livsforløb og store indflydelse som både regeringschef, teolog, eksildansker og biskop. Aarhus Universitetsforlag a 8 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 BIOGRAFIER 9 BIOGRAFIER Illustrationer: Ib Kjeldsmark Biografier er en god forretning Biografibranchen er blevet så stor, at forlagene konkurrerer om personer at skrive bøger om. Vores behov for at spejle os i andre og tro på, at der er en rød tråd mellem livets tilfældigheder, er forklaringen på biografi-boomet Af Michelle Arrouas N år den første danske astronaut sætter sine fødder på jorden efter en vellykket rumrejse, når en folkekær tv-vært afslutter sin karriere, eller når en ny sportseller musikstjerne etablerer sig, står medierne klumpet sammen med mikrofonerne og kameraerne rettet mod hovedpersonen. Historier om mennesker som du og jeg, der oplever eller bedriver noget ekstraordinært, trækker læsere, seere og lyttere til. Med et mantra om, at gode historier skal læses i bogform, står forlæggere klar til at tage over, når mediehysteriet har lagt sig. Der er hård konkurrence om retten til en biografi med medvirken fra hovedpersonen, fortæller Kim Hundevadt, forlagschef for nonfiktion hos Politikens Forlag. »Det er begrænset hvor mange kendte og interessante mennesker, vi har i Danmark, så når der pludselig dukker en ny, kendt person op på scenen, eller når en folkekær personlighed forlader den, så vil han eller hun få henvendelser fra mange forskellige forlag,« fortæller Kim Hundevadt. Den store efterspørgsel på personer at skrive bøger om er resultatet af et boom i salget af biografier. Biografierne har i mange år været en af de største genrer inden for faglitteraturen, og både litteraturanalytikere, forlagschefer og boghandlere melder om stor interesse for bøger, der handler om andre menneskers liv. Tendensen er ikke ny, men har til gengæld vist sig at være langtidsholdbar, fortæller litteraturforsker Johnny Kondrup, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. »Det er en genre, som har været populær længe, og det bliver tilsyneladende ved. Journalister spørger mig hvert år, hvorfor biografien er så populær lige nu, men det har de gjort i 30 år,« siger litteraturforskeren. Genren grundlagt i antikken Biografiens seneste storhedstid har varet et par årtier, men dens historie går længere tilbage. Birgitte Possing, internationalt anerkendt ekspert i biografier og forfatteren bag bogen Ind i biografien fortæller, at de første biografier blev skrevet i antikken, hvor forfatteren Plutarch i århundredet efter Kristus skrev sammenligninger af de store græske og romerske statsmænd. »Det var ham, der grundlagde den vestlige biografitradition. De fleste tidlige biografier er skrevet om statsmænd og politikere, og det har ikke ændret sig,« siger Birgitte Possing. Siden antikken bredte biografi-genren sig, og biografier begyndte at have andre hovedpersoner. Der er kommet biografier til om intellektuelle, religiøse ledere, terrorister, samfundspionerer, hærførere, opdagelsesrejsende, forbrydere, dronninger, kejserinder og kulturpersonligheder, fortæller Birgitte Possing, der understreger, at biografien altid har været en populær genre, men at den oplevede et pludseligt popularitetsboom for omkring 25 år siden. »Der var en bølge, der startede i slutningen af 1990’erne og rasede i 00’erne, men den er ved at klinge af nu, og det er kun glædeligt,« siger Birgitte Possing, der mener, der i løbet af de 25 år er blevet udgivet meget »tomt flødeskum« i form af samtalebøger og biografier om kendte, men uinteressante mennesker. Indkøbschef i Arnold Busck, Line Bjørn Andersen, har også bemærket den voldsomme interesse for biografier. »Læserne interesserer sig stadigt mere for at komme bag facaden hos et andet menneske, og det er selvsagt, at forlagene gerne vil have del i den popularitet og derfor publicerer mange biografier,« siger hun. Ifølge Kim Hundevadt er det dog kun ganske få biografier, der klarer sig lige så godt kommercielt som skønlitterære bestsellere. »Man skal ikke have overdrevne forestillin- ” Faren ved biografien er, at man reducerer et mangfoldigt, levet liv til en rød tråd. I dag gør mange biografer sig anstrengelser for at finde ikke én, men flere røde tråde Birgitte Possing Historiker og biografiforfatter ger om markedet. Hvis der kommer 100 biografier, så vil de 90 sælge under et par tusinde. Så er der 10 biografier, som måske sælger over 10.000 om året, og højst tre, der bliver store salgssucceser på omkring 30.000,« siger han. Kendisbiografier udvander genren Da biografiboomet var på sit højeste blev kravene til, hvor meget man skulle have bedrevet for at gøre sig fortjent til at være hovedpersonen i en biografi, mindre. Litteraturforskeren Johnny Kondrup fortæller, at det stigende antal biografier om mennesker, der er kendt for deres offentlige personaer snarere end deres bedrifter, vidner om, at offentlighedens interesse er blevet udvidet: »Tidligere var det en relativt snæver gruppe af mennesker, vi synes, det var værd at skrive biografier om, men i dag lever vi i en populærkultur, hvor der bliver skrevet biografier om en stadig bredere gruppe folk, eksempelvis sportsstjerner, skuespillere, kendte fra reality-tv, svindlere og tv-værter,« siger Johnny Kondrup. Ifølge Kim Hundevadt fik biografifeberen flere danske forlag til at publicere bøger, der ikke skulle være skrevet. »De sidste fem til 10 år har der været en tendens til, at antallet af biografier steg og steg, og jeg tror, det har været med til at udvande genren, fordi der er et begrænset antal kendte mennesker i Danmark, som også er interessante nok til at bære en biografi. På et tidspunkt troede mange, at hvis man var dommer i X Factor, kunne man bære en biografi, men det kan man ikke,« siger han. På baggrund af en undersøgelse af biografimarkedet i de nordiske lande, Tyskland, Frankrig og USA har Birgitte Possing konkluderet, at der er to parametre for, hvordan man gør sig fortjent til at være hovedperson i en biografi, der stadig gælder: »Billedet af, at det hovedsageligt er statsmænd og politikere, der bliver skrevet biografier om, holder stadig. De fleste biografier i dag bliver stadig skrevet om statsmænd,« siger Birgitte Possing med tryk på ‘mænd’: »Hvis vi laver en kønsanalyse på det, kan vi se, at genren er stærkt mandsdomineret – det er stadig mandlige politikere, der er fokus på. Kvinderne er i løbet af de sidste 30-40 år kommet mere med, men det går med sneglefart,« siger Possing. Hendes undersøgelse viser, at 92 procent af biografierne i 1990 handlede om mænd, og kun otte procent om kvinder. I 2011 var antallet af biografier om kvinder steget til 15 procent. Røde tråde Mens biografiernes hovedpersoner ikke har ændret sig meget siden antikken, så har fortælleformen udviklet sig. Tidligere byggede biograferne ofte biografierne kronologisk op og fulgte hovedpersonens liv fra vugge til grav, men i dag er der en tendens til at vinkle dem i stedet, fortæller Birgitte Possing: »I dag ved vi, at de fleste personligheder har mange modsætninger, lever deres liv gennem mange identiteter og træffer valg, der ikke nødvendigvis er rationelle, og det sætter sig spor i biografierne. De bedste af dem bliver mere komplekse, og det er en generel tendens at arbejde med at lægge flere stemmer ind i biografien,« fortæller Birgitte Possing. Samtidig fortsætter biograferne dog med at lede efter den røde tråd, der kan skabe en naturlig fortælling i bøger om en persons liv. »Biografer vil gerne finde den røde tråd, fordi den kan fungere som et særligt drama at bygge biografien op om, men hele faren ved biografien er, at man reducerer et mangfoldigt, levet liv til en rød tråd. I dag gør mange biografer sig anstrengelser for at finde ikke én, men flere røde tråde,« siger Birgitte Possing. Johnny Kondrup mener, at biografien især er populær, fordi den fortæller, hvordan livet kan formes af den enkelte person; hvordan den portrætterede i biografien såvel som læseren kan skabe sin egen røde tråd, så at sige. »I modsætning til i skønlitteratur slutter forfatteren bag en biografi en realitetspagt med sin læser om, at det han fortæller er virkelighed, og at det er foregået på virkelige betingelser og i den verden, vi alle sammen færdes i – en verden fuld af afbrydelser, tilfældigheder, brudte forløb, digressioner og aldrig afsluttede begyndelser. En biografi beskriver, hvordan man alligevel på de betingelser kan skabe sig en sammenhæng, en skæbne, om man vil tage tonen højt,« siger Johnny Kondrup. Han mener, biografien har særdeles stort potentiale for tiden på grund af den individualistiske tidsånd, der hersker i det 21. århundrede: »Biografien næres af og forstærker den individualistiske forståelse af tilværelsen, det, at man er ansvarlig for at forme sit eget BIOGRAFIER I TAL Hvert år udkommer mellem 300 og 400 biografier i Danmark. I de sidste 15 år har Dansk Bogfortegnelse registreret følgende antal biografier under opstillingsnummeret 99.4: × 2000: 333 × 2005: 420 × 2010: 335 × 2014: 293 × 2015 (første tre kvartaler): 249 Kilde: Dansk Bogfortegnelse Anne Haslund Hansen Niebuhrs Museum Souvenirs og sjældenheder indsamlet under Den Arabiske Rejse 1761-1767 carsten niebuhr biblioteket forlaget vandkunsten Anne Haslund Hansen Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder indsamlet under Den Arabiske Rejse 1761-1767. 10 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 BIOGRAFIER De små ting får lov at fortælle store historier. En poetisk fodnote til de rejsendes allerede kendte beretninger om Den Arabiske Rejse. 8 NYE BØGER HVER MÅNED Judith Schalansky Atlas over afsidesliggende øer yyyyy »Mageløst atlas over drømmens øer« Politiken 999999 Berlingske Tyske Judith Schalansky har begået et mesterværk: fascinerende, morsomme og tankevækkende beskrivelser af alverdens småøer. liv. Det er et implicit budskab i genren, at man er sin egen lykkes smed,« siger han. Donatella Di Cesare HEIDEGGER JØDERNE OG De »Sorte hæfter« DONATELLA DI CESARE Heidegger og jøderne. De sorte hæfter Var jøderne selv skyld i Holocaust? En tour de force i begrebet antisemitisme. Bogen bygger på omfattende studier med udgangspunkt i Martin Heideggers notesbøger, de såkaldte »sorte hæfter«, som i disse år er under offentliggørelse. Det er hævet over tvivl, at den store tænker var antisemit. FORLAGET VANDKUNSTEN Det moderne gennembrud set igennem Erik og Amalie Skram. Om kulturradikalismens og demokratiets sejr i Danmark. Om en dyb kærlighed, et forlist ægteskab, kunsten og pengene. Folkestyre, forsvar, litteratur og den nordiske debat om seksuallivet DET MODERNE GENNEM BRUD set igennem Erik og Amalie Skram Kirsten Walther – To roller. Et liv Anne-Sofie Storm Wesche. People’s Press, 9. oktober. Peter Wessel Tordenskiold Dan H. Andersen. Lindhardt & Ringhof, 26. oktober. Svend Asmussen. 100 år for fuld musik Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsen. Lindhardt & Ringhof, 20. oktober. Verden er stadig ny. Rasmus Tantholdt og Andreas Fugl Thøgersen. Gyldendal, 23. oktober. www.forlagetvandkunsten.dk [email protected] Aktuelle biografier Globetrotter Jens Bjerre og Lone Theils. Politikens Forlag, 19. oktober. KRISTIAN HVIDT FOR KUN 39,- INFO Agent Storm – Mit liv i al-Qaida Morten Storm med Paul Cruishank og Tim Lister. People’s Press, er udkommet. Forlaget Vandkunsten Kristian Hvidt Biografiforfattere får anerkendelse I takt med at biografier er blevet mere komplekse, er deres og især biografernes – eller medforfatternes, hvis biografien skrives i samarbejde med hovedpersonen – anseelse steget. I dag er det ofte kendte skribenter, der skriver biografierne. »Vi går ikke ud i sidegaderne og finder en billig skribent, men prøver at arbejde med nogle af de bedste skribenter og journalister i landet. Det er et professionelt håndværk at skrive en biografi, og det er de færreste eksempelvis skuespillere eller sportsstjerner, der kan skrive, så det bliver interessant,« fortæller Kim Hundevadt om forlagets biografier. Biografiforskeren Birgitte Possing er fortrøstningsfuld, når det kommer til biografiernes fremtid. »Jeg tror fortsat, der vil være en dobbeltbevægelse, hvor nogle forlag og forfattere vil svælge i kendisser, men der er også en anden tendens. Der er flere og flere, der går seriøst til værks og går ind og stiller nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorfor mennesker er interessante. Det er ikke alle, der lykkes med det, men man forsøger.« WHAT! Orientalisten – Mysteriet om Lev Nussimbaums besynderlige og farlige liv Tom Reiss. Informations Forlag, 30. oktober. Søren Søndergaard – Professionel revolutionær Kim Kristensen. Informations Forlag, 4. november. Kommissærens første 100 dage Jens Thomsen. Gyldendal, 26. oktober (Om Margrethe Vestager). Churchill-faktoren. Hvordan én mand skrev historie Boris Johnson. Lindhardt & Ringhof, 3. november. Mit liv som Ulf Ole Sønnichsen og Ulf Pilgaard. Gyldendal, 26. oktober. Utzons arv Stig Matthiesen. Gyldendal, 5. november (Om Jørn Utzon). Sten Hegeler, Dobbeltbastarden Gitte Løkkegaard. Lindhardt & Ringhof, 27. oktober. Søren Kams erindringer. Et liv uden fædreland John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk. Lindhardt & Ringhof, 6. november. Reagan H. W. Brands. Lindhardt & Ringhof, 28. oktober. Ambassadøren. Historien om en amerikansk drøm Stéphanie Surrugue. Gyldendal, 29. oktober. Stalins datter. Svetlana Allilujevas utrolige og turbulente liv Rosemary Sullivan. Informations Forlag, 30. oktober. Exit Parken David Trads. Politikens Forlag, 11. november (Om Flemming Østergaard). Sindets ekko Karl Aage Rasmussen. Gyldendal, 11. januar. Herluf Trolle. Adelsmanden, krigeren og skolestifteren Sebastian Olden-Jørgensen. Gyldendal, 14. januar. BOGKLUB E Y N S K R DANMA nu! Tilmeld dig 8 bøger hver måned for 39 kr. Læs på alle enheder inkl. Kindle Du ejer bøgerne, de forsvinder ikke Du er i gang efter et par klik Klubriidr.dk - din digitale bogklub 12 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 13 Udkommer d. 27. okt. kt. BIOGRAFIER BIOGRAFIER Jacob Ejersbo (tv.) og Michael Strunge (th.). Fotos: Morten Langkilde/Polfoto Omstilling I Jørgen Steen Nielsens næste bog efter hans klimaklassiker Den store omstilling belyser han, hvordan tiltagende miljø- og klimaproblemer samt menneskers mistrivsel skaber tvivl om den økonomiske vækstmodels levedygtighed. Kan forudbestilles i butik.information.dk I lag med forfatteren Af Michelle Arrouas S idste år ved juletid stod en bog med Suzanne Brøggers navn skrevet i store, pink bogstaver på forsiden på reolen hos mange danske boghandlere. Det var imidlertid ikke forfatterens seneste værk, der var tale om, men biografien Krukke af Louise Zeuthen; den er blot et af mange nylige eksempler på, at forfatteren ofte er emnet for bøger og ikke kun skribenten bag dem. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at tendensen stilner af. Jens Andersens Astrid Lindgren-biografien Denne dag, et liv er en af de mest solgte biografier i Danmark denne sommer, hvis du skriver ‘Hemingway’ i Amazon.com’s søgefelt, kommer der flere resultater i form af biografier end romaner frem, og når du skal købe julegaver, vil du kunne vælge mellem biografier, alle publiceret i år af danske forlag, om forfatterne Bent Haller, Dan Turell, Michael Strunge, Dorrit Willumsen, Thorkild Hansen og Karen Blixen. Ifølge litteraturforskeren Svend Skriver skyldes forfatterbiografiernes store popularitet den nysgerrighed og lyst til at vide mere, der bliver vakt, når læseren bliver rørt af en tekst: »Hvis du læser en roman, som griber dig, får du lyst til at vide mere og komme tæt på den person, der har skrevet den. Mennesket er et videbegærligt væsen, vi vil tæt på andre menneskers virkelighed, og den stærke biografi bringer ofte sin læser helt tæt på forfatteren,« siger Svend Skriver. Udover at tilfredsstille trangen til at komme tæt på mener han, at forfatterbiografien kan bidrage til en bedre forståelse af forfatterens værker. »Forfatterbiografier tilbyder en adgang til forfatterskabet ved at sætte det i kontekst. Den vellykkede biografi bruger forfatterens liv som forståelsesramme for forfatterskabet og åbner dermed for nye forståelsesmuligheder,« siger han. Det er netop det, journalisten Peter Rewers har forsøgt at opnå med sin biografi om poeten Michael Strunge. Han mener, at et øget kendskab til Strunges tragisk korte liv vil føre til en bedre forståelse af hans digte. »Biografien bidrager med noget til værket, fordi en forfatters værk og liv kan supplere hinanden, hvilket fører til en udvidet forståelse for begge dele. Når man kender livsforløbet, bliver værket sat i et nyt lys,« siger Peter Rewers. Peter Rewers mener ikke, der er fare for, at det punkterer poesien at lade læseren komme tæt på forfatteren, men at det derimod får digtene til at fremstå stærkere, at man forstår deres forhistorie. »Det beriger værket, når man ved, hvad forspillet har været, og når man forstår, at det sjældent bare er noget, der er fundet på. Det er virkelighed, de her digte handler om,« siger han. At kendskab til virkeligheden bag gør værket endnu stærkere, er journalisten Rune Skyum-Nielsen, der arbejder på en biografi om Jakob Ejersbo, enig i. »Jeg synes på ingen måde, at en biografi udvander værkerne, tværtimod – det er utro- ligt at se, hvordan Jakob Ejersbo har været i stand til at bruge virkeligheden til at skrive store, stærke fortællinger. Han skrev på baggrund af sine egne erfaringer og oplevelser og nægtede enhver forbindelse til virkeligheden. Det er tilfredsstillende at forstå, hvorfor han ramte så rent, som han ofte gjorde. Men dermed ikke sagt, at biografilæseren får en manual foræret. Jeg er ikke ude på at forsimple eller indsnævre forfatterskabet, jeg er ude på at åbne det,« siger Rune Skyum-Nielsen. ’Jeg har læst bøgerne mindst tre gange’ Både Rune Skyum-Nielsen og Peter Rewers har fået et nært forhold til deres hovedpersoners værker, mens de har arbejdet på biografierne. Rune Skyum-Nielsen gik i gang med Ejersbobiografien i efteråret 2010 og anslår, at han har læst bøgerne mindst tre gange undervejs. »Da jeg til sidst så mig blind på siderne, begyndte jeg at høre forfatterskabet på lydbog, når jeg var ude at løbe, men det endte med, at jeg måtte holde pauser fem-seks-syv gange på hver løbetur for at stoppe op og skrive notater på min telefon. Det tilførte mig noget at lytte frem for at læse,« fortæller han. I sit arbejde med at fortælle om Ejersbos liv og forfatterskab har han haft stor hjælp af, at dele af materialet er baseret på virkeligheden. »Jeg kunne bruge bøgerne som pejlemærker og til at få styr på tidslinjer. Der er mange ting i værkerne, som jeg er gået på jagt efter og har fundet i virkeligheden. Og det modsatte,« siger Rune Skyum-Nielsen, der har talt med flere end 70 kilder i arbejdet med bogen. Han understreger dog, at Jakob Ejersbo langt fra gengiver virkeligheden én til én i sine bøger, men snarere bruger procenter af virkeligheden i beskrivelsen af personer og begivenheder og blander forskellige virkelige mennesker sammen til én fiktiv person. »For dem, der har læst hans bøger, vil ahaoplevelserne formentlig stå i kø, når de læser biografien. De vil møde rigtig mange episoder og fortællere, som minder om noget fra Jakob Ejersbos bøger,« fortæller han. Peter Rewers tog også udgangspunkt i Strunges værk i researchen til biografien. »Jeg har læst værket biografisk snarere end litteraturhistorisk, sådan at jeg kunne bruge hver digtsamling til at sætte mig ind i hans tilstand og forstå, hvorfor den bog kommer nu i forhold til hans liv,« fortæller han. Ifølge Birgitte Possing, der forsker i biografier og i år