ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING
ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 9. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay 2 i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: • • • • • • Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv • Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: • lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. • lære at planlægge og skrive et essay. På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal: • • • Side 1 / 14 have en forståelse for essayet som genre kende genretrækkene for et essay kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne. ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Om genren Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet må ikke være en privat fortælling. Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer, udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige jeg, og man/vi, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle. Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng. Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte, at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke, hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre nærliggende genrer som for eksempel en klumme. Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle. I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne. Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag, som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret til sit emne. Se også genreplakaten for et essay her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Side 2 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 1 Læs teksten Eksempelteksten kan være vanskelig for nogle elever at læse, og derfor er de vanskelige ord i teksten forklaret. Eleverne kan evt. anvende betydningskortet, der kan findes under Værktøjer. Ved at udfylde et betydningskort vil eleven få et større kendskab til et ords betydning. SIDE 2 Titlen Essayet har titlen Sliddet bærer byrden i sig selv. Er det en god titel. Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet? For mange elever vil titlen sikkert ikke sige ret meget, da de ikke kender den talemåde, overskriften tager udgangspunkt i. Men alligevel vil titlen nok vække undren og måske nysgerrighed efter at forstå betydningen. Om det på den baggrund er en god titel for elever, må den enkelte vurdere og argumentere for. For voksne, der er bekendt med talemåden, virker overskriften mere umiddelbart forståelig og dækkende for indholdet. De voksne kan bedre vurdere, hvad der venter dem i essayet. Side 3 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Titlen tager udgangspunkt i en kendt talemåde, Arbejdet bærer lønnen i sig selv, men forfatteren har ændret teksten ved at udskifte ”Arbejdet” med ”Sliddet” og ”lønnen” med ”byrden” og dermed givet talemåden et andet indhold. Det vil være oplagt at tale med eleverne om ændringen og den forskel den skaber i betydningen. I dagens Danmark vil de fleste lægge den betydning i talemåden, at det er bedre at arbejde end at være uden arbejde. I en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2 i 2011 svarer 77 procent af de adspurgte, at det er vigtigt at have et arbejde frem for at være afhængig af hjælp fra det offentlige. En anden undersøgelse viser, at langt de fleste ledige foretrækker at få et job, selvom de ikke får nogen økonomisk fordel ud af det. Så man kan sige, at talemåden Arbejdet bærer lønnen i sig selv er gældende i dag. Når forfatteren af essayet vælger at ændre talemåden i sin brug af den som overskrift, kan man selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad han mener med det. Men når ordet ”arbejde” udskiftes med ordet ”slid”, og ”lønnen” udskiftes med ”byrden” peger det i retning af, at forfatteren mener, at arbejde er et slid – altså noget der er hårdt og negativt. Eller også vil han i essayet primært behandle den form for arbejde, som er slidsomt. Indledningscitatet udtrykker retten til dovenskab, altså til ikke at arbejde, til at foretrække fritiden, og dermed er holdningen vel også slået an. SIDE 3 Emnet Hvad er essayets emne? I essayets 2. linje står der: ”Der var ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med arbejdet.” Her får vi at vide, at essayets emne er arbejde og meningen med at arbejde. Hvor bliver emnet præsenteret? Emnet bliver altså præsenteret allerede i 2. linje. Hvordan bliver emnet præsenteret? Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller nogle erindringer fra sin barndom, hvor han fortæller om familiens arbejde. SIDE 4 Erindringer og refleksioner Hvilke konkrete erindringer begynder essayet med? Skribenten fortæller om faderens arbejde som postbud og moderens arbejde som kommunal dagplejer. Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse? Han tænker på, at der aldrig var nogen, der talte om, hvad meningen med arbejdet var. Man arbejdede bare, og det var nærmere sådan, at meningen simpelthen var, at man skulle arbejde. Og derfor talte man ikke om meningen med arbejdet, for det var jo meningen i sig selv. Side 4 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Skribenten reflekterer også over det fænomen, at man ”var sit arbejde”. Man identificerede hinanden på, hvilket arbejde ens forældre havde, og ikke på ”hvilken slags mennesker de var, eller om de var høje eller overvægtige eller måske havde lidt gigt”. I spørgsmålet optræder ordet reflekterer, og da mange elever ikke er fortrolige med ordets betydning, kan de få det forklaret. Eleverne får denne forklaring: Reflektere er et fremmedord, der betyder overveje. Ordet anvendes som regel i sammenhænge, hvor betydningen er overveje grundigt eller tænke meget over noget. SIDE 5 Erindringer og refleksioner Hvilke tanker gør skribentens sig om arbejdets betydning nu, hvor han er blevet voksen? Skribenten synes ikke, at der er sket særlig store ændringer, siden han var barn. Folk finder stadig deres identitet i deres arbejde, og det reflekterer han over. Vi indleder som regel en samtale med at spørge om, hvad den anden laver, ikke om hvordan han eller hun har det. Han reflekterer også over, at arbejde er nærværende i mange facetter i vores tilværelse, og at ordet kan have flere betydningsnuancer. Under samtalen i klassen vil det være godt at tale om, hvilke forskellige situationer og dermed betydninger vi anvender ordet arbejde i: gå på arbejde, have et arbejde, arbejde med sig selv, sort arbejde, færdigt arbejde, arbejde med sin hobby m.m. Skribenten tænker over arbejdets fysiske og psykiske påvirkning af os, forskelle i lønnen m.m. Skribenten reflekterer over globaliseringens betydning for arbejdet i Danmark. Hvilke tanker gør han sig? Skribenten reflekterer over det faktum, at globaliseringen har gjort det muligt, at det hårde, opslidende, ensformige og arbejdskraftkrævende arbejde er blevet sendt til andre verdensdele, hvor arbejdskraften er billigere, og det færdige produkt dermed også bliver billigere. Han udtrykker sig blandt andet således: ”Den armodige arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot eksporteret den til Kina og Bangladesh.” SIDE 6 Opbygning Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur, men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt. De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som essayets struktur folder sig ud i. Side 5 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Essayet følger en struktur, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære samfund til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et jeg i essayet, men hvor der bliver anvendt man/vi. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det personlige. Den første del af essayet består af skribentens erindringer fra barndommen om faderens og moderens arbejde. Tanker om arbejdets mening og betydning, og hvordan det styrede dagligdagens tidspunkter. Tanker om arbejdet som identitetsskabende. Denne del går til side 2 linje 6 og slutter med ”... nede på Lolland.” Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det nære samfund. Denne del begynder på side 2 linje 7, hvor der står: ”Nu som voksen ... ” I første del bruger skribenten ”jeg”, men i denne del skifter han til ”man” og ”vi” for at understrege det mere almene i afsnittets refleksioner. Her reflekterer skribenten om arbejdet nu, hvor han er blevet voksen, om arbejdets forskellige aspekter og betydninger og arbejdets pris for den enkelte – både den lavtlønnede og den højtlønnede. Denne del slutter på side 2 linje 29 med ordene: ”... til Kina og Bangladesh.” Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer det globale. Denne del begynder på side 2 linje 30, hvor der står: ”Det nye er, at globaliseringen ... ” Også i denne del bruger skribenten ”man” og ”vi”, når han reflekterer. Skribenten tænker på, at det hårde arbejde er flyttet fra Vesten til Asien. Refleksioner om arbejdets byrde, forskellen på arbejde og lønarbejde, arbejdet omtalt i Bibelen og i Grundloven, forskellen i værdien af det arbejde forskellige mennesker udfører – åndens og håndens. Denne del består af resten af essayet. Måske skal de sidste tre linjer betragtes som en selvstændig afslutning – en sidste tankevækkende hilsen til læseren. SIDE 7 Citater Skribenten nævner talemåderne: ”Arbejdet bærer lønnen i sig selv” og ”arbejde adler”. Hvad betyder talemåderne? At ”arbejde adler” udtrykker den holdning, at arbejdet er med til at give den enkelte en følelse af værdi og selvrespekt. Det samme indhold ligger i talemåden, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, underforstået at der er mere værdi i at arbejde, end det økonomiske udbytte man får for at udføre arbejdet. Hvilke kilder bringer skribenten uddrag fra? Skribenten bringer uddrag fra Bibelen og Grundloven, og bringer citater af den græske filosof Aristoteles og den franske journalist Paul Lafargue. Hvorfor nævner skribenten talemåder og uddrag fra kendte tekster i sit essay? Citater giver en kompositorisk mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet. Side 6 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Citater kan bruges til at underbygge skribentens meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en holdbarhed, der strækker sig over mange år eller århundreder. I dette essay er der også anvendt et indledende citat før selve teksten. Citatet foregriber essayets tema. Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse og viden – altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne. SIDE 8 Synsvinkel Giv eksempler på, at skribenten ser sagen fra flere sider, fx ”fri – arbejde”. Skribenten er flere gange i essayet inde på forskellen mellem arbejde og lønarbejde, og selvom begge dele er arbejde, er der en modsætning mellem det frie arbejde, som man går ind til af fri vilje og for arbejdets skyld, og på den anden side det arbejde man er nødt til at udføre for at få en indtægt. På side 2 linje 10 kan vi læse nogle betragtninger om dette. Omtalen af adelen der ikke har lyst til at arbejde. På grund af dens økonomiske formåen undlader adelen også at arbejde i traditionel forstand, i modsætning til flertallet i befolkningen som er nødt til at arbejde, uanset om de har lyst eller ej. I citatet fra Bibelen bliver arbejde fremstillet som menneskets straf i modsætning til frihed. Det afsluttende citat af Aristoteles fremhæver også friheden over for arbejdet. Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider? Ved at se en sag fra flere sider bliver sagen bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at skribenten er åben og grundig i sine overvejelser. Skribenten kan også få ”input” til nye refleksioner ved at se på sagen fra nye vinkler. SIDE 9 Sprog Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor han skifter fra jeg til man/vi. Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform. Side 1 på 1. linje: ”Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne ... ”. Jeg og min anvendes flere andre steder på side 1. Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi. På side 1 i linje 9: ”Ja, arbejde det gjorde man, men ... ” På side 2 i linje 9: ”Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde ... ” Side 7 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ På side 3 i 1. linje: ”... at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde ... ” På side 4 de sidste linjer: ”Og det kan man jo så filosofere lidt over ... ” Hvornår benytter skribenten man/vi? Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige. SIDE 10 Sprog Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning, provokerende udtryk og billedsprog. Giv et eksempel på, at skribenten leger med ordenes betydning, og forklar betydningen af udtrykket. På side 3 linje 31 står der: ”Således adler arbejde, men adelen arbejder ikke – i hvert fald ikke ret gerne.” Arbejde gør ædel, og arbejde bærer lønnen i sig selv, er to udsagn, der kan passe på første del af sætningen. At have et arbejde giver selvværd, giver indhold i og mening med tilværelsen og giver en identitet – udelukkende positive betydninger. Men adelen, som i denne sammenhæng må anses for at have opnået ædelhed, selvværd og identitet, er ikke begejstret for at arbejde. Det har de folk til, og de har råd til at betale sig fra det slidsomme og kedelige arbejde og i stedet koncentrere sig om mere attraktive beskæftigelser. Ordet ”adler” er et verbum, som betyder at give større værdi eller at gøre ædel. Ordet ”adelen” er et substantiv, som betyder en samfundsklasse bestående af personer som har meget høj social status. Den sproglige leg med betydningerne af ”adler” og ”adelen” skaber opmærksomhed om sætningen og dens indhold. Sætningen skiller sig ud, og den er lettere at huske, fordi der et spil eller en leg med to ord, som lyder nogenlunde ens, men som betyder forskelligt. Betydningsforskellen understreges også af, at indholdet er en modsætning. Arbejdet gør ædel, men når man først har opnået den ædle status, så vil man ikke arbejde mere – det som ellers var midlet til at blive ædel. SIDE 11 Tanker hos læseren Et essay har ikke noget egentligt budskab eller en tydelig konklusion, men vil gerne sætte tanker i gang hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette essay? Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået eleverne til at tænke på forhold ved emnet arbejde, som de ikke har tænkt på før. Side 8 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 12 Modtager Hvem er essayets modtager? Modtagergruppen er principielt alle mennesker i en alder, hvor de har, har haft eller skal have et arbejde. Teksten er nok for vanskelig tilgængelig til, at alle bare vil læse den, men en interesseret modtager kan få udbytte af essayet. SIDE 13 Slutning Hvordan slutter skribenten essayet af? Essayet slutter af med et citat af Aristoteles, der udtrykker en kritisk holdning til det at arbejde. Skribenten knytter en uafklaret kommentar til citatet – en opfordring til at filosofere over citatets indhold. En filosoferen der vel at mærke skal ske i frokostpausen, for det skal jo ikke forstyrre arbejdet! Hvordan virker den slutning? Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne: arbejde, fritid og meningen med det. Og skribentens slutsætning medvirker til, at man tænker over indholdet og over den lidt pudsige slutsætning. SIDE 14 Formål Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos læseren. Lykkes det i dette essay? Begrund dit svar – evt. med eksempler fra teksten. Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre. Side 9 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: 1. Den genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren – brug fx genreplakaten. 2. Den skriverrolle eleverne skal have. Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi. 3. H.C. Andersen-uddraget giver forskellige opfattelser af det at rejse. Uddraget skal betragtes som en hjælp, hvor eleverne kan få ideer til forskellige betydninger af det at rejse. I uddraget er der nogle vanskelige/gamle ord og udtryk, som skal forklares og samtales om, fx den lykkeligste lod, i det hele univers, tankens vingede hest, den store rejse. Eleverne kan klikke disse korte forklaringer frem: den lykkeligste lod: den største lykke i det hele univers: i hele verden – både fysisk og psykisk. tankens vingede hest: fantasien den store rejse: døden Side 10 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ 4. Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere almene. I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager udgangspunkt i de nære, personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene refleksioner. Den struktur kan eleverne også anvende i deres essay ved at starte med personlige erindringer om at rejse og i løbet af essayet brede dem ud eller tage afsæt i dem til mere almene betragtninger og refleksioner, der har et større perspektiv end eleven selv. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et essay. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tankekort. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre. Side 11 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et essay her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og iPad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at Side 12 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 13 / 14 ARGUMENTERE ESSAY 2 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SKRIVEMÅL – ESSAY Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet. Skriv i jegform. Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene. Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og refleksioner. Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene. Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene. Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler. Brug evt. citater. Skriv personligt – gerne med overraskende vendinger og synspunkter. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk Side 14 / 14 ESSAY 1:3 Sliddet bærer b yrden i sig selv Bernt Hertz Gothen Vi må erklære retten til dovenskab (...) Vi skal tvinge dem til kun at arbejde en time om dagen og drive den af og fråse resten af tiden. (Paul Lafargue, Retten til dovenskab) Nede på Lolland, da jeg var barn i halvfjerdserne og firserne, var der ikke rigtig nogen, der gik særlig meget op i meningen med arbejdet. Det var nærmere det modsatte der gjorde sig gældende. Min far gik med post og min mor var ufaglært og passede arbejderbørn som kommunal dagplejer. Arbejdsdagen begyndte klokken halv syv for dem begge. For min fars vedkommende var den færdig omkring ved totiden om eftermiddagen. Min mor slap først, når det sidste barn var hentet hen omkring halv fem-femtiden. Til gengæld havde hun fri hver lørdag, hvor min far måtte ud med post om lørdagen hver anden uge. Arbejde, ja det gjorde man, men der var aldrig nogen, der snakkede om meningen med det – det var snarere den anden vej rundt: arbejdet var svaret, forklaringen og meningen. Selv maden var underlagt arbejdet. I Nakskov spiste man varm aftensmad klokken kvart i fem. Ikke ved seks-halv-syv-tiden men 16:45. Sådan havde man altid gjort. Det gjorde man bare. Det passede med, at manden i hjemmet havde fået fri fra arbejde på værftet klokken 16:00 og var cyklet hjem efter at have skiftet tøj. Så stod maden på bordet, for manden havde brug for det efter en lang og hård dag på arbejdet. Det var arbejdet, der bestemte spisetiden. Så meget betød arbejdet. pejlemærke: et orienteringspunkt 1 © Alinea Hele min barndom var det arbejdet, der var, om ikke målet, så i hvert fald 1pejlemærket. Et minimum af skolegang var dog en forudsætning for at få et arbejde, og hvis bølgerne gik højt kunne man måske få en uddannelse og derigennem kvalificere sig til en anden type job. Men det normale var nu at gøre ligesom min søster gjorde. Hun fik sit første job – også som postbud – som syttenårig, og så flyttede hun ellers hjemmefra, for nu var hun voksen og kunne klare sig selv. ESSAY Nu som voksen og udenfor Nakskov er det ikke meget anderledes. Vi finder stadig vores identitet i vores arbejde. Det har den kedelige bivirkning, at et arbejde er nødvendigt for at kunne få en identitet. Når vi eksempelvis møder fremmede eller folk, vi ikke har set længe, så indleder vi ofte samtalen med et: ”Og hvad laver du så (nu)?”, før vi kommer til ”Hvordan har du det?” eller ”Hvad mener du om livet, kærligheden og demokratiet?”