POLITIKEN Lørdag 21. januar 2012 4 Dagens TEMA velfærd 2.0 Siden er redigeret/layoutet af: Nina Kragh/Claus Bech-Petersen/ Karina Kofoed Gør det selv-ånd skal redde velfærden Krisen har gjort det nødvendigt at se på velfærdsstaten med nye briller: Engang tog samfundet sig af os. Nu skal vi til at tage os af samfundet – og hjælpe os selv. I 1960’erne frem til 1990’erne tog samfundet ansvaret for os selv fra os. Det blev kaldt omsorg. Nu er vi ved at få ansvaret tilbage. Man kalder det effektivisering og frihed. Den omkalfatring af velfærdsstaten, der vil få ekstra fart i de kommende år, er reelt lige så voldsom som den revolution, der fandt sted, da vuggestuer og hjemmehjælpere blev opfundet for 40-50 år siden. Det fastslår professor Ove K. Pedersen fra CBS, CoFLEMMING penhagen Business CHRISTIANSEN School. »Det handler ikke kun om at modernisere velfærdsstaten, men om at lave den om, så vi får meget mere ud af mindre. Borgerne skal inddra- ges i løsninger i hidtil uset omfang. Der skal bruges mere teknologi og ﬂere frivillige«. I torsdags samledes over 1.100 offentlige ledere og andre til en gigantisk messe i København om ’velfærdsinnovation’, og det var efter indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers (R) opfattelse »helt vildt mange mennesker med en utrolig lydhørhed«. Professor Ove K. Pedersen erkender, at mange vil opleve omstillingen som nedskæringer i omsorgen. »Men der er ikke nogen vej udenom, for velfærden er blevet for omkostningstung i forhold til skattegrundlaget. Det kan ikke blive ved, når vi samtidig har en voksende global konkurrence og en stadig værre demograﬁsk klemme, hvor stadig ﬂere kommer på pension«. Ove K. Pedersen skrev sidste år en bog om det : ’Fra velfærdsstat til konkurrencestat’, der beskriver, hvor vi i stigende grad vil opleve, at staten pålægger os pligter. »Det kommer trip, trap, træsko, men det accelererer netop nu: De frivillige skal for eksempel løse ﬂere opgaver, og der vil være mange at tage af, for det er store, sygdomsfri generationer, der er på vej på pension. Der skal også ﬁndes digitale løsninger på alt muligt. Og enheder lægges sammen for at effektivisere«. Ove K. Pedersen peger her på den seneste gigantiske sammenlægning, som har ført til, at udbetaling af dagpenge og børnechecks og andre ydelser nu kun foregår fra få centre i landet – og man kan kun henvende sig til dem elektronisk. »Det er en urimelig påstand, at effektivisering i sig selv fører til et dårligere samfund. Se på andre steder i verden, hvor det i stedet handler om at skære hårdt i ydelserne og øge uligheden«. Ove K. Pedersen er spændt på at se, hvordan det offentlige vil sænke udgifterne til omkostningstunge udsatte grup- q q VELFÆRD TRODS KRISE LØSNINGER På messen ’Innovativ Velfærd’ er disse konkrete erfaringer med velfærdsløsninger fremlagt. Seks daginstitutioner fra Skanderborg og Silkeborg har afprøvet ideer sammen for at få mere tid til kerneopgaver. Vuggerobotten Roberta er et foreløbigt resultater. Skrankerne i borgerservice i Syddjurs Kommune er fjernet, og computerskærmene er vendt ud mod borgeren. Medarbejderen løser borgerens problem sammen med borgeren. Pensionister i Gladsaxe giver unge med anden etnisk baggrund bedre kendskab til dansk sprog og kultur. Deltagerne bliver sat sammen to og to i håb om venskab på tværs af generationer. per som handikappede og truede børn og unge med løsninger, så det ikke udløser ramaskrig. »Det er vanskeligt her i landet at diskutere, hvordan vi kan gøre det billigere for de mest sårbare, og mange vil nok også påstå, at velfærden er blevet dårligere. Men sandheden er, at vi aldrig har brugt ﬂere penge på det«. Ministeren er stærkt oplivet Margrethe Vestager