udgav bogen Ind i biografien, er det en generel tendens, at journalister læser en forfatters værker biografisk og dermed fokuserer mere på forfatteren, mens litterater og historikere fokuser mere på værket. »Når litteraturfolk skriver om forfattere, dvæler de ved analyser af værkerne, mens journalister lægger mere vægt på personen bag. Der er mange journalister, der laver vældig fine biografier, men der er en tendens til, at de dvæler mere ved det personlige,« siger hun. Birgitte Possing har selv skrevet flere biografier og fortæller at tendensen også gælder biografier om politikere; her vurderer historikere en politikers indsats, mens journalister ofte går meget mere efter at forstå personen bag. Af hensyn til familien I sit arbejde med biografien har det flere gange slået Peter Rewers, at Michael Strunge skrev meget detaljeret om sit liv i sine digte. »Særligt når man kender historien bag, står det klart, at Strunge var meget privat og personlig i sit værk,« fortæller Rewers. Han har gjort sig mange overvejelser om, hvor tæt på forfatterens liv han ville gå og hvor meget privatliv, der skulle være med i biografien. »Jeg vil meget gerne beskrive hans personlige liv, især fordi det er så relevant for hans værk, men der har også været et hensyn til familien og andre nære. Der er private ting, jeg ikke har taget med, fordi de kun var private. Men der er også elementer, jeg trods indvendinger har insisteret på skulle med, fordi de indeholdt betydende pointer eller forklarende aspekter i Michael Strunges liv. Mit forsvar er, at hensynet til den bedst mulige bog også er hensynet til de medvirkende,« fortæller Rewers. For Rune Skyum-Nielsen har overvejelserne om, hvor meget han vil afsløre om en forfatter, der fortalte meget lidt til pressen om sit personlige liv, fyldt meget. Han har undgået den alvidende fortæller, fordi Ejersbo afskyede grebet, og fortæller, at det afgørende for ham har været, om det personlige stof har en funktion ved at forklare noget om Ejersbo og den forfatter, han blev til. »Der er masser af ting i min research, der går tæt på, men som ikke har en pointe, og dem har jeg udeladt. Jeg vil ikke strippe ham bare for at gøre det. Selvfølgelig vil nogle synes, jeg går ham for nær, men jeg er dokumentarist og portrættør, jeg skal tæt på, det skal bare ikke ende i sensationalisme eller følelsesporno, det skal bidrage med noget relevant,« siger Rune Skyum-Nielsen. Han fortæller, at Jakob Ejersbo i høj grad var privat, ikke fortalte om sit eget liv og nægtede at løfte sløret for sammenhængen mellem virkelighed og fiktion for at beskytte bøgerne mod spekulationer om, hvem der lå til grund for de forskellige mere eller mindre fiktive personer i bøgerne. Endelig følte Skyum-Nielsen, at han gjorde den afdøde forfatter retfærdighed ved at have samme tilgang til stoffet som Ejersbo havde. »Der er flere af Jakob Ejersbos venner, der har sagt til mig, at det ikke vir- ker at lave en bog fuld af kompromiser, når den handler om en mand, der var kompromisløs og ofrede alt på at skrive. De sagde, at jeg skulle være lige så kompromisløs, hvis jeg skulle skrive bogen i hans ånd, men der er jo også stor forskel på kompromisløshed og hensynsløshed,« siger han. Ærefrygt og sproglig afsmitning Både Rune Skyum-Nielsen og Peter Rewers fortæller, at det har været noget særligt at skrive om forfattere, de beundrer. »Jeg har behandlet stoffet med større ærefrygt og omsorg, end jeg normalt gør,« fortæller Rune Skyum-Nielsen, der til tider har følt, at arbejdet med biografien var en videreuddannelse i at skrive. »Det har været en lang efteruddannelse. Jeg har lært ekstremt meget af arbejdet med biografien, jeg har måttet tage mit skriveri op til revision flere gange undervejs. Jeg er blevet mere opmærksom på mine sproglige skavanker og fortællemæssige faldgruber, og jeg har fundet ud af, at der har været og er rum til masser af forbedring som skribent,« fortæller han. Også Peter Rewers er blevet mere bevidst om sit sprog af at skrive om Strunge. »En af de forfattere, der kendte Strunge og har læst med, mens jeg skrev, sagde, at der er en billedrigdom i mit sprog, der minder om Strunges. Det er ikke noget, jeg bevidst har gjort, men Strunge påvirkede mig meget, da jeg som teenager selv begyndte at skrive, så måske er der en samhørighed,« siger Peter Rewers. Begge biografiforfattere håber på, at deres biografier kan være med til at sikre forfatternes eftermæle. Litteraturforskeren Svend Skriver fortæller, at det stagnerede internationale salg af Blixens bøger eksploderede efter en bog om hendes liv blev filmatiseret. Rune Skyum-Nielsen fortæller, at han valgte at skrive biografien ud fra et ønske om, at den kan skabe fornyet interesse for Ejersbos forfatterskab: »Jeg håber, biografien sætter yderligere tryk på forfatterskabet. De bøger er vigtige, og hvis det lykkes at lokke nye læsere til, ville Jakob forhåbentlig føle, at han havde fået noget igen,« siger han. [email protected] LITTERÆRE BIOGRAFIER × Ib Spang Olsens ABC. Søren Vinterberg. Lindhardt & Ringhof, er udkommet. × Knut Hamsun – Rejsen til Hitler. Tore Rem. Vild Maskine, 19. oktober × Michael Strunge. Peter Rewers. Gyldendal, 11. november. × Prinsesse sukkergodt med barberblad. Marina Allemano. Gyldendal, 2. november (om Dorrit Willumsen) × Karen Blixen. Baronesse, storvildtjæger, storyteller. Sune de Souza Schmidt-Madsen. Lindhardt & Ringhof, 30. oktober × Jakob var her. Rune SkyumNielsen. Gyldendal, april 2016 23.08.2010 Der bliver skrevet forfatterbiografier som aldrig før, men udvider eller udvander de forfatterskabet? Vi har talt med to biografiforfattere om sammenhængen mellem virkeligheden og værkerne, hvor tæt på man skal gå sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl. make-up i 24 farver Jane Iredale: -10% over 400 kr. i butikken Mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale med concealer, foundation, pudder og SPF-20 i ét produkt - vælg fast, løs eller flydende pudder Få professionelle råd om make-up og farvevalg af kosmetologer i Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE 14 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 BIOGRAFIER 15 BIOGRAFIER Andreas Fugl Thøgersen, der er medforfatter på en lang række biografier, har det godt med at være den nysgerrige fortæller, frem for at være i fokus selv. Foto: Sofie Amalie Klougart Forfatteren bag forfatteren Biografimarkedets vokseværk har øget efterspørgslen på skribenter, der kan hjælpe biografiernes hovedpersoner med at formidle deres liv. Andreas Fugl Thøgersen, en af Danmarks førende biografiforfattere, fortæller om at skrive i jegform på andres vegne Af Michelle Arrouas U lla Terkelsen står foran London Bridge og smiler til læseren fra fotografiet på forsiden af bogen. Hendes navn er stort slået op i orange bogstaver hen over titlen på biografien: Vi kan sove i flyvemaskinen. Allernederst, i grå og bittesmå bogstaver, står der noget, man skal bruge læsebriller for at læse, hvis lyset ikke er helt skarpt: »I samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen«. Den formulering står efterhånden på en del bøger. Andreas Fugl Thøgersen er en af de mest kendte og anvendte medforfattere i Danmark og har adskillige biografier bag sig. Udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen, tvværten Jes Dorph Pedersen, psykologen og børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen, rejsekongen Simon Spies, skuespilleren Frits Helmuth og senest Rasmus Tantholdt, endnu en TV2-korrespondent, er alle blevet behandlet af Andreas Fugl Thøgersen i bogform. Ligesom mange andre politikere, erhvervsfolk, kulturpersonligheder, realitystjerner og sportsfolk har de fået hjælp til at formidle deres liv. Tidligere blev skribenterne bag biografier skrevet i jegform med hovedpersonen som afsender ofte kaldt ghostwriters, men i dag står skribenten som oftest nævnt på forsiden som medforfatter, omend dennes navn er adskillige skriftstørrelser mindre end hovedpersonens. På trods af at Andreas Fugl Thøgersen har ført pennen på alle de førnævnte biografier, er de lige så forskellige som deres hovedpersoner, både når det kommer til deres tilblivelse, struktur, sprog og tone. For Andreas Fugl Thøgersen handler det nemlig om at ramme hovedpersonens stemme, ikke sin egen: »Når jeg skriver om en persons liv, prøver jeg at fange vedkommendes tone og måde at være menneske på, så jeg kan videregive det loyalt og autentisk. Det ideelle er, hvis folk, der kender eksempelvis Ulla Terkelsen, synes, de kan høre hende tale, når de læser bogen om hende,« siger Andreas Fugl Thøgersen. Skal sige noget om samtiden Andreas Fugl Thøgersen har beskæftiget sig med biografier på fuld tid, siden biografien om Ulla Terkelsen udkom i efteråret 2011. Bogen er en af de bedst sælgende biografier i Danmark i årevis, hvilket gav Andreas Fugl Thøgersen økonomisk frihed til at udvikle andre ideer og mulighed for at blive i biografi-branchen. I dag er han udover at være flittig forfatter af biografier også forlagsredaktør hos Gyldendal Nonfiktion. Han fortæller, at både forlagsredaktøren og forfatteren gør sig mange overvejelser, før Udover hans insisteren på at tale om det, der måske gør ondt, er der en ting, der går igen i mange af interviewsessionerne, fortæller han. »Når hovedpersonen har fortalt og fortalt og fortalt om sit privatliv, om liv, død, sex, kærlighed, børneopdragelse, religion og hvad ved jeg, kommer der som regel et tidspunkt, hvor det bliver svært, at det kun er mig, der stiller spørgsmål. Der har jeg flere gange oplevet, at hovedpersonen gerne vil have, at rollerne skifter, om ikke andet, så blot i ti minutter, så de kan få noget at vide om mig, og det kan blive mere ligeværdigt. Det er aldrig voldsomt grænseoverskridende spørgsmål, men de har behov for, at jeg også giver lidt af mig selv,« fortæller biografiforfatteren. de beslutter, om en hovedperson kan bære en biografi. »En biografi vokser som regel ud af en samtale mellem forlag og forfatter: har forfatteren en interesse i det pågældende menneske, er der en historie i det menneske med et perspektiv, rækker vedkommendes liv og erfaringer ud over det navlepillende eller private – og kan det sælge? Altså interesserer det folk. Ideelt set kan hovedpersonens liv flettes ind i en samtid. Hvis en biografi kan få en snert af kulturhistorie med sig, begynder det at blive interessant,« mener Andreas Fugl Thøgersen. Når Andreas Fugl Thøgersen mødes med en potentiel hovedperson til den første kop kaffe og en uforpligtende snak om bogprojektet, er der især én ting, han lytter efter: personens villighed til at fortælle. »Folk skal forstå, hvad det kræver at gå ind i sådan et projekt her. De skal være med på at åbne sig og fortælle ærligt. Hvis en person holder igen eller vil lave en biografi alene af forfængelighed, bliver det svært,« siger han. Strukturen afspejler personen Når Andreas Fugl Thøgersen har nok på båndoptageren, begynder han at skrive. Det første, han gør, er at beslutte sig for bogens skelet, og det varierer fra gang til gang. »Det handler om at finde en form, som passer til mennesket. Det er samspillet mellem form og indhold, der afgør, hvad den rigtige måde at formidle hovedpersonens fortælling på er,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen. Mens bogen om Renée Toft Simonsen er en mosaik af fortællinger, der afspejler hvor fragmenteret hendes liv har været, foregår store dele af biografien om Ulla Terkelsen på farten, fordi det er sådan, hun lever sit liv. Biografien om Rasmus Tantholdt følger ham, fra hans karriere som korrespondent startede med terrorangrebet den 11. september over krigene i Irak og Afghanistan og det arabiske forår, og slutter med hans dækning af den flygtningekrise, der nu har ramt Europa. »Måske kan Obama eller Churchill bære en kronologisk biografi, der følger dem fra vugge til grav, men de fleste andre er nødt til at vinkle deres tilværelse, så man stiller skarpt på de temaer, der også interesserer andre end dem selv og deres familie,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen. Interviewfasen varer længe Når samarbejdet mellem forfatter og hovedperson er på plads, går en ny fase i gang: »Så står den på interview, interview, interview. Jeg rejser, spiser og går rundt med hovedpersonen og forsøger at forstå ham eller hende, lære vedkommendes tone, sprog og måde at være på at kende,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen. ” Man bliver så opslugt af det, at det godt kan være mildt tømmermandsagtigt, når man skal beskæftige sig med noget andet bagefter, fordi man har været så optaget af et andet liv Andreas Fugl Thøgersen Medforfatter på andres selvbiografier Da han skrev om Ulla Terkelsen, rejste han med hende til USA og Frankrig. Da han gik i gang med fortællingen om Rasmus Tantholdts oplevelser som korrespondent, som udkommer sidst i oktober, gik turen i første omgang til Jordan. »Vi sad en god uges tid i Amman og ved Dødehavet for at komme i gang. Vi mødtes om morgenen, spiste morgenmad og talte, gik hver til sit for at få en lille pause, så mødtes vi til frokost igen for at tale videre, så gik vi måske en lille tur eller ind på hvert vores værelse, og så mødtes vi igen til aftensmad og talte til båndoptageren indtil langt ud på aftenen. Senere fulgte vi op med en stribe interviews i Danmark,« siger han. Andreas har ikke oplevet, at hans hovedpersoner har stejlet over at skulle fortælle om deres liv, men han har oplevet at skulle agere indpisker: »Jeg bliver, så godt jeg nu kan, ved med at spørge til det, der mangler, får dem til at tale om de ting, de ikke har lyst til, og udfordrer deres genfortælling og selvforståelse. Det er min rolle som journalist,« fortæller han. Vi skal ikke være perlevenner Andreas Fugl Thøgersen skriver bøgerne alle mulige steder; på kontoret, på hoteller, på rejser, på den nærmeste café, og hovedpersonerne læser med undervejs. Han fortæller, at det ofte er en smule surrealistisk at bruge så meget tid på et andet menneskes liv, og ikke mindst at slippe det igen. »Man bliver så opslugt af det, at det godt kan være mildt tømmermandsagtigt, når man skal beskæftige sig med noget andet bagefter, fordi man har været så optaget af et andet liv og et andet menneskes oplevelser,« siger han. Selvom han er på god fod med alle biografi- ernes nulevende hovedpersoner, er han ikke venner med dem privat. »Når det slutter, så slutter det, som regel. På den måde er det et mærkeligt gråzonefelt, for man kommer tæt på hinanden, bruger meget tid sammen, man deler mange ting med hinanden og skal opbygge et tillidsforhold, men samtidig er det en professionel relation, jeg får penge for at være i. Formålet med det hele er at udgive en bog,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen. Når bogen udkommer, som regel et til halvandet år efter det første kaffe- møde, er det som oftest hovedpersonen, der gæster diverse tv-show, radioudsendelser og avisspalter for at fortælle om bogen. Det passer Andreas Fugl Thøgersen helt fint. »Som journalist får jeg lov til at være nysgerrig og fortælle om det at være et menneske. Det er det, som interesser mig, jeg er ikke i den forstand optaget af at skulle fylde selv,« siger han. [email protected] 12. og 13. marts 2016 Gå ikke glip af Krimimessen – dét ville være en forbrydelse 16 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 MODTAGE R AF POLIT FRIHEDSP IKENS RIS 2015 LÆST UDEFRA En gigantisk velment fiasko New Jerseys guvernør Chris Christie, der nu stiller op til præsidentvalget, var i 2010 involveret i et storstilet uddannelsesreformprojekt, der ifølge en ny kritisk bog var en katastrofe af dimensioner. Foto: Polfoto/AP Photo/Richard Drew Jomfruhinder og hijab Daytrader De 5 valg Mona Eltahawy, egyptisk feminist og demokratiaktivist stiller frygtløst op imod et hvilket som helst patriarkat og imod den militære, religiøse og politiske magt - i staten, på gaden og i hjemmet. Danmarks bedste private daytradere løfter sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når de falder. En evne alle i princippet kan lære sig. En guide der inspirerer dig til at anvende 5 aktive valg, der pronto vil øge dit energiniveau, din opmærksomhed og din evne til at træffe beslutninger. “Eltahawy tager fat på patriarkatets formasteligheder én for én.” politiken Facebooks stifter Mark Zuckerberg gav 100 millioner dollar til et kæmpe projekt i 2010, der skulle revolutionere statens skoler. Det gik helt galt. En ny bog bidrager nu til en enorm debat om hvorfor Af Annegrethe Rasmussen, Washington U SA’s uddannelsesmiljøer er midt i en heftig debat. Den handler om en fiasko. Men ikke den sædvanlige af slagsen – den, hvor nedslidte skoler fra USA’s indre byer producerer elendige resultater, hvor eleverne intet lærer eller sakker bagud, hvorefter skoleledere fyres og institutioner lukkes. Disse problemer har været synlige i årevis, uden at det endnu er lykkedes nogen at bidrage med en produktiv eller holdbar løsning. Mange mener, at problemet med skoler, der ikke leverer kvalitet, er uløseligt uden sociale og økonomiske reformer – at kernen kort sagt handler om fattigdom og ulighed – mens andre peger på, at der findes lokale solskinshistorier, hvor selve indstillingen eller tilgangen til læring har løftet ressourcesvage skoler langt op over gennemsnitsresultaterne. Og at det med andre ord handler om at designe lokale løsninger, der er forankret i såvel lærerstaben som forældrene. Penge uden resultater Hvorom alting er, tager den aktuelle debat udgangspunkt i en bog om en fiasko på sko- leområdet, der tog sin begyndelse i 2010 i staten New Jersey. Bogen med titlen The Prize: Who’s in Charge of America’s Schools? udkom i starten af september og beskriver indgående både optakten, forløbet og alle de centrale spillere. Den er skrevet af en af USA’s mest erfarne uddannelsesjournalister, Dale Russakoff, som er journalist ved avisen Washington Post. Hovedpersonerne i bogen er Facebooks stifter og CEO, Mark Zuckerberg, Newarks daværende borgmester Cory Booker og New Jerseys guvernør Chris Christie. De tre besluttede sig i 2010 for at reformere de nedslidte og fejlslagne skoler i Newark totalt. Hele systemet skulle omlægges. Projektet var med andre ord særdeles ambitiøst. Zuckerberg donerede en million dollar til projektet, der meget kort fortalt endte med at slå fuldkommen fejl. Pengene var stort set spildt – den klassiske, vil nogen sige, »tredjeverdens bistandspolitiske fejl« blev begået med et topstyret projekt, hvor pengene blev spist op af konsulenter og bureaukrati, mens lærere, elever og forældre ikke var styrende på noget tidspunkt i processen, der også var domineret af indre magtkampe mellem forskellige skoletyper. Bogen, der også beskriver en enkelt elevs kamp for at få en ordentlig undervisning, er hårrejsende læsning, og debatten er først lige begyndt. Russakoff har turneret med værket i et hav af debatprogrammer på radio, blogs og tv. Roser og rasen De trykte medier har omtalt værket særdeles rosende. I New York Times Book Review uddeler anmelder Alex Kotlowitz topkarakterer for debatbogen og kalder den »skarp, indsigtsfuld og indtrængende ærlig« og »en af de vigtigste bøger om uddannelse, der er udgivet« i USA. Han tilføjer sarkastisk, at der nok også er »nogen, som har fortrudt, at de gav Russakoff helt fri adgang til kulisserne«. Disse nogen sigter naturligvis til både Booker – der nu er senator – og Christie – der pt. fører en noget udsigtsløs kampagne for at blive det republikanske partis præsidentkandidat i 2016. På branchesitet Publishers Weekly hedder det tilsvarende, at The Prize er »stærk og dybt foruroligende«, og at den ser med »et falkeblik på de udfordringer, som skolesystemet i USA står overfor«. Avisen Chicago Tribune stemmer i og kalder i en anmeldelse bogen for »en knivskarp ” En historie om, hvordan alt faldt fra hinanden, blev afsporet og kompromitteret af arrogante reformatorer Chicago Tribune Om bogen ’The Prize’ diagnose af det offentlige uddannelsessystems plager … en historie om, hvordan alt faldt fra hinanden, blev afsporet og kompromitteret af arrogante reformatorer, ambitiøse politikere, og kortsigtede særinteresser. En væsentlig historie om den moderne undervisningsreformbevægelse, både oprørende og inspirerende«. Og rundt omkring på nettet kalder flere forfattere til andre bøger om USA’s skoler bogen for »en overbevisende historie om et enkelt konfliktfyldt skolesystem, en metafor for de nødlidende institutioner som har forrådt en hel generation af amerikanske børn« (forfatter William Jelani Cobb). »The Prize er vigtig læsning for alle, der bekymrer sig om, hvordan man kan give håb til Amerikas mest sårbare børn« (forfatter Dana Goldstein). Men der, hvor bogen for alvor har givet anledning til en rasende debat, er selvfølgelig i lærerkredse og i staten New Jersey. I de lokale medier skændes aktørerne så det brager over, hvorvidt Russakoff har forstået, hvad hun skriver om, eller om hun blot er en arrogant hovedstadsjournalist, der har fisket i rørte vande og benyttet lejligheden til at skrive en sensationel bestseller, der ikke »på nogen måde bidrager til at hjælpe de børn eller forældre, der optræder i bogen«, som en oprørt underviser udtrykker det. Debatten herom vil med sikkerhed fortsætte et stykke tid endnu. Det samme gælder de problemer, den handler om. [email protected] The Prize: Who’s in Charge of America’s Schools? Dale Russakoff. Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company, 256 sider. “Jeg havde tabt næsten 10 millioner kroner på ganske få sekunder. Jeg var konkurs, det var slut. I 10-15 sekunder var jeg fuldstændig paralyseret af skræk, så greb jeg ud efter min telefon.” – Daytrader Tom Hougaard “Jeg har brugt De 5 valg selv og sammen med mit team i Lego Education, og vi har fundet den meget brugbar til at højne produktiviteten.” – Jacob Kragh, President, Lego Education, Danmark Kunsten at skifte spor Bedrageri for begyndere Wellness syndromet Er dit arbejdsliv gået på automatpilot og går du rundt med en uforløst drøm om at skifte spor i karrieren? Med udgangspunkt i personlige erfaringer og i spændende interviews guider forfatterne dig til, hvordan du i stedet for at dyrke krisen og begrænsningerne kan slå ind på en ny bane og finde større trivsel. Diplomater, embedsmænd, virksomhedsledere og journalister. Alle vidste de, at FN’s Olie-forMad-program var korrupt, men ingen gjorde noget for at stoppe det. Den tidligere danske FN-diplomat Michael Soussan, der spillede en hovedrolle i afsløringen af den største korruptionsskandale i FN’s historie, lægger bl.a. ansvaret på den danske regering. Synes du ikke, du træner så meget, som du burde? Tæller du kalorier i søvne? Er du flov over, at du ikke er glad? Så er du også ramt af wellness syndromet. Bogen stiller en skarp og humoristisk diagnose af vores egocentrerede sundhedskultur og viser en vej ud af den. “Michael Soussans fortælling er enestående.” weekendavisen “Mennesker er ikke kun defineret af muligheder, men også af svaghed. Det er ikke noget at skamme sig over. Det er endnu mere normalt at være svag og begå brølere end at være lykkelig.” – Weekendavisen Sten Hegeler vil stadig flytte grænser Seksualoplysningens grand old man udgiver erindringsbogen ’Dobbeltbastarden’ i en alder af 92 og håber, at den ene halvdel af læserne vil hade bogen, mens den anden vil elske den. Så ved han, at han har sagt noget vigtigt Tekst af Tatiana Tilly Fotos af Jakob Dall 20 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 21 INTERVIEW INTERVIEW Danmarkshistoriens mest berømte tyveri ★★★★★ berlingske ♥♥♥♥♥ politiken ★★★★★ jyllands-posten ★★★★★ fyens stiftstidende ★★★★★ ekstra bladet ”Et helt utroligt stykke af danmarkshistorien” S dagbladenes bureau ”… uhyre velskrevet” kristeligt dagblad ”… velskrevet, dramatisk socialhistorie.” weekendavisen ten Hegeler kan ikke stoppe. Vi står ellers i entréen og skulle lige til at tage afsked efter en utrolig rundvisning i psykologens herskabslejlighed på Frederiksberg. Men Hegeler rækker ud efter en gammel spadserestok mellem paraplyerne og viser først det blanke mørke træ frem, så fotografen og jeg må nikke anerkendende. Så kigger han drilsk på os, trækker skaftet op og afslører den lange, tynde kårde, som skjuler sig indeni. Stokken er et våben, og Hegeler har mere end én. »Den er bare til pynt,« siger han og sætter den på plads igen. Den berømte psykolog har haft gode grunde til at skjule våben i hjemmet. På en væg i entréen hænger en gammel spiseseddel fra BT: »Sten Hegeler truet på livet.« Forsiden er fra dengang, Hegeler og hans daværende kone Inge var seksualoplysningens absolutte superstjerner. Før sengekantsfilm og internetporno – og før Joan Ørting overhovedet var blevet kønsmoden – indviede ægteparret danskerne i seksuallivets glæder og sandheder. Med bogen Kærlighedens ABZ fra 1961 og en ugentlig brevkasse i Ekstra Bladet besvarede de læsernes spørgsmål på en sober og ligefrem måde. »Vi forsøgte at være diskrete og brugte ikke ord som ’pik’ og ’fisse’, fordi vi ikke ville støde nogen. Men stødte blev de alligevel,« husker han. I en periode var brevkassen så kontroversiel, at parret modtog mellem 60 og 80 anonyme opringninger om dagen fra rasende læsere. »Folk ringede og sagde, at de ville tæve os, brænde os og spærre os inde i et bur på Råd- huspladsen, så folk kunne tisse på os. Det var meget fantasifuldt.« En dag stod der en mand med et oversavet jagtgevær uden for lejligheden og råbte efter dem. Så gik Sten Hegeler derud og forsøgte at tale ham til ro. Manden skød ikke, men til gengæld begyndte han at græde. »Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne være sjovt.« At ryge som far Da vi sætter os ind i det lille værelse, hvor den 92-årige Sten Hegeler til daglig tager imod klienter i sin psykologpraksis, tænder han en cigaret. Begge hans hænder artikulerer frit i luften, mens smøgen dingler trygt i den venstre mundvig. Hegeler er hærdet og behøver ” Vi er langt fra at være der, hvor vi er så frie, som vi ville have godt af at være Sten Hegeler Psykolog og sexolog ingen hænder til at holde den. Den hænger altid i venstre, aldrig i højre side. Sådan røg hans far også, fortæller han. Umiddelbart lyder det diskret, når han omtaler »sin far«, men kender man lidt til historien, ved man, at hans far var en ikke så ukendt mand ved navn Poul Henningsen – eller PH. Når den erindringsbog, Hegeler udgiver den 27. oktober, har fået titlen Dobbeltbastarden, handler det netop om PH. Ligesom faderen havde Sten Hegeler en anden far, end han troede, og selv om han mødte Poul Henningsen på et tidligt tidspunkt i sit liv, var det først, da han var 28 år, at sandheden om deres relation blev tydelig for ham. Faderen var der ikke i Sten Hegelers barndom, men der er ingen tvivl om, at hans ideer har præget ham. Hvor meget der er morens opdragelse, og hvor meget der er genetisk, er svært at vide, men Sten Hegeler slægter tydeligvis sin far på. I 1969, før det var offentligt kendt, at de var far og søn, modtog han og Inge for eksempel PH-prisen for deres arbejde. »Hvis man siger noget, som alle synes er vidunderligt, så er det vedtaget, og så er der jo ikke nogen grund til at have sagt det. Hvis man derimod siger noget, som folk er uenige i, så har man måske flyttet noget, og det vil jeg da fortsat gerne.« Tabuer er der stadig masser af. Når psykologen spiller poker med sine tre venner, taler de gerne om piger, men aldrig om seksuelle vanskeligheder. »Vi er langt fra at være der, hvor vi er så frie, som vi ville have godt af at være,« siger han. Vores seksuelle liv er ikke kun blevet sværere at tale om: Blufærdigheden vinder frem igen, og mens kvinder i 1970’erne og 1980’erne ofte gik topløse på stranden, er det i dag et særsyn. »Min far havde en teori om, at det hang lidt sammen med den økonomiske situation. Hvis den økonomiske situation var god, så var folk mere frie og tolerante. Hvis den var dårlig, var folk mindre frie.« Ikke så frie endnu Ligesom PH afføder Sten Hegeler stærke reaktioner. Efterhånden er psykologen vant til, at folk har holdninger til hans person og ytringer, selv om han ikke længere modtager trusler. Da han udgav bogen Hvordan, mor? i 1948 blev den både hyldet og udskældt i pressen, som henholdsvis syntes, den var modbydelig, eller at det var på tide med en seksualoplysningsbog til børn. Sådan har det været med det meste, Hegeler har sat sit navn på, og sådan håber han, det bliver ved at være. Myten om skedeorgasmen Selv om Hegeler har været en stærk kraft bag det seksuelle oplysningsprojekt, så afviser han selv, at han har haft nogen særlig agenda. Han skrev blot sine bøger og brevkasseindlæg, fordi de manglede. Men i erindringsbogen fortæller han, at særligt kvinders seksualitet og ligestilling var vigtigt for ham, da de udgav Kærlighedens ABZ i 1961. Når man taler med ham i dag, lader det ikke til at have ændret sig. Dengang blev kvinder ofte stemplet som frigide, når sam- Sten Hegelers kamp for frigørelse har gjort nogle så oprørte, at de har truet ham på livet. ’Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne være sjovt’, lyder hans egen fortolkning af vreden. Foto: Jakob Dall været med deres ægtemænd ikke fungerede. Hvis kvinderne gik til lægen, fordi de ikke kunne få orgasmer ved almindeligt samleje, fik de at vide, at det kun var umodne kvinder, som ikke kunne få skedeorgasmer. De fleste kvinder, som Hegeler selv havde mødt, fik udelukkende klitorisorgasmer, og empiriske undersøgelser lavet af den amerikanske sexolog Alfred Kinsey bekræftede, at flertallet af kvinder oftest får klitorisorgasmer. I dag synes Hegeler alligevel ikke, at budskabet er slået igennem i den brede offentlighed. Der mangler fortsat mere og bedre oplysning, for ellers holder den ene myte liv i den anden: Hvis kvinden ikke kommer, så kan hun få den idé, at det er manden, den er gal med, mener han. Han henviser til forsøg udført i 1960’erne af de to amerikanske forskere Masters og Johnson, hvor dildoer i forskellige størrelser blev blindtestet på de frivillige kvindelige forsøgspersoner. »At størrelse på ens tissemand ikke spiller nogen rolle andre steder end i fantasierne, det ved man stadig ikke.« Det er dog ikke kun i det seksuelle liv, at kvinderne ikke tages alvorligt. Hege- ★★★★★ ”Et hjerteskærende bevis på, at branden i mange familier sa�e sig spor, der aldrig forsvinder … Lars Halskov lægger nøgternt rigtig mange kendsgerninger frem, han skriver godt, og hans kildehenvisninger er yderst solide.” NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ”Lars Halskov er ekstremt velskrivende og formår at bevare det kølige overblik over en særdeles varm og speget sag …” Historien om tragedien, hvor 159 mennesker mistede livet. WEEKENDAVISEN POLITIKENS FORLAG 22 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 INTERVIEW ler mener, at vi mangler meget, før vi kan bryste os af at have fuldstændig ligestilling i samfundet, og at det afspejler sig i vores relationer. »Der er jo ikke ligeløn, og i det her samfund måler vi jo menneskers værdi på, hvad de tjener, så hvis en kvinde tjener 15 procent mindre for samme arbejde, så er hun 15 procent mindre værd og bliver set som andenrangsmenneske.« At sætte hælen i Svagt dagslys falder ind gennem vinduet fra alléen udenfor. Det lille værelse er mørkt og fyldt af alverdens småting. Hver en væg er fyldt af diplomer, spejle, ure og fotografier. Over klientstolen hænger et maleri af en kvinde med alvorlig ansigtsmine. Hun hed Ellen og var Sten Hegelers mor. Det var hende, der fra begyndelsen af drengens liv havde så stærkt et ønske om, at han en dag skulle uddanne sig til læge, at han fra en ganske ung alder drømte om at gøre netop det. »Jeg brugte seks år af mit liv på det der rædselsfulde studium, som jeg ikke var interesseret i. Jeg kunne ikke sætte hælene i, for jeg vidste ikke, at jeg ikke ville være læge.« Lige inden sine sidste eksaminer meldte Sten Hegeler sig ud af medicinstudiet og ind på psykologi – mod sin mors vilje, men med stor sikkerhed. Skuffelsen var svær at bære, og selv om han fortryder de seks spildte studieår, så går han alligevel og har en lille drøm om at blive doktor. For en del år siden lavede han en stor undersøgelse, hvor han sendte spørgeskemaer ud til flere end 1.000 mænd mellem 50 og 95 om deres seksualliv. Materialet har han stadig, men han mangler midler til at afslutte arbejdet. »Det sidder lidt i mig, at jeg gerne ville lave en doktordisputats om de ældre mænds seksualliv. På den måde ville jeg alligevel opfylde min afdøde mors ønske og blive doktor.« Gode ideer og pragtfulde fødder Sten Hegeler rækker igen ud efter lighteren og tænder en cigaret. Da interviewet er overstået, har han nået at ryge fire cigaretter, tre milde Havana-cigarer og babbet lidt på en pibe. Sådan har han altid gjort, og det ser han ingen grund til at holde op med. Medmindre han får ” Hvis man siger noget, som alle synes er vidunderligt, så er det vedtaget, og så er der jo ikke nogen grund til at have sagt det KOL, tilføjer han, men det virker usandsynligt. Sten Hegeler er fyldt 92 og har et ansigt, der er glat som en sund 50-årigs. »Jeg har været meget heldig. En god ven spurgte, om jeg bruger rynkecreme, og min frisør siger, at jeg er ved at blive gråhåret, men for få uger siden, var jeg mørkhåret, og mine tænder og fødder er også stadig pragtfulde.« Han plejer altid at sige, at han regner med at blive 115, men for nylig indså han, at det bare handlede om, at han ville udskyde det så længe som muligt. Døden gør ham bange, for han vil ikke holde op med at leve, men han vil »fandeme heller ikke blive grøntsag«. »Det er ikke rart at tænke på, for jeg er bange for, hvordan jeg ender, så jeg går og er lidt bange for at falde af på den.« Dødsannoncen til aviserne har han allerede skrevet selv. Der står: »Kære venner. Meget modvilligt er jeg gået i forvejen. Håber inderligt, at vi ses igen«. Lejligheden på Frederiksberg tyder dog ikke på, at Sten Hegeler har tænkt sig at tage afsked foreløbig. I hvert eneste rum ligger bunker af papirer og bøger, og på en tørresnor i hans store arbejdsværelse hænger papirer med ideer på række. Der er bøger i hans hoved, som venter på at blive skrevet; en børnebog om ikke at have for travlt, en kronik om menneskets mangel på fornuft og en tekst om, at vi skal blive bedre til at leve sammen i verden, i byerne og – selvfølgelig – i kærligheden. Sten Hegeler Psykolog og sexolog BLÅ BOG Da millioner af mennesker den 11. Sten Hegeler, f. 1923 × Kandidat i psykologi fra Københavns Universitet i 1953. × Søn af Poul Henningsen, hvilket han først fandt ud af, da han var 28 år. × Mest kendt for bøgerne ’Hvordan, mor?’ (1948) og ’Kærlighedens ABZ’ (1961), som blev modtaget med både anerkendelse og foragt. × Havde fra 1965 til 1971 en yderst populær brevkasse med sin daværende kone Inge Hegeler, først i Femina, senere i Ekstra Bladet. × Fra 1969 til 1982 lektor på Københavns Universitet. × Har to børn med sin afdøde kone og er i dag gift med psykologen Mei-Mei Mortensen. × Biografien ’Sten Hegeler. Dobbeltbastarden’ er skrevet af Gitte Løkkegaard og udkommer på Lindhardt og Ringhof 27. oktober. januar 2015 gik på gaden i Paris for at demonstrere mod massakren på Charlie Hebdo med ordene Je suis Charlie, stod de sammen om en idé. Men ikke alle gik med i marchen, og ikke alle ville være Charlie. Frankrig har sine store konflikter, som spejler en globaliseret verden. [email protected] OUR CHOICE 29.950,- DKK Tr e m m e s o f a a f B ø r g e M o g e n s e n D e n k a r a k t e r f u l d e Tr e m m e s o f a t e g n e t i 1945 præsenteres i fire udvalgte farver med stel i sæbebehandlet eg. Førpris: 48.723,- DKK Tidsbegrænset periode fra »Jeg vil anbefale denne intelligente, vidende og kærligt kritiske rapport.« POLITIKEN »Det lykkes Bredal på fortræffeligste vis at tydeliggøre, hvor modsætningsfuld idéen om Frankrig altid har været, fra begyndelsen og til i dag.« KRISTELIGT DAGBLAD 1. september – 30. november 2015. brdr. friis møbler Mellemvangen 30 • Brønshøj • 38 80 00 05 Gladsaxevej 311 • Søborg • 39 69 90 90 mandag-fredag 10-18 • lørdag 10-15 Ialt 2200 m2 udstilling & nem parkering www.brdr-friis.dk LINDHARDT OG RINGHOF 24 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 LÆST UDEFRA Manden, der taler med træer Godt klædt på til efteråret! En ny økobibel bekræfter, at skoven ikke alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet. Foto: Polfoto/AP Photo/Richard Drew SPAR: 25% SPAR: NU KUN: 600,- 599,- Mens & Womens Alpha SL Hybrid Jacket Beskyt dig mod efterårsbygerne med denne superlette GORE-TEX Paclite skaljakke, som du altid kan have i rygsækken/tasken. #31636/31637 Træer kan føle, passe på de små ude i skoven og advare hinanden om farerne fra fjenderne. Ligesom mennesker vokser de ganske langsomt og får rynker. En tysk skoventusiast har oversat træernes sprog og er landet i toppen af nabolandets bestsellerlister Af Lasse Soll Sunde, Berlin D et kan lyde som det rene Brødrene Grimm: at træer kan føle, tænke, fornemme, kæle og tale sammen, er eventyrligt, og lyder som så langt ude i skoven, at der må stå en skønlitterær forfatter bag. Men nej. Das geheime Leben der Bäume, træernes hemmelige liv, er et seriøst faglitterært værk skrevet af skovløber og forstspecialist Peter Wohlleben, der har sat sig for at afkode træernes indre liv og med en blanding af videnskabelighed og ægte passion oversætter, hvad de mægtige planter fortæller. Den nye økobibel bekræfter, at skoven ikke alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet. Egeløvet prydede i mange år mønterne som nationalsymbol, og en tredjedel af landet er dækket af skov. Det meste overlevede heldigvis 1980’ernes skovdødsepidemi, som også var med til at katapultere partiet De Grønne ind på den politiske scene i den første politiske fase af omstillingen henimod bæredygtighed. I alt fald er det forbløffende, at mennesket er fløjet til månen uden at vide, hvordan træer leder vandet fra dybderne i jorden og ud til de yderste blade, eller uden at komme til bunds i, hvordan træerne taler med os og hinanden, mener kritikeren Wieland Freund fra avisen Die Welt, der lader sig suge ind i forklaringerne om, hvordan duftstoffer spiller en afgørende rolle for, hvordan træer advarer andre træer om, at der er fjender i nærheden. Og hvordan de frigivne advarselsstoffer skal gøre et træ mindre attraktivt for dyr, der kan finde på at spise af bladene. Hvem havde lige på sin indre radar, at der udveksles vigtige informationer gennem skovbundens lyslederagtige svampetråde, der spændes ud mellem træerne, som var det skovens internet: et ægte Wood Wide Web, skriver forfatteren. For træet har trods dets gevaldige størrelse alligevel formået at holde dette godt skjult for os mennesker. Wohlleben beskriver også, at træerne skriger, når de er tørstige, at de ligesom på socialkontoret tager sig af de syge og svage medskabninger, at de plejer venskaber. Selv om det med partnervalget begrænser sig til artsfællerne lige i nærheden, kan træerne dog alligevel kaste kærligheden på andre træsorter end deres egen. Forfatteren Peter Wohlleben er en kendt figur i det tyske: Han er både skovenes rebel og selverklærede ambassadør. En rigtig træhvisker, bemærker en anmelder. Han arbejdede i en årrække for den sydtyske skovmyndighed Landesforstverwaltung Rheinland-Pfalz, men ville noget større, bedre og dybere. Han sagde op og skabte sin egen skov i de sydtyske Eifelbjerge på træernes præmisser. En del af Wohllebens 1200 hektar store skov skal over de kommende 50 år være uberørt af menneskehånd eller kædesave. Her har forfatteren råbt i skoven og fået sine svar. Midt i alvoren er der også leget med sproget, hvor kapitlerne bærer titler som trælotteri, mystisk vandtransport, træ eller ikke træ. Esoterisk skovudflugt Das geheime Leben der Bäume er blevet den nye økologiske bibel, hvor forfatteren også er kommet under beskydning for at svælge lidt for meget i overskudsfloskler. Er han en kitschresistent esoteriker? spørger anmelderen i Die Welt, hvis tanker ledes hen på J.R.R. Tolkiens univers og enterne, trævæsnerne, der har personlighed, karakter og egen vilje, og som passer på hver deres træsorter. Wohlleben rammer tidsånden, hvor han ” Wohlleben beskriver, at træerne skriger, når de er tørstige, at de tager sig af de syge og svage medskabninger, at de plejer venskaber forbinder ønsket om forbundethed med naturen, længslen efter en bedre verden og det gode i mennesket til ét hele. Men – har vi ikke siden skolens biologiundervisning været klar over, at skovens biodiversitet i sig selv er et perfekt afbalanceret system af liv? Det lader næsten til, at forfatteren tilskriver skoven en større spirituel mening, der minder om husdyrejerens trang til at projicere alskens idealiserede følelser over på sit begærsobjekt, lyder det syrligt fra Die Welt-skribenten. Der skrues for heftigt op for følelsesbegreberne, og det er en skam, for meget af det, som forfatteren skriver, er både interessant og spændende. Det ville have været rigeligt bare at beskrive, hvad der sker i skoven. Forfatteren forsvarer sig: »Videnskabeligt sprog degraderer følelserne – jeg vil gerne have, at læserne forstår, hvad jeg skriver om,« sagde han i debatprogrammet NDR Talkshow, hvor han også gav en opsang til europæernes store fokus på regnskovenes ve og vel, mens man i Europa selv saver løvskov ned for at plante fyrretræer, der slet ikke passer ind i det mellemeuropæiske klima. Forfatteren har en mission om at vise, at vi mennesker let mister blikket for, hvad der i virkeligheden er gammelt, skriver en anden anmelder. Det kan træerne minde os om. Bogen handler ikke om at gøre træerne menneskelige, men om at knytte menneskene tættere til træerne. [email protected] Das geheime Leben der Bäume. Peter Wohlleben. Verlag Ludwig/Random House. 