. Det skyldes måske at arbejdet er nærværende i mange 3facetter af vores liv. Vi kan arbejde med at få vores liv til at gå op. Vi kan arbejde med familien. Vi kan arbejde i haven, vi kan arbejde med os selv. Vi kan arbejde med at forstå ting. Og så kan vi arbejde på en arbejdsplads for at få betaling for det. Lønnen kan så være alt fra en – bogstaveligt talt – fyrstelig direktørløn med tilhørende 4futures og optioner, til retten til at beholde livet. På den ene side direktøren, der muligvis griner på vej til banken, men på vej hjem fra stressklinikken eller skilsmisseadvokaten giver byrden næppe anledning til de store latterbrøl. På den anden side børne arbejderne på sweatshoppen i Bangladesh, hvor der heller ikke synes at være meget at grine af, når fabriksformanden tæsker dem for ikke at producere nok, men alligevel fortsætter på fabrikken fordi lønnen er bedre end i rismarken. Langt de fleste af os befinder os – lykkeligvis – et eller andet sted midt imellem disse ekstremer. Den 5armodige arbejderklasse i dag synes derfor afskaffet, men egentlig har vi blot eksporteret den til Kina og Bangladesh. Det nye er, at 6globaliseringen har gjort det muligt for vores 7 proletariat at udbytte et endnu værre stillet proletariat i den tredje verden, men rollerne er egentligt de samme. Alligevel har vi dog beholdt en klassestruktur i Danmark, stadig defineret af vores arbejde, men nu er navnene anderledes og finere. Den kreative klasse er vor tids 8bourgeoisi, og serviceerhvervene er det nye proletariat. Det er dog stadig arbejdet, der gør hele forskellen og det ændrer ikke på, at vi bruger over halvdelen af vores vågne tid på arbejde og/eller på vores arbejdsplads. Måske er det derfor der findes masser af lovsang til arbejdet. For at få os til at arbejde og samtidig overbevise os om at det er fornuftigt med sådan en arbejdsbelastning. ”Jeg bærer med smil min byrde” er Aakjærs romantiske udlægning eller gamle fraser med klichéer som ”Arbejdet bærer lønnen i sig selv” og ”arbejde 9adler” er blot nogle af eksemplerne. Man kan måske nok sige at arbejdet bar lønnen i sig selv dengang, indtil vi så begyndte at få løn for det. Så blev der en forskel identificere: fastslå, hvem en person er 2 facetter: nuancer 3 futures og optioner: aftaler om og forkøbsret i økono miske forhold 4 armodige: fattige 5 globalisering: noget som omfatter hele verden 7 proletariat: underklasse 6 bourgeoisi: det velstillede borgerskab 8 9 adle: give større værdi © Alinea Også i skolen 2identificerede vi hinanden på, hvad vores forældre ”var”, altså hvad de lavede. Vi snakkede altså ikke om, hvilken slags mennesker, de var, eller om de var høje eller overvægtige eller måske havde lidt gigt. Vi snakkede om, hvorvidt de var postbude, skibs byggere, ingeniører eller advokater. Der var ikke ret mange af den sidste slags i folkeskolen nede på Lolland. 2:3 ESSAY på arbejde og lønarbejde; frit arbejde og tvunget arbejde. Senere igen opstod en anden 10parole om arbejdets frigørende virkning. Ingen af parolerne er sande, men de har alligevel virket overbevisende på hver deres tid. 3:3 parole: nogle få ord der kort og slag kraftigt udtrykker en holdning 10 Arbejdet har været og er blevet vigtigt for os. Så vigtigt, at vi har skrevet det ned i de to vigtigste bøger, vi har i vores danske samfund. Måske kommer vi i dem i nærheden af et bud på en forklaring på det allestedsnærværende fænomen arbejde: Arbejdet er altså Guds straf til mennesket for at søge at opnå indsigt i det guddommelige. Men arbejdet er ikke bare Guds straf. Det er også en civilretlig straf. I civiliserede lande som Kina, Cambodia og USA, kan man stadig idømmes straffen ”Hårdt arbejde”. Herhjemme har vi det i dag kun i en mild udgave, som vi kalder samfundstjeneste. Uanset om det er mildt eller hårdt arbejde, så er arbejdet dog stadig vigtigt nok til, at det er skrevet ind i lovgivningen herhjemme. Tilmed i den vigtigste af dem alle sammen nemlig Grundlovens paragraf 75 Stk. 1.: ”Til fremme af 12almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse”. Arbejdet er således en 13konstitutionelt sikret ret, men måske ville det være federe, hvis vi havde ret til at lade være med at arbejde. Det ville lige have været vand på de antikke filosoffers mølle. De havde nemlig slaver til det hårde arbejde, mens de selv kun havde ånden at bekymre sig om. Således adler arbejde, men 14adelen arbejder ikke – i hvert fald ikke ret gerne. Der er stadig forskel på arbejde og vi værdisætter stadig den forskel på samme måde. Der er nemlig håndens arbejde som grøftegravning, stenflytning, sneskovling osv., og så er der åndens arbejde som politikerens, akademikerens og kunstnerens arbejde. Og åndens arbejde er stadig en hel del finere og mere økonomisk gunstig end håndens. ”Fritiden er mere ønskværdig end den tid, der ikke er fri”, kom den græske antikke filosof Aristoteles (384-322) frem til. Og det kan man jo så 15filosofere lidt over i frokostpausen ... 