Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 21. august 2015 Søren Peter Kongsted [email protected] 7244 3113 15/11748-2 1/4 Vejret til udlagt og tidligere ibrugtaget privat fællessti I e-mail af 12. august 2015 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om vejret til udlagt og tidligere ibrugtaget privat fællessti. I har i henvendelsen oplyst, at stiarealet er beliggende i en landsby i landzone og fører fra den offentlige vej, Stavreby Strandvej over matr. nr. 26 a til matr. nr. 26 b. Stiarealet er eneste adgangsvej til matr. nr. 26 b. Stiarealet er udlagt og har tidligere været ibrugtaget, da det lokale vandværk brugte stien for at komme til og fra ejendommen, matr. nr. 26 b, som var i deres eje. Vandværkets færdsel på stien skete ud fra en tinglyst ret til uhindret adgang til service og reparationer ad stien. I har videre oplyst, at efter vandværkets ophør af færdsel på stien – som følge af ophøret af behov for service og reparationer – har ejeren af matr. nr. 26 a ladet stien gro til samtidig med, at han har placeret diverse ting på stiarealet (hønsehus, bænk mv.). I mellemtiden har vandværket solgt matr. nr. 26 b til en ny ejer, og denne ejer ønsker nu at få genskabt adgangen over matr. nr. 26 a til matr. nr. 26 b. Dette har ejeren af matr. nr. 26 a dog modsat sig. Endelig har I oplyst, at der ikke er tinglyst en vejret eller aftaler om vedligeholdelse af stien. Jeres spørgsmål I spørger i den forbindelse, om I kan betragte stiarealet på matr. nr. 26 a som en privat fællessti, jf. 1 privatvejslovens § 10, nr. 4, inden vejretsspørgsmålet er løst, og om hvorvidt der er tale om en ren privat sti, hvis ejeren af matr. nr. 26 b ikke har vejret til stien. Samtidig spørger I, om stiarealet skal behandles efter reglerne i privatvejslovens kapitel 6, hvis der er tale om en privat fællessti, og om ejeren af matr. nr. 26 b dermed kan anses for vejberettiget i forbindelse med udgiftsfordelingen. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 1520 af 27. december 2014. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450 Hvad vi kan tage stilling til Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser om fortolk2 ningen af vejlovgivningens bestemmelser og afgør konkrete klager truffet af kommunerne efter disse bestemmelser. Når vi tager stilling til en klage over en afgørelse truffet efter vejlovgivningens, her privatvejslovens, bestemmelser, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål, jf. privatvejslovens § 87, stk. 2. Vi kan således kun tage stilling til, om en afgørelse er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, 3 herunder bestemmelser i forvaltningsloven , i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt eller afgørelse. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Hertil kommer, at da vi alene kan besvare forespørgsler på vejlovgivningens område, her privatvejsloven, kan vi ikke udtale os om andre regelsæt eller om privatretlige spørgsmål. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. vejret, og om en vej eller sti er en privat fællesvej eller –sti, men vi kan tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag til at administrere et vej- eller stiareal efter privatvejslovens bestemmelser. Hvad er en privat fællessti? Ved ’private fællesstier’ forstås færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens § 10, nr. 4. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællessti, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællessti eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til stien. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. 2 Vejloven og privatvejsloven. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 2 Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Privatvejsloven indeholder ikke et krav om, at stiudlægget skal være noteret i matriklen, for at stien kan administreres som en privat fællessti. Om en sådan vejret til at råde over en anden grundejers ejendom til færdselsmæssige formål eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, stien ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger stien, typisk som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kommunen eller Vejdirektoratet kan heller ikke tage stilling til hævd. Dette spørgsmål må ligeledes henvises til domstolene. Vores svar Privatvejslovens bestemmelser er forudsat til kun at finde anvendelse på de anlagte og/eller ibrugtagne dele af et udlagt vej- eller stiareal. Under hensyn til begrænsningerne i vores kompetence, jf. ovenfor, kan vi ikke udtale os om, hvorvidt den omhandlede sti er en privat fællessti, herunder hvorvidt den må anvendes som adgang til matr. nr. 26 b. Stiens retlige status, og dermed om kommunen kan administrere stien som en privat fællessti, må afhænge af, hvad ejeren af matr. nr. 26 a anerkender eller tilpligtes at anerkende. Vi har noteret os, at der på matrikelkortet for matr. nr. 26 a er noteret et udlæg af vejareal. I den forbindelse må vi forstå, at kommunen ikke mener, at den ikke har tilstrækkeligt grundlag til at administrere stien på matr. nr. 26 a efter reglerne i privatvejsloven. Vejdirektoratet skal i foreliggende sag derfor opfordre kommunen til at spørge ejeren af matr. nr. 26 a, om pågældende kan anerkende, at stien på samme ejendom fortsat kan anses som ibrugtaget privat fællessti. I benægtende fald må såvel vejretsspørgsmålet som spørgsmålet om status for stiarealet, herunder eventuelle spørgsmål om hævd mv., indbringes for og afgøres af domstolene. Det er parterne selv, der må indbringe disse spørgsmål for domstolene. I tilfælde af, at domstolene træffer afgørelse om, at stiarealet på matr. nr. 26 a er at betragte som en (fortsat) ibrugtaget fællessti, må kommunen vurdere, om der er behov for at bringe bestemmelserne om vedligeholdelse i privatvejslovens kapitel 6, §§ 13-18, i anvendelse. Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 14, stk. 4, fordeler kommunen herefter arbejderne og udgifterne til de pågældende arbejder i forhold til de vejberettigedes brug af stien. 3 4