1. No category

Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
6. oktober 2015
Kim Remme Birkholm
[email protected]
+45 7244 3065
15/13707-4
1/6
Afgørelse af klage over tildeling af vejret mv. til Hybenrosevej
Vejdirektoratet har behandlet klage af 22. september 2015 fra Advokataktieselskab på vegne af N
over Stevns Kommunes afgørelse om tildeling af vejret og godkendelse af ny adgang til den private
fællesvej Hybenrosevej.
Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og
at afgørelsen derfor er ulovlig.
Afgørelse
Kommunens afgørelse er ulovlig.
Kommunen burde inden sin afgørelse have taget stilling til, om sagen skulle udsættes i medfør af
1
forvaltningslovens § 9b, med henblik på at vejeren kunne afgive en udtalelse på et fyldestgørende
dokumentationsgrundlag.
Kommunens begrundelse er ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, idet kommunen
ikke har besvaret relevante indsigelser og ikke har begrundet sin anvendelse af privatvejslovens §
26, stk. 2, nr. 2.
Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse efter fornyet høring af vejejerens advokat og med en tilstrækkelig begrundelse.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagens dokumenter, at den private fællesvej Hybenrosevej ligger på ejendommene
matr.nr. 5qb Strøby By, Strøby, tilhørende kommunen, og matr.nr. 5qp smst., tilhørende N. Vejen
blev anlagt i 2008. Vejen ligger i byzone.
Ved brev af 19. juni 2015 har Landinspektører A/S søgt kommunen om i medfør af privatvejslo2
vens § 26, stk. 2, nr. 2, at tildele ejerne af ejendommen matr.nr. 8a smst. vejret til den private fæl1
2
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr.
552 af 2. juni 2014.
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
lesvej Hybenrosevej. Landinspektøren har samtidig bedt kommunen om at godkende en ny overkørsel til Hybenrosevej fra den private fællesvej Nicolinevej, som ligger på matr.nr. 8a. Landinspektøren har oplyst, at ejeren af matr.nr. 8a er indstillet på at afholde en forholdsmæssig andel af
ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser, for den del af den private fællesvej, som ligger på matr.nr. 5qp. Facadelængden af vejstykket på matr.nr. 5qp fra skellet mod
matr.nr. 5qb til den nye overkørsel fra Nicolinevej har landinspektøren opgjort til 69 m.
Ved brev af 23. juli 2015 har kommunen partshørt ejerne af matr.nr. 5qp over den påtænkte tildeling af vejret og godkendelse af ny vejadgang. Kommunen har meddelt 2 ugers høringsfrist.
6. august 2015 har vejejerens advokat gjort kommunen opmærksom på, at kommunens procedure
ikke er i overensstemmelse med proceduren i privatvejslovens § 33. Advokaten har samtidig anmodet om aktindsigt i sagen og om at fristen for partshøringssvar forlænges, indtil vejejeren har
haft lejlighed til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af sagen.
Samme dag har kommunen forlænget partshøringsfristen, så den bliver på 3 uger, jf. kravet i privatvejslovens § 33, stk. 2. Kommunen har samtidig oplyst, at den har vurderet, at tildelingen af
vejret kun har betydning for vejejeren og ansøgeren.
11. august 2015 har kommunen meddelt aktindsigt.
14. august 2015 har advokaten anført, at kommunen ikke har meddelt fuld aktindsigt. Særligt har
advokaten henvist til, at kommunen i brev af 23. juli 2015 har henvist til et anlægsoverslag udarbejdet ved vejens anlæg i 2008, der er kommunens grundlag for beregning af den forholdsmæssige andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg. Derfor har advokaten gjort indsigelse mod
kommunens opgørelse og beregning af udgiften, herunder manglende oplysninger om, hvorvidt
kommunen har lagt Landinspektørers angivelse af vejlængden på 69 m uprøvet til grund. Advokaten har under henvisning til forvaltningslovens § 21 anmodet om, at sagens afgørelse udsættes,
indtil vejejeren har haft mulighed for at opnå den nødvendige indsigt i sagen og lejlighed til at afgive en udtalelse efter at have modtaget det komplette sagsmateriale.