11 kummer: sorg almenvellet: samfundets vel 12 13 konstitutionelt: som vedrører et lands grundlov adelen: personer som har meget høj social status og bærer titler som baron og greve 14 15 filosofere: tænke over © Alinea Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din hustrus røst og åd af det træ; om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da være Jorden forbandet for din skyld, med 11kummer skal du æde deraf alle dit livs dage. Og den skal bære dig torn og tidsel. I dit ansigts sved skal du æde dit brød, indtil du bliver jord igen, thi deraf er du tagen; thi du er støv, og du skal blive til støv igen. (Biblen, 1. Mosebog 3, 17-19) ARGUMENTERE Genrekendetegn ESSAY Opbygning og kendetegn • Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. mon … Et essay er en tekst, hvor skribenten stiller spørgsmål, undersøger og reflekterer over et emne, som skribenten interesserer sig personligt for. • Emnet præsenteres med en undren, et konkret eksempel eller en scene. • Skribenten inddrager egne erfaringer og erindringer. • Skribenten undersøger, associerer og reflekterer over emnet, og ser det fra forskellige synsvinkler. • Veksler mellem konkrete eksempler og refleksioner. At undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. • Slutter af med en afrunding, men ikke nød vendigvis en konklusion eller et budskab. • Skal sætte tanker i gang og give læseren et bredere syn på emnet. Sprog • Essayet veksler mellem det personlige jeg og det almene man/vi. • Sproget er levende og personligt med over raskende formuleringer og synspunkter. • Evt. sproglige billeder og talemåder. © Alinea Formål • Opbygningen må godt have spring og over raskelser, men fokus på emnet skal bevares. Y ESSA essay gode råd til l a y o u t GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. v l e s g i s i n e d r y b r e r æ b t e Slidd Også is n ” e var”, kolen 2iden h Got a z t r e H menn ltså hvad tificerede de lav vi hin esker Bernt ,d ed an havde lidt g e var, eller e. Vi snak den på, hv igt. V bygge k ad vo o ede a m de i re r l sidste e, ingeniør snak kede o var høje e tså ik ke om s forældre l e l slags m e r , hvil r , e l o h l ve vo e i folk 2 ide eskole r advokate r vidt de v r vægtige ken slags Nu so nt ifi r. Der eller m ar pos n ned m vok hvem cere: fas v t e ts å b Vi fin sen o a en pe s p u r k å d i e e k L rson e lå, ,s ke ret g olland d r mang kibs. bivirk er stadig v udenfor N e o a n kskov af den res id ing, a kab) s N e n t e n å e e r t v r t i det tet vi ar do ten til så ind eksempelv bejde er nø i vores arb ik ke meg e e, Ret is mø l d e u v d g e e r n r a digt f ejde. Det h t anderled der fr vi oft vi kom L af es. o a e e r r de m s m a (Paul a t m mtale er kærlig er til ”H n med ede eller f kunne få e n kedelige , var d . e v h o n r e r o n d e d l e s a e t k, vi i identi r t: ”Og n ha r n og d e væren tet. kk e og fi du e h arbejd d rdser n ngen med far gik liv til e i mange 3 mok ratiet? det?” elle vad laver d e har set læ e j f v l i a ” r u a n n nge, h . f i t ” e a D i s H g c å M m e e å n vad (nu t sk t ter op v i ka n pi de. bar arbejd . Vi kan ar af vores l yldes mås mener du )?”, før g var lig meget o sig gælden rbør n som or e j a d k iv. Vi ke at e om li r bejde f an vi e med v a lland, der gik sæ der g jorde ede arbejd halv syv ed k kan s arbejde på os selv. V med famil an arbejd rbejdet er et, s på Lo n v e , e i å vær næri e Nede tig nogen et modsatt ær t og pas dte klok ke om k ring var e m n k n . a e a n V d r e b l g g i a a t il h ø r i n i d ejdsp g n alt fra e lads f rbejde med kan arbejd t få vores ik ke r nær mere or var ufa agen begy r den færd sidste bar hver or at f e i ha a t ene si nde 4f ut ure en – bogsE i m ar 3at:3for 3 sd S fac A Y ven, taS å de dir s Det v st og min er. Arbejd mmende v ørst, når de vde hun fr ge. s og o veligt tå tin betali e t t er : nu a n a o e j o v f p g u e k k h n p e t t . l p a i t g n d j p O o d ø d a l e e l h t l n g ce r f r g v d s o j e æ – a e e n me r n s r g r s d m a f r , å , o d n l y a t r d e e a f i r f m e l e t g s r n e . v n a r t r n l u i d e L n i i e h m s e l t æ ønnen ig dir tressk t e n t il uligv pp e a komm gge. For m ddagen. M emtiden. T lørdagen der snak k det e i l k n a s i n t t l g ø e i behol k ken riner rløn m dning i e arbejd , m ej -f de på el dem b om efter m halv fem ed post o drig nogen r undt: arb t e e g m l j at væ r ne på swe il de store ler skilsmi vej til ban livet. På d d n n a e d i e v r r u d i a k t n e v t e o r l s e m t t r a e k a d s n o å e t t e e n m t s d n a n e a m h d e , r e oppen brøl. get at vokat men p en en at pro far th på arbejde På 4 en ens gr iB å d hente hvor min rde man, m r snarere d orgmløanftar f ut u r , båej- de; frit a er bed ucere nok, ine af, når angladesh den anden giver byrd a o g j es v v a o g t p d st n e t r o S . a d ar d e . n en b lø ner: a og opt io d e s m r f m ej , 5 e – 10 an i e a n d 4 h d a g e t e e b : d j o t e v en e e n n g 6 r , s i n o d tv i f 1 i b e n k a p d r u p ar v ø d n d e l n s g s j d o l i i r et e f le e i e s e p o m f n g r ar v o ar t ork øb taler om o r m i r – m e b e o o a s ej le m ar h v m k d , rn e n b e. Arb ningen m ngen og e e s ej e a d t e g S l a l dets frigørea er sa n le e er aenere ig r e n. f Nak miske sret i økon v-tid e nmdee, :0en e ri nrdbejvdeirk nllin Lang or tsætter p den