FAGBØGER 2015 Download/14,3MB

EFTERÅR 2015
DAGBL ADET INFORMATION
FAGBØGER
I tilfældets baggård
SIDE 44-50
TENDENS
Bag om biografiboomet – Besat af hjernen – Sten Hegelers tørresnor – Jagten på Yalom – Min er klogere end din
INDHOLD
4+6
Kort & godt
Kommende udgivelser om
Danmarkshistorie og verdens gang
2
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
LEDER
Illustration: Mia Mottelson/iBureauet
Bliv
klogere
på verden
ÅR NUL
IAN BURUMA
1945. Hvad skete der i de
sønderbombede samfund i Europa
og Asien, da freden brød ud, og
hærene rullede hjem?
8 - 15
Tendens: Biografibølgen
Big business: Der er rift om de biografibare personer
Bag forfatteren: Biografier mellem værk og liv
Forfatteren bag: Om at fortælle andres liv
16 + 24
Læst udefra
USA: En gigantisk velment fiasko
Tyskland: Manden, der taler med træer
18 - 22
Interview
Psykologen og sexologen Sten Hegeler
om et langt liv i grænselandet
ƄƄƄƄƄƄ
Politiken
Uafrystelig
Information
Kan stærkt anbefales
Berlingske
Meget vellykket
Weekendavisen
VIETNAMKRIGEN
NIELS BJERRE-POULSEN
Historien om tre årtier, der
udviklede sig til en styrkeprøve
mellem verdens førende magter.
29 - 34
Fagbogsscenen
Program over faglitteratur på bogmessen
Interviews med udvalgte fagbogsforfattere
ƄƄƄƄƄƄ
Politiken
Imponerende
36 - 43
Tendens: Hjernebølge
På vej mod en ny hjernealder
Vi er alle dansende døgnfluer
Farvel Freud, goddag Amygdala
Jyllands-Posten
Et storværk
Weekendavisen
44 - 50
Interview
Tilfældets radikalisering. Jakob Sheikh om Vesterbroopvæksten sammen med Amir, der drog til Syrien
52-53
Tendens
Alle vil være lækkerkloge med de rette bøger på hylden
54
Quiz
Med snuden i sporet
KOLOFON
Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen
Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet
Art Director: Jesse Jacob / iBureauet
Fotoredaktør: Sigrid Nygaard
Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen
Skribenter: Anne Vindum, Annegrethe Rasmussen,
Camilla Mehlsen, Christine Fangel Juhl, Emil Eggert Scherrebeck Jørgensen, Ida Dybdahl, Jannie Schjødt Kold,
Lasse Soll Sunde, Michelle Arrouas, Rasmus Elmelund,
Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Sven Johannesen
Illustratorer: Ib Kjeldsmark, Mia Mottelson, Molly Wittus,
Pernille Bækholm Sloth
Fotografer: Jakob Dall, Sigrid Nygaard, Sofie Amalie Klougart
Korrektur: Anne Vindum, Gustav Carl Rey Henningsen,
Maria Høher-Larsen
Annoncesalg: Frontmedia
Tryk: Sjællandske Medier
Forsidefoto: Sigrid Nygaard
Hvad former et menneske?
Af Søren Heuseler
M
åske er det snart slut med
tv-programmer, hvor vi skal
gætte en kendis ved at stå på
hovedet i skuffer, skraldespande og
garderobeskabe for at afkode erhverv
og personlighedstræk. I stedet – kan
man forestille sig – vil livsstilseksperterne blive bænket på et hospital foran
en storskærm, der nøjagtigt viser scanninger af hjernen med målinger af de
gule, røde og blå områder samt procenttal for hormonstoffer og anden
kemi. I hvert fald har de seneste års videnskabelige landvindinger fået os til
at flytte blikket fra samfundets strukturer til menneskets hjerne for at forstå
vores adfærd og sindets krinkelkroge.
Med den fremadstormende neurokultur er balancen mellem arv og miljø
for alvor forskubbet, og ifølge sociolog
Anders Petersen og psykologiprofessor Svend Brinkmann har vi efterhånden stirret os helt blinde på hjernen. I
deres aktuelle debatbog Diagnoser retter de en kraftig kritik mod den stigende tendens til at tildele både børn og
voksne et hav af psykiatriske diagnoser og enorme mængder dertilhørende
medicin. De anerkender genernes og
hjernens rolle i forhold til intelligens
og personlighed, men mener, at vi i
dag har udviklet en for unuanceret og
individualiseret forståelse af, hvorfor
vi får ondt i livet, og glemmer, hvordan
de samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser også er med at gøre
os til dem, vi er. I temaet om hjernen
kigger vi på de aktuelle bøger, der lægger sig i krydsfeltet mellem ny viden
om hjernen og den måde, det påvirker
vores selvforståelse på.
Tilfældigheder og røde tråde
En anden aktuel forfatter, der forsøger
at undersøge, hvad der skaber et menneske, er journalist Jakob Sheikh, hvis
bog Danmarks børn i hellig krig netop
er udkommet. I en baggård på Vesterbro i København fortæller han om sin
og vennen Amirs på mange måder
samme opvækst og barndom. Amir er
en af de fem personer, hvis liv Sheikh
forsøger at rekonstruere for at forstå,
hvorfor de som teenagere valgte at blive hellige krigere. De er alle født og opvokset i Danmark, taler flydende dansk
og er alle rundet af kernedemokratiske
velfærdsinstitutioner. Alligevel ven-
”
Hvordan fortæller
man et andet
menneskes liv?
der de det hele ryggen for at deltage i
en krig, de ikke har et tilhørsforhold
til. Sheikh reflekterer over, hvad der –
uden for eller inden i ham – gjorde, at
han ikke selv tog med.
I temaet om biografier kigger vi på,
hvordan fortællingen om mennesket
har udviklet sig fra de første biografiske udgivelser om krigsherrer og statsmænd til vor tids medievirkelighed,
hvor der udkommer lige dele biografier
om sportsfolk, tv-stjerner, kulturpersonligheder og politikere. Hvordan fortæller man et andet menneskes liv, og
hvordan undgår man, at behovet for at
spinde en rød tråd og en sammenhængende fortælling overskygger de mange tilfældigheder, der ofte er med til at
forme og farve et liv? Vi har talt med
journalisterne bag to litterære biografier om, hvordan man holder balancen
mellem at læse en forfatters levede liv
som nøgle til hans værker og holde liv
og værk adskilt.
Endelig har vi mødt to gamle mænd,
der med hver sin mission har brugt et
langt liv på samtale og oplysning. Sexolog Sten Hegeler på 92 elsker stadig at
ruske op i den almindelige opfattelse af
sex og samliv, mens den 84-årige amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom
opfordrer til, at man accepterer døden
som en præmis for dermed at kunne
leve sit liv rigere og mere autentisk. Set
fra deres erfarne sted i livet er der altså
både plads til nye erkendelser og ro til
de vigtige ting. Selv i en moden alder er
der plads til at forme mennesket.
[email protected]
RÅDHUSPLADSEN 1900
MIKKEL THELLE
Historien om, hvordan byen på få
årtier udviklede sig fra middelalderby og enevældens hovedstad til en moderne metropol
med bl.a. amerikanske forbilleder.
TYSKLAND ER ET
LAND FOR VOKSNE
HENRIETTE HARRIS
DANSKERPAK OG TYSKERPAK
HANS BOLL-JOHANSEN
En erindringsbog om krigstiden i Sønderjylland, hvor modsætningen mellem dansk
og tysk var særligt påtrængende.
ƄƄƄƄƄ
Politiken

Jyllands-Posten
RUSSERNES DRØMME
VIBEKE SPERLING
En personlig fortælling om
de store linjer i Ruslands
moderne historie.

En udelt fornøjelse
Fynske Medier
AT HANDLE MED ONDSKABEN
HANS KIRCHHOFF
Danmark var det besatte land, der slap nådigst
gennem 2. Verdenskrig. Samarbejdspolitikken
lykkedes med målsætningen. Men var prisen for høj?
ƄƄƄƄƄ
Endnu en klassiker.
Ingen kan undgå at blive klogere.
Politiken
Et must.
Kristeligt Dagblad
En rejse gennem seks tyske
byer. Seks nedslag i Tysklands
kulturhistorie, fortalt gennem
de personer og skæbner, der
knytter sig til stederne.
ƄƄƄƄƄ
Politiken
Original, indsigtsfuld, velresearchet, underholdende
kulturguide til det stadigvæk
alt for ukendte Tyskland.
Weekendavisen
4
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
KORT&GODT Samfundsudgivelser
DEN TERMISKE
MANNEQUIN
I forhandlingens maskinrum
– alting bliver bedre i morgen
Med blik for konfliktens mange vinkler fortæller Puk Damsgård historien om
danske Daniel Ryes tid som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien
Mød kloge og kendte gæster,
og grin, græd og gys med
brødrene Lund Madsen.
’Det var ikke personen Daniel Rye,
der blev slået på, men symbolet
på det, han kommer fra,’ siger Puk
Damsgård om fotografen, der blev
taget til fange af Islamisk Stat.
Foto: Ken Hermann
To aftener – To shows
sum, der i sidste ende førte til Daniel
Ryes frigivelse, blev indsamlet blandt
familie, venner og andre danskere,
der ønskede at hjælpe.
Arbejdet med bogen har ført til
nye perspektiver på Islamisk Stat og
de mennesker, der gemmer sig bag
billederne af mændene med det karakteristiske sorte flag.
»I fængslet sidder Daniel under
kontrol af tre englændere ledt an af
’Jihadi John’. Det, de prædiker for
fangerne, er udsprunget af politiske
forhold, der i høj grad er styret af
de sidste 10 til 15 års konflikt i Mellemøsten og ikke kun funderet i religiøs propaganda,« forklarer Puk
Damsgård.
Hun mener, at de mange spørgsmål omkring USA’s krigspolitik, som
alle fangerne uanset nationalitet
blev udsat for, viser, hvordan menneskene bag Islamisk Stat er rundet
af både det syriske regime og vores
eget samfund.
»Som Daniel selv siger, så var det
ikke personen Daniel Rye, der blev
slået på, men symbolet på det, han
kommer fra.«
rundlæggende er Daniels fortælling en historie om, hvordan man overlever.« Sådan
karakteriserer journalist og forfatter
Puk Damsgård sin bog Ser du månen,
Daniel om fotografen Daniel Rye og
hans tid i Islamisk Stats fangenskab,
der udkommer d. 12. oktober. Sammen med 23 andre vestlige gidsler
sad Daniel Rye gennem 13 måne-
der fra 2013 frem til sin løsladelse
i juni sidste år fanget i Syrien. Han
var det sidste gidsel, der blev frigivet fra fængslet i byen Raqqa, inden
de resterende fanger blev henrettet – blandt dem den amerikanske
journalist James Foley. En enkelt
medfanges skæbne er stadig uvis.
Puk Damsgård, der til daglig bor i
Cairo og arbejder som DR’s mellemøstkorrespondent, kendte til forløbet
omkring Daniel Ryes kidnapning,
mens den stod på.
»En del af mine kolleger i regionen blev kidnappet i den periode,
så det var noget, vi journalister talte
meget om,« fortæller hun.
Efter Daniels Ryes hjemkomst tog
Puk Damsgård kontakt til ham, og
bogen er blevet til gennem samtaler
med ham, hans familie og dem, der
søgte efter ham i Syrien.
Løsesummens politik
»Historien er spændende, fordi det
har været muligt ikke blot at fortælle
den fra Daniels side, men også give
et indblik i, hvordan hans familie
håndterer pludselig at befinde sig i
en så ekstrem situation,« fortæller
Puk Damsgård og tilføjer om forløbet:
»Det har taget meget lang tid at
rekonstruere historien, og detaljegraden har gjort, at vi kun har kunnet
holde ud at tale sammen i små bidder
ad gangen. Det er ikke en historie,
man kan sætte sig ned og fortælle
på ti timer i ét stræk.«
Udover Daniel Rye og hans families personlige beretninger om forløbet har Puk Damsgård også fået et
blik ind i selve processen omkring
eftersøgningen af gidsler og forhandlingerne om deres løsladelse.
»Ved at tale med sikkerhedskonsulenten, der stod for eftersøgningen,
kom jeg med ned i maskinrummet
og fik en stor indsigt i løsesummens
politik, og hvordan forhandlingerne
forløber.«
Den danske stat giver af princip
ikke penge til terrorister, så den løse-
OVER GRÆNSEN
NYE PERSPEKTIVER
NORD OG SYD
TOUR DE EUROPA
DELTE SKÆBNER
’Flugten til Europa’. Klaus
Rothstein. Tiderne Skifter, 27.
oktober
’På den anden side – en rejse i
omstillingens grænseland’. Jørgen
Steen Nielsen. Informations
Forlag, 1. november
’Uden dig er der intet os’.
Suki Kim. People’s Press, 27.
oktober
’Tværs gennem Europa’. Jakob
Kristian Sørensen og Morten Okbo.
Gyldendal, 29. oktober
’Bag muren – hverdag i en
apartheidstat’. Bjørn Meidell.
Tiderne Skifter, 28. oktober
Af Christine Fangel Juhl
G
Flygtninge I Flugten til Europa
behandler journalist, forfatter og
kommentator Klaus Rothstein et
af tidens absolut mest aktuelle emner. I en blanding af journalistisk
reportage, litterært essay og politisk kommentar undersøger Rothstein presset på Europas grænser
og det politiske dilemma, kontinentet står over for, når tusindvis
flygter fra krig, sult og fattigdom i
håb om en bedre fremtid.
Selvforsyning I byen Scoraig i det
nordvestlige Skotland producerer
beboerne egen el og egne fødevarer. Livet i den alternative by har
givet journalist og forfatter Jørgen
Steen Nielsen en række nye perspektiver på bæredygtighed, menneskelig trivsel og verdens svigtende økonomiske vækstmodel, som
han præsenterer i debatbogen På
den anden side.
Korea Gennem seks måneder underviser den sydkoreansk-amerikanske journalist Suki Kim Nordkoreas elites unge sønner. Ønsket
om at åbne drengenes øjne for den
verden udenfor, som de ved så
ufattelig lidt om, trænger sig på,
og Kim forsøger at omgå regimets
strenge censur. Men ambitionerne viser sig ikke blot at være farlige for hende selv, men også for de
studerendes fremtidige liv.
Kontinentet På rejse rundt i Europa formidler fotograf Jakob Kristian Sørensen og forfatter Morten Okbo gennem billeder og ord,
hvordan det står til med kontinentet og dets forskelligartede indbyggere. I mødet med mennesker fra
Europas mange sociale lag skildrer
makkerparret den sammensatte
europæiske kultur og historie formet af verdens- og borgerkrige.
[email protected]
’Ser du månen, Daniel’. Puk
Damsgård. Politikens Forlag, 12.
oktober
Konflikten I forfatter og lektor
i samfundsfag og historie Bjørn
Meidells bog om hverdagslivet i
Palæstina bliver man præsenteret
for både israelere og palæstinensere, der forsøger at gøre en forskel i det konfliktfyldte område.
Gennem portrætter af individuelle
skæbner på begge sider af muren
udbredes Palæstinas komplekse
historie. En aktuel fortælling om
livet under besættelse.
25. og 27. november
kl. 20.00
på Bremen Teater
Se mere på
brementeater.dk
d
n
u
L
r
e
t
e
P
g
o
s
Ander
e
y
n
d
e
m
e
g
a
b
l
i
t
r
e
n
Madse
.
s
w
o
h
s
e
k
s
i
t
s
a
fant
L I N D H A R DT O G R I N G H O F
6
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
KORT&GODT Historiske udgivelser
”Fornem forskning
og formidling”
Steen Nepper Larsen
INFORMATION
Den illegale skrift
Et arkiv i Esbjerg fortæller historien om den danske modstandsbevægelse
– og deres hetz mod tyske flygtninge efter krigens afslutning
Den illegale presses var med til at
legitimere besættelsesmodstanden
i befolkningens øjne.
Foto: Carsten Andreasen/Polfoto
spil, mener hun. Bogen beskriver
blandt andet, hvordan modstandsbladene spillede en afgørende rolle
i hetzen mod de tyske flygtninge og
det tyske folk generelt ved at sætte
lighedstegn mellem den menige
tysker og det nazistiske styre. Den
harske tone kommer tydeligt til udtryk i de udvalgte citater fra lokale
modstandsblade, som her fra Den
tredie Front: »Vi maa heller ikke føle
Medlidenhed, vi maa erstatte den
med Had og Foragt, ikke alene de
voksne Tyskere, men ogsaa Børnene
bør mærke det.«
Graver man lidt, er der dog enkelte stemmer, der taler imod smædekampagnen mod de tyske flygtninge, forklarer Mona Jensen, der i
den forbindelse blandt andet nævner PH og det kristeligt orienterede
Folk og Frihed.
»Det er derfor, det er dejligt at beskæftige sig med Anden Verdenskrig
som historiker. Det er en periode, der
er så mange spændende kilder fra.
Og så er der ikke mindst interesse
blandt læserne – det er noget anderledes end at skrive om oldtiden!«
vor partisanaktiviteten var
stærkest, var repressalievirksomheden mod civile
grusomst,« konstaterer historiker
Mona Jensen.
Sammen med historiker Palle Andersen har hun skrevet bogen Tyske
krigsforbrydelser 1939-1945 – og den
danske illegale presse, der udkommer 6. november. Det historiske vidnesbyrd tager afsæt i Sydvestjyske
Museers omfattende arkiv i Esbjerg
over illegale blade fra krigen.
Modstandsbladene er ifølge Mona
Jensen et underbelyst fænomen i
den ellers righoldige litteratur om
besættelsen.
»Der er og har været meget fokus
på sabotage og modstand, men selve
legitimeringen af modstanden skal
jo findes i den illegale presse, der
tjente til at skabe en holdningsændring hos danskerne.«
Inspiration til modstand
Bogen rejser bl.a. spørgsmålet om,
hvorvidt modstandsbladene er agi-
tation eller oplysning. Ifølge Mona
Jensen er det vigtigt at forstå, at der
ganske vist er tale om tendentiøse
skrifter, men at bladene samtidig har
haft interesse i at fremstå saglige.
»Der har været en løbende afvejning af, hvorvidt beskrivelser af massakrer ude i Europa ville afskrække
læserne. De nazistiske drab på civile
var tænkt som modstandsbekæmpelse, og den illegale presse forsøgte
jo at inspirere til modstand. Derfor
har bladenes fokus ligget på modstandshandlingerne, især dem i
Norge, der stod som forbillede for
modstandsbevægelsen.«
Selvom den illegale presse stod
i opposition til de etablerede medier, kunne de enes om ét spørgsmål: holdningen til den halve million tyske flygtninge, der i krigens
sidste måneder søgte over grænsen
til Danmark.
»Her var argumentationen i den
illegale presse helt på linje med de
andre avisers: Hvis man sympatiserede med de tyske flygtninge, var man
landsforræder,« siger Mona Jensen.
Mens der tidligere har været fokus på danske lægers modvilje mod
at behandle tyske flygtninge, er der
fortsat behov for at forstå de illegale
blades betydning for krigens efter-
FRIT BONDELIV
SKÆBNEÅRET
I FARS SKYGGE
SAXOS ARV
GRUNDLOVENS FADER
’Bondens frisættelse’. Birgit
Løgstrup. Gads Forlag,
30. oktober
’1915 – Da kvinder og tyende
blev borgere’. Pia Fris Laneth.
Gyldendal, 4. november
’Stalins datter’. Rosemary
Sullivan. Informations Forlag,
30. oktober
’Saxos Danmarkshistorie’. Saxo
Grammaticus (Oversat af Peter
Zeeberg). Gads Forlag, 8. oktober
’Ditlev Gothard Monrad – Magt,
tidsånd og tro’. Henrik Gade
Jensen. Kristeligt Dagblads Forlag,
6. november
Af Ida Dybdahl
H
Landboreformer Livsbetingelserne for Danmarks største befolkningsgruppe ændrede sig drastisk,
da landboreformerne blev gennemført i slutningen af 1700-tallet,
men forbedrede forhold for bønderne førte samtidig til svækkelse
af landsbyfællesskabet. Historiker Birgit Løgstrups beretning om
stavnsbåndets ophævelse understreger reformperiodens afgørende
betydning for det danske kulturlandskab og samfund.
1915 Med undertitlen En fortælling
om, hvordan det danske folkestyre
blev demokratisk beretter Pia Fris
Laneth om dengang »samfundets
svageste« rejste sig til kamp. Fra
enevældens afskaffelse til Grundlovsændringen i 1915 fører Laneth
os i tekst og billeder gennem opgøret med faderen, ægtemanden og
husbondens dominans til kvinders
og tyendes stemmeret.
Sovjet Svetlana Allilujevas skæbne
er på paradoksal vis verdenshistorisk og skyggebelagt. Som eneste
datter af Josef Stalin voksede hun
op midt i Sovjets hæsblæsende politiske og familiære drama. Hun
chokerede verden ved at flygte til
Vesten, men faderens skygge undslap hun aldrig: »Jeg vil altid være
politisk fange af min fars navn.«
Her kommer biografien om Stalins
datter.
Danmarkshistorie Så er den her
– igen! Gads Forlag genudgiver Peter Zeebergs oversættelse af Saxos
Danmarkshistorie i frisk indpakning og med ny indledning af historieprofessor Lars Boje Mortensen. Få nye perspektiver på et af
dansk litteraturhistories absolutte hovedværker, hvor det vrimler
med sagnkonger, helte og kærlighedseventyr, og nyd bogens flotte
illustrationer fra 1500-tallet.
DANSK
SKOLE
HISTORIE
”Et uomgængeligt
værk”
yyyyyy
Jacob Fuglsang
POLITIKEN
Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år
Værket er
nu komplet
i 5 bind
[email protected]
’Tyske krigsforbrydelser 1939-1945
– og den danske illegale presse’.
Mona Jensen og Palle Andersen.
Syddansk Universitetsforlag,
6. november
Vejledende
pris pr. bind
399,95 kr.
Demokrati D.G. Monrad, den danske grundlovs fader, var en kompleks skikkelse med store drømme
om liberalt demokrati og afskaffelse af enevælden samt en intens
interesse for arabisk sprog og litteratur. I denne nye biografi portrætteres hans stormfulde livsforløb og store indflydelse som både
regeringschef, teolog, eksildansker
og biskop.
Aarhus Universitetsforlag a
8
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
BIOGRAFIER
9
BIOGRAFIER
Illustrationer: Ib Kjeldsmark
Biografier er
en god forretning
Biografibranchen er blevet så stor, at forlagene konkurrerer
om personer at skrive bøger om. Vores behov for at spejle
os i andre og tro på, at der er en rød tråd mellem livets
tilfældigheder, er forklaringen på biografi-boomet
Af Michelle Arrouas
N
år den første danske astronaut sætter
sine fødder på jorden efter en vellykket rumrejse, når en folkekær tv-vært
afslutter sin karriere, eller når en ny sportseller musikstjerne etablerer sig, står medierne klumpet sammen med mikrofonerne
og kameraerne rettet mod hovedpersonen.
Historier om mennesker som du og jeg, der
oplever eller bedriver noget ekstraordinært,
trækker læsere, seere og lyttere til.
Med et mantra om, at gode historier skal
læses i bogform, står forlæggere klar til at tage
over, når mediehysteriet har lagt sig. Der er
hård konkurrence om retten til en biografi
med medvirken fra hovedpersonen, fortæller
Kim Hundevadt, forlagschef for nonfiktion
hos Politikens Forlag. »Det er begrænset hvor
mange kendte og interessante mennesker, vi
har i Danmark, så når der pludselig dukker
en ny, kendt person op på scenen, eller når
en folkekær personlighed forlader den, så vil
han eller hun få henvendelser fra mange forskellige forlag,« fortæller Kim Hundevadt.
Den store efterspørgsel på personer at skrive
bøger om er resultatet af et boom i salget af
biografier. Biografierne har i mange år været en
af de største genrer inden for faglitteraturen,
og både litteraturanalytikere, forlagschefer
og boghandlere melder om stor interesse for
bøger, der handler om andre menneskers liv.
Tendensen er ikke ny, men har til gengæld
vist sig at være langtidsholdbar, fortæller litteraturforsker Johnny Kondrup, professor ved
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
»Det er en genre, som har været populær
længe, og det bliver tilsyneladende ved. Journalister spørger mig hvert år, hvorfor biografien
er så populær lige nu, men det har de gjort i
30 år,« siger litteraturforskeren.
Genren grundlagt i antikken
Biografiens seneste storhedstid har varet et
par årtier, men dens historie går længere tilbage. Birgitte Possing, internationalt anerkendt ekspert i biografier og forfatteren bag
bogen Ind i biografien fortæller, at de første
biografier blev skrevet i antikken, hvor forfatteren Plutarch i århundredet efter Kristus
skrev sammenligninger af de store græske og
romerske statsmænd.
»Det var ham, der grundlagde den vestlige
biografitradition. De fleste tidlige biografier
er skrevet om statsmænd og politikere, og det
har ikke ændret sig,« siger Birgitte Possing.