224 sider. Førpris: 2659,- NU KUN: 1799,- Mens Gordon Lyons Full Zip Womens Crescent Sunset Full Zip Mens Zenith Triclimate Jacket Mænd kan også fryse. Blød og ultra komfortabel fleecejakke, der varmer godt i den kolde tid. #34241 Før: 799,- Nu kun: 599,- Hold varmen med en tyk, varm, fleecetrøje. Er selvfølgelig figursyet, så den følger dine bevægelser. #34247 Førpris: 799,- Tilpas jakken til vejret. Vandtæt skaljakke med udtagelig varm og komfortabel fi berjakke. #34181 Før: 1999,- Nu: 1399,- SPAR: 25% SPAR: 40% NU KUN: 1499,- Mens Aero S/S Crewe Womens Verto Prima Hoodie T-shirt, der kombinerer fordelene fra den naturlige merinould med slidstyrken fra nylon for optimal holdbarhed. 90% merinould. #31947 Før: 499,- Nu: 299,- En slank, lun og fleksibel dun-/ fi berjakke, der enten kan bruges alene eller under en skaljakke. #34294 Førpris: 1999,- Mens Verto Prima Hoodie Superlet og fuldt isoleret alpinjakke, produceret af nogle af markedets absolut bedste materialer. Tilbuddet gælder de viste farver. #34293 NU KUN: 299,- Nu: 1499,- NU KUN: 899,- NU KUN: Før: 1999,- 1299,- NU KUN: 299,- Womens Aero S/S Crewe Stratos XCR Mens & Womens Munro Vault Vær aktiv og hold varmen med denne lækre T-shirt i 90% merinould. Tilbuddet gælder de viste farver. #31945 Førpris: 499,- Cruise gennem regn og sjap i et par vandtætte hverdagssko med Gore-Tex membran. Unisex model str. 37-47. #22788 Førpris: 1099,- Hold fødderne varme og tørre med et par klassiske, flotte læderstøvler med skindfor og Vibram såler. Gælder ikke Munro PL. #21036/21037 Førpris: 1699,- Hold styr på hverdagen med denne enkle og robuste rygsæk. Smart organiserlomme holder styr på småtingene. #34258 Førpris: 399,- FRILUFTSLAND BUTIKKER THE NORTH FACE STORES FJÄLLRÄVEN BRAND STORE Danmarks førende kæde af butikker med udstyr og beklædning til aktivt friluftsliv. KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 KOLDING: Kolding Storcenter LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D AARHUS: Østergade 30 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 AALBORG: Bispensgade 34 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 Danmarks største udvalg i The North Face. KØBENHAVN S: Field’s KØBENHAVN V: Fisketorvet Danmarks største udvalg i Fjällräven KØBENHAVN: Frederiksborggade 44 KUNDESERVICE: Vi er altid klar til at hjælpe dig. KONTAKT: 33 14 51 50 - [email protected] WEBSHOP: W W W. F R I L U F T S L A N D. D K HISTORIER FRA VIRKELIGHEDEN Frihedskampens rødder 1933-1942 For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer d. 30. oktober 2015 og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og Danmark fle�es sammen. Vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde. ★★★★★★ ★★★★★ ”… en bog, som alle, der vil deltage i tidens væsentligste diskussioner, bør orientere sig i.” ”… den er simpelthen pligtlæsning for alle dem, der nok engang vil løse billet til diskussionen af Muhammedkrisen.” BERLINGSKE ❤❤❤❤❤ ”FREMRAGENDE. Flemming Roses bog er et must for alle, der interesserer sig for frihed og lighed.” POLITIKEN JYLLANDS-POSTEN ”En af vores tids største og mest kompromisløse deba�ører og forsvarere af ytringsfriheden […] Hans bog gør læseren klogere på, hvad frihed er, og hvorfor den er så vigtig at forsvare.” KRISTELIGT DAGBLAD ★★★★★ JYLLANDS-POSTEN ❤❤❤❤❤ POLITIKEN Claus Bundgård Christensen, lektor på Institut for Kultur og Identitet, RUC ”Lars Tvede leverer portræ�er, scener, drama. Og der er dårligt gået en tiendedel af bogens 300 sider, før man har fået et økonomisk crash course.” ”De frivillige hjælpere gjorde som chauffører, læger, sygeplejersker og forhandlere en heltemodig indsats […] Forfa�eren har rejst disse folk en værdig mindesten.” WEEKENDAVISEN ”Det er svært stof, men i Lars Tvedes pædagogiske udlægning tabes man som læser ikke på gulvet.” WEEKENDAVISEN ”Forfa�eren markerer sig endnu en gang som en af de betydeligste nulevende danske historikere.” PROINVESTOR INFORMATION ★★★★ ”Veldrejet guide til besæ�elsestidens København gør historien levende og læseren klogere.” KRISTELIGT DAGBLAD ”… en interessant og medrivende guide – værdifuld for e�ertiden.” LOKALAVISERNE FREDEIKSBERG OG VESTERBRO ”… en praktisk introduktion til besæ�elsens topografi […] uundværlig for den lærer på folkeskole og gymnasieniveau, der til fods eller på klassen vil introducere sine elever til fem vigtige år af Danmarks nyere historie.” HISTORIE-ONLINE.DK BERLINGSKE ★★★★ JYLLANDS-POSTEN ”… underholdende læsning og Erland Leth Pedersen [er] en god fortæller. Bogen formår også at fremdrage meget nyt om varulvene i Danmark.” WEEKENDAVISEN ”Fortællingen bygger på et omfa�ende kildemateriale og baggrundsinformation fra historiske værker om besæ�elsestiden, men er ikke et faghistorisk værk. Det er en beretning om landsforræderi og ondskab i Besæ�elsens sidste fase og den tid, der fulgte.” EN RØVERS BEKENDELSER Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet mod Dansk Værdihåndtering blev planlagt – og om, hvor udby�et på 70 mio. kr. blev af. Hidtil har Steffen Andersen nægtet at udtale sig, men nu åbner han op og fortæller om planlægningen og udførelsen af det store kup, der kunne være endt i en massakre mellem de Kalashnikov-bevæbnede røvere og et våbenmæssigt underlegent politikorps. Bogen er samtidig Steffen Andersens øjenvidneberetning fra et fængselsvæsen og en kriminel underverden, som de færreste sti�er bekendtskab med. De�e er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have. ★★★★★ ”Mod og fortællelyst gør en hæsblæsende og opsigtsvækkende bog til meget mere end en erhvervsbiografi […] Det er Wolf of Wall Street møder Klaus Riskjær.” JYLLANDS-POSTEN KRISTELIGT DAGBLAD POLITIKENS FORLAG Illustration: Mia Mottelson/iBureauet BOGFORUM STOLEN DU VIL HJEM TIL Fagbøger på bogmessen Vestergaard Møbler København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 VESTER-MOEBLER.DK Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 Program og interviews SIDE 30-34 30 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 BOGFORUM Program Fag- og debatscenen FREDAG D. 6/11 LØRDAG D. 7/11 KL. 12:15 KL. 11:15 Sørine Gotfredsen fortæller om sin nye bog ’Løft blikket – nåde i narcissismens tid’. Flemming Rose i samtale med Adam Holm om ’Hymne til friheden’. Lisbeth Zornig om bogen ’Underdanmarks jægersoldater’ Interviewer: Søren Dahl. KL. 13:15 KL. 13:15 Ulrik Langen og Morten Fink-Jensen i samtale med Georg Metz om ’Nattens gerninger’. TEMA Danmark besat Per Stig Møller, Thomas Harder og Hans BollJohansen i samtale med Hans Hertel om deres bøger ’Aldrig skal Danmark dø. Kaj Munks avisdigte 19 40 og censuren’, ’Besættelsen i billeder’ og ’Danskerpak og tyskerpak’. TEMA Grønland Susanne Christiansen, Kaj Kleist og Kirsten Hastrup diskuterer med udgangspunkt i deres respektive bøger ’Kajs Grønlandskrønike’ og ’Thule ved tidens rand’ de muligheder og udfordringer Grønland står overfor. Interviewer: Lars Trier Mogensen. KL. 16:15 Læge Kim Bartholdy og komiker Andreas Hoff fortæller om medicinske myter med udgangspunkt i bogen ’Er det farligt at holde et nys tilbage?’. KL. 17:15 Anders Krab-Johansen om sin bog ’Vi vinder når vi vågner – Kunsten at forblive et rigt samfund’. Interviewer: Niels Krause-Kjær. KL. 14:15 TEMA Danske skurke i Anden Verdenskrig Erland Leth Pedersen, Peter Møller Hansen og John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk i samtale med udgangspunkt i ’De danske varulve’, ’Troskab – Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer’ og ’Søren Kams erindringer’. Ordstyrer: Per Storm Madsen. KL. 15:15 TEMA Danske helte i Anden Verdenskrig Peter Birkelund og Niels-Birger Danielsen, forfattere til ’Sabotør i Holger Danske’ og ’Modstand’, i samtale med Claus Bundgård Christensen. Svend Brinkmann og Anders Petersen, forfattere til bogen ’Diagnoser’, i samtale med læge Christian Graugaard og Anne Lindhardt, formand for psykiatrifonden. 1500,- Søren Olsen i samtale med Søren Ryge Petersen om bogen ’Kampen om Danmarks natur’. KL. 13:15 TEMA Da kvinder fik valgret Anne Baastrup, Dorthe Chakarvarty, Drude Dahlerup, Anette Borchorst og Maria Helleberg diskuterer med udgangspunkt i egne bøger kvindesyn, politik og lighed i anledning af 100-året for kvinders valgret. Interviewer: Marie Kraul. TEMA En ny kold krig? Samuel Rachlin og Vibeke Sperling præsenterer deres bøger ’Jeg, Putin’ og ’Russernes drømme’. Efterfølgende debat over emnet ’En ny kold krig?’ Styret af Adam Holm. NYHED NYHED 2300,- NYHED KL. 12:15 G L A V D U E P M KÆ NYHED 1200,- 1500,- NYHED 1500,- NYHED NYHED 3299,- 2000,- Efterårs- og vinterjakker til herrer Kæmpe udvalg i lækre herrejakker der er vindtætte, vandtætte og åndbare. Efterårs- og vinterjakker til damer Kæmpe udvalg i lækre damejakker der er vindtætte, vandtætte og åndbare. NYHED 1499,- NYHED NYHED 899,- 1349,- Haglöfs Skovmandsskjorte med varmt for Før 1200,- KL. 14:15 699,- Før 999,- TEMA Feminisme Liv Strömquist, Gretelise Holm, Henrik Marstal og Sanne Søndergaard præsenterer deres bøger ’Kundskabens frugt’, ’Håndbog for feminister’, ’Breve fra en kønsforræder’ og ’Solo – med mit køn på slæb’. Efterfølgende samtale om feminisme med Rushy Rashid Højbjerg som ordstyrer. 699,- VANDTÆ T Før 600,- Andreas Fugl Thøgersen og Rasmus Tantholdt fortæller om deres bog ’Verden er stadig ny – møder med mennesker i krig’. 1200,- 999,- Haglöfs 299,%O·GHRJO¥NUHƫHHFHMDNNHU 7HQVRQRJ&ROXPELDƫHHFHMDNNHULHWXWDODIO¥NUH farver til damer og herrer. Rugged Mountain Pant til damer og herrer VANDTÆ T NYHED Haglöfs regnbukser TE 1000,NYHED NYHED NYHED 2299,- 3299,- TE NYHED Før 1499,- KL. 16:15 KL. 16:15 KL. 18:15 E YHDERN N E L L A G SE KIG IND O SØNDAG D. 8/11 KL. 12:15 KL. 14:15 NYHEDER LIM Proof pant til damer og herrer. Vindtæt, vandtæt og åndbar. REGNBUK S FØR 699,- ER SORTE NU KUN 3 99,Før 799,- Før 1399,- Før 1399,- 899,- 899,- 699,- 3299,- OG MEGET MEGET MERE . . . ÅBENT MAN-TOR: 10.00-18.00 FRE: 10.00-19.00 LØR: 10.00-16.00 Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 • Parkering ved døren • Webshop: Naturligvis.com 32 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 Q&A Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag BOGFORUM Fortællinger om mørket På Fag- og debatscenen optræder en række aktuelle faglitterære forfattere. Vi har talt med nogle af dem Ulrik Langen om ‘Nattens gerninger’ Kussens genealogi – Hvordan opstod ideen til jeres bog? »Under et historieseminar for otte år siden faldt Poul Duedahl og jeg i snak. Vi fandt ud af, at Hugo Matthiessen, der skrev Natten i 1914, er et fælles forbillede, og vi fik ideen til at kaste et nyt blik på natten som kulturhistorisk fænomen.« – Hvorfor er jeres bog vigtig? »Vi lever i en tid, hvor vi tager lys for givet, og hvor dagen i stigende grad koloniserer natten med døgnåbne fitnesscentre og butikker. Men selv med elektrisk lys, er natten et vilkår, vi ikke kan løbe fra.« – Fagligt forbillede? »Historiker Natalie Zemon Davis har en fantastisk fornemmelse for arkivarbejde. I stedet for at kigge på historiske fakta retter hun blikket mod enkeltmenneskets historiske muligheder.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Min computer der som det eneste går igen, når jeg rykker rundt mellem arkiver og mit kontor på KU.« – Arbejdsritualer? »Alle overspringshandlingerne er blevet ritualer: tøjvask derhjemme eller at hente mere kaffe, når jeg er på kontoret.« Foto: Livia Rostovanyi Tegneserieskaber Liv Strömquist vil tage et blodigt opgør med vores forestillinger om kvindekønnet Af Ida Dybdahl D er skulle ikke mere til end en skøjteprinsesse med benet i vejret og en rød menstruationsplet på trusserne, før folk følte sig provokeret. Tegningen optræder i den svenske tegneserieforfatter Liv Strömquists historiske undersøgelse af det såkaldt kvindelige kønsorgan, Kundskabens frugt, der nu er udkommet på dansk. »Da den var med på en udstilling, ringede folk til museet og sagde, at de ikke brød sig om at se billedet. Menstruationen blev overmalet med blåt, da tegningen optrådte på en plakat. Og da den blev bragt i en avis, var der endda nogle, der ville opsige deres abonnement,« fortæller Liv Strömquist om modtagelsen af hendes grafiske fremstilling af kvindekroppens væsker og funktioner. Værket fik dog samtidig overstrømmende positive anmeldelser og har indbragt hende Dagens Nyheters prestigefyldte kulturpris. Kundskabens frugt kan ses som en sprudlende visuel pendant til Kvinde kend din krop, men fokus er flyttet fra biologien til samfundets syn på kvindekroppen: »Jeg tager udgangspunkt i min egen usikkerhed, når jeg undersøger de kulturelle forestillinger om kvinden og hendes køn. De historiske ideer om, hvad en kvinde er, har stor betydning for, hvorfor vi tænker, som vi gør i dag.« Liv Strömquists interesse for, hvordan vi ser på kvindekroppen, blev vakt under et foredrag på en feministisk festival ti år tilbage i tiden. Siden har hun været meget bevidst om, hvor lidt vi egentlig lærer om kvindens køn i skolen: »Kvinders klitoris omtales stadig som en lillebitte knap i biologibøger, selvom forskerne har fundet ud af, at den er et meget større organ inde i kroppen. Jeg støder selv på meget, jeg ikke ved, i min læsning om kvindekroppen. Og det er nok en uvidenhed jeg deler med mange kvinder – og mænd.« At kussens genealogi er fortalt i billeder er ikke nogen tilfældighed: »Billeder kan fortælle læseren noget andet end tekst. Nogle af perspektiverne i Kundskabens frugt kan bedst formidles i billeder – jeg har f.eks. tegnet gamle skulpturer og brugt fotografier fra popkulturen. Min bog handler jo om alle de billeder, vi skaber i kulturen – både visuelle og sproglige.« Kundskabens frugt Liv Strömquist Cobolt. Er udkommet. Oplev Liv Strömquist søndag kl. 14.15. Nattens Gerninger Poul Duedahl og Ulrik Langen (red.) Gads forlag, er udkommet. Oplev Ulrik Langen fredag kl. 13.15. Vrede børn, stærke børn Lisbeth Zornig om ‘Underdanmarks jægersoldater’ – Hvordan opstod ideen til jeres bog? »Jeg har tænkt meget over, hvordan nogle børn i deres opvækst bliver trænet i at udholde; sult, ensomhed, uforudsigelighed og vold. En dag kontaktede Lotus mig uopfordret, og det blev starten på en række samtaler mellem os og Mikael om, hvad der gør, at visse børn tåler mere end andre.« – Hvorfor er jeres bog vigtig? »Jeg har i mit arbejde med udsatte børn set, hvordan de, der klarer sig godt, har sådan en underlig robusthed. De bliver ofte opfattet som egoistiske eller følelsesmæssigt afstumpede. Men det er overlevelsesstrategier, som vi kan lære af. Modsat al pædagogik er min erfaring, at vrede børn klarer sig bedre, end børn der er kede af det.« – Fagligt forbillede? »Erik Sigsgaard. Han skriver bl.a., at man ikke skal skælde børn ud.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Det lyder fjollet, men Facebook.« – Arbejdsritualer? »Jeg er arbejdsnarkoman, så jeg har brug for ritualer til at koble af. I øjeblikket forsøger jeg med westernserien Bonanza.« Underdanmarks jægersoldater – en bog om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm og Lotus Turèll Gyldendal, 19. oktober 2015. Oplev Lisbeth Zornig søndag kl. 11.15. Issue number one 348 kr. Truet minoritet søger beskyttelse Jødernes historie i Danmark Arthur Arnheim 466 sider, illustreret i farver, indbundet. Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark. Bogen, der er rigt illustreret, trækker de lange linjer i historien op og præsenterer nogle af de mange markante personligheder, der har sat deres præg på den fælles dansk-jødiske historie. Flemming Rose om ‘Hymne til friheden’ – Hvordan opstod ideen til din bog? »Sidste efterår foreslog min redaktør, at vi genudgav Tavshedens Tyranni med et nyt appendiks her fem år efter den først udkom. Men med angrebet på Charlie Hebdo opstod der et stort behov for at skrive noget nyt i stedet for at tygge videre på det gamle.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Det er jo et højaktuelt emne – et issue number one. I en tid med flygtningestrømme og moderne teknologi er den dominerende globale problemstilling, hvordan vi som liberale demokratier håndterer mangfoldighed: Hvordan kan vi leve sammen i fred og samtidig sikre religions- og ytringsfrihed? – Fagligt forbillede? »Christoffer Hitchens, som jeg kendte personligt og satte stor pris på. Modsat mig var han en slagsbror, og så havde han en kæmpe viden og et polemisk talent.« – Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord? »Billedet af mine børnebørn og børn.« – Arbejdsritualer? »En dårlig vane i den kreative proces er, at jeg strækker researchen alt for længe. Jeg skal lære at begynde at skrive tidligere.« Hymne til friheden Flemming Rose: Jyllands-Postens Forlag, er udkommet. Oplev Flemming Rose lørdag kl. 12.15. 260 kr. 299 kr. Udsigt til forfølgelse Fisk, vrag & gæster Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945 Skagens historie Jacob Halvas Bjerre 278 sider, illustreret i farver, hæftet. Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødernes borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med? Kendte de til massemordet? 