Ved afgørelse af 25. august 2015 har kommunen tildelt ejerne af ejendommen matr.nr. 8a vejret
som ansøgt med vilkår om at betale en forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens
anlæg og større istandsættelser, skønsmæssigt beregnet til 141.614 kr. Kommunen har samtidig
godkendt, at der etableres ny adgang til Hybenrosevej som ansøgt. Det fremgår af afgørelsen, at
baggrunden for anmodningen om tildeling af vejret er, at ejerne af matr.nr. 8a ikke har kunnet blive
enige med ejerne af matr.nr. 5qp om vejret til Hybenrosevej.
25. august 2015 har kommunen sendt en e-mail til advokaten med aktindsigt i to dokumenter og
har afslået fristforlængelsen.
Reglerne om partshøring, afgivelse af udtalelse og udsættelse af sagens afgørelse
Fremsætter en part under sagens behandling anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter
loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre
sig bekendt med dokumenterne. Det fremgår af forvaltningslovens § 9b, stk. 1.
2
Hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, gælder bestemmelsen i stk.
1 dog ikke. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2.
Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 21, stk. 1.
Bestemmelsen i stk.1 gælder ikke, hvis
1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til
Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlov3
givningen , her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 87, stk. 2.
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.
Nye eller gamle regler i privatvejsloven
Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov i kraft, er det fortsat de
4
5
”gamle” regler, der finder anvendelse. Dette fremgår af vejlovens § 140, stk. 3 .
Reglerne om tildeling af vejret og godkendelse af adgange
Udlæg af private fællesveje foretages som udgangspunkt af ejerne af de ejendomme, hvor vejen
skal ligge. Det fremgår af privatvejslovens § 26, stk. 1.
Kommunen kan i særlige tilfælde foretage vejudlæg og tildele vejrettigheder til udlagte private fællesveje og private fællesveje. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, nr. 2.
Før kommunen træffer beslutning om vejudlæg eller tildeling af vejrettigheder efter § 26, stk. 2, nr.
2, skal kommunen offentliggøre projektet og fastsætte en frist på mindst 6 uger til at komme med
indsigelser og ændringsforslag. Samtidig skal kommunen sende den offentliggjorte tekst til samtlige grundejere, der berøres af projektet, og hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Det fremgår af
privatvejslovens § 33, stk. 1.
3
Vejloven og privatvejsloven
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
5
Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden er blevet indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
4
3
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis kommunen skønner, at vejudlægget eller tildelingen af vejret udelukkende har betydning for de ejendomme, der er omfattet af udlægget eller
tildelingen. Det fremgår af stk. 2.
I tilfælde omfattet af stk. 2 skal kommunen, før den træffer beslutning om vejudlæg eller tildeling af
vejrettigheder efter § 26, stk. 2, gøre sagens parter bekendt med den påtænkte beslutning og fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Afgørelse
kan først træffes, når denne frist er udløbet. Afgørelsen skal meddeles til enhver, der berøres af
den. Det fremgår af stk. 3.
Kommunen skal offentliggøre godkendte og foretagne vejudlæg samt tildelte vejrettigheder. Det
fremgår af privatvejslovens § 35, stk. 1, nr. 2.
Nye adgange (overkørsler og overgange) fra tilgrænsende ejendomme eller fra andre private fællesveje og private fællesstier til en privat fællesvej må ikke etableres uden kommunens godkendelse. Det fremgår af privatvejslovens § 62, stk. 1.
Kommunen kan som betingelse for godkendelse efter stk. 1 stille krav med hensyn til den nærmere
placering, udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, hvis det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde. Kommunen kan i den forbindelse stille krav
om fri oversigt. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3.
Vores vurdering
Anmodningen om aktindsigt og udsættelse af sagen
Vi kan konstatere, at vejejerens advokat to gange har anmodet om aktindsigt i sagens dokumenter.
Vi kan endvidere konstatere, at kommunen først samtidig med sin afgørelse af 25. august 2015 har
meddelt fuldstændig aktindsigt i de dokumenter, der lå til grund for kommunens fastlæggelse af en
forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser.