Siden antikken bredte biografi-genren sig,
og biografier begyndte at have andre hovedpersoner. Der er kommet biografier til om
intellektuelle, religiøse ledere, terrorister,
samfundspionerer, hærførere, opdagelsesrejsende, forbrydere, dronninger, kejserinder
og kulturpersonligheder, fortæller Birgitte
Possing, der understreger, at biografien altid har været en populær genre, men at den
oplevede et pludseligt popularitetsboom for
omkring 25 år siden.
»Der var en bølge, der startede i slutningen
af 1990’erne og rasede i 00’erne, men den er
ved at klinge af nu, og det er kun glædeligt,«
siger Birgitte Possing, der mener, der i løbet
af de 25 år er blevet udgivet meget »tomt flødeskum« i form af samtalebøger og biografier
om kendte, men uinteressante mennesker.
Indkøbschef i Arnold Busck, Line Bjørn Andersen, har også bemærket den voldsomme
interesse for biografier. »Læserne interesserer
sig stadigt mere for at komme bag facaden hos
et andet menneske, og det er selvsagt, at forlagene gerne vil have del i den popularitet og
derfor publicerer mange biografier,« siger hun.
Ifølge Kim Hundevadt er det dog kun ganske få biografier, der klarer sig lige så godt
kommercielt som skønlitterære bestsellere.
»Man skal ikke have overdrevne forestillin-
”
Faren ved biografien
er, at man reducerer
et mangfoldigt, levet
liv til en rød tråd. I dag
gør mange biografer
sig anstrengelser for at
finde ikke én, men flere
røde tråde
Birgitte Possing
Historiker og biografiforfatter
ger om markedet. Hvis der kommer 100 biografier, så vil de 90 sælge under et par tusinde.
Så er der 10 biografier, som måske sælger over
10.000 om året, og højst tre, der bliver store
salgssucceser på omkring 30.000,« siger han.
Kendisbiografier udvander genren
Da biografiboomet var på sit højeste blev kravene til, hvor meget man skulle have bedrevet
for at gøre sig fortjent til at være hovedpersonen i en biografi, mindre. Litteraturforskeren
Johnny Kondrup fortæller, at det stigende antal biografier om mennesker, der er kendt for
deres offentlige personaer snarere end deres
bedrifter, vidner om, at offentlighedens interesse er blevet udvidet:
»Tidligere var det en relativt snæver gruppe
af mennesker, vi synes, det var værd at skrive
biografier om, men i dag lever vi i en populærkultur, hvor der bliver skrevet biografier om
en stadig bredere gruppe folk, eksempelvis
sportsstjerner, skuespillere, kendte fra reality-tv, svindlere og tv-værter,« siger Johnny
Kondrup.
Ifølge Kim Hundevadt fik biografifeberen
flere danske forlag til at publicere bøger, der
ikke skulle være skrevet.
»De sidste fem til 10 år har der været en
tendens til, at antallet af biografier steg og
steg, og jeg tror, det har været med til at udvande genren, fordi der er et begrænset antal
kendte mennesker i Danmark, som også er
interessante nok til at bære en biografi. På et
tidspunkt troede mange, at hvis man var dommer i X Factor, kunne man bære en biografi,
men det kan man ikke,« siger han.
På baggrund af en undersøgelse af biografimarkedet i de nordiske lande, Tyskland, Frankrig og USA har Birgitte Possing konkluderet,
at der er to parametre for, hvordan man gør
sig fortjent til at være hovedperson i en biografi, der stadig gælder:
»Billedet af, at det hovedsageligt er statsmænd og politikere, der bliver skrevet biografier om, holder stadig. De fleste biografier
i dag bliver stadig skrevet om statsmænd,«
siger Birgitte Possing med tryk på ‘mænd’:
»Hvis vi laver en kønsanalyse på det, kan
vi se, at genren er stærkt mandsdomineret –
det er stadig mandlige politikere, der er fokus
på. Kvinderne er i løbet af de sidste 30-40 år
kommet mere med, men det går med sneglefart,« siger Possing.
Hendes undersøgelse viser, at 92 procent
af biografierne i 1990 handlede om mænd, og
kun otte procent om kvinder. I 2011 var antallet
af biografier om kvinder steget til 15 procent.
Røde tråde
Mens biografiernes hovedpersoner ikke har
ændret sig meget siden antikken, så har fortælleformen udviklet sig. Tidligere byggede
biograferne ofte biografierne kronologisk op
og fulgte hovedpersonens liv fra vugge til grav,
men i dag er der en tendens til at vinkle dem
i stedet, fortæller Birgitte Possing:
»I dag ved vi, at de fleste personligheder
har mange modsætninger, lever deres liv gennem mange identiteter og træffer valg, der
ikke nødvendigvis er rationelle, og det sætter sig spor i biografierne. De bedste af dem
bliver mere komplekse, og det er en generel
tendens at arbejde med at lægge flere stemmer
ind i biografien,« fortæller Birgitte Possing.
Samtidig fortsætter biograferne dog med
at lede efter den røde tråd, der kan skabe en
naturlig fortælling i bøger om en persons liv.
»Biografer vil gerne finde den røde tråd,
fordi den kan fungere som et særligt drama
at bygge biografien op om, men hele faren ved
biografien er, at man reducerer et mangfoldigt, levet liv til en rød tråd. I dag gør mange
biografer sig anstrengelser for at finde ikke én,
men flere røde tråde,« siger Birgitte Possing.
Johnny Kondrup mener, at biografien især
er populær, fordi den fortæller, hvordan livet
kan formes af den enkelte person; hvordan
den portrætterede i biografien såvel som læseren kan skabe sin egen røde tråd, så at sige.
»I modsætning til i skønlitteratur slutter
forfatteren bag en biografi en realitetspagt med
sin læser om, at det han fortæller er virkelighed, og at det er foregået på virkelige betingelser og i den verden, vi alle sammen færdes i
– en verden fuld af afbrydelser, tilfældigheder,
brudte forløb, digressioner og aldrig afsluttede
begyndelser. En biografi beskriver, hvordan
man alligevel på de betingelser kan skabe sig
en sammenhæng, en skæbne, om man vil tage
tonen højt,« siger Johnny Kondrup.
Han mener, biografien har særdeles stort
potentiale for tiden på grund af den individualistiske tidsånd, der hersker i det 21. århundrede:
»Biografien næres af og forstærker den individualistiske forståelse af tilværelsen, det,
at man er ansvarlig for at forme sit eget
BIOGRAFIER I TAL
Hvert år udkommer mellem 300 og 400 biografier i Danmark. I de sidste 15 år har Dansk
Bogfortegnelse registreret følgende antal
biografier under opstillingsnummeret 99.4:
× 2000: 333
× 2005: 420
× 2010: 335
× 2014: 293
× 2015 (første tre kvartaler): 249
Kilde: Dansk Bogfortegnelse
Anne Haslund Hansen
Niebuhrs
Museum
Souvenirs og
sjældenheder
indsamlet under
Den Arabiske
Rejse 1761-1767
carsten niebuhr biblioteket
forlaget vandkunsten
Anne Haslund Hansen
Niebuhrs Museum.
Souvenirs og
sjældenheder
indsamlet under
Den Arabiske Rejse
1761-1767.
10
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
BIOGRAFIER
De små ting får lov at
fortælle store historier.
En poetisk fodnote til de
rejsendes allerede kendte
beretninger om Den
Arabiske Rejse.
8 NYE BØGER HVER MÅNED
Judith Schalansky
Atlas over afsidesliggende øer
yyyyy »Mageløst atlas over
drømmens øer« Politiken
999999 Berlingske
Tyske Judith Schalansky
har begået et mesterværk:
fascinerende, morsomme og
tankevækkende beskrivelser
af alverdens småøer.
liv. Det er et implicit budskab i genren,
at man er sin egen lykkes smed,« siger han.
Donatella Di Cesare
HEIDEGGER
JØDERNE
OG
De »Sorte hæfter«
DONATELLA DI CESARE
Heidegger og jøderne.
De sorte hæfter
Var jøderne selv skyld i Holocaust?
En tour de force i begrebet
antisemitisme. Bogen bygger
på omfattende studier med
udgangspunkt i Martin Heideggers
notesbøger, de såkaldte »sorte
hæfter«, som i disse år er under
offentliggørelse.
Det er hævet over tvivl, at den
store tænker var antisemit.
FORLAGET VANDKUNSTEN
Det moderne gennembrud set igennem Erik
og Amalie Skram.
Om kulturradikalismens og
demokratiets sejr i Danmark.
Om en dyb kærlighed, et forlist
ægteskab, kunsten og
pengene.
Folkestyre, forsvar, litteratur
og den nordiske debat om seksuallivet
DET MODERNE
GENNEM
BRUD
set igennem Erik og Amalie Skram
Kirsten Walther – To roller. Et liv
Anne-Sofie Storm Wesche.
People’s Press, 9. oktober.
Peter Wessel Tordenskiold
Dan H. Andersen. Lindhardt &
Ringhof, 26. oktober.
Svend Asmussen.
100 år for fuld musik
Frank Büchmann-Møller og Kjeld
Frandsen. Lindhardt & Ringhof, 20.
oktober.
Verden er stadig ny.
Rasmus Tantholdt og Andreas Fugl
Thøgersen. Gyldendal, 23. oktober.
www.forlagetvandkunsten.dk
[email protected]
Aktuelle biografier
Globetrotter
Jens Bjerre og Lone Theils. Politikens Forlag, 19. oktober.
KRISTIAN HVIDT
FOR KUN 39,-
INFO
Agent Storm – Mit liv i al-Qaida
Morten Storm med Paul Cruishank
og Tim Lister. People’s Press,
er udkommet.
Forlaget Vandkunsten
Kristian Hvidt
Biografiforfattere får anerkendelse
I takt med at biografier er blevet mere komplekse, er deres og især biografernes – eller
medforfatternes, hvis biografien skrives i
samarbejde med hovedpersonen – anseelse
steget. I dag er det ofte kendte skribenter,
der skriver biografierne.
»Vi går ikke ud i sidegaderne og finder en
billig skribent, men prøver at arbejde med
nogle af de bedste skribenter og journalister
i landet. Det er et professionelt håndværk at
skrive en biografi, og det er de færreste eksempelvis skuespillere eller sportsstjerner, der
kan skrive, så det bliver interessant,« fortæller Kim Hundevadt om forlagets biografier.
Biografiforskeren Birgitte Possing er fortrøstningsfuld, når det kommer til biografiernes fremtid.
»Jeg tror fortsat, der vil være en dobbeltbevægelse, hvor nogle forlag og forfattere
vil svælge i kendisser, men der er også en
anden tendens. Der er flere og flere, der går
seriøst til værks og går ind og stiller nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorfor
mennesker er interessante. Det er ikke alle,
der lykkes med det, men man forsøger.«
WHAT!
Orientalisten – Mysteriet om Lev
Nussimbaums besynderlige og
farlige liv
Tom Reiss. Informations Forlag,
30. oktober.
Søren Søndergaard
– Professionel revolutionær
Kim Kristensen. Informations Forlag,
4. november.
Kommissærens første 100 dage
Jens Thomsen. Gyldendal, 26.
oktober (Om Margrethe Vestager).
Churchill-faktoren. Hvordan én
mand skrev historie
Boris Johnson. Lindhardt & Ringhof,
3. november.
Mit liv som Ulf
Ole Sønnichsen og Ulf Pilgaard.
Gyldendal, 26. oktober.
Utzons arv
Stig Matthiesen. Gyldendal, 5.
november (Om Jørn Utzon).
Sten Hegeler, Dobbeltbastarden
Gitte Løkkegaard. Lindhardt &
Ringhof, 27. oktober.
Søren Kams erindringer. Et liv
uden fædreland
John T. Lauridsen og Mikkel
Kirkebæk. Lindhardt & Ringhof,
6. november.
Reagan
H. W. Brands. Lindhardt & Ringhof,
28. oktober.
Ambassadøren. Historien om en
amerikansk drøm
Stéphanie Surrugue. Gyldendal,
29. oktober.
Stalins datter. Svetlana Allilujevas utrolige og turbulente liv
Rosemary Sullivan. Informations
Forlag, 30. oktober.
Exit Parken
David Trads. Politikens Forlag, 11. november (Om Flemming Østergaard).
Sindets ekko
Karl Aage Rasmussen. Gyldendal,
11. januar.
Herluf Trolle. Adelsmanden,
krigeren og skolestifteren
Sebastian Olden-Jørgensen.
Gyldendal, 14. januar.
BOGKLUB
E
Y
N
S
K
R
DANMA
nu!
Tilmeld dig
8 bøger hver måned for 39 kr.
Læs på alle enheder inkl. Kindle
Du ejer bøgerne, de forsvinder ikke
Du er i gang efter et par klik
Klubriidr.dk - din digitale bogklub
12
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
13
Udkommer d. 27. okt.
kt.
BIOGRAFIER
BIOGRAFIER
Jacob Ejersbo (tv.)
og Michael Strunge (th.).
Fotos: Morten Langkilde/Polfoto
Omstilling
I Jørgen Steen Nielsens næste bog efter hans
klimaklassiker Den store omstilling belyser han,
hvordan tiltagende miljø- og klimaproblemer
samt menneskers mistrivsel skaber tvivl om
den økonomiske vækstmodels levedygtighed.
Kan forudbestilles i butik.information.dk
I lag med
forfatteren
Af Michelle Arrouas
S
idste år ved juletid stod en bog med
Suzanne Brøggers navn skrevet i store,
pink bogstaver på forsiden på reolen hos
mange danske boghandlere. Det var imidlertid ikke forfatterens seneste værk, der var tale
om, men biografien Krukke af Louise Zeuthen;
den er blot et af mange nylige eksempler på,
at forfatteren ofte er emnet for bøger og ikke
kun skribenten bag dem. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at tendensen stilner af.
Jens Andersens Astrid Lindgren-biografien Denne dag, et liv er en af de mest solgte
biografier i Danmark denne sommer, hvis du
skriver ‘Hemingway’ i Amazon.com’s søgefelt,
kommer der flere resultater i form af biografier end romaner frem, og når du skal købe
julegaver, vil du kunne vælge mellem biografier, alle publiceret i år af danske forlag, om
forfatterne Bent Haller, Dan Turell, Michael
Strunge, Dorrit Willumsen, Thorkild Hansen
og Karen Blixen.
Ifølge litteraturforskeren Svend Skriver skyldes forfatterbiografiernes store popularitet
den nysgerrighed og lyst til at vide mere, der
bliver vakt, når læseren bliver rørt af en tekst:
»Hvis du læser en roman, som griber dig,
får du lyst til at vide mere og komme tæt på
den person, der har skrevet den. Mennesket
er et videbegærligt væsen, vi vil tæt på andre
menneskers virkelighed, og den stærke biografi bringer ofte sin læser helt tæt på forfatteren,« siger Svend Skriver.
Udover at tilfredsstille trangen til at komme tæt på mener han, at forfatterbiografien
kan bidrage til en bedre forståelse af forfatterens værker.
»Forfatterbiografier tilbyder en adgang til
forfatterskabet ved at sætte det i kontekst.
Den vellykkede biografi bruger forfatterens
liv som forståelsesramme for forfatterskabet
og åbner dermed for nye forståelsesmuligheder,« siger han.
Det er netop det, journalisten Peter Rewers
har forsøgt at opnå med sin biografi om poeten Michael Strunge. Han mener, at et øget
kendskab til Strunges tragisk korte liv vil føre
til en bedre forståelse af hans digte.
»Biografien bidrager med noget til værket,
fordi en forfatters værk og liv kan supplere
hinanden, hvilket fører til en udvidet forståelse for begge dele. Når man kender livsforløbet, bliver værket sat i et nyt lys,« siger Peter Rewers.
Peter Rewers mener ikke, der er fare for, at
det punkterer poesien at lade læseren komme tæt på forfatteren, men at det derimod får
digtene til at fremstå stærkere, at man forstår
deres forhistorie.
»Det beriger værket, når man ved, hvad
forspillet har været, og når man forstår, at det
sjældent bare er noget, der er fundet på. Det
er virkelighed, de her digte handler om,« siger
han. At kendskab til virkeligheden bag gør
værket endnu stærkere, er journalisten Rune
Skyum-Nielsen, der arbejder på en biografi
om Jakob Ejersbo, enig i.
»Jeg synes på ingen måde, at en biografi
udvander værkerne, tværtimod – det er utro-
ligt at se, hvordan Jakob Ejersbo har været i
stand til at bruge virkeligheden til at skrive
store, stærke fortællinger. Han skrev på baggrund af sine egne erfaringer og oplevelser og
nægtede enhver forbindelse til virkeligheden.
Det er tilfredsstillende at forstå, hvorfor han
ramte så rent, som han ofte gjorde. Men dermed ikke sagt, at biografilæseren får en manual foræret. Jeg er ikke ude på at forsimple
eller indsnævre forfatterskabet, jeg er ude på
at åbne det,« siger Rune Skyum-Nielsen.
’Jeg har læst bøgerne mindst tre gange’
Både Rune Skyum-Nielsen og Peter Rewers har
fået et nært forhold til deres hovedpersoners
værker, mens de har arbejdet på biografierne.
Rune Skyum-Nielsen gik i gang med Ejersbobiografien i efteråret 2010 og anslår, at han
har læst bøgerne mindst tre gange undervejs.
»Da jeg til sidst så mig blind på siderne, begyndte jeg at høre forfatterskabet på lydbog,
når jeg var ude at løbe, men det endte med, at
jeg måtte holde pauser fem-seks-syv gange på
hver løbetur for at stoppe op og skrive notater
på min telefon. Det tilførte mig noget at lytte
frem for at læse,« fortæller han.
I sit arbejde med at fortælle om Ejersbos liv
og forfatterskab har han haft stor hjælp af, at
dele af materialet er baseret på virkeligheden.
»Jeg kunne bruge bøgerne som pejlemærker og til at få styr på tidslinjer. Der er mange
ting i værkerne, som jeg er gået på jagt efter og
har fundet i virkeligheden. Og det modsatte,«
siger Rune Skyum-Nielsen, der har talt med
flere end 70 kilder i arbejdet med bogen. Han
understreger dog, at Jakob Ejersbo langt fra
gengiver virkeligheden én til én i sine bøger,
men snarere bruger procenter af virkeligheden
i beskrivelsen af personer og begivenheder
og blander forskellige virkelige mennesker
sammen til én fiktiv person.
»For dem, der har læst hans bøger, vil ahaoplevelserne formentlig stå i kø, når de læser
biografien. De vil møde rigtig mange episoder
og fortællere, som minder om noget fra Jakob
Ejersbos bøger,« fortæller han.
Peter Rewers tog også udgangspunkt i Strunges værk i researchen til biografien.
»Jeg har læst værket biografisk snarere end
litteraturhistorisk, sådan at jeg kunne bruge
hver digtsamling til at sætte mig ind i hans
tilstand og forstå, hvorfor den bog kommer
nu i forhold til hans liv,« fortæller han.
Ifølge Birgitte Possing, der forsker i biografier og i år udgav bogen Ind i biografien, er det
en generel tendens, at journalister læser en
forfatters værker biografisk og dermed fokuserer mere på forfatteren, mens litterater og
historikere fokuser mere på værket.
»Når litteraturfolk skriver om forfattere,
dvæler de ved analyser af værkerne, mens journalister lægger mere vægt på personen bag.
Der er mange journalister, der laver vældig
fine biografier, men der er en tendens til, at
de dvæler mere ved det personlige,« siger hun.
Birgitte Possing har selv skrevet flere biografier og fortæller at tendensen også gælder biografier om politikere; her vurderer historikere
en politikers indsats, mens journalister ofte
går meget mere efter at forstå personen bag.
Af hensyn til familien
I sit arbejde med biografien har det flere gange
slået Peter Rewers, at Michael Strunge skrev
meget detaljeret om sit liv i sine digte.
»Særligt når man kender historien bag, står
det klart, at Strunge var meget privat og personlig i sit værk,« fortæller Rewers.
Han har gjort sig mange overvejelser om,
hvor tæt på forfatterens liv han ville gå og
hvor meget privatliv, der skulle være med i
biografien.
»Jeg vil meget gerne beskrive hans personlige liv, især fordi det er så relevant for hans
værk, men der har også været et hensyn til
familien og andre nære. Der er private ting,
jeg ikke har taget med, fordi de kun var
private. Men der er også elementer, jeg
trods indvendinger har insisteret på
skulle med, fordi de indeholdt betydende pointer eller forklarende aspekter
i Michael Strunges liv. Mit forsvar er,
at hensynet til den bedst mulige bog
også er hensynet til de medvirkende,«
fortæller Rewers.
For Rune Skyum-Nielsen har overvejelserne om, hvor meget han vil afsløre
om en forfatter, der fortalte meget lidt
til pressen om sit personlige liv, fyldt
meget. Han har undgået den alvidende
fortæller, fordi Ejersbo afskyede grebet,
og fortæller, at det afgørende for ham
har været, om det personlige stof har
en funktion ved at forklare noget om
Ejersbo og den forfatter, han blev til.
»Der er masser af ting i min research,
der går tæt på, men som ikke har en
pointe, og dem har jeg udeladt. Jeg vil
ikke strippe ham bare for at gøre det.
Selvfølgelig vil nogle synes, jeg går ham
for nær, men jeg er dokumentarist og
portrættør, jeg skal tæt på, det skal bare
ikke ende i sensationalisme eller følelsesporno, det skal bidrage med noget
relevant,« siger Rune Skyum-Nielsen.
Han fortæller, at Jakob Ejersbo i
høj grad var privat, ikke fortalte om
sit eget liv og nægtede at løfte sløret
for sammenhængen mellem virkelighed og fiktion for at beskytte bøgerne
mod spekulationer om, hvem der lå
til grund for de forskellige mere eller
mindre fiktive personer i bøgerne. Endelig følte Skyum-Nielsen, at han gjorde
den afdøde forfatter retfærdighed ved
at have samme tilgang til stoffet som
Ejersbo havde.
»Der er flere af Jakob Ejersbos venner, der har sagt til mig, at det ikke vir-
ker at lave en bog fuld af kompromiser,
når den handler om en mand, der var
kompromisløs og ofrede alt på at skrive. De sagde, at jeg skulle være lige så
kompromisløs, hvis jeg skulle skrive
bogen i hans ånd, men der er jo også
stor forskel på kompromisløshed og
hensynsløshed,« siger han.
Ærefrygt og sproglig afsmitning
Både Rune Skyum-Nielsen og Peter
Rewers fortæller, at det har været noget særligt at skrive om forfattere, de
beundrer.
»Jeg har behandlet stoffet med større
ærefrygt og omsorg, end jeg normalt
gør,« fortæller Rune Skyum-Nielsen,
der til tider har følt, at arbejdet med
biografien var en videreuddannelse i
at skrive.
»Det har været en lang efteruddannelse. Jeg har lært ekstremt meget af
arbejdet med biografien, jeg har måttet tage mit skriveri op til revision flere
gange undervejs. Jeg er blevet mere
opmærksom på mine sproglige skavanker og fortællemæssige faldgruber, og
jeg har fundet ud af, at der har været
og er rum til masser af forbedring som
skribent,« fortæller han.
Også Peter Rewers er blevet mere
bevidst om sit sprog af at skrive om
Strunge. »En af de forfattere, der kendte
Strunge og har læst med, mens jeg skrev,
sagde, at der er en billedrigdom i mit
sprog, der minder om Strunges. Det er
ikke noget, jeg bevidst har gjort, men
Strunge påvirkede mig meget, da jeg
som teenager selv begyndte at skrive,
så måske er der en samhørighed,« siger
Peter Rewers.
Begge biografiforfattere håber på, at
deres biografier kan være med til at
sikre forfatternes eftermæle. Litteraturforskeren Svend Skriver fortæller,
at det stagnerede internationale salg af
Blixens bøger eksploderede efter en bog
om hendes liv blev filmatiseret. Rune
Skyum-Nielsen fortæller, at han valgte
at skrive biografien ud fra et ønske om,
at den kan skabe fornyet interesse for
Ejersbos forfatterskab:
»Jeg håber, biografien sætter yderligere tryk på forfatterskabet. De bøger
er vigtige, og hvis det lykkes at lokke
nye læsere til, ville Jakob forhåbentlig føle, at han havde fået noget igen,«
siger han.
[email protected]
LITTERÆRE BIOGRAFIER
× Ib Spang Olsens ABC. Søren
Vinterberg. Lindhardt & Ringhof,
er udkommet.
× Knut Hamsun – Rejsen til Hitler.
Tore Rem. Vild Maskine, 19. oktober
× Michael Strunge. Peter Rewers.
Gyldendal, 11. november.