398 kr. TV Peaks Tegnenes historie Twin Peaks and Modern Television Drama Til læsningens semiotik Andreas Halskov 300 sider, engelsk, gennemillustreret i farver, hæftet. Historien om Twin Peaks’ tilblivelse, dens fankultur og betydning for tv-serier af i dag. TV Peaks er baseret på interview med en lang række eksperter, med filmfolk og fans og medlemmer af holdet bag Twin Peaks. Bogen er rigt illustreret og indeholder bl.a. billeder fra optagelserne, som ikke har været offentliggjort før. 250 kr. Morten Thing 256 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Tegnenes historie fortæller den fascinerende historie om udviklingen af skrifttegnene. Fra de første tilløb og frem til de store skriftkulturer. Fra de første bøger og frem til internettets ankomst. Bogen er rigt illustreret og i stort format. Jørgen Elsøe Jensen 250 sider, gennemillustreret i farver, hæftet. Det herlige magiske lys, havet, de skønne strande og solen over den maleriske by, glødende i gule og røde farver. Skagen er et af de mest elskede turistmål i Danmark, og bogen fortæller om livet i byen, før den blev erobret af kunstnerne, festerne og turisterne. 375 kr. 299 kr. Danmark og verden efter den kolde krig 14 ambassadører om dansk udenrigspolitik efter 1989 Rasmus Mariager (red.) 299 sider, indbundet. Udenrigspolitik består i at balancere mellem at gøre det gode og forhindre det katastrofale. 14 danske diplomater gør her status over Danmarks rolle i post-koldkrigsårenes udenrigspolitiske virkelighed. 278 kr. Kongen Jægermesteren og Livskytten Nicolas-Henri Jardin Frederik den Syvendes arkæologiske mani Ulla Kjær Henrik Thrane Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men var en af Danmarks største arkitekter. I løbet af kun 16 år (1755-1771) virkede han som landets første professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form. 315 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Frederik VII delte vandene i sin samtid, som ingen anden dansk konge har gjort det. Kongen Jægermesteren og Livskytten fokuserer specifikt på Frederik VII’s store lidenskab for arkæologiske udgravninger og kaster herved et nyt lys over denne – måske Danmarkshistoriens mest mærkværdige – konge. Den danske klassicismes franske fader 216 sider, rigt illustreret i farver, indbundet. Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk 34 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 Q&A Den russiske drøm Henrik Marstal om ’Breve fra en kønsforræder’ – Hvordan opstod ideen til din bog? »Gennem min blog hos Politiken opdagede jeg en stor mangel på viden om kønstematikker – især blandt mænd. Homoseksuelle, transkønnede og mange kvinder navigerer fint i kønsspørgsmålene, mens hvide, heteroseksuelle mænd som mig selv har de største problemer med at forstå debatten.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Fordi vi stadig er rigtig langt fra, at kønnene anerkender hinanden på lige præmisser. Der ligger fortsat et stort arbejde forude. Jeg håber, bogen kan skabe yderligere opmærksomhed omkring de kønsproblematikker, vi står over for.« – Fagligt forbillede? »PH. Han var jo feminist allerede i 1930’erne, og jeg mener, han med sin feministiske – næsten queer – tankegang har trukket debatten i en rigtig positiv retning.« – Hvad er uundværligt på dit skrivebord? »Det lyder måske dybt banalt, men min bogsamling.« – Arbejdsritualer? »Jeg har undertiden brug for musik, når jeg arbejder. Musik er godt for min hjerne – ikke kun til at koble af med, men også til at få nye ideer.« Foto: Thomas Borberg Vibeke Sperling giver stemme til det russiske folk, hvis røst ellers ofte drukner i de vestlige mediers Putin-fiksering Af Christine Fangel Juhl L ange ture med offentlig transport er for mange komplet spild af tid, men ikke for journalist og ruslandskender Vibeke Sperling. I Moskvas metro har hun nemlig lært det russiske folk sådan rigtigt at kende: »Jeg har brugt mange fridage på at køre rundt og bare lytte til, hvad de rejsende snakker om. Det er en ufattelig god måde at få føling med, hvad der optager folk,« fortæller hun. Efter at have boet flere år i Rusland i 1980’erne og 90’erne, har hun opbygget et stort kendskab til kæmpelandet og dets folk. På baggrund af de mange års erfaringer, har hun nu skrevet bogen Russernes drømme. Bogen forsøger at nuancere billedet af russerne, ved at gå bag om den fremstilling af ’Putins Rusland’, som vi i den vestlige verden så ofte bliver præsenteret for. »I Vesten handler debatten om Rusland alt for meget om Putin og hans store magtapparat og alt for lidt om den almindelige russers ønsker og drømme. Vi har en misforstået opfattelse af landet og dets indbyggere, der aldrig har opnået en mental heling efter Sovjetunionens dramatiske sammenbrud.« Eksempelvis tynger Vestens manglende anerkendelse af russernes store mennesketab under Anden Verdenskrig stadig folket, og misforståelser som denne fører ifølge Vibeke Sperling til, at de to sider bliver blinde for hinanden. Persona non grata Den russiske regerings ønske om at kontrollere medierne har gjort livet som journalist i landet besværligt. »Faktisk har jeg siden 2002 været persona non grata i Rusland, så bogen er blevet til i min kolonihave herhjemme,« fortæller Vibeke Sperling. Inspirationen er kommet fra forskellige russiske kommentatorer og skribenter, men især forfatteren Peter Pomerantsev har været et fagligt forbillede. I sine bøger tilbyder han et blik ind i den russiske medieverden, som han i ti år selv har arbejdet i. Men det er nu stadig de mange ture i metroen og samtaler med folk på gaden, der har givet Vibeke Sperling den stærke fornemmelse for befolkningens fremtidsdrømme. »Og så samtaler med børn,« tilføjer hun. »Fra dem får man virkelig at vide, hvad der bliver talt om ved køkkenbordene!« Russernes drømme Vibeke Sperling Gyldendal. Er udkommet. Oplev Vibeke Sperling lørdag kl. 16.15. Breve fra en kønsforræder Henrik Marstal Tiderne Skifter. Er udkommet. Oplev Henrik Marstal søndag kl. 14.15. Sindbilledet Thule Kirsten Hastrup om ‘Thule på tidens rand’ – Hvordan opstod ideen til din bog? »Da jeg i 2007 for første gang kom til Thule i forbindelse med mit arbejde med bogen Vinterens hjerte om polarforskeren Knud Rasmussen, blev jeg fuldstændig fascineret af menneskene i området og deres særlige måde at orientere sig i vores omskiftelige verden på.« – Hvorfor er din bog vigtig? »Livet i Thule er et sindbillede på de udfordringer, som alle mennesker møder, når de både skal forholde sig til en velkendt fortid og en ukendt fremtid. Med bogen får man en indsigt i livet og i de udfordringer, der følger med at bo så langt mod nord, hvor klimaforandringer rammer særligt hårdt og gør fremtiden usikker.« – Fagligt forbillede? »Knud Rasmussen.« PUK DAMSGÅRD – Hvad er uundværligt på dit skrivebord? »Topografiske kort, så jeg kan forstå de afstande og områder, som folk i Grønland beretter om.« – Arbejdsritualer? »Det har været vigtigt at have lang nok tid. Jeg har ikke kunnet gå og tjatte til opgaven, men har brugt lange læsetræk på at komme dybt nok ind i den store mængde stof.« SER DU MÅNEN, DANIEL Thule på tidens rand Kirsten Hastrup Lindhardt og Ringhof, er udkommet. Oplev Kirsten Hastrup fredag kl. 14.15. Mod livets fylde Sørine Gotfredsen om ‘Løft blikket – nåde i narcissismens tid’ – Hvordan opstod ideen til din bog? »Frygten for, at mennesket bliver for selviagttagende og derved får sværere ved at modtage livets fylde – både den guddommelige og kunsten – har interesseret mig i mange år. Men det satte for alvor gang i tankerne, da Knud Romer under en debat sagde til mig: ’Du må have svært ved at leve i den moderne verden.’ – Hvorfor er din bog vigtig? »Hvis ikke vi føler os grundfæstet i noget, der er større end os selv, vil vi få svært ved at tage vare på hinanden. Vi vil opleve større eksistentiel tomhed og tvivle på, om livet har en mening.« – Fagligt forbillede? »Særligt tre teologer har været store, eksistentielle forbilleder: Luther, Grundtvig og Kierkegaard.« – Hvad er uundværligt på dit skrivebord? »Bøger.« – Arbejdsritualer? »Som noget særligt skriver jeg altid manuskriptet til mine bøger i hånden. Jeg har en meget stor modvilje mod maskiner. Når jeg skal skrive noget inderligt og følsomt, bryder jeg mig ikke om at have en faktor i rummet, jeg føler mig fremmed for.« Løft blikket – nåde i narcissismens tid Sørine Gotfredsen Kristeligt Dagblads Forlag. Er udkommet. Oplev Sørine Gotfredsen fredag kl. 12.15. Ser du månen, Daniel er Puk Damsgårds dramatiske historie om fotografen Daniel Rye, der sad som gidsel i 398 dage hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Beretningen er et lille stykke danmarkshistorie midt i verdenshistorien. Foto: Ken Hermann Venlig hilsen kønsforræderen P O L I T I K E N S F O R L AG 36 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 HJERNEN 37 HJERNEN Illustrationer: Ib Kjeldsmark På vej mod en ny hjernealder De seneste års hjerneforskning har fået videnskaben til at flytte blikket fra samfundet til menneskets hjerne for at forstå alt fra vores adfærd til vores anlæg for psykisk sygdom. Neurokulturen har sammen med genforskningen bragt biologien tilbage i centrum for vores måde at forstå os selv på. Men videnskaben har stirret sig blind på hjernen og negligerer, hvordan samfundsstrukturerne præger os, lyder kritikken i en ny bog om diagnoser Af Sven Johannesen og Emil Eggert Scherrebeck H jerneforskningen »ruller frem som kampvogne« i disse år, mener ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist Lone Frank, der taler om en decideret neurorevolution inden for videnskaben. »Jeg mener faktisk, at udviklingen kan sammenlignes med dengang, Kopernikus gjorde solen til verdens centrum i stedet for jorden. Det skabte store rystelser og fik os til at tænke anderledes. Ligesom da Darwin påviste, at mennesket ikke er en unik skabning, men en opgraderet abe,« siger hun. Med milliarder af celler er hjernen en af verdenshistoriens mest avancerede computere. Den udgør vores tankevirksomheds kommandocentral og er vist også hjemsted for sjælen. Hvorvidt vores personlighed allerede er forprogrammeret i det grå splat, før vi fødes, eller om det installeres gennem vores opvækst, og altså formes af miljøet, er en gammel diskussion. Nazisternes betændte raceteorier fik i årene efter Anden Verdenskrig enhver snak om biologiens betydning for vores personlighed og intelligens til at forstumme. I de følgende årtier var der relativ videnskabelig konsensus om, at mennesket fødes som en blank tavle. Hvad der kom til at stå på denne tavle, afhang fuldstændig af det miljø, som mennesket voksede op i, mente man. Fokus var på strukturer frem for individ. Men i disse år handler en stadig større mængde forskning om, hvordan hjernen påvirker vores personlighedstræk, moral, religiøsitet og anlæg for psykiatriske sygdomme. »Man er endnu ikke kommet til et punkt, hvor man kan pege på et sted i hjernen og sige, at dér sidder kærligheden. Men i de sidste 20 år har man fået meget større indblik i de processer og de kemikalier i hjernen, der ligger bag den menneskelige natur. Det handler i høj grad om at forstå menneskelig adfærd, følelser og tanker ved at se på biologiske markører i hjernen, men også i generne,« siger Lone Frank. Hun er forfatter og videnskabsjournalist på Weekendavisen og arbejder for tiden på en historisk bog om hjerneforskning. Bestræbelserne på at forklare menneskelig adfærd ved at se på processer i individets hjerne kaldes neurokultur. Biologien er tilbage, og de rent strukturelle forklaringsmodeller er ikke længere altdominerende. »I virkeligheden prøver man at forankre alt det, man kender som psykologi, i nogle biologiske markører. Man er eksempelvis begyndt at studere, hvad der rent hjernefysiologisk ligger bag vores moralske ræsonnementer og religiøsitet. Det svarer lidt til, at vi tidligere har studeret en bil ved at stå og se på den udefra. Nu har man besluttet sig for at åbne motorhjelmen for at se, hvordan bilen fungerer indeni,« siger Lone Frank. Den dobbelte revolution Sideløbende med fremskridtene i hjerneforskningen oplever også den internationale genforskning en revolution. Sammen vil de to revolutioner få enorm indflydelse på vores selvopfattelse, mener Lone Frank. »Neurorevolutionen og den genetiske revolution vil få os til at tænke os selv helt anderledes. I stedet for det gamle dualistiske syn mellem krop og biologi på den ene side, og sjæl og psyke på den anden side, vil vi komme til at se på os selv som biologiske organismer,« siger hun. Vi er dog langt fra kun determineret af vores gener og hjerner, men også af det samfund, vi vokser op i. Menneskets biologi er nemlig ikke en »spændetrøje«, der definerer vores skæbne, men en »blød og formbar sweater«, som godt nok omslutter os, men som vi og samfundet er med til at fylde op, forklarer Lone Frank. ’It’s all in the brain’ I dag vil da også kun de færreste hævde, at mennesket er formet af udelukkende deres biologiske arv eller deres miljø. Alligevel mener kritikere, at videnskaben i sin hjerneforelskelse er begyndt at undervurdere mil- ” I virkeligheden prøver man at forankre alt det, man kender som psykologi, i nogle biologiske markører Lone Frank Ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist 38 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 HJERNEN jøet som forklaringsfaktor for menneskets psykologi. Eller med andre ord, at balancen er tippet, så man efter at have åbnet motorhjelmen for at undersøge bilen, er blevet blind for det landskab, som den bevæger sig i. Sociologen Anders Petersen og psykologiprofessoren Svend Brinkmann retter i deres aktuelle bog Diagnoser en kraftig kritik af et samfund, der i disse år kaster enorme mængder og varianter af psykiatriske diagnoser efter borgerne. En af forklaringerne på dette diagnosebombardement er netop videnskabens enorme optagethed af hjernens processer, mener Anders Petersen: »Hele diagnosekulturen udspringer af en medicinsk optik, hvor man i højere og højere grad lokaliserer psykisk sygdom i hjernen. Man ser simpelthen psykiske lidelser som hjernelidelser. Det er blevet populært at sige, at ’it’s all in the brain’,« siger han. »Der er ingen tvivl om, at ens gener og hjerne spiller en vigtig rolle, eksempelvis i forhold til ens intelligens og personlighed. Det vil jeg slet ikke rokke ved. Men det kan bare ikke forklare det hele. Hvis man udelukkende ser på processer i hjernen, så risikerer man at individualisere problemerne. Man glemmer, hvordan samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser er med til at skabe mange af de psykiatriske lidelser og dermed diagnoser, vi oplever i disse år. Og det er problematisk,« siger Anders Petersen. Hjernehype Også tidligere har samfundet sat sin lid til hjerneforskningen i forsøget på at forstå menneskets væsen og afvigelser. Dengang dog uden det store held. Neuropsykologien er langtfra ny, men har eksisteret som disciplin siden midten af 1600-tallet, hvor den engelske læge Thomas Willis grundlagde neuroanatomi og neurofysiologi. Neurovidenskaben oplevede stor samfundsinteresse i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor man valgte at lægge psykiatrien ind som en underafdeling af neurologien, fortæller professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Simo Køppe. »Den hype, man så i 1800-tallet holdt sig kørende i 20-30 år, indtil man måtte sande, at de ting, neurovidenskaben havde lovet at kunne opnå, slet ikke kunne indfries – i hvert fald ikke på daværende tidspunkt,« siger han. Siden har stadigt mere avancerede hjernescannere og stærkere computere medvirket til at give neurovidenskaberne og ikke mindst neuropsykologien en ny storhedstid. Men først i 1990’erne begyndte man for alvor at tro på, at man kan forklare menneskelig adfærd ved hjælp af eksempelvis hjernescanning. Midt i disse års fascination af neurokulturen, der blandt andet afspejler sig i de mange bøger, der udkommer om emnet (se boks), er der dog også skeptikere, der advarer mod at overvurdere hjerneforskningens betydning. »Det er tydeligt, at hjerneforskningen – og ikke mindst neuropsykologien – i det seneste årti har indtaget den rolle, som tidligere har været domineret af forskellige andre retninger inden for psykologien. Hjerneparadigmet bliver i høj grad brugt til at udpege såkaldte sandheder om mennesket. Men vi risikerer at reducere meget komplekse problemstillinger til én simpel sandhed,« siger Thomas Raab, der er uddannet inden for Litteraturog Sprogvidenskab, og som er bogaktuel med Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed, som handler om hjerneforskning. Simo Køppe tilføjer, at hjerneforskningen i et videnskabshistorisk perspektiv dermed har opført sig præcis ligesom alle andre forskningsretninger, der har gjort store fremskridt: »Det er et videnskabshistorisk faktum, at nyopdagelser altid løber løbsk. Det gælder både inden for samfundsvidenskaberne, de humanistiske videnskaber og naturvidenskaberne. Man vil altid forklare og beskrive mere, end ens opdagelser kan rumme,« siger han. Den rygende pistol Et eksempel på en sådan overdrivelse i forbindelse med hjerneforskningen er opdagelsen af spejlneuroner, hvor man observerede, at nogle nerveceller i abers hjerner stort set opførte sig identisk, uanset om det var aben selv eller en artsfælle, som udførte en bestemt opgave. »Da man opdagede spejlneuronerne, udtalte førende neuropsykologer, at man nu kunne forklare hele tilegnelsen af verden og vores normer og alt muligt ud fra de her spejlneuroner. Det er et typisk eksempel på, at effekten af en opdagelse bliver overdrevet – præcis som da man udviklede psykoanalysen og mente, at man kunne bruge den model til at forklare både mennesket og samfundet,« siger Simo Køppe. »Efter noget tid opdager man så, at man har draget forhastede konklusioner, og så begynder man typisk at justere ind. Og det virker som om, at det er det, der er ved at ske for hjerneforskningen,« siger Simo Køppe. Han understreger, at hjerneforskningen rummer store potentialer. »Faktisk begynder neuropsykologien at minde mere om resten af psykologien, og der er jo – måske især på sigt – noget at hente i hjernescanningerne. Især, hvis man lader være med at drage forhastede konklusioner i forhold til resultaterne,« siger Simo Køppe. Fra Anders Petersens og Svend Brinkmanns perspektiv er der dog endnu ikke tegn på, at den lægevidenskabelige forskning i disse år er begyndt at fjerne det stærke fokus på hjerneprocesser som hovedforklaring for psykisk sygdom. Og det endda på trods af, at man langt fra har fundet beviser for, at psykiske lidelser er hjernelidelser. »Man har efterhånden gennem de sidste mange år brugt rigtigt meget krudt og rigtig mange forskningsmidler på at forsøge at finde det sted i hjernen – den biologiske markør – der fortæller, hvor angst, ADHD eller depression sidder. Man har bare ikke fundet det endnu, og man ved ikke, om det eksisterer. Vi mangler stadig den rygende pistol,« siger Anders Petersen. Pendulet svinger Lone Frank er helt enig i pointen om, at samfundets diagnosekultur har taget overhånd, og at det store fokus på hjernens biologi måske er en af årsagerne. »Vi falder ofte i den fælde, det er at indstille vores fokus på én slags tænkning. At det hele for eksempel er samfundets skyld, som med antipsykiatrien, der i sin tid hævdede, at sindssyge ikke var sindssyge, men blot normaltreagerende i et sindssygt samfund. I dag er fokus på biologien, og så er det fristende at se den enkeltes sygdom som et udtryk for en kemisk ubalance i hjernen. Men den sygelige tilstand er jo fremkaldt af en vekselvirkning mellem både ens biologi og samfundet,« siger Lone Frank: »Diskussionen om arv og miljø svinger som et pendul, og hvor man i 1970’erne fuldstændig afviste, at biologien kunne spille en rolle, er pendulet i dag svinget den anden vej.