tæsker r ik ke syn ndet s ken 0 de har alli oforho jdet. I ks-halv-sdyeresettipda. ssed en 1m 6 om m ret, forkla e g b t r ld . e g r t k å In d ev d e s a el virket em fo fabrik t .D a eksopvoerbevlasse i dgen afd midt 10 paroe fleste se kk derlag imelle le: nogleafåf or r teretisende paåg sy var sv n barerbejærftet klo bordet, e ved osd be ken fordi r ik ke n h var un i fem. Ik k g jorde ma e A v det har m å v d der ko e er p e å n s fi lønne d n e p rt n n d . og i v d e t s der t il K i e slsag a t D t ojgde blev ejd rt ad ære na og rfokrr af aftig dm et vigtigt fo 7 et nye er, 6 Selv m ok ken kva d g jor t. De ri fra arbe Sskå re skt audfftreyk keerkstremer os – lyk k n detanged stvoet åi adrbe er p B . en f i elig a a l . t r . t t j ho eeto os.prStoålevigti t glo t nglad ldning , men D jdevig rd d mad k de man al havde fåe e skiftet tø M esh. t,a at vi bhaarliser egent en 5ar mod kve: e k t tar iag oåsgkheåkom mtøerd avribi dem titgste bøger,levmi æhrar t g v t e n a v l i t e e i ige a a b h n n g l u i r g veonre, smdansk dbytt ha r v i et æ 1 p ej gspud st egsn dan n i hjemm efter at h efter en alle 5 i hvienr ærheden e entde en har g jo rvære nterbinu en role samfu blot a r mo seåfæ Så med t r ieet b , e n . oaf e t m e d d n d e n e d h . r g l n j dige: p e t d o å n r l å a n h d i en e d o n l i o m d t r t n f e m m u fo en t e n t e t rk fattig l g e ar s e v e la æ m i k b k u ri æ n s ej e p y r n O k u d d g s r r c g e: i k b e p l u r m ti å e i l r e e l r e g d a t A g a m et e o d s d t s e f o am n n m s v t f n i , e e e o a n sa l r n t t s l r l h e g og v s å a u e t i d f g r e v e v t n g h e u o t b an p e e r o r k r d : r k e r d d tr e E n t o s e e æ d n ft u s r t a ; l å er d a , i o e s a r 8 v d t m d , a i t m v i t e n m d a h s m u v e n d e D r il r n g lø j ket a iat i d ne an me. A bo rg d din hustru fo ejd . Me legan fo t a rbe derled anmark, s oJo e 6 nne mjetgypbeødjodbig dog s surø a r a rb - gde: Du sk tadig lligevel ha en tredje globa var de mum af sk ikrdhen es og og af tadig stooisgi, åd øjt kurban deetn for din k sitofgørsa Det v d m et s li o al d e d d r vi d ik n i r fi e g n d k a v a sk n it r e fi n fi a som o ser ing: n i r e i y æ li a t ld n b c e n v d n 11 n s e b , m e e r e v e s r m d d o e u ag e r t j er r l i ed e n og d . i g e m r af e. e i H g E b t l h e D t l O k l d . . r t u v g m a a ø g t e u m , e e i d v e f e b en m v æ e n g d s d r n re erden fatter hele et er r v e s e sk v e u k i sk o o r al r e r sk j h r al v r v Hel 1 jlemærk b n e al o g e g e æ d h o 7 e er d vedrehdaeraf ør he uæ re dig torn ative s a rbe re s a r tedre dit bflrøydttede , og m kvalific in dsuøsæ e prole e p l e k o e d l al j g b t j v l d le ti a f e d e , n d å d t e l o in se s a j 11 r y elen a , l. I dditspan s thmi rb fa gs ne k lass r iat: u nd lasidgs.ts sved elv.dtil du bliver jordMigåen e g e proletari e er vor f vore kuskmemller e esom ttdeunåerrigst,øov, oegsdigu ssk få et a errigen sk,eth at. De s våg n: soorg det æ al blive til r for at else og de at gøre lig om17 i ddeeraf er d y-19) a e s l r k n e n t st e ø n n d e u f v u s t å ta n r n ig r t n d g i e en – a u en d o r e r . d ; k (B s 8 d a r på arb ik for de u v tib ud i le og b ou r n rb postb ejde o ke på, r male med s l atna,r1. kseA g bogr fi3,ndes beM ejdet er alts jdeose stilled eoisi: det g/elle å det no – også som var hun vo o d m å g a velG a e b org n u s s r d a s s e p A st m e d b n u ra et å r a o f t e r sk a n g j a ti i a k u l d r d r f lovs mennesket jærs r dommelige. bejds ig ove ste b ra, fo a fo f b o M n r r e e m at en b ” g l en sø A m a e a arbejdet er t i l a rb vise o civilretlig ntiospkne å in stning bejde ge at hjem ik kee brar straf. I civ e s . d u t j si ” d o g d b t Je e m lægni i il kan man st kseme Gudsæst rera r lf.ønDnet er ng ell g bærer m at det er f t. For at p adig idømm iserede lande som en i sogså er gam ed sm or nuf dengaKinlea,r nCe.am es straffen vi det i dag M i g a b tig i o s n l dkia og USA elv” o le ”Hårdt arbng, in kun i en m ejde”.dH g ”arb fraser me min byrde” t ild udgave, tilervhije an m Uanset om åske ,n d såmbm e som vi kal er det er mild j k li ok de 9 ege hnar der samfun t eller hård vigtigt nok dte at sige at arb adler” er chéer som dstjenesyte t arbejde, så til, at det er e b f å l øn j l . er arbejdet sk revet ind i den vigtig for de det bar løn ot nogle af dog stadig i lovgivnin ste af dem t. Så b nen i 9 gen herhje alle samm 75 Stk. 1.: si l adle: ev de mme. Tilm en n ”Til fremm g r en f g selv ed værdi ive stør re e af 12almen emlig Grundlovens arbejdsduel o r s kel paragraf vellet bør d ig borger h et tilstræbes ar mulighed hans tilvæ , at relse”. for arbejde 12 på vilkår, d enhver almenvelle er betrygg t: Arbejdet er fu ndets ve samer således en 13 l det være fe konstit utio nelt sik ret dere, hvis vi h ret, men m ville lige h åske ville ave været v avde ret til at lade v 13 ære med at and på de an nemlig slav konstituti arbejde. D tik ke filoso on er til det h et som ved rø elt: årde arbejd ffers mølle. bekymre si rer