× Prinsesse sukkergodt med barberblad. Marina Allemano. Gyldendal,
2. november (om Dorrit Willumsen)
× Karen Blixen. Baronesse,
storvildtjæger, storyteller. Sune de
Souza Schmidt-Madsen. Lindhardt &
Ringhof, 30. oktober
× Jakob var her. Rune SkyumNielsen. Gyldendal, april 2016
23.08.2010
Der bliver skrevet forfatterbiografier som aldrig før, men
udvider eller udvander de forfatterskabet? Vi har talt med to
biografiforfattere om sammenhængen mellem virkeligheden
og værkerne, hvor tæt på man skal gå
sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Tata Harper m. fl.
make-up i 24 farver
Jane Iredale:
-10%
over 400 kr.
i butikken
Mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale
med concealer, foundation, pudder og SPF-20
i ét produkt - vælg fast, løs eller flydende pudder
Få professionelle råd om make-up og
farvevalg af kosmetologer i Danmarks
største økologiske parfumeri i Grønnegade
Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70
Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE
14
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
BIOGRAFIER
15
BIOGRAFIER
Andreas Fugl Thøgersen, der er
medforfatter på en lang række
biografier, har det godt med at være den
nysgerrige fortæller, frem for at være i
fokus selv.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Forfatteren
bag
forfatteren
Biografimarkedets vokseværk har øget efterspørgslen på
skribenter, der kan hjælpe biografiernes hovedpersoner
med at formidle deres liv. Andreas Fugl Thøgersen, en af
Danmarks førende biografiforfattere, fortæller om at skrive i
jegform på andres vegne
Af Michelle Arrouas
U
lla Terkelsen står foran London Bridge
og smiler til læseren fra fotografiet
på forsiden af bogen. Hendes navn er
stort slået op i orange bogstaver hen over titlen på biografien: Vi kan sove i flyvemaskinen.
Allernederst, i grå og bittesmå bogstaver, står
der noget, man skal bruge læsebriller for at
læse, hvis lyset ikke er helt skarpt: »I samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen«.
Den formulering står efterhånden på en
del bøger. Andreas Fugl Thøgersen er en af
de mest kendte og anvendte medforfattere i
Danmark og har adskillige biografier bag sig.
Udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen, tvværten Jes Dorph Pedersen, psykologen og
børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen,
rejsekongen Simon Spies, skuespilleren Frits
Helmuth og senest Rasmus Tantholdt, endnu
en TV2-korrespondent, er alle blevet behandlet
af Andreas Fugl Thøgersen i bogform.
Ligesom mange andre politikere, erhvervsfolk, kulturpersonligheder, realitystjerner og
sportsfolk har de fået hjælp til at formidle deres
liv. Tidligere blev skribenterne bag biografier
skrevet i jegform med hovedpersonen som afsender ofte kaldt ghostwriters, men i dag står
skribenten som oftest nævnt på forsiden som
medforfatter, omend dennes navn er adskillige
skriftstørrelser mindre end hovedpersonens.
På trods af at Andreas Fugl Thøgersen har
ført pennen på alle de førnævnte biografier,
er de lige så forskellige som deres hovedpersoner, både når det kommer til deres tilblivelse, struktur, sprog og tone. For Andreas Fugl
Thøgersen handler det nemlig om at ramme
hovedpersonens stemme, ikke sin egen:
»Når jeg skriver om en persons liv, prøver
jeg at fange vedkommendes tone og måde at
være menneske på, så jeg kan videregive det
loyalt og autentisk. Det ideelle er, hvis folk,
der kender eksempelvis Ulla Terkelsen, synes,
de kan høre hende tale, når de læser bogen
om hende,« siger Andreas Fugl Thøgersen.
Skal sige noget om samtiden
Andreas Fugl Thøgersen har beskæftiget sig
med biografier på fuld tid, siden biografien om
Ulla Terkelsen udkom i efteråret 2011. Bogen er
en af de bedst sælgende biografier i Danmark
i årevis, hvilket gav Andreas Fugl Thøgersen
økonomisk frihed til at udvikle andre ideer
og mulighed for at blive i biografi-branchen.
I dag er han udover at være flittig forfatter
af biografier også forlagsredaktør hos Gyldendal Nonfiktion.
Han fortæller, at både forlagsredaktøren
og forfatteren gør sig mange overvejelser, før
Udover hans insisteren på at tale om det, der
måske gør ondt, er der en ting, der går igen i
mange af interviewsessionerne, fortæller han.
»Når hovedpersonen har fortalt og fortalt og
fortalt om sit privatliv, om liv, død, sex, kærlighed, børneopdragelse, religion og hvad ved
jeg, kommer der som regel et tidspunkt, hvor
det bliver svært, at det kun er mig, der stiller
spørgsmål. Der har jeg flere gange oplevet,
at hovedpersonen gerne vil have, at rollerne
skifter, om ikke andet, så blot i ti minutter,
så de kan få noget at vide om mig, og det kan
blive mere ligeværdigt. Det er aldrig voldsomt
grænseoverskridende spørgsmål, men de har
behov for, at jeg også giver lidt af mig selv,«
fortæller biografiforfatteren.
de beslutter, om en hovedperson kan bære
en biografi.
»En biografi vokser som regel ud af en samtale mellem forlag og forfatter: har forfatteren
en interesse i det pågældende menneske, er der
en historie i det menneske med et perspektiv,
rækker vedkommendes liv og erfaringer ud
over det navlepillende eller private – og kan
det sælge? Altså interesserer det folk. Ideelt
set kan hovedpersonens liv flettes ind i en
samtid. Hvis en biografi kan få en snert af
kulturhistorie med sig, begynder det at blive
interessant,« mener Andreas Fugl Thøgersen.
Når Andreas Fugl Thøgersen mødes med en
potentiel hovedperson til den første kop kaffe
og en uforpligtende snak om bogprojektet, er
der især én ting, han lytter efter: personens
villighed til at fortælle.
»Folk skal forstå, hvad det kræver at gå ind
i sådan et projekt her. De skal være med på
at åbne sig og fortælle ærligt. Hvis en person
holder igen eller vil lave en biografi alene af
forfængelighed, bliver det svært,« siger han.
Strukturen afspejler personen
Når Andreas Fugl Thøgersen har nok på båndoptageren, begynder han at skrive. Det første,
han gør, er at beslutte sig for bogens skelet,
og det varierer fra gang til gang.
»Det handler om at finde en form, som passer til mennesket. Det er samspillet mellem
form og indhold, der afgør, hvad den rigtige
måde at formidle hovedpersonens fortælling
på er,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen.
Mens bogen om Renée Toft Simonsen er
en mosaik af fortællinger, der afspejler hvor
fragmenteret hendes liv har været, foregår
store dele af biografien om Ulla Terkelsen på
farten, fordi det er sådan, hun lever sit liv.
Biografien om Rasmus Tantholdt følger
ham, fra hans karriere som korrespondent
startede med terrorangrebet den 11. september over krigene i Irak og Afghanistan og det
arabiske forår, og slutter med hans dækning af
den flygtningekrise, der nu har ramt Europa.
»Måske kan Obama eller Churchill bære
en kronologisk biografi, der følger dem fra
vugge til grav, men de fleste andre er nødt til
at vinkle deres tilværelse, så man stiller skarpt
på de temaer, der også interesserer andre end
dem selv og deres familie,« fortæller Andreas
Fugl Thøgersen.
Interviewfasen varer længe
Når samarbejdet mellem forfatter og hovedperson er på plads, går en ny fase i gang:
»Så står den på interview, interview, interview. Jeg rejser, spiser og går rundt med
hovedpersonen og forsøger at forstå ham eller hende, lære vedkommendes tone, sprog
og måde at være på at kende,« fortæller Andreas Fugl Thøgersen.
”
Man bliver så opslugt
af det, at det godt
kan være mildt
tømmermandsagtigt, når man skal
beskæftige sig med
noget andet bagefter,
fordi man har været så
optaget af et andet liv
Andreas Fugl Thøgersen
Medforfatter på andres selvbiografier
Da han skrev om Ulla Terkelsen, rejste han
med hende til USA og Frankrig.
Da han gik i gang med fortællingen om Rasmus Tantholdts oplevelser som korrespondent, som udkommer sidst i oktober, gik turen
i første omgang til Jordan.
»Vi sad en god uges tid i Amman og ved
Dødehavet for at komme i gang. Vi mødtes
om morgenen, spiste morgenmad og talte,
gik hver til sit for at få en lille pause, så mødtes vi til frokost igen for at tale videre, så gik
vi måske en lille tur eller ind på hvert vores
værelse, og så mødtes vi igen til aftensmad
og talte til båndoptageren indtil langt ud på
aftenen. Senere fulgte vi op med en stribe interviews i Danmark,« siger han. Andreas har ikke oplevet, at hans hovedpersoner har stejlet over at skulle fortælle om
deres liv, men han har oplevet at skulle agere
indpisker: »Jeg bliver, så godt jeg nu kan, ved
med at spørge til det, der mangler, får dem til
at tale om de ting, de ikke har lyst til, og udfordrer deres genfortælling og selvforståelse.
Det er min rolle som journalist,« fortæller han.
Vi skal ikke være perlevenner
Andreas Fugl Thøgersen skriver bøgerne alle
mulige steder; på kontoret, på hoteller, på rejser, på den nærmeste café, og hovedpersonerne læser med undervejs.
Han fortæller, at det ofte er en smule surrealistisk at bruge så meget tid på et andet menneskes liv, og ikke mindst at slippe det igen.
»Man bliver så opslugt af det, at det godt
kan være mildt tømmermandsagtigt, når man
skal beskæftige sig med noget andet bagefter,
fordi man har været så optaget af et andet liv
og et andet menneskes oplevelser,« siger han.
Selvom han er på god fod med alle biografi-
ernes nulevende hovedpersoner, er han ikke
venner med dem privat.
»Når det slutter, så slutter det, som regel.
På den måde er det et mærkeligt gråzonefelt,
for man kommer tæt på hinanden, bruger meget tid sammen, man deler mange ting med
hinanden og skal opbygge et tillidsforhold,
men samtidig er det en professionel relation,
jeg får penge for at være i. Formålet med det
hele er at udgive en bog,« fortæller Andreas
Fugl Thøgersen. Når bogen udkommer, som
regel et til halvandet år efter det første kaffe-
møde, er det som oftest hovedpersonen, der
gæster diverse tv-show, radioudsendelser og
avisspalter for at fortælle om bogen. Det passer Andreas Fugl Thøgersen helt fint.
»Som journalist får jeg lov til at være nysgerrig og fortælle om det at være et menneske.
Det er det, som interesser mig, jeg er ikke i
den forstand optaget af at skulle fylde selv,«
siger han.
[email protected]
12. og 13. marts 2016
Gå ikke glip af Krimimessen
– dét ville være en forbrydelse
16
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
MODTAGE
R AF
POLIT
FRIHEDSP IKENS
RIS 2015
LÆST UDEFRA
En gigantisk velment fiasko
New Jerseys guvernør Chris Christie,
der nu stiller op til præsidentvalget,
var i 2010 involveret i et storstilet
uddannelsesreformprojekt, der ifølge
en ny kritisk bog var en katastrofe af
dimensioner.
Foto: Polfoto/AP Photo/Richard Drew
Jomfruhinder og hijab
Daytrader
De 5 valg
Mona Eltahawy, egyptisk feminist og demokratiaktivist stiller frygtløst op imod et hvilket som
helst patriarkat og imod den militære, religiøse
og politiske magt - i staten, på gaden og i hjemmet.
Danmarks bedste private daytradere løfter
sløret for, hvordan de er i stand til at vinde over
børsmarkedet, både når kurserne stiger, og når
de falder. En evne alle i princippet kan lære sig.
En guide der inspirerer dig til at anvende 5
aktive valg, der pronto vil øge dit energiniveau,
din opmærksomhed og din evne til at træffe
beslutninger.
“Eltahawy tager fat på patriarkatets formasteligheder én for én.”
politiken
Facebooks stifter Mark
Zuckerberg gav 100 millioner
dollar til et kæmpe projekt i
2010, der skulle revolutionere
statens skoler. Det gik helt
galt. En ny bog bidrager nu til
en enorm debat om hvorfor
Af Annegrethe Rasmussen, Washington
U
SA’s uddannelsesmiljøer er midt i en
heftig debat. Den handler om en fiasko.
Men ikke den sædvanlige af slagsen –
den, hvor nedslidte skoler fra USA’s indre byer
producerer elendige resultater, hvor eleverne
intet lærer eller sakker bagud, hvorefter skoleledere fyres og institutioner lukkes.
Disse problemer har været synlige i årevis,
uden at det endnu er lykkedes nogen at bidrage med en produktiv eller holdbar løsning.
Mange mener, at problemet med skoler, der
ikke leverer kvalitet, er uløseligt uden sociale
og økonomiske reformer – at kernen kort sagt
handler om fattigdom og ulighed – mens andre
peger på, at der findes lokale solskinshistorier, hvor selve indstillingen eller tilgangen til
læring har løftet ressourcesvage skoler langt
op over gennemsnitsresultaterne. Og at det
med andre ord handler om at designe lokale
løsninger, der er forankret i såvel lærerstaben
som forældrene.
Penge uden resultater
Hvorom alting er, tager den aktuelle debat
udgangspunkt i en bog om en fiasko på sko-
leområdet, der tog sin begyndelse i 2010 i staten New Jersey.
Bogen med titlen The Prize: Who’s in Charge
of America’s Schools? udkom i starten af september og beskriver indgående både optakten,
forløbet og alle de centrale spillere. Den er
skrevet af en af USA’s mest erfarne uddannelsesjournalister, Dale Russakoff, som er journalist ved avisen Washington Post.
Hovedpersonerne i bogen er Facebooks
stifter og CEO, Mark Zuckerberg, Newarks
daværende borgmester Cory Booker og New
Jerseys guvernør Chris Christie.
De tre besluttede sig i 2010 for at reformere
de nedslidte og fejlslagne skoler i Newark totalt. Hele systemet skulle omlægges. Projektet
var med andre ord særdeles ambitiøst. Zuckerberg donerede en million dollar til projektet, der meget kort fortalt endte med at slå
fuldkommen fejl.
Pengene var stort set spildt – den klassiske,
vil nogen sige, »tredjeverdens bistandspolitiske fejl« blev begået med et topstyret projekt,
hvor pengene blev spist op af konsulenter og
bureaukrati, mens lærere, elever og forældre
ikke var styrende på noget tidspunkt i processen, der også var domineret af indre magtkampe mellem forskellige skoletyper.
Bogen, der også beskriver en enkelt elevs
kamp for at få en ordentlig undervisning, er
hårrejsende læsning, og debatten er først lige
begyndt. Russakoff har turneret med værket i et
hav af debatprogrammer på radio, blogs og tv.
Roser og rasen
De trykte medier har omtalt værket særdeles rosende. I New York Times Book Review
uddeler anmelder Alex Kotlowitz topkarakterer for debatbogen og kalder den »skarp,
indsigtsfuld og indtrængende ærlig« og »en
af de vigtigste bøger om uddannelse, der er
udgivet« i USA. Han tilføjer sarkastisk, at der
nok også er »nogen, som har fortrudt, at de
gav Russakoff helt fri adgang til kulisserne«.
Disse nogen sigter naturligvis til både Booker – der nu er senator – og Christie – der
pt. fører en noget udsigtsløs kampagne for
at blive det republikanske partis præsidentkandidat i 2016.
På branchesitet Publishers Weekly hedder
det tilsvarende, at The Prize er »stærk og dybt
foruroligende«, og at den ser med »et falkeblik på de udfordringer, som skolesystemet
i USA står overfor«.
Avisen Chicago Tribune stemmer i og kalder i en anmeldelse bogen for »en knivskarp
”
En historie om, hvordan
alt faldt fra hinanden,
blev afsporet og
kompromitteret af
arrogante reformatorer
Chicago Tribune
Om bogen ’The Prize’
diagnose af det offentlige uddannelsessystems
plager … en historie om, hvordan alt faldt fra
hinanden, blev afsporet og kompromitteret af
arrogante reformatorer, ambitiøse politikere,
og kortsigtede særinteresser. En væsentlig historie om den moderne undervisningsreformbevægelse, både oprørende og inspirerende«.
Og rundt omkring på nettet kalder flere forfattere til andre bøger om USA’s skoler bogen
for »en overbevisende historie om et enkelt
konfliktfyldt skolesystem, en metafor for de
nødlidende institutioner som har forrådt en
hel generation af amerikanske børn« (forfatter William Jelani Cobb).
»The Prize er vigtig læsning for alle, der bekymrer sig om, hvordan man kan give håb til
Amerikas mest sårbare børn« (forfatter Dana
Goldstein).
Men der, hvor bogen for alvor har givet anledning til en rasende debat, er selvfølgelig i
lærerkredse og i staten New Jersey.
I de lokale medier skændes aktørerne så
det brager over, hvorvidt Russakoff har forstået, hvad hun skriver om, eller om hun blot
er en arrogant hovedstadsjournalist, der har
fisket i rørte vande og benyttet lejligheden til
at skrive en sensationel bestseller, der ikke »på
nogen måde bidrager til at hjælpe de børn eller forældre, der optræder i bogen«, som en
oprørt underviser udtrykker det.
Debatten herom vil med sikkerhed fortsætte et stykke tid endnu. Det samme gælder
de problemer, den handler om.
[email protected]
The Prize: Who’s in Charge of America’s
Schools? Dale Russakoff. Houghton Mifflin
Harcourt Publishing Company, 256 sider.
“Jeg havde tabt næsten 10 millioner kroner på ganske få sekunder. Jeg var konkurs, det var slut.
I 10-15 sekunder var jeg fuldstændig paralyseret
af skræk, så greb jeg ud efter min telefon.”
– Daytrader Tom Hougaard
“Jeg har brugt De 5 valg selv og sammen med
mit team i Lego Education, og vi har fundet den
meget brugbar til at højne produktiviteten.”
– Jacob Kragh, President,
Lego Education, Danmark
Kunsten at skifte spor
Bedrageri for begyndere
Wellness syndromet
Er dit arbejdsliv gået på automatpilot og går du
rundt med en uforløst drøm om at skifte spor i
karrieren?
Med udgangspunkt i personlige erfaringer
og i spændende interviews guider forfatterne
dig til, hvordan du i stedet for at dyrke krisen
og begrænsningerne kan slå ind på en ny bane
og finde større trivsel.
Diplomater, embedsmænd, virksomhedsledere
og journalister. Alle vidste de, at FN’s Olie-forMad-program var korrupt, men ingen gjorde
noget for at stoppe det. Den tidligere danske
FN-diplomat Michael Soussan, der spillede en
hovedrolle i afsløringen af den største korruptionsskandale i FN’s historie, lægger bl.a. ansvaret
på den danske regering.
Synes du ikke, du træner så meget, som du
burde? Tæller du kalorier i søvne? Er du flov
over, at du ikke er glad? Så er du også ramt af
wellness syndromet. Bogen stiller en skarp og
humoristisk diagnose af vores egocentrerede
sundhedskultur og viser en vej ud af den.
“Michael Soussans fortælling er enestående.”
weekendavisen
“Mennesker er ikke kun defineret af muligheder,
men også af svaghed. Det er ikke noget at skamme
sig over. Det er endnu mere normalt at være svag
og begå brølere end at være lykkelig.”
– Weekendavisen
Sten Hegeler vil
stadig flytte grænser
Seksualoplysningens grand old man udgiver
erindringsbogen ’Dobbeltbastarden’ i en
alder af 92 og håber, at den ene halvdel af
læserne vil hade bogen, mens den anden vil
elske den. Så ved han, at han har sagt
noget vigtigt
Tekst af Tatiana Tilly
Fotos af Jakob Dall
20
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
21
INTERVIEW
INTERVIEW
Danmarkshistoriens
mest berømte tyveri
★★★★★ berlingske
♥♥♥♥♥
politiken
★★★★★ jyllands-posten
★★★★★ fyens stiftstidende
★★★★★ ekstra bladet
”Et helt utroligt stykke
af danmarkshistorien”
S
dagbladenes
bureau
”… uhyre velskrevet”
kristeligt
dagblad
”… velskrevet,
dramatisk
socialhistorie.”
weekendavisen
ten Hegeler kan ikke stoppe. Vi står ellers i
entréen og skulle lige til at tage afsked efter en
utrolig rundvisning i psykologens herskabslejlighed på Frederiksberg. Men Hegeler rækker ud efter en gammel spadserestok mellem
paraplyerne og viser først det blanke mørke
træ frem, så fotografen og jeg må nikke anerkendende. Så kigger han drilsk på os, trækker
skaftet op og afslører den lange, tynde kårde,
som skjuler sig indeni. Stokken er et våben,
og Hegeler har mere end én.
»Den er bare til pynt,« siger han og sætter
den på plads igen.
Den berømte psykolog har haft gode grunde
til at skjule våben i hjemmet. På en væg i entréen hænger en gammel spiseseddel fra BT:
»Sten Hegeler truet på livet.«
Forsiden er fra dengang, Hegeler og hans
daværende kone Inge var seksualoplysningens
absolutte superstjerner. Før sengekantsfilm
og internetporno – og før Joan Ørting overhovedet var blevet kønsmoden – indviede ægteparret danskerne i seksuallivets glæder og
sandheder. Med bogen Kærlighedens ABZ fra
1961 og en ugentlig brevkasse i Ekstra Bladet
besvarede de læsernes spørgsmål på en sober
og ligefrem måde.
»Vi forsøgte at være diskrete og brugte
ikke ord som ’pik’ og ’fisse’, fordi vi ikke ville
støde nogen. Men stødte blev de alligevel,«
husker han.
I en periode var brevkassen så kontroversiel,
at parret modtog mellem 60 og 80 anonyme
opringninger om dagen fra rasende læsere.
»Folk ringede og sagde, at de ville tæve os,
brænde os og spærre os inde i et bur på Råd-
huspladsen, så folk kunne tisse på os. Det var
meget fantasifuldt.«
En dag stod der en mand med et oversavet
jagtgevær uden for lejligheden og råbte efter
dem. Så gik Sten Hegeler derud og forsøgte
at tale ham til ro. Manden skød ikke, men til
gengæld begyndte han at græde.
»Fordi folk var ulykkelige, syntes de, det
var taktløst, at vi kom og sagde, at det kunne
være sjovt.«
At ryge som far
Da vi sætter os ind i det lille værelse, hvor den
92-årige Sten Hegeler til daglig tager imod
klienter i sin psykologpraksis, tænder han en
cigaret. Begge hans hænder artikulerer frit i
luften, mens smøgen dingler trygt i den venstre mundvig. Hegeler er hærdet og behøver
”
Vi er langt fra at være
der, hvor vi er så frie,
som vi ville have godt af
at være
Sten Hegeler
Psykolog og sexolog
ingen hænder til at holde den. Den hænger
altid i venstre, aldrig i højre side.
Sådan røg hans far også, fortæller han. Umiddelbart lyder det diskret, når han omtaler »sin
far«, men kender man lidt til historien, ved
man, at hans far var en ikke så ukendt mand
ved navn Poul Henningsen – eller PH.
Når den erindringsbog, Hegeler udgiver den
27. oktober, har fået titlen Dobbeltbastarden,
handler det netop om PH. Ligesom faderen
havde Sten Hegeler en anden far, end han troede, og selv om han mødte Poul Henningsen
på et tidligt tidspunkt i sit liv, var det først, da
han var 28 år, at sandheden om deres relation
blev tydelig for ham.
Faderen var der ikke i Sten Hegelers barndom, men der er ingen tvivl om, at hans ideer
har præget ham. Hvor meget der er morens
opdragelse, og hvor meget der er genetisk, er
svært at vide, men Sten Hegeler slægter tydeligvis sin far på. I 1969, før det var offentligt
kendt, at de var far og søn, modtog han og
Inge for eksempel PH-prisen for deres arbejde.
»Hvis man siger noget, som alle synes
er vidunderligt, så er det vedtaget, og så er
der jo ikke nogen grund til at have sagt det.
Hvis man derimod siger noget, som folk er
uenige i, så har man måske flyttet noget, og
det vil jeg da fortsat gerne.«
Tabuer er der stadig masser af. Når psykologen spiller poker med sine tre venner,
taler de gerne om piger, men aldrig om seksuelle vanskeligheder.
»Vi er langt fra at være der, hvor vi er så
frie, som vi ville have godt af at være,« siger han.
Vores seksuelle liv er ikke kun blevet
sværere at tale om: Blufærdigheden vinder frem igen, og mens kvinder i 1970’erne
og 1980’erne ofte gik topløse på stranden,
er det i dag et særsyn.
»Min far havde en teori om, at det hang
lidt sammen med den økonomiske situation.
Hvis den økonomiske situation var god, så
var folk mere frie og tolerante. Hvis den var
dårlig, var folk mindre frie.«
Ikke så frie endnu
Ligesom PH afføder Sten Hegeler stærke reaktioner. Efterhånden er psykologen vant til, at
folk har holdninger til hans person og ytringer,
selv om han ikke længere modtager trusler. Da
han udgav bogen Hvordan, mor? i 1948 blev
den både hyldet og udskældt i pressen, som
henholdsvis syntes, den var modbydelig, eller
at det var på tide med en seksualoplysningsbog
til børn. Sådan har det været med det meste,
Hegeler har sat sit navn på, og sådan håber
han, det bliver ved at være.
Myten om skedeorgasmen
Selv om Hegeler har været en stærk kraft
bag det seksuelle oplysningsprojekt, så afviser han selv, at han har haft nogen særlig
agenda. Han skrev blot sine bøger og brevkasseindlæg, fordi de manglede. Men i erindringsbogen fortæller han, at særligt kvinders seksualitet og ligestilling var vigtigt for
ham, da de udgav Kærlighedens ABZ i 1961.
Når man taler med ham i dag, lader det
ikke til at have ændret sig. Dengang blev
kvinder ofte stemplet som frigide, når sam-
Sten Hegelers kamp for frigørelse
har gjort nogle så oprørte, at de
har truet ham på livet. ’Fordi folk
var ulykkelige, syntes de, det var
taktløst, at vi kom og sagde, at det
kunne være sjovt’, lyder hans egen
fortolkning af vreden.
Foto: Jakob Dall
været med deres ægtemænd ikke fungerede.
Hvis kvinderne gik til lægen, fordi de ikke
kunne få orgasmer ved almindeligt samleje,
fik de at vide, at det kun var umodne kvinder,
som ikke kunne få skedeorgasmer. De fleste
kvinder, som Hegeler selv havde mødt, fik
udelukkende klitorisorgasmer, og empiriske undersøgelser lavet af den amerikanske
sexolog Alfred Kinsey bekræftede, at flertallet af kvinder oftest får klitorisorgasmer.
I dag synes Hegeler alligevel ikke, at budskabet er slået igennem i den brede offentlighed. Der mangler fortsat mere og bedre
oplysning, for ellers holder den ene myte liv
i den anden: Hvis kvinden ikke kommer, så
kan hun få den idé, at det er manden, den
er gal med, mener han. Han henviser til forsøg udført i 1960’erne af de to amerikanske
forskere Masters og Johnson, hvor dildoer i
forskellige størrelser blev blindtestet på de
frivillige kvindelige forsøgspersoner.
»At størrelse på ens tissemand ikke spiller
nogen rolle andre steder end i fantasierne,
det ved man stadig ikke.«
Det er dog ikke kun i det seksuelle liv,
at kvinderne ikke tages alvorligt. Hege-
★★★★★
”Et hjerteskærende bevis på, at branden
i mange familier sa�e sig spor, der aldrig
forsvinder … Lars Halskov lægger nøgternt rigtig mange kendsgerninger frem,
han skriver godt, og hans
kildehenvisninger er yderst solide.”
NORDJYSKE STIFTSTIDENDE
”Lars Halskov er ekstremt
velskrivende og formår at bevare
det kølige overblik over en
særdeles varm og speget sag …”
Historien
om tragedien,
hvor 159 mennesker
mistede livet.
WEEKENDAVISEN
POLITIKENS FORLAG
22
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
INTERVIEW
ler mener, at vi mangler meget, før vi kan
bryste os af at have fuldstændig ligestilling i
samfundet, og at det afspejler sig i vores relationer.
»Der er jo ikke ligeløn, og i det her samfund måler vi jo menneskers værdi på, hvad
de tjener, så hvis en kvinde tjener 15 procent
mindre for samme arbejde, så er hun 15 procent mindre værd og bliver set som andenrangsmenneske.«
At sætte hælen i
Svagt dagslys falder ind gennem vinduet fra
alléen udenfor. Det lille værelse er mørkt og
fyldt af alverdens småting. Hver en væg er fyldt
af diplomer, spejle, ure og fotografier. Over
klientstolen hænger et maleri af en kvinde
med alvorlig ansigtsmine. Hun hed Ellen og
var Sten Hegelers mor. Det var hende, der fra
begyndelsen af drengens liv havde så stærkt
et ønske om, at han en dag skulle uddanne
sig til læge, at han fra en ganske ung alder
drømte om at gøre netop det.
»Jeg brugte seks år af mit liv på det der
rædselsfulde studium, som jeg ikke var interesseret i. Jeg kunne ikke sætte hælene i, for
jeg vidste ikke, at jeg ikke ville være læge.«
Lige inden sine sidste eksaminer meldte
Sten Hegeler sig ud af medicinstudiet og ind
på psykologi – mod sin mors vilje, men med
stor sikkerhed. Skuffelsen var svær at bære,
og selv om han fortryder de seks spildte studieår, så går han alligevel og har en lille drøm
om at blive doktor. For en del år siden lavede
han en stor undersøgelse, hvor han sendte
spørgeskemaer ud til flere end 1.000 mænd
mellem 50 og 95 om deres seksualliv. Materialet har han stadig, men han mangler midler
til at afslutte arbejdet.
»Det sidder lidt i mig, at jeg gerne ville lave
en doktordisputats om de ældre mænds seksualliv. På den måde ville jeg alligevel opfylde
min afdøde mors ønske og blive doktor.«
Gode ideer og pragtfulde fødder
Sten Hegeler rækker igen ud efter lighteren og
tænder en cigaret. Da interviewet er overstået,
har han nået at ryge fire cigaretter, tre milde
Havana-cigarer og babbet lidt på en pibe. Sådan har han altid gjort, og det ser han ingen
grund til at holde op med. Medmindre han får
”
Hvis man siger noget,
som alle synes er
vidunderligt, så er
det vedtaget, og så
er der jo ikke nogen
grund til at have sagt
det
KOL, tilføjer han, men det virker usandsynligt. Sten Hegeler er fyldt 92 og har et ansigt,
der er glat som en sund 50-årigs.
»Jeg har været meget heldig. En god ven
spurgte, om jeg bruger rynkecreme, og min
frisør siger, at jeg er ved at blive gråhåret, men
for få uger siden, var jeg mørkhåret, og mine
tænder og fødder er også stadig pragtfulde.«
Han plejer altid at sige, at han regner med
at blive 115, men for nylig indså han, at det
bare handlede om, at han ville udskyde det
så længe som muligt.
Døden gør ham bange, for han vil ikke holde
op med at leve, men han vil »fandeme heller
ikke blive grøntsag«.
»Det er ikke rart at tænke på, for jeg er bange for, hvordan jeg ender, så jeg går og er lidt
bange for at falde af på den.«
Dødsannoncen til aviserne har han allerede
skrevet selv. Der står: »Kære venner. Meget
modvilligt er jeg gået i forvejen. Håber inderligt, at vi ses igen«.
Lejligheden på Frederiksberg tyder dog ikke
på, at Sten Hegeler har tænkt sig at tage afsked
foreløbig. I hvert eneste rum ligger bunker af
papirer og bøger, og på en tørresnor i hans
store arbejdsværelse hænger papirer med
ideer på række. Der er bøger i hans hoved,
som venter på at blive skrevet; en børnebog
om ikke at have for travlt, en kronik om menneskets mangel på fornuft og en tekst om, at
vi skal blive bedre til at leve sammen i verden, i byerne og – selvfølgelig – i kærligheden.
Sten Hegeler
Psykolog og sexolog
BLÅ BOG
Da millioner af mennesker den 11.
Sten Hegeler, f. 1923
× Kandidat i psykologi fra Københavns
Universitet i 1953.
× Søn af Poul Henningsen, hvilket han først
fandt ud af, da han var 28 år.
× Mest kendt for bøgerne ’Hvordan, mor?’
(1948) og ’Kærlighedens ABZ’ (1961), som blev
modtaget med både anerkendelse og foragt.
× Havde fra 1965 til 1971 en yderst populær
brevkasse med sin daværende kone Inge
Hegeler, først i Femina, senere i Ekstra Bladet.
× Fra 1969 til 1982 lektor på Københavns
Universitet.
× Har to børn med sin afdøde kone og er i dag
gift med psykologen Mei-Mei Mortensen.
× Biografien ’Sten Hegeler. Dobbeltbastarden’
er skrevet af Gitte Løkkegaard og udkommer
på Lindhardt og Ringhof 27. oktober.
januar 2015 gik på gaden i Paris for
at demonstrere mod massakren på Charlie Hebdo med ordene Je suis Charlie,
stod de sammen om en idé. Men ikke alle gik med i marchen, og ikke alle ville
være Charlie. Frankrig har sine store konflikter, som spejler
en globaliseret verden.
[email protected]
OUR CHOICE
29.950,- DKK
Tr e m m e s o f a a f B ø r g e M o g e n s e n
D e n k a r a k t e r f u l d e Tr e m m e s o f a t e g n e t i
1945 præsenteres i fire udvalgte farver med stel
i sæbebehandlet eg.
Førpris: 48.723,- DKK
Tidsbegrænset periode fra
»Jeg vil anbefale denne
intelligente, vidende og
kærligt kritiske rapport.«
POLITIKEN
»Det lykkes Bredal på
fortræffeligste vis at
tydeliggøre, hvor modsætningsfuld idéen
om Frankrig altid har
været, fra begyndelsen
og til i dag.«
KRISTELIGT DAGBLAD
1. september – 30. november 2015.
brdr. friis møbler
Mellemvangen 30 • Brønshøj • 38 80 00 05
Gladsaxevej 311 • Søborg • 39 69 90 90
mandag-fredag 10-18 • lørdag 10-15
Ialt 2200 m2 udstilling & nem parkering
www.brdr-friis.dk
LINDHARDT OG RINGHOF
24
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
LÆST UDEFRA
Manden, der taler med træer
Godt klædt på til efteråret!
En ny økobibel bekræfter, at skoven
ikke alene er både frisk og stor, men
også dybt forankret i den tyske
identitet.
Foto: Polfoto/AP Photo/Richard Drew
SPAR:
25%
SPAR:
NU KUN:
600,-
599,-
Mens & Womens
Alpha SL Hybrid Jacket
Beskyt dig mod efterårsbygerne
med denne superlette GORE-TEX
Paclite skaljakke, som du altid kan
have i rygsækken/tasken.
#31636/31637
Træer kan føle, passe på
de små ude i skoven og
advare hinanden om farerne
fra fjenderne. Ligesom
mennesker vokser de ganske
langsomt og får rynker.
En tysk skoventusiast har
oversat træernes sprog
og er landet i toppen af
nabolandets bestsellerlister
Af Lasse Soll Sunde, Berlin
D
et kan lyde som det rene Brødrene
Grimm: at træer kan føle, tænke, fornemme, kæle og tale sammen, er eventyrligt, og lyder som så langt ude i skoven, at
der må stå en skønlitterær forfatter bag.
Men nej. Das geheime Leben der Bäume, træernes hemmelige liv, er et seriøst faglitterært
værk skrevet af skovløber og forstspecialist
Peter Wohlleben, der har sat sig for at afkode
træernes indre liv og med en blanding af videnskabelighed og ægte passion oversætter,
hvad de mægtige planter fortæller.
Den nye økobibel bekræfter, at skoven ikke
alene er både frisk og stor, men også dybt forankret i den tyske identitet. Egeløvet prydede
i mange år mønterne som nationalsymbol,
og en tredjedel af landet er dækket af skov.
Det meste overlevede heldigvis 1980’ernes
skovdødsepidemi, som også var med til at
katapultere partiet De Grønne ind på den
politiske scene i den første politiske fase af
omstillingen henimod bæredygtighed. I alt
fald er det forbløffende, at mennesket er fløjet til månen uden at vide, hvordan træer leder vandet fra dybderne i jorden og ud til de
yderste blade, eller uden at komme til bunds
i, hvordan træerne taler med os og hinanden,
mener kritikeren Wieland Freund fra avisen
Die Welt, der lader sig suge ind i forklaringerne
om, hvordan duftstoffer spiller en afgørende
rolle for, hvordan træer advarer andre træer
om, at der er fjender i nærheden. Og hvordan
de frigivne advarselsstoffer skal gøre et træ
mindre attraktivt for dyr, der kan finde på at
spise af bladene. Hvem havde lige på sin indre
radar, at der udveksles vigtige informationer
gennem skovbundens lyslederagtige svampetråde, der spændes ud mellem træerne, som
var det skovens internet: et ægte Wood Wide
Web, skriver forfatteren.
For træet har trods dets gevaldige størrelse
alligevel formået at holde dette godt skjult for
os mennesker. Wohlleben beskriver også, at
træerne skriger, når de er tørstige, at de ligesom på socialkontoret tager sig af de syge og
svage medskabninger, at de plejer venskaber.
Selv om det med partnervalget begrænser sig
til artsfællerne lige i nærheden, kan træerne
dog alligevel kaste kærligheden på andre træsorter end deres egen.
Forfatteren Peter Wohlleben er en kendt figur i det tyske: Han er både skovenes rebel og
selverklærede ambassadør. En rigtig træhvisker, bemærker en anmelder. Han arbejdede
i en årrække for den sydtyske skovmyndighed Landesforstverwaltung Rheinland-Pfalz,
men ville noget større, bedre og dybere. Han
sagde op og skabte sin egen skov i de sydtyske
Eifelbjerge på træernes præmisser.
En del af Wohllebens 1200 hektar store skov
skal over de kommende 50 år være uberørt af
menneskehånd eller kædesave. Her har forfatteren råbt i skoven og fået sine svar. Midt
i alvoren er der også leget med sproget, hvor
kapitlerne bærer titler som trælotteri, mystisk
vandtransport, træ eller ikke træ.
Esoterisk skovudflugt
Das geheime Leben der Bäume er blevet den
nye økologiske bibel, hvor forfatteren også
er kommet under beskydning for at svælge
lidt for meget i overskudsfloskler. Er han en
kitschresistent esoteriker? spørger anmelderen i Die Welt, hvis tanker ledes hen på J.R.R.
Tolkiens univers og enterne, trævæsnerne, der
har personlighed, karakter og egen vilje, og
som passer på hver deres træsorter.
Wohlleben rammer tidsånden, hvor han
”
Wohlleben beskriver, at
træerne skriger, når de
er tørstige, at de tager
sig af de syge og svage
medskabninger, at de
plejer venskaber
forbinder ønsket om forbundethed med naturen, længslen efter en bedre verden og det
gode i mennesket til ét hele.
Men – har vi ikke siden skolens biologiundervisning været klar over, at skovens biodiversitet i sig selv er et perfekt afbalanceret
system af liv? Det lader næsten til, at forfatteren tilskriver skoven en større spirituel mening, der minder om husdyrejerens trang til
at projicere alskens idealiserede følelser over
på sit begærsobjekt, lyder det syrligt fra Die
Welt-skribenten.
Der skrues for heftigt op for følelsesbegreberne, og det er en skam, for meget af det,
som forfatteren skriver, er både interessant
og spændende. Det ville have været rigeligt
bare at beskrive, hvad der sker i skoven.
Forfatteren forsvarer sig: »Videnskabeligt
sprog degraderer følelserne – jeg vil gerne have,
at læserne forstår, hvad jeg skriver om,« sagde
han i debatprogrammet NDR Talkshow, hvor
han også gav en opsang til europæernes store
fokus på regnskovenes ve og vel, mens man
i Europa selv saver løvskov ned for at plante
fyrretræer, der slet ikke passer ind i det mellemeuropæiske klima. Forfatteren har en mission om at vise, at vi mennesker let mister
blikket for, hvad der i virkeligheden er gammelt, skriver en anden anmelder. Det kan træerne minde os om. Bogen handler ikke om at
gøre træerne menneskelige, men om at knytte
menneskene tættere til træerne.
[email protected]
Das geheime Leben der Bäume. Peter
Wohlleben. Verlag Ludwig/Random House.
224 sider.
Førpris: 2659,-
NU KUN:
1799,-
Mens
Gordon Lyons Full Zip
Womens
Crescent Sunset Full Zip
Mens Zenith
Triclimate Jacket
Mænd kan også fryse. Blød og ultra
komfortabel fleecejakke, der varmer
godt i den kolde tid.
#34241 Før: 799,- Nu kun: 599,-
Hold varmen med en tyk, varm,
fleecetrøje. Er selvfølgelig figursyet, så den følger dine bevægelser.
#34247
Førpris: 799,-
Tilpas jakken til vejret. Vandtæt
skaljakke med udtagelig varm og
komfortabel fi berjakke.
#34181 Før: 1999,- Nu: 1399,-
SPAR:
25%
SPAR:
40%
NU KUN:
1499,-
Mens Aero S/S Crewe
Womens
Verto Prima Hoodie
T-shirt, der kombinerer fordelene
fra den naturlige merinould med
slidstyrken fra nylon for optimal
holdbarhed. 90% merinould.
#31947 Før: 499,- Nu: 299,-
En slank, lun og fleksibel dun-/
fi berjakke, der enten kan bruges
alene eller under en skaljakke.
#34294
Førpris: 1999,-
Mens
Verto Prima Hoodie
Superlet og fuldt isoleret alpinjakke,
produceret af nogle af markedets
absolut bedste materialer.
Tilbuddet gælder de viste farver.
#34293
NU KUN:
299,-
Nu: 1499,-
NU KUN:
899,-
NU KUN:
Før: 1999,-
1299,-
NU KUN:
299,-
Womens Aero S/S Crewe
Stratos XCR
Mens & Womens Munro
Vault
Vær aktiv og hold varmen med
denne lækre T-shirt i 90% merinould. Tilbuddet gælder de viste
farver.
#31945
Førpris: 499,-
Cruise gennem regn og sjap i et
par vandtætte hverdagssko med
Gore-Tex membran. Unisex model
str. 37-47.
#22788
Førpris: 1099,-
Hold fødderne varme og tørre med
et par klassiske, flotte læderstøvler med skindfor og Vibram såler.
Gælder ikke Munro PL.
#21036/21037
Førpris: 1699,-
Hold styr på hverdagen med
denne enkle og robuste rygsæk.
Smart organiserlomme holder styr
på småtingene.
#34258
Førpris: 399,-
FRILUFTSLAND BUTIKKER
THE NORTH FACE STORES
FJÄLLRÄVEN BRAND STORE
Danmarks førende kæde af butikker med udstyr og beklædning til aktivt friluftsliv.
KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 KOLDING: Kolding Storcenter
LYNGBY:
Lyngby Hovedgade 49D
AARHUS:
Østergade 30
ROSKILDE:
Karen Olsdatters Stræde 4 AALBORG: Bispensgade 34
ODENSE:
St. Gråbrødrestræde 6
Danmarks største udvalg i The North Face.
KØBENHAVN S: Field’s
KØBENHAVN V: Fisketorvet
Danmarks største udvalg i Fjällräven
KØBENHAVN: Frederiksborggade 44
KUNDESERVICE: Vi er altid klar til at hjælpe dig.
KONTAKT: 33 14 51 50 - [email protected]
WEBSHOP: W W W. F R I L U F T S L A N D. D K
HISTORIER FRA VIRKELIGHEDEN
Frihedskampens rødder 1933-1942
For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket udkommer d. 30.
oktober 2015 og dækker perioden 1933-1942 – udviklingen i Europa og
Danmark fle�es sammen. Vi møder nogle af de helt centrale personer,
der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.
★★★★★★
★★★★★
”… en bog, som alle, der vil deltage i tidens
væsentligste diskussioner, bør orientere sig i.”
”… den er simpelthen pligtlæsning for alle
dem, der nok engang vil løse billet til diskussionen af Muhammedkrisen.”
BERLINGSKE
❤❤❤❤❤
”FREMRAGENDE. Flemming Roses bog er
et must for alle, der interesserer sig for frihed
og lighed.”
POLITIKEN
JYLLANDS-POSTEN
”En af vores tids største og mest kompromisløse deba�ører og forsvarere af
ytringsfriheden […] Hans bog gør læseren
klogere på, hvad frihed er, og hvorfor den
er så vigtig at forsvare.”
KRISTELIGT DAGBLAD
★★★★★
JYLLANDS-POSTEN
❤❤❤❤❤
POLITIKEN
Claus Bundgård Christensen, lektor på
Institut for Kultur og Identitet, RUC
”Lars Tvede leverer portræ�er,
scener, drama. Og der er dårligt
gået en tiendedel af bogens 300
sider, før man har fået et
økonomisk crash course.”
”De frivillige hjælpere gjorde som
chauffører, læger, sygeplejersker
og forhandlere en heltemodig indsats […] Forfa�eren har rejst disse
folk en værdig mindesten.”
WEEKENDAVISEN
”Det er svært stof, men i Lars
Tvedes pædagogiske udlægning tabes man som læser
ikke på gulvet.”
WEEKENDAVISEN
”Forfa�eren markerer sig endnu
en gang som en af de betydeligste
nulevende danske historikere.”
PROINVESTOR
INFORMATION
★★★★
”Veldrejet guide til besæ�elsestidens København gør historien
levende og læseren klogere.”
KRISTELIGT DAGBLAD
”… en interessant og medrivende
guide – værdifuld for e�ertiden.”
LOKALAVISERNE FREDEIKSBERG
OG VESTERBRO
”… en praktisk introduktion til
besæ�elsens topografi […] uundværlig for den lærer på folkeskole
og gymnasieniveau, der til fods
eller på klassen vil introducere sine
elever til fem vigtige år af Danmarks
nyere historie.”
HISTORIE-ONLINE.DK
BERLINGSKE
★★★★
JYLLANDS-POSTEN
”… underholdende læsning og
Erland Leth Pedersen [er] en god
fortæller. Bogen formår også at
fremdrage meget nyt om varulvene
i Danmark.”
WEEKENDAVISEN
”Fortællingen bygger på et omfa�ende kildemateriale og baggrundsinformation fra historiske
værker om besæ�elsestiden, men
er ikke et faghistorisk værk. Det er
en beretning om landsforræderi og
ondskab i Besæ�elsens sidste fase
og den tid, der fulgte.”
EN RØVERS BEKENDELSER
Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen,
afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet mod Dansk
Værdihåndtering blev planlagt – og
om, hvor udby�et på 70 mio. kr. blev af.
Hidtil har Steffen Andersen nægtet
at udtale sig, men nu åbner han op
og fortæller om planlægningen og
udførelsen af det store kup, der kunne
være endt i en massakre mellem
de Kalashnikov-bevæbnede røvere
og et våbenmæssigt underlegent
politikorps. Bogen er samtidig Steffen
Andersens øjenvidneberetning fra
et fængselsvæsen og en kriminel
underverden, som de færreste sti�er
bekendtskab med.
De�e er et anderledes portræt af
skibsrederen og millionæren, Lars
Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død
om – og tog sit liv op til revision. En
universel historie om den bagside
af medaljen, som jagten på rigdom
og anerkendelse kan have.
★★★★★
”Mod og fortællelyst gør en
hæsblæsende og opsigtsvækkende bog til meget mere end en
erhvervsbiografi […] Det er Wolf of
Wall Street møder Klaus Riskjær.”
JYLLANDS-POSTEN
KRISTELIGT DAGBLAD
POLITIKENS FORLAG
Illustration: Mia Mottelson/iBureauet
BOGFORUM
STOLEN DU
VIL HJEM TIL
Fagbøger på bogmessen
Vestergaard Møbler
København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14
Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04
VESTER-MOEBLER.DK
Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49
Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45
Program og interviews
SIDE 30-34
30
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
BOGFORUM Program
Fag- og debatscenen
FREDAG D. 6/11
LØRDAG D. 7/11
KL. 12:15
KL. 11:15
Sørine Gotfredsen fortæller om sin nye bog
’Løft blikket – nåde i narcissismens tid’.
Flemming Rose i samtale med
Adam Holm om ’Hymne til friheden’.
Lisbeth Zornig om bogen
’Underdanmarks jægersoldater’
Interviewer: Søren Dahl.
KL. 13:15
KL. 13:15
Ulrik Langen og Morten Fink-Jensen i samtale
med Georg Metz om ’Nattens gerninger’.
TEMA Danmark besat
Per Stig Møller, Thomas Harder og Hans BollJohansen i samtale med Hans Hertel om deres
bøger ’Aldrig skal Danmark dø. Kaj Munks avisdigte 19 40 og censuren’, ’Besættelsen i billeder’
og ’Danskerpak og tyskerpak’.
TEMA Grønland
Susanne Christiansen, Kaj Kleist og Kirsten
Hastrup diskuterer med udgangspunkt i deres
respektive bøger ’Kajs Grønlandskrønike’ og
’Thule ved tidens rand’ de muligheder og
udfordringer Grønland står overfor.
Interviewer: Lars Trier Mogensen.
KL. 16:15
Læge Kim Bartholdy og komiker Andreas
Hoff fortæller om medicinske myter med
udgangspunkt i bogen ’Er det farligt at holde
et nys tilbage?’.
KL. 17:15
Anders Krab-Johansen om sin bog ’Vi vinder når
vi vågner – Kunsten at forblive et rigt samfund’.
Interviewer: Niels Krause-Kjær.
KL. 14:15
TEMA Danske skurke i Anden Verdenskrig
Erland Leth Pedersen, Peter Møller Hansen og
John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk
i samtale med udgangspunkt i ’De danske varulve’,
’Troskab – Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens
erindringer’ og ’Søren Kams erindringer’.
Ordstyrer: Per Storm Madsen.
KL. 15:15
TEMA Danske helte i Anden Verdenskrig
Peter Birkelund og Niels-Birger Danielsen,
forfattere til ’Sabotør i Holger Danske’ og
’Modstand’, i samtale med Claus Bundgård
Christensen.
Svend Brinkmann og Anders Petersen,
forfattere til bogen ’Diagnoser’, i samtale med
læge Christian Graugaard og Anne Lindhardt,
formand for psykiatrifonden.
1500,-
Søren Olsen i samtale med Søren Ryge Petersen
om bogen ’Kampen om Danmarks natur’.
KL. 13:15
TEMA Da kvinder fik valgret
Anne Baastrup, Dorthe Chakarvarty,
Drude Dahlerup, Anette Borchorst og Maria
Helleberg diskuterer med udgangspunkt i egne
bøger kvindesyn, politik og lighed i anledning af
100-året for kvinders valgret.
Interviewer: Marie Kraul.
TEMA En ny kold krig?
Samuel Rachlin og Vibeke Sperling præsenterer
deres bøger ’Jeg, Putin’ og ’Russernes drømme’.
Efterfølgende debat over emnet ’En ny kold krig?’
Styret af Adam Holm.
NYHED
NYHED
2300,-
NYHED
KL. 12:15
G
L
A
V
D
U
E
P
M
KÆ
NYHED
1200,-
1500,-
NYHED
1500,-
NYHED
NYHED
3299,-
2000,-
Efterårs- og vinterjakker til herrer
Kæmpe udvalg i lækre herrejakker der er
vindtætte, vandtætte og åndbare.
Efterårs- og vinterjakker til damer
Kæmpe udvalg i lækre damejakker der er vindtætte, vandtætte og åndbare.
NYHED
1499,-
NYHED
NYHED
899,-
1349,-
Haglöfs
Skovmandsskjorte
med varmt for
Før 1200,-
KL. 14:15
699,-
Før 999,-
TEMA Feminisme
Liv Strömquist, Gretelise Holm, Henrik Marstal
og Sanne Søndergaard præsenterer deres bøger
’Kundskabens frugt’, ’Håndbog for feminister’,
’Breve fra en kønsforræder’ og ’Solo – med mit
køn på slæb’. Efterfølgende samtale om feminisme
med Rushy Rashid Højbjerg som ordstyrer.
699,-
VANDTÆ
T
Før 600,-
Andreas Fugl Thøgersen og Rasmus Tantholdt
fortæller om deres bog ’Verden er stadig ny – møder med mennesker i krig’.
1200,-
999,-
Haglöfs
299,%O·GHRJO¥NUHƫHHFHMDNNHU
7HQVRQRJ&ROXPELDƫHHFHMDNNHULHWXWDODIO¥NUH
farver til damer og herrer.
Rugged Mountain Pant
til damer og
herrer
VANDTÆ
T
NYHED
Haglöfs regnbukser
TE
1000,NYHED
NYHED
NYHED
2299,-
3299,-
TE
NYHED
Før 1499,-
KL. 16:15
KL. 16:15
KL. 18:15
E
YHDERN
N
E
L
L
A
G SE
KIG IND O
SØNDAG D. 8/11
KL. 12:15
KL. 14:15
NYHEDER
LIM Proof pant til damer og
herrer. Vindtæt, vandtæt og
åndbar.
REGNBUK
S
FØR 699,- ER SORTE
NU KUN 3
99,Før 799,-
Før 1399,-
Før 1399,-
899,-
899,-
699,-
3299,-
OG MEGET MEGET MERE . . .
ÅBENT
MAN-TOR:
10.00-18.00
FRE: 10.00-19.00
LØR: 10.00-16.00
Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 • Parkering ved døren • Webshop: Naturligvis.com
32
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
Q&A
Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag
BOGFORUM
Fortællinger
om mørket
På Fag- og debatscenen optræder en række aktuelle
faglitterære forfattere. Vi har talt med nogle af dem
Ulrik Langen om ‘Nattens gerninger’
Kussens
genealogi
– Hvordan opstod ideen til jeres bog?
»Under et historieseminar for otte
år siden faldt Poul Duedahl og jeg i
snak. Vi fandt ud af, at Hugo Matthiessen, der skrev Natten i 1914, er
et fælles forbillede, og vi fik ideen
til at kaste et nyt blik på natten som
kulturhistorisk fænomen.«
– Hvorfor er jeres bog vigtig?
»Vi lever i en tid, hvor vi tager lys
for givet, og hvor dagen i stigende
grad koloniserer natten med døgnåbne fitnesscentre og butikker. Men
selv med elektrisk lys, er natten et
vilkår, vi ikke kan løbe fra.«
– Fagligt forbillede?
»Historiker Natalie Zemon Davis
har en fantastisk fornemmelse for
arkivarbejde. I stedet for at kigge på
historiske fakta retter hun blikket
mod enkeltmenneskets historiske
muligheder.«
– Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord?
»Min computer der som det eneste
går igen, når jeg rykker rundt mellem arkiver og mit kontor på KU.«
– Arbejdsritualer?
»Alle overspringshandlingerne er
blevet ritualer: tøjvask derhjemme
eller at hente mere kaffe, når jeg er
på kontoret.«
Foto: Livia Rostovanyi
Tegneserieskaber Liv
Strömquist vil tage
et blodigt opgør med
vores forestillinger om
kvindekønnet
Af Ida Dybdahl
D
er skulle ikke mere til end en
skøjteprinsesse med benet i
vejret og en rød menstruationsplet på trusserne, før folk følte
sig provokeret. Tegningen optræder
i den svenske tegneserieforfatter
Liv Strömquists historiske undersøgelse af det såkaldt kvindelige
kønsorgan, Kundskabens frugt, der
nu er udkommet på dansk.
»Da den var med på en udstilling,
ringede folk til museet og sagde, at
de ikke brød sig om at se billedet.
Menstruationen blev overmalet med
blåt, da tegningen optrådte på en
plakat. Og da den blev bragt i en
avis, var der endda nogle, der ville
opsige deres abonnement,« fortæller
Liv Strömquist om modtagelsen af
hendes grafiske fremstilling af kvindekroppens væsker og funktioner.
Værket fik dog samtidig overstrømmende positive anmeldelser og har
indbragt hende Dagens Nyheters
prestigefyldte kulturpris.
Kundskabens frugt kan ses som
en sprudlende visuel pendant til
Kvinde kend din krop, men fokus er
flyttet fra biologien til samfundets
syn på kvindekroppen:
»Jeg tager udgangspunkt i min
egen usikkerhed, når jeg undersøger de kulturelle forestillinger om
kvinden og hendes køn. De historiske ideer om, hvad en kvinde er,
har stor betydning for, hvorfor vi
tænker, som vi gør i dag.«
Liv Strömquists interesse for,
hvordan vi ser på kvindekroppen,
blev vakt under et foredrag på en
feministisk festival ti år tilbage i
tiden. Siden har hun været meget
bevidst om, hvor lidt vi egentlig lærer om kvindens køn i skolen:
»Kvinders klitoris omtales stadig
som en lillebitte knap i biologibøger, selvom forskerne har fundet ud
af, at den er et meget større organ
inde i kroppen. Jeg støder selv på
meget, jeg ikke ved, i min læsning
om kvindekroppen. Og det er nok
en uvidenhed jeg deler med mange
kvinder – og mænd.«
At kussens genealogi er fortalt i
billeder er ikke nogen tilfældighed:
»Billeder kan fortælle læseren
noget andet end tekst. Nogle af perspektiverne i Kundskabens frugt kan
bedst formidles i billeder – jeg har
f.eks. tegnet gamle skulpturer og
brugt fotografier fra popkulturen.
Min bog handler jo om alle de billeder, vi skaber i kulturen – både
visuelle og sproglige.«
Kundskabens frugt
Liv Strömquist
Cobolt. Er udkommet.
Oplev Liv Strömquist søndag
kl. 14.15.
Nattens Gerninger
Poul Duedahl og Ulrik Langen
(red.) Gads forlag, er udkommet.
Oplev Ulrik Langen fredag
kl. 13.15.
Vrede børn,
stærke børn
Lisbeth Zornig om ‘Underdanmarks
jægersoldater’
– Hvordan opstod ideen til jeres bog?
»Jeg har tænkt meget over, hvordan nogle børn i deres opvækst bliver trænet i at udholde; sult, ensomhed, uforudsigelighed og vold. En
dag kontaktede Lotus mig uopfordret, og det blev starten på en række
samtaler mellem os og Mikael om,
hvad der gør, at visse børn tåler mere
end andre.«
– Hvorfor er jeres bog vigtig?
»Jeg har i mit arbejde med udsatte børn set, hvordan de, der klarer sig godt, har sådan en underlig
robusthed. De bliver ofte opfattet
som egoistiske eller følelsesmæssigt afstumpede. Men det er overlevelsesstrategier, som vi kan lære af.
Modsat al pædagogik er min erfaring,
at vrede børn klarer sig bedre, end
børn der er kede af det.«
– Fagligt forbillede?
»Erik Sigsgaard. Han skriver bl.a.,
at man ikke skal skælde børn ud.«
– Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord?
»Det lyder fjollet, men Facebook.«
– Arbejdsritualer?
»Jeg er arbejdsnarkoman, så jeg
har brug for ritualer til at koble af. I
øjeblikket forsøger jeg med westernserien Bonanza.«
Underdanmarks jægersoldater
– en bog om at hjælpe brændte
børn til at bryde mønsteret
Lisbeth Zornig Andersen,
Mikael Lindholm og Lotus Turèll
Gyldendal, 19. oktober 2015.
Oplev Lisbeth Zornig søndag
kl. 11.15.
Issue
number one
348 kr.
Truet minoritet søger
beskyttelse
Jødernes historie i Danmark
Arthur Arnheim
466 sider, illustreret i farver, indbundet.
Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark.
Bogen, der er rigt illustreret, trækker de lange
linjer i historien op og præsenterer nogle af de
mange markante personligheder, der har sat deres
præg på den fælles dansk-jødiske historie.
Flemming Rose om ‘Hymne til friheden’
– Hvordan opstod ideen til din bog?
»Sidste efterår foreslog min redaktør, at vi genudgav Tavshedens
Tyranni med et nyt appendiks her
fem år efter den først udkom. Men
med angrebet på Charlie Hebdo opstod der et stort behov for at skrive
noget nyt i stedet for at tygge videre
på det gamle.«
– Hvorfor er din bog vigtig?
»Det er jo et højaktuelt emne –
et issue number one. I en tid med
flygtningestrømme og moderne teknologi er den dominerende globale
problemstilling, hvordan vi som liberale demokratier håndterer mangfoldighed: Hvordan kan vi leve sammen
i fred og samtidig sikre religions- og
ytringsfrihed?
– Fagligt forbillede?
»Christoffer Hitchens, som jeg
kendte personligt og satte stor pris
på. Modsat mig var han en slagsbror,
og så havde han en kæmpe viden og
et polemisk talent.«
– Hvad er uundværligt på dit arbejdsbord?
»Billedet af mine børnebørn og
børn.«
– Arbejdsritualer?
»En dårlig vane i den kreative proces er, at jeg strækker researchen alt
for længe. Jeg skal lære at begynde
at skrive tidligere.«
Hymne til friheden
Flemming Rose: Jyllands-Postens
Forlag, er udkommet. Oplev
Flemming Rose lørdag kl. 12.15.
260 kr.
299 kr.
Udsigt til forfølgelse
Fisk, vrag & gæster
Det danske udenrigsministerium
og de europæiske jødeforfølgelser
1938-1945
Skagens historie
Jacob Halvas Bjerre
278 sider, illustreret i farver, hæftet.
Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødernes borgerrettigheder,
udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde
de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold
til de danske og udenlandske jøder i Europa, de
kom i kontakt med? Kendte de til massemordet?
398 kr.
TV Peaks
Tegnenes historie
Twin Peaks and Modern Television
Drama
Til læsningens semiotik
Andreas Halskov
300 sider, engelsk, gennemillustreret i farver,
hæftet.
Historien om Twin Peaks’ tilblivelse, dens fankultur
og betydning for tv-serier af i dag. TV Peaks er
baseret på interview med en lang række eksperter,
med filmfolk og fans og medlemmer af holdet bag
Twin Peaks. Bogen er rigt illustreret og indeholder
bl.a. billeder fra optagelserne, som ikke har været
offentliggjort før.
250 kr.
Morten Thing
256 sider, gennemillustreret i farver, indbundet.
Tegnenes historie fortæller den fascinerende
historie om udviklingen af skrifttegnene. Fra de
første tilløb og frem til de store skriftkulturer. Fra
de første bøger og frem til internettets ankomst.
Bogen er rigt illustreret og i stort format.
Jørgen Elsøe Jensen
250 sider, gennemillustreret i farver, hæftet.
Det herlige magiske lys, havet, de skønne strande
og solen over den maleriske by, glødende i gule
og røde farver. Skagen er et af de mest elskede
turistmål i Danmark, og bogen fortæller om livet i
byen, før den blev erobret af kunstnerne, festerne
og turisterne.
375 kr.
299 kr.
Danmark og verden
efter den kolde krig
14 ambassadører om dansk
udenrigspolitik efter 1989
Rasmus Mariager (red.)
299 sider, indbundet.
Udenrigspolitik består i at balancere mellem at
gøre det gode og forhindre det katastrofale. 14
danske diplomater gør her status over Danmarks
rolle i post-koldkrigsårenes udenrigspolitiske
virkelighed.
278 kr.
Kongen
Jægermesteren
og Livskytten
Nicolas-Henri Jardin
Frederik den Syvendes
arkæologiske mani
Ulla Kjær
Henrik Thrane
Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde
i Frankrig, men var en af Danmarks største arkitekter. I løbet af kun 16 år (1755-1771) virkede han
som landets første professor i arkitektur, som chef
for den danske bygningsadministration og som
arkitekt for en lang række forskellige bygninger,
haver og møbler, som han i vid udstrækning også
formidlede i grafisk form.
315 sider, gennemillustreret i farver, indbundet.
Frederik VII delte vandene i sin samtid, som ingen
anden dansk konge har gjort det. Kongen Jægermesteren og Livskytten fokuserer specifikt på Frederik
VII’s store lidenskab for arkæologiske udgravninger og kaster herved et nyt lys over denne – måske
Danmarkshistoriens mest mærkværdige – konge.
Den danske klassicismes franske
fader
216 sider, rigt illustreret i farver, indbundet.
Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk
34
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
Q&A
Den russiske
drøm
Henrik Marstal om ’Breve fra en
kønsforræder’
– Hvordan opstod ideen til din bog?
»Gennem min blog hos Politiken
opdagede jeg en stor mangel på viden
om kønstematikker – især blandt
mænd. Homoseksuelle, transkønnede og mange kvinder navigerer
fint i kønsspørgsmålene, mens hvide, heteroseksuelle mænd som mig
selv har de største problemer med
at forstå debatten.«
– Hvorfor er din bog vigtig?
»Fordi vi stadig er rigtig langt fra,
at kønnene anerkender hinanden på
lige præmisser. Der ligger fortsat et
stort arbejde forude. Jeg håber, bogen
kan skabe yderligere opmærksomhed
omkring de kønsproblematikker, vi
står over for.«
– Fagligt forbillede?
»PH. Han var jo feminist allerede
i 1930’erne, og jeg mener, han med
sin feministiske – næsten queer –
tankegang har trukket debatten i en
rigtig positiv retning.«
– Hvad er uundværligt på dit skrivebord?
»Det lyder måske dybt banalt,
men min bogsamling.«
– Arbejdsritualer?
»Jeg har undertiden brug for musik, når jeg arbejder. Musik er godt
for min hjerne – ikke kun til at koble
af med, men også til at få nye ideer.«
Foto: Thomas Borberg
Vibeke Sperling
giver stemme til det
russiske folk, hvis røst
ellers ofte drukner i
de vestlige mediers
Putin-fiksering
Af Christine Fangel Juhl
L
ange ture med offentlig transport er for mange komplet
spild af tid, men ikke for journalist og ruslandskender Vibeke
Sperling. I Moskvas metro har hun
nemlig lært det russiske folk sådan
rigtigt at kende:
»Jeg har brugt mange fridage
på at køre rundt og bare lytte til,
hvad de rejsende snakker om. Det
er en ufattelig god måde at få føling med, hvad der optager folk,«
fortæller hun.
Efter at have boet flere år i Rusland i 1980’erne og 90’erne, har hun
opbygget et stort kendskab til kæmpelandet og dets folk. På baggrund
af de mange års erfaringer, har hun
nu skrevet bogen Russernes drømme.
Bogen forsøger at nuancere billedet af russerne, ved at gå bag om
den fremstilling af ’Putins Rusland’,
som vi i den vestlige verden så ofte
bliver præsenteret for.
»I Vesten handler debatten om
Rusland alt for meget om Putin og
hans store magtapparat og alt for
lidt om den almindelige russers
ønsker og drømme. Vi har en misforstået opfattelse af landet og dets
indbyggere, der aldrig har opnået en
mental heling efter Sovjetunionens
dramatiske sammenbrud.«
Eksempelvis tynger Vestens
manglende anerkendelse af russernes store mennesketab under
Anden Verdenskrig stadig folket,
og misforståelser som denne fører
ifølge Vibeke Sperling til, at de to
sider bliver blinde for hinanden.
Persona non grata
Den russiske regerings ønske om at
kontrollere medierne har gjort livet
som journalist i landet besværligt.
»Faktisk har jeg siden 2002 været persona non grata i Rusland, så
bogen er blevet til i min kolonihave
herhjemme,« fortæller Vibeke Sperling. Inspirationen er kommet fra
forskellige russiske kommentatorer
og skribenter, men især forfatteren
Peter Pomerantsev har været et fagligt forbillede. I sine bøger tilbyder
han et blik ind i den russiske medieverden, som han i ti år selv har
arbejdet i.
Men det er nu stadig de mange
ture i metroen og samtaler med folk
på gaden, der har givet Vibeke Sperling den stærke fornemmelse for
befolkningens fremtidsdrømme.
»Og så samtaler med børn,« tilføjer hun. »Fra dem får man virkelig
at vide, hvad der bliver talt om ved
køkkenbordene!«
Russernes drømme
Vibeke Sperling
Gyldendal. Er udkommet.
Oplev Vibeke Sperling lørdag
kl. 16.15.
Breve fra en kønsforræder
Henrik Marstal
Tiderne Skifter. Er udkommet.
Oplev Henrik Marstal søndag
kl. 14.15.
Sindbilledet
Thule
Kirsten Hastrup om ‘Thule på tidens rand’
– Hvordan opstod ideen til din bog?
»Da jeg i 2007 for første gang kom
til Thule i forbindelse med mit arbejde med bogen Vinterens hjerte
om polarforskeren Knud Rasmussen, blev jeg fuldstændig fascineret
af menneskene i området og deres
særlige måde at orientere sig i vores
omskiftelige verden på.«
– Hvorfor er din bog vigtig?
»Livet i Thule er et sindbillede på
de udfordringer, som alle mennesker
møder, når de både skal forholde sig
til en velkendt fortid og en ukendt
fremtid. Med bogen får man en indsigt i livet og i de udfordringer, der
følger med at bo så langt mod nord,
hvor klimaforandringer rammer særligt hårdt og gør fremtiden usikker.«
– Fagligt forbillede?
»Knud Rasmussen.«
PUK DAMSGÅRD
– Hvad er uundværligt på dit skrivebord?
»Topografiske kort, så jeg kan forstå de afstande og områder, som folk
i Grønland beretter om.«
– Arbejdsritualer?
»Det har været vigtigt at have lang
nok tid. Jeg har ikke kunnet gå og
tjatte til opgaven, men har brugt
lange læsetræk på at komme dybt
nok ind i den store mængde stof.«
SER DU
MÅNEN,
DANIEL
Thule på tidens rand
Kirsten Hastrup
Lindhardt og Ringhof, er
udkommet.
Oplev Kirsten Hastrup fredag
kl. 14.15.
Mod livets fylde
Sørine Gotfredsen om ‘Løft blikket
– nåde i narcissismens tid’
– Hvordan opstod ideen til din bog?
»Frygten for, at mennesket bliver for selviagttagende og derved får
sværere ved at modtage livets fylde
– både den guddommelige og kunsten – har interesseret mig i mange
år. Men det satte for alvor gang i tankerne, da Knud Romer under en debat sagde til mig: ’Du må have svært
ved at leve i den moderne verden.’
– Hvorfor er din bog vigtig?
»Hvis ikke vi føler os grundfæstet
i noget, der er større end os selv, vil
vi få svært ved at tage vare på hinanden. Vi vil opleve større eksistentiel
tomhed og tvivle på, om livet har
en mening.«
– Fagligt forbillede?
»Særligt tre teologer har været store, eksistentielle forbilleder: Luther,
Grundtvig og Kierkegaard.«
– Hvad er uundværligt på dit skrivebord?
»Bøger.«
– Arbejdsritualer?
»Som noget særligt skriver jeg altid manuskriptet til mine bøger i hånden. Jeg har en meget stor modvilje
mod maskiner. Når jeg skal skrive
noget inderligt og følsomt, bryder
jeg mig ikke om at have en faktor i
rummet, jeg føler mig fremmed for.«
Løft blikket
– nåde i narcissismens tid
Sørine Gotfredsen
Kristeligt Dagblads Forlag. Er
udkommet.
Oplev Sørine Gotfredsen fredag
kl. 12.15.
Ser du månen, Daniel
er Puk Damsgårds dramatiske
historie om fotografen Daniel Rye,
der sad som gidsel i 398 dage hos
terrororganisationen Islamisk Stat i
Syrien. Beretningen er et lille
stykke danmarkshistorie midt
i verdenshistorien.
Foto: Ken Hermann
Venlig hilsen
kønsforræderen
P O L I T I K E N S F O R L AG
36
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
HJERNEN
37
HJERNEN
Illustrationer: Ib Kjeldsmark
På vej mod
en ny hjernealder
De seneste års hjerneforskning har fået videnskaben til
at flytte blikket fra samfundet til menneskets hjerne for
at forstå alt fra vores adfærd til vores anlæg for psykisk
sygdom. Neurokulturen har sammen med genforskningen
bragt biologien tilbage i centrum for vores måde at forstå os
selv på. Men videnskaben har stirret sig blind på hjernen og
negligerer, hvordan samfundsstrukturerne præger os, lyder
kritikken i en ny bog om diagnoser
Af Sven Johannesen og Emil Eggert Scherrebeck
H
jerneforskningen »ruller frem som
kampvogne« i disse år, mener ph.d. i
neurobiologi og videnskabsjournalist
Lone Frank, der taler om en decideret neurorevolution inden for videnskaben.
»Jeg mener faktisk, at udviklingen kan sammenlignes med dengang, Kopernikus gjorde
solen til verdens centrum i stedet for jorden.
Det skabte store rystelser og fik os til at tænke
anderledes. Ligesom da Darwin påviste, at
mennesket ikke er en unik skabning, men en
opgraderet abe,« siger hun.
Med milliarder af celler er hjernen en af verdenshistoriens mest avancerede computere.
Den udgør vores tankevirksomheds kommandocentral og er vist også hjemsted for sjælen.
Hvorvidt vores personlighed allerede er forprogrammeret i det grå splat, før vi fødes, eller
om det installeres gennem vores opvækst, og
altså formes af miljøet, er en gammel diskussion. Nazisternes betændte raceteorier fik i
årene efter Anden Verdenskrig enhver snak
om biologiens betydning for vores personlighed og intelligens til at forstumme. I de
følgende årtier var der relativ videnskabelig
konsensus om, at mennesket fødes som en
blank tavle. Hvad der kom til at stå på denne
tavle, afhang fuldstændig af det miljø, som
mennesket voksede op i, mente man. Fokus
var på strukturer frem for individ. Men i disse
år handler en stadig større mængde forskning
om, hvordan hjernen påvirker vores personlighedstræk, moral, religiøsitet og anlæg for
psykiatriske sygdomme.
»Man er endnu ikke kommet til et punkt,
hvor man kan pege på et sted i hjernen og sige,
at dér sidder kærligheden. Men i de sidste 20
år har man fået meget større indblik i de processer og de kemikalier i hjernen, der ligger
bag den menneskelige natur. Det handler i
høj grad om at forstå menneskelig adfærd,
følelser og tanker ved at se på biologiske markører i hjernen, men også i generne,« siger
Lone Frank. Hun er forfatter og videnskabsjournalist på Weekendavisen og arbejder for
tiden på en historisk bog om hjerneforskning.
Bestræbelserne på at forklare menneskelig adfærd ved at se på processer i individets
hjerne kaldes neurokultur. Biologien er tilbage,
og de rent strukturelle forklaringsmodeller er
ikke længere altdominerende.
»I virkeligheden prøver man at forankre alt
det, man kender som psykologi, i nogle biologiske markører. Man er eksempelvis begyndt
at studere, hvad der rent hjernefysiologisk
ligger bag vores moralske ræsonnementer og
religiøsitet. Det svarer lidt til, at vi tidligere
har studeret en bil ved at stå og se på den
udefra. Nu har man besluttet sig for at åbne
motorhjelmen for at se, hvordan bilen fungerer indeni,« siger Lone Frank.
Den dobbelte revolution
Sideløbende med fremskridtene i hjerneforskningen oplever også den internationale genforskning en revolution. Sammen vil de to
revolutioner få enorm indflydelse på vores
selvopfattelse, mener Lone Frank.
»Neurorevolutionen og den genetiske revolution vil få os til at tænke os selv helt anderledes. I stedet for det gamle dualistiske syn
mellem krop og biologi på den ene side, og sjæl
og psyke på den anden side, vil vi komme til
at se på os selv som biologiske organismer,«
siger hun. Vi er dog langt fra kun determineret af vores gener og hjerner, men også af det
samfund, vi vokser op i. Menneskets biologi
er nemlig ikke en »spændetrøje«, der definerer vores skæbne, men en »blød og formbar
sweater«, som godt nok omslutter os, men
som vi og samfundet er med til at fylde op,
forklarer Lone Frank.
’It’s all in the brain’
I dag vil da også kun de færreste hævde, at
mennesket er formet af udelukkende deres
biologiske arv eller deres miljø. Alligevel mener kritikere, at videnskaben i sin hjerneforelskelse er begyndt at undervurdere mil-
”
I virkeligheden prøver
man at forankre alt
det, man kender som
psykologi, i nogle
biologiske markører
Lone Frank
Ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist
38
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
HJERNEN
jøet som forklaringsfaktor for menneskets
psykologi. Eller med andre ord, at balancen er
tippet, så man efter at have åbnet motorhjelmen for at undersøge bilen, er blevet blind for
det landskab, som den bevæger sig i. Sociologen Anders Petersen og psykologiprofessoren
Svend Brinkmann retter i deres aktuelle bog
Diagnoser en kraftig kritik af et samfund, der
i disse år kaster enorme mængder og varianter af psykiatriske diagnoser efter borgerne.
En af forklaringerne på dette diagnosebombardement er netop videnskabens enorme
optagethed af hjernens processer, mener Anders Petersen:
»Hele diagnosekulturen udspringer af en
medicinsk optik, hvor man i højere og højere
grad lokaliserer psykisk sygdom i hjernen. Man
ser simpelthen psykiske lidelser som hjernelidelser. Det er blevet populært at sige, at ’it’s
all in the brain’,« siger han.
»Der er ingen tvivl om, at ens gener og hjerne spiller en vigtig rolle, eksempelvis i forhold til ens intelligens og personlighed. Det
vil jeg slet ikke rokke ved. Men det kan bare
ikke forklare det hele. Hvis man udelukkende
ser på processer i hjernen, så risikerer man at
individualisere problemerne. Man glemmer,
hvordan samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser er med til at skabe mange af
de psykiatriske lidelser og dermed diagnoser,
vi oplever i disse år. Og det er problematisk,«
siger Anders Petersen.
Hjernehype
Også tidligere har samfundet sat sin lid til hjerneforskningen i forsøget på at forstå menneskets væsen og afvigelser. Dengang dog uden
det store held. Neuropsykologien er langtfra
ny, men har eksisteret som disciplin siden
midten af 1600-tallet, hvor den engelske læge
Thomas Willis grundlagde neuroanatomi og
neurofysiologi. Neurovidenskaben oplevede stor samfundsinteresse i sidste halvdel af
1800-tallet, hvor man valgte at lægge psykiatrien ind som en underafdeling af neurologien,
fortæller professor ved Institut for Psykologi
på Københavns Universitet Simo Køppe.
»Den hype, man så i 1800-tallet holdt sig
kørende i 20-30 år, indtil man måtte sande,
at de ting, neurovidenskaben havde lovet at
kunne opnå, slet ikke kunne indfries – i hvert
fald ikke på daværende tidspunkt,« siger han.
Siden har stadigt mere avancerede hjernescannere og stærkere computere medvirket
til at give neurovidenskaberne og ikke mindst
neuropsykologien en ny storhedstid. Men først
i 1990’erne begyndte man for alvor at tro på,
at man kan forklare menneskelig adfærd ved
hjælp af eksempelvis hjernescanning.
Midt i disse års fascination af neurokulturen, der blandt andet afspejler sig i de mange
bøger, der udkommer om emnet (se boks), er
der dog også skeptikere, der advarer mod at
overvurdere hjerneforskningens betydning.
»Det er tydeligt, at hjerneforskningen – og
ikke mindst neuropsykologien – i det seneste
årti har indtaget den rolle, som tidligere har
været domineret af forskellige andre retninger inden for psykologien. Hjerneparadigmet
bliver i høj grad brugt til at udpege såkaldte
sandheder om mennesket. Men vi risikerer
at reducere meget komplekse problemstillinger til én simpel sandhed,« siger Thomas
Raab, der er uddannet inden for Litteraturog Sprogvidenskab, og som er bogaktuel med
Den foranderlige hjerne og den forunderlige
bevidsthed, som handler om hjerneforskning.
Simo Køppe tilføjer, at hjerneforskningen
i et videnskabshistorisk perspektiv dermed
har opført sig præcis ligesom alle andre forskningsretninger, der har gjort store fremskridt:
»Det er et videnskabshistorisk faktum, at
nyopdagelser altid løber løbsk. Det gælder
både inden for samfundsvidenskaberne, de
humanistiske videnskaber og naturvidenskaberne. Man vil altid forklare og beskrive mere,
end ens opdagelser kan rumme,« siger han.
Den rygende pistol
Et eksempel på en sådan overdrivelse i forbindelse med hjerneforskningen er opdagelsen af
spejlneuroner, hvor man observerede, at nogle
nerveceller i abers hjerner stort set opførte
sig identisk, uanset om det var aben selv eller
en artsfælle, som udførte en bestemt opgave.
»Da man opdagede spejlneuronerne, udtalte
førende neuropsykologer, at man nu kunne
forklare hele tilegnelsen af verden og vores
normer og alt muligt ud fra de her spejlneuroner. Det er et typisk eksempel på, at effekten af en opdagelse bliver overdrevet – præcis som da man udviklede psykoanalysen og
mente, at man kunne bruge den model til at
forklare både mennesket og samfundet,« siger Simo Køppe.
»Efter noget tid opdager man så, at man har
draget forhastede konklusioner, og så begynder man typisk at justere ind. Og det virker
som om, at det er det, der er ved at ske for
hjerneforskningen,« siger Simo Køppe. Han
understreger, at hjerneforskningen rummer
store potentialer.
»Faktisk begynder neuropsykologien at
minde mere om resten af psykologien, og der
er jo – måske især på sigt – noget at hente
i hjernescanningerne. Især, hvis man lader
være med at drage forhastede konklusioner
i forhold til resultaterne,« siger Simo Køppe.
Fra Anders Petersens og Svend Brinkmanns
perspektiv er der dog endnu ikke tegn på, at
den lægevidenskabelige forskning i disse år
er begyndt at fjerne det stærke fokus på hjerneprocesser som hovedforklaring for psykisk
sygdom. Og det endda på trods af, at man langt
fra har fundet beviser for, at psykiske lidelser
er hjernelidelser.
»Man har efterhånden gennem de sidste
mange år brugt rigtigt meget krudt og rigtig
mange forskningsmidler på at forsøge at finde
det sted i hjernen – den biologiske markør
– der fortæller, hvor angst, ADHD eller depression sidder. Man har bare ikke fundet det
endnu, og man ved ikke, om det eksisterer.
Vi mangler stadig den rygende pistol,« siger
Anders Petersen.
Pendulet svinger
Lone Frank er helt enig i pointen om, at samfundets diagnosekultur har taget overhånd, og
at det store fokus på hjernens biologi måske
er en af årsagerne.
»Vi falder ofte i den fælde, det er at indstille vores fokus på én slags tænkning. At det
hele for eksempel er samfundets skyld, som
med antipsykiatrien, der i sin tid hævdede,
at sindssyge ikke var sindssyge, men blot normaltreagerende i et sindssygt samfund. I dag
er fokus på biologien, og så er det fristende at
se den enkeltes sygdom som et udtryk for en
kemisk ubalance i hjernen. Men den sygelige
tilstand er jo fremkaldt af en vekselvirkning
mellem både ens biologi og samfundet,« siger Lone Frank:
»Diskussionen om arv og miljø svinger
som et pendul, og hvor man i 1970’erne fuldstændig afviste, at biologien kunne spille en
rolle, er pendulet i dag svinget den anden vej.«
[email protected]
BØGER OM HJERNEN
× Den foranderlige hjerne
og den forunderlige bevidsthed
Thomas Thaulov Raab. FADL’s Forlag, 31.
august.
× Intuition. Din første intelligens
Simone Wright. Gyldendal, 10. september.
× Diagnoser. Perspektiver, kritik
og diskussion
Svend Brinkmann og Anders Petersen (red.).
Klim, 30. september.
× Hjernens nye liv
David Perlmutter. Gyldendal, 5. oktober.
× Kemi på hjernen. Går ud over enhver
forstand
Philippe Grandjean og Pernille Hermann.
Gyldendal, 6. november.
× Nydelsens pioner. Historien om Robert
Heath, der satte strøm til sindet og viste
vejen til fremtiden
Lone Frank. Gyldendal, 18. februar 2016.
Mælk er med til at give Jeanette Ottesen styrke
Det er ikke kun verdensmestre som Jeanette
Ottesen, der har brug for den naturlige styrke fra
mælk. Det er os alle.
Hele livet igennem har vi brug for den protein,
som mælken er rig på. Protein bidrager til at øge
og vedligeholde de muskler, vi hele tiden bruger.
Samtidig er protein og calcium med til at styrke
og passe på vores knogler.
Mælk og mælkeprotein er vores naturlige styrke.
Om vi så skal konkurrere om guld til VM – eller
passe vores job eller skole, og leve et aktivt liv.
Mælken kan ikke gøre det alene, men med ¼-½
liter mager mælk hver dag, som en del af en varieret kost og en sund livsstil, er vi alle godt på vej
til en stærkere og sundere krop.
Mælk. Naturlig styrke.
40
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
HJERNEN
HJERNEN
’Samtlige mine patienter har
henvendt sig til mig, fordi de har
læst mine værker og efterfølgende
ræsonnerer, at de vil kunne få noget
ud af at tale med mig,’ fortæller
psykoterapeut og forfatter Irvin
Yalom.
Foto: Reid Yalom
Vi er
alle dansende
døgnfluer
Den eksistentialistiske psykoterapis grand old man, dr. Irvin
D. Yalom, er i sit livs efterår. Den verdensberømte professors
nye bog er et portræt af ti samtaler, der næsten alle handler
om at leve med visheden om døden. Og han har råd til at
koncentrere sig om kun det – og intet andet
Af Annegrethe Rasmussen
D
er er interviews, som man skal lave,
fordi det nu en gang er en del af ens
arbejde. Avisen skal ud. Og så er der
interviews, som man i årevis har drømt om
at lave, fordi man beundrer den, man skal
tale med.
At have journalister som en del af fanskaren
er hverdag for professor emeritus ved Stanford
University, Irvin D. Yalom (84), en af verdens
mest læste, berømte og respekterede forfattere inden for eksistentialistisk psykologi og
psykoterapi. Og jeg er, viser det sig, blot en
ud af 50-100 mennesker, som hver uge ønsker
at tale med ham.
Yalom, der er psykiater og psykoterapeut,
bor og arbejder i byen Palo Alto nær San Francisco, hvor han fortsat har sin egen praksis.
Det har han haft i over 50 år, og han har set
tusindvis af patienter. Samtidig har han skrevet fire romaner, fire fagbøger, der indeholder
udvalg af behandlingsforløb i form af redigerede samtaler med (anonymiserede) patienter
samt flere undervisningsbøger for praktiserende psykologer og psykoterapeuter. En af
disse, Eksistentiel psykoterapi, er fortsat på
pensumlisten for 2015 på danske universiteter. Den har dannet skole over hele verden, er
oversat til femten sprog og har solgt en lille
million kopier.
Hans nyeste bog, der lige er udkommet på
dansk, hedder Døgnfluernes Dans og tager livtag med døden – ligesom bestsellerne Som at
se på solen (2009) og Kærlighedens bøddel og
andre psykoterapeutiske fortællinger (2011) også
gjorde. Yaloms overordnede udgangspunkt er
nu som før, at selvom døden er et grundlæggende menneskeligt vilkår, skal vi ikke lade
dødsangsten gennemsyre vort liv eller styre
vore handlinger. Det er spændende læsning
og giver kun endnu mere blod på tanden før
interviewet med ham.
Vi kan også bare aflyse
Et interview, der imidlertid får den værst
tænkelige start. Opmuntret af udsigten til at
tale med mesteren fremsender overtegnede
en byge af spørgsmål på e-mail som optakt;
spørgsmål, som jeg tænker, at han må være
den helt rigtige til at svare på. I min mail står
der f.eks., at »det kunne være spændende at
høre, hvordan De som psykoterapiens grand
old man ser på vor tid. De har jo fulgt generationer fra Deres praksis og kan nok give en
stærk diagnose. Møder De f.eks. patienter med
problemer, der stammer fra digitaliseringen af
menneskelig interaktion, som slet ikke fandtes,
da De startede som terapeut for 50 år siden?«.
41
Jeg spørger også, hvad han mener om det
voksende antal diagnoser i form af ADHD og
autisme. Endelig har redaktøren fortalt mig,
at tillægget om fagbøger – det, De, kære læser, sidder med i hånden lige nu – indeholder
nogle temasider om de mange nye fagbøger,
der kredser om udforskningen af hjernen; hvordan spiller de videnskabelige landvindinger
ind på det psykologiske felt? Hvad betyder
det for vores forståelse af sindet? Hvordan er
balancen i dag mellem arv og miljø?
Svaret fra Yalom kommer omgående. Det
er muligt, at han er en af verdens mest efterspurgte, og dyreste, praktiserende psykoterapeuter, men han har ikke for travlt til at være
hurtig på aftrækkeren i sit svar:
»Det var min opfattelse, at vor samtale
skulle handle om min seneste bog, Døgnfluernes Dans, og mit arbejde. Dine spørgsmål er
intelligente nok, men kun ét af dem handler
om mit livsværk og mine bøger. Du kan finde en liste over mine værker på yalom.com.
Her vil du se, at jeg aldrig har skrevet en linje
om autisme eller diskussionen om arv kontra
miljø. Hvis du kan fokusere på mit liv og mit
arbejde, er det fint, ellers forslår jeg, at vi aflyser. Irv Yalom.«
Ingen samfundsdiagnoser, tak
Bang! Beskeden står lysende klart på min
skærm: Yalom agter ikke at forholde sig til
samtidsdiagnoser, komme med bud på nutidens informationssamfund, hjerneforskningens landvindinger eller andet i samme
boldgade. Den potentielle katastrofe er klar:
Avisen er ved at miste en artikel, og jeg er ved
at miste chancen for at tale med en af mine
helte. Der må sadles om, hurtigt. Jeg lægger
mig fladt ned og forsikrer om, at det er hans
suveræne ret selv at bestemme, hvad vi skal
tale om. Da jeg – to dage senere – rent faktisk
interviewer ham, tænker jeg, at jeg hellere må
indlede med at undskylde den kiksede optakt.
»Jeg har gode grunde til ikke at ville foretage
generaliseringer om samfundet som sådan,
fordi jeg ser en meget lille del af det til daglig.
Du skal huske på, at jeg er en gammel mand.
Jeg ser blot 1-2 patienter om ugen, og jeg har
råd til at være meget selektiv. Jeg arbejder
ikke på et hospital eller på universitetet længere. Samtlige mine patienter har henvendt
sig til mig, fordi de har læst mine værker og
efterfølgende ræsonnerer, at de vil kunne få
noget ud af at tale med mig. De emner, patienterne bakser med, er eviggyldige – de fleste
handler om døden, og hvordan man håndterer den. Mange af mine patienter er meget
gamle, et par stykker har kræft, og de er alle
ret belæste,« forklarer han. Og tilføjer, at han
med undtagelse af et par patienter, han har
et andet perspektiv på sit liv. De vigtige ting
bliver virkelig vigtige, og det trivielle bagatelliseres,« siger han og konkluderer, at det er et
budskab, han har været særdeles tilfreds med
at kunne udbrede til en enorm, og i mange år
global, læserskare:
»Derfor vil jeg i dag også mene, at jeg er lige
så meget skribent som terapeut. Jeg nyder
virkelig at skrive,« siger han og fortæller, at
han i øjeblikket arbejder på sine erindringer.
»Jeg forsøger at skrive temmelig hurtigt,
jeg vil jo gerne nå at blive færdig. Jeg har et
meget stort nedskrevet materiale, men i sagens natur er mange af mine historiske vidner
ikke i live længere. Det ville jeg ønske ikke var
tilfældet, men sådan er det. Min søster er lige
død, og dermed har jeg ikke nogen tilbage,
som har været der, mens jeg var barn. Der er
ingen at tjekke mine oplevelser med. Så jeg
må blot håbe, at jeg husker rigtigt,« ler han.
set i årevis, heller ikke forpligter sig til lange
terapiforløb længere.
»Alle nye patienter får at vide, at de har
maks. 12 måneder. Jeg vil ikke have, at de bliver afhængige af mig, hvem ved, hvor længe
jeg er her. Og i øvrigt kan en deadline også få
mennesker til at koncentrere sig og arbejde
hårdere med sig selv.«
Meget mere end Freud
Men hvad vil det egentlig sige, at være »en eksistentialistisk psykoterapeut« – den retning
indenfor psykoterapien, som Yalom har lagt
navn til og efter manges mening også grundlagt?
»Jeg startede som psykiater i 1957. Dengang
var amerikansk psykiatri domineret af det 19.
århundredes analytiske terapi, Freud og Jung
dominerede fuldkommen, og der var et meget
rigidt fokus på de tre første år af patientens
liv. Jeg fandt tilgangen alt for snærende, og
jeg læste en bog, der fik stor betydning for
mig, skrevet af dr. Rollo May med titlen Existence – jeg havde i øvrigt senere lejlighed til
selv at gå i terapi hos May. Her så jeg for første
gang, hvordan man kunne inkorporere eksistentialistisk filosofi i psykoterapien, og det
inspirerede mig enormt. Jeg begyndte at læse
meget bredt – græsk filosofi, Platon og Epikur
f.eks. fik mig til at udvide selve opfattelsen af,
hvad det vil sige at være et menneske. Og det
går langt videre end til den tidlige barndom.«
Yalom fortæller, at i han sin karriere som
forfatter og psykoterapeut derefter – han gik
på pension fra Stanford i 1994 – har arbejdet
med at kombinere litteratur og psykoanalyse.
»En af grundene til, at mine bøger er blevet
så udbredte – har jeg fået at vide af mange læsere både professionelle og almindelige mennesker – er ikke bare, at jeg har arbejdet hele mit
professionelle liv med at indarbejde indsigter
”
Alle nye patienter får
at vide, at de har maks.
12 måneder. Jeg vil
ikke have, at de bliver
afhængige af mig, hvem
ved, hvor længe jeg er
her
Irvin Yalom
Psykiater og psykoterapeut
[email protected]
fra filosofiens og litteraturens verden, det er
også, at mine bøger kan læses som skønlitteratur. Det er ikke tørre undervisningsbøger
med søgte eksempler. Det er levende patienter, der fortæller deres historie, og jeg er som
terapeuten en del af fortællingen.«
Døden i fokus
»I Døgnfluernes dans har jeg, ligesom med
mine andre bøger, mit kernepublikum for øje,
nemlig unge terapeuter, der vil videreuddanne sig. Jeg er på den måde også en lærer (af
samme grund er Yaloms værker ofte blevet
kaldt for ’teaching novels’, red.) men jeg har
jo fundet ud af, at interessen for terapi og for
livets evige, store spørgsmål er betydelig, og
derfor er mit publikum meget bredere end
blot de professionelle.«
– Det er en grundantagelse for Dem – og en del
af den eksistentialistiske tilgang – at en accept
af døden kan være nødvendig for at lære at leve
bedre. Det står også klart med Deres nyeste
bog. Men hvordan gør man det?
»Mange patienter kan ikke bære tanken
om, at verden fortsætter, efter at de ikke er
der mere. Det er skræmmende med det store
fremtidige intet. Jeg prøver at vende det om
og sige: De fleste har intet problem med, at der
har været millioner af år, før de blev født. Så
hvad der sker, når vi dør, er egentlig ikke problemet. Udfordringen for os som mennesker
er, hvordan vi lever mellem nu og slutningen
– som vi ikke ved, hvornår kommer. Har vi
modet til at stoppe op og rette vore bekymringer mod det liv, vi lever nu – et mod til at
leve mere autentisk, hvilket betyder et rigere
og mere aktivt, målrettet liv. Når man kommer ud over bekymringer om sin krop – og
det gør kræftpatienter f.eks. ofte – så gør det
ikke nogen forskel længere, hvordan folk ser
på dig. Heidegger, en forfatter, jeg har gjort
megen brug af både som terapeut og skribent,
foretager en sondring mellem at blive opslugt
af den måde, hvorpå tingene er i verden kontra
at være opmærksom på, at tingene eksisterer
i verden. Hvis du kan lære at koncentrere dig
om det sidste, så er du ikke længere lige så
bekymret over livets daglige trivialiteter, over
at holde ting hemmeligt for dine nærmeste
eller om at opretholde facader, at angle efter
beundring. I en vis forstand får udsigten til
døden de fleste af disse neurotiske bekymringer og frygt for manglende anerkendelse
eller afvisning til at smelte væk; patienten får
Døgnfluernes dans og andre
psykoterapeutiske fortællinger.
Irvin Yalom. Hans Reitzels Forlag. 229 s.
8. oktober 2015.
VI UDVIDER HORISONTEN
TUREN GÅR TIL har eksisteret
siden 1952 og er blandt verdens
hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden
fra Nordatlanten til Australien.
Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt
indgående kendskab til de enkelte
destinationer. Med nøje udvalgte
a�raktioner, herunder spisesteder,
viser vi vej til de største oplevelser.
POLITIKENS
F O R L AG
42
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
43
HJERNEN
HJERNEN
Illustration: Molly Wittus/iBureauet
ANTI-ACNE & ANTI-AGE
Farvel Freud,
goddag Amygdala
Det er blevet spået, at det 21. århundrede vil blive hjernens
århundrede, og ser man på årets opdragelseslitteratur tyder
det på, at spåmændene har ret: Ud med Freud og ind med
hjerneopdragelse
Af Camilla Mehlsen
D
u må ikke slå!« Har du nogensinde sagt
det til et barn? Det har jeg. Nogle gange
har jeg også formuleret det med afsæt
i mit ønske: »Jeg vil ikke have, du slår.« Andre
gange har jeg rettet fokus mod det andet barn:
»Det gør ondt på drengen, når du slår ham.«
Men følger jeg én af årets opdragelsesbøger,
griber jeg barnets hjerne forkert an. For hvis jeg
vil ændre barnets adfærd, må jeg »træde nye
stier i hjernen» og finde alternativer til »hold
så op!«, lyder det i sociolog Anette Prehns bog
Hjernesmarte børn, som udkom tidligere i år.
Forfatteren er på trapperne med endnu en bog
om emnet, Hjernesmart pædagogik, der omsætter hjerneforskning til praktisk pædagogik.
Ifølge Prehn overser hjernen abstrakte ord som
’ikke’ og ’lad være’. Det betyder, at en sætning
som ’du må ikke slå’ netop leder barnets opmærksomhed hen imod ’du må slå’, altså det
stik modsatte af intentionen. Hvad skal den
voksne så i stedet sige og gøre? Prehns svar
følger senere. Først et kig på, hvorfor viden
om hjernen nu skal lære os at opdrage og udvikle børn – og os selv.
Hjernens indtog
I det nye årtusinde har en biologisk og neurologisk fortælling om mennesket vundet indpas,
i takt med at hjernescanninger har givet os ny
viden om mennesket – en viden, som først og
fremmest betoner, at mennesket udvikler sig
som et neurologisk og sanseligt væsen. Anette
Prehn hylder udviklingen i Hjernesmarte børn:
»Vi lever i en fascinerende tid, hvor hjerneforskningen har fået hul igennem til ting,
vi troede, var umulige for bare få år siden.
Blinde kan lære at spille basketball … Mennesker med posttraumatisk stress kan blive
deres ulidelige symptomer kvit på fem uger
– med den rette neuroplastiske behandling.«
Et vigtigt gennembrud for hjerneforskningen er, at vi i dag ved, at hjernen er »plastisk«.
Det betyder, at den er formbar, særligt i de
første leveår, men også senere i livet. Hjernen
formes af omgivelsernes stimulering.
Vi ved i dag, at hjernen er i konstant udvikling. I sidste århundrede mente hjerneforskerne ellers, at hjernens udvikling stoppede ved 20-25 årsalderen. Men hjernen kan
og skal »motioneres« livet igennem. Princippet er kendt under denne læresætning: Use
it or lose it (brug den eller mist den), som går
ud på, at hvis vi træner hjerneforbindelser,
styrker vi dem. Og omvendt svækkes forbindelserne, hvis vi ikke bruger dem.
Superbarn og superkræfter
Vi kan altså gøre noget aktivt for at stimulere
hjernens udvikling, og for at stimulere børn
og unge til at blive »hjernesmarte« og hvad
de nye stimuleringsbøger ellers kalder det. Jo
yngre mennesket er, jo mere formbar er hjernen. Det er baggrunden for, at flere forfattere
vil overføre viden om hjernen til hjemmet,
daginstitutionen og klasseværelset.
Ifølge Maria Beadle og Anni Kirk, forfattere til den nye bog Superbarn, er der meget,
voksne kan gøre for at stimulere det biologiske
og sansende væsen kaldet et barn:
»Kun cirka 30 % af hjernen er ved fødslen
fastlagt til forudbestemt lærdom. Det betyder,
at der er cirka 70 % tilbage til ny viden. Det
er derfor op til dig og dit barn samt barnets
omgivelser at udnytte de 70 % bedst muligt,
så barnet stimuleres til at udnytte sit potentiale fuldt ud og blive et superbarn.«
I Superbarn kan du lære, at det er den senest udviklede del af hjernen – hjernebarken
med pandelapperne – der gør os til mennesker, for den er nøglen til personlighed, social intelligens og vores motoriske adfærd.
Bogen rummer også en masse anvisninger på
god hverdagsstimulering fra 0-12 år, ikke bare
om hjernens modning, men også om barnets
sanser, særligt synssansen.
Amygdala styrer
Ord som spejlneuroner, amygdala, pandelapper, hippocampus og synapser skal ikke længere være forbeholdt biologitimen eller laboratoriet, men også være en del af lærings- og
opdragelsesvokabulariet. I hvert fald hvis det
står til den nye bog Lad hjernen styre skolen
af den svenske hjerneforsker Martin Ingvar
og den svenske fagjournalist Gunilla Eldh.
Bogen er en del af en serie om, hvordan
hjernen påvirker os. Den første bog i serien
handlede om, at Hjernen styrer vægten (Politikens Forlag, 2010), mens den anden bog
tog fat på, at Hjernen styrer smerterne (Dansk
Psykologisk Forlag, 2014). Nu er turen kommet til læring i skolen. Den nye bog hedder
dog ikke Hjernen styrer skolen, men opfordringen: Lad hjernen styre skolen, for hjernens
bannerførere har endnu en kamp foran sig på
skoleområdet. Som Ingvar og Eldh skriver:
- BEKÆMPER FEDTET OG UREN HUD
- FORSTÆRKER HUDENS TABTE STRUKTUR
- REPARERER SOLENS SKADEVIRKNINGER
»At al indlæring af færdigheder og kundskaber må tage udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer, kan virke indlysende. Desværre
har den erkendelse længe manglet i diskussioner om skolen. Og det til trods for at vi lever i ’hjernens århundrede’ og nu helt ned på
molekyleniveau kan studere, hvad der sker
med vores hjerneceller, når vi lærer nye ting.«
Med hjernen i skole
Forfatterne mener, at livet i klasseværelset
har brug for »frisk ilt fra moderne neuro- og
kognitionsvidenskab og fra indlæringspsykologi«. Man kan være uenig om meget, når
det gælder børns læring i skolen – for eksempel om børn skal have lange eller korte skole-
”
... det er vigtigt, at
lærere og andre
professionelle i skolen
finder frem til den
vigtige ’synes godt om’funktion i hjernen
dage, have lektier med hjem eller iPad’en
med i klassen – men ifølge Ingvar og Eldh
er det straks nemmere, når vi zoomer ind
på børnenes hjerne: Her findes der kun én
videnskabelig opfattelse af, hvordan børns
hjerne fungerer, skriver de.
Med afsæt i neuro- og kognitionsvidenskab og psykologi viser forfatterne, hvad
lærerne og andre professionelle i skolen
skal stille op for at stimulere børnene og
deres hjerner bedst. Forfatterne plæderer
blandt andet for, at det er vigtigt, at lærere
og andre professionelle i skolen finder frem
til den vigtige »synes godt om«-funktion
i hjernen, som handler om, at det, vi kan
lide, vil vi gerne have mere af.
Farvel til Freud
Ingvar og Eldh forbinder neurovidenskab
og psykologi. Tendensen i hjernens århundrede er ellers, at det neurologiske syn på
mennesket fejer den psykologiske forståelse
af mennesket af banen. Farvel til Freud,
goddag til amygdala & co.
Mange vil dog nok sætte spørgsmålstegn ved, om hjerneforskernes syn på mennesket er vigtigere, endsige sandere end
psykologernes.
Et vigtigt kritikpunkt er, om den viden,
der bliver frembragt i en hjernescanner,
direkte kan overføres til, hvad der sker i
en social gruppe som for eksempel en skoleklasse eller en familie. Det er der delte
meninger om, og hjerneviden kan nemt
tippe over til hjernevask, hvis sandheden
om mennesket koges ned til det, man kan
se i en hjernescanner.
Men ser vi på de anbefalinger, som de nye
hjernebøger giver, er der bestemt mange
fornuftige råd at hente, uanset om de er affødt af viden om hjernen eller af psykologi.
HUSK!
Et af dem er Anette Prehns råd om at finde
alternativer til ’ikke’ og f.eks. styre uden
om en sætning som »du må ikke slå«. Det
»hjernesmarte trick« er at rette opmærksomheden mod den adfærd, man vil fremme, så sig f.eks.: »Venlige hænder gir glade
venner«, som en børnehave eksempelvis
har gode erfaringer med.
Og hvis du gerne vil bruge ’ikke’, så brug
ordet til at fremme det, du gerne vil have:
Hvis barnet skal sove, men protesterer i
sengen, så sig »Du behøver ikke at sove.
Bare luk øjnene og slap af i kroppen«. Jeg er
spændt på at se, om det også virker for mig!
du kan altid få ultralydscannet
din hud, og få råd og vejledning i produkter netop til din
hud når en af vores rådgivere
besøger en forhandler nær dig!
Se hvor på
www.beaute-pacifique.com
[email protected]
BØGER OM PÆDAGOGIK OG HJERNEN
× Nervepirrende pædagogik. En introduktion til pædagogisk neurovidenskab
Theresa S. S. Schilhab og Bo Steffensen.
Akademisk Forlag, 2007.
× Under ombygning. Om hjernen,
teenagere og pædagogisk praksis
Lisbeth Iglum Rønhovde. Hans Reitzels
Forlag, 2011.
× Hjernesmarte børn. Styrk dit barns
hjerne for livet (og bliv selv klogere)
Anette Prehn. People’s Press, 2015.
× Hjernesmart pædagogik
Anette Prehn. Dafolo, 2015.
× Lad hjernen styre i skolen
Martin Ingvar og Gunilla Eldh. Børn har brug
for dig, når de skal lære. Dansk Psykologisk
Forlag, 2015.
× Superbarn. Styrk dit barns syn, selvværd og sanser
Maria Beadle og Anni Kirk. Gads Forlag, 2015.
SUPER3 BOOSTER
INDEHOLDER 3 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER.
GENDANNER TABT COLLAGENSTRUKTUR OG
STIMULERER PRODUKTIONEN AF COLLAGEN OG
ELASTIN. NEDSÆTTER HUDENS PRODUKTION AF
FEDTSTOF OG INDEHOLDER PROPOLIS TIL
BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF UREN HUD
- OGSÅ HOS UNGE.
Made In Denmark
Udviklet og produceret i Danmark
www.beaute-pacifique.com
CRÈME MÉTAMORPHIQUE
INDEHOLDER 2 EFFEKTIVE A-VITAMIN TYPER
DER MINDSKER OG FOREBYGGER ALDERSTEGN.
FORSTÆRKER OG FORYNGER HUDENS
COLLAGENSTRUKTUR.
44
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
INTERVIEW
45
INTERVIEW
Der er også
noget konstruktivt
ved hellig krig
Vi må forstå, hvilken appel det har på unge mennesker
at kunne være med til at opbygge en stat og omtegne
verdenskortet, mener forfatter og journalist
Jakob Sheikh. I bogen ’Danmarks børn i hellig krig’
kortlægger han fem almindelige danskeres vej
ind i ekstremismen
Tekst af Jannie Schjødt Kold
Fotos af Sigrid Nygaard
46
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
Velfærdsstaten i tal
INTERVIEW
Som et supplement til Dansk Velfærdshistorie 1-6 udkommer nu et tillægsbind,
der indeholder et vidtspændende tal- og
tabelmateriale, som belyser udviklingen i
velfærdsstatens historie. Bindet indeholder
et personregister og et komplet sagregister,
hvor omfattende krydsreferencer sikrer læseren overblik over udvalgte emner.
På flere end 5.000 sider har forskere fra Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet fulgt velfærdsstaten fra den sene
middelalder til nutiden.
Pris pr. bind 498 kr.
Hele serien 1.995 kr.
H
an trækker rundt med en elegant herrecykel
på stien, der går fra hjertet af Enghavepark på
Vesterbro i København til en mere fjern afkrog
med boldbane og rosenhave. Bag os samler
Café Venligbo folk under parasoller, mens en
skoleklasse afholder OL i gummistøvlekast.
Bag et hullet trådhegn varmer nogle unger op.
»Det var her, Amir og jeg spillede fodbold.«
Jakob Sheikh er vokset op et stenkast herfra,
i samme gård som Amir. Altså inden Jakob
Sheikh kom i privatskole i Valby og gik gennem porten ved Carlsberg og ud til noget, der
føltes som en anden, bedsteborgerlig verden.
Det var måske ikke det, der gjorde forskellen,
men Amir og Jakobs veje ledte i hver sin vidt
forskellige retning.
»Han rejste til Syrien for at kæmpe i hellig krig, jeg blev journalist og skrev om netop
sådanne krigere,« som Jakob Sheikh skrev i
en personlig feature i Politiken i 2014: »Fra
Pressen skrev om de foregående bind
barndommens gade til kalifatets frontlinje.«
Lige siden, og også før, har spørgsmålet
om, hvem Danmarks hellige krigere egentlig
er, optaget ham. Især har han undret sig over
én ting: »Det er danske børn det her. De er alle
født og opvokset i Danmark, de taler flydende
dansk og er formet af det danske velfærdssamfunds kerneinstitutioner. Folkeskolen,
den lokale fodboldforening, sågar politiske
ungdomspartier, altså kernedemokratiske
institutioner. De opererer hjemmevant i det
danske samfund, der burde kunne give alle
unge muligheder og fremtid. Hvorfor vender
de det ryggen for at drage ned til en krig, de
ikke har noget etnisk forhold til?«
For at finde svaret har Jakob Sheikh rekonstrueret fem personers vej ud i hellig krig.
Amir, Lukas, Shiraz og de to 16-årige piger fra
Skejby, der forlod deres familie i London og
blev kendt som »terrortvillingerne«. 522 sider
og en bog senere er spørgsmålet, om han er
blevet klogere?
»Jeg havde, inden jeg gik i gang, en lidt naiv
forestilling om, at man kunne sætte ekstremisme på formel,« siger Jakob Sheikh. »Det
viste sig, at det kan man ikke. Der er meget
lidt, der forener de mennesker, jeg har skrevet om. En har ikke kendt til Islam før, en anden kommer fra en dybt religiøs familie og en
tredje har psykiatriske diagnoser, der gør, at
han næsten ingen venner har.«
Man fører debatten på et forkert grundlag, hvis man tror, at alle med langt skæg og
ankellange benklæder kan være farlige. I virkeligheden kan alle ende som ekstremister,
mener Jakob Sheikh.
»Det kunne du også,« siger han.
– Og dig?
»Ja. Ubetinget ja til det spørgsmål.«
At omtegne verdenskortet
Spørgsmålet om, hvorvidt han selv kunne være
blevet radikaliseret, har konstant rumsteret
under arbejdet med bogen, fortæller han.
»Amir og jeg havde stort set samme opvækst, vores fædre kom fra samme område i
Pakistan, og vores forældre blev skilt næsten
samtidig. Vi kom i de samme miljøer, og jeg
har også været til introduktionsmøde i Hizbut-Tahrir.«
– Hvorfor var du det?
»Der var nogle af mine venner, jeg spillede
fodbold med, som kom der, og så tænkte jeg,
’nå, jeg går med’. Men det havde ingen umiddelbar appel. Jeg kedede mig.«
– Spiller tilfældet en rolle her?
»Ja, er du sindssyg!« udbryder han, men
trækker så lidt på det. »Eller jeg vil måske hellere kalde det sammenfald af begivenheder.
Hvis nu Amir ikke var blevet uvenner med sin
storebror, der betød meget for ham, kort efter
forældrenes skilsmisse. Hvis nu han ikke var
blevet smidt ud af den uddannelse, han var i
gang med, hvad så?«
Amir, som i 2014 rejste med en envejsbillet
til Syrien, hvor han stadig befinder sig, delte
Jakob Sheikhs interesse for to ting. Fodbold
og computerspil. Som Jakob Sheikh trækker
rundt med cyklen mellem de sociale boligblokke på Vesterbro, passerer vi internetcafeer, hvor de to har spillet sammen. Vi går ind
i gården i Saxogade, hvor de begge hængte ud
under vasketøjssnore til de blev kaldt op. Jakob
Sheikhs barndomshjem var småt men nært.
»Vi boede fire mennesker i en toværelses.
Mig og min lillebror Isak, der er i hæren i dag,
min mor, der arbejder med utilpassede unge
– og ironisk nok radikalisering – i Hvidovre,
og min far, der har en cykelbutik på Østerbro,« siger han og tilføjer: »Typisk pakistansk.«
Jakob Sheikh husker barndomshjemmet
som et rart sted.
»Der var masser af kærlighed, og mine forældre gav mig rygrad. Jeg tror, at det var det,
der gjorde, at jeg var med til at pifte cykler og
lave tags på mure, men da mine venner begyndte at stjæle biler, sagde jeg fra.«
Han er på ingen måde vokset op i et hjem
med klaver. Eller bøger for den sags skyld.
»Der var ikke råd til bil eller ferie på Mallorca,
men vi tog i sommerhus og var bare sammen.«
Et typisk hjem i den lavere middelklasse,
som også er baggrunden for de fem personer,
Jakob Sheikh følger i bogen Danmarks børn
i hellig krig, og som ender med at tage helt
andre radikale valg end han selv.
»De er average middleclass kids,« siger han.
Når de træder ind i de radikaliserede miljøer,
er det til dels, fordi deres liv får en retning og
et konstruktivt formål, viser bogen.
»Islamisk Stat er en gennemgående faktor
for personerne i bogen. I modsætning til andre grupperinger som al-Qaeda, der i sit udgangspunkt er destruktive, så siger Islamisk
Stat ’vi bomber kun jer, hvis I bomber os’. Det
er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt. Hvis ikke vi forstår det
konstruktive element i radikaliseringen,
jjjjjj
”Det er troværdigt, forfriskende og kompetent. Lige hvad vi
har brug for i en tid, hvor velfærden skal trimmes, og menigmand kunne forfalde til at glemme, at graden af velfærd og
selve den måde, solidaritet organiseres på, altid er et resultat
af magtforhold.”
Politiken
ÌÌÌÌÌ
”Det er et af værkets fortjenester, at de borgerlige partier skrives ind i historien som aktive spillere i udbygningen af den
sociale forsorg. Det er langt fra virkeligheden at tale om en
rød og en blå blok med fasttømrede opfattelser om behandlingen af de svage i samfundet.”
Berlingske
”Kort sagt er det en flot og imponerende indsats…”
Berlingske
”…den empiriske dokumentationsiver er samlet set med til at
gøre bogen til en milepæl i dansk velfærdsforskning…”
Politiken
”Fremragende.”
Kristeligt Dagblad
”Selvom den kommer rundt om rigtig mange forskningsmæssige, teoretiske og historiske problemstillinger, fortaber
den sig ikke i akademisk tågesnak. Den går lige på og hårdt,
og man får som læser mange interessante sidehistorier.”
Historie-online.dk
”Bindene er overvejende skrevet af seriens redaktører, især af
Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen.
Større kapaciteter finder man for tiden ikke på dette felt. Man
er i sikre hænder.”
Morgenavisen Jyllands-Posten
Se mere på www.universitypress.dk
48
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
49
INTERVIEW
INTERVIEW
Gode bøger til gaver
... og til dig selv
’Hvis nu Amir ikke var blevet uvenner med
sin storebror, hvis nu han ikke var blevet
smidt ud af den uddannelse, han var i gang
med, hvad så?’ siger Jakob Sheikh om sin
barndomsven, der rejste til Syrien for at
blive kriger for Islamisk Stat.
så forstår vi sgu ikke, hvorfor de her unge
mennesker slutter sig til dem. Så kan vi ikke
opstille et alternativ for dem.«
Han ved godt, at det er provokerende for
mange.
»Vi er bare nødt til at forstå det fascinerende
i, at man for første gang siden Osmannerrigets
fald er i gang med at omtegne verdenskortet,
og at man som ungt menneske kan være en del
af det. Som kvinde kan du rejse ned og være
sygeplejerske eller skolelærer. Vi må indse,
hvilken appel det har.«
Mor til en martyr
Vil man forstå, hvor Jakob Sheikh kommer
fra som fortæller og journalist, er der to begivenheder, der hører med. Den ene finder
sted, da han i 2001 er med sin lillebror til fodboldtræning i B1909. Hans far er også med,
og det øsregner. Efter træning står de drivvåde i klublokalet og drikker saftevand, da
tv-skærmen begynder at køre i sløjfe med de
samme uforståelige billeder. Af et fly, der flyver direkte ind i et tårn.
»I tiden efter 9/11 blev alt stillet meget sort
og hvidt op: ’Enten er du med os eller imod
os’, og jeg tænkte, at der måtte være mere i
det end det.«
Nuancerne manglede, som de gjorde det i
den danske mediedækning af det arabiske forår
og den syriske borgerkrig, da Jakob Sheikh
som led i sin uddannelse på Journalisthøjskolen blev udvekslet til Beirut.
»Jeg kunne se, hvor firkantet konflikterne
blev fremstillet hjemme i Danmark, og hvor
komplekse de i virkeligheden var dernede.«
Jakob Sheikh var i Syrien tre gange under
konfliktens første år, og da han kom hjem igen,
kunne han se folk rejse den anden vej. Ikke
siden Spanienskæmperne og Finlandskorpset
har så mange danskere frivilligt forladt velfærdssamfundet for at drage i krig. Mindst 130
personer har ifølge PET meldt sig i kampen,
primært for opbygning af en Islamisk Stat i Syrien. Jakob Sheikh har længe haft sin journalistiske snude i Syriensfarernes spor. Men i julen
2014 blev hans forståelse af problemet udvidet.
»Jeg havde en nyhedsvagt på avisen og bryggede på en juleserie, da telefonen ringede.«
I røret var en fortvivlet mor.
»Min søn er blevet martyr,« sagde hun.
Det havde hun set på Facebook og ringede
nu til journalisten for at høre, om han kunne
hjælpe med at af- eller bekræfte oplysningen.
Hendes søn er Lukas, der som 18-årig blev
dræbt i sin kamp for Islamisk Stat i Syrien.
»Det gik op for mig, at rigtig mange mennesker i Danmark er dybt berørte af det her
problem.«
Jakob Sheikh holder tæt kontakt med Lukas’ mor Karolina Dam og besøgte hende i
hendes lejlighed i Sydhavnen.
»Når man beskriver de her sager, så er det
noget, der foregår meget langt væk i et udefinerbart kalifat med mennesker, der taler et
udefinerbart sprog. Men da jeg fik moderen
til Lukas i røret fik hele Syrien-konflikten for
mig et meget menneskeligt ansigt.«
Lukas’ mor er en gennemgående kilde i
bogen og kan fortælle historien om, hvordan
hendes søn var røget ind og ud af det sociale
system hele sit liv. Et diagnosebarn med mange
skift, der ofte endte med at blive smidt ud af
de skærmede institutioner, han kom på. Fordi
han stak af, var udadreagerende og til tider
voldelig. Jakob Sheikh har læst de sagsakter,
der ligger på Lukas. Og nok noterer fagfolkene
omkring ham, at Lukas er begyndt at virke fir-
ÌÌÌÌÌ Berlingske
ÌÌÌÌÌ Jyllands-Posten
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken
“... fortjener stor udbredelse.”
j
Stiftstidende
ÌÌÌÌÌ Nordjyske
kantet i sin fordømmelse af »de vantro«.
»Men det er rystende, så tynde deres beskrivelser af religionens betydning for ham
er,« siger Jakob Sheikh. Til gengæld kan man
læse, at religionen gav Lukas støtte, rettesnor
og vejledning. Den fik ham til at lægge kriminaliteten bag sig.
»Det er fælles for flere af personerne i bogen, at religionen starter med at løse nogle af
”
Islamisk Stat er et
statsopbyggende
projekt, som i
sin grundidé er
konstruktivt
Jakob Sheikh
Journalist og forfatter
deres problemer. Amir holder op med at være
ensom, og Lukas kommer ud af kriminalitet,«
siger Jakob Sheikh.
Lukas render dog til sin mors fortvivlelse ind i andre og større problemer, som ikke
oplistes i nogen sagsakter. Ingen ved rigtigt,
hvem han er sammen med, når han er væk,
nogle gange i flere dage.
»Det undrer mig virkelig, at de frontmedarbejdere ikke har mere kontakt og føling med
de radikaliserede miljøer,« siger Jakob Sheikh.
Men der er ingen alarmklokker, der ringer.
»På det tidspunkt er Lukas dybt involveret
i Kaldet til Islam, og han hænger ud med folk,
som bliver aflyttet af PET og som er full-blown
militante islamister.«
Et figenblad for PET
Når der er så få bøger om danskere i hellig
krig, skyldes det blandt andet, at de centrale
personer er opmærksomme på overvågning,
og derfor helst ikke taler med udenforstående.
»Tid har været mit vigtigste redskab,« siger Jakob Sheikh. »Jeg har interviewet 20-40
personer, der befinder sig i periferien af fortællingen for at komme nærmere nogle af de
centrale kilder.«
En af de centrale er emiren Shiraz Tariq,
der endte som martyr i Syrien. Født i Avedøre og af Jakob Sheikh betegnet som edderkoppen i det salafistiske miljø i Danmark.
Han læner sig frem med mobilen i hånden.
»Du kan prøve at se her, hvad Shiraz skrev
til mig, inden han tog til Syrien.«
Jakob Sheikh scroller ned i rækken af sms’er
omkring et møde mellem ham og Shiraz.
»Husk det skal være et sted, hvor nørderne ikke lytter med. Du ved, hvad jeg mener,«
står der.
Nørderne er PET, og da Sheikh mødte Shiraz første gang, var det på en parkeringsplads.
»Han fremstod som en veltalende og umiddelbart sympatisk mand,« siger Jakob Sheikh.
Shiraz er en af de få hovedpersoner, Jakob
Sheikh har haft lejlighed til at møde, inden
Syrien kaldte. Også for Shiraz havde radikaliseringen en konstruktiv effekt: Han steg i
social anseelse. Han var medstifter af Kaldet
til Islam, han rekrutterede aktivt, og han arrangerede rejser, der skulle voldshærde de
unge mænd og styrke dem i deres ideologiske
udvikling. Alligevel gik Shiraz fri under flere
PET-undersøgelser. Som Peter Øvig Knudsen
skriver i bogens forord, så gemmer nogle af
disse rabiate personer, der fungerer som edderkopper i miljøet, sig bag de demokratiske
rettigheder, vi værner om. Alligevel går man
galt i byen, hvis man indskrænker for eksempel forsamlingsfriheden eller ytringsfriheden,
mener også Jakob Sheikh.
»Ytringsfriheden er altså ikke et figenblad,
PET kan holde op foran sig,« siger han skarpt.
»Det er bestemt muligt at imødegå radikali-
”
Rigtig mange
mennesker i Danmark
er dybt berørte af det
her problem
Jakob Sheikh
Journalist og forfatter
seringen af unge mennesker i et åbent og frit
samfund.«
– Hvad skal der til?
»Jeg tror, at selvom det lyder kedeligt, så
opnår man en større effekt med et tværfagligt samarbejde mellem SSP og andre sociale
myndigheder end ved at inddrage nogens pas
dagen inden, de tager til Syrien.«
En social indsats, der skal indsættes, så snart
et ungt menneske stigmatiseres.
»Et fællestræk for flere af Syriensfarerne
er, at de oplever at være socialt stigmatiseret
i perioden op til deres radikalisering.«
Jakob Sheikh ser derfor velvilligt på den
ordning, man har lavet i Københavns Kommune, hvor man fra januar i år har nedsat en
ekspertgruppe og oprettet et fælles forum for
relevante myndigheder og skoler for at imødegå radikalisering i en tidlig fase.
– Kommer den indsats for sent?
»Alt for sent. Det skulle være blevet gjort
for fem eller måske ti år siden.«
En ting er at kortlægge rækkefølgen af begivenheder for at begribe det ubegribelige.
Noget andet er at prøve at følge de unge
mennesker ind i det religiøse rum, hvor de
bliver »retledt«.
“Lettilgængelig uden at være letbenet.”
Nordjyske Stiftstidende
www.klim.dk
50
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
INTERVIEW
Poesi og illusion
Fra sin far har Jakob Sheikh fået de værdier,
der knytter sig til Islam med sig, men han vil
helst ikke tale om sin egen tro. Det kan give
problemer fra flere sider. Blandt andet har han
modtaget trusler på grund af bogens afsnit
om de pengestrømme, der tilflyder Islamisk
Stat. »Det var bedst for mig selv, hvis jeg lod
være med at skrive det, fik jeg at vide, men
der er heldigvis ikke sket mig noget.«
Et andet eksempel på trusler kan man se
på Jakob Sheikhs Facebook-profil. Som cover
har han et billede af en mail, han har modtaget med ordlyden (stavefejl inklusive):
»Må dit hoved blive mast under en græsslåmaskine, indtil din muslimske hjerteskal
splatter ud over danskernes landjord.«
Hvis man vil trænge ind i den illusion, Syriensfarerne abonnerer på, må man have øre
for den poetiske skønhed, der findes i troens
rum, mener Sheikh. »Amir for eksempel var
meget poetisk. Han læste den persiske dig-
ter Rumi, som jeg også citerer helt i starten
af bogen, og mange andre af de personer, jeg
har beskæftiget mig med i bogen, er æstetiske mennesker.«
Det handler altså også om dufte, farver
og sanser, når Islamisk Stat sender rekrutteringsvideoer og propagandamateriale ud
via Facebook, YouTube og Twitter. På trods
af, at de forherliger en levevis, der svarer til
den, man havde på Muhammeds tid.
»De unge mennesker, der er i fare for at
blive radikaliseret, søger ikke bare et tilhørsforhold, og en retning med livet, men også
en anden dimension simpelthen.«
En søgen Jakob Sheikh til fulde forstår.
»Vi har det her ordsprog på dansk, at græsset altid er grønnere på den anden side. Hvad
nu, hvis du har mulighed for at træde over i
den tilstand ikke bare flygtigt, men permanent? Jeg har svært ved at se, hvordan man
ikke skulle finde det appellerende.«
[email protected]
Hør Jakob Sheikh fortælle om ’Danmarks
børn i hellig krig’ i samtale med seniorforsker ved DIIS Rasmus Alenius Boserup på
Hovedbiblioteket i København 12. nov. kl. 17.
KRIGERE
De fem Syriensfarere,
Jakob Sheikh portrætterer
Lukas Dam
Opvokset i Sydhavnen hos sin danske mor. Er op
gennem sin barndom og ungdom udsat for en
række skoleskift og vanskeligheder. Blandt andet
får han diagnoserne Aspergers og ADD (Attention
Deficit Disorder – altså uden Hyperactivity som
i ADHD, red.). Lukas finder tryghed i troens faste
rammer og udvikler sig positivt, inden han bliver
involveret i Kaldet til Islam og drager til Syrien for at
kæmpe for Islamisk Stat.
Amir
Født og opvokset på Vesterbro. Har en pakistansk
far, der kører taxa og en dansk mor, der bestyrer
et værtshus. Kort efter sine forældres skilsmisse
rager han uklar med sin storebror. Kort forinden
er han droppet ud af Teknisk Skole, hvor han ville
uddanne sig til automekaniker. Amir finder et nyt
fællesskab omkring moskeen på Amerikavej på
Vesterbro i København og drager i 2014 i hellig krig
i Syrien.
Zahra og Salma Halane
De to tvillinger er født i Skejby, men boede med deres
familie i Manchester, da de som 16-årige og uden at
sige det til nogen rejste til Syrien for at gifte sig med
IS-krigere og blive Jihad-brude. Inden var de i skolen
kendt som dygtige piger, og de drømte om at læse
medicin. Deres familie rejste senere ud for at finde
dem og hente dem hjem igen, men uden held.
Shiraz Tariq
Født i Avedøre af en dansk mor og en pakistansk
far, der har en kiosk på Vesterbro. Er medstifter og
leder af Kaldet til Islam og har radikaliseret en lang
række danske Syriensfarere. Er i PET’s kikkert flere
gange, men går fri. Melder sig selv til kamp i 2013,
hvor han rejser til Syrien.
Dorrit Saietz
ADOPTIONENS SLAGMARKER
David van Reybrouck
IMOD VALG
Christen Sørensen
DEN GRÆSKE KRISE
Maria Marcus
KOM DU?
Henrik Marstal
BREVE FRA EN
KØNSFORRÆDER
Bjørn Meidell
BAG MUREN
286 sider. Kr. 289
216 sider. Kr. 249
Udkommer 28/10
Loretta Napoleoni
ISLAMISK STAT
Klaus Rothstein
FLUGTEN TIL EUROPA
360 sider. Kr. 299
Udkommer 23/10
212 sider. Kr. 249
136 sider. Kr. 200
32/,7,6.5(9<‡(7)25/$*0('+,6725,(‡1<(%‘*(52*(16725%$&./,67
60c32/,7,6.('(%$7%‘*(5
),/262),.8/785'(%$7/<5,.²RJWHJQHVHULHU
198 sider. Kr. 249
3UHEHQ:LOKMHOP620(10‘173c+‘-.$17VNU
%$PRURVR--HVSHUVHQ(8523$"'(18'(%/(91(6<67(0.5,7,.VNU
6HUJH/DWRXFKH)2518)7,*02'9.67IRURUGDI3HWHU.HPSVNU
)UDQoRLV)ODKDXOW52%,16213$5$'2.6(7VNU
%,2*5$),(5
0DUWLQ.HOOHUPDQ
52&.<2*(',7+IRURUGDI.2.QDXVJDDUGVNU
5RODQG%DUWKHV625*(16'$*%2*VNU
(OL]DEHWK+DZHV&$086²(1520$1&(VNU
(VSHQ6WUXQN5(-6(1'(,086,.²%(11<+2/67VNU
(VSHQ6WUXQN%$*6,'(6$1*(5²-$172)7/81'VNU
3%¡JHOXQG3HWWHUVRQ'2;)$7+(5²7+(2'25&+5,67(16(1VNU
'HVXGHQKDUYLXGJLYHW-DNRE0DUWLQ6WULGVI¡UVWHE¡JHUGHInVVWDGLJ²
RJVn0867$)$6.,26.RSODJRJDOOH&ODXV'HOHXUDQVWHJQHVHULHU
2JYLXGJLYHU4¿XGPU5QTVG$KDNKQVGMPHGIRUIDWWHUHVRP:DOWHU
%HQMDPLQ5RODQG%DUWKHV:LOOLDP6%XUURXJKV+HUWD0OOHU(OLDV&DQHWWL
RJPDQJHIOHUH
9LVHVSn%RJ)RUXP‡6WDQG&²
-¡UJHQ
5DVPXVVHQ
)$67*581'
81'(5)‘'
'(51(
²‘ILORVRILVNH
SHMOHP UNHU
,QWURGXFHUHU
EHJUHEHW
‘),/262),
L'DQPDUN
VNU
Peter Kemp
LØGNEN OM DANNELSE
7yURGGXU3RXOVHQ
+,0/(1+$567-c/(70,1()$59(5
'LJWHVNU
IRUODJHWSROLWLVNUHY\‡1DQVHQVJDGH‡.%+.‡WOI
ZZZIRUODJHQHGNSROLWLVNUHY\‡SROLWLVNUHY\#IRUODJHQHGN
130 sider. Kr. 200
Udkommer 24/10
168 sider. Kr. 225
186 sider. Kr. 249
Udkommer 22/10
NYT FRA TIDERNESKIFTER.DK
TIDERNE SKIFTER
– Kan man forstå disse bevægelser uden
at gå ind i troens rum?
»Nej, det kan man ikke,« siger Jakob Sheikh.
»Jeg tror, jeg havde en fordel ved, at jeg
deler referenceramme med mange af de her
mennesker, og jeg forstår deres behov for at
gå ind i et religiøst rum. For at søge ind i et
univers, hvor der er en dybde, som den almindelige hverdag ikke kan tilbyde.
– Tror du selv?
»Ja, jeg tror.«
Jakob Sheikh er for første gang stille, nærmest genert.
– Hvad tror du på?
»På at der er mere mellem himmel og
jord,« siger han og smiler.
52
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
53
BOGBLÆR
BOGBLÆR
Sådan bliver du publiceret
25. november kl. 15-19
På dette kursus lærer du om
vejen fra ph.d.-afhandling
til bog.
Illustration: Pernille Bækholm Sloth/iBureauet
Læs mere på phdcup.dk
Foredrag
Danmarks børn i
hellig krig
Hør journalist og forfatter Jakob Sheikh fortælle
om sin nye bog ”Danmarks børn i hellig krig”, hvor
han indgående behandler de radikaliserede miljøer og de danske syrienskrigeres historie. Jakob
interviewes af og debatterer med Rasmus Alenius
Boserup, seniorforsker ved DIIS med speciale i
arabisk politik og samfund.
Agamben er
faglitteraturens Armani
Der er høj status i at fylde bogreolen med værker om filosofi
og idéhistorie, og den tendens kan blive en udmærket
forretning for de små forlag. Fagbøgerne taler ikke bare til
læserne, men siger også noget om dem. Derfor er de ’kloge’
bøgers grafiske udtryk vigtigere end nogensinde før
Af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
M
ode er ikke bare noget, der eksisterer i kjoler. Mode er i skyerne, på
gaden – mode har at gøre med ideer,
måden vi lever på, hvad der foregår,« sagde
designeren Coco Chanel engang. Mode kan i
dag også findes på et bogomslag og i navnet
på en italiensk filosof. I flere aktuelle fagudgivelser er der ingen modsætning mellem stil
og indhold. Videnskab smelter sammen med
lækkert designede bogomslag, der appellerer
til SoMe-kulturens (Sociale Medier, red.) selvpromoveringsideal, fortæller Camilla Rohde
Søndergaard, redaktør på forlaget KLIM:
»Den kloge bog er blevet en social markør
over for omverdenen – der er værdi i at flashe
noget intellektuelt på sin boghylde, lige som
man flasher et par nye lækre støvler. Det står
i skarp kontrast til faglitteraturen fra f.eks.
1970’erne, hvor indholdets kvalitet tilsyneladende ikke blev signaleret med et lækkert
ydre. Det hang nok sammen med tidens æstetik
og antimaterialisme, men læsernes forbrugsmønstre har ændret sig i dag.«
Det er ikke en negligering af bøgernes indhold, men ifølge KLIM-redaktøren udtryk for
en merværdi, som den snævre faglitteratur
skal kunne levere for at blive en kommerciel
succes på et presset bogmarked. Alternativet er at stirre blindt mod universiteterne og
bede til Gud eller Marx om, at den nye fagbog
optages på pensumlisterne.
»Uden for auditorierne er der en intellektuel læserskare, som søger svar på tidens store
spørgsmål ved at fordybe sig i filosofien eller
idéhistorien. Det er et nysgerrigt publikum,
som også stiller krav til bogens æstetik. Videnskabslitteraturen skal være lækker, tilgængelig
og ‘delevenlig’ på de sociale medier – også selv
om indholdet kan være det stik modsatte,«
siger Camilla Rohde Søndergaard og griner.
En af de forventede sællerter i KLIM’s efterårskollektion er en dansk oversættelse af
den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk Homo Sacer. Ifølge KLIM-redaktøren
er det et eksempel på en bog, som både taler
til og om læseren i en konfliktfyldt samtid.
»Agamben evner at kombinere sine universelle analyser med nedslag i det konkrete. Han
skriver om fangerne i KZ-lejren som udtryk
for mennesker, der lever uden lovbeskyttelse, fordi de er fanget i grænselandet mellem
stater. Senere har han trukket paralleller til
Guantanamo-fangerne. Han er optaget af det
statsløse menneske som fænomen, og det falder jo sammen med flygtningedebatten lige
nu i Europa. Dermed er han højaktuel og appellerer bredt, selv om han er svært tilgængelig,« siger hun.
Formidlingens kunst
»Ann og Bo mødte en dag hinanden i en sadomasochistisk swingerklub.« Faglitterære filosofiske værker starter sjældent i en sexkælder,
men det er netop tilfældet i lektor Rasmus
Ugilt Holten Jensens Nydelse, hvor menne-
skets forhold til nydelsen som et socialt og
mentalt fænomen afsøges gennem historier
om pornolege og chokoladekagetyveri. Udgivelsen er den seneste i serien Tænkepauser
– viden til hverdagen, som er en af frontløberne for den visuelt og sprogligt tiltalende
videnskabsformidling i Danmark.
Aarhus Universitetsforlag står for de månedlige hæfter på omkring 60 sider, som skrives
af universitetsforskere og underlægges peerreviews, altså fagfællebedømmelse. Serien
har den tommelfingerregel, at de abstrakte
videnskabelige emner skal forklares gennem
konkrete eksempler fra dagligdagen. Men det
er ikke altid nemt, erkender redaktør Søren
Mogensen Larsen:
»Det kan sagtens tage et helt år at få gennemskrevet manuskriptet, så både forskeren
og vi selv er tilfredse. Men så er begejstringen
også stor. Mange oplever for første gang, at deres venner og familie rent faktisk læser noget,
de har skrevet. De bliver inviteret til foredrag
på biblioteker i hele landet og oplever måske
for første gang en slags berømmelse, som det
ikke er mange forskere forundt.«
”
Bogen er en meget
stærk identitetsmarkør
Søren Mogensen Larsen
Redaktør, Aarhus Universitetsforlag
Hver ny udgave af Tænkepauser har et førsteoplag på omkring 15.000 eksemplarer, men
de tidligste hæfter er allerede blevet genoptrykt 3-4 gange, forklarer Søren Mogensen Larsen. God videnskab har nemlig ‘en lang hale’
– efter læseren har gennemtygget hæfte nr.
30, bestiller de måske hæfte tre, fire eller 12
bagefter, hvis emnet er interessant.
»Vi har brudt boghandlernes forbandelse om, at almindelige udgivelser ikke sælger
tre-seks måneder efter udgivelsesdatoen. De
gamle hæfter bliver ved med at sælge godt,
fordi der er en god synergi med de nye hæfter,
som reklamerer for hele serien,« lyder det fra
Søren Mogensen Larsen.
Lige som forlagsredaktøren fra KLIM mener
han også, at videnskaben er nødt til at være
æstetisk for at appellere til læserne.
»Det er fremtiden for faglitteraturen. Bogen
er en meget stærk identitetsmarkør; det siger
noget om dig som menneske, hvis du har Marcel Proust stående på bogreolen i stedet for
en kriminalroman. Det samme gælder med
Tænkepauser; det er små lækre pamfletter,
som viser, at du er interesseret i omverdenen
og i at få nye perspektiver på tilværelsen,«
siger han.
Derfor bruger forlaget også store summer
på trykkepapir og grafisk design – i en sådan
grad, at Tænkepauser i sin jagt på god stil paradoksalt nok er mere oplysningsprojekt end
overskudsforretning.
»Vi trykker på flot og meget dyrt papir, for
det signalerer, at læseren også er et æstetisk
interesseret menneske. Vores designer er grundig og har vundet flere priser. Men det er helt
klart drevet af lysten til at formidle videnskab
bredt ud til danskerne. Projektet kan kun lade
sig gøre via den støtte, vi får fra Aarhus Universitet,« forklarer Søren Mogensen Larsen.
Camilla Rohde Søndergaard forventer, at
Giorgio Agambens Homo Sacer kan sælge 5-600
Torsdag d. 12. november kl. 17,
Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, København.
Fri entre
eksemplarer det første år, efterfulgt af
et par hundrede eksemplarer om året
derefter. Det er nok til at være en overskudsforretning, men det er pebernødder
i forhold til de glade 1960’ere og 1970’ere,
hvor ungdomsoprør, kvindebevægelse
og politiske debatter udmøntede sig i
en glubende interesse for politiske og
filosofiske værker.
De gode gamle dage
Claus Clausen, direktør for forlaget Tiderne Skifter, udgav i 1968-1973 60 fagbøger i serien Bibliotek Rhodos på Forlaget Rhodos:
»Vi opfyldte et skrigende behov for at
følge med i den europæiske intellektuelle debat i de år, som både var venstrefløjspolitisk og filosofisk. Vi udgav alt fra
Frantz Fanons Fordømte her på Jorden,
som var et opgør med imperialismen, til
R.D. Laings bøger om antipsykiatri eller
tidlige feminister som Germaine Greer.
Bøgerne var en del af en bred bevidstgørelsesproces, og det sås på oplagene. Vi
solgte jo uden at blinke 10.000 eksemplarer af hver af de bøger – og aldrig
under 2.000 i et førsteoplag. Aldrig.«
Dengang var de grafiske omslag på
bøgerne ikke vigtige, men de intellektuelle værker var også dengang penisforlængere, indrømmer Clausen med
tør latter:
»Jeg solgte omkring 10.000 eksemplarer af Das Kapital, men hvor mange
af køberne har rent faktisk læst alle 11
bind fra start til slut? Det må jeg tro er
meget få. Men sådan er det – nogle bøger vil du gerne have til at læse eller
bladre i, men du får det ikke altid gjort.
Jeg ved heller ikke, hvor mange, der har
læst Thomas Piketty, når det kommer
til stykket, selv om det er en slags bestseller,« siger han.
Når de ’kloge’ værker i dag har trange
kår skyldes det til dels, at de lige så godt
kunne udkomme som e-bøger, mener
Claus Clausen. Men mere grundlæggende har ‘dannelsesprojektet’ forandret sig sammen med samfundet: »Der
er satme ingen plads til svinkeærinder
mere for de unge, for os dengang var
fjumreårene på universitetet jo en del
af dannelsesprocessen for at kunne leve
i et solidarisk samfund. I dag er dannelsen rettet mod at kunne klare sig i
konkurrencestaten og erhvervslivet, og
det kommer til udtryk i det læsestof,
som sælger,« siger han.
Videnssamfundets kollaps
For Søren Mogensen Larsen stiller konkurrencesamfundet og informationsalderen benhårde krav til at skarpvinkle
og præsentere fagviden på nye måder:
»Det ligger i tiden at alt skal være
skarpt skåret til, det må ikke tage tid. I
1960’erne kunne du bedre sætte dig ned
og studere de svære værker. Målgruppen
for faglitteratur var måske også større. I
dag er der så mange medier og formater,
der kæmper om opmærksomheden, at du
virkelig er nødt til at brænde igennem,«
siger han. Både han og KLIM-redaktør
Camilla Rohde Søndergaard tror dog på,
at der både er penge og læsere i de ‘ultrakloge’ værker, mens Claus Clausen er
mere skeptisk med hensyn til fremtiden:
»Informationssamfundet gør mærkeligt nok det modsatte af, hvad navnet
indikerer. Der er så mange informationer, at folk nærmest bliver analfabeter,
fordi de ikke kan følge med i mængden.
Der er stadig plads til de brede fagbøger
om tidens store samfundsemner, men
den smalle faglitteratur får det svært.
Desværre.«
[email protected]
KLOGE UDGIVELSER
× Hvad er mennesket? Antropologi
i pragmatisk perspektiv. Immanuel
Kant, oversat af Claus Bratt Østergaard.
Indføring i Kants filosofi og refleksion
over, hvad det vil sige at være menneske.
20. oktober 2015, Informations forlag.
× Fysikkens Filosofi – Fra Demokrit
til Holger Bech Nielsen. Bent
Raymond Jørgensen, Henrik Bohr,
Jørgen Lyngbye og Erland Andersen.
En gennemgang af de videnskabelige
landvindinger i og filosofiske aspekter
ved en række fysikeres teorier. Foråret
2016, Informations forlag.
TILBUD
SLY sovesofa.
Springindlæg med posefjedre.
Med sengetøjsmagasin.
Madrasmål 140 x 200 cm.
Sofa: H: 70, D: 93, B: 200 cm.
4 farvemuligheder.
Normalpris: 6.490,-
NU 4.990,-
× Homo Sacer – den suveræne magt
og det nøgne liv. Giorgio Agamben.
Den italienske tænker tager tråden op
fra Michel Foucault og problematiserer
menneskets retssikkerhed og den
moderne nationalstat. 27. november.
Forlaget KLIM.
× Tænkepauser: POLITIK. Michael
Bang Petersen. Hjernen er ikke bygget
til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål, forklarer Michael Bang Petersen, politisk
psykolog ved Aarhus Universitet.
2. november, Aarhus Universitetsforlag.
Rosenørns Allé 2 • 1634 København V • 33130131 • www.bluemoon.dk
54
I N F O R M AT I O N
FAG B Ø G E R 2 0 1 5
FAGBOGSQUIZ
v/Anne Vindum
Illustration: Mia Mottelson/iBureauet
Stærke fagbøger
Med snuden i sporet
Test din viden om faglitteraturen og verden omkring den.
Svarene finder du rundt omkring i tillægget
1.
2.
3.
4.
lerum. Hvilken del af befolkningen ved mest om, hvad der
tales om hjemme i køkkenet?
I tekst og tegning har svenske Liv Strömquist redegjort
for den historiske opfattelse
af det, vi plejede at kalde det
kvindelige k ønsorgan. Hvilken pris har hun modtaget for
sin bog ’Kundskabens frugt’?
Sexolog og psykolog Sten Hegeler brugte seks år på en uddannelse, han aldrig gjorde
færdig. Hvilken?
Den tyske forstspecialist Peter
Wohlleben taler træernes sag
og har skabt sin egen skov.
Hvor stor er den?
Journalist Vibeke Sperling har
i sin bog ’Russernes drømme’
givet den menige russer et ta-
TILBUD
20 - 50%
På 20 udvalgte kvalitets
spiseborde & plankeborde,
div. skænke, vitriner m.m.
5.
Hjerneforskningen gør nye
landvindinger i disse år. Neuropsykologi har eksisteret siden 1600-tallet. Hvem grundlagde disciplinen?
6.
Journalist Jakob Sheikh har
undersøgt, hvad der får unge
danskere til at drage i hellig
krig. Hvor mange unge har
han fulgt i sin bog ’Danmarks
børn i hellig krig’?
7.
Det er smart at være klog, og
flere forlag satser på teoretiske
udgivelser i lækker indpakning. Hvor stor er førsteopla-
get på hver ny udgave af serien
’Tænkepauser’?
8.
I de sidste mange års biografiboom har der været et dominerende fokus på mænd. Hvor
stor andel af biografier udgivet
i 2011 handlede om kvinder?
9.
Rune Skyum-Nielsen har siden 2010 arbejdet på en biografi om forfatter Jakob Ejersbo. Hvor mange kilder har han
i den forbindelse talt med?
PRÆMIER
Vi udlodder en bogpakke med Morten Lassen: ’Kuppet i Chile’ og Mikkel
Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan
Gaarsmand Andersen: ’Pengene og livet’ fra Informations Forlag.
10. Den 84-årige amerikanske
psykoterapeut Irvin D. Yalom
er grand old mand inden for
den eksistentielle psykoterapi.
Hvilket universitet gik han på
pension fra i 1994?
Send dine svar til [email protected] inden d. 2 november.
Vinderen offentliggøres i Information d. 6. november.
SPISEBORDE
Spisestuespecialisten
NYHED SM 48
Kampagnepris fra kr. 1.999,-
Oplev SKOVBY Møbler - stor specialudstilling
Haslev
NYHE
Møble
D
r - spa
r 15%
NU!
Stalins datter
Orientalisten
En gennemresearchet og afslørende biografi om
Josef Stalins datter Svetlana Allilujeva. En menneskeligt intelligent fortælling om en verdenshistorisk
kvindeskæbne, der åbner ind til en brutal og lukket
verden bag Kremls mure.
Forfatteren til bestselleren Den sorte greve er
tilbage med endnu en fantastisk historisk
biografi: den utrolige, men sande historie om
jøden, der iscenesatte sig selv som muslimsk
prins midt i Nazi-tyskland.
Udkommer 30. oktober
Udkommer 23. oktober
s 30)3%"/2$%
"/2$%
s ,!.'"/2$%
s 0,!.+%"/2$%
s 34/,%
s 6)42).%2
s 3+‰.+%
KAN
A N T RO P T S
OL
For først O G I
e
gang på
dansk .
DANMARKS
STØRSTE
SPECIALBUTIK.
800 M KUN MED
KVALITETSSPISESTUER,VIST
I 50 MILJØER.
Udkomme
20. oktob r
er
2
25%
På dk3 Lowlight table
ÅBE
Onsdag:
N T:
kl. 10.00 - 19.00
Billige snedkerfremstillede skabe og skænke
Torsdag og fredag:
kl. 10.00 - 17.30
Lørdag:
kl. 10.00 - 15.00
Danmarks største udvalg
i plankeborde
Hver anden søndag
i U-LIGE uger:
kl. 11.00 - 15.00
Besøg webshoppen: www.spisestue.dks,IVINGIN(ARMONYs3MEDELANDs'LOSTRUPs4ELEFON
Kuppet i Chile
”Sober og veldokumenteret
bog fortæller historien (…) En
væsentlig og vellykket bog"
Politiken
Pengene og Livet
Rune Lykkeberg, Politiken
"Bogen strutter af perspektivrige
iagttagelser" Information
TANKER FRA EN
HALV JORDOMSEJLING
MED HAVANA
For 2 år siden drog brødrene Emil og
Theis ud på en tre år lang jordomsejling.
På tv har mange fulgt med, når hele familien
er ombord, og de sammen har sat Kurs Mod
Fjerne Kyster.
De har besøgt 17 lande, krydset
2 oceaner, dykket med hajer og haft over 30
mennesker med til søs. Mikkel og Emil har sat
sig sammen på en lille palmeø for at dele alle
de oplevelser og erfaringer, de har gjort sig
undervejs. Deres egne rejsebeskrivelser
og mails til hinanden danner rammen for en
samtale, hvor far og søn åbent taler om ansvaret
som skipper, om hjemlængsel, tvivlen og alle de
udfordringer, der også følger med, når man slipper
fortøjningerne og tager ud i det ukendte.
”Hej Far Kære Emil” er en bog om at gøre sine
drømme til virkelighed, om at være far, søn,
brødre og familie.
UDKOMMER
NOVEMBER
299
95