« [email protected] BØGER OM HJERNEN × Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed Thomas Thaulov Raab. FADL’s Forlag, 31. august. × Intuition. Din første intelligens Simone Wright. Gyldendal, 10. september. × Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskussion Svend Brinkmann og Anders Petersen (red.). Klim, 30. september. × Hjernens nye liv David Perlmutter. Gyldendal, 5. oktober. × Kemi på hjernen. Går ud over enhver forstand Philippe Grandjean og Pernille Hermann. Gyldendal, 6. november. × Nydelsens pioner. Historien om Robert Heath, der satte strøm til sindet og viste vejen til fremtiden Lone Frank. Gyldendal, 18. februar 2016. Mælk er med til at give Jeanette Ottesen styrke Det er ikke kun verdensmestre som Jeanette Ottesen, der har brug for den naturlige styrke fra mælk. Det er os alle. Hele livet igennem har vi brug for den protein, som mælken er rig på. Protein bidrager til at øge og vedligeholde de muskler, vi hele tiden bruger. Samtidig er protein og calcium med til at styrke og passe på vores knogler. Mælk og mælkeprotein er vores naturlige styrke. Om vi så skal konkurrere om guld til VM – eller passe vores job eller skole, og leve et aktivt liv. Mælken kan ikke gøre det alene, men med ¼-½ liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er vi alle godt på vej til en stærkere og sundere krop. Mælk. Naturlig styrke. 40 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 HJERNEN HJERNEN ’Samtlige mine patienter har henvendt sig til mig, fordi de har læst mine værker og efterfølgende ræsonnerer, at de vil kunne få noget ud af at tale med mig,’ fortæller psykoterapeut og forfatter Irvin Yalom. Foto: Reid Yalom Vi er alle dansende døgnfluer Den eksistentialistiske psykoterapis grand old man, dr. Irvin D. Yalom, er i sit livs efterår. Den verdensberømte professors nye bog er et portræt af ti samtaler, der næsten alle handler om at leve med visheden om døden. Og han har råd til at koncentrere sig om kun det – og intet andet Af Annegrethe Rasmussen D er er interviews, som man skal lave, fordi det nu en gang er en del af ens arbejde. Avisen skal ud. Og så er der interviews, som man i årevis har drømt om at lave, fordi man beundrer den, man skal tale med. At have journalister som en del af fanskaren er hverdag for professor emeritus ved Stanford University, Irvin D. Yalom (84), en af verdens mest læste, berømte og respekterede forfattere inden for eksistentialistisk psykologi og psykoterapi. Og jeg er, viser det sig, blot en ud af 50-100 mennesker, som hver uge ønsker at tale med ham. Yalom, der er psykiater og psykoterapeut, bor og arbejder i byen Palo Alto nær San Francisco, hvor han fortsat har sin egen praksis. Det har han haft i over 50 år, og han har set tusindvis af patienter. Samtidig har han skrevet fire romaner, fire fagbøger, der indeholder udvalg af behandlingsforløb i form af redigerede samtaler med (anonymiserede) patienter samt flere undervisningsbøger for praktiserende psykologer og psykoterapeuter. En af disse, Eksistentiel psykoterapi, er fortsat på pensumlisten for 2015 på danske universiteter. Den har dannet skole over hele verden, er oversat til femten sprog og har solgt en lille million kopier. Hans nyeste bog, der lige er udkommet på dansk, hedder Døgnfluernes Dans og tager livtag med døden – ligesom bestsellerne Som at se på solen (2009) og Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger (2011) også gjorde. Yaloms overordnede udgangspunkt er nu som før, at selvom døden er et grundlæggende menneskeligt vilkår, skal vi ikke lade dødsangsten gennemsyre vort liv eller styre vore handlinger. Det er spændende læsning og giver kun endnu mere blod på tanden før interviewet med ham. Vi kan også bare aflyse Et interview, der imidlertid får den værst tænkelige start. Opmuntret af udsigten til at tale med mesteren fremsender overtegnede en byge af spørgsmål på e-mail som optakt; spørgsmål, som jeg tænker, at han må være den helt rigtige til at svare på. I min mail står der f.eks., at »det kunne være spændende at høre, hvordan De som psykoterapiens grand old man ser på vor tid. De har jo fulgt generationer fra Deres praksis og kan nok give en stærk diagnose. Møder De f.eks. patienter med problemer, der stammer fra digitaliseringen af menneskelig interaktion, som slet ikke fandtes, da De startede som terapeut for 50 år siden?«. 41 Jeg spørger også, hvad han mener om det voksende antal diagnoser i form af ADHD og autisme. Endelig har redaktøren fortalt mig, at tillægget om fagbøger – det, De, kære læser, sidder med i hånden lige nu – indeholder nogle temasider om de mange nye fagbøger, der kredser om udforskningen af hjernen; hvordan spiller de videnskabelige landvindinger ind på det psykologiske felt? Hvad betyder det for vores forståelse af sindet? Hvordan er balancen i dag mellem arv og miljø? Svaret fra Yalom kommer omgående. Det er muligt, at han er en af verdens mest efterspurgte, og dyreste, praktiserende psykoterapeuter, men han har ikke for travlt til at være hurtig på aftrækkeren i sit svar: »Det var min opfattelse, at vor samtale skulle handle om min seneste bog, Døgnfluernes Dans, og mit arbejde. Dine spørgsmål er intelligente nok, men kun ét af dem handler om mit livsværk og mine bøger. Du kan finde en liste over mine værker på yalom.com. Her vil du se, at jeg aldrig har skrevet en linje om autisme eller diskussionen om arv kontra miljø. Hvis du kan fokusere på mit liv og mit arbejde, er det fint, ellers forslår jeg, at vi aflyser. Irv Yalom.« Ingen samfundsdiagnoser, tak Bang! Beskeden står lysende klart på min skærm: Yalom agter ikke at forholde sig til samtidsdiagnoser, komme med bud på nutidens informationssamfund, hjerneforskningens landvindinger eller andet i samme boldgade. Den potentielle katastrofe er klar: Avisen er ved at miste en artikel, og jeg er ved at miste chancen for at tale med en af mine helte. Der må sadles om, hurtigt. Jeg lægger mig fladt ned og forsikrer om, at det er hans suveræne ret selv at bestemme, hvad vi skal tale om. Da jeg – to dage senere – rent faktisk interviewer ham, tænker jeg, at jeg hellere må indlede med at undskylde den kiksede optakt. »Jeg har gode grunde til ikke at ville foretage generaliseringer om samfundet som sådan, fordi jeg ser en meget lille del af det til daglig. Du skal huske på, at jeg er en gammel mand. Jeg ser blot 1-2 patienter om ugen, og jeg har råd til at være meget selektiv. Jeg arbejder ikke på et hospital eller på universitetet længere. Samtlige mine patienter har henvendt sig til mig, fordi de har læst mine værker og efterfølgende ræsonnerer, at de vil kunne få noget ud af at tale med mig. De emner, patienterne bakser med, er eviggyldige – de fleste handler om døden, og hvordan man håndterer den. Mange af mine patienter er meget gamle, et par stykker har kræft, og de er alle ret belæste,« forklarer han. Og tilføjer, at han med undtagelse af et par patienter, han har et andet perspektiv på sit liv. De vigtige ting bliver virkelig vigtige, og det trivielle bagatelliseres,« siger han og konkluderer, at det er et budskab, han har været særdeles tilfreds med at kunne udbrede til en enorm, og i mange år global, læserskare: »Derfor vil jeg i dag også mene, at jeg er lige så meget skribent som terapeut. Jeg nyder virkelig at skrive,« siger han og fortæller, at han i øjeblikket arbejder på sine erindringer. »Jeg forsøger at skrive temmelig hurtigt, jeg vil jo gerne nå at blive færdig. Jeg har et meget stort nedskrevet materiale, men i sagens natur er mange af mine historiske vidner ikke i live længere. Det ville jeg ønske ikke var tilfældet, men sådan er det. Min søster er lige død, og dermed har jeg ikke nogen tilbage, som har været der, mens jeg var barn. Der er ingen at tjekke mine oplevelser med. Så jeg må blot håbe, at jeg husker rigtigt,« ler han. set i årevis, heller ikke forpligter sig til lange terapiforløb længere. »Alle nye patienter får at vide, at de har maks. 12 måneder. Jeg vil ikke have, at de bliver afhængige af mig, hvem ved, hvor længe jeg er her. Og i øvrigt kan en deadline også få mennesker til at koncentrere sig og arbejde hårdere med sig selv.« Meget mere end Freud Men hvad vil det egentlig sige, at være »en eksistentialistisk psykoterapeut« – den retning indenfor psykoterapien, som Yalom har lagt navn til og efter manges mening også grundlagt? »Jeg startede som psykiater i 1957. Dengang var amerikansk psykiatri domineret af det 19. århundredes analytiske terapi, Freud og Jung dominerede fuldkommen, og der var et meget rigidt fokus på de tre første år af patientens liv. Jeg fandt tilgangen alt for snærende, og jeg læste en bog, der fik stor betydning for mig, skrevet af dr. Rollo May med titlen Existence – jeg havde i øvrigt senere lejlighed til selv at gå i terapi hos May. Her så jeg for første gang, hvordan man kunne inkorporere eksistentialistisk filosofi i psykoterapien, og det inspirerede mig enormt. Jeg begyndte at læse meget bredt – græsk filosofi, Platon og Epikur f.eks. fik mig til at udvide selve opfattelsen af, hvad det vil sige at være et menneske. Og det går langt videre end til den tidlige barndom.« Yalom fortæller, at i han sin karriere som forfatter og psykoterapeut derefter – han gik på pension fra Stanford i 1994 – har arbejdet med at kombinere litteratur og psykoanalyse. »En af grundene til, at mine bøger er blevet så udbredte – har jeg fået at vide af mange læsere både professionelle og almindelige mennesker – er ikke bare, at jeg har arbejdet hele mit professionelle liv med at indarbejde indsigter ” Alle nye patienter får at vide, at de har maks. 12 måneder. Jeg vil ikke have, at de bliver afhængige af mig, hvem ved, hvor længe jeg er her Irvin Yalom Psykiater og psykoterapeut [email protected] fra filosofiens og litteraturens verden, det er også, at mine bøger kan læses som skønlitteratur. Det er ikke tørre undervisningsbøger med søgte eksempler. Det er levende patienter, der fortæller deres historie, og jeg er som terapeuten en del af fortællingen.« Døden i fokus »I Døgnfluernes dans har jeg, ligesom med mine andre bøger, mit kernepublikum for øje, nemlig unge terapeuter, der vil videreuddanne sig. Jeg er på den måde også en lærer (af samme grund er Yaloms værker ofte blevet kaldt for ’teaching novels’, red.) men jeg har jo fundet ud af, at interessen for terapi og for livets evige, store spørgsmål er betydelig, og derfor er mit publikum meget bredere end blot de professionelle.« – Det er en grundantagelse for Dem – og en del af den eksistentialistiske tilgang – at en accept af døden kan være nødvendig for at lære at leve bedre. Det står også klart med Deres nyeste bog. Men hvordan gør man det? »Mange patienter kan ikke bære tanken om, at verden fortsætter, efter at de ikke er der mere. Det er skræmmende med det store fremtidige intet. Jeg prøver at vende det om og sige: De fleste har intet problem med, at der har været millioner af år, før de blev født. Så hvad der sker, når vi dør, er egentlig ikke problemet. Udfordringen for os som mennesker er, hvordan vi lever mellem nu og slutningen – som vi ikke ved, hvornår kommer. Har vi modet til at stoppe op og rette vore bekymringer mod det liv, vi lever nu – et mod til at leve mere autentisk, hvilket betyder et rigere og mere aktivt, målrettet liv. Når man kommer ud over bekymringer om sin krop – og det gør kræftpatienter f.eks. ofte – så gør det ikke nogen forskel længere, hvordan folk ser på dig. Heidegger, en forfatter, jeg har gjort megen brug af både som terapeut og skribent, foretager en sondring mellem at blive opslugt af den måde, hvorpå tingene er i verden kontra at være opmærksom på, at tingene eksisterer i verden. Hvis du kan lære at koncentrere dig om det sidste, så er du ikke længere lige så bekymret over livets daglige trivialiteter, over at holde ting hemmeligt for dine nærmeste eller om at opretholde facader, at angle efter beundring. I en vis forstand får udsigten til døden de fleste af disse neurotiske bekymringer og frygt for manglende anerkendelse eller afvisning til at smelte væk; patienten får Døgnfluernes dans og andre psykoterapeutiske fortællinger. Irvin Yalom. Hans Reitzels Forlag. 229 s. 8. oktober 2015. VI UDVIDER HORISONTEN TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte a�raktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser. POLITIKENS F O R L AG 42 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 43 HJERNEN HJERNEN Illustration: Molly Wittus/iBureauet ANTI-ACNE & ANTI-AGE Farvel Freud, goddag Amygdala Det er blevet spået, at det 21. århundrede vil blive hjernens århundrede, og ser man på årets opdragelseslitteratur tyder det på, at spåmændene har ret: Ud med Freud og ind med hjerneopdragelse Af Camilla Mehlsen D u må ikke slå!« Har du nogensinde sagt det til et barn? Det har jeg. Nogle gange har jeg også formuleret det med afsæt i mit ønske: »Jeg vil ikke have, du slår.« Andre gange har jeg rettet fokus mod det andet barn: »Det gør ondt på drengen, når du slår ham.« Men følger jeg én af årets opdragelsesbøger, griber jeg barnets hjerne forkert an. For hvis jeg vil ændre barnets adfærd, må jeg »træde nye stier i hjernen» og finde alternativer til »hold så op!«, lyder det i sociolog Anette Prehns bog Hjernesmarte børn, som udkom tidligere i år. Forfatteren er på trapperne med endnu en bog om emnet, Hjernesmart pædagogik, der omsætter hjerneforskning til praktisk pædagogik. Ifølge Prehn overser hjernen abstrakte ord som ’ikke’ og ’lad være’. Det betyder, at en sætning som ’du må ikke slå’ netop leder barnets opmærksomhed hen imod ’du må slå’, altså det stik modsatte af intentionen. Hvad skal den voksne så i stedet sige og gøre? Prehns svar følger senere. Først et kig på, hvorfor viden om hjernen nu skal lære os at opdrage og udvikle børn – og os selv. Hjernens indtog I det nye årtusinde har en biologisk og neurologisk fortælling om mennesket vundet indpas, i takt med at hjernescanninger har givet os ny viden om mennesket – en viden, som først og fremmest betoner, at mennesket udvikler sig som et neurologisk og sanseligt væsen. Anette Prehn hylder udviklingen i Hjernesmarte børn: »Vi lever i en fascinerende tid, hvor hjerneforskningen har fået hul igennem til ting, vi troede, var umulige for bare få år siden. Blinde kan lære at spille basketball … Mennesker med posttraumatisk stress kan blive deres ulidelige symptomer kvit på fem uger – med den rette neuroplastiske behandling.« Et vigtigt gennembrud for hjerneforskningen er, at vi i dag ved, at hjernen er »plastisk«. Det betyder, at den er formbar, særligt i de første leveår, men også senere i livet. Hjernen formes af omgivelsernes stimulering. Vi ved i dag, at hjernen er i konstant udvikling. I sidste århundrede mente hjerneforskerne ellers, at hjernens udvikling stoppede ved 20-25 årsalderen. Men hjernen kan og skal »motioneres« livet igennem. Princippet er kendt under denne læresætning: Use it or lose it (brug den eller mist den), som går ud på, at hvis vi træner hjerneforbindelser, styrker vi dem. Og omvendt svækkes forbindelserne, hvis vi ikke bruger dem. Superbarn og superkræfter Vi kan altså gøre noget aktivt for at stimulere hjernens udvikling, og for at stimulere børn og unge til at blive »hjernesmarte« og hvad de nye stimuleringsbøger ellers kalder det. Jo yngre mennesket er, jo mere formbar er hjernen. Det er baggrunden for, at flere forfattere vil overføre viden om hjernen til hjemmet, daginstitutionen og klasseværelset. Ifølge Maria Beadle og Anni Kirk, forfattere til den nye bog Superbarn, er der meget, voksne kan gøre for at stimulere det biologiske og sansende væsen kaldet et barn: »Kun cirka 30 % af hjernen er ved fødslen fastlagt til forudbestemt lærdom. Det betyder, at der er cirka 70 % tilbage til ny viden. Det er derfor op til dig og dit barn samt barnets omgivelser at udnytte de 70 % bedst muligt, så barnet stimuleres til at udnytte sit potentiale fuldt ud og blive et superbarn.« I Superbarn kan du lære, at det er den senest udviklede del af hjernen – hjernebarken med pandelapperne – der gør os til mennesker, for den er nøglen til personlighed, social intelligens og vores motoriske adfærd. Bogen rummer også en masse anvisninger på god hverdagsstimulering fra 0-12 år, ikke bare om hjernens modning, men også om barnets sanser, særligt synssansen. Amygdala styrer Ord som spejlneuroner, amygdala, pandelapper, hippocampus og synapser skal ikke længere være forbeholdt biologitimen eller laboratoriet, men også være en del af lærings- og opdragelsesvokabulariet. I hvert fald hvis det står til den nye bog Lad hjernen styre skolen af den svenske hjerneforsker Martin Ingvar og den svenske fagjournalist Gunilla Eldh. Bogen er en del af en serie om, hvordan hjernen påvirker os. Den første bog i serien handlede om, at Hjernen styrer vægten (Politikens Forlag, 2010), mens den anden bog tog fat på, at Hjernen styrer smerterne (Dansk Psykologisk Forlag, 2014). Nu er turen kommet til læring i skolen. Den nye bog hedder dog ikke Hjernen styrer skolen, men opfordringen: Lad hjernen styre skolen, for hjernens bannerførere har endnu en kamp foran sig på skoleområdet. Som Ingvar og Eldh skriver: - BEKÆMPER FEDTET OG UREN HUD - FORSTÆRKER HUDENS TABTE STRUKTUR - REPARERER SOLENS SKADEVIRKNINGER »At al indlæring af færdigheder og kundskaber må tage udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer, kan virke indlysende. Desværre har den erkendelse længe manglet i diskussioner om skolen. Og det til trods for at vi lever i ’hjernens århundrede’ og nu helt ned på molekyleniveau kan studere, hvad der sker med vores hjerneceller, når vi lærer nye ting.