Praksis angående forvaltningslovens § 9b viser, at der uden videre vil kunne træffes afgørelse med
hensyn til sagens realitet, når parten har haft rimelig tid til at gennemse sagens dokumenter og ikke
har fremsat krav om yderligere udsættelse efter § 21.
I en sag angående vejsyn til istandsættelse af en privat fællesvej har Folketingets Ombudsmand i
2003 udtalt, at når en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt fra en part i sagen, er
myndigheden som udgangspunkt forpligtet til at udsætte afgørelsen i sagen, hvis anmodningen om
aktindsigt skal imødekommes. Dog er der i bestemmelsen enkelte undtagelser. Det betyder, at
6
myndigheden har pligt til at tage stilling til spørgsmålet om udsættelse, før afgørelsen træffes.
Vi mener, at kommunen inden den traf afgørelse i sagen burde have taget stilling til, om der var
grundlag for at undlade at udsætte afgørelsen i henhold til forvaltningslovens § 9b. Vi har i den
forbindelse noteret os, at kommunen blev anmodet om yderligere aktindsigt og udsættelse af sagen ved brev af 14. august 2015, og først meddelte aktindsigt i de to dokumenter den 25. august
6
Ombudsmandens udtalelse FOU nr. 2003.504 er offentliggjort her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28763&exp=1
4
2015, inden for hvilket tidsrum aktindsigt kunne være meddelt og sagen udsat med henblik på advokatens afgivelse af udtalelse.
Begrundelsen
En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I de
tilfælde, hvor afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af de hovedhensyn, som er lagt til grund for afgørelsen. Derudover skal den indeholde en
kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.
Begrundelsen skal således fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold,
den har, herunder en stillingtagen til den pågældende parts relevante indsigelser.
Advokaten har i brev af 14. august 2015 gjort indsigelse mod kommunens manglende begrundelse
for anvendelse af proceduren i privatvejslovens § 33, stk. 3, samt grundlaget for beregning af den
forholdsmæssige andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og endelig at de vejtekniske og
færdselsmæssige hensyn angående den nye vejadgang må nærmere belyses, herunder vejadgangens påvirkning af de bløde trafikanter.
Vi kan konstatere, at kommunen i sin afgørelse ikke har forholdt sig til disse indsigelser. Kommunen burde efter vores vurdering have besvaret indsigelserne ved at forklare, hvorfor kommunen har
skønnet, at tildelingen af vejret kun har betydning for de ejendomme, der er omfattet af tildelingen,
oplyse om det faktiske grundlag for beregningen, og hvorfor det ikke er nødvendigt ud fra vejtekniske eller færdselsmæssige grunde at stille krav til placeringen, udformningen og anvendelsen af
adgangen.
Vi henleder i den forbindelse opmærksomheden på brev af 21. juli 1983 hvori Ministeriet for offentlige arbejder har udtalt, at det afgørende for om bestemmelsen, der svarer til den nuværende privatvejslovs § 33, stk. 2, kan finde anvendelse, må være, om vejudlægget kan antages at få betydning for vejbetjeningen af andre ejendomme i området eller få betydning for udformningen af andre
tilsvarende udstykninger i området.
Endelig mener vi, at kommunen ikke har redegjort tilstrækkeligt for, hvilke særlige forhold, der betyder, at privatvejslovens § 26, stk. 2, nr. 2, kan bruges som hjemmel til at tildele vejret i det foreliggende tilfælde. Vi kan oplyse, at det ikke er tilstrækkelig begrundelse blot at henvise til, at det er
forudsat i kommunens planlægning, at udstykningerne omkring Hybenrosevej skal vejbetjenes via
Hybenrosevej.
Konklusion
Kommunens afgørelse er ulovlig.
Kommunen burde inden sin afgørelse have taget stilling til, om sagen skulle udsættes i medfør af
forvaltningslovens § 9b, med henblik på at vejeren kunne afgive en udtalelse på et fyldestgørende
dokumentationsgrundlag.
5
Kommunens begrundelse er ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, idet kommunen
ikke har besvaret relevante indsigelser og ikke har begrundet sin anvendelse af privatvejslovens §
26, stk. 2, nr. 2.
Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse efter fornyet høring af vejejerens advokat og med en tilstrækkelig begrundelse.
6