Tjøme loungesæt: 2 stole, sofa, sofabord. Brun polyrattan flet

FOKUS PÅ ESSAYET
Genreskrivning med essayet som del af
genrenetværk
PROGRAM
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Opsamling fra sidst – litteratursamtalen og
billedromaner
Skriveøvelse – erindringer omkring
”ungdommens glæder (og sorger)” (15-20 min.)
Essayet i et genrenetværk, hvor der indgår…(kort
oplæg)
Refleksioner omkring egne tekster i teams
Undervisning i og med essays (kort oplæg)

Genrepædagogikken

Progression over mellemtrin til udskoling –
hvordan?
Arbejde med ”mødet med babooshka” i teams
Opsamling i plenum
ESSAYET I ET GENRENETVÆRK
Essayet er en kort prosatekst
 Det er personligt - udtrykker den skrivendes
subjektive forhold til emnet
 Forfatteren er amatør – forholder sig søgende,
spørgende og undrende
 Emnebehandlingen er ikke systematisk – kan
veksle mellem beretning, beskrivelse og
ræsonnement
 Vil fascinere og udfordre læseren
 Essayet er en opdagelsesfærd – læseren betragtes
som jævnbyrdig og fortrolig

ESSAYET I ET GENRENETVÆRK –
SPROGLIGT (LIS HOLM)
Forfatterfokuseret – ekspressiv sprogfunktion
 Personlige pronominer ”jeg” og ”vi”
 Generalisering af forfatterens følelser,
synspunkter og stemninger (pronomen ”man”)
 Holdningsbærende udtryk – mentale processer
som følelser og erindringer
 Korte ufuldstændige sætninger blandet med hele,
sammenhængende sætninger
 Retoriske spørgsmål
 Billedsprog
 Overraskende kollokationer
(ordsammensætninger)

ELEVVENLIG DEFINITION (BYGGESTEN)
1.
2.
3.
4.
Sagtekst med træk fra fiktionen
Tankeforløb, hvor ideer og synspunkter
opstår undervejs
Personligt og subjektivt (søgende og
undrende)
Fra konkret til abstrakt (bevægelse fra det
konkrete til refleksioner)
GENRENET (KIRK MAILAND)
ESSAYET I ET GENRENETVÆRK
Byggeelementer og virkemidler: (fra
Byggesten)
Refleksion, beretning, beskrivelse, argumentation,
erindring, eksempel – generalisering, Anslaget,
essayets titel, Motiv og tema, stil og sproglige træk
GRUPPER Á 4

Læs jeres mini-essays for hinanden (4 i hver
gruppe)


PARVIST ARBEJDE
Giv en umiddelbar produktiv/ konstruktiv respons
efter hver tekst
Undersøg teksterne nærmere:
Foretag en genresproglig analyse
 Forhold jer til teksterne som ”essays på vej”, hvor I
vejleder og sparrer omkring teksternes vækstpunkter

UNDERVISNING I OG MED ESSAYS
UNDERVISNING I OG MED ESSAYS
Undervisningsforløbet i ”Byggesten” set i et
genrepædagogisk perspektiv:
 Stilladsering, modellering og fragmentering
 Arbejde skiftevis med elevernes egne
tekstproduktioner, byggeelementer og
virkemidler i andre essays med udgangspunkt i
elevernes forhåndskendskab
 Obs. differentiering? Arbejds- og
organiseringsformer
UNDERVISNING I OG MED ESSAYS
Genrer på mellemtrinnet, der er i familie med
essayet:
 Små personlige beretninger
Sommerferiehistorier
 Mit husdyr
 Min fritid


Argumenterende tekster

Min holdning til…
MØDET MED BABOOSHKA
 Analysér
teksten i forhold til genre?
 Identificér steder i teksten, hvor den er
hhv. beskrivende, berettende,
argumenterende…
 Underbyg med sproglige træk
 Hvad gør teksten til et essay?
Begrund både sprogligt, tematisk og
strukturel
Brug signalementet af essaygenren
 Giv et bud på anvendelsesmuligheder i
skolen – i forhold til genrepædagogikken
og mere generelt
EKSEMPEL PÅ EN (DANSK)LÆRERFAGLIG
OPGAVE – UD FRA EN CASE

Din 8.klasse har meget svært ved at forstå, hvad
essaygenren går ud på. Du fornemmer, at de har en
modvilje, når de skal skrive essays. Det synes du er et
problem, da du gerne vil have dem til at skrive
essays, så de kan blive bedre til at udtrykke sig
personligt om forskellige emner, tanker og følelser.
Du har besluttet at gøre noget ved det, så du
planlægger et forløb, der handler om reception og
produktion af essays. Skitsér et muligt
undervisningsforløb, der strækker sig over 3 uger
(ca. 8 lektioner per uge). Overvejelser omkring
indhold, mål, metoder og evt. konkrete
aktiviteter skal indgå i arbejdet. Inddrag
genrepædagogikken og andre relevante teorier.
HVAD MED FOLKESKOLEN?
 argumenterende
tekster – mundtlig og
skriftlig
 Mange materialer hvor interaktion
mellem mundtlighed og skriftlighed er
på spil (eks. Læselyst og skrivefryd)
 De dialogiske principper på
børnehøjde?
 Den lærerfaglige analyse – hvorfor og
hvordan?
HVAD MED FOLKESKOLEN?
Skriftlig Fremstilling 2008 – eksempel
 Essayet og temaet i forhold til danskfagets
formål:
”At fremme elevens oplevelse af sproget som en
kilde til udvikling af personlig og kulturel
identitet, der bygger på æstetisk, etisk og
historisk forståelse”
 Emnet ville kunne belyses ved hjælp af et hav af
tekster i forskellige genrer – ældre som nye
(fædrelandssange, romantisk billedkunst, film
(eks. ”bænken” af Per Fly), moderne rap (eks.
Natasja eller Outlandish), moderne noveller (eks.
Jan Sonnergaards noveller), avisartikler

HVAD MED FOLKESKOLEN?

Enkelte forslag til aktiviteter:
Elverne kan, på baggrund af en læsning af gamle
fædrelandssange, skrive deres egen rap om
”danskheden”, som de oplever den
 Forløb i ”litteraturhistorie” belyst ved tekster om
”danskhed”
 Skriveforløb, hvor eleverne skriver noveller om
kulturmøder i DK – synsvinklen flyttes til dem, der
ikke er danske og deres syn på danskerne –
efterfølgende dramatiseringer