« Med hjernen i skole Forfatterne mener, at livet i klasseværelset har brug for »frisk ilt fra moderne neuro- og kognitionsvidenskab og fra indlæringspsykologi«. Man kan være uenig om meget, når det gælder børns læring i skolen – for eksempel om børn skal have lange eller korte skole- ” ... det er vigtigt, at lærere og andre professionelle i skolen finder frem til den vigtige ’synes godt om’funktion i hjernen dage, have lektier med hjem eller iPad’en med i klassen – men ifølge Ingvar og Eldh er det straks nemmere, når vi zoomer ind på børnenes hjerne: Her findes der kun én videnskabelig opfattelse af, hvordan børns hjerne fungerer, skriver de. Med afsæt i neuro- og kognitionsvidenskab og psykologi viser forfatterne, hvad lærerne og andre professionelle i skolen skal stille op for at stimulere børnene og deres hjerner bedst. Forfatterne plæderer blandt andet for, at det er vigtigt, at lærere og andre professionelle i skolen finder frem til den vigtige »synes godt om«-funktion i hjernen, som handler om, at det, vi kan lide, vil vi gerne have mere af. Farvel til Freud Ingvar og Eldh forbinder neurovidenskab og psykologi. Tendensen i hjernens århundrede er ellers, at det neurologiske syn på mennesket fejer den psykologiske forståelse af mennesket af banen. Farvel til Freud, goddag til amygdala & co. Mange vil dog nok sætte spørgsmålstegn ved, om hjerneforskernes syn på mennesket er vigtigere, endsige sandere end psykologernes. Et vigtigt kritikpunkt er, om den viden, der bliver frembragt i en hjernescanner, direkte kan overføres til, hvad der sker i en social gruppe som for eksempel en skoleklasse eller en familie. Det er der delte meninger om, og hjerneviden kan nemt tippe over til hjernevask, hvis sandheden om mennesket koges ned til det, man kan se i en hjernescanner. Men ser vi på de anbefalinger, som de nye hjernebøger giver, er der bestemt mange fornuftige råd at hente, uanset om de er affødt af viden om hjernen eller af psykologi. HUSK! Et af dem er Anette Prehns råd om at finde alternativer til ’ikke’ og f.eks. styre uden om en sætning som »du må ikke slå«. Det »hjernesmarte trick« er at rette opmærksomheden mod den adfærd, man vil fremme, så sig f.eks.: »Venlige hænder gir glade venner«, som en børnehave eksempelvis har gode erfaringer med. Og hvis du gerne vil bruge ’ikke’, så brug ordet til at fremme det, du gerne vil have: Hvis barnet skal sove, men protesterer i sengen, så sig »Du behøver ikke at sove. Bare luk øjnene og slap af i kroppen«. Jeg er spændt på at se, om det også virker for mig! du kan altid få ultralydscannet din hud, og få råd og vejledning i produkter netop til din hud når en af vores rådgivere besøger en forhandler nær dig! Se hvor på www.beaute-pacifique.com [email protected] BØGER OM PÆDAGOGIK OG HJERNEN × Nervepirrende pædagogik. En introduktion til pædagogisk neurovidenskab Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen. Akademisk Forlag, 2007. × Under ombygning. Om hjernen, teenagere og pædagogisk praksis Lisbeth Iglum Rønhovde. Hans Reitzels Forlag, 2011. × Hjernesmarte børn. Styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere) Anette Prehn. People’s Press, 2015. × Hjernesmart pædagogik Anette Prehn. Dafolo, 2015. × Lad hjernen styre i skolen Martin Ingvar og Gunilla Eldh. Børn har brug for dig, når de skal lære. Dansk Psykologisk Forlag, 2015. × Superbarn. Styrk dit barns syn, selvværd og sanser Maria Beadle og Anni Kirk. Gads Forlag, 2015. SUPER3 BOOSTER INDEHOLDER 3 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER. GENDANNER TABT COLLAGENSTRUKTUR OG STIMULERER PRODUKTIONEN AF COLLAGEN OG ELASTIN. NEDSÆTTER HUDENS PRODUKTION AF FEDTSTOF OG INDEHOLDER PROPOLIS TIL BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF UREN HUD - OGSÅ HOS UNGE. Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark www.beaute-pacifique.com CRÈME MÉTAMORPHIQUE INDEHOLDER 2 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER DER MINDSKER OG FOREBYGGER ALDERSTEGN. FORSTÆRKER OG FORYNGER HUDENS COLLAGENSTRUKTUR. 44 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 INTERVIEW 45 INTERVIEW Der er også noget konstruktivt ved hellig krig Vi må forstå, hvilken appel det har på unge mennesker at kunne være med til at opbygge en stat og omtegne verdenskortet, mener forfatter og journalist Jakob Sheikh. I bogen ’Danmarks børn i hellig krig’ kortlægger han fem almindelige danskeres vej ind i ekstremismen Tekst af Jannie Schjødt Kold Fotos af Sigrid Nygaard 46 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 Velfærdsstaten i tal INTERVIEW Som et supplement til Dansk Velfærdshistorie 1-6 udkommer nu et tillægsbind, der indeholder et vidtspændende tal- og tabelmateriale, som belyser udviklingen i velfærdsstatens historie. Bindet indeholder et personregister og et komplet sagregister, hvor omfattende krydsreferencer sikrer læseren overblik over udvalgte emner. På flere end 5.000 sider har forskere fra Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet fulgt velfærdsstaten fra den sene middelalder til nutiden. Pris pr. bind 498 kr. Hele serien 1.995 kr. H an trækker rundt med en elegant herrecykel på stien, der går fra hjertet af Enghavepark på Vesterbro i København til en mere fjern afkrog med boldbane og rosenhave. Bag os samler Café Venligbo folk under parasoller, mens en skoleklasse afholder OL i gummistøvlekast. Bag et hullet trådhegn varmer nogle unger op. »Det var her, Amir og jeg spillede fodbold.« Jakob Sheikh er vokset op et stenkast herfra, i samme gård som Amir. Altså inden Jakob Sheikh kom i privatskole i Valby og gik gennem porten ved Carlsberg og ud til noget, der føltes som en anden, bedsteborgerlig verden. Det var måske ikke det, der gjorde forskellen, men Amir og Jakobs veje ledte i hver sin vidt forskellige retning. »Han rejste til Syrien for at kæmpe i hellig krig, jeg blev journalist og skrev om netop sådanne krigere,« som Jakob Sheikh skrev i en personlig feature i Politiken i 2014: »Fra Pressen skrev om de foregående bind barndommens gade til kalifatets frontlinje.« Lige siden, og også før, har spørgsmålet om, hvem Danmarks hellige krigere egentlig er, optaget ham. Især har han undret sig over én ting: »Det er danske børn det her. De er alle født og opvokset i Danmark, de taler flydende dansk og er formet af det danske velfærdssamfunds kerneinstitutioner. Folkeskolen, den lokale fodboldforening, sågar politiske ungdomspartier, altså kernedemokratiske institutioner. De opererer hjemmevant i det danske samfund, der burde kunne give alle unge muligheder og fremtid. Hvorfor vender de det ryggen for at drage ned til en krig, de ikke har noget etnisk forhold til?« For at finde svaret har Jakob Sheikh rekonstrueret fem personers vej ud i hellig krig. Amir, Lukas, Shiraz og de to 16-årige piger fra Skejby, der forlod deres familie i London og blev kendt som »terrortvillingerne«. 522 sider og en bog senere er spørgsmålet, om han er blevet klogere? »Jeg havde, inden jeg gik i gang, en lidt naiv forestilling om, at man kunne sætte ekstremisme på formel,« siger Jakob Sheikh. »Det viste sig, at det kan man ikke. Der er meget lidt, der forener de mennesker, jeg har skrevet om. En har ikke kendt til Islam før, en anden kommer fra en dybt religiøs familie og en tredje har psykiatriske diagnoser, der gør, at han næsten ingen venner har.« Man fører debatten på et forkert grundlag, hvis man tror, at alle med langt skæg og ankellange benklæder kan være farlige. I virkeligheden kan alle ende som ekstremister, mener Jakob Sheikh. »Det kunne du også,« siger han. – Og dig? »Ja. Ubetinget ja til det spørgsmål.« At omtegne verdenskortet Spørgsmålet om, hvorvidt han selv kunne være blevet radikaliseret, har konstant rumsteret under arbejdet med bogen, fortæller han. »Amir og jeg havde stort set samme opvækst, vores fædre kom fra samme område i Pakistan, og vores forældre blev skilt næsten samtidig. Vi kom i de samme miljøer, og jeg har også været til introduktionsmøde i Hizbut-Tahrir.« – Hvorfor var du det? »Der var nogle af mine venner, jeg spillede fodbold med, som kom der, og så tænkte jeg, ’nå, jeg går med’. Men det havde ingen umiddelbar appel. Jeg kedede mig.« – Spiller tilfældet en rolle her? »Ja, er du sindssyg!« udbryder han, men trækker så lidt på det. »Eller jeg vil måske hellere kalde det sammenfald af begivenheder. Hvis nu Amir ikke var blevet uvenner med sin storebror, der betød meget for ham, kort efter forældrenes skilsmisse. Hvis nu han ikke var blevet smidt ud af den uddannelse, han var i gang med, hvad så?« Amir, som i 2014 rejste med en envejsbillet til Syrien, hvor han stadig befinder sig, delte Jakob Sheikhs interesse for to ting. Fodbold og computerspil. Som Jakob Sheikh trækker rundt med cyklen mellem de sociale boligblokke på Vesterbro, passerer vi internetcafeer, hvor de to har spillet sammen. Vi går ind i gården i Saxogade, hvor de begge hængte ud under vasketøjssnore til de blev kaldt op. Jakob Sheikhs barndomshjem var småt men nært. »Vi boede fire mennesker i en toværelses. Mig og min lillebror Isak, der er i hæren i dag, min mor, der arbejder med utilpassede unge – og ironisk nok radikalisering – i Hvidovre, og min far, der har en cykelbutik på Østerbro,« siger han og tilføjer: »Typisk pakistansk.« Jakob Sheikh husker barndomshjemmet som et rart sted. »Der var masser af kærlighed, og mine forældre gav mig rygrad. Jeg tror, at det var det, der gjorde, at jeg var med til at pifte cykler og lave tags på mure, men da mine venner begyndte at stjæle biler, sagde jeg fra.« Han er på ingen måde vokset op i et hjem med klaver. Eller bøger for den sags skyld. »Der var ikke råd til bil eller ferie på Mallorca, men vi tog i sommerhus og var bare sammen.« Et typisk hjem i den lavere middelklasse, som også er baggrunden for de fem personer, Jakob Sheikh følger i bogen Danmarks børn i hellig krig, og som ender med at tage helt andre radikale valg end han selv. »De er average middleclass kids,« siger han. Når de træder ind i de radikaliserede miljøer, er det til dels, fordi deres liv får en retning og et konstruktivt formål, viser bogen. »Islamisk Stat er en gennemgående faktor for personerne i bogen. I modsætning til andre grupperinger som al-Qaeda, der i sit udgangspunkt er destruktive, så siger Islamisk Stat ’vi bomber kun jer, hvis I bomber os’. Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt. Hvis ikke vi forstår det konstruktive element i radikaliseringen, jjjjjj ”Det er troværdigt, forfriskende og kompetent. Lige hvad vi har brug for i en tid, hvor velfærden skal trimmes, og menigmand kunne forfalde til at glemme, at graden af velfærd og selve den måde, solidaritet organiseres på, altid er et resultat af magtforhold.” Politiken ÌÌÌÌÌ ”Det er et af værkets fortjenester, at de borgerlige partier skrives ind i historien som aktive spillere i udbygningen af den sociale forsorg. Det er langt fra virkeligheden at tale om en rød og en blå blok med fasttømrede opfattelser om behandlingen af de svage i samfundet.” Berlingske ”Kort sagt er det en flot og imponerende indsats…” Berlingske ”…den empiriske dokumentationsiver er samlet set med til at gøre bogen til en milepæl i dansk velfærdsforskning…” Politiken ”Fremragende.” Kristeligt Dagblad ”Selvom den kommer rundt om rigtig mange forskningsmæssige, teoretiske og historiske problemstillinger, fortaber den sig ikke i akademisk tågesnak. Den går lige på og hårdt, og man får som læser mange interessante sidehistorier.” Historie-online.dk ”Bindene er overvejende skrevet af seriens redaktører, især af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen. Større kapaciteter finder man for tiden ikke på dette felt. Man er i sikre hænder.” Morgenavisen Jyllands-Posten Se mere på www.universitypress.dk 48 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 49 INTERVIEW INTERVIEW Gode bøger til gaver ... og til dig selv ’Hvis nu Amir ikke var blevet uvenner med sin storebror, hvis nu han ikke var blevet smidt ud af den uddannelse, han var i gang med, hvad så?’ siger Jakob Sheikh om sin barndomsven, der rejste til Syrien for at blive kriger for Islamisk Stat. så forstår vi sgu ikke, hvorfor de her unge mennesker slutter sig til dem. Så kan vi ikke opstille et alternativ for dem.« Han ved godt, at det er provokerende for mange. »Vi er bare nødt til at forstå det fascinerende i, at man for første gang siden Osmannerrigets fald er i gang med at omtegne verdenskortet, og at man som ungt menneske kan være en del af det. Som kvinde kan du rejse ned og være sygeplejerske eller skolelærer. Vi må indse, hvilken appel det har.« Mor til en martyr Vil man forstå, hvor Jakob Sheikh kommer fra som fortæller og journalist, er der to begivenheder, der hører med. Den ene finder sted, da han i 2001 er med sin lillebror til fodboldtræning i B1909. Hans far er også med, og det øsregner. Efter træning står de drivvåde i klublokalet og drikker saftevand, da tv-skærmen begynder at køre i sløjfe med de samme uforståelige billeder. Af et fly, der flyver direkte ind i et tårn. »I tiden efter 9/11 blev alt stillet meget sort og hvidt op: ’Enten er du med os eller imod os’, og jeg tænkte, at der måtte være mere i det end det.« Nuancerne manglede, som de gjorde det i den danske mediedækning af det arabiske forår og den syriske borgerkrig, da Jakob Sheikh som led i sin uddannelse på Journalisthøjskolen blev udvekslet til Beirut. »Jeg kunne se, hvor firkantet konflikterne blev fremstillet hjemme i Danmark, og hvor komplekse de i virkeligheden var dernede.« Jakob Sheikh var i Syrien tre gange under konfliktens første år, og da han kom hjem igen, kunne han se folk rejse den anden vej. Ikke siden Spanienskæmperne og Finlandskorpset har så mange danskere frivilligt forladt velfærdssamfundet for at drage i krig. Mindst 130 personer har ifølge PET meldt sig i kampen, primært for opbygning af en Islamisk Stat i Syrien. Jakob Sheikh har længe haft sin journalistiske snude i Syriensfarernes spor. Men i julen 2014 blev hans forståelse af problemet udvidet. »Jeg havde en nyhedsvagt på avisen og bryggede på en juleserie, da telefonen ringede.« I røret var en fortvivlet mor. »Min søn er blevet martyr,« sagde hun. Det havde hun set på Facebook og ringede nu til journalisten for at høre, om han kunne hjælpe med at af- eller bekræfte oplysningen. Hendes søn er Lukas, der som 18-årig blev dræbt i sin kamp for Islamisk Stat i Syrien. »Det gik op for mig, at rigtig mange mennesker i Danmark er dybt berørte af det her problem.« Jakob Sheikh holder tæt kontakt med Lukas’ mor Karolina Dam og besøgte hende i hendes lejlighed i Sydhavnen. »Når man beskriver de her sager, så er det noget, der foregår meget langt væk i et udefinerbart kalifat med mennesker, der taler et udefinerbart sprog. Men da jeg fik moderen til Lukas i røret fik hele Syrien-konflikten for mig et meget menneskeligt ansigt.« Lukas’ mor er en gennemgående kilde i bogen og kan fortælle historien om, hvordan hendes søn var røget ind og ud af det sociale system hele sit liv. Et diagnosebarn med mange skift, der ofte endte med at blive smidt ud af de skærmede institutioner, han kom på. Fordi han stak af, var udadreagerende og til tider voldelig. Jakob Sheikh har læst de sagsakter, der ligger på Lukas. Og nok noterer fagfolkene omkring ham, at Lukas er begyndt at virke fir- ÌÌÌÌÌ Berlingske ÌÌÌÌÌ Jyllands-Posten ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken “... fortjener stor udbredelse.” j Stiftstidende ÌÌÌÌÌ Nordjyske kantet i sin fordømmelse af »de vantro«. »Men det er rystende, så tynde deres beskrivelser af religionens betydning for ham er,« siger Jakob Sheikh. Til gengæld kan man læse, at religionen gav Lukas støtte, rettesnor og vejledning. Den fik ham til at lægge kriminaliteten bag sig. »Det er fælles for flere af personerne i bogen, at religionen starter med at løse nogle af ” Islamisk Stat er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt Jakob Sheikh Journalist og forfatter deres problemer. Amir holder op med at være ensom, og Lukas kommer ud af kriminalitet,« siger Jakob Sheikh. Lukas render dog til sin mors fortvivlelse ind i andre og større problemer, som ikke oplistes i nogen sagsakter. Ingen ved rigtigt, hvem han er sammen med, når han er væk, nogle gange i flere dage. »Det undrer mig virkelig, at de frontmedarbejdere ikke har mere kontakt og føling med de radikaliserede miljøer,« siger Jakob Sheikh. Men der er ingen alarmklokker, der ringer. »På det tidspunkt er Lukas dybt involveret i Kaldet til Islam, og han hænger ud med folk, som bliver aflyttet af PET og som er full-blown militante islamister.« Et figenblad for PET Når der er så få bøger om danskere i hellig krig, skyldes det blandt andet, at de centrale personer er opmærksomme på overvågning, og derfor helst ikke taler med udenforstående. »Tid har været mit vigtigste redskab,« siger Jakob Sheikh. »Jeg har interviewet 20-40 personer, der befinder sig i periferien af fortællingen for at komme nærmere nogle af de centrale kilder.« En af de centrale er emiren Shiraz Tariq, der endte som martyr i Syrien. Født i Avedøre og af Jakob Sheikh betegnet som edderkoppen i det salafistiske miljø i Danmark. Han læner sig frem med mobilen i hånden. »Du kan prøve at se her, hvad Shiraz skrev til mig, inden han tog til Syrien.« Jakob Sheikh scroller ned i rækken af sms’er omkring et møde mellem ham og Shiraz. »Husk det skal være et sted, hvor nørderne ikke lytter med. Du ved, hvad jeg mener,« står der. Nørderne er PET, og da Sheikh mødte Shiraz første gang, var det på en parkeringsplads. »Han fremstod som en veltalende og umiddelbart sympatisk mand,« siger Jakob Sheikh. Shiraz er en af de få hovedpersoner, Jakob Sheikh har haft lejlighed til at møde, inden Syrien kaldte. Også for Shiraz havde radikaliseringen en konstruktiv effekt: Han steg i social anseelse. Han var medstifter af Kaldet til Islam, han rekrutterede aktivt, og han arrangerede rejser, der skulle voldshærde de unge mænd og styrke dem i deres ideologiske udvikling. Alligevel gik Shiraz fri under flere PET-undersøgelser. Som Peter Øvig Knudsen skriver i bogens forord, så gemmer nogle af disse rabiate personer, der fungerer som edderkopper i miljøet, sig bag de demokratiske rettigheder, vi værner om. Alligevel går man galt i byen, hvis man indskrænker for eksempel forsamlingsfriheden eller ytringsfriheden, mener også Jakob Sheikh. »Ytringsfriheden er altså ikke et figenblad, PET kan holde op foran sig,« siger han skarpt. »Det er bestemt muligt at imødegå radikali- ” Rigtig mange mennesker i Danmark er dybt berørte af det her problem Jakob Sheikh Journalist og forfatter seringen af unge mennesker i et åbent og frit samfund.« – Hvad skal der til? »Jeg tror, at selvom det lyder kedeligt, så opnår man en større effekt med et tværfagligt samarbejde mellem SSP og andre sociale myndigheder end ved at inddrage nogens pas dagen inden, de tager til Syrien.« En social indsats, der skal indsættes, så snart et ungt menneske stigmatiseres. »Et fællestræk for flere af Syriensfarerne er, at de oplever at være socialt stigmatiseret i perioden op til deres radikalisering.« Jakob Sheikh ser derfor velvilligt på den ordning, man har lavet i Københavns Kommune, hvor man fra januar i år har nedsat en ekspertgruppe og oprettet et fælles forum for relevante myndigheder og skoler for at imødegå radikalisering i en tidlig fase. – Kommer den indsats for sent? »Alt for sent. Det skulle være blevet gjort for fem eller måske ti år siden.« En ting er at kortlægge rækkefølgen af begivenheder for at begribe det ubegribelige. Noget andet er at prøve at følge de unge mennesker ind i det religiøse rum, hvor de bliver »retledt«. “Lettilgængelig uden at være letbenet.” Nordjyske Stiftstidende www.klim.dk 50 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 INTERVIEW Poesi og illusion Fra sin far har Jakob Sheikh fået de værdier, der knytter sig til Islam med sig, men han vil helst ikke tale om sin egen tro. Det kan give problemer fra flere sider. Blandt andet har han modtaget trusler på grund af bogens afsnit om de pengestrømme, der tilflyder Islamisk Stat. »Det var bedst for mig selv, hvis jeg lod være med at skrive det, fik jeg at vide, men der er heldigvis ikke sket mig noget.« Et andet eksempel på trusler kan man se på Jakob Sheikhs Facebook-profil. Som cover har han et billede af en mail, han har modtaget med ordlyden (stavefejl inklusive): »Må dit hoved blive mast under en græsslåmaskine, indtil din muslimske hjerteskal splatter ud over danskernes landjord.« Hvis man vil trænge ind i den illusion, Syriensfarerne abonnerer på, må man have øre for den poetiske skønhed, der findes i troens rum, mener Sheikh. »Amir for eksempel var meget poetisk. Han læste den persiske dig- ter Rumi, som jeg også citerer helt i starten af bogen, og mange andre af de personer, jeg har beskæftiget mig med i bogen, er æstetiske mennesker.« Det handler altså også om dufte, farver og sanser, når Islamisk Stat sender rekrutteringsvideoer og propagandamateriale ud via Facebook, YouTube og Twitter. På trods af, at de forherliger en levevis, der svarer til den, man havde på Muhammeds tid. »De unge mennesker, der er i fare for at blive radikaliseret, søger ikke bare et tilhørsforhold, og en retning med livet, men også en anden dimension simpelthen.« En søgen Jakob Sheikh til fulde forstår. »Vi har det her ordsprog på dansk, at græsset altid er grønnere på den anden side. Hvad nu, hvis du har mulighed for at træde over i den tilstand ikke bare flygtigt, men permanent? Jeg har svært ved at se, hvordan man ikke skulle finde det appellerende.« [email protected] Hør Jakob Sheikh fortælle om ’Danmarks børn i hellig krig’ i samtale med seniorforsker ved DIIS Rasmus Alenius Boserup på Hovedbiblioteket i København 12. nov. kl. 17. KRIGERE De fem Syriensfarere, Jakob Sheikh portrætterer Lukas Dam Opvokset i Sydhavnen hos sin danske mor. Er op gennem sin barndom og ungdom udsat for en række skoleskift og vanskeligheder. Blandt andet får han diagnoserne Aspergers og ADD (Attention Deficit Disorder – altså uden Hyperactivity som i ADHD, red.). Lukas finder tryghed i troens faste rammer og udvikler sig positivt, inden han bliver involveret i Kaldet til Islam og drager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Amir Født og opvokset på Vesterbro. Har en pakistansk far, der kører taxa og en dansk mor, der bestyrer et værtshus. Kort efter sine forældres skilsmisse rager han uklar med sin storebror. Kort forinden er han droppet ud af Teknisk Skole, hvor han ville uddanne sig til automekaniker. Amir finder et nyt fællesskab omkring moskeen på Amerikavej på Vesterbro i København og drager i 2014 i hellig krig i Syrien. Zahra og Salma Halane De to tvillinger er født i Skejby, men boede med deres familie i Manchester, da de som 16-årige og uden at sige det til nogen rejste til Syrien for at gifte sig med IS-krigere og blive Jihad-brude. Inden var de i skolen kendt som dygtige piger, og de drømte om at læse medicin. Deres familie rejste senere ud for at finde dem og hente dem hjem igen, men uden held. Shiraz Tariq Født i Avedøre af en dansk mor og en pakistansk far, der har en kiosk på Vesterbro. Er medstifter og leder af Kaldet til Islam og har radikaliseret en lang række danske Syriensfarere. Er i PET’s kikkert flere gange, men går fri. Melder sig selv til kamp i 2013, hvor han rejser til Syrien. Dorrit Saietz ADOPTIONENS SLAGMARKER David van Reybrouck IMOD VALG Christen Sørensen DEN GRÆSKE KRISE Maria Marcus KOM DU? Henrik Marstal BREVE FRA EN KØNSFORRÆDER Bjørn Meidell BAG MUREN 286 sider. Kr. 289 216 sider. Kr. 249 Udkommer 28/10 Loretta Napoleoni ISLAMISK STAT Klaus Rothstein FLUGTEN TIL EUROPA 360 sider. Kr. 299 Udkommer 23/10 212 sider. Kr. 249 136 sider. Kr. 200 32/,7,6.5(9<(7)25/$*0('+,6725,(1<(%*(52*(16725%$&./,67 60c32/,7,6.('(%$7%*(5 ),/262),.8/785'(%$7/<5,.²RJWHJQHVHULHU 198 sider. Kr. 249 3UHEHQ:LOKMHOP620(10173c+-.$17VNU %$PRURVR--HVSHUVHQ(8523$"'(18'(%/(91(6<67(0.5,7,.VNU 6HUJH/DWRXFKH)2518)7,*02'9.67IRURUGDI3HWHU.HPSVNU )UDQoRLV)ODKDXOW52%,16213$5$'2.6(7VNU %,2*5$),(5 0DUWLQ.HOOHUPDQ 52&.<2*(',7+IRURUGDI.2.QDXVJDDUGVNU 5RODQG%DUWKHV625*(16'$*%2*VNU (OL]DEHWK+DZHV&$086²(1520$1&(VNU (VSHQ6WUXQN5(-6(1'(,086,.²%(11<+2/67VNU (VSHQ6WUXQN%$*6,'(6$1*(5²-$172)7/81'VNU 3%¡JHOXQG3HWWHUVRQ'2;)$7+(5²7+(2'25&+5,67(16(1VNU 'HVXGHQKDUYLXGJLYHW-DNRE0DUWLQ6WULGVI¡UVWHE¡JHUGHInVVWDGLJ² RJVn0867$)$6.,26.RSODJRJDOOH&ODXV'HOHXUDQVWHJQHVHULHU 2JYLXGJLYHU4¿XGPU5QTVG$KDNKQVGMPHGIRUIDWWHUHVRP:DOWHU %HQMDPLQ5RODQG%DUWKHV:LOOLDP6%XUURXJKV+HUWD0OOHU(OLDV&DQHWWL RJPDQJHIOHUH 9LVHVSn%RJ)RUXP6WDQG&² -¡UJHQ 5DVPXVVHQ )$67*581' 81'(5)' '(51( ²ILORVRILVNH SHMOHP UNHU ,QWURGXFHUHU EHJUHEHW ),/262), L'DQPDUN VNU Peter Kemp LØGNEN OM DANNELSE 7yURGGXU3RXOVHQ +,0/(1+$567-c/(70,1()$59(5 'LJWHVNU IRUODJHWSROLWLVNUHY\1DQVHQVJDGH.%+.WOI ZZZIRUODJHQHGNSROLWLVNUHY\SROLWLVNUHY\#IRUODJHQHGN 130 sider. Kr. 200 Udkommer 24/10 168 sider. Kr. 225 186 sider. Kr. 249 Udkommer 22/10 NYT FRA TIDERNESKIFTER.DK TIDERNE SKIFTER – Kan man forstå disse bevægelser uden at gå ind i troens rum? »Nej, det kan man ikke,« siger Jakob Sheikh. »Jeg tror, jeg havde en fordel ved, at jeg deler referenceramme med mange af de her mennesker, og jeg forstår deres behov for at gå ind i et religiøst rum. For at søge ind i et univers, hvor der er en dybde, som den almindelige hverdag ikke kan tilbyde. – Tror du selv? »Ja, jeg tror.« Jakob Sheikh er for første gang stille, nærmest genert. – Hvad tror du på? »På at der er mere mellem himmel og jord,« siger han og smiler. 52 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 53 BOGBLÆR BOGBLÆR Sådan bliver du publiceret 25. november kl. 15-19 På dette kursus lærer du om vejen fra ph.d.-afhandling til bog. Illustration: Pernille Bækholm Sloth/iBureauet Læs mere på phdcup.dk Foredrag Danmarks børn i hellig krig Hør journalist og forfatter Jakob Sheikh fortælle om sin nye bog ”Danmarks børn i hellig krig”, hvor han indgående behandler de radikaliserede miljøer og de danske syrienskrigeres historie. Jakob interviewes af og debatterer med Rasmus Alenius Boserup, seniorforsker ved DIIS med speciale i arabisk politik og samfund. Agamben er faglitteraturens Armani Der er høj status i at fylde bogreolen med værker om filosofi og idéhistorie, og den tendens kan blive en udmærket forretning for de små forlag. Fagbøgerne taler ikke bare til læserne, men siger også noget om dem. Derfor er de ’kloge’ bøgers grafiske udtryk vigtigere end nogensinde før Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft M ode er ikke bare noget, der eksisterer i kjoler. Mode er i skyerne, på gaden – mode har at gøre med ideer, måden vi lever på, hvad der foregår,« sagde designeren Coco Chanel engang. Mode kan i dag også findes på et bogomslag og i navnet på en italiensk filosof. I flere aktuelle fagudgivelser er der ingen modsætning mellem stil og indhold. Videnskab smelter sammen med lækkert designede bogomslag, der appellerer til SoMe-kulturens (Sociale Medier, red.) selvpromoveringsideal, fortæller Camilla Rohde Søndergaard, redaktør på forlaget KLIM: »Den kloge bog er blevet en social markør over for omverdenen – der er værdi i at flashe noget intellektuelt på sin boghylde, lige som man flasher et par nye lækre støvler. Det står i skarp kontrast til faglitteraturen fra f.eks. 1970’erne, hvor indholdets kvalitet tilsyneladende ikke blev signaleret med et lækkert ydre. Det hang nok sammen med tidens æstetik og antimaterialisme, men læsernes forbrugsmønstre har ændret sig i dag.« Det er ikke en negligering af bøgernes indhold, men ifølge KLIM-redaktøren udtryk for en merværdi, som den snævre faglitteratur skal kunne levere for at blive en kommerciel succes på et presset bogmarked. Alternativet er at stirre blindt mod universiteterne og bede til Gud eller Marx om, at den nye fagbog optages på pensumlisterne. »Uden for auditorierne er der en intellektuel læserskare, som søger svar på tidens store spørgsmål ved at fordybe sig i filosofien eller idéhistorien. Det er et nysgerrigt publikum, som også stiller krav til bogens æstetik. Videnskabslitteraturen skal være lækker, tilgængelig og ‘delevenlig’ på de sociale medier – også selv om indholdet kan være det stik modsatte,« siger Camilla Rohde Søndergaard og griner. En af de forventede sællerter i KLIM’s efterårskollektion er en dansk oversættelse af den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk Homo Sacer. Ifølge KLIM-redaktøren er det et eksempel på en bog, som både taler til og om læseren i en konfliktfyldt samtid. »Agamben evner at kombinere sine universelle analyser med nedslag i det konkrete. Han skriver om fangerne i KZ-lejren som udtryk for mennesker, der lever uden lovbeskyttelse, fordi de er fanget i grænselandet mellem stater. Senere har han trukket paralleller til Guantanamo-fangerne. Han er optaget af det statsløse menneske som fænomen, og det falder jo sammen med flygtningedebatten lige nu i Europa. Dermed er han højaktuel og appellerer bredt, selv om han er svært tilgængelig,« siger hun. Formidlingens kunst »Ann og Bo mødte en dag hinanden i en sadomasochistisk swingerklub.« Faglitterære filosofiske værker starter sjældent i en sexkælder, men det er netop tilfældet i lektor Rasmus Ugilt Holten Jensens Nydelse, hvor menne- skets forhold til nydelsen som et socialt og mentalt fænomen afsøges gennem historier om pornolege og chokoladekagetyveri. Udgivelsen er den seneste i serien Tænkepauser – viden til hverdagen, som er en af frontløberne for den visuelt og sprogligt tiltalende videnskabsformidling i Danmark. Aarhus Universitetsforlag står for de månedlige hæfter på omkring 60 sider, som skrives af universitetsforskere og underlægges peerreviews, altså fagfællebedømmelse. Serien har den tommelfingerregel, at de abstrakte videnskabelige emner skal forklares gennem konkrete eksempler fra dagligdagen. Men det er ikke altid nemt, erkender redaktør Søren Mogensen Larsen: »Det kan sagtens tage et helt år at få gennemskrevet manuskriptet, så både forskeren og vi selv er tilfredse. Men så er begejstringen også stor. Mange oplever for første gang, at deres venner og familie rent faktisk læser noget, de har skrevet. De bliver inviteret til foredrag på biblioteker i hele landet og oplever måske for første gang en slags berømmelse, som det ikke er mange forskere forundt.« ” Bogen er en meget stærk identitetsmarkør Søren Mogensen Larsen Redaktør, Aarhus Universitetsforlag Hver ny udgave af Tænkepauser har et førsteoplag på omkring 15.000 eksemplarer, men de tidligste hæfter er allerede blevet genoptrykt 3-4 gange, forklarer Søren Mogensen Larsen. God videnskab har nemlig ‘en lang hale’ – efter læseren har gennemtygget hæfte nr. 30, bestiller de måske hæfte tre, fire eller 12 bagefter, hvis emnet er interessant. »Vi har brudt boghandlernes forbandelse om, at almindelige udgivelser ikke sælger tre-seks måneder efter udgivelsesdatoen. De gamle hæfter bliver ved med at sælge godt, fordi der er en god synergi med de nye hæfter, som reklamerer for hele serien,« lyder det fra Søren Mogensen Larsen. Lige som forlagsredaktøren fra KLIM mener han også, at videnskaben er nødt til at være æstetisk for at appellere til læserne. »Det er fremtiden for faglitteraturen. Bogen er en meget stærk identitetsmarkør; det siger noget om dig som menneske, hvis du har Marcel Proust stående på bogreolen i stedet for en kriminalroman. Det samme gælder med Tænkepauser; det er små lækre pamfletter, som viser, at du er interesseret i omverdenen og i at få nye perspektiver på tilværelsen,« siger han. Derfor bruger forlaget også store summer på trykkepapir og grafisk design – i en sådan grad, at Tænkepauser i sin jagt på god stil paradoksalt nok er mere oplysningsprojekt end overskudsforretning. »Vi trykker på flot og meget dyrt papir, for det signalerer, at læseren også er et æstetisk interesseret menneske. Vores designer er grundig og har vundet flere priser. Men det er helt klart drevet af lysten til at formidle videnskab bredt ud til danskerne. Projektet kan kun lade sig gøre via den støtte, vi får fra Aarhus Universitet,« forklarer Søren Mogensen Larsen. Camilla Rohde Søndergaard forventer, at Giorgio Agambens Homo Sacer kan sælge 5-600 Torsdag d. 12. november kl. 17, Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, København. Fri entre eksemplarer det første år, efterfulgt af et par hundrede eksemplarer om året derefter. Det er nok til at være en overskudsforretning, men det er pebernødder i forhold til de glade 1960’ere og 1970’ere, hvor ungdomsoprør, kvindebevægelse og politiske debatter udmøntede sig i en glubende interesse for politiske og filosofiske værker. De gode gamle dage Claus Clausen, direktør for forlaget Tiderne Skifter, udgav i 1968-1973 60 fagbøger i serien Bibliotek Rhodos på Forlaget Rhodos: »Vi opfyldte et skrigende behov for at følge med i den europæiske intellektuelle debat i de år, som både var venstrefløjspolitisk og filosofisk. Vi udgav alt fra Frantz Fanons Fordømte her på Jorden, som var et opgør med imperialismen, til R.D. Laings bøger om antipsykiatri eller tidlige feminister som Germaine Greer. Bøgerne var en del af en bred bevidstgørelsesproces, og det sås på oplagene. Vi solgte jo uden at blinke 10.000 eksemplarer af hver af de bøger – og aldrig under 2.000 i et førsteoplag. Aldrig.« Dengang var de grafiske omslag på bøgerne ikke vigtige, men de intellektuelle værker var også dengang penisforlængere, indrømmer Clausen med tør latter: »Jeg solgte omkring 10.000 eksemplarer af Das Kapital, men hvor mange af køberne har rent faktisk læst alle 11 bind fra start til slut? Det må jeg tro er meget få. Men sådan er det – nogle bøger vil du gerne have til at læse eller bladre i, men du får det ikke altid gjort. Jeg ved heller ikke, hvor mange, der har læst Thomas Piketty, når det kommer til stykket, selv om det er en slags bestseller,« siger han. Når de ’kloge’ værker i dag har trange kår skyldes det til dels, at de lige så godt kunne udkomme som e-bøger, mener Claus Clausen. Men mere grundlæggende har ‘dannelsesprojektet’ forandret sig sammen med samfundet: »Der er satme ingen plads til svinkeærinder mere for de unge, for os dengang var fjumreårene på universitetet jo en del af dannelsesprocessen for at kunne leve i et solidarisk samfund. I dag er dannelsen rettet mod at kunne klare sig i konkurrencestaten og erhvervslivet, og det kommer til udtryk i det læsestof, som sælger,« siger han. Videnssamfundets kollaps For Søren Mogensen Larsen stiller konkurrencesamfundet og informationsalderen benhårde krav til at skarpvinkle og præsentere fagviden på nye måder: »Det ligger i tiden at alt skal være skarpt skåret til, det må ikke tage tid. I 1960’erne kunne du bedre sætte dig ned og studere de svære værker. Målgruppen for faglitteratur var måske også større. I dag er der så mange medier og formater, der kæmper om opmærksomheden, at du virkelig er nødt til at brænde igennem,« siger han. Både han og KLIM-redaktør Camilla Rohde Søndergaard tror dog på, at der både er penge og læsere i de ‘ultrakloge’ værker, mens Claus Clausen er mere skeptisk med hensyn til fremtiden: »Informationssamfundet gør mærkeligt nok det modsatte af, hvad navnet indikerer. Der er så mange informationer, at folk nærmest bliver analfabeter, fordi de ikke kan følge med i mængden. Der er stadig plads til de brede fagbøger om tidens store samfundsemner, men den smalle faglitteratur får det svært. Desværre.« [email protected] KLOGE UDGIVELSER × Hvad er mennesket? Antropologi i pragmatisk perspektiv. Immanuel Kant, oversat af Claus Bratt Østergaard. Indføring i Kants filosofi og refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. 20. oktober 2015, Informations forlag. × Fysikkens Filosofi – Fra Demokrit til Holger Bech Nielsen. Bent Raymond Jørgensen, Henrik Bohr, Jørgen Lyngbye og Erland Andersen. En gennemgang af de videnskabelige landvindinger i og filosofiske aspekter ved en række fysikeres teorier. Foråret 2016, Informations forlag. TILBUD SLY sovesofa. Springindlæg med posefjedre. Med sengetøjsmagasin. Madrasmål 140 x 200 cm. Sofa: H: 70, D: 93, B: 200 cm. 4 farvemuligheder. Normalpris: 6.490,- NU 4.990,- × Homo Sacer – den suveræne magt og det nøgne liv. Giorgio Agamben. Den italienske tænker tager tråden op fra Michel Foucault og problematiserer menneskets retssikkerhed og den moderne nationalstat. 27. november. Forlaget KLIM. × Tænkepauser: POLITIK. Michael Bang Petersen. Hjernen er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål, forklarer Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. 2. november, Aarhus Universitetsforlag. Rosenørns Allé 2 • 1634 København V • 33130131 • www.bluemoon.dk 54 I N F O R M AT I O N FAG B Ø G E R 2 0 1 5 FAGBOGSQUIZ v/Anne Vindum Illustration: Mia Mottelson/iBureauet Stærke fagbøger Med snuden i sporet Test din viden om faglitteraturen og verden omkring den. Svarene finder du rundt omkring i tillægget 1. 2. 3. 4. lerum. Hvilken del af befolkningen ved mest om, hvad der tales om hjemme i køkkenet? I tekst og tegning har svenske Liv Strömquist redegjort for den historiske opfattelse af det, vi plejede at kalde det kvindelige k ønsorgan. Hvilken pris har hun modtaget for sin bog ’Kundskabens frugt’? Sexolog og psykolog Sten Hegeler brugte seks år på en uddannelse, han aldrig gjorde færdig. Hvilken? Den tyske forstspecialist Peter Wohlleben taler træernes sag og har skabt sin egen skov. Hvor stor er den? Journalist Vibeke Sperling har i sin bog ’Russernes drømme’ givet den menige russer et ta- TILBUD 20 - 50% På 20 udvalgte kvalitets spiseborde & plankeborde, div. skænke, vitriner m.m. 5. Hjerneforskningen gør nye landvindinger i disse år. Neuropsykologi har eksisteret siden 1600-tallet. Hvem grundlagde disciplinen? 6. Journalist Jakob Sheikh har undersøgt, hvad der får unge danskere til at drage i hellig krig. Hvor mange unge har han fulgt i sin bog ’Danmarks børn i hellig krig’? 7. Det er smart at være klog, og flere forlag satser på teoretiske udgivelser i lækker indpakning. Hvor stor er førsteopla- get på hver ny udgave af serien ’Tænkepauser’? 8. I de sidste mange års biografiboom har der været et dominerende fokus på mænd. Hvor stor andel af biografier udgivet i 2011 handlede om kvinder? 9. Rune Skyum-Nielsen har siden 2010 arbejdet på en biografi om forfatter Jakob Ejersbo. Hvor mange kilder har han i den forbindelse talt med? PRÆMIER Vi udlodder en bogpakke med Morten Lassen: ’Kuppet i Chile’ og Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Andersen: ’Pengene og livet’ fra Informations Forlag. 10. Den 84-årige amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom er grand old mand inden for den eksistentielle psykoterapi. Hvilket universitet gik han på pension fra i 1994? Send dine svar til [email protected] inden d. 2 november. Vinderen offentliggøres i Information d. 6. november. SPISEBORDE Spisestuespecialisten NYHED SM 48 Kampagnepris fra kr. 1.999,- Oplev SKOVBY Møbler - stor specialudstilling Haslev NYHE Møble D r - spa r 15% NU! Stalins datter Orientalisten En gennemresearchet og afslørende biografi om Josef Stalins datter Svetlana Allilujeva. En menneskeligt intelligent fortælling om en verdenshistorisk kvindeskæbne, der åbner ind til en brutal og lukket verden bag Kremls mure. Forfatteren til bestselleren Den sorte greve er tilbage med endnu en fantastisk historisk biografi: den utrolige, men sande historie om jøden, der iscenesatte sig selv som muslimsk prins midt i Nazi-tyskland. Udkommer 30. oktober Udkommer 23. oktober s 30)3%"/2$% "/2$% s ,!.'"/2$% s 0,!.+%"/2$% s 34/,% s 6)42).%2 s 3+.+% KAN A N T RO P T S OL For først O G I e gang på dansk . DANMARKS STØRSTE SPECIALBUTIK. 800 M KUN MED KVALITETSSPISESTUER,VIST I 50 MILJØER. Udkomme 20. oktob r er 2 25% På dk3 Lowlight table ÅBE Onsdag: N T: kl. 10.00 - 19.00 Billige snedkerfremstillede skabe og skænke Torsdag og fredag: kl. 10.00 - 17.30 Lørdag: kl. 10.00 - 15.00 Danmarks største udvalg i plankeborde Hver anden søndag i U-LIGE uger: kl. 11.00 - 15.00 Besøg webshoppen: www.spisestue.dks,IVINGIN(ARMONYs3MEDELANDs'LOSTRUPs4ELEFON Kuppet i Chile ”Sober og veldokumenteret bog fortæller historien (…) En væsentlig og vellykket bog" Politiken Pengene og Livet Rune Lykkeberg, Politiken "Bogen strutter af perspektivrige iagttagelser" Information TANKER FRA EN HALV JORDOMSEJLING MED HAVANA For 2 år siden drog brødrene Emil og Theis ud på en tre år lang jordomsejling. På tv har mange fulgt med, når hele familien er ombord, og de sammen har sat Kurs Mod Fjerne Kyster. De har besøgt 17 lande, krydset 2 oceaner, dykket med hajer og haft over 30 mennesker med til søs. Mikkel og Emil har sat sig sammen på en lille palmeø for at dele alle de oplevelser og erfaringer, de har gjort sig undervejs. Deres egne rejsebeskrivelser og mails til hinanden danner rammen for en samtale, hvor far og søn åbent taler om ansvaret som skipper, om hjemlængsel, tvivlen og alle de udfordringer, der også følger med, når man slipper fortøjningerne og tager ud i det ukendte. ”Hej Far Kære Emil” er en bog om at gøre sine drømme til virkelighed, om at være far, søn, brødre og familie. UDKOMMER NOVEMBER 299 95
© Copyright 2024