et e, mens de D g om. Såled e la h nd av s d gr e undlov selv es adler ar – i hver t fa bejde, men 14 kun havde ånden at ld ik ke ret ger ne. Der adelen arb vi værdisæ ejd er tter stadig 14 den forskel stadig forskel på arbej er ik ke håndens ar adelen: pe på samme de og bejde som rs måde. Der som har m oner grøftegrav og så er der eget er nemlig ning, stenfl åndens arb so cial st at us høj y tn in ej kunstneren d g, sneskov rer titler so og bæli s arbejde. O e som politikerens, m baron akademiker ng osv., og greve g åndens ar mere økon ens og omisk gun b stig end hån ejde er stadig en hel del de .) enskab (.. time om dagen v o d l i t n lære rette rbejde en Vi må erk e dem til kun at a tiden. af ing Vi skal tv af og fråse resten en og drive d SKRIFTTYPE Vælg en letlæselig skrift med fødder, fx Times New Roman eller Garamond Til overskriften kan du evt. vælge en anden font 2:3 CITATER Angives med anførselstegn eller replikstreg LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 NYT AFSNIT Opdel teksten i afsnit Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med et indryk på 0,5 cm © Alinea KLUMMEBREDDE Vælg en passende klummebredde, gør den evt. lidt smallere end i standardopsætningen © A li MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling nea © A li nea SKRIFTSTØRRELSE Vælg 12 punkt, normal Overskrift: 16-36 punkt, fed ESSA Y Elevens navn VURDERING DATO Opgave Samlet karakter Fremragende KARAKTER Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse 12 10 7 4 2 00/-3 ► VURDERING AF INDHOLD Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt – entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren – fx spalter m.m. NULSTIL Lærerens bemærkninger Essay 2 Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Forberedelse Fremstilling Fortolkning Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer © Alinea 2015, iDansk Udskoling Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Forberedelse 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker disponere indholdet og observationsmetoder Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan disponere og layoute stof Eleven har viden om målrettede så det fremmer hensigten med dispositions- og formidlingsmetoder produktet Undersøgelse Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Respons Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige og reflekterende fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig design og efterproduktion stil Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Fortolkning Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Korrektur * Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Vurdering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Dialog Kommunikation Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om kildekritisk søgning 3. Oplevelse og indlevelse Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Sammenhæng Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om faser i informationssøgning 2. Tekstforståelse Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet og ekspertproduceret indhold Sprogforståelse Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe 1. Planlægning Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Afkodning Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til Eleven har viden om kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale Eleven har viden om PR og lancering af forskellige genrer produktioner Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Præsentation og evaluering Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet 2. Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder iSkriv.dk:Essay2 Centralefærdigheds‐og vidensmåliforløbet Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede læringsmål Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven skal læse og efterfølgende undersøge essayet Sliddet bærer byrden i sig selv med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristisk for genren, bl.a. at stille spørgsmål til et emne, undersøge og reflektere over emnet og se det fra flere synsvinkler. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Essay2 Centralefærdigheds‐og vidensmåliforløbet Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede læringsmål Eleven skal lære at planlægge og skrive et essay. Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven planlægger et essay ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et essay med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit essay ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. 2 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. Eleven reflektererover emnet, ser det fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige ’jeg’ og det almene ’man’. 3 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger emnet og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet og ser det fra forskellige synsvinkler. Eleven breder emnet ud fra det personlige over det nære til det almene, strukturerer indholdet hensigtsmæssigt og skriver i et klart og varieret sprog. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling
© Copyright 2024