deltog på messen i sin egenskab af økonomi- og indenrigsminister. Hun blev stærkt oplivet: »Se for eksempel Fredericia Kommune: I stedet for altid at sende en hjemmehjælper for at hjælpe en borger med støttestrømperne sender de en ergoterapeut, der kan lære borgeren at gøre det selv. Der er en frihed i selv at kunne klare sig i stedet for at vente på, at der kommer en«. Ministeren er ikke så bange for, at halleluja-snakken om ny innovation i det offentlige er camouﬂage for forringelser »Udfordringen er, at vi med en mere stram økonomi kan holde kvalitet i servi- cen. Og der er jo ikke noget i vejen for at sende robotstøvsugere ud til folk i stedet for hjemmehjælpere«. Bag velfærdsmessen i torsdags stod ugebrevet Mandag Morgen sammen med blandt andet den tværministerielle udviklingsenhed Mindlab – og lederen af Mindlab, Christian Bason, er ikke i tvivl om, at danskerne står midt i en radikal forandring: »Hidtil har det handlet om at effektivisere med få procent om året i hjørner af den offentlige sektor. Nu er det en helt anden måde at møde borgeren på, som er på vej«. På det seneste har det været hævdet, at danskerne lider af krævementalitet. Hvordan hænger det sammen med, at vi skal løfte mere selv? »Den påstand kommer mest fra politikere og offentligt ansatte. Selvfølgelig kræver borgerne høj kvalitet i landet med verdens højeste skattetryk. Men hvis nye løsninger skræddersys, så borgerne mødes med indlevelse, kan det lade sig gøre at få dem til at tage mere ansvar selv«. ﬂ[email protected] Mobilbørn: Online med vuggestuen Tiden bliver brugt mere effektivt, efter at forældre og pædagoger på Galaksen i Gentofte er begyndt at kommunikere elektronisk. FLEMMING CHRISTIANSEN I Madhjælp: 70 frivillige bekæmper hele ﬁre problemer på én gang Fødevarebanken aktiverer, mætter, recirkulerer og sparer CO2. Men økonomisk fallit truer. FLEMMING CHRISTIANSEN B ag i Jørgen Pedersens varevogn står paller med piskeﬂøde, bønner på dåse, æbler, mørbradgryde og meget andet – samt nogle hundrede ﬂødeboller. Egentlig skulle madvarerne i affaldsforbrændingen, men nu havner en del på bordet hos de kvinder med børn, der har søgt tilﬂugt på Kvindehjemmet på Jagtvej i København. Især ﬂødebolledonationen rammer plet, for samme aften er der VM i håndbold på tv i fællesstuen, og så har børnene noget at glæde sig til. Deres mødre lever med stram økonomi – nogen af dem har måske slet ikke nogen indtægt, fordi de lige er tumlet ud af et forhold, hvor manden har styret pengestrømmen. Jørgen Pedersen er populær, hvor han end kommer frem på sin morgenrute. Engang var han ansat af FN til at opbygge lejre til ﬂygtninge i Sydsudan. I dag kører han tonsvis af den mad, velfærdssamfundet ellers ville smide væk, ud til psykisk syge, alkoholikere, kvinder på ﬂugt fra deres mænd og andre med pressede liv på væresteder, herberger og andre steder. Uden selv at få en klejne for det. »Som pensionist kunne jeg mærke, at der blev lidt stille derhjemme hos konen, så jeg er meget opløftet over, at der stadig er brug for mig. Det er en løn i sig selv at se folks glade ansigter«, griner den ingeniøruddannede tidligere indkøbschef. Sidste år var EU’s frivillighedsår, og den forrige regering havde som mål at hæve andelen af befolkningen, der arbejder frivilligt, fra 30 til 50 procent. Nonproﬁtorganisationen Fødevarebanken bidrager med 70 frivilligjob til unge og gamle. Mayo til misbrugerne Og som lederen af Fødevarebanken, Thomas Fremming, siger tidligere samme morgen på Fødevarebankens kommandocentral i Københavns Nordvestkvarter, så er det muligt at være med til at afhjælpe ﬁre samfundsproblemer på én gang: »Vi inddrager mennesker uden for arbejdsmarkedet. Vi løser et ressourceproblem ved at ﬁnde anvendelse for noget af al den mad, der ellers ville gå til spilde. Dermed sparer vi også CO2-udledning. Og så giver vi mennesker, der ellers ikke har meget at glæde sig over, bedre mad«. Imens gestikulerer Thomas Fremming ud mod et halvt hundrede paller med Coco Pops og Honni-Korn; en sand cornﬂakeslabyrint i lageret under Fødevarebankens kontor. Nogle af kasserne har buler efter en transportskade eller har tilbragt nogle fatale minutter i regnvejr, andre har svensk tekst, men er ved en fejl havnet i Danmark, og den går ikke i Fakta eller Netto. Nu er de i stedet på vej ud til børn på krisecentre og asylcentre. I lagerburet ved siden af står tyve kasser med klejner fra Rema 1000, »så julen kommer nok til at vare til påske for mange udsatte i hovedstaden«, som Thomas Fremming konstaterer. Der er også paller med Jaka Bov, frysetørret guacamole og spande med salatmayo, »der kan fede nogle af de alt for tynde misbrugere op«. NØDHJÆLP. Personale på kvindehjemmet er hurtigt ude ved Jørgen Pedersens bil for at vælge i sortimentet. Flødebollerne er et særligt hit – til børnene. Foto: Finn Frandsen Ingen har haft ondt i maven Lidt senere på formiddagen er chaufføren Jørgen Pedersen nået frem til den kæmpemæssige lagerhal i Rødovre, hvor online-supermarkedet nemlig.com holder til. Her står et par paller med ikke-sælgelige madvarer klar, som han sorterer i svinekød/ikke-svinekød af hensyn til dem, der ikke må eller kan spise gris. Dernæst skal al maden metodisk registreres – »hvis nogen skulle få ondt i maven af maden, så ved vi, hvor den kom fra«. Men det er nu aldrig sket, fastslår Jørgen Pedersen. Videre til indkøbsgiganten Metro for at hente mere mad – og så sætter Jørgen Pedersen kurs mod Kvindehjemmet på Jagtvej. På foreløbig tre år har Fødevarebanken ﬂyttet 370 ton mad, og det er lederen Thomas Fremming stolt af. Men i år regner han med, at resultatet nærmer sig 400 ton på bare ét år. Hvis det altså ikke var, fordi den ﬁreårige puljebevilling fra Folketinget til Fødevarebanken udløber i år. Selv om sponsorer fra erhvervslivet hjælper til, truer den økonomiske ruin. Københavns Kommune har meldt pas over for at overtage en del af driftsudgifterne på et par millioner kroner om året til lønninger til et par faste medarbejdere, husleje, diesel, vedligehold af biler etc. »Dybt nedslående«, synes Thomas Fremming. Socialborgmester i København, Mikkel Warming (EL), beklager situationen, som han kalder »ﬂy forbandet«. »Vi er underlagt et driftsstop, og skulle vi støtte Fødevarebanken, skulle vi også hjælpe andre i samme situation. Det er et generelt problem: Staten hjælper nye løsninger i gang, men så stopper den økonomiske støtte brat«. På Kvindehjemmet på Jagtvej kalder lederen Birgit Søderberg situationen »uholdbar«. Al den frugt, kaffe, mælk, brød og andre madvarer, som Fødevarebanken kommer med, kan krisecentret ikke undvære. Ganske vist skal kvinderne selv købe ind og lave mad, det gør de ofte i fælleskøkkenet, men mange af dem har en dårlig økonomi, måske fordi de hovedkulds har forladt deres hjem. »Ofte må vi hjælpe dem økonomisk med at få mad på bordet, fordi det kan tage mange uger at få kommunen til at bevilge overlevelseshjælp. Så uden Fødevarebankens hjælp ville Kvindehjemmets budget også blive presset mere«, siger Birgit Søderberg. ﬂ[email protected] da Sophie på »snart tre år« kan ikke læse endnu. Men på computeren kommer hun med lethed fra sangen om hjulene på bussen, der drejer rundt, rundt, rundt, over til Bruno Mars’ pophit ’The Lazy Song’. For Ida Sophie tilhører en ny blebærende generation, som omgiver sig med skærme og tastaturer i en grad, at de nærmest intuitivt ﬁnder ud af at bruge de nye teknologier. Og henne i Ida Sophies vuggestue er hun i en slags it-paradis, for der er skærme overalt – hensigten er dog ikke, at Ida Sophie skal lege i cyberspace i stedet for på legepladsen, men at gøre hverdagen mere effektiv for personale og forældre. Engang brugte pædagogerne meget tid morgen og aften på at snakke med forældrene om, hvem der henter og bringer lille Rasmine eller lille Rudolf i næste uge, og hvornår er det nu, at skovudﬂugten ﬁnder sted, og husk nu regntøj og støvler. Den slags praktiske informationer ﬂyder nu elektronisk på den mobile ’BørneGenvej’, hvor mødre og fædre på deres smartphones kan lægge beskeder ind om, hvem der henter og bringer, og holde sig ajour med, hvad der sker. Fra 51 til 1 »Engang havde vi 51 forskellige opslag med beskeder til forældrene. Og dengang kunne vi ofte høre forældre sige, at »den information har vi da aldrig fået«, fordi et eller andet var glippet. Nu er det hele samlet ét sted, og det letter arbejdet for os ansatte, samtidig med at vi kan forvente, at forældrene følger bedre med«, forklarer souschef på Galaksen, Julie Marie Nielsen. Lederen af institutionen, Lisbeth Pedersen, understreger, at »vi vil helst have, at forældrene bruger Genvejen til at aﬂevere og modtage praktiske informationer, fordi det frigør ressourcer i personalet«. »De ressourcer kan vi så bruge på børnene i stedet. Eller til en gang imellem at tale lidt grundigere med forældrene om deres børns trivsel. Det skaber også større arbejdsglæde for personalet, at forældrene følger mere med, og at der bliver et større samarbejde om det enkelte barn«, forklarer lederen. Ida Sophies far Simon Ellingsgaard har ikke noget imod, at det ansvar er skubbet over på ham som forælder: »Opdateringer ﬁnder sted hver dag, og mobilen er altid tændt, så man kan læse på det, når man lige har tid, og blive mindet om, at det er i morgen, børnene skal se ’Findus og Peddersen’, eller at man skal huske at give besked om juleferie«, siger Simon Ellingsgaard. Hensigten er ikke bare at trække forældrene mere ind i det praktiske liv. Der er også et pædagogisk sigte, forklarer Julie Marie Nielsen. »Hver dag tager vi billeder af børnene i forskellige situationer og skriver dagbøger om aktiviteter, som vi uploader. Dermed kan forældrene se, hvad vi foretager os og stille spørgsmål til det. Det giver en langt mere kvalitativ dialog«. Kravledrenge Den dag, Politiken besøgte Galaksen, havde de ansatte på stuen Stjerneskuddet blandt andet taget billeder af tre af de mindste drenge og deres kravleri, hvor de øvede sig i at holde balancen og at rutsje. »Tit oplever forældre, at når de spørger deres børn om, hvad de har lavet i dag i daginstitutionen, svarer barnet: »Ikke noget«. Nu kan de følge med og kigge på billeder sammen med barnet og snakke om, hvordan det går henne i børnehaven«, forklarer Julie Marie Nielsen. Hun understreger, at børnene ikke bliver fotograferet, fordi det skal være søde billeder til familiealbummet, der skal være et pædagogisk sigte. Men hvis forældrene vil bevare billederne, kan de trække dem over i barnets private forum på ’BørneGenvejen’. Kommunikationen på den mobile børnegenvej foregår i faste skabeloner om for eksempel afhentning eller sygdom, så systemet er ikke gearet til, at forældrene også kan sende løse beskeder i fritekst om for eksempel lille Rasmus’ gummistøvler. Indlogningen foregår med NemID. Men hvad med dem, der ikke er helt så elektroniske i deres hverdag? »De må gerne fortsat ringe eller hive fat i ærmet på pædagogerne«, understreger lederen Lisbeth Pedersen. ﬂ[email protected] SKÆRMTROLD. Lidt generte Ida Sophie sidder på fars arm foran storskærmen lige ved indgangen, hvor alle kan følge med i Galaksens liv. Foto